Udpeg punkter til handlingsplan

Transkript

1 Kapitel 5 Udpeg punkter til handlingsplan At forbedre reproduktionseffektiviteten kræver en systematisk fremgangsmåde i den enkelte besætning. Hvis insemineringsprocenten er lav, er det så fordi man ikke ser brunsterne? Eller er det fordi køerne / kvier ikke viser brunst? Hvis drægtighedsprocenten er lav, er det så fordi insemineringsforholdene ikke er i orden? Eller er det fordi køerne / kvierne ikke fastholder drægtigheden? Det er vigtigt at stoppe op allerede her, og finde ud af hvilket / hvilke af disse fire spor man bør forfølge. En systematisk fremgangsmåde er nødvendig, for at udpege det / de rigtige spor, og for ikke at overse betydende faktorer. Disse faktorer, kan både være relateret til management, staldforhold, avl, ernæring og sundhed, og det kræver derfor, at rådgiverne skal løfte i flok, for at forbedre resultaterne. For at understøtte dette arbejde, er udarbejdet nogle Tjeklister og Faktablade. Værktøjer Tjeklister Tjeklisterne anvendes til at udpege fokuspunkter i den enkelte besætning. På Tjeklisterne noteres specifikke forhold i besætningen, og bestemte nøgletal. Via disse svar, synliggøres hvilke faktorer, der kan være grunden til, at den enkelte besætning har problemer med insemineringspct. og / eller drægtighedspct. hos køer, samt insemineringspct. og / eller drægtighedspct. hos kvier. Faktablade Hvert fokuspunkt på Tjeklisterne er understøttet af et Faktablad. Faktabladene indeholder en beskrivelse af baggrunden, udpegning af og årsager til problemet samt punkter til handlingsplanen. Der er angivet supplerende redskaber, som man eventuelt kan gøre brug af for at få løst problemet. Kommunikation Når der skal udpeges punkter til Handlingsplanen i den enkelte besætning, bruges både kvægkonsulent, dyrlæge, avlsrådgiver og inseminør som sparringspartnere. HUSK, at en rådgiver, der ikke er inddraget i diskussionen, kan være dén, der sidder med nøglen til den største succes. Eksempel: Kvægkonsulent, dyrlæge og mælkeproducent har udpeget indsatsområder til forbedring af drægtighedsprocenten. Inseminøren har ikke haft mulighed for at spille ind. Inseminørens erfaringer i besætningen det sidste halve år tyder på, at man ikke rammer det optimale insemineringstidspunkt særlig godt. Viden om dette ville give anledning til en justering af medarbejdernes vurdering af køernes brunst. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 5 Side 1

2 Tjeklister Tjeklister oversigt Lav insemineringsprocent, køer T 1 Man ser ikke brunsterne køer T 2 Køerne viser ikke brunst Lav drægtighedsprocent, køer T 3 Insemineringsforhold er ikke i orden køer T 4 Befrugtning mislykkes / køer fastholder ikke drægtighed Lav insemineringsprocent, kvier T 5 Man ser ikke brunsterne kvier T 6 Kvierne viser ikke brunst Lav drægtighedsprocent, kvier T 7 Insemineringsforhold er ikke i orden kvier T 8 Befrugtning mislykkes / kvier fastholder ikke drægtighed Tjeklisterne indeholder: > > Fokuspunkt > > Svarforslag > > Egne noter > > Henvisning til Faktablade. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 5 Side 2

3 Tjekliste 1 Man ser ikke brunsterne køer Anvendes nogen form for teknologi til brunstobservation? Nej Gå til afsnit 1 Ja Gå til afsnit 2 Afsnit 1 > > Fokuspunkt > > Forslag > > Egne notater Faktablad Hvor mange personer observerer? Hvor mange gange observeres dagligt? Hvor lang tid bruges/observation/gang, min.? Hvilke tidspunkter på døgnet observeres der? Hvilke andre arbejdsopgaver udføres samtidig med observation? Hvordan føres notater over observationer? Hvordan videregives information til andre observatører? Hvor mange brunsttegn skal ses før inseminering? Hvilke brunsttegn udløser inseminering? 1,2,3,4,5, flere 1,2,3,4,5, flere 5, 10, 15, 20, 25, 30, mere Tidspunkter 1,2,3,4,5, flere F 1 Afsnit 2 > > Fokuspunkt > > Forslag > > Egne notater Faktablad Hvilken teknologi anvendes? Hvem tjekker alarmlister? Hvornår tjekkes alarmlister? Hvad er systemets anbefaling for interval mellem topaktivitet og inseminering? Insemineres der i overensstemmelse med systemets anbefalinger? Ved aktivitetsmåler hvor stor en del af køerne registreres for aktivitet? Anvendes teknologi i kombination med visuel observation? Hvis ja gennemgå også afsnit 1 Navn Tidspunkt Procentsats Ja / nej F 2 Se de nævnte Faktablade for uddybende forklaring og løsningsforslag. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 5 Side 3

4 Tjekliste 2 Køerne viser ikke brunst > > Fokuspunkt > > Forslag > > Egne notater Faktablad Staldforhold Er lysforholdene optimale? Ja / nej F 3 Er gulvene skridsikre? Ja / nej F 4 Kronisk stress Avl Besætningens genetiske afvigelse fra racens gns. for frugtbarhed? Ernæring Højt produktionsniveau 0-12 uger efter kælvning Huldtab i de første 3-4 uger af laktationen Ketose Hvor høj er belægningsgraden (100 pct.: antal køer = antal sengebåse)? F 5 Klimastyring (luftskifte, overbrusning, ventilation)? + / - indeksenheder F 6 Andel 1.kalvs, 2.kalvs og øvrige køer med særlig høj ydelse (afhænger af lakt.nr. og bes. ydelsesniveau) Andel køer med huldtab 1,0 Tilfælde/100 årskøer F 7 F 8 Sundhed Udeblivende brunst og Cyster Tilfælde/100 årskøer F 13 Vanskelig kælvning Tilfælde/100 årskøer F 12 Tilbageholdt efterbyrd Tidlig børbetændelse Tilfælde/100 årskøer Tilfælde/100 årskøer F10 Abort Tilfælde/100 årskøer F 11 Klov- / lemmelidelser Andel køer med halthedsscore 2, 3, 4, 5 F 9 Se de nævnte Faktablade for uddybende forklaring og løsningsforslag. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 5 Side 4

5 Tjekliste 3 Insemineringsforhold er ikke i orden køer > > Fokuspunkt > > Forslag > > Egne notater Fakta lad Staldforhold Hvor separeres køerne fra til inseminering (sengebåse, adskilt fra flok)? Akut stress Brunsttegn Hvor mange brunsttegn ønskes før inseminering? Hvilke / hvilket brunsttegn udløser inseminering? Er alle medarbejdere bekendt med hvilke kriterier, der skal være opfyldt før det udløser en inseminering? Hvornår insemineres i forhold til brunsttegn? Hvordan separeres køerne fra (automatisk, fanges i flokken, drives til boks)? Hvor længe er køerne separeret fra (timer)? Hvor stor en del af tiden har de adgang til vand og foder (procent)? 1,2,3,4,5, flere Antal timer F 14 F 1 F15 Sædopbevaring og teknik Hvordan opbevares sæden? Hvordan optøs sæden? Hvordan og hvor længe opbevares sæden fra optøning til inseminering? Hvor i børen placeres sæden? F 16 Se de nævnte Faktablade for uddybende forklaring og løsningsforslag. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 5 Side 5

6 Tjekliste 4 Befrugtning mislykkes / køer fastholder ikke drægtighed > > Fokuspunkt > > Forslag > > Egne notater Faktablad Staldforhold Kronisk stress Hvor høj er belægningsgraden (100 pct.: antal køer = antal sengebåse)? F 5 Klimastyring (luftskifte, overbrusning, ventilation)? Avl Besætningens genetiske afvigelse fra racens gns. for frugtbarhed? + / - indeksenheder F 6 Ernæring Højt produktionsniveau 0-12 uger efter kælvning? Er energi- / proteinniveauet i foder rationen afbalanceret? Huld ved kælvning Huldtab i de første 3-4 uger af laktationen? Sundhed Andel 1.kalvs, 2.kalvs og øvrige køer med særlig høj ydelse (afhænger af lakt.nr. og bes. ydelsesniveau) Ureaniveau i mælk, gødning, foderplanens næringsstofsammensætning Andel der afviger fra optimum på 3,0-3,5 Andel køer med huldtab 1,0 F 7 F 17 F 8 Udeblivende brunst og Cyster Tilfælde/100 årskøer F 13 Tidligt embryontab Tilbageholdt efterbyrd Tidlig børbetændelse Hvordan fordeler antal dage fra 1. til 2. inseminering sig? Tilfælde/100 årskøer Tilfælde/100 årskøer F18 F 10 Klov-/lemmelidelser Hvor stor er frekvensen af mastitis i de første 120 dage af laktationen? Hvor stor er frekvensen af fordøjelses- og stofskiftelidelser? Er der problemer med Neospora? Andel køer med halthedsscore 2, 3, 4, 5 Tilfælde/100 årskøer F 19 Tilfælde/100 årskøer F 20 F 9 Er der problemer med BVD? Er der problemer med Q-feber? F 21 Se de nævnte Faktablade for uddybende forklaring og løsningsforslag. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 5 Side 6

7 Tjekliste 5 Man ser ikke brunsterne kvier Anvendes nogen form for teknologi til brunstobservation? Nej Gå til afsnit 1 Ja Gå til afsnit 2 Afsnit 1 > > Fokuspunkt > > Forslag > > Egne notater Faktablad Hvor mange personer observerer? 1,2,3,4,5, flere Hvor mange gange observeres dagligt? Hvor lang tid bruges/observation/gang, min.? Hvilke tidspunkter på døgnet observeres? Hvilke andre arbejdsopgaver udføres samtidig med observation? Hvordan føres notater over observationer? Hvordan videregives information til andre observatører? Hvor mange brunsttegn skal ses før inseminering? Hvilke brunsttegn udløser inseminering? Anvendes tyr til opsamling? Insemineres der i sommerperioden? 1,2,3,4,5, flere 5, 10, 15, 20, 25, 30, mere Tidspunkter 1,2,3,4,5, flere Procentdel Ja / nej F 1 Afsnit 2 > > Fokuspunkt > > Forslag > > Egne notater Faktablad Hvilken teknologi anvendes? Hvem tjekker alarmlister? Hvornår tjekkes alarmlister? Hvad er systemets anbefaling for interval mellem topaktivitet og inseminering? Ved aktivitetsmåler, hvor stor en del af kvierne registreres for aktivitet? Anvendes teknologi i kombination med visuel observation? Hvis ja gennemgå også afsnit 1 Navn Tidspunkt Procentsats Ja / nej F 2 Se de nævnte Faktablade for uddybende forklaring og løsningsforslag. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 5 Side 7

8 Tjekliste 6 Kvierne viser ikke brunst > > Fokuspunkt > > Forslag > > Egne notater Faktablad Staldforhold Er lysforholdene optimale? Ja / nej F 3 Er gulvene skridsikre? Ja / nej F 4 Kronisk stress Avl Besætningens genetiske afvigelse fra racens gns. for frugtbarhed? Ernæring Gennemsnitlig tilvækst fra 3 mdr. til 12 / 14 mdr. (Jersey / stor race) Hvor høj er belægningsgraden (100 pct.: antal køer = antal sengebåse)? F 5 Klimastyring (luftskifte, overbrusning, ventilation)? + / - indeksenheder F 6 Daglig tilvækst, g/dag (bør være ca. 800 g/dag for DH; 700 g/dag for RDM; 500 g/dag for Jersey) Er der vedvarende eller akutte ændringer i foderoptagelsen? Har foderplanen den rette nærings stofsammensætning - også sidst på udbindingssæsonen? Sundhed Foderplanen skal være afbalanceret mht. energi, protein, mineraler, vitaminer og fylde F 17 Udeblivende brunst og Cyster Tilfælde/100 årsdyr F 13 Klov-/lemmelidelser Andel kvier med halthedsscore 2, 3, 4, 5 F 9 Lungebetændelse hos kalvene? Tilfælde/100 årsdyr F22 Er der problemer med parasitter og coccidiose? F23 Er der problemer med BVD? F 21 Se de nævnte Faktablade for uddybende forklaring og løsningsforslag. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 5 Side 8

9 Tjekliste 7 Insemineringsforhold er ikke i orden kvier > > Fokuspunkt > > Forslag > > Egne notater Fakta lad Staldforhold Hvor separeres kvierne fra til inseminering (sengebåse, adskilt fra flok)? Akut stress Brunsttegn Hvor mange brunsttegn ønskes før inseminering? Hvilke / hvilket brunsttegn udløser inseminering? Er alle medarbejdere bekendt med hvilke kriterier, der skal være opfyldt, før det udløser en inseminering? Hvornår insemineres i forhold til brunsttegn? Hvordan separeres kvierne fra / fikseres på stald og ved afgræsning (automatisk, fanges i flokken, drives til boks)? Hvor længe er kvierne separeret fra (timer)? Hvor stor en del af tiden har de adgang til vand og foder (procent)? 1,2,3,4,5, flere Antal timer F 14 F 1 F15 Sædopbevaring og teknik Hvordan opbevares sæden? Hvordan optøs sæden? Hvordan og hvor længe opbevares sæden fra optøning til inseminering? Hvor i børen placeres sæden? F 16 Se de nævnte Faktablade for uddybende forklaring og løsningsforslag. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 5 Side 9

10 Tjekliste 8 Befrugtning mislykkes / kvier fastholder ikke drægtighed > > Fokuspunkt > > Forslag > > Egne notater Faktablad Staldforhold Kronisk stress Hvor høj er belægningsgraden (100 pct.: antal kvier = antal sengebåse)? F 5 Klimastyring (luftskifte, overbrusning, ventilation)? AVL Besætningens genetiske afvigelse fra racens gns. for frugtbarhed? + / - indeksenheder F 6 Ernæring Er energi-/proteinniveauet i foderrationen afbalanceret? Gødning, anvendes foderplan F 17 Huld ved inseminering Andel kvier med huld < 2,5 F 8 Sundhed Udeblivende brunst og Cyster Tilfælde/100 årsdyr F 13 Tidligt embryontab Klov-/lemmelidelser Er der problemer med Neospora? Er der problemer med BVD? Er der problemer med Q-feber? Hvordan fordeler antal dage fra 1. til 2. inseminering sig? Andel kvier med halthedsscore 2, 3, 4, 5 F18 F 9 F 21 Se de nævnte Faktablade for uddybende forklaring og løsningsforslag. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 5 Side 10

11 Faktablade Faktablade oversigt F 1 F 2 F 3 F 4 F 5 F 6 F 7 F 8 F 9 F 10 F 11 F 12 F 13 F 14 F 15 F 16 F 17 F 18 F 19 F 20 F 21 F 22 F 23 Visuel brunstobservation Teknologi til brunstobservation Optimale lysforhold Skridsikre gulve Kronisk stress Belægningsgrad & Klimastyring Avl for frugtbarhed Højt produktionsniveau Negativ energibalance & Huld Klov-/lemmelidelser Tilbageholdt efterbyrd & Børbetændelse Abort Vanskelig kælvning Udeblivende brunst & Cyster Akut stress fraseparering af dyr til inseminering Timing af inseminering Sædopbevaring & Insemineringsteknik Energi & Protein Tidligt embryontab Mastitis Fordøjelses- & stofskiftelidelser Neospora, BVD & Q-feber Lungebetændelse hos kalve Parasitter & Coccidiose Faktabladene indeholder: > > Fokus på > > > > Udpegning af problemet > > Årsager > > Punkter til handlingsplanen > > Supplerende redskaber. Vil du vide mere? Ü > > Yderligere baggrundsviden om emnet fremgår af bagsiden på nogle af fakta bladene. Denne information er især tiltænkt rådgiverne. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 5 Side 11

12 Faktablad 1 Visuel brunstobservation Fokus på > > Inddrag mange brunsttegn i vurderingen > > Observer brunst minimum tre gange per dag i minimum 20 minutter ad gangen (én bør ligge i tidsrummet ) > > Kombinér visuel brunstobservation med aktivitetsmålinger En lang række undersøgelser viser, at brunstadfærden hos køerne er blevet svagere med tiden. På den ene side kan man forsøge, at forbedre køernes evne til at udtrykke brunst. På den anden side kan man forsøge, at forbedre følsomheden af den metode, man anvender til brunstobservation. Udpegning af problemet Hvis ikke brunstobservationen er god, vil det kunne aflæses som en lav insemineringsprocent på Reproudskrift, køer / kvier. Antallet af brunster der opdages ved visuel brunstobservation afhænger af antallet af observationer per dag, tidspunktet for observation og varigheden af den enkelte observation. En lav brunstobservationsrate kan altså udmærket skyldes at, man observerer brunst på det forkerte tidspunkt, eller i for korte perioder. Hvis der er flere personer på bedriften som observerer brunst er det vigtigt at alle er enige om hvilke brunsttegn der skal observeres og hvilke tegn der udløser inseminering, samt at informationerne bliver givet videre og samles. Ved hjælp af ReproDagsliste køer / kvier fra Dyreregistrering får du overblik over de aktuelle dyrs reproduktionsstatus. Årsager De bedste tidspunkter at observere brunst i en besætning afhænger af arbejdsrytmen i den enkelte besætning, og skal ikke udføres, når køerne er optaget af / forstyrret af andre arbejdsgange. Man kan opdele brunsttegn i tre grupper: 1. Ikke særlig sikre tegn på brunst 2. Rimelig sikre tegn på brunst, som viser at dyret er i starten af brunsten 3. Meget sikre brunsttegn. De brunsttegn, som findes i gruppe 3, bør udløse en inseminering hurtigst muligt. Brunsttegnene i gruppe 2 indikerer, at en inseminering inden for timer vil være fornuftigt, men det bedste vil være at se brunsttegne i gruppe 3, inden der insemineres (se F15, Timing af inseminering). Ikke alle dyr er lige aktive i brunsten, og en del udviser ikke stående brunst (se F4, Skridsikre gulve; F7, Højt produktionsniveau). Punkter til handlingsplan I praksis er anbefalingen at, kombinere visuel brunstobservation med aktivitetsmålinger. På den måde udnytter man styrken ved den automatiserede metode til udpegning af dyr i brunst, samtidig med, at den visuelle brunstobservation er med til at sortere falsk-positive alarmer fra, som altid vil være repræsenteret, når man anvender aktivitetsmålere (se F2, Teknologi til brunstobservation). En grundig uddannelse i brunstobservation for de personer, der arbejder med det, er nødvendig. Mulighed for at videregive informationer til hinanden (tre ugers kalender, whiteboard, Kvikkoen m.m.) S u p p l e r e n d e m a t e ri a l e Dvd en Bliv bedre til at observere brunst : Dvd.asp Arbejdsprocedurer for brunstobservation: Resultater ved anvendelse af Heatime: Kvikkoen: Vil du vide mere? Ü Se bagsiden > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 5 Side 12

13 Vidste du i øvrigt? > > Brunsttegn, som ikke er helt sikre tegn: Ændret adfærd, slikker på hånd/inventar, er urolig og har en lavere ydelse. > > Brunsttegn, som er rimelig sikre tegn på brunst, men viser, at dyret er i starten af brunsten: Trådtrækkende slim, urolig og stanger andre dyr, slikker på andre dyr, sniffer til skeden på andre dyr, bliver sprunget på, men flytter sig, hviler kæben på andre køer og springer på andre køer. > > Meget sikre brunsttegn: Springer på forenden af andre dyr og står for opspring. Hvis ikke man ser dyret stå for opspring, men ser afslid af hår på krydset, kan det være et tilsvarende godt tegn på, at dyret står for opspring. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 5 Side 13

14 Faktablad 2 Teknologi til brunstobservation Fokus på > > Indstilling / kalibrering af systemet > > Korrekt anvendelse af informationer > > Antal transpondere i forhold til antal dyr I takt med stigende besætningsstørrelser og flere køer pr. person, der passer dem, kan der være brug for hjælpemidler til at styre reproduktionsarbejdet. Der findes flere, forskellige udbydere af teknologi til dette formål, og der findes flere, forskellige, tekniske metoder til at registrere brunst. De senest udviklede anlæg måler indholdet af reproduktionsrelaterede hormoner i mælken. De mest udbredte anlæg er dog aktivitetsmålere med bevægelsessensorer i et halsbånd eller et bånd om benet. I disse anlæg måles aktiviteten løbende og sammenholdes med et gennemsnitligt aktivitetsniveau for det enkelte dyr. Hvis dyret afviger positivt eller negativt i forhold til det gennemsnitlige niveau, kan dyret henholdsvis være i brunst eller være sygt. Når et dyr afviger mere fra gennemsnittet end den angivne grænseværdi, vil systemet give en alarm. Udpegning af problemet Hvis insemineringsprocenten er lav, når der anvendes teknologi til brunstobservation, bør anlæggets teknik, tilhørende programmer og grænseværdier kontrolleres. Dertil skal rutinerne omkring flytning af transpondere evalueres. Vurdér systemets alarmer i kombination med køernes brunstadfærd og inseminørens erfaringer når der insemineres (se F1, Visuel brunstobservation). Er det i stedet drægtighedsprocenten, der er lav, skal der fokuseres på insemineringstidspunktet i forhold til den registrede brunst (se F14, Akut stress; F15, Timing af inseminering). En lav drægtighedsprocent kan også skyldes at anlægget er indstillet forkert, således at der bliver givet brunstalarm på et dyr, som ikke er i brunst. Årsager Problemer med teknologi til brunstobservation kan skyldes at anlægget ikke er korrekt indstillet. Det kan både være en forkert indstilling af antenner og placering af transponderne, men det kan også være en manglende kalibrering og justering af de tilhørende programmer. Ud over teknikkens egne indstillinger, kan manglende viden om brug af anlægget også give problemer. De forskellige anlæg giver forskellige informationer, som kan anvendes konstruktivt til at bestemme hvilke dyr, der skal insemineres, og hvornår de skal insemineres. Den sidste årsag kan være mangel på arbejdskraft til at flytte transponderne, når et dyr er er klæ ret drægtigt. Hvis ikke der er transpondere til alle dyr, er det meget vigtigt at transponderne flyttes så snart som muligt efter en positiv drægtighedsundersøgelse. Punkter til handlingsplan Kontroller anlægget i forhold til brugervejledningen fra firmaet og de data, der er til rådighed. Hvis ikke man selv kan kontrollere anlægget, bør firmaet tilkaldes. Evaluer rutinerne omkring flytning af transpondere fra dyr til dyr. S u p p l e r e n d e m a t e ri a l e Reproudskrift, køer / Reproudskrift, kvier fra Dyreregistrering. FarmTest om aktivitetsmålere: Brugervejledninger fra leverandører af teknologi til brunstobservation. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 5 Side 14

15 Faktablad 3 Optimale lysforhold Fokus på > > At køer og kvier får ca. 16 timers lys (over 100 lux) > > At køer og kvier får ca. 8 timers mørke (under 10 lux) > > Undgå punktbelysning om natten. En dagslængde på timer og mørke i 6-8 timer har i flere forsøg vist, at have en positiv indflydelse på tilvækst og alder for kønsmodenhed hos kvier, uden at have en negativ effekt på dyrenes efterfølgende ydelsespotentiale. Denne lyskombination menes desuden at have en positiv effekt på køernes tomdage og antallet af insemineringer pr. ko. Dagslyset er den største del af året ikke tilstrækkeligt til at opnå en daglig lysperiode på ca. 16 timer, så det er nødvendigt, at supplere med elektrisk lys. En af grundene til, at den anbefalede lysperiode i mange tilfælde ikke overholdes er, at der allerede ved 18-tiden skiftes fra almindelig belysning til natbelysning, eller at man anvender lysføler, så lyset i stalden først tænder når det bliver mørkt. Udpegning af problemet Undersøg om belysningsanlægget er underdimensioneret. Du kan for eksempel købe et luxmeter (fra kr.), og udføre målingerne selv. Du kan også bestille en lysmåling hos din kvægkonsulent eller elektriker. Vær opmærksom på, at målingerne skal foretages en meter over gulvplan, for at være sammenlignelige med anbefalingerne. En tommelfingerregel er, at der er lys nok, hvis du kan tage et foto uden blitz. Årsager Forklaringen på den positive effekt af en bestemt lyskombination er, at når lys rammer nethinden, overføres et signal til hjernen. Dette signal hæmmer udskillelsen af stoffet melatonin. Når det bliver mørkt, stiger udskillelsen af melatonin igen. Denne rytmiske udskillelse af melatonin er af afgørende betydning for en række hormoner, som påvirker dyrenes tilvækst, reproduktion, mælke ydelse og sundhed. Det betyder derfor, at den positive effekt af lys kun opnås, når dyrene oplever en periode med mørke i løbet af døgnet. Hvis natbelysningen opnås ved at lade et mindre antal lyskilder være tændt, varierer lysstyrken markant mellem forskellige områder af stalden. Denne form for punktbelysning er uønsket, da det formentlig forringer den positive effekt, der ses, når dyrene har en periode med mørke i løbet af døgnet. Punkter til handlingsplan Skiftes der tidligt til natbelysning, er det en mulighed, at lade lyset forblive tændt 3-4 timer længere. Hvis belysningsanlægget er underdimensioneret, kan dette i nogle tilfælde afhjælpes ved at rengøre armaturerne jævnligt, eller ved at udskifte lysstofrørene, da rørenes effektivitet falder med tiden. Hvis man sætter reflektorer på lysstofrørene, kan det medføre, at lysstyrken ved gulvet næsten fordobles. Lyset i stalden reflekteres bedst af lyse og rene omgivelser, så sørg for, at vinduer, kipoven lys, tagplader og indvendige overflader er rene. S u p p l e r e n d e m a t e ri a l e FarmTest Lys i kvægstalde indeholder gode eksempler: Lys_i_kvaegstalde.aspx Vil du vide mere? Ü Se bagsiden > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 5 Side 15

16 Vidste du i øvrigt? > > De rytmiske mønstre af melatonin påvirker blandt andet udskillelsen af IGF-1 og GnRH > > Når melatonin påvirker udskillelsen af GnRH, påvirker den indirekte udskillelsen af det follikelstimulerende hormon (FSH) og det luteiniserende hormon (LH), og dermed dyrenes evne til at udvise brunstadfærd > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 5 Side 16

17 Faktablad 4 Skridsikre gulve Fokus på > > Gulvets overflade skal brydes, evt. ved rilleskæring / montering af gummi > > Rene gulve ved at spule tørre gødningshinder væk > > Tørre gulve ved hjælp af tilstrækkelig afdræning Køernes normale brunstadfærd ændres markant, i stalde med glatte gangarealer. Flere undersøgelser viser, at frekvensen og intensiteten af brunstadfærden stiger i stalde med blødt underlag. I undersøgelserne har man sammenlignet brunstadfærden på betonspaltegulv med den adfærd, køerne udviser på gummigulv. På gummigulvene er køernes skridtlængde betydelig større, som et udtryk for, at køerne har meget bedre fodfæste og ikke føler sig usikre ved at gå på gulvet. På gummigulv viser resultaterne, at der er langt flere opspring og ingen udskridninger i forbindelse med opspring. Derimod resulterede mindst 80 pct. af opspringene i udskridninger, når køerne gik på betonspalter. Udpegning af problemet Det er relativt let at undersøge problemets omfang ved hjælp af adfærdsobservationer i besætningen. Man kan også selv fornemme, hvor glat gulvet er at gå på. Årsager En ko, der gentagne gange har følt sig usikker ved at gå på gulvet, vil huske dette i lang tid. Køer med klov-/lemmeproblemer vil især have problemer hvis gulvet er glat (se F9, Klov-/lemmelidelser). En god skridsikkerhed kan opnås ved at bryde gulvets glatte overflade. Gulvet må dog heller ikke være for ru. Et ru gulv slider for meget på klovene og giver skader på ben og knæ ved fald. Et gulv kan blive glat som følge af det daglige slid (køer og især skrabere), men gulvet kan også blive glat, hvis der kommer en tør gødningshinde på gulvets overflade. Gødningshinden ses typisk i varmt og tørt vejr, samt ved lav belægningsgrad. Et godt gulv skal: være skridsikkert være rent have lav ammoniakfordampning være økonomisk rentabelt. Punkter til handlingsplan Korrekt rilleskæring giver en god skridsikkerhed. Hvis der dannes en gødningshinde på gulvet (med / uden riller), skal der gøres en ekstra indsats, f.eks. ved jævnlig overbrusning med vand eller ved at strø sand. En anden mulighed er montering af gummi på køernes gangarealer. Gummiet findes i flere forskellige tykkelser og med mere eller mindre profileret overflade. Gummigulv kan købes både til faste gulve og spaltegulve. Gummigulv kan med fordel lægges der, hvor køerne står i længere tid ad gangen, da det aflaster ben og klove. Gummigulv er forholdsvis dyrt at indkøbe. Det er derfor vigtigt at forholde sig til, fordele, ulemper og pris på de mulige løsninger. S u p p l e r e n d e m a t e ri a l e FarmTest belyser fordele og ulemper ved gummigulve: Der er udarbejdet anbefalinger, der beskriver den bedst egnede rilleskæring: Rilleskaering_af_gulve_i_kvaeg.aspx > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 5 Side 17

18 Faktablad 5 Kronisk stress Belægningsgrad & Klimastyring Fokus på > > Én sengebås pr. dyr / tilstrækkeligt areal i fællesbokse > > Indretning af lejer + gangarealer, der tilgodeser uhindret ko-/kvietrafik til sengebåse, foderbord og vandkar > > Indslusning i nykælvergruppen og gruppen af løbekvier > > Reducere varmestress Ved overbelægning påvirkes blandt andet køernes muligheder for at få opfyldt deres liggebehov. Un dersøgelser viser, at de lavt rangerende køers adfærd allerede er markant ændret ved en belægningsgrad på 125 pct. Som følge af manglende hvile, stiger dyrenes stressniveau. Den negative effekt på reproduktionen som følge af kronisk stress, kan måles som ringere brunstadfærd, et øget antal dage fra kælvning til første inseminering og fra kælvning til drægtighed, en stigning i antallet af insemineringer per drægtighed og mindre levedygtige embryoner. Varmestress hos køerne resulterer i svagere brunstadfærd og flere insemineringer per drægtighed. Udpegning af problemet En simpel optælling af sengebåse og dyr / opmåling af arealet, som dyrene har til rådighed, vil vise om belægningsgraden er acceptabel. For nykælvergruppen og gruppen af løbekvier bør man forholde sig til, om der hele tiden sluses nye dyr ind, så der hele tiden skal etableres en ny rang orden. Hvis det er tilfældet, øges stressniveauet blandt dyrene unødvendigt. Synlige tegn på varmestress, er ændret adfærd hos køerne (dovne / dvaske, søger skygge / brise, hurtig vejrtrækning, taber spyt). Allerede ved temperaturer på o C, kombineret med høj luftfugtighed > pct., ses begyndende varmestress. Årsager Hvorvidt et æg løsnes fra koens æggestok og er klar til at blive befrugtet, afhænger af samspillet mellem adskillige hormoner. Hormonerne sørger for, at en follikel udvælges og modnes, så der kan løsnes et æg fra den, og at koen viser brunstadfærd. Stress forstyrrer de mekanismer, som regulerer tidspunktet for de enkelte begivenheder, og dækker over fysiske, psykiske og fysiologiske stressstimuli (kronisk / akut). Varmestress kan påvirke reproduktionen ad to uafhængige veje. Den ene er en direkte effekt af en unormalt høj kropstemperatur på udskillelsen af reproduktionshormonerne, og den anden er en indirekte effekt via en reduceret foderoptagelse og en forlænget negativ energibalance (se F8, Negativ energibalance & Huld). Punkter til handlingsplan Der er mange produktions- og velfærdsmæssige grunde til at opretholde en belægningsgrad, der ikke overstiger 100 pct. Find de køer, der skal væk! For at reducere den negative effekt af varmestress kan køerne afkøles ved hjælp af ventilation og sprinkleranlæg. Desuden tilbydes køerne grovfoder af meget god kvalitet for at forbedre ædelysten. S u p p l e r e n d e m a t e ri a l e Reproudskrift, køer og Reproudskrift, kvier fra Dyreregistrering. Indretning af stalde til kvæg, Danske anbefalinger : Effekt af overbrusning: Vil du vide mere? Ü Se bagsiden > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 5 Side 18

19 Vidste du i øvrigt? > > Stresspåvirkninger ændrer det normale mønster af pulserende GnRHudskillelse. > > Ved kronisk stress vil pulsfrekvensen af GnRH / LH være så langsom, at folliklens begyndende vækst ganske vist forekommer, men er ude af stand til at fortsætte i de senere vækststadier, som afhænger af hurtigere pulsfrekvenser. Resultatet er blandt andet, at koen ikke viser brunst / viser svag brunst, og at der kan udvikles et cystisk ovarie. > > Når koen er varmestresset, udvikles den dominante follikel i et miljø, hvor niveauet af LH er lavere end normalt, og dette resulterer i en reduceret udskillelse af østradiol fra folliklen, en ringere brunstadfærd, og dermed en reduceret frugtbarhed. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 5 Side 19

20 Faktablad 6 Avl for frugtbarhed Fokus på > > Besætningens avlsmæssige niveau for frugtbarhed God frugtbarhed er et samspil af faktorer, som har med management og avl at gøre. Et lavt, avlsmæssigt niveau for frugtbarhed betyder, at der skal et højt managementmæssigt niveau til, for at opnå gode reproduktionsresultater. Det er derfor vigtigt, konsekvent at bruge tyre, der har højt avlsmæssigt niveau for frugtbarhed. De egenskaber, som kan forbedres avlsmæssigt, er koens evne til at vise brunst, samt koens / kviens evne til at blive drægtig efter påbegyndt inseminering. Disse egenskaber er sammenvejet i indekset for frugtbarhed, som beregnes for alle insemineringstyre. Man skal være opmærksom på at avlsmæssig fokus på reproduktion er en indsats, som først kan mærkes i besætningen tre til syv år efter man starter. Det er dermed en langsigtet løsning. Det er dog samtidig en indsats, som har stor effekt, idet den akkumuleres fra generation til generation. Udpegning af problemet Det avlsmæssige niveau for frugtbarhed bør ikke ligge under racens gennemsnit. Hvis man har reproduktionsproblemer i besætningen og det avlsmæssige niveau ligger under racens gennemsnit, bør man vælge målrettet at øge dette. Besætningens avlsmæssige niveau for frugtbarhed for køerne, samt et racegennemsnit kan findes i Nøgletalstjek. Årsager Valg af de bedste insemineringstyre målt på Nordic Total Merit (NTM) medfører, at det avlsmæssige niveau for de økonomisk vigtigste egenskaber, bl.a. frugtbarhed, forbedres. Der kan være to årsager til, at det avlsmæssige niveau for frugtbarhed i besætningen er under racens gennemsnit. Det kan ske, hvis man fravælger at bruge de bedste insemineringstyre, eller hvis man konsekvent bruger tyre, der har et højt avlsmæssigt niveau for egenskaber, der har ugunstig avlsmæssig sammenhæng med frugtbarhed, eksempelvis ydelse. Punkter til handlingsplan Der kan være managementmæssige årsager til at en foldtyr anvendes i besætningen. Avlsmæssigt vil det aldrig være en god ide, da den vil have et lavere avlsmæssigt niveau end de bedste brugs- og ungtyre. Skrot derfor foldtyren og inseminer med de bedste tyre. Når man inseminerer, har man mulighed for at lægge mere vægt på frugtbarhed end avlsmålet betinger. Dette kan gøres i insemineringsplansprogrammet og resulterer i, at tyre med højt niveau for frugtbarhed bruges mere. Derved er det muligt, at øge det avlsmæssige niveau for afkommet med femseks indeksenheder, hvilket svarer til to dage kortere interval fra kælvning til 1. inseminering og tre til fem dage kortere interval fra 1. til sidste inseminering. Man skal dog være opmærksom på, at meget fokus på frugtbarhed ved valg af insemineringstyre i nogen grad påvirker niveauet for de øvrige egenskaber i avlsarbejdet negativt. Dette kan i nogle tilfælde være ønskeligt. Det vil dog som regel aldrig være ønskeligt at gå på kompromis med NTM på de udvalgte tyre. Krydsning er også en måde til at forbedre reproduk tionsresultaterne avlsmæssigt. Kryds ning af forskellige racer giver afkom, som er bedre end gennemsnittet af forældreracerne på grund af krydsningsfrodigheden. For maksimal effekt af krydsning skal man bruge et krydsningssystem, som kombinerer to eller tre økonomisk jævnbyrdige racer. S u p p l e r e n d e m a t e ri a l e Temaside, Avl på LandbrugsInfo: Nøgletalstjek: > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 5 Side 20

21 Faktablad 7 Højt produktionsniveau Fokus på > > Brunstobservation > > Goldkomanagement samt fodring i overgangsperiode og tidlig laktation Management af køer i tidlig laktation er en balancekunst, mellem på den ene side at udnytte koens genetiske ydelsespotentiale, og på den anden side at få dyrene drægtige på et tids punkt, hvor den negative energibalance er størst. Det stigende produktionsniveau har blandt andet medført, at færre køer viser stående brunst, og at varigheden og intensiteten af brunstadfærden er reduceret. I nogle besætninger har op til 20 pct. af køerne unormal cyklisk aktivitet / udeblivende brunst (anøstrus) efter kælvning. Udenlandske resultater viser, at når man, inden for besætning, sammenligner højtydende køer (> 40 kg EKM per dag) med lavereydende, er befrugtningschancen lavere, andelen af tidligt embryontab højere, og andelen af tvillingefødsler højere. Tilsyneladende kan godt management i nogle situationer overvinde en evt. negativ effekt af høj mælkeydelse på reproduktionen. En analyse på den Centrale Kvægdatabase i 2009 viser f.eks. en større risiko for ikke at blive drægtig ved 1. inseminering i lavtydende besætninger (< kg EKM) sammenlignet med højtydende besætninger (> kg EKM). Udpegning af problemet Udskriften Laktationsnøgletal(ny) fra Dyregistrering kan afdække andelen af højtydende 1. kalvs, 2. kalvs og ældre køer. Reproudskrift, køer / Reproudskrift, kvier fra Dyreregistrering giver et fingerpeg om, hvor stor andelen af tidligt embryontab er (se F18, Tidligt embryontab). Ved at gennemgå rutinerne for brunst obersvation afsløres S u p p l e r e n d e m a t e ri a l e om man er tilstrækkelig grundig (se F1, Visuel brunstobservation; F2, Tekno logi til brunstobervation; F15, Timing af insemine ring). De nyeste, danske opgørelser viser, at andelen af tvillingefødsler i danske malkekvægbesætninger ligger på 3,5 ± 2,2 pct. I Nøgletalstjek kan man finde besætningens niveau. Årsager Som en konsekvens af et øget produktionsniveau og en større foderoptagelse, øges blodgennemstømningen til fordøjelseskanal og lever. Dermed øges omsætningen af reproduktionshormonerne, progesteron og østradiol. Dette medfører en nedsat koncentration af hormonerne i blodbanen. Resultatet er, at befrugtningsraten reduceres, og at embryonkvaliten forringes. For de højstydende køer kan det fysiologiske stressniveau være så højt, at man selv ikke via godt management kan undgå en negativ effekt på reproduktionen. Den øgede hormonomsætning menes desuden at have betydning for andelen af dobbelte ægløsninger og dermed tvillingefødsler. Drægtigheds længden for køer, som bærer tvillinger, er typisk afkortet med 7-10 dage i forhold til gennemsnittet. Disse køer risikerer derfor at blive snydt for cirka to ugers goldperiode. Punkter til handlingsplan Goldkomanagement samt fodring af køerne i overgangsperioden og tidlig laktation er centrale elementer (se F8, Negativ energibalance & Huld; F17, Energi & Protein). Et forlænget kælvningsinterval (12-18 måneder) kan være en fordelagtig strategi ved flade laktationskurver (1. kalvs køer). Indeks for Fodringsmanagement: Dvd en Bliv bedre til at observere brunst : Dvd.aspx Vil du vide mere? Ü Se bagsiden > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 5 Side 21

22 Vidste du i øvrigt? > > En stigning i ikke-esterificerede fedstsyrer (NEFA) og en reduceret koncentration af glucose i follikelvæsken under negativ energibalance, har en direkte negativ effekt på æggets kvalitet hos højtydende køer. Det forklarer muligvis en stor del af en skuffende befrugtningsrate og en høj forekomst af tidlig embryondød > > På det tidspunkt, hvor den dominante follikel udvælges, vil den normale stigning i østradiol koncentrationen og den efterfølgende sænkning af cirkulerende FSH udeblive på grund af en øget østradiol metabolisme hos højtydende køer. Derved forstyrres både brunstadfærd, befrugtningsrate og embryonkvalitet Nøgle-referencer > > López-Gatius F., P. Santolaria, J.L. Yániz, J.M. Garbayo & R.H.F. Hunter Timing of early foetal loss for single and twin pregnancies in dairy cattle. Reproduction in Domestic Ani-mals 39, > > Silke V., M.G. Diskin, D.A. Kenny, M.P. Boland, P. Dillon, J.F. Mee & J.M. Sreenan Extent, pattern and factors associated with late embryonic loss in dairy cows. Animal Reproduction Science 71, > > Undersøgelser viser lavere cirkulerende koncentrationer af østradiol i brunstperioder med flere ægløsninger. Hos disse køer var koncentrationen af progesteron i serum desuden lavere, varigheden af brunsten kortere og ydelsen højere, sammenlignet med køer med enkelte ægløsninger > > Undersøgelser viser, at embryontabet for kvier og moderat ydende køer ligger på cirka 40 pct. og på op til 67 pct. for højtydende køer. Resultater tyder på, at pct. af embryontabet foregår inden dag 16 efter inseminering, og at 7-10 pct. af embryontabet foregår fra dage efter inseminering. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 5 Side 22

23 Faktablad 8 Negativ energibalance & Huld Fokus på > > Køer / kælvekvier med huld < 3,0 ved kælvning og huld < 2,5 ved inseminering > > Køer der taber 1 huldpoint de første 30 dage af laktationen Graden og varigheden af negativ energibalance i tidlig laktation er relateret til forholdet mellem foderoptagelse og mælkeydelse. Der er fundet god sammenhæng mellem huldtabet de første 3-4 uger efter kælvning og antallet af dage til første ægløsning (cyklisk aktivitet). Flere undersøgelser viser, at køer der mister 1 huldpoint i løbet af de første 30 dage efter kælvning, har et væsentlig større tab af embryoner, end køer der mister 1 huldpoint i løbet af en længere periode. Tilsvarende har man fundet et betydeligt embryontab hos køer, der tabte 1 huldpoint dage efter inseminering. Udpegning af problemet Den negative sammenhæng mellem huldtab og tidlig cyklisk aktivitet efter kælvning, samt den positive sammenhæng mellem tidlig cyklisk aktivitet, og drægtighedschancen ved 1. inseminering er veldokumenteret. Så hold øje med andelen af køer, der ikke er cyklisk aktive dage efter kælvning (se F13, Udeblivende brunst & Cyster). For at kunne vurdere, hvorvidt huldtabet blandt 1. kalvs-, 2. kalvs- eller ældre køer er et problem, er det minimum nødvendigt, at den samme person systematisk huldvurderer nykælvere og køer cirka 30 dage efter kælvning. Udskrifterne ReproDagsliste køer, Laktationsnøgletal(ny) og Goldko management Huld fra Dyreregistrering er nogle af de udskrifter, som viser hulddata. Den Veterinære Produktionsanalyse (VPA), som nogle rådgivere anvender, indeholder grafiske præsentationer af hulddata. Forekomsten af både fordøjelses- og stofskiftelidelser (f.eks. ketose) samt forekomst af tilbageholdt efterbyrd og børbetændelse, påvirker typisk foderoptagelsen og dermed graden og hastigheden af huldtabet i tidlig laktation. Hold derfor øje med om andelen af køer i besætningen, der bliver syge i løbet af de første 30 dage efter kælv ning, er stigende (se F20, Fordøjelses- & stofskiftelidelser; F10, Tilbageholdt efterbyrd & Børbetændelse). Årsager Under negativ energibalance i tidlig laktation, ændres koncentrationen af en række biokemiske stoffer. Resultatet er, at folliklerne ikke producerer tilstrækkelige mængder østradiol eller ikke vokser tilstrækkeligt til at etablere den LH-top (luteiniserende hormon), som er nødvendig for at opnå ægløsning (se F17, Energi & Protein). Et pludseligt skift i LH-pulsfrekvensen kan altså have betydelig effekt på udviklingen af en dominant follikel, udvik lings kapaciteten af ægget og sidenhen tilstedeværelsen af et embryon af høj kvalitet (se F7, Højt produktionsniveau). Huld ved kælvning samt graden og hastigheden af huldtab de første 30 dage af laktationen, påvirker udskillelsen af LH. Punkter til handlingsplan Sørg for at kælvekviernes foderration er afbalanceret med hensyn til energi, protein, mineraler, vitaminer og fylde også under afgræsning sidst på sæsonen. Køerne må ikke tabe sig i goldperioden. Pas godt på nykælverne, og sørg for at sikre en tilstrækkelig foderoptagelse i start laktation. S u p p l e r e n d e m a t e ri a l e Metode til bedømmelse af huld: Vil du vide mere? Ü Se bagsiden > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 5 Side 23

24 Vidste du i øvrigt? > > Ægløsning fra en dominerende follikel i løbet af tidlig laktation afhænger af, om der reetableres en pulserende udskillelse af luteiniserende hormon (LH), som bidrager til follikelvækst og østradiol produktion > > Ud fra et reproduktionsmæssigt synspunkt, bør huldvurderingen foretages ved kælvning (inden for otte dage efter kælvning), cirka 30 dage efter kælvning og ved tidspunktet for første inseminering (inden 90 dage efter kælvning). Det kan dog praktisk set være vanskeligt at håndtere, at få alle disse huldvurderinger foretaget systematisk > > Meget tyder på, at koen prioriterer at opretholde et genetisk forudbestemt niveau af kropsreserver igennem drægtigheden og derfor mobiliserer energi, selvom energikoncentrationen i foderet øges i tidlig laktation 10-point 8-point 5-point Huldscore Kælvning Det laveste punkt Inseminering Dage efter kælvning Figur 1. Ideel huld-profil for malkekøer, med henblik på at minimere effekten af negativ energibalance på den reproduktions mæssige ydeevne. Huldvurderingen er præsenteret på en 5-, 8- og 10-points skala (foreslået af Chagas et al., 2007). Nøgle-referencer > > Chagas L.M., J.J. Bass, D. Blache, C.R. Burke, J.K. Kay, D.R. Lindsay, M.C. Lucy, G.B. Martin, S. Meier, F.M. Rhodes, J.R. Roche, W.W. Thatcher & R. Webb. Invited Review: New perspec-tives on the roles of nutrition and metabolic priorities in the subfertility of high-producing dairy cows. Journal of Dairy Science. 90, > > Santos J.E.P., H.M. Rutigliano & M.F. Sá Filho Risk factors for resumption of postpartum estrous cycles and embryonic survival in lactating dairy cows. Animal Reproduction Science. 110, > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 5 Side 24

25 Faktablad 9 Klov-/lemmelidelser Fokus på > > Enkeltkoproblem / besætningsproblem > > Fodringsbetinget / miljøbetinget > > Halthed hos nykælvere Køer / kvier med alvorlige klov-/lemmeproblemer vil typisk udvise ændret brunstadfærd mindre intensivt og af kortere varighed. Resultater viser desuden, at halte køer har en øget risiko for mang lende aktivitet i æggestokkene (manglende brunst) de første 60 dage efter kælvning. Risikoen for manglende brunst er 3,5 gange større hos halte køer end hos normaltgående køer. Flere undersøgelser viser, at der er en sammenhæng mellem halthed, æggestokcyster og frugtbarhed. Resultaterne viser blandt andet, at køer, der blev halte inden for 30 dage efter kælvning, havde en højere forekomst af æggestokcyster og en lavere sandsynlighed for drægtighed ved første inseminering sammenlignet med køer, der ikke haltede. Udpegning af problemet Det er ikke nemt at pege på, hvor grænsen går for, om en let / svær halthed øger risikoen for reproduktionsforstyrrelser. Det afgørende er, om der er tale om problemer på enkeltdyrniveau, eller hvorvidt der er tale om et besætningsproblem. Hvis sidstnævnte er tilfældet, er det vigtigt at målrette indsatsen og vurdere, om det er fodrings- eller miljøbetingede forhold, der giver anledning til klov-/ lemmeproblemerne og dertil relaterede reproduktionsproblemer (se F4, Skridsikre gulve). Ved daglig halthedsvurdering kan man tidligt identificere halte køer og indlede en behandling. Ved hjælp af S u p p l e r e n d e m a t e ri a l e afkomsinspektørernes bedømmelser, er det muligt at benytte udskriften Kåringsdata, Dyrevelfærd fra Dyreregistrering til udpegning af problemer. Årsager Med hensyn til sammenhængen mellem halthed og cyster (se F13, Udeblivende brunst & Cyster) kan der være tre, forskellige forklaringer: 1. Hvis det drejer sig om laminitisrelaterede klovskader, som er opstået på grund af sur vom, mener man at udskillelsen af nogle giftstoffer påvirker hormonudskillelsen i follikelfasen og dermed forårsager cystedannelse 2. Det kan også skyldes smerte på grund af klovproblemer, som giver en fysisk stressreaktion. Dette øger udskillelsen af stresshormon, som forstyrrer reproduktionshormonerne, og dermed forhindrer normal follikeludvikling (se F5, Kronisk stress). 3. Halte køer / kvier har unormale æde- og drøvtygningsaktiviteter, hvilket forværrer den negative energibalance (se F8, Negativ energibalance & Huld). Punkter til handlingsplan Der skal en aktiv indsats til for at løse klovproblemer. Fokuser på forebyggelse, desinficering og behandling. Ved at bruge halthedsvurdering får man en vurdering af forekomsten af halte køer i besætningen og opdager klov-/lemmelidelser tidligere. Systemet til halthedsvurdering er let og hurtigt at anvende både for rådgivere og landmænd. Udfør halthedsscore på min. 20 pct. af køerne. Temasiden Klove og lemmer finder du den nødvendige viden: Kåringskarakterer for klove og lemmer har betydning for reproduktionen: Vil du vide mere? Ü Se bagsiden > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 5 Side 25

26 Vidste du i øvrigt? > > Ved laminitisrelaterede klovskader, kan udskillelsen af endotoxiner som følge af subklinisk vomacidose muligvis påvirke follikelfasen, ved at hæmme østradiol udskillelsen, forhindre dannelsen af en LH-top og dermed forårsage cystedannelse. Nøgle-referencer > > Dobson, H., Walker, S.L., Morris, M.J., Routly, J.E. & Smith, R.F Why is it getting more difficult to successfully artificially inseminate dairy cows? Animal, 2:8, > > Ved smerte, f.eks. i klovene, mener man, der sker en stigning i adrenocorticotrope hormoner eller at cortisol forsinker eller hæmmer GnRH og / eller LH-toppen og dermed ændrer en normal follikelaktivitet ved dannelsen af vedblivende follikler (cyste). > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 5 Side 26

27 Faktablad 10 Tilbageholdt efterbyrd & Børbetændelse Fokus på > > God hygiejne og komfort i kælvningsboks > > Sygdomsovervågning og behandling > > Goldkomanagement samt fodring i overgangsperiode og tidlig laktation > > Minimere stress > > Avl egenskaber for kælvningsbesvær Tilbageholdt efterbyrd defineres som hel eller delvis tilbageholdelse af fosterhinder hos køer i mere end timer efter kælvning. Diagnosen er som regel nem at få øje på som fedtede og tiltagende ildelugtende fosterhinder hængende ud gennem skedeåbningen. Koens almene tilstand vil oftest kun være mærkbart påvirket ved samtidig akut infektion (bør, skede eller yver). Tilbageholdt efterbyrd øger bl.a. risikoen for at få børbetændelse, mastitis og ketose. I forbindelse med kælv ning forurenes køers bør (livmoder) hyppigt med bakterier. De fleste køer genetablerer imidlertid det sterile børmiljø inden for få dage eller uger efter kælvning. Hos køer, hvor infektionerne varer ved, kan konsekvensen blive kronisk, subakut eller akut børbetændelse, der har en direkte skadelig virk ning på frugtbarheden. Tilbageholdt efterbyrd og børbetændelse kan dels medføre forsinket cyklisk aktivitet, og dels have en direkte / indirekte effekt på drægtighedschancen ved 1. inseminering. Udpegning af problemet Tilbageholdt efterbyrd og børbetændelse må anses for at være betydende problemer, når mere end 15 pct. af de kælvende dyr har tilbageholdt efterbyrd og mere end 8 pct. af dem får børbetændelse. I Nøgletalstjek kan den enkelte besætnings niveau ses. S u p p l e r e n d e m a t e ri a l e Årsager Årsager til tilbageholdt efterbyrd hos kvæg er forsat uafklarede, men enhver forstyrrelse af efterbyrdens løsnings- og udstødelsesproces efter kælvning menes at være væsentlig. Nyeste viden på området peger i retning af, at koens eget immunforsvar spiller en central rolle. Forekomsten af tilbageholdt efterbyrd øges ved abort, fødselsbesvær, kælvningsfeber, tvillingefødsler, stress, stigende alder, for tidlig fødsel, fødsels induktion, infektion i moderkage og ernæringsmæssige forstyrrelser (se F11, Abort; F12, Vanskelig kælvning; F5, Kronisk stress; F8, Negativ energibalance & Huld; F6, Avl for frugtbarhed). Bør betændelser skyldes oftest forurening af børen i forbindelse med kælvning. Specielt de akutte børbetændelser, hvor koen bliver meget syg, forekommer ofte efter komplicerede fødsler. Punkter til handlingsplan Man bør sikre, at dyrene er velforberedte til kælvning og ny laktation gennem en optimal goldko- / kælvekviemanagement. Dyrene bør kælve under optimale forhold, med tilstrækkelig plads samt god hygiejne og komfort. Sørg for at have en robust protokol for overvågning af fødselsforløb og håndtering af fødselskomplikationer. Sygdomsovervågning og sygdomsbehandlinger skal være effektive. Følg op på, om dyrene får den tiltænkte foderration og om de trives på rationen. Dyrene må ikke udsættes for stress, som overbelægning eller uhensigtsmæssige gruppeskift, og må ikke belastes af svære kælvningsforløb forårsaget af avl. Temaside vedr. tilbageholdt efterbyrd: Børbetændelse definitioner og behandling: definitioner_og_behandl.aspx Børbetændelse årsager, konsekvenser og forebyggelse: aarsager_konsekvenser_o.aspx Vil du vide mere? Ü Se bagsiden > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 5 Side 27

28 Vidste du i øvrigt? > > De hyppigste bakterielle årsager er Arcanobacterium pyogenes sammen med gramnegative bakterier såsom Fusobacterium necrophorum. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 5 Side 28

29 Faktablad 11 Abort Fokus på > > Udpegning af sandsynlig årsag >Tilstrækkelig > næringsstoftilførsel >Minimere > stress >Bryde > smitteveje Tab af drægtighed i perioden dag i dræ g tigheden defineres som en abort. Tab af drægtighed tidligere betegnes tidligt embryontab, mens fødsel af en levende eller død kalv efter dag 260 i drægtigheden og frem til termin (280 dage) betegnes for tidlig fødsel. En dansk undersøgelse fra 2009 viste en gennem snitlig abortforekomst på 4,0 pct. Heraf er kun 1,1 pct. registreret som aborter i Kvægdatabasen. Den resterende del er ikke-observerede aborter. Det vil sige en inseminering efterfulgt af en negativ drægtighedsundersøgelse > 43 dage efter in seminering, eller en inseminering efterfulgt af en positiv drægtighedsundersøgelse og derefter en inseminering. I alt 4-5 pct. af besætningerne i undersøgelsen havde en abortfrekvens på 8,8 pct. Den svage stigning i abortfrekvensen kan muligvis forklares med en stigning i antallet af drægtighedsundersøgelser. Udpegning af problemet Når et abortudbrud defineres, tages udgangspunkt i, at omfanget af aborter er opgjort til at ligge i intervallet 2,1 til 5,4 pct. svarende til at hver halvtredsindstyvende til hver attende ko i en besætning har en abort. Årsager En ko eller kvie kan abortere af mange forskellige årsager. En del aborter skyldes kromosomfejl, misdannelser, arvelige sygdomme eller sygdomme hos det drægtige dyr, hvorfor aborter normalt vil forekomme sporadisk i alle besætninger. En større gruppe af abortårsager er mikroorganismer, som inficerer fosteret og / eller fosterhinderne. Derudover kan visse kemiske forbindelser (nitrat-nitrit, plantegifte) forårsage abort. Generelt er bestemmelsen af abortårsager lav. Rutinemæssige undersøgelser af abortmateriale har vist, at årsagen kun blev fundet i pct. af tilfældene; heraf var mere end 90 pct. af infektiøs karakter. Hyppigste abortfremkaldende infektioner i Danmark omfatter følgende mikroorganismer: Neospora caninum, Aspergillus sp., Bacillus liceniformis, Arcanobacterium pyogenes og Q- feber (Coxiella burnetii). Mere sjældent påvises Listeria monocytogenes, Salmonella sp. og Staphylococcus sp. Bovin virus diarre (BVD) påvises efterhånden meget sjældent, men er forsat en vigtig diagnose at være opmærksom på ved abort (se Neospora, BVD & Q-feber). Punkter til handlingsplan Gennemgang af besætning og fastlæggelse af hændelsesforløb Klinisk undersøgelse af de dyr, der aborterer Laboratorieundersøgelser (foster, efterbyrd, blodprøver fra enkelte dyr eller grupper af dyr i besætningen, foder, etc.) Beslutning om sandsynlige årsager Iværksættelse af forebyggende foranstaltninger. Supplerende materiale Abort hos kvæg Manual til brug ved fejlfinding: > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.1 dec Kapitel 5 Side 29

30 Faktablad 12 Vanskelig kælvning Fokus på > > Avl > > Fodring og management af opdræt, kælvekvier og goldkøer > > Kælvningsforhold og overvågning under kælvning Vanskelige kælvninger kan defineres som kælvningsbesvær i forbindelse med spontane, langvarige kælvninger eller som assisterede kælvninger. Vanskelige kælvninger øger risikoen for tilbageholdt efterbyrd, børbetændelse, mastitis og fordøjelsesog stofskiftelidelser (se F10, Tilbageholdt efterbyrd & Børbetændelse; F19, Mastitis; F20, Fordøjelses- & stofskiftelidelser). Forekomsten af vanskelige kælv ninger er væsentlig for reproduktionen, fordi det er vist, at kælvningsbesvær kan medføre forsinket tilbagedannelse af børen, forsinket start på cyklisk aktivitet og unormale progesteronprofiler efter kælvning. En ny undersøgelse på danske data har vist, at det i praksis betyder en øget risiko for ikke at blive påbegyndt efter kælvning, et øget antal dage fra kælvning til første insemination, en øget risiko for ikke at blive drægtig ved første insemination og dermed også et øget antal dage fra kælvning til drægtighedsgivende insemination selv ved kælvninger af typen let med hjælp. Størrelsen af de negative effekter steg dog med stigende sværhedsgrad af kælvningsforløbene. Udpegning af problemet Forekomsten af vanskelige kælvninger blandt ydelses kontrollerede malkekøer i Danmark lå i kontrolåret på 6,4 pct. for kælvekvier og 2,8 pct. for køer. Kælvningsbesvær kan antages at være et problem, hvis forekomsten i den enkelte besætning er væsentligt højere end populationsgennemsnittet. Årsager Hos kælvekvier skyldes vanskelige kælvninger hyppigst en uoverensstemmelse mellem kalvens størrelse og størrelsen af fødselskanalen, lejefejl hos fosteret og manglende opblokning af skedeåbningen. Hos køer opstår kælvningsbesvær hyppigst som følge af lejefejl hos fosteret, uoverensstemmelse mellem kalvens størrelse og størrelse af fødselskanalen, flere fostre, børslaphed, børslyngning og manglende opblokning af børhalsen. Faktorer som direkte eller indirekte påvirker kælvningsforløbet omfatter følgende: kælvningsmanagement, drægtighedslængde, kalvens fødselsvægt, kalvens køn, fosterdød, koens bækkenstørrelse, calcium- og magnesiumstatus, selenstatus, stress i forbindelse med kælvning, fosteranormaliteter, race, kælvnings alder hos kvier, opnået højde og vægt ved første kælvning, ydelsesniveau, paritet, motion, sygdom, under- og overernæring i sidste trimester, genotype, besætningsstørrelse, sæson og region (se F6, Avl for frugtbarhed; F8, Energi & Protein). Punkter til handlingsplan Dyrene skal gøres klar til kælvning gennem en optimal goldko- / kælvekvie- / opdrætsmanagement, og kælve under optimale forhold (plads, komfort, hygiejne). Sørg for at have en robust protokol for overvågning af fødselsforløb og håndtering af fødselskomplikationer, samt undgå for tidlig indgriben i fødselsforløbet. Sygdomsovervågning og sygdomsbehandlinger skal være effektive. Følg op på, om dyrene får den tiltænkte foderration og, at de trives på rationen. Dyrene må ikke udsættes for stress, som overbelægning eller uhensigtsmæssige gruppeskift, og må ikke belastes af svære kælvningsforløb gennem avl. S u p p l e r e n d e m a t e ri a l e Generel introduktion til kælvningsmanagement: > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 5 Side 30

31 Faktablad 13 Udeblivende brunst & Cyster Fokus på > > Har køerne udeblivende brunst eller overses brunsterne? > > Undersøgelse af nykælvere de første 10 dage efter kælvning > > Graden og hastigheden af huldtab i tidlig laktation > > Andelen af halte køer i besætningen Manglende brunstsymptomer, på det tidspunkt, hvor insemine rin g erne burde kunne påbegyndes efter kælvning kaldes anøstrus. Køer, der har udeblivende brunst i dage efter kælvning, regnes for problemkøer. Æggestokcyster kan klassificeres som enten follikel- eller luteincyster. Medens nogle cyster består i lange perioder, vil de fleste tilbagedannes og erstattes af nye cyster under de efterfølgende follikelbølger. Anøstrus og cyster er forbundet med en lavere inseminerings- og drægtighedspct., samt en større sandsynlighed for at blive udsat på grund af den manglende evne til at blive drægtig. Udpegning af problemet Man skal være opmærksom på, at problemer med anøstrus kan forveksles med, at man ikke ser brunsterne. For at udpege problemer med anøstrus er det altså vigtigt, at sikre sig, at der bliver kigget efter brunst tilstrækkelig mange gange per dag, og i tilstrækkelig lang tid (se F1, Visuel brunstobservation; F2, Teknologi til brunstobservation; F4, Skridsikre gulve). Andelen af køer med klov-/lemmelidelser er central, både fordi disse køer kan have en reduceret evne til at vise brunstadfærd, og af hensyn til sammenhængen mellem halthed og forekomsten af cyster (se F9, Klov-/lemmelidelser). Man bør få undersøgt kvier af stor race > S u p p l e r e n d e m a t e ri a l e 17 måneder, jerseykvier > 15 mdr. samt køer > 70 dage fra kælvning, der ikke har vist cyklisk aktivitet. Reproudskrift, køer / kvier fra Dyreregistrering giver et overblik over, hvor mange dyr, man ikke har fat i. Årsager Anøstrus kan relateres til sundhedsmæssige problemer i forbindelse med og i løbet af den første måned efter kælvningen (se F10, Tilbageholdt efterbyrd & Børbetændelse). Desuden er graden og hastigheden af huldtab i tidlig laktation, en af de mest betydende risikofaktorer, der leder til forsinket cyklisk aktivitet, anøstrus og cyster. Det vil sige, at alt det, der påvirker foderoptagelsen negativt, vil øge risikoen for at disse problemer opstår (se F17, Energi & Protein; F8, Negativ energibalance & Huld; F7, Højt produktions niveau; F5, Kronisk Stress). Mekanismerne bag de to typer af cyster (follikel- og luteincyster) er grundlæggende ens, og skyldes fortrinsvis en ubalance i hormonerne i løbet af follikelmodningen. Dannelsen af cystelignende strukturer kan dog tilsyneladende skyldes flere, forskellige mekanismer, og der er blandt andet fundet en sammenhæng mellem halte køer og forekomsten af cyster. Punkter til handlingsplan Den mest effektive metode til at begrænse forekomsten af anøstrus og cyster, er via forebyg gelse. Reproudskrift, køer + Reproudskrift, kvier fra Dyreregistrering Tilbageholdt efterbyrd en del af et sygdomskompleks omkring kælvning: Metode til bedømmelse af huld: Vil du vide mere? Ü Se bagsiden > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 5 Side 31

32 Vidste du i øvrigt? > > Den positive feed-back mekanisme af østradiol på LH-toppen fungerer muligvis ikke tilstrækkeligt hos køer med follikelcyster. Det vil sige, at den præovulatoriske LH-top ikke opstår på et passende tidspunkt af follikelmodningen Nøgle-referencer > > Opsomer, G., M. Coryn, A. de Kruif Postpartum anoestrus in high yielding dairy cows. Vlaams Diergeneeskundig Tijdschrift, 73, > > Det diskuteres, om den faktor, som blokerer LH-toppen hos cystekøer, stammer fra æggestokken og eventuelt kan være progesteron > > Man kender ikke den præcise årsag til, at cyster ofte erstattes af nye cyster. Der diskuteres to muligheder - dels, at den fysiologiske tilstand, som resulterer i dannelsen af en cyste, stadig er til stede i koen, når én cyste er tilbagedannet og dels, at tilstedeværelsen af en cyste disponerer nye follikler til at danne cyster > > Flere resultater viser, at ægløsning inden for tre uger efter kælvning, er af afgørende betydning for den efterfølgende genoptagelse af æggestokkenes funktion og drægtighed > > Typisk vil den første ægløsning først indtræffe dage efter at den negative energibalance når dens minimum (cirka 14 dage efter kælvning), og derfor er graden og hastigheden af huldtabet særlig central > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 5 Side 32

33 Faktablad 14 Akut stress fraseparering af dyr til inseminering Fokus på > > Kvier / køer håndteres roligt op til og under inseminering > > Kvier / køer må ikke isoleres fra flokken > > Kvier / køer skal have adgang til foder, vand og sengebås under separationen En reduktion i drægtighedspct., kan dels skyldes et tidligt embryontab, og dels at befrugtningen mislykkes. Når befrugtningen mislykkes, kan det skyldes fejl ved sædtransport det vil sige sædcellernes bevægelse gennem reproduktionsorganerne, fra det sted hvor sæden bliver deponeret, og til æggelederne. Hvorvidt stress påvirker transporten af sæd, er omdiskuteret. Nogle undersøgelser viser, at det har en betydning, og andre finder ingen effekt. Der er dog belæg for at understrege, at stress, der fremkaldes af management, muligvis har særlig stor effekt på reproduktionen, umiddelbart op til og i forbindelse med, at kvien / koen skal insemineres. Udpegning af problemet Al unødig stress op til og under insemineringen bør undgås. Stress kan fremkaldes, hvis dyrene jages rundt, når de skal lukkes fra til inseminering, hvis de er separeret fra uden andre køer, ikke har adgang til foder og / eller vand eller de ikke har adgang til en sengebås. Graden af stress afhænger af, hvor mange timer, det drejer sig om. Husk, at der kan være andre forhold omkring insemineringen, der ikke er optimale (se F15, Timing af inseminering; F16, Sædopbevaring & Insemineringsteknik). Som ejerinseminør bør man være særlig opmærksom på, hvornår det er tid til efteruddannelse / kursus også for de ansatte, som inseminerer. Årsager En effektiv sædtransport til æggelederne afhænger dels af hormonkontrollerede ændringer i reproduktionsorganerne kort forinden og under brunsten. Desuden spiller sædcellernes bevægelighed en rolle. Således fremmer østrogen (hormon) udskillelsen af betydelige mængder flydende slim fra børhalsen, og stimulerer kraftige muskelsammentrækninger i reproduktionsorganerne i forbindelse med brunsten. Sædtransporten foregår i to faser, hvor den første fase er hurtig, og der inden for få minutter når et mindre antal sædceller frem til æggelederne. Den næste fase starter nogle minutter efter insemineringen, og foregår over nogle timer, hvor de resterende sædceller bevæger sig langsomt gennem børen og ind i æggelederne til et reservoir. Generelt synes dette reservoir at sikre, at befrugtningsdygtige og mobile sædceller er tilgængelige i æggelederen på tidspunktet for ægløsning. Den hurtige transport af sæd i fase 1, menes at have betydning for befrugtningssuccesen, selvom det er de sædceller, der har opholdt sig i reservoiret, som er befrugtningsdygtige. Punkter til handlingsplan Evaluér rutinerne omkring fraseparering og forhold i separationsafdelingen. S u p p l e r e n d e m a t e ri a l e Indretning af stalde til kvæg Danske Anbefalinger : > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 5 Side 33

34 Faktablad 15 Timing af inseminering Fokus på > > Hvilke og hvor mange brunsttegn, der afgør, om et dyr skal insemineres > > Hvordan noteres brunstinformationer > > Kombiner visuel brunstobservation med aktivitetsmålinger I løbet af de sidste årtier, er andelen af køer, der udviser stående brunst faldet fra 80 til 50 pct., og varig heden af den stående brunst er faldet fra 15 til 5 timer. Dette udgør en udfordring, når det rette tidspunkt for inseminering i forhold til ægløsning skal findes. Biologisk set er det naturligt, at en del af køerne skal insemineres igen, og det er derfor vigtigt, at den næste brunst findes. Der kan være flere grunde til, at køerne skal insemineres igen: At insemineringen mislykkes, så koen ikke bliver drægtig Tab af embryoner efter inseminering Forekomst af follikel- eller luteincyster. Udpegning af problemet Det er vigtigt at skelne mellem andelen af insemineringer, der ikke lykkes, og andelen der lykkes, men resulterer i et tidligt embryontab. Ved hjælp af Reproudskrift, køer / kvier kan man komme lidt tættere på denne problemstilling. Afstanden mellem hver 1. og 2. inseminering, der er foretaget i perioden er beregnet. Disse intervaller vises i en graf, så man f.eks. kan se, hvor stor en andel, der ligger på dage. Har man mange af dem, er det tegn på, at insemineringerne mislykkes, og at køerne kommer i brunst igen ved næste cyklus (se F1, Visuel brunstobservation; F14, Akut stress; F16, Sædopbevaring & Insemineringsteknik). Er der mange insemineringsintervaller, der f.eks. ligger på dage, tyder det på, at insemineringerne lykkes, men at en stor andel af dem resulterer i et tidligt embryontab (se F18, Tidligt embryontab). Når insemineringsintervallerne er endnu større, kan det være follikel- eller luteincyster, der forårsager S u p p l e r e n d e m a t e ri a l e uregelmæssig brunst (se F13, Udeblivende brunst & Cyster) MEN, det kan også være, at man har overset nogle brunster. Årsager Hvis befrugtningen skal lykkes, er det nødvendigt, at insemineringen finder sted på det korrekte tidspunkt i koens brunstcyklus. Der er nemlig en god sammenhæng mellem det tidspunkt, hvor koen begynder at vise adfærdsmæssige brunsttegn, og tidspunktet for ægløsning. Der er tre typer brunsttegn: 1. Ikke særligt sikre tegn på brunst 2. Rimeligt sikre tegn på brunst, som viser at dyret er i starten af brunsten 3. Meget sikre brunsttegn (se F1, Visuel brunstobservation). Undersøgelser viser, at den største drægtighedschance opnås, når der insemineres 4-12 timer efter begyndelsen af den stående brunst. Da det ikke er alle dyr, der udviser stående brunst, kan det i disse tilfælde være en god ide at inseminere ud fra brunsttegnene i gruppe 2 efter timer. Det vil øge sikkerheden, hvis der observeres flere af brunsttegnene i gruppe 2 inden inseminering. Brunsttegnene i gruppe 1 bør ikke udløse en inseminering, medmindre der også er observeret tegn fra gruppe 2 og 3. Punkter til handlingsplan En grundig uddannelse i brunstobservation for de personer, der arbejder med det, er nødvendig. Der skal være mulighed for at videregive informationer til hinanden (treugers kalender, white board, KvikKoen m.m.). I praksis er anbefalingen, at kombinere visuel brunstobservation med aktivitetsmålinger (se F2, Teknologi til brunstobservation). Reproudskrift, køer + Reproudskrift, kvier fra Dyreregistrering Dvd en Bliv bedre til at observere brunst : Dvd.aspx KvikKoen: Vil du vide mere? Ü Se bagsiden > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 5 Side 34

35 Vidste du i øvrigt? > > Hvis køerne insemineres for tidligt, er sædcellerne for gamle, når ægløsningen finder sted, og er ikke i stand til at befrugte ægget. > > Hvis køerne insemineres for sent, er befrugtning og dannelsen af et levedygtigt embryon ikke muligt, fordi ægget er for gammelt. > > Man ved også at embryonets tidlige udvikling påvirkes af denne timing. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 5 Side 35

36 Faktablad 16 Sædopbevaring & Insemineringsteknik Fokus på > > Korrekt opbevaring af sæd > > God optøningsprocedure og opbevaring af optøet sæd > > God insemineringsteknik Hvor høj drægtighedsprocenten bliver, afhænger af dyrenes cykliske aktivitet, og af forholdene omkring befrugtningen. Den naturlige befrugtning vil ofte være den mest sikre, men anvendelsen af foldtyr giver store tab i den avlsmæssige udvikling i besætningen (se F6, Avl for frugtbarhed). Der anvendes inseminering, for at sikre et højt avlsmæssigt niveau. Chancen for at en inseminering fører til en drægtighed afhænger blandt andet af teknikken bag inse mineringsarbejdet. Den måde sæden bliver behandlet på, både under opbevaring, og når den skal anvendes, har betydning for sædens befrugtningsevne. Insemineringsteknikken sikrer en korrekt placering af sæden og at dyret ikke bliver inficeret med bakterier under inseminationen. Udpegning af problemet Hvis drægtighedsprocenten er lav, kan det skyldes kvaliteten af sæden og / eller insemineringsteknikken. Der er ikke nogen klar indikator for om disse forhold er i orden eller ej, så en evaluering af insemineringsteknikken skal foregå sammen med blandt andet en vurdering af brunsttegn (se F1, Visuel brunstobservation; F15, Timing af inseminering) og insemineringsforholdene i stalden (se F14, Akut stress). Årsager Hvis insemineringsarbejdet ikke lykkes, er der fire punkter, som er særligt vigtige at gennemgå: 1. Sæden skal opbevares, så sædkvali teten ikke forringes. Sørg for, at der er kvælstof i spanden og minimum 12 cm kvælstof målt fra bunden af spanden. Der må ikke dannes kondens på ydersiden af spanden, da det er tegn på en utæthed 2. Sæden skal optøs korrekt. Optøning skal foregå i grader varmt vand. Konventionel sæd optøs i 6-7 sekunder mens kønssorteret sæd skal optøs i 25 sekunder 3. Efter optøning må sæden ikke udsættes for temperaturfald. Placer inseminatorerne med sæden kropsnært, så temperaturen kan holdes. Sæden må gerne udsættes for små temperaturstigninger. Den optøede sæd skal anvendes inden for 15 minutter 4. Insemineringen af dyret skal foregå korrekt. Tør skeden af inden indføring af inseminator. Skeden åbnes, så inseminatoren kan indføres uden kim fra skeden. Inseminatoren føres forsigtigt gennem bør halsen, så skader på børen undgås. Når inseminatoren er igennem børhalsen, er man i et lille område, der kaldes børlegemet. Det er i dette 1-2 cm store område sæden skal placeres. Punkter til handlingsplan Kontroller, at sædspanden er intakt og kvælstofniveauet i spanden er i orden. Hele forløbet fra optøning af sæden til inseminering af dyret kan gennemgås i samarbejde med en inseminør eller dyrlæge, så rutinerne kan justeres, hvis nødvendigt. S u p p l e r e n d e m a t e ri a l e Reproudskrift, køer og Reproudskrift, kvier fra Dyreregistrering. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 5 Side 36

37 Faktablad 17 Energi & Protein Fokus på > > Tilstrækkelig og afbalanceret forsyning med energi og protein til kvier og køer også under afgræsning > > Ureaniveauet i mælk som indikator for om proteintildeling udgør en belastning Kviernes kønsmodenhed er vægtafhængig. For at få kvierne i brunst og insemineret, så de kan kælve omkring toårsalderen, er det derfor afgørende, at dyrene har en optimal sundhedstilstand og foderoptagelse i de første levemåneder. Hvis kviernes foderoptagelse ikke sikres i alle aldersgrupper, resulterer det derfor typisk i en højere alder ved første kælvning. Overskydende kvælstof fra foderet, som forøger ammonium koncentrationen i plasma, hæmmer muligvis både appetitten og udskillelsen af reproduktionshormoner. Undersøgelser har således vist en negativ effekt af overskydende kvælstof fra foderet, på både follikeludvikling, befrugtning og embryonernes overlevelse. S u p p l e r e n d e m a t e ri a l e Udpegning af problemet Kviernes tilvækst og højde følges, f.eks. ved hjælp af værktøjet til styring af kviernes vækst fra Dyreregistrering og Bedriftsløsning. En række sygdomme i kviernes første levemåneder, påvirker foderoptagelsen, og bør derfor forebygges (se F22, Lungebetændelse; F23, Parasitter & Coccidiose). Tjek om 1. kalvs-, 2. kalvs- og ældre køer kommer godt igang efter kælvning, f.eks. ved hjælp af Laktationsnøgletal(ny) og Sygdomsopgørelse, køer fra Dyreregistrering (se F8, Negativ energibalance & Huld; F7, Højt produktions niveau). Tidligere har gødningskonsistens været fremhævet, som indikator for om proteintildelingen udgør en belastning, men nye undersøgelser tyder på, at effekten af højt proteinniveau på gødningskonsistensen er beskeden. Tynd gød ning (gødningsscore < 3) er dog stadig et tegn på uhensigtsmæssig omsætning af foderet i mave-/tarmsystemet. Årsager Både vedvarende og akutte ændringer i foderoptagelsen, kan have indflydelse på æggestokfunktionen hos kvierne. Nogle undersøgelser viser, at en øget ureakoncentration i plasma, har en direkte ødelæggende effekt på ægget inden i folliklen, og resulterer i udvikling af embryoner af dårlig kvalitet. Andre undersøgelser viser, at en stigning i tildeling af vomnedbrydeligt protein kan være med til at øge antal dage til 1. inseminering ved at forværre den negative energibalance, fordi koen skal bruge ekstra energi på at udskille overskydende kvælstof. Såfremt niveauet af urea i mælk ligger inden for anbefalingen på 3-5 mmol/l ses ingen negativ effekt på reproduktionen. Nyere udenlandske resultater indikerer at tildeling af visse fedtsyrer hæmmer udskillelsen af hormonet prostaglandin, som starter en ny cyklus. Derved øges embryonernes overlevelseschance. Det forventes, at forskningen snart klarlægger dette yderligere. Punkter til handlingsplan Løbende overvågning af hvordan foderrationen er tilpasset kviers / køers fysiologiske behov, ved hjælp af foderplanlægning og foderkontrol i NORFOR. Der bør være særlig opmærksomhed på nykælvernes foderoptagelse. Værktøj til styring af kviernes vækst: Foderplanlægning og foderkontrol: Vurdering af gødningskonsistens: Vil du vide mere? Ü Se bagsiden > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 5 Side 37

38 Vidste du i øvrigt? > > Kvier når typisk kønsmodenhed ved 40 pct. af deres voksne kropsvægt og kan typisk insemineres ved 60 pct. af deres voksne kropsvægt. Studier indikerer dog, at kvier skal være vedvarende underfodrede i flere måneder og have tabt > 20 pct. af deres kropsvægt, før den første brunst helt udebliver > > Faste i 72 timer medførte et signifikant fald i LH-pulsfrekvensen og en reduceret koncentration af insulin og IGF-I i plasma hos kødkvægskvier > > Den reducerede foderoptagelseskapacitet i tidlig laktation øger koncentrationen af væksthormon, og der ses et fald i plasmakoncentrationen af glukose og insulin. Samtidig ses et fald i koncentrationen af insulin-like growth factor I (IGF-1) > > Disse ændringer medfører en stigning i cirkulerende mængder af ikke-esterificerede fedtsyrer (NEFA) og beta-hydroxybutyrat (BHB) > > Ændringerne afspejler sig i follikelvæsken i den dominante follikel, og de forhøjede koncentrationer af NEFA og reducerede glucose koncentrationer under negativ energibalance, er giftige for ægget > > IGF-I spiller desuden en vigtig rolle for både igangsætning af en ny cyklus, follikeludvikling, dannelsen af østrogen og progesteron i æggestokken samt funktion af det gule legeme (CL) > > Udover insulin og IGF-I mener man, at leptin spiller en rolle. Leptin er et protein hormon, som hovedsagelig udskilles fra fedtvæv > > Akutte ændringer i næringsstoftildelingen påvirker plasmakoncentrationen af leptin > > Leptinkoncentrationen i tidlig laktation (indtil 56 dage efter kælvning) er positivt korreleret med koncentrationen af insulin og glukose samt negativt korreleret med plasma koncentrationen af væksthormon (GH) og NEFA > > Forsøg viser, at hos 1. kalvskøer, som stadig vokser, er insulin den begrænsende faktor, hvorimod der hos ældre køer er fundet en tættere relation til IGF-I-værdierne > > En stigning i nedbrydningsprodukter fra kvælstofomsætningen ændrer hormonkoncentrationen i æggestok og bør samt ionsammensætning og ph i børen > > Nogle undersøgelser viser, at et højt niveau af urea (8,7±0,4 mmol/l) ændrede miljøet i follikel, æggeleder og/eller bør, hvilket havde en betydelig negativ effekt på embryonernes levedygtighed, sammenlignet med et lavere niveau af urea i mælk (5,4±0,3 mmol/l) > > Undersøgelser viser, at det intrafollikulære indhold af insulin og glukose i præovulatoriske follikler kunne påvirkes ved at tildele rationer med ensartet energiindhold, men med to niveauer af råprotein, som adskilte sig med hensyn til vomnedbrydelighed og leucin indhold. Derfor kan fodringen i den luteale fase muligvis i praksis vise sig at give mulighed for at forbedre frugtbarheden Nøgle-referencer > > Wathes D.C., M. Fenwick, Z. Cheng, N. Bourne, S. Llewellyn, D.G. Morris, D. Kenny, J. Murphy, R. Fitspatrick Influence of negative energy balance on cyclicity and fertility in the high producing dairy cow. Theriogenology 68S. S232-S241. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 5 Side 38

39 Faktablad 18 Tidligt embryontab Fokus på > > Køer / kælvekvier med huld < 3,0 ved kælvning og huld < 2,5 ved inseminering > > Køer, der taber 1 huldpoint de første 30 dage af laktationen > > Stress (fysiologisk, fysisk, psykisk, varme) Biologisk set er det naturligt, at en del inseminringer mislykkes, så køerne / kvierne skal insemineres igen. Det kan enten skyldes, at befrugtningen mislykkes, at der er opstået en follikel- / luteincyste, eller, at der sker et embryontab altså, at koen reelt bliver drægtig, men at fostret går til grunde tidligt i drægtigheden. Det er veldokumenteret, at tidligt embryontab er en af de mest betydende faktorer for drægtighedsprocenten. Et tidligt tab af drægtigheden (tab af embryoner inden dag 42) skyldes for det meste managementmæssige forhold og ikke infektioner. Køer, der taber > 1 huldpoint i løbet af de første 30 dage af laktationen, har 2,4 gange større risiko for embryontab. Nyere undersøgelser indikerer, at infektiøse sygdomme uden for reproduktionsorganerne (mastitis) kan føre til mislykket befrugtning eller tab af embryoner (se F19, Mastitis). S u p p l e r e n d e m a t e ri a l e Udpegning af problemet Reproudskrift, køer og Reproudskrift, kvier giver et fingerpeg om, hvor stor andelen af tidligt embryontab er. Afstanden mellem hver 1.- og 2. inseminering, der er foretaget i en given periode, er beregnet. Disse insemineringsintervaller vises i en graf, så man f.eks. kan se, hvor stor en andel der ligger på dage. Er der mange af dem i besætningen, er det tegn på, at insemineringerne mislykkes og at køerne / kvierne kommer i brunst igen ved næste cyklus. Er der mange insemine ringsintervaller, der f.eks. ligger på dage, tyder det på, at insemineringerne lykkes, men at en stor andel af dem resulterer i et tidligt embryontab. Når insemineringsintervallerne er endnu større, kan det være follikel eller luteincyster, som forårsager uregelmæssig brunst MEN det kan også være, at man har overset nogle brunster. Der bør systematisk registreres huld, så du kan identificere, hvis der er et problem. Årsager For at undgå embryontab er det vigtigt at embryonet udvikles tilstrækkeligt i den første periode efter befrugtningen. Et veludviklet embryon udskiller passende mængder af et protein, som virker lokalt i børen, og forhindrer udskillelsen af de reproduktionshormoner, der igangsætter en ny cyklus. Man har fundet ud af, at embryonernes overlevelse er negativt påvirket af en temperatur stigning hos koen i forbindelse med mastitis. Dog er de mest betydende faktorer for fortsat drægtighed, huld ved kælvning, graden og hastigheden af huldtab i tidlig laktation samt stress (se F8, Negativ energibalance & Huld; F7, Højt produktionsniveau; F5, Kronisk stress). Stress kan være fysiologisk (meget højtydende køer), fysisk (f.eks.smerte ved klov- / lemmelidelser) eller psykisk betinget (f.eks. høj belægningsgrad), eller det kan skyldes varme fra de ydre omgivelser. Punkter til handlingsplan Minimér stressniveauet i besætningen, andelen af køer med yverbetændelse og huldtab de første 30 dage efter kælvning. Metode til bedømmelse af huld: Vil du vide mere? Ü Se bagsiden > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 5 Side 39

40 Vidste du i øvrigt? > > De mekanismer, som påvirker embryooverlevelse og -død, er ikke undersøgt og forstået til fulde. > > Embryoperioden af drægtigheden strækker sig fra befrugtningen til afslutningen af differentieringsstadiet omkring dag 42 i drægtigheden Nøgle-referencer > > Morris D. & M. Diskin Effect of progesterone on embryo survival. Animal, 2:8, > > Fosterperioden strækker sig fra dag 43 frem til kælvning > > I tidlig drægtighed er det nødvendigt for embryonet at hæmme den luteolytiske mekanisme for dermed at opretholde den udskillelse af progesteron, som er nødvendig for dets overlevelse > > Embryonet udskiller et protein, interferon tau (IFNτ), som virker lokalt i børen ved at hæmme luteolytisk PGF2α -udskillelse. Dette sker via en hæmmet udvikling af oxytocin-receptorer og indsættelsen af en inhibitor af prostaglandinsyntesen > > Koens erkendelse af drægtighed afhænger af et tilstrækkelig udviklet embryon, som producerer tilstrækkelige mængder IFNτ, der til gengæld er afhængig af et passende mønster i koens progesteronudskillelse > > Den højeste overlevelsesrate for embryonerne er i nyere tid fundet hos køer, hvor progesteronkoncentrationen i mælk dagligt steg med 5 ng/ml i perioden 4-7 dage efter inseminering > > Den mest sandsynlige måde, hvorpå progesteron påvirker embryonoverlevelsen, er via en indirekte effekt på børen. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 5 Side 40

41 Faktablad 19 Mastitis Fokus på > > Bakteriologisk undersøgelse af enkeltkirtelprøver > > Forebygge smitteoverførsel til raske køer > > Hygiejne i båse og gangarealer samt strøelse af god kvalitet og i tilstrækkelig mængde > > Patteforsegling af goldkøer Mastitis er defineret som infektion i yvervæv med bakterier eller gærsvampe. Infektionerne kan være kliniske med lokale symptomer i form af synlige forandringer i mælken: rødme, varme, hævelse og / eller ømhed af den inficerede yverkirtel. Der kan være symptomer som feber, ophørt ædelyst, kredsløbsforstyrrelser eller lammelse. Infektionerne kan også være subkliniske uden synlige symptomer på sygdom, men forbundet med højt celletal i mælken. Trods stor variation i celletal er det vist, at køer med celler/ml, eller mere ved ydelseskontrol, har mere end 80 pct. risiko for at være inficerede. Langvarige, typisk subkliniske infektioner betegnes kroniske, mens infektioner, som har et hurtigt forløb med tydelige og i visse tilfælde svære kliniske symptomer, kaldes akutte. Undersøgelser viser, at en tempera turstigning hos koen i forbindelse med mastitis måske kan påvirke reproduktionsprocesserne, via varmestress. Varmestress i perioden med oocytmodning eller med tidlig udvikling af embryonet, reducerer embryonets overlevelseschance. Desuden kan nogle af de bioaktive molekyler, som dannes ved mastitis, indirekte forstyrre reproduktionen og dermed hæmme embryonets udvikling og chance for overlevelse. Udpegning af problemet Det er hensigtsmæssigt af hensyn til mælkekvalitet og dyrevelfærd ikke at overstige et niveau på 20 pct. køer med > celler/ml ved ydelseskontrol og 25 mastitistilfælde pr. 100 årskøer. S u p p l e r e n d e m a t e ri a l e Årsager Mange, forskellige bakterier kan etablere kroniske infektioner i yveret og vil kun ind imellem vise sig som klinisk mastitis. Her er primært tale om infektioner med de smitsomme bakterier Streptococcus agalactiae (B-streptokokker) og Staphylococcus aureus. Også infektioner af mere miljømæssig karakter, såsom Streptococcus dysgalactia, Streptococcus uberis, enterokokker og gruppen af koagulasenegative stafylokokker (CNS), kan være kroniske. Akutte, kliniske infektioner skyldes derimod ofte infektioner med miljøbakterier, som de tidligere nævnte, men i høj grad også infektioner med coliforme bakterier som E. coli og Klebsiella. Punkter til handlingsplan For at afklare årsagerne til yversundhedsproblemer, foretages bakteriologisk undersøgelse af enkeltkirtelprøver fra køer med forhøjet celletal, når det primære problem er kroniske infektioner, og fra kliniske mastiter, når problemet er klinisk mastitis. For at forebygge smitsom yverinfektion bør man begrænse antallet af køer med smitsomme, kroniske infektioner og isolere disse fra de raske køer, for at undgå smitteoverførsel under malkning. Klinisk syge dyr behandles efter forskrifterne, og kronisk inficerede dyr bør goldbehandles. Ved infektioner med miljøbakterier, bør man bl.a. rette fokus mod hygiejne i båse og på gangarealer, strøelse, generel gødnings tilsmudsning og patteforsegling af goldkøer. I 2009 er vaccination med antigener over for specifikke yverinfektioner blevet tilladt i Danmark med henblik på at reducere forekomst og sværhedsgrad af klinisk mastitis. Temaside for yversundhed på LandbrugsInfo: > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 5 Side 41

42 Faktablad 20 Fordøjelses- & stofskiftelidelser Fokus på > > Huldstyring > > Goldko / kælvekvie management > > Nykælvermanagement > > Foder og fodringsmanagement Kælvningsfeber, ketose, løbedrejning, fordøjelsesforstyrrelse, som f.eks. vomacidose, løbekatarr / forgiftning, diarre og fremmedlegeme hører til de hyppigste fordøjelses- og stofskiftelidelser. Overordnet er fordøjelses- og stofskiftelidelser væsentlige, fordi de øger risikoen for, at den enkelte ko ikke påbegyndes med inseminering efter kælvning, og forlænger dage fra kælvning til første inseminering. For visse sygdomme som ketose, kælv ningsfeber og fordøjelsesforstyrrelser øges risikoen for ikke at blive drægtig ved første inseminering. Udpegning af problemet Landsgennemsnittet for fordøjelses- og stofskiftelidelser lå i 2008 på 11,7 behandlinger pr. 100 årskøer i de ydelseskontrollerede besætninger. Hvis niveauet i den enkelte besætning overstiger 16 tilfælde pr. 100 årskøer må fordøjelses- og stofskiftelidelser anses for at være et væsentligt problem. I Nøgletalstjek kan man finde besætningens niveau. Årsager Hovedparten af fordøjelses- og stofskiftelidel serne er knyttet til kælvning og opstart af laktation, som er forbundet med betydelige ændringer i de fysiologiske krav til bl.a. køernes foderoptagelse og stofskifte (se F8, Negativ energibalance & Huld; F17, Energi & Protein). Kælvningsfeber og ketose er stofskiftelidelser, hvor kroppen ikke kan imødekomme de fysiologiske behov for henholdsvis calcium og glukose enten fordi stofskiftets reguleringsmekanismer, foderet eller foderoptagelsen ikke er tilstrækkelig. Årsagerne til løbedrejning, fordøjelsesforstyrrelser, løbekatarr / forgiftning og diarre knytter sig derimod primært til foder og fodermanagement herunder også foderskift. De fleste lidelser skyldes flere faktorer på både besætnings- og dyreniveau. En del risikofaktorer er fælles for flere sygdomme, ligesom det ofte er sådan, at hvis en ko først har fået én af lidelserne, vil hun have en øget risiko for at få én af de andre. Punkter til handlingsplan En optimal huldstyring gennem laktation og goldperiode er nødvendig. Der skal være faste procedurer for goldko/kælvekvie management med hensyn til varighed, komfort og overvågning. Via nykælvermanagement sikres lav belægningsgrad samt god komfort og overvågning. For at sikre størst mulig foderoptagelse, gennemgås foder og fodringsmanagement for alle grupper. S u p p l e r e n d e m a t e ri a l e Temaside for fordøjelses- og stofskiftelidelser på LandbrugsInfo: > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 5 Side 42

43 Faktablad 21 Neosporose, Q-feber & BVD Fokus på > > Diagnose > > Reduktion af smitte > > Karantæne af indkøbte dyr, anvende særskilte redskaber, spande etc., støvleskift / rengøring, vask af hænder, samt begrænsning af adgang til stalden / enheden. Neosporose hos kvæg anses for at være en vigtig årsag til omløbning, abort i drægtighedsmåned og fødsel af svagtfødte kalve og kalve med lammelser. Q-feber hos kvæg forløber normalt symptomløst, men kan forårsage sene aborter, dødfødte eller svagtfødte afkom, tilbageholdt efterbyrd og reproduktionsproblemer. Bovin virusdiarré (BVD) kan give anledning til uspe cifik sygelighed, omløbninger, aborter, svagtfødte og misdannede kalve samt sygdom hos ungkreaturer i form af Mucosal disease og kronisk BVD. Sygdommen er tæt på at være udryddet i Danmark efter en bekæmpelsesperiode på 10 år. Da forekomsten af seropositive dyr i besætningerne er faldende, vil fødsel af en enkelt persistent inficeret kalv (PI-kalv) kunne starte et nyt alvorligt udbrud. Udpegning af problemet Ved forøget forekomst af aborter samt uforklarlig stor forekomst af død- eller svagtfødte kalve (se F11, Abort). Årsager Neosporose skyldes infektion med Neospora canimum, en éncellet parasit (protozo), hvor kvæg udgør en vigtig mellemvært. Problemer som følge af infektionen opstår både ved nyinfektion og ved opblussen af en skjult infektion. Hunde på kvæggårde tillægges betydning som risikofaktor, fordi de er parasittens slutvært, og via fæces kan udskille parasitstadier og dermed sprede infektionen. Sero-positive dyr anses ligeledes for at S u p p l e r e n d e m a t e ri a l e være en betydelig risikofaktor, primært fordi en del af disse dyr bærer infektionen skjult og overfører den til deres afkom under drægtigheden. Q-feber er en infektiøs sygdom, der kan overføres til mennesker og skyldes infektion med bakterien Coxiella brunetii. C. brunetii er lokaliseret i yver, yverets lymfeknuder, bør, moderkage og fostre. Smitte udskilles ikke kun i mælk eller fødselsmateriale, men også i gødning, urin og sæd. Inficerede dyr vil udskille bakterien i en lang periode, muligvis livslangt. Smitte med bakterien sker fortrinsvis gennem inficerede luftbårne partikler eller via støv fra et inficeret område. Smitte via ikke-varmebehandlet mælk eller via flåter i den vilde fauna kan forekomme. BVD skyldes infektion med Bovin Virus Diarré virus (BVDV). Kreaturer, som er vedvarende inficerede er virus naturlige reservoir. Vedvarende infektion opstår, når moderdyret inficeres og virus overføres fra moder til foster i løbet af de første fire måneder af drægtigheden. Kalven fødes inficeret med virus, forbliver inficeret og udvikler ikke et immunforsvar mod infektionen. Sker infektionen senere end fire måneder henne i drægtigheden, vil den resultere i abort, medfødte misdannelser eller fødsel af normale kalve med et antistofsvar mod BVD. Punkter til handlingsplan Neosporose: Ingen bekæmpelsesregler iværksat i Danmark. I Nederlandene anvendes test og udsætning af sero-positive dyr samt meget stramme regler for hundes adgang til og ophold i kvægstalde. Q-feber: Ved begrundet mistanke eller konstateret Q-feber isoleres besætningens drægtige dyr og følg Fødevarestyrelsens anbefalinger (se nedenfor). BVD: Overvågning og sanering. Anbefalinger omkring kælvning og læmning, løsning af efterbyrd m.v., når det angår Q-feber: Vejledning om BVD hos kvæg: > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 5 Side 43

44 Faktablad 22 Lungebetændelse hos kalve Fokus på > > Systematisk overvågning af kalve for diagnose og behandling > > Rensning, desinfektion, udtørring af boksen og god strøelse mellem hold > > Små grupper og minimal sammenblanding > > God råmælks- og foderhygiejne Lungebetændelse forekommer specielt hos kalve under seks måneder. Udover tab knyttet til selve sygdomsforløbet og en vis risiko for at kalven dør, ved man, at lungebetændelse kan resultere i at væksten sættes tilbage. Lungebetændelse har en betydelig negativ effekt på alderen ved 1. kælvning samt en øget risiko for, at kviekalve ikke opnår at blive køer. Udpegning af problemet Ved manglende trivsel eller nedsat vækst hos opdræt bør betydning af lungebetændelse vurderes og de eventuelle årsager udredes (se F17, Energi & Protein). Brug også udskrifterne Dødelighed kalve og Sygdomsopgørelse ungdyr fra Dyreregistrering til udpegning af problemets størrelse. Mange anmærkninger for ar efter lungebetændelse og lungehindebetændelse på Slagtefund, hundyr i Dyreregistrering, er et sent, men sikkert, tegn på manglende sygdomskontrol i opdrættet. Årsager Lungebetændelse hos kalve opstår og spredes mellem kalve som resultat af et samspil mellem en række smitstoffer (virus, bakterier, mykoplasmer, parasitter) og bestemte, uhensigtsmæssige miljøog driftsforhold. En række af de nævnte smitstoffer kan også findes hos raske dyr. Punkter til handlingsplan Håndtering af problemer med lungebetændelse hos kalve, indbefatter diagnose, behandling og evt. vaccination mod visse smitstoffer. Der bør foretages sektionering af opdræt efter alder, og opretholdes små gruppestørrelser Undgå at sætte nye kalve ind i eksisterende grupper og undgå gruppeskift Sørg for en god hygiejne og komfort hos kalvene. Dette inkluderer også styring af luftskifte, temperatur og luftfugtighed. Græsmarksstyring og foldskifte er en vigtig disciplin i denne sammenhæng. Generelt kan siges, at opstaldningsforhold, hvor kalven kommer i kontakt med mange andre kalve, øger risikoen for sygdom, dvs.: Enkeltopstald ning er bedre end opstaldning i grupper Små grupper er bedre end store grupper Stabile grupper er bedre end dynamiske grupper. S u p p l e r e n d e m a t e ri a l e Faktorer af betydning for sundheden hos kalve: Vil du vide mere? Ü Se bagsiden > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 5 Side 44

45 Vidste du i øvrigt? > > Følgende smitstoffer kan være involveret i luftvejsinfektioner hos kalve: Virus: Bovint Respiratorisk Syncytial Virus (BRSV), parainfluenza-3-virus (PI-3), bovint coronavirus, samt bovint virusdiarre virus (BVDV). Bakterier: Paterurella multocida, Mannheimia haemolytica, Histophilus somni, Arcanobacterium pyogenes og Salmonella dublin. Mykoplasmer: Mycoplasma dispar, Mycoplasma bovirhinis, Mycoplasma bovis og Ureaplasmer. Parasitter: Lungeorm (Dictyocaulus viviparus). > > En primær virusinfektion danner ofte grundlag for udvikling af sekundær bakterie infektion, der eventuelt kan forværres af en mykoplasmainfektion. > > Bakteriel infektion ses også sekundært til en primær infektion med lungeorm. > > Overførsel af vira, bakterier og mykoplasmer mellem kalve sker primært via smitstof i næseflåd eller luftbårne partikler. > > Lungeormeinfektion sker gennem optagelse af frisk græs indeholdende L3- larver. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 5 Side 45

46 Faktablad 23 Parasitter & Coccidiose Fokus på > > Diagnose via gødningsprøver samt behandling > > Græsmarksstyring og belægningsgrad > > Hygiejne i kalvebokse, foder- og vandtrug Massiv infektion med parasitter som løbe-/ tarmorm, lungeorm, leverikter eller med coccidier, optaget enten på græs eller på stald, kan resultere i nedsat tilvækst hos opdræt og dermed en stigning i alder ved 1. inseminering og første kælvning. Immunitet mod infektionerne udvikles ved naturlig infektion. Det største tab ses derfor oftest første gang dyret bliver udsat for smitte. Udpegning af problemet Infektionerne på græs kan ske, uden at man er opmærksom på det. Så ved manglende trivsel eller nedsat vækst hos opdræt bør muligheden for infektion med parasitter og coccidier undersøges. Udover huldtab og utrivelighed ses diarre ved infektioner med løbe-/tarmorm og coccidier, hoste og lungebetændelse ved infektion med lungeorm samt blodmangel og senere nedsat mælkeydelse ved infektion med leverikter. Via udskriften Slagtefund, hundyr kan det vurderes, om leverikter er en mulig diagnose i besætningen. Årsager Blandt løbe-/tarmorm er løbeorm (Ostertagia ostertagi) og tyndtarmsorm (Cooperia oncophora) de hyppigst forekommende hos kvæg. Livscyklus i værten er ca. tre uger i sommerhalvåret. Opbygning af smittetryk på græs sker således i forsommeren. Forekomst af klinisk syge dyr, som følge af massiv smitteoptagelse, vil være knyttet til den sidste halvdel af græsningssæsonen. Samme forhold gælder for infektion med lungeorm, som hos kvæg skyldes arten Dictyocaulus viviparus. Massive infektioner vil ofte være efterfulgt af S u p p l e r e n d e m a t e ri a l e sekundære, bakterielle lungeinfektioner. Infektioner med leverikter forårsages oftest af den store leverikte (Fasciola hepatica). Udviklingsforløbet hos inficerede dyr er langvarigt (mere end to måneder). Larverne lever af leverceller i leveren, mens de voksne ikter suger blod i galdegange og udskiller æg til tarmkanalen via galden. Udbindings coccidiose skyldes infektioner med én coccidieart (Eimeria alabamensis) og kommer typisk til udtryk, som vandig diarre 4-7 dage efter udbinding, og med maximal smiteudskillelse i gødning 8-10 dage efter udbinding. Staldcoccidiose skyldes derimod infektion med andre coccidiearter, hvor tiden fra infektion til diarre er dage. Staldcoccidiose er relateret til dårlig hygiejne, høj belægningsgrad og floksammenblanding. Punkter til handlingsplan Rene, nye marker til førstegangsgræssende kalve. Græsmarksstyring, slet og foldskifte er forebyggende elementer Dyr udbundet i våde enge bør flyttes til andre typer arealer senest 1. august for at undgå infektion med leverikter Undgå at sætte nye kalve ind i eksisterende grupper samt gruppeskift og overbelægning Grundig rengøring og udtørring af kalvebokse mellem hold er nødvendig God foder- og vandhygiejne Diagnose og behandling iværksættes, når det er nødvendigt. Følg eventuelt udviklingen i smittetryk ved undersøgelse af gødningsprøver fra en repræsentativ stikprøve af 1. gangsgræssende dyr (min. fem prøver). Specifikt for lunge- og løbe-/tarmorm udtages min. fem prøver fra seks uger efter udbinding. Temaside om parasitter og fluer: > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 5 Side 46

47 Kapitel 5 Vejledning til Tjeklister og Faktablade Eksemplet Lav drægtighedspct., køer Udgangspunkt for eksemplet Mælkeproducent og rådgivere har udpeget, at drægtighedspct. en hos især 2. kalvs og ældre køer i besætningen er for lav. Man beslutter i fællesskab, at målet er, at hæve drægtighedspct. en for køerne med minimum 5 pct. i løbet af 12 måneder. Det vil sige, at man er på trin 4. De trin man bevidst eller ubevidst bevæger sig igennem, når man arbejder på at løse / forebygge problemer i besætningen: 1. Mælkeproducent / rådgiver bliver opmærksom på et / flere reproduktionsproblemer i besætningen ELLER mælkeproducent / rådgiver foreslår at ændre strategi på et / flere punkter 2. Ved at diskutere problemerne / de nye strategier får man øje på en række områder, hvor der skal gøres en indsats 3. Da der ofte er flere indsatsområder, der skal tages hånd om, er det nødvendigt at lave en prioriteret rækkefølge 4. Når man er enige om hvilket indsatsområde, man skal arbejde med først, aftales hvad målet er 5. For at nå målet, skal der arbejdes systematisk på at udpege det, der skal gøres 6. For at gøre det overskueligt hvilke initiativer der skal arbejdes med, skrives punkterne i en handlingsplan. Der skal løbende følges op på, om mælkeproducent / ansatte / rådgivere får gjort det, der er aftalt og om de husker at fortælle samarbejdspartnerne, at det er gjort. Sådan udpeges det, der skal gøres Gennemgå Tjekliste 3 (Insemineringsforhold er ikke i orden) Gennemgå Tjekliste 4 (Befrugtning mislykkes / køerne fastholder ikke drægtighed). Gennemgangen af de to tjeklister afslører, at der ikke er overensstemmelse blandt medarbejderne med hensyn til, hvilke brunsttegn der udløser en inseminering (Tjekliste 3). Desuden, at der især er problemer med køer, der først viser cyklisk aktivitet længe efter kælvning, og at der tilsyneladende er en stor andel af køerne, som taber > 1 huldpoint i løbet af de første 30 dage af laktationen (Tjekliste 4). Gennemgå Faktablad 1 (Visuel brunstobservation) Gennemgå Faktablad 13 (Udeblivende brunst & Cyster) og Faktablad 8 (Negativ energibalance & Huld). (Ved gennemgangen af Faktabladene kan der vise sig et yderligere behov for at gøre brug af et eller flere af Faktabladene F2, F4, F5, F7, F9, F10, F17 og F20.) To plus to er mere end fire! Tjeklister og Faktablade illustrerer med al tydelighed, at de faktorer, der påvirker reproduktionsresultaterne, spænder vidt. Det er af afgørende betyd ning, at inseminør, avlsrådgiver, kvægkonsulent og dyrlæge, alle får lejlighed til at spille ind med hver deres synspunkter. Jo færre, der deltager i diskussionen, desto lavere succesrate! > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 5 Side 47