Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I I N D I S K F I L O L O G I. September 2000

Transkript

1 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I I N D I S K F I L O L O G I September 2000 Senest revideret august

2 Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen i indisk filologi ved Aarhus Universitet er en akademisk uddannelse i henhold til Bekendtgørelse om humanistiske uddannelser på universiteterne (Bekendtgørelse nr. 169 af 15. marts 1995). Uddannelsen hører under Det Humanistiske Fakultet, Institut for Historie og Områdestudier, Indisk Afdeling, Studienævnet for Indisk. 2. Den humanistiske kandidatuddannelse skal på grundlag af en bacheloruddannelse udbygge de studerendes faglige viden og øge deres teoretiske og metodiske kvalifikationer samt deres videnskabelige selvstændighed. 3. Kandidatuddannelsen i indisk filologi, som især er tekstligt baseret, kvalificerer hovedsageligt de studerende i metoder, kundskaber og færdigheder inden for fagets forskningsområder: sprog, litteratur/kultur, historie/samfundsforhold. Den uddanner de studerende til at studere videre på en forskeruddannelse eller til at formidle faget til et dansk publikum og til at varetage funktioner i internationale sammenhænge, herunder erhvervslivet m.v. Kapitel 2: Uddannelsesstruktur og adgangskrav 4. En kandidatuddannelse i indisk filologi er normeret til 2 årsværk og består af linjerne A: en kandidatuddannelse bestående af 2 årsværk inden for kandidatfaget, eller B: en kandidatuddannelse bestående af 1 årsværk inden for kandidatfaget kombineret med 1 årsværk udenfor kandidatfaget. 5. Indisk filologi omfatter ved Aarhus Universitet 2 forskellige kandidatuddannelser, henholdsvis kandidatuddannelse i indisk filologi, gren I: nyindisk og gren II: klassisk indisk. 6. Forudsætning for optagelse på kandidatuddannelsen i indisk filologi, gren I: nyindisk er en bacheloruddannelse i indisk filologi med tilvalg I: nyindisk, medens tilsvarende en bacheloruddannelse i indisk filologi med tilvalg II: klassisk indisk er en forudsætning for kandidatuddannelse i indisk filologi, gren II: klassisk indisk. 7. Adgangskravet til kandidatuddannelsens linie A (jvf. 4) er en bacheloruddannelse med 2 års studier i indisk filologi kombineret med 1 års studier uden for bacheloruddannelsens grundfag. 8. Adgangskravet til kandidatuddannelsens linie B (jvf. 4) er en bacheloruddannelse i indisk filologi bestående af 3 års studier i bacheloruddannelsens grundfag. Kapitel 3: Almene eksamensbestemmelser 9. Uddannelsen består af et antal prøver. Hver prøve bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om. 2

3 10. En studerende kan højst tre gange indstille sig til den samme prøve. Studienævnet for Indisk kan ved dispensation tillade indstilling for fjerde gang, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. 11. Prøverne kan være enten interne eller eksterne. Interne prøver bedømmes af eksaminator(erne), eller eksaminator(erne) og en eller flere interne censorer. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(erne) og en eller flere ministerielt beskikkede censorer. 12. Ved prøverne anvendes enten karakterskala efter de herom gældende regler (7- trinsskalaen) eller bedømmelsen bestået/ikke bestået. 13. Prøver, der aflægges ved undervisningsdeltagelse, forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i den pågældende undervisning. Ved aktiv forstås, at man deltager i de med undervisningen forbundne aktiviteter (almindelig forberedelse, mundtlige oplæg, mindre skriftlige opgaver, etc.). Med regelmæssig forstås deltagelse i mindst 75% af de udbudte timer jævnt fordelt over semestret. Med tilfredsstillende forstås, at man har opnået det for beståelse af eksamen nødvendige niveau. 14. Der skelnes mellem bunden og fri prøve. Ved bunden prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er fastlagt af eksaminator(erne) og evt. censor(erne). Ved fri prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er aftalt mellem eksaminator(erne) og den studerende. 15. Alle prøver aflægges som individuelle prøver. Såfremt prøven er en skriftlig opgavebesvarelse, der er udarbejdet af flere studerende, skal den enkelte studerendes bidrag kunne bedømmes individuelt. En skriftlig opgavebesvarelse kan normalt højst udarbejdes af 3 studerende. 16. Bedømmelsen af en skriftlig prøve skal ved sommereksamen foreligge senest 1. juli, ved vintereksamen senest 1. februar. 17. Efter studienævnets individuelle vurdering kan prøver, der er bestået ved andre fag eller andre uddannelsesinstitutioner i Danmark eller i udlandet, godskrives som dele af uddannelsen. Ved godskrivning af eksaminer bestået i udlandet overføres disse med karakteren bestået, med mindre andet er aftalt mellem de involverede institutioner. 18. Årsværkspoint (60 point pr. år) markerer den enkelte prøves eller disciplins vægt i forhold til en fuldtidsstuderendes arbejdsindsats. 19. Aarhus Universitet udsteder bevis for gennemført uddannelse. Beviset skal ud over at indeholde oplysninger om indehaverens navn og den udstedende myndighed som minimum angive: 1) de uddannelseselementer, der er aflagt prøve i, 2) de opnåede bedømmelser, 3) de på anden vis dokumenterede uddannelseselementer, 4) den andel af uddannelsen, de enkelte uddannelseselementer, i hvilke der er aflagt prøve, udgør af den samlede uddannelse, 3

4 5) meritoverførte prøver, 6) eksamenssproget, hvis prøven er aflagt på et fremmedsprog, 7) den betegnelse, uddannelsen giver ret til samt 8) uddannelsens betegnelse oversat til engelsk. Til studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, udsteder Aarhus Universitet bevis for beståede dele af uddannelsen. 20. Normalsidetælling ved opgivelse af pensum bestående af indiske originaltekster: 1 normalside (ns) er lig med 1 side a 400 aksaras (for hindis vedkommende udtalte stavelser i henhold til stanardudtale). stk. 2 Ellers forstås ved 1 normalside 1 side a 2400 typeenheder (dvs. tegn + mellemrum). 21. Studerende skal i forbindelse med mundtlig eksamen aflevere et petitum til studienævnet. Petitum afleveres ved sommereksamen senest 20. april og ved vintereksamen senest 20. november. Petitum skal ved aflevering være forhåndsgodkendt af eksaminationsberettiget lærer. Et endeligt godkendt petitum udgør den pågældende prøves pensum. 22. Studienævnet for indisk kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet. Kapitel 4: Generelle faglige mål 23. Ved kandidatuddannelsen i indisk filologi, gren I: nyindisk kræves erhvervelsen af de nødvendige sproglige og reale kundskaber for videnskabelig og praktisk beskæftigelse med Indiens nutidige sprog, litteratur, kultur, samt historie og samfundsforhold m.h.t. såvel religiøse og sociale forhold som politisk-økonomiske forhold, herunder indføring i u- landsproblemer og bistand til området, ikke mindst den danske. Uddannelsens sproglige discipliner lægger hovedvægten på moderne hindi, Indiens officielle sprog, men omfatter tillige klassisk braj og/eller avadhi, samt urdu som tilvalgsmulighed. 24. Ved kandidatuddannelsen i indisk filologi, gren II: klassisk indisk kræves erhvervelsen af de nødvendige sproglige og reale kundskaber for videnskabelig og praktisk beskæftigelse med den indiske oldtids- og middelalderkultur på grundlag af tekster affattet på oldindisk (vedisk og sanskrit) samt middelindisk. 25. Ved bedømmelsen af samtlige skriftlige opgaver herunder kandidatuddannelsens speciale skal stave- og formuleringsevnen indgå. Det faglige indhold vægtes tungest i bedømmelsen, mens stave- og formuleringsevnen kan indgå modificerende. Kapitel 5: Undervisningsformer 26. Ud over holdundervisning og forelæsninger vil der i undervisningen blive anvendt mundtlige og skriftlige oplæg af såvel undervisere som deltagere. 4

5 Kapitel 6: Særlige studieforudsætninger 27. Det forventes, at den studerende i løbet af uddannelsen tilegner sig læsefærdighed i engelsk og tysk i et sådant omfang, at den studerende er i stand til at læse den for faget relevante faglitteratur. For studerende, der vælger kandidatuddannelse i klassisk indisk, vil kendskab til fransk være en fordel. Kapitel 7: Samlet oversigt over uddannelsens prøver 28. A-linie, gren I: nyindisk prøvens navn censur vægtning bedømmelse normaleksamensplan Indiens historie II intern 10 point best./ikke best. 1. semester Hindi litt. II ekstern 25 point 7-trinsskala 1. semester Hindi litt. III ekstern 25 point 7-trinsskala 2. semester Oversættelse dansk-hindi intern 5 point best./ikke best. 3. semester Hindi litt. IV ekstern 25 point 7-trinsskala 3. semester Speciale ekstern 30 point 7-trinsskala 4. semester 29. B-linie, gren I: nyindisk prøvens navn censur vægtning bedømmelse normaleksamensplan Oversættelse dansk-hindi intern 5 point best./ikke best. 1. semester Hindi litt. IV ekstern 25 point 7-trinsskala 1. semester Speciale ekstern 30 point 7-trinsskala 2. semester 30. A-linie, gren II: klassisk indisk prøvens navn censur vægtning bedømmelse normaleksamensplan Epigrafik intern 10 point best./ikke best. 1. semester Sanskrit litt III ekstern 20 point 7-trinsskala 1. semester Oversættelse dansksanskrit intern 10 point best./ikke best. 2.semester Sanskrit litt. IV ekstern 20 point 7-trinsskala 2. semester Sanskrit litt. V ekstern 30 point 7-trinsskala 3. semester Speciale ekstern 30 point 7-trinsskala 4. semester 5

6 31. B-linie, gren II: klassisk indisk prøvens navn censur vægtning bedømmelse normaleksamensplan Sanskrit litt. V ekstern 30 point 7-trinsskala 1. semester Speciale ekstern 30 point 7-trinsskala 2. semester 32. Ovennævnte prøver kan aflægges i valgfri rækkefølge, bortset fra specialet, der afvikles til sidst. Kapitel 8: Beskrivelse af uddannelsens enkelte discipliner og prøver 33. Regler for de enkelte prøver er opstillet nedenfor, således at der skelnes mellem faglige mål (de indholdsmæssige krav ved prøven) og eksamensbestemmelser (retningslinier for prøvens afholdelse og bedømmelse). stk. 2 Der må ikke være sammenfald mellem indisk tekstpensum til bacheloruddannelse og kandidatuddannelse. A-linie, gren I: nyindisk 34. Indiens historie II Disciplinen behandler Indiens historie efter 1947 og nutidige samfundsforhold med særlig vægt på administration, sociale forhold og politisk-økonomiske forhold, herunder u-landsproblemer og udviklingsbistand. Eksaminanden skal kunne dokumentere kendskab til Indiens historie og samfundsforhold efter 1947 i et omfang som fx R.L. Hardgrave & S.A. Kochanek: India: Government and Politics in a Developing Nation, New York 1993 (eller senere udgave) etc. og fx P.R. Brass: The Politics of India since Independence, Cambr (eller senere udgave) etc., suppleret med en kort indføring i dansk udviklingsbistand til Indien. Desuden fordres et mere indgående studium af et problem inden for de ovennævnte emner efter nærmere aftale med faglæreren. Prøven i Indiens historie og samfundsforhold efter 1947 kan aflægges på to måder. Eksamensform a: Bunden prøve i form af en hjemmeopgave af 7 dages varighed af et omfang som 10 og højst 20 sider a 2400 typeenheder. Varighed: 7 dage 6

7 Censur og bedømmelse: intern censur, bestået/ikke bestået Vægtning: 10 point Eksamensform b: Fri prøve i form af en hjemmeopgave, som skal omfatte mindst 10 og højst 20 sider a 2400 typeenheder. Anvendelsen af fri prøve er betinget af, at opgaven afleveres som led i en undervisning, som den studerende har deltaget aktivt og tilfredsstillende i, eller af at den studerende over for faglæreren godtgør, at det opgivne pensum er studeret i hele sin bredde. Besvarelser, der afleveres senest den 15. december og den 15. maj, bedømmes i henholdsvis vintereksamensterminen og sommereksamensterminen. 35. Hindi litteratur II Censur og bedømmelse: intern censur, bestået/ikke bestået Vægtning: 10 point Disciplinen lægger hovedvægt på hindi roman litteratur. Der opgives som læst på originalsproget i alt 145 ns hindi roman litteratur fra perioden efter Første Verdenskrig, herunder uddrag af Premcands Godan samt fra mindst fire nyere, væsentlige forfatteres værker. Der fordres desuden: 1. Kendskab til sprogvidenskab i et omfang som en kortere fremstilling, samt et elementært kendskab til fonetik. Desuden fordres kendskab til indoarisks genetiske forhold til andre indoeuropæiske sprog og til hovedlinierne i udviklingen fra oldindisk til nyindisk. 2. Kendskab til den sproglige situation i Indien samt den indiske filologis historie i et omfang som fx de relevante afsnit i H. Bechert & G. von Simson: Einführung in die Indologie, Darmstadt 1979, suppleret med et fyldigere kendskab til indisk filologis historie i Danmark. 3. Kendskab til indisk litteraturhistorie i et omfang som fx de relevante afsnit i Politikens Verdenslitteraturhistorie, Kbh etc., suppleret med relevante afsnit af fx R.D. Misra: Modern Hindi Fiction, Delhi 1983, i hovedtræk. Eksaminanden må desuden have læst 1000 ns a 2400 typeenheder nyindisk litteratur i oversættelse fra perioden efter Første Verdenskrig omfattende bl.a. Premcands Godan. 4. Sikkert kendskab til hindis grammatik i et omfang som fx R.S. McGregor: Outline of Hindi Grammar, Oxf. 1995, beherskelse af det centrale ordforråd og god læsefærdighed. 5. Færdighed i at benytte de vigtigste, relevante håndbøger. Mundtlig, bunden prøve i oplæsning, oversættelse, sproglig forståelse, fortolkning og litteraturhistorisk kommentar af opgivne litterære hindi tekster af et samlet omfang som max. 2,5 7

8 ns. Prøven har form af en fremstilling fra eksaminandens side ledsaget eller efterfulgt af diskussion mellem eksaminator og eksaminand. Forberedelsestid: 35 min. Varighed: 35 min. inklusive censur. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskala. Vægtning: 25 point. 36. Hindi litteratur III Disciplinen lægger vægt på det tidlige hindi samt hindis udvikling. Herudover kan vægt tillige lægges på urdu (jf. stk. 2) samt et frit valgt pensum. Der opgives som læst på originalsproget i alt 155 ns hindi overvejende fra perioden efter Første Verdenskrig. I dette pensum kan indgå ns urdu, såfremt eksaminator kan påtage sig at eksaminere heri. Mindst halvdelen af de opgivne urdu tekster skal være i urdu skrift (naskh og/eller nasta`liq); en ns urdu tekst i urdu skrift tæller dobbelt. Pensum fordeler sig således: a. Hindilitteratur før 1825 (fx Premsagar) 20ns b.braj og/eller Avadhi 20 ns c. frit valgt pensum 115 ns (indenfor moderne, central hindi litteratur) e. evt. urdutekster. Der fordres desuden: 1. Kendskab til sprogvidenskab i et omfang som en kortere fremstilling, samt et elementært kendskab til fonetik. Desuden fordres kendskab til indoarisks genetiske forhold til andre indoeuropæiske sprog og til hovedlinierne i udviklingen fra oldindisk til nyindisk. 2. En bred orientering i sprogforholdene i Indien, herunder sprogpolitikken siden uafhængigheden, kendskab til sprogenes slægtskabsforhold samt det indbyrdes forhold mellem hindi og urdu. Desuden fordres kendskab til den indiske filologis historie i et omfang som fx de relevante afsnit i H. Bechert & G. von Simson: Einführung in die Indologie, Darmstadt 1979, suppleret med et fyldigere kendskab til indisk filologis historie i Danmark. 3. Kendskab til hovedlinierne og de væsentligste forfatterskaber i hindi litteraturen indtil 1900, samt grundigt kendskab til hindi litteraturen i det 20. århundrede i et omfang som de relevante afsnit i fx P. Gaeffke: Hindi Literature in the Twentieth Century, Wiesbaden 1978, suppleret med fx R.D. Misra: Modern Hindi Fiction, Delhi 1983, samt en bred orientering i det moderne Indiens litteratur i øvrigt. Eksaminanden må desuden have læst mindst 400 ns a 2400 typeenheder nyindisk hindi novellelitteratur i 8

9 oversættelse fra perioden efter Første Verdenskrig omfattende bl.a. mindst fire noveller af Premcand. 4. Sikker beherskelse af moderne hindis grammatik i et omfang som fx R.S. McGregor: Outline of Hindi Grammar, Oxf. 1995, suppleret med fx V.R. Jagannathan: Prayog aur prayog, Delhi 1981, og specialfremstillinger (fx om tempus/aspekt); desuden kræves kendskab til den grammatiske terminologi på hindi. Endvidere kræves beherskelse af det centrale ordforråd, god læsefærdighed. 5. Færdighed i at benytte de vigtigste, relevante håndbøger. Mundtlig, bunden prøve i oplæsning, oversættelse, sproglig forståelse, fortolkning og litteraturhistorisk kommentar af opgivne litterære hindi tekster af et samlet omfang som max. 3 ns. Prøven har form af en fremstilling fra eksaminandens side ledsaget eller efterfulgt af diskussion mellem eksaminator og eksaminand. I det til denne prøve opgivne pensum kan eksaminanden opnå reduktion, således at 20 ns hindilitteratur før 1825samt 20 ns braj og/eller avadhi udgår. Pensumreduktion opnås ved regelmæssig, aktiv og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen i det pågældende pensum. Forberedelsestid: 35 min. Varighed: 35 min. inklusive censur. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskala. Vægtning: 25 point. 37. Oversættelse dansk-hindi Disciplinen skal videreudvikle de studerendes evne til skriftlig formulering på hindi. Der fordres: Færdighed i at skrive devanagari, sikker beherskelse af moderne hindis grammatik i et omfang som fx R.S. McGregor: Outline of Hindi Grammar, Oxford 1995, samt kendskab til hindis centrale ordforråd og idiomer. Skriftlig, bunden prøve under tilsyn i oversættelse fra dansk til hindi af en hidtil uset prosatekst af et omfang som ca. ½ ns à 2400 typeenheder. Varighed: 6 timer. Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke bestået. 9

10 Vægtning: 5 point. 38. Hindi litteratur IV Hovedvægten i denne disciplin ligger på hindi drama litteratur og poesi; de studerende har dog her mulighed for specialisering indenfor et af de tidligere behandlede områder. Der opgives som læst på originalsproget i alt 150 ns hindi overvejende fra perioden efter Første Verdenskrig. Pensum fordeler sig således: a. drama litteratur b. poesi (mindst 10 ns) c. frit valgt pensum (max. 100 ns) Der fordres desuden: 1. Kendskab til sprogvidenskab i et omfang som en kortere fremstilling, samt et elementært kendskab til fonetik. Desuden fordres kendskab til indoarisks genetiske forhold til andre indoeuropæiske sprog og til hovedlinierne i udviklingen fra oldindisk til nyindisk. 2. En bred orientering i sprogforholdene i Indien, herunder sprogpolitikken siden uafhængigheden, kendskab til sprogenes slægtskabsforhold samt det indbyrdes forhold mellem hindi og urdu. Desuden fordres kendskab til den indiske filologis historie i et omfang som fx de relevante afsnit i H. Bechert & G. von Simson: Einführung in die Indologie, Darmstadt 1979, suppleret med et fyldigere kendskab til indisk filologis historie i Danmark. 3. Kendskab til hovedlinierne og de væsentligste forfatterskaber i hindi litteraturen indtil 1900, samt grundigt kendskab til hindi litteraturen i det 20. århundrede i et omfang som de relevante afsnit i fx P. Gaeffke: Hindi Literature in the Twentieth Century, Wiesbaden 1978, suppleret med fx R.D. Misra: Modern Hindi Fiction, Delhi 1983, samt en bred orientering i det moderne Indiens litteratur i øvrigt. Eksaminanden må desuden have læst 500 ns a 2400 typeenheder nyindisk hindi litteratur i oversættelse fra perioden efter Første Verdenskrig omfattende drama og poesi litteratur. 4. Sikker beherskelse af moderne hindis grammatik i et omfang som fx R.S. McGregor: Outline of Hindi Grammar, Oxf. 1995, suppleret med fx V.R. Jagannathan: Prayog aur prayog, Delhi 1981, og specialfremstillinger (fx om tempus/aspekt); desuden kræves kendskab til den grammatiske terminologi på hindi. Endvidere kræves beherskelse af det centrale ordforråd, god læsefærdighed. 5. Færdighed i at benytte de vigtigste, relevante håndbøger. Mundtlig, bunden prøve i oplæsning, oversættelse, sproglig forståelse, fortolkning og litteraturhistorisk kommentar af opgivne litterære hindi tekster af et samlet omfang som max. 2,5 ns. Prøven har form af en fremstilling fra eksaminandens side ledsaget eller efterfulgt af diskussion 10

11 mellem eksaminator og eksaminand. 39. Speciale Forberedelsestid: 35 min. Varighed: 35 min. inklusive censur. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskala. Vægtning: 25 point. Specialet er en fri hjemmeopgave på mindst 60 og højst 75 sider a 2400 typeenheder (gange antallet af deltagere, hvis specialet skrives i et samarbejde mellem flere studerende) inkl. bibliografi. Specialet skal afleveres maskinskrevet i 3 eksemplarer. Specialet skal dokumentere eksaminandens færdighed i at behandle et emne på grundlag af kilder og med benyttelse af den relevante litteratur. Der fordres evne til problemafgrænsning og problemløsning og til kritisk og selvstændigt at behandle emnet. Specialet skal endvidere indeholde et resumé på engelsk. Det faglige indhold vægtes tungest i bedømmelsen, mens resuméet indgår modificerende. Specialeemnet aftales af eksaminanden og vejlederen. Det skal afgrænses således, at det samlede specialearbejde kan gennemføres inden for en tidsramme svarende til ½ årsværk. Før opgavetitlen aftales endeligt, godkender vejlederen en problemformulering og en foreløbig bibliografi. Samtidig med aftalen af den endelige opgavetitel fastsættes en afleveringsfrist for specialet. Vejlederen meddeler opgavetitel og afleveringsfrist til eksamenskontoret. Specialet kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af specialet, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. stk. 4 Bedømmelse Censor og eksaminator udarbejder i fællesskab en skriftlig udtalelse, der samtidig med karakteren skal foreligge senest to måneder efter den fastsatte afleveringsdato. I beregningen af de to måneder indgår juli måned ikke. Prøveform: Individuel prøve. Censur og bedømmelse: Ekstern, 7-trinsskala. Vægtning: 30 point. 11

12 B-linie, gren I: nyindisk 40. Oversættelse dansk-hindi Disciplinen skal videreudvikle de studerendes evne til skriftlig formulering på hindi. Der fordres: Færdighed i at skrive devanagari, sikker beherskelse af moderne hindis grammatik i et omfang som fx R.S. McGregor: Outline of Hindi Grammar, Oxford 1995, samt kendskab til hindis centrale ordforråd og idiomer. Skriftlig, bunden prøve under tilsyn i oversættelse fra dansk til hindi af en hidtil uset, lettere prosatekst af et omfang som ca typeenheder. Varighed: 6 timer. Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke bestået. Vægtning: 5 point. 41. Hindi litteratur IV Hovedvægten i denne disciplin ligger på hindi drama litteratur og poesi; de studerende har dog her mulighed for specialisering indenfor et af de tidligere behandlede områder. Der opgives som læst på originalsproget i alt 150 ns hindi overvejende fra perioden efter Første Verdenskrig. Pensum fordeler sig således: a. drama litteratur b. poesi (mindst 10 ns) c. frit valgt pensum (max. 100 ns) Der fordres desuden: 1. Kendskab til sprogvidenskab i et omfang som en kortere fremstilling, samt et elementært kendskab til fonetik. Desuden fordres kendskab til indoarisks genetiske forhold til andre indoeuropæiske sprog og til hovedlinierne i udviklingen fra oldindisk til nyindisk. 2. En bred orientering i sprogforholdene i Indien, herunder sprogpolitikken siden uafhængigheden, kendskab til sprogenes slægtskabsforhold samt det indbyrdes forhold mellem hindi og urdu. Desuden fordres kendskab til den indiske filologis 12

13 historie i et omfang som fx de relevante afsnit i H. Bechert & G. von Simson: Einführung in die Indologie, Darmstadt 1979, suppleret med et fyldigere kendskab til indisk filologis historie i Danmark. 3. Kendskab til hovedlinierne og de væsentligste forfatterskaber i hindi litteraturen indtil 1900, samt grundigt kendskab til hindi litteraturen i det 20. århundrede i et omfang som de relevante afsnit i fx P. Gaeffke: Hindi Literature in the Twentieth Century, Wiesbaden 1978, suppleret med R.D. Misra: Modern Hindi Fiction, Delhi 1983, samt en bred orientering i det moderne Indiens litteratur i øvrigt. Eksaminanden må desuden have læst 500 ns a 2400 typeenheder nyindisk hindi litteratur i oversættelse fra perioden efter Første Verdenskrig omfattende drama og poesi litteratur. 4. Sikker beherskelse af moderne hindis grammatik i et omfang som fx R.S. McGregor: Outline of Hindi Grammar, Oxf. 1995, suppleret med fx V.R. Jagannathan: Prayog aur prayog, Delhi 1981, og specialfremstillinger (fx om tempus/aspekt); desuden kræves kendskab til den grammatiske terminologi på hindi. Endvidere kræves beherskelse af det centrale ordforråd, god læsefærdighed. 5. Færdighed i at benytte de vigtigste, relevante håndbøger. Mundtlig, bunden prøve i oplæsning, oversættelse, sproglig forståelse, fortolkning og litteraturhistorisk kommentar af opgivne litterære hindi tekster af et samlet omfang som max. 2,5 ns. Prøven har form af en fremstilling fra eksaminandens side ledsaget eller efterfulgt af diskussion mellem eksaminator og eksaminand. 42. Speciale Forberedelsestid: 35 min. Varighed: 35 min. inklusive censur. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskala. Vægtning: 25 point. Specialet er en fri hjemmeopgave på mindst 60 og højst 75 sider a 2400 typeenheder (gange antallet af deltagere, hvis specialet udarbejdes i et samarbejde mellem flere studerende) inkl. bibliografi. Specialet skal afleveres maskinskrevet i 3 eksemplarer. Specialet skal dokumentere eksaminandens færdighed i at behandle et emne på grundlag af kilder og med benyttelse af den relevante litteratur. Der fordres evne til problemafgrænsning og problemløsning og til kritisk og selvstændigt at behandle emnet. Specialet skal endvidere indeholde et resumé på engelsk. Det faglige indhold vægtes tungest i bedømmelsen, mens resuméet indgår modificerende. 13

14 Specialeemnet aftales af eksaminanden og vejlederen. Det skal afgrænses således, at det samlede specialearbejde kan gennemføres inden for en tidsramme svarende til ½ årsværk. Før opgavetitlen aftales endeligt, godkender vejlederen en problemformulering og en foreløbig bibliografi. Samtidig med aftalen af den endelige opgavetitel fastsættes en afleveringsfrist for specialet. Vejlederen meddeler opgavetitel og afleveringsfrist til eksamenskontoret. Specialet kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af specialet, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. stk. 4 Bedømmelse Censor og eksaminator udarbejder i fællesskab en skriftlig udtalelse, der samtidig med karakteren skal foreligge senest to måneder efter den fastsatte afleveringsdato. I beregningen af de to måneder indgår juli måned ikke. Prøveform: Individuel prøve. Censur og bedømmelse: Ekstern, 7-trinsskala. Vægtning: 30 point. A-linie, gren II: klassisk indisk 43. Epigrafik Disciplinen er en introduktion til indisk epigrafik og palæografi på grundlag af de ældste brahmiindskrifter. Der opgives et repræsentativt udvalg af Ashokas indskrifter, dels i originalskrift og dels i translitteration. Prøven kan aflægges på to måder: a) Ved regelmæssig, aktiv og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen i det pågældende pensum. b) Som en mundtlig, bunden prøve i sproglig forståelse og fortolkning af en opgivet epigrafisk tekst i brahmi-skrift af et omfang som max. 1 ns. Prøven har form af en fremstilling fra eksaminandens side ledsaget eller efterfulgt af diskussion mellem eksaminator og eksaminand. Forberedelsestid: 30 min. Varighed: 30 min. inklusive censur. 14

15 Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke bestået. Vægtning: 10 point. 44. Sanskrit litteratur III Disciplinbestemmelse Disciplinen beskæftiger sig med følgende tekstkategorier: brahmana-og upanishadetekster samt dharmashastra. Der opgives som læst på originalsproget: a. brahmana- og upanishadetekster: 20 ns. b. dharmashastra: 10 ns. Der fordres: 1. Kendskab til tekstkritikkens almindelige grundsætninger og til at benytte et tekstkritisk apparat. 2. Sikkert kendskab til sanskrits grammatik i et omfang som fx A.A. Macdonell: A Sanskrit Grammar for Students, 3. udg., Oxford 1927 etc., suppleret med J.S. Speijer: Sanskrit Syntax, Leiden 1886, og større fremstillinger, kendskab til sanskrits almindelige ordforråd samt kendskab til vedisk og middelindisk i det omfang, der nødvendiggøres af de opgivne tekster. Desuden må eksaminanden kende de almindeligste af de i det opgivne pensum forekommende metra. 3. Kendskab til oldindisks genetiske forhold til andre indoeuropæiske sprog i et omfang som fx det med petit trykte i M. Mayrhofer: A Sanskrit Grammar, Desuden fordres kendskab til hovedlinierne i udviklingen fra oldindisk til nyindisk. 4. Viden om indisk historie og samfundsforhold indtil ca i et omfang som fx de pågældende afsnit i A. Basham: The Wonder that was India, London 1967, suppleret med fx R.C. Majumdar m.fl.: An Advanced History of India, Part 1, London 1967, i hovedtræk. 5. Viden om indisk religion i et omfang som fx afsnittet i Illustreret Religionshistorie udg. af J. Asmussen og J. Læssøe, København 1968, og indisk filosofi i et omfang som fx de relevante afsnit i Basham, suppleret for upanishadernes og de seks klassiske systemers vedkommende med de pågældende afsnit i fx H. Glasenapp: Die Philosophie der Inder, Stuttgart 1958, i hovedtræk. 6. Tilegnelse af indisk litteraturhistorie (herunder poetik og dramaturgi) i et omfang som fx H. Glasenapp: Die Literaturen Indiens, Stuttgart 1961, suppleret for de opgivne pensas vedkommende ved læsning af udførligere fremstillinger. Eksaminanden må desuden gennem læsning i oversættelse have gjort sig bekendt med hovedværker indenfor det pågældende pensum i et omfang som 150 ns. 7. Færdighed i at benytte de vigtigste håndbøger inden for de i stk. 1-6 nævnte områder. Mundtlig, bunden prøve i sproglig forståelse, fortolkning og litteraturhistorisk forståelse på grundlag af en eller flere opgivne sanskrit tekster af et omfang som max. 2,5 ns. Prøven har form af 15

16 en fremstilling fra eksaminandens side ledsaget eller efterfulgt af en diskussion mellem eksaminator og eksaminand. Forberedelsestid: 30 min. Varighed: 30 min. inklusive censur. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskala. Vægtning: 20 point. 45. Oversættelse dansk-sanskrit Disciplinbestemmelse Disciplinen tilsigter færdighed i at udtrykke sig skriftligt og grammatisk korrekt på sanskrit. Der fordres: 1. Færdighed i at skrive devanagari. 2. Sikkert kendskab til sanskrits grammatik i et omfang som fx A.A. Macdonell: A Sanskrit Grammar for Students, 3. udg., Oxford 1927 etc., suppleret med J.S. Speijer: Sanskrit Syntax, Leiden Kendskab til sanskrits almindelige ordforråd. Skriftlig, bunden prøve i oversættelse fra dansk til sanskrit af en let prosatekst af et omfang som ca. ½ ns à 2400 typeenheder. Varighed: 6 timer. Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke bestået. Vægtning: 10 point. 46. Sanskrit litteratur IV Disciplinbestemmelse Disciplinen beskæftiger sig med klassisk skønlitteratur omfattende drama, poesi og roman. Der opgives som læst på originalsproget: a. drama: 30 ns. b. poesi og roman: 25 ns. 16

17 Der fordres: 1. Kendskab til tekstkritikkens almindelige grundsætninger og til at benytte et tekstkritisk apparat. 2. Sikkert kendskab til sanskrits grammatik i et omfang som fx A.A. Macdonell: A Sanskrit Grammar for Students, 3. udg., Oxford 1927 etc., suppleret med J.S. Speijer: Sanskrit Syntax, Leiden 1886, og større fremstillinger, kendskab til sanskrits almindelige ordforråd samt kendskab til vedisk og middelindisk i det omfang, der nødvendiggøres af de opgivne tekster. Desuden må eksaminanden kende de almindeligste af de i det opgivne pensum forekommende metra. 3. Kendskab til oldindisks genetiske forhold til andre indoeuropæiske sprog i et omfang som fx det med petit trykte i M. Mayrhofer: A Sanskrit Grammar, Desuden fordres kendskab til hovedlinierne i udviklingen fra oldindisk til nyindisk. 4. Viden om indisk historie og samfundsforhold indtil ca i et omfang som fx de pågældende afsnit i A. Basham: The Wonder that was India, London 1967, suppleret med fx R.C. Majumdar m.fl.: An Advanced History of India, Part 1, London 1967, i hovedtræk. 5. Viden om indisk religion i et omfang som fx afsnittet i Illustreret Religionshistorie udg. af J. Asmussen og J. Læssøe, København 1968, og indisk filosofi i et omfang som fx de relevante afsnit i Basham, suppleret for upanishadernes og de seks klassiske systemers vedkommende med de pågældende afsnit i fx H. Glasenapp: Die Philosophie der Inder, Stuttgart 1958, i hovedtræk. 6. Tilegnelse af indisk litteraturhistorie (herunder poetik og dramaturgi) i et omfang som fx H. Glasenapp: Die Literaturen Indiens, Stuttgart 1961, suppleret for de opgivne pensas vedkommende ved læsning af udførligere fremstillinger. Eksaminanden må desuden gennem læsning i oversættelse have gjort sig bekendt med hovedværker indenfor det pågældende pensum i et omfang som 400 ns. 7. Færdighed i at benytte de vigtigste håndbøger inden for de i stk. 1-6 nævnte områder. Mundtlig, bunden prøve i sproglig forståelse, fortolkning og litteraturhistorisk forståelse på grundlag af en eller flere opgivne sanskrit tekster af et omfang som max.2,5 ns. Prøven har form af en fremstilling fra eksaminandens side ledsaget eller efterfulgt af en diskussion mellem eksaminator og eksaminand. Dersom eksaminanden prøves i dramatisk prakrit, skal den forelagte tekst været forsynet med chaya eller prakrit-sanskrit indeks. Forberedelsestid: 40 min. Varighed: 40 min. inklusive censur. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskala. Vægtning: 20 point. 17

18 47. Sanskrit litteratur V Disciplinbestemmelse Disciplinen omfatter tekstkategorierne Rigveda (og evt. Atharvaveda), epos og fortællingslitteratur samt frit pensum. Der opgives som læst på originalsproget: a. Rigveda: 10 ns. b. epos og fortællingslitteratur: 70 ns. c. frit pensum: 50 ns. Der fordres: 1. Kendskab til tekstkritikkens almindelige grundsætninger og til at benytte et tekstkritisk apparat. 2. Sikkert kendskab til sanskrits grammatik i et omfang som fx A.A. Macdonell: A Sanskrit Grammar for Students, 3. udg., Oxford 1927 etc., suppleret med J.S. Speijer: Sanskrit Syntax, Leiden 1886, og større fremstillinger, kendskab til sanskrits almindelige ordforråd samt kendskab til vedisk og middelindisk i det omfang, der nødvendiggøres af de opgivne tekster. Desuden må eksaminanden kende de almindeligste af de i det opgivne pensum forekommende metra. 3. Kendskab til oldindisks genetiske forhold til andre indoeuropæiske sprog i et omfang som fx det med petit trykte i M. Mayrhofer: A Sanskrit Grammar, Desuden fordres kendskab til hovedlinierne i udviklingen fra oldindisk til nyindisk. 4. Viden om indisk historie og samfundsforhold indtil ca i et omfang som fx de pågældende afsnit i A. Basham: The Wonder that was India, London 1967, suppleret med fx R.C. Majumdar m.fl.: An Advanced History of India, Part 1, London 1967, i hovedtræk. 5. Viden om indisk religion i et omfang som fx afsnittet i Illustreret Religionshistorie udg. af J. Asmussen og J. Læssøe, København 1968, og indisk filosofi i et omfang som fx de relevante afsnit i Basham, suppleret for upanishadernes og de seks klassiske systemers vedkommende med de pågældende afsnit i fx H. Glasenapp: Die Philosophie der Inder, Stuttgart 1958, i hovedtræk. 6. Tilegnelse af indisk litteraturhistorie (herunder poetik og dramaturgi) i et omfang som fx H. Glasenapp: Die Literaturen Indiens, Stuttgart 1961, suppleret for de opgivne pensas vedkommende ved læsning af udførligere fremstillinger. Eksaminanden må desuden gennem læsning i oversættelse have gjort sig bekendt med hovedværker indenfor det pågældende pensum i et omfang som 400 ns. 7. Færdighed i at benytte de vigtigste håndbøger inden for de i stk. 1-6 nævnte områder. Mundtlig, bunden prøve i sproglig forståelse, fortolkning og litteraturhistorisk forståelse på grundlag af en eller flere opgivne sanskrit tekster af et omfang som max.2,5 ns. Prøven har form af en fremstilling fra eksaminandens side ledsaget eller efterfulgt af en diskussion mellem eksaminator og eksaminand. 18

19 48. Speciale Forberedelsestid: 40 min. Varighed: 40 min. inklusive censur. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskala. Vægtning: 30 point. Specialet er en fri hjemmeopgave på mindst 60 og højst 75 sider a 2400 typeenheder (gange antallet af deltagere, hvis specialet udarbejdes i et samarbejde mellem flere studerende) inkl. bibliografi. Specialet skal afleveres maskinskrevet i 3 eksemplarer. Specialet skal dokumentere eksaminandens færdighed i at behandle et emne på grundlag af kilder og med benyttelse af den relevante litteratur. Der fordres evne til problemafgrænsning og problemløsning og til kritisk og selvstændigt at behandle emnet. Specialet skal endvidere indeholde et resumé på engelsk. Det faglige indhold vægtes tungest i bedømmelsen, mens resuméet indgår modificerende. Specialeemnet aftales af eksaminanden og vejlederen. Det skal afgrænses således, at det samlede speciale- arbejde kan gennemføres inden for en tidsramme svarende til ½ årsværk. Før opgavetitlen aftales endeligt, godkender vejlederen en problemformulering og en foreløbig bibliografi. Samtidig med aftalen af den endelige opgavetitel fastsættes en afleveringsfrist for specialet. Vejlederen meddeler opgavetitel og afleveringsfrist til eksamenskontoret. Specialet kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af specialet, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. stk. 4 Bedømmelse Censor og eksaminator udarbejder i fællesskab en skriftlig udtalelse, der samtidig med karakteren skal foreligge senest to måneder efter den fastsatte afleveringsdato. I beregningen af de to måneder indgår juli måned ikke. Prøveform: Individuel prøve. Censur og bedømmelse: Ekstern, 7-trinsskala. Vægtning: 30 point. 19

20 B-linie, gren II: klassisk indisk 49. Sanskrit litteratur V Disciplinbestemmelse Disciplinen omfatter tekstkategorierne Rigveda (og evt. Atharvaveda), epos og fortællingslitteratur samt frit pensum. Der opgives som læst på originalsproget: a. Rigveda: 10 ns. b. epos og fortællingslitteratur: 70 ns. c. frit pensum: 50 ns. Der fordres: 1. Kendskab til tekstkritikkens almindelige grundsætninger og til at benytte et tekstkritisk apparat. 2. Sikkert kendskab til sanskrits grammatik i et omfang som fx A.A. Macdonell: A Sanskrit Grammar for Students, 3. udg., Oxford 1927 etc., suppleret med J.S. Speijer: Sanskrit Syntax, Leiden 1886, og større fremstillinger, kendskab til sanskrits almindelige ordforråd samt kendskab til vedisk og middelindisk i det omfang, der nødvendiggøres af de opgivne tekster. Desuden må eksaminanden kende de almindeligste af de i det opgivne pensum forekommende metra. 3. Kendskab til oldindisks genetiske forhold til andre indoeuropæiske sprog i et omfang som fx det med petit trykte i M. Mayrhofer: A Sanskrit Grammar, Desuden fordres kendskab til hovedlinierne i udviklingen fra oldindisk til nyindisk. 4. Viden om indisk historie og samfundsforhold indtil ca i et omfang som fx de pågældende afsnit i A. Basham: The Wonder that was India, London 1967, suppleret med fx R.C. Majumdar m.fl.: An Advanced History of India, Part 1, London 1967, i hovedtræk. 5. Viden om indisk religion i et omfang som fx afsnittet i Illustreret Religionshistorie udg. af J. Asmussen og J. Læssøe, København 1968, og indisk filosofi i et omfang som fx de relevante afsnit i Basham, suppleret for upanishadernes og de seks klassiske systemers vedkommende med de pågældende afsnit i fx H. Glasenapp: Die Philosophie der Inder, Stuttgart 1958, i hovedtræk. 6. Tilegnelse af indisk litteraturhistorie (herunder poetik og dramaturgi) i et omfang som fx H. Glasenapp: Die Literaturen Indiens, Stuttgart 1961, suppleret for de opgivne pensas vedkom- mende ved læsning af udførligere fremstillinger. Eksaminanden må desuden gennem læsning i oversættelse have gjort sig bekendt med hovedværker indenfor det pågældende pensum i et omfang som 400 ns. 7. Færdighed i at benytte de vigtigste håndbøger inden for de i stk. 1-6 nævnte områder. Mundtlig, bunden prøve i sproglig forståelse, fortolkning og litteraturhistorisk forståelse på grundlag af en eller flere opgivne sanskrit tekster af et omfang som max.2,5 ns. Prøven har form af 20

21 en fremstilling fra eksaminandens side ledsaget eller efterfulgt af en diskussion mellem eksaminator og eksaminand. Forberedelsestid: 40 min. Varighed: 40 min. inklusive censur. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskala. Vægtning: 30 point. 50. Speciale Specialet er en fri hjemmeopgave på mindst 60 og højst 75 sider a 2400 typeenheder (gange antallet af deltagere, hvis specialet udarbejdes i et samarbejde mellem flere studerende) inkl. bibliograf og skal afleveres maskinskrevet i 3 eksemplarer. Specialet skal dokumentere eksaminandens færdighed i at behandle et emne på grundlag af kilder og med benyttelse af den relevante litteratur. Der fordres evne til problemafgrænsning og problemløsning og til kritisk og selvstændigt at behandle emnet. Specialet skal endvidere indeholde et resumé på engelsk. Det faglige indhold vægtes tungest i bedømmelsen, mens resuméet indgår modificerende. Specialeemnet aftales af eksaminanden og vejlederen. Det skal afgrænses således, at det samlede speciale- arbejde kan gennemføres inden for en tidsramme svarende til ½ årsværk. Før opgavetitlen aftales endeligt, godkender vejlederen en problemformulering og en foreløbig bibliografi. Samtidig med aftalen af den endelige opgavetitel fastsættes en afleveringsfrist for specialet. Vejlederen meddeler opgavetitel og afleveringsfrist til eksamenskontoret. Specialet kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af specialet, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. stk. 4 Bedømmelse Censor og eksaminator udarbejder i fællesskab en skriftlig udtalelse, der samtidig med karakteren skal foreligge senest to måneder efter den fastsatte afleveringsdato. I beregningen af de to måneder indgår juli måned ikke. Prøveform: Individuel prøve. Censur og bedømmelse: Ekstern, 7-trinsskala. Vægtning: 30 point. 21

22 Kapitel 9 Ikrafttræden og overgangsbestemmelser 51. Ordningen træder i kraft Meritoverførsel kan ske som følger: 1996-ordning Oversættelse dansk-hindi Oversættelse dansk-sanskrit Indiens historie efter ordning Oversættelse dansk-hindi Oversættelse dansk-sanskrit Indiens historie II GODKENDT AF DET HUMANISTISKE FAKULTETSRÅD MAJ IKRAFTTRÆDEN Ændring af 39, stk. 4, 42, stk. 4, 48, stk. 4 og 50, stk. 4 godkendt af Dekanen august Ikrafttræden Ændring af 39, stk. 4, 42, stk. 4, 48, stk. 4 og 50, stk. 4 godkendt af Dekanen august Ikrafttræden 1. september Ophævelse af 6, stk. 2 godkendt af Dekanen januar Ikrafttræden 1. februar Ændring af 12, 15, 28, 29, 30, 31, 33 stk. 1, 34 stk. 2, 35 stk. 2 og 3, 36 stk. 2 og 3, 37 stk. 2, 38 stk. 2 og 3, 39 stk. 1, 2, 3 og 4, 40 stk. 2, 41 stk. 2 og 3, 42 stk. 1, 2, 3 og 4, 43 stk. 2, 44 stk. 2 og 3, 45 stk. 2, 46 stk. 2 og 3, 47 stk. 2 og 3, 48 stk. 1, 2, 3 og 4, 49 stk. 2 og 3 og 50 stk. 1, 2, 3 og 4 godkendt af Dekanen april Ikrafttræden 1. september Redaktionel rettelse af 52 foretaget august