Demens når adfærd udfordrer personalet og loven

Transkript

1 Demens når adfærd udfordrer personalet og loven KL s Ældrekonference 26. september 2016 Uddannelsesleder Karen Tannebæk Nationalt Videnscenter for Demens

2 Demens Fællesbetegnelse for en række sygdomstilstande med vedvarende svækkelse af de kognitive funktioner Over 200 forskellige sygdomme kan være årsag Gradvis svækkelse af de kognitive funktioner (intellektuelle og sansemæssige funktioner) Personlighed og adfærd påvirkes Uddannelsesleder Karen Tannebæk

3 At leve med en demenssygdom Påvirker personens evne til bl.a. at Forstå og aflæse omverdenen Forstå og skabe sammenhænge Magte sammensatte handlinger Bevare fokus Aflæse signaler fra egen krop At udtrykke sig verbalt Have empati for andre Have indsigt i egen situation og behov Det medfører bl.a. afhængighed, magtesløshed og tab af autonomi Uddannelsesleder Karen Tannebæk

4 Hvad forårsager adfærdsændringer? Psykiske symptomer og adfærdsforstyrrelser er hyppigt forekommende Hjernen er meget følsom overfor ændringer af enhver art: Sygdomsstilstande, stimuli, medicin Adfærdsproblemer er tegn på mistrivsel; - uopdaget sygdom - Personen har behov der ikke bliver dækket - Noget i omgivelserne er ikke optimal for personen Uddannelsesleder Karen Tannebæk

5 Hyppige psykiske og adfærdsmæssige symptomer Psykiske Angst Søvnløshed Labilt humør Depression Vrangforestillinger Hallucinationer Misidentifikation Adfærd Fysisk aggression Irritabilitet Omkringvandren (ambulering) Rastløshed Uro (agitation) Råben Sproglig aggression Manglende seksuelle hæmninger Apati Uddannelsesleder Karen Tannebæk

6 Pludselig opstået adfærdsændring Ændres adfærden pludseligt er der oftest en fysisk årsag. Derfor altid først en grundig sundhedsfaglig observation, analyse og vurdering. Særlig fokus på årsager som: - betændelsestilstand - smerter - medicin (over eller underdosering) - sansetab (syn, hørelse) - delir Kræver godt kendskab til personen Uddannelsesleder Karen Tannebæk

7 National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Farmakologisk behandling af BPSD er ofte uden effekt og kan indebære betydelige bivirkninger. Ikke-farmakologisk behandling bør derfor altid være førstevalget (der henvises til kapitel 5). Behandling med psykofarmaka bør kun iværksættes og kun kortvarigt, hvis patienten på trods af anden behandling er forpint eller til betydelig gene eller fare for sig selv eller andre, fx på grund af udadreagerende adfærd. Kapitel 5: Pleje, baseret på en socialpædagogisk struktureret praksis, kan øge velbefindende og livskvalitet hos personen med demens og mindske risikoen for udvikling af adfærdsforstyrrelser og brug af magtanvendelse Uddannelsesleder Karen Tannebæk

8 Målrettet indsats Registrering af adfærd Grundig analyse af mulige årsager til adfærd Fokus på basale fysiske og psykologiske behov Se på egen adfærd som personale. Noget som skal justeres? Er omgivelserne optimale for beboeren? Noget som skal justeres? Fokus på løsninger hvor det lykkes Hvilke socialpædagogiske tiltag kan iværksættes Samarbejde om udarbejdelse af handleplan Løbende refleksion og justering af handleplanen Der er evidens for at en målrettet pleje og omsorgsindsats medfører væsentlig bedring eller ophør af adfærdsforstyrrelser Uddannelsesleder Karen Tannebæk

9 Forstå adfærden - Analyse Indsigt i personens sygdom og funktionsniveau Personens personlighed Kendskab til det levede liv Hvad er det en reaktion på? Hvilke signaler kan vi få øje på? Hvilke følelser og behov ligger bag adfærden? Kan noget af den adfærd vi ser være forårsaget af omgivelserne? Tolkning af adfærd er subjektivt Uddannelsesleder Karen Tannebæk

10 Hvornår er det et problem? Hvem er det et problem for? Personen med demens Pårørende Personalet Medbeboere Andre Tilgangen og øjnene der ser kan have betydning for hvor man placerer problemet. Form for adfærd kan være afgørende for om det opleves som et problem Konteksten kan være afgørende for hvornår det er et problem Uddannelsesleder Karen Tannebæk

11 Hvad gør det ved personalet? Adfærdsproblemer kan være en stor belastning og påvirker ofte hele personalegruppen Der medfølger ofte afmagt hos personalet Afmagtsfølelsen kan styrkes i kraft af fx manglende kompetencer manglende samarbejde i medarbejdergruppen usynlig ledelse utydelig hvem der gør hvad manglende ressourcer Uddannelsesleder Karen Tannebæk

12 Eksempler på metoder/ faglige indsatser Guide til forebyggelse af udadreagerende adfærd, Socialstyrelsen Kompetencer - ledelse - organisering - beboermøder som det bærende element Uddannelsesleder Karen Tannebæk

13 Omsorgspligt <-> omsorgssvigt Manglende indsigt i egne behov og adfærdsproblemer kan give mange svære dilemmaer og situationer Trods forebyggende og målrettet indsats kan der opstå situationer hvor magtanvendelse kan blive nødvendigt Situationer hvor der ikke kan gives den nødvendige omsorg med personens samtykke. Magtanvendelse er altid sidste udvej og skal udføres efter mindste indgrebsprincippet Uddannelsesleder Karen Tannebæk

14 Opsummering Adfærdsproblemer er en del af hverdagen Målrettet pleje- og omsorgsindsats kan forebygge adfærdsproblemer For at det skal lykkes at skabe en god hverdag med kvalitet for både mennesker med demens og de mange personaler der skal yder en stor indsats, kræver det - faglig kompetent personale - ledelsesmæssig fokus - ressourcer tid til faglig refleksion Uddannelsesleder Karen Tannebæk

15 Tak for opmærksomheden Karen Tannebæk Uddannelsesleder Nationalt Videnscenter for Demens Tlf

16 Forebyggelse af magtanvendelse - L Resultater fra Demens projektet Frederikshavn stiller ind på demensfrekvensen v/ Åse Hyldgaard ledende demenskoordinator

17 Demensområdet i tal: indbyggere 1200 borgere med demens (statistisk) 4 aktivitets- og træningstilbud 1 demenscafé 125 demensplejeboliger Ca. 50 magtanvendelser: nu faldet til det halve Tværgående demensteam: 6 demenskoordinatorer 1 fysio- 1 ergo og 1 musikterapeut 1 leder / projektleder

18 Demensprojektet 2014 Bevilling fra ældremilliarden i 2014 Øge livskvalitet reducere adfærdsændringer Udgangspunkt i NKR for demens Satsning: tværfaglighed demensterapeuter ansat systematisk tilgang anvende screeningsredskaber ikke farmakologisk behandling øge personalet kompetence øget samarbejde med frivillige

19 Fokusområder for indsatsen Fysisk / somatiske problemstillinger: Delirudredning Smertescreening Medisinsanering Faldforebyggelse Socialpædagogiske problemstillinger: Personcentreret tilgang? Bliver psykosociale behov dækket? Balance mellem krav og ressourcer? Fysiske omgivelser hensigtsmæssige? Tværfaglig forebyggelse, udredning og behandling af adfærdsændringer Neuropædagogiske problemstillinger: Udredning af over og understimulering af sanser Forebyggelse og behandling af sansedeficit Psykologiske / neuropsykologiske problemstillinger: Udredning af neuropsykologiske symptomer (BPSD) Forebyggelse og behandling af neuropsykologiske symptomer

20 Fysiske / somatiske problemstillinger Procedure for somatisk udredning af adfærdsændringer Delirudredning CAM (Confusion assement method) Smertescreening MAI10 (Mobilitet- Aktivitet- Intensitet) Medicinsanering rød-gul-grøn liste fra IRF Faldforebyggelse Opfølgning på alle fald v/fysioterapeut Brug af hoftebeskyttere udlån i 3 mdr. Dansegrupper som forebyggelse

21 Neuropædagogiske problemstillinger Fokus på alle sanser Udredning af over og understimulering SII (Sensory Integration Inventory) Udarbejdelse af sansediæter v/ergoterapeut Øget fokus på sansestimulerende hjælpemidler og arbejdsmetoder fx BAT (Body Avareness Therapy) Sansegrupper som forebyggelse

22 Psykologiske/neuropsykologiske problemstillinger Fokus på psykologiske / følelsesmæssige problemer Udredning af neuropsykologi NPI (NeuroPsykiatric Inventory) Tilbud om individuel musikterapi Musikterapi som forebyggelse af magtanvendelse Fællessangs grupper som inklusion i boenheder Øget fokus på fællessang og musik i hverdagen både medarbejdere og frivillige dansegrupper

23 Hvorfor skal vi gøre alt det her? Jo, for dans er sjovere end magtanvendelse!

24 Tak for opmærksomheden Åse Hyldgaard

25 ggelse af magtanvendelse - L Resultater fra Demens projektet Frederikshavn stiller ind på demensfrekvensen v/ Åse Hyldgaard ledende demenskoordinator

26 Demensområdet i tal: indbyggere 1200 borgere med demens (statistisk) 4 aktivitets- og træningstilbud 1 demenscafé 125 demensplejeboliger Ca. 50 magtanvendelser: nu faldet til det halve Tværgående demensteam: 6 demenskoordinatorer 1 fysio- 1 ergo og 1 musikterapeut 1 leder / projektleder

27 Demensprojektet 2014 Bevilling fra ældremilliarden i 2014 Øge livskvalitet reducere adfærdsændringer Udgangspunkt i NKR for demens Satsning: tværfaglighed demensterapeuter ansat systematisk tilgang anvende screeningsredskaber ikke farmakologisk behandling øge personalet kompetence øget samarbejde med frivillige

28 Fokusområder for indsatsen Fysisk / somatiske problemstillinger: Delirudredning Smertescreening Medisinsanering Faldforebyggelse Socialpædagogiske problemstillinger: Personcentreret tilgang? Bliver psykosociale behov dækket? Balance mellem krav og ressourcer? Fysiske omgivelser hensigtsmæssige? Tværfaglig forebyggelse, udredning og behandling af adfærdsændringer Neuropædagogiske problemstillinger: Udredning af over og understimulering af sanser Forebyggelse og behandling af sansedeficit Psykologiske / neuropsykologiske problemstillinger: Udredning af neuropsykologiske symptomer (BPSD) Forebyggelse og behandling af neuropsykologiske symptomer

29 Fysiske / somatiske problemstillinger Procedure for somatisk udredning af adfærdsændringer Delirudredning CAM (Confusion assement method) Smertescreening MAI10 (Mobilitet- Aktivitet- Intensitet) Medicinsanering rød-gul-grøn liste fra IRF Faldforebyggelse Opfølgning på alle fald v/fysioterapeut Brug af hoftebeskyttere udlån i 3 mdr. Dansegrupper som forebyggelse

30 Neuropædagogiske problemstillinger Fokus på alle sanser Udredning af over og understimulering SII (Sensory Integration Inventory) Udarbejdelse af sansediæter v/ergoterapeut Øget fokus på sansestimulerende hjælpemidler og arbejdsmetoder fx BAT (Body Avareness Therapy) Sansegrupper som forebyggelse

31 Psykologiske/neuropsykologiske problemstillinger Fokus på psykologiske / følelsesmæssige problemer Udredning af neuropsykologi NPI (NeuroPsykiatric Inventory) Tilbud om individuel musikterapi Musikterapi som forebyggelse af magtanvendelse Fællessangs grupper som inklusion i boenheder Øget fokus på fællessang og musik i hverdagen både medarbejdere og frivillige dansegrupper

32 Hvorfor skal vi gøre alt det her? Jo, for dans er sjovere end magtanvendelse!

33 Tak for opmærksomheden Åse Hyldgaard