Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Akutteam for depression og angst er tilknyttet Aarhus Universitetshospital, Risskov og hører ind under Psykiatri og Social, Region Midtjylland. AUH-Risskov er inddelt i fire afsnit, Afsnit-Q for depression og angst, afsnit P for psykoser, afsnit R for retspsykiatri og BUC e- center for børne-og ungdomspsykiatri. Flere informationer kan findes på Akutteam for depression og angst er et afsnit i Q. I denne afdeling findes der yderligere fire sengeafsnit, Q1, Q2, Q3 og Q4. Alle afsnit er åbne afsnit med mulighed for skæmning ved alvorligt syge patienter. Yderligere er der fire klinikker: klinik for personlighedsforstyrrelser, klinik for traumatiserede flygtninge, klinik for angst og tvangslidelser og klinik for selvmordsforebyggelse. Afdeling Q ledes af en administrerende overlæge samt en ledende oversygeplejerske, som har det overordnede ansvar for afdeling Q. Ansvaret for Akutteam for depression og angst ligger hos den tilknyttede overlæge og den ledende sygeplejerske. Akutteam for depression og angst består af; et ambulant akutteam for depression og angst (ADA) og et lavintensivt sengeafsnit (QLS). Behandling i Akutteam for depression og angst tænkes som en kort og intensiv indsats med et forløb på 2-6 uger. Patienter kan henvises fra afdeling Q's ambulante enheder, afdeling Q's sengeafsnit og psykiatrisk modtagelse. I Akutteam for depression og angst arbejder der 2-3 læger heriblandt en ledende overlæge, en afdelingssygeplejerske, 20 sygeplejersker og 2 sekretærer. Samarbejdsrelationer, herunder tværfaglige og tværsektorielle Akutteam for depression og angst samarbejder primært med patienterne og de pårørende. Herudover er der interne og eksterne instanser. Interne instanser: Psykiatrisk modtagelse, Q - afdelinger og Ambulatorierne i Q- regi. Eksterne instanser: Hjemmeplejen, Center for myndighed, Center for bostøtte i eget hjem, Center for misbrugsbehandling og Center for alkoholbehandling. Side 1 af 7

2 Patientkategorier I alle Q afsnit modtages patienter med affektive sindslidelser med ICD-diagnoserne F3, F4 og F5. Akutteam for depression og angst adskiller sig, fordi teamet har eksklusionskriterier, som er følgende: Behov for tvangsindlæggelse på rød eller gul tvang. Patienter med svær og overhængende grad af suicidalitet eller selvskade, som har behov for tæt observation. Høj risiko for udad-reagerende adfærd vurderet ud fra anamnese samt her-og-nu-tilstand. Behov for akut indlæggelse, som iværksættes i henhold til behandlingsdom. Patienter med behov for tæt observation på niveau 2 eller 3 eller fast vagt. Patienter som har behov for indlæggelse pga. akut somatisk ustabil eller kompleks tilstand, som kræver tæt observation eller fast vagt, fx delir og abstinenstilstande. Patienter med multipelt og komplekst misbrug, som aktivt er misbrugende eller selvforgiftede. Patienter i forløb i KISS og KISS+. Disse skal som hovedregel behandles i KISS-regi. Patienter modtages ikke til udredningsforløb. I Akutteam for depression og angst modtager vi patienter til medicinændringer og til opfølgning på virkning eller bivirkning af medicinsk behandling. Vi modtager patienter, som er i behandling ved klinikker i Q-regi, og som har brug for en tættere kontakt, som ikke kan håndteres i almindelig ambulant regi. I ADA modtager vi patienter, som har brug for en ambulant opfølgning inden for 0-7 dage. Her kan sygeplejersken ved behov henvise til indlæggelse i QLS. Akutteam for depression og angst modtager patienter, som har mange henvendelser i modtagelsen eller genindlæggelser i øvrige sengeafsnit. Akutteam for depression og angst kan agere som et udslusningsafsnit for yderligere stabilisering af patienten med psykiatrisk lidelse. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger I Akutteam for depression og angst arbejder sygeplejersken med forskellige mestringsstrategier og afledningsmetoder. Sygeplejersken i akutteamet varetager både behandling i ADA og QLS, og dette giver en unik mulighed for at lave et trygt og sammenhængende patientforløb. Sygeplejersken arbejder med at stabilisere og observere patienten med psykiatrisk lidelse. Side 2 af 7

3 Typiske kliniske sygeplejeopgaver I Akutteam for depression og angst yder sygeplejestuderende en personcentreret og samarbejdsorienteret indsats, som læner sig op ad Phil Bakers model, The Tidal model. Tidevandsmodellen fokuserer på, at sygeplejersken skal støtte patienten til selv at opdage vejen til recovery. Derved bliver den sygeplejestuderende en facilitator for de metoder og tilgange, som tidevandsmodellen består af. I Akutteam for depression og angst har den sygeplejestuderende en akut funktion i den forstand, at hun modtager patienter til fremskyndet indsats og forebygger en forværring i patientens symptomer. Den sygeplejestuderende yder akut indsats for patienten i form at støttende samtaler, som har til formål at patienten stabiliseres, således at han kan fortsætte eller opstarte et udredningsforløb i sit primære ambulatorium i Q-regi eller forbygge en længerevarende intensiv indlæggelse i Q-sengeafsnit. Den sygeplejestuderende støtter patienten til, at genopbygge sit liv, og tage ansvar for egen mentale sundhed. Den sygeplejestuderende skal vejlede i søvn, hygiejne, nonfarmakologiske miljø terapeutiske tiltag og støtte til aktivitet ved blandt andet at lave ugeskema med patienten. Den sygeplejestuderende skal foretage relevante somatiske observationer og iværksætte dem ved behov, herunder KRAM, udregne BMI, bloktryksmåling og blodsukkermåling samt bestille relevante blodprøver i samarbejde med lægen. Den sygeplejestuderende skal observere, dokumentere og informere om medicin herunder bivirkninger. Den sygeplejestuderende skal planlægge og deltage i relevante pårørendesamtaler og netværksmøder for at forebygge tilbagefald og fremskynde recovery, herunder arbejde koordinerende med indkaldelse af relevante samarbejdspartnere. Den sygeplejestuderende arbejde med opbygning af relationer, som fokuserer på, at patienten får lov at fortælle sin historie. Igennem dette skal den sygeplejestuderende på en kreativ og omsorgsfuld måde bygge bro. Broen er en metafor for alle de delelementer, der skal til for at opnå tillid og samarbejde. Den sygeplejestuderende skal bestræbe sig på, at patienten oplever tillid til behandlingssystemet, og vi derved får kendskab til patientens selv-domæne. De typiske undersøgende og observerende redskaber, den sygeplejestuderende skal lære at bruge mere eller mindre selvstændigt er; Bivirknings rating, Selvmordsscreening, Hamilton rating og Stemningsregistrering - fx modificeret BechRafaelsen maniskala. Den sygeplejestuderende skal udarbejde personlige sikkerhedsplaner, afholde støttende samtaler, herunder en-en session, monitorere assessment og holistisk assessment. Den sygeplejestuderende skal arbejde med kommunikationen herunder tage udgangspunkt i de tilgange som Safewards præsenterer: den motiverende samtale og kogitiv terapi. I safewards-modellen skal den sygeplejestuderende fokusere på, at regulere egne følelser i mødet med patienten for at bevare en professionel tilgang uanset patientens adfærd. Den sygeplejestuderende skal prioritere i patientens problemstillinger, så den mest relevante problemstilling behandles i overensstemmelse med behandlingsplanen og akutteamets funktionsbeskrivelse. Side 3 af 7

4 Den sygeplejestuderende skal have overblik over 3-5 patienter og herunder skønne hvilke patienter, der skal observeres, udskrives, motiveres, støttes eller ses af en læge. Typiske patientforløb I Akutteam for depression og angst er patienterne henvist fra et andre Q-afsnit. Denne henvisning vurderes til visitationskonferencen, og her beslutter afdelingens overlæge, afdelingssygeplejersken og øvrigt personale, om patienten kan få den optimale behandling i akutteamet. En af de vigtigste vurderinger er, om patienten kan rummes i et afsnit, hvor hoveddøren er åben, hvilket betyder, at patienten skal kunne samarbejde til fulde om at være i afsnittet. Akutteam for depression og angst tilbyder dag til dag behandling alt efter belægning og patientens behov. Patienterne kan blive indlagt med overnatning eller følges på daglig eller ugentligt basis i ambulatoriet. Patienten kan opstarte ny medicinsk behandling, få hjælp til udtrapning eller skift af præparat. Patienten har støttende samtaler med psykoedukation og kan tale med en sygeplejerske døgnet rundt. Patienten stabiliseres mens de venter på et udredningsforløb i et ambulatorium eller en klinik i afsnit Q. Patienten stabiliseres i rolige omgivelser efter en lang indlæggelse på et andet sengeafsnit i afsnit Q. Et typisk patientforløb starter til visitationskonferencen. Visitationskonferencen afholdes alle ugens dage mellem Akutteamet modtager en henvisning i EPJ på en patient, som dagen før er set af en psykolog i Ambulatorium for mani og depression. Psykologen vurderer, at patientens depressive symptomer er forværret, og patienten har udviklet angst. Psykologen har lagt op til en medicinændring og vurdere, at patienten har brug for at blive indlagt til observation, fordi hun ofte har mange bivirkninger af den medicinske behandling. Herefter bliver patientens henvisning accepteret, fordi patienten ikke opfylder nogen af eksklusionskriterierne. Den koordinerende sygeplejerske ringer samme dag patienten op og tilbyder indlæggelse i den efterfølgende dag. Patienten møder op på det aftalte tidspunkt og bliver modtaget af en sygeplejerske, som har en indlæggelsessamtale med patienten. Patienten falder til i afsnittet og har derefter en samtale med en læge, hvor medicinomlægningen iværksættes. Patienten oplever bivirkninger i de første dage og er meget bekymret for dette. Sygeplejerskerne samtaler med patienten en eller to gange dagligt, for at observere bivirkninger og berolige patienten. I disse støttende samtaler arbejdes der kognitivt med patientens angstproblematik. Patienten modtager sovemedicin for at få en god søvnrytme. Efter en uges tid har patienten det væsentlig bedre og er klar til at komme hjem igen. Patienten er en smule bekymret for, om hun vil opleve forværring af symptomer, når han/hun komme hjem. Patienten overgår derfor til akutteamets ambulante funktion og får en tid om to dage til samtale med en sygeplejerske, som hun kender. Patienten har i alt to samtaler i ambulatoriet. Hun afsluttes herfra med henvisning til en samtale hos tilknyttet psykolog i Ambulatoriet for mani og depression. Derved har patienten modtaget en akut indsats i en sårbar periode, og Side 4 af 7

5 patienten er stabiliseret så meget, at hun kan genoptage forløbet hos psykologen i Ambulatorium for mani og depression. Sygeplejemetoder The Tidel model. Safewards-modellen. Sygeplejeprocessen. Retningslinier på E-dok. Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Akutteam for depression og angst er et resultat af en omorganisering i AUH Risskov. Der er ikke sammenlignelig afdelinger andre steder i regionen eller landet, derfor er strukturen for afdelingen er unik. Link til projektbeskrivelse: I lyset af at Akutteam for depression og angst er et projekt og kun lige opstartet den , er der konstant udvikling. Det udfordrer dagligt det faglige personale til at tænke anderledes og prøve ny metoder og måder at behandle patienten med psykiatrisk lidelse. Projektet følges tæt af ledelsen og skal løbende evalueres. I psykiatri i Danmark arbejdes der gennem bruges af safewards-modellen at implementere deeskalering. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud I Akutteam for depression og angst modtager vi op til 3 studerende. Den studerende vil primært være i sengeafsnittet, men med mulighed for følge patientforløbet i vores ambulante enhed. Der vil dagligt være sparring, herunder før-, under- og eftervejledning med sygeplejerskerne i afsnittet. Der vil være en ugentlig følgedag med den kliniske vejleder, hvor den ugentlige vejledningssamtale vil finde sted. Der etableres studiegrupper med studerende fra et andet afsnit, med mulighed for sparring og refleksion. Der er fastlagt et undervisningsprogram for de studerende, som forløber under det kliniske undervisningsforløb, hvor der undervises i specifikke sygdomme og behandlinger. Den studerende skal være i afsnittet 30 timer om ugen primært dagstid men med enkelte vagter. Side 5 af 7

6 Forventninger til den studerende I akutteamet forventer vi, at den studerende forsøger at være en del af det kollegiale fællesskab, som vi har i afsnittet. Vi forventer gensidig respekt for vores forskellighed og måder at løse de daglige udfordringer på. Vi forventer, at den studerende har en undersøgende tilgang for og arbejder på at fremme erfaringsudveksling og vidensdeling. Vi forventer, at den studerende lærer noget og bliver mere bevidst om sin sygeplejeidentitet. Vi forventer, at den studerende tager ansvaret for: - At have læst modulbeskrivelsen for modul 8 og afdelingens generelle kliniske studieplan - At forberede sig til vejledningssamtalerne skriftligt i det omfang der aftales - At Praktikportalen anvendes og udfyldes, da det er en forudsætning for at modtage en kvalificeret vejledning i studieforløbet - At udføre og deltage i seminar og kommunikations øvelser i henhold til de skriftlige vejledninger. Forventninger i forhold til de første to uger: - Torsdag i første uge skal den studerende til en planlægningssamtale, som tager udgangspunkt i den studerendes forventninger til praktikken. Til samtalen skal den studerende have forberedt sig og fremlægge egne læringsforudsætninger samt personlige og faglige forudsætninger. - Torsdag i anden uge skal den studerende fremlægge den individuelle kliniske studieplan for vejlederen, hvorefter den studerende får sparring og feedback på denne. - I tredje uge vil den tilknyttede underviser kommentere yderligere på planen. Den individuelle kliniske studieplan justeres undervejs, så det er muligt for vejleder at følge med i, hvor langt den studerende er nået, og hvad den studerende arbejder med. Den individuelle kliniske studieplan skal indeholde overordnede overvejelser om, hvordan uddannelsesperioden kan tilrettelægges, så målene i perioden kan nås. Det skal beskrives, hvordan der kan arbejdes med målene i forhold til de forskellige uger i studieforløbet. Endvidere skal teori tænkes ind i forhold til ugerne og målene. I planen skal det beskrives, hvilke læringsmuligheder, metoder og undervisningstilbud, der anvendes. Den studerende skal følge sin individuelle kliniske studieplan og kunne argumentere for afvigelser/ ændringer. Side 6 af 7

7 Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Klinisk vejleder: Hanne Thuehøj Pedersen. Tlf Mail. Sygeplejelærer: Lene Lerbech. Tlf Uddannelsesansvarlig sygeplejerske: Lilian Gade Abrahamsen. Tlf / Klinisk vejleder har 4 års erfaring indenfor psykiatri med kendskab til psykose og affektive lidelser. Blev ansat som klinisk vejleder og færdiggjorde uddannelsen i Klinisk vejleder har deltaget i et kompetenceudviklingskursus for sygeplejersker i psykiatrien samt et kursus i kognitiv behandling. Krav vedrørende klinisk pensum Det samlede pensum som klinikken opgiver er mellem sider. Det består af praksis-, udviklingsog forskningsbaseret viden. Den studerende vælger sider selvvalgt pensum med afsæt i nyeste relevant litteratur inden for psykiatrisk sygepleje, og det må ikke være tidligere opgivet litteratur fra pensum. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser I den kliniske undervisningsperiode skal nedenstående studieaktivitet være opfyldt, for at den studerende kan indstilles til den interne kliniske prøve: - deltage aktivt i sygeplejeopgaver beskrevet i uddannelsesstedets generelle kliniske studieplan - udarbejde individuel klinisk studieplan samt følge op på og ajourføre denne - deltage aktivt i andre studieaktiviteter beskrevet i den generelle kliniske studieplan og i den individuelle kliniske studieplan - gennemføre fastlagt studieaktivitet, som retter sig mod kommunikativ aktivitet - gennemføre planlagt studieaktivitet med fokus på modulets tema i form af seminardeltagelse - opgive og få godkendt selvvalgt litteratur, som er indskrevet i Praktikportalen - anvende og ajourføre de relevante elementer i praktik portalen Udarbejdet af: Af Klinisk vejleder i Akutteam for depression og angst i samarbejde med uddannelsesansvarlig på AUH-Risskov den Godkendt af ledelsesansvarlig afdelingssygeplejerske i Akutteam for depression og angst Birgitte Jensen. Godkendt af juli Side 7 af 7