Layout: AV-gruppen, Århus Kommunehospital, Aarhus Universitetshospital. Management af kronisk somatiserende patienter

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Layout: AV-gruppen, Århus Kommunehospital, Aarhus Universitetshospital. Management af kronisk somatiserende patienter"

Bente Anita Nørgaard
7 år siden
Visninger:

1 Management af kronisk somatiserende patienter

2 Før Statuskonsultationen Afsæt fornøden tid til gennemgang af patientens sag. Gennemgå patientens anamnese v.hj.a. journal og epikriser. Opsummer symptombilleder i hovedgrupper. Opsummer udredninger og behandlinger i hovedgrupper, herunder positive og negative fund. Se efter mønstre i sygdomsgrad over tid. Se efter tegn på psykisk lidelse

Opsummer symptombilleder i hovedgrupper.

3 Under Statuskonsultationen Fortæl om årsag til samtalen Gennemgå journalen, opsummer hidtidige forløb Uddyb patientens forventninger til behandlersystemet Traditionel medicinsk behandling kommer til kort Tilbyde i fællesskab at finde en ny måde at håndtere... Anvend generelle samtaleteknikker og håndgreb for subakutte og kronisk somatiserende patienter

medicinsk behandling kommer til kort Tilbyde i fællesskab at finde en ny måde at

4 Under Statuskonsultationen "Kunne vi i fællesskab finde en måde, så du kan få det lidt mindre besværligt?" "Der er desværre mange kroniske sygdomme, som man ikke kan helbrede, men man kan gøre meget for at afbøde..." "Et mål kunne være at stoppe alle disse unødvendige og skadelige undersøgelser og behandlingsforsøg" "Der findes i dit tilfælde desværre ikke en mirakelkur, men meget kan gøres for at håndtere problemerne i hverdagen" "Jeg vil selvfølgelig være opmærksom på, om du får tegn på legemlig lidelse."

.." "Et mål kunne være at stoppe alle disse unødvendige og skadelige undersøgelser og behandlingsforsøg" "Der findes i dit

5 Undersøgelse af fordele og ulemper ved deltagelse Emne: Emne (modsat): Fordele Fordele Ulemper Ulemper. Forskningsenheden for Almen Medicin

6 Samarbejdende empirisme Læge og patient er samarbejdspartnere i et team, hvor patientens antagelser undersøges empirisk Beck et al, 1979

7 Management af kronisk somatisering Somatisk Fokuserede undersøgelser Saner medicin, undgå p.n. Psykologisk Psykofarmakologisk Administrativt Stil diagnosen og anerkend symptomerne Vær direkte og ærlig, men respekter patienten Vær stoisk, forvent ingen hurtige ændringer eller helbredelse. Accepter patienten som kronisk syg. Forstå nye fysiske symptomer som emotionel kommunikation, i stedet for tegn på ny sygdom Psykoaktiv medicin: Start forsigtigt, øg langsomt, vær stoisk over for bivirkninger og effekt. Vær proaktiv - Aftal faste tider og tidsrum Undlad sygemeldinger, hvis muligt Undgå for mange kokke om maden Informér kolleger Skab en alliance med pårørende

Forstå nye fysiske symptomer som emotionel kommunikation, i stedet for tegn på ny sygdom Psykoaktiv medicin: Start forsigtigt, øg langsomt, vær stoisk over for

8 A Vicious Circle Perpetuating Chronic Fatigue and Disability Virus Life stress Physiology (loss of fitness, muscular tension) S. Wessely and M. Sharpe 1995 Symptoms (fatigue, myalgia, depression) Behaviour (avoidance) Cognition ( I m ill, I can t be active symptoms mean harm )

9 Afdækning af 5 sygdomsrelaterede kognitioner 1. Sygdommens art Hvilken sygdom mener du, at du lider af? Hvilke af dine symptomer mener du er relateret til denne lidelse? 2. Årsager Hvad tror du har forårsaget din lidelse? 3. Tidshorisont Hvor længe forestiller du dig at din lidelse vil fortsætte? 4. Konsekvenser Hvilke konsekvenser har lidelsen haft? Hvilke konsekvenser frygter du din lidelse kan få? 5. Kontrol og helbredelse Tror du der findes en behandling, der kan helbrede dig? Har du oplevelsen af at have kontrol over dine symptomer?

Tidshorisont Hvor længe forestiller du dig at din lidelse vil fortsætte? 4. Konsekvenser Hvilke konsekvenser har lidelsen haft?

10 Afdækning af 3 vedligeholdende faktorer 1.Vedligeholdende emotioner Tristhed, håbløshed, ængstelse = ukontrollerbar sygdom Ængstelse = fysiske symptomer (hjertebanken,åndenød,svimmelhed, muskelspænding, diaré mm) Tristhed, håbløshed = nedsat energi, muskelsmerter 2. Vedligeholdende adfærd Sikkerhedsadfærd: sygemelding, social isolation, passivitet Sygdomsadfærd: sengeleje, hjælpemidler, medicin, lægebesøg mm 3. Vedligeholdende fysiologiske reaktioner Mindre fysisk aktivitet = mindre muskelmasse, dårligt blodomløb = smerter Hjælpemidler = forkerte bevægelser/ kropsholdning = smerter Medicin = bivirkninger = nye symptomer

muskelspænding, diaré mm) Tristhed, håbløshed = nedsat energi, muskelsmerter 2.

11 Afdækning af kognitive forvrængninger - typiske ved funktionelle lidelser Dikotom tænkning (alt eller intet) Enten er man fuldstændig sund eller meget syg Overgeneralisering Lille smerte = svær kronisk lidelse = jeg bliver aldrig rask igen Selektiv abstraktion Små tegn=sygdom / information, korrektion, kontrolmuligheder høres ikke Katastrofetænkning Neutrale hændelser og stimuli opfattes som farlige og langvarige

lidelse = jeg bliver aldrig rask igen Selektiv abstraktion Små tegn=sygdom / information, korrektion,

12 Opfølgende Samtaler Generelt Start altid med at sætte en dagsorden Nutidige, specifikke og konkrete problemer - Ikke barndom eller fortid Samtalen er en dialog Der afsættes en fast tidsramme (10-30 min) Hjælp patienten til selv at løse problemet igennem forhandling Aftal afslutning af samtaleserie i god tid

dialog Der afsættes en fast tidsramme (10-30 min) Hjælp patienten til selv

13 Behandlingsramme for en konsultation Fastlægge dagsorden Gennemgang af hjemmearbejde og vigtige oplevelse siden sidst Arbejde med kognitioner og/eller vedligeholdende faktorer i relation til konkrete situationer Fastsættelse af hjemmearbejde til næste gang Patientens opsummering og evaluering af konsultationen

og/eller vedligeholdende faktorer i relation til konkrete situationer

14 Opfølgende Samtaler Videre udredning Provokerende og lindrende faktorer Patientens egne erfaringer Erfaringer opnået gennem undersøgelser hjemme (ugeskema, mm.) Coping: Hvorledes kan patienten fungere trods symptomerne? Patientens egne erfaringer Erfaringer gennem træning og undersøgelser

15 Ugeskema Du bedes notere for hver dag og tid på dagen hvor generende dine symptomer er på følgende skala: Ingen smerte/ gener/ følelser Værst tænkelige smerte / gener / følelser For hvert notat skriver du et stikord om den situation, du var i, da du havde symptomerne. Det kunne for eksempel være: i bussen, på arbejde, hos svigermor el.lign. Formiddag Eftermiddag Aften Nat dato: dag dato: dag dato: dag dag dag dag dag dato: dato: dato: dato:. Forskningsenheden for Almen Medicin

situation, du var i, da du havde symptomerne. Det kunne for eksempel være: i bussen, på arbejde, hos svigermor el.lign.

16 Problemløsende teknik Dagsorden Identifikation af et enkelt aktuelt problem Klarlægning af realistisk mål Nedbryd mål til delmål, der hver især kan håndteres Formuler forskellige løsningsmuligheder for hvert delmål Overvej pro et contra for hver løsningsmulighed Enes om foretrukne løsningsmodel (rækkefølge, tid) Overvej mulige hindringer, find udveje Opsummer programmet for problemløsning

løsningsmuligheder for hvert delmål Overvej pro et contra for hver løsningsmulighed Enes om

17 Problem- og målsætningsliste Skriv alle de problemer, som du synes er vigtige for dig for tiden, også problemer, der ikke umiddelbart har relevans for dine symptomer. Det kunne være problemer med beskæftigelse, økonomi, familie/venner, fritid, selvværd, humøret eller lignende. Vær så specifik som muligt (skriv f.eks. mange sygemeldinger frem for problemer på arbejdet ). Herefter opstilles konkrete, realistiske målsætninger i forhold til hvert problem (f.eks. at have højst 2 sygedage pr. måned). Problem Mål `. Forskningsenheden for Almen Medicin

Det kunne være problemer med beskæftigelse, økonomi, familie/venner, fritid, selvværd, humøret eller lignende.

18 Målskema Nedskriv for hvert målområde (dvs. Fysiske mål, Sociale mål, Arbejdsmål, Andre mål) mindst ét mål, som du gerne vil opnå. For at du kan opnå målene skal de være realistiske og konkrete. For eksempel kunne et mål under Motionering være: 1. At gå en tur på 15 minutter hver formiddag fra kl til At lave afslapningsøvelser i 10 minutter hver morgen fra kl til 9.10 A. Fysiske mål 1. Motion C. Arbejds- / beskæftigelsesmål Styrke musklerne 3. Afslapningsøvelser B. Sociale mål / fritidsmål 1. Socialt 2. Familie 3. Fritid D. Andre mål Forskningsenheden for Almen Medicin

At gå en tur på 15 minutter hver formiddag fra kl. 10.00 til 10.15 2. At lave afslapningsøvelser i 10 minutter hver morgen fra kl. 9.00 til 9.10 A.

19 . Forskningsenheden for Almen Medicin

20 Løsning af problemer 1) Hvad er dit problem? 2) Hvad er det, du har opnået, når du har løst problemet? 3) Beskriv forskellige måder at løse problemet (brug din fantasi livligt) 4) For hver måde overvejes for og imod Til sidst vælger du den bedste eller mest realistiske måde at løse dit problem på 5) Den måde, du har valgt at løse dit problem på, deler du op i små trin eller delmål (se måltrappe). Det skal være realistisk, at du kan tage hvert trin. Beskriv, hvordan du tager det enkelte trin, hvornår du vil starte og hvornår du tror, at du har opnået dit mål 6) Du indgår en aftale med dig selv eller en anden om, hvordan og hvornår, du tager de enkelte trin. 7) Hvad kan forhindre dig i at tage de trin, du har planlagt? Hvad kan du gøre for at hjælpe dig selv med at få succes?. Forskningsenheden for Almen Medicin 8) Næste gang overvejer du, om du fik taget det planlagte trin og om der skal ændres på de næste.

Den måde, du har valgt at løse dit problem på, deler du op i små trin eller delmål (se måltrappe). Det skal være realistisk, at du kan tage hvert trin.

Relaterede dokumenter

Introduktion til et samtaleforløb i praksis og kort om management

Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik Introduktion til et samtaleforløb i praksis og kort om management Teoretisk oplæg og demonstration Kommunikationsmodul specialleuddannelsen