Den Ny Læringsplatform. Projekt under Den Europæiske Socialfond: Slutrapport 2013

Transkript

1 Projekt under Den Europæiske Socialfond: Den Ny Læringsplatform Slutrapport 2013 Projektpartnere: CELF Center for Erhvervsrettede uddannelser Lolland Falster VUC Storstrøm CVR:

2 CELF og VUC Storstrøm, 2013 Side 2

3 Indholdsfortegnelse Den tekniske infrastruktur...4 Lokalernes geografiske spredning...4 Lokalernes fysiske udrustning...5 Fra parallelundervisning til Global Classroom...6 Avanceret teknologi i Den Ny Læringsplatform...9 Konferenceopstart Global Classroom...9 Optagelser - streaming...9 Screencasts - streaming...10 Opgaver for IT-afdelingerne...12 Kravspecifikation...12 Indkøb - SKI...14 Implementering...14 Den videre udvikling...15 Service og vedligeholdelse...15 De pædagogiske aktiviteter...16 Parallelundervisning...16 Global Classroom...18 Den grundlæggende pædagogik...18 Innovativt didaktisk design...20 Klasserumsledelse...21 Motivation og engagement...22 Læringsstile...23 Formidling og skærmperformance...23 Aktiviteter uden klasserum...24 Side 3

4 Den tekniske infrastruktur Målet med Den Ny Læringsplatform er at øge den uddannelsesmæssige fleksibilitet og effektivitet i områder hvor den geografiske afstand vil være en hindring for et optimalt undervisningstilbud. En af hovedidéerne er at realisere synkron undervisning der ellers ikke havde været mulig ved at koble geografisk spredte lokaler med kursister sammen og ydermere opkoble kursister der deltager aktivt hjemmefra over Internettet. I erkendelse af at denne teknologiintensive læringsform stiller særlige krav til kursisternes opmærksomhed og underviserens didaktiske virkemidler optages undervisningen, så den kan genses ubegrænset af kursisterne. For at virkeliggøre disse intentioner benytter Den Ny Læringsplatform derfor avanceret videokonferenceteknologi, som stiller særlige krav til både det tekniske og det pædagogiske personale og ikke mindst til de kursister og elever der skal modtage undervisningen. En historisk vinkel på den tekniske erfaringsopsamling bag Den Ny Læringsplatform vil føre vidt omkring til blandt andet en VUC, hvor visning af DVD film i videokonferencer betød at man skulle flytte to stik og alle kursisterne. En anden VUC havde også store problemer med at vise DVD er eftersom det blev hakket i stykker og de brugte rigtig lang tid på at lære deres medarbejdere at bruge fjernbetjeningerne. Disse og mange andre erfaringer har vi været glade for at kunne tage ved lære af, så vi har kunnet automatisere eller forenkle en række arbejdegange og derved i flere tilfælde opnå en langt bedre kvalitet af både video og lyd. For eksempel har Crestron panelet til lokalestyring elimineret 7 fjernbetjeninger til henholdsvis projektorer og andre enheder. Denne rapport er et udtryk for at projektpartnerne ønsker at dele ud af disse erfaringer og udbygge netværket omkring udviklingen og anvendelsen af denne spændende teknologi i undervisningssammenhæng. Lokalernes geografiske spredning I perioden havde VUC Storstrøm og CELF, uafhængigt af hinanden, opbygget faste videokonferencelokaler til parallelundervisning og intern mødebrug. De pædagogiske og tekniske erfaringer fra parallelundervisningen kom til at udgøre en basis for aktiviteterne i Den Ny Læringsplatform og en del af pilotprojekterne her i projektet tager sigte på at videreudvikle denne basis. For at Side 4

5 skabe noget der svarer til Den Ny Læringsplatform skal man altså først have etableret et grundlæggende parallelundervisningssetup der fungerer stabilt og som underviserne føler sig hjemme i. Basisinstallationen til parallelundervisning er beregnet på at etablere forbindelse mellem to lokaler ad gangen, mens Den Ny Læringsplatform er designet til at koble flere lokaler sammen og over Internettet opkoble et antal hjemmearbejdende kursister og eventuelle gæstelærere. Velkomstskærm på Crestron panelet Lokalernes fysiske udrustning Specifikationslisten for de oprindelige parallelundervisningslokalers udstyr hos CELF og VUC Storstrøm vises på billedet herunder. Tegningen er nødvendigvis lidt kompleks, da samtlige hardwareenheder er vist sammen med kommunikationslinjerne mellem enhederne. Disse forbindelseslinjer illustrerer at der reelt er tale om to adskilte kommunikationssystemer mellem de to lokaler: et Polycom-baseret videosystem som forbinder lokalerne direkte og et interaktivt tavlesystem (ActivBoard hos CELF og SMART Board hos VUC Storstrøm) som forbinder Side 5

6 Crestron panelet bag læreren bruges til at skifte mellem videosystemet og BridgIT serveren. lokalerne via en BridgIT server i Vordingborg. Videosystemet tændes fra Crestron panelet på væggen med nogle få tryk på touch-skærmen mens BridgIT startes fra lærerens pc i nærlokalet og den tilsvarende pc i fjernlokalet startes af en kursist. Årsagen til at der bruges to systemer til at forbinde lokalerne er netop at de har hver deres sæt af fordele for afviklingen af undervisningen og at læreren kan skifte imellem dem efter behov. Når man bruger det interaktive tavlesystem til at sende skrivebordsindholdet af lærerens pc, så kan læreren i nærlokalet og en kursist i fjernlokalet skrive på tavlen samtidig og det skrevne vil blive vist synkront begge steder. Denne anvendelse kræver at de begge har kaldt op til den samme konference på BridgIT-serveren i Vordingborg. Mens dette står på viser videosystemet de almindelige billeder af lokalerne. Hvis så læreren i stedet for at tegne på den interaktive tavle vil vise en Youtube video fra sit pc-skrivebord, skifter man på Crestron panelet over til at sende pc-skrivebordet til videoanlægget af den simple grund at videosignalet sendes med 30 fps (rammer pr. sekund) og i fuld HD, mens det interaktive tavlesystem sender med 5 fps. Så bliver lærerens pc-skrivebord både sendt over videosystemet, hvor den vises på storskærmen, og via BridgIT serveren, som viser den på den interaktive tavle. Da læreren har nok at se til i forvejen er der lagt vægt på at teknologien skal være enkel at betjene. Det betyder for eksempel, at for at starte en undervisningssession tændes hele anlægget i hvert lokale ved blot at trykke på Crestron touchpanelet som er vist til venstre. Det har krævet betydelig programmering af kontrolsystemet Crestron MC2E at skabe denne forenklede startprocedure. Fra parallelundervisning til Global Classroom Den funktionelle udvidelse af parallelundervisningen til at omfatte web-opkoblede deltagere, og dermed skabe Global Classroom, kræver et serverbaseret setup hvor alle enheder, HDX erne i lokalerne og hjemme-pc ere, forbinder sig til en MCU (Multipoint Control Unit), som administrerer og styrer videokonferencen. På billedet herunder er til venstre vist den direkte sammenkobling af lokaler ved parallelundervisning. Til højre er vist det mere sammensatte Global Classroom scenarie, hvor de samme to lokaler forbinder sig via en række servere i Vordingborg. Udover dette modtager og håndterer serverne et antal internetopkoblede deltagere (vist med blåt). Det er netop her den store udvidelse ligger i forhold til paral- Side 6

7 lelundervisning alene, idet serverleddet, illustreret på næste side, består af en række samarbejdende specialservere der bidrager med hver sin funktionalitet på disse områder: RMX 2000 er samlingspunkt i hele løsningen (MCU) og sørger for: Manuel klargøring af konferencerum på denne server Håndtering og præsentation af videokonferencens signaler fra de eksisterende HDX anlæg ligeså snart der er mere end to konferencedeltagere VBP 5300 fungerer som: Firewall til internetopkoblinger, så kursisterne kan kobles på videokonferencen selvom de ikke er på internt netværk CMA 4000 giver mulighed for: At afholde videokonference fra sin computer via webkamera At der umiddelbart kan være 100 samtidige brugere, men dette kan skaleres op til 400 Adgangen håndteres ved hjælp af Active Directory via LDAP som CMA synkroniserer op imod så den kan oprette og nedlægge brugere. Adgang forudsætter altså at man har en brugerkonto på VUC Storstrøms Active Directory RSS 4000 foretager: Side 7

8 Optagelser af videokonferencerne i Global Classroom Lagring af optagelser sammen med metadata om hvilken klasse/hold det vedrører Kan bruges til streaming af optagelserne i realtime, men det gør vi ikke PRMM, medie manageren, kan: Holder øje med hvad der sker på RSS og henter nye filer når de er lagret Holde sammen på synkrone video- og smartboardoptagelser fra Global Classroom, som ellers ville blive adskilt Konvertere videoerne til flere formater der på den måde kan afspilles på et passende antal platforme og browsere Tilgængeliggøre videoerne for kursisterne i en mappestruktur baseret på brugergrupper serveren slår op i Active Directory. Gruppen Lærere får for eksempel nogle bestemte rettigheder på PRMM en. Den henter også Historieholdet, matematikholdet osv. og tildeler rettigheder ud fra det. Brugergrupperne oprettes manuelt i Active Directory Side 8

9 De servere der indgår i afvikling, optagelse og streaming af Global Classroom er alle fra Polycom. Dette er dog ingen forudsætning for at skabe noget tilsvarende, men har været en måde at sikre den høje kvalitet der er ønskelig, når lærere og kursister skal have de bedste rammer for at videreudvikle de teknologiunderstøttede undervisningskoncepter. Avanceret teknologi i Den Ny Læringsplatform Der er tale om et pionerprojekt på europæisk plan og måske længere ud, hvilket er en del af årsagen til at Global Classroom vandt sølvprisen i kategorien Best Practices in Distance Learning Programming for Videoconferencing Distance Learning i den prestigefyldte USDLA Award (United States Distance Learning Association). Derfor har det haft højeste prioritet at de fysiske og tekniske forhold, altså rammerne for udviklingen af de nye undervisningsformer, var i orden og ikke saboterede undervisningsforsøgene unødigt, for svigter teknikken blot to gange i en undervisningsopstart skaber det stor usikkerhed. Kursisternes udstyr og forbindelser skulle også være i top. Derfor tilbydes alle en bærbar fra skolen som opfylder kriterierne med hensyn til hardware og software. Konferenceopstart Global Classroom Vi vil her give en relativt detaljeret fremstilling af forløbet af den tekniske opstart af en Global Classroom videokonference for at give et indtryk af brugervenligheden. 1. Læreren tænder for anlægget ved at røre Crestron panelets skærm. Det er omkring et minut om at blive klart. 2. Vælg Global Classroom på menuen. 3. Indtast koden. 4. Tryk på Opkald. 5. Find nummeret på listen for det møderum der skal oprettes forbindelse til. 6. Indtast nummeret og tryk på Ring op. Læreren kan på Crestron panelet vælge at slå optagelse til og ændre på kamerastillingen manuelt. Panelet skal også betjenes hvis man ønsker kan vise indholdet af den interaktive tavle på storskærmen ved at trykke på Vis PC lokalt som vist herunder: Optagelser - streaming Global Classroom undervisningen kan optages så kursisterne har mulighed for at gense lektioner for at repetere dem eller for at udfylde huller i tilfælde af fravær. På grund af tekniske ud- Side 9

10 fordringer er denne mulighed først begyndt at fungere fra april Leverandøren har endvidere arbejdet på at udvikle videoredigeringsfunktionalitet, så et forløb kunne klippes til overalt, men det er efter store anstrengelser kun muligt at trimme en optagelse, altså bortklippe i enderne. Det har dog vist sig at et panel af kursister foretrækker en uredigeret udgave af undervisningen med pauser og fyld. Ind imellem vil der naturligvis ske optagelser ved en fejl som bør kunne klippes væk. Herunder ses den mappestruktur man får adgang til efter login på video.vucstor.dk afhængig af ens rettigheder. Der ligger 78 optagelser fra april til juni 2013 i alt som er optaget med udstyret i Den Ny Læringsplatform. Screencasts - streaming CELF har forud for Den Ny Læringsplatform gjort udstrakt brug af screencasts, det vil sige skærmoptagelser som læreren taler henover. For eksempel bruges screencast på Strøm, Styring og IT til at videregive instruktioner i brugen af et forholdsvis avanceret program til konfiguration af el-installationer. Efter at læreren har gennemgået programmet en enkelt gang med vægt på forståelse af principper kan de studerende efter behov se en procedurebeskrivende screencastet video i stedet for at vente på at læreren får tid til at svare på deres spørgsmål. Videoproduktionen på VUC Storstrøm er i stærk fremgang som følge af en flerårig screencastproduktion, optagelser af Global Classroom, kommende workshops i Videnscenter for Anvendt IKT og endelig fordi brugervenlige optageværktøjer som Jing Side 10

11 bliver stillet til rådighed for kursister og det mere avancerede Camtasia for lærerne. Der er også brugt midler i projektet til at lave screencast for at understøtte Den Ny Læringsplatform. Dette har skabt behov for en effektiv medie manager der kan holde styr på hvem der kan se hvad og give en lang række tilpasningsmuligheder. Polycom Realpresence Media Manager (PRMM) er uundværlig til at holde sammen på synkrone videoog smartboardoptagelser fra Global Classroom, men er ikke så anvendelig som generel medie manager på grund af de meget tunge arbejdsgange den vil give lærerne. Derfor har ledelsen i VUC Storstrøm besluttet at anskaffe medie manageren VideoTool fra det mindre danske firma NNTV, til at hoste, streame og tilgængeliggøre videoerne fra alle andre kilder end Global Classroom, altså sideordnet med PRMM. En stor fordel ved VideoTool, til forskel fra PRMM, er at det kan sættes op, så man kan tilgå videoer direkte fra Fronter uden at skulle logge ind, selv om de ligger på en beskyttet server. Man kan tilmed embedde (indlejre) videoerne direkte i Fronter i det pågældende rum i stedet for i en anden mappestruktur, som det er tilfældet med PRMM. Som noget nyt må vi lægge tv-udsendelser ud efter at have indgået aftale med CopyDan AVU-medier. Både Videotool og PRMM kan bruges til dette afhængig af pladsbehovet, da vi med fordel kan udnytte den rigelige plads i PRMM. Det er endvidere meget let at administrere brugere i VideoTool i modsætning til ovennævnte tunge arbejdsgang i PRMM. I forhold til Ophavsretsloven er det afgørende at de ligger på en beskyttet server. Side 11

12 Opgaver for IT-afdelingerne Det har været en vigtig del af projektet at uddannelsesinstitutionernes tekniske personale efteruddannes til at supportere Den Ny Læringsplatform både under og efter projektets afslutning. For at sikre dette og for at forbedre beslutningsgrundlaget fra projektets begyndelse har IT-afdelingerne været involveret i alle projektets faser lige fra behovsspecikation og kravspecifikation til implementering i tæt samarbejde med leverandøren. Kravspecifikation I projektets første måned blev der afholdt workshops til afklaring af hvilken kravspecifikation der skulle udsendes til de potentielle leverandører. Første trin var at beskrive den kontekst af undervisning og læring som den tekniske infrastruktur skulle understøtte. Hvilke aktiviteter skulle foregå i den tilknyttede kommunikation og hvilke ikke-funktionelle kvalitetskrav kunne stilles til infrastrukturen. Man kom frem til følgende krav: Op til 100 samtidige deltagere, enkeltpersoner eller parallellokaler med mulighed for udvidelse. Hvad der sker på den interaktive tavle der undervises fra, skal kunne ses på alle klienter og andre parallellokaler. Den modsatte vej skal elever i egne lokaler eller andre parallellokaler kunne placere bidrag på den interaktive tavle, der undervises fra. En gæstelærer skal kunne styre undervisningen fra en klient og det hun/han foretager sig skal kunne ses på alle klienter og andre parallellokaler. Den modsatte vej skal elever i egne lokaler eller andre parallellokaler kunne placere bidrag på den klient, der undervises fra. En elev skal også kunne overtage undervisningssituationen, og kunne kommunikere lærermidler herfra til alle andre. Det er helt analogt til gæstelæreren. En undervisningstime skal pr. default optages med udgangspunkt i den interaktive tavle eller den klient, der er valgt som undervisningens kilde og omdrejningspunkt. Optagelsen skal lagres med tilhørende autoudfyldte metadata. Optagelsen skal automatisk gå i gang ved start af undervisning, men skal kunne stoppes af læreren som et aktivt fravalg. (Det gør den ikke efter implementering hvor den Side 12

13 skal startes manuelt). Elever og/eller lærere skal kunne koble sig sammen i grupper efter behov. Optagelser af undervisningen skal til enhver tid kunne genfindes og afspilles af enhver person med de fornødne rettigheder. Det er afgørende at opstarten af et undervisningsscenarie at alt kan gøres klart med et enkelt tryk på én knap. Der skal medfølge et program, der kan tænde, starte og konfigurere alle komponenter i begge parallelrum og udsende opkoblingsinformation pr til alle holddeltagere, der tilgår fra egne lokaler. På basis af denne skal deltagerne med et enkelt klik kunne koble sig på undervisningstimen. Dette er ikke implementeret idet vi er gået en anden vej hvor læreren bare trykker på en knap i klassen. Ved afslutning af et undervisningsscenarie skal man ligeledes gennem et tryk på en knap kunne lukke alle programmer, linjer, kameraer og projektorer ned. Start og stop af en gruppesession både i og udenfor en undervisningstime skal kunne ske med et tryk på en enkelt knap fra gruppelederen og på et enkelt link fra gruppedeltagerne. Video billede og lyd i standard kvalitet og med mulighed for HD-billedkvalitet og HiFi lydkvalitet. Adgangsrettighederne til systemet skal kunne administreres gennem integration til Active Directory. Åbningstid Oppetid i åbningstid 98 %. Der skal kunne kommunikeres med andre it-services over standard kommunikationsprotokoller, minimum RPC for Polycom platformen, REST og Web-Services. Der skal etableres kommunikation med LMS-systemerne Fronter og LUDUS og med skemaplanlægningssystemerne. Undervisningen skal være 2 vejs, så elever kan stille spørgsmål, både mundtligt og skriftligt (som chat) under undervisningen. Eleverne skal i en fælles adressebog kunne se om læreren er ledig, optaget eller offline. Desuden skal eleverne og læreren kunne chatte sammen. Infrastrukturen skal ydermere understøtte det virtuelle grupperum, hvor elever i mindre grupper kan ringe ind og se alle deltagere i gruppen samtidig. Side 13

14 IT-afdelingen har selv det fulde ansvar for pc ere til lærere og kursister/elever. Der er tale om bærbare pc ere af mærket HP og typen ProBook 6550b med følgende hardware og software specifikationer: 2,6 GHz processor, 4 Gb RAM, 500 Gb HDD, Windows 7. Indbygget 2 MP webcam. Videokonferenceklient: VUC Storstrøm skiftede i sommeren 2013 fra CMA-klient til Polycom Realpresence, som fungerer på flere platforme og bruger færre ressourcer på RMX/ MCU med samme kvalitet i leveringen. Bridgit er datakonferencesoftware fra Smart Technologies som forbinder mange deltagere over Internettet og lader dem dele deres Skrivebord eller interaktive tavle med hinanden. Indkøb - SKI Det blev sikret at alle produkter og ydelser var opført i SKI kataloget inden der blev købt ind og samtlige betingelser for anskaffelsen dermed var fastlagt ved Rammeaftalen med tilhørende Rammeaftalebilag. Det bemærkes at det også gælder for serviceaftaler, hvor der blev købt aftaler for alle tre år i projektet så omkostningerne derved var fuldt gennemskuelige. Da der var tale om en integreret løsning ville vi kun acceptere tilbud der heldt og fuldt kunne indkøbes på SKI som standardprodukter uden særlig tilretning eller prissætning og på den måde undgå at fordyre leverancen uforholdsmæssigt ved at indkøbe delelementerfra flere samtidige leverandører. Implementering Udstyret fra Polycom nåede at blive klart til skolestart i august Fase 1 var på alle områder en forberedelsesfase, hvor der fra maj blev afholdt 5 forskellige korte kurser til lærere der skal bruge det nye udstyr. Kurserne blev afholdt fælles for lærere fra CELF og VUC Storstrøm og flere af kurserne måtte dubleres på grund af mange tilmeldinger. I alt deltog 35 lærere i et eller flere kurser. Antallet er højere end antallet af lærere i ansøgningen, fordi flere lærere skal kende til udstyret og kunne anvende de basale funktioner. Efterhånden som specialiseringen stiger, skrumper målgruppen ind til ca. 10 lærere pr. partner, dvs. i alt ca. 20 lærere, som anvender udstyret til mere avancerede formål. For det tekniske personales vedkommende er kompetenceudviklingen indledningsvis sket i samarbejde med leverandøren af det nye udstyr. Det skete i form af tekniske instruktioner og ikke mindst gennem inddragelse af personalet i opsætning og Side 14

15 programmering af udstyrets funktioner. I alt har 6 teknikere, 2 IT chefer og 1 IT-pædagogisk koordinator deltaget i kompetenceudviklingen. Den videre udvikling De forskellige tekniske og faglige områder der tilsammen indgår i Den Ny Læringsplatform, kan videreudvikles mere eller mindre uafhængigt af hinanden. Det drejer sig for eksempel om tilpasningen af konferencerelaterede servere og deres integration med de eksisterende systemer. Projektet har specificeret en række grundlæggende funktioner og ikke-funktionelle kvalitetskrav som skal være opfyldt inden projektperiodens afslutning. I det store og hele er disse krav opfyldt og løsningen leverer som forventet og giver dermed en god basis for den videre udvikling af læringsteknologi parallelundervisningen og læringselementer til støtte for fjernundervisningen, som allerede er igangsat i projektets fase 4. Service og vedligeholdelse I det daglige står IT-medarbejderne til rådighed for den generelle IT-support. IT-drift supporterer ved akut opståede situationer. Videokonferenceudstyret fra Polycom er leveret af konsulentfirmaet Solutors og IT-folkene supporterer det i den daglige drift mens Solutors kan tilkaldes ifølge serviceaftalen. Side 15

16 De pædagogiske aktiviteter Kompetenceudvikling af pædagogisk personale: 5 forskellige kurser 35 lærere deltog Der var planlagt en lang række pædagogiske tiltag fra Den Ny Læringsplatforms begyndelse og nye idéer kom til undervejs. Mange af idéerne er afprøvet og nogle opgivet igen men har været væsentlige på vejen mod udviklingen af kulturen hos lærerer og kursister/elever i tilpasningen til den langt mere teknologiintensive undervisningsform. Den pædagogiske ramme der arbejdes inden for er værdibaseret og alle pædagogiske tiltag skal føles rigtige i forhold til den grundlæggende pædagogik. Det kunne for eksempel være intentionen om at være en del af et hold som stiller de hjemmearbejdende kursister i en anden situation hvor de har brug for særlig støtte. Parallelundervisning Ligesom parallelundervisningen lagde det tekniske fundament for Global Classroom, har det også været en pædagogisk forudsætning for at påbegynde udviklingen af Den Ny Læringsplatform fra et godt udgangspunkt. Uden de pædagogiske erfaringer fra parallelundervisningen havde springet til Global Classroom sandsynligvis været for stort. Der vil endda fortsat være et stort overlap mellem de pædagogiske problemstillinger i de to setup er, så løsningerne på mange af de mest presserende udfordringer vil have gyldighed begge steder. De pædagogiske erfaringer fra parallelundervisningen ved VUC Storstrøm sammenfattes løbende i Håndbog i parallelundervisning med tips og gode idéer til parallelundervisere. Den viderebriger nogle af de vigtigste pointer baseret på lærernes flerårige erfaringer. Om lærerrollen: Læreren skal være opmærksom på at udgøre den sociale livline mellem de to rum, nærklassen hvor læreren befinder sig og fjernklassen. Ellers dør samhørighedsoplevelsen og de vigtigste læringsprocesser. Når man sidder i det parallelle lokale oplever man umiddelbart en stærkt reduceret nærhed til læreren, selvom man kan se ham på storskærmen, og naturligvis endnu mere til resten af klassen. Det bliver let ligesom på TV hvor man sidder passivt og betragter programmet uden at føle sig som en del af det. Hvis læreren ikke er tilstrækkelig opmærksom på dette og i sin planlægning kompenserer for det og eksekverer planen ved intensiveret direkte kommunikation, opstår der en forringet læringssituation med flere mentale udfald til følge end der ellers ville have været og deraf følgende motivationsforrin- Side 16

17 Blackboard Collaborate gelse og udbytte. Læreren skal trænes i at bruge de nødvendige kommunikative værktøjer til at dække dette behov i form af dialogteknikker, forstærket kropssprog, modulation, aktivering med feedback og inddragende planlægning. Nogle af de konkrete, praktiske forslag er: Undervis mere sekvensopdelt end ellers. Hold korte oplæg med længere opgaveløsning. Skriv ikke for meget på den interaktive tavle - lad eventuelt kursisterne selv gøre det i forbindelse med opsamling. Indgå faste aftaler om tidsfrister og sørg for at alle overholder dem. Få kursisterne til at hjælpe hinanden i et virtuelt rum. CELF bruger Blackboard Collaborate (se billedet til venstre) til supplerende virtuel kommunikation og gruppearbejde. Der er chat, håndsoprækningsfunktion og arbejdsområde. Alternativt kan fjernklassen kontakte læreren via den interaktive tavle. Hav et fast mappesystem i Fronter (LMS) hvor kursisterne ved de kan hente tekster, opgaver og aflevere besvarelser. Send kursisterne ud af lokalet for at arbejde. Gruppearbejder indskrives på pc til fremlæggelse. Væn kursisterne til at alt kan skrives på pc og vises frem på skærmen. Sluk for lyden når der er pause og gruppearbejde. Udnyt geografien og lad fjernklassen stille spørgsmål først og samle op først. Passende fordeling af blikkontakt til både kamera og nærklasse som hvis man talte til begge side af samme lokale. Udnyt den interaktive tavle. Kursisterne har en umiddelbar fascination af det der sker på den. Hav plan B parat hvis teknikken svigter. LMS et skal indeholde dagsordner, tekster, noter, afleveringer, så alt kan tages frem uanset hvor læreren befinder sig. Kursistens/elevens rolle beskrives som: Aktivt opsøgende med hensyn til at holde sig opdateret. Aktiv via fremlæggelser og opsamlinger på interaktiv tavle. Engagere sig i diskussioner og chat. Være indstillet på at læring sker i samspil med IKT. Bevare roen i klassen - ikke skramle med stole. Tale mikrofonbevidst. Side 17

18 Søg hjælp hos kammeraterne inden læreren kontaktes. Fysiske møder og fælles udflugter for hele klassen er meget vigtige som socialt kit. De fælles oplevelser giver også en fælles historie som er med til at skabe klassens identitet. Global Classroom Når parallelundervisningssituationen udvides med et antal web-opkoblede hjemmekursister får man kernen i Global Classroom konceptet. For at nå op på Den Ny Læringsplatform skal der yderligere suppleres med elementer af samtænkt fjernundervisning hvor materialer og workflow er integreret med de øvrige dele af platformen. Den grundlæggende pædagogik Vi har naturligvis en pædagogisk filosofi eller tænkning som alle nye pædagogiske tiltag bliver vurderet ud fra, som samtidig er vores professionelle verdensbillede og opfattelse af hvad der er rigtig og god pædagogik. Det er ikke sikkert den er meget udtalt, men den ligger der i kraft af vores traditioner og erfaringer og som en del af det at være professionel lærer, for eksempel i form af pædagogikum. Når vi så står i en konkret undervisningssituation og har nogle materialer og noget udstyr vi skal anvende, så ser vi udfordringen gennem de pædagogiske briller vi har på og prøver at finde en hensigtsmæssig adfærd. Nogle gange kommer vi dog til at justere på noget som er utroligt vigtigt i forhold til den grundlæggende pædagogik, og så er vi ude og rode med noget der ikke er så godt, for det er sådan noget der kan få undervisningen til at gå i stykker. Det er ikke engang sikkert at læreren til at starte med opdager det, og det er næsten det værste. For eksempel gav nogle lærere efter et par måneder udtryk for at det gik meget godt og Jeg underviser ligesom jeg plejer. Sagen er imidlertid, at det gør de faktisk ikke, for de står i en anden fysisk ramme, hvor de underviser nogen der sidder hjemme og nogen der sidder her i et lokale og nogen i et andet lokale. Derfor kan de være sikre på at hvis de gør som de plejer, så virker det i hvert fald ikke som det plejer at virke. Et godt eksempel på denne problemstilling er gruppearbejde. Det er en del af læringsprocessen på VUC at man lærer at være i gruppe med nogen og at udføre et godt stykke arbejde i et sådan arbejdsfællesskab. Det håndterer lærerne for eksempel ved at sige: I denne næste halve time går I fire ud i en gruppe og så skal I snakke om det og det og komme tilbage og fortælle, hvad I har fundet ud af. Det er én form for gruppearbejde, hvor en anden form for gruppearbejde er: Nu har I en Side 18

19 uge, og så skal I lave en fælles projektfremlæggelse af en eller anden slags. Så vil der normalt ske det at nogle grupper fungerer mindre godt, men i løbet af det stykke tid de er på uddannelsen skulle de gerne lære at være gode gruppemedlemmer alle sammen. Det bliver de blandt andet ved at forholde sig til at der er nogen som ikke gør sådan som det er aftalt, ved at der er nogen der laver noget andet, ved at der er nogen der bliver væk,hvorefter de så mødes normalt, face to face, og får afklaret de ting. Forhåbentlig opdager læreren også hvis der er noget galt og hjælper til i processen. Så selve processen omkring det at lave gruppearbejde er en vigtig studiekompetence man opnår. Hvis nu man altid sidder hjemme og altid er i gruppe med nogen der er tilstede sammen, skal den der er hjemme håndtere det at være med i gruppen på en anden måde for at lære den samme studiekompetence og ikke bare sidde og gemme sig. Hvordan kan læreren hjælpe til med denne vigtige proces? Et andet eksempel er den individuelle dialog, når du som lærer siger: Nu kan I så sidde resten af timen og få styr på de her opgaver og så går jeg lidt rundt til dem af jer som markerer og som godt lige kunne tænke sig at få en snak med mig. Der sidder måske 10 derhjemme, hvoraf 4 markerer og siger: Tag mig først. Du kan ikke bare stå der i lokalet og snakke med dem, for deres lyd derhjemme fra bliver forstærket ud i lokalet, så alle kan høre hvad de siger. Det skal jo håndteres, så man er nødt til at gøre noget andet end det man plejer at gøre. Hvis det er et problem der kan løses teknisk, så kan man løse det teknisk, hvis ikke, hvad gør man så? Hvad skal man finde på i stedet for den individuelle samtale. Man kunne selvfølgelig vælge at lade det blive ved det, så man ikke har de samtaler og derfor ikke kan hjælpe de elever der sidder derhjemme, fordi de nu har valgt at sidde hjemme. Eller også skal man være innovativ og udforme undervisningen på en måde, så den individuelle dialog ikke bliver så afgørende for den enkeltes læring. For eksempel siger nogle kursister at en klassebaseret chat-funktionen fungerer godt, hvor man altså får individuel hjælp skriftligt i stedet for mundtligt. Hvis en kursist spørger er der ofte en af de andre kursister der har et svar med de positive effekter dette i sig selv har på begges indlæring og på klassens samhørighedsoplevelse. Det kan ses som et eksempel på at vi kan arbejde med skriftlighed hvor vi skulle før arbejdede med mundtlighed. Man kunne også sætte alle lige og sige: Alle herinde og alle derhjemme har headset på, hvis de vil snakke med læreren. Læreren er så i klassen, tilfældigvis, men kunne ligeså godt sidde et andet sted. Spørgsmålet er om læreren synes at det kommer til at fungere og derfor må lærerne bruge hinanden til at finde ud af om vi her skal lave en innovation af vores didaktiske design, sådan Side 19

20 at man rent faktisk finder nogle løsninger på de grundlæggende pædagogiske problemstillinger. Den pædagogiske verdensopfattelse ligger altså som et fundament for Den Ny Læringsplatform og er grundlagt på en demokratisk tradition, hvor vi har en idé om at vi skal være anerkendende og hvor vi vil gerne have at læreren er en autoritet i kraft af sin faglighed og sin viden om hvad der skaber læring og ikke en autoritet, fordi man har fået en rang. Innovativt didaktisk design Lærerne har behov for at udvise den samme interesse for den nye teknologi som vi forventer at kursister og elever har over for de fag de skal lære. Vi siger måske til dem: Hvis du vil lære det her matematik, så må du forvente at du dedikerer dig lidt til det og laver 4-5 opgaver af hver type for at det rykker. På samme måde kan vi som undervisere heller ikke lære at beherske ny teknologi til læringsformål uden at dedikere os og få den nødvendige øvelse. For at man kan lave innovation i sit didaktiske design er man nødt til at have en minimumsindsigt i hvordan teknologien kan fungere på brugerniveau, altså have et kendskab til en applikationsstype eller en devicetype, som man så videreudvikler. Det er for eksempel vigtigt at kunne forstå hvad chat er og have erfaring med at bruge det, så læreren kan spørge sig selv: Kunne det her være et problem vi kunne løse ved at lave chat eller hvad? På den anden side må ledelsen, hvis den gerne vil have lærerne til at være innovative, i sin håndtering af teknologien undgå en tendens til at beslutte at der bruges noget helt bestemt udstyr. Lærerne har på den baggrund behov for at få et mere anvendelsesorienteret indblik i forskellige muligheder. Selvfølgelig skal der være nogle helt almindelige IT-kurser om hvordan man tænder, slukker og betjener, men udover det vil det også være rigtig godt, hvis lærerne har et vist indblik i hvordan moderne teknologi og programmer udvikler sig og dermed forhåbentlig energi, lyst og nysgerrighed i forhold til at gå på opdagelse i det. På det område kan de godt lære noget af eleverne som er vokset op med at tingene hele tiden skifter. Der kom Facebook, så er der noget der hedder Twitter og eleverne undrer sig ikke på en negativ måde, men forventer at der i morgen sikkert er noget nyt de skal tage stilling til med en tillid til at sådan noget kan man bare lære, enten ved selv at gå på opdagelse eller ved at spørge hinanden. Forældregenerationen som er lærere har mere tilgangen: Hvem kan fortælle mig hvordan det her virker? Jeg vil gerne på kursus, så jeg kan det ordentligt? Spe- Side 20

21 cialistprogrammer skal vi måske på kursus i, men almindelige, dagligdags ting som unge mennesker kan lære sig selv, skal vi også lære hvordan vi selv sætter os ind i. Ellers vil man blive ved med at være bagud, da udviklingen går så hurtigt og man kan ikke komme på kursus lige så hyppigt. Man er nødt til at nørkle lidt med det på samme måde som vi siger til kursisterne: Det kan godt være at du ikke rigtig er med på hvordan det her matematik fungerer, men det vil gå op for dig på et tidspunkt og så vil du have nemt ved at lære det. Du skal ligesom ind i hvordan man tænker matematik,altså knække koden. Sådan skal læreren også knække IT-koden, i hvert fald på brugerniveau, for at kunne lære at bruge teknologien og blive innovative. Der er selvfølgelig stor forskel fra fag til fag, men i det øjeblik rammen er ændret og der sidder nogen derhjemme eller i et andet lokale, så er man nødt til at lave sin undervisning om, ellers vil der være et tab alene af den årsag at man kommer til at bruge ekstra tid på det tekniske. Hvis man forsøger at gennemføre sin undervisning som man plejer, så mister man helt sikkert noget undervisningstid. Der vil for eksempel være et teknisk problem en gang imellem eller nogen der ikke kan høre og du skal lige gentage. Optagelserne af undervisningen kommer her til sin ret, men læreren har brug for værktøjer, kommunikative og tekniske, til at bygge bro over den nye kløft. Hvis man som professionel lærer arbejder med det her og tænker over sin kommunikation ud fra en pædagogisk tilgang, så vil man tænke over hvordan ens kommunikation påvirker indlæringen hos kursisten og stille sig selv spørgsmål som: Hvis jeg gør sådan, vil det så være positivt eller negativt i forhold til indlæringen? Det er det, der er grundlaget for at arbejde innovativt med det didaktiske design i Den Ny Læringsplatform. Klasserumsledelse Det er helt oplagt at spørge om hvordan teknologien i Global Classroom påvirker mulighederne for at udøve god klasserumsledelse, negativt og positivt? Hvis man har den ledelsesmæssige tilgang vil det dreje sig om hvordan jeg som leder kan få mine medarbejdere med mig, hvordan jeg kan sætte min vilje igennem, men det kan også en gang imellem dreje sig om at der er noget jeg vil lære til nogen. Hvis man har en lærerfaglig tilgang til kommunikation er det læringen der er i centrum, så når man begynder at optage undervisningen er der et andet lag på kommunikationen, som må få læreren til at spørge Hvordan virker min kommunikation så, når jeg ikke er fysisk tilstede? Derfor skal lærerne selvfølgelig også gå på opdagelse i, hvad det egentlig er der sker og hvad det betyder? Når jeg har kørt Side 21

22 sådan her med elever i et andet lokale og derhjemme, må man spørge sig selv, har de så lært noget? Det bliver læreren nødt til at snakke med kursisterne om for at skaffe sig ordentlig feedback. I forbindelse med parallelundervisning og Global Classroom sker det for eksempel at læreren ikke er med på billedet. Den menneskelige tilbøjelighed lægger op til at hvis man kan se nogen, så regner man med at de også kan se dig, men kameravinklen gør måske at de i stedet for ser læreren bagfra. Læreren kan blive så fokuseret på sin fremholdelse eller sin dialog med kursisterne i lokalet at han glemmer at slå PIP-billedet til eller at holde øje med det (PIP = Picture-in-Picture), det minibillede på storskærmen man kan slå til for at se det billede der afsendes til det andet lokale og til hjemmekursisterne. Herover ses et eksempel på et PIP billede, det lille videobillede i hjørnet af storskærmen, som læreren skal forholde sig til for at vide hvad konferencedeltagerne på fjernlokationer ser fra nærlokalet. Motivation og engagement Tidligere var en del af det at blive lærer at kunne holde tavleorden, at vide hvordan man skal skrive ting op på en tavle og sådan noget. Man vil i dag også lære noget om at hvis man selv virker engageret og forventningsfuld, så får man også mere opmærksomme kursister og elever, som vil have lukket op for kanalerne. Hvis man selv virker lad og ligegyldig, kommer for sent og ikke har styr på noget, så breder der sig også en vis ligegyldighed i forhold til læringssituationen. Er der noget af det vi gerne vil gøre i forhold til motivation vi ikke så godt kan gøre i Global Classroom og får vi på den anden side nogle nye muligheder for at motivere, når vi anvender teknologi på denne måde. Der er noget som man véd virker motiverende og det er, hvis vi håndterer den nye teknologi som noget nyt og spændende. Så vil det alt andet lige være motiverende for dem der deltager, både for lærerne og kursisterne. Hvis vi serverer det på den rigtige måde: Her gør vi noget ekstra for jer. Her er I med i noget, som vi gerne vil have jeres feedback på, så vil det få kursisterne til at føle sig privilegerede. Det at de føler sig udsat for særlig opmærksomhed vil påvirke deres engagement og motivation, fordi de bliver observeret og fordi de er med i noget. Det er en kombination af at man bruger noget der rent faktisk virker og samtidig på en positiv måde fortæller folk at det virker. Hvis man bruger noget der virker og siger: Jeg tror ikke at det virker i dit tilfælde, så kan du faktisk tale en effekt væk. Det er ikke kun lærerne der har ansvar for at bruge positiv kommunikation, men uddannelseslederen og andre administrative personer har en vigtig supplerende rolle i at støtte op omkring aktiviteterne i mødet med kursister på introduktionsdagen og i den løbende kontakt. Side 22

23 Uanset hvilken situation læreren står i handler det om at motivere kursisterne og få dem ind i kampen, så de får det bedst mulige udbytte. Læreren har en nøglerolle og skal lade være med at snakke tingene ned på et niveau hvor de ikke hører hjemme og derved begrænse den potentielle effekt. Man skal som lærer være opmærksom på at man er med til at formidle noget teknologi og ikke bare klistre det på ens undervisning. Der kunne også være noget omkring engagement. Det er en del af ens forberedelse at komme i god tid, så hvis man som lærer i Global Classroom kommer til tiden eller 3 minutter over ringetiden og så går i gang med at tænde udstyret sender det et uengageret signal. Vi kan få meget feedback fra dem der sidder derhjemme, så for at engagere kursisterne bedre vil vi involvere dem meget mere fra starten, fortælle dem hvad vi forventer og lægge nogle tidsplaner ud for det. Den enkelte lærer kan spørge til nogle af de samme ting undervejs, men i hvert fald er det planlagt at de kan komme med nogle samlede ting og ønsker, fordi det vil skærpe deres opmærksomhed omkring deres egen læringssituation. Vi vil også bede dem alle sammen prøve at være hjemme mindst én dag inden en bestemt dato, så alle har prøvet det og ved hvad de snakker om, når der drøftes forbedringsmuligheder. Selvom man kommer i skole hver eneste dag er det godt for alle parter at forstå dem der arbejder hjemmefra og hvad for en situation de er i. Læringsstile Nogle lærere har præference for at man samtaler meget i undervisningen med det resultat, at det mest bliver de elever der lærer noget af at samtale, der lærer noget. De andre lærer ikke ret meget. Disse lærere henvender sig til en læringsstil langt mere end nogen andre. Teknologien henvender sig i høj grad også til visuelle læringsstile, herunder brug af den interaktive tavle i tovejskommunikation og ved afspilningen af DVD-film. Formidling og skærmperformance Det handler om at blive bedre og bedre til at spille rollen som lærer. Hvis man har den tilgang til det at være lærer, at jeg er bare mig selv, skal man huske på at en selv også er en rolle man spiller. Det er en der er tillært gennem så lang tid at man måske tror den er naturlig. Selvom man er på den samme måde altid, er det stadig noget man har lært. Man lærer at spille en passende rolle, hvis man skal være skuespiller, tv-vært, sælger eller leder. Som lærer skal man også øve sig i rollebaseret kommunikation, og det gør man ved sin personlige fremtoning, Side 23

24 ved den måde man stemmefører på og de ord man bruger. Hvis man så har nogle skærme man skal igennem, skal det stadig tilpasses til dem i den anden ende for at få den tilsigtede effekt. Vores dramalærer afholder et 1-dages kursus der handler om, hvor man skal stå henne i rummet, hvad det er man udtrykker og hvordan kommer man af med sit budskab. Her får lærerne vigtige feedback: Man kan høre at du ved hvad du siger, men på din udstråling virker du samtidig ligeglad, hvis læreren sidder med korslagte ben over bordet og taler på en måde der virker helt uengageret i det lidt grelle men ikke hypotetiske tilfælde. Aktiviteter uden klasserum Der foregår en række supplerende aktiviteter udenfor Global Classroom videokonferencen, som er væsentlige for at den samlede oplevelse og indlæring bliver så positiv som mulig. Det drejer sig om såvel faglige som sociale aktiviteter, gruppearbejde og projektarbejde. Side 24