DEPRESSION. c. Depressions-screening med BDI-II spørgeskema-hvordan bruges det

Transkript

1 Udarbejdet af:tve, AFr dato:april 2014 Revideret af: VSt dato: Okt.2014 Godkendt af: LAn, SAn dato: Okt Revideres: om max. 2 år DEPRESSION Resumé: Den kliniske vejledning omfatter: a. Definitionen af depression b. Beskrivelse af, hvordan vi afdækker depression på hospice c. Depressions-screening med BDI-II spørgeskema-hvordan bruges det d. Kontaktpersonernes ansvar i relation til screening for depression og opfølgning på eventuel behandling e. Dokumentation f. Tværfagligt samarbejde i relation til depression Målgruppe: Læger, sygeplejersker, fysioterapeuter og vikarer for alle tre sundhedsfaglige grupper, samt sygepleje- studerende ansat på Hospice Søndergård Formål: Vejledningen har til formål at beskrive, hvordan vi på Hospice Søndergård på palliativt specialistniveau kan identificere, imødekomme, vurdere og behandle plagsom depression hos beboere med livstruende sygdom i sen og terminal palliativ fase Definition af og symptomer på depression: Depression defineres som en tilstand, hvor man gennem længere tid (mere end 14 dage) føler nedtrykthed, håbløshed, ulyst, tristhed, manglende overskud og evne til at opretholde dagligdagens aktiviteter. Ved depression vil man være ramt af følgende symptomer i varieret grad (4): Nedtrykt- og tristhed Nedsat lyst eller interesse 1

2 Nedsat energi eller øget træthed Nedsat selvtillid eller selvfølelse Tanker om død eller selvmord Tænke- og koncentrationsbesvær Meget løftet eller meget hæmmet stemningsleje Søvnforstyrrelser Appetit- og vægtændring Da vi har at gøre med livstruede, syge mennesker, ganske ofte med cancersygdom, vil de hyppigt have følgende symptomer, der i langt højere grad afspejler hvor syge de er, end hvor deprimerede de er: Nedsat energi og øget trætbarhed Appetit- og vægtændring Tanker om død Baggrund: Denne vejledning har som udgangspunkt, at international valideret forskning har konkluderet, at depression hos cancersyge mennesker i høj grad er overset og underbehandlet. (1,2) Dette skyldes blandt andet, at flere depressionssymptomer let kan forveksles med de symptomer, som følger med cancersygdom i den palliative fase. Forskning antyder, at depression hos mennesker i den palliative fase af cancersygdom, ofte vil have en nær sammenhæng med angstproblematikker, og at depression skal ses i den samlede symptomsammenhæng. Det vil sige, at det er den gængse opfattelse, at mennesker, som ikke er symptomlindrede, vil have større risiko for at udvikle depression. Dette gælder også eventuelle socio - økonomiske problemstillinger. Derfor vil det være hensigtsmæssigt at søge de øvrige plagsomme symptomer lindret hurtigst muligt, før en egentlig vurdering af depression kan finde sted. Fremgangsmåde: På Hospice Søndergård har vi besluttet, at vi vil gøre et større opsøgende arbejde i forhold til at identificere depression hos de mennesker, som kommer her, men at denne identificering først skal foretages i forlængelse af opfølgningssamtalen ca 3 dage efter ankomst. Dette giver mulighed for at få lindret andre plagsomheder først. 2

3 Dette gør sig gældende, undtagen i de tilfælde, hvor beboeren er så tydeligt deprimeret eller selvmordstruet, at det er nødvendigt at iværksætte behandling med det samme. I givet fald er der tale om, at vi tværfagligt vurderer, hvad vi skal gøre. Alle beboere udfylder EORTC skema ved ankomsten, selv, eller ved vores hjælp. Vi har besluttet, at scoring på 3 eller derover på depression, skal udløse screening med BDI-II skema i forlængelse af opfølgningssamtalen. Beboerens samtykke hertil skal være tilstede. BDI-II skemaet (bilag) er tilgængeligt på common-drevet under Kliniske Vejledninger/ Depression. Skemaet udfyldes så vidt muligt af beboeren selv, alternativt sammen med sygeplejersken, og altid afhængig af beboerens tilstand. Skemaet udleveres med en forklaring, hvor det gøres tydeligt, at formålet er, at hjælpe os med at finde ud af, om vi kan gøre mere for at lindre beboerens situation. Det udfyldte skema danner baggrund for en samtale, hvor det er vigtigt også at få talt om følgende: Har beboeren tidligere erfaringer med depression? Hvis ja: Hvornår? Hvordan gjorde depressionen sig gældende? Hvad var hjælpsomt i den forbindelse (medicin, samtaler, meditation eller andet)? Er der eventuelt en god tilknytning til en psykolog, præst eller andet, som kan genoptages? Hvilke erfaringer har de pårørende med depressionen? Er der andre vigtige ting, som kan fortælles, og som kan være godt for personalet at vide? Får beboeren eventuelt allerede antidepressiv medicin? I givet fald: hvad, hvor længe, har det hjulpet? Føler beboeren sig angst eller ængstelig? Hvordan giver det sig til kende? Har beboeren tanker om døden, eller overvejelser om at tage sit eget liv? I relation til afklaring af, hvorvidt beboeren har en depression, er det vigtigt at overveje følgende faktorer, som kan have kendetegn som ved depression (4): Hyper/hypokalkæmi Uræmi Hyper/hypoglykæmi B12 vitaminmangel 3

4 Infektioner Hypo/hyperthyreoidisme Binyrebarkinsufficiens Hjernetumor eller hjernemetastaser Apoplexia Cerebri Demens Kognitiv dysfunktion Delirium Stort alkoholforbrug eller andet forbrug af lignende stimulanser Bivirkninger til medicin/interaktion mellem forskellige præparater Særligt i situationer, hvor beboeren over kortere tid ændrer sig, kan der være tale om fysiologiske faktorer. Behandling: Når screening er udført, vil der være baggrund for tværfaglig dialog. Point ene tælles sammen. Point 0-12: Ingen depression Point 12-16: Mild depression Point 16-22: Moderat depression Point >22-40: Svær depression Lægen og sygeplejersken taler med beboeren om resultatet af BDI II-screeningen. Det er vigtigt i den forbindelse at tale om, hvordan resultatet af testen harmonerer med beboerens egen opfattelse af situationen. Ligeledes tales om eventuel angst eller ængstelighed, da det kan være nødvendigt i en periode at behandle medicinsk for såvel depression som for angst. (2) Hvis der er enighed om at opstarte behandling, skal beboeren informeres om de vigtigste virkninger og bivirkninger af præparat(er). Desuden informeres om, at der kan gå uger før antidepressiv medicin virker, men at nogen kan opleve effekt indenfor dage. I tilknytning til samtalerne udleveres pjecen Depression. 4

5 Ansvars- og opgavefordeling samt dokumentation: Kontaktsygeplejersken er ansvarlig for, at: screeningen med BDI-II udføres i forlængelse af opfølgningssamtalen, såfremt beboeren har scoret 3 eller derover på depression på EORTC ved ankomsten, eller beboeren udviser eller pårørende beskriver depressive symptomer. Tidspunktet for screeningen afstemmes med beboeren. gennem samtale med beboeren og eventuelt pårørende få afdækket depressionens symptomer, varighed, tidligere erfaringer, ønske om behandling mv. initiere inddragelse af læge, som beslutter, hvilken behandling, der eventuelt skal gives i samarbejde med beboeren. at øvrige samarbejdspartnere inddrages, eks. ved tværfaglig konf.: præst, socialrådgiver, fysioterapeut, harpenist, der hver især og i samarbejde med beboeren kan bidrage til lindring af beboerens lidelse oprette et plagsomt symptom i Flex-journalen, som kaldes Depression, og her beskrive symptomer og konklusioner fra screeningen, samt behandlingsplanen. Herunder beskrives også, hvis beboeren ikke ønsker behandling. Såfremt beboeren modtager antidepressiv medicin ved ankomsten, fortsættes denne og dette beskrives under samme plagsomme symptom til senere opfølgning i et kontinuerligt samarbejde med beboeren og de tværfaglige ressourcer monitorere, hvordan beboeren oplever sig lindret for depressive symptomer. Dette gøres ved fornyet screening med BDI-II skemaet 1 gang ugentligt, og kan varetages af anden sygeplejerske end kontaktpersonerne ved deres fravær. Resultaterne skrives ligeledes i Flex-journalen under det allerede oprettede Depression. Længere samtaler med beboeren i relation til depression, screening og behandling dokumenteres under Samtaler. (Der refereres til samtaler under det plagsomme symptom). Det er en tværfaglig beslutning, hvornår vi ophører den ugentlige screening med BDI II. Kilder: 1. Prevalence of depression, anxiety, and adjustment disorder in oncological, haematological, and palliative-care settings: a meta-analysis of 94 interview-based studies., Artikel, Lancet Oncol 2011, January The Management of Depression in Palliative Care, European Clinical Guideline, developed on behalf of the European Palliative Care Research Collaborative, BDI-II spørgeskema, Center for Kognitiv Terapi, Sct. Hans Hospital 4. Håndbog i palliativ medicin, Per Sjøgren m.fl., Munksgaard Danmark, s