Mentorskabets relationer, roller og positioner

Transkript

1 Mentorskabets relationer, roller og positioner Højskolementor efterår 2013 Anette Bjerregaard Hansen

2 Mentorskab Mentorskab er en dynamisk relation mellem en mentor og en mentee, som bidrager til at inkludere udsatte og marginaliserede unge frem mod at blive selvbestemmende på kvalificeret vis Day, Harck og Kaiser: Den reflekterende mentor s.14 2

3 det særlige det handlekraftige væren til stede i direkte samvær og samliv med de unge 1. hvad er det for relationer? Hvordan kan vi beskrive, forstå og udvikle disse relationer? 2. er det godtnok og tilstrækkeligt at gå intuitivt til værks, eller er der behov for at kvalificere arbejdet? 3

4 Mentorskabets særlige karakter En tæt relation mellem mentor og mentee Målet er at udvikle mentee s kvalificerede selvbestemmelse Relationen etableres for en tid Relationen udvikles og forandres over tid 4

5 Livskompetencer Kvalificeret selvbestemmelse efter Sven Mørch /Jan Tønnesvang Kvalificering Selvbestemmelse Udadrettet -hed Faglig tilværelseskompetence handler om basiskompetencer, hvad den unge skal kunne forstå og vide noget om for at kunne indgå i uddannelses arbejds- og kulturlivet. Basiskompetencer kan være at læse, skrive og regne, og det kan være generelle og specifikke faglige kompetencer. Social tilværelseskompetence handler om elevens relationelle og sociale kompetence, handlekompetence og demokratiske dannelse. Til denne kompetence hører den unges evne til at indgå og være aktivt medbestemmende i sociale praksisfællesskaber. Indadrettet -hed Selvreferentiel tilværelseskompetence er den metakognitive kompetence til refleksion og selvrefleksion. Den handler om selvvurdering i forhold til egne kompetencer og refleksioner over egne læreprocesser med henblik på at mestre nye opgaver og udfordringer. egen kurs, biografi Meaning making Fænomenologiske tilværelseskompetence handler om den unges integritet og subjektiveringsevne. Subjektivering er evnen til frit og ufordrejet uden refleksiv distance at være i kontakt med egne følelser og give udtryk for og vælge og handle ud fra den, man er. Denne kompetence ligger til grund for at kunne forholde sig til og leve sig ind i andres følelsesliv. Meaning receiving 5

6 Mentorskabets udvikling over tid læring 1: Relationen etableres 2: Læringen tager til 3: Læringen aftager 4: Læringsforholdet afsluttes 5: Relationen afsluttes tid Fra Birte Kaiser: Forandring gennem professionelle relationer. Dansk Pædagogisk Rådgivning 6/2006 6

7 Om relationer Menneskets udviklinger afhængig af de relationer, de har mulighed for at indgå i. Gennem relationer skaber vi konkrete erfaringer om os selv, om andre og om verden Vi må forstås i forhold til de relationer vi indgår i Vi er medskabere af de relationer og magtforhold vi indgår i Derfor er det afgørende, hvad for en relation mentoren etablerer til den unge. 7

8 Mentor som den unges selvobjekt psykologisk ilt efter Jan Tønnesvang 8

9 Mentoren som medspillende modspiller Tønnesvang fortsat Unge har brug for betydningsfulde andre, som er: 1. udfordrende (for at skabe mestring og refleksion) 2. empatisk spejlende (at blive set, hørt og anerkendt) 3. værdisættende (som rollemodel/forbillede) 4. samhørighedsskabende (for at skabe fællesskaber) 9

10 Thomas Ziehe s fire betydningsfulde P er: Ziehe peger på, hvilke forhold han mener, der er af betydning, når de unge skal navigere i verden, for at finde ud af, had og hvem de er og gerne vil være. Han udpeger 4 områder, som er afgørende for de unge: Personer: voksenpersoner, som kan bidrage til den unges identitetsarbejde Pladser: hvor den unge får mulighed for at afprøve sig selv i nye roller Procedurer: der skal hjælpe i vanskelige overgange mellem forskellige systemer Perspektiver: som skal hjælpe de unge til at se andet end det hun allerede ser - andre muligheder/ perspektiver 10

11 Mentoropgaven Gu er vi forældre, men vi er somme tider også noget andet. Vi er følgesvende og brandslukkere, lidt hattedame, tante, og det sker også, at vi fungerer som sporskiftere. Vi er ikke pædagoger, ikke vejledere, ikke sagsbehandlere, men heller ikke venner. Vi er der intenst i en periode, men så løber forholdet lige så langsomt ud, når han (mentee) får lidt mere styr på det hele. En mentors beskrivelse af sin opgave 11

12 Case-opgave Vælg en af gruppens cases. Kig på mentor som den unges selvobjekt og Ziehes 4 betydningsfulde P er og undersøg om de kan kvalificere mentorarbejdet. 12

13 Roller og positioner Mentor og mentee skaber hinandens roller eller positioner Vi positionerer os bevidst eller ubevidst i relationen og gør på den måde bestemte positioner tilgængelige for den unge vi stiller bestemte positioner til rådighed for den unge 13

14 Eksempler på rollesæt Mor Barn Onkel Ung Lods Kaptajn Guiden Turisten Træneren Løberen Livredderen Den druknende Tolken Den fremmede Stifinderen Den vildfarne Mester - Lærling 14

15 Mor - Barn Nærhed, fortrolighed, kærlighed Ubetinget anerkendelse & rummelighed fra mor-rollen Intimitetens sfære Asymmetrisk mor ved bedst og barn retter sig efter Tæt tilknytning afhængighed 15

16 Far - Barn Nærhed, forbundethed Vurderende opmærksomhed mod barnets præstationer & adfærd Gensidig afhængighed i livslangt perspektiv Asymmetrisk Farens anerkendelse livsvigtigt for barnet Opdragende funktion socialisering til samfundet 16

17 Onkel/tante Nevø/niece Baserer sig på slægtskab og er forankret i familiebånd Mindre forpligtende end mor/far-barn og har slet ikke dennes symbiotiske aspekter Alternativ forælder, eller en anden ordentlig voksen Magt og lederskab træder ikke tydeligt frem Kommunikationen åben, legende og ligetil - gensidig anerkendelse 17

18 Livredderen - Den druknende Karakteriseret ved dyb afhængighed og underdanighed Ekstrem asymmetrisk relation (prisgivelse og taknemmelighed overfor redningsmanden) Livredderens funktion er at redde liv og give kunstigt åndedræt - få den unge ind på land og tilbage til livet Kommunikationen i relationen er typisk stærk, følelsesfuld og eksistentiel (liv og død)

19 Mester - Lærling Lærlingen ser op til mesters faglighed og måske også personlighed Den unge er ny i faget, i periferien, uerfaren, men også med gå-på-mod og indstillet på krav, læring og bedømmelse Mesteren på den anden side kender kulturen og faget - er kompetent, myndig og magtfuld Asymmetrisk relation, men mester opfattes som en legitim autoritet, med en position som ekspert indenfor faget

20 Træneren - Orienteringsløberen Træner og løber arbejder på en fælles og klar målsætning Interaktionen mellem de to er hele tiden i udvikling nye træningsmetoder nye resultater nye skader.. Træneren har indsigt i den valgte disciplin -har indsigt og fornemmelse for det trænings-pædagogiske det coachende aspekt Asymmetrisk relation - kommunikationen er direkte og verbal med karakter af opmuntring og hepning.

21 Stifinder Den vildfarne Afgrænset til at finde vej til det sted, den unge vildfarne søger Den unge vildfarne har mistet fokus, mistet orienteringen, men har et billede af et mål, en destination Stifinderen er kendt i terrænet og kan som Krak angive den hurtigste og mest bekvemme vej til destinationen Stifinderen følges med den unge indtil vejen er sikker og tydelig og målet i sigte Gensidig anerkendelse: Stifinder skal anerkende den unges valg af destination og den vildfarne skal anerkende stifinderens kortkompetence og følgeskab

22 Livredderen - Den druknende Tegningerne er af Allan Stocholm Day, Harck og Kaiser: Den reflekterende mentor. VUE 2009 Day, Kaiser og Nielsen: Min mentor er min voksenven. I 6 belysninger af vejledning. VUE

23 Rolleskift Mentor skal kunne indgå i forskellige roller og afgøre hvilke relationer, der er behov for forhold til målet med mentorskabet mentees behov mentorskabets udvikling over tid I en mentorforløb må rollerne nødvendigvis forandre og udvikle sig 23

24 Case-opgave Hvilke relationsfigurer trækker i mest på dels i jeres arbejde som mentor og i casen? Er der andre som kunne være gode at stile efter? Er der noget, som trænger til udfasning? Drøft i gruppe 24

25 ? Hvilke dilemmaer og udfordringer indebærer tætte relationer mellem mentor og den unge? 25

26 dilemmaer På den ene side at være empatisk - og samtidig at være opdragende På den ene side at være lyttende - og samtidig intervenerende På den ene side at være spontan og tilstede i nuet - og samtidig have overblik over processen, følge op og følge til dørs På den ene side at være medmenneskelig - og på den anden side at optræde som en autoritet 26

27 Mange krav til mentorens dømmekraft Dømmekraft bygger på erfaring, fornemmelse, opmærksomhed og skøn Anvendes i situationer præget af uforudsigelighed Er i familie med intuition, den sunde fornuft, det professionelle skøn, den kropsliggjorte tavse viden, altså praxis. Det er en evne der kan oplæres i modsætning til common sense Er også en art improvisation med paralleller til Bourdieu s habitusbegreb: tilpassede strategier, som hele tiden fornyes. 27