Din risiko for prostatakræft er 19% Kan vi stoppe overdiagnosticering af prostatacancer ved hjælp af genetiske markører?

Transkript

1 Din risiko for prostatakræft er 19% Kan vi stoppe overdiagnosticering af prostatacancer ved hjælp af genetiske markører? Pia Kirkegaard, postdoc, ph.d., cand.mag, antropolog Flemming Bro, professor, dr.med, ph.d., praktiserende læge Peter Vested, professor, ph.d. Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus.

2 I Danmark Prostatacancer incidens Prostatacancer dødelighed Aldersstandardiseret rate (W): incidens/dødsfald pr pr år.

3 Hvor mange mænd lever med prostatacancer? 30 % af mænd over 50 år har prostatacancer uden at vide det. Det samme gælder for 70 % af mænd over 70 år. Ca danske mænd lever med diagnosen. To typer: Den langsomtvoksende og den aggressive form. Fordeler sig pt. på ca. 90/10 % Gennemsnitsalder på diagnosetidspunkt: 67 Gennemsnitsalder ved død: 81 Kilde: Hoffman, NEJM, 2011, Nordcan kræfstatistik

4 PSA-testen Prostata Specifikt Antigen En simpel blodprøve Aldersstandardiseret cut-point (normal/forhøjet) Prostataspecifik, men ikke prostatacancerspecifik

5 Rationale bag PSA-tests Tidlig diagnostik tidlig behandling lavere dødelighed Stor usikkerhed ved digital rectal eksamination (DRE) ( inter-examiner variability ) Estimeret at PSA-tests kan opspore prostatacancer 5-10 år tidligere end DRE.

6 Screening med PSA-test anbefales ikke i Danmark Undtagen ved familiær disposition (2 nære slægtninge med prostatacancer) eller symptomer. Prostatakræft den mest behandlede sygdom i Danmark Prostatakræft er den mest behandlede kræftsygdom i Danmark. I 2007 modtog mænd behandling for kræft i den lille kirtel mellem blæren og penis. Det antal patienter førte til i alt ambulante besøg på sygehusene i Det er en stigning i ambulante besøg på 63,1 procent fra 2005 til Kilde: Ugeskrift for Læger

7 Beslutningsstøtte fra Cancer i Praksis, Sendt ud til alle praksis i Region Midt. Screening?

8 PSA tests og PC-incidens i det tidl. Århus Amt Mukai T et al. Ugeskr for Læger 2010 Mar 1; 172(9):

9 Problem nr.1: Number Needed to Screen med PSA

10 Problem nr. 2: Falsk positive resultater Falsk forhøjede PSA-testresultater forårsaget af godartet hyperplasi, prostatitis, perinalt traume, etc. som kan føre til udredning på sygehus, inkl. invasive procedurer (transrektal ultralydsscanning) med risiko for blødning og infektion (resistens). Op til 66 % af alle forhøjede PSA-testresultater er falsk alarm her findes ingen prostatacancer ved udredning.

11 Problem nr. 3: Falsk negative resultater Op til 15 % af alle normale PSA-testresultater skjuler en prostatacancer.

12 Problem nr. 4: Bivirkninger ved behandling Andel af patienter med bivirkninger tre år efter diagnosetidspunkt Procent Aktiv Operation Strålebeh Hormon Kontrol Urininkontinens$' Tarmfunktion Impotens* Smith et al. Quality of life three years after diagnosis of localised prostate cancer: population based cohort study. BMJ 2009;339:b4817

13 Prostatacancer er en meget arvelig cancertype og der forskes i den genetiske basis. Ca. 35 genvariationer i basepar identificeret såkaldte SNPs (single nucleotide polymorphisms) Risiko for prostatacancer stiger med antallet af disse genetiske varianter.

14 Er det muligt at målrette screening for prostatacancer ved at inddrage en genetisk test? At stoppe den usystematiske screening med gentagne PSAtests? At nedsætte tendensen til overdiagnosticering? Uden at gå på kompromis med patientsikkerheden? The Stockholm 1-Cohort Study (Aly 2011) Undersøgte vævsprøver fra mænd Sammenlignede genetisk model med standard PSA Markant reduktion (22 %) af antallet af prøver som ville have ledt til unødvendig invasiv udredning (biopsier).

15 Hvordan kommer vi der til? Forskningsalliancen MolPros: Molekylær prediktion af risiko for prostatacancer og prostatacanceraggressitivet

16

17

18 Forskningsspørgsmål Kan vi reducere unødvendig PSA-screening ved at tilbyde individuel information om genetisk risiko for at blive diagnosticeret med prostatacancer? Hvordan håndterer læger og patienter i almen praksis information om genetisk risiko for prostatacancer?

19 Forskningsspørgsmål Hvordan fortolkes genetisk risiko? Ønsker patienter denne information? Hvilke konsekvenser har informationen for helbredsrelateret adfærd?

20 Der findes allerede en hel del studier om patienters viden om risiko for cancer stemmer ofte ikke overens med lægens viden kortvarig ængstelse ved info om risiko kvindelige patienters håndtering af genetisk risikoinformation (høj risiko) ansvarlig adfærd = kontrol tendens til at overvurdere egen genetiske risiko eksistentielle overvejelser (hvorfor mig/hvad har jeg givet videre)

21 Men der mangler studier af mænds håndtering og opfattelse af genetisk risiko mænd har færre lægekontakter end kvinder mænd har større tendens til at løbe risici end kvinder

22 Er man(d) syg eller rask? Hvordan påvirker det mandens familie at få viden om at han har forhøjet risiko? Føler mænd i normal/lav risiko, at de ikke får et screeningstilbud, de har ret til?

23 Intervention, trin 1 Udvikling af genetisk baseret model: Inkluderer både genetisk test, PSA-test, familiær disposition og alder. Forventes at identificere 90 % af screenede mænd som værende i lav risiko og 10 % som værende i høj risiko. Cut-point 33 %

24 Intervention, trin 2 Informations- og kommunikationsteknologi: Udvikling af web-applikation til PSArekvisitionsmodul til patientinklusion, beslutningsstøtte og dataindsamling Udvikling af elektronisk set-up for svaret på den genetiske test Udvikling af kommunikativt set-up for svar: risiko og anbefaling.

25 Intervention, trin 3 Randomiseret, kontrolleret studiedesign

26 Dataindsamling Spørgeskemaer (risikoopfattelse, ængstelse, selvvurderet helbred) Registerdata (antal gentagne PSA tests, lægesøgning, sygelighed, dødelighed) Interviews med patienter og deres familier (normal genetisk risiko og høj genetisk risiko) Deltagerobservation ved læge/patientsamtaler

27 Er det muligt at målrette screening for prostatacancer ved at inddrage en genetisk test? At stoppe den usystematiske screening med gentagne PSA-tests? At nedsætte tendensen til overdiagnosticering? Uden at gå på kompromis med patientsikkerheden?

28 Tak! Pia Kirkegaard, postdoc, ph.d., cand.mag, antropolog Flemming Bro, professor, dr.med., ph.d., praktiserende læge Peter Vested, professor, ph.d. Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus.