FORENINGEN GRØNLANDSKE BØRN Årsberetning 13

Transkript

1 FORENINGEN GRØNLANDSKE BØRN Årsberetning 13

2 Generalsekretæren beretter: FGB har sat turbo på projekterne For FGB blev 2013 året, hvor vi tog vores første formulerede projektstrategi i anvendelse. Det har sat turbo på vores projektarbejde selv om opgaven stadig er den samme: At arbejde for sårbare, grønlandske børn i Grønland og Danmark. Tina Frausing Generalsekretær, Foreningen Grønlandske Børn Vi gik ind i 2013 med et nyt værktøj parat: En projektstrategi, som for første gang i organisationens 90-årige historie lagde rammer og retning for projektudviklingen i de kommende tre til fem år. Med den nye projektstrategi i ryggen kunne vi allerede i januar 2013 gå i gang med vores nye, permanente projekt Et bedre liv i Danmark. Projektet er et eksempel på, at vi bygger bro imellem de erfaringer, som vores organisation har hentet gennem mange års projektarbejde på den ene side og nye innovative projektidéer på den anden. På den måde bygger Et bedre liv i Danmark på alle de mange, gode projekterfaringer, vi har hentet gennem arbejdet med forgængeren, Et godt liv i Danmark samtidig med, at det nye projekt har kunne knopskyde med et innovativt og hidtil uprøvet initiativ, nemlig en mentoruddannelse for unge. Et af vores erklærede mål fra projektstrategien er, at vores kerneprojekter skal være langsigtede. Det mål fik ny betydning, da vi i 2013 kunne udvide vores virke til også at favne de helt små og deres mødre. Det skete, da vi fik etableret en mødregruppe for sårbare grønlandske mødre og deres små børn i København. I Grønland har vi fortsat arbejdet med Sapiik vores ung-til-ung mentorprojekt i en ny og forbedret udgave. Gennem 2013 har flere besøg af vores projektkoordinator kunne styrke projektets fokus samt det lokale samarbejde. Sapiik arbejder med at skabe spændende oplevelser, bl.a. på de lokale virksomheder kombineret med sociale aktiviteter. Det skaber kit mellem de unge, og skulle på sigt gerne inspirere alle til job og uddannelse. Sapiik kører i Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq. Flyver gratis med USAirforce I FGB har vi længe ønsket at have en indsats for børn i Nordgrønland. En arv øremærket Qaanaaq gjorde det muligt at påbegynde arbejdet. Så sammen med organisationen Mellemfolkeligt Samvirke (MS) udviklede vi i efteråret 2013 et arbejdslejrkoncept, kaldet Camp Qaanaaq. Lejren afholdes i sommeren 2014, hvor frivillige fra hele verden vil drage til Qaanaaq og byde de lokale skolebørn velkommen til det, som gerne skulle blive deres barndoms mest inspirerende sommer. Vi har i forbindelse med Camp Qaanaaq indgået en for os usædvanlig, men kærkommen samarbejdsaftale med det amerikanske militær: USAirforce har nemlig tilbudt at flyve vores deltagere ganske gratis fra København til Thule. Derudover har vi styrket samarbejdet med de øvrige organisationer på børneområdet via netværk bestyret af MIO, som er børnerettighedsorganisationen i Grønland. Sam-

3 arbejdet har vist sig positivt og konstruktivt, hvilket skaber grundlag for fælles projekter. En række konkrete initiativer er i støbeskeen. Alt i alt blev 2013 året, hvor FGB s indsats fik større aldersspredning end nogensinde tidligere. Før har vi især fokuseret på gruppen af 8 til 16-årige. Men med årets projektturbo fik vi i den ene ende projektdeltagere fra mentorprojektet, som er i begyndelsen af 20 erne og i den anden med mødregruppeprojektet deltagere helt ned til nul år. Premiere på vores første film 2013 blev også året, hvor FGB for første gang gik ind i filmbranchen. I oktober havde vi premiere på vores første film. En grønlandsk undervisningsfilm, som skal hjælpe professionelle på børneområdet med at opdage og reagere på omsorgssvigt. Den nye film blev præsenteret på en stor konference i Nuuk, hvor der blev taget godt imod det nye tilbud om opkvalificering af medarbejdere. Gennem 2013 har vi desuden haft fokus på det fortsatte arbejde med at udbrede kendskabet til vores målgruppe og til vores arbejde. Det er sket ved at deltage i netværksmøder, events og konferencer. Det er en vigtig del af arbejdet, ikke mindst fordi vi fortsat er den eneste organisation i Danmark, som udelukkende arbejder med vores målgruppe, sårbare, grønlandske børn. Endelig arbejder vi igen som et resultat af den nye projektstrategi med altid at have så solid dokumentation for vores arbejde som muligt. Ved altid at evaluere alle projekter og systematisere vores viden kan vi skabe en lærende organisation, klar til at udvikle os i takt med at vores udfordringer gør det samme. Så ja, kombinationen af ny projektstrategi, engagerede medarbejdere, frivillige og ambassadører, samt stor opbakning fra fonde og firmaer betød, at megen indsats både blev søsat og gennemført i Men med det samme overordnede mål som tidligere: At gennemføre aktiviteter, der styrker grønlandske børn og unges ressourcer og kompetencer med særligt fokus på sårbare børn og unge. Foto: Xx Xx 3

4 Stort projekt i Danmark: FRA godt til bedre LIv 4

5 Et bedre liv i Danmark hedder det nye, store projekt, som vi fra begyndelsen af 2013 kunne byde velkommen til. Forebyggelsesprojektet skal sikre et godt børneliv for grønlandske børn landet over og afløser det nu afsluttede, succesfulde projekt Et godt liv i Danmark. Med projektet bliver FGB en integreret del af den samlede indsats for familierne. Siden 2007 har vi kørt projektet Et godt liv i Danmark, et projekt, som blev afsluttet i 2012 med værdifulde erfaringer i hus. Så det var med glæde, at vi i 2013 kunne slå dørene op for den nye, forbedrede udgave af projektet, nu navngivet Et bedre liv i Danmark. Formålet med Et bedre liv i Danmark er at medvirke til at grønlandske børn bosat i Danmark får et godt børneliv. For ved at sikre et bedre liv her og nu, sikrer man også, at forudsætningerne for et godt voksenliv senere er til stede! En indsats, som beregninger tidligere har vist, på sigt sparer samfundet for millionudgifter. Det nye projekt henvender sig til det mindretal af grønlandske børn i Danmark, som på grund af kulturforskelle, sprogvanskeligheder og svigt i hjemmet har problemer fx i form af lavt selvværd, ensomhed og social isolation. Problemer, som ifølge vores erfaring, ofte bliver overset i skoler og institutioner. Det er vores erfaring, at børns trivsel hænger tæt sammen med, hvordan forældrene fungerer fx i forhold til økonomi, job og socialt netværk. Så vi ser på hele familien i vores indsats, fortæller projektkoordinatoren for Et bedre liv i Danmark. Følger børnene til tandlægen Indsatsen har derfor i højere grad end sin forgænger fokus på forældrearbejdet; på, at arbejde med familien som en helhed. Så vi tilbyder nu en individualiseret forældrerådgivning, som betyder, at vi kan støtte forældrene også helt konkret i deres forældrerolle og fx være med, når det handler om at komme til forældremøde, få børnene til tandlæge eller tale med skolen i en sag om mobning. Samtidig har projektet bevaret sin forgængers fokus på at styrke børnene. Fra Et godt liv i Danmark ved vi, at det lange, seje træk virker. At det er af uvurderlig betydning, at børnene får lov at opbygge venskaber med andre børn. Både børn, som ligner dem selv og andre. Med tiden betyder de tillidsfulde relationer også til vores medarbejdere at børnene åbner sig, formulerer, hvad de gerne vil og fx finder modet til at begynde til en fritidsaktivitet, fortæller projektkoordinatoren og fortsætter: Det er en stor glæde at se dem gå ud og møde verden. Og af afgørende betydning, både nu og i fremtiden. Et bedre liv i Danmark har 60 grønlandske børn tilknyttet sammen med deres familier. Børnene er alle i alderen fra 8 til 16 år. Projektet er koncentreret i de fire byer, hvor behovet er størst: København, Aalborg, Esbjerg og Aarhus. Samarbejdsaftaler med kommuner Projektet tilbyder konkret børnene otte årlige weekendkolonier, hvor børnene kan skabe nye venskaber og udfordre sig selv gennem fysiske og sociale aktiviteter. Desuden står projektet for en række familiemadklubsdage og op mod 20 årlige aktivitetseftermiddage, hvor børn og voksne sammen tager ud og fx oplever nye sider af den by, de bor i. Derudover rummer projektet fx også en bisidderfunktion, hvor en projektmedarbejder kan tilbyde at tage med forældrene til møder med kommunen og andre offentlige myndigheder samt at følge børnene til fritidsaktiviteter. Med det nye projekt bliver arbejdet samtidig til en integreret del af den samlede indsats for familierne. Vi har i de fire byer formaliseret samarbejdet med kommunerne. Samarbejdsaftalerne betyder bl.a., at kommunerne bidrager med lån af kolonihytter og lokaler til aktiviteter og administration. I løbet af 2013 har vi desuden afholdt en temadag i hver by for de relevante medarbejdere (lærere, pædagoger og sagsbehandlere) i den pågældende kommune. I København blev temadagen afholdt i januar Et bedre liv i Danmark er støttet af satspuljemidler. Desuden engagerer op mod otte frivillige i hver af de fire byer sig i arbejdet; et engagement, som er en helt uvurderlig del af projektets succes. 8MIO. KRONER er det vi sparer for hvert barn, som kommer godt over i voksenlivet via indsatser som Et Bedre Liv i Danmark 5

6 Mentoruddannelse hjælper unge med at hjælpe børn Som en del af Et bedre liv i Danmark har vi igangsat et nyt pilotprojekt en mentoruddannelse for unge. Otte unge deltager i uddannelsen som både skal gøre de unge til rollemodeller for mindre børn og støtte de unge i selv at blive på et godt spor i livet blev året, hvor vi tog hul på en ny type projekt: Et uddannelsesforløb, som gør en gruppe unge grønlændere i Danmark, til mentorer og rollemodeller for andre grønlandske børn. Alle de otte deltagere på det første hold af mentoruddannelsen er unge, vi allerede har haft god kontakt med, for de er alle tidligere deltagere i det nu afsluttede projekt Et godt liv i Danmark. Da vi afsluttede Et godt liv i Danmark, overvejede vi, hvordan vi kunne bygge bro fra et projekt til det næste. Og hvordan vi eventuelt kunne holde fast i nogle af de børn, som nu var vokset ud af projektet. Svaret blev den nye mentoruddannelse, siger FGB s projektkoordinator for mentoruddannnelsen. Formålet med den nye mentoruddannelse er dobbelt: For det første skal de unge uddannes til at være mentorer og rollemodeller, som kan igangsætte og gennemføre aktiviteter for de grønlandske børn, som deltager i Et bedre liv i Danmark. For det andet skal mentoruddannelsen styrke de unge selv; øge deres selvtillid og selvindsigt. Målet er, at mentoruddannelsen også bidrager til de unges egen udvikling. De er typisk i gang med en ungdomsuddannelse eller også har de en læreplads, siger projektkoordinatoren. Uddannelsesforløbet begyndte med en introduktionsdag i vores lokaler på Balders Plads i maj Her fortalte de otte unge fire kvinder og fire mænd i alderen 19 til 22 år om deres forventninger og motivation. Nogle af svarene lød: Jeg vil gerne hjælpe til med lektier, Jeg vil gerne hjælpe børn, der ønsker at gå til en fritidsaktivitet, Jeg ønsker at komme på koloni igen, Jeg savner fællesskabet og Jeg vil gerne give børnene et ekstra skub. Selve undervisningen er en blanding af teori og træning i praktiske færdigheder. Den gennemføres af erfarne folk, en psykolog og en friluftsvejleder fra Københavns Kommunes projekt Den korte snor. De unge træner og afprøver herefter deres nye kunnen på weekendkolonier med børnene fra Et bedre liv i København, Aarhus, Aalborg og Esbjerg. Uddannelsen består af tre moduler i alt. De strækker sig hver over et halvt år og første modul gik i gang i oktober Modulet omfattede to weekendture og en undervisningslørdag. De unge afsluttede modulet med en 6

7 lille ceremoni med fællesfoto og udlevering af et diplom til hver deltager for at have gennemført første del af uddannelsen. De næste to moduler af uddannelsen bliver gennemført i løbet af På uddannelsesdagene bliver de unge undervist både i psykologi og i praktiske færdigheder. Hvilke aktiviteter kan man lave med børn, og hvordan får man det til at fungere, når man står over for fx en hel flok. Mentorerne er blevet fordelt i makkerpar, som hver planlægger en aktivitet, de vil gennemføre på en kommende koloni med Et bedre liv i Danmark. Nogle planlægger en bålplads, andre boldspil eller en navneleg, fortæller projektkoordinatoren. Mentoruddannelsen er blevet taget godt imod af de unge. Det er sjovt, og så er mentoruddannelsen god, fordi den giver mig en chance for at give børnene noget, som jeg selv manglede, da jeg voksede op. Vi finder ud af at enes og får snakket om tingene. På mentorweekenderne, hvor vi kun er os mentorer, lærer jeg nye ting om børn og hvorfor de reagerer, som de gør. Og på kolonierne prøver jeg fysisk og psykisk, hvordan det er at hjælpe. Og hvordan det er at være voksenmodel, siger Josef Lynge, en af deltagerne i mentorforløbet. Hvor han i øvrigt nyder også at få talt grønlandsk med flere, end han gør til hverdag. Mentoruddannelsen er et pilotprojekt, som vi derfor følger ekstra tæt og løbende evaluerer. Projektet er støttet af satspuljemidler. FAKTA Den nye mentoruddannelse er en integreret del af indsatsen Et bedre liv i Danmark. Mentoruddannelsens målgruppe er unge i alderen år, som tidligere har været i en udsat livssituation. Mentorerne arbejder med de 60 børn, som er indskrevet i Et bedre liv i Danmark. Børnene er i alderen 8-16 år. Første hold afslutter deres mentoruddannelse i 2015, mens Et Bedre Liv i Danmark fortsætter. 7

8 Nye designvarer i NEtbutikken besøg vores netbutik på adressen shop.fgb.dk Vores hjemmeside er forsynet med sin egen lille netbutik på adressen shop.fgb.dk. Her kan man finde fine gaver. Alle designs er doneret gratis, og al overskud går til vores projekter i Grønland. anden perle markerer FGB s 90 års jubilæum. Den tredje sølvperle hedder Ringe i vandet og symboliserer, hvordan en handling kan støtte andre handlinger. Denne perle er designet af smykkekunstner Aviaaja Kleist Burkai. I løbet af 2013 fik vi flere nye varer på de digitale hylder. Vi har fået designet et lækkert læderarmbånd med tre sølvperler, hver perle med sin særlige betydning. To af perlerne er designet af guldsmed Nicolai Appel. Den ene perle hedder Slægten, den Også en t-shirt til både børn og voksne bliver nu udbudt i netbutikken. T-shirten er designet af Bibi Chemnitz. På fronten er et stiliseret hjerte med teksten aseneqarama - fordi jeg er elsket betyder det. Der kommer flere varer i netbutikken i løbet af

9 FGB har fået nye naboer i Nuuk Første maj 2013 flyttede vores kontor i Nuuk ind i nye lokaler i det gamle Oles Varehus, beliggende centralt i Nuuk. Her er vi kommet i hus med en række andre organisationer og ngo er: Grønlands Røde Kors, Neriuffik (Kræftens Bekæmpelse), Transparency Greenland, Ungdommens Røde Kors og Den Selvejende Retshjælpsinstitution IKIU. Så flytningen giver ud over gode naboer synergi og samarbejde på tværs. Den nye adresse i Nuuk er Aqqusinersuaq 41 men find vores indgang til det gamle Oles Varehus i Samuel Kleinschmidtip Aqq. INDSAtSEN fortsætter i SapIIK Ordet sapiik betyder modig. Sapiik er samtidig navnet på vores ung-til-ung mentorprojektet i Grønland. Sapiik har været i gang siden 2008 og har til formål at give unge fra folkeskolernes ældste klasser netop mere mod, ikke mindst på fremtiden. Mere konkret vil vi gerne inspirere de unge til at fortsætte i uddannelse efter afslutningen på folkeskolen. I Grønland er omkring 60 procent af de årige ikke i uddannelse. Gennem 2013 har de engagerede projektmedarbejdere og mentorer i Sapiik derfor arrangeret ugentlige projektaktiviteter: Bl.a. en hyttetur for at styrke de unges relationer, samt flere virksomhedsbesøg for at inspirere de unge til deres fremtidige valg af uddannelse og karriere. I løbet af 2013 besøgte Sapiikdeltagerne bl.a. Air Greenland og Grønlandsbanken i Nuuk. Sapiik har cirka 100 unge tilknyttet i de tre byer, hvor projektet er etableret: Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq. 9

10 Grønlandsk undervisningsfilm: Film sætter fokus på omsorgssvigt af børn Mange børn er dagligt udsat for omsorgssvigt. I mange tilfælde opdager omgivelserne det ikke. Derfor har vi for første gang i vores 90-årige historie produceret en undervisningsfilm med tilhørende undervisningshæfte om netop dét emne. Filmen, som er skabt af grønlandske filmfolk, skal støtte voksne, som arbejder med børn. Kan du se det? distribueres på usb-stik og kan ses på Drengen Malik går i børnehave. Som de andre børn er han glad for at komme uden for at lege. Men så alligevel ikke. Malik fryser, og han har ikke lyst til at lege med de andre børn. Han går rundt for sig selv i kanten af legepladsen. Scenen med Malik på legepladsen optræder i undervisningsfilmen, som vi færdiggjorde i oktober Filmen hedder Kan du se det? og har undertitlen Børn og omsorgssvigt. Hvad skal du vide? Hvad skal du gøre?. Udover den fem-årige Malik optræder også drengen Aqqaluk; drengene er fiktive, men kunne findes i virkeligheden. De optræder begge to i filmen som animerede karakterer. Filmen henvender sig til alle, som arbejder professionelt med børn. De levende billeder er fulgt op af et undervisningshæfte, udgivet på dansk og grønlandsk. Ved hjælp af historien om de to drenge, Malik og Aqqaluk, får filmen sat fokus på, hvordan god omsorg eller omvendt omsorgssvigt kan tage sig ud. For måske er Malik som person blot en indadvendt lille fyr, som ikke har lyst til at være sammen med andre? Eller måske er drengens adfærd tegn på, at han i virkeligheden ikke trives godt? Kan du se det? gennemgår faktuel viden om omsorgssvigt, mikset med historien om de to grønlandske børnehavedrenge. Igennem filmen stilles direkte spørgsmål til tilskueren: Hvad ville tilskueren selv gøre i en tilsvarende situation? Ingen skråsikre svar Filmen forsøger ikke at komme med sikre svar, men lægger op til, at både den enkelte og fx en gruppe af medarbejdere kan reflektere over og diskutere, hvad man kan stille op i den situation, hvor et barn viser tegn på mistrivsel. Måske ser ud til at have været udsat for vold. Eller i værste tilfælde viser tegn på, at et seksuelt overgreb kan have fundet sted. Filmen tager også fat i det vanskelige spørgsmål om, hvordan man skal forholde sig, hvis man som privatperson kender den familie, hvorfra et barn viser tegn på mistrivsel. 10

11 Med filmen vil vi gerne gøre de professionelle på børneområdet, både faglærte og ufaglærte, opmærksomme på, hvordan omsorgssvigt ser ud, og hvad man som professionel kan stille op med sin bekymring, siger vicegeneralsekretær Puk Draiby. Når vi har valgt filmen som medie, er det fordi, at vi med en film kan understøtte de faglige budskaber med en historie, som målgruppen kender fra deres dagligdag. Desuden kan filmen nemt hentes frem igen og ses på ny, fx når en daginstitution får nye medarbejdere eller står med en konkret sag, som de gerne vil have hjælp til at tackle, siger Puk Draiby og fortsætter: Vores film giver ikke alle svarene, men den er et godt sted at begynde, hvis man er i tvivl om, hvordan man skal gribe en sag om muligt omsorgssvigt an. Grønlandske filmfolk Kan du se det? varer 35 minutter. Både filmen og undervisningshæftet kan hentes på Desuden er filmen udgivet på usb-stik. De orange usb-stik med FGB-logo distribueres til alle familiecentre i Grønland sammen med undervisningshæftet og kan bestilles hos Foreningen Grønlandske Børn. Filmen Kan du se det? er produceret i samarbejde med grønlandske filmfolk. Den er instrueret af filminstruktør Mikisoq Hove Lynge, mens animationerne er skabt af animator Christian Rex. Ambassadør for FGB, skuespilleren og sangeren Nukâka Coster- Waldau, er filmens vært og faglige formidler, mens speaken til de animerede dele af filmen er indtalt af Pavia Høegh. Både filmens faglige budskaber og historien om de to grønlandske drenge er undervejs blevet diskuteret med de faglige konsulenter psykolog Inuk Bourup-Nielsen og socialrådgiver Nukákuluk Kreutzmann. Såvel filmen som undervisningshæftet er produceret med økonomisk støtte fra Villum Fonden, DGO-Fonden og KNI A/S. 11

12 Flot modtagelse af ny film om omsorgssvigt Vores nye undervisningsfilm Kan du se det? havde 14. oktober 2013 premiere på en godt besøgt konference i Nuuk. Sådan en film har vi længe manglet, lød det bl.a. fra deltagerne. 12

13 Kort efter, at filmfolkene havde lagt sidste hånd på værket, fik undervisningsfilmen Kan du se det? officiel premiere. Det skete på konferencen Takusinnaaviuk?, som vi havde inviteret til i Katuaq, Grønlands Kulturhus, den 14. oktober I konferencen deltog op mod hundrede personer, især fra Nuuk. De kom fra alle dele af børneområdet. Vi havde tilmeldinger fra både daginstitutioner, børnehjem, Grønlands Selvstyre og Kommuneqarfik Sermersooq. Da den nye film bygger på viden hentet fra gennemførelsen af uddannelsesrækken Børn og Omsorgssvigt, begyndte konferencen med en gennemgang af resultaterne herfra. Uddannelsesrækken blev i årene gennemført i syv byer i Øst-, Syd- og Nordgrønland, nemlig i Ittoqortoormiit, Tasiilaq, Nanortalik, Qaanaaq, Upernavik, Uummannaq og Kangaatsiaq. I løbet af uddannelsesrækken havde vi mødt en gruppe dybt engagerede medarbejdere, som alle ønskede at gøre en forskel for de børn, de mødte i deres arbejde. Vi havde også set et stort behov for faglige kvalifikationer, redskaber og viden, der kunne styrke medarbejderne i deres arbejde med udsatte børn, forklarer vicegeneralsekretær Puk Draiby. Mange tak for en rigtig god film Derefter blev selve filmen vist. Efterfølgende havde konference-deltagerne et væld af kommentarer. Nogle hæftede sig ved det positive i, at der nu var kommet et opdateret undervisningstilbud på området. Andre i, at netop valget af en animeret og visuel film gjorde undervisningen og debatten om et tungt emne lettere. Andre igen lagde vægt på, at selve filmens form fremmer dialogen og endelig var der de, som satte mest pris på, at filmen ikke bare var på det grønlandske sprog, men også havde et grønlandsk udtryk. Der lød bl.a. kommentarer som: Tusind tak for, at vi nu har det materiale, så vi er blevet rigere på området Filmen viser, at tegning er en god måde at kommunikere om emnerne på, ikke mindst da mange har svært ved selv at skrive. Måske skulle man derfor også gøre mere brug af animation, da det er en god måde at synliggøre sådanne emner Også efter konferencen har vi fået positive tilbagemeldinger på filmen. Vi har fx fået en mail fra Røde Kors Børnehjem i Nuuk med tak for vores fine bidrag til debatten. Røde Kors Børnehjem hæfter sig ved, at filmen sætter fokus på omsorgssvigt ud fra en grønlandsk dagligdagsoplevelse og at filmen udmærker sig ved at bruge et meget konkret sprog, konkrete beskrivelser, og konkrete oplevelser, noget som hele personalegruppen har haft gavn af. Vores film har derfor allerede været vist på en intern pædagogisk dag og ved to personalemøder i Røde Kors Børnehjem. Her har det især været en succes, at filmen Kan du se det? giver rum til refleksion og dialog. Alle deltagere i konferencen Takusinnaaviuk? fik filmen Kan du se det? udleveret på ét af de specialfremstillede orange usb-stik. På den måde blev filmen og dens budskab om at reagere på tegnene på svigt af børn hurtigt spredt ud. Filmen bygger på en uddannelsesrække gennemført i Ittoqortoormiit, Tasiilaq, Nanortalik, Qaanaaq, Upernavik, Uummannaq og Kangaatsiaq. (...) det allervigtigste er, at filmen vil kunne bruges i bygderne, hvor man tit ikke benytter sig af sin underretningspligt. Mange tak for en rigtig god film. Man kunne næsten have ønsket, at den var tre gange så lang (...). 13

14 Fokus på de mindste: Ny mødregruppe sender familier godt fra start FGB har etableret en mødregruppe i København, særligt henvendt til sårbare, grønlandske mødre. Gruppen giver kvinderne mulighed for at mødes med ligesindede og danne et solidt netværk omkring den nybagte familie. Faktisk blev vores københavnske mødregruppeprojekt allerede løbet i gang i sidste halvdel af I løbet af 2013 blev forsøgsprojektet en mere etableret succes - og et eksempel til efterfølgelse i resten af landet. Mere om dét i artiklen på næste side. Projektet blev sat i gang efter en henvendelse fra Kofoed Skole. Vi kunne se, at sårbare, grønlandske mødre ikke tog imod tilbuddet om at deltage i almindelige, danske mødregrupper. Her følte kvinderne ikke, at de hørte hjemme, eller at de kunne spejle sig i de andre mødres oplevelser, forklarer FGB s projektkoordinator om baggrunden for projektet. Løsningen blev en ny type mødregruppe, etableret af FGB, hvor kvinderne har mulighed for at tale grønlandsk, ligesom de har et naturligt kulturelt fællesskab. Børn og voksne i mødregruppen får også hver gang selskab af vores projektkoordinator, ligesom en frivilligt engageret deltager i gruppens liv. Opdager nye sider af egen by Vi har mulighed for at komme med konkrete råd om fx småbørnspleje, men hjælper også kvinderne med at opdage og udnytte hidtil ukendte muligheder i deres egen by. Vi arrangerer fx ture på biblioteket, i svømmehallen og til folkekøkkenet på Nørrebro. 14

15 Også fællesture til byens legepladser er populære, for kvinderne trives med at komme ud af hjemmet, siger projektkoordinatoren og fortsætter: I grupperne får mødrene dannet netværk, også med hinanden, så de har nogen at kontakte og læne sig op ad, når livet er svært. kvindenetværk Soroptimisterne. Bidraget herfra betød bl.a., at mødre og børn kunne tage på en tre-dages sommerferietur til Gilleleje Feriecenter i sommeren Op mod jul 2013 afholdt Soroptimisterne desuden en støttejulekoncert i en kirke på Frederiksberg. Hele koncertens overskud på kr. gik direkte til mødregruppens arbejde. FGB s københavnske mødregruppe bliver støttet af det internationale erhvervs- MØDREGRuppepROjEKt udbredes til FLERE byer I 2013 fik FGB de nødvendige ressourcer på plads, så foreningens første tilbud til de helt små børn kan udbredes til fire danske byer. Ananaat En god start hedder vores nye projekt for sårbare, grønlandske mødre i Danmark. Titlen siger faktisk det hele, for en god start er, hvad projektet handler om, mens ordet ananaat ganske enkelt betyder mødre. Vores nye projekt bygger videre på det forsøgsprojekt med en særlig mødregruppe for sårbare, grønlandske mødre, som vi satte i gang i København i Vi kunne se ud fra vores københavnske erfaringer, at selv om mange store kommuner har tilbud om særlige mødregrupper til socialt udsatte, så var det ikke et tilbud, som de grønlandske mødre tog imod i noget særligt omfang. Vi kunne med andre ord ret hurtigt konstatere et behov for indsats, fortæller FGB s projektkoordinator, som oplever, at gruppen af grønlandske mødre på én gang er stigmatiserede og oversete. Ananaat En god start samarbejder med den kommunale sundhedspleje, som sammen med andre relevante fagpersoner hjælper vores medarbejdere med at lokalisere de mødre, som kan tænkes at få størst gavn af et nyt netværk og en ekstra støtte i perioden som småbørnsmor. Projektet bevæger sig østover i løbet af 2014 til Aarhus og København. I hovedstaden åbner vi derfor en ekstra mødregruppe, når de nye projektmedarbejdere er på plads. Mødregrupperne etableres altså i netop de byer, hvor FGB s projekt, Et bedre liv i Danmark, for de større børn også kører. Det giver både nu og på sigt en særlig mulighed for synergi vores projekter og projektdeltagere imellem. Mødregruppeprojektet Ananaat En god start er støttet af Det Obelske Familiefond. Aalborg og Esbjerg i gang som de første I løbet af efteråret 2013 kunne vi gå i gang med projektplanlægningen, finde de rigtige medarbejdere og etablere det nødvendige lokale samarbejde. 1. januar 2014 kunne de nye mødregrupper slå dørene op i de to danske byer, hvor behovet umiddelbart er størst: Aalborg og Esbjerg. I Aaalborg er den nye type mødregruppe hurtigt blevet sådan en succes, at gruppen allerede er blevet større end oprindeligt planlagt. 15

16 Betænkt i testamenter: FGB arver penge, hus, lejlighed og bil... Gennem 2013 har vi beklageligvis måtte tage afsked med flere af vores medlemmer, som afgik ved døden. Ganske mange af dem havde valgt at fortsætte deres støtte til os ved at indsætte FGB i rækken af arvinger. En støtte, vi er dybt taknemmelige for. Det er hændt tidligere, at vores arbejde er blevet betænkt i et testamente. Men 2013 blev året, hvor FGB i usædvanlig grad oplevede at blive arvinger. Vi modtog bl.a. den uventede, men kærkomne støtte i form af et helt hus. Ligesom vi fik lov at arve en lejlighed. Og en bil. Samt en større kontantsum. Både boligerne og bilen er ved at blive solgt, så indtægterne herfra kan støtte det fortsatte arbejde for sårbare, grønlandske børn. Vi oplever desuden, at medlemmer, som selv er blevet arvinger, ringer for at sige, at de gerne vil støtte os med et ekstraordinært bidrag. Eller at folk har meddelt deres efterladte, at de hellere end blomster ved bisættelsen ønsker sig bidrag til FGB. Det er altsammen støtte, vi er dybt taknemmelige for, siger generalsekretær Tina Frausing. Uden det store frivillige engagement, ingen FGB 2013 var ingen undtagelse; uden vores frivilliges utrolige engagement ville vores projekter for sårbare grønlandske børn og unge ikke virke, som de gør. Hverken i Danmark eller Grønland. Vores frivillige er meget forskellige. Af begge køn og i alle aldre; der er lige fra unge studerende til pensionister over erhvervsaktive, som til hverdag laver alt muligt andet end socialt arbejde. Det eneste fællestræk er nok, at de fleste har en tilknytning til eller en forkærlighed for Grønland, fortæller projektkoordinatoren for frivilligindsatsen og fortsætter: Det er meget forskelligt, hvad vores frivillige laver. Nogle møder op på kontoret i København i et par dage, flere gange om året, for at pakke vores årlige postforsendelser. Andre er fx tilknyttet en indsats som Et Bedre Liv i Danmark, hvor de tager med på weekendkolonier flere gange om året. Igen er det meget forskelligt, hvad de frivillige bidrager med. Nogle bruger mest tid på nærværende snakke med børnene, andre arrangerer en skattejagt, og andre igen hjælper børnene med at skrive en koloni-avis om, hvad weekenden har budt på af oplevelser. Godt og vel 80 mennesker hjælper på disse måder med, at Foreningen Grønlandske Børn kan gøre en forskel. Har man lyst til at høre mere om mulighederne som frivillig i FGB, så send en mail til fgb@fgb.dk. Man kan også holde øje med hjemmesider som frivilligjob.dk eller endnu bedre med FGB s facebookside. 16

17 TAK for al JERES STØTTE! Gode idéer er en god start! Sammen med gennemtænkte projektstrategier og gennemarbejdede projektbeskrivelser kan der bygges et fornuftigt fundament. Men uden kontant støtte bliver ingen idéer til handling. Så igen i år vil vi sige tusind tak for al jeres støtte. Nogle bidrager med kontante midler, andre med bidrag i form af virksomhedens know-how og tid. Fælles for jeres støtte er to forhold: Den er altafgørende for, at vores dygtige medarbejdere kan udføre deres arbejde. Og så er den af afgørende betydning for at styrke sårbare børn og unges ressourcer. På den måde kan vi sammen sikre, at børnene og de unge bliver hele mennesker, som sidenhen vil kunne bidrage positivt til det grønlandske og det danske samfund. virksomheder og organisationer, som har støttet vores arbejde gennem 2013: Air Greenland Black Network Dansk Folkehjælp Enso Consult Foreningen Team Alabu Bolig GrønlandsBanken Hurtigruten ASA InnerWheel KNI A/S Lions Club Naluttarfik Ilulissat Odd Fellow Ordenen Pilersuisoq A/S Royal Danish Vendors Sct. Georgs Gildet Serv-IT Soroptimisterne STARK TELE-POST fonde, SOM har STøTTET vores ARbejde gennem 2013: Det Obelske Familiefond DGO-Fondet Det Grønlandske Olieselskabs og Det Grønlandske Hjemmestyres Fond Emilie og Peter Lunds Fond Enkefru Sophie Fonnesbech, født Maag s Legatfond Erik Thunes Legat Fondation Juchum, Schweiz Frederik og Emma Kraghs Mindelegat Furi Appel og Gunnar Niskers Fond Generalkonsul Jens Olsens Fond Knud og Rigmor Wiedemanns Fond Konsul, grosserer Osvald Christensens Mindefond LB Foreningen Lions Club s Grønlandsfond Lippmann Fonden NunaFonden Ole Kirk s Fond Professorinde Sigrid Møller s Født Asmussen Fond Skotøjsfabrikant Anders Ludvig Andersson og hustru, Ingeborg Andersson, f. Strand s Legat 17

18 Resultatopgørelse 2013 Indtægter Medlemmer, bidragydere og fonde Satspuljemidler Tips- og Lottomidler Grønlands Selvstyre og de grønlandske kommuner Webshop, Guldklumpen Indtægter i alt OMKOSTNINGER Projekter Projektudvikling Sapiik - Ung-til-ung mentorprojekt Mødregruppen København Undervisningsfilmen Kan du se det? Konferencen Kan du se det? Camp Qaanaaq Mødregrupperne Anaanat Et bedre liv i Danmark Mentoruddannelsen, BLD Evaluering Et bedre liv i Danmark Øvrige projekter afsluttet i Projekter i alt Øvrige udgifter Guldklumpen Medlemsadministration Fundraising og kommunikation Lokaler Administration Bestyrelse Personale Øvrige udgifter i alt Anvendt af hensættelser til projekter Omkostninger i alt Resultat før hensættelser Hensættelser til Resultat før afskrivninger og finansielle poster Afskrivninger Finansielle poster Årets resultat Indtægtsfordeling 2013 Omkostningsfordeling i % af indtægter Tips- & Lotto 2,6% Webshop 1,7% Øvrige indtægter 0,2% Kontingent 1,1% Projekter i Grønland 13,4% Fonde og virksomheder 21,3% Bidragydere 31,6% Hensat til ,6% Grønlands Selvstyre 2,5% Administration og personale 14,5% Projekter i Danmark 36,3% 18 Satspuljemidler 39% Fundraising og kommunikation 6,1% Medlemsadministration 2%

19 Balance pr. 31. december 2013 AKTIVER Immaterielle anlægsaktiver Depositum Materielle anlægsaktiver Ejendomme Inventar Indretning af lokaler Finansielle aktiver Værdipapirer Anlægsaktiver i alt Omsætningsaktiver Varebeholdninger Tilgodehavender Likvide beholdninger Omsætningsaktiver i alt Aktiver i alt PASSIVER Saldo 1. januar Årets resultat Egenkapital i alt Hensættelser Hensættelser og egenkapital i alt Kortfristet gæld Diverse kreditorer Periodeafgrænsningspost Gæld i alt Passiver i alt Forpligtelser, operationel leasing

20 Protektor H.K.H. Dronning Margrethe II Bestyrelse Mads Thyregod Formand Kirsten Bitsch Næstformand Else Christensen Forretningsudvalget Aviâja Helms Christian Stadil Bent Nielsen Nina Banerjee Morten Thomsen Vi gennemfører aktiviteter, der styrker grønlandske børn og unges ressourcer og kompetencer med særligt fokus på sårbare børn og unge. Foreningen Grønlandske Børn Balders Plads København N fgb@fgb.dk Årsberetningen er produceret i samarbejde med Spielplatz.dk og Blacknetwork.dk