Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 15. november s.e. Trinitatis Mattæus 9,18-26 Salmer: God

Transkript

1 Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 15. november s.e. Trinitatis Mattæus 9,18-26 Salmer: God morgen I Slotskirken står vi op, når vi synger salmer, og vi sidder ned, mens vi lytter til læsningerne fra bibelen. I dag 24. s.e.trinitatis handler det om liv og død. Vi møder i Jesus den Gud der stiller sig på livets side i kampen mod død, sygdom og ensomhed. I en verden hvor den blinde meningsløse ondskab og død på rædselsfuld vis har sat dagsordenen de sidste døgn, der møder vi i dag den Gud, der rækker hånden ud og overvinder dødens magt. Lad os alle bede. Hvad stiller vi op med sådan et evangelium på en weekend, hvor en ung knivdræbt mand i går blev bisat fra Ullerød Kirke, og hvor dødstallet stadig stiger efter terrorangrebene rundt om i Paris. Hvad stiller vi op med Jesu opvækkelse af synagogeforstanderens datter, når vi nu alle sammen ved, at overfor døden er vi magtesløse, når vi ved, at uanset hvor mange

2 bønner vi be r, så kommer der ikke nogen Jesus forbi, hverken ude i tunnellen ved Handelsskolen eller nede i Paris blodplettede gader, cafeer og koncertsale. For det er livets ubarmhjertige vilkår, som vi kender alt for godt, også selv om vi til hverdag prøver at glemme og fortrænge det, på et splitsekund kan det være slut, ikke blot på grund af en blind og brutal terrorisme, men langt oftere på grund af en tilfældighed, et øjebliks uopmærksomhed i trafikken, en blodprop, der ikke kan passere. Muslimerne siger altid inshallah, når de siger, vi ses det er en sammentrækning af in sha Allah og betyder om Gud vil. En gammel hilsen, som bunder i erkendelsen af, at ingen kender dagen i morgen. Men igen uanset hvor meget vi så i morgen husker at sige om Gud vil så ændrer det ikke på, at her hos os står ingen Jesus og siger til alle, der sørger og græder og hulker og klager Hold op med at græde, pigen sover, hun er ikke død. Her er ingen Jesus, der rækker hånden frem og ta r de dødes hænder og rejser dem op og giver dem tilbage til livet og deres kære familier. Så hvad skal vi bruge det til, at Jesus den dag kalder denne pige tilbage til livet.

3 For uanset hvor tit vi bruger udtrykket, at hun sov stille ind så ved vi godt, når vi siger sådan, at dén søvn kan ikke engang det bedste vækkeur kalde hende ud af. Uanset hvor mange af os, der har problemer med at sove ordentlig og kender til søvnløshed eller måske endda bruger en såkaldt indslumringspille, så er der ingen af os, der lægger os til at sove og kysser den elskede godnat med ordene, nu håber jeg så bare at jeg hurtigt kan sove stille ind. Men behøver vi tage det hele så bogstaveligt. Kan evangeliet ikke forstås som en metafor, en symbolsk fortælling. Og, jo selvfølgelig kan det det. At kvinden har lidt af blødninger i 12 år kan hentyde til Israels tolv stammer, at det netop er en synagogeforstander, der får sin døde datter tilbage, kan pege på jødernes gudstjenestehus synagogen, og at det netop er en datter, der vækkes til live, og at Jesus oven i købet tiltaler den blødende kvinde med ordene: Vær frimodig, datter, din tro har frelst dig, kan hentyde til jødedommens hellige by Jerusalem, den by som kaldtes Zions Datter og som blev smadret af Romerne i år 70. Vi kan læse hele dagens evangelium som en trøstende og stærk forkyndelse til de første kristne, som så hvordan deres gamle venner, naboer, ja, måske endda nærmeste familier blandt

4 jøderne afviste Jesus en trøstende forkyndelse af, at selv om jøderne afviser, at Jesus er Guds søn, så viger Jesus ikke tilbage for at bringe frelsen til Israels tolv stammer, til synagogen og til Zions Datter, Jerusalem. Og vi kan gå et skridt videre, for ifølge Moseloven var både en blødende kvinde og en død urene vi ved formentlig alle sammen, at svinet både for jøder og muslimer er et urent dyr, de ikke må spise, og de fleste ved også, at jøderne den dag i dag bruger en slagtemetode, den såkaldte schæchtning, hvor halspulsåren skæres over og dyret hænges op, så alt blodet løber af netop fordi ikke blot flæskesteg, koteletter og frikadeller, men også alt blod er urent. Så selv om vi er århundreder før den første udgave af Kvinde kend din krop så ved den blødende kvinde alt om sin urenhed det er derfor, hun sniger sig til bagfra blot at røre ved kvasten på Jesu kappe. Det ved selv det mindste barn på Jesu tid her er mere end en helbredelse på spil, her er samtidig en overskridelse af alle de gamle urenhedsregler. Med sin accept af kvindens tro, og med den hånd, hvormed Jesus rækker ud og rejser den døde pige op, der overskrider og nedbryder Jesus alle de gamle grænser mellem rent og urent.

5 Han viser med sin berøring at Gud er en Gud, der ikke er bange for at komme i berøring med det, vi mennesker foragter eller væmmes ved. Gud er en Gud, der lader sig røre helt bogstaveligt, men også i den forstand, at han lader sig røre af et menneskes nød og elendighed og sorg. I Jesus viser Gud sig som den, der har forladt sin ophøjede, utilnærmelige, himmelske, verdensfjerne trone I Jesus viser Gud sig som den, der ikke er bange for selv at få urene hænder for han ser ikke urenheden, han ser mennesket han ser ikke et urent, urørligt, stigmatiseret, isoleret, udstødt, foragtet, blødende menneske - han ser det menneske, der bærer Guds billede i sig datter, kalder han kvinden, du er Guds datter, du er Guds barn i den forstand går der en rød tråd fra de børn, som Jesus tager på skødet og velsigner, som vi hørte det ved Albert og Laras dåb, over synagogeforstanderens datter til kvinden med blødningerne og videre til dig og mig. Vi er Guds døtre og sønner vi er en del af den krop, som i Jesus åbner sine arme for enhver, som vil lade sig omfavne og berøre af den Guds kærlighed, der ikke støder noget menneske fra sig, uanset hvor meget skidt, vi så har rodet os ud i. Jeg håber, I kan se og mærke, hvordan vi med denne billedlige, symbolske tolkning, bliver en del af en helt ny krop, Guds bløde

6 sårbare krop, hvor hver eneste del af legemet har sin vigtige plads og betydning, og hvor ingen del kan undværes. Næsten 2000 år før den første udgave af Kvinde kend din krop ser dagens lys, skriver Jesus med sin helbredelse af kvinden og opvækkelsen af pigen første kapitel i Kirke kend din krop Kirke, husk at i dette hus, er ingen for uren til at blive taget imod og omfavnet og hilst velkommen her i dette hus knæler tiggeren og den hiv-smittede ved siden af direktøren og modtager Jesu Kristi legeme her i dette hus knæler spritteren ved siden af dronningen og modtager Jesu Kristi blod her i dette hus knæler morderen side om side med alle os uperfekte mennesker for at modtage Guds velsignelse. Her i dette hus, rører Gud ikke blot et uskyldigt spædbarn med sin finger, når korset tegnes for dets ansigt og bryst her rører Guds finger dine og mine sind og sanser, for at vi skal mærke at vi er hans. I livet og helt ind i døden. Men er det her ikke alt sammen blot bortforklaringer al den snak om symboler og metaforer, uanset hvor meget sandt de udsiger gør det ikke det hele til smuk poesi og digtning? Skete helbredelsen og opvækkelsen i virkeligheden? Eller som Lars Løkke ynder at sige, i den virkelige virkelighed?

7 Dette spørgsmål kan intet menneske besvare med sikkerhed, beviser gives ikke, her findes kun troens svar. Troen på, at som han opstod, skal vi opstå. Opstandelsestroens svar ikke reinkarnationens ubarmhjertige karmasvar, hvor det næste liv bliver præcist som man måtte have fortjent det i dette her er hverken et nyt liv med en chance til, eller en mulighed for at vokse i visdom eller rykke op i næste klasse i livets skole. Her er alene troen på, at blive set med Guds kærligheds blik som den, der er værd at elske med hud og hår og krop og sjæl, som var jeg Guds egen datter eller søn. Her er troen på, at jeg er den, som Gud er parat til at række hånden ud imod og rejse op, lige meget hvad jeg har rodet mig ud i. Og jo, jeg ved det godt, dagens evangelium fortæller blot om en dødeopvækkelse pigen skal dø igen, før eller siden men er det ikke en forudgribelse af påskemorgens opstandelse en forkyndelse af, at i Jesus kommer Gud selv i kød og blod og sidder hos den døde, der hvor hun er helt alene og forladt af alt og alle i virkeligheden. Den Gud, vi møder i Jesus Kristus, er ikke bange for døden, han har selv mærket den på sin egen krop i virkeligheden, han har mærket, at hvor Gud rækker sin kærligheds hånd frem, der må selv døden give slip og fortabt.

8 Det er opstandelsestroens svar på spørgsmålet, hvad skal vi bruge sådan en historie til i Ullerød Kirke og i Paris gader i går og dér hvor du græder, og klager og sørger i morgen, fordi en af dine kære er sovet ind. Både dér og hér lyder påskesvaret, at den Gud, som på livets første morgen skabte alt ud af intet, den Gud, som bøjede sig ned og blæste livsånde i Adams døde jordkrop, så han blev et levende væsen af kød og ånd, den Gud vil også på opstandelsens morgen bøje sig ned og blæse liv i alt det døde den Gud vil give os del i Jesu Kristi opstandelse ja vi er allerede her og nu en del af hans krop hans legeme og blod lægges på vore læber i nadverens brød og vin. Det giver os ikke vore døde tilbage. Det får ikke engang gråden til at forstumme. Vi må stadig omkring kirkegården til hver vore grave. Men det tænder et lys det vækker et håb, håbet om, at Guds kærlighed kan ingen terrormagt i verden tage livet af. Det indgyder et nyt mod til at leve og elske og elske at leve med den sårbarhed og skrøbelighed livet rummer hvert sekund. Vi skal synge det om lidt, salmen O kristelighed: Lyksalige lod, at leve, hvor døden har mistet sin brod,

9 hvor alt, hvad som blegned, opblomstrer på ny, hvor alt, hvad der segned, opfarer i sky, hvor kærlighed vokser som dagen i vår, med roser i hår! Amen