Min bevægelseshistorie Udholdenhed, drivkraft og mønstre
|
|
- Kaj Dalgaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 7. MØDEGANG Bevægelse Min bevægelseshistorie Udholdenhed, drivkraft og mønstre At deltagerne gennem bevægelsesoplevelser udfordres på udholdenhed Kropslig udforskning af bevægelseshistorie og -mønstre At få en vedkommende og meningsfuld erfaringsudveksling om paralleller til hverdagen At øge opmærksomheden på betydningen af at være hhv. kropsligt aktiv og passiv Forstærke og bevidne deltagernes første skridt mod forandring At styrke self-efficacy Mødegangens indhold Velkommen Refleksion: Hvad har du været optaget af siden sidst? Opfølgning: Det første skridt mod egne mål Refleksion: At give gode råd Øvelse: Bevægelse med udholdenhed og bevægelseshistorie Refleksion: Udholdenhed og bevægelseshistorie Refleksionsøvelse: Kropslig aktivitet kropslig inaktivitet Refleksion: Bevægelseshistoriens spor i livet Hvad tager jeg med herfra i dag? Praktisk information Afslutning Rammer Bevægelsesrum 3 timer Sidehoved En bevægelsesfaglig forandringsproces, Livsstilscafemedarbejder og som enkeltstående highlightet En ankerperson Didaktik Gruppeforløbet er stadig struktureret og tydeligt, men med mere deltagerinvolvering (induktiv og deduktiv tilgang tilpasses den enkelte gruppe). Sidehoved gruppeprocess, og som enkeltstående highlightet Bemærkninger Indholdet kan være følsomt og vække stærke følelser for nogle deltagere. Som Livsstilscafemedarbejder er du garant for, at kulturen 1. fase i gruppen - etablering udvikler sig 2. hensigtsmæssigt. fase - arbejde Rammerne 3. fase arbejde skal give tillid til 4. at fase dele afslutning tanker, Gruppeproces usikkerhed konflikt modenhed afhængighed følelser og r. søge Gruppedynamikken fællesskab har forsvar afgørende betydning interaktion for forandringsarbejdet. ambivalens Tag stilling til, om søge fællesnævner revision præstation separation gruppedynamik og tryghed er genetableret, hvis flere deltagere har forladt gruppen efter introduktionsforløbet. Gruppeproces 1. fase - etablering usikkerhed søge fællesskab søge fællesnævner 2. fase - arbejde konflikt forsvar revision 3. fase arbejde modenhed interaktion præstation 4. fase afslutning afhængighed ambivalens separation Gruppeproces 1. fase - etablering usikkerhed søge fællesskab søge fællesnævner 2. fase - arbejde konflikt forsvar revision 3. fase arbejde modenhed interaktion præstation 4. fase afslutning afhængighed ambivalens separation Gruppeproces 1. fase - etablering usikkerhed søge fællesskab søge fællesnævner 2. fase - arbejde konflikt forsvar revision 3. fase arbejde modenhed interaktion præstation 4. fase afslutning afhængighed ambivalens separation 1 Gruppeproces 1. fase - etablering usikkerhed søge fællesskab søge fællesnævner 2. fase - arbejde konflikt forsvar revision 3. fase arbejde modenhed interaktion præstation 4. fase afslutning afhængighed ambivalens separation
2 Velkommen Vekomstritualet som ved 5. mødegang. Præsenter dagens program og del dine r om sammenhængen mellem dagens bevægelsesaktiviteter, arbejdet med forandringer og det at realisere sine mål. Bevægelseshistorien har lagt sig som spor i kroppen erindringsmønstre. Kroppen husker og kroppens fortælling har indflydelse i vores liv. Fremlæg at det giver mening at lade kroppen gå på opdagelse i sin personlige bevægelseshistorie og knytte sin historie til forandringsprocessen. Der arbejdes med udholdenhed. Fysisk udholdenhed kan give inspiration, når man skal finde sin drivkraft, holde ud og blive ved. Gentag og understreg betydningen af mangfoldigheden i gruppen. Forskelligheder kan inspirere til og give gode modeller for forandringsprocesser hos hinanden. Det at være til stede som den man er, sammen med respekten for det, de andre bidrager med, er et betydningsfuldt bidrag til gruppen og til fællesskabet. Der arbejdes med at anerkende og forholde sig til hinandens arbejde med små skridt uden at moralisere. Forskelligheder i gruppen er naturlige og behøver ikke føre til enighed. Refleksion: Hvad har du været optaget af siden sidst? 1) Hver deltager fortæller til en partner eller til hele gruppen, hvad han/hun har været optaget af vedrørende sin forandringsproces. Hvad har deltageren gjort sig af r og har vedkommende fået øje på sammenhænge og mønstre? 2) Lytterens opgave er at lytte uden at kommentere og vurdere. Tænk tilbage til sidste gang Hvad tog du med herfra? Hvordan har det vist sig i den mellemliggende periode? 3) Hver enkelt skriver efterfølgende essensen af sin egen fortælling i sin notesbog (forslag: Ca. 2 minutter). At gøre forandringsprocessen nærværende for den enkelte og for gruppen Forstærkning igennem fortælling og bekræftelse gennem at blive bevidnet At træne samværskultur, hvor den enkelte selv afgør, hvad der er meningsfuldt og værdifuldt at dele med gruppen. Hvor der lyttes til det, som har betydning for den enkelte med åben interesse uden at vurdere og bedømme At styrke gruppefølelsen igennem at dele Hvordan dannes grupperne? Er nogle gruppesammensætninger mere hensigtsmæssige end andre? Hvordan og hvor meget styrer du indholdet af fortællingen? Hvordan giver du meningsfuld instruks til at lytte uden at vurdere, når det er uvant for de fleste? Hvordan holder du tiden for den enkelte og gruppen? Hvordan har du det med at afbryde? Hvor meget og hvor lidt vil du presse en deltager, som holder sig tilbage? Hvordan styrker du den enkeltes oplevelse af betydning i forhold til gruppen? 2
3 7. MØDEGANG Bevægelse Min bevægelseshistorie Opfølgning: Det første skridt mod egne mål Det første skridt Deltagerne danner par om samtale om deres planlagte første skridt ud fra deres personlige trappeskema. Den ene fortæller og den anden stiller spørgsmål ud fra formuleringer nedenfor uden at kommentere, vurdere eller referere til sine egne erfaringer. Der gives tid til udtømmende svar på hvert enkelt spørgsmål. Tidsrammen kan variere fra hold til hold (ca. 2 x 10 min.). Hvad er lykkedes? Hvad lykkedes for dig nogle gange? Hvad var medvirkende til at det lykkedes? Hvad gjorde det svært at holde planen? Har du lært noget om dig selv, som du kan bruge til noget? Er du blevet klogere på, hvad der sker? Den enkelte skriver essensen af sine tanker og r i sin notesbog. At deltagerne får mulighed for at fortælle og forstærke deres første er At deltagerne kan sætte ord på det der hhv. gjorde det lettere og sværere at holde planen i deres trappeskema At deltagerne får en vedkommende erfaringsudveksling om de første skridt At hente inspiration i de andre deltageres håndtering gennem modeldannelse Hvordan støtter du deltagerne i at tage brugbare noter? Hvordan støttes hver enkelt i at åbne for inspiration samtidig med, at de holder fast i egen proces? Refleksion: At give gode råd For at styrke gruppedynamikken og gøre det muligt for den enkelte at dele og modtage i et respektfuldt samvær, sættes fokus på at give og modtage råd. Hvornår er råd velkomne, og hvornår står de i vejen? At give gode råd falder os meget naturligt, når vi hører et andet menneske beskrive et problem. Lige så naturligt er det, at gode råd opleves som et pres. Hvordan er det muligt at arbejde med at give og modtage råd i denne gruppe? At få råd Hvordan har du det med at få råd fra andre? Hvornår og i hvilke situationer vil du gerne have råd? Fra hvem vil du gerne modtage råd? Hvornår har du sidst fået et råd, som du har fulgt? Hvordan kan man øve sig i at tage gode råd som forslag, hvor man frit kan vælge det, der giver mening, og lade resten ligge? 3
4 Eksempel Alle har frugter med og lægger dem på et fad, du kigger på alle de mange frugter og bestemmer selv, hvilke der er spiselige for dig. At give råd Hvordan har du det med at give råd? Hvornår er det et godt tidspunkt at give et råd? Skal man altid komme med et råd, når man har et? Hvordan kan man give råd, som modtageren kan opfatte som åbne forslag? Eksempel Hvordan kan jeg placere min frugt på fadet og ikke kaste den i hovedet på den anden? Råd imellem deltagere i gruppen Hvordan vil I gerne kunne give og modtage råd til og fra hinanden i gruppen? Hvornår er råd velkomne her? Der samles op i plenum med særligt fokus på det, som lykkedes. Hvis der er enighed om det, kan gruppen give råd, når det efterspørges. At deltagerne forholder sig til dobbeltheden i, at man arbejder sammen med gruppen om forandring, men ikke altid er parat til at få råd At blive opmærksom på, at råd givet i den bedste mening kan såre At styrke deltagerne i at tage eller afvise råd Hvordan sikrer du, at alle kommer til ordre? Hvordan tackler du, hvis deltagere såres? 4
5 Øvelse: Bevægelse med udholdenhed og bevægelseshistorie Første skridt i bevægelsesprogrammet er opmærksomhed på kroppen. Eksempler på guidende udtryk Ret din opmærksomhed imod dine fødders berøring med gulvet, imens du bevæger dig rundt i rummet Mærk bevægeligheden, (temperatur, velvære, smerte) i dine knæ (hofter, ryggen, nakke, skuldre, albuer, håndled, fingre, ansigt) Er der områder i din krop, som du mærker tydeligere end andre? Hvordan er din stemning og energi i kroppen (glad, ked, frisk, usikker, nervøs, nysgerrig, træt )? Skriv tre stikord om det i din notesbog. Der arbejdes med udholdenhed ud fra øvelser med Tilpasset idræt og bevægelse på Handicapidrættens bevægelsescenters hjemmeside. Link: Bevægelseshistorier Barndom Ung Voksen Nu Bevægelseshistorie i barndommen Bevæg dig i rummet, imens du mærker dine fødders kontakt med gulvet. Hvilke bevægelser gjorde du med kroppen, da du var barn? Eksempler på guidende udtryk Hvad legede du? Hvad kunne du især godt lide at lege? Hvilke bevægelser havde du? Bevæg dig rundt for dig selv og begynd lidt efter lidt at bruge bevægelser fra din barndom. Se på de andre Genkender du nogle af de bevægelser, som de andre laver? Får du lyst til at bevæge dig ligesådan? Gør det Bevægelseshistorie i ungdommen Bevæg dig i rummet, imens du mærker dine fødders kontakt med gulvet. Hvilke bevægelser gjorde du med kroppen, da du var ung? Eksempler på guidende udtryk I hvilke sammenhænge bevægede du dig? Hvilke lege med bevægelse deltog du i? Var der bevægelser, du især godt kunne lide (slå til bold, sjippe, rulleskøjter, svømme, klatre)? 5
6 Lad kroppen genkalde sig bevægelserne fra dengang ved at udføre bevægelserne, imens du bevæger dig rundt i salen. Se på de andre Genkender du nogle af de bevægelser, som de andre laver? Får du lyst til at bevæge dig ligesådan? Gør det Bevægelsesmønster som voksen Bevæg dig i rummet, imens du mærker dine fødders kontakt med gulvet. Hvilke bevægelser gjorde du med kroppen tidligere i dit voksenliv? Eksempler på guidende udtryk I hvilke sammenhænge bevægede du dig i dit tidligere voksenliv (leg, sport, dans..)? Er der bevægelser, som du især godt kunne lide (kast, spring, jitterbug )? Lad kroppen genkalde sig mønsteret ved at udføre bevægelserne, imens du bevæger dig rundt i salen. Se på de andre Genkender du nogle af de bevægelser, de andre laver? Får du lyst til at bevæge dig ligesådan? Gør det At den enkelte gennem kroppen genkalder sig sin egen bevægelseshistorie At deltagerne kan hente inspiration til bevægelsesmønstre fra hinanden gennem modeldannelse Hvordan sikrer du, at deltagerne føler sig trygge i arbejdet? Hvordan formidler du, at deltagerne må være åbne for hinandens forskelligheder? Refleksion: Udholdenhed og bevægelseshistorie Livsstilscafemedarbejderen giver et eksempel fra sin egen bevægelseshistorie fortalt i nutid. Deltagerne skal i nutid fortælle noget fra deres bevægelseshistorie, som havde de den alder, der passer til historien. Deltagerne går sammen to og to. Den ene lytter, den anden fortæller. Bed fortælleren give en detaljeret bevægelseshistorie i nutid fra barndom, ungdom eller tidlige voksenliv og en fra i dag. Byt roller efter 5 minutter. Er grupperne færdige før tiden, stiller deltagerne sig med ryggen mod hinanden uden ord og lader de fire fortællinger bundfælle sig. Hver enkelt skriver efterfølgende essensen i sin notesbog. Til sidst rettes opmærksomheden på kroppen. 6
7 Eksempler på guidende udtryk gentaget fra øvelsen tidligere i forløbet Ret din opmærksomhed imod dine fødders berøring med gulvet, imens du bevæger dig rundt i rummet Mærk bevægeligheden (temperatur, velvære, smerte) i dine knæ (hofter, ryggen, nakke, skuldre, albuer, håndled, fingre, ansigt) Er der områder i din krop, som du mærker tydeligere end andre? Hvordan er din stemning og energi? (glad, ked, frisk, usikker, nervøs, nysgerrig, træt ) Hver enkelt skriver tre stikord om, hvordan kroppen føles nu i forhold til før, i sin notesbog. Er der nogen forskel imellem dine bevægelser fra tidligere og nu? Hvad har du lagt mærke til? Hvad kunne du bedst lide? Laver du bevægelse i hverdagen du kan lide eller som gør godt? I hvilke sammenhænge? Hvor har du brugt din udholdenhed i dag? Hvad har du lagt mærke til? Hvad fik dig til at blive ved eller holde op? Pressede du dig selv hvornår? Kender du det fra situationer i din hverdag? Hvornår har du brug for udholdenhed i din hverdag? Hvad betyder det for dig at kunne holde ud og blive ved? At den enkelte forholder sig til betydningen af sin bevægelseshistorie At hver enkelt får kontakt med fornemmelsen af udholdenhed At få en vedkommende refleksion, at se sammenhænge med og drage paralleller til hverdagen Hvordan vil du reagere, hvis deltagere bliver følelsesmæssigt berørte? I I PAUSE Pauser er vigtige 7
8 Refleksionsøvelse: Kropslig aktivitet kropslig inaktivitet Tegninger af to kroppe rulles ud på gulvet. De repræsenterer hhv.: Det aktive bevægelsesliv Det inaktive bevægelsesliv Lav en fælles brainstorm over temaet. Tag udgangspunkt i, hvad deltagerne selv ved og ikke ved. Deltagerne skriver deres bud på de to kroppe Livsstilscafemedarbejderen supplerer og nuancerer undervejs Hvad sker der i kroppen, når man er kropsligt aktiv? Hvad sker der i kroppen, når man ikke er kropsligt aktiv? Hvad er forskellen på at få sig rørt og ikke få sig rørt? Hvad sker der, når man får sig rørt? Hvad sker der, når man ikke får sig rørt? Hvor ved du det fra? Har du oplevet eller hørt det? Papir-kroppene lægges med passende afstand (1-2 meter). Deltagerne bedes om at stille sig på den krop, hvor de bedst genkender sig selv. Man kan også stå imellem de to kroppe. Deltagerne taler med den, som står nærmest, om, hvad der gør, at de har stillet sig netop der. Dernæst Hvor vil du gerne hen? Hvad drager dig? Hvad forhindrer dig i at komme derhen? Bed den enkelte om at flytte sig derhen, hvor han/hun gerne vil være aktivitetsmæssigt. Tal med den, der står nærmest, om, hvad der skal til, hvad der drager og hvad der kan støtte ham/hende i at nå derhen. At gøre viden efterspurgt blandt deltagerne At vise anerkendelse over for deltagernes viden om emnet At skabe lejlighed til at uddybe og fange emner som er interessante for deltageren At skabe lejlighed til at tale om misforståelser eller gammel og forældet viden At skabe lejlighed til at uddybe områder, som ikke bliver nævnt af deltagerne selv Hvordan styrer du tiden? Hvordan sikrer du dig, at alle kommer til ordre? 8
9 Refleksion: Bevægelseshistoriens spor i livet Der samles op i plenum. Hvor finder du lysten til bevægelse? Hvordan har du det med bevægelse i dag? Hvilke mønstre støtter bevægelse i hverdagen? Hvilke mønstre står i vejen? Hvilke muligheder ser du for at ændre bevægelsesmønster? Hvorfra kommer drivkraften? Hvad har jeg oplevet, opdaget og erfaret i dag? Hver deltager får mulighed for at reflektere over og skrive, hvad der har gjort indtryk, flyttet sig eller vakt til eftertanke. Bed deltagerne sætte sig godt til rette og lukke øjnene. Tænk på hvad du har været med til her i dag. Både det du har oplevet, hørt, talt og tænkt om i dag Skriv essensen i din notesbog Er der tid, udveksler deltagerne essensen af det, de har skrevet ned, to og to. Spørgsmål, som kan støtte dagens refleksioner: Hvad er lykkedes for mig i dag? Hvad gjorde, at det lykkedes? Hvad tænkte, følte eller gjorde jeg? Hvordan var situationen - var jeg sammen med nogen eller alene? Hvordan havde jeg det lige inden det skete? Hvad stod i vejen for dig i dag? Hvad gjorde at det, du ville, ikke lykkedes? Hvad tænkte, følte, gjorde jeg? Hvordan var situationen - var jeg sammen med nogen eller alene? Hvordan havde jeg det lige inden det skete? Er du blevet klogere gennem de erfaringer, du har gjort undervejs? Kan du bruge dagens redskaber, når du skal holde fast i det, du har sat dig for? At understøtte refleksion og læringsproces At den enkelte deltager får et øjeblik til at fange essensen af det, som har sat spor Skal deltagerne dele deres refleksion med gruppen? Har deltagerne delt meget i dag og trænger de til at dele nu? 9
10 Praktisk information 9. mødegang skal vi være udendørs. 11. mødegang har deltagerne indflydelse på, hvilke former for bevægelse vi skal udføre. Afslutning Et afslutningsritual kan være medvirkende til at styrke oplevelsen af en indbyrdes fortrolighed. Vi har delt noget vigtigt. Jeg har set dig. Du har set mig. Jeg regner med dig. Du regner med mig. Tak for din tillid og åbenhed og tak for jeres opmærksomhed. 10
Udendørs bevægelse alene og med andre Hvordan går det med mine forandringer?
9. MØDEGANG Bevægelse Udendørs bevægelse alene og med andre Hvordan går det med mine forandringer? At arbejde med bevægelse i en hverdagsramme At blive bevidst om forskellene på at gå alene og sammen med
Læs mereHvad er sundhed for mig? Hvad kan påvirke min sundhed?
1. MØDEGANG Præsentation Introduktion Hvad er sundhed for mig? Hvad kan påvirke min sundhed? At få en god start i en varm og tryg atmosfære At etablere et rum for at eksperimentere og gå på opdagelse i
Læs mereLivsstilscafeen indholdsoversigt
Livsstilscafeen indholdsoversigt Mødegange á 3 timer: 14 mødegange fordeles over ca. 24 uger - 7 første mødegange 1 gang om ugen - 7 sidste mødegange hver 2. uge 3 opfølgningsgange efter ca. 2, 6 og 12
Læs mereDU SÆTTER AFTRYK. Har du tænkt over, hvilken forskel DU gør som frivillig i KFUM og KFUK? For børn og unge, andre frivillige og for dig selv?
DU SÆTTER AFTRYK Har du tænkt over, hvilken forskel DU gør som frivillig i KFUM og KFUK? For børn og unge, andre frivillige og for dig selv? #OPPORTUNITYISNOWHERE Hvad står der? Opportunity is now here
Læs mereIndkøb. Hvorfor handler jeg, som jeg gør? Det kolde bord ud fra supermarkedsbesøg
12. MØDEGANG Mad Indkøb. Hvorfor handler jeg, som jeg gør? Det kolde bord ud fra supermarkedsbesøg At deltagerne bliver bevidst om, at det er nemt at vælge sundt ved at kigge efter Nøglehuls- og Fuldkornsmærket
Læs mereSelvevalueringsguide til kompetenceudvikling for udøvere af Den motiverende samtale
University College Lillebælt Forebyggelsescentret Langeland Kommune Projekt Forløbspartner i Langeland og Svendborg kommune Det mobile sundhedscenter Faaborg Midtfyn Kommune Selvevalueringsguide til kompetenceudvikling
Læs mereLivsstilscafeen indholdsoversigt
Livsstilscafeen indholdsoversigt Mødegange á 3 timer: 14 mødegange fordeles over ca. 24 uger - 7 første mødegange 1 gang om ugen - 7 sidste mødegange hver 2. uge 3 opfølgningsgange efter ca. 2, 6 og 12
Læs merePTSD Undervisningsmateriale til indskolingen
PTSD Undervisningsmateriale til indskolingen Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om PTSD. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm, som du finder
Læs mereVedligeholdelse af vaner og afslutning Hvordan vil jeg fremover arbejde med mine forandringer?
3. OPFØLGNING Afslutning Vedligeholdelse af vaner og afslutning Hvordan vil jeg fremover arbejde med mine forandringer? At støtte af livsstilsforandring At afslutte forløbet At etablere forstærkning ved
Læs mereSuccesfuld start på dine processer. En e-bog om at åbne processer succesfuldt
Succesfuld start på dine processer En e-bog om at åbne processer succesfuldt I denne e-bog får du fire øvelser, der kan bruges til at skabe kontakt, fælles forståelser og indblik. Øvelserne kan bruges
Læs mereHvordan kan forældrene
Dialogkort Hvordan kan forældrene Vise interesse for fagene og skolearbejdet? Være aktive i skole-hjem-samarbejdet? Tale elever, klasse, lærere og skolen op? Tage ansvar for hele klassen alle elever? Åbne
Læs mereHvordan håndterer jeg risikosituationer? At have rygrad og balance
13. MØDEGANG Bevægelse Hvordan håndterer jeg risikosituationer? At have rygrad og balance At øge bevidstheden om egen livsstil, livssituation og forandringsproces At øge kropsbevidstheden og evnen til
Læs mereBevægelse ud fra deltagernes ønsker Hvordan fastholder jeg mine forandringer?
11. MØDEGANG Bevægelse Bevægelse ud fra deltagernes ønsker Hvordan fastholder jeg mine forandringer? At få en god bevægelsesoplevelse ud fra deltagernes eget valg At den enkelte får opmærksomhed på muligheder
Læs mereBesøgshunde kan gøre en stor forskel i jeres hverdag
Fællesskab Viden Glæde TrygFonden Besøgshunde er kærligt selskab i en ensartet hverdag. Samvær med en hund kan tænde lys i øjnene, mindske ensomhed og starte nye samtaler. Når en hund logrer med halen,
Læs mereNår mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet
Når mor eller far er ulykkesskadet når mor eller far er ulykkesskadet 2 Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder, der er ulykkesskadet. Kan dit barn læse, kan det
Læs mereHandleplan fra Dagtilbud Højvangen oktober 2015
Handleplan fra Dagtilbud Højvangen oktober 2015 Læringsgrundlag Forskning (jvf. bl.a. Ole Henrik Hansen) viser at en struktureret tilgang til at arbejde med læring har en gavnlig effekt. 3 forhold der
Læs mereBesøgshunde kan gøre en stor forskel i jeres hverdag
Glæde Forskning TrygFonden Besøgshunde er kærligt selskab i en ensartet hverdag. Samvær med en hund kan tænde lys i øjnene, mindske ensomhed og starte nye samtaler. Når en hund logrer med halen, får mennesker
Læs mereEKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE
EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE Briefing Vi er to specialestuderende fra Institut for Statskundskab, og først vil vi gerne sige tusind tak fordi du har taget dig tid til at deltage i interviewet! Indledningsvis
Læs mereGo On! 7. til 9. klasse
Go On! 7. til 9. klasse Fra skoleåret 2013 / 2014 Introduktion til linjer Alle er genier. Men hvis du dømmer en fisk på dens evne til at klatre i træer, vil den leve hele sit liv i den tro, at den er dum.
Læs mereBørnesyn og nyttig viden om pædagogik
Børnesyn og nyttig viden om pædagogik I Daginstitution Langmark Udarbejdet 2014 Børnesyn i Langmark Alle børn i daginstitution Langmark skal opleve sig som en del af de fællesskaber, vi har. De skal anerkendes
Læs merestarten på rådgivningen
p l a n f o r 2.1 starten på rådgivningen Ved det første møde bør der som minimum afsættes 40 minutter. Denne vejledning retter sig mod den første indledende del af dette møde. Her er målet at skabe en
Læs mereHvad vil jeg gerne ændre nu og på længere sigt? Ambivalens og mål
5. MØDEGANG Bevægelse Introduktion Hvad vil jeg gerne ændre nu og på længere sigt? Ambivalens og mål At hver enkelt sætter et konkret mål At den enkelte bevidstgøres om det, der påvirkede er i hjemmeopgaven
Læs mereÆldste børn i børnehaven: Krop og bevægelse: Pædagogiske mål:
Ældste børn i børnehaven: Krop og bevægelse: - Barnet føler glæde og velvære ved at bruge sin krop. - Barnet udvikler kropsbevidsthed. - Barnet udvikler sin grov- og finmotorik. - Barnet selv klarer af
Læs merePædagogiske læreplaner
Pædagogiske læreplaner Tema 1: Barnets personlige udvikling Tema 2: Sociale kompetencer Tema 3: Sprog Tema 4: Krop og bevægelse Tema 5: Natur og naturfænomener Tema 6: Kulturelle udtryksformer og værdier
Læs mereLivsstilscafe Brevforslag
LIVSSTILSCAFE BREVFORSLAG Deltager Henviser Egen læge Livsstilscafe Brevforslag Deltagerbrev 1 Afklarende samtale Invitation til samtale Afklarende samtale i Deltagerbrev 2 Kursusstart Kursusindkaldelse
Læs mereLederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil
Lederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil Instruktion Formålet med Lederadfærdsanalyse II Egen er at give dig oplysninger om, hvordan du opfatter din ledelsesstil. I det følgende vil du blive
Læs mereBeskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune
176 Hjemmebesøg Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune Overgange Hjemmebesøg BAGGRUND Kort om metoden Hjemmebesøg er
Læs mereBehandling og træning, når knæskallen er gået af led
Behandling og træning, når knæskallen er gået af led Din knæskal er gået af led. Når knæskallen går af led, hopper den oftest ud på ydersiden af knæet. Ledkapslen, som knæskallen ligger i, revner, og knæet
Læs mereForståelse af sig selv og andre
12 Forståelse af sig selv og andre Bamse Buller Skrevet med input fra pædagogerne Lone Kelly og Jane Andersen, Kildemosen, afd. Kilden i Kolding Kommune Forståelse af sig selv og andre Kort om metoden
Læs mereDet gode samarbejde Pårørende og personale på regionens sociale tilbud fortæller
Informationsfolder Det gode samarbejde Pårørende og personale på regionens sociale tilbud fortæller regionsyddanmark.dk Det gode samarbejde Indledning Denne folder har til formål at sætte fokus på det
Læs mereMadens betydning for mig Mad ud fra grundopskrift
8. MØDEGANG Mad Madens betydning for mig Mad ud fra grundopskrift At deltagerne overvejer, hvad der påvirker deres madvaner At deltagerne mindsker dårlig samvittighed i forhold til deres madvaner og oplever
Læs mereMentorordning. Farmakonomskolen. elev til elev-mentorordning
FARMAKONOM UDDANNELSEN Mentorordning Farmakonomskolen elev til elev-mentorordning September 2009 Indholdsfortegnelse Mentorordning på Farmakonomskolen... 4 Hvad er en mentor og en mentee?... 4 Formål
Læs mereBilag 4: Transskription af interview med Ida
Bilag 4: Transskription af interview med Ida Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet i grove træk handler om, anonymitet, og at Ida til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål hun
Læs mere14 glade børn Mudder overalt
Smtte model: Tur i skoven Hvad skal vi lave 14 glade børn Mudder overalt Sammenhæng: Over en længere periode(efterår og forår) har vi besøgt det samme stykke skov, fra tid til anden. Børnene havde fået
Læs mereUdsættelse af skolestart 2016/17. Udsættelse af skolestart 2010/11
Udsættelse af skolestart 2016/17 Udsættelse af skolestart 2010/11 Dialogredskab til brug for vurdering af skoleudsættelse - til brug for daginstitutionsledere, børnehaveklasseledere og forældre. Ifølge
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling Højen børnehave
Barnets alsidige personlige udvikling Højen børnehave Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereSpørgsmål til måling af medarbejdertrivsel
9. juni 2009 j.nr. 08-633-2 Spørgsmål til måling af medarbejdertrivsel 1. Anerkendelse 1. Bliver dit arbejde anerkendt og påskønnet af din nærmeste leder? 2. Bliver dit arbejde anerkendt og påskønnet af
Læs mereTil underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.
Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt 3. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.
Læs mereMiniguide for oplægsholdere
Miniguide for oplægsholdere Intro Vi har lavet den her miniguide, som en hjælp til dig i din fremtidige rolle som oplægsholder. Guiden er din værktøjskasse og huskeliste. Den samler alt det, vi gennemgår
Læs mereSlagelse Alkoholenheden En vej til forandring. - At gå fra individperspektiv til familieperspektiv
Slagelse Alkoholenheden En vej til forandring - At gå fra individperspektiv til familieperspektiv Tanker og erfaringer fra et team v/ projektmedarbejder Lisbet Kimer og Behandler Ulla Hjermind. Illustrationer
Læs mereGennemførelse. Lektionsplan til Let s Speak! Lektion 1-2
Gennemførelse Lektionsplan til Let s Speak! Lektion 1-2 Start: Læreren introducerer læringsmålene for undervisningsforløbet og sikrer sig elevernes forståelse af disse måske skal nogle af dem yderligere
Læs mereNEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed.
Erfagruppe Koncept NEXTWORK er et billigt, lokalt netværk for dig som ønsker at udvikle dig selv fagligt og personligt og gøre dig i stand til at omsætte viden og erfaringer til handlinger i dit daglige
Læs mereFra individuel til systemisk traume forståelse familierettet psykoedukation
Fra individuel til systemisk traume forståelse familierettet psykoedukation k SynErGaia Integrationsministeriets pulje til integration Peter Berliner Pårørendes udsagn om forløbet Det var dejligt at sidde
Læs mereHvad er god mad for mig? Traditionel mad i sund udgave
2. MØDEGANG Mad Introduktion Hvad er god mad for mig? Traditionel mad i sund udgave At lære køkkenfaciliteterne at kende At lære de andre i gruppen bedre at kende At deltagerne anvender deres sanser med
Læs mereIntroduktion til forældre og andre voksne, der gerne vil være en del af vores verden
Kære voksne til børn i Sundbrinkens Børnehus Sundbrinkens børn og vores børns måde at være i verden på, er en del af en helhed. Derfor er vi rigtig glade for at kunne dele vores verden med jer, når I har
Læs mereStatus over og tilpasning af forandringsmål Hvad vil jeg arbejde videre med og hvordan?
14. MØDEGANG Afslutning Status over og tilpasning af forandringsmål Hvad vil jeg arbejde videre med og hvordan? At deltagerne gør status over forandringsprocessen At deltagerne bliver klædt på til at arbejde
Læs mereVi passer på hinanden
Vi passer på hinanden Sammen kan vi lege os til forståelse, sjov og fællesskab. For voksne og børn, de vilde og de stille. Aktiviteter for både born og forældre Forældreaften Side 6-7 Vind en sjov fest
Læs mereHvorfor beslutte sig for en pædagogisk platform?
Selvpsykologisk Symposium Workshop 1-8. marts 2008 Hvorfor er det vigtigt for en skole i tiden at beslutte sig for at bruge pædagogiskpsykologisk teori? Hvordan kan det kvalificere skoles arbejde? Med
Læs mereSådan træner du, når du er blevet opereret for hoftebrud
Sådan træner du, når du er blevet opereret for hoftebrud Du er blevet opereret for hoftebrud. Det er afgørende for resultatet af operationen, at du hurtigt kommer i gang med genoptræningen, så du får en
Læs mereForskel på ros og anerkendelse
Temamøde om anerkendelse og trivsel For medarbejdere i Furesø kommunes ældrepleje Indhold for temamødet: - Introduktion til anerkendelse og den anerkendende tilgang - Hvordan kan vi arbejde anerkendende
Læs mereMobning i dit barns klasse: hvad du kan gøre. Tag mobning alvorligt og reagér, hvis der er mobning i dit barns klasse.
Mobning i dit barns klasse: hvad du kan gøre Tag mobning alvorligt og reagér, hvis der er mobning i dit barns klasse. Indhold 1 Mobning er et udbredt problem 2 Tegn på dit barn bliver mobbet 3 Vær opmærksom
Læs mereUDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)
UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) Et værdigt ældreliv i Albertslund Kommunerne skal i 2016 udarbejde en værdighedspolitik for perioden 2016 2019. værdighedspolitikken beskriver,
Læs mereMøde for kommende forældre på Gerbrandskolen. D. 21. juni 2016
Møde for kommende forældre på Gerbrandskolen D. 21. juni 2016 Snak før mødestart Sig goddag til din sidemand og spørg ham/hende om, hvordan hun mener, at hun som forældre bedst hjælpe sit barn til en god
Læs mereRammer til udvikling hjælp til forandring
Rammer til udvikling hjælp til forandring Ungdomskollektivet er et tilbud til unge, som i en periode af deres liv har brug for hjælp til at klare tilværelsen. I tæt samarbejde tilrettelægger vi individuelle
Læs mereMotorik og sprog regler
Motorik og sprog regler Introduktion Regler indrammer børns liv i dagpleje og vuggestue, og skaber et trygt og rart miljø. Men regler er ikke bare regler. De er en del af den pædagogiske praksis, fordi
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 29: Nørd. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Nørd side 1
Uge 29: Nørd Vejledning til HippHopp guider Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Nørd side 1 HIPPY HippHopp uge_29_guidevejl_nørd.indd 1 06/07/10 10.42 Denne vejledning er et supplement
Læs mereFilm (spilletid: 2 min.)
Film (spilletid: 2 min.) Film: Tænk. Hvis det er dig Aarhus Universitet har lavet en film om starten på et muligt studieliv på universitetet. Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om filmen og
Læs mereSPROGHÆFTE Dit barns sprog - en handleguide til forældre
Lund Børnehus SPROGHÆFTE Dit barns sprog - en handleguide til forældre Kære forældre Vi vil med denne sprog folder give inspiration til hvad du kan gøre for at støtte dit barn i at udvikle sit sprog. Sprog
Læs mereKreativitet. Velkommen. Alle vandrer rundt og siger god dag til dem de møder: Hej jeg hedder, sidst jeg var glad var..
Kreativitet Velkommen Alle vandrer rundt og siger god dag til dem de møder: Hej jeg hedder, sidst jeg var glad var.. 1 Barrierer for kreativitet og ideudvikling Frygten for at lave fejl Frygten for at
Læs mereLegekatalog. Bælter. Redskaber: 4 bælter og 2 X 3 ens genstande (3 gule og 3 orange bælter). Hvert bælte er bundet sammen til en bold.
Kryds og bolle Redskaber: 4 bælter og 2 X 3 ens genstande (3 gule og 3 orange bælter). Hvert bælte er bundet sammen til en bold. Deltagere: 8+ Tid: 10+ Aldersgruppe: 12+ De 4 bælter lægges ud som en spilleplade
Læs mereEnergizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang
FORSKELLIGE ENERGIZERS ENERGIZER Energizere er korte lege eller øvelser, som tager mellem to og ti minutter. De fungerer som små pauser i undervisningen, hvor både hjernen og kroppen aktiveres. Selv om
Læs mereMin spisehistorie. Erfaringer med måltider Mad med fisk
6. MØDEGANG Mad Min spisehistorie. Erfaringer med måltider Mad med fisk At deltagerne bliver bevidste om hvilke valg, de træffer og hvorfor At deltagerne bliver bevidste om barndommens og ungdommens madvaner,
Læs mereledelsesgrundlag Københavns Kommunes Ungdomsskole Københavns Kommunes Ungdomsskole
ledelsesgrundlag 2 ledelsesgrundlag 2008 s ledelsesgrundlag Ungdomsskolens ledelsesgrundlag er et udtryk for de forventninger, du som medarbejder kan have til din leder. Det er udarbejdet i fællesskab
Læs mereLæsning og skrivning i 3. og 4. klasse
Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Center for Skoler og Dagtilbud FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. læse og forstå lette aldersvarende tekster, dvs. tekster, hvor
Læs mereGuds engle -1. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning. 15-20 minutter
Guds engle -1 Mål: Vi vil give børnene bibelske sandheder omkring engle. Læs derfor også vedlagt fil Guds Engle info igennem, så du er klar til at svare på børnenes spørgsmål. Tekst: Lukas 1, 5-25 (Zakarias
Læs meregladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune
gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Kære forældre Byrådet i Gladsaxe er optaget af,
Læs mereBILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer.
16 BILAG A SPØRGESKEMA I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer. Skalaernes spørgsmål indgår i et større spørgeskema, der omfatter i alt 26 skalaer
Læs mereLÆRINGSARK. Spørgsmål til samtale Luk 4,14-21. Historie. Bibel-oplæg (til dine notater under oplægget) Skabelse, syndefald og pagt
Denne første samling handler om det store billede: Guds mission. Hvad er Guds mission og plan med verden? Og hvordan passer integreret mission ind i denne frelsesplan? Luk 4,14-21 Hvilken slags forandring
Læs mereOvervåget samvær. En pjece til forældre
Overvåget samvær En pjece til forældre 1 Hvad er overvåget samvær? Overvåget samvær betyder, at barnets samvær med sin far eller mor skal foregå i Statforvaltningen, mens der er en professionel børnesagkyndig
Læs mereGode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen
Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er
Læs mereLæringshjul til forældre børn på vej mod 3 år
Læringshjul til forældre børn på vej mod 3 år Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion På vej mod børnehave* I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer typisk
Læs merePAS PÅ DIG SELV SOM PÅRØRENDE
PAS PÅ DIG SELV SOM PÅRØRENDE Hvem er jeg Fysioterapeut gennem 20 år Bruhn Coaching- fokus på kronikere, pårørende, stress og trivsel Bor i Randers, gift med Jakob. Har børnene Rasmus(17), Anna(15) og
Læs mereService i rengøring. Service i rengøring. Daglig erhvervsrengøring
Service i rengøring Daglig erhvervsrengøring 1 Forord At udføre erhvervsrengøring kræver uddannelse dette undervisningsmateriale er udarbejdet som grundbogsmateriale til kurset Daglig erhvervsrengøring.
Læs mereNår katastrofen rammer
Når katastrofen rammer Guy Calef/Red Barnet Undervisningsvejledning 0.-3. klasse Indhold 3 4 Til underviseren Hvad skal man være opmærksom på? 4 5 6 6 7 Information til forældre Målgruppe, tidsforbrug
Læs mereSKOLESTART For at barnet kan få en god og lærerig skolestart, og opleve tryghed og
TORSTORP SKOLE SKOLESTART 2 For at barnet kan få en god og lærerig skolestart, og opleve tryghed og fortrolighed med at gå i skole, er det vigtigt at vide, hvad barnet har brug for af færdigheder og forudsætninger
Læs mere1. Læsestærke børn i Vores Skole
1. Læsestærke børn i Vores Skole Vores forældre kan lære at styrke børnenes læsefærdigheder Forældre kan bruges endnu mere til at fremme børnenes læsefærdigheder. Vi kan give dem gode råd og brugbare redskaber
Læs mereVærktøj for fællesskab og relationer. Rundt om relationer. FDF har fokus på fællesskab mellem børn og positive relationer mellem børn og ledere.
Værktøj for fællesskab og relationer Rundt om relationer FDF har fokus på fællesskab mellem børn og positive relationer mellem børn og ledere. Værktøj for fællesskab og relationer N O G ET PÅ H J E R T
Læs mereUdgivet af Line Christensen, fra: SkrevetafFysioterapeuten.dk Kontakt:
Udgivet af Line Christensen, fra: SkrevetafFysioterapeuten.dk Kontakt: kontakt@skrevetaffysioterapeuten.dk Indledning Jeg har lavet denne Smertedagbog for at hjælpe dig med at få et overblik over dine
Læs mereSådan træner du efter kikkertoperation i hoften
Sådan træner du efter kikkertoperation i hoften Du har fået lavet en kikkertoperation i et hofteled (hofteartroskopi) og skal nu i gang med at genoptræne din hofte. Følg vejledningen og lav øvelserne i
Læs mereBeskrevet med input fra pædagogmedhjælper Valérie Licht-Larsen og souschef Christina Stær Mygind, Humlebien, Gentofte Kommune BAGGRUND
72 Små og store venner Børn hjælper børn Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Valérie Licht-Larsen og souschef Christina Stær Mygind, Humlebien, Gentofte Kommune BAGGRUND Små og store venner Kort
Læs mereHvordan hænger det sammen? Hvad betyder det? Brug og misbrug
ADHD og misbrug Hvordan hænger det sammen? 04 Hvad betyder det? 05 Brug og misbrug 07 Hvordan virker usunde stimulanser på en ADHD-hjerne? 08 Ungdomsliv 10 Hvem taler man med? 11 04 ADHD er en forstyrrelse
Læs mereFlemming Jensen. Parforhold
Flemming Jensen Parforhold Papyrus Publishing Art direction: Louise Bech Illustatorer: Lea Maria Lucas Wierød Louise Bech Forskningsleder: Flemming Jensen Faglige konsulenter: Gitte S. Nielsen Lene V.
Læs mereI Guds hånd -4. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning. 15-20 minutter
I Guds hånd -4 I Guds hånd er jeg velsignet. Mål: At lære børnene, at Gud velsigner dem, når de holder sig tæt til ham. Gud holder hånden over deres liv, så der altid vil komme noget godt ud af alt. Tekst:
Læs mereRelationel klasseledelse
Relationel klasseledelse Nordisk LP-konference Tønsberg d. 27.5.2013 Margit Margrethe Nielsen mmn@ucnact2learn.dk Margit Margrethe Nielsen mmn@ucnact2learn.dk 1 Fokuspunkter Relationers betydning for læring
Læs mereInspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn
Inspirationsmateriale til drøftelse af rammerne for brug af alkohol i kommunale institutioner med børn Rammer for brugen af alkohol som led i en alkoholpolitik i kommunale institutioner med børn Indledning
Læs mereGlidende overgang 2014. Vonsild SFO
Glidende overgang 2014 Vonsild SFO Velkommen til glidende overgang Glidende overgang er et tilbud til kommende skolebørn om at starte på Vonsild Skole 1. april. Indtil skolestart - i august - vil børnene
Læs mereEnhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende
Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til pårørende 2 Kort om denne pjece Denne pjece er til dig, der er pårørende til en person, der skal i gang med et behandlingsforløb hos Enhed for Selvmordsforebyggelse.
Læs mereKatalogets formål er, at fungere som et værktøj i arbejdet med at optimere og udvikle rum og rumoplevelser. Mie Dinesen
BEVÆGELSE I RUM BEVÆGELSE I RUM er et opslagskatalog, der er tænkt som et redskab til at få en bredere viden omkring bevægelse i rum. Bevægelsen i og igennem et rum er det, der definerer og beskriver
Læs merePædagogisk praksis i førskolen. Langhøjs SFO.
Pædagogisk praksis i førskolen Langhøjs SFO. Barnets alsidige og personlige udvikling. - Gode opstarts forløb med nye børn og forældre. så man føler sig velkommen og godt modtaget, når man starter i. -
Læs mereDen magiske skat. - Kærlighed i hjertet. Børnemeditation af Mia Nørnberg Paaske
Den magiske skat - Kærlighed i hjertet Børnemeditation af Mia Nørnberg Paaske Læses inden start: Du skal nu til at guide dit barn gennem denne skønne meditation. Jeg vil her inden meditationen starter
Læs mereKORT GØRE/RØRE. Vejledning. Visuel (se) Auditiv (høre) Kinæstetisk (gøre) Taktil (røre)
GØRE/RØRE KORT Vejledning Denne vejledning beskriver øvelser til Gøre/røre kort. Øvelserne er udarbejdet til både de kinæstetisk, taktilt, auditivt og visuelt orienterede elever. Men brugeren opfordres
Læs mereIndsættelse af kunstigt skulderled (Øvelsesprogram)
Indsættelse af kunstigt skulderled (Øvelsesprogram) Du får en indkaldelse fra Terapiafdelingen på sygehuset til undersøgelse og øvelsesinstruktion ca. 14 dage efter din operation. Der vil vi udarbejde
Læs mereAPV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1
APV og trivsel 2015 APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 I efteråret 2015 skal alle arbejdspladser i Frederiksberg Kommune udarbejde en ny grundlæggende APV og gennemføre en trivselsundersøgelse.
Læs mereTeori U - Uddannelsen
Tina Bue og Pia Brøgger Teori U - Uddannelsen En uddannelse, der frisætter mennesker. Skaber energi og giver dig et grundlæggende kendskab til teorien. Uddannelsen er rettet mod praksis hverdagen er den
Læs mereBØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune
Til udvalgsdrøftelse d. 9. december 2015: Notat til Børn og Unge-udvalget på baggrund af byrådsdrøftelse d. 2. december 2015 af indstilling om ny børne- og ungepolitik for Aarhus Kommune Indstillingen
Læs mereSådan træner du, når du har fået et kunstigt
Sådan træner du, når du har fået et kunstigt hofteled En afgørende forudsætning for et godt resultat efter operationen er den efterfølgende indsats med træningen. Træning er ikke kun, når du træner med
Læs mereOpfølgning på aftale 2010-12 mellem Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole
Opfølgning på aftale 2010-12 mellem Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole Skabelon for opfølgning på aftale 2010-12 1. Hvilke udviklingsmål har I arbejdet med i 2010-12? På Gjerlev-Enslev skole og i Børnehuset
Læs mereTemapakker fra PPR August 2013
Temapakker fra PPR August 2013 Temapakker fra PPR Fra august 2013 udbyder PPR Brønderslev som noget nyt 5 Temapakker til alle dagtilbud og skoler. Temapakke 1: Læse- og skrivelyst i børnehaven Temapakke
Læs mereForslag til pædagogiske læreplaner
Forslag til pædagogiske læreplaner Tema 1 Barnets alsidige udvikling Overordnede mål At tilbyde børnene mange forskellige muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer.
Læs mere