Væsketab skal erstattes med en væske som i mængde og elektrolytsammensætning ligner tabet. Dette gælder såvel normale som patologiske væsketab
|
|
- Joachim Nørgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Rekommandationer Væsketab skal erstattes med en væske som i mængde og elektrolytsammensætning ligner tabet. Dette gælder såvel normale som patologiske væsketab Elektive kirurgiske patienter kan spise indtil 6 timer før operation og drikke klare væsker indtil 2 timer før operation, uden at dette øger risikoen for aspiration af ventrikelindhold til lungerne. Præoperativ indgift af sukkerholdige væsker (oralt eller intravenøst) forbedrer velbefindende, muskelstyrke og mindsker den postoperative insulinresistens, men reducerer ikke antallet af sår- eller andre komplikationer, indlæggelsestid eller mortalitet. Nul balance væskebehandling reducerer postoperativ komplikationer og risiko for død. Kirurgi øger ikke de normale væske- og elektrolyttab, men medfører et fordampningstab fra det åbne abdomen, som svarer nogenlunde til det reducerede væsketab fra lungerne pga. ventilation med fugtet luft. Væskeregnskab alene er utilstrækkeligt til at vurdere væskebalancen. Måling af kropsvægten er også nødvendig. Postoperativ restriktiv væskebehandling hvor patienter ikke tillades større væskeindtag end 1500 ml/dag anbefales ikke. lodtryksfald forårsaget af epidural analgesi kan ikke behandles med væske. Hos patienter med sepsis kan det pga. et kapillært syndrom være nødvendigt at bryde med nul balance princippet og give mere væske for at opretholde cirkulationen. aggrund Hypovolæmi kan forårsage postoperative komplikationer, cirkulatorisk kollaps og død. Imidlertid medfører også overbehandling med iv-væske ødemdannelse i alle væv men især omkring tarmanastomoser og det kardiopulmonale system med postoperative komplikationer og øget risiko for død til følge Det er derfor vigtigt at give den rette mængde af væske 11. Side 1 af 6
2 Viden om væskebehandling er primært baseret på basalfysiologiske studier, som er observationelle studier af f.eks. størrelsen af perspiratio insensibilis under forskellige forhold, nyrernes udskillelse af vand og elektrolytter under forskellige forhold mv Helt overordnet gælder, at tab skal erstattes, med en væske som i mængde og elektrolytsammensætning ligner tabet (). Randomiserede kliniske studier vil næppe blive foretaget for at underbygge dette udsagn, da det er kendt, at mennesker kan dø af mangel på vand eller ernæring, ved hypovolæmi (blodtab, svær diarre) eller af elektrolytforstyrrelser. Såfremt patienterne har en fungerende tarmkanal, bør erstatningen så vidt muligt foregå peroralt eller enteralt (sonde) sammen med ernæringsterapi. I de tilfælde hvor patienten ikke har en fungerende tarmkanal (ileus, korttarm), må såvel normale tab som patologiske tab erstattes intravenøst, ligesom ernæring gives parenteralt. Væskebehandling ved præoperativ faste Elektive kirurgiske patienter kan spise indtil 6 timer før operation og drikke klare væsker indtil 2 timer før operation, uden at dette øger risikoen for aspiration af ventrikelindhold til lungerne () 12. Hvor stort volumen klar væske som tillades, er imidlertid ikke helt klart. På hjemmesiden for Dansk Selskab for næstesi og Intensiv Medicin (DSIM) findes en retningslinie, som er en oversættelse af retningslinien for European Society of anaesthesiologists (ES) 12, her er volumen er ikke angivet, og dette tolkes forskelligt. Generelt accepteres op til 500 ml. Klare væsker er: Vand, saftevand, juice lavet på koncentrat, kaffe og te. ruger man mælk i kaffe/te skal mælkevolumen være mindre end 20%. Man bør opfordre patienterne til at spise og drikke op til planlagte operationer, således at de ankommer velhydrerede til operationsstuen, og behovet for intravenøs væskebehandling mindskes. Flere studier har vist, at præoperativ indgift af sukkerholdige væsker (oralt eller intravenøst) forbedrer velbefindende, nedsætter sult og tørst, forbedrer muskelstyrke og mindsker den postoperative insulinresistens hos kolorektal kirurgiske patienter () Intravenøs glukose er vist ligeledes at nedsætte den postoperative insulinresistens 14, og det er muligt, at almindeligt saftevand eller juice har samme effekt. Der er imidlertid ikke evidens for, at præoperativ sukkerbehandling har nogen betydning for det videre forløb. Der er således ikke vist reduktion i antallet af sår- eller andre komplikationer, indlæggelsestid eller mortalitet. Side 2 af 6
3 Perioperativ væskebehandling Nul balance væsketerapi er i flere studier vist at kunne reducere komplikationsfrekvensen og risikoen for død i forbindelse med elektiv kirurgi 1-4,6-10 (). Nul balance væsketerapi bygger på ovenstående princip om, at tab skal erstattes, med en væske som i mængde og elektrolytsammensætning ligner tabet. For at sikre nul balance er det nødvendigt at have kendskab til patienters basale væske- og elektrolytbehov samt størrelsen af patologiske væsketab og deres elektrolytindhold. Det er derfor nødvendigt at alle patienter vejes om morgenen før operation, og at der føres væskeregnskab. Dette bør begynde præoperativt, og patienterne bør efterfølgende vejes dagligt hver morgen på den samme vægt. Såvel væskeregnskab som vægt er nødvendige for at kunne give en meningsfuld væske- og elektrolytbehandling (). lodprøver til kontrol af væskestatus (Na, K, Hgb, kreatinin) bør tages dagligt så længe pt. ikke indtager sufficient kost (både præ- og postoperativt). De basale elektrolyt- og væsketab og dermed væske- og elektrolytbehov hos kirurgiske patienter er: Perspiratio insensibilis er kroppens eneste rene vandtab, og er i tempererede områder ca. 10 ml/kg/døgn. Ca. 2/3 stammer fra hudoverflader, og 1/3 fra åndedrættet. Ved feber øges respirationsfrekvensen, og dermed perspiratio. Diuresen er hos normalvægtige mennesker med normalt føde- og væskeindtag ca. 1 liter i døgnet, og til patienter anbefales derfor en diurese på ca. 0,5-1,0 ml/kg/time. Vægt angivelsen er vigtig, fordi en timediurese på f.eks. 20 ml. kan være tilstrækkelig for en patient på 40 kg, men helt utilstrækkelig for en patient på 200 kg. For at vurdere om diuresen er tilstrækkelig for den enkelte patient, er det vigtigt at vurdere patientens osmotiske belastning, idet nyrerne maksimalt kan koncentrere urinen til ca. 900 milliosmol/liter urin. Den osmotiske belastning udgøres primært af elektrolytter (Na +, K +, Cl - ), H + og N-forbindelser. Nyrernes maksimale udskillelse af natrium er under maksimal tørst og normal nyrefunktion ca. 300 mmol Na/liter urin. Modtager en patient således 2 liter NaCl 0,9% som eneste væskebehandling, vil ca. 800 ml af vandet fordampe som perspiratio, og ca ml vil efterlades til udskillelse af de 308 mmol Na og 308 mmol Cl som er givet med infusionen. Dette er årsagen til, at mennesker ikke kan overleve ved at drikke havvand, og en af årsagerne til, at overbehandling med iv-nacl medfører ødemdannelse, men ikke væsentligt øger diuresen. Side 3 af 6
4 Disse normale væske- og elektrolyttab medfører følgende normale væske og elektrolytbehov hos en voksen person på kg: Ca. 60 mmol Kalium, ca. 100 mmol (6 g) Natrium (nyere generelle rekommandationer i forbindelse med forebyggelse af hypertension anbefaler ned til 33 mmol (2 g) Natrium), ca. 850 mol (150 g) glukose (til hjernens basalmetabolisme) og ca. 2-3 liter vand. Med henblik på elektrolytindhold af patologiske væsketab og erstatning af disse, henvises til lærebøger i emnet. 16. Kirurgi øger ikke de normale væske- og elektrolyttab, men medfører et fordampningstab fra det åbne abdomen, som svarer nogenlunde til det reducerede væsketab fra lungerne pga. ventilation med fugtet luft (). Desuden kan patienten påføres et asciteseller blodtab. Tidligere mente man, at selve det kirurgiske traume medførte en omfordeling af kroppens væskefaser, således at en stor del af det ekstacellulære væske volumen blev utilgængelig for regeneration af tabt plasma, og derfor skulle erstattes med iv-væske (der skete et funktionelt tab af ekstracellulærvæske eller tab til det tredje rum). En kritisk gennemgang af de studier som har undersøgt væskefasernes fordeling under kirurgi viser imidlertid, at hele konceptet alene kan vises med en fejlbehæftet metode, og ikke med andre nyere og bedre metoder 17. Konceptet er derfor forladt de fleste steder. Fordampningen fra det åbne abdomen er meget lille, og er afhængig af incisionens størrelse og om viscera er udenpå abdomen 18 : Ved en lille incision og intraabdominale viscera er fordampningen ca. 2,1 ml/time (f.eks. åben appendektomi). Ved medium incision med delvist blottede viscera er fordampningen ca. 8,0 ml/time (f.eks. åben cholecystektomi). Ved helt åbent abdomen med helt blottede viscera og tarmene udenpå abdomen er tabet ca. 32,2 ml/time. Dette tab reduceres med 50% efter 20 minutter 18, og ved at pakke tarmene i en tarmpose kan det reduceres yderligere med 87% 19. Hvor stort fordampnings tabet er ved laparoskopisk kirurgi, er helt uudforsket. Postoperativ væskebehandling Der er gennemført flere kliniske randomiserede studier på kolorektal kirurgiske patienter, for at undersøge, om restriktiv væskebehandling postoperativt er gavnlig eller ej 20,21 (). Resultaterne har været divergerende, og dette har til dels været forudsigeligt, fordi undersøgelserne ikke har været kombineret med nul balance væsketerapi under operationen. Det er ufysiologisk at forholde tørstige patienter ret til at drikke, især hvis der er givet store mængder saltholdige væsker under operationen (se udskillelse af natrium ). Side 4 af 6
5 Det anbefales derfor, at patienter tillades at drikke frit efter operation, og intravenøs væskebehandling har indikation hvis det orale eller enterale indtag er utilstrækkeligt til at dække behovet for væske- og elektrolytter (normale og patologiske tab). Ved anvendelse af epidural analgesi medfører det givne analgetikum en smertestillende effekt ved påvirkning af de nociceptive nervefibre i det ramte område af spinalkanalen. Imidlertid påvirkes de sympatiske fibre også, og forårsager afslapning af de prækapillære arterioler svarende til det pågældende område. Denne dilatation af det vaskulære system medfører et fald i arterielt blodtryk. Samtidig behandling med anden antihypertensiv medicin vil forstærke den blodtrykssænkende effekt af epidural blokade. Tidlige studier på serier af operationspatienter viste, at dette fald i T kunne imødegås ved at give patienterne en mængde væske, ofte ca. 500 ml kolloid eller ca ml krystalloid. Dette er imidlertid ikke bekræftet i kliniske randomiserede studier som tværtimod viser, at væskeindgift er ineffektiv til behandling af blodtryksfald forårsaget af epiduralblokade (). Hos vågne patienter, hvor bevidsthedsniveau og dermed blodgennemstrømningen til hjernen kan kontrolleres, er et fald i T i sig selv ikke skadeligt, når årsagen til faldet er kardilatation. Dette fordi blodtryksfaldet ikke medfører et fald i ilttilbud til vævene, da den vaskulære modstand sænkes mens hjertets minutvolumen forbliver uændret (ved lave thorakale og lumbale blokader) Epiduralt udløst blodtryksfald kan derimod medføre mindsket eller manglende urinproduktion, da nyrernes glomerulære filtrations hastighed er trykafhængig. Hos patienter uden nyrearteriestenose vil et middel blodtryk over ca. 60 mmhg sædvanligvis være tilstrækkeligt til produktion af urin. Desuden kan blodtryksfaldet forårsage svimmelhed og evt. besvimelse i oprejst stilling, og må justeres individuelt i forhold til mobilisering. Med mindre man har mistanke om hypovolæmi pga. f.eks. okkult blødning, behandles blodtryksfald forårsaget af epidural blokade derfor bedst, med reduktion af dosis epiduralt analgeticum, pause i evt. anden antihypotensiv medicinering, pause i epiduralinfusionen eller med anvendelse af pressorstoffer. For kirurgiske patienter med sepsis gælder, at man må opretholde cirkulationen på trods af, at patienterne har et kapillært læk syndrom. Her vil øget væskeindgift og positiv væskebalance ofte være nødvendig (), selvom evidens for hvor meget væske og hvilke væsker der skal gives ikke er særlig god. Voluven bør undgås, da det kan skade nyrefunktionen og muligvis forringe overlevelsen hos patienter på intensiv afd. 25. Side 5 af 6
6 Hvor meget væske styret efter hvilke parametre der giver den bedste overlevelse og den laveste komplikationsrate hos septiske eller akut opererede patienter er ikke undersøgt. Side 6 af 6
Indholdet i denne vejledning er kun gældende for hospitaler der er overgået til brug af Sundhedsplatformen
Væskedøgn og væskeskema, inkl. nedetidsvæskeskema Udgiver: Region Hovedstaden og Region Sjælland SP WORKFLOW ID: Dokumenttype Vejledning Version: 1 Forfattere : Faglige eksperter under SFR anæstesiologi,
Læs mereJakob Willesen, Dyrlæge, PhD Hospital for Mindre Husdyrs Sygdomme
Akut diagnostik og terapi & Monitorering af den kritiske patient Del I MK 30006 18. januar 2011 Jakob Willesen, Dyrlæge, PhD Hospital for Mindre Husdyrs Sygdomme Indledende diagnostik og terapi IV adgang(minimumdatabase
Læs mereKredsløb. Carsten Tollund AN-OP-POTA. Abdominalcentret, Rigshospitalet
Kredsløb Carsten Tollund AN-OP-POTA. Abdominalcentret, Rigshospitalet Under dette foredrag skal du være klar til at gå online på din mobiltelefon, alternativt kan du anvende sms. Hotellets net hedder Munkebjerg
Læs mereSP WORKFLOW ID: Fagligt ansvarlig: SFR Region H og Region Sjælland. Ændringskommentar Region Sjælland: Udarbejdet fra DASAIM s rekommandation.
Udgiver: SFR Anæstesi SP WORKFLOW ID: Dokumenttype Vejledning DDKM: Version: Forfattere DASAIM 2014 Fagligt ansvarlig: SFR Region H og Region Sjælland Godkendt: Revisionsdato: Søgeord: væske, væskebalance,
Læs merePraktisk væsketerapi til kirurgiske patienter
Praktisk væsketerapi til kirurgiske patienter www.vaeske.dk 1. Baggrund s. 3 2. Planlægning af væsketerapi Formål s. 4 Praktisk udførelse s. 5 3. Erstatning af tab - Erstatning af normale væsketab s. 5
Læs mereBilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresuméer og indlægssedler
Bilag III Ændringer til relevante afsnit i produktresuméer og indlægssedler Note: De pågældende punkter i produktresuméet og indlægssedlen er resultatet af referral proceduren. Produktinformationen kan
Læs mereAmbulant forløb efter laparoskopisk nefrektomi (Er der nogen begrænsende faktorer?)
Ambulant forløb efter laparoskopisk nefrektomi (Er der nogen begrænsende faktorer?) Dato: / / Indhold. Side 1. Ambulant samtale præoperativt 1-4 2. Dagen før operation / sygeplejerske 5 3. Dagen før operationen
Læs mereNatriumfolderen En guide til i.v. væskebehandling
Natriumfolderen En guide til i.v. væskebehandling I.v. væsker er medicin med virkninger og bivirkninger. I.v. væsker kan underdoseres, overdoseres og ændre plasma-natriumkoncentrationen (P-Na). Hyponatriæmi
Læs mereFUNKTIONEL HEALTH LITERACY
FUNKTIONEL HEALTH LITERACY EN UNDERSØGELSE AF LÆSBARHED OG INDHOLD I PATIENTINFORMATIONSMATERIALER OMHANDLENDE FASTEREGLER FØR ELEKTIV KIRURGI. DSDK ÅRSMØDE HINDSGAVL 7. APRIL - 8. APRIL 2017 V. KLINISK
Læs mereIntern prøve farmakologi den 4. januar 2008 kl. 9.00 til 11.00. Hold S06S
Intern prøve farmakologi den 4. januar 2008 kl. 9.00 til 11.00 Side 1 af 5 Case: Fru Andersen på 61 år skal have fjernet et 10 cm stort hernia incisionalis via en åben abdominal operation. Hun får postoperativ
Læs mereVærd at vide om væskeoptagelse
Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.
Læs mereBedøvelse til fod- og håndoperationer
Patientinformation Bedøvelse til fod- og håndoperationer www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 2 Bedøvelse til fod- og håndoperationer Denne pjece indeholder information om faste- og medicinregler samt
Læs mereDagkirurgisk operation - Skulder
Patientinformation Dagkirurgisk operation - Skulder - B130 Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 1 2 Dagkirurgisk operation - Skulder Navn... Du bedes møde i afsnit B130... dag den... kl....
Læs mereLogbog. for. speciallægeuddannelsen i Kirurgi
Logbog for speciallægeuddannelsen i Kirurgi Dansk Kirurgisk Selskab Sundhedsstyrelsen Februar 2009 Præ- per- og postoperative : Delkompetence Evalueringsstrategi Signatur/dato Præoperative Være kontaktlæge
Læs mereEnergiindtag generelt. Proteinindtag for triathleter 26-03-2012. Tom Gruschy Knudsen. Hvordan skal man spise?
Hvem er vi? Tom Gruschy Knudsen 4 marathonløb Træningsvejledning Løbestilsanalyse Ekspert i kost og fysiologi Jesper Rygaard Hansen 7 marathonløb 8 Ironman Træningsvejledning Løbestilsanalyse Energiindtag
Læs mereAkut Kirurgi Databasen Bredere sygdomsområde & nye indikatorer. Introduktion Juni 2014
Akut Kirurgi Databasen Bredere sygdomsområde & nye indikatorer Introduktion Juni 2014 Baggrund for ændringerne Akut Kirurgidatabasen (tidligere NIP-Kirurgi) er en af de ca. 60 kliniske kvalitetsdatabaser
Læs mereMultitraume. www.yngreortopaedkirurger.dk
Multitraume www.yngreortopaedkirurger.dk Multitraume kald Svært traumatiseret patient: En patient som efter fysisk traume har eller kan mistænkes at have livstruende læsion. En patient med betydende skade
Læs mereEnergiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energibehov for 70 kg løber. Energiforbrug ved løb 03-05-2011. Hvordan skal man spise?
Energiindtag Kost og marathonløb Tom Gruschy Knudsen Hvordan skal man spise? Generelle anbefalinger Anbefalinger for løbere Marathonløb forberedelse Væske og energiindtag Energiindtag generelt Energifordeling:
Læs mereForfattere SFR Anæstesi Region H. Fagligt ansvarlig: SFR Anæstesi Region H og Sjælland
Udgiver: SP WORKFLOW ID: Dokumenttype DDKM: Version: Forfattere SFR Anæstesi Region H Fagligt ansvarlig: SFR Anæstesi Region H og Sjælland Godkendt: Revisionsdato: Søgeord: præmedicinering, præ, vurdering,
Læs mereÅreknuder i spiserøret
Hillerød Hospital Kirurgisk afdeling Åreknuder i spiserøret Patient og pårørendeinformation Patientinformation Maj 2011 Forfatter: Afdelingslæge Gustav From Kirurgisk Afdeling Hillerød Hospital Kirurgisk
Læs mereBedøvelse til skulderoperation
Patientinformation Bedøvelse til skulderoperation www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 2 Bedøvelse til skulderoperation Denne pjece indeholder information om faste- og medicinregler samt information om
Læs mereVejledning om transfusionsmedicinsk. monitorering af blødende patienter
Vejledning om transfusionsmedicinsk behandling og monitorering af blødende patienter Behandlingsanbefaling Version 1.0-7. Juni 2013 Dansk Selskab for Klinisk Immunologi ønsker at give en opdateret vejledning
Læs mereSvær sepsis og septisk shock Undervisning for anæstesilæger
Svær sepsis og septisk shock Undervisning for anæstesilæger Robert Winding Overlæge ITA Charlotte Mouritsen Kvalitetskonsulent, Staben Program Svær sepsis/sepsis shock har en høj dødelighed! DIAGNOSE HURTIGT
Læs mereOperation for overvægt. Bariatrisk Kirurgi
Bariatrisk Kirurgi Årskursus for Gastroenterologiske Sygeplejersker d. 12.11.2016 Et stigende problem verden over Et stigende problem verden over Danmark USA 1 Overvægtig 47% 34% Svært overvægtig 14% 36%
Læs mereNøgleanbefalinger Accelererede operationsforløb Laparoscopisk nefrektomi
Nøgleanbefalinger Accelererede operationsforløb Laparoscopisk nefrektomi Sygepleje ved accelererede operationsforløb De kliniske vejledninger for sygeplejen giver en kort oversigt over de overordnede anbefalinger
Læs mereTil pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen
Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,
Læs merePatientinformation. Kræft i tyktarmen eller endetarmen
Patientinformation Kræft i tyktarmen eller endetarmen Kvalitet døgnet rundt Kirurgisk afdeling Kræft i tyktarmen eller endetarmen Forberedelse til operation og smertebehandling: Operationen foretages af
Læs mereVærd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z
Værd at vide om Bedøvelse ved operation Patientinformation Anæstesi / Operation Afdeling Z Før bedøvelsen Før du skal opereres, skal du tale med en anæstesilæge om den forestående bedøvelse. Ved denne
Læs mereLÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI
LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI Regionernes Databasedag København 8. april 2015 Henrik Stig Jørgensen Ledende Overlæge Nordsjællands Hospital, Kirurgisk
Læs mereMinimal invasiv øsofagusresektion (MIO) robot eller classic?
Minimal invasiv øsofagusresektion (MIO) robot eller classic? Michael H. Larsen Overlæge, ph.d. Kirurgisk Afdeling A, Odense Universitetshospital Robot eller Klassik? Åben kirugi - eller MIO Laparoskopisk
Læs mereRapport. Opgørelse over patientforløb ved nefrektomi før og efter indførelse af smertepakke. Januar 2013
Rapport Opgørelse over patientforløb ved nefrektomi før og efter indførelse af smertepakke. Januar 213 Indhold: Indledning Vurdering og resumé af før/efter rapport Resultater fra gennemgang af patientforløb
Læs mereMINIPROJEKT. Tidlig mobilisering af intensive patienter.
MINIPROJEKT. Tidlig mobilisering af intensive patienter. BILLEDE BAGGRUND hvorfor netop dette emne? kursist på egen/andre afdelinger, ser mange måder at mobilisere på. undren over forskelle. holdninger
Læs merehttp://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm
Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol
Læs mereTraume - abdomen. Damage Control
Traume - abdomen Damage Control En del af den resucitative procedure, hvor der opnås initial kirurgisk kontrol af blødning og kontaminering efterfulgt af en hurtig lukning, der er med til at sikre genetablering
Læs mereBaggrundsoplysninger (udfyldes for begge patientkategorier)
REGISTRERINGSSKEMA Akut mave-tarm kirurgi Der udfyldes registreringsskema for patient med inklusionskriterierne: Akut øvre gastrointestinal blødning patienter med akutte kliniske symptomer: Hæmatemese,
Læs mereRapport Opgørelse af 17 konsekutive patientforløb med monotraume columna fraktur og stabiliserende operation
Rapport Opgørelse af 17 konsekutive patientforløb med monotraume columna fraktur og stabiliserende operation Aug 2010 - April 2011 Indledning: En sufficient døgndækkende procedure-specifik smerte- og kvalmebehandling
Læs mereGuide: Sådan sænker du dit kolesterol
Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Hvis hjertepatienter får sænket andelen af det 'onde' LDL-kolesterol mere end anbefalet i dag, reduceres risikoen for en blodprop. Af Trine Steengaard Nielsen, 5.
Læs mereNedsat blødning. Ingen påviselig effekt på mortalitet. Fibrin concentrate
Fibrin concentrate / Tranexamic Acid / Protrombin complex-concentrate / rfviia When do we use these drugs? What can we do when patients are treated with the new anticoagulant drugs? FFP Frosset/optøet
Læs mereEnergiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 07-05-2015. Tom Gruschy Knudsen
Kost og marathonløb Tom Gruschy Knudsen Energiindtag Hvordan skal man spise? Generelle anbefalinger Anbefalinger for løbere Marathonløb forberedelse Væske og energiindtag Energiindtag generelt Energifordeling:
Læs mereGynækologisk afdeling
Slutrapport Gynækologisk afdeling Februar 2014 Enhed for Akut Smertebehandling 1 Indholdsfortegnelse Baggrund s. 3 Patientforløb-COVA s. 4 Patientforløb-tarmendometriose s. 6 Tiltag s. 8 Forslag til gynækologisk
Læs mereKikkertundersøgelse af tyktarmen. (udrensning med PICOPREP ) Klinik Kirurgi
Kikkertundersøgelse af tyktarmen (udrensning med PICOPREP ) Klinik Kirurgi Kikkertundersøgelse af tyktarmen Du skal have udført en kikkertundersøgelse af tyktarmen (koloskopi). Ved undersøgelsen føres
Læs mere2 NÅR DU SKAL BEDØVES
Når du skal bedøves 2 NÅR DU SKAL BEDØVES Samtale med anæstesilægen Inden operationen vil en anæstesilæge spørge til dit generelle helbred. Herudover vil der være særligt fokus på allergi, om eventuelt
Læs mereTyktarmsoperation. Hillerød Hospital. Kirurgisk Afdeling. Patientinformation Maj Kirurgisk Afdeling
Hillerød Hospital Tyktarmsoperation Patientinformation Maj 2011 Forfatter: Overlæge Jesper Vilandt samt overlæge Jens Erik Jansen IntraNord Hillerød Hospital Dyrehavevej 29 3400 Hillerød Telefon: 4829
Læs merekikkertundersøgelse af tyktarmen
Patientinformation om kikkertundersøgelse af tyktarmen (koloskopi) Regionshospitalet Randers Kirurgisk afdeling Hvad er en koloskopi? Koloskopi er en kikkertundersøgelse af tyktarmen. Ved undersøgelsen
Læs mereTitel Postoperativ og postanæstetisk observation og behandling af patienter
Udgiver: SP WORKFLOW ID: Dokumenttype Vejledning DDKM: Version: Forfattere SFR Anæstesiologi og Intensiv Terapi Region H Fagligt ansvarlig: SFR Region H og SFR Region Sj Godkendt: Revisionsdato: Søgeord:
Læs mereLokalbedøvelse til brokoperation
Patientinformation Lokalbedøvelse til brokoperation www.friklinikkenregionsyddanmark.dk Ambulatoriet 1 2 Lokalbedøvelse ved brokoperation Denne pjece indeholder information om faste- og medicinregler samt
Læs merePatientinformation. Sammedagsoperation. Velkommen til Vejle Sygehus. Ortopædkirurgisk Afdeling
Patientinformation Sammedagsoperation Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling Rev. aug. 2009 Information om sammedagsoperation Navn... De bedes møde i afsnit...... dag den... kl.... Med denne
Læs mereVæskebalance og temperaturregulering
Væskebalance og temperaturregulering 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Væskebalance og temperaturregulering Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til fri afbenyttelse af
Læs mereAkut Kirurgi Databasen Beregningsregler
Akut Kirurgi Databasen Beregningsregler Udredning og behandling af gastroskopisk verificeret ulcus i ventrikel eller duodenum med afkrydsning i rubrikkerne "Afkryds en af følgende 2 tilstande" (svar "Akut
Læs mereMedicinsk Afdeling Kikkertundersøgelse af endetarm og tyktarm (Koloskopi) Patientinformation. Picoprep. www.koldingsygehus.dk
Medicinsk Afdeling Kikkertundersøgelse af endetarm og tyktarm (Koloskopi) Patientinformation Picoprep www.koldingsygehus.dk Du bedes møde til undersøgelse dag, den kl på DagKlinikken. Skulle du være forhindret
Læs merePRIVATHOSPITALET MØLHOLM A/S P A T I E N T I N F O R M A T I O N ADIPOSITAS LAPAROSKOPISK GASTRISK BYPASS JFL
PRIVATHOSPITALET MØLHOLM A/S P A T I E N T I N F O R M A T I O N ADIPOSITAS I DENNE PJECE FINDER DE INFORMATION OM DERES SYGDOM OG DEN KIRURGISKE BEHANDLING. Side 2 Generelt om fedme Side 3 Forudsætning
Læs mereIndlægsseddel: Information til brugeren Dulcolax 10 mg, suppositorier Bisacodyl
Indlægsseddel: Information til brugeren Dulcolax 10 mg, suppositorier Bisacodyl Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger. Brug
Læs mere14. Mandag Endokrine kirtler del 2
14. Mandag Endokrine kirtler del 2 Midt i dette nye spændende emne om endokrine kirtler kan det være nyttigt med lidt baggrundsdiskussion omkring især glukoses (sukkerstof) forskellige veje i kroppen.
Læs mereAkut Kirurgi Databasen Beregningsregler
1 AKUT KIRURGIDATABASEN Forklaring til tabel: Antal patientforløb (nævner): Alle patienter, der opfylder inklusionskriterierne for indikatoren. Tæller: Patienter, som opfylder indikatoren. Uoplyst: Patienter
Læs merePatientvejledning. Inkontinens. Træning af blæren (blæretræning )
Patientvejledning Inkontinens Træning af blæren (blæretræning ) Hvis du er generet af hyppige og små vandladninger, kan træning af blæren hjælpe dig med at genvinde kontrollen over blæren, og med at nedsætte
Læs meretirsdag den 5. april 2011 Herning
Herning 5.4.2011 Viden om hvilke produkter der er til rådighed. Kendskab til anbefalet transfusionsstrategi ved: 1. Kontrollabel blødning 2. Ukontrollabel blødning Nacl 9 g/l (Isotonisk) Ringer Lactat
Læs mereRapport Opgørelse af 10 patientforløb ved retroperitonal tumor operation efter ny smerte og kvalmeplan
Rapport Opgørelse af 10 patientforløb ved retroperitonal tumor operation efter ny smerte og kvalmeplan Feb April 2011 Indhold: Indledning s. 1 Vurdering og resumé af forløb og resultater efter ny plan
Læs mereEnergiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 11-05-2010. Hvordan skal man spise?
Energiindtag Kost og marathonløb Tom Gruschy Knudsen Hvordan skal man spise? Generelle anbefalinger Anbefalinger for løbere Marathonløb forberedelse Væske og energiindtag Energiindtag generelt Energifordeling:
Læs mereMotion og diabetes patientinformation
patientinformation Side 2 Motion er godt for alle, men som diabetiker får du en ekstra gevinst ud af motion Når du bruger dine muskler, øges følsomheden for insulin, og der forbrændes mere glukose (sukkerstoffer)
Læs mereIndlæggelse på Ortopædkirurgisk Sengeafsnit
Patientinformation Indlæggelse på Ortopædkirurgisk Sengeafsnit Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Ambulatorium - B120 Indlæggelse på Ortopædkirurgisk sengeafsnit Navn... De bedes møde i afsnit......
Læs mereKoloskopi. Undersøgelse af endetarm, tyktarm og sidste stykke af tyndtarmen.
Koloskopi Undersøgelse af endetarm, tyktarm og sidste stykke af tyndtarmen. Koloskopi Du bedes møde til undersøgelse af: a. endetarm b. tyktarm c. sidste stykke af tyndtarmen Du bedes møde den... /...
Læs merePatientinformation. Sammedagsoperation. Velkommen til Vejle Sygehus. Ortopædkirurgisk Afdeling
Patientinformation Sammedagsoperation Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 1 Ortopædkirurgisk ambulatorium Kontaktsygeplejerske: Kontaktlæge: 2 Information om sammedagsoperation Navn...
Læs mereFå styr på væskebalancen
Få styr på væskebalancen Udholdenhed & Kondition Af: Lene Gilkrog Få styr på væskebalancen - af Lene Gilkrog Side 2 Din krop har brug for væske for at kunne præstere. Et væskeunderskud på blot 1-2% kan
Læs merePatientinformation. Anæstesi. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Anæstesiologisk Center
Patientinformation Anæstesi Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Anæstesiologisk Center Samtale med anæstesilægen Samtale med anæstesilægen Inden operationen vil en anæstesilæge eller anæstesisygeplejerske
Læs mereErnæringsplan Valg af produkter og beregninger. Annette Thurøe Klinisk diætist Geriatrisk afdeling G, OUH
Ernæringsplan Valg af produkter og beregninger Annette Thurøe Klinisk diætist Geriatrisk afdeling G, OUH Retningslinjer og instrukser for sondeernæring National guideline ernæring til kritisk syge patienter
Læs mereEnergiindtag. Energiindtag generelt. Proteinindtag for triathleter. Energiindtag for triathleter 21-02-2013
21-02-2013 Kost og triathlon Tom Gruschy Knudsen og Jesper Rygaard Hansen Jesper Rygaard 7 marathonløb 10 Ironman rundt om i verden Træningsvejledning Firmatræning Firmatøj til løbetræningen Løbestilsanalyse
Læs merePatientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter
Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,
Læs mereKoloskopi. Til patienter og pårørende. Vælg farve. Kikkertundersøgelse af tyktarmen. Organkirurgisk Klinik Aabenraa Organmedicinsk Klinik Aabenraa
Til patienter og pårørende Koloskopi Kikkertundersøgelse af tyktarmen Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Organkirurgisk Klinik Aabenraa Organmedicinsk Klinik Aabenraa Koloskopi Væskeskema Det er vigtigt
Læs mereKære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring
Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som
Læs mereaccelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det?
accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede forløb - konceptet alle operationer ambulante? hvorfor er patienten på hospitalet i dag? hvad er det vi ikke kan kontrollere?
Læs mereAkut Kirurgi Databasen Beregningsregler
1 AKUT KIRURGIDATABASEN Forklaring til tabel: Antal patientforløb (nævner): Alle, der opfylder inklusionskriterierne for indikatoren. Tæller: Patienter, som opfylder indikatoren. Uoplyst: Patienter som
Læs merePatientinformation. Fuld bedøvelse. www.friklinikkenregionsyddanmark.dk
Patientinformation Fuld bedøvelse www.friklinikkenregionsyddanmark.dk Fuld bedøvelse Denne pjece indeholder information om faste- og medicinregler samt information om bedøvelse. Det er vigtigt, at du
Læs merePerioperativ faste for voksne og børn: Retningslinie fra European Society of Anaesthesiology.
Maj 2014 DSIM har valgt at lægge sig op ad ES s retningslinier for peroperativ faste. næstesiudvalget har oversat resumé og oversigt til dansk. Derudover henvises til ES s engelske udgave af originalarbejdet.
Læs mered d m m å å t t m m Sygehuskode Afdelingskode
AKUT KIRURGI DATABASEN REGISTRERINGSSKEMA Gældende fra 15. april 2015 På hvilke patienter skal dette skema udfyldes og indberettes? Alle patienter (alder +18 år) med akut øvre gastrointestinal blødning
Læs mereEnergiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 30-04-2014. Tom Gruschy Knudsen
Kost og marathonløb Tom Gruschy Knudsen Energiindtag Hvordan skal man spise? Generelle anbefalinger Anbefalinger for løbere Marathonløb forberedelse Væske og energiindtag Energiindtag generelt Energifordeling:
Læs mereJakob Willesen, Dyrlæge, PhD Hospital for Mindre Husdyrs Sygdomme
Akut diagnostik og terapi & Monitorering af den kritiske patient Del II MK 30006 18. januar 2011 Jakob Willesen, Dyrlæge, PhD Hospital for Mindre Husdyrs Sygdomme Intensiv Care Unit (ICU) Courtesy of Bo
Læs mereEnheder - opgave 1. Metronidazol suppositorier findes som 1 g Hvor mange mg metronidazol indeholder hvert suppositorie? g l mol. mg ml mmol.
Enheder - opgave 1 Metronidazol suppositorier findes som 1 g Hvor mange mg metronidazol indeholder hvert suppositorie? g l mol x 1000 mg ml mmol x 1000 / 1000 / 1000 µg µl µmol 1 1 g x 1000 1000 mg Enheder
Læs mereNaturvidenskabeligt grundforløb
Før besøget i Tivoli De fysiologiske virkninger af g-kræfter. Spørgsmål der skal besvares: Hvorfor er blodtrykket større i fødderne større end blodtrykket i hovedet? Hvorfor øges pulsen, når man rejser
Læs mereOralade kan hjælpe dig og dine patienter. restitution, fordi hundene accepterer smagen. nasalsonde, hvis det er nødvendigt
Hvad er Oralade? Oralade er en isotonisk opløsning til oral rehydrering af hund og kat. Oralade er en færdigblandet isotonisk opløsning med kyllingesmag, som kan gives direkte i drikkeskålen eller administreres
Læs mereFØRSTEGANGSFØDENDE MED DYSTOCI (MANGLENDE FREMGANG)
FØRSTEGANGSFØDENDE MED DYSTOCI (MANGLENDE FREMGANG) Quick guide Definition af dystoci I denne retningslinje anvendes følgende definition af dystoci hos førstegangsfødende med et foster i hovedstilling:
Læs mereBehandling for svulst i hypofysen. Hypofyseadenom
Behandling for svulst i hypofysen. Hypofyseadenom Hvad er et Hypofyseadenom? Hypofyseadenom er en godartet svulst i hypofysen. Den er ikke arvelig og opstår uden kendt årsag hos både mænd og kvinder, typisk
Læs mereNyrerne (ren dexter, ren sinister) ligger bagerst i bughulen. De er omgivet af en fast
Nyrer og urinveje Nyrernes anatomi Nyrerne (ren dexter, ren sinister) ligger bagerst i bughulen. De er omgivet af en fast bindevævskapsel (capsula fibrosa), og yderligere af et tykt lag fedt. På den mediale
Læs mereOPVÅGNINGSFORLØBET og DEN POSTOPERATIVE SCORE
OPVÅGNINGSFORLØBET og DEN POSTOPERATIVE SCORE Introduktion til opvågningsforløb for nyansatte sygeplejersker i HOC F O K U S N E T V Æ R K Torsdag den 27. april 2017 Afdelingssygeplejerske Astrid Weltzer.
Læs mereType 1 diabetes patientinformation
patientinformation Side 2 Introduktion er en kronisk sygdom, der opstår ved, at kroppen danner antistoffer mod de celler i bugspytkirtlen, som producerer insulin. Årsagen til type 1 diabetes er endnu ikke
Læs mereKIKKERTUNDERSØGELSE AF ENDETARM OG TYKTARM (KOLOSKOPI)
KIKKERTUNDERSØGELSE AF ENDETARM OG TYKTARM (KOLOSKOPI) Hellerup Lyngby Odense Aarhus Skørping Viborg 1 HVAD ER EN KOLOSKOPI? En koloskopi er en kikkertundersøgelse af ende- og tyktarm. Gennem en bøjelig
Læs mereDE SIDSTE LEVEDØGN. - kendetegn på at døden er nær. Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid.
DE SIDSTE LEVEDØGN - kendetegn på at døden er nær Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid. Hospice Djursland Maj 2012 Kære pårørende Ethvert menneskes dødsproces er særegen.
Læs mereKoloskopi. Undersøgelse af endetarm, tyktarm og sidste stykke af tyndtarmen.
Koloskopi Undersøgelse af endetarm, tyktarm og sidste stykke af tyndtarmen. 1 Hensigten med denne vejledning er at forklare, hvad der foregår ved en koloskopi. Hvis du ønsker yderligere oplysninger, er
Læs merePatientinformation. Rygbedøvelse. www.friklinikkenregionsyddanmark.dk
Patientinformation Rygbedøvelse www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 2 Rygbedøvelse Denne pjece indeholder information om faste- og medicinregler samt information om bedøvelse. Det er vigtigt, at du læser
Læs merePatientinformation. Bedøvelse. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Anæstesiologisk Center
Patientinformation Bedøvelse Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Anæstesiologisk Center Narkosetilsyn Samtale med narkoselæge Til nogle operationer taler du med en narkoselæge inden, det kalder vi narkosetilsyn.
Læs mereVejledning til hvordan en borgers almene tilstand vurderes
Vejledning til hvordan en borgers almene tilstand vurderes SHS-teamet s sygeplejersker benytter altid ABCDE metoden 1 som systematisk gennemgang af alle borgere, når der skal laves en vurdering af borgerens
Læs mereDiabetes DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud.
Diabetes Type 2 Diabetes Diabetes kaldes også sukkersyge. Der findes to forskellige typer diabetes: type 1 og type 2. Når du har type 2-diabetes, reagerer dine celler ikke så godt på insulin det stof,
Læs mereMobilitet. Patientens evne til at skifte og kontrollere stilling. Helt immobil. Ændrer overhovedet ikke stilling uden hjælp.
Bilag til regional vejledning: Tryksår risikovurdering og sårklassifikation voksne (16 år og derover) 15.03.2013 Udarbejdet i Brøndby Kommune ud fra materiale fra Region H, 23.05.17 Bilag Bradenscoreskema
Læs mereAfdeling A. Introduktionskursus - Sygepleje til den kirurgiske patient. Odense Universitetshospital
Afdeling A Odense Universitetshospital Introduktionskursus - Sygepleje til den kirurgiske patient Udviklingssygeplejerske Helen Schultz. Tlf. 1242. Afdeling A.05-05-2010. 1 1. teoridag Sygepleje til patienten
Læs mereFjernelse af galdeblæren ved galdesten
Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Fjernelse af galdeblæren ved galdesten Patientinformation September 2012 Forfatter: Overlæge Lisbeth Dammegaard, Kirurgisk Afdeling IntraNord Hillerød Hospital Kirurgisk
Læs mereInformation til voksne patienter om operation af halsmandlerne
Information til voksne patienter om operation af halsmandlerne Tanken bag denne information er, at alle, som får opereret deres mandler, skal have det så godt som muligt efter det kirurgiske indgreb og
Læs mereFORBEREDELSE TIL OPERATION
FORBEREDELSE TIL OPERATION Hvis du planlægger at få en operation, er der nogle grundlæggende ting, du skal vide. Hver slags operation ligesom hver patient - adskiller sig fra hinanden. Forskellighederne
Læs mereOpgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?
Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt
Læs mereFagligt ansvarlig Kjeld Hasselstrøm/KJEHAS/RegionMidtjylland Version 8
3.2.1.3. Diabetisk ketoacidose Udgiver Hospitalsenheden Vest > Medicinsk afdeling Fagligt ansvarlig Kjeld Hasselstrøm/KJEHAS/RegionMidtjylland Version 8 Kvalitetsansvarlig Tina Færge Holmgaard/TIHOLM/RegionMidtjylland
Læs mereDe sidste levedøgn... Information til pårørende
De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement
Læs mere