[ ] Debat. Screening for tarmkræft lønner det sig? John Brodersen, Ole Hartling, Marjukka Mäkelä & Johann A. Sigurdsson
|
|
- Cecilie Nygaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 [ ] Debat Screening for tarmkræft lønner det sig? John Brodersen, Ole Hartling, Marjukka Mäkelä & Johann A. Sigurdsson 1497 I denne artikel vurderer forfatterne screeningsprogrammet for tarmkræft med anvendelse af screeningstesten Hemoccult-II. Først vurderes det, hvor stor en mortalitetsreduktion man kan påregne, hvis screening for tarmkræft med Hemoccult-II indføres (i artiklen blot kaldet screening for tarmkræft), og de mulige bias, der kan forekomme ved beregningerne af mortalitetsreduktionen. Herefter omtales de falsk positive screeningssvar, det vil sige de falske alarmer. Dernæst omtales de særlige forhold, der gør sig gældende ved fund af polypper i forbindelse med screening for tarmkræft. Endelig ser forfatterne på de invitationsbreve og informationsfoldere, befolkningsgrupper får tilsendt i forbindelse med screening for tarmkræft. BIOGRAFI: John Brodersen er praktiserende læge, ph.d., på Afdeling for Almen Medicin i København. Ole Hartling er overlæge, dr.med. på Nuklearmedicinsk Afdeling, Vejle Sygehus, og tidligere formand for Det Etiske Råd. Marjukka Mäkelä er specialist i almen medicin, Ph.D., M.Sc., chef for Finohta (den nationale enhed for medicinsk teknologivurdering i Finland) og deltidsprofessor på Afdeling for Almen Medicin i København. Johann A. Sigurdsson, er professor i allmenmedicin, dr.med, ved medicinska fakultetet, Islands Universitet, Reykjavik. JOHN BRODERSENS ADRESSE: Afdeling for Almen Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Øster Farimagsgade 5, Bygning 24Q, Postboks 2099, 1014 København K. j.brodersen@gpmed.ku.dk Kræft i ende- og tyktarm (tarmkræft) er en af de hyppigste kræftsygdomme i industrialiserede lande, kun overgået af forekomsten af brystkræft og i nogle af landene også af lungekræft. Femårsoverlevelsen for tarmkræft er på omkring 50%. Dette har meget naturligt ført til tanker om, hvorvidt det vil være muligt at nedsætte forekomsten af tarmkræft gennem forebyggelse eller ved at opdage sygdommen i et tidligt stadium og dermed forbedre patientens prognose. Primær forebyggelse af tarmkræft har ikke vist sig mulig, da der ikke er fundet nogen enkeltstående årsag, som har væsentlig betydning for udvikling af tarmkræft. Derfor er der blevet satset mere på sekundær forebyggelse ved hjælp af forskellige screeningsprogrammer for tarmkræft. Det er udført screeningsforsøg, hvor afføringsprøver til undersøgelse for okkult blod er blevet anvendt, der er udført screeningsforsøg med sigmoideoskopi, og der er også gennemført forsøg, hvor kolo-»if a patient asks a medical practitioner for help, the doctor does the best possible. The doctor is not responsible for defects in medical knowledge. If, however, the practitioner initiates screening procedures the doctor is in a very different situation. The doctor should, in our view, have conclusive evidence that screening can alter the natural history of disease in a significant proportion of those screened«(1).
2 1498 DEBAT OG KOMMENTARER skopi har været anvendt som screeningstest. Der har dog især været fokus på screening for okkult blod. Et sådant screeningsprogram er relativt billigt og nemt at gennemføre sammenlignet med de to andre screeningtyper med anvendelse af skopi. Der foreligger nu fire store randomiserede screeningsundersøgelser, som alle viser en reduktion af dødeligheden af tarmkræft, når man anvender afføringsprøven Hemoccult-II som screeningstest (2). Et af de førnævnte fire randomiserede screeningsstudier er udført på Fyn, Fynundersøgelsen. Eftersom det er et dansk forskningsprojekt, og vi dermed er på hjemmebane, har vi haft mulighed for at gå mere i dybden med procedurerne i dette randomiserede screeningsprojekt. Mortalitetsreduktion og mulige bias Fynundersøgelsen blev gennemført i årene med screening hvert andet år i alt fem gange af en tilfældig udvalgt befolkningsgruppe i det tidligere Fyns Amt (3). Kontrolgruppen var også en tilfældig udvalgt befolkningsgruppe, som med hensyn til antal, køn, alder og socialgruppe matchede screeningsgruppen. Screeningsgruppen fik hvert andet år tilsendt et brev, hvori personerne blev opfordret til at deltage i screeningsforsøget ved at tage og indsende afføringsprøver. Man skulle derfor umiddelbart tro, at man med denne fremgangsmåde og dette design af screeningsforsøget ville kunne fastslå, om man med screening med Hemoccult-II er i stand til at nedsætte dødeligheden af tarmkræft. Men, som vi skal se, er dette problematisk, især fordi de to grupper, der indgik i forsøget, ikke kun var forskellige med hensyn til, om de fik tilbudt screening eller ej, de var også forskellige med hensyn til udredning, diagnostik og behandling af en eventuelt diagnosticeret tarmkræft. Som det fremgår af Tabel 1, var den primære udredning og diagnostik hos en patient, som henvendte til sin praktiserende læge med symptomer på tarmkræft i i det tidligere Fyns Amt, at den praktiserende læge udførte en rektoskopi og herefter henviste patienten til røntgenundersøgelse af colon. I screeningsgruppen blev personer med et abnormt fund ved screeningstesten derimod udredt med koloskopi (3). Det er i dag evident, at koloskopi er et bedre udredningsværktøj hos en patient, hos hvem der er rejst mistanke om tarmkræft, end røntgen af colon er (4). Det har da også medført, at standardproceduren i dag er at henvise patienter med symptomer på tarmkræft til koloskopi. Hertil kommer, at patienterne i kontrolgruppen blev opereret på de forskellige lokale sygehuse på Fyn. Dette sker ikke i dag, hvor al colonkirurgi er centraliseret, således at man på kun to kirurgiske afdelinger opererer alle patienter, der er diagnosticeret med tarmkræft i det område, der tidligere udgjorde Fyns Amt. Dette er sket i erkendelse af, at når patienter med tarmkræft opereres på relativt store centraliserede afdelinger, hvor speciallister med erfaring i tarmkirurgi arbejder, forbedrer det patienternes prognose. Og det var netop denne bedst mulige operative behandling, screeningsgruppen fik tilbudt i Fynundersøgelsen. Alle de patienter i screeningsgruppen, som fik diagnosticeret tarmkræft, blev opereret af erfarne tarmkirurger på Universitetshospitalet i Odense, som da også er et af de
3 DEBAT OG KOMMENTARER 1499 Kontrolgruppen Screening: Ingen Udredning og diagnostik: Almen praksis: o rektoskopi o herefter henvist til røntgen Uger til måneders ventetid på røntgen Hospital: o røntgen af colon o rutineopgave o almindeligt personale Dage/uger/måneders ventetid: o røntgensvar sendt til egen læge o ventetid på konsultation hos egen læge o henvist til forambulant undersøgelse o ventetid på forambulant undersøgelse Behandling: Forambulant undersøgelse på lokalt sygehus Konference Henvist til operation Patienten opereret på lokalt sygehus: o rutineopgave o almindeligt personale Screeningsgruppen Screening: Screenet med Hemoccult-II Udredning og diagnostik: Ved abnorm Hemoccult-II-fund indkaldt til koloskopi Kort ventetid Odense Universitetshospital: o koloskopi o forskningsprojekt o erfarent personale Besked med det samme Behandling Booket til operation Patienten opereret på Universitetshospital: o forskningsprojekt o erfarent personale Tabel 1. Udredning, diagnostik og behandling af screenings- og kontrolgruppen i Fynundersøgelsen. to steder, hvor man i dag varetager colonkirurgien. Ud over at der var betydelige forskelle på de to grupper i udredning, diagnostik og behandling, var der også, som det ses i Tabel 1, betydelige forskelle i selve logistikken, især med hensyn til ventetiden mellem de forskellige udredningsprocedurer. Det er også oplagt, at der var forskelle på, hvor motiveret og erfarent det sundhedspersonale var, som varetog udredning og behandling af henholdsvis personerne i kontrolgruppen og personerne i screeningsforsøget. Der er forskel på at udføre en rutineopgave og at gennemføre et forskningsprojekt. F.eks. har det vist sig, at når mammografiscreening overgår fra et forskningsprojekt til en hverdagsrutine, falder både sensitiviteten (muligheden for med screeningstesten at finde de syge) og specificiteten (muligheden for med screeningstesten at finde de raske) af undersøgelsen. Dette medfører, at der er flere screeningsdeltagere, der får falske alarmer (falsk positive screeningsresultater), og flere patienter med kræftsygdomme, der får en falsk tryghed (falsk negative screeningsresultater) (5). Den mortalitetsreduktion, man fandt i Fynundersøgelsen, er altså ikke kun en effekt af screening med Hemoccult-II, men også en effekt af en hurtigere og bedre diagnostik, udredning og behandling af tarmkræft. Alle disse tre forhold taler for, at effekten af screening er overestimeret i Fynundersøgelsen. Men man skal kende de lokale/nationale forhold for at kunne gennemskue ovenstående forskelle mellem screeningsgruppen og kontrolgruppen. Det har ikke været muligt at
4 1500 DEBAT OG KOMMENTARER få oplysninger om, hvorvidt eventuelle forskelle i diagnostik, udredning og behandling også gør sig gældende i de tre andre internationale randomiserede studier af screening for tarmkræft med Hemoccult-II (6, 7). Den danske Sundhedsstyrelse publicerede i 2001 via Center for Medicinsk Teknologivurdering en rapport om diagnostik og screening af tarmkræft, hvor det blev konkluderet, at man bør indføre screening for tarmkræft med Hemoccult- II med tilbud om screening hvert andet år til personer i aldersgruppen år (4). Man byggede sine anbefalinger på Fynundersøgelsen, hvor der var fundet en relativ risikoreduktion af dødeligheden af tarmkræft på 18% (3). Sundhedsstyrelsen skriver i MTV-rapporten (side 182), at da der hvert år dør patienter af tarmkræft i Danmark, vil man kunne nedbringe dødeligheden af tarmkræft med 360 (18% af 2.000). Det er indlysende, at denne beregning er misvisende, alene fordi Sundhedsstyrelsen inkluderer alle dødsfald af tarmkræft og ikke kun de dødsfald, som var i den aldersgruppe (50 74 år), som bliver tilbudt screening. På denne måde overestimeres den forventede dødelighedsreduktion med mere end 100%, da under 50% af dødsfaldene af tarmkræft finder sted hos personer i aldersgruppen år (8). En mere korrekt måde at beregne den forventede mortalitetsreduktion på, vil være at gange den relative risikoreduktion med den aldersspecifikke dødelighed. Men en endnu mere pålidelig og gyldig beregningsmodel ville være at bygge sine beregninger ikke kun på ét af de fire randomiserede screeningstudier om tarmkræft, men på f.eks. en metaanalyse af de fire studier, der er til rådighed. Det gælder ikke mindst, når Fynundersøgelsen er biased, som vi har gennemgået ovenfor. I 2000, året før MTV-rapporten blev udsendt, var det første Cochrane-review om screening for tarmkræft med Hemoccult-II allerede blevet publiceret. I Cochrane-review et er der udført en metaanalyse af de fire randomiserede screeningsstudier for tarmkræft (9). Det konkluderes, at når man inviterer personer til screening med Hemoccult-II fem gange på ti år, så nedsættes dødeligheden af tarmkræft med 8,5 dødsfald. Omregnet ville dette betyde at ca. 110 dødsfald af tarmkræft årligt ville kunne undgås i Danmark, hvis man indfører tarmkræftscreening (der er ca. 1,3 mio. danskere i aldersgruppen år: (( /10.000) 8,5)/10 år). Ved ikke at anvende den bedst tilgængelige viden, har man altså i Sundhedsstyrelsen overestimeret dødelighedsreduktion ved at indføre screening for tarmkræft med Hemoccult-II med mere end 200%. Det skal for en god ordens skyld nævnes, at det nylig opdaterede Cochranereview om screening for tarmkræft med Hemoccult-II endda viser en lidt mindre effekt på nedsættelse af dødeligheden for tarmkræft end review et fra 2000 gjorde (7,35 undgået dødsfald mod de førnævnte 8,5 dødsfald). Dette skyldes primært, at man har fået data fra langtidsopfølgninger i tre af de fire randomiserede studier (2). En anden forskel på de to Cochrane-reviews er, at det nyligt opdaterede review viser en betydelig forskel i nedsættelsen af dødeligheden i forhold til alder. Når personer på år inviteres til tarmkræftscreening hvert
5 DEBAT OG KOMMENTARER 1501 Informationspjecen til de inviterede screeningsdeltagere er nogle steder yderst detaljeret, mens der andre steder mangler information. F.eks. oplyses deltagerne ikke om den risiko, der er forbundet med koloskopien (blødning, tarmperforation og hvad deraf følger af komplikationer), som personer, der får påvist blod i afføringen, alle anbefales at få gennemført. (Illustration udlånt af Kræftens bekæmpelse). andet år i ti år, nedsættes dødeligheden af tarmkræft med 3,5 dødsfald, hvorimod dette tal er 11,2 dødsfald blandt de årige (2). Somatiske og psykosociale konsekvenser af falsk alarm ved screening for tarmkræft Da specificiteten af Hemoccult-II er omkring 98,5% (4), vil ca. 1,5% af alle screeningsdeltagere i én screeningsrunde få en falsk alarm (såkaldt falsk positivt screeningsresultat, det vil sige personer, der får et abnormt resultat ved screeningstest, men ikke har tarmkræft). Hvis man går ud fra, at ca. 60% af de inviterede danskere i aldersgruppen år vil deltage i et screeningsprogram for tarmkræft, vil ca årligt blive screenet (( /2) 60%). Derfor vil omkring personer årligt få en falsk alarm. Det anbefales i MTV-rapporten, at alle personer med et abnormt resultat af Hemoccult-II-screeningstest efterfølgende bliver udredt med koloskopi. Specificiteten af koloskopi er 98% (4), det vil sige at 120 af de personer årligt også får en falsk alarm ved koloskopi. Det vides ikke, om disse personer unødigt skal gennemgå en operation for tarmkræft ved en åben laparotomi, med hvad deraf følger af somatiske bivirkninger, psykosociale følger, morbiditet og mortalitet (10). Men komplikationer er en reel mulighed, som må tages i betragtning. Komplikationsraten ved koloskopi er mindst tre per koloskopier (11). Mortaliteten ved en koloskopi er anslået til at være ca. en per 5.000, og hvis der udføres en polypfjernelse under koloskopi stiger mortaliteten til en per koloskopiske polypektomier (4). Man må derfor forvente, at mindst én og op til tre personer, som ikke har tarmkræft, dør som følge af tarmkræftscreening hvert år, hvis dette indføres til årige i Danmark.
6 1502 DEBAT OG KOMMENTARER Man ved stort set ingenting om de psykosociale konsekvenser af at få en falsk alarm ved screening for tarmkræft. Der er fundet to undersøgelser, hvor man har set på, hvilke psykologiske eller psykosociale konsekvenser det har at deltage i et tarmkræftscreeningsprogram. I den ene undersøgelse anvendtes Hemoccult-II som screeningstest (12), i det andet studium anvendtes koloskopi som screeningstest (13). Begge undersøgelser har imidlertid alvorlige metodemæssige problemer, fordi de spørgeskemaer, der er brugt, ikke er tilstrækkelig følsomme til at indfange de af screeningsdeltagerne oplevede psykosociale konsekvenser (14). Desuden er der intet belæg for, at de anvendte spørgeskemaer dækker alle de mulige psykosociale konsekvenser, og der redegøres heller ikke for, om man faktisk måler det, man påstår, at man måler, i de to spørgeskemaundersøgelser (15). Der er ikke fundet nogen undersøgelser, hvor man specifikt ser på, hvilke psykosociale konsekvenser det har for personerne eller deres familie, når en screeningsdeltager får komplikationer ved en koloskopi med deraf mulig morbiditet og mortalitet. Det kan virke selvfølgeligt, at det må have betydelige, svære, negative psykosociale konsekvenser for nogle af screeningsdeltagerne og for de pårørende. Fra vores egen kliniske hverdag kender vi personer, som er blevet gjort til kroniske patienter pga. en perforation af tyktarmen efter en koloskopi, der viste normale forhold. Det har for nogle af disse patienter medført tilbagevendende anfald af (sub)ileus, hvis konsekvenser er smerter, medicinindtag, sygemelding, frygt, angst, reoperationer etc. Fund af tarmpolypper ved screening for tarmkræft Ved screening for tarmkræft påvises der ofte polypper hos de screenede personer. F.eks. fandt Taupin et al i et screeningprojekt, hvor koloskopi blev anvendt som screeningstest, at 45% af screeningsdeltagerne havde mindst én tarmpolyp. I de fire føromtalte randomiserede screeningstudier for tarmkræft, hvor man anvendte Hemoccult-II som screeningstest, blev personer med positiv Hemoccult-II efterfølgende undersøgt med koloskopi, hvorved der også blev påvist polypper hos en del af screeningsdeltagerne (2). I alle disse fem screeningsprojekter blev der foretaget polypektomi af de sete polypper, fordi der i den videnskabelige litteratur har været holdepunkter for, at tarmpolypper kan være forstadier til tarmkræft (16). Omvendt har det været vanskeligt at finde robust viden om, hvor stor en procentdel af tarmpolypperne der er harmløse, og hvor stor en del der er forstadier til tarmkræft, når screeningsdeltagere får påvist tarmpolypper. En igangværende finsk randomiseret screeningsundersøgelse har som et af hovedformålene at besvare dette spørgsmål (17). I to af de tre randomiserede Hemoccult-II-screeningsstudier, hvor der er langtidsopfølgninger, viser incidensen af tarmkræft sig at være mindre i screeningsgruppen end i kontrolgruppen (2). Dette kunne tyde på, at polypektomi faktisk har en profylaktisk virkning. Omvendt viste Fynundersøgelsen, at incidensen af tarmkræft var større i screeningsgruppen end i kontrolgruppen, hvilket taler imod polypektomiens profylaktiske virkning.
7 DEBAT OG KOMMENTARER 1503 I alt personer fik ved hjælp af koloskopi fjernet mindst én polyp på 5 mm i diameter eller større. Af de personer havde 606 én polyp, personer havde to eller flere polypper, hvorfor der er blevet fjernet mindst polypper (606 + ( ) polypper i alt. Ti år efter koloskopien blev det beregnet, at incidensen af tarmkræft var nedsat med 11,7 tilfælde (18). Personniveau Positiv prædiktiv værdi: 11,7/1.693 = 0,7% Antal personer, der skal koloskoperes og have fjernet mindst én polyp for at forebygge udviklingen af ét tilfælde af tarmkræft: 1693/11,7 = 145 Polypniveau Positiv prædiktiv værdi: 11,7/2.780 = 0,4% Antal polypper, der skal fjernes for at forebygge udviklingen af ét tilfælde af tarmkræft: 2.780/11,7 = 238 Tabel 2. Den forebyggende effekt på forekomsten af tarmkræft efter koloskopisk polypfjernelse. I det seneste Cochrane-review (2) bliver Citardas studium (18) anvendt som et argument for profylaktisk polypektomi. Citarda et al fandt i et retrospektivt kohortestudium, hvor patienter på år var blevet koloskoperet og havde fået fjernet mindst én tyktarmspolyp (5 mm eller større), at man ti år efter kunne konstatere, at incidensen af tarmkræft var nedsat med 11,7 tilfælde (Tabel 2). Det betyder, at den positive prædiktive værdi af fund af polypper hos en person er 0,7% eller sagt med andre ord, så skal 145 personer have fjernet mindst én polyp for at forebygge udviklingen af ét tilfælde af tarmkræft (Tabel 2). Man kan også beregne disse tal ud fra antallet af koloskopipåviste polypper og ikke antal koloskoperede personer. Af de patienter, fik 606 påvist én tarmpolyp, mens de resterende fik påvist to eller flere tarmpolypper. Desværre er det totale antal af påviste polypper hos disse patienter ikke angivet mere præcist i artiklen. Man kan som et minimum gå ud fra, at der blev set polypper hos de patienter (Tabel 2). Da man estimerede et incidensfald af tarmkræft på 11,7 tilfælde som konsekvens af polypfjernelserne, kan det udregnes, at den positive prædiktive værdi af fund af en polyp er 0,4% (Tabel 2). Sagt med andre ord, ville 99,6% af de polypper, der bliver fundet ved en koloskopi, ikke udvikle sig til tarmkræft. Eller sagt med atter andre ord skal der fjernes 238 polypper for at forebygge udviklingen af ét tilfælde af tarmkræft (Tabel 2). Da populationen i Citardas studium ikke var en rask screeningspopulation, eftersom det var patienter, der blev koloskoperet pga. symptomer, ville man endda kunne forvente, at den positive prædiktive værdi af fund af en polyp ved tarmkræftscreening var lavere end 0,4%, og at man altså skulle fjerne flere end 238 polypper for at forebygge ét tilfælde af tarmkræft. Omvendt kunne der for nogle af patienterne være en såkaldt clustereffekt, idet den samme patient kunne have to eller flere polypper, som alle var forstadier til tarmkræft, men som kun talte med som ét forebygget tilfælde af tarmkræft på trods af, at alle de prækankrøse polypperne blev fjernet. Clustereffekten ville undervurdere den positive prædiktive værdi, og den ville f.eks. kunne forekomme hos personer med familiær adenomatøs polypose. Dette taler i virkeligheden for, at man ikke skulle fjerne polypper hos personer uden familiær disposition til tarmkræft, men omvendt fjerne alle polypper hos personer med denne disposition.
8 1504 DEBAT OG KOMMENTARER Problemer med fund af polypper ved screening for tarmkræft bliver ikke mindre af, at man i dag ikke har viden om, hvor ofte personer med polypper skal kontrolleres med koloskopi. Desuden medfører en polypektomi en ikke ubetydelig risiko for komplikationer i form af blødning og tarmperforation (2), som fører til øget sygelighed og i sjældne tilfælde til død (4). Endelig er der ikke fundet studier, hvor man har undersøgt, hvilke psykosociale konsekvenser det har for screeningsdeltagere at få komplikationer efter en polypektomi. Invitationsbreve og informationsfoldere I 2005 og 2006 gennemførtes der i Danmark i de to amter, Vejle og København, en gennemførlighedsundersøgelse af screening for tarmkræft. Borgerne i de to amter fik til en invitation til at deltage i screeningsundersøgelserne vedlagt et følgebrev og en informationsfolder (se Boks 1). I informationsmaterialet, som var vedlagt invitationen, var der slet ingen Hvorfor er det vigtigt at deltage? Ca danskere får hvert år tarmkræft. Dermed er det den næsthyppigste kræftsygdom. Ved at deltage i folkeundersøgelsen får du undersøgt, om du har usynligt blod i afføringen, hvilket er et af de første symptomer på tarmkræft. Opdages sygdommen på et tidligt tidspunkt, er mulighederne for helbredelse bedre, end hvis den først opdages, når man selv kan mærke de fysiske symptomer. Boks 1. Eksempel på indhold fra et følgebrev og en informationsfolder sendt til borgere i Vejle og Københavns Amter ved et gennemførlighedsforsøg med screening for tarmkræft. oplysning om, at den eventuelt efterfølgende nødvendige udredning med koloskopi kunne resultere i komplikationer. Først når en screeningsdeltager fik konstateret okkult blod i afføringen, modtog vedkommende et tilbud om at blive undersøgt med koloskopi vedlagt en information om, hvad en koloskopi er, og at undersøgelsen kunne medføre ubehag, smerter, blødning og perforation. I informationsfolderen stod der, at det kunne blive nødvendigt at operere, hvis der som resultat af koloskopien gik hul på tarmen, men der stod intet i folderen om, at koloskopi kunne medføre øget sygelighed og i sjældne tilfælde kunne medføre død pga. komplikationer efter en tarmperforation. Der er grund til at se kritisk på den første oplysning om, at»cirka danskere får hvert år tarmkræft.«denne oplysning kan virke unødigt skræmmende. For det første omfatter tallet alle danskere, der får tarmkræft, og ikke kun den aldersgruppen (50 74 år), der tilbydes screening, hvilket faktisk er under 50% af alle tarmkræfttilfælde ca For at kunne vurdere, om tallet er stort eller lille, skal man desuden kende antallet af danskere i aldersgruppen år. Mere relevant og forståeligt ville det være at oplyse om, at ca. en ud af 800 personer i aldersgruppen år får tarmkræft hvert år. Der er dermed sandsynligt, at 799 ud af 800 i denne aldersgruppe ikke får tarmkræft, hvilket også er en relevant oplysning (Tabel 3). I det senest opdaterede Cochrane-review er effekten af tarmkræftscreening som tidligere nævnt, at personer skal inviteres til screening fem gange på ti år, for at undgå 7,35 dødsfald (2). Dette forudsætter i øvrigt, at deltagelsesprocen-
9 DEBAT OG KOMMENTARER 1505 Information givet til borgerne i Vejle og Københavns Amter Ca danskere får hvert år tarmkræft Mere relevant og forståelig information I aldersgruppen år får: 1 ud af 800 personer hvert år tarmkræft Det får de resterende 799 personer ikke Tabel 3. Misvisende og unødvendigt skræmmende information om tarmkræft. ten er omkring 60. I de to tidligere nævnte gennemførlighedsundersøgelser var deltagelsen dog lavere end de 60% (45,4% i Københavns Amt og 50,9% i Vejle Amt) på trods af, at det vedlagte informationsmateriale til invitationerne overbetonede de gavnlige effekter af screeningen og underbetonede de skadelige virkninger. Det er måske overraskende, at deltagelsen var så relativ lav i de to amter, især fordi man kun screenede én gang. Alle de fire randomiserede Hemoccult-IIscreeningsstudier viste nemlig samme tydelige tendens til højeste deltagelse i første screeningsrunde og herefter faldende deltagelse i de efterfølgende screeningsrunder. Dermed bliver antallet, der skal inviteres til screening for at undgå ét dødsfald af tarmkræft, større end det i Cochrane review et beregnede antal. Den anden oplysning om effekten af screening for tarmkræft er meget værdiladet, og det kan ikke lade sig gøre at vurdere, hvor stor effekten reelt er, når man udtrykker sig som angivet:»opdages sygdommen på et tidligt tidspunkt, er mulighederne for helbredelse bedre...«. Det er heller ikke muligt at sammenligne de gavnlige og de skadelige effekter af tarmkræftscreening, fordi denne formulering er så upræcis, dels fordi ikke alle de skadelige virkninger var angivet, og dels fordi de oplyste gavnlige og skadelige virkninger ikke blev angivet med samme nævner. Man kunne have oplyst, hvor mange dødsfald af tarmkræft, der kunne forventes forebygget, når f.eks personer blev inviteret til screening for tarmkræft, og samtidig hvor mange af disse personer, der ville opleve at få en falsk alarm, en falsk tryghed, komplikationer i forbindelse med efterfølgende koloskopi etc. Det er spørgsmålet, om en efterfølgende koloskopi på baggrund af et abnormt fund ved en Hemoccult-II-screeningstest kan kaldes for et tilbud. Det er i hvert fald ikke sådan, det opfattes af personen med det abnorme screeningsfund. Alene invitationen til screening opfattes af de fleste som en pligt til at møde frem og ikke som et tilbud (19). Når screeningsdeltagere får besked om, at der er fundet noget unormalt ved screeningstesten, deltager stort set alle i den efterfølgende udredning. Derfor bør al information om screeningstesten og det efterfølgende udredningsprogram selvfølgelig være at finde i det første informationsmateriale, som vedlægges invitationen til screening. Det ser man da også i andre screeningstilbud, f.eks. oplyser Sundhedsstyrelsen i folderen om prænatalscreening, at en moderkagebiopsi og/eller en fostervandsprøve kan medføre, at et rask foster aborteres. Parallelt hertil taler det for, at potentielle screeningsdeltagere også skal oplyses om relativt sjældne og alvorlige skadelige virkninger, såsom at koloskopien kan medføre komplikationer, herunder perfo-
10 1506 DEBAT OG KOMMENTARER ration af tarmvæggen, og at dette i sjældne tilfælde kan medføre øget sygelighed og død hos raske personer. Konklusion Da man i de skandinaviske lande i dag har indført koloskopi som førstevalg ved udredning af patienter, hos hvem man har mistanke om tarmkræft, og da man mange steder har centraliseret den videre diagnostiske og operative behandling af patienter med tarmkræft og gjort disse udrednings- og behandlingsforløb så strømlinede som muligt, er det meget tænkeligt, at effekten af screening for tarmkræft med Hemoccult-II ikke ville være så stor, hvis man i dag gennemførte et randomiseret screeningsforsøg. Dette vil man få mere viden om, når der foreligger resultater fra den igangværende randomiserede finske screeningundersøgelse. Man kan derfor frygte, at den implementering af screeningsprogrammer for tarmkræft, vi i dag er vidne til, bygger på et usikkert til dels historisk grundlag som anført i denne artikel. Måske har screening for tarmkræft med Hemoccult- II slet ingen eller en meget begrænset effekt på dødeligheden af tarmkræft. Hvis man ser bort fra de mulige bias ved beregningerne af mortalitetsreduktion, og man ser bort fra de mulige negative somatiske og psykosociale konsekvenser ved screening for tarmkræft, viser det nyligt opdaterede Cochrane-review, at man bør ændre aldersintervallet for den inviterede gruppe. Evidensen peger bl.a. i retning af, at det kun er personer i aldersgruppen år, der bør tilbydes tarmkræftscreening, og ikke personer i aldersgruppen år. Der er meget begrænset viden om de mulige psykosociale konsekvenser af screening for tarmkræft, især for de personer, som får falske alarmer og skal gennemgå en unødig koloskopi. Her er det helt oplagt, at raske personer, der får komplikationer i forbindelse med koloskopien og efterfølgende øget sygelighed, vil opleve betydelige negative psykosociale konsekvenser, for slet ikke at tale om de familier, der oplever, at deres raske pårørende dør som en komplikation i forbindelse med en koloskopi. Der er også begrænset viden om den gavnlige effekt af at fjerne polypper og kontrollere for nye polypper ved screening for tarmkræft. Polypektomi øger komplikationsraten ved koloskopi, og man bør overveje, om det overhovedet er etisk og fagligt forsvarligt at fjerne polypper, der findes ved screening for tarmkræft. Såfremt man ønsker at implementere screening for tarmkræft på trods af alle de mangler og usikkerheder, vi har påpeget i denne artikel, må man som et minimum forlange, at befolkningen informeres uvildigt og fyldestgørende om både de gavnlige og de skadelige virkninger af screening for tarmkræft og dette skal ske på en måde, så de gavnlige og de skadelige virkninger kan sammenlignes. Dette sker desværre ikke i dag. Men al den usikkerhed, der er om den gavnlige effekt af screening for tarmkræft i forhold til alle de mulige skadelige virkninger, finder vi ikke, at der er et tilstrækkeligt evidensbaseret grundlag for at kunne anbefale at screening for tarmkræft bliver indført som en befolkningsundersøgelse. Økonomiske interessekonflikter: ingen angivet
11 DEBAT OG KOMMENTARER 1507 LITTERATUR 1. Cochrane AL, Holland WW. Validation of screening procedures. Br Med Bull 1971;27: Hewitson P, Glasziou P, Irwig L et al. Screening for colorectal cancer using the faecal occult blood test, Hemoccult. Cochrane Database Syst Rev 2007;(1):CD Kronborg O, Fenger C, Olsen J et al. Randomised study of screening for colorectal cancer with faecal-occult-blood test. Lancet 1996; 348: Kræft i tyktarm og endetarm. Diagnostik og screening. 1 ed. København: Statens Institut for Medicinsk Teknologivurdering, Sickles EA, Wolverton DE, Dee KE. Performance parameters for screening and diagnostic mammography: specialist and general radiologists. Radiology 2002;224: Brodersen J. Possible biases when estimating the outcome of colorectal cancer screening. Cochrane Library, com/ccng/ccng.exe?sourceld=cd Brodersen J. Possible biases when estimating the outcome of colorectal cancer screening. BMJ bmj.bmjjournals.com/cgi/eletters/ 329/7458/133# Dødsårsagsregistret. dk/informatik_ og_sundhedsdata/download_sundhedsstatistik/doedsaarsager/dsn aspx?lang=da. 9. Towler BP, Irwig L, Glasziou P, Weller D, Kewenter J. Screening for colorectal cancer using the faecal occult blood test, hemoccult. Cochrane Database of Systematic Reviews 2000;(2):CD Brodersen J. MTV-rapporten om kolorektal cancer. Ugeskrift for læger 2001;163: Kewenter J, Brevinge H. Endoscopic and surgical complications of work-up in screening for colorectal cancer. Diseases Colon Rectum 1996;39: Thiis-Evensen E, Wilhelmsen I, Hoff GS et al. The psychologic effect of attending a screening program for colorectal polyps. Scand J Gastroenterol 1999;34: Taupin D, Chambers SL, Corbett M et al. Colonoscopic screening for colorectal cancer improves quality of life measures: a population-based screening study. Health Qual Life Outcomes 2006;4: Brodersen J, Thorsen H, Cockburn J. The adequacy of measurement of short and longterm consequences of false-positive screening mammography. J Med Screen 2004;11: Brodersen J, McKenna SP, Doward LC et al. Measuring the psychosocial consequences of screening. Health Qual Life Outcomes 2007;5: Winawer SJ, Flehinger BJ, Schottenfeld D et al. Screening for colorectal cancer with fecal occult blood testing and sigmoidoscopy. J Natl Cancer Inst 1993;85: Malila N, Anttila A, Hakama M. Colorectal cancer screening in Finland: details of the national screening programme implemented in Autumn J Med Screen 2005;12: Citarda F, Tomaselli G, Capocaccia R et al. Efficacy in standard clinical practice of colonoscopic polypectomy in reducing colorectal cancer incidence. Gut 2001;48: Lunde IM.»Jeg håber det bedste...«. Ringkøbing: Den Medicinske Forskningsenhed, Ringkøbing, 1997.
12 MÅNEDSSKRIFT for praktisk lægegerning Køb det i dag! Udkommer november sider. Pris 229 kr. inkl. moms og porto. Kan bestilles hos Månedsskriftet på eller telefon
Tilbud om undersøgelse for kræft i tyk- og endetarm
Tilbud om undersøgelse for kræft i tyk- og endetarm Tilbud om undersøgelse Hvad er min risiko? Hvert år rammes ca. 5.000 danskere af kræft i tyk- og endetarm, heraf er de fleste over 50 år. Du er mellem
Læs mereScreening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi
: FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst
Læs mere[ ] Debat. Screening for tarmkræft det lønner sig. Det fynske screeningsprojekt
700 [ ] Debat Screening for tarmkræft det lønner sig I artiklen af Brodersen et al (1) fremhæves alle tænkelige negative sider af screening for tarmkræft uden skyldigt hensyn til de positive. Der er imidlertid
Læs mereEt venligt skub? Det Etiske Råd 2016
Et venligt skub? Baggrundspapir Udregning: Effekt på dødelighed som følge af tykog endetarmskræft (colorectal cancer, CRC) ved deltagelse i screening for skjult blod i afføring efterfulgt af koloskopi
Læs mereRådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom
Rådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom ÅRSRAPPORT 2015 2016 Rådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom Årsrapport 2015 Sundhedsstyrelsen,
Læs mereKonsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut
N O T A T Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut Direkte adgang til fysioterapi uden en henvisning fra patientens praktiserende læge kræver en ændring i både overenskomsten med Danske Fysioterapeuter
Læs mereårsrapport 2010: eksperimentel behandling
årsrapport 2010: eksperimentel behandling 2011 Årsrapport 2010: Eksperimentel behandling Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Eksperimentel behandling; Kræftbehandling;
Læs mereÅrsrapport 2013: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING
Årsrapport 2013: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2014 Årsrapport 2013: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København
Læs mereMålepunkter vedr. undersøgelse på mistanke om kræft i mavetarmkanalen for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder
Målepunkter vedr. undersøgelse på mistanke om kræft i mavetarmkanalen for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 6. maj 2014 1. Endoskopi 1.1 Journal: Det blev ved gennemgang af et antal
Læs mereDiagnostik og behandling af hovedpine
Diagnostik og behandling af hovedpine Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk 1 Information til patienter Diagnostik og behandling af hovedpine
Læs mereBAGGRUNDSNOTAT OM DATA TIL PJECEN TILBUD OM SCREENING FOR TYK- OG ENDETARMSKRÆFT
BAGGRUNDSNOTAT OM DATA TIL PJECEN TILBUD OM SCREENING FOR TYK- OG ENDETARMSKRÆFT 2016 1 Baggrundsnotat om data til pjecen Tilbud om screening for tyk- og endetarmskræft Dette dokument beskriver hvilke
Læs mereDanske Regioners syvpunktsplan på kræftområdet Implementeringsplan
Område: Sundhedsstaben Udarbejdet af: PKH / MJA Afdeling: Planlægning og udvikling E-mail: Journal nr.: 07/783 Telefon: Dato: 23. august 2007 Version 3 Notat Danske Regioners syvpunktsplan på kræftområdet
Læs mereVelkommen til Rygcentret - Medicinsk Rygambulatorium
Rygcenter Syddanmark, Sygehus Lillebælt og Syddansk Universitet Velkommen til Rygcentret - Medicinsk Rygambulatorium Rygcenter Syddanmark www.sygehuslillebaelt.dk Rygcenter Syddanmark Rygcenter Syddanmark
Læs mereGenetisk rådgivning v. moderat øget risiko for tarmkræft
Patientinformation Genetisk rådgivning v. moderat øget risiko for tarmkræft Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning ved familiært
Læs mereHvor mange har egentlig kræft?
Hvor mange har egentlig kræft? John Brodersen Professor, speciallæge i almen medicin, ph.d. Center for Forskning & Uddannelse i Almen Medicin, IFSV, KU Forskningsenheden for Almen Praksis, Region Sjælland
Læs mereProspective Longitudinal All-comer inclusion study on Eating Disorder
Prospective Longitudinal All-comer inclusion study on Eating Disorder PROLED, Deltagerinformation, Kontrolgruppe 22-08-2016 1 TUSIND TAK Vi er rigtig glade for, at du overvejer at være med i vores forskning
Læs mereMAMMOGRAFI. Screening for brystkræft
MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Tilbud om undersøgelse Mammografi er en røntgenundersøgelse, der kan vise, om du har forandringer i dine bryster. Det kan være ansamlinger af væske, godartede knuder
Læs mereDet danske sundhedsvæsen
Det danske sundhedsvæsen Undervisningsmateriale til sprogskoler Kapitel 8: Undersøgelse for brystkræft (mammografi) 8 Undersøgelse for brystkræft (mammografi) Brystkræft Brystkræft er en alvorlig sygdom.
Læs mereForældelse af erstatningskrav efter lov om patientforsikring 19, Højesterets dom af 8. december 2003.
Forældelse af erstatningskrav efter lov om patientforsikring 19, Højesterets dom af 8. december 2003. (Årsberetning 2003) Højesterets dom af 8. december 2003. En patient blev opereret for en nedgroet negl
Læs merePSA & CRC screening Siffer og skjebne. Beslutninger under usikkerhet
PSA & CRC screening Siffer og skjebne. Beslutninger under usikkerhet John Brodersen, MD, GP, PhD, lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Medicin IFSV, Københavns Universitet PSA & CRC screening
Læs mereInformation om sigmoideoskopi og gastroskopi
Patientinformation Information om sigmoideoskopi og gastroskopi - phosphoral Velkommen til Organkirurgisk Afdeling Endoskopisk afsnit Information om sigmoideoskopi og gastroskopi - med Phosphoral-udtømning
Læs mereSCREENING FOR BRYSTKRÆFT MED MAMMOGRAFI
SCREENING FOR BRYSTKRÆFT MED MAMMOGRAFI Hvilke gavnlige og skadelige virkninger er der ved at tilmelde sig et screeningsprogram? Hvor mange får gavn af at blive screenet, og hvor mange bliver skadet af
Læs mereEtiske principper (og hensyn) for prioriteringer i sundhedsarbejdet
CENTER FOR STUDIER AF LIGHED OG MULTIKULTURALISME/FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT, LIFE Etiske principper (og hensyn) for prioriteringer i sundhedsarbejdet Morten Ebbe Juul Nielsen, Adjunkt Københavns Universitet,
Læs merePsykiske reaktioner ved lungekræft 26.2.2014. Anne Møller Kræftens Bekæmpelse
Psykiske reaktioner ved lungekræft 26.2.2014 Anne Møller Kræftens Bekæmpelse Kræftens Bekæmpelse Roskilde Jernbanegade 16, telefon 4630 4660 e-mail roskilde@cancer.dk Rådgiver Anne Møller Mine pointer
Læs mereRapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn hos borgere, der ikke bor på plejecenter
Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn hos borgere, der ikke bor på plejecenter Faxe Syd den 9. oktober 2013 Privat leverandør af hjemmepleje Tilsynet blev udført af konsulent Annelise Dehn og ekstern
Læs mereAktindsigt Relevante lovregler
Aktindsigt Aktindsigt er i Patientskadeankenævnet relevant i to situationer. Problemstillingen er først og fremmest relevant, når der fremsættes anmodning om aktindsigt i sager, der verserer eller har
Læs mereMAMMOGRAFISCREENINGSCENTRET. 1. Primær forebyggelse 2. Sekundær forebyggelse 3. Tertiær forebyggelse
MAMMOGRAFISCREENINGSCENTRET 1. Primær forebyggelse 2. Sekundær forebyggelse 3. Tertiær forebyggelse MAMMOGRAFISCREENINGEN 1. Primær forebyggelse: forebyggelse rettet mod sygdom hos individer som endnu
Læs mereVejledende henvisningskriterier - cancer
Vejledende henvisningskriterier - cancer Hvem kan henvises til udredning for arvelig disposition til cancer? Patienter kan henvises til genetisk rådgivning, hvis der er belæg for at mistænke arveligdisposition
Læs mereRigsrevisionen hvad er det? Rigsrevisionen. Landgreven 4 Postboks 9009 1022 København K. Tlf. 33 92 84 00 Fax 33 11 04 15
Rigsrevisionen Landgreven 4 Postboks 9009 1022 København K Tlf. 33 92 84 00 Fax 33 11 04 15 www.rigsrevisionen.dk rr@rigsrevisionen.dk Rigsrevisionen hvad er det? rigsrevisionen Rigsrevisionen hvad er
Læs mereFørste udkast spørgeskema Faglig vurdering af Map of Medicine July 2008
Første udkast spørgeskema Faglig vurdering af Map of Medicine July 2008 1 Faglig vurdering af en række udvalgte forløb i Map of Medicine (MoM) Der skal udfyldes et skema pr. forløb/pathway (I MoM anvendes
Læs mereNeurologisk Afdeling F Aarhus universitetshospital
Planlagt indlagte patienters oplevelser: Neurologisk Afdeling F Aarhus universitetshospital Personale - spørgsmål 1, 5, 6, 7 og 8 (35) 4,31 Ventetid ved ankomst - spørgsmål 2 (33) 4,55 O Patientinvolvering
Læs mereArbejdsmiljøgruppens problemløsning
Arbejdsmiljøgruppens problemløsning En systematisk fremgangsmåde for en arbejdsmiljøgruppe til løsning af arbejdsmiljøproblemer Indledning Fase 1. Problemformulering Fase 2. Konsekvenser af problemet Fase
Læs mere2013-7. Vejledning om mulighederne for genoptagelse efter såvel lovbestemte som ulovbestemte regler. 10. april 2013
2013-7 Vejledning om mulighederne for genoptagelse efter såvel lovbestemte som ulovbestemte regler Ombudsmanden rejste af egen drift en sag om arbejdsskademyndighedernes vejledning om mulighederne for
Læs mereEKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE
EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE Briefing Vi er to specialestuderende fra Institut for Statskundskab, og først vil vi gerne sige tusind tak fordi du har taget dig tid til at deltage i interviewet! Indledningsvis
Læs mereScreening for tarmkræft
Screening for tarmkræft deltagelsesprocentens betydning En medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2008 Medicinsk Teknologivurdering 2008; 10(1) Medicinsk Teknologivurdering Screening for tarmkræft
Læs mereProjekttitel: Calcaneus forlængelses osteotomi ved plano valgus deformitet. Deltagerinformation
Deltagerinformation Syntetisk knogletransplantat ved opretningsoperation for bagfodsplatfod Den 11-01-2011 VEK journal nr. 23442 Side 1 af 5 Til patient og forældre I er henvist til Børnesektoren, Ortopædkirurgisk
Læs mereBrystoperation hos Mænd (Gynækomasti)
Patientinformation Brystoperation hos Mænd (Gynækomasti) Velkommen til Vejle Sygehus Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling 1 2 Brystoperation hos Mænd (Gynækomasti) Husk at du er velkommen til at tage en
Læs mereFredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse
Fredagseffekt en analyse af ets betydning for patientens genindlæggelse Formålet med analysen er at undersøge, hvorvidt der er en tendens til, at sygehusene systematisk udskriver patienterne op til en
Læs mereAPPENDIKS 2. Nationale indikatorer til monitorering af kvaliteten af screeningsprogrammet for tarmkræft
APPENDIKS 2 Nationale indikatorer til monitorering af kvaliteten af screeningsprogrammet for tarmkræft I følgende skema beskrives de indikatorer, som skal opgøres årligt af Dansk Kvalitetsdatabase for
Læs mereSåledes inddeles gruppeundersøgelser i:
Gruppeundersøgelser Indledning En gruppeundersøgelse kan iværksættes med udgangspunkt i en patient, undersøgt på Arbejdsmedicinsk klinik, hvor man erfarer, at der er et generelt arbejdsmiljøproblem på
Læs mereEnhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende
Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til pårørende 2 Kort om denne pjece Denne pjece er til dig, der er pårørende til en person, der skal i gang med et behandlingsforløb hos Enhed for Selvmordsforebyggelse.
Læs merePatientinformation. Brystrekonstruktion
Patientinformation Brystrekonstruktion Kvalitet Døgnet Rundt Brystcentret Hvordan er et rekonstrueret bryst i forhold til et normalt bryst? Grundlæggende skal du gøre dig klart, at brystrekonstruktionen
Læs mereHerningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33
Herningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33 ANALYSENOTAT Medlemsundersøgelse November 2015 Baggrund Herningegnens Lærerforening
Læs mere01.09.2015. A. Generelle forhold for flere specialer.
N O T A T 01.09.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet gynækologi og obstetrik under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning A. Generelle forhold for flere
Læs mereVejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling
Dato 13-06-2016 Sagsnr. 4-1012-51/11 Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Indledning Det følger af sundhedsloven 69, at regionsrådet yder tilskud til behandling hos
Læs mereKursusbeskrivelse for ALMEN MEDICIN
Almen medicin er en akademisk og videnskabelig disciplin, som udøves af praktiserende læger i almen praksis. Arbejdet i almen praksis har følgende karakteristika: Er almindeligvis borgerens første, frie
Læs mereMonitorering af dødeligheden blandt mennesker med en sindslidelse i Region Syddanmark Resumé af rapport for 2012-2013
Monitorering af dødeligheden blandt mennesker med en sindslidelse i Syddanmark Resumé af rapport for 2012-2013 Baggrund Denne rapport beskriver dødeligheden blandt mennesker med psykiatrisk sygdom i Syddanmark
Læs mereDin risiko for prostatakræft er 19% Kan vi stoppe overdiagnosticering af prostatacancer ved hjælp af genetiske markører?
Din risiko for prostatakræft er 19% Kan vi stoppe overdiagnosticering af prostatacancer ved hjælp af genetiske markører? Pia Kirkegaard, postdoc, ph.d., cand.mag, antropolog Flemming Bro, professor, dr.med,
Læs merePaRIS Patientens rejse i Sundhedssektoren - Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation
PaRIS Patientens rejse i Sundhedssektoren - Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation Præsentation af hovedresultater af survey blandt 1720 patienter maj 2011 Eva Draborg, Mickael Bech,
Læs mereHelbred og sygefravær
8. juli 2016 Helbred og sygefravær Langt størstedelen af FOAs medlemmer vurderer, at deres helbred er godt eller nogenlunde godt. Til gengæld forventer hvert femte medlem ikke at kunne arbejde, til de
Læs mereDet siger FOAs dagplejere om medicinadministration i dagplejen
FOA Kampagne og Analyse Det siger FOAs dagplejere om medicinadministration i dagplejen Oktober 2011 FOA har i perioden 22. august 3. oktober 2011 gennemført en undersøgelse blandt dagplejere om medicinadministration
Læs mereBRUGERTILFREDSHED 2012 PENSIONSSTYRELSEN MODTAGERE AF FOLKEPENSION I UDLANDET
BRUGERTILFREDSHED 2012 PENSIONSSTYRELSEN MODTAGERE AF FOLKEPENSION I UDLANDET 0 A INDHOLD 1 Indledning 2 2 Læsevejledning 3 3 Sådan læses en side 4 4 Samlede resultater 5 5 Resultater på tværs 21 6 Målgruppe
Læs mereKapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).
Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA
Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA November 2006 2 Medlemsundersøgelse om psykisk arbejdsmiljø og stress FOA Fag og Arbejde har i perioden 1.-6. november 2006 gennemført en medlemsundersøgelse
Læs mereTværgående rapport. Hospitalsenheden Vest - indlagte - 2006 - på afsnitsniveau
Tværgående rapport - indlagte - 2006 - på afsnitsniveau Tværgående rapport - indlagte - 2006 - på afsnitsniveau Læsevejledning Oversigten viser resultatet af patienttilfredshedsundersøgelsen på sengeafdelinger
Læs mereREGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015
REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for ambulante patienter på Medicinsk Ambulatorium Herning Hospitalsenheden Vest Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er indtil videre
Læs mereForslag til løsning af Opgaver til ligningsløsning (side172)
Forslag til løsning af Opgaver til ligningsløsning (side17) Opgave 1 Hvis sønnens alder er x år, så er faderens alder x år. Der går x år, før sønnen når op på x år. Om x år har faderen en alder på: x x
Læs mereFjernelse af nyresten i urinleder - URSL
Urologisk Afdeling Fjernelse af nyresten i urinleder - URSL Vejledning til patienter www.fredericiasygehus.dk Den dag du bliver indlagt på Urologisk Afdeling Af indkaldelsesbrevet kan du se, om du skal
Læs mereDet gode samarbejde Pårørende og personale på regionens sociale tilbud fortæller
Informationsfolder Det gode samarbejde Pårørende og personale på regionens sociale tilbud fortæller regionsyddanmark.dk Det gode samarbejde Indledning Denne folder har til formål at sætte fokus på det
Læs mereSamrådsspørgsmål R: Hvordan mener ministeren, at den nye akuttelefon-ordning i Region Hovedstaden påvirker tilliden til det danske sundhedsvæsen?
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 582 Offentligt Talepapir Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Sundhedsudvalget o.a. Anledning: Samråd Q, R og S om akuttelefonen
Læs mereLæge i Region Hovedstaden
Læge i Region December 2014 Lægeforeningen Se nyhedsarkiv Status på Sundhedsplatformen Spørgeskemaundersøgelse om IT-systemer på Region s hospitaler Herfra kan du også printe nyhedsbrevet Kalender for
Læs mereSocialudvalget L 107 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt
Socialudvalget L 107 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt Folketingets Socialudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 28. februar 2006 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk KWA/
Læs mereSundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning
Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2009 Medicinsk Teknologivurdering 2009; 11(1) Sundhedsøkonomisk
Læs mereDATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 11. februar 2013 12/14089 KLAGE OVER BETALING FOR BELYSNING PÅ PRIVATE FÆLLESVEJE Vejdirektoratet har behandlet din klage af 30. november 2012 over Kommunens afgørelse
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i ydre kvindelige kønsorganer
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i ydre kvindelige kønsorganer PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det
Læs mereOpfølgende redegørelse vedr. ventetid i screeningsprogrammet
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 624 Offentligt Opfølgende redegørelse vedr. ventetid i screeningsprogrammet for brystkræft Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 1 2. Status for
Læs mereHandlingsplan for bedre behandling af fortrolige oplysninger om personer og virksomheder
Den 12. november 2014 J.nr. 2014103514 Ref.: kj Handlingsplan for bedre behandling af fortrolige oplysninger om personer og virksomheder Sundhedsstyrelsens opfølgning på Rigsrevisionens beretning af 5.
Læs mereHer er symptomerne: Opdag diabetes i tide
Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide Hjertekarsygdomme, dårlige øjne og nyreproblemer. Det er blot nogle af de sygdomme, som sender folk til lægen, hvorefter de kommer hjem med ikke blot én, men hele
Læs mereAmtskommunerne Hovedstadens Sygehusfællesskab Bornholms Regionskommune Landets sygehuse Amtsrådsforeningen Sundhedsstyrelsen
Amtskommunerne Hovedstadens Sygehusfællesskab Bornholms Regionskommune Landets sygehuse Amtsrådsforeningen Sundhedsstyrelsen Dato: 2. december 2004 Kontor: 2.s.kt. J.nr.: 2004-12100-82 Indenrigs- og Sundhedsministeriets
Læs mereVÆSKEBASERET TEKNIK OG UDSTRYGNINGSTEKNIK ANVENDT TIL SCREENING FOR LIVMODERHALSKRÆFT I DANMARK
VÆSKEBASERET TEKNIK OG UDSTRYGNINGSTEKNIK ANVENDT TIL SCREENING FOR LIVMODERALSKRÆFT I DANMARK En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2005 Medicinsk Teknologivurdering 2005; 7 (3) Center for Evaluering
Læs mereUFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB
28. januar 28 af Kristine Juul Pedersen direkte tlf. 3355 7727 Resumé: UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB Selvom beskæftigelsen er steget, bliver der nedlagt lige så mange ufaglærte job i dag som
Læs mereScreening for livmoderhalskræft 2011 Anbefalinger - UDKAST. Bioanalytikerunderviser Susanne Nielsen Sygehus Syd Klinisk patologi afsnit Næstved
Screening for livmoderhalskræft 2011 Anbefalinger - UDKAST Bioanalytikerunderviser Susanne Nielsen Sygehus Syd Klinisk patologi afsnit Næstved Baggrund for nye anbefalinger Hastig udvikling inden for HPV-området
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen
FOA Kampagne og Analyse 28. februar 2011 Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA undersøgte i januar 2011 medlemmernes oplevelser med mobning på arbejdspladsen. Undersøgelsen belyser,
Læs mereUdgiftspres på sygehusområdet
Kapitel 4 39 Udgiftspres på sygehusområdet Sundhedsudgifterne er stigende. Det er en udvikling, som kendes fra hele den vestlige verden, og som blandt andet er analyseret af OECD. I dette kapitel gennemgås
Læs mereForskning på afdøde er reguleret af såvel komitéloven som af sundhedsloven 2.
DET ETISKE RÅD NOTAT om bestemmelser i sundhedsloven og komitéloven 1 der har betydning for godkendelse af biomedicinske forskningsprojekter, der vedrører forskning på afdøde. Sundhedsloven og komitéloven:
Læs mereKikkertundersøgelse af mavesækken (Gastroskopi) Patientinformation
DagKlinikken Kikkertundersøgelse af mavesækken (Gastroskopi) Patientinformation www.koldingsygehus.dk Gastroskopi Vi har planlagt at lave gastroskopi. Det er en undersøgelse af: a. Spiserør b. Mavesæk
Læs merePatientvejledning. Information om nyretransplantation
Patientvejledning Information om nyretransplantation Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Patientvejledning I denne pjece vil vi fortælle lidt om udredningsforløbet til nyretransplantation. Der er
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2015 PLEJEBOLIG ØRESTAD PLEJECENTER
BRUGERUNDERSØGELSE PLEJEBOLIG ØRESTAD PLEJECENTER Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Brugerundersøgelse : Plejebolig 1 Brugerundersøgelse Plejebolig Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinion P/S og Afdeling
Læs mereForbuddet mod ansættelse omfatter dog ikke alle stillinger. Revisor er alene begrænset fra at:
Krav om cooling off-periode for alle (også SMV) revisorer inden ansættelse i tidligere reviderede virksomheder Det nye ændringsdirektiv om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber
Læs mere3-partsgruppen for Kirurgi
3-partsgruppen for Kirurgi Handlingsplan 2010 Endoskopi Hovedformålet med 3-partsgruppens arbejde er: 1) At styrke de formelle rammer omkring samarbejdet 2) At sikre en optimal opgavefordeling indenfor
Læs mereKikkertundersøgelse af din urinleder - URS
Urologisk Afdeling - Fredericia Kikkertundersøgelse af din urinleder - URS Vejledning til patienter www.fredericiasygehus.dk Den dag du bliver indlagt på Urologisk Afdeling Af indkaldelsesbrevet kan du
Læs merePatienters oplevelser af akutbetjeningen hos deres praktiserende læge - telefonsurvey blandt 1.295 patienter i Region Hovedstaden
Patienters oplevelser af akutbetjeningen hos deres praktiserende læge - telefonsurvey blandt 1.295 patienter i Region Hovedstaden Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Region Hovedstaden
Læs mere2012-26. Samtale om ansats loyalitet efter debatindlæg var i strid med reglerne om offentligt ansattes ytringsfrihed. 14.
2012-26 Samtale om ansats loyalitet efter debatindlæg var i strid med reglerne om offentligt ansattes ytringsfrihed I et debatindlæg havde en kvinde kritiseret, at der på danske museer var mere fokus på
Læs mereSvar: De fem spørgsmål hænger tæt sammen, og jeg vil derfor besvare dem under ét.
Boligudvalget 2009-10 BOU alm. del Svar på Spørgsmål 327 Offentligt Det talte ord gælder Samrådsspørgsmål AO DR kontant viste den 23. marts 2010 en udsendelse om en familie, der har købt et hus af Glostrup
Læs mereNotat. Principper for kræftbehandling og henvisningsmuligheder til udlandet
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: 09/11384 Dato: 20. november 2009 1. Baggrund Notat Principper for kræftbehandling og henvisningsmuligheder til udlandet Der har i
Læs mereEffektive interventioner med fokus på forbedring af mænds sundhed. Af Anna Bachmann Boje & Christina Stentoft Hoxer
+ Effektive interventioner med fokus på forbedring af mænds sundhed Af Anna Bachmann Boje & Christina Stentoft Hoxer + Formål Med udgangspunkt i artiklen What works with men? A systematic review of health
Læs mereDANSK DEPRESSIONSDATABASE FREQENTLY ASKED QUESTIONS
Problemstilling/handling/kommentarer Inklusion & indberetning Skal en ydelse, f.eks. selvmordsscreening, der er registreret i et system (f.eks. Middelfart) registreres igen i et andet system (f.eks. Kolding-Vejle)
Læs mereBeskæftigelsesministerens tale på samrådet den 10. februar 2016 om Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandlingstider
Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 239 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale på samrådet den 10. februar 2016 om Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandlingstider
Læs merebrugerundersøgelse 2015 RAPPORT BAG UNDERSØGELSE BLANDT FLYGTNINGE OG INDVANDRERE I FRIVILLIGNETS TILBUD
brugerundersøgelse 2015 RAPPORT BAG UNDERSØGELSE BLANDT FLYGTNINGE OG INDVANDRERE I FRIVILLIGNETS TILBUD www.frivillignet.dk kolofon Rapporten er udgivet af Frivillignet, Dansk Flygtningehjælp. Rapporten
Læs mereMerudgifter og mindreindtægter anføres uden fortegn. Mindreudgifter og merindtægter anføres med negativt fortegn. Alle beløb er vist i 1.000 kr.
for Ruderdal Kommune af lov- og cirkulæreprogrammet på Socialog Sundhedsudvalgets område. Ældreområdet, Borgerservice samt Psykiatri og Handicap har i samarbejde med Økonomi vurderet det lov- og cirkulæreprogram,
Læs mereLivsstilscafe Brevforslag
LIVSSTILSCAFE BREVFORSLAG Deltager Henviser Egen læge Livsstilscafe Brevforslag Deltagerbrev 1 Afklarende samtale Invitation til samtale Afklarende samtale i Deltagerbrev 2 Kursusstart Kursusindkaldelse
Læs mereFORSLAG OM NYT NATIONALT SCREENINGSPROGRAM
FORSLAG OM NYT NATIONALT SCREENINGSPROGRAM Introduktion Nationale screeningsprogrammer har til formål at reducere sygelighed og dødelighed i befolkningen. Befolkningsrettet screening medfører, at der tilbydes
Læs mereNews & Updates Arbejds- og Ansættelsesret. Vikarer ikke omfattet af brugervirksomheds overenskomst
Vikarer ikke omfattet af brugervirksomheds overenskomst - februar 2016 Vikarer ikke omfattet af brugervirksomheds overenskomst Vikarbureauansatte vikarer var ikke omfattet af en brugervirksomheds kollektive
Læs merePatientinformation. Vending af foster i sædestilling
Patientinformation Vending af foster i sædestilling Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk/obstetrisk afdeling Vending - hvorfor og hvordan? I denne folder får du/i information om, hvordan vending foregår.
Læs mereUndersøgelse om frivilligt socialt arbejde
FOA Kampagne & Analyse Oktober 2009 Undersøgelse om frivilligt socialt arbejde Denne undersøgelse er gennemført blandt FOA-medlemmer tilmeldt forbundets elektroniske medlemspanel, MedlemsPulsen, i perioden
Læs mereRedegørelse for kvalitets- og tilsynsbesøg Hjemmepleje 2014
Redegørelse for kvalitets- og tilsynsbesøg Hjemmepleje 2014 Baggrund Det fremgår af lov om social service 151, at kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, at de kommunale opgaver efter 83
Læs mereHvor megen gavn får patienten af den medicinske behandling?
Klaus Johansen RATIONEL FARMAKOTERAPI 1105 Hvor megen gavn får patienten af den medicinske behandling? Man kan fremover ikke nøjes med at meddele patienten, at kolesteroltallet er for højt, udskrive en
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereNår mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet
Når mor eller far er ulykkesskadet når mor eller far er ulykkesskadet 2 Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder, der er ulykkesskadet. Kan dit barn læse, kan det
Læs mere