SYNOPSIS OG EKSAMEN I OPLÆSNING: LITTERATUREN OG DEN MENNESKELIGE ERKENDELSE

Transkript

1 SYNOPSIS OG EKSAMEN I OPLÆSNING: LITTERATUREN OG DEN MENNESKELIGE ERKENDELSE Vintereksamen TEKSTVALG: Johannes V. Jensen: Kapitlet Kongen falder fra romanen Kongens Fald [ ]. Gyldendal bogklubudgave, 2. oplag, side RASMUS JENSEN INSTITUT FOR MEDIER, ERKENDELSE OG FORMIDLING, AFDELING FOR RETORIK EKSAMINATOR: HANNE SMITH PEDERSEN ANTAL NORMALSIDER: 4,7 SIDE 1 AF 5

2 RASMUS JENSEN OPLÆSNING: VINTEREKSAMEN INSTITUT FOR MEDIER, ERKENDELSE OG FORMIDLING AFDELING FOR RETORIK TEMA: LITTERATUREN OG DEN MENNESKELIGE ERKENDELSE Det overordnede tema for denne synopsis er litteraturen og den menneskelige erkendelse. Jeg vil se nærmere på, hvordan litteratur bliver nærværende og påvirker menneskers erkendelse. Helt konkret har jeg arbejdet med kapitlet Kongen falder fra Kongens Fald, hvor forfatteren gennem en historisk skildring af Kong Christian II behandler flere af de menneskelige grundvilkår. Det interessante i en retorisk og oplæsningsfaglig sammenhæng er, hvad er det for nogle virkemidler, der bidrager til at gøre netop dette stykke litteratur nærværende, så det kan berige sine læsere. MOTIVATION FOR TEKSTVALG: ALLE FALDER, ALLE TVIVLER Kongens Fald behandler med overbevisende elegance nogle af menneskelivets grundvilkår. Og når jeg har valgt kapitlet Kongen falder som materiale for denne retoriske undersøgelse, er det, fordi kapitlet rummer flere af romanens litterære styrker. Her spiller form og indhold sammen, så teksten bliver vedkommende for læseren. Handlingen i det aktuelle uddrag udspiller sig 10. februar 1523 om natten, hvor kong Christian II bliver ramt af tvivlen med det resultat, at han ender med at sejle frem og tilbage over Lillebælt hele natten. Litterært angriber forfatteren, Johannes V. Jensen, det sådan, at han lader fortælleren bevæge sig på flere niveauer: Dels et konkret niveau, hvor vi følger den tvivlende konge, og dels et abstrakt niveau, hvor fortælleren reflekterer over temaerne tvivl, kraft og svaghed. De to niveauer kredser om de samme temaer, tvivlen og faldet. Underforstået bliver budskabet, at det ikke alene er den stærke konge, der falder og bliver ramt af tvivlen: Den samme skæbne venter tekstens læsere. Og netop denne påstand, at alle falder, og at alle tvivler, er med til at gøre historien om Kong Christian II nærværende og berigende for sine læsere, også selvom det umiddelbart kan virke svært at identificere sig med en konge fra 1500-tallet. Og netop denne identifikation ligger til grund for mit tekstvalg: Teksten har ikke alene gjort mig selv klogere som menneske, men den er også relevant for retorikken. For med Kongen falder ser vi nemlig et eksempel på litteratur, der lykkes med at behandle nogle af menneskelivets grundvilkår i et gennemarbejdet og detaljeret sprog med sans for opbygning og skift i fortælleniveauer. På den måde hænger form og indhold sammen, og på den måde kan litteraturen bidrage til den menneskelige erkendelse. TEKSTENS BAGGRUND Forfatter Johannes Vilhelm Jensen ( ) blev født i Farsø, Himmerland. Som student rejste Johannes V. Jensen til København for at studere medicin, men endte med at droppe studierne for at blive forfatter. Traditionelt regner litterater Johannes V. Jensen for at være en af det folkelige gennembruds forfattere. Han blev i høj grad kendt for sine folkelige tekster, blandt andet Himmerlandsfortællinger [1889, 1904 og 1910] og senere Den lange Rejse [ ]. Johannes V. Jensen havde i 1906 sin lyriske debut med Digte, hvor især Interferens og Paa Memphis Station er kendte. I 1944 modtog han Nobelprisen i litteratur. Kongens Fald blev oprindeligt udgivet i tre dele: Forårets Død (marts 1900), Den store Sommer (november 1900) og Vinteren (oktober 1901). Umiddelbart derefter blev bøgerne udgivet samlet under titlen Kongens Fald. Bemærk, at kapitlet Kongen falder i nærværende udgave indeholder et afsnit om tvivlen, som var med i de originale udgivelser, men af uvisse grunde blev udeladt fra 1913 frem til 2000, hvor det blev indføjet på ny. Jeg beskæftiger mig en del med afsnittet i det følgende, så lad blot dette forhold være nævnt for at sikre, at læsere af synopsen sidder med den rigtige udgave af kapitlet Kongen falder. SIDE 2 AF 5

3 Romanen Kongens Fald skiller sig ud fra det øvrige af Johannes V. Jensens forfatterskab. Umiddelbart fremstår det som en historisk roman, men som jeg vil komme ind på i det følgende, er romanen meget mere almengyldig end som så. Romanen adskiller sig fra det øvrige forfatterskab i fremstillingen af karakterer: I Himmerlandshistorier, som handler om hårdføre, himmerlandske folk, er karaktererne stærke, mens alle mandlige karakterer i Kongens Fald synes at gå mere eller mindre til grunde. I særdeleshed gælder det for karaktererne Christian II og Mikkel Thøgersen. ANALYSE MED FOKUS PÅ TEKSTENS KOMMUNIKATIVE EGENSKABER Den altovervejende del af litteraturen afbilder menneskers arbejde med at forstå sig selv og komme til rette med den verden, de lever i og lever af. (Nielsen og Skriver, 16). Dette syn på litteratur er mit udgangspunkt for at undersøge, hvordan og med hvilke virkemidler Kongen falder bidrager til menneskers erkendelse, så man som læser kan blive klogere på sig selv. For at forklare nogle af de forhold, som gør kapitlet i stand til at bidrage til den menneskelige erkendelse, er det først og fremmest relevant at nævne begrebet læseraktivering. Når læseren fortolker en litterær tekst, er det ifølge Christian Kock en kvalitet, at budskabet ikke er ekspliciteret: Selve dunkelheden, utydeligheden kan tværtimod være en kvalitet. (Kock, 50). På den måde bliver læseren aktiveret og trukket ind i fortolkningen af teksten. Samme dunkelhed synes at være tilstede i begyndelsen af Kongen falder, hvor der står: Kong Christiern fik Betalingen for sin Manddoms Arbejde nu; Stenene han havde slynget mod Himlen, begyndte at falde ned paa hans Hoved. Kongens Kraft hævnede sig. (Johs. V. Jensen, l. 4-6). Denne antydning af, hvad kapitlet kommer til at handle om, afslører ikke meget, men slår akkurat stemningen an, så læseren bliver nysgerrig. Dette betegnes også som gaps eller på dansk tomme pladser. H. Porter Abbott forklarer, at gaps er med til at gøre teksten levende og nærværende for læseren, ligesom gaps åbner for flere forskellige, subjektive måder at fortolke teksten på (Abbott, 90-92). Nærværet mellem teksten og læseren bliver yderligere forstærket af sammenspillet mellem konkrete og abstrakte passager. Tekstens linje 1-6 er konkrete og bundet til narrativet om Kong Christian II og Mikkel Thøgersen, linje 7-52 er abstrakte, og her behandler fortælleren kapitlets temaer, og endeligt skildrer resten af teksten, linje , kongen og nattens forløb. Flere steder i denne del optræder der formuleringer, som har været brugt i den abstrakte passage, og på den måde binder den implicitte fortæller (Hejlsted, ) kapitlets abstrakte og konkrete passager sammen. Peter Heller Lützen definerer motiv og tema som henholdsvis det konkrete og det abstrakte i en tekst. Således er motivet i Kongen falder det konkrete narrativ om kongen, der sejler på Lillebælt, mens temaet blandt andet rummer grundvilkårene tvivl, stigning og fald. Som Lützen påpeger, kommer temaet først frem i forbindelse med fortolkningen af teksten (Lützen, 47), og dermed er det op til den enkelte læser at udpege tekstens tema(er). Men netop i kapitlet Kongen falder præger den implicitte fortæller fortolkningen i en bestemt retning ved at tilføje den abstrakte passage, hvor temaerne så at sige bliver ekspliciteret. Placeringen af den abstrakte passage synes imidlertid heller ikke tilfældig: For ved at indlede kapitlet med en abstrakt antydning af temaerne, hæver den implicitte fortæller kapitlets niveau fra at være en historisk tekst til at blive en almengyldig tekst om faldet og tvivlen som menneskelige grundvilkår. Teksten forbliver dog dunkel og læseraktiverende, som nævnt ovenfor. SIDE 3 AF 5

4 RASMUS JENSEN OPLÆSNING: VINTEREKSAMEN INSTITUT FOR MEDIER, ERKENDELSE OG FORMIDLING AFDELING FOR RETORIK Som læser bliver teksten imidlertid endnu mere aktuel og nærværende med den efterfølgende skildring af kongen. Sammen med den abstrakte passage bliver det konkrete narrativ et synligt bevis på, at faldet er uundgåeligt, og at alle mennesker bliver ramt af tvivlen før eller siden. OPLÆSNING ABSTRAKT-KONKRET I det forrige afsnit har jeg betonet, hvordan kombinationen af konkrete og abstrakte passager er afgørende for tekstens nærvær over for læseren. Af samme grund vil jeg læse linje 1-11 højt, hvor fortælleren springer fra konkret til abstrakt. For at markere skiftet, vil jeg fra linje 7 tale i et lysere stemmeleje og lægge et let, emfatisk tryk på de vigtige ord og sikre passende pauser, så sætningernes betydning ikke forsvinder. STILFIGURER Passagen fra linje rummer en række stilfigurer, som er interessante at læse højt. Stilfigurerne understreger de mystiske og abstrakte elementer i teksten, og for at tilhøreren kan forstå det, må jeg læse det tilstrækkeligt langsomt op. Samtidig rummer afsnittet en rytme, så jeg i oplæsningen skal sikre, at anapæsten træder frem, uden at skandere den. IKONICITET: FORM OG INDHOLD FØLGES AD Den implicitte fortæller tilfører teksten nogle virksomme sproglige skift. Det ses fx mellem linje , som udgør én helsætning, og linje , som rummer seks helsætninger og en ledsætning. I første del (linje ) flyder sproget, og i oplæsningen af den lange sætning skal jeg tage højde for emfatisk tryk på havde, indskuddet på linje , og ikke mindst skal jeg sikre at frasere, så den lange sætning bliver bundet sammen fra start til slut. I anden del (linje ) bliver sætningerne kortere. Linje 156 begynder med direkte tale, og det bør markeres tilpas tydeligt og intenst i oplæsningen, så tilhørerne bliver klar over skiftet: Den foregående sætning om, at kongen ikke kan forlade Jylland, har haft konsekvenser, så nu sker der noget. Afsnittet skal efterfølgende læses op, så man tager hensyn til temposkift, pauser og variation i intensitet. På den måde kan man i sin oplæsning underbygge sprogets ikonicitet, så udviklingen i teksten ikke kun ses på indholdssiden eller sætningernes længe, men også kan høres på oplæsningen af teksten. IKONICITET: KONGENS HUMØR SKIFTER Nogle af de samme ting gør sig gældende i det sidste afsnit, jeg vil læse op, nemlig linje Her vil jeg fokusere på at underbygge sprogets ikonicitet og markere kongens lyse sind med længere fraseringer, og en flydende oplæsning. Omvendt bremser tempoet op på linje , hvor sætningerne bliver kortere, og kongens humør slår om. PERSPEKTIVERING Kongen falder er ingen munter, opbyggelig tekst. Temaerne tvivl og fald er tunge størrelser, og Christian II bliver fremstillet tragikomisk, som han sejler frem og tilbage over Lillebælt til den lyse morgen. Samme dystre udtryk kunne en retor skabe i sin tale, men ligesom jeg i oplæsningen har forsøgt at understrege skift og indarbejde variation, vil alt det dystre let blive monotomt i en tale. Når man skal gøre sin oplæsning eller tale interessant og nærværende i længere tid ad gangen, handler det altså blandt andet om at finde de modsat rettede elementer (Kock, 43-44), i dette tilfælde stederne med spor af optimisme eller håb. SIDE 4 AF 5

5 En anden kontrast finder vi i forholdet mellem abstrakt og konkret. Med den abstrakte passage etablerer den implicitte fortæller et fælles udgangspunkt og en referenceramme med læseren, og i den konkrete passage bliver sammenhængen mellem abstrakt og konkret holdt ved lige ved hjælp af drypvise referencer til udtryk, som er brugt i første del. Denne referenceramme er interessant for retorikeren, fordi den er med til at skabe common ground mellem retor og publikum, tekst og læser. Endeligt er der en gensidig vekselvirkning mellem narrativ og abstraktion, så det ene underbygger det andet og vice versa. Det abstrakte giver sproget pondus og gør budskaberne almengyldige, mens det konkrete bliver et billedligt nærværende eksempel på, hvordan det kan ske i for rigtige mennesker. LITTERATUR PENSUM C: SKØNLITTERÆR TEKST Johannes V. Jensen: Kapitlet Kongen falder (side ) i Kongens Fald [ ], Gyldendal, 4. bogklubudgave, 2. oplag FAGLITTERATUR Abbott, H. Porter: Interpreting narrative (kapitel 7, side 83-99) i The Cambridge Introduction to Narrative, Cambridge University Press, 2. udgave, 10. oplag Hejlsted, Annemette: Fortæller (side ) i Fortællingen teori og analyse, Forlaget Samfundslitteratur, 1. udgave Kock, Christian: Hvad læser vi for (kapitel 3, side 33-56) i Retorisk Poetik, Retorikforlaget Lützen, Peter Heller: Motiv og tema (side 47-54) i Analyse og relevans grundbog i litterær analyse og fortolkning, Dansklærerforeningen Nielsen, Erik A. og Svend Skriver: Hvad er fortolkning? (side 16-36) i Dansk litterær analyse, Akademisk Forlag DR Multimedie SIDE 5 AF 5