INBIOM Bobleprojekt: Udnyttelse af restbiomasser til insektproduktion af proteinfoder med melorme
|
|
- Børge Ipsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 INBIOM Bobleprojekt: Udnyttelse af restbiomasser til insektproduktion af proteinfoder med melorme RAPPORT Teknologisk Institut Juni 2016
2 Af Lone Lindgaard Rasmussen, Teknologisk Institut, AgroTech Amparo Gómez Cortina, Teknologisk Institut, AgroTech Marie Søndergaard, Teknologisk Institut, AgroTech Niels Finn Johansen, SEGES Fjerkræ Økologi Eleonora Miquel Becker, Teknologisk Institut, Life Science Lars-Henrik Lau Heckmann, Teknologisk Institut, Life Science* *Kontakt: telefon:
3 INDHOLD 1. INTRODUKTION KORTLÆGNING AF DANSKE RESTBIOMASSER SOM POTENTIELT KAN ANVENDES TIL PRODUKTION AF MELORM LAB-SKALA TEST AF FORSKELLIGE FODERBLANDINGER OG DEMONSTRATION AF MELORMEPRODUKTION ANALYSER AF ERNÆRINGSEGENSKABER FORRETNINGSMULIGHEDER VED PRODUKTION AF MELORME FORMIDLING AF PROJEKTETS RESULTATER KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING REFERENCER BILAG INBIOM Bobleprojekt: Udnyttelse af restbiomasser til insektproduktion af proteinfoder med melorme
4 1. INTRODUKTION Forbruget af proteiner i verden stiger og husdyrproducenter har en voksende udfordring med at finde bæredygtige proteinprodukter til foder. Producenter af økologiske svin og fjerkræ i EU har siden juli 2010 haft en særlig stor udfordring med at skaffe proteinfoder. Det skyldes, at det ikke længere er tilladt at bruge mere end 5 % ikke-økologisk protein i foderet, og denne andel forventes sænket yderligere fra I Danmark er der flere projekter som arbejder for at finde nye kilder af økologiske vegetabilske proteiner til anvendelse i husdyrfoder. Men der er kun få undersøgelser vedrørende animalske proteinkilder. Melorm har en høj udnyttelse af fodermaterialet og har samtidig et højt proteinindhold som kan sammenlignes med fiskemel. Insekter er et relativt nyt forsknings- og udviklingsområde i Danmark (og EU). Nationalt har flere videninstitutioner, herunder Teknologisk Institut (TI), KU, DTU, RUC og AU, startet aktiviteter om emnet inden for de seneste par år. Insektproduktion er en ny type landbrug som på sigt vil kunne levere relevante mængder animalsk protein til foder- (fisk, fjerkræ, svin) og fødevareproduktion produceret på en bæredygtig og effektiv måde. Produktionsformen er ved at etablere sig i EU (fx i Holland og Tyskland), men i dag eksisterer der ikke dansk insektproduktion til foder og fødevarer. Forretningsområdet er stadig meget ungt og der kræves således en procesoptimering af produktionen i form af forskning og udvikling med fokus på de parametre som har betydning for at øge potentialet af insektproduktion - det gælder fx opbygning af ny og fundamental viden i form af: Kortlægning og karakterisering af billige og anvendelige organiske rest- og spildprodukter som foder til insekter fra bl.a. foder- og fødevareindustrien. Optimering af sammensætningen af insektfoder med henblik på øget output. Optimering af produktionsforhold som fx tætheden af insektlarver pr. m 2, herunder indflydelsen af temperaturen i produktionshallen samt anvendelse af den mest kosteffektive mængde insektfoder. Ovennævnte er bl.a. blevet belyst i indeværende projekt og fremgår af efterfølgende afsnit. Derudover er forretnings- og anvendelsesmulighederne af insektmel som foder til produktion af fjerkræ ligeledes blevet vurderet. Partnerne i projektet var: Teknologisk Institut - AgroTech, Teknologisk Institut - Life Science, ScrapTrans A/S, Gjessinggård Gods, Gårdejer Bernt Villadsen, Tinnetgaard, Kennet Møller ApS, Slettegaard og Compsoil samt SEGES som ekstern konsulent. INBIOM Bobleprojekt: Udnyttelse af restbiomasser til insektproduktion af proteinfoder med melorme
5 2. KORTLÆGNING AF DANSKE RESTBIOMASSER SOM PO- TENTIELT KAN ANVENDES TIL PRODUKTION AF MELORM Der findes mange forskellige typer af organiske rest- og spildprodukter i Danmark som bliver brændt eller bortskaffet på anden vis. I dette afsnit kortlægges hvilke restbiomasser som kunne være relevante som foder til melorm. Melorm kræver som basisfoder, tørt organisk materiale, gerne formelet, dels for at gøre det let tilgængeligt for melormene, og dels for at lette den efterfølgende høst, hvor foderet sies fra. Derudover skal der tilsættes et vådfoder som væskekilde. Typen af restbiomasse kommer typisk fra korn- og melproducenter, f.eks. møllerier, hos fødevareproducenter, så som engrosbagerier, samt i detailbutikkerne eller specialforhandlere. Hidtil findes ingen samlet data over mængderne, men det er sandsynligt at hver enkelt virksomhed har tal på spildmængderne med henblik på justering og styring af egen produktion for at effektivisere og mindske spild. Endvidere kan organiske restbiomasser variere i volumen, opkomst gennem året og over årrækker, hvilket gør det meget vanskeligt at lave stikprøver for at knytte repræsentative estimater af spild til en given produktion eller type forretning. Nedenstående beskrivelse af de relevante organiske restbiomasser, der potentielt kan anvendes til produktion af melorm, er baseret på udsagn fra enkelte fødevareproducenter, renovationsfirmaer og tidligere rapporter, hvori man specifikt har beskæftiget sig med kortlægningen af organiske restbiomasser i Danmark. Kornproducenter Jævnfør Danmarks Statistik blev der i 2013 produceret 4145 mio. kg hvede i Danmark, hvoraf man regner med 3 % svind gennem høst og håndtering. De resterende mængder går til udsæd, eksport, industriforbrug, forbrug til fødevarer og lagerbeholdning. Hvis svindet i forbindelse med høsten kunne anvendes til melormeproduktion ville det svare til 124 mio. kg foder i form af hvedekorn. Tilsvarende var der for rug og havre henholdsvis 16 og 9 mio. kg svind. Ifølge Danmarks Statistik går der 166, 76 og 9 mio. kg til hhv. formaling og valsning af gryn - regnes der ligeledes med at et svind på 3 %, svarer det samlet til omkr. 7 mio. kg som potentielt kan bruges til melormefoder. Møllerier og fødevareproducenter Disse industrier forarbejder korn og andre tørvarer eller anvender det i deres produktion af eksempelvis kager, brød, morgenmadsprodukter mm. Spild fra denne type virksomheder bliver oftest brugt til svinefoder anden dyrefoder eller biogas og samlet ind af renovationsfirmaer eller foderproducenter. Mængderne er anselige og vil potentielt kunne danne grundlag for et industrielt produktionsniveau af melorm. ScrapTrans, som indsamler og videresælger organiske spildprodukter af denne type oplyser, at de årligt indsamler >5.000 ton tørt organisk materiale i form af mel, gryn, brød, kager, morgenmadsprodukter og majsstivelse. En større mølleri-kæde oplyser, at de samlet har et spild på %, ud af de ca ton korn, de forarbejder årligt, heraf er ca. 98 % af dette spild hvedeklid og de resterende 2 % (ca. 700 ton), er mel, flager, havregryn og kerner samt en blandet spildfraktion. INBIOM Bobleprojekt: Udnyttelse af restbiomasser til insektproduktion af proteinfoder med melorme
6 Et større brødfirma med flere bagerier i fabriksstørrelse oplyser, at de fra deres producenter rundt i landet samlet har > ton spild-brødprodukter. Endelig blev der i en rapport fra 2012 om biprodukter fra fødevare- og nonfoodindustrien til foderbrug (Fødevarestyrelsen, 2012) lavet en pilotundersøgelse, hvor 42 ud af 128 engrosvirksomheder, der leverede biprodukter til foderindustrien, deltog. Af dem var 5 møllerier, 5 brødfabrikker og 4 producenter af kager og kiks. Af svarene fremgik det, at der opkom > ton rugbrød-, franskbrød- og raspspild, 5 ton musli-, korn-, og kernespild samt 0,3 ton melspild. Der eksisterer ingen national oversigt over det samlede spild, men det antages af ovenstående eksempler dækker over en repræsentativ delmængde som samlet svarer til ca ton/år (uden inddragelse af spild fra kornproducenterne). Som udgangspunkt vil det kunne understøtte en produktion af melorm (vådvægt) i omegnen af ton/år. INBIOM Bobleprojekt: Udnyttelse af restbiomasser til insektproduktion af proteinfoder med melorme
7 3. LAB-SKALA TEST AF FORSKELLIGE FODERBLANDINGER OG DEMONSTRATION AF MELORMEPRODUKTION Lab-skala test Der blev designet seks forskellige foderblandinger som sammen med et reference-foder (kommercielt melormefoder) blev testet under laboratorieforhold hos Teknologisk Institut, Life Science (Aarhus) på ca. to uger gamle melorm (Tenebrio molitor) leveret af Kreca Ento Feed (Holland). Test-foderblandingerne bestod af en kombination af to til fem melbaserede rest- og spildprodukter (fx ært, hvede, havre og rug) som blev leveret af ScrapTrans. Det kommercielle reference-foder blev købt fra Vivara.dk (produktnr ). Tabel 1 giver et overblik over foderblandingernes indhold af bl.a. protein, fedt og kulhydrat. Foderblanding Protein % 20,1 17,8 15,4 15,1 13,7 12,8 24,3 Fedt % 9,1 14,1 6,9 6,5 5,3 4,3 5,0 Kulhydrat % 64,5 60,6 72,7 72,5 75,6 78,5 70,3 Aske % 4,8 5,9 3,6 4,0 3,5 2,6 3,8 Tabel 1. Estimeret næringsprofil af test-foderblanding 1-6 samt reference-foderet (7). Larverne blev dyrket ved en tæthed på to larver/cm 2 (estimeret ud fra den gennemsnitlige startvægt af larverne) i industri-standard produktionsbakker med et areal på ca cm2 (indre-mål ca. 552 x 352 x 71H mm). Hver produktionsbakke indeholdt 1,0 kg foder (baseret på tørstofindhold) af en given foderblanding (behandling) samt 4000 larver (tre replikater/behandling). Produktionsbakkerne blev fordelt tilfældigt (randomiseret blok-design) i forsøgsopstilling (Diagram 1). Testen blev udført over fire uger ved en gennemsnitlig rumtemperatur på 24,8ºC (±0,7 std.afv.) og en luftfugtighed på 56,2 (±7,2 std.afv.) - målt vha. af flere datalogger (EL-USB-2, Lascar Electronics). To gange pr. uge blev der tilført g gulerødder/bakke som vandkilde. Ved forsøgsafslutning blev melormene sigtet fra det resterende foder og biomassen (vådvægt) fra de respektive bakker blev vejet (yderligere analyser fremgår af Afsnit 4). A B C Diagram 1. Afvejning (A) og tilsætning af larver (B) til produktionsbakker samt oversigt over forsøgsopstillingen for laboratorieforsøget (C). INBIOM Bobleprojekt: Udnyttelse af restbiomasser til insektproduktion af proteinfoder med melorme
8 Biomasse (g) Sideløbende med ovenstående forsøg blev der udført et biomasse-tilvækstforsøg med de samme foderblandinger i laboratoriebeholdere et areal på ca. 100 cm 2 (indre-mål ca. 100 x 100 x 40H mm) over seks uger med ca. to uger gamle melorm (samme batch). Forsøget blev udført under lignende forhold som ovenstående mht. forsøgsdesign (to larver/cm 2, tre replikater/behandling), temperatur og luftfugtighed, men forløb to uger længere. For at analysere den ugentlige biomasse-tilvækst (våd vægt) blev larverne sigtet og vejet på ugentlig basis (uge 2-6), hvorefter de blev reintroduceret i nyt foder (50 g tørvægt/beholder). Der blev tilført 10 g gulerødder/beholder som vandkilde to gange pr. uge. Nedenstående Figur 1 og 2 viser biomasse-resultaterne fra de to laboratorieforsøg. I det første laboratorieforsøg (4 uger) var der ikke signifikant forskel (P<0,05 Student s t-test) mellem den totale biomasse (tørvægt) produceret på reference-foderet og hhv. foderblanding 4 og 6, mens de resterende foderblandinger præsterede signifikant lavere end reference-foderet (Figur 1) * 80 * * * Feed mix 1 Feed mix 2 Feed mix 3 Feed mix 4 Feed mix 5 Feed mix 6 Reference feed mix Figur 1. Total biomasse (tørvægt) efter fire uger. Den gennemsnitlige biomasse (± std.afv.) baseret på vådvægt var ca. 340 g hos larver fodret med reference-foder. *Signifikant (P<0,05 Student s t- test) forskellig gennemsnitlig total biomasse (tørvægt) i forhold til reference-foderet. Tendensen i Figur 1 blev eftervist i biomasse-tilvækstforsøget (Figur 2), hvor foderblanding 4 og 6 ligeledes fulgte produktionsniveauet (ikke-signifikant forskel - P<0,05 Student s t-test) på reference-foderet over hele perioden. Der var signifikant forskel (P<0,05 Student s t-test) i biomasse-tilvækst mellem reference-foderet og foderblanding 1 og 2 efter tre uger samt efter fire uger mht. foderblanding 3 og 5. Larvernes samlede vægt i reference-foderet samt foderblanding 4 og 6 blev fordoblet hhv. ca. 20 gange efter fire uger og >30 gange efter seks uger (Figur 2). Den samlede tilvækst fra æg til høstbar larve er dermed i størrelsesordenen en faktor , hvilket er ca. en faktor 3-4 gange højere end den relative tilvækst for fx fjerkræ og svin. INBIOM Bobleprojekt: Udnyttelse af restbiomasser til insektproduktion af proteinfoder med melorme
9 3500% 3000% 2500% 2000% 1500% 1000% 500% 0% Uge Feed mix 1 Feed mix 2 Feed mix 3 Feed mix 4 Feed mix 5 Feed mix 6 Reference feed mix Figur 2. Supplerende forsøg på monitering af biomasse-tilvækst (baseret på vådvægt angivet i procent) over seks uger på foderblanding 1-6 samt reference-foderet. Den relative gennemsnitlige biomasse-tilvækst er angivet for de forskellige behandlinger (±std.afv. fremgår ikke af hensyn til grafikken). Signifikante forskelle fremgår af teksten. Demonstration af melormeproduktion På baggrund af ovenstående resultater (Figur 1 og 2) samt supplerende data på bl.a. tørstof- og protein-indhold samt aminosyresammensætning (se Afsnit 4) blev foderblanding 4 og 6 udvalgt til demonstrationstest ved seks af projektpartnerne: A (Gårdejer Bernt Villadsen), B (Gjessinggård Gods), C (Compsoil), D (Kennet Møller ApS), E (Tinnetgaard) og F (Slettegaard). Demonstrationsforsøget varede 3 uger og blev startet op den 16/ i produktionsbakker (2000 cm 2 ) under lignende forhold som angivet ovenstående (to larver/cm 2, tre replikater/behandling) hos Teknologisk Institut, Life Science (Aarhus) med ca. 3 uger gamle melorm. Dagen efter blev der kørt en produktions- plug n play -pakke, bestående af et stativ med tre replikater af hhv. foderblanding 4 og 6, ud til de respektive projektpartnere (Diagram 2). Demonstrationsproduktionen foregik herefter i 20 dage på de udvalgte lokaliteter, hvor projektpartnerne stod for den daglige drift, herunder fodring med gulerødder to gange om ugen ad libitum. På den 21. dag (den 7/ ) blev bakkerne transporteret tilbage til Teknologisk Institut og larvebiomassen blev høstet og vejet. På alle demonstrationslokaliteterne blev temperatur og luftfugtighed moniteret vha. en datalogger (EL-USB-2, Lascar Electronics). Herudover blev der sideløbende med demonstrationsforsøget udført et reference-forsøg hos Teknologisk Institut, Life Science med foderblanding 4 og 6. Dette blev udført under lignende forhold som demonstrationsforsøget, dog i produktionsbakker som havde et areal på ca. 400 cm2 (indre-mål: 258 x 158 x 117H mm). Tidligere forsøg på Teknologisk Institut har vist, at der er en ligefrem proportional sammenhæng mellem produceret larvebiomasse og INBIOM Bobleprojekt: Udnyttelse af restbiomasser til insektproduktion af proteinfoder med melorme
10 produktionsareal inden for det interval som de beskrevne testbeholdere dækker (hhv. ca. 100, 400 og 2000 cm 2 ). A B C Diagram 2. Demonstrationsproduktion - klargøring (A), transport (B) og opstilling (C). Insekter er vekselvarme dyr og opretholder ikke en konstant kropstemperatur, ligesom fx pattedyr, men er derimod afhængig af temperaturen i deres omgivelser. Det optimale temperaturinterval er artsspecifikt og kan variere meget på tværs af forskellige typer insekter. Melorm trives normalt inden for et temperaturinterval på ca C, men vokser hurtigere i den høje ende af dette interval pga. øget aktivitet, da de hurtigere kan opnå den sum af graddage (forklaret yderligere under Tabel 2) som de har behov for, at udvikle sig fra et stadie til det næste (fx æg til larve eller larve til puppe). Nedenstående Tabel 2 viser produktionsforholdene (temperatur og luftfugtighed) på de forskellige lokaliteter. Lokaliltet R A B C D E F Temperatur ( C) 25,0±0,3 24,2±4,8 17,9±4,1 19,5±0,9 20,9±1,9 27,8±6,9 14,4±1,3 Luftfugtighed (%) 36-50* 51,8±16,6 63,4±14,0 67,7±3,5 50,4±6,3 41,3±17,8 76,3±3,5 Graddage (GD) Tabel 2. Gennemsnitlig temperatur og luftfugtighed (±std.afv.) på hhv. referencelokalitet R (Teknologisk Institut, Life Science) samt demonstrationslokaliteterne (A-F). Graddage (GD) er et mål for den relative udviklingstid som den pågældende melorm har oplevet under de givne produktionsforhold. GD er produktet af den gennemsnitlige temperatur x antal dage ved denne temperatur i dette tilfælde udregnet som 20 dage x den pågældende lokalitets gennemsnitlige temperatur + 25 GD for første dag ved Teknologisk Institut. *Angivet som min-max værdi grundet manglende dataregistrering. Som det fremgår at Tabel 2 er der stor forskel i temperaturen på tværs af lokaliteterne med næsten dobbelt så høj gennemsnitlig temperatur på lokalitet E i forhold til F. Den gennemsnitlige relative luftfugtighed varierer ligeledes en del, men har erfaringsmæssigt mindre betydning INBIOM Bobleprojekt: Udnyttelse af restbiomasser til insektproduktion af proteinfoder med melorme
11 for produktionen i forhold til temperaturen og i alle tilfælde ligger den inden for et acceptabelt produktionsniveau (ca % relativ luftfugtighed) (Finke & Oonincx, 2014). Nedenstående Figur 3 viser biomasse-resultatet fra demonstrations- og referenceforsøget. Biomassen fra reference-lokaliteten R blev korrigeret med en faktor 5 for have et tilsvarende produktionsareal i forhold til A-F (se ovenstående tekst). I forhold til R blev der produceret signifikant (P<0,05 Student s t-test) lavere gennemsnitlig total biomasse (tørvægt) for de respektive foderblandinger 4 (FB4) og 6 (FB6) på lokaliteterne A, B, C, D og F mens R og E ikke var signifikant forskellige for hhv. FB4 og FB6 (Figur 3A). Biomasse (g) R A B C D E F A 120% 100% B 80% 60% 40% 20% 0% R A B C D E F Figure 3. A: Total gennemsnitlig (± 95 % KI) biomasse (tørvægt) efter tre uger på reference-lokaliteten (R) og demonstrationslokaliteterne (A-F) på foderblanding 4 (blå) og 6 (rød). B: Relativ temperatur-normaliseret gennemsnitlig (± 95 % KI) biomasse. Det gennemsnitlige produktionsniveau på reference-lokaliteten er sat til 100 %. Signifikante forskelle fremgår af teksten. INBIOM Bobleprojekt: Udnyttelse af restbiomasser til insektproduktion af proteinfoder med melorme
12 Som nævnt var der stor forskel i temperaturen på tværs af lokaliteterne. Derfor blev biomasse-resultaterne i Figur 3A normaliseret mht. det antal graddage, som der var realiseret på de respektive lokaliteter (se Tabel 2). Derved fremstår data som temperatur-uafhængige og den reelle forskel i biomasseproduktion fremstår tydeligere mellem lokaliteterne (Figur 3B). Efter temperatur-nomaliseringen er der i forhold til lokalitet R der de samme statistiske forskelle som ses i Figur 3A, dog er det kun for foderblanding 6 at der ikke er signifikant (P<0,05 Student s t-test) forskellig mellem R og E. Det langt mere interessante er, at forskellene mellem lokalitet A, C, D og F nu i høj grad er udjævnet og forskellene i biomasseproduktion på særligt foderblanding 6 er meget ens mellem disse lokaliteter. Temperaturen på lokalitet B og F har derimod været under et produktionsmæssigt kritisk niveau i løbet af forsøgsperioden - og melormene har dermed ikke haft optimale vækstvilkår i forhold til deres udvikling og produktion af biomasse. INBIOM Bobleprojekt: Udnyttelse af restbiomasser til insektproduktion af proteinfoder med melorme
13 4. ANALYSER AF ERNÆRINGSEGENSKABER Tørstof-, protein- og fedtindholdet i larverne blev analyseret i alle tre forsøg. For at kunne udvælge de bedste foderblandinger til demonstrationsforsøget blev der udført en mere differentieret analyse af melormene i laboratorieforsøget. Nedenstående Tabel 3 giver en oversigt over de analyser som blev foretaget i de respektive forsøg. Laboratorieforsøg 4 uger (FB1-FB7) Referenceforsøg (FB4+FB6) Demonstrationsforsøg (A-F/FB4+6) Tørstof* X X X Total Protein X X X Total fedt X X X Aminosyreprofil X Fedtsyreprofil FB4, FB6, FB7 Sukker FB4, FB6, FB7 Stivelse FB4, FB6, FB7 Calcium FB4, FB6, FB7 Fosfor FB4, FB6, FB7 Tabel 3. Oversigt over udførte næringsanalyser. I forbindelse med laboratorieforsøget blev nogle af analyserne kun foretaget på melorm dyrket på udvalgte foderblandinger (FB) som gav et højt biomasseudbytte med højt proteinindhold. Tabel 4 viser den overordnede næringsprofil af melormene dyrket på de forskellige foderblandinger (FB1-7) i laboratorieforsøget. For alle foderblandingerne blev tørstof-, proteinog fedtindholdet analyseret og der blev ligeledes udført aminosyre-analyser (se Bilag 1). FB1 FB2 FB3 FB4 FB5 FB6 FB7 Total protein (g/100g) 15,6 15,9 14,1 15,7 14,5 14,5 17,7 Protein (% i tørstof) 50,0 48,4 45,0 43,4 44,8 36,8 55,5 Total Fedt (g/100g) 7,00 8,48 7,69 16,02 8,75 18,73 6,24 Fedtsyre (% af total fedt) 90,3 88,7 94,2 Stivelse og glukose (% i tørstof) 5,5 6,0 4,7 Calcium (mg/kg) Fosfor (mg/kg) Tørstof (%) 31,2 32,8 31,3 34,2 32,3 38,2 31,8 Tabel 4. Næringsprofil af melorm dyrket på foderblanding (FB) 1-7. FB1-6 er eksperimentelle foderblandinger, mens FB7 er et kommercielt referencefoder. Medmindre andet er angivet er værdierne baseret på vådvægt. Indholdet af essentielle aminosyrer varierer meget mellem vegetabilske proteinkilder (grønne biomasser), mens sammensætningen af essentielle aminosyrer er mere komplet i animalsk protein. Særligt proteinfoder med tilstrækkeligt højt indhold (ca. 2 %) af de svovlholdige essentielle aminosyrer methionin og cystein har stor værdi inden for økologiske fjerkræproduktion. Som det fremgår af Bilag 1 var der ikke stor forskel i indholdet af aminosyrerne, herunder cystein (0,99-1,37 %) og methionin (0,68-1,02 %), på tværs af melormene dyrket på de eksperimentelle foderblandinger (FB1-6). Derimod var der stor forskel i den totale mængde protein som der blev produceret på de forskellige foderblandinger. Der var en signifikant (P<0,05 Student s t-test) lavere mængde total protein i INBIOM Bobleprojekt: Udnyttelse af restbiomasser til insektproduktion af proteinfoder med melorme
14 alle de eksperimentelle foderblandinger sammenlignet med referencefoderet (Fig. 4). Af de seks foderblandinger indeholdt FB4 den højeste mængde protein. 70 a 60 Total protein (g) b c b d cd d Reference feed mix Feed mix 1 Feed mix 2 Feed mix 3 Feed mix 4 Feed mix 5 Feed mix 6 Figur 4. Total mængde protein (tørvægt) efter fire uger. Den gennemsnitlige mængde protein (± std.afv.) baseret på tør bimoasse og proteinindhold. Bogstaverne a-d angiver signifikant (P<0,05 Student s t-test) forskellig gennemsnitlig total mængde protein mellem behandlingerne. På baggrund af ovenstående analyser blev de to bedste foderblandinger (FB4 og FB6) samt referencefoderet (FB7) udvalgt til en udvidet analyse som omfattede fedtsyresammensætningen, calcium, fosfor samt stivelse og glukose. De samlede analysedata på melorm dyrket på FB4 og FB6 blev efterfølgende anvendt i forbindelse med vurderingen larvernes næringsværdi til økologiske æglæggere (se afsnit 5). Fedtsyreprofilen for larverne som blev fodret med hhv. FB4, FB6 og referencefoder (FB7) ses i Bilag 2. Heraf det fremgår at larvernes indhold af fedtsyrer (særligt langkædede, C13 + ) generelt udgør en meget høj andel (88,7-94,2 %) af deres samlede fedt. Ydermere udgør den essentielle fedtsyre linolsyre (C18:2ω6 omega-6 fedtsyre) mellem %, hvoraf FB4 har det højeste indhold (ca. 21 %) af de to eksperimentelle foderblandinger. INBIOM Bobleprojekt: Udnyttelse af restbiomasser til insektproduktion af proteinfoder med melorme
15 5. FORRETNINGSMULIGHEDER VED PRODUKTION AF MEL- ORME Med bistand fra SEGES blev der gennemført en analyse af forretningspotentialet mht. fjerkræsfoder ved produktionen af melorm baseret på relevante restbiomasser. Der er som udgangspunkt primært set på hvad melormene kan afsættes til samt hvordan de matcher økologiske æglæggeres ernæringsbehov. Nedenstående Tabel 5 viser en oversigt over væsentlige prisdrivende parametre samt hvilken pris der ville kunne opnås på melorm produceret på de udvalgte foderblandinger (samlet betragtning af FB4 og FB6). Melorme tørstof Melorme-mel Rå friske melorm (94 % tørstof) Tørstofindhold (%) 100* 94,00* 34,63* Energi, MJOE pr. kg (beregnet) 21,20 19,93 7,34 Protein (%) 46,69* 43,89* 16,17* Fedt (%) 40,46* 38,03* 14,01* Methionin (g/kg) 3,29** 3,09** 1,13** Cystein (g/kg) 4,44** 4,17** 1,54** Lysin (g/kg) 20,38** 19,15** 7,06** Calcium (g/kg) 0,50 0,47 0,175 Fosfor (g/kg) 7,90 7,43 2,75 Værdi til høns kr./kg (beregnet) 11,97 11,25 4,14 Tabel 5. Næringsstofindhold i melorm til økologiske æglæggere. *Gennemsnit af alle analyser af melorm fra demonstrationsforsøget. **Gennemsnit af analyser af melorm fra laboratorieforsøget. På grundlag af analysedata vurderes at melorm er et godt fodermiddel til æglæggende høner grundet det meget høje indhold af protein samt høje fedtindhold. Det høje fedtindhold i melormene bidrager med store mængder energi, og har en meget gunstig fedtsyreprofil, hvor ca. 21 % af fedtet består af flerumættede fedtsyrer, omega-6. Proteinets aminosyre-profil er ikke helt optimal i forhold til æglæggende høners behov. Det er specielt aminosyrerne methionin og cystein, der er stort behov for i fjerkræfoder. I foder til æglæggende høner skal methionin gerne udgøre ca. 1,9 % af proteinet, og methionin + cystein skal gerne udgøre ca. 3,8 % af proteinet. De foretagne aminosyreanalyser viser, at methionin i melorm udgør knap 1 % af proteinet og cystein udgør ca. 1 % af proteinet. Sammenlignet med prisen på økologisk vegetabilsk fedt som er 19 kr./kg vil et kg melorme, grundet det høje fedtindhold have en værdi på 4,14 kr./kg, hvor melorme-mel med et tørstofindhold på 94 % ved gældende prisniveau vil være 11,25 kr./kg værd. Melorm er uden tvivl et rigtig godt fodermiddel til æglæggende høner. Når melorme-mel ikke kan oppebære en endnu højere pris end 11,25 kr./kg i en foderoptimeringsmæssig sammenhæng skyldes det udelukkende det relativt lave indhold af methionin i proteinet. Yderligere fokus på udvikling af mere methionin-holdige melorm (fodret med relevante restbiomasser) vil således kunne hæve prisen for produktet. INBIOM Bobleprojekt: Udnyttelse af restbiomasser til insektproduktion af proteinfoder med melorme
16 Det var ikke formålet med projektet at lave en driftsøkonomisk analyse af omkostningerne ved produktion. På baggrund af resultaterne i afsnit 3 (se Fig. 3B) er det tydeligt, at der ville kræves isolering og klimastyring, særligt mht. til temperatur, i produktionslokalerne. Produktion med melorm under ca. 20ºC forventes ikke at kunne give et tilfredsstillende afkast. Produktionsvolumen vil skulle være i omegnen af 500+ tons/år for at skabe en fornuftig omsætningsgrad. Dette vil ligeledes kræve en semi-automation af produktionen. Udgiften til foder i forbindelse med animalsk produktion udgør normalt % af produktionsomkostninger (FAO, 2013). Omkostningerne til melorme-foder vil ligge omkring 1-3 kr./kg og der skal anvendes ca. 2 kg foder til 1 kg produceret melorm (vådvægt). Taget foderomkostningens andel i betragtning vil det betyde, at de samlede estimerede driftsudgifter bliver ca. 2,9-8,6 kr./kg produceret melorm (vådvægt) - hvilket best case er en avance på 1,4 i forhold til afsætningsprisen på rå friske melorm. Det vil umiddelbart stadig kræve en del procesoptimering for at styrke denne forretningsmodel. Hvis melormene derimod afsættes til fødevaresegmentet (i eller uden for EU) forventes produktet på sigt at kunne afsættes til en markant højere pris enten som insektmel eller som et oprenset protein- og/eller fedtsyreprodukt. INBIOM Bobleprojekt: Udnyttelse af restbiomasser til insektproduktion af proteinfoder med melorme
17 6. FORMIDLING AF PROJEKTETS RESULTATER Projektresultaterne er blevet formidlet i fire artikler i relevante fagtidsskrift, ved forskellige mundtlige oplæg samt i TV/Radio indslag. Projektet er blevet omtalt via hjemmesider på agrotech.dk og inbiom.dk og yderligere præsenteret på FarmerTech messen I EU er der stor erfaring med melorme-produktion i Holland. Insekter er blevet godkendt som fødevarer og det er i dag muligt at købe dem i supermarkeder. Projektpartnere havde planer om at gennemføre en studietur til Holland via anden finasiering da der er relevant viden at hente hos den hollandske insektindustri og på Wageningen Universitet. Denne studietur forventes stadig at blive en realitet dog ikke i forbindelse med dette projekt. INBIOM melormekonsortiet har planer om at ansøge om et nyt projekt med ønsket opstart i Studieturen planlægges gennemført som en aktivitet i forbindelse med planlægningen eller opstarten af de fremtidige projektet aktiviteter. Projektet er blevet formidlet via: Mundlige oplæg Middelfart gymnasium (10. november 2015) IDA insekter og biogas (13. januar 2016) Skanderborg - Odder Center for Uddannelse (26. januar 2016) Paderup gymnasium (23. februar 2016) Catch the worm, workshop ved Turku University, Findland (31. marts 2016) Fagtidskrifter LandbrugsAvisen, nr. 41 side 8-9, 9. oktober 2015 som to fagartikler: 1) Håb for tomme stalde: Nu kommer insekterne ( 2) Landmand: Jeg er klar til at dyrke insekter ( FjerkræNYT, Melorm til høns, nr. 27, april 2016 (Nyhedsbrev fra SEGES) Økologi & Erhverv, Melorme og insekter til høns, nr. 589, 19. maj 2016 ( Radio/TV DR Nyhederne (4. oktober 2015) DR P4 Nordjylland (5. oktober 2015) DR TV/midtvest (7. oktober 2015) DR P4 midtvest (7. oktober 2015) Messeaktiviteter FarmerTech i Herning ( januar 2016) www agrotech.dk: inbiom.dk: INBIOM Bobleprojekt: Udnyttelse af restbiomasser til insektproduktion af proteinfoder med melorme
18 7. KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING Resultaterne fra projektet viser, at det er muligt at optimere foderblandinger til melorm, men at de har behov for et højere methionin indhold for at øge afsætningsprisen yderligere. Forretningsmodellen mht. til produktion af melorm til foder til fx økologiske æglæggere er udfordret, men forventes at kunne optimeres væsentligt inden for en overskuelig tidshorisont, særligt taget i betragtning at masseproduktion med insekter stadig er på et meget ungt stadie. Fremtidig produktion af melorm bør i høj grad dels rettes mod at anvende billigt foder og optimering af produktionsforholdene samt dels mod afsætning til fødevaresegmentet, hvor produktet forventes at kunne afsættes til en væsentlig højere pris. Derudover kan samproduktion mellem fx biogas (overskudsvarme), insektproduktion og/eller produktion af fisk, fjerkræ eller svin også skabe muligheder i forhold til en synergisk forretningsmodel. Andre insekter som fx fluen Hermetia illucens også kendt som black soldier fly (BSF) eller sort soldaterflue vil muligvis have et større potentiale i fodersegmentet, da den kan dyrkes på restbiomasser af meget lav værdi. Derudover har den en livscyklus som muliggør 3-5 batches af larver inden for samme tidsperiode (ca. 8 uger) som det tager at producere én batch melorm. Som nævnt er insekter som produktionsform stadig et meget nyt område, men insektindustriens store potentiale som nyt forretningsområde understøttes bl.a. af følgende globale drivers: Bæredygtighed miljøvenlig produktionsform med lavere forbrug af vand, energi, produktionsareal og emission af drivhusgasser (sidstnævnte x mindre end hhv. svin og kvæg) Stigende pris på protein den globale befolkningsvækst samt en stigende middelklasse, særligt i Asien, presser prisen på protein; fx er prisen for fiskemel fordoblet over det seneste år. Animalsk protein indeholder essentielle aminosyrer for human og dyresundhed (fisk, fjerkræ, svin). Derudover indeholder insekter ligeledes essentielle umættede fedtsyrer samt mineraler og vitaminer. Forsyningssikkerhed sammenlignet med vegetabilsk protein (fx soja) og fx fiskemel forventes forsyningssikkerheden at være væsentlig mere robust med insekter (kontinuerlig produktionsform som kan drives på forskellige biomasser). Dyrevelfærd mange insektlarver (både melorm og BSF) er evolutionært udviklede til at leve i en meget høj individtæthed, som er væsentlig for at understøtte en høj temperatur (30-35ºC) i deres nærmiljø og dermed sikre en hurtig udvikling. Derudover forventes insekter ikke have samme opfattelse af smerte og frygt som fx konventionelle produktionsdyr som fjerkræ, svin og kvæg. INBIOM Bobleprojekt: Udnyttelse af restbiomasser til insektproduktion af proteinfoder med melorme
19 8. REFERENCER FAO (Food and Agriculture Organization of the United Nations) (2013). Edible insects. Future prospects for food and feed security. Fødevarestyrelsen (2012). Biprodukter fra fødevare- og nonfoodindustrien til foderbrug sikkerhed for mennesker og dyr. Finke MD, Oonincx D (2014). Insects as food for insectivores. Kapitel 17, side i Mass Production of Beneficial Organisms. Redaktion: Morales-Ramos JA, Guadalupes Rojas M, Shapiro-Ilan D. INBIOM Bobleprojekt: Udnyttelse af restbiomasser til insektproduktion af proteinfoder med melorme
20 9. BILAG Bilag 1. Aminosyre-profil af melorm fra laboratorieforsøget produceret på foderblanding (FB) 1-7. Data er angivet som relativ procentdel af de respektive aminosyrers indhold. FB1 FB2 FB3 FB4 FB5 FB6 FB7* Aspartic Acid 9,45% 9,53 % 9,24 % 9,25 % 8,51 % 8,68 % 9,40 % Glutamic Acid 15,34 % 14,93 % 14,91 % 14,77 % 14,41 % 14,22 % 14,97 % Serine 5,42 % 5,43 % 5,44 % 5,47 % 4,87 % 4,97 % 4,71 % Histidine 3,06 % 3,09 % 3,05 % 3,21 % 3,04 % 2,93 % 3,02 % Glycine 7,20 % 7,11 % 7,15 % 7,39 % 5,86 % 5,96 % 5,72 % Threonine 4,61 % 4,70 % 4,64 % 4,56 % 4,27 % 4,19 % 4,28 % Arginine 7,67 % 7,50 % 7,85 % 7,84 % 7,61 % 7,24 % 6,99 % Alanine 10,22 % 9,90 % 9,98 % 9,99 % 8,67 % 9,53 % 8,24 % Tyrosine 4,07 % 3,95 % 4,08 % 4,17 % 3,91 % 3,84 % 4,70 % Cystine 1,06 % 1,16 % 1,07 % 0,99 % 1,37 % 1,25 % 1,27 % Valine 6,67 % 6,83 % 6,90 % 7,13 % 6,80 % 7,10 % 6,57 % Methionine 1,02 % 0,99 % 0,90 % 0,86 % 0,94 % 0,68 % 0,64 % Hydroxylysine 0,32 % 0,25 % 0,28 % 0,34 % 0,30 % 0,35 % 0,23 % Phenylalanine 3,27 % 3,25 % 3,16 % 3,23 % 3,23 % 3,09 % 3,58 % Isoleusine 4,63 % 4,78 % 4,81 % 4,73 % 4,80 % 4,73 % 4,73 % Leusine 8,25 % 8,48 % 8,25 % 8,27 % 7,99 % 8,10 % 8,13 % Lysine 5,38 % 5,57 % 5,26 % 5,05 % 5,61 % 4,68 % 5,72 % Hydroxyproline 0,10 % 0,11 % 0,13 % 0,10 % 0,02 % 0,03 % 0,04 % Proline 2,26 % 2,47 % 2,89 % 2,67 % 7,79 % 8,41 % 7,06 % *Referencefoder INBIOM Bobleprojekt: Udnyttelse af restbiomasser til insektproduktion af proteinfoder med melorme
21 Bilag 2. Fedtsyre-profil af melorm fra laboratorieforsøget produceret på foderblanding (FB) 4, 6 og 7. Data er angivet som relativ procentdel af de respektive fedtsyrers indhold. FB4 FB6 FB7* C12:0 0,18 % 0,15 % 0,25 % C14:0 2,64 % 2,59 % 2,71 % C14:1 n9 cis 0,09 % 0,08 % 0,08 % C14:1 n7 cis 0,06 % 0,05 % 0,08 % C15:0 0,07 % 0,06 % 0,13 % C16:0 17,83 % 18,25 % 17,09 % C16:1 n9 cis 0,60 % 0,62 % 0,54 % C16:1 n7 cis 1,71 % 1,94 % 1,81 % C16:2 n7 cis+c17:0 antiso 0,15 % 0,12 % 0,22 % C17:0 0,09 % 0,07 % 0,18 % C16:3 n4 cis + C17:1 n8 cis 0,08 % 0,08 % 0,14 % C18:0 3,85 % 4,23 % 4,43 % C18:1 n9 cis 50,56 % 53,71 % 41,90 % C18:1 n7 cis 0,24 % 0,13 % 0,31 % C18:2 n6 cis 20,86 % 17,04 % 28,36 % C18:3 n6 cis 0,09 % 0,08 % 0,14 % C18:3 n3 cis 0,54 % 0,40 % 1,34 % C20:0 0,19 % 0,25 % 0,15 % C20:1 n11 cis 0,03 % 0,04 % 0,03 % C20:1 n9 cis 0,13 % 0,10 % 0,11 % Fedtsyreprocent (af total fedt) 90,3 % 88,7 % 94,2 % *Referencefoder INBIOM Bobleprojekt: Udnyttelse af restbiomasser til insektproduktion af proteinfoder med melorme
Insekter fremtidens proteinkilde i Danmark?
Insekter fremtidens proteinkilde i Danmark? Lars Lau Heckmann, Projektleder Specialist, ph.d. Insekt-temadag 29/8-2016 Potentiale FAO anslår, at fødevareproduktionen skal stige med mindst 70% for at kunne
Læs mereINBIOM og Dansk Insektnetværk v/netværksleder Jacob Mogensen, Aarhus
INBIOM og Dansk Insektnetværk v/netværksleder Jacob Mogensen, Aarhus 12.10.16 INBIOM klæder virksomheder på til fremtiden INBIOM er en ramme for aktiviteter og projekter, der kan inspirere om nye trends
Læs mereØkonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder.
Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder. Hampeprodukter, herunder både frø og kage er interessante råvarer i økologisk fjerkræfoder på grund af det høje
Læs mereINSEKTER SOM PROTEINKILDE
INSEKTER SOM PROTEINKILDE Lars Lau Heckmann, Teknologisk Institut Plantekongres 17-18. jan. 2017 Potentiale FAO anslår, at fødevareproduktionen skal stige med mindst 70% for at kunne brødføde verden i
Læs mereInsekter fremtidens proteinkilde i Danmark? Lars Lau Heckmann, Projektleder Specialist, ph.d.
Insekter fremtidens proteinkilde i Danmark? Lars Lau Heckmann, Projektleder Specialist, ph.d. Potentiale ~2 mia. mennesker spiser insekter (Asien, Afrika og Sydamerika) FAO anslår, at fødevareproduktionen
Læs mereMØDE B1. BIORAFFINERING KVALITETEN AF BIORAFFINERET PROTEIN I FORHOLD TIL DE ØKOLOGISKE HØNERS BEHOV
Økologikongres 2015 25. November 2015 Vingsted Kongrescenter Niels Finn Johansen SEGES Økologi MØDE B1. BIORAFFINERING KVALITETEN AF BIORAFFINERET PROTEIN I FORHOLD TIL DE ØKOLOGISKE HØNERS BEHOV Projektet
Læs mereINSEKTER PÅ MENUEN MINKDAG AGRI NORD KEVIN BYSKOV FORSØGSLEDER STALDFORSØG, KOPENHAGEN FORSKNING
INSEKTER PÅ MENUEN MINKDAG AGRI NORD KEVIN BYSKOV FORSØGSLEDER STALDFORSØG, KOPENHAGEN FORSKNING 27-10-2016 Insekter er Det nye sort Hvorfor er insekter interessante som minkfoder? Alle proteinkilder med
Læs mereBilag 2. Malkekøer i tidlig laktation
Bilag 2. Malkekøer i tidlig laktation Resume af resultatet Både, og kan indgå i rationen som erstatning for, men indholdet af PBV i rationen stiger. Sojakage kan dog ikke helt undværes, hvis AAT-behovet
Læs mereInsekter fremtidens produktionssystem til foder og fødevarer. Lars Lau Heckmann, biolog, ph.d.
Insekter fremtidens produktionssystem til foder og fødevarer Lars Lau Heckmann, biolog, ph.d. Potentiale FAO anslår, at fødevareproduktionen må stige med 70% for at kunne brødføde verden i 2050 Omkostninger
Læs mereØkonomisk analyse. Jyder vælger dansk Københavnere økologi
Økonomisk analyse. januar 213 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +4 3339 4 F +4 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Jyder vælger dansk Københavnere økologi Landbrug & Fødevarer har gennemført en analyse
Læs mereMidlertidig justering af metode til kontrol af energi.
Midlertidig justering af metode til kontrol af energi. Ved chefkonsulent Per Tybirk og seniorkonsulent Niels Morten Sloth, Videncenter for Svineproduktion, Landbrug & Fødevarer Sammendrag Fra 1. august
Læs merePerspektiver for udvikling af bioraffineringsteknologier
Perspektiver for udvikling af bioraffineringsteknologier Seniorforsker Søren Krogh Jensen Institut for Husdyrvidenskab Baggrund Traditionelt fodrer vi grise og fjerkræ med importeret protein fra soja eller
Læs mereVores forbrug af fødevarer har stor betydning for klimaet
Vores forbrug af fødevarer har stor betydning for klimaet Lisbeth Mogensen, Marie Trydeman Knudsen, John E Hermansen Er der noget om, at de røde bøffer påvirker klimaet mere end gulerødderne? Og hvor meget
Læs mereDen danske gartnerisektor
Den danske gartnerisektor Vidste du, at Dansk gartneris produktionsværdi er på knap 4,3 mia. kr. Gartneriet beskæftiger knap 10.000 personer fordelt på 1.200 virksomheder. Hertil kommer beskæftigelsen
Læs mereHalmpotentialet i Danmark
Halmpotentialet i Danmark En geografisk analyse viser halmoverskuddet i Danmark Kasper Jessen Side 1 Dato: 04.02.2016 Udarbejdet af: Kasper Jessen Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne analyse
Læs mereStatus på insektproduktion i Danmark. 7. juni Natur og Miljø 2017 Lars Lau Heckmann, faglig leder, biolog, ph.d.
Status på insektproduktion i Danmark 7. juni Natur og Miljø 2017 Lars Lau Heckmann, faglig leder, biolog, ph.d. 2 mia. mennesker spiser insekter Biller (31%) Sommerfugle (18%) Bier, hvepse og myrers (14%)
Læs mereIntegrated larvae production for feed in organic egg production BIOCONVAL
Integrated larvae production for feed in organic egg production BIOCONVAL Status møde for Organic RDD projekter og CORE-Organic II projekter 16. november 2011 Præsenteret af Steen Nordentoft Veterinærinstituttet,
Læs mereKlare tal om effektiviteten i vandsektoren Partner Martin H. Thelle 22. januar 2014
Klare tal om effektiviteten i vandsektoren Partner Martin H. Thelle 22. januar 2014 Den 30. september 2013 offentliggjorde Foreningen af Vandværker i Danmark (FVD) rapporten Forbrugerejede vandværker og
Læs mereØkonomisk analyse. Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges
Økonomisk analyse 3. januar 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges Highlights: - I 2012 købte de fleste
Læs mereModul 5: Test for én stikprøve
Forskningsenheden for Statistik ST01: Elementær Statistik Bent Jørgensen Modul 5: Test for én stikprøve 5.1 Test for middelværdi................................. 1 5.1.1 t-fordelingen.................................
Læs mereElevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen
Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen Af Kontor for Analyse og Administration Elevernes fravær i 9. klasse har betydning for deres opnåede karakterer ved de bundne 9.- klasseprøver.
Læs mereNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Bilag 333 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet/3. afd., 2. kt./2. afd., 1. kt. Sagsnr.: PD 10-2008-000005/Dep. sagsnr. 5003 Den
Læs mereBørn, unge og sundhed Automatisering
Gr. 8 Børn, unge og sundhed Automatisering Kage, hvornår? Thomas Qvistorff Kanstrup og Thorbjørn Louring Koch 1.6 Kom/IT RTG 30/4 2010 Indhold Indledning... 3 Planlægning... 3 Kommunikationsplanlægning...
Læs merePerspektiver for afsætning af økologisk græsprotein med udgangspunkt i markedet for foder til økologiske æglæggere
Perspektiver for afsætning af økologisk græsprotein med udgangspunkt i markedet for foder til økologiske æglæggere Karen Hamann IFAU Instituttet for Fødevarestudier & Agroindustriel Udvikling ApS 26. Maj
Læs mereGræs til biogas: Business case i Danmark?
Græs til biogas: Business case i Danmark? Græs-til-biogas II seminar 2/3-2016 på SDU Odense Campus Kurt Hjort-Gregersen, AgroTech, Teknologisk Institut Beklager, men jeg er altså ret pessimistisk ifht.
Læs mereTeam Succes Vestre Engvej 10, 1. Sal, Vejle 7100 E-mail: info@team-succe.dk Tlf. Nr.: 75 73 22 99
Team Succes Vestre Engvej, 1. Sal, Vejle E-mail: info@team-succe.dk Tlf. Nr.: 5 3 99 Udarbejdet af foreningen Team Succes daglige ledelse Statusrapport for årgang /11 Denne statusrapport er udarbejdet
Læs mereSamlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer
Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer En opgørelse over foderrationernes indhold af fedtsyrer opgjort fra DMS data viser, at økologiske bedrifter generelt ligger på et lavere
Læs mereMARTS 2011 REVISION AF CYKELTRAFIK- ARBEJDET 1990 2009
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 5. maj 2011 FLC flc@vd.dk 7244 3197 MARTS 2011 REVISION AF CYKELTRAFIK- ARBEJDET 1990 2009 Opgørelser baseret på de seneste Transportvane Undersøgelser 1 (TU) indikerer,
Læs mereØkologikongres 27-28. nov. 2013 Fodring af høns med bælgplanter og fluelarver
Økologikongres 27-28. nov. 2013 Fodring af høns med bælgplanter og fluelarver Niels Finn Johansen Videncentret for Landbrug Agro Food Park 15 8200 Aarhus N Tlf. 21717768 E-mail: nfj@vfl.dk Næringsstofindhold
Læs mereKommuneplantillæg 1. til Kommuneplan 2013-2025 - Klimatilpasningsplan
Kommuneplantillæg 1 til Kommuneplan 2013-2025 - Klimatilpasningsplan Kommuneplantillæg 1 Hørsholm Kommune Indholdsfortegnelse Redegørelse... 3 Baggrund og forudsætninger... 3 Klimaændringer... 3 Risikobilledet...
Læs mereØkologikongres 2011, Vingsted den 23. 24. november 2011
Økologikongres 2011, Vingsted den 23. 24. november 2011 Niels Finn Johansen, Cand. Agro Videncentret for Landbrug, Fjerkræ Agro Food Park 15 Dk-8200 Aarhus Tlf +45-87405372 nfj@vfl.dk ! EU-regler Indhold!
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen
FOA Kampagne og Analyse 3. oktober 2012 Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA har undersøgt medlemmernes oplevelse af mobning på arbejdspladsen i april og juni 2012. Dette notat belyser,
Læs mere2012 Nøglehulsmærket og Nøglehullet på spisesteder. Kommentarrapport med grafik for hovedresultater
2012 Nøglehulsmærket og Nøglehullet på spisesteder Kommentarrapport med grafik for hovedresultater Indhold 05-12-2012 Side Introduktion 3-4 Dataindsamling 5-6 Tolkning og grafisk fremstilling af resultater
Læs mereLederjobbet Lederne April 2016
Lederjobbet Lederne April 16 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet lederens indflydelse på arbejdsvilkår og arbejdsopgaver, hvordan dagligdagen i lederjobbet ser ud samt rammerne og beføjelserne
Læs mereVejledning til ledelsestilsyn
Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.
Læs mereBetydning af Kvælstoftilførsel for Proteinindhold, Proteinets Ekstraherbarhed og Proteinkvalitet ved Fraktionering af Græs og Kløver
Betydning af Kvælstoftilførsel for Proteinindhold, Proteinets Ekstraherbarhed og Proteinkvalitet ved Fraktionering af Græs og Kløver Rasmus Dahl-Lassen Københavns Universitet, PLEN INBIOM Seminar 17-09-18
Læs mereTrivsel og fravær i folkeskolen
Trivsel og fravær i folkeskolen Sammenfatning De årlige trivselsmålinger i folkeskolen måler elevernes trivsel på fire forskellige områder: faglig trivsel, social trivsel, støtte og inspiration og ro og
Læs merePrivatansatte mænd bliver desuden noget hurtigere chef end kvinderne og forholdsvis flere ender i en chefstilling.
Sammenligning af privatansatte kvinder og mænds løn Privatansatte kvindelige djøfere i stillinger uden ledelsesansvar har en løn der udgør ca. 96 procent af den løn deres mandlige kolleger får. I sammenligningen
Læs mereCO 2 -opgørelse. for Svendborg Kommune som virksomhed 2014. Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge
CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2014 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 15/31180 Udgivet januar 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2014
Læs mereBILAG. til KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) /
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX SANTE/12273/2015 ANNEX Rev. 1 (POOL/E4/2015/12273/12273R1-EN ANNEX.doc) D043783/01 [ ](2016) XXX draft ANNEX 1 BILAG til KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) / om ændring
Læs mereForældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET
Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forord Børn i 0-6 års alderen lærer hele tiden. De lærer, mens de leger selv og med andre børn, synger, lytter, tager tøj på og de lærer rigtig meget i
Læs mereMILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN
MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereJagten på foderomkostninger. Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO pmn@lmo.dk
Jagten på foderomkostninger Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO pmn@lmo.dk Konklusionen Jeg har ikke fundet et alternativt fodermiddel eller tilsætningsstof, der kan opveje de stigende råvarepriser Det
Læs mereRapport vedrørende projektnr. 127843
Rapport vedrørende projektnr. 127843 Næstved den 4. juli 2012 Titel: Faciliterings- og analyseprojekt i forbindelse med udvikling af grundlæggende elementer i HF-uddannelsen for at skabe bedre samspil
Læs mereALTERNATIVE PROTEINKILDER
ALTERNATIVE PROTEINKILDER MUSLINGER, SØSTJERNER OG INSEKTER SOM FODER LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 20.-21. OKTOBER 2015 ALTERNATIVE PROTEINKILDER
Læs mereTrivselsmåling på EUD, 2015
Trivselsmåling på EUD, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i seks indikatorer: Egen indsats og motivation, Læringsmiljø, Velbefindende, Fysiske rammer, Egne evner og Praktik, samt en samlet indikator Generel
Læs merePiger er bedst til at bryde den sociale arv
Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedre end drenge til at bryde den sociale arv. Mens næsten hver fjerde pige fra ufaglærte hjem får en videregående uddannelse, så er det kun omkring
Læs mereUdvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2012-13 FLF Alm.del Bilag 266 Offentligt EN DANSK ELITE VIRKSOMHED
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2012-13 FLF Alm.del Bilag 266 Offentligt EN DANSK ELITE VIRKSOMHED BARMARKSPROJEKT TIL PRODUKTION AF FRITGÅENDE SLAGTEKYLLINGER Gråsten Fjerkræ s barmarksprojekt
Læs mereHvordan sikres høj tilvækst og mavesundhed sidst i smågriseperioden. Fornuftig brug af alternative råvarer til slagtesvin
Fodermøde 2012 Rødekro Hvordan sikres høj tilvækst og mavesundhed sidst i smågriseperioden Fornuftig brug af alternative råvarer til slagtesvin Ved Torben Skov Ancker Produktchef Disposition Smågrise Implementering
Læs mereTilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
September 2014 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet gennemført af Epinion for DeFacto i juni 2014. Der er 1.058,
Læs mereUdvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del Bilag 310 Offentligt
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del Bilag 310 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 1. juli 2014 Sagsnr.: 99./. Vedlagt fremsendes til udvalgets
Læs mereMuligheder for at fodre ikke-drøvtyggere med 100 % økologisk foder. En praktisk tilgang.
Fodring af ikke drøvtyggere med 100 % økologisk foder 100 % økologisk fodring af enmavede dyr er en kompleks opgave. Paul Poornan, Humphrey Feeds, UK sammenfatter de vigtigste problemstillinger. Artiklen
Læs mereMetodebeskrivelse. Målgruppe: Undersøgelsen er gennemført blandt danskere i alderen 18-74 år.
Metodebeskrivelse Interviewperiode & dataindsamlingsmetode: Undersøgelsen er gennemført i perioden 18. - 19. november 2015 via internettet med udgangspunkt i YouGov Panelet. Målgruppe: Undersøgelsen er
Læs mereMåling af graffiti i Frederiksberg Kommune
Måling af graffiti i Frederiksberg Kommune Delrapport nummer 5 Uge 39-2014 Rostra Kommunikation & Research A/S Indhold Baggrund og formål... 4 Konklusioner... 5 Fordelingen på individuelle ruter... 6 Rute
Læs mereVariabel- sammenhænge
Variabel- sammenhænge Udgave 2 2009 Karsten Juul Dette hæfte kan bruges som start på undervisningen i variabelsammenhænge for stx og hf. Hæftet er en introduktion til at kunne behandle to sammenhængende
Læs mereSpørgsmål og svar om håndtering af udenlandsk udbytteskat marts 2016
Indhold AFTALENS FORMÅL... 2 Hvilken service omfatter aftalen?... 2 Hvad betyder skattereduktion, kildereduktion og tilbagesøgning?... 2 AFTALENS INDHOLD OG OPBYGNING... 3 Hvilke depoter er omfattet af
Læs mereVIDEREGÅENDE UDDANNELSER
9. august 2004 Af Søren Jakobsen VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Tilskuddet til de videregående er i gennemsnit faldet 0,6 procent eller 400 kr. pr. studenterårsværk fra 2001 til 2004. Dette dækker dog over store
Læs mere8 GUG SKOLE. Gug Skole er beliggende i den sydlige del af Gug og grænser op til Sønder Tranders Vej og Solhøjsvej.
8 GUG SKOLE Gug Skole er beliggende i den sydlige del af Gug og grænser op til Sønder Tranders Vej og Solhøjsvej. Figur 114. Skoleruter til Gug Skole. Vejene Sønder Tranders Vej, Solhøjsvej og Landlystvej
Læs mereUDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)
UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) Et værdigt ældreliv i Albertslund Kommunerne skal i 2016 udarbejde en værdighedspolitik for perioden 2016 2019. værdighedspolitikken beskriver,
Læs mereMission ENORM s mission er at producere insekter, der kan genanvende reststrømme fra vores fødevareindustri og upcycle disse til værdifulde ingrediens
Mission ENORM s mission er at producere insekter, der kan genanvende reststrømme fra vores fødevareindustri og upcycle disse til værdifulde ingredienser som protein, fibre og fedt i fødevarekvalitet. Ingredienserne
Læs mereTillæg for 2011 til Baggrundsrapport for 2007
Halsnæs Kommune Opgørelse af CO 2 og energi til Klimakommune for året 2011 Ændringsbladet for 2011 Tillæg for 2011 til Baggrundsrapport for 2007 Dato: 3.juni 2012 DISUD Institut for Bæredygtig Udvikling
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2010
Oversigt over Landsforsøgene 2010 Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.
Læs mereHelbred og sygefravær
8. juli 2016 Helbred og sygefravær Langt størstedelen af FOAs medlemmer vurderer, at deres helbred er godt eller nogenlunde godt. Til gengæld forventer hvert femte medlem ikke at kunne arbejde, til de
Læs mereHVAD ER INDUSTRIELLE ENZYMER?
HVAD ER INDUSTRIELLE ENZYMER? Enzymer er proteiner, som i naturen sætter gang i biokemiske reaktioner i alle levende organismer. Det er enzymer, der omdanner maden i vores maver til energi og de visne
Læs mereFaktanotat: Beregning af samfundsøkonomisk afkast af investeringer i Væksthusene. 1. Indledning
Faktanotat: Beregning af samfundsøkonomisk afkast af investeringer i Væksthusene 1. Indledning Dette notat beskriver metode, antagelser og beregningsgrundlag, som ligger til grund for beregningen af det
Læs mereGrøn firmabilskat August 2016 1
Grøn firmabilskat August 2016 1 Grøn firmabilskat Det nuværende system for firmabilbeskatning er forældet, derfor ønsker vi et opgør med det nuværende system. Vi ønsker et nyt og grønnere skattesystem.
Læs mereBilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014 Bilag 1 til indstilling om brugerundersøgelser 2014. Sundheds-
Læs mereDe første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise
De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise Aarhus Universitet 1 Somælk dækker over Råmælk Overgangsmælk Somælk (i den etablerede laktation) 1. døgn 2.-3. døgn 4.døgn-frav. MÆNGDE
Læs mereØget leveringssikkerhed i AMU
Øget leveringssikkerhed i AMU 28. januar 2013 MOM/NES Formål med dette notat IF ønskes at sætte gang i initiativer, som reducerer antallet af aflyste kurser, øger aktiviteten og dermed styrker leveringssikkerheden
Læs mereElforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA
Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA November 2006 2 Medlemsundersøgelse om psykisk arbejdsmiljø og stress FOA Fag og Arbejde har i perioden 1.-6. november 2006 gennemført en medlemsundersøgelse
Læs mere18 kost tips til mere muskelmasse
18 kost tips til mere muskelmasse Af Fitnews.dk - onsdag 04. juli, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/18-kost-tips-til-mere-muskelmasse/ Træner du hårdt og uden at der rigtig sker noget? Så er denne artikel
Læs mereAminosyreanalyser i enkeltråvarer, der kan anvendes i fjerkræbiprodukt fra Farmfood A/S (F290)
Aminosyreanalyser i enkeltråvarer, der kan anvendes i fjerkræbiprodukt fra Farmfood A/S (F290) Formålet med projektet var at beskrive aminosyreindholdet i de enkeltdele, der kan indgå i fjerkræbiprodukt
Læs mereHar du forskningsideen?
det strategiske forskningsråd Har du forskningsideen? så har vi pengene! Det Strategiske Forskningsråd uddeler 900 mio. kr. til forskningsaktiviteter i 2011. Strategisk forskning Fokus på vidensopbygning
Læs mereVirksomhederne finder det fortsat nemt og billigt at låne penge
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 216 finder det fortsat nemt og billigt at låne penge svarer også i marts 216, at det er både nemt og billigt at låne penge. Det har dog ikke fået dem til udnytte mulighederne
Læs mereDanske virksomheders erfaringer med outsourcing
Danske virksomheders erfaringer med outsourcing HR-analyse December 2015 Indhold 1. Resumé... 3 2. Om undersøgelsen... 4 3. Udbredelse... 5 4. Hvad vil man opnå?... 6 5. Implementering og drift... 9 6.
Læs mereTal, funktioner og grænseværdi
Tal, funktioner og grænseværdi Skriv færdig-eksempler der kan udgøre en væsentlig del af et forløb der skal give indsigt vedrørende begrebet grænseværdi og nogle nødvendige forudsætninger om tal og funktioner
Læs mereJOBPROFIL. Skoleleder Østskolen Faxe Kommune
JOBPROFIL Skoleleder Østskolen Faxe Kommune 1. Indledning Faxe Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Østskolen. Stillingen ønskes besat per 1. August 2014. Dette notat er udarbejdet af Genitor ApS
Læs mereTEST AF TABLETTER MED FORSKELLIG FORM FOR EGENSKABER VED SYNKNING MED NORMALT FUNGERENDE TESTPERSOMER
Teknologiparken Kongsvang Allé 29 DK-8000 Aarhus C Telefon 72 20 20 00 Telefax 72 20 10 19 info@teknologisk.dk www.teknologisk.dk TEST AF TABLETTER MED FORSKELLIG FORM FOR EGENSKABER VED SYNKNING MED NORMALT
Læs merebrugerundersøgelse 2015 RAPPORT BAG UNDERSØGELSE BLANDT FLYGTNINGE OG INDVANDRERE I FRIVILLIGNETS TILBUD
brugerundersøgelse 2015 RAPPORT BAG UNDERSØGELSE BLANDT FLYGTNINGE OG INDVANDRERE I FRIVILLIGNETS TILBUD www.frivillignet.dk kolofon Rapporten er udgivet af Frivillignet, Dansk Flygtningehjælp. Rapporten
Læs mereSikker Slank kort fortalt Til indholdsfortegnelsen side: 1
Sikker Slank kort fortalt Til indholdsfortegnelsen side: 1 Sikker Slank Kort fortalt Af John Buhl e-bog Forlaget Nomedica 1. udgave juni 2016 ISBN: 978-87-90009-34-2 Sikker Slank kort fortalt Til indholdsfortegnelsen
Læs mereMatematik projekt 4. Eksponentiel udvikling. Casper Wandrup Andresen 2.F 16-01-2009. Underskrift:
Matematik projekt 4 Eksponentiel udvikling Casper Wandrup Andresen 2.F 16-01-2009 Underskrift: Teorien bag eksponentiel udvikling er som sådan meget enkel. Den har forskriften: B er vores begndelsesværdi
Læs mereBØRN OG UNGE Notat November 2009. Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009
BØRN OG UNGE Notat November 2009 Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009 I Furesø Kommune tilbydes alle forældre til 3-årige en sprogvurdering af deres barn. Tilbuddet om sprogvurdering gives
Læs mereRapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn hos borgere, der ikke bor på plejecenter
Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn hos borgere, der ikke bor på plejecenter Faxe Syd den 9. oktober 2013 Privat leverandør af hjemmepleje Tilsynet blev udført af konsulent Annelise Dehn og ekstern
Læs mereDEN ØKONOMISKE UDVIKLING FOR DANSKE BIOGRAFER 2008-2012
DEN ØKONOMISKE UDVIKLING FOR DANSKE BIOGRAFER 2008-2012 Dansk RegnskabsAnalyse Øverødvej 46 2840 Holte Telefon : 50449148 www.dra.dk Økonomisk brancheanalyse udgivet af Dansk RegnskabsAnalyse Januar 2014
Læs mereAnalyse af Iværksætterselskaber.
Analyse af Iværksætterselskaber. Der vil i denne analyse blive set på Iværksætterselskaber (IVS) sammenlignet med Aktieselskaber (A/S), Anpartsselskaber (APS) og Øvrige selskaber (ØSF) hvor det giver mening.
Læs mereSommerens gymnasiale studenter 2013
Sommerens gymnasiale studenter 2013 Af Lone Juul Hune Snart vil 2013-studenterne 1 præge gadebilledet. I den forbindelse har UNI C Statistik & Analyse set på, hvor mange der bliver studenter i år, og hvilken
Læs mereStatsgaranteret udskrivningsgrundlag
Statsgaranteret udskrivningsgrundlag giver sikkerhed under krisen Nyt kapitel Resumé For 2013 har alle kommuner for første gang valgt at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Siden
Læs mereFaglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i fysik
Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i fysik Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i fysik. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige Fakultets
Læs mereBrug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder september 2011 ANALYSE. www.fsr.dk
Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder september 2011 ANALYSE www.fsr.dk Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder
Læs mereE-handelsvækst fortsatte i 2. kvartal
K1 2006 K2 2006 K3 2006 K4 2006 K1 2007 K2 2007 K3 2007 K4 2007 K1 2008 K2 2008 K3 2008 K4 2008 K1 2009 K2 2009 K3 2009 K4 2009 K1 2010 K2 2010 K3 2010 K4 2010 K1 2011 K2 2011 K3 2011 K4 2011 K1 2012 K2
Læs mereNotat. Resumé. Udvikling i flyttemønstre. Analyse af til- og fraflytning Faaborg-Midtfyn Kommune 2011-2015 Økonomi og Løn 18-05-2016
Notat Analyse af til- og fraflytning Faaborg-Midtfyn Kommune 2011-2015 Økonomi og Løn 18-05-2016 Resumé Økonomi og Løn har udarbejdet et notat om til- og fraflytning i Faaborg-Midtfyn kommune for perioden
Læs meretemaanalyse 2000-2009
temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte
Læs mereGrundvandsmodel for infiltrationsbassin ved Resendalvej
Grundvandsmodel for infiltrationsbassin ved Resendalvej Figur 1 2/7 Modelområde samt beregnet grundvandspotentiale Modelområdet måler 650 x 700 m Der er tale om en kombination af en stationær og en dynamisk
Læs mereALTERNATIVE PROTEINKILDER
ALTERNATIVE PROTEINKILDER JAN VÆRUM NØRGAARD LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM SVINEKONGRES 2017 ALTERNATIVE PROTEINKILDER Der er masser af fodermidler at vælge mellem! Væsentligste
Læs mereVELKOMMEN TIL GET2PET
VELKOMMEN TIL GET2PET Et 100 % dansk ejet familie foretagende som udelukkende sælger hunde & katte foder af den bedste kvalitet. For at opnå dette har vi valgt at samarbejde med Arden Grange. Selve produktserien
Læs mereHESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN
Støttet af: HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN MEDDELELSE NR. 1002 Smågrisefoder med 25 % hestebønner gav signifikant højere produktionsværdi for smågrise i intervallet 9-30 kg sammenlignet
Læs mereÆLDRE I TAL 2016. Antal Ældre. Ældre Sagen Maj 2016
ÆLDRE I TAL 2016 Antal Ældre Ældre Sagen Maj 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereKostpolitik i børnehaven
børnehaven Molevitten - børnehaven Overordnet set bør følgende anbefalinger følges: - Køb nøglehulsmærkede varer - Køb primært økologisk, men altid danske varer før udenlandske - Der er ikke længere mælk
Læs mereFuldfoder til alle hunde og katte. - udviklet i samarbejde med dyrlæger og top-opdrættere
hunde og katte - udviklet i samarbejde med dyrlæger og top-opdrættere hvalperacer Aktiv Hvalp er et danskproduceret premium-fuldfoder til hvalpe. Da det er vigtigt, at hvalpen får en sund og nærende kost,
Læs mere