Sammenfatning. FOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER OG HELBREDS- SAMTALER I ALMEN PRAKSIS - en sundhedsøkonomisk analyse af Sundhedsprojekt Ebeltoft
|
|
- Bente Dideriksen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FOREBYGGENDE ELBREDSUNDERSØGELSER OG ELBREDS- SAMTALER I ALMEN PRAKSIS - en sundhedsøkonomisk analyse af Sundhedsprojekt Ebeltoft Sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2006; 6 (6)
2 Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering FOREBYGGENDE ELBREDSUNDERSØGELSER OG ELBREDSSAMTALER I ALMEN PRAKSIS - en sundhedsøkonomisk analyse af Sundhedsprojekt Ebeltoft Sammenfatning Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2006; 6 (6)
3 Forebyggende helbredsundersøgelser og helbredssamtaler i almen praksis En sundhedsøkonomisk analyse af»sundhedsprojekt Ebeltoft«C DSI Institut for Sundhedsvæsen URL: URL: Emneord: Forebyggelse, helbredsundersøgelser, helbredssamtaler, MTV, medicinsk teknologivurdering, sundhedsøkonomi, almen praksis Sprog: Dansk med engelsk resumé Format: pdf Version: 1,0 Versionsdato: juni 2006 Udgivet af: Sundhedsstyrelsen og DSI Institut for Sundhedsvæsen, juni 2006 Design: Sundhedsstyrelsen og 1508 A/S Layout: P. J. Schmidt Grafisk produktion Elektronisk ISBN: (Sundhedsstyrelsen) Elektronisk ISBN: (DSI Institut for Sundhedsvæsen) Elektronisk ISSN: X (Sundhedsstyrelsen) ISSN: (DSI Institut for Sundhedsvæsen) Trykt ISBN: (DSI Institut for Sundhedsvæsen) DSI rapport Denne rapport citeres således: Rasmussen SR, Kilsmark J, venegaard A, Thomsen JL, Engberg M, Lauritzen T, Søgaard J Forebyggende helbredsundersøgelser og helbredssamtaler i almen praksis En sundhedsøkonomisk analyse af»sundhedsprojekt Ebeltoft«København: Sundhedsstyrelsen, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, 2006 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2006; 6(6) Serietitel (Sundhedsstyrelsen): Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter Serieredaktion: Finn Børlum Kristensen, Mogens ørder, Leiv Bakketeig Serieredaktionssekretær: Stig Ejdrup Andersen Serietitel (DSI): DSI Rapport For yderligere oplysninger rettes henvendelse til Sundhedsstyrelsen Center for Evaluering og MTV Islands Brygge København S Tlf cemtv/sst.dk jemmeside: Rapporten kan downloades fra eller fra under publikationer
4 Forord Der kan opnås helbredsgevinster gennem generelle helbredsundersøgelser og -samtaler i almen praksis. Det har»sundhedsprojekt Ebeltoft«dokumenteret i et kontrolleret lodtrækningsforsøg blandt årige mænd og kvinder. Forebyggende helbredsundersøgelser, som de er praktiseret i Ebeltoft, virker, og projektgruppen bag denne rapport kan nu dokumentere, at denne intervention også er omkostningseffektiv, når direkte omkostninger i sundhedsvæsenet og indirekte omkostninger ved kort- og langvarigt arbejdsfravær/ophør grundet sygdom tages i betragtning. Rapportens resultater underbygger forebyggelsens»tommelfingerregel«, at når forebyggelse virker på sundheden, så er det også en sundhedsøkonomisk fornuftig investering. Det koster at gennemføre helbredsundersøgelser og -samtaler i almen praksis, men det tjenes ind ved mindre sygdom og er således samlet set omkostningsneutralt over en 5-6-årig periode. Nærværende rapport kan læses alene, men dens nytte øges, når den læses i sammenhæng med rapporten»forebyggende helbredsundersøgelser og helbredssamtaler i almen praksis. En analyse af patientperspektivet«, som CEMTV netop har udgivet. Denne rapport dokumenterer, at forebyggende helbredsundersøgelser og helbredssamtaler ikke er forbundet med længerevarende forringelse af den enkeltes helbredsopfattelse eller psykisk velbefindende. Tilsammen udgør de to rapporter således et bredt bidrag til beslutningsgrundlaget for en eventuel indførelse af et systematisk tilbud om forebyggende helbredsundersøgelser og helbredssamtaler i almen praksis. Rapporternes resultater falder i tråd med det aktuelle fokus på»aftalt forebyggelseskonsultation«i dette års overenskomst mellem Sygesikringens Forhandlingsudvalg og Praktiserende Lægers Organisation. Rapporten har gennemgået eksternt peer-review og projektgruppen har udfyldt en deklaration af eventuelle konkurrerende interesser. Finn Børlum Kristensen, centerchef Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering Juni 2006 Jes Søgaard, direktør og professor DSI Institut for Sundhedsvæsen Juni 2006 Den følgende sammenfatning er fra rapporten»forebyggende helbredsundersøgelser og helbredssamtaler i almen praksis. En sundhedsøkonomisk analyse af»sundhedsprojekt Ebeltoft««. Rapporten kan læses på under publikationer. erfra kan også nærværende sammenfatning downloades. Forebyggende helbredsundersøgelser og helbredssamtaler i almen praksis 4
5 Sammenfatning Baggrund: Primære forebyggende indsatser rettet mod forhøjet blodtryk, forhøjede kolesterolværdier, rygning, overvægt og for lav fysisk aktivitet er som enkeltstående interventioner blevet anset for at være effektive og i flere lande anbefales forebyggende helbredsundersøgelser til den midaldrende befolkning (1, 2). Det har imidlertid indtil nu været uvist om implementering af forebyggende helbredsundersøgelser og helbredssamtaler i almen praksis i Danmark vil være omkostningseffektive. Danske registre åbner for en unik mulighed for at følge konsekvenserne ved at tilbyde forebyggende helbredsundersøgelser i almen praksis henholdsvis forebyggende helbredsundersøgelser og efterfølgende helbredssamtaler til den almene befolkning. Den sundhedsøkonomiske undersøgelse i denne rapport er baseret på»sundhedsprojekt Ebeltoft«(3), og er således et supplement til den randomiserede, kontrollerede undersøgelse, som belyser effekt og konsekvenser af forebyggende helbredsundersøgelser og samtaler i almen praksis (4-6). Rapporten er udarbejdet i DSI Institut for Sundhedsvæsen i et tæt samarbejde med forskergruppen bag»sundhedsprojekt Ebeltoft«. Projektet er støttet af CEMTVs pulje for MTV-projekter. Formål: At undersøge om det vil være omkostningseffektivt at implementere forebyggende helbredsundersøgelser og -samtaler i Danmark. Metode: Undersøgelsen omfatter en opgørelse af udgifter og omkostninger sat i relation til prædefinerede effektmål for tre randomiserede grupper (to interventionsgrupper (1.006 personer) og en kontrolgruppe (501 personer). Deltagerne i projektet var årige (1. jan. 1991) mænd og kvinder, som var bosiddende i Ebeltoft kommune og tilmeldt en lægepraksis i kommunen. Tilbudet var i henhold til randomiseringen følgende: Gruppe 1 (kontrolgruppe (senere omtalt som spørgeskemagruppen)): Udfyldelse af spørgeskema ved projektstart samt efter et og fem år. Tilbud om en helbredsundersøgelse og en efterfølgende samtale ved projektets afslutning (fem år efter projektets start). Gruppe 2 (interventionsgruppe): Udfyldelse af spørgeskema ved projektstart samt efter et og fem år. Tilbud om en helbredsundersøgelse ved projektstart samt efter et og fem år efterfulgt af et skriftligt svar med sundhedsrådgivning samt opfordring til en efterfølgende almindelig konsultation i tilfælde af mistanke om sygdom eller forhøjede risikofaktorer ved helbredsundersøgelsen f.eks. ved høj eller meget høj risiko for hjertekarsygdom. Tilbud om en efterfølgende behovsbestemt samtale ved projektets afslutning. Gruppe 3 (interventionsgruppe): Udfyldelse af spørgeskema ved projektstart samt efter et og fem år. Tilbud om en helbredsundersøgelse ved projektstart samt et og fem år efter samt en planlagt 45 minutters helbredssamtale efter 1. helbredsundersøgelse. De følgende 4 år var der tilbud om helbredssamtaler af 30 min varighed, hvis deltageren selv fandt behov for det. elbredsundersøgelserne omfattede foruden en vurdering af risikoen for hjertekarsygdom: Synsprøve, høreprøve, konditest, lungefunktionsundersøgelse, vurdering af leverfunktion, nyrefunktion og undersøgelse for diabetes. Gruppe 2 og 3 fik skriftlige svar fra egen læge i samme udformning med forklaring af de enkelte undersøgelser og bemærkning om, hvilke sundhedsfremmende tiltag den enkelte kunne gøre på baggrund af prøverne. Svaret indeholdt også pjecer fra jerteforeningen vedrørende livsstil. Ved mistanke om sygdom eller forhøjede risikofaktorer ved helbredsundersøgelsen blev deltagerne i gruppe 2 også opfordret til at søge egen læge. Alle beregninger i nærværende sundhedsøkonomiske omkostningseffektivitetsanalyse er baseret på data på individniveau, og analysen er gennemført som en»intention to treat«analyse 1. Undersøgel- 1 vilket betyder, at de beregnede omkostninger er opgjort for alle personer i de respektive randomiseringsgrupper, og de gennemsnitlige omkostninger er beregnet på basis af antallet af randomiserede personer i en given randomiseringsgruppe. Ændringerne i effekter er baseret på de personer, som deltog i helbredsundersøgelserne i både 1991/1992 og 1996/1997. De forventede leveår ved studiestart for deltagerne i kontrolgruppen er baseret på køns- og aldersspecifikke gennemsnitlige værdier for den samlede interventionsgruppe (gruppe 2πgruppe 3). Forebyggende helbredsundersøgelser og helbredssamtaler i almen praksis 5
6 sen omfatter en opgørelse af følgende udgifter og omkostninger, som alle er beskrevet nærmere i rapportens metodeafsnit: Projektets implementerings- og interventionsomkostninger Direkte omkostninger i sundhedsvæsenet i form af omkostninger ved sygehuskontakter (somatisk og psykiatrisk) og kontakter i den primære sundhedssektor Omkostninger ved kort- og langvarigt arbejdsophør grundet sygdom Udgifter ved sygefravær og sociale pensioner Undersøgelsen omfatter derudover to effektmål, som ligeledes er beskrevet nærmere i rapportens metodeafsnit: Vundne leveår Antal dødsfald Fokus er rettet på effektmålet vundne leveår, idet der ikke er fundet signifikante forskelle i antallet af dødsfald efter seks års opfølgning. Det skal imidlertid bemærkes, at»sundhedsprojekt Ebeltoft«ikke har været dimensioneret til at finde en signifikant forskel på effektmålet dødsfald efter seks år. Opgørelsesperioden for de afledte udgifter og omkostninger har omfattet en periode på seks år; fra 17. november 1991 til 31. december Det tilstræbtes, at de enkelte projektdeltagere fik foretaget helbredsundersøgelse fem år efter deres første helbredsundersøgelse, og opgørelsesperioden for de beregnede ændringer i effekt er baseret på to helbredsundersøgelser i 1991/1992 henholdsvis i 1996/1997. De statistiske tests og sammenligninger af omkostninger og effekter har været koncentreret om at foretage følgende sammenligninger mellem grupperne: Tilbudet til deltagerne i gruppe 2 vs. tilbudet til deltagerne i gruppe 1 (gruppen med helbredsundersøgelser vs. spørgeskemagruppen) Tilbudet til deltagerne i gruppe 3 vs. tilbudet til deltagerne i gruppe 1 (gruppen med helbredsundersøgelser og -samtaler vs. spørgeskemagruppen) Det samlede tilbud til deltagerne i gruppe 2 og 3 vs. tilbudet til deltagerne i gruppe 1 (gruppen med helbredsundersøgelser og gruppen med helbredsundersøgelser og -samtaler vs. spørgeskemagruppen) Tilbudet til deltagerne i gruppe 3 vs. tilbudet til deltagerne i gruppe 2 (gruppen med helbredsundersøgelser og -samtaler vs. gruppen med helbredsundersøgelser) Tilbudet til deltagerne i gruppe 1 (spørgeskemagruppen) er det, som kommer tættest på den nuværende praksis i almen praksis, hvor der ikke foretages systematiske helbredssundersøgelser og -samtaler. Det valgte signifikansniveau for de statistiske tests er 5%. Resultater: Alle udgifter og omkostninger præsenteres som henholdsvis gennemsnitlige udgifter og omkostninger pr. randomiseret person for en 6-årig periode, og de er opgjort i 1997-priser og diskonteret med 3% årligt. Effektmålet vundne leveår præsenteres som gennemsnitlige ændringer i vundne leveår pr. deltager med helbredsoplysninger, opgjort over en 5-årig periode og diskonteret med 3% årligt. For mænd og kvinder samlet set er både tilbudet om helbredsundersøgelser og -samtaler (gruppe 3) og tilbudet om helbredsundersøgelser (gruppe 2) dominant i økonomisk forstand i forhold til tilbudet til spørgeskemagruppen (gruppe 1). Det betyder, at effekten af helbredsundersøgelser og -samtaler (gruppe 3) og helbredsundersøgelser (gruppe 2) er signifikant bedre end effekten for spørgeskemagruppen (gruppe 1), uden at der er fundet signifikante forskelle i henholdsvis de direkte Forebyggende helbredsundersøgelser og helbredssamtaler i almen praksis 6
7 omkostninger, de totale udgifter og de totale omkostninger 2. Imidlertid er effekten af tilbudet om helbredsundersøgelser og -samtaler (gruppe 3) signifikant bedre end effekten af tilbudet om helbredsundersøgelser (gruppe 2), uden at der er signifikante forskelle i udgifter og omkostninger. Personer som får tilbud om helbredsundersøgelser og -samtaler (gruppe 3) vinder 0,30 leveår versus 0,16 leveår for personer i spørgeskemagruppen (gruppe 1) og 0,24 leveår for de, som alene får tilbudt helbredsundersøgelser (gruppe 2). De gennemsnitlige direkte omkostninger i sundhedsvæsenet beløber sig til kr. pr. person for de, som får tilbudt helbredsundersøgelser og -samtaler og til kr. pr. person for de, som kun får tilbudt helbredsundersøgelser versus kr. pr. person 3 for deltagerne i spørgeskemagruppen forskellene til spørgeskemagruppen er dog ikke signifikante. Når opgørelserne beregnes kønsspecifikt fremgår det, at for mændene er både effekten af helbredsundersøgelser og -samtaler (gruppe 3) og helbredsundersøgelser (gruppe 2) signifikant bedre end effekten af tilbudet til mændene i spørgeskemagruppen (gruppe 1), uden at der er fundet signifikante forskelle i henholdsvis de direkte omkostninger, de totale udgifter og de totale omkostninger. For kvinderne er effekten af helbredsundersøgelser og -samtaler (gruppe 3) signifikant bedre end effekten af tilbudet til kvinderne i spørgeskemagruppen (gruppe 1), uden at der kan påvises signifikante forskelle i såvel de direkte omkostninger, som de totale udgifter og de totale omkostninger. Der er foretaget følsomhedsanalyser i forhold til betydningen af 1) ændringer i henholdsvis antal vundne leveår, 2) antagelser om udgifter og omkostninger ved sygefravær i 1991 og 1992 og 3) forskellige diskonteringsrater; ingen diskontering og 5% årligt. På baggrund af de to første følsomhedsanalyser fremgår det, at hovedresultaterne generelt ikke er særlig følsomme over for de foretagne ændringer. Når der ændres i forudsætningerne for beregningerne af vundne leveår er tilbudet om helbredsundersøgelser og -samtaler fortsat ikke signifikant dyrere end tilbudet til spørgeskemagruppen. Inddragelse af antagelser om sygefravær i perioden 17. november 1991 til 31. december 1992 mindsker de totale udgifts- og omkostningsbesparelser. Ændringer i diskonteringsraterne har heller ingen indflydelse på hovedresultatet, det har alene konsekvenser for størrelsesordenen af udgifter og omkostninger. De udiskonterede udgifter og omkostninger er størst, og mindst er de udgifter og omkostninger, som er diskonteret med 5% årligt. Systematiske tilbud til den midaldrende befolkning om forebyggende helbredsundersøgelser og samtaler må således anses for at være omkostningsneutrale. Til sammenligning koster eksempelvis de billigste screeningsprogrammer for livmoderhalskræft (7) og tyktarmskræft (8, 9) ca kr. og kr. pr. vundet leveår for en 36-årig periode og diskonteret med 5% årligt, men disse omkostninger omfatter alene direkte omkostninger til drift af selve screeningsprogrammet. Konklusion: Tilbudet om helbredsundersøgelser og -samtaler til årige mænd og kvinder i almen praksis er i økonomisk forstand dominant i forhold til tilbudet til spørgeskemagruppen. Det betyder, at der er signifikant bedre effekt, opgjort over en 5-årig periode, for interventionsgruppen, som får tilbudt helbredsundersøgelser og -samtaler i forhold til spørgeskemagruppen (kontrolgruppen) i form af flere vundne leveår. Samtidig er tilbudet om helbredsundersøgelser og -samtaler til interventionsgruppen ikke signifikant dyrere, opgjort over en 6-årig periode end tilbudet til spørgeskemagruppen. Resultatet skal dog tages med et vist forbehold, idet opgørelsen af vundne leveår er baseret på en antagelse om en livslang effekt af interventionen, hvilket formentlig betyder, at levetidsgevinsten må anses for at være overvurderet. Til gengæld er de beregnede omkostninger kun opgjort for en 6-årig periode, hvorved det forventede fremtidige mindre forbrug i interventionsgruppen ikke er medregnet. 2 Dvs. i opgørelserne af de direkte omkostninger i sundhedsvæsenet, de totale udgifter (de direkte omkostninger i sundhedsvæsenetπudgifter til sygedagpenge og social pension) og de totale omkostninger (de direkte omkostninger i sundhedsvæsenetπomkostninger ved kort- og langvarigt arbejdsophør grundet sygdom). 3 Til de direkte omkostninger i sundhedsvæsenet kan der lægges de implementerings- og interventionsomkostninger, som ikke allerede er indregnet i de aftalte takster med Sygesikringen (brug af lokaler, rengøring, forbrugsartikler etc.) på henholdsvis 630 kr. og 310 kr. pr. person for deltagere i randomiseringsgrupperne 3 og 2. Forebyggende helbredsundersøgelser og helbredssamtaler i almen praksis 7
FOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER OG HELBREDSSAMTALER I ALMEN PRAKSIS - en analyse af patientperspektivet Sammenfatning
FOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER OG HELBREDSSAMTALER I ALMEN PRAKSIS - en analyse af patientperspektivet Sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2006; 6 (7) Center for Evaluering
Læs mereRygestop i almen praksis Kursus, internetbaseret program eller samtale
Rygestop i almen praksis Kursus, internetbaseret program eller samtale en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2009 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2009; 9(2) Rygestop i almen praksis
Læs mereVÆSKEBASERET TEKNIK OG UDSTRYGNINGSTEKNIK ANVENDT TIL SCREENING FOR LIVMODERHALSKRÆFT I DANMARK
VÆSKEBASERET TEKNIK OG UDSTRYGNINGSTEKNIK ANVENDT TIL SCREENING FOR LIVMODERALSKRÆFT I DANMARK En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2005 Medicinsk Teknologivurdering 2005; 7 (3) Center for Evaluering
Læs mereAMBULANT OPERATION FOR NEDSYNKNING I SKEDEN
AMBULANT OPERATION FOR NEDSYNKNING I SKEDEN En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2006; 6 (8) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering
Læs mereDET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning
DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2005 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2005; 5 (7) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering
Læs mereSMERTESKOLE - EN MEDICINSK TEKNOLOGIVURDERING Sammenfatning
SMERTESKOLE - EN MEDICINSK TEKNOLOGIVURDERING Sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2006; 6 (3) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering SMERTESKOLE - EN MEDICINSK
Læs mereDIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF OBSTRUKTIV SØVNAPNØ
DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF OBSTRUKTIV SØVNAPNØ En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2006; 6 (5) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering
Læs mereopfølgende sygeplejebesøg efter afsluttet behandling i tværfagligt smertecenter - en medicinsk teknologivurdering
opfølgende sygeplejebesøg efter afsluttet behandling i tværfagligt smertecenter - en medicinsk teknologivurdering 2007 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2007; 7(5) Enhed for Medicinsk Teknologivurdering
Læs mereHJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering
HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering Evidens fra litteraturen og DANREHAB-forsøget - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2006; 6(10) Center for Evaluering og
Læs mereSØVNDYBDEMONITORERING en medicinsk teknologivurdering sammenfatning
SØVNDYBDEMONITORERING en medicinsk teknologivurdering sammenfatning 2007 Medicinsk Teknologivurdering 2007; 7(2) Enhed for Medicinsk Teknologivurdering SØVNDYBDEMONITORERING en medicinsk teknologivurdering
Læs mereMEDICINSK VERSUS KIRURGISK 1. TRIMESTER ABORT En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning
MEDICINSK VERSUS KIRURGISK 1. TRIMESTER ABORT En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2005 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2005; 5 (6) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering
Læs mereTYKTARMSUNDERSØGELSE MED CT-KOLOGRAFI En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning
TYKTARMSUNDERSØGELSE MED CT-KOLOGRAFI En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2005 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2005; 5 (3) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering
Læs mereALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2)
ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering ALKOHOLBEHANDLING - en medicinsk teknologivurdering
Læs mereTidlig diagnostik og behandling af approksimal caries i mælketandsættet en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning
Tidlig diagnostik og behandling af approksimal caries i mælketandsættet en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2008 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2008; 8(4) Tidlig diagnostik og behandling
Læs merePostoperativ smertebehandling i hjemmet med en elastomerisk pumpe en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning
Postoperativ smertebehandling i hjemmet med en elastomerisk pumpe en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2008 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2008; 8(2) Postoperativ smertebehandling
Læs mereSTUEGANG - EN MEDICINSK TEKNOLOGIVUR- DERING MED FOKUS PÅ VIDENSPRODUKTION Sammenfatning
STUEGANG - EN MEDICINSK TEKNOLOGIVUR- DERING MED FOKUS PÅ VIDENSPRODUKTION Sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2006; 6 (1) DSI Rapport 2006.02 Center for Evaluering og Medicinsk
Læs mere3.7 Bornholms Regionskommune
3.7 Bornholms Regionskommune På grund af Bornholms særlige geografiske forhold, indgår Bornholms Regionskommune ikke i ét af de fire planlægningsområder i Region Hovedstaden. I denne rapport beskrives
Læs mereElektronisk patientjournal til osteoporose-ambulatorium - en medicinsk teknologivurdering
Elektronisk patientjournal til osteoporose-ambulatorium - en medicinsk teknologivurdering 2008 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2008; 8(1). Medicinsk Teknologivurdering Elektronisk patientjournal
Læs mereMonitorering af dødeligheden blandt mennesker med en sindslidelse i Region Syddanmark Resumé af rapport for 2012-2013
Monitorering af dødeligheden blandt mennesker med en sindslidelse i Syddanmark Resumé af rapport for 2012-2013 Baggrund Denne rapport beskriver dødeligheden blandt mennesker med psykiatrisk sygdom i Syddanmark
Læs mereSundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning
Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2009 Medicinsk Teknologivurdering 2009; 11(1) Sundhedsøkonomisk
Læs mereXXXXX. SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune
XXXXX SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune.
Læs mereSocial ulighed i indlæggelser
Social ulighed i indlæggelser Michael Davidsen Mette Bjerrum Koch Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, oktober 2013 UDARBEJDET FOR SUNDHEDSSTYRELSEN 2 3 Sammenfatning I nærværende
Læs mereKlare tal om effektiviteten i vandsektoren Partner Martin H. Thelle 22. januar 2014
Klare tal om effektiviteten i vandsektoren Partner Martin H. Thelle 22. januar 2014 Den 30. september 2013 offentliggjorde Foreningen af Vandværker i Danmark (FVD) rapporten Forbrugerejede vandværker og
Læs mereNotat: Forlist, men ikke fortabt
1 Notat: Forlist, men ikke fortabt Tænketanken DEA sætter i denne analyse fokus på de unge på kanten. Det handler om de unge, som af forskellige årsager aldrig rigtig får fat i hverken uddannelse eller
Læs mereKontakter til praktiserende læger under Sygesikringen 2003
Kontakter til praktiserende læger under Sygesikringen 23 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 25 : 2 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 23 København S. Telefon: 7222 74 Telefax:
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2015 PLEJEBOLIG ØRESTAD PLEJECENTER
BRUGERUNDERSØGELSE PLEJEBOLIG ØRESTAD PLEJECENTER Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Brugerundersøgelse : Plejebolig 1 Brugerundersøgelse Plejebolig Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinion P/S og Afdeling
Læs mereScreening for tarmkræft
Screening for tarmkræft deltagelsesprocentens betydning En medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2008 Medicinsk Teknologivurdering 2008; 10(1) Medicinsk Teknologivurdering Screening for tarmkræft
Læs mereStil krav til din udvikling. - og få mere ud af samtalen med din leder. Anbefalinger og inspiration til faglige repræsentanter
Stil krav til din udvikling - og få mere ud af samtalen med din leder Anbefalinger og inspiration til faglige repræsentanter Sæt udviklingssamtalen og udviklingsplanen på dagsordenen Når medarbejderen
Læs mereRegion Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Sønderjylland
Region Syddanmark Sygefravær 2012 Sygehus Sønderjylland 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Måltal 3 Sygefraværet fordelt på sygehusene 4 Sygefraværet fordelt på varighed 4 Sygefravær fordelt på faggrupper
Læs mereNye tal fra Sundhedsstyrelsen. Kontakter til praktiserende læger under Sygesikringen 1990-2002 2003:10
Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Kontakter til praktiserende læger under Sygesikringen 1990-2002 2003:10 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:
Læs mereMerudgifter og mindreindtægter anføres uden fortegn. Mindreudgifter og merindtægter anføres med negativt fortegn. Alle beløb er vist i 1.000 kr.
for Ruderdal Kommune af lov- og cirkulæreprogrammet på Socialog Sundhedsudvalgets område. Ældreområdet, Borgerservice samt Psykiatri og Handicap har i samarbejde med Økonomi vurderet det lov- og cirkulæreprogram,
Læs mereKapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).
Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,
Læs mereVersion 1.5 september 2013 / hlk & lbl
Version 1.5 september 2013 / hlk & lbl Beskrivelse af rammer for projekt: Tidlig opsporing og forebyggelse (TOF) Et forsknings- og samarbejdsprojekt i syddanmark med fokus på at skabe sunde vaner og opspore
Læs mereKAPSELENDOSKOPI VED DIAGNOSTIK I TYNDTARMEN en medicinsk teknologivurdering sammenfatning
KAPSELENDOSKOPI VED DIAGNOSTIK I TYNDTARMEN en medicinsk teknologivurdering sammenfatning 2007 Medicinsk Teknologivurdering 2007; 7(1) Enhed for Medicinsk Teknologivurdering KAPSELENDOSKOPI VED DIAGNOSTIK
Læs mereKønsmainstreaming af FOA og KL s Socialog sundhedsoverenskomst kvantitativ del
Kønsmainstreaming af FOA og KL s Socialog sundhedsoverenskomst kvantitativ del Mona Larsen, SFI September 2015 1 1. Indledning I henhold til ligestillingslovgivningen skal kommunerne indarbejde ligestilling
Læs mere2013 mere bevægelse i de kommunale skatteprocenter
2013 mere bevægelse i de kommunale skatteprocenter Nyt kapitel Resumé I 2013 var der mere bevægelse i de kommunale skatter end i de foregående år. 13 kommuner valgte at sætte skatten op, mens 11 satte
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen
FOA Kampagne og Analyse 28. februar 2011 Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA undersøgte i januar 2011 medlemmernes oplevelser med mobning på arbejdspladsen. Undersøgelsen belyser,
Læs mereKommuneplantillæg 1. til Kommuneplan 2013-2025 - Klimatilpasningsplan
Kommuneplantillæg 1 til Kommuneplan 2013-2025 - Klimatilpasningsplan Kommuneplantillæg 1 Hørsholm Kommune Indholdsfortegnelse Redegørelse... 3 Baggrund og forudsætninger... 3 Klimaændringer... 3 Risikobilledet...
Læs mereStatusrapport 2015. Kontrolgruppen. Vi er optaget af, at ydelser udbetales på korrekt grundlag.
Statusrapport 2015 Kontrolgruppen Vi er optaget af, at ydelser udbetales på korrekt grundlag. 1 Indholdsfortegnelse 1. Forord s. 3 2. Sammenfatning s. 3 Kontroltrin 3 3. Indsatser i 2015 s. 5 Kontroltrin
Læs mereRegion Syddanmark. Sygefravær 2012 Sydvestjysk Sygehus
Region Syddanmark Sygefravær 2012 Sydvestjysk Sygehus 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Måltal 3 Sygefraværet fordelt på sygehusene 4 Sygefraværet fordelt på varighed 4 Sygefravær fordelt på faggrupper
Læs mereBØRN OG UNGE Notat November 2009. Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009
BØRN OG UNGE Notat November 2009 Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009 I Furesø Kommune tilbydes alle forældre til 3-årige en sprogvurdering af deres barn. Tilbuddet om sprogvurdering gives
Læs mereBRUG OG DIAGNOSTISK KVALITET AF KLINISK MAMMOGRAFI I DANMARK en medicinsk teknologivurdering sammenfatning
BRUG OG DIAGNOSTISK KVALITET AF KLINISK MAMMOGRAFI I DANMARK en medicinsk teknologivurdering sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2006; 6(12) Center for Evaluering og Medicinsk
Læs mere3.3 Planlægningsområde Nord
3.3 Planlægningsområde Nord I planlægningsområde Nord indgår kommunerne Allerød, Fredensborg, Frederikssund, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød og Hørsholm og hospitalerne Frederikssund, Helsingør
Læs mereFLERE FØRTIDSPENSIONISTER I JOB
September 2007 FLERE FØRTIDSPENSIONISTER I JOB Undersøgelse og anbefalinger vedr. den lokale indsats Pixiversion af rapport Præsentation af undersøgelsen Målsætningen for regeringens handicapstrategi er,
Læs mereLivsstilscafe Brevforslag
LIVSSTILSCAFE BREVFORSLAG Deltager Henviser Egen læge Livsstilscafe Brevforslag Deltagerbrev 1 Afklarende samtale Invitation til samtale Afklarende samtale i Deltagerbrev 2 Kursusstart Kursusindkaldelse
Læs mereVejledning til ledelsestilsyn
Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.
Læs mereKonsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut
N O T A T Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut Direkte adgang til fysioterapi uden en henvisning fra patientens praktiserende læge kræver en ændring i både overenskomsten med Danske Fysioterapeuter
Læs mereDialogbaseret aftale mellem. Sundhedsplejen v/karen Stenstrup og Børn & Unge, Familie & Rådgivning v/mette Andreassen
Dialogbaseret aftale mellem Sundhedsplejen v/karen Stenstrup og Børn & Unge, Familie & Rådgivning v/mette Andreassen 2016 1 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der
Læs mereReagér på bivirkninger
Reagér på bivirkninger - Og hjælp med at gøre medicin mere sikker for alle Vejledning til PowerPoint-præsentation om bivirkninger 2 Indhold 1. Indledning 2. Introduktion til slides 3. Opfølgning på undervisning
Læs mereStøtte fra kommune i.h.t. 18 i lov om social service. Driftsoverenskomst eller -aftale med kommune/region
Ansøgning Projektets/aktivitetens titel Kommune Vælg venligst fra listen. Ansøger type Navn og e-mail adresse på tilskudsansvarlig Organisationens navn og CVR-nummer Her anføres den ansøgende organisations
Læs mere1RWDWRP. $QWDOVNnQHRJIOHNVMRE XJHXJH &HQWHUIRU /LJHEHKDQGOLQJDI+DQGLFDSSHGH $XJXVW
1RWDWRP $QWDOVNnQHRJIOHNVMRE XJHXJH &HQWHUIRU /LJHEHKDQGOLQJDI+DQGLFDSSHGH $XJXVW Kolofon Notatet er udarbejdet af Center for Ligebehandling af Handicappede Notatet kan rekvireres ved henvendelse til Center
Læs merePatienters oplevelser af akutbetjeningen hos deres praktiserende læge - telefonsurvey blandt 1.295 patienter i Region Hovedstaden
Patienters oplevelser af akutbetjeningen hos deres praktiserende læge - telefonsurvey blandt 1.295 patienter i Region Hovedstaden Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Region Hovedstaden
Læs mereSundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade 6 1057 København K 04-06-2016. Sagsbehandlingstider i patientklagesystemet
Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade 6 1057 København K Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07 17 www.ombudsmanden.dk post@ombudsmanden.dk Personlig henvendelse:
Læs mereMedicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (1)
PATIENTERS OG SUNDHEDSPROFESSIONELLES OPLEVELSER AF BEHANDLING OG PLEJE - EN ANALYSE BASERET PÅ PATIENTER BEHANDLET FOR TYK- OG ENDETARMSKRÆFT En sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8
Læs mereFaktanotat: Beregning af samfundsøkonomisk afkast af investeringer i Væksthusene. 1. Indledning
Faktanotat: Beregning af samfundsøkonomisk afkast af investeringer i Væksthusene 1. Indledning Dette notat beskriver metode, antagelser og beregningsgrundlag, som ligger til grund for beregningen af det
Læs mereVed aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...
Læs mereRØNTGENUNDERSØGELSE AF LÆNDERYGGEN HOS ÅRIGE HENVIST FRA PRIMÆRSEKTOR
en medicinsk teknologivurdering sammenfatning Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8(4) 2006 RØNTGENUNDERSØGELSE AF LÆNDERYGGEN OS 20-49-ÅRIGE ENVIST FRA PRIMÆRSEKTOR Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering
Læs mereTilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
September 2014 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet gennemført af Epinion for DeFacto i juni 2014. Der er 1.058,
Læs mereForord p. 2. Efteruddannelse p. 12. Brobygning, introduktionsforløb og GFU p. 12
Skolen i tal 2015 Indholdsfortegnelse Forord p. 2 Optag på uddannelserne o Grundforløb 1 p. 3 o Grundforløb 2 SOSU p. 4 o Grundforløb 2 PAU p. 5 o Social- og sundhedshjælper SSH p. 6 o Social- og sundhedsassistent
Læs mereFAMILIE OG EVIDENS CENTER DANMARK EVIDENS - INTELLIGENT STYRING AF BØRN OG UNGEOMRÅDET VIA VIDEN, DER VIRKER
FAMILIE OG EVIDENS CENTER DANMARK EVIDENS - INTELLIGENT STYRING AF BØRN OG UNGEOMRÅDET VIA VIDEN, DER VIRKER EVIDENS - INTELLIGENT STYRING AF BØRN OG UNGEOMRÅDET VIA VIDEN, DER VIRKER Demings opfordring
Læs mereLæsevejledning til resultater på regionsplan
Læsevejledning til resultater på regionsplan Indhold 1. Overblik... 2 2. Sammenligninger... 2 3. Hvad viser figuren?... 3 4. Hvad viser tabellerne?... 5 5. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne...
Læs mereScreening af borgeren (til sundhedsrådgivere)
Screening af borgeren (til sundhedsrådgivere) Spørgsmål til sundhedsrådgiveren Denne del af spørgeskemaet besvares af sundhedsrådgiveren 1. Skriv dato for gennemførelse af spørgeskemaet 2. Hvad er dit
Læs mereScreening af gravide indvandrere for hæmoglobinopati en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning
Screening af gravide indvandrere for hæmoglobinopati en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2009 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2009; 9(3) Screening af gravide indvandrere for hæmoglobinopati
Læs mereBOLIGØKONOMISK VIDENCENTER
BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER AUGUST 2013 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 2 2 Tabeloversigt... 2 3 Figuroversigt... 3 4 Sammenfatning... 4 5 Undersøgelsen
Læs mereI det tilrettede økonomiprotokollat er opgørelse af rammen for henholdsvis henvisningsårsag 1-9 samt 10-11 beskrevet.
REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-Nyt Praksis nr. 036-12 Revideret økonomiprotokollat for Overenskomst om psykologhjælp
Læs mereIndstillingen om ansøgningen til Forsyningssekretariatet indeholder beslutning om:
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Læsevejledning Indstillingen om ansøgningen til Forsyningssekretariatet indeholder beslutning om: at sende ansøgningen til Forsyningssekretariatet
Læs mereCOMPUTER-ASSISTERET KIRURGI VED KNÆOPERATIONER
COMPUTER-ASSISTERET KIRURGI VED KNÆOPERATIONER En medicinsk teknologivurdering sammenfatning 2007 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2007; 7 (7) Medicinsk Teknologivurdering Computer-assisteret
Læs mereBrugerundersøgelse af Århus Billedskole
Brugerundersøgelse af Århus Billedskole Kulturforvaltningen Sommeren 2007 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Metode... 4 Besvarelse fra børn der har benyttet Århus Billedskoles fritidstilbud:... 5
Læs mereLederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar
Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar Undersøgelse om lederes og medarbejderes vurdering af, hvem der har ansvaret for samarbejdskultur, medarbejdernes efteruddannelse, arbejdsopgavernes løsning
Læs mereTil samtlige kommuner, jobcentre, arbejdsløshedskasser, Beskæftigelsesankenævn og Ankestyrelsens beskæftigelsesudvalg
Til samtlige kommuner, jobcentre, arbejdsløshedskasser, Beskæftigelsesankenævn og Ankestyrelsens beskæftigelsesudvalg Skrivelse om ny bekendtgørelse om kommunernes ret til refusion af udgifterne til kontant-
Læs mereMONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN
MAJ, 2015 MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN Årsopgørelse 2014 MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN Årsopgørelse 2014 Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere teksten i publikationen, hvis du tydeligt
Læs mereHvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010
Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010 Adjunkt Peter Lund Kristensen Baggrund v Januar 2009: Aftale mellem KL, Danske Regioner, Ministeriet for Sundhed og
Læs mere15. december 2014 RLI STATISTISK ANALYSE AF BESTANDSDØDELIGHEDEN I LÆGERNES PENSIONSKASSE Denne rapport indeholder en analyse af bestandsdødeligheden i Lægernes Pensionskasse. Det undersøges om dødeligheden
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Østerby Skole
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33
Læs merePrivatansatte mænd bliver desuden noget hurtigere chef end kvinderne og forholdsvis flere ender i en chefstilling.
Sammenligning af privatansatte kvinder og mænds løn Privatansatte kvindelige djøfere i stillinger uden ledelsesansvar har en løn der udgør ca. 96 procent af den løn deres mandlige kolleger får. I sammenligningen
Læs mereFAST TILKNYTTEDE LÆGER PÅ PLEJECENTRE
FAST TILKNYTTEDE LÆGER PÅ PLEJECENTRE Formålet med ordningen har været at undersøge, om en fast tilknyttet læge på et plejecenter kan skabe bedre kvalitet for den ældre. 1 Dokumenteret effekt af ordningen
Læs mereLUP læsevejledning til regionsrapporter
Indhold 1. Overblik... 2 2. Sammenligninger... 2 3. Hvad viser figuren?... 3 4. Hvad viser tabellerne?... 5 5. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne... 6 Øvrigt materiale Baggrund og metode for
Læs mereFor frie grundskoler, der modtager statstilskud, efterskoler, hus- og
Til frie grundskoler, der modtager statstilskud, efterskoler, husholdningsskoler, håndarbejdsskoler, private gymnasier, studenterkurser og hf-kurser samt produktionsskoler Lov- og Kommunikationsafdelingen
Læs mereTrivsel 2016 Region Nordjylland. Besvarelse: 80 %
Trivsel 2016 Besvarelse: 80 % Forord Kære ansatte i Med trivselsundersøgelsen Trivsel 2016 ønsker vi at få et samlet billede af det oplevede psykiske arbejdsmiljø i. Trivslen er et vigtigt parameter, som
Læs mereDanske Mediers Arbejdsgiverforening. Orientering nr. 65/2007. Løn- og arbejdsforhold. 23. november 2007
Danske Mediers Arbejdsgiverforening Orientering nr. 65/2007 Løn- og arbejdsforhold 23. november 2007 Oversigt over fritvalgskontoordninger og særlig opsparing Et af resultaterne af overenskomstforhandlingerne
Læs mereUdenrigsøkonomisk analyse: Globale handelsstrømme mod 2020. Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 24.
Udenrigsøkonomisk analyse: Globale handelsstrømme mod 2020 Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 24. september 2015 Sammenfatning: Global vækst mod 2020: Det forventes, at den globale økonomiske
Læs mereHelbred og sygefravær
8. juli 2016 Helbred og sygefravær Langt størstedelen af FOAs medlemmer vurderer, at deres helbred er godt eller nogenlunde godt. Til gengæld forventer hvert femte medlem ikke at kunne arbejde, til de
Læs mereBilag 2. Indstilling om: Handlingsplan for ungdomsboliger, udmøntning af budget 2014-2017
Ungdomsboliganalyse prognose for antal Opdatering af prognose i ungdomsboliganalysen 2013 vedrørende antal ved uddannelsesinstitutionerne i Aarhus. Uddannelsesinstitutionernes skøn vedr. bestand Siden
Læs mereRegion Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Lillebælt
Region Syddanmark Sygefravær 2012 Sygehus Lillebælt 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Måltal 3 Sygefraværet fordelt på sygehusene 4 Sygefraværet fordelt på varighed 4 Sygefravær fordelt på faggrupper
Læs mereBoligejere er forberedte på rentestigninger
Analyse: S339 - D20554 21. januar 2011 Boligejere er forberedte på rentestigninger Cirka en halv million boligejere har fået en rekordlav rente på deres rentetilpasningslån i november og december 2010.
Læs mereSamfundsøkonomiske konsekvenser af heroinbehandlingen
Stofmisbrug 2016, Vejle, Munkebjerg Hotel, d. 9. marts 2016 Samfundsøkonomiske konsekvenser af heroinbehandlingen Lone Bilde, senior projektleder, KORA Cost-effectiveness analyse af lægeordineret heroinbehandling;
Læs mere(inkl. optagelseskrav til diplomingeniørstudierne på Aarhus Universitet)
juni 2016/mrl Lokal studieordning for adgangskursus og suppleringskursus, Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet (inkl. optagelseskrav til diplomingeniørstudierne på Aarhus Universitet) Gældende fra august
Læs mereTidlig opsporing af type 2 diabetes i almen praksis. Delrapport 1 under OTAP-projektet 2010-2012
Tidlig opsporing af type 2 diabetes i almen praksis Delrapport 1 under OTAP-projektet 2010-2012 Maj 2012 Forord Denne delrapport om den praktiserende læges rolle som tovholder udgør den første af tre udgivelser
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen
FOA Kampagne og Analyse 3. oktober 2012 Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA har undersøgt medlemmernes oplevelse af mobning på arbejdspladsen i april og juni 2012. Dette notat belyser,
Læs mereKommissorium ny sammenhængende børnepolitik
Norddjurs Kommune 19. januar 2012 Forslag Kommissorium ny sammenhængende børnepolitik Baggrund Den 1. januar 2006 trådte anbringelsesreformen på børne- og ungeområdet i kraft. Sigtet med reformen er at
Læs mereMARTS 2011 REVISION AF CYKELTRAFIK- ARBEJDET 1990 2009
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 5. maj 2011 FLC flc@vd.dk 7244 3197 MARTS 2011 REVISION AF CYKELTRAFIK- ARBEJDET 1990 2009 Opgørelser baseret på de seneste Transportvane Undersøgelser 1 (TU) indikerer,
Læs merebrugerundersøgelse 2015 RAPPORT BAG UNDERSØGELSE BLANDT FLYGTNINGE OG INDVANDRERE I FRIVILLIGNETS TILBUD
brugerundersøgelse 2015 RAPPORT BAG UNDERSØGELSE BLANDT FLYGTNINGE OG INDVANDRERE I FRIVILLIGNETS TILBUD www.frivillignet.dk kolofon Rapporten er udgivet af Frivillignet, Dansk Flygtningehjælp. Rapporten
Læs mereStrategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016
Strategi flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 2 Flere unge skal have en uddannelse Indledning Virksomhedernes krav til medarbejdernes kvalifikationer stiger og antallet af stillinger, som kan udføres
Læs mereEffektive interventioner med fokus på forbedring af mænds sundhed. Af Anna Bachmann Boje & Christina Stentoft Hoxer
+ Effektive interventioner med fokus på forbedring af mænds sundhed Af Anna Bachmann Boje & Christina Stentoft Hoxer + Formål Med udgangspunkt i artiklen What works with men? A systematic review of health
Læs mereTrivselsmåling på EUD, 2015
Trivselsmåling på EUD, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i seks indikatorer: Egen indsats og motivation, Læringsmiljø, Velbefindende, Fysiske rammer, Egne evner og Praktik, samt en samlet indikator Generel
Læs mereErhvervspolitisk evaluering 2015
Erhvervspolitisk evaluering 2015 Indledning I 2013 blev der i samarbejde mellem Stevns Erhvervsråd og Stevns Kommune udarbejdet en Erhvervspolitisk redegørelse (se eventuelt bilag 7), som udgjorde afsættet
Læs mereTeam Succes Vestre Engvej 10, 1. Sal, Vejle 7100 E-mail: info@team-succe.dk Tlf. Nr.: 75 73 22 99
Team Succes Vestre Engvej, 1. Sal, Vejle E-mail: info@team-succe.dk Tlf. Nr.: 5 3 99 Udarbejdet af foreningen Team Succes daglige ledelse Statusrapport for årgang /11 Denne statusrapport er udarbejdet
Læs mereElevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen
Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen Af Kontor for Analyse og Administration Elevernes fravær i 9. klasse har betydning for deres opnåede karakterer ved de bundne 9.- klasseprøver.
Læs mereAnkestyrelsens undersøgelse af Hjælperordninger efter servicelovens 96. Oktober 2007
Ankestyrelsens undersøgelse af Hjælperordninger efter servicelovens 96 Oktober 2007 2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Titel Hjælperordninger efter servicelovens 96 Udgiver Ankestyrelsen, oktober 2007
Læs mere2012 Nøglehulsmærket og Nøglehullet på spisesteder. Kommentarrapport med grafik for hovedresultater
2012 Nøglehulsmærket og Nøglehullet på spisesteder Kommentarrapport med grafik for hovedresultater Indhold 05-12-2012 Side Introduktion 3-4 Dataindsamling 5-6 Tolkning og grafisk fremstilling af resultater
Læs mere