Dansk A Htx Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010
|
|
- Philip Andreasen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Dansk A Htx Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser, herunder læreplanerne. Denne Vejledning/Råd og vink indeholder forklarende kommentarer til nogle af disse bestemmelser, men indfører ikke nye bindende krav. Desuden gives eksempler på god praksis samt anbefalinger og inspiration, og den udgør dermed et af ministeriets bidrag til faglig og pædagogisk fornyelse. Citater fra læreplanen er anført i kursiv. Indholdsfortegnelse Identitet og formål... 2 Faglige mål og fagligt indhold Faglige mål Kernestof... 2 Det sproglige stofområde... 3 Det tekstuelle stofområde... 3 Mediedimensionen Supplerende stof... 5 Tilrettelæggelse Didaktiske principper Arbejdsformer It Samspil med andre fag... 7 Evaluering Løbende evaluering Prøveformer... 8 Den skriftlige prøve... 9 Den mundtlige prøve Bedømmelseskriterier...10 Vejledning / Råd og vink Htx-bekendtgørelsen 2010 Dansk A
2 Identitet og formål Den foreliggende læreplan for dansk A (2010) er udtryk for en justering af 2005-reformens danskfag, som hentede væsentlige pointer fra projektet Fremtidens danskfag. Justeringen er foretaget på baggrund af evalueringer og erfaringer, herunder EVA s evaluering af bl.a. danskfaget efter det første reformgennemløb i I den foreliggende læreplan er dels kompetencebegrebet og dels htxuddannelsens teknologiske profil søgt styrket og præciseret. Der er altså ikke grundlæggende ændret på tankegangen fra Fremtidens danskfag, og derfor kan projektrapporten herfra give et bredere perspektiv på læreplanen. Læreplanens formålsparagraf kombinerer det studieforberedende element med det dannelsesmæssige element. Hermed peges der på htx-uddannelsens overordnede formål som en ungdomsuddannelse, der både skal forberede eleverne til videregående studier, og samtidig danne ramme om elevernes personlige dannelsesprojekt. Dette dobbelte sigte er indlejret i de faglige mål, i kernestoffet og i de didaktiske principper, herunder i principperne for samspillet med andre fag. Faglige mål og fagligt indhold 2.1. Faglige mål De faglige mål i læreplanen er beskrevet på tværs af det faglige indhold/kernestoffet. De faglige mål er formuleret som kompetencemål og som slutmål. I de faglige mål genfindes de fire kulturkompetencer, henholdsvis tale, lytte, læse og skrive, som er en del af danskfagets udmøntning af kompetencetænkningen. Desuden peger de faglige mål på analysekompetencen som en væsentlig danskfaglig kompetence på tværs af indhold/kernestof. Slutmål betyder, at målene er udtryk for det, eleverne skal kunne ved undervisningens slutning. I arbejdet med at nå de faglige mål, kan det derfor være hensigtsmæssigt at fokusere på nogle delmål Kernestof Et af læreplanens tydeligste lån fra Fremtidens danskfag er inddelingen af kernestoffet i det sproglige stofområde, det tekstuelle stofområde og mediedimensionen i begge disse stofområder. Denne inddeling af kernestoffet er bibeholdt i den justerede læreplan (2010), da den bidrager til at synliggøre bredden i danskfagets stofområder, men den indebærer ikke noget krav om, at undervisningen skal deles tilsvarende op. Tværtimod lægger formuleringen mediedimensionen i begge disse stofområder klart op til at stofområderne tænkes sammen i helheder, når der planlægges forløb i dansk. Stofområderne kan opfattes som værktøjskasser for hinanden: den sproglige analyseteknik kan være et værktøj til læsning af en litterær tekst, eller arbejdet med fortællestrukturer kan være et værktøj til analyse af digitale medieprodukter. Der er ikke anført procentvise vægtninger af de tre stofområder, Vejledning / Råd og vink Htx-bekendtgørelsen 2010 Dansk A 2
3 hvilket understreger htx-uddannelsens formålsorientering: kernestoffet behandles i den sammenhæng, hvor det bedst bidrager til den konkrete opgaveløsning og til elevernes arbejde med at nå de faglige mål. Det sproglige stofområde Under det sproglige stofområde skal der arbejdes med det danske sprog og sproglig variation. En måde at udfolde dette punkt på, kan være at arbejde med dialekter, sociolekter og dansk som andetsprog. I undervisningen om sprog er det også relevant at inddrage elementer af tekstlingvistik, semantik, pragmatik og sætningsgrammatik. Læreplanen lægger altså op til, at den sproglige dimension i danskfaget ikke blot beskæftiger sig med sprogrigtighed, men også med sprogbeskrivelse og sproglig bevidsthed. Der er samtidig krav om, at det danske sprog skal ses i forhold til andre sprog, og her er der oplagte samarbejdsmuligheder med engelsk. Desuden kan det have en elevmotiverende effekt at inddrage elevernes egne sproglige erfaringer og kompetencer (fx tosprogede elevers særlige sproglige erfaringer), fx med henblik på at belyse sammenhænge mellem sprog og kultur eller mellem sprog og identitet. Læreplanen lægger op til, at der skal være sammenhæng mellem sproglige færdigheder og sproglige analyseteknikker, dvs. mellem udvikling af elevernes færdigheder i analyse af sprog og i produktion af sproglige udtryk. Denne kobling medfører, at de sproglige analyseteknikker ikke udelukkende kan være af litterær karakter, idet elevernes egne sproglige produktioner som oftest er af ikke-litterær karakter. I læreplanen præciseres det, at der skal arbejdes med faglige og teknologiske sprogformer. Dette kan oplagt foregå i studieområdet i form af både analyse og produktion af faglige og teknologiske teksttyper, men det kan også vinkles særfagligt: en skriftlig analyse og fortolkning i dansk fordrer fx en bestemt faglig sprogform. Det tekstuelle stofområde Læreplanen angiver ikke præcist hvilke teksttyper, der skal arbejdes med. Blot er der krav om et varieret udbud af teksttyper, der som minimum dækker både fiktion, sagprosa og teksttyper der indeholder træk fra både fiktion og sagprosa. Det tekstuelle stofområde bygger på det udvidede tekstbegreb, hvor tekst også kan omfatte film, tv-udsendelser, radioprogrammer, hjemmesider, computerspil osv. Fælles for alle teksttyper er, at de i danskfaget behandles danskfagligt, dvs. med fagets værktøjer og analysemetoder. Målet er, at eleverne opnår en analysekompetence samt en kompetence til kritisk vurdering af de tekster, de præsenteres for. Derfor kan det anbefales at arbejde med både sproglige og fortælletekniske tilgange til teksttyper, som eleverne i forvejen omgiver sig med, fx nyhedsudsendelser på nettet eller på tv, satireshows, computerspil mm. Hermed undgår man, at eleverne fejlagtigt opfatter analyse og fortolkning som noget, der kun vedrører litterære tekster, og som ikke kan bruges til noget uden for danskfagets rammer. Et punkt under det tekstuelle stofområde er de kanoniserede forfattere, som hver skal være repræsenteret med mindst én tekst i undervisningen. Listen er bindende, men ikke udtømmende, og der er ikke noget krav om, at der skal lægges lige meget vægt på alle de kanoniserede forfattere. Underviseren kan vælge at uddybe et eller flere forfatterskaber, som fx har særlig relevans for htx- Vejledning / Råd og vink Htx-bekendtgørelsen 2010 Dansk A 3
4 uddannelsens naturvidenskabelige og teknologiske vinkel, ligesom de kanoniserede forfattere kan læses som led i en historisk læsning eller tematisk forløb sammen med andre tekster. En anden strategi kan være at samle de valgte kanontekster i et enkelt forløb, og behandle dem på baggrund af kanontankegangen. Et andet punkt under det tekstuelle stofområde er det historiske og internationale perspektiv. Dette punkt er der rige muligheder for at udfolde gennem periode- og tematiske læsninger, fx med inddragelse af udenlandske tekster, ligesom der er mulighed for tematiske samlæsninger med fx teknologihistorie, idéhistorie, filosofi, engelsk eller samfundsfag. Netop den historiske læsning kan være et af de områder, hvor underviseren oplever stoftrængsel. Her er det vigtigt at holde fast i, at det er evnen til analyse, fortolkning og kritisk vurdering, der skal trænes hos eleverne, og at det derfor er bedre at prioritere fordybelsen og den detaljerede analyse i et begrænset antal perioder og tekster, end at læse for meget i bredden. Der er ligeledes krav om læsning af norske og svenske tekster på originalsproget. Her gælder som ved de dansksprogede tekster det brede tekstbegreb. De norske og svenske tekster skal altså ikke nødvendigvis være skønlitterære tekster, men kan omfatte tv-udsendelser, radioprogrammer, hjemmesider, multimedieproduktioner osv. I forbindelse med analyse og fortolkning af tekster anføres det i læreplanen, at der skal anvendes forskellige teknikker. Begrebet analyseteknikker skal forstås som nærmest ensbetydende med analysemetoder, som muligvis er det mest udbredte begreb i denne forbindelse. Dog ligger der i teknikker en bredere forståelse, som omfatter kombinationer af arbejdsformer og værktøjer, som eleven råder over og finder anvendelige i forhold til teksten, men som ikke nødvendigvis kan sammenfattes i nogen bestemt navngiven metode. Mange elever har i grundskolen arbejdet med genreopdelte skabeloner til analyse og fortolkning af tekster. Her er det underviserens opgave at præsentere alternative tilgange og at gøre eleverne bekendt med, at tekstanalyse på gymnasialt niveau er karakteriseret ved, at man forholder sig kritisk og analytisk til både teksten og til den anvendte metode eller model. Endelig skal der arbejdes med tekster og teksttyper, der har relevans for teknologisk dannelse, og som er karakteristiske for uddannelsen som helhed. Det kan gøres på flere måder. Man kan læse tekster, der lægger op til, at eleverne forholder sig kritisk og debatterende til den teknologiske udvikling. Man kan læse tekster, der tematiserer den teknologiske udvikling, eller man kan anvende tekster fra de øvrige fag og anlægge et tekstanalytisk perspektiv på disse, herunder vurdere dem som produkter med et givent formål. Mediedimensionen De elektroniske og digitale massemediers udbredelse og betydning for elevernes hverdag bør betyde, at disse medier spiller en væsentlig rolle i danskundervisningen. Digitale medieprodukter som hjemmesider, blogs, sociale kommunikationsplatforme og online-spil kan belyses både sprogligt, æstetisk, fortælleteknisk og mediehistorisk. Desuden kan digitale kommunikationsformer belyses med gængse danskfaglige metoder og modeller, fx retorikkens appelformer, argumentationsanalyse, aktantmodellen, kommunikationsmodeller osv. Her er der gode muligheder for et samarbejde med kommunikation og it, både omkring medieprodukter som genstandsfelt, men også omkring de metodiske og de medieteoretiske tilgange. Vejledning / Råd og vink Htx-bekendtgørelsen 2010 Dansk A 4
5 For at synliggøre mediernes betydning, og dermed det samspil mellem form og indhold som kan være svært for eleverne at håndtere, kan man tage udgangspunkt i Joshua Meyrowitz tre mediemetaforer: Mediet som kanal, dvs. en beholder for indholdet, hvor kvaliteten måles på mediets egnethed til at formidle det pågældende budskab Mediet er isoleret fra indholdet! Mediet som miljø, dvs. en ramme som kommunikationen foregår i, og som sætter præmisserne for den kommunikation, der kan foregå Mediet påvirker både indholdet og forholdet mellem afsender og modtager! Mediet som sprog, dvs. en æstetisk enhed som udgør et selvstændigt betydningsbærende tegnsystem eller formsprog Mediet taler for sig selv! Helt konkret kan man vælge fx en hjemmeside, en kortfilm eller en nyhedsudsendelse, og bede eleverne anlægge Meyrowitz tre betragtninger på mediet med henblik på at kortlægge samspillet mellem form og indhold. Mediedimension omfatter også teknologiske betingelsers betydning for kommunikationens indhold og form. Her kan man tage udgangspunkt i elevernes arbejde med produkter og produktudvikling i faget teknologi, og belyse teknologiens medbetydning hvad enten det er bogtrykkerkunsten eller internettet for de fortællinger og budskaber, der formidles Supplerende stof Læreplanen afspejler i nogen grad de generelle vanskeligheder ved at arbejde med skellet mellem kernestof og supplerende stof. Der er valgt en formulering af det supplerende stof, som både skal klargøre dets karakter af nødvendigt supplement, og samtidig lægge op til en høj grad af valgfrihed og dermed mulighed for at lægge en bestemt vinkel på undervisningen i kernestoffet. Oplagte vinklinger af fx periodelæsninger kan være filosofiske, naturvidenskabelige eller teknologiske. Skellet mellem kernestof og supplerende stof er tænkt således, at det supplerende stof vinkler, perspektiverer og uddyber kernestoffet. Det er ikke tænkt således, at kernestoffet læses intensivt og det supplerende stof ekstensivt. Det supplerende stof kan derfor være lige så relevant som kernestoffet for elevens kompetenceopbygning og for de afsluttende prøver i faget. Tilrettelæggelse 3.1. Didaktiske principper Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes faglige niveau fra grundskolen. For danskfaget på en gymnasial uddannelse gør det sig gældende, at eleverne allerede fra grundskolens danskundervisning kender fagets hovedmetoder og formål om end de måske ikke er i stand til at formulere det særlig præcist. Ligeledes har eleverne et vist forhåndskendskab til flere af de teksttyper, der kan være relevante i danskundervisningen på htx. Dette stiller underviseren over for to udfordringer: på den ene side er det vigtigt, at eleverne kan drage nytte af genkendeligheden, og dermed bygge videre på de kompetencer, de Vejledning / Råd og vink Htx-bekendtgørelsen 2010 Dansk A 5
6 har opnået i grundskolen. På den anden side er også vigtigt, at eleverne bliver bevidste om forskellene mellem dansk i grundskolen og dansk på htx. Det præciseres i læreplanen at der i tilrettelæggelsen af undervisningen skal tages ligeligt hensyn til elevernes forudsætninger og de faglige mål, der skal nås i løbet af perioden. Det drejer sig altså dels om at afdække eleverne niveau og erfaringer inden for danskfagets forskellige områder, og dels om at tydeliggøre slutmålene for eleverne. Det kan desuden have en motiverende effekt hos eleverne, at underviseren didaktisk begrunder valget af stof og arbejdsformer med udgangspunkt i fagets kompetencemål - Hvad kan vi bruge det til? 3.2. Arbejdsformer Progression i løbet af de tre år er en af danskfagets store didaktiske udfordringer. Der er tale om progression på flere områder: Progression i stoffets sværhedsgrad noget stof er sværere end andet Progression i abstraktionsniveau det er fx lettere at referere end at analysere Progression i arbejdsformer stigende krav til selvstændighed og fagligt overblik Progression i graden af kompleksitet fra simple til komplekse metoder Arbejdet med portfolio er særdeles velegnet til at styre læreprocessen både hvad angår den progression, som læreren lægger ned over undervisningen, og hvad angår elevens egen faglige udvikling. Ligeledes kan portfolioen være med til at trække fagets skriftlige dimension ind i den mundtlige dimension, fx ved at eleverne skiftes til mundtligt at redegøre for udvalgte arbejder. Arbejdet med portfolioen indebærer, at både den skriftlige proces og det skriftlige produkt kommer i fokus. Desuden tjener portfolioarbejdet det formål at flytte hovedansvaret for de skriftlige opgaver fra underviser til elev. Dette forudsætter imidlertid, at porfolioen prioriteres i undervisningen, at formålet med portfoliopædagogikken tydeliggøres for eleven, samt at portfolioen anvendes til andet og mere end blot en opgavebank, dvs. en ustruktureret samling af gamle opgavebesvarelser. I praksis kan eleverne fx redegøre skriftligt for deres refleksioner over deres skriftsproglige udvikling. De kan skrive korte metatekster, hvor de redegør for de valg, de har truffet i forbindelse med udarbejdelsen af en opgave, herunder skriveformål, målgruppe, valg af sproglig stil og udtryksform samt samspil mellem form og indhold alt i alt svarende til de todelte opgaver i opgavesættene til den skriftlige eksamen. De kan også skrive resuméer, der sammenfatter et semesters arbejde med skriftsproglige kompetencer, og på baggrund heraf formulere personlige mål for det kommende semester. For alle typer af portfolioarbejde er det en klar forudsætning, at eleverne kender mål og bedømmelseskriterier for det skriftlige arbejde. Den sproglige analyse, som eleverne arbejder med i danskundervisningen, er en vigtig forudsætning for elevernes skriftsproglige produktion, ligesom genrebestemmelsen i analysearbejdet er en grundlæggende ingrediens i udviklingen af genrebevidsthed vedrørende elevernes egne produkter. Denne sammenhæng mellem fagets mundtlige og skriftlige dimensioner bør indtænkes i planlægningen af undervisningen, så Vejledning / Råd og vink Htx-bekendtgørelsen 2010 Dansk A 6
7 faget ikke knækker over i to dele. Med 75 timers forhåndstildelt elevtid og et bredt spektrum af skriftlige genrer, der skal trænes, er det af indlysende årsager en nødvendighed, at eleverne kan overføre viden og kompetencer frem og tilbage mellem den mundtlige og den skriftlige kompetenceopbygning. Undervisningens tilrettelæggelse bør understøtte dette. Omkring det skriftlige arbejde præciseres det i læreplanen, at det skal tilrettelægges, så der er progression og sammenhæng til skriftligt arbejde i de øvrige fag. En tilsvarende formulering findes i de øvrige fags læreplaner, og den tværgående koordinering skal ses som et tiltag i forhold til at løfte elevernes skrivekompetencer generelt. Også her kan eleverne bruge portfolioen til at få samling på den tværgående skrivning, fx ved at skrive små redegørelser, der sammenfatter arbejdet med skrivekompetencer i fagene, og relaterer det til den danskfaglige skrivning It Der er indlysende sammenfald mellem kravene vedrørende it-kompetencer i dansk og de tilsvarende krav i studieområdet samt kommunikation og it. Derfor er det oplagt at etablere et tæt samarbejde på tværs af fag omkring udviklingen af it-kompetencer. Arbejdet med fx informationssøgning, vurdering og håndtering af kilder mm. kan med fordel centreres i studieområdet for netop at understrege det overfaglige aspekt, men der bør følges løbende op i danskfaget, som er det centrale læse- og skrivefag på htx. Informationsteknologiens muligheder for optagelse og redigering af lyd og billeder anvendes aktivt i arbejdet med kernestoffet særligt i forbindelse med mediedimensionen, hvor små produktionsopgaver kan indgå. It anvendes naturligt til det skriftlige arbejde både til den procesorienterede og til den produktorienterede skrivning og til visuelle dokumentationsformer. En eksperimenterende og elevinddragende anvendelse af it kan medvirke til at løfte elevernes itkompetence fra noget redskabsorienteret til en kritisk bevidsthed om muligheder og begrænsninger. Dermed kan it-området bidrage til den almene og teknologiske dannelse Samspil med andre fag I afsnittet om samspil med andre fag udtrykkes der et krav om, at dele af det danskfaglige kernestof og supplerende stof udvælges og behandles, så det bidrager til styrkelse af det faglige samspil i studieretningen. Danskfaget skal med andre ord være med til at tone de forskellige studieretningers særlige profil. Tilsvarende formuleringer findes i de øvrige fags læreplaner, så der er altså tale om et tværgående løft på dette område. I danskfaget kan toningen af studieretningen fx foregå via de forskellige perspektiveringsmuligheder, der naturligt ligger i de forskellige studieretningers fagkombinationer henholdsvis naturvidenskabelige, teknologiske og kommunikationsfaglige. En anden mulighed er at inddrage tekster og teksttyper fra studieretningsfagene i danskundervisningen med henblik på tekstanalyse og analyse af sproglige træk. Vejledning / Råd og vink Htx-bekendtgørelsen 2010 Dansk A 7
8 Også i læreplanen for studieområdet (2010) er det faglige samspil opprioriteret på en række punkter. Det drejer sig særligt om et øget fokus på elevernes skrivekompetencer. Præciseringerne tager afsæt i konklusioner og anbefalinger fra evalueringsrapporten Ny skriftlighed? af Ellen Krogh, Torben Spanget Christensen og Kirsten Hjemsted. Rapporten er resultatet af en evaluering af det skriftlige arbejde efter gymnasiereformen 2005, og den har medført et øget fokus på udviklingen af elevernes skrivekompetencer. På denne baggrund og på baggrund af bilag 4 (2010), som præciserer kravene til elevernes skriftlige kompetenceopbygning på tværs af fag beskrives kravene omkring tværskrivningen i studieområdet nu mere udtrykkeligt end tidligere. Dansk skal i denne forbindelse indgå i bindende samarbejder med andre fag med en skriftlig dimension herunder i særdeleshed teknologi om udviklingen af elevernes overfaglige skrivekompetencer. Dansklæreren kan spille en central rolle i dette samarbejde i kraft af sin viden om skrivestrategier og skrivepædagogik, og ikke mindst på baggrund af sine konkrete erfaringer med at undervise i fx genreskrivning og sproglige strukturer. Det faglige samspil drejer sig i øvrigt om relevante humanistiske problemstillinger, elektroniske kommunikationsformer og sproglige og æstetiske virkemidler. Her åbnes der op for samarbejder, der i princippet kan inddrage alle faglige mål og stofområder, samtidig med at danskfagets identitet som et centralt humanistisk fag i htx-uddannelsen slås fast. Endelig er der et udtrykt krav om, at faget samarbejder med engelsk og eventuelt andre relevante fag om fælles sproglig terminologi og analysebegreber. Fordelen ved et fælles begrebsapparat på tværs af fagene er indlysende ud fra et rent praktisk synspunkt, men det drejer sig også om, at henlede elevernes opmærksomhed på vigtigheden af dette metasprog at det er nødvendigt med et sprog til at tale om sproget med. Evaluering 4.1. Løbende evaluering Den løbende evaluering af den enkelte elev har udgangspunkt i elevens udbytte af og arbejde i dansktimerne samt elevens portfolio, som dokumenterer den faglige udvikling (se afsnit 3.2 om arbejdsformer). Den løbende evaluering af elevens faglige udbytte er samtidig en god anledning for både elever og underviser til at reflektere over undervisningens indhold og tilrettelæggelse. Ud over den individuelle evaluering er det vigtigt, at også den samlede klasse får lejlighed til at diskutere undervisningen med underviseren Prøveformer Undervisningen i dansk A afsluttes med en prøve i faget. Der er både en skriftlig og en mundtlig prøve, som begge indgår i Undervisningsministeriets lodtrækning. Dog skal alle elever som minimum til prøve i én af de to prøveformer. Vejledning / Råd og vink Htx-bekendtgørelsen 2010 Dansk A 8
9 Den skriftlige prøve Prøven varer fem timer. Eksaminanderne får udleveret et centralt udmeldt opgavesæt bestående af et teksthæfte og en cd-rom. Opgavesættet indeholder både opgaveformuleringer og de materialer, der er nødvendige for besvarelsen af opgaven. Ved prøven må alle hjælpemidler, trykte og elektroniske, benyttes, jf. eksamensbekendtgørelsen 15. Besvarelsen skal være elektronisk. Den mundtlige prøve Prøven varer ca. 30 minutter. Der gives ca. 60 minutters forberedelsestid. I forberedelsestiden må alle hjælpemidler, trykte og elektroniske, benyttes. Eksaminanden får ved lodtrækning en opgave med et ukendt tekstmateriale. Tekstmaterialet skal have et omfang, der står i forhold til forberedelsestiden og til teksternes sværhedsgrad. Det betyder i praksis, at eksaminanderne skal ligestilles med hensyn til den tid, de forventes at skulle bruge på at læse teksten/teksterne i forberedelseslokalet. Det tekstmateriale, der anvendes ved den mundtlige prøve, må ikke have været behandlet i undervisningen, men bør samtidig afspejle den undervisning, der er gået forud for prøven. Det betyder, at eksaminanden bør kunne genkende temaer, teksttyper, medier, perioder, forfattere, fokuspunkter mm. fra undervisningen, og at teksterne lægger op til, at eksaminanden kan anvende de danskfaglige metoder, modeller og analyseteknikker, som der er blevet undervist i. Et tekstmateriale kan bestå af en eller flere tekster, og også her anvendes det brede tekstbegreb. Det vil sige, at eksamensteksterne også kan omfatte film, billede og lyd. Den tilhørende opgaveformulering udformes som en analyseopgave i helt overordnede termer, fx Der ønskes en analyse, fortolkning og perspektivering af kronikken eller Der ønskes en sammenlignende analyse, fortolkning og perspektivering af artiklen og nyhedsudsendelsen Opgaven kan evt. suppleres med en kort præcisering af et bestemt aspekt ved teksten, som eksaminanden skal lægge særlig vægt på, fx med særligt fokus på argumentationen i læserbrevet eller med særligt fokus på novellens sproglige virkemidler Generelt bør man dog være varsom med at stille for eksplicitte krav i opgaveformuleringen, da man derved fratager eksaminanden muligheden for at vise, at han er i stand til at vælge de metoder og analyseteknikker, der er relevante for den pågældende tekst, og til selvstændigt at styre og disponere sin fremlæggelse. Det fremgår af læreplanen, at opgaverne må bruges to gange. Ifølge eksamensbekendtgørelsen 12 skal hver eksaminand dog kunne vælge mellem mindst 4 opgaver. Det betyder, at antallet af opgaver skal svare til antallet af eksaminander på samme eksamensdag +3. De samme opgaver kan så anvendes på de efterfølgende eksamensdage. Eksamensteksterne med tilhørende opgaveformuleringer sendes til censor og kommenteres af denne forud for prøvens afholdelse. Vejledning / Råd og vink Htx-bekendtgørelsen 2010 Dansk A 9
10 Eksaminationen gennemføres på baggrund af et oplæg fra eksaminanden, og former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator. Censor kan, jf. eksamensbekendtgørelsen, stille supplerende spørgsmål. Under prøven må eksaminanden alene anvende det udleverede tekstmateriale og notater fra forberedelsestiden Bedømmelseskriterier Bedømmelsen af eksaminandens præstation sker i forhold til de faglige mål. Bedømmelsen er derfor en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt Ved bedømmelsen af den skriftlige prøve lægges der vægt på eksaminandens dokumenterede evne til sprogligt at bearbejde komplekse sammenhænge klart og forståeligt, og til at disponere, analysere, argumentere og formidle viden og erfaring. Disse bedømmelseskriterier udmøntes i 6 aspekter ved eksaminandens besvarelse, der indgår i bedømmelsen: Emnedækning Disponering Brug af tekstmateriale Abstraktionsniveau Selvstændighed Sproglig/grammatisk kompetence Der gives én karakter på baggrund af en helhedsbedømmelse af eksaminandens skriftlige præstation. Ved bedømmelsen af den mundtlige prøve lægges der vægt på følgende: Eksaminandens evne til at fremdrage væsentlige sider af teksten, herunder samspillet mellem form og indhold dvs. analyse og fortolkning Eksaminandens evne til at sætte teksten ind i en sammenhæng, der rækker ud over teksten selv dvs. perspektivering Hvor engagerende og klart eksaminanden formidler sit budskab dvs. mundtlig formidling Der gives én karakter på baggrund af en helhedsbedømmelse af eksaminandens mundtlige præstation. Vejledning / Råd og vink Htx-bekendtgørelsen 2010 Dansk A 10
Dansk A Htx Vejledning / Råd og vink Kontor for gymnasiale uddannelser 2012
Dansk A Htx Vejledning / Råd og vink Kontor for gymnasiale uddannelser 2012 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og
Læs mereForsøgslæreplan for dansk A htx, marts 2014
[Bilag 9] Forsøgslæreplan for dansk A htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Dansk er et humanistisk fag. Fagets kerne er sproglig viden og bevidsthed, som udmønter sig i sproglig kunnen
Læs mereDen gældende læreplan i Dansk A i de tekniske eux-forløb kan tilgås via dette link: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?
Dansk A i de tekniske eux-forløb Vejledning / Råd og vink Ministeriet for Børn, Uddannelse og Ligestilling Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasiekontoret, 2015 Alle bestemmelser, der er bindende
Læs mereForsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014
[Bilag 17] Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske
Læs mereKulturforståelse B valgfag, juni 2010
Bilag 25 Kulturforståelse B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kulturforståelse er et humanistisk fag, og faget har berøringsflader til den samfundsvidenskabelige faggruppe. Kulturforståelse
Læs mereFransk fortsættersprog B stx, juni 2010
Fransk fortsættersprog B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som alment
Læs mereEleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.
International økonomi B 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse
Læs mereLokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C
Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C Den lokale bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C tager udgangspunkt i de bindende og vejledende tekster fra Undervisningsministeriet, skolens overordnede
Læs mereForsøgslæreplan for international økonomi A hhx, marts 2014
[Bilag 16] 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Forsøgslæreplan for international økonomi A hhx, marts 2014 International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske
Læs mereStudieplan Marketing studieretning Grenaa Handelsskole 2009-2012
Marketing studieretning Grenaa Handelsskole 2009-2012 1 Indledning Denne studieplan er den overordnede plan for undervisningen i 2. til 6. semester i din klasse (fra afslutningen af grundforløbet til og
Læs mereBilag 50. Forsøgslæreplan for samfundsfag B stx, marts 2014. 1. Identitet og formål
Bilag 50 1. Identitet og formål Forsøgslæreplan for samfundsfag B stx, marts 2014 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium
Københavns åbne Gymnasium Information om eksamen i Almen Studieforberedelse AT 2015 Redaktion Nina Jensen Vigtige datoer: 26. januar udmelder Undervisningsministeriet emnet og det såkaldte ressourcerum,
Læs mereBilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål
Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger
Læs mereCensorvejledning engelsk B, hf Maj 2014. Fagkonsulent hanne.kaer.pedersen@uvm.dk 25324494
Censorvejledning engelsk B, hf Maj 2014 Fagkonsulent hanne.kaer.pedersen@uvm.dk 25324494 Indholdsfortegnelse Censorvejledning engelsk B, hf... 1 Maj 2014... 1 Opgavesættet... 1 Bedømmelsen... 1 Opgaveinstruksens
Læs merePrøveform B Afgangsprøven i mundtlig dansk sommeren 2014
Prøveform B Afgangsprøven i mundtlig dansk sommeren 2014 Tidsplanen: D. 6/3 Intro til forløbet D. 10/4 Lodtrækning blandt fordybelsesområderne. Tina på biblioteket kl. 14-15. D. 11/4-21/4 Ferie, læse tekstopgivelserne
Læs mereHistorie B. 3. Læringsmål og indhold 3.1 Læringsmål Eleverne skal kunne:
Historie B 1. Fagets rolle Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag i såvel et globalt som et grønlandsk perspektiv. Fagets kerne er menneskers
Læs mereSkolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse
Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Denne rapport belyser, hvordan folkeskoler, og i særlig grad udskolingslærere, arbejder med at forberede deres elever til at påbegynde en ungdomsuddannelse.
Læs mereHF-it forsøget. FIP, 2015 Workshop Fagkonsulent, Sune Weile
HF-it forsøget FIP, 2015 Workshop Fagkonsulent, Sune Weile Forsøg med netadgang hf Forsøget blev igangsat i 2014 med første eksamen 2015. Alle vejledende sæt blev udsendt til skolerne i 2015 inklusiv et
Læs mereVejledning til AT-eksamen 2016
Sorø Akademis Skole Vejledning til AT-eksamen 2016 Undervisningsministeriets læreplan og vejledning i Almen Studieforberedelse kan findes her: http://www.uvm.dk/uddannelser/gymnasiale-uddannelser/fag-og-laereplaner/fagpaa-stx/almen-studieforberedelse-stx
Læs mereEKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015
EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER Kommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra august 2015 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 04-06-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen... 3 1.1 Eksamensformer...
Læs mereEksamensprojektet Hf2 og Hfe Vejledning Januar 2009
Eksamensprojektet Hf2 og Hfe Vejledning Januar 2009 Vejledningen indeholder uddybende og forklarende kommentarer til læreplanens enkelte punkter samt et bilag om problemformulering og opgaveformulering.
Læs mereOversigt Særlige forløb og skriftlige opga aver på Vesthimmerlands Gymnasium og HF - 2012/2013
Over sigt Særlige forløb og skriftlige opgaver på Vesthimmerlands Gymnasium og HF - 2012/2013 Oversigt over særlige forløb og skriftlige opgaver mv. på Vesthimmerlands Gymnasium og HF 2012/13 STX AT forløb
Læs mere1. Må en eksaminand være andet end spiller fx lys- og lyd-designer, scenograf, instruktør i et eksamensprojekt?
Spørgsmål vedrørende eksamen i dr:amatik 1. Må en eksaminand være andet end spiller fx lys- og lyd-designer, scenograf, instruktør i et eksamensprojekt? Ja. Den pågældende eksaminand bedømmes i spillet
Læs mereVejledning til ledelsestilsyn
Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer
Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer Bilag til evaluering af matematik på htx DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Indledning Dette bilag til EVA s evaluering af matematik på htx indeholder i tabelform
Læs mereTysk fortsættersprog A stx, juni 2010
Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget
Læs mereBedømmelseskriterier Engelsk
Bedømmelseskriterier Engelsk Grundforløb 1 Grundforløb 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse ENGELSK NIVEAU F... 2 ENGELSK NIVEAU E... 5 ENGELSK NIVEAU D... 8 Gældende
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Forår 2012 Institution Htx Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) htx Dansk A PBF Hold 1.t og 1.y
Læs mereIndholdsfortegnelse. Vejledning til centralt udarbejdedet valgfag praktikpladssøgning, 6. juni 2011 Sags nr.:
Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail udst@udst.dk www.udst.dk CVR nr. 16691909 Vejledning til centralt udarbejdedet valgfag
Læs mereStudieplan for grundforløbet 2012-2013, hh1.ag, økonomilinien. På økonomilinien er der særligt fokus på økonomiske og matematisk fag.
Studieplan for grundforløbet 2012-2013, hh1.ag, økonomilinien. På økonomilinien er der særligt fokus på økonomiske og matematisk fag. Indhold: 1. Overordnet plan for grundforløbet Tema 1: Kulturelt område
Læs mereTabelrapport. Bilag til fagevaluering af Dansk A på hf
Tabelrapport Bilag til fagevaluering af Dansk A på hf p Tabelrapport Bilag til fagevaluering af Dansk A på hf Tabelrapport Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks
Læs mereElevbrochure 2015-16
Elevbrochure 2015-16 Lemvig Gymnasium Studieområdet 3. del Det Internationale Område Studieområdet 3. del Det Internationale Område Studieområdet 3. del afvikles på 3. år af hhx-uddannelsen, og omfatter
Læs mereBedømmelsesplan og prøvebestemmelser for social- og sundhedshjælpere
Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for social- og sundhedshjælpere Overgangsordning for elever, der færdiggør 3. skoleperiode via tidligere uddannelsesordning Opdateret maj 2014 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereSæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012
Sæt ord pa sproget November 2012 Indhold Mål... 1 Baggrund... 1 Projektets mål... 1 Sammenhæng... 2 1 Beskrivelse af elevernes potentialer og barrierer... 2 2 Beskrivelse af basisviden og hverdagssprog...
Læs mereDansk som andetsprog A hf/hf-enkeltfag (forsøg), september 2013
1. Identitet og formål 1.1 Identitet Dansk som andetsprog A hf/hf-enkeltfag (forsøg), september 2013 Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. I arbejdet med dansk sprog og dansksprogede
Læs mereVejledning til skriftlig prøve i fysik/kemi
Vejledning til skriftlig prøve i fysik/kemi Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Januar 2016 1 Indhold Indledning... 3 Mål og krav... 4 Indhold... 5 Hjælpemidler... 5 Opgavetyper... 6 Eksempler på opgaver...
Læs mereSRO på MG, åpril-måj 2016 (redigeret april 2016/LV)
SRO på MG, åpril-måj 2016 (redigeret april 2016/LV) Kære 2.g er Du skal i april 2016 påbegynde arbejdet med din studieretningsopgave, den såkaldte SRO. Her kommer lidt information om opgaven og opgaveperioden.
Læs mereDen fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.
Ældre- og Handicapomra dets strategi for rehabilitering Formål I Skanderborg Kommune tager vi udgangspunkt i borgerens egne ressourcer, fordi vi mener, at alle har noget at bidrage med. Det betyder, at
Læs mereVejledning om undervisningsplan i faget praktik
Læreruddannelsen Vejledning om undervisningsplan i faget praktik University College Sjælland/Læreruddannelsen Side 1 Niveau 1 Den studerende skal i samarbejde med medstuderende planlægge, gennemføre, evaluere
Læs mereDet fagdidaktiske valgs rødder. Lærerens fagsyn FAGDIDAKTIK. Videnskabsfagets diskurs. Skolefagets diskurs. Politisk diskurs
Biologi FAGDIDAKTIK Det fagdidaktiske valgs rødder Lærerens fagsyn Videnskabsfagets diskurs Skolefagets diskurs Politisk diskurs Formålet med biologi c (stx) Er, at eleverne opnår biologisk indsigt og
Læs mereVejledning til skriftlig prøve i biologi
Vejledning til skriftlig prøve i biologi Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Januar 2016 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Mål og krav... 4 Indhold... 5 Hjælpemidler... 5 Opgavetyper... 6 Vurdering
Læs mereNyhedsbrev. Sprog og verden. Dansk stx/hf. Indhold
Fagkonsulent Sune Weile #14 august 2013 Nyhedsbrev Dansk stx/hf Sprog og verden Velkommen tilbage fra en sommer, som udover varme bød på endnu en omgang i debatten om det danske sprog. I medierne blev
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer
Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer Bilag til evaluering af engelsk A på stx DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Indledning Dette bilag til EVA s evaluering af engelsk A på stx indeholder i tabelform
Læs mereAftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx
Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på htx Studieområdet på htx og hhx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,
Læs mere(inkl. optagelseskrav til diplomingeniørstudierne på Aarhus Universitet)
juni 2016/mrl Lokal studieordning for adgangskursus og suppleringskursus, Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet (inkl. optagelseskrav til diplomingeniørstudierne på Aarhus Universitet) Gældende fra august
Læs mereFAQ om Bioteknologi A
FAQ om Bioteknologi A FAQ en af 18. marts 2011 er inddelt i emner. Derfor er der ikke alle steder overensstemmelse mellem denne FAQ s nummerering og de tidligere FAQ. Man bør dog se bort fra de tidligere
Læs mereFormål for faget engelsk. Delmål for 2. 4. klasse. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug
Formål for faget engelsk Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige
Læs mereEvalueringsplan for HHX
Evalueringsplan for HHX Evalueringsplanen beskriver, hvordan Handelsgymnasiet Ribe gennemfører både den løbende evaluering af den enkelte elev og en evaluering af planlægningen og gennemførslen af undervisningen
Læs mereEvalueringsstrategi og eksamensplan
hhx-uddannelsen 2015-2016 Evalueringsstrategi og eksamensplan Indhold Intern evalueringsstrategi... 3 1. Evaluering af den enkelte elev... 3 Faglige kompetencer... 3 Almene og personlige kompetencer...
Læs mereRapport om kvalitetssikring af patientuddannelse Kommentarer fra Komiteen for Sundhedsoplysning
Rapport om kvalitetssikring af patientuddannelse Kommentarer fra Komiteen for Sundhedsoplysning Overordnede kommentarer: MTV ens konklusioner fremhæves ofte som konklusioner om alle former for patientuddannelse.
Læs mereAT på Aalborg Katedralskole 2013-14
AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne
Læs mereHanna Cohen s Holy Communion
Hanna Cohen s Holy Communion Niveau 7. klasse Varighed 10 lektioner Om forløbet Forløbet tager udgangspunkt i kortfilmen Hannah Cohen s Holy Communion. Filmen handler om den 7-årige jødiske pige, Hannah,
Læs mereKemi C - hf-enkeltfag, april 2011
Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at
Læs mereVirksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010
Bilag 29 Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om virksomhedens bæredygtighed i en markedsorienteret
Læs mereFra Fælles Mål til læringsmål for forløbet:
Mein Sport Af Christian Falkesgaard Brendholdt Kompetencenområder: Mundtlig kommunikation og skriftlig kommunikation Færdigheds-vidensområder: Lytning (trin 1, fase 3) Læsning (trin 1, fase 3) Tekster
Læs mereKøge Gymnasium Eksamen i almen studieforberedelse
Køge Gymnasium Eksamen i almen studieforberedelse 2015 Praktiske oplysninger og gode råd 1 Eksamen i almen studieforberedelse Den mundtlige eksamen i almen studieforberedelse afholdes i maj/juni og tager
Læs mereDansk A hhx, februar 2014
Bilag 1»Bilag 9 Dansk A hhx, februar 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Faget dansk er et humanistisk fag med berøringsflader til de samfundsvidenskabelige fag. Fagets kerne er tekstanalyse og
Læs mereHvad er filosofisk coaching?
Indsigt, forståelse, refleksion, innovation. Hvad er filosofisk coaching? 1 Kontaktoplysninger: Visbjerg Hegn 14 830 Mårslet 980-8558 el. 86-6180. www.filosofiskvejleder.dk Læs på vores blog om aktuelle
Læs mereSpansk A hhx, juni 2013
Bilag 25 Spansk A hhx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale
Læs mereAlmen Studieforberedelse 2011
Almen Studieforberedelse 2011 Svar på typiske spørgsmål Struktur Tidsplan Opgaven og ressourcerummet Synopsis Talepapir Metoder Tidsplanen 19.01.2011 Oplæg om AT eferfulgt af særskilte oplæg om henholdsvis
Læs mereInnovation B valgfag, juni 2010
Bilag 17 Innovation B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Innovation er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger
Læs mereUddrag af lovgrundlaget vedrørende projektarbejde og projektopgaven Skoleloven
Skoleloven Fra folkeskolens formål 1, stk. 2: Eleverne skal opnå tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle Fra 5, stk.1. Eleverne skal have mulighed for at anvende og udbygge
Læs mereDansk A - toårigt hf, juni 2010
Dansk A - toårigt hf, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. I arbejdet med dansk sprog og dansksprogede tekster i en mangfoldighed af
Læs mereLæseplan for valgfaget filmkundskab
Læseplan for valgfaget filmkundskab Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Filmproduktion 4 Filmanalyse 6 Indledning Faget filmkundskab som valgfag er etårigt og kan placeres i 7., 8.
Læs mereEksamensreglement HG 2013-2014. Underviser og censor
Eksamensreglement HG 2013-2014 Underviser og censor Tradium Kirketoften 7 9500 Hobro Tlf. 96 57 02 64 Tradium Minervavej 57 8960 Randers SØ Tlf. 87 11 43 08 Denne folder er Tradium s regler til underviser
Læs mereVed aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...
Læs mereNy Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori
Ny Nordisk Skole Arbejdshæfte til forandringsteori Introduktion Ny Nordisk Skole handler om at styrke dagtilbud og skoler, så de har de bedste forudsætninger for at give børn og unge et fagligt løft. Dette
Læs meregeografi Evaluering og test i Faglighed, test og evalueringskultur
Faglighed, test og evalueringskultur Joan Bentsen Søren Witzel Clausen Jens Peter Møller Birgitte Lund Nielsen Henrik Nørregaard Evaluering og test i geografi Indhold Forord 5 Test i geografi og skolens
Læs mereCentrale begreber i Helhedsorienteret undervisning
Centrale begreber i Helhedsorienteret undervisning Forløbet om helhedsorienteret undervisning tager sit teoretiske afsæt i et systemisk og anerkendende ressourcesyn, og det er denne tilgang, der ligger
Læs mereLæsepolitik. for Billund Kommune
Læsepolitik for Billund Kommune Aug. 2009 Billund Kommune informerer Forord Børn i Billund Kommune skal blive endnu bedre læsere! Læsepolitik for Billund Kommune er den overordnede ramme, som er blevet
Læs mereFORBEDRING AF UDEOMRÅDE, 6-8 LEKTIONER, 7.-8. KLASSE
FORBEDRING AF UDEOMRÅDE, 6-8 LEKTIONER, 7.-8. KLASSE FRA FORENKLEDE FÆLLES MÅL Kompetenceområde: 1. Geometri og målinger: 2. Matematiske kompetencer: 3. Tal og algebra: Kompetencemål: 1. Eleven kan forklare
Læs mereCensorvejledning engelsk B, HF, analog og digital prøve
Censorvejledning engelsk B, HF, analog og digital prøve Maj 2016 Hanne Kær Pedersen Fagkonsulent hanne.kaer.pedersen@stukuvm.dk 25324494 Indholdsfortegnelse... 1 Maj 2016... 1 Det analoge opgavesæt HF
Læs mereSammendrag af censorberetning for dansk som andetsprog, skriftlig fremstilling G, Maj termin 2013
Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Sammendrag af censorberetning for dansk som andetsprog, skriftlig fremstilling G, Maj termin 2013 Der er indgivet beretning af 26 beskikkede censorer på grundlag
Læs mereMediefag B. 1. Fagets rolle
Mediefag B 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kommunikativ og kulturel sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang
Læs mereEksamensbestemmelser
2015-2016 Eksamensbestemmelser Indholdsfortegnelse Afsætning A, skriftlig... 3 Afsætning A, mundtlig... 3 Afsætning B, mundtlig... 3 Dansk A, skriftlig... 4 Dansk A, mundtlig... 4 Engelsk A, skriftlig...
Læs mereEksamensreglement for
Eksamensreglement for HG 2016 Indholdsfortegnelse 1. Mundtlig eksamen 3 2. Caseeksamen 3 2.1 Casearbejdsdag 3 2.2 Caseeksamination 3 2.3 Censors ansvar og opgaver under eksaminationen 4 2.4 Eksaminators
Læs mereUddannelse til klinisk vejleder i melemlange videregående sundhedsuddannelser
Studieordning/M odulbeskrivelse Klinisk Vejlederuddannelse Uddannelse til klinisk vejleder i melemlange videregående sundhedsuddannelser Uddannelsen har et samlet omfang på 9 ECTS point (1/6 årsværk).
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer
Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer Bilag til evaluering af historie på stx DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Indledning Dette bilag til EVA s evaluering af historie på stx indeholder i tabelform
Læs mereEleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv.
Mediefag C 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kulturel og kommunikativ sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang
Læs merePrøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 2 social- og sundhedsuddannelsen Udarbejdet juni 2015
Prøvebestemmelser Grundforløb 2 Social- og sundhedsuddannelsen Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på GF2 Social- og sundhedsuddannelsen...
Læs mereRoskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Digital foto
Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Digital foto April 2016 Fælles mål Digital foto Introduktion Nye digitale teknologier gør det i dag muligt at lave fotos og medieproduktioner
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen til Tandklinikassistent
1. Ikrafttrædelsesdato: Den 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedt af det faglige udvalg for i henhold til bekendtgørelse nr. 292 af 28. marts 2015 om erhvervsuddannelsen til. 2.
Læs mereVejledning til prøverne i faget fysik/kemi
Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer August 2009 Indhold 3 Indledning 4 Generelt 6 Tekstopgivelserne
Læs mereTil censorerne ved den skriftlige prøve i bioteknologi 2014
Til censorerne ved den skriftlige prøve i bioteknologi 2014 Kære censorer På Undervisningsministeriets hjemmeside offentliggøres i løbet af eksamensperioden materialer, som skal bruges i forbindelse med
Læs mereprincipper for TILLID i Socialforvaltningen
5 principper for TILLID i Socialforvaltningen De fem principper for tillid i Socialforvaltningen I slutningen af 2012 skød vi gang i tillidsreformen i Socialforvaltningen. Det har affødt rigtig mange konstruktive
Læs mereeller været tilmeldt alle fagmoduler, som indgår i studiet på HD 1. del
Aarhus Universitet AU Herning School of Business and Social Sciences Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn Afsluttende projekt Udbydende udd.retning samt kursuskode Er fagmodulet obligatorisk?
Læs mereSynopsis i hhx-studieområdet hvad er/kan være en synopsis?
Synopsis i hhx-studieområdet hvad er/kan være en synopsis? Peter Stray Jørgensen Konference om studieområdet i hhx 14. og 15. april 2010 Program ca. Introduktion, præsentation, formål Problem, udfordringer
Læs mereUndervisningsplan for dansk Mellemafdelingen, 3., 4. og 5. klasse
M E L L E M A F D. Undervisningsplan for dansk Mellemafdelingen, 3., 4. og 5. klasse Det følgende er faste elementer i undervisningen. Planlægningen og placeringen i årsplanen er med til at sætte rammen
Læs mereMinilex om kvalitetsrapporten. - ordforklaringer, inspiration og gode råd.
Minilex om kvalitetsrapporten - ordforklaringer, inspiration og gode råd. Minilex.indd 1 19-04-2012 09:05:21 Introduktion " kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten er et redskab, der skal styrke kommunernes
Læs mere2011 1år Studieordning. STUDIEORDNING for det etårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg
2011 1år Studieordning STUDIEORDNING for det etårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg Gældende fra februar 2011 1. Fællesbestemmelser. I henhold til bekendtgørelse nr. 1204 af
Læs mereINKLUSIONS- FORTÆLLINGER
INKLUSIONS- FORTÆLLINGER ET FOKUS PÅ MILJØ OG SAMSPILSPROCESSER Det enkelte barns læring og deltagelsesmuligheder Institutionsmiljø: Samarbejde om organisering af pædagogisk praksis Faglighed: Børnesyn
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2013 Institution Viden Djurs Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Dansk A Inge Andersen Htx1nvn13
Læs mereUndervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).
Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)
Læs merePrøver Evaluering Undervisning
Samfundsfag Maj juni 2010 Ved fagkonsulent Niels Lysholm Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evaluering Indhold Forord 3 Evalueringen 3 Opgivelserne
Læs mereFor modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder
Modulbeskrivelse For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbetegnelse, tema og kompetencer Modulet retter sig mod viden om sygepleje, systematiserede overvejelser, metoder
Læs mereKvalitetsrapporter. Folkeskolelovens bestemmelser om kvalitetsrapporter. Almindelige bemærkninger til lovforslag der vedrører den nye kvalitetsrapport
Kvalitetsrapporter Folkeskolelovens bestemmelser om kvalitetsrapporter 40 a. Kommunalbestyrelsen udarbejder en kvalitetsrapport hvert andet år. Kvalitetsrapporten skal beskrive skolevæsenets og de enkelte
Læs mereSelvevalueringsguide til kompetenceudvikling for udøvere af Den motiverende samtale
University College Lillebælt Forebyggelsescentret Langeland Kommune Projekt Forløbspartner i Langeland og Svendborg kommune Det mobile sundhedscenter Faaborg Midtfyn Kommune Selvevalueringsguide til kompetenceudvikling
Læs mereBILAG 2 eksamenskatalog Eksamenskatalog Serviceøkonom Erhvervsakademi Lillebælt
BILAG 2 eksamenskatalog Eksamenskatalog Serviceøkonom Erhvervsakademi Lillebælt Gælder fra august 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelt omkring eksaminer og prøver... 3 Generelt om skriftlige
Læs mereFAQ OM EKSAMEN I MDT ENGELSK HHX, NIVEAU A
MAJ 2014 FAQ OM EKSAMEN I MDT ENGELSK HHX, NIVEAU A Mange lærere henvender sig med spørgsmål om mundtlig eksamen (skriftlig eksamen evalueres og behandles særskilt i årlige evalueringer i august/september
Læs mereSkolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen
Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Hvorfor denne publikation? Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret
Læs mere