Vejledning til at blive godkendt som leverandør af personlig og praktisk hjælp

Transkript

1 Vejledning til at blive godkendt som leverandør af personlig og praktisk hjælp Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen 8. april 2005

2 Indhold 1. INDLEDNING MATERIALETS OPBYGNING BESKRIVELSE AF SUNDHEDSFORVALTNINGEN VÆRDIGRUNDLAG SAMT MISSION OG VISION ORGANISATION DE ÆLDRE BORGERE GODKENDELSESPROCEDURE GODKENDELSESFORM BINDINGSPERIODE FRIST FOR AFGIVELSE AF ANMODNING BEHANDLING AF ANMODNINGER...7 Bestillerstaben, SUF, Københavns Kommune, 8. april 2005

3 1. Indledning I henhold til 71 i lov om social service har Københavns Kommune pligt til at sørge for, at der tilbydes hjælp til personlig og/eller praktisk hjælp i hjemmet til borgere, der ikke selv kan udføre disse opgaver på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller på grund af særlige sociale problemer. Pr. 1. januar 2003 har Folketinget indført frit leverandørvalg af pleje og praktisk hjælp mv. Dette dokument er en vejledning til, hvordan man kan blive godkendt som leverandør i Københavns Kommune, Sundhedsforvaltningen. Sundhedsforvaltningen indfører det frie leverandørvalg ved hjælp af såvel godkendelsessom udbudsmodellen. Leverandørerne vedrørende ydelserne til tøjvaskordning samt grundig rengøring (undtagen Valby) er fundet via udbud. Dette dokument vedrører derfor alene godkendelse af leverandører af personlig og praktisk hjælp. En leverandør kan blive godkendt til at levere en eller flere af følgende ydelser: Personlig hjælp Praktisk hjælp Indkøbsordning (med eller uden call-funktion) Tøjvask (lokalområde Valby) Madservice med udbringning 1.1 Materialets opbygning Foruden nærværende dokument findes en anmodning om at blive godkendt. Anmodningen skal altid udfyldes af leverandøren. Derudover findes der en række bilag, som leverandøren skal have kendskab til. Hvilke bilag, der er relevante, afhænger af ydelsen/ydelserne, leverandøren anmoder om godkendelse til. Leverandører af indkøbsordning og tøjvaskordning skal udfylde den relevante kravspecifikation. Bilag: 1. Kvalitetsstandarder for ældreområdet 2. Kvalitetsstandarder for madservice 3. Kravspecifikation for indkøbsordning 4. Kravspecifikation for tøjvaskordning 5. Leverandørkrav personlig hjælp 6. Leverandørkrav praktisk hjælp 7. Bilag til leverandørkrav 8. Notat vedr. dokumentation og afregning i forhold til frit valg 9. Prisoversigt 10. Kontrakt

4 2 2. Beskrivelse af Sundhedsforvaltningen Sundhedsforvaltningen varetager de kommunale opgaver, der hører under Sundheds- og Omsorgsudvalget. Sundhedsforvaltningens budget for 2005 udgør 11,2 mia. kr. incl. bidrag til (H:S). Antallet af normerede heltidsstillinger i Sundhedsforvaltningen er (2005). Det er opgaver inden for to hovedområder: tilbud til ældre borgere over 67 år dvs. folkepension, personlige tillæg, helbredstillæg, boligydelse, hjemmepleje, dagtilbud, hjælpemidler, almindelige ældreboliger, plejeboliger, aflastningsboliger, madservice, omsorgstandpleje og træningscentre m.v. samt aktiviteter inden for sundhed og forebyggelse. sygesikringsydelser, sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse for samtlige borgere i Københavns Kommune. Endvidere hører Børne- og Ungdomstandplejen, Amtstandplejen og Bedriftssundhedstjenesten under udvalget. Desuden har Sundheds- og Omsorgsudvalget ansvaret for kommunens relationer til H:S (Hovedstadens Sygehusfællesskab). 2.1 Værdigrundlag samt mission og vision De ansatte i Sundhedsforvaltningen arbejder ud fra Københavns Kommunes værdigrundlag. Det betyder, at de ansatte skal være bevidste om kvaliteten i serviceydelserne, og kommunen skal møde brugeren med respekt, ligeværdighed, dialog og tillid. Sundhedsforvaltningen fastlagde i marts 2002 sin egen mission og vision. Missionen er ledestjernen - det overordnede mål, som alle aktiviteter i Sundhedsforvaltningen søger at opfylde. Visionen er de karakteristika ved vores virksomhed, som vi ønsker at være kendt for. Mission: Sundhedsforvaltningen skal skabe vilkår for et godt, sundt og langt liv for københavnerne Vision: Sundhedsforvaltningen skal være kendt for resultater af høj kvalitet, udviklet i dialog med borgere, brugere og medarbejdere Sundhedsforvaltningen skal være kendt for helhed og fleksibilitet i sine tilbud til borgere og brugere Sundhedsforvaltningen skal være kendt som en attraktiv arbejdsplads

5 3 Sundhedsforvaltningen skal være kendt for en hensigtsmæssig og effektiv anvendelse af ressourcerne Sundheds- og Omsorgsudvalget lægger vægt på følgende fokusområder til at udmønte missionen og visionerne samt de prioriterede målsætninger: Tidlig indsats Kvalitet i tilbudene Dialog og partnerskaber Sundhed Praksissektoren Personale og dokumentation Sundhedsforvaltningen og Sundheds- og Omsorgsudvalget søger til stadighed at udvikle sine tilbud i dialog med brugere og interessenter. Sundheds- og Omsorgsudvalget nedsatte derfor i efteråret 2001 et Rådgivende Ældreforum, der skulle videreføre dialogen og rådgive Sundheds- og Omsorgsudvalget om hvilke målsætninger, der skulle fokuseres på først. I 2004 blev frit valgs ordningerne fuldt implementeret i kommunen og hermed blev borgernes valgmuligheder på en række serviceområder øget. Målsætningerne på området afspejler, at opmærksomheden tilstadighed skal være rettet mod, at der fortsat skal være sammenhæng i tilbudene, og at ingen borgere skal falde mellem to stole og dermed ikke modtage den service, borgeren er berettiget til. 2.2 Organisation Sundhedsforvaltningen har siden 1999 arbejdet på at organisere hele ældreområdet efter BUM-modellen (Bestiller-Udfører-Modtager modellen). BUM-modellen er indført på hjemmeplejeområdet, og der arbejdes p.t. på en implementering i forhold til plejehjemsområdet. Efterfølgende integreres dagtilbudsområdet (træning, dagcentre mv.). BUM modellen betyder, at Bestillerne vurderer borgernes individuelle behov for hjælp, og visiterer til hjælp ud fra ensartede principper, Udførerne leverer de aftalte ydelser i samspil med borgerne og Modtagerne er de borgere, som får hjælpen. Formålet er, at adskillelsen af bestiller- og udførerfunktionerne medvirker til en klar opdeling imellem myndighedsudøvelsen og den udførende funktion. I 2003 er Sundhedsforvaltningens overgået til en koncernledelse, som blandt andet har medført en styrkelse af organisationen ved at oprette syv lokalt forankrede Pensions- og Omsorgskontorer og syv Ældrekontorer. Et Pensions- og Omsorgsområde ledes af en Pensions- og Omsorgschef (bestiller). Et Ældrekontor ledes af en Ældrechef (udfører). Til hvert Ældrekontor knyttes de hjemmeplejeenheder, plejehjem, træningscentre og dagcentre, der geografisk hører til lokalområdet.

6 4 Der 7 lokalområder er: 1. Valby 2. Vanløse/Brønshøj/Husum 3. Bispebjerg 4. Østerbro 5. Nørrebro 6. Indre By/Vesterbro/Kgs. Enghave 7. Christianshavn/Amager Sundhedsforvaltningens struktur pr. 1. maj 2003

7 5 Udvalgte aktivitetstal fordelt på de syv lokalområder Tabellen nedenfor viser de syv lokalområder i Sundhedsforvaltningen samt udvalgte aktivitetstal. Lokalområde Befolkning* pr. januar årige**, pr. januar 2005 Antal modtagere af praktisk bistand Antal modtagere af personlig pleje Antal modtagere af både praktisk bistand og personlig pleje Østerbro Nørrebro Indre by / Vesterbro / Kgs. Enghave Valby Vanløse / Brønshøj / Husum Bispebjerg Christianshavn / Amager Samlet *Datawarehouse, Statistik kontoret, Københavns Kommune. Tallene vedrørende hjemmepleje er fra uge ** For borgere, der er født 1. juli 1939 og senere, er folkepensionsalderen nedsat fra 67 år til 65 år. Dermed ændres afgrænsningen af målgruppen mellem Sundhedsforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen for disse personer også til 65 år. Fra 1. juli 2006 er den aldersmæssige målgruppeafgrænsning i forhold til frit valgs ydelserne i Sundhedsforvaltningen entydigt 65 år. 2.3 De ældre borgere I årene forventes i Københavns Kommune som helhed en stigning i antallet af borgere på 65 år og derover på eller i alt næsten 6 %. Til sammenligning ventes antallet i resten af landet at stige med ca. 25 %. I København ventes der da også en stigning i antallet af årige på ca ældre svarende til en stigning på 40 %. Til gengæld forventes et fald blandt de årige på ældre, svarende til 23 % og antallet af borgere fra 90 år og opefter forventes at falde med ca. 700 personer eller ca. 17 %. Antallet af hjemmehjælpsmodtagere for hver 100 borgere på 67 år og derover er de seneste fire år steget med 4,3 %, mens det gennemsnitlige antal timer pr. modtager er faldet

8 6 svagt. Således modtager i dag 31 ud af 100 ældre +67 år hjemmehjælp i Københavns Kommune. De ældre modtager i gennemsnit 4 timers hjemmehjælp om ugen. 3. Godkendelsesprocedure 3.1 Godkendelsesform Københavns Kommune behandler løbende nyindkomne ansøgninger fra leverandører. Sundheds- og Omsorgsudvalget har den 16. september 2004 delegeret bemyndigelsen vedrørende godkendelse/afslag af anmodninger om godkendelse fra leverandører af personlig og praktisk hjælp mv. til Sundhedsforvaltningen. Godkendelsesproceduren gælder også for leverandører, der er godkendt i en anden kommune, idet Københavns Kommune skal sikre sig, at også disse leverandører opfylder kommunens krav. Godkendelsesmaterialet sendes til alle interesserede leverandører. Materialet kan desuden findes på Københavns Kommunes hjemmeside på adressen: Bindingsperiode Københavns Kommune betragter godkendelsesprocessen som en tilbudsproces, hvor den afgivne anmodning betragtes som et tilbud med de forpligtelser, der gælder ved en sædvanlig udbudsforretning. Anmodning om godkendelse skal derfor være bindende i to måneder gældende fra fristen for indlevering af anmodning. 3.3 Frist for afgivelse af anmodning Anmodninger om at blive godkendt som leverandør af personlig hjælp, praktisk hjælp herunder tøjvaskordning og indkøbsordning og madservice skal afleveres/fremsendes på papir i 1 original og et antal kopier svarende til det antal lokalområder, der søges om godkendelse i dog min. 4 kopier til: Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Bestillerstaben Sjællandsgade København N Mrk.: Anmodning om godkendelse

9 7 3.4 Behandling af anmodninger Anmodninger om at blive godkendt vil blive behandlet af et godkendelsesudvalg. De leverandører, der har anmodet om at blive godkendt, vil modtage et skriftligt svar fra Sundhedsforvaltningen vedrørende godkendelse/afslag.