HSU HSU. Forum. Møde afholdt: 17. april Sted: Udvalgsværelse 1. Karen Boesen. Referent:

Transkript

1 KØBENHAVNS UNIVERSITET HSU MØDEREFERAT- FORHÅNDSGODKENDT 10. MAJ 2013 Forum HSU HR ARBEJDSMILJØ & SAMARBEJDE Møde afholdt: 17. april 2013 Sted: Udvalgsværelse 1 NØRREGADE 10 POSTBOKS KØBENHAVN K Referent: Karen Boesen TLF Til stede: Fra ledelsessiden: Rektor Ralf Hemmingsen (formand), dekan John Renner Hansen (Science/Bio), dekan Ulf Hedetoft (Hum), universitetsdirektør Jørgen Honoré, dekan Steffen Kjeldgaard-Pedersen (Teo), vicedirektør Lisbeth Møller, dekan Troels Østergaard Sørensen (Samf), dekan Ulla Wewer (Sund), prodekan Jørn Vestergaard (JURA). Fra medarbejdersiden: Ingrid Kryhlmand (næstformand, HK-Kontor), Ole Bested (Dansk Metal), Jette Fugl (DBF), Anders Hay-Schmidt (DM-VIP), Signe Møller Johansen (DM-AC-TAP), Poul Erik Krogshave (TL), Lone Landgreen (FFT), Joan Lykkeaa (HK-Lab), Anders Milhøj (DJØF-VIP), Søren Møller (3F), Thomas Vils Pedersen (DM-VIP), Lars Palmgren-Salomonsson (Dansk Metal), Leif Søndergaard (DM-VIP), Tina Wandall (Dbio). Gæster: Karen Poder (HR&O), Malene Kjærgaard (ØKO) Fraværende med afbud: Prorektor Thomas Bjørnholm, dekan Henrik Dam (Jura), Allan Randrup Thomsen (FAS). Peter B. Andersen (DM-VIP). DIR mdni@adm.ku.dk REF: MDNI

2 1. Godkendelse af dagsorden Dagsordenen blev godkendt. SIDE 2 AF Godkendelse af forhåndsgodkendt referat fra møde 6. marts Referatet blev godkendt uden bemærkninger. 3. Aktuel økonomi 3.1 Regnskabsresultat for KU i 2012 Rektor fortalte, at regnskabsresultatet ikke ligger fjernt for det foreløbige resultat, der tidligere er fremlagt i HSU. Udkastet til Årsrapport 2012 fremlægges i bestyrelsen d. 25. april. Jørgen Honoré sagde, at projektomsætningen i 2012 er gået godt. Det ses af kurven på side 8, som viser en pæn lineær udvikling. Med en enkelt sætning kan man sige, at projektomsætningen på fem år er blev fordoblet. Af kurven på side 9 fremgår det, at studenteromsætningen også er pænt stigende, dog med et fald i 2008 på grund af den nye reform på gymnasieområdet. På kurven på side 10 skulle STÅ-produktionen (blå) og de dertil knyttede uddannelsesindtægter (rød) gerne følges ad og det er ikke så godt, at indtægten falder. Forklaringen er bl.a., at KU pga. ubalance mellem ind- og udrejsende studerende har måttet tilbagebetale 30 mio. kr til ministeriet i Jørgen Honoré fortalte desuden, at det på side 20 er anført, hvordan KU vil disponere egenkapitalen. Der er ikke nået fuld målopfyldelse på enkelte områder. Det drejer sig bl.a. om gennemførelsestider og samarbejde med produktionshøjskoler. Thomas Vils Pedersen sagde, at han gerne vil rose en formulering på side 15 (1. kolonne nederste afsnit); at administration ikke kan betragtes som en afsondret del af universitetets virke. Thomas Vils Pedersen fortsatte med at henvise til side 18 (1. kolonne nederste afsnit), hvor der står, at KU efter moden overvejelse ønsker at overgå til bygningsmæssigt selveje. Thomas Vils Pedersen sagde, at det må være et SU anliggende at drøfte, hvilke økonomiske konsekvenser det vil få for KU. Rektor svarede, at denne tematik har været drøftet på en række lukkede bestyrelsesmøder. Den nuværende SEA-ordning betyder, at KU betaler husleje af en tilordnet markedsmæssig værdi, der er højere end den egentlige værdi. Der vil fremadrettet være en stadig større diskrepans mellem de midler vi får til at betale husleje med og de faktiske omkostninger. Dertil kommer kompleksiteten i at gennemføre sager på bygningsområdet. Det er meget komplekst og forvaltningsmæssigt besværligt i den nuværende ordning. KU s satsning på at opbygge et campusuniversitet, der lige nu for 86% vedkommende består af statsejede bygninger, som der betales SEA-husleje for,

3 i kombination med at det vurderes, at det ikke er realistisk, at ændre SEAhuslejen væsentligt gør, at KU gerne vil gøre brug af Universitetslovens mulighed for at forhandle om at overgå til selveje. Der er ikke truffet beslutninger endnu, men det er afgørende, at der findes en løsning, der er til gavn for KU på langt sigt. Jørgen Honoré fortalte, at de øvrige universiteter er væsentligt bedre stillet end KU. DTU og CBS har allerede fuldt selveje. KU har bygget og renoveret meget i de senere år, og må konstatere, at det giver udfordringer når ejerforholdene er som de er pt. Dertil kommer at vi betaler 8,68 procent af den samlede sum en bygning koster i årlig husleje og ejendomsskat oveni. Samlet set betaler KU en husleje, som er % over markedsværdien. Rektor sagde, at han gerne vil gennemgå problematikken lidt grundigere, måske som et lukket punkt, på et kommende møde. Poul Erik Krogshave sagde, at medarbejdersiden aldrig har argumenteret mod selveje. Tværtimod argumenterede medarbejderne for selveje ved indførelse af SEA-ordningen. Han sagde yderligere, at selvrosen på side 7 i årsrapporten om at 2012 resultatmæssigt var et særdeles flot år for en gang skyld er rigtigt i relation til de foregående år. Budgettet er i balance og KU har anvendt de midler og de bevillinger universitetet har fået tildelt. Derfor bør det heller ikke være noget problem at have et overforbrug på ansættelser. I 2013 afsættes ekstra penge til ansættelse af flere VIP. Der bør dog også være penge til at ansætte flere TAP-medarbejdere. Rektor svarede, at der i 2013 er afsat ekstra penge til ansættelse af VIP. Det skal prioriteres, så der ansættes kvalificerede folk så hurtigt som muligt. Jørgen Honoré sagde, at det side 39 fremgår, at administrationsprocenten fra 2011 til 2012 er faldet fra 9,1% til 8,5%. Den falder som den skal og viser den rigtige udvikling. Ingrid Kryhlmand sagde, at det er en god ide at få set nærmere på problematikken omkring selveje på et tidspunkt og med statements fra referatet, så folk forstår forskellen på den nuværende SEA-ordning og selveje. Desuden skal det tages med i overvejelserne om selveje vil have betydning for personalesituationen. Hvis der skal ansættes flere til at tage sig af bygningerne vil der så skulle være færre administrative TAP. Det kan betyde, at endnu flere går ned med stress. Det er vigtigt, at rektors business case afdækker andre områder end husleje, afgifter etc. Rektor svarede at han er enig i, at en business case skal indeholde alle relevante aspekter. Thomas Vils Pedersen spurgte om disponeringen af egenkapitalen på side 20 og 21 og om hensættelse på 120 mio. til flytninger og inventar ikke er undervurderet. Jørgen Honoré svarede, at beløbet er fastsat på baggrund af historisk betingede tal om, hvad en kvadratmeter koster at indrette. Tallet indeholder udelukkende udgifter, som ikke kan afholdes af byggesagen. Der findes altså baggrundsdokumentation for tallets størrelse. Thomas Vils Pe- SIDE 3 AF 15

4 dersen spurgte om beløbet også dækker Mærsk Tårnet. Ulla Wewer svarede, at det gør det ikke. Rektor tilføjede, at A.P Møller har givet 100 mio. til aptering af Mærsk Tårnet. Leif Søndergaard roste årsrapporten, den er godt skrevet og let at læse. På side 10 ses en fin kurve over sammenhængen mellem STÅ-indtægter og studenteroptag. Ses det i sammenhæng med udvikling i VIP-årsværk (på side 48) kan man få det indtryk, at udviklingen ser meget godt ud. Men udviklingen i VIP-årsværk dækker jo ikke kun fastansatte VIP, men også midlertidigt ansatte, hvor der er sket en eksplosion i ansættelse af post docs. De fleste post docs har ingen eller har en meget begrænset undervisningsforpligtelse. Når tallene også inkluderer ansatte Ph.d., så bliver udviklingen bare endnu mere markant, da der også er sket en kraftig stigning i antallet af ph.d. Det betyder, at der i praksis er sket en markant ændring af student/vip ratioen i hele perioden. Dette kunne godt nævnes i rapporten, som en udfordring. Rektor sagde, at en del af problematikken i denne sammenhæng er de eksternt aflønnede VIPs deltagelse i undervisningen. Der gennemføres for øjeblikket en række fokusgruppeinterview med de store bevillingshavere for at drøfte, hvordan de kan bidrage mere til undervisningen. Det kunne måske betyde et løft i undervisningen og gøre at de studerende opnår en større indsigt. Der ligger bestemt nogle muligheder for at balancere studenter/vip rationen bedre og det er et fokuspunkt. Leif Søndergaard fortalte, at andre universiteter løser denne problemstilling ved selv at betale et år ekstra til de eksternt finansierede post docs. På den måde bliver de adjunkter og får undervisningsforpligtelser. Leif Søndergaard sagde desuden, med henvisning til side 13 om karriereveje, at der bør gøres opmærksom på, at det er KU s ledelse, der har besluttet, at KU ikke vil anvende den mulighed, der allerede ligger for at etablere 4- årige adjunktstillinger. Rektor sagde, at rapporten er sendt til bestyrelsen, men at han mundtligt vil orientere bestyrelsen om disse kommentarer. Thomas Vils Pedersen sagde, at det ville klæde rapporten, at tallene for VIP på side 48 var opdelt i forskellige VIP kategorier. Jørgen Honoré svarede, at han mener, at det godt kan lade sig gøre, at fremskaffe tallene, men at formatet for Årsrapportens udformning er ret fast. Lisbeth Møller sagde, at hun vil følge op på sagen og vende tilbage med en udredning til HSU, men at opgaven ikke er så simpel, som den kan lyde. Joan Lykkeaa sagde, at der en anden problematik, når flere post docs skal deltage i undervisningen og det er, hvordan de klædes de på til at levere en ordentlig undervisning. Det kan blive en ressourcekrævende opgave at klæde dem på til at varetage denne opgave. Rektor svarede, at der er sikret be- SIDE 4 AF 15

5 villinger til pædagogisk didaktisk indsats overfor phd og at der nedsat en arbejdsgruppe, som arbejder med at udmønte denne del. Ulla Wewer sagde, at der skal ses på overgangen mellem post doc og adjunkt og hele forløbet skal tænkes ind i karrierevejene på KU, herunder at det i en periode kan være hensigtsmæssigt, at man ikke underviser så meget. John Renner Hansen sagde, at der alle adjunkter deltager i adjunkt pædagogikum. Desuden skal alle Ph.d. (på SCIENCE) levere 800 pligttimer, der for en dels vedkommende anvendes til undervisning. Ole Bested sagde, at effektiv drift, for så vidt angår TAP, opgøres for medarbejdere ansat på KU. Det fremgår ikke, hvor mange ydelser, der købes ude i byen. Ole Bested sagde, at det bør der også ses på. Alle ønsker at pengene bruges bedst muligt. Jørgen Honoré svarede, at det er helt rigtig bemærket, men det er ikke muligt at udarbejde en samlet opgørelse af, hvor mange ydelser, der købes uden for huset. Rektor tilføjede, at de lokale miljøer har ansvaret for løbende at vurdere forbruget af eksterne ydelser. Anders Milhøj bemærkede, at det er kritisk, at målet for kandidatproduktionen ikke er nået. Rektor var enig i, at der er højkritisk. Rektor tilføjede, at det er vigtigt, at KU kan dokumentere, at vi gør alt, hvad vi kan for at håndtere denne problemstilling. På HUM, hvor der er lange kandidatstudietider, er der allerede igangsat en forstærket indsats. De øvrige fakulteter er ligeledes opmærksomme på problemstillingen. Desuden har situationen på arbejdsmarkedet, som p.t. ikke suger kandidater ud af universiteterne også indflydelse på tallene. 4.Status for arbejdet i HSU s udvalg og følgegrupper, herunder konstituering af HSU s udvalg og følgegrupper Rektor sagde, at der er fremlagt en samlet oversigt over udvalg og følgegrupper under HSU. En del er meget store og ikke så operationelle som ønsket. Ingrid Kryhlmand sagde, at det i slutning af 2012 blev aftalt, at udvalgene/grupperne skulle nybesættes. Medarbejdersiden gjorde et stort arbejde over flere møder for at imødekomme denne beslutning. Derfor kommer det bag på medarbejdersiden, at ledelsen helst så mindre udvalg end det medarbejdersiden er nået frem til. De ville gerne have kendt denne præmis i forvejen. Ingrid Kryhlmand sagde, at hun havde lovet rektor, at gå tilbage til medarbejdersiden med besked om, at specielt PPU var vokset for meget. Efter en fornyet drøftelse kunne Ingrid Kryhlmand oplyse, at der ikke udpeges erstatning for Poul Erik Krogshave, der snart går på pension. Derudover udtræder Lars Palmgren-Salomonsson af PPU. Hun tilføjede, at det er vigtigt med en bred repræsentation af forskellige medarbejdergrupper for at få tin- SIDE 5 AF 15

6 gene drøftet i bund. Medarbejdersiden fastholder derfor den brede repræsentation. Rektor sagde, at han tog tilbagemeldingen til efterretning. Udvalgene skal dog være operationelle og størrelsen alene skal ikke udvide mødetiden, ligesom udvidelsen ikke må vanskeliggøre mødeplanlægningen. Rektor sagde yderligere, at der vil ske en justering på ledelsessiden, når Steffen Kjeldgaard-Pedersen træder tilbage som dekan. Signe Møller Johansen henstillede til, at nye medlemmer af udvalg og følgegrupper indkaldes til allerede aftalte møder hurtigst muligt. SIDE 6 AF Evaluering af institutrådsvalg 2013 Rektor sagde, at han gerne vil høre tilbagemeldinger på valgene til institutråd, især med et fremadrettet fokus. Ingrid Kryhlmand sagde, at der ikke er tvivl om, at ordet farce godt kan bruges i forbindelse med valget. Institutterne har ikke taget opgaven alvorlig og har ikke afsat nok ressourcer til at løse opgaven tilfredsstillende. Man er gået ud fra, at alle medarbejdere har vidst, hvad et institutråd er. Mange steder er valget foregået ved at HRpersoner har løbet rundt med lister og forsøgt at skaffe kandidater andre steder er der trukket lod om, hvem der skulle stille op. Det er ikke godt nok og det skal vi tage ved lære af. Det er ikke nok at sende en all eller lægge noget på en hjemmeside og så tro at det kører. Der skal meget mere til for at få medarbejderne til at bakke op om valget. Thomas Vils Pedersen sagde, at han godt kunne tænke sig at evalueringen opdeles i 2: 1. Valget til institutrådene 2. Generel gennemførelse af valg på KU. I forbindelse med punkt 2 sagde Thomas Vils Pedersen, at der er brug for et generelt valgtjek på KU. Der findes en 13 år gammel valgstatut, som helt sikker godt kan trænge til et eftersyn. Thomas Vils Pedersen foreslog, at rektor sætter sig i spidsen for et arbejde, som dels skal revidere valgstatutten, dels skal udarbejde et best practice papir om gennemførelse af valg på KU. Med hensyn til evaluering af valget til institutrådene er det vigtigt, at de nye udvalg selv kommer på banen. Anders Milhøj sagde, at han har set lovteksten om institutrådene og i den er der ikke taget højde for at valglisten på f.eks. på hans institut var domineret af eksterne lektorer. Det kan ikke være meningen, at de alene kan repræsentere det videnskabelige personale på et institut. Fremadrettet kan det måske være en idé at oprette repræsentationsområder. Troels Østergaard Sørensen sagde, at han ikke har en så negativ opfattelse af processen. Han har indkaldte til fællesmøde for de nye medlemmer af insti-

7 tutrådene på SAMF. Det er et nyt organ, som nu skal stå sin prøve. Han fortalte, at SAMF har udarbejdet et årshjul til sine institutråd for, hvornår de skal behandle/drøfte relevante emner. Leif Søndergaard sagde, at institutterne trænger til en peptalk om institutrådene. Medarbejderne har tilbudt at være med til at reklamere for dem. John Renner Hansen sagde, at man i ledelsesteamet på SCIENCE har haft en særdeles god diskussion af, hvad institutrådene skal bruges til. Det er 14 dage siden at udvalgene blev valg og de skal have en chance for at finde ud af hvad de skal og fungere i praksis. Det tegner til at blive et vældig godt dialogforum. Poul Erik Krogshave sagde, at der skal være viden om den demokratiske pligt til at deltage i valg hos den enkelte medarbejder. Det er en del af det at udvise interesse for sin arbejdsplads. Det har ikke været tilfældet alle steder. Tina Wandall sagde, at det især er den proces, der skulle ligge forud for valget, som ikke er blevet prioriteret. Kun i de tilfælde, hvor der har været ildsjæle på institutterne, er arbejdet blevet prioriteret. Hun foreslog, at der fremadrettet udpeges tovholdere på institutterne, der skal lave benarbejdet ift. valget. Rektor konkluderede, at emnet tages op på møde med institutlederne (L80) i maj måned. Med hensyn til at se på de mere formelle forhold omkring valg konkluderede rektor, at det kan være fornuftigt med et eftersyn. Der er i øjeblikket ved at blive udformet et notat om valg, og når det foreligger, vil han træffe beslutning om det videre forløb. Ingrid Kryhlmand sagde, at medarbejdersiden har indstillet Tina Wandall til valgstatutudvalget. 6. Orientering om proces for indførelse af SU-tjek på KU Rektor sagde, at KU i forbindelse med anden generation af ledelsesudviklingsgrogrammet (LUKU 2) har besluttet, at have fokus på udvikling af samarbejdsudvalgene. Sagen har tidligere været forelagt for HSU, der tilsluttede sig forslaget, hvorefter der blev nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse fra HSU. Denne gruppe har nu lagt et forslag til gennemførelse af SUtjek frem. Karen Poder fortalte, at fokus for SU-tjek er, hvordan man i det enkelte samarbejdsudvalg arbejder bedst muligt sammen om de opgaver, som udvalget har. Det enkelte udvalg beslutter i samarbejde med konsulenter fra HR&O og HR konsulenter fra fakulteterne (hvor de findes), hvilke specifikke emner, der skal arbejdes med i eftersynet. Der er aftalt pilot-su-tjek med samarbejdsudvalget på TORS (HUM) og FSU på SCIENCE. Karen Poder sagde yderligere, at Joan Lykkeaa og Ingrid Kryhlmand har deltaget i planlægningsarbejdet vedr. SU-tjek. SIDE 7 AF 15

8 Signe Møller Johansen spurgte om det er tanken at tidsforbruget til eftersynet afpasses i forhold til opgaverne og at det skal foregå i en dialog mellem det enkelte SU og konsulenterne. Karen Poder sagde, at det bestemt er meningen. Rektor sagde, at det er vigtigt, at opgaven tilpasses i en dialog mellem det enkelte udvalg og konsulenterne. Joan Lykkeaa sagde, at det handler meget om prioritering af tid til SU. Hun forslog, at udnævne 2013 til Samarbejdets år. Joan Lykkeaa sagde desuden, at det er vigtigt, at der deltager tillidsrepræsentanter i de enkelte tjek. En tillidsrepræsentant vil være bedre til at gennemskue processen i udvalget. Karen Poder sagde, at der før hvert eftersyn vil blive taget stilling til om der er brug for, at en tillidsrepræsentant deltager. Det må bero på det enkelte udvalgs ønsker og behov. Nogen steder vil der måske være behov for, at en tillidsrepræsentant deltager og andre steder vil der ikke være dette behov. Rektor sagde, at spørgsmålet om tillidsrepræsentanters deltagelse kan vendes igen, når de to første pilot SU-tjek er gennemført. Ingrid Kryhlmand sagde, at hun for nogle år siden deltog som ressourceperson i et projekt med eksterne konsulenter. Det er godt at have en ressourceperson, når det drejer sig om SU-aftalen - når man er inde i stoffet vil man lettere kunne sætte sig ind i de problematikker udvalget sidder med. Lisbeth Møller sagde, at HR&O har medarbejdere, som kender SU-aftalen indgående, og at det er vigtigt at holde fast i, at det er det enkelte SU, der bestemmer, hvad der skal ske i fm. tjekket. Både HR&O og fakulteterne har dygtige konsulenter, som kan gennemskue, hvor evt. konflikter er, og kan præsentere værktøjer, så de kan løses. Ingrid Kryhlmand sagde, at hvis HR er alene ude og hvis ikke medarbejdersiden får indflydelse og deltager i tjekket, vil det blive et ensidigt ledelses- SU-tjek. Thomas Vils Pedersen sagde, at nogle steder handler det om det formelle omkring SU arbejdet, mens det andre steder handler om samarbejdsrelationerne. Derfor vil det nogle steder ikke være et problem, at der ikke deltager uvildige tillidsrepræsentanter, mens det andre steder, især de steder, hvor der er konflikter, vil være et problem at tillidsrepræsentanter ikke deltager. Som minimum skal det enkelte SU have mulighed for at tilpasse tjekket. Der sker af og til det, at ledelsen tager over. I det hele taget er det betænkeligt, at det enkelte udvalg kan fravælge tjekket. Medarbejderne kan føle sig presset af ledelsen til at acceptere dette. Lisbeth Møller sagde, at det er udgangspunktet, at alle samarbejdsudvalg skal gennemføre tjekket. Ledelsen kan ikke alene fravælge et tjek, men kan udskyde tidspunktet for gennemførelsen. Tjekket kan kun fravælges i de tilfælde, hvor ledelses- og medarbejdersiden i et udvalg er enige om det. SIDE 8 AF 15

9 Rektor sagde, at baggrunden for at SU-tjekket var, at HSU ville sikre fokus på SU s arbejde og kvalitet. Opgaven er afledt af LUKU forløbene, hvorved det præciseres, at lederne også har denne opgave, der skal varetages på en god måde. Rektor bad medarbejdersiden om at vise tillid til KU s HR konsulenter og at de kan agere fagligt forsvarligt i forhold til SU-aftalen. Rektor sagde, at han ikke har noget imod, at det enkelte SU s medarbejderrepræsentanter inviterer en af deres egne repræsentanter med, men han synes, det er i overkanten at HSU skal have en fast repræsentant i alle tjek. Sigtet med tjekket er at have fokus på temaet, også fra ledelsens side. Rektor sagde, at han derimod gerne vil diskutere om det skal være muligt at fravælge SU-tjekket. Rektor vil også gerne drøfte forslaget om et Samarbejdets år nærmere. Han kunne godt forestille sig, at der i 2014 blev afholdt et par større seminarer med centrale temaer. Ingrid Kryhlmand sagde, at det ikke er med den intention, at hun har siddet i planlægningsudvalget. Medarbejdersiden har ikke haft tilstrækkelig indflydelse på processen. Det skulle have været meldt klart ud fra starten. Rektor sagde, at medarbejdersiden forvrider diskussionen. SU-tjekket er besluttet fordi medarbejdersiden ikke synes, at SU var tilstrækkelig tænkt ind ifm. ledelsesudviklingsforløbende. Rektor sagde, at han har tillid til, at HR forvalter i overensstemmelse med forvaltningslovens regler. Medarbejderne har haft repræsentanter i den gruppe, som har forberedt arbejdet. Ingrid Kryhlmand svarede at medarbejderne ikke har kunnet komme igennem med deres synspunkter i arbejdsgruppen. Rektor sagde, at han vil overveje at stoppe projektet, når der ikke er enighed omkring det. Poul Erik Krogshave sagde, at det sidste punkt på side 1 i notet om at SUtjek kan fravælges bør udgå. Tina Wandall sagde, at det er vigtigt, at begge sider medarbejder- og ledelsessiden - fungerer godt. Tjekket skal være en opdatering af, hvordan begge sider fungerer. Karen Poder sagde, at der må kunne findes en metode til at imødekomme medarbejdersiden bekymringer om tjekket. Arbejdsgruppen må finde de måder, hvor det kan lade sig gøre. Ulla Wewer sagde, at det er fint, hvis det lokale samarbejdsudvalg tager en selvevaluering som start og i den forbindelse overvejer om der er behov for et tjek. HSU og FSU må holde sig lidt væk fra det lokale SU-tjek. Det vil understøtte arbejdet og ansvaret i LSU. Det øger det decentrale råderum og udvalgene kan bede om hjælp, hvis de har behov for det. SIDE 9 AF 15

10 John Renner Hansen sagde, at det er en ærgerlig diskussion og opfordrede til at lade pilottjekkene fortsætte og tage dem først i stedet for at slås. Det enkelte udvalg kan søge om hjælp, hvis der viser sig at være problemer. Thomas Vils Pedersen sagde, at han gerne vil acceptere pilottjek, men at han er mere bange for at de samarbejdsudvalg, hvor det virkelig er relevant at gennemføre tjekket, er de udvalg, som fravælger det. Thomas Vils Pedersen foreslog, at arbejdsgruppen skriver udkast til brev til SU om tjekket, som behandles på næste HSU møde. Rektor konkluderede, at opgaven sendes tilbage i arbejdsgruppen og at arbejdsgruppen skal træde sammen igen og skitsere en udmelding til samarbejdsudvalgene, og at denne forelægges for HSU. Pilotprojektet udskydes indtil da. Emnet tages op igen på HSU mødet i maj. 7. Evaluering af seminar om opgaveglidning 21. marts 2013 Rektor sagde, at det var et vellykket seminar med en god oplægsholder. Ingrid Kryhlmand var enig og sagde, at det er godt at have mere tid at gå i dybden med et emne. Tina Wandall spurgte, om der kommer et referat af dagen. Rektor svarede, at det er tanken at samle hovedpointerne fra seminaret i et notat. Sekretariatet arbejder på sagen. Joan Lykkeaa sagde, at det var en rigtig god dag og spurgte, hvordan pointerne fra seminar videreformidles ud i organisationen. Rektor svarede, at han vil nævne seminaret på det institutledermøde, der afholdes snarest. Derudover kan notatet fra seminaret sendes til orientering til de lokale samarbejdsudvalg. Ingrid Kryhlmand sagde, at notet må sammenfatte de temaer, der blev drøftet på seminaret. Anders Hay-Schmidt sagde, at de konkrete forslag fra Novozymes skal med som forslag i notatet. Signe Mølle Johansen foreslog, at notatet drøftes på næste møde inden det sendes ud i organisationen. Ulla Wewer foreslog, at notatet udsendes som et inspirationspapir til LSU. Rektor konkluderede, at sekretariatet udarbejder notat/sammenfatning af seminaret, som behandles på HSU mødet i maj inden det sendes ud i organisationen. SIDE 10 AF Meddelelser

11 8.1 Orientering fra bestyrelsen, herunder orientering og etablering af ny prorektorstilling for uddannelse Rektor fortalte, at bestyrelsen har besluttet, at oprette en prorektorstilling for uddannelse. Stillingen skal fastholde KU s position som et uddannelsesorienteret universitet. Rektor har forud for sin genansættelse drøftet med bestyrelsen, at en prorektor for uddannelse vil være en væsentlig styrkelse af KU s slagkraft på uddannelsesområdet. En prorektor kan gå direkte i dialog med bl.a. uddannelsesdekaner på en anden måde end teknisk/administrativ leder har mulighed for. Rektor tilføjede, at det i længden har været en uholdbar løsning, at uddannelsesområdet er underlagt rektor som direkte linjechef. 8.2 Afrapportering vedr. tildeling af midler fra Kompetencefonden Karen Poder sagde, at der ikke er noget særligt at fremhæve i forhold til denne afrapportering. Der er ikke nogle radikale ændringer i forhold til tidligere. Ingrid Kryhlmand sagde, at det er godt, at der er mange, der søger og at KU får de midler stillet til rådighed. I forhold til antallet af medarbejdere på KU udgør antallet af ansøgere til Kompetencefonden dog en beskæmmende lille del. Hun frygtede, at det er et udtryk for, at MUS ikke i tilstrækkeligt omfang bruges til at sætte fokus på efter- og videreuddannelse. Rektor sagde, at han vil opfordre dekanerne til at orientere institutlederne om de muligheder der er for at søge penge i Kompetencefonden. Poul Erik Krogshave sagde, at der bør afsættes midler til kompetenceudvikling i de respektive fakulteters budgetter. Rektor svarede, at det bliver der allerede. Det er dog ikke muligt at udarbejde en oversigt over, hvor mange midler, der samlet set anvendes til kompetenceudvikling på KU. 8.3 Kompetenceudviklingsaktiviteter for KU s medarbejdere i 2012 Lisbeth Møller sagde, at KU har et omfattende udbud af kurser og at der er rigtig mange medarbejdere, der benytter KU s interne kurser og at der er stor tilfredshed med kurserne. Der bliver anvendt mange penge på dette område. Rektor takkede for en fin rapport og for indsatsen med at tilrettelægge de mange kursustilbud. Tina Wandall spurgte, hvorfor der under overskriften Samarbejdsområdet (side 9) nævnes aktiviteter på arbejdsmiljøområdet. Karen Poder svarede, at det skyldes, at det er aktiviteter, som alle ligger under HR Arbejdsmiljø og Samarbejde. Overskriften er dog misvisende og vil fremadrettet blive ændret. Signe Møller Johansen sagde, at hun har bemærket at mange af de kurser der er målrettet ledere aflyses og at det er kurser med emner som bl.a. stress og konflikthåndtering, der var røde i APV Signe Møller Johansen SIDE 11 AF 15

12 spurgte, om det hænger sammen med, at der er emneoverlap med LUKU programmet. Karen Poder svarede, at det godt kan hænge sammen på den måde. Karen Poder tilføjede, at HR Kompetence- og Ledelsesudvikling har skærpet opmærksomheden omkring markedsføringen af kurserne. Ingrid Kryhlmand sagde, at der gennemføres rigtig mange kurser for et forholdsvist lille beløb. Hvis der blev afsat flere midler, kunne tilbuddene blive endnu mere omfattende. Signe Møller Johansen sagde, at mange af kurserne har karakter af sidemandsoplæring, da interne undervisere afholder kurser i interne KU systemer. Rektor sagde, at der ikke er planer om at afsætte flere centrale midler til kompetenceudvikling. Rektor sagde yderligere, at kompetenceudvikling er et område, som man godt kunne indtænke, når vi taler om f.eks. opgaveglidning og ny teknologi. Det ville være interessant, hvis institutterne kunne skabe sig en profil over medarbejdernes uddannelsesbehov 2-3 år frem i tiden f.eks. ift. ny teknologi og andre udviklingsopgaver institutterne står overfor at skulle løse. Dette kunne være et tema i Hvordan det praktisk kan håndteres må drøftes nærmere. Ingrid Kryhlmand sagde, at det vil være relevant at inddrage PKU i dette arbejde. 8.4 Status vedr. implementering af akutjobpakken på KU Rektor sagde, at KU allerede har besat lige så mange akutjob som Region Hovedstaden. Lisbeth Møller fortalte, at pr. 15. marts var KU halvvejs med at nå målet for akutjob. Deadline er 30. juni og hun regner med, at KU er godt over halvvejs på nuværende tidspunkt. Det forventes at målet nås. Poul Erik Krogshave sagde, at Teknisk Landsforbund har 94 ledige, som har brug for et akutjob og spurgte, hvordan de kan komme i betragtning til en stilling på KU. Lisbeth Møller svarede, at det gør de ved at søge de stillinger, som opslås som akutjob. 8.5 Sygefraværsstatistik for 4. kvartal 2012 Lisbeth Møller fortalte, at der ikke er de store ændringer i sygefraværet for 4. kvartal Rektor sagde, at KU ligger hæderligt i forhold til andre statslige virksomheder. 8.6 Orientering fra HR&O, herunder CV-database, status for minitrivselsundersøgelse og slutbrugerundersøgelse, håndtering af interne opslag, anvendelse af sociale klausuler i byggesager og håndtering af samtidighedsferie Lisbeth Møller startede med at beklage, at notatet var kommet meget sent ud. Samtidighedsferie SIDE 12 AF 15

13 Lisbeth Møller fortalte, at Ferieloven er ændret, så det er blevet muligt at indgå aftaler om samtidighedsferie for udenlandske medarbejdere, der er omfattet af forskerskatteordningen. På KU er der indgået en aftale, som træder i kraft for udenlandske forskere efter 1. maj. Samtidighedsferie betyder, at medarbejderen kan afholde ferie, samtidig med at den optjenes. Joan Lykkeaa sagde, at det er en uacceptabel forskelsbehandling af VIP og TAP, at udenlandske TAP ikke er opfattet af ordningen. Det bliver mere og mere almindeligt også at ansætte udenlandske TAP. Lisbeth Møller svarede, at lovgivningen kun giver mulighed for at indføre samtidighedsferie for VIP. CV databasen Lisbeth Møller fortalte, at det efter drøftelse med Ingrid Kryhlmand er besluttet at lukke den CV database, som blev oprettet i forbindelse med tilpasningsrundern. Databasen er tom lige nu. Databasen vil kunne lukkes op igen hvis det bliver relevant. Ingrid Kryhlmand sagde, at databasen allerede skal genoplives igen, da der skal ske personaletilpasninger på TEO. Det er meget trist at det skal være nødvendigt. Minitrivsel og slutbrugerundersøgelse Lisbeth Møller fortalte, at arbejdet med at kvalificere minitrivsel og slutbrugerundersøgelsen er i fuld gang og at HSU vil blive orienteret nærmere i august. VIP-rekruttering Lisbeth Møller fortalte, at der bl.a. set i lyset af, at der er afsat ekstra midler til VIP rekruttering og at der er kommet en ny ansættelsesbekendtgørelse, har været behov for at optimere ansættelsesprocessen internt på KU. Der er eksempler på meget lange processer. Der blev i efteråret 2012 afholdt 7 workshops med ekstern konsulent, som så på 7 eksempler på ansættelsesforløb. Fokus har været på, hvordan processen kan optimeres. Resultatet er at ansættelsesprocessen kan strammes op. Det er vigtigt, at der fra starten udarbejdes en plan for ansættelsesforløbet. KU s interne vejledninger på området er blevet revideret. Det har været en vigtig forudsætning for arbejdet, at holde sig fri af for mange bindende aftaler for ikke at binde fakulteterne unødigt. Der er etableret en rekrutteringsportal på KUnet, som der åbnes for snarest. Det blev aftalt, at indbyde VIP-repræsentaterne til en særlig præsentation af den nye portal Sociale klausuler i byggesager SIDE 13 AF 15

14 Lisbeth Møller fortalte, at sagen omkring lærlinge i byggesager er givet videre til bygningsstyrelsen. Rektor tilføjede, at CAS også har fokus på området fsva. ombygninger. SIDE 14 AF 15 Intern mobilitet Lisbeth Møller fortalte at der et projekt om intern mobilitet i støbeskeen. Ingrid Kryhlmand sagde, at emnet helt mangler i retningslinjen for rekruttering og opslag. Ole Bested sagde, at det er en god ide, hvis stillinger slås op internt, før de slås op eksternt. 9. Eventuelt Leif Søndergaard sagde, med henvisning til en konkret sag, at der er behov for at se på KU s interne procedure for at svare alle parter i konkrete sager. I denne sag handler det om, at DM ikke har fået svar på en klage til KU. Lisbeth Møller opfordrede til at tage direkte kontakte til hende, hvis en sådan sag opstår igen. Rektor understregede, at det ikke er HSU s opgave at behandle enkeltsager. Mødet sluttede kl Opfølgning huskeliste Til punkt 3.1 Regnskabsresultat for KU i 2012: - HSU drøfter på senere møde konsekvenser ved evt. overgang til selveje - til side 13: Karrierespor: Bestyrelsen gøres opmærksom på, at KU s ledelse har fravalgt at anvende ansættelse af adjunkter i en fast stilling, hvor adjunkten overgår til et lektorat, forudsat at den pågældende efter aftale med universitetet indstilles til lektorbedømmelse og bedømmes kvalificeret. - Der ønskes en oversigt over udviklingen i årsværk opdelt på stillingskategorier. HR&O undersøger mulighederne for at levere den fremadrettet. Til punkt 5 Evaluering af institutrådsvalg forslag om at får udarbejdet best practise for valg på KU/eftersyn af nuværende valgprocedurer. - Tina Wandall udpeget som medlem af valgstatutudvalget. Til punkt 6: Orientering om proces for indførelse af SU-tjek på KU - arbejdsgruppen træder sammen igen og udarbejder skitse til udmelding om SUtjek til samarbejdsudvalgene. Derefter forelægges sagen igen for HSU 29. maj. Til punkt 7: Evaluering af seminar om opgaveglidning 21. marts 2013

15 - notat med sammenfatning fra seminaret udarbejdes og forelægges for HSU 29. maj. SIDE 15 AF 15 Til punkt 8.6 Meddelelser fra HR&O - VIP-rekruttering: VIP-repræsentanter fra HSU indkaldes til møde (blev afholdt 30. april).