Prospektivt multicenterstudie

Transkript

1 ID nummer 7.53 Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer Titel og reference The majority of hospitalized patients have drug-related problems: result from a prospective study in general hospitals. Blix HS, Viktil KK, Reikvam Å, Moger TA, Hjemaas BJ, Pretsch P, Vraalsen TF, Walseth EK. Eur J Clin Pharmacol 2004:60;651-8 (Norge) Kategori Formål Prospektivt multicenterstudie At beskrive frekvens og type af lægemiddelrelaterede problemer (DRP) hos hospitalspatienter og at identificere risikofaktorer for lægemiddelrelaterede problemer samt de lægemidler, som oftest forårsager dem. Metode Fra perioden maj til december 2002 blev 827 patienter fra 6 medicinske og 2 rheumatologiske afdelinger på 5 hospitaler i Norge inkluderet i dette studie. Patienter blev inkluderet i studiet ved indlæggelse, men patienter, som blev genindlagt, blev ekskluderet. Der blev indsamlet data vedrørende: alder, køn, nuværende lidelser, anvendte lægemidler, diagnose, relevant medicinsk historie og resultater af laboratorietest. Specifikke kliniske og farmakologiske faktorer, som formodes at øge risikoen for lægemiddelrelaterede problemer, blev desuden nedskrevet: polyfarmaci (> 5 lægemidler ved indlæggelse); reduceret nyre (creatinine clearance under 50 ml/min eller serum creatinine over normale værdier) og reduceret lever funktion (aspartate amino transferase/alanin aminotransferase 3 gange over normalt niveau); hjerteproblemer; diabetes mellitus; en historie med allergi eller bivirkninger overfor lægemidler; formodet non-compliance; brug af lægemidler med smalt terapeutisk indeks samt andre faktorer som anses for at påvirke effekten af de anvendte lægemidler som fx alkoholmisbrug og problemer med at synke. Der blev udviklet et standard dataskema, som blev designet, testet og fundet brugbart af de deltagende afdelinger. Erfarne kliniske farmaceuter indsamlede data fra medicinkort, journaler, stuegang og fra møder, hvor hver patient blev diskuteret i forhold til diagnose, lægemiddelrelaterede problemer, håndtering af patienten samt opfølgning. Deltagere ved ovennævnte møder var læger, sygeplejersker, kliniske farmaceuter og øvrige sundhedsprofessionelle. Disse møder blev samtidig benyttet som et sted for kvalitetsundersøgelse af de lægemiddelrelaterede problemer. Yderligere blev et uafhængigt kvalitets-bedømmelsesteam nedsat, som retrospektivt vurderede den kliniske signifikans for ADR. Teamet bestod af en professor i klinisk farmakologi og to kliniske farmaceuter. De lægemiddelrelaterede problemer blev identificeret ved brug af kriterier fra lokale og National Therapy Guidelines samt det norske file:////bookit/doc/id_7punkt53.htm (1 af 5) [ :38:44]

2 lægemiddelkatalog. Disse indeholdt lister vedrørende klinisk vigtige lægemiddel-lægemiddel interaktioner og lister over lægemidler, som frarådes til patienter med nedsat nyre- eller leverfunktion. Farmaceuter noterede ligeledes de lægemidler brugt af patienter på afdelingerne lægemidler blev noteret. Lægemidlerne blev klassificeret i henhold til ATC-systemet, og de lægemiddelrelaterede problemer blev defineret i følge Pharmaceutical Care Network in Europe (PCNE) som: en begivenhed eller omstændighed, som involverer en lægemiddelterapi, som intervenerer eller har potentiale til at intervenere i det ønskede resultat af lægemiddelbehandlingen. De lægemiddelrelaterede problemer blev desuden opdelt på hhv. medicinerings- (M-DRP) og patientrelaterede problemer (P-DRP). Lægemiddelrelaterede problemer, som var identificeret før indlæggelse, men som der ikke var blevet reageret på, blev stadig registreret i studiet. Imens dem, som var blevet håndteret passende, ikke blev registreret. Data fra hver 6. patient, som indgik i studiet, blev valgt til kvalitetsundersøgelse, hvorefter der blev foretaget en klassifikationsopdeling i 4 grupper: ekstremt vigtig (inkluderede dem, som behøvede interventioner, for at forhindre død eller alvorlige reversible skadende effekter) meget vigtig (inkluderede dem, som behøvede intervention for at hindre alvorlige eller reversible skadende effekter eller manglende behandling, hvor der fandtes evidensbaserede løsningsmuligheder) moderat (hvor intervention ville resultere i moderat forbedring for patienten) mindre vigtig (mindre klinisk betydning for patienten såsom tidsjustering af dosisregimer). Statistisk analyse blev foretaget i SPSS 11.0 Risikofaktorer blev analyseret i en multivariabel logistisk regressionsmodel. Undersøgelsesparametre Art og antal af utilsigtede hændelser Frekvens og type af lægemiddelrelaterede problemer (DRP). Risikofaktorer. Lægemidler som oftest forårsager DRP. Ikke undersøgt file:////bookit/doc/id_7punkt53.htm (2 af 5) [ :38:44]

3 Art og antal af lægemiddelrelaterede problemer Af de 827 patienter i undersøgelsen oplevede 81 % mindst et lægemiddelrelateret problem. Der blev registreret mellem 1 og 12 problemer hos patienterne. Samlet blev der identificeret M- DRP og P-DRP er. De hyppigste M-DRP var: Type % (n=827) Ikke optimal dosis 35,1 Behov for laboratorietests 21,6 Ikke optimalt lægemiddel 21,4 Behov for yderligere lægemiddel 19,7 Diskussion om behandling 17,3 Unødigt lægemiddel 16,7 Fejl i medicinskema 16,3 Der kræves patientundervisning 10,6 Ikke yderligere behov 9,4 Interaktion 8,8 Bivirkning 7,8 Compliance-problemer 2,9 De lægemiddelrelaterede problemer blev af kvalitetsundersøgelsesteamet vurderet som: 5,9 % ekstremt vigtig 43,7 % alvorlig, 40 % moderate og 10,4 % af mindre klinisk signifikans. Risiko lægemidler Warfarin og prednisolon var de lægemidler, som oftest blev rapporteret som værende involveret i lægemiddelrelaterede problemer. Warfarin, digitoxin og calcium havde alle højrisiko ratioer for lægemiddelrelaterede problemer. Af andre stoffer, som blev brugt i mindre grad, men som havde højrisiko ratioer, var carbamazepin, theophyllin, allopurinol, kalium, tolterodin, verapamil og levothyroxin natrium. file:////bookit/doc/id_7punkt53.htm (3 af 5) [ :38:44]

4 Risikofaktorer Sociale Demografiske Diagnosemæssige Behandlingsmæssige Antallet af kliniske og farmakologiske risikofaktorer samt antallet af lægemidler ved indlæggelse blev vist at være en uafhængig risikofaktor for forekomsten af DRP, mens alder og køn ingen effekt havde. For hver ekstra risikofaktor, der blev lagt til, steg risikoen for DRP med 1,14, og for hvert ekstra lægemiddel blev risikoen øget med 1,04. Desuden viste multivariabelanalysen, at risikoen for DRP var højere for patienter indlagt på de reumatologiske afdelinger end for patienter indlagt på kardiologiske, geriatriske eller respiratoriske afdelinger. Antallet af kliniske og farmakologiske risikofaktorer var en risikofaktor for at have: en interaktion ikke-optimal dosis behov for laboratorietest eller risiko for at have et ekstra lægemiddel. Antallet af lægemidler ved indlæggelse var en risikofaktor for at få: et unødvendigt lægemiddel et ikke-optimalt lægemiddel eller en ikke-optimal dosis. Helbredsmæssige konsekvenser Ikke undersøgt Økonomiske konsekvenser Ikke undersøgt Psykosociale konsekvenser Ikke undersøgt Forfatterens konklusion og anbefalinger Størstedelen af de indlagte patienter i studiet havde lægemiddelrelaterede problemer. Antallet af anvendte lægemidler og antallet af kliniske og farmakologiske risikofaktorer påvirkede uafhængigt risikoen for lægemiddelrelaterede problemer signifikant. Procedurer for identifikation af og intervention på aktuelle og potentielle lægemiddelrelaterede problemer er sammen med opmærksomhed omkring lægemidler med høj risiko ADR vigtige elementer i lægemiddelbehandlingen. Disse procedurer kan medvirke til at mindske lægemiddelrelateret sygelighed og dødelighed. file:////bookit/doc/id_7punkt53.htm (4 af 5) [ :38:44]

5 Faglig vurdering og perspektivering Denne prospektive multicenterundersøgelse havde til formål at beskrive frekvens og type af lægemiddelrelaterede problemer (DRP) hos hospitalspatienter og at identificere risikofaktorer for lægemiddelrelaterede problemer og de lægemidler, som oftest forårsager dem. Af de 827 patienter i undersøgelsen oplevede 81 % mindst et lægemiddelrelateret problem. Nogle af ADR eksisterede ved indlæggelsen, og andre opstod under indlæggelsen. Samlet blev der identificeret medicinerings-drp og patientrelaterede- DRP er. 5,9 % af de lægemiddelrelaterede problemer blev af kvalitetsundersøgelsesteamet vurderet som ekstremt vigtig, 43,7 % som alvorlig, 40 % som moderate og 10,4 % af mindre klinisk signifikans. Warfarin, digitoxin og calcium havde alle højrisiko ratioer for lægemiddelrelaterede problemer. Antallet af kliniske og farmakologiske risikofaktorer samt antallet af lægemidler ved indlæggelse blev vist til at være en uafhængig risikofaktor for forekomsten af DRP. Undersøgelsen viser, at en stor andel af patienter oplever DRP, og at omkring halvdelen af dem vurderes som alvorlige. Undersøgelsen finder desuden risikofaktorer og peger på, at procedurer for identifikation af og intervention på aktuelle og potentielle lægemiddelrelaterede problemer sammen med opmærksomhed omkring lægemidler med høj risiko ADR er vigtige elementer i lægemiddelbehandlingen. Disse procedurer kan medvirke til at mindske lægemiddelrelateret sygelighed og dødelighed. file:////bookit/doc/id_7punkt53.htm (5 af 5) [ :38:44]