Kortbilag 1. Transmissionsledning til Nr. Broby. EAN nr CVR nr

Transkript

1 Kortbilag 1 Transmissionsledning til Nr. Broby Fax

2 Bilag 2 Energiforbrug og emissioner Samlet energiforbrug Bruttoenergibehov-projekt Fjernvarme Kul GJ Naturgas Nr Broby KV GJ Halm FV GJ Reduceret elproduktion Nordpool el MWh Energibehov - projekt i alt GJ Bruttoenergibehov -reference Fjernvarme Naturgas Nr. Broby KV GJ Energibehov - reference i alt GJ Emissionsmængder - brutto Projekt - CO 2 fra brændsler Ton CH 4 fra brændsler Kg N 2 O fra brændsler Kg CO 2 - ækv. fra brændsler i alt Ton CO 2 fra el Ton CH 4 fra el Kg N 2 O fra el Kg CO 2 - ækv. fra el i alt Ton CO 2 - ækv. i alt Ton SO 2 Kg NOx Kg PM2,5 Kg Reference - CO 2 fra brændsler Ton CH 4 fra brændsler Kg N 2 O fra brændsler Kg CO 2 - ækv. fra brændsler i alt Ton CO 2 fra el Ton CH 4 fra el Kg N 2 O fra el Kg CO 2 - ækv. fra el i alt Ton CO 2 - ækv. i alt Ton SO 2 Kg NOx Kg PM2,5 Kg Fax

3 Bilag 3 Samfundsøkonomi Samfundsøkonomi Projektforslag - fjernvarme Brændselkøb kr Elproduktion MWh Indtægt fra elproduktion kr Brændselskøb - netto kr Forsyningsselskab - basisinvestering kr Drift- og vedligehold fjv-net og brugeranlæg kr Pumpeomkostninger kr Driftsomkostninger Fynsværket kr Driftsomkostninger gasmotoranlæg kr CO 2 /CH 4 /N 2 O-omkostninger kr SO 2 -omkostninger - netto kr NOx-omkostninger - netto kr PM2,5-omkostninger - netto kr Afgiftsforvridningseffekt kr Udgifter i alt - projekt 1000 kr Reference - fjernvarme Brændselskøb kr Elproduktion MWh Indtægter fra elproduktion kr Brændselskøb - netto kr Investering i fornyelse af gasmotor kr Driftsomkostninger gasmotoranlæg kr Pumpeomkostninger mv kr CO 2 /CH 4 /N 2 O-omkostninger kr SO 2 -omkostninger - netto kr NOx-omkostninger - netto kr PM2,5-omkostninger - netto kr Afgiftsforvridningseffekt kr Udgifter i alt - reference 1000 kr Fax

4 Bilag 4 Virksomhedsøkonomi Selskabsøkonomi Fjernvarme Fyn Udgifter Køb af varme fra FV GJ Køb af varme fra FV 1000 kr Egenproduktion af varme 5% GJ Egenproduktion af varme 1000 kr Vedligehold af nyt net 1000 kr Vedligehold af eksist. net og værk i Nr. Broby 1000 kr Drift af net (pumpeomk.), adm. mv kr Udgifter til drift, i alt 1000 kr Forsyningsselskab - investering 1000 kr Udgifter, i alt 1000 kr Indtægter Fjernvarmesalg GJ Fjernvarmesalg m Fjernvarmesalg 1000 kr Effektbidrag 1000 kr Målerbidrag 1000 kr Forbrugsafgifter, i alt 1000 kr Rådighedsbeløb kraftvarme 1000 kr Transmissionsbidrag eksisterende kunder 1000 kr Indtægter, i alt 1000 kr Overskud 1000 kr Fax

5 Forbindelsesledning til Nr. Broby Projektforslag i henhold til lov om varmeforsyning Maj 2014 Fax

6 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Sammenfatning Projektorganisation Forhold til kommunal planlægning Varmeplanlægning Øvrig kommunal planlægning Forhold til anden lovgivning Forsyningsområde Tekniske anlæg Ledningsanlæg Varme- og effektbehov Varmebehov Effektbehov Udvidelsesmuligheder Forsyningssikkerhed Tidsplan for etablering Forhold vedrørende arealafståelse Samfundsøkonomisk analyse Beregningsmetode Beregningsforudsætninger Produktionsenheder Investerings- og driftsomkostninger Energi og miljø Energibehov Emissioner Samfundsøkonomi Virksomhedsøkonomi Brugerøkonomi Sammenligning af projektforslag og reference Brugerøkonomisk eksempel Fax

7 Bilagsfortegnelse Kortbilag 1: Forbindelsesledning Bilag 2: Energiforbrug og emissioner Bilag 3: Samfundsøkonomi Bilag 4: Virksomhedsøkonomi 2 Fax

8 1. Indledning Nr. Broby Varmeværk har henvendt sig til med henblik for at få undersøgt muligheden for at modtage varmeforsyning fra. På denne baggrund er der udarbejdet et projektforslag for etablering af en forbindelsesledning mellem fjernvarmenettet i Odense og Nr. Broby Varmeværk. Herved vil hovedparten af varmebehovet i Nr. Broby Varmeværks forsyningsområde kunne dækkes af varme fra Fynsværket. Det eksisterende naturgasfyrede kraftvarmeværk i Nr. Broby skal fremover fungere som spids- og reservelastcentral. 2. Sammenfatning har udarbejdet et projektforslag for etablering af en ledningsforbindelse mellem fjernvarmenettet i Odense og Nr. Broby Varmeværk med henblik på forsyning af Nr. Broby med fjernvarme fra Fynsværket. Projektforslaget omfatter etablering af en ny forbindelsesledning langs med Odensevej fra Vejlevej til Nr. Broby Varmeværk på Stationsvej 14, 5672 Broby. Anlægsudgiften i forbindelse med etablering af forbindelsesledningen er overslagsmæssigt opgjort til 15,1 mio. kr. ekskl. moms. Der er gennemført en beregning af de samfundsøkonomiske omkostninger ved projektet over en 20-årig periode efter anvisningerne i Energistyrelsens vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet. Beregningen er desuden foretaget for de nuværende forhold som reference. Projektforslaget giver et samfundsøkonomisk overskud på 13,1 mio. kr. i 2012-priser eller 35 % opgjort som nutidsværdi over 20 år i forhold til de nuværende forhold i området. Virksomhedsøkonomien i projektforslaget er vurderet ved at beregne nutidsværdien af Fjernvarme Fyns udgifter og indtægter over 20 år med en rentesats på 3 % eksklusiv inflation. Nutidsværdien inklusiv scrapværdi af projektet for forbindelsesledningen over 20 år er negativ, nemlig -1,3 mio. kr. For at opnå positiv selskabsøkonomi for er det derfor en forudsætning, at særskilt projektforslag for udvidelse af fjernvarmeområdet i Nr. Broby realiseres. Brugerøkonomien er vurderet ved at beregne nutidsværdien af forbrugernes varmeomkostninger over 20 år med en rentesats på 3 % eksklusiv inflation i henholdsvis projektforslaget og under de nuværende forhold. Som nutidsværdi over 20 år opnår de eksisterende fjernvarmeforbrugere i Nr. Broby en besparelse på 45 mio. kr. inkl. moms svarende til 37 %. 3 Fax

9 De energi- og miljømæssige konsekvenser er vurderet i overensstemmelse med Energistyrelsens vejledning. I projektforslaget flyttes kraftvarmeproduktion fra kraftvarmeværket i Nr. Broby til Fynsværket. Emissionen af drivhusgasser (CO 2 -ækvivalenter) over 20 år er beregnet til ca ton i projektforslaget og ca ton i referencen svarende til de nuværende forhold. CO 2 - emissionen stiger således med ca ton. Dette skyldes, at CO 2 -emissionen er mindre ved den nuværende kraftvarmeproduktion på værket i Nr. Broby baseret på naturgas end på den kulbaserede kraftvarmeproduktion på Fynsværket. Efterfølgende konvertering af individuelt opvarmede ejendomme i Nr. Broby til fjernvarme baseret på kraftvarme opvejer til dels forøgelsen af CO 2 emissionen. Udvidelsen af fjernvarmeområdet i Nr. Broby er omfattet af særskilt projektforslag. På grund af indretningen af CO 2 -kvotesystemet, hvor centrale værker som Fynsværket er omfattet i modsætning til mindre decentrale værker som Nr. Broby og individuel opvarmning, vil flytningen af kraftvarmeproduktion fra Nr. Broby til Fynsværket dog reelt føre til en reduktion af CO 2 -emissionen, idet mængden af CO 2 -kvoter ikke ændres. Faaborg-Midtfyn Kommune ansøges om at godkende projektorslaget for etablering af forbindelsesledning til Nr. Broby i henhold til lov om varmeforsyning, lovbekendtgørelse nr af 14. december 2011 samt Bekendtgørelse nr. 374 af 15. april 2013 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. 3. Projektorganisation er i egenskab af ansøger og bygherre ansvarlig for projektet. 4. Forhold til kommunal planlægning 4.1 Varmeplanlægning Projektforslaget ændrer ikke de oprindelige varmeplaners områdeafgrænsning mellem naturgasforsyning og fjernvarmeforsyning. 4 Fax

10 4.2 Øvrig kommunal planlægning Faaborg-Midtfyn Kommune har i Kommuneplan opgjort den resterende rummelighed til byvækst i I Nr. Broby var der i 2012 en rummelighed på 25 ha til nye boliger. Det fremgår, at der i perioden er opført 18 nye boliger, og at der kun er behov for 4 ha svarende til 32 nye boliger i perioden frem til For erhvervsarealer er der opgjort en rummelighed i 2008 på 20 ha. Der er ikke udstykket nye erhvervsarealer i perioden Forhold til anden lovgivning Projektet kræver ikke tilladelser efter anden lovgivning. 6. Forsyningsområde Projektforslaget ændrer ikke det nuværende fjernvarmeområde i Nr. Broby. Der er i dag tilsluttet 332 ejendomme med et samlet etageareal på m Tekniske anlæg 7.1 Ledningsanlæg Der er udarbejdet et skitseprojekt for ny transmissionsledning til Nr. Broby se bilag 1. Der etableres ca m DN125 ledning langs med Odensevej fra eksisterende ledning ved Vejlevej til Nr. Broby Varmeværk på Stationsvej 14, 5672 Broby. Der er endnu ikke udarbejdet et detailprojekt Foruden selve forbindelsesledningen etableres en ny pumpestation i udkanten af Nr. Broby ved Industrivej. 7.2 Varme- og effektbehov Varmebehov Nr. Broby Varmeværk leverede i 2012/13 i alt MWh varme til nettet, hvoraf MWh blev afregnet på energimålere ved de 332 tilsluttede forbrugere. Varmetabet i nettet udgjorde således MWh. Foretages der en 80 % graddagekorrektion fås et varmebehov i normalåret ved forbrugerne på ca MWh. Endvidere forudsættes et uudnyttet varmetab i 5 Fax

11 fjernvarmeinstallationer på 2 %, hvorefter det graddagekorrigerede nettovarmebehov ved de eksisterende fjernvarmekunder i Nr. Broby udgør MWh pr. år. I de samfunds- og virksomhedsøkonomiske beregninger er det forudsat, at varmeforbruget reduceres med 1 % om året som følge af energirenovering af bygningsmassen Effektbehov Det maksimale bruttoeffektbehov inklusiv varmetab i distributionsnettet er erfaringsmæssigt fastsat ud fra bygningernes nettovarmebehov fordelt på en årsbenyttelsestid på timer. Effektbehovet kan på denne måde opgøres til 2,3 MW. 7.3 Udvidelsesmuligheder Forbindelsesledningen udlægges til at kunne forsyne det eksisterende fjernvarmeområde i Nr. Broby samt en udvidelse svarende til konvertering af det eksisterende naturgasområde i Nr. Broby til fjernvarme. Den foreslåede DN 125 hovedledning fra den eksisterende ledning ved Vejlevej vil have kapacitet til at dække ca. 80 % af det maksimale effektbehov ved den forudsatte udbygningstakt i særskilt projektforslag for udvidelse af fjernvarmeområdet i Nr. Broby. Den manglende spidseffekt kan produceres på det eksisterende værk i Nr. Broby. En dækning af det maksimale effektbehov på 80 % svarer til mere end 95 % dækning af årsvarmebehovet. Det er således forholdsvis få timer, hvor der ikke vil være tilstrækkelig kapacitet i ledningen. Det vil desuden være muligt at forsyne fremtidig byvækst med fjernvarme fra den foreslåede hovedledning, idet spidslasten blot skal dækkes ved varmeproduktion på værket i Nr. Broby. 7.4 Forsyningssikkerhed Den eksisterende varmecentral i Nr. Broby bibeholdes, således at der i tilfælde af afbrydelse af forsyningen fra Fynsværket eller i spidsbelastningssituationer vil være mulighed for forsyning af fjernvarmekunderne ved centraldrift. 8. Tidsplan for etablering For at opnå positiv selskabsøkonomi for er det en forudsætning for etablering af forbindelsesledningen til Nr. Broby, at særskilt projektforslag for udvidelse af fjern- 6 Fax

12 varmeområdet i Nr. Broby realiseres. Forbindelsesledningen etableres, når projektforslaget er godkendt, og der er opnået tilstrækkelig kundetilslutning i det udvidede forsyningsområde. 9. Forhold vedrørende arealafståelse Ny forbindelsesledning lægges i offentligt vejareal. 10 Samfundsøkonomisk analyse I henhold til Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg skal det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt vælges Beregningsmetode Den samfundsøkonomiske analyse er foretaget i overensstemmelse med Energistyrelsens Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, april 2005, revideret juli 2007 med tilhørende Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, oktober Den grundlæggende metode er at sammenligne de samfundsøkonomiske omkostninger henholdsvis i projektet og i en reference (basissituation). I dette tilfælde er referencen den eksisterende fjernvarmeproduktion i Nr. Broby. Omkostningerne opgøres for hvert år i en betragtningsperiode på 20 år og tilbagediskonteres til en nutidsværdi vha. en kalkulationsrente til basisåret, år 0 før år 1 i betragtningsperioden. Alle omkostninger opgøres i faste priser (2012 priser). På denne måde vægtes omkostninger og indtægter lavere i den samlede nutidsværdi, jo længere henne i betragtningsperioden de forekommer. Finansministeriet har i maj 2013 fastsat kalkulationsrenten til 4 %. Den rente i nutidsværdiberegningen, som netop bringer balance mellem omkostningerne i projektet og i referencen er projektets interne rente. Projektets interne rente skal altså være højere end 4 % i faste priser for at projektet er samfundsøkonomisk rentabelt. Restværdien af investeringer efter 20 år (scrapværdi) indgår i beregningerne som en negativ investering i år 20. Det forudsættes, at afskrivningen er lineær. I den samfundsøkonomiske analyse anvendes der samfundsøkonomiske beregningspriser, som afspejler nytteværdien for borgerne. Beregningspriserne fremkommer som markedspriser, ekskl. moms og andre afgifter ganget med den såkaldte nettoafgiftsfaktor, som er den 7 Fax

13 gennemsnitlige afgiftsbelastning i samfundet. Nettoafgiftsfaktoren er 1,17, svarende til at det gennemsnitlige afgiftstryk er på 17 %. Udledninger (emissioner) af drivhusgasserne kuldioxid (CO 2 ), methan (CH 4 ) og lattergas (N 2 O) samt de øvrige forurenende luftarter svovldioxid (SO 2 ), kvælstofilter (NO x ) og partikler PM 2,5 beregnes vha. emissionskoefficienter for de enkelte brændsler og anlægstyper. Udledningerne af methan og lattergas omregnes til CO 2 -ækvivalenter ved at gange med GWPfaktorerne henholdsvis 25 og 298 (Energistyrelsen juni 2013). I den samfundsøkonomiske beregning værdisættes CO 2 -emissioner ud fra CO 2 -kvoteprisen ganget med nettoafgiftsfaktoren på 1,17. Dog regnes der ikke med værdien af CO 2 -emissioner fra el-produktion, idet der allerede er indregnet tillæg for CO 2 -kvoter i de anvendte samfundsøkonomiske beregningspriser på el. For emissioner af svovldioxid (SO 2 ), kvælstofilter (NO x ) og partikler PM 2,5 har Energistyrelsen udmeldt skadesomkostninger, som anvendes direkte til værdisætning i den samfundsøkonomiske beregning. Skadesomkostningerne er oplyst som et interval, idet opgørelserne er behæftet med meget stor usikkerhed. I beregningerne er anvendt gennemsnittet af de lave og høje værdier. De anvendte beregningspriser for brændsler er ekskl. brændselsafgifter. Brændselsafgifterne i henholdsvis projektet og referencen opgøres dog alligevel, idet der som en indtægt (negativ omkostning) regnes med et såkaldt skatteforvridningstab på 20 % af afgiftsbeløbet. Årsagen er, at et mistet afgiftsprovenu til staten skal finansieres ved opkrævning af andre skatter og afgifter, hvilket ifølge Finansministeriet og Energistyrelsens vejledning giver et såkaldt forvridningstab i samfundsøkonomien på 20 %. Der er anvendt gældende afgiftssatser Beregningsforudsætninger Energistyrelsen opdaterer jævnligt et sæt forudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger på energiområdet for, at kommunernes vurderinger af projektforslag kan ske på et ensartet grundlag med hensyn til brændselspriser, elpriser, emissionskoefficienter og værdisætning af emissioner. I de samfundsøkonomiske beregninger er anvendt de senest reviderede forudsætninger fra oktober Produktionsenheder Det eksisterende naturgasfyrede kraftvarmeværk i Nr. Broby, der i referencen producerer fjernvarmen, skal fremover fungere som spids- og reservelastcentral. Den anvendte procentvise fordeling af den resterende varmeproduktion er fastlagt ud fra følgende overvejelser. 8 Fax

14 Den forventede fordeling af varmeproduktionen til Fjernvarme Fyn på årsbasis vil fremover være ca. 45 % kulbaseret kraftvarme, 20 % affaldskraftvarme, 20 % halmkraftvarme, 10 % industriel overskudsvarme og under 5 % varme produceret på Fjernvarme Fyns spids- og reservelastcentraler med gasolie, naturgas og rapsolie. Ved vurderinger af virkningerne af udvidelser af forsyningsområder er det imidlertid ikke den gennemsnitlige, men derimod den marginale produktionsform, der er relevant. Affaldsvarmen og diverse industriel spildvarme udgør grundlasten i varmeforsyningen og indgår således ikke i den marginale produktion. I vinterhalvåret vil den halmvarmfyrede blok fungere som grundlastenhed, og den marginale varmeproduktion vil derfor ske på den kulfyrede blok. I sommerhalvåret, hvor varmeforbruget hos Fjernvarme Fyns kunder kan dækkes alene af produktionen på de affalds- og halmfyrede anlæg samt industriel overskudsvarme, kan den halmfyrede blok blive den marginale produktionsenhed. Forbruget i hele Fjernvarme Fyns net i denne periode udgør ca. 20 % af årsforbruget. Dvs., at maksimalt 20 % af forbrugsstigningen som følge af en udvidelse af forsyningsområdet vil blive dækket af halmvarme, såfremt den halmfyrede blok kommer i drift i hele sommerhalvåret. I det følgende antages det, at 10 % af den marginale varmeproduktion sker på den halmfyrede blok, idet den halmfyrede blok ikke vil være i konstant maksimal drift. Den forudsatte lastfordeling på produktionsanlæggene og tilhørende virkningsgrader er vist i tabel 1. Varmevirkningsgraderne på Fynsværkets kul- og halmfyrede anlæg er fastsat i overensstemmelse med det oplyste af værkets ejer Vattenfall A/S i brev til Odense Kommune af 1. maj Produktionsenhed Varmeproduktion Andel af marginal varmeproduktion Varmevirkningsgrad Elvirkningsgrad Fynsværket, kul Marginal vinter 85 % 322 % Fynsværket, halm Marginal sommer 10 % 174 % Nr. Broby Kraftvarme Spids- og reserveforsyning 5 % 60 % 40 % Tabel 1 Fordeling af fjernvarmeproduktion til projektområdet på produktionsanlæg og tilhørende el- og varmevirkningsgrader. 9 Fax

15 Varmetabet i det eksisterende fjernvarmenet i Nr. Broby udgør ca MWh pr. år, jf. afsnit Varmetabet i den ny transmissionsledning er beregnet til 770 MWh pr. år Investerings- og driftsomkostninger Anlægsudgiften i forbindelse med etablering af forbindelsesledning med pumpestation er kalkuleret for et skitseprojekt til henholdsvis kr. ekskl. moms. Scrapværdien af fjernvarmeledninger efter 20 år er sat til 1/3 af anlægsudgiften svarende til, at der er forudsat lineær afskrivning og en levetid på 30 år. Den årlige vedligeholdelsesudgift til transmissionsledningen er skønnet til 0,5 % af anlægsudgiften. I de samfundsøkonomiske beregninger er der ikke indregnet udgifter til vedligehold af det eksisterende fjernvarmenet og fjernvarmebrugerinstallationer i Nr. Broby, da denne udgift regnes for uændret i projektet i forhold til referencen. Driftsudgiften for (pumpeudgifter) og varmeproduktion på Fynsværket er fastsat til henholdsvis 4 og 7 kr./gj ab værk. Driftsomkostningerne på kraftvarmeværket i Nr. Broby er såvel i projekt som i referencen sat til 50 kr./mwh el produceret på baggrund af regnskabstal. I referencen er der herudover ligesom i projektet regnet med øvrige driftsudgifter (pumpeudgift) for Nr. Broby Fjernvarme på 4 kr./gj varme ab værk. Nr. Broby Varmeværk har oplyst, at naturgasmotoranlægget i Nr. Broby ved den nuværende drift skal hovedrenoveres for overslagsmæssigt ca. 1 mio. kr. for hver driftstimer svarende til ca. hvert 10. år. Motoren er fra 2008, så der er regnet med at den skal hovedrenoveres næste gang i Denne omkostning er lagt ind i referenceberegningen, men ikke i beregningen af projektforslaget, idet driftstiden her reduceres til mindre end 10 %, hvorfor der ikke vil være behov for hovedrenovering inden for beregningsperioden Energi og miljø Energibehov I projektforslaget flyttes varmebunden el-produktion fra kraftvarmeværket i Nr. Broby til Fynsværket. I beregningerne indgår der imidlertid ikke et brændselsforbrug til el-produktion på Fynsværket. Fordelen ved den kombinerede produktion af el og varme på Fynsværket er således tillagt fjernvarmen på den måde varmevirkningsgraderne er beregnet. 10 Fax

16 I den samfundsøkonomiske beregning trækkes indtægten fra el-produktionen på kraftvarmeværket i Nr. Broby fra omkostningerne. Der anvendes Energistyrelsens forbrugsvægtede Nord Pool el-pris for at tage højde for, at kraftvarmeproduktionen optimeres vha. en akkumuleringstank. El-prisen indeholder CO 2 -emissionsomkostninger. For at kunne sammenligne energibehov og emissioner i projektet og referencen er der i projektforslaget beregnet den reducerede el-produktion i forhold til referencen. Emissioner fra den reducerede el-produktion beregnes i projektforslaget som kulfyret kondensproduktion. Der er anvendt Energistyrelsens emissionskoefficienter for kul og en el-virkningsgrad på 40 %. Energistyrelsens forudsætninger for emissioner fra el-produktion er baseret på den gennemsnitlige el-produktion, der indeholder en betydelig andel el fra VE-kilder. Den marginale el-produktion er dog overvejende baseret på kulfyret kondensproduktion. De samlede bruttoenergibehov over den 20-årige periode fordelt på energikilder i projektforslaget er vist i tabel 2. Nr. Broby Brutto energibehov TJ Kul Halm Gasolie Naturgas El Fast brændsel I alt I alt primær energi Projektforslag ) Reference Tabel 2 Bruttoenergibehov fordelt på energikilder i henholdsvis projektforslaget og i referencen svarende til de nuværende forhold i perioden ) Inklusiv reduceret el-produktion i projektforslag i forhold til reference Det fremgår af tabel 2, at projektforslaget medfører en reduktion af energibehovet. Imidlertid er den marginale el-produktion typisk baseret på kulfyret kondensproduktion med en virkningsgrad på under 50 %, dvs. at elforbruget skal ganges med en faktor 2-2,5 for at være sammenligneligt med de viste primære brændselsforbrug Såfremt den reducerede elproduktion i projektforslaget ganges med en faktor 2,5 svarende til en el-virkningsgrad på 40 %, fås tallene for primære energiforbrug i kolonnerne længst til højre. Det fremgår, at det primære energibehov i perioden er 21 % højere i projektforslaget i forhold til referencen. 11 Fax

17 Emissioner Totale emissioner af drivhusgasser opgjort som ton CO2-ækvivalenter i den 20-årige beregningsperiode henholdsvis i projektforslaget og i referencen fremgår af tabel 3. Desuden er vist emissionerne af svovldioxid (SO2) og kvælstofilter (NOx) samt partikler PM 2,5. Resultaterne for de enkelte år fremgår af bilag 2. Drivhusgasser CO 2 ækvivalenter (Ton) Nr. Broby Totale emissioner SO 2 NO x Kg Kg PM 2,5 Kg Projektforslag Reference Tabel 3 Totale emissioner i henholdsvis projektforslaget og i referencen svarende til de nuværende forhold i perioden Der indgår i de viste opgørelser emissioner fra den reducerede el-produktion i projektforslaget i forhold til referencen, jf. afsnit Som det fremgår af tabel 3, er emissionen af drivhusgasser (CO 2 -ækvivalenter) 58 % højere i projektforslaget i forhold til referencen. Dette skyldes dels, at CO 2 -emissionen fra kulbaseret kraftvarme er større end fra naturgasbaseret kraftvarme, og dels at der er regnet med varmetab fra den ny forbindelsesledning udover varmetabet i distributionsnettet. En del af forøgelsen af CO 2 -emissionen i dette projektforslag for ny transmissionsledning modsvares af en reduktion af emissionen i forbindelse med efterfølgende udvidelse af fjernvarmeområdet i Nr. Broby, som er omfattet af særskilt projektforslag. På grund af indretningen af CO 2 -kvotesystemet, hvor centrale værker som Fynsværket er omfattet i modsætning til mindre decentrale værker som Nr. Broby, vil flytningen af kraftvarmeproduktion fra Nr. Broby til Fynsværket dog reelt føre til en reduktion af CO 2 -emissionen, idet mængden af CO 2 -kvoter ikke ændres. Ud fra denne kvotebetragtning, vil CO 2 -emissionen i projektforslaget kun udgøres af emissionen fra den fortsatte spids- og reservelast produktion på kraftvarmeværket i Nr. Broby. Herved vil der ske et fald i CO 2 -emissionen svarende til næsten hele CO 2 -emissionen i referencen. 12 Fax

18 10.4 Samfundsøkonomi Resultaterne af de samfundsøkonomiske beregninger for projektforslaget er vist i tabel 4. Resultaterne for de enkelte år fremgår af bilag 3. Projektforslaget vil beregningsmæssigt give et samfundsøkonomisk overskud på kr. i 2012-priser eller 35 % opgjort som nutidsværdi over 20 år i forhold til den nuværende varmeforsyning af de eksisterende fjernvarmekunder i Nr. Broby. Projekt for transmissionslending til Nr. Broby. Samfundsøkonomiske omkostninger Nutidsværdi (2012 prisniveau) 1000 kr. Projektforslag Reference Projektfordel Forskel i procent Brændselskøb % Forbrugerinvestering Selskabsinvestering % Driftsomkostninger % CO 2 /CH 4 /N 2 O- omkostninger % SO 2 -omkostninger % NO x -omkostninger % PM 2,5 -omkostninger % Afgiftsforvridningseffekt % I alt % Tabel 4 Samfundsøkonomisk sammenligning af projektforslag for transmissionsledning til Nr. Broby og referencen svarende til de nuværende forhold. Energistyrelsen anbefaler, at der udføres følsomhedsanalyser i forbindelse med samfundsøkonomiske analyser på energiområdet for at teste resultaternes robusthed over for ændringer i centrale, usikre forudsætninger. Som det fremgår af tabel 4 stammer den største projektfordel fra sparede brændselsudgifter. Varmebehovet og brændselspriser har derfor stor betydning for resultatet. 13 Fax

19 Nettovarmebehovet hos de nuværende forbrugere i Nr. Broby skal reduceres med 75 % for at projektforslaget og referencen balancerer samfundsøkonomisk. Alternativt skal brændselspriserne, eksklusiv elprisen, generelt være 25 % lavere end Energistyrelsens forventning for, at de samfundsøkonomiske omkostninger i projektforslaget og referencen balancerer. Elprisen skal være 34 % højere end forudsat for, at der er balance. Investeringsudgifterne er naturligvis også afgørende for resultatet. Kalkulationen af selskabsinvesteringer i fjernvarmeledninger er foretaget relativt konservativt, og skal være ca. 113 % højere end kalkuleret, for at samfundsøkonomien balancerer. CO 2 -kvoteprisen, der anvendes som den samfundsøkonomiske pris på CO 2 -emission, har også forholdsvis stor betydning. Det kan umiddelbart forekomme ulogisk, at CO 2 -omkostingen i referencen er højere end i projektforslaget, idet CO 2 -emissionen er beregnet til at være lavere i referencen end i projektforslaget. Dette skyldes, at hovedparten af den beregnede CO 2 - emission i projektforslaget stammer fra den reducerede el-produktion i forhold til referencen, og at prisen på den tilhørende CO 2 -emission allerede er indeholdt i de anvendte el-priser. Dvs. at værdien af den reducerede el-produktion i projektforslaget, som indgår som en indtægt i referencen, allerede indeholder CO 2 -omkostingen. Såfremt CO 2 -kvoteprisen sættes til 0 kr./ton reduceres det samfundsøkonomiske overskud med 7 mio. kr. til 6 mio. kr. Sammenfattende vurderes hovedresultatet af den samfundsøkonomiske analyse, nemlig at projektforslaget er samfundsøkonomisk fordelagtigt, at være robust i forhold til usikkerhederne på de anvendte beregningsforudsætninger. 11 Virksomhedsøkonomi Der er foretaget en nutidsværdiberegning over en 20-årig periode af Fjernvarme Fyns udgifter og indtægter ved gennemførelse af projektet. Der er anvendt en kalkulationsrente på 3 % svarende til markedsrenten fratrukket inflation. I stedet for de samfundsøkonomiske priser anvendes der markedspriser, 2012 prisniveau. Forudsætninger vedrørende udbygningstakt er de samme som i de samfundsøkonomiske beregninger se afsnit Der er anvendt en gennemsnitlig pris på 90 kr./gj ved køb af varme. 14 Fax

20 Der er forudsat en egenproduktion af varme på 5 % på kraftvarmeværket i Nr. Broby. Prisen er sat til 125 kr./gj svarende til en netto varmepris ved samproduktion af el og varme på gasmotoranlæg. Drifts- og vedligeholdelsesudgifter til ny transmissionsledning, kraftvarmeværket i Nr. Broby og pumpestationer er fastsat som i de samfundsøkonomiske beregninger, jf. afsnit Endvidere er der regnet med en årlig udgift til vedligeholdelse/renovering af det eksisterende fjernvarmenet på kr. Der er regnet med en indtægt i form af rådighedsbetaling for kraftvarmeanlægget i Nr. Broby fra Energinet.dk på kr./år. Indtægter fra varmesalg, fast effektafgift og målerbidrag er beregnet efter Fjernvarme Fyns gældende takster. For eksisterende fjernvarmekunder i Nr. Broby opkræves et transmissionsbidrag på 185 kr./m 2 opvarmet areal, ekskl. moms. Nutidsværdien af indtægter og udgifter, inklusiv scrapværdi af den ny transmissionsledning, over 20 år er kr. For at opnå positiv selskabsøkonomi for er det en forudsætning, at særskilt projektforslag for udvidelse af fjernvarmeområdet i Nr. Broby realiseres efterfølgende. Resultaterne af de virksomhedsøkonomiske beregninger for de enkelte år fremgår af bilag Brugerøkonomi 12.1 Sammenligning af projektforslag og reference De budgetøkonomiske virkninger for de nuværende kunder ved Nr. Broby Varmeværk er belyst ved nutidsværdiberegning af varmeomkostningerne over en 20-årig periode for henholdsvis projektforslaget og referencen, dvs. de nuværende forhold. Brugernes varmeomkostninger inklusiv moms i henholdsvis projektforslaget og i referencen opgjort som nutidsværdi over 20 år er vist i tabel 5. Som det fremgår, er projektforslaget brugerøkonomisk fordelagtigt. 15 Fax

21 Projekt for transmissionsledning til Nr. Broby Brugerøkonomiske omkostninger Nutidsværdi (2012 prisniveau) 1000 kr. Projektforslag Reference Projektfordel Forskel i procent Fjernvarmeforbrug, variabel Faste afgifter Transmissionsbidrag, eksisterende fjv. kunder I alt Tabel 5 Brugerøkonomisk sammenligning af projektforslag og reference svarende til de nuværende forhold. Der er anvendt en kalkulationsrente på 3 % svarende til markedsrenten renset for inflation. Priser på fjernvarme fra og Nr. Broby Varmeværk er efter de gældende takster. Der er forudsat en gennemsnitlig afkøling af fjernvarmevandet på 35 grader. Transmissionsbidrag for eksisterende forbrugere er 185 kr./m 2 opvarmet areal, ekskl. moms. Opkrævningen er forudsat at ske i år 1, men kan også ske som et fast tillæg til varmeprisen over en årrække Brugerøkonomisk eksempel For at vise de økonomiske følger for en husstand ved gennemførelse af projektforslaget er der som eksempel regnet på årlige varmeudgifter for et nyere parcelhus på 150 m 2 med et årligt nettovarmebehov til rumopvarmning og varmt brugsvand på kwh. Eksemplet er gennemregnet for et hus, der opvarmes med fjernvarme fra henholdsvis Nr. Broby Varmeværk og Fjernvarme Fyn. 16 Fax

22 1. Opvarmning med fjernvarme fra Fjernvarme Fyn I eksemplet regnes der med et varmetab fra husets fjernvarmeinstallation på 5 %, hvilket svarer til Energistyrelsens standardtal. Årlig varmeudgift, fjernvarme: Energibidrag: 17,1/0,95 MWh*3,6 GJ/MWh = 64,8 GJ á 112,50 kr kr. inkl. moms Transportbidrag: 64,8 GJ/0,00419 GJ/(ton*K)/35K/0,98 ton/m 3 = 451 m 3 á 5 kr kr. inkl. moms Effektbidrag: 150 m 2 á 12,50 kr kr. inkl. moms Målerbidrag: 325 kr. inkl. moms Service af fjernvarmeinstallation 300 kr. inkl. moms Årlig varmeudgift, fjernvarme, i alt: kr. inkl. moms 2. Opvarmning med fjernvarme fra Nr. Broby Varmeværk Årlig varmeudgift, fjernvarme fra Nr. Broby Fjernvarme: Forbrugsafgift: 17,1/0,95 MWh = 18 MWh a 925 kr. Abonnementsafgift: Effektafgift: 150 m2 a 25 kr. Service af fjernvarmeinstallation Årlig varmeudgift, fjernvarme, i alt: kr. inkl. moms 625 kr. inkl. moms kr. inkl. moms 300 kr. inkl. moms kr. inkl. moms Der opkræves et transmissionsbidrag på 231,25 kr./m 2 inkl. moms for eksisterende fjernvarmekunder i Nr. Broby Varmeværk. Bidraget kan eventuelt opkræves som et fast tillæg til varmeprisen over en kort årrække. Udgiften for en ejendom på 150 m 2 er kr. Forskellen i årlig varmeudgift i Nr. Broby Varmeværk og Fjernvarme Fyn udgør pt kr. = Tilbagebetalingstiden bliver således kr./9.280 kr./år = 3,7 år. 17 Fax

23 Notat Naturgas Fyn FORBINDELSESLEDNING TIL NR. BROBY Gennemgang af projektforslag 30. juni 2014 Projekt nr Dokument nr Version 1 Udarbejdet af acs Kontrolleret af trn Godkendt af nba 1 INDLEDNING Faaborg-Midtfyns Kommune har ved af bedt om Naturgas Fyn Distribution A/S (herefter NGFD ) bemærkninger til Fjernvarme Fyns projektforslag af maj bilag vedrørende etablering af en forbindelsesledning til Nr. Broby. NGFD har bedt NIRAS foretage en teknisk og økonomisk gennemgang af projektforslaget. Nærværende notat udgør NIRAS kommentering af projektforslaget. Notatet følger projektforslagets struktur, og fokuserer på teknik, miljø og samfundsøkonomi, idet disse udgør grundlaget for den varmeplanmæssige behandling af projektforslaget. 2 RESUME Projektet har til formål at erstatte hovedparten af den naturgasbaserede fjernvarmeproduktion i Nr. Broby med varme leveret af Fjernvarme Fyn. Til det formål etableres en fjernvarmetransmissionsledning på ca. 6,8 km fra Vejlevej til Nr. Broby varmeværk. Projektet er ikke selskabsøkonomisk rentabelt i sig selv, men kan opnå en positiv selskabsøkonomi når det ses i sammenhæng med et særskilt projektforslag for udvidelse af fjernvarmeområdet i Nr. Broby. I følge projektforslaget udviser projektet samfundsøkonomisk overskud i forhold til referencen (fortsat naturgasbaseret fjernvarme) på 13 millioner kroner, regnet som nuværdi over 20 år. Til projektforslaget bemærkes især: Projektet forudsætter, at 85% af varmen leveres fra Fynsværkets blok 7. Vattenfall har fornylig kundgjort, at blok 7 tages ud af drift i 2016, hvorfor denne forudsætning ikke bør lægges til grund for projektet: Hvis blok 7 skal drives videre, kræves væsentlige investeringer i levetidsforlængelse og eventuelt ombygning til biomasse som hoved brændsel. NIRAS A/S CVR-nr T: D: Sortemosevej 19 Tilsluttet FRI F: M: Allerød E: niras@niras.dk E: nba@niras.dk

24 Projektet forudsætter, at varmeproduktion på Fynsværket sker med meget høj varmevirkningsgrad (322 % for Fynsværkets blok 7) og baseret på kul for blok 7s vedkommende. Dette er begrundet med, at det ellers ville finde sted på kulfyrede kondenselværker i Danmark. Der sker ikke længere elproduktion på rene kondenselværker i Danmark, og Energistyrelsen skønner, at ca. 30% af produktionen på store kraftvarmeværker finder sted i kondensdrift. Der bør derfor forudsættes en væsentlig lavere varmevirkningsgrad for Fynsværkets enheder. Projektet forudsætter, at al varmeproduktion i referencen finder sted på Nr. Broby varmeværks naturgasfyrede kraftvarmeenhed. Dette er usædvanligt for danske naturgasfyrede kraftvarmeværker, idet varmeproduktion typisk sker på naturgasfyrede kedler, når elprisen er for lav til at give økonomi i kraftvarmedrift. I sidste varmesæson var naturgasforbruget i Nr. Broby fordelt med ca. 15% til kedler og 85% til motor, hvilket indikerer at ca. 25% af varmeproduktion fandt sted uden samtidig elproduktion. Vi har ikke kunnet genskabe Fjernvarme Fyns beregninger, idet især afgiftsforvridningsberegningen og emissioner afviger væsentligt, muligvis fordi emissionerne fra el ser ud til at være byttet rundt mellem projekt og reference i projektforslagets bilag 2 NIRAS har ikke haft adgang til Fjernvarme Fyns beregningsmodel, hvorfor vi har analyseret projektet i vores eget modelleringsværktøj. Væsentlige resultater fra NIRAS genberegning af projektforslaget er: Ændrede emissioner reducerer projektfordelen med ca. 2 mio. kr. NIRAS vurderer at afgiftsforvridningstabet vil reducere projektfordelen med 3 mio. kr. Ovenstående betyder at NIRAS får et resultat (nuværdi for projektfordel) som er godt 5 mio. kr. lavere end Fjernvarme Fyn. Anvendes endvidere en annuitetsbaseret afskrivning i stedet for lineær reduceres projektfordelen med yderligere 2 mio. kr. Uanset ovenstående har NIRAS vurderet effekten af følgende ændrede forudsætninger: Ændret varmevirkningsgrad for Fynsværket på 125% reducerer projektfordelen yderligere med ca. 5,4 mio. kr. 2

25 Omlægning af 30% af varmeproduktionen i referencen til kedel i stedet for kraftvarme vil reducere projektfordelen med ca. 8,4 mio. kr. Et kombineret scenarie med de to ovenstående forudsætninger reducerer projektfordelen med i alt ca. 13,8 mio. kr., dvs. fra 13 mio. kr. til -0,8 mio. kr. og dermed ingen fordel. Med en forudsætning om, at halvdelen af kulforbruget i projektperioden konverteres til træflis reduceres fordelen ved projektet med ca13,4 mio. kr. Introduktion af biomasse som primært brændsel på Fynsværket vil være i tråd med den forventede udvikling på andre centrale kraftvarmeværker På den baggrund vurderes, at projektforslagets samfundsøkonomiske beregninger ikke er robuste, og at de miljømæssige fordele ved projektet bør belyses yderligere. Til de virksomhedsøkonomiske beregninger bemærkes, at der er indregnet en rådighedsbetaling på 0,5 mio. kr./år i hele projektperioden. Denne betaling ophører med udgangen af 2018, og bør derfor ikke indgå i opstillingen i projektforslagets bilag 4 derefter. Nedenfor gennemgås projektforslaget i detaljer. 3 TEKNISKE ANLÆG (AFSNIT 7) 3.1 Varmebehov I punkt står der angivet at Nr. Broby Varmeværk i 2012/13 i alt udsendte MWh varme til nettet, hvoraf MWh blev afregnet på energimålere, hvilket giver et nettab på 27%. Der foretages herefter en 80% graddagekorrektion (af varmesalget), og der beregnes et varmebehov i normalåret ved forbrugerne på ca MWh, som korrigeres for tab i installationerne med 2% til MWh/år. Dette svarer til et netto gennemsnitsforbrug på 20,8 MWh/år for de 332 tilsluttede brugere. 3.2 Virkningsgrad for fjernvarmeinstallationer I brugerøkonomi afsnit 12 er anvendt et tab på 5% i brugerinstallationerne, og der regnes med et nettobehov hos gennemsnitsforbrugeren på 17,1 MWh/år. Det anbefales at benytte 5%. 3.3 Energibesparelser Fjernvarme Fyn har forudsat, at der sker energibesparelser svarende til 1% af nettovarmebehovet hvert år i projektperioden. Aftalen mellem landets net selskaber og Energiministeren, om reduktion af energiforbruget hos slutbrugerne, er 3

26 blevet genforhandlet i november 2012, og den reviderede aftale trådte i kraft pr. 1. januar I denne aftale har energiselskaberne forpligtet sig til at realisere meget store energibesparelser, og målet er hævet med 75 % i (svarende til 3,06 % af den distribuerede energimængde), og herefter bliver det hævet med 100 % i forhold til målet i 2012, svarende til 3,49 %. Det må således forventes, at energiforbruget hos slutforbrugerne falder markant i de kommende år, og det anbefales derfor at belyse et scenarie med større besparelser. Energistyrelsen har iværksat en række initiativer for at fremme energibesparelser i bygninger, senest i en strategi for energirenovering af bygninger som må forventes at medføre en indsats for at øge besparelser i eksisterende bygninger. I lyset heraf anbefales at belyse et scenarie, hvor besparelser øges til 2% om året. 4 SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE (AFSNIT 10) 4.1 Produktion i referencen Det anføres i afsnit at det eksisterende kraftvarmeværk producerer fjernvarme i referencescenariet. I sidste varmesæson var ca. 15% af naturgasforbruget på Nr. Broby varmeværk på den naturgasfyrede kedel, svarende til at ca % af varmeproduktionen skete på naturgaskedlen og ikke på kraftvarmemotoren. Dette har en betydning for det beregnede primær energiforbrug og for den samfundsøkonomiske fordel for projektet. Det anbefales at belyse en forudsætning om, at 30% af årsproduktionen af fjernvarme sker på naturgasfyrede kedler. 4.2 Fynsværkets blok 7 Det anføres i afsnit at Fynsværkets blok 7 leverer 85% af fjernvarmevarmen i projektet. Det er fornylig meddelt fra Fynsværkets ejer, Vattenfall, at blok 7 tages ud af drift i 2016, idet fortsat drift vil kræve væsentlige investeringer, som Vattenfall ikke ønsker at foretage: På denne bagrund bør projektets robusthed i forhold til varmeforsyning fra Fynsværkets blok 7 belyses: Dels i tilfælde af en levetidsforlængelse, hvor en forholdsmæssig andel af investeringen bør indgå i projektet 4

27 Dels i tilfælde af en omlægning til biomasse i medføre af Regeringens energistrategi, der foreskriver fossilfri el- og varmeproduktion senest i 2030 Dels i tilfælde af bortfald af Fynsværkets blok 7 NIRAS har ikke vurderet ovenstående i detaljer. Dog kan anføres, at en total brændselsomlægning til biomasse (træflis) i sig selv ville fordoble projektets brændselsudgifter, og dermed halvere den samfundsøkonomiske fordel. 4.3 Kraftvarmefordel I afsnit henvises til et brev fra Vattenfall A/S til Odense Kommune af 1. maj 2013, hvori varmevirkningsgraden for Fynsværkets kul- og halmfyrede anlæg er opgjort til hhv 322% og 174%. Brevets præmis er, at el, som ikke produceres på Fynsværket ellers ville blive produceret på som separat elproduktion (uden samtidig varmeproduktion) på kulfyrede kondenselværker. Dette er ikke længere tilfældet i Danmark. Produktion på rene kondenselværker er ophørt for ca. 10 år siden, og ifølge den seneste energistatistik side 11, har andelen af separat produktion af el været faldende over de senere år, og den udgjorde i 2012 ca. 17% af den samlede elproduktion og 33% af den samlede termiske elproduktion i Danmark. De anførte varmevirkningsgrader for Fynsværket er således gyldige i 17 33% af årets timer. I de øvrige timer bør Fynsværkets brændselsforbrug allokeres forholdsmæssigt mellem el- og varmeproduktionen. Antages en gennemsnitlig varmevirkningsgrad for Fynsværket på 125%, svarende til Energinet.dk s grundlag for miljømærkning af el i Danmark, vil projektets samfundsøkonomiske fordel være udfordret. Såfremt varmevirkningsgraden for det kulbaserede Fynsværk ændres fra 322% til 125% fordobles omkostningerne til brændsel. Dermed halveres værdien af brændselsbesparelsen. I NIRAS genberegning medfører det, at det samfundsøkonomiske overskud ændres til et underskud. Hvis samme resultat overføres til Fjernvarme Fyns beregning, vil det samfundsøkonomiske overskud på 13 mio. kr. blive halveret. 4.4 Omkostninger for emissioner I tabel 4 angives CO 2 /CH 4 /N 2 O-omkostningerne til henholdsvis kr. for projektforslaget og kr. for referencen. Dette passer ikke umiddelbart 5