Benchmarkinganalyse af sygefravær i regionerne Baseret på data fra 2011

Transkript

1 Benchmarkinganalyse af sygefravær i regionerne Baseret på data fra

2 Indhold Resumé... 3 Indledning... 4 Formål... 4 Sygefravær... 4 Afgrænsning af områder... 5 Regionsområdet... 6 Somatik, psykiatri, social og regionsgåden... 6 Køn, alder og uddannelsesniveau... 7 Uddannelsesniveau... 7 Data... 7 Metode... 8 Beskrivende statistik for baggrundsvariable... 9 Resultater Alle ansatte i regionerne Hvert enkelt hospital Sygehuse på aggregeret niveau Psykiatrien Socialområdet Regionsgården Udvalgte faggrupper på regionsniveau BILAG Bilag 1: Institutionsinddeling Bilag 2: Det korte sygefravær indekseret (dagsværk) Bilag 3: Det lange sygefravær indekseret (dagsværk) Bilag 4: Det samlede sygefravær indekseret (procent) Bilag 5: Det korte sygefravær indekseret (procent) Bilag 6: Det lange sygefravær indekseret (procent) Bilag 7: Definitioner Bilag 8: Beskrivende statistik for baggrundsvariable regionsopdelt Bilag 9: Sammensætning af arbejdsgruppe mv. 2

3 Resumé Regionerne har i fællesskab gennemført en benchmarkinganalyse af sygefraværet i regionerne i I analysen ses på sygefraværet for alle ansatte i hver region samt på omfanget af sygefravær inden for somatiske hospitaler, psykiatrien, socialområdet, regionsgården samt for en række forskellige faggrupper. Analysen er gennemført som en regressionsanalyse, hvor der korrigeres for betydningen af køn, alder og uddannelsesniveau. Regressionsanalysens resultater viser, at omfanget af sygefravær på regionsniveau mindskes lidt når der korrigeres for betydningen af de tre variable. På institutionsniveau varierer omfanget af betydningen af korrektionerne for køn, alder og uddannelsesniveau fra institution til institution, også inden for samme region. Overordnet set viser resultaterne, at særligt korrektionen for køn og uddannelsesniveau har betydning for det samlede korrigerede sygefravær. Der er således stadig forskelle i omfanget af sygefravær regionerne imellem og internt i regionerne, der med udgangspunkt i benchmarkanalysens resultater, ikke kan tilskrives betydningen af personalesammensætningen, hvad angår køn, alder og uddannelsesniveau. 3

4 Indledning Baggrunden for gennemførelsen af benchmarkinganalysen er regionernes vedvarende fokus på at nedbringe sygefraværet. Dette fokus afspejles blandt andet i aftalen om regionernes økonomi for 2013: Sygefraværet i regionerne ligger på samme måde som andre steder i den offentlige sektor stadig højt. Regionerne vil fortsat arbejde for at nedbringe sygefraværet, herunder rette særligt fokus på de sygehuse og medarbejdergrupper, der har det største fravær. Danske Regioner vil inden udgangen af 2012 udarbejde og offentliggøre en benchmark af fravær på sygehusniveau for at få større fokus og indsigt i fraværsproblematikker på de enkelte sygehuse og afdelinger. Parterne vil følge op herpå i foråret Formål Formålet med nærværende benchmarkinganalyse af sygefravær i regionerne er at sikre et objektivt datagrundlag, der muliggør sammenligninger af sygefravær på tværs af regionerne. Benchmarkinganalysen viser således sammenlignelige sygefraværstal for de fem regioner dels for hver region, dels inden for de forskellige områder i regionerne (somatik, psykiatri, det sociale område, regionsgården) og endelig på sygehusniveau. Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) genererer årligt sammenlignelige sygefraværstal for de fem regioner, men tallene er bl.a. påvirket af forskellig køns-, alders- og uddannelsesfordeling i regionerne. Med det udgangspunkt har det været ønsket at lave en benchmarkinganalyse, hvor betydningen af disse variable er isoleret. For at opnå dette er benchmarkinganalysen af sygefraværet i regionerne gennemført som en regressionsanalyse, der kontrollere sygefraværet for betydningen af variablene køn, alder og uddannelsesniveau. Sygefravær Benchmarkinganalysen er baseret på sygefraværstal fra KRL, kombineret med oplysninger om køn, alder og uddannelsessammensætning, og tager udgangspunkt i KRLs definition af sygefravær, der 4

5 udover egen sygdom omfatter arbejdsskade. Analysen er foretaget på baggrund af data for 2011, da dette er de nyest tilgængelige tal. KRL baserer deres fraværsstatistikker på fraværsdata fra regionerne. Da opgørelsesmetoder, definitioner mv. er forskellig i regionerne, tilretter KRL således at fraværet opgøres ensartet. Det er nødvendigt for at kunne sammenligne fraværet på tværs af regionerne. Dette betyder dog samtidig, at der kan være forskel på de tal for sygefraværet, som benchmarkinganalysen opererer med og de tal, som kendes fra de enkelte regioner. I Danmark står 20 % af de sygemeldte for 80 % af fraværet. Det afspejles ved at få langtidssyge relativt set trækker det gennemsnitlige sygefravær på en afdeling/hospital/region op. Samtidig vil det ofte være forskellige indsatser der skal anvendes, når henholdsvis kortvarigt og langvarigt sygefravær søges nedbragt. Derfor er der i fremstillingen af sygefraværet i benchmarkinganalysen tal for både det samlede sygefravær, langt sygefravær og kortsygefravær, baseret på følgende opdeling: Det samlede sygefravær målt i dagsværk Det korte sygefravær målt i dagsværk (mindre eller lig med 28 dage) Det lange sygefravær målt i dagsværk (mere end 28 dage) Benchmarkinganalysen tager udgangspunkt i sygefraværet i dagsværk. KRL beregner et fraværsdagsværk som antal fraværstimer divideret med 7,4. Denne benchmarkinganalyse følger KRL s opgørelse af dagsværk. Afgrænsning af områder Det er besluttet, at benchmarkinganalysen skal belyse sygefraværet i regionerne overordnet set samt indenfor områderne somatik, psykiatri, social og regionsgården. På det overordnede område sammenlignes sygefraværet blandt alle ansatte i hver af regionerne, mens sygefraværet på det somatiske område sammenlignes både for hver region samt for hvert enkelt sygehus. I forhold til det psykiatriske område, socialområdet og regionsgåden sammenlignes sygefraværet i hver 5

6 region. På delområderne indgår elever ikke i benchmarkinanalysen, mens alle ansatte indgår på regionsniveau. Det er endvidere besluttet at tage udgangspunkt i KRLs institutionsafgrænsning i afgrænsningen af områderne i benchmarkinganalysen. Udfordringen i forbindelse med afgrænsningen har været at samle identiske institutioner i de fem regioner under en fælles betegnelse, hvorved man kan foretage sammenligninger. For at sikre sammenlignelighed har regionerne løbende været inddraget i afgrænsningsprocessen, og det er blandt andet blevet aftalt, at store tals lov gælder i forhold til afgrænsningen af områderne. Dette betyder, at afgrænsningen kunne være forfinet, men at dette er fravalgt til fordel for en simpel afgrænsning af områder og sygehuse. Den afgrænsning, som der er opnået enighed om i forhold til inddeling af institutioner i de enkelte regioner under hvert af områderne, fremgår af bilag 1. Regionsområdet Benchmarkinganalysens første del behandler sygefraværet blandt de ansatte i hver af regionerne. På regionsniveau analyseres alle regionens ansattes sygefravær under ét. Det betyder, at uanset om medarbejderen er ansat indenfor psykiatrien, sygehusområdet eller regionsadministrationen samles sygefraværet, så hele regionens sygefravær vises. Somatik, psykiatri, social og regionsgåden Benchmarkinganalysens anden del undersøger sygefraværet på følgende områder i regionerne: De somatiske sygehuse: De ansatte på de somatiske sygehuse står for en stor del af regionernes samlede sygefravær. I datamaterialet er hvert enkelt sygehus trukket frem, og derudover er alle sygehusene i hver region samlet under et, hvorfor det er muligt at foretage sammenligninger for både hvert enkelt sygehus og for de somatiske sygehuse i hver region under et. Psykiatrien: De psykiatriske institutioner i hver region er samlet i en kategori. Socialområdet: De sociale institutioner er ligeledes samlet under et. Regionsgården: I de fem regioner er der forskellige betegnelser for enhederne regionsgåden/huset/administrationen. Disse er de samlet under en betegnelse og kaldes for regionsgården. 6

7 Øvrige institutioner: Institutioner som f.eks. apoteker og hospices, som ikke falder indenfor nogle af de øvrige områder, er samlet under en fælles betegnelse. Det er dog svært at lave sammenligninger indenfor dette område, da afgrænsningerne er meget uens. Køn, alder og uddannelsesniveau For at tage højde for betydningen af centrale variable på sygefraværet og med det mål at muliggøre sammenligninger på tværs, er benchmarkinganalysen gennemført som en regressionsanalyse, der korrigerer sygefraværet for betydningen af variablene køn, alder og uddannelsesniveau. Disse objektivt målbare variable er udvalgt, da det er forskningsmæssigt dokumenteret, at disse har betydning for omfanget af sygefravær. Uddannelsesniveau I benchmarkinganalysen korrigeres der via en regressionsanalyse bl.a. for betydningen af variablen uddannelsesniveau. Uddannelsesniveau defineres i analysen ud fra 6 niveauer for uddannelse: Lang (1), mellem (2), kort/edu (3), ufaglært (4), øvrige (5) og elever (0). Det første uddannelsesniveau (1) har en længde på over fire år. Det andet uddannelsesniveau (2) har en længde af to til fire år. Det tredje uddannelsesniveau (3) har en længde af ½ til to år. Elever - niveau 0 indgår som nævnt ikke i regressionsanalyserne af de enkelte områder (tabel 2-6). Dette er valgt, idet elever er registreret forskelligt i regionerne, hvilket er et problem i forhold til sammenligninger af sygefraværet mellem regioner indenfor de forskellige områder og mellem sygehusene. På den baggrund indgår elever ikke i benchmarkinganalyse udover på regionsniveau. Data KRLs data er unikke i og med de indeholder oplysninger om både sygefravær, køn, alder og faggruppe samt arbejdspladsoplysninger. Kombinationen af disse oplysninger findes ikke hos f.eks. Danmarks Statistik, og det er kombinationen som gør det muligt at bruge data til at lave benchmarkinganalysen som en regressionsanalyse. 7

8 Den fulde population leveret fra KRL er inkluderet i regressionsanalysen (elever er dog, jf. ovenstående, ikke medtaget i tabel 2-6). Uddannelse er opdelt på ufaglært, kort, mellem, lang, elever og andet. Derudover har 164 årsværk uoplyst uddannelse, disse placeres i gruppen andet. De er fordelt jævnt over regioner med ca. 0,015 % i hver region. I opdeling i arbejdssteder kan psykiatrien og socialområdet ikke adskilles i Region Midtjylland, hvorfor disse indgår i både psykiatrien og socialområdet. Metode Rikke Ibsen, itracks og ansat ved Aarhus Universitet, Department of Economics and Business, har gennemført regressionsanalysen. Der er brugt en negativ bionomial regressionsmodel til at estimere sygefraværet kontrolleret for køn, alder og uddannelse. Det beregnede sygefravær kontrolleret for køn, alder og uddannelse er lavet ud fra en såkaldt baseline, hvor der konkret er valgt at tage udgangspunkt i kvinder i aldersgruppen år med en mellemlang uddannelse. Den valgte metode indebærer, at det beregnede sygefravær på alle områder er for kvinder, år med mellemlang uddannelse, hvorfor der kan laves sammenligninger mellem eksempelvis regioner eller institutioner, da forskelle i køn, alder og uddannelse ikke påvirker sygefraværet. Den valgte metode betyder dog også, at niveauet af det beregnede sygefravær ikke siger noget om niveauet af det faktiske sygefravær, idet niveauet af det beregnede sygefravær alene er udtryk for omfanget af sygefravær for den valgte baseline. Havde man taget udgangspunkt i en anden baseline (eksempelvis mænd, år, med lang videregående uddannelse), ville niveauet af det beregnede sygefravær blive et andet. På den baggrund er det metodemæssigt valgt at indeksere resultaterne og betydningen af at have kontrolleret for køn, alder og uddannelsesniveau. Dette er valgt for at fokusere på den relative 8

9 betydning af de tre variable hver for sig og tilsammen samt for at fokusere på forskelle i sygefraværet mellem regionerne inden for de forskellige områder, herunder mellem sygehuse, i stedet for at fokusere på niveauet af sygefravær. Indekseringen er foretaget med udgangspunkt i antallet af fraværsdagsværk, og indekset tager afsæt i alle -rækken i hver tabel, hvilket betyder, at de indekserede tal kan sammenlignes inden for hver kolonne, men ikke på tværs af kolonner. De indekserede tal kan ligeledes ikke sammenlignes mellem områder. I tabel 1 er alle observationer inkluderet i regressionen. I de resterende tabeller er kun personer ansat indenfor det pågældende område inkluderet i regressionen. I tabel 2, som omfatter ansatte på hospitaler, som er fordelt på hospitaler, er hospitalsansatte, som ikke kan henføres til et hospital udeladt fra regressionen. Regressionen i tabel 3, som er hospitalsansatte fordelt på regioner, er alle hospitalsansatte inkluderet. I tabel 7, som omfatter udvalgte faggrupper, er uddannelse ikke medtaget i regressionen, da faggrupper og uddannelse er korreleret. Beskrivende statistik for baggrundsvariable I nedenstående tabel er populationens fordeling på køn, alder og uddannelse vist. I bilag 8 findes tabellen regionsopdelt. Antal årsværk %-fordeling I alt ,0 Køn Kvinder ,4 Mænd ,6 Alder Under 35 år , år , år ,1 55+ år ,2 Udannelse Ufaglært ,5 Kort ,8 Mellemlang ,9 Lang ,0 Elev ,5 Andet 331 0,3 9

10 Resultater Benchmarkinganalysen belyser det indekserede sygefraværet som dagsværk samlet, dagsværk kort og som dagsværk langt. I nærværende rapport indgår kun indeks for det samlede sygefravær i dagsværk, mens indeks for det korte og lange sygefravær i dagsværk samt betydningen af køn, alder og uddannelsesniveau i forhold hertil kan ses i bilag 2 og 3 i tabelform. I bilag 4, 5 og 6 ses indeks for henholdsvis det samlede, det korte og det lange sygefravær i procent, samt betydningen af køn, alder og uddannelsesniveau i forhold hertil. Alle ansatte i regionerne Tabel 1 viser tal for alle ansatte i regionerne, herunder elever. Første kolonne viser de ukorrigerede sygefraværstal i dagsværk, mens anden kolonne viser samme tal indekseret med udgangspunkt i I alt -rækken. De øvrige kolonner viser indeks for tal korrigeret for henholdsvis køn, alder, uddannelsesniveau samt for de tre variable samlet. Endelig vises antallet af årsværk i kolonnen yderst til venstre. Denne opbygning går igen i tabellerne 1a - 8. Som nævnt kan der sammenlignes inden for kolonner, men ikke på tværs af kolonner. Generelt kommenteres der på det indeks, der relaterer sig til sygefravær korrigeret for køn, alder og uddannelse. Tabel 1. Alle ansatte i regionerne, samlet sygefravær Region dagsværk indekseret for Køn for Alder for Uddannelsesniveau for køn, alder og uddannelse Antal årsværk* I alt 11,62 100,0 100,0 100,0 100,0 100, Hovedstaden 11,63 100,1 101,0 100,0 101,1 101, Sjælland 12,82 110,3 110,1 110,0 108,2 107, Syddanmark 11,64 100,1 99,5 100,2 100,7 100, Midtjylland 11,32 97,4 97,4 97,4 97,4 97, Nordjylland 10,80 92,9 92,2 92,8 92,2 92, * Elever indgår i det samlede antal årsværk i denne tabel. 10

11 Det fremgår af tabel 1 ovenfor, at forskellene i omfanget af sygefravær regionerne imellem mindskes lidt, når der korrigeres for betydningen af køn, alder og uddannelsesniveau. Dog er der stadig betydelige forskelle regionerne imellem, der altså ikke kan forklares ud fra ovennævnte variable. Tabel 1a og 1b viser henholdsvis det korte og det lange sygefravær. Øvrige tabeller for det korte og det lange sygefravær kan ses i bilag 2 og 3. Tabel 1a: Niveau 1 alle regionens ansatte, kort sygefravær Region data indekseret for Køn for Alder for Uddannelsesniveau for køn, alder og uddannelse Antal årsværk I alt 7,25 100,0 100,0 100,0 100,0 100, Hovedstaden 7,71 106,4 107,3 106,5 107,7 108, Sjælland 7,91 109,1 108,8 109,5 107,7 108, Syddanmark 7,16 98,7 98,4 98,5 99,2 99, Midtjylland 6,58 90,8 90,8 90,7 90,5 90, Nordjylland 6,76 93,3 92,7 93,4 92,6 92, Tabel 1a viser det korte sygefravær (mindre eller lig med 28 dage), opgjort som det gennemsnitlige antal sygedage per fuldtidsansat. Heraf fremgår det, at Region Hovedstaden og Sjælland ift. de korrigerede tal, ligger over gennemsnittet for regionerne, når der ses på det korte sygefravær. Tabel 1b: Niveau 1 alle regionens ansatte, langt sygefravær Region data indekseret for Køn for Alder for Uddannelsesniveau for køn, alder og uddannelse Antal årsværk I alt 4,37 100,0 100,0 100,0 100,0 100, Hovedstaden 3,92 89,7 90,4 88,2 88,8 88, Sjælland 4,91 112,3 112,2 110,5 108,9 106, Syddanmark 4,48 102,5 101,3 103,5 103,9 104, Midtjylland 4,74 108,3 108,4 108,4 109,7 109, Nordjylland 4,04 92,3 91,4 91,8 91,4 91,

12 Tabel 1b viser det lange sygefravær (mere end 28 dage), opgjort som det gennemsnitlige antal sygedage per fuldtidsansat. Her ligger Region Sjælland, Syddanmark og Midtjylland over gennemsnittet, når der ses på de korrigerede tal for det lange sygefravær. Hvert enkelt hospital Tabel 2 viser sygefraværet for 27 somatiske hospitaler. Tabel 2: Hvert enkelt hospital Region Sygehus Ukorrigere t dagsværk Ukorrigere t indekseret Korrigere t for Køn Korrigere t for Alder for Uddannelse sniveau for køn, alder og uddannelse Antal årsværk Alle Alle sygehuse 11,00 100,0 100,0 100,0 100,0 100, Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Aalborg 10,01 91,0 90,7 91,0 91,4 91, Himmerland 7,99 72,6 71,8 72,5 75,9 74,8 564 Thy-Mors 10,70 97,2 97,5 96,1 94,9 94,6 735 Vendsyssel 9,80 89,1 88,2 88,5 86,5 85, Aarhus Universitetshospital 10,93 99,4 99,0 99,4 99,1 98, Hospitalsenheden Vest 9,99 90,8 90,0 90,4 90,7 90, Hospitalsenheden Midt 11,04 100,3 100,0 100,1 99,4 98, Regionshospitalet Horsens og 9,78 88,9 87,2 88,6 89,0 87, Brændstrup Regionshospitalet Randers og Grenaa 10,14 92,2 91,5 92,0 91,9 91, Odense Universitetshospital 11,88 108,0 107,4 107,8 107,6 107, Sydvestjysk sygehus Esbjerg 10,26 93,3 93,1 92,9 94,8 94, Sygehus Lillebælt 11,02 100,2 99,1 100,2 102,1 101, Sygehus Sønderjylland 11,03 100,3 101,5 100,1 103,0 104, Amager hospital 12,59 114,4 118,5 114,6 113,0 115,1 472 Bispebjerg hospital 11,94 108,5 113,3 108,3 106,3 107, Bornholms hospital 9,74 88,5 87,3 88,0 81,6 81,0 573 Frederiksberg hospital 10,80 98,2 97,7 98,3 100,1 100,3 828 Frederikssund hospital 12,79 116,3 120,0 116,3 114,5 115,8 327 Gentofte hospital 10,15 92,3 94,5 92,1 89,9 90,

13 Sjælland Glostrup hospital 10,72 97,5 98,1 97,4 95,8 95, Helsingør hospital 13,18 119,9 122,5 119,0 118,2 118,2 285 Herlev hospital 11,76 106,9 108,0 106,9 108,0 108, Hvidovre hospital 11,58 105,3 107,3 105,3 104,0 104, Nordsjællands hospital 12,33 112,1 113,3 111,7 110,3 110, Rigshospitalet 10,39 94,5 95,6 94,6 97,4 97, Sygehus Nord 11,04 100,3 100,1 99,9 100,8 100, Sygehus Syd 11,87 107,9 106,7 107,5 108,1 107, Sammenlignes eksempelvis de fire store universitetshospitaler, ses der forskelle på omfanget af det korrigerede sygefravær (Aalborg 91,4, Rigshospitalet indeks 97,8, Aarhus Universitetshospital 98,9 og Odense Universitetshospital 107,1). Samme tendens gør sig gældende, når en række mindre hospitaler med under årsværk sammenlignes, og der er markante forskelle mellem hospitalerne både internt i regioner og mellem regioner. Inden for disse hospitaler varierer sygefraværet således fra indeks 74,8 på Sygehus Himmerland til 115,8 på Frederikssund Hospital. Sammenligningen af eksempelvis Sygehus Himmerland (564 årsværk, indeks 74,8) med Sygehus Thy-Mors (735 årsværk, indeks 94,6), begge i Nordjylland, er udtryk for, at der kan være endog store variationer i omfanget af sygefravær inden for et begrænset geografisk område. 13

14 Sygehuse på aggregeret niveau Tabel 3 viser det samlede sygefravær for alle somatiske sygehuse inden for hver region. Tabel 3: Sygehuse på aggregeret niveau Region dagsværk indekseret for Køn for Alder for Uddannels esniveau for køn, alder og uddannelse Antal årsværk Alle sygehuse 11,00 100,0 100,0 100,0 100,0 100, Hovedstaden 11,23 102,1 103,6 102,1 102,0 102, Sjælland 11,46 104,2 103,4 103,9 104,5 104, Syddanmark 11,32 102,9 102,4 102,9 103,8 103, Midtjylland 10,64 96,7 96,1 96,7 96,4 96, Nordjylland 9,90 90,0 89,5 89,8 89,8 89, Bag de aggregerede tal, gemmer der sig forskelle i sammensætningen af sygefraværet. Ses der på det korte og det lange sygefravær korrigeret for køn, alder og uddannelsesniveau (bilag 2 og 3), så kan det konstateres, at Hovedstaden og Sjælland ligger over gennemsnittet, hvad angår det korte sygefravær (hhv. indeks 107,9 og 106,4). Omvendt ligger samme regioner lavere end gennemsnittet hvad angår det lange sygefravær (hhv. indeks 89,9 og 99,0). Der er variationer hospitalerne imellem, men generelt er billedet rimeligt entydigt. Regionerne Syddanmark og Midtjylland ligger henholdsvis over og under gennemsnittet ift. det korte sygefravær (indeks 101,1 og 89,5), men ligger begge over når der ses på det lange sygefravær (indeks 109,9 og 108,0). Spredningen hospitalerne imellem er dog noget større inden for hver kategori, hvorfor tendensen ikke er helt entydig. Region Nordjylland ligger under gennemsnittet for både kort og langt sygefravær (indeks 91,1 og 87,3). Psykiatrien I tabel 4 er sygefraværet fra hver enkelt regions institutioner tilknyttet psykiatrien samlet i ét mål. 14

15 Tabel 4: Psykiatrien Region dagsværk indekseret for Køn for Alder for Uddannels esniveau for køn, alder og uddannelse Antal årsværk Hele psykiatrien 14,22 100,0 100,0 100,0 100,0 100, Hovedstaden 14,16 99,5 99,8 99,5 99,0 99, Sjælland 15,78 111,0 110,7 110,4 110,9 110, Syddanmark 11,71 82,3 81,9 82,9 84,2 84, Midtjylland 14,94 105,0 106,4 105,6 104,8 105, Nordjylland 14,36 101,0 100,8 101,8 100,6 101, *Psykiatrien og Socialområdet i Region Midtjylland, kan ikke adskilles Psykiatrien som helhed, ligger målt i dagsværk over gennemsnittet for det samlede sygefravær i regionerne. Region Syddanmark skiller sig ud på dette område, med et korrigeret sygefravær, der er væsentligt lavere end i alle de øvrige regioner. Af bilag 3 ses det, at navnlig det lange sygefravær indenfor psykiatrien i regionen, er markant lavere end i de øvrige regioner (tabel 4, indeks 74,9, korrigeret for køn, alder og uddannelsesniveau). Socialområdet Tabel 5 beskriver sygefraværet for alle regionernes sociale institutioner under et. Målt i dagsværk, er området det område i nærværende benchmark, med det højeste sygefravær. Tabel 5: Socialområdet Region dagsværk indekseret for Køn for Alder for Uddannel sesniveau for køn, alder og uddannelse Antal årsværk Hele socialområdet 15,41 100,0 100,0 100,0 100,0 100, Hovedstaden 14,59 94,7 95,4 94,8 92,6 92, Sjælland 19,77 128,3 130,0 128,1 124,1 125, Syddanmark 15,17 98,4 99,2 98,5 97,0 97, Midtjylland 14,94 97,0 97,7 96,9 99,7 100, Nordjylland 14,94 96,9 97,1 97,0 96,2 96, *Socialområdet og Psykiatrien i Region Midtjylland, kan ikke adskilles 15

16 I tabellen ligger Sjælland højt, hvilket dækker over relativt høje indekstal for både kort og langt sygefravær (hhv. 116,3 og139,7). Omvendt ligger Hovedstaden noget under gennemsnittet, når der korrigeres for køn, alder og uddannelsesniveau (indeks 92,9). Dette uagtet, at det korte sygefravær ligger over gennemsnittet (bilag 2, tabel 5, indeks 106,2), hvilket tyder på at det er det lave niveau af langvarigt sygefravær (bilag 3, tabel 5, indeks 77,4), der holder det samlede sygefravær nede. Regionsgården Tabel 6 viser sygefraværet for de enheder, der hører under regionsgården. Tabel 6: Regionsgården Region dagsværk indekseret for Køn for Alder for Uddannels esniveau for køn, alder og uddannelse Antal årsværk Alle regionsgårde 7,20 100,0 100,0 100,0 100,0 100, Hovedstaden 6,50 90,3 87,1 91,1 99,1 94,5 630 Sjælland 7,71 107,1 106,6 107,2 104,0 102,6 511 Syddanmark 7,11 98,7 98,8 99,2 101,7 100,4 941 Midtjylland 7,13 99,1 101,2 99,5 98,5 99, Nordjylland 7,73 107,3 108,4 107,3 103,7 103,4 693 Regionsgården er det område med det laveste sygefravær. I tabel 6 er det overraskende, at Region Nordjylland har det højeste sygefravær, da regionen ligger lavest i de fleste af de øvrige tabeller. Bemærkelsesværdigt er det også, at regionen har et relativt højt omfang af kort sygefravær (indeks 109,3), mens det lange sygefravær ligger på indeks 101,2., ligger Syddanmark lige omkring gennemsnittet med indeks 100,4. I regionen er det korte fravær markant lavere end i de øvrige regioner (bilag 2, tabel 6, indeks 84,7). Omvendt er det lange sygefravær markant højere end i de øvrige regioner (bilag 3, tabel 6, indeks 141). 16

17 Udvalgte faggrupper på regionsniveau Tabel 7 viser 6 forskellige faggrupper. Sygefraværet er opgjort for alle ansatte inden for hver gruppe i regionen. Indekseringen tager udgangspunkt i det samlede gennemsnitlige sygefravær for alle 6 grupper. Uddannelsesniveau er ikke medtaget i regressionen, da uddannelsesniveau og faggruppe er korreleret. Tabel 7: 6 udvalgte faggrupper på regionsniveau Faggruppe Region Ukorriger et dagsværk Ukorriger et indeksere t Korriger et for Køn Korriger et for Alder for Uddannel sesniveau for køn og alder Antal årsværk Alle faggrupper Alle 12,61 100,0 100,0 100,0 100, Hovedstaden 12,16 96,4 93,7 94,6 97, Sjælland 12,95 102,7 99,4 100,7 102, Sygeplejersker Syddanmark 12,33 97,8 93,2 94,6 96, Midtjylland 11,28 89,5 90,0 91,0 93, Nordjylland 10,82 85,8 84,0 85,2 87, Hovedstaden 5,12 40,6 51,1 46,4 51, Sjælland 8,81 69,9 54,2 49,5 54,7 532 Overlæger Syddanmark 6,88 54,5 50,8 46,5 51,5 869 Midtjylland 5,54 43,9 49,1 44,7 49,6 977 Nordjylland 5,83 46,3 45,8 41,8 46,3 344 Hovedstaden 19,09 151,4 138,4 138,2 142, Social og Sjælland 16,76 132,9 146,9 147,2 150, Sundhedsassistenter Syddanmark 16,02 127,0 137,8 138,3 141, Midtjylland 18,63 147,7 132,9 133,0 136, Nordjylland 16,06 127,4 124,1 124,5 127,7 991 Hovedstaden 5,93 47,0 48,6 46,9 50,6 384 Sjælland 5,89 46,7 51,5 50,0 53,5 157 Jurister og Økonomer Syddanmark 6,25 49,5 48,3 47,0 50,3 291 Midtjylland 5,00 39,7 46,6 45,2 48,5 417 Nordjylland 7,24 57,4 43,6 42,3 45,3 161 Hovedstaden 16,62 131,8 150,1 145,7 155,5 563 Sjælland 19,36 153,6 159,2 155,2 164,6 523 Socialpædagog er Syddanmark 18,19 144,2 149,3 145,8 154,8 681 Midtjylland 19,65 155,8 144,1 140,2 149,1 955 Nordjylland 16,90 134,0 134,6 131,2 139,3 444 Sygehusportø- Hovedstaden 15,70 124,5 128,2 113,0 132,

18 rer Sjælland 14,27 113,2 136,0 120,4 140,3 292 Syddanmark 12,08 95,8 127,6 113,1 132,0 525 Midtjylland 18,86 149,6 123,1 108,7 127,2 257 Nordjylland 10,70 84,9 115,0 101,8 118,8 333 Tabel 7 underbygger overordnet set den forskningsmæssigt identificerede sammenhæng mellem uddannelseslængde og sygefravær jo længere uddannelse, jo kortere sygefravær. Dog har socialpædagogerne på tværs af regionerne et meget højt fravær, der ligger over både portørernes og social- og sundhedsassistenterne. Ses der nærmere på gruppen af socialpædagoger, ses det af bilag 3 tabel 7, at det lange sygefravær for Sjælland, Midtjylland og Syddanmark er markant højere end for andre grupper med højt sygefravær (hhv. indeks 203,8, 213 og 212,6). Socialpædagogerne i Hovedstaden ligger med indeks 178 ligeledes højere på det lange sygefravær ift. øvrige faggrupper, mens Nordjyllands socialpædagoger med indeks 166,6 er på niveau med social og sundhedsassistenterne i en række regioner. Socialpædagogerne ligger også højt ift. det korte sygefravær (bilag 2, tabel 7), om end gruppen ligger tættere på de øvrige grupper med højt samlet sygefravær, end det er tilfældet med det lange sygefravær. Sammenlignes der på tværs af regioner ift. socialpædagogers korrigerede sygefravær, ligger Nordjylland i bund med indeks 139 (nærværende tabel 7), mens Sjælland topper med indeks 164,6. Også inden for de øvrige faggrupper er der, efter at der er korrigeret for betydningen af køn og alder, stadig forskelle regionerne imellem. 18