DANSK KØDKVÆG Årsrapport
|
|
|
- Fredrik Klausen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DANSK KØDKVÆG 2005 Årsrapport
2 Indhold Eksport af avlsdyr og sæd Registreringsarbejdet Reproduktionsresultater Kælvningsstatistik Produktionsresultater Stor reproduktionsrate forbedrer tilvækstværdien i besætningen Slagteresultater Individafprøvning af kødkvægstyre Resultater Bedømmelse af tyre og køer Aktive Avlsbesætninger S-indekset det overordnede indeks for valg af avlsdyr. 34 Ny metode til offentliggørelse af avlsværdital Vurdering af avlsværdital Avlsmæssig udvikling hos kødkvæg Registrering af importerede dyr Brugsplan Aftale om individafprøvning Insemineringsaftale Foto: Poul Bech Sørensen, Ernst Kempf, Mogens Stendal. mfl. Forord Årsrapporten fra Dansk Kødkvæg foreligger hermed i samme layout som sidste år. Det faglige indhold omfatter statistik om registreringsarbejdet, reproduktionsresultater, produktionsresultater, individafprøvning, den lineære kåring, Aktive Avlsbesætninger, S- indeksets opbygning og racernes genetiske udvikling, målt på S-indekset. Rapporten indeholder endvidere regler for officiel registrering og afstamningskontrol, oplysninger om racernes aktuelle insemineringstyre pr. 1. januar Insemineringsaftalen og Aftalen om individafprøvning mellem kødraceforeningerne og Kvægavlsforeningen Dansire er vist sidst i rapporten Skejby, januar 2006 H. C. Hansen Landskonsulent og avlsleder Resume Dette er den årlige rapport om kødkvægavlen. Det faglige indhold omfatter statistik om registreringsarbejdet, reproduktionsresultater, produktionsresultater, individafprøvning, opbygning af den lineære bedømmelse, Aktive Avlsbesætninger, S-indeksets opbygning og racernes genetiske udvikling, målt på S-indekset. Rapporten indeholder endvidere regler for officiel registrering og afstamningskontrol samt oplysninger om racernes aktuelle insemineringstyre pr. 1. januar Insemineringsaftalen mellem kødraceforeningerne og Kvægavlsforeningen Dansire samt Aftalen mellem kødraceforeningerne og Kvægavlsforeningen Dansire om individafprøvninger vist sidst i rapporten. I 2005 har der været avlsbesætninger (vejebesætninger). Der har været renracede køer i vejebesætningerne, hvilket er 10 procent færre end i I dyreomsætningsbesætningerne var der renracede køer, hvilket er uændret i forhold til Totalt er antallet af renracede køer , hvilket er fem procent færre end i Der har været renracede kødkvægsdyr. Totalt har vi registrerede kødkvægsdyr i Danmark, hvilket er fire procent færre end i Eksporten af avlsdyr med eksportcertifikat er steget for tredje år i træk. Stigningen blev beskeden nemlig 5 procent i forhold til Der er eksporteret 441 dyr. Der er eksporteret flest dyr af racerne Hereford, Aberdeen - Angus og Skotsk Højlandskvæg. Disse racer tegner sig for 75 procent af eksporten. Dansire International har i 2005 eksporteret doser sæd, hvilket er en flot fremgang på 25 procent sammenlig- 2
3 net med Simmental stod for over 60 procent af sædeksporten. Værdien af den eksporterede sæd er dog steget fra kr. - til kr. Således blev den gennemsnitlige eksportpris 51 kr. mod 45 kr. pr. dose i det foregående år. Det er tredje år i træk, at sædeksporten er steget. Insemineringsarbejdet omfatter stk. 1. insemineringer, hvilket er 2,6 procent flere insemineringer end i Kødkvægsinsemineringer udgør 3,4 procent af samtlige 1. insemineringer i Kvægavlsforeningen Dansire. Kun cirka 10 procent af de registrerede hundyr bliver insemineret. De enkelte racer kunne opnå en større avlsfremgang, hvis flere kalve havde gode insemineringstyre som fædre. Kælvningsstatistikken viser, at køerne generelt har lette kælvninger. Kalvedødeligheden har desværre været svagt stigende for 1. gangs kælvende for flere racer. De lettest fødte kalve fødes inden for racerne Skotsk Højlandskvæg, Galloway og Aberdeen - Angus. Kalve af Dexter er de mindste ved fødsel. Fødselsvægtene er næsten konstante i forhold til tidligere år. Inden for Piemontese og Simmental har kalvene været lidt større i 2005 i forhold til De største kalve fødes inden for racerne Charolais, Blonde d Aquitaine, Belgisk Blåhvidt Kvæg, Piemontese og Simmental. Charolais og Blonde d Aquitaine er de to racer, hvor førstegangskælvningerne giver anledning til mest fødselshjælp. Kalvenes korrigerede 200 og 365 dages vægte er meget lig tidligere år. De største kalve ved 365 dage findes hos Simmental med 617 kg for tyre. Derefter følger Blonde d Aquitaine og Charolais med henholdsvis 605 og 593 kg. Alle racer har fremgang i 365 dages vægten, størst stigning har Blonde d Aquitaine med 32 kg. Hereford og Limousine har stigninger på henholdsvis 27 kg og 24 kg. Blonde d Aquitaine har ligesom tidligere år suverænt den største nettotilvækst. Limousine, Charolais og Belgisk Blåhvidt Kvæg ligger på højt tilvækstniveau. Klassificeringerne er de højeste inden for: Belgisk Blåhvidt Kvæg, Blonde d Aquitaine, Limousine og Piemontese. Generelt kan produktionsresultaterne fortsat forbedres. Cirka halvdelen af tyrene slagtes inden de er 13 måneder gamle. Statistikken viser, at der er stor forskel i slagtevægtene for ungtyre under 13 måneder. Forskellen mellem besætninger inden for samme race er 60 til 70 kg. For tyre, slagtet i aldersgruppen 13 til 18 måneder, er forskellen i slagtevægt mellem besætninger inden for samme race 80 til 100 kg. Den gennemsnitlige daglige tilvækst på individprøven i 2005 er for de fleste racer lig med de foregående års resultater. Simmental, Aberdeen - Angus og Charolais har den højeste daglige tilvækst med over 1800 gram. Arealet af den lange rygmuskel (ultralydmåling) har vist fremgang for Skotsk Højlandskvæg, Salers og Aberdeen-Angus. Avlsmæssig fremgang for racerne beregnes årligt, udtrykt i S-indeksenheder pr. år. På samme måde udtrykkes den avlsmæssige fremgang for egenskaberne frugtbarhed, kælvningsevne, fødselsevne, mælkeproduktion, vækst, slagteegenskaber og eksteriør. Limousine, Simmental og Aberdeen Angus ligger i lighed med sidste år fortsat i front med de største avlsmæssige fremgange med 1,0 til 1,4 S-indeksenheder. Avlsfremgangen er for næsten alle racer steget markant inden for de seneste år. Betragtes alene den avlsmæssige fremgang for det seneste år, har næsten alle racer en meget tilfredsstillende avlsfremgang på 2,0 til 2,5 S-indeksenheder. Den enkelte raceforening har ansvaret for avlsarbejdet inden for egen race. Dansk Kvæg har ansvaret for dataregistrering og avlsværdivurderingen. Kvægavlsforeningen Dansire har ansvaret for insemineringsarbejdet med kødkvæg. Som paraply-organisation koordinerer Dansk Kødkvæg de avlsmæssige aktiviteter mellem raceforeningerne, Dansk Kvæg og Kvægavlsforeningen Dansire. Et fremtidigt udvidet avlssamarbejde med raceforeningernes søsterorganisationer i Norden vil blive en af udfordringerne i 2006/07. Bedømmelse af kødkvæg sker i de avlsbesætninger, der tilmelder sig aktiviteten. Fem bedømmelsesinspektører udfører arbejdet. Raceforeningerne udpeger den inspektør, man ønsker tilknyttet den enkelte race. Opgørelsen over bedømmelsesarbejdet omfatter samtlige bedømte dyr. Dansk Kødkvæg anbefaler besætningsbedømmelse, da det giver det mest retvisende niveau for dyrenes eksteriør i den enkelte besætning og inden for racen. Det enkelte dyr bliver holdt op imod gennemsnittet for den enkelte besætning og for racen. Projektet Aktive Avlsbesætninger stiller krav til avlsarbejdets gennemførelse i den enkelte besætning. Pr. december 2005 var 227 besætninger certificeret som Aktive Avlsbesætninger. I alle Aktive Avlsbesætninger skal kalvene vejes ved fødsel, 200 dage og 365 dage. De frivillige krav, hvoraf mindst ét skal opfyldes, går på bedømmelse af køerne, at løbetyre/insemineringsstyre har et S-indeks på minimum 104, samt at mindst 10 procent af en årgang tyrekalve indsættes på individprøven. Selvom prognoserne for den fremtidige bestand af kødkvæg var pessimistiske ved indgangen til 2005, blev de dystre udsigter vendt til en positiv udvikling for de danske kødkvægsproducenter, idet oksekødspriserne steg cirka 20 procent, og samtidig steg priserne på avlsdyr. Prognoserne for niveauet i oksekødspriserne forventes at kunne fastholdes i På organisationsplan bliver de kommende udfordringer at udbygge samarbejdet mellem de nordiske avlsorganisationer inden for kødkvæg. Kvægavlsforeningerne i Norden forsøges integreret til en nordisk kvægavlsforening. Raceforeningernes indspil kan blive værdifuldt, for at udbygningen af samarbejdet kan blive vellykket og værdifuldt for kødkvægavlen. 3
4 Eksport af avlsdyr og sæd Eksport af avlsdyr Eksporten af avlsdyr er i 2005 steget lidt. Fremgangen i eksporten er beskeden med kun 5 procent. Sidste år noteredes en fremgang på 45 procent. I 2005 eksporteredes 441 avlsdyr med Tabel 1. Eksport af avlsdyr, 2003, 2004 og 2005 Race Aberdeen-Angus Belgisk Blåhvidt Kvæg Blonde d Aquitaine Charolais Dexter Galloway Grauvieh Hereford Korthorn 3 Limousine Piemontese Pinzgauer 4 Salers Simmental Skotsk Højlandskvæg Eksport, i alt eksportcertifikat. Specielt Hereford og Skotsk Højlandskvæg har haft stor fremgang. Med 105 dyr har Hereford haft den største eksport. Herefter kommer Aberdeen-Angus med 100 dyr. Tabel 2. Eksport af sæd, 2003, 2004 og 2005 Race Aberdeen-Angus Belgisk Blåhvidt Kvæg Blonde d Aquitaine Brunkvæg Charolais Dexter Galloway Gelbvieh Grauvieh Hereford Korthorn Limousine Piemontese Salers Simmental Skotsk Højlandskvæg I alt Sædeksport i fremgang Dansire International har formidlet eksporten af doser sæd til 14 forskellige lande. Sædeksporten omfatter 11 forskellige racer. Simmental tegner sig for 64 procent af den eksporterede mængde. Samlet er eksporten gået fem med 25 procent sammenlignet med Eksportværdien af den eksporterede sæd har været kr. Registreringsarbejdet Registrerede dyr I 2005 er der registreret kødkvægsdyr, hvilket er færre end året før. Tilbagegangen er alene inden for ikke racerene dyr. Samlet er kødkvægsbestanden gået tilbage med godt fire procent. Tabellen over registrerede dyr er opdelt i to kategorier: Renracede dyr (stambogsførte dyr) og ikke-racerene dyr (dyr uden treleddet stamtavle). Der er renracede dyr, svarende til en fjerdedel af alle kødkvægsdyr. Limousine har med dyr flest renracede dyr med treleddet afstamning. Hereford følger efter med og Simmental med renracede dyr. Der er ikke-racerene dyr og krydsninger. Fremgang for de ekstensive racer Dexter, Salers, Grauvieh, Galloway, Skotsk Højlandskvæg og Korthorn kan notere fremgang i forhold til Størst fremgang har Dexter med 12 procent og Salers med 8 procent. Øvrige racers udvikling i antal fremgår af tabel 3. Avlsbesætninger I 2005 har avlsbesætninger været tilmeldt vejekontrollen. Der er køer i avlsbesætningerne, svarende til 9,9 køer pr. besætning. Heraf er køer renracede. 4
5 Tabel 3. Antal dyr/ antal besætninger Antal dyr og besætninger Renracede dyr Renracede køer Besætninger med renracede dyr Krydsningsdyr Krydsningskøer Besætninger med krydsningsdyr Pct. af Pct. Pct. Pct. Pct. af Race af af af Aberdeen-Angus Belgisk Blåhvidt Kvæg Blonde d Aquitaine Brunkvæg Charolais Dexter Galloway Gelbvieh Grauvieh Hereford Korthorn Limousine Piemontese Salers Simmental Skotsk Højlandskvæg Diverse krydsninger I alt Dyreomsætning Der er såkaldte dyreomsætningsbesætninger, hvilket er en reduktion på 11 procent i forhold til Der er køer i disse besætninger, heraf er renracede køer. Antal ammekøer Der er renracede ammekøer, hvilket er en reduktion på 5 procent i forhold til Der er køer med kendt ekstern race, men uden treleddet stamtavle, og der er krydsningskøer. I alt er der således ammekøer, hvilket er en beskeden reduktion på 4 procent. 5
6 Reproduktionsresultater Insemineringsstatistikken er opgjort for de seneste 12 måneder. Der er udført insemineringer med sæd af kødkvægstyre, hvilket er en fremgang på 2,6 procent. Insemineringsstatistikken Limousine er forsat den mest anvendte race med næsten insemineringer, hvilket er 29 procent af samtlige. Simmental har insemineringer, hvilket er 27 procent af samtlige. Den tredje mest anvendte race er Belgisk Blåhvidt Kvæg, som har forøget insemineringerne med næsten i forhold til året før, til nu Det er en fremgang på over 33 procent i forhold til året før. Størst tilbagegang har de ekstensive racer: Galloway, Salers, Dexter og Skotsk Højlandskvæg. Blonde d` Aquitaine har haft en pæn fremgang i antal insemineringer på 6,9 procent. Tabel 4. Insemineringer med kødracesæd Insemineringer, 2005 Insemineringer, nov. 03 okt. 04 Insemineringer, nov. 04 okt. 05 Race Pct. fordelt på racer 1. insemineringer 1. ins. I alt ins. %ændr. Aberdeen-Angus 3,3 % ,6 Belgisk Blåhvidt Kvæg 18,9 % ,7 Blonde d Aquitaine 4,2 % ,9 Brunkvæg 0,1 % Charolais 6,9 % ,2 Dexter 0,3 % ,3 Galloway 0,2 % ,3 Gelbvieh 0,1 % Gl. kvægracer 0,4 % ,6 Grauvieh 0,3 % ,6 Hereford 6,5 % ,9 Hinterwälther Korthorn 0,5 % ,1 Limousine 29,4 % ,0 Piemontese 0,9 % ,6 Pinzgauer 0,1 % Salers 0,2 % ,1 Simmental 27,4 % ,6 Skotsk Højlandskvæg 0,3 % ,1 I alt 100 % ,6 6
7 Kælvningsstatistik Næsten renracede kælvninger I 2005 er der registreret renracede kælvninger, det vil sige, at begge forældre er renracede dyr. Besætningsejerne har indberettet kælvningsforløbet for 89 procent af kælvningerne. Registrering af kælvningsforløbet har haft en negativ udvikling i forhold til året før, hvor 91 procent af kælvningerne blev registreret med forløb. Det er væsentligt, at der fremadrettet gøres en indsats for at få kælvningsforløbet registreret ved hver kælvning, hvilket fremmer sikkerheden på fødselsindekset og kælvningsindekset. Let fødselshjælp ved 1. kælvninger men der er raceforskelle De letteste kælvninger forekommer som sædvanligt hos Skotsk Højlandskvæg, Galloway og Aberdeen-Angus. Hos Skotsk Højlandskvæg er over 95 procent af alle kælvninger på 1. gangs kælvende registreret som lette kælvninger. For 2. og senere kælvninger er der registreret 98 procent lette kælvninger. Kvier af Charolais og Blonde d Aquitaine skal have let fødselshjælp ved cirka hver tredje kælvning. Hos Simmental og Li- mousine skal hver femte kalv have let fødselshjælp. For øvrige racer er der hovedsageligt tale om meget lette kælvninger ved 1. gangskælvende. Ved 2. og senere kælvninger er fødselshjælp mest påkrævet hos Piemontese og Belgisk Blåhvidt Kvæg. Kalvedødeligheden på 1. gangs kælvende desværre stigende Næsten alle racer har måttet notere en stigende kalvedødelighed i 2005 i forhold til 2004, hvor kalvedødeligheden generelt faldt. For flere racer er der en tendens til stigende kalvedødelighed. Specielt Charolais, Dexter og Galloway har en forholdsvis høj kalvedødelighed på 1. gangs kælvende. Skotsk Højlandskvæg, Limousine og Hereford har også haft en lille stigning i kalvedødeligheden. Simmental har oplevet en forbedring, således er kalvedødeligheden nu reduceret til 6,9 procent på 1. gangs kælvende. Køerne har generelt lette kælvninger For flere racers vedkommende er der 98 til 99 procent levende kalve på køerne. Kun Belgisk Blåhvidt Kvæg har en noget højere kalvedødelighed. Livskraftige kalve, kødkvæg X malkekvæg I 2005 er der registreret kælvninger på malkekvægsracerne, hvor faderen til kalven er en renracet kødkvægstyr. Den mest benyttede race til krydsning på malkekvæg er Belgisk Blåhvidt Kvæg med registrerede kælvninger, mens Limousine og Simmental har registrerede kælvninger. Statistikken viser, at der anvendes forholdsvis få kødracetyre på malkekvæg. Ved 2. og senere kælvning fødes kalvene lettest, når insemineringstyren er en Aberdeen - Angus eller Hereford. Den største livskraft har kalvene efter Hereford- tyre, hvor 97,3 procent af kalvene er levende efter 30 dage. Limousine har formået at øge livskraften til 94,1 procent, når moderen er malkekvægs køer. Øvrige racer har oplevet et fald i livskraften, hvilket giver grund til at øge fokus på insemineringstyre med godt fødselsindeks til krydsningsproduktion. Tabel 5. Kælvningsstatistik på renracede kødracer, 2004 og 2005, alle besætninger Antal kælvninger Pct. med forløb 1. kælvninger 2. og senere kælvninger Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. lette lette dødfødtfødte død- Antal med lette lette død- u/ m/ kælv- for- u/ m/ fødte hjælp hjælp 2004 (1) 2005 (1) ninger løb hjælp hjælp 2004 (1) Pct. dødfødte 2005 (1) Race Aberdeen-Angus ,7 82,6 11,8 7,0 7, ,4 96,4 2,5 2,5 2,7 Belgisk Blåhvidt Kvæg 72 94,4 39,7 22,1 10,5 11,1 Blonde d Aquitaine ,6 59,5 27,9 10,4 9, ,7 84,6 12,1 4,8 3,0 Charolais ,8 46,4 30,3 9,7 12, ,9 83,5 12,4 3,7 3,8 Dexter ,4 75,7 12,6 8,6 9, ,8 92,9 5,6 3,8 1,1 Galloway 83 83,1 87,0 5,8 4,3 9, ,2 96,7 1,7 1,2 2,8 Grauvieh Få kælvn ,6 88,4 9,3 1,0 2,0 Hereford ,6 77,0 14,4 5,3 6, ,8 93,9 3,7 2,4 2,3 Korthorn ,1 91,9 7,1 2,6 2,0 Limousine ,5 74,8 16,2 5,8 6, ,3 94,2 4,1 2,1 1,7 Piemontese Få kælvn ,9 57,0 29,0 2,8 4,1 Simmental ,8 65,0 21,6 7,9 6, ,2 85,1 10,5 3,8 4,0 Skotsk Højlandskvæg ,8 95,4 1,4 2,2 5, ,6 98,3 0,8 2,1 1,4 I alt , ,8 1) Pct. dødfødte samt døde kalve 1 30 dage efter fødsel 7
8 Tabel 6. Kælvningsstatistik, kødkvæg X malkekvæg, 2005 Fars race Aberdeen- Angus Belgisk Blåhvidt Kvæg Mors race Antal kælv. Pct. med forløb 1. kælvninger 2. og senere kælvninger Pct. lette u/ hjælp Pct. lette m/ hjælp Pct. dødfødte 1) 2004 Pct. dødfødte 1) 2005 Antal kælv. Pct. med forløb Pct. lette u/ hjælp Pct. lette m/ hjælp Pct. dødfødte 1) 2004 Pct. dødfødte 1) 2005 I alt ,9 20,0 10,0 15, ,2 7,7 3,9 9,9 RDM SDM-DH Jersey ,3 5,6 25, ,7 5,6 9,5 DRH 1 0 I alt ,2 54,2 14,7 16, ,3 23,1 6,3 7,3 RDM , ,6 25,0 2,6 SDM-DH ,0 65,0 17,9 15, ,2 27,5 7,3 8,7 Jersey ,8 5,5 2,5 3,8 DRH ,3 Øvrige Blonde I alt , ,0 45,0 8,9 9,3 d Aquitaine RDM ,0 80,0 9,5 SDM-DH ,2 38,8 5,9 8,9 Jersey DRH 5 80 Charolais I alt ,0 40, ,6 25,0 6,8 7,2 RDM SDM-DH ,2 24,2 5,6 7,4 Jersey ,7 18,2 8,6 10,4 DRH Hereford I alt ,0 40,0 11, ,3 15,0 5,4 2,7 RDM ,9 7,1 SDM-DH ,9 50,0 14, ,9 26,1 7,4 Jersey ,4 9,1 7,4 DRH Limousine I alt ,2 24,5 6,2 8, ,0 23,9 6,8 5,9 RDM ,5 26,2 8,0 7, ,3 18,2 1,5 1,6 SDM-DH ,6 27,6 4,7 11, ,6 28,7 6,4 6,8 Jersey ,0 8,7 10,8 12, ,4 16,2 3,7 5,8 DRH ,0 8,0 11,6 Simmental I alt ,9 35,7 6,2 7, ,2 21,0 6,4 7,8 RDM ,1 35, ,3 10,3 5,9 9,7 SDM-DH ,9 38,7 9,5 7, ,2 23,0 7,0 7,5 Jersey ,7 16,7 5,7 9,1 DRH ,1 27,9 4,5 7,2 1) Pct. dødfødte samt døde kalve 1 30 dage efter fødsel. 8
9 Produktionsresultater Tabel 12 viser, at der er registreret levendefødte, renracede kalve i 2005, hvilket er lidt flere end i Der registreres alt for få, renracede kalve på årsbasis, idet der findes renracede køer. Ofte er der uoverensstemmelse mellem kælvningsoplysninger og indberetning om løbetyr og løbeperiode, hvilket resulterer i fødte kalve uden Tabel 7. Antal fødte, renracede kalve 2005 Race 2004/05 Aberdeen-Angus Belgisk Blåhvidt Kvæg 75 Blonde d Aquitaine 818 Brunkvæg 12 Charolais Dexter 449 Galloway 355 Gelbvieh 7 Grauvieh 133 Hereford Korthorn 128 Limousine Piemontese 113 Salers 49 Simmental Skotsk Højlandskvæg I alt anerkendt afstamning. En undersøgelse har vist, at der er sket en markant negativ udvikling i frekvensen af registreringer af kalvens far. I 1998/99 blev cirka 90 procent af kalvene, født i avlsbesætningerne, registreret med far til kalven. I 2005 var andelen faldet til cirka 80 procent med registreret far. Krydsning af renracede hundyr er naturligvis også en af årsagerne til et forholdsvis lille antal fødte, renracede kalve. Reglerne for godkendelse af forældreskab ved indberetning af kælvninger fremgår sidst i rapporten. Konstante fødselsvægte, fremgang i 365 dages vægte for tyre Fødselsvægtene er nogenlunde konstante i forhold til De største kalve fødes af Charolais, Blonde d Aquitaine, Belgisk Blåhvidt Kvæg, Piemontese og Simmental. Fødselsvægtene er cirka 48 kg for tyre og cirka 46 kg for kvier. De mindste kalve fødes af Dexter, Skotsk Højlandskvæg og Galloway med fødselsvægte på cirka 30 kg eller derunder. Kalvenes 365 dages vægte er størst hos simmentaltyrene med 617 kg, hvilket er en stigning på 4 kg. Herefter følger Charolais og Blonde d Aquitaine med cirka 600 kg. Størst stigning i 365 dages vægten har Blonde d Aquitaine med en stigning på 32 kg, (vejningerne er foretaget på kun 65 kalve). Hereford, Charolais, Salers og Limousine har store stigninger på cirka 25 kg. Alle øvrige racer har også fremgange. Tabel 8. Fødselsvægt, vægt ved 200 og 365 dage for tyre og kvier. Renracede kalve, Tal i parentes er antal dyr Fødselsvægt, kg Korrigeret 200 dages vægt, kg Korrigeret 365 dages vægt, kg Race Tyre Kvier Tyre Kvier Tyre Kvier Aberdeen-Angus 39 (538) 36 (470) 291 (145) 262 (136) 543 (109) 414 (130) Belgisk Blåhvidt Kvæg 47 (57) 45 (43) 291 (11) 247 (22) 505 (12) 354 (16) Blonde d Aquitaine 49 (313) 46 (261) 335 (78) 299 (84) 605 (65) 449 (68) Charolais 50 (664) 47 (669) 326 (217) 294 (255) 592 (146) 461 (188) Dexter 21 (119) 21 (104) 170 (35) 151 (17) 271 (19) 225 (16) Galloway 32 (15) 30 (18) 228 (4) Grauvieh 42 (55) 39 (43) 304 (8) 261 (11) 519 (4) 404 (9) Hereford 43 (1.045) 41 (1.021) 303 (379) 269 (299) 547 (262) 414 (227) Korthorn 39 (50) 38 (39) 282 (11) 253 (12) 561 (9) 413 (13) Limousine 42 (1.956) 40 (1.941) 311 (569) 272 (533) 566 (375) 420 (427) Piemontese 48 (43) 42 (52) 312 (17) 230 (12) 508 (12) 330 (12) Salers 42 (29) 39 (10) 279 (11) 222 (2) 516 (13) 396 (9) Simmental 47 (854) 44 (797) 343 (205) 309 (172) 617 (123) 474 (130) Skotsk Højlandskvæg 30 (302) 29 (272) 207 (99) 187 (91) 320 (72) 258 (75) 9
10 Stor reproduktionsrate forbedrer tilvækstværdien i besætningen Kælvningsintervallet er afkortet for Grauvieh med 24 dage til 370 dage. Skotsk Højlandskvæg, Hereford, Korthorn, Charolais og Limousine har også afkortet kælvningsintervallerne. Piemontese er nu tilbage på et mere normalt kælvningsinterval. For Belgisk Blåhvidt Kvæg er kælvningsintervallet desværre forsat stigende. Der er nu kun fem racer som har over 400 dage i kælvningsinterval. Det korteste kælvningsinterval har Grauvieh, Dexter og Aberdeen-Angus med 370 og 385 dage. Alder ved 1. kælvning ligger for de fleste racer nogenlunde konstant i forhold til tidligere år. Der er en tendens til, at alder ved 1. kælvning forsat stiger hos Piemontese, Skotsk Højlandskvæg, Galloway og Belgisk Blåhvidt Kvæg. Laveste kælvningsalder har Dexter, Grauvieh, Aberdeen-Angus og Korthorn med 26 måneder og derunder. Kalve pr. årsko: Nogle racer kan forsat endnu ikke præstere 1 kalv pr. årsko, en væsentlig parameter i produktionsøkonomien. Tabel 9. Kælvningsinterval, alder ved 1. kælvning samt kalve/årsko, gennemsnit Kælvningsinterval, dage Alder ved 1. kælvning, mdr Kalve/årsko Aberdeen-Angus ,3 26,9 26,1 1,0 1,0 1,0 Belgisk Blåhvidt Kvæg ,4 30,5 31,7 0,8 0,6 0,6 Blonde d Aquitaine ,1 32,7 32,5 1,0 1,0 1,0 Charolais ,9 30,4 29,6 1,0 0,9 0,9 Dexter ,4 25,3 25,7 1,0 0,9 0,9 Galloway ,5 32,0 34,9 0,8 0,8 0,7 Grauvieh ,0 25,9 25,1 1,0 0,8 1,0 Hereford ,7 28,3 28,2 0,9 1,0 1,0 Korthorn ,3 27,6 26,0 1,1 1,0 0,8 Limousine ,9 29,9 30,4 1,0 1,0 1,0 Piemontese ,2 31,8 34,0 0,7 0,9 0,8 Simmental ,4 29,6 29,6 1,0 1,0 1,0 Skotsk Højlandskvæg ,1 35,6 36,0 0,9 0,9 0,9 10
11 Slagteresultater Klassificeringerne i top inden for: Belgisk Blåhvidt Kvæg, Blonde d Aquitaine, Limousine og Piemontese. Nettotilvæksten er suveræn hos Blonde d Aquitaine. Renracede tyrekalve I oktoberåret 2004/05, er der på autoriserede eksportslagterier registreret renracede kødkvægstyrekalve. 46 procent af tyrene blev slagtet inden de var fyldt 13 måneder, og 54 procent blev slagtet i alderen 13 til 18 måneder. Tyre, slagtet inden 13 måneder Blonde d Aquitaine, Limousine og Piemontese opnåede de højeste klassificeringer fra 11,7 til 11,5. Charolaistyrene opnåede 10,6 i klassificering. De bedste besætninger inden for Blonde d Aquitaine, Limousine og Piemontese havde klassificeringsresultater på 14,0 for tyre, leveret i alderen 8 til 13 måneder. Antallet af Belgisk Blåhvide tyre slagtet inden 13 måneder er ganske få, hvorfor resultaterne ikke er repræsentative. Blonde d Aquitaine havde den største gennemsnitlige slagtevægt, 312 kg, og den højeste nettotilvækst med 865 g/ dag. Limousine, Charolais og Belgisk Blåhvidt Kvæg havde gennemsnitlige daglige nettotilvækster på cirka 770 til 780 gram, hvilket er en stigning på cirka 25 gram. De bedste besætninger kan præstere nettotilvækster på 900 til 1000 gram Tyre, slagtet måneder Belgisk Blåhvide tyre havde den bedste klassificering med 12,1 (kun 19 tyre). Tyre af Blonde d Aquitaine og Limousine lå også på et højt niveau med henholdsvis 11,7 og 11,3. De bedste besætninger inden for Blonde d Aquitaine, Limousine og Charolais lå med klassificeringsresultater på 13,0. Blonde d Aquitaine havde den største slagtevægt med 350 kg, efterfulgt af Belgisk Blåhvidt Kvæg og Charolais med 312 og 309 kg. Blonde d Aquitaine havde den højeste nettotilvækst med 762 gram, en fremgang på 50 gram. Limousine, Charolais og Belgisk Blåhvidt Kvæg havde gennemsnitlige nettotilvækster på cirka 650 gram. Tabel 10. Slagtedata for kødkvægsungtyre, slagtet 2004/05 (seneste 12 måneder pr. 1. oktober) Aberdeen-Angus Ungtyre 8-12 mdr. Ungtyre mdr. Antal Gns. laveste 10% højeste 10% Antal Gns. laveste 10% højeste 10% Alder v. slagtning (mdr.) (832) 11,0 9,7 11,9 (1.403) 14,8 12,7 17,3 Slagtevægt (832) 232,6 186,0 286,0 (1.403) 272,6 208,0 343,0 Klassificering form (719) 7,5 5,0 10,0 (1.090) 8,0 6,0 10,0 Nettotilvækst g/dag (832) 652,3 510,6 802,3 (1.403) 575,7 426,8 723,2 Belgisk Blåhvidt Kvæg Ungtyre 8-12 mdr. Ungtyre mdr. Antal Gns. laveste 10% højeste 10% Antal Gns. laveste 10% højeste 10% Alder v. slagtning (mdr.) (19) 11,0 9,6 11,8 (23) 14,7 12,6 17,6 Slagtevægt (19) 284,5 216,0 371,0 (23) 312,8 210,0 395,0 Klassificering form (13) 8,4 6,0 12,0 (19) 12,1 8,0 15,0 Nettotilvækst g/dag (19) 777,4 533,7 1042,4 (23) 658,2 386,7 841,6 11
12 Blonde d Aquitaine Ungtyre 8-12 mdr. Ungtyre mdr. Antal Gns. laveste 10% højeste 10% Antal Gns. laveste 10% højeste 10% Alder v. slagtning (mdr.) (207) 11,1 9,8 11,9 (222) 14,3 12,3 16,6 Slagtevægt (207) 312,2 235,0 385,0 (222) 350,8 249,0 458,0 Klassificering form (171) 11,7 9,0 14,0 (103) 11,7 8,0 13,0 Nettotilvækst g/dag (207) 864,8 631,9 1047,9 (222) 761,6 502,2 997,6 Charolais Ungtyre 8-12 mdr. Ungtyre mdr. Antal Gns. laveste 10% højeste 10% Antal Gns. laveste 10% højeste 10% Alder v. slagtning (mdr.) (1.098) 10,9 9,4 11,9 (1.182) 14,4 12,4 16,9 Slagtevægt (1.098) 274,1 215,0 335,0 (1.182) 309,0 239,0 383,0 Klassificering form (983) 10,6 8,0 13,0 (982) 10,3 7,0 13,0 Nettotilvækst g/dag (1.098) 762,9 593,9 920,7 (1.182) 659,4 497,1 827,2 Grauvieh Ungtyre 8-12 mdr. Ungtyre mdr. Antal Gns. laveste 10% højeste 10% Antal Gns. laveste 10% højeste 10% Alder v. slagtning (mdr.) (43) 10,7 9,7 11,8 (34) 14,6 12,6 17,3 Slagtevægt (43) 240,2 214,0 265,0 (34) 265,4 213,0 315,0 Klassificering form (37) 9,6 7,0 12,0 (25) 10,1 7,0 12,0 Nettotilvækst g/dag (43) 679,3 581,2 784,8 (34) 559,8 445,2 676,6 Hereford Ungtyre 8-12 mdr. Ungtyre mdr. Antal Gns. laveste 10% højeste 10% Antal Gns. laveste 10% højeste 10% Alder v. slagtning (mdr.) (1.806) 10,9 9,5 11,9 (3.405) 14,8 12,6 17,2 Slagtevægt (1.806) 233,1 187,0 286,0 (3.405) 261,9 201,0 326,0 Klassificering form (1.507) 7,3 5,0 10,0 (2.552) 7,4 5,0 10,0 Nettotilvækst g/dag (1.806) 650,9 502,8 802,2 (3.405) 547,5 399,1 700,2 Korthorn Ungtyre 8-12 mdr. Ungtyre mdr. Antal Gns. laveste 10% højeste 10% Antal Gns. laveste 10% højeste 10% Alder v. slagtning (mdr.) (45) 11,0 10,0 11,9 (43) 14,0 12,3 15,4 Slagtevægt (45) 223,3 196,0 263,0 (43) 242,4 200,0 287,0 Klassificering form (45) 7,0 5,0 9,0 (33) 7,1 5,0 9,0 Nettotilvækst g/dag (45) 623,1 526,1 732,8 (43) 535,6 428,7 641,7 12
13 Limousine Ungtyre 8-12 mdr. Ungtyre mdr. Antal Gns. laveste 10% højeste 10% Antal Gns. laveste 10% højeste 10% Alder v. slagtning (mdr.) (3.566) 11,1 9,7 11,9 (3.391) 14,4 12,5 16,8 Slagtevægt (3.566) 279,3 225,0 329,0 (3.391) 299,5 228,0 365,0 Klassificering form (3.183) 11,6 9,0 14,0 (2.633) 11,3 8,0 13,0 Nettotilvækst g/dag (3.566) 774,8 622,0 929,8 (3.391) 645,1 475,5 805,3 Piemontese Ungtyre 8-12 mdr. Ungtyre mdr. Antal Gns. laveste 10% højeste 10% Antal Gns. laveste 10% højeste 10% Alder v. slagtning (mdr.) (27) 10,4 8,5 11,8 (37) 14,3 12,3 16,6 Slagtevægt (27) 258,0 203,0 337,0 (37) 301,8 216,0 368,0 Klassificering form (20) 11,5 8,0 14,0 (16) 10,9 7,0 15,0 Nettotilvækst g/dag (27) 752,9 601,4 932,4 (37) 656,2 434,8 841,0 Simmental Ungtyre 8-12 mdr. Ungtyre mdr. Antal Gns. laveste 10% højeste 10% Antal Gns. laveste 10% højeste 10% Alder v. slagtning (mdr.) (2.048) 10,7 9,0 11,9 (1.487) 14,3 12,3 16,8 Slagtevægt (2.058) 263,2 212,0 316,0 (1.487) 289,3 227,0 358,0 Klassificering form (1.810) 8,8 6,0 11,0 (1.189) 8,5 6,0 11,0 Nettotilvækst g/dag (2.058) ,4 895,8 (1.487) 622,7 467,3 782,5 Skotsk Højlandskvæg Ungtyre 8-12 mdr. Ungtyre mdr. Antal Gns. laveste 10% højeste 10% Antal Gns. laveste 10% højeste 10% Alder v. slagtning (mdr.) (25) 10,6 9,4 11,8 (33) 20,8 15,6 28,0 Slagtevægt (25) 172,8 110,0 236,0 (33) 210,5 144,5 270,0 Klassificering form (14) 6,9 3,0 12,0 (21) 5,0 3,0 7,0 Nettotilvækst g/dag (25) 499,3 281,2 716,3 (33) 322,4 211,9 444,8 13
14 Slagteresultater - krydsninger på malkekvæg De fleste krydsningstyre har en limousinetyr som far Simmental, Limousine og Belgisk Blåhvidt Kvæg anvendes i ens omfang til sortbrogede køer Krydsning med Belgisk Blåhvide tyre giver de højeste klassificeringer Simmental giver de største tilvækster på RDM Charolais og Blonde d Aquitaine giver de største tilvækster på SDM-DH. Krydsninger på malkekvæg I oktoberåret 2004/05 blev der registreret krydsningstyre, tillagt på jerseyhundyr (tabel 16), krydsningstyre på RDM (tabel 17) og krydsningstyre på SDM-HF (tabel 18). Jerseykrydsninger Krydsninger med Limousine var mest anvendt, svarende til 33 procent af samtlige krydsningstyre på jerseykøer. 26 procent af krydsningerne havde en Belgisk Blåhvid tyr som far. De bedste klassificeringsresultater for jerseykrydsninger blev opnået med en Belgisk Blåhvid tyr som far. Klassificeringen er på 6,7. Dernæst fulgte krydsninger med Limousine og Charolais med 6,1 og 6,0. Nettotilvæksten var med 634 g/dag størst for krydsninger med Charolais, tæt fulgt af krydsninger med Aberdeen- Angus med en nettotilvækst på 617 g/ dag. Krydsninger med Belgisk Blåhvidt Kvæg, Simmental og Limousine har ens nettotilvækst på 590 til 600 g/dag for tyre, slagtet før 12 måneders alderen. RDM-krydsninger Krydsninger med Limousine var mest anvendt svarende til 50 procent. Med Tabel 11. Ungtyrekrydsninger mellem kødkvægsracer og Jersey (opgørelse okt. 2005) ( )angiver antal tyre Slagtet 8-12 mdr. gamle JER JER x LIM JER x LIM Forbedring ift. JER JER x SIM JER x SIM Forbedring ift. JER JER x BBK JER x BBK Forbedring ift. JER JER x HER JER x HER Forbedring ift. JER JER x CHA JER x CHA Forbedring ift. JER JER x ANG (186) (284) (234) (340) (46) (94) (60) JER X ANG Forbedring ift. JER Slagtet over 12 mdr. gamle (2.407) (553) (313) (324) (91) (92) (71) Alder, mdr. 9,5 10,9 11,0 0,5 10,8 10,9 10,7 11,2 Slagtet vægt, kg Form 3,2 6,1 2,9 5,4 2,2 6,7 3,5 4,4 1,2 6,0 2,8 4,9 1,7 Nettotilvækst, g/dag Alder, mdr. 14,9 14,6 14,4 14,2 14,6 14,5 13,6 Slagtet vægt, kg Form 3,2 6,0 2,8 5,5 2,3 6,7 3,5 4,8 1,6 5,8 2,6 5,1 1,9 Nettotilvækst, g/ dag
15 Tabel 12. Ungtyrekrydsninger mellem kødkvægsracer og RDM (opgørelse okt. 2005) ( )angiver antal tyre RDM X LIM Forbedring ift. RDM RDM X SIM Forbedring ift. RDM RDM X BBK Forbed-ring ift. RDM RDM X HER Forbedring ift. RDM RDM RDM x LIM RDM x SIM RDM x BBK RDM x HER Slagtet 8-12 mdr. gamle (5.781) (325) (174) (45) (75) Alder, mdr. 9,0 10,9 10,9 11,0 11,0 Slagtet vægt, kg Form 4,6 7,5 2,9 6,7 2,1 8,4 3,8 5,5 0,9 Nettotilvækst, g/ dag Slagtet over 12 mdr. (6.348) (326) (196) (39) (37) gamle Alder, mdr. 11,8 14,5 14,2 14,4 14,4 Slagtet vægt, kg Form 4,6 7,2 2,6 6,2 1,6 7,9 3,3 5,1 0,5 Nettotilvækst, g/ dag Tabel 13. Ungtyrekrydsninger mellem kødkvægsracer og SDM-DH (opgørelse okt. 2005) ( )angiver antal tyre Slagtet 8-12 mdr. gamle SDM- DH SDM- DH x LIM SDM-DH X LIM Forbedring ift. SDM-DH SDM- DH x SIM SDM-DH X SIM Forbedring ift. SDM-DH SDM- DH x BBK SDM-DH X BBK Forbedring ift. SDM-DH SDM- DH x HER SDM-DH X HER Forbedring ift. SDM-DH SDM- DH x CHA SDM-DH x CHA Forbedring ift. SDM-DH SDM- DH x BAQ (46.625) (800) (900) (905) (79) (104) (144) SDM-DH X BAQ Forbedring ift. SDM-DH Alder, mdr. 9,1 10,9 10,9 10,8 10,6 11,0 10,4 Slagtet vægt, kg Form 3,9 7,0 3,1 6,2 2,3 8,1 4,2 5,7 1,8 7,1 3,2 6,8 3,9 Nettotilvækst, g/ dag Slagtet over 12 mdr. gamle (52.375) (892) (899) (736) (97) (151) (83) Alder, mdr. 11,7 14,5 14,4 14,2 14,7 14,5 14,3 Slagtet vægt, kg Form 3,7 7,0 3,3 6,3 2,6 8,2 4,5 5,2 1,5 7,1 3,4 6,7 3,0 Nettotilvækst, g/ dag ,4 blev klassificeringsresultatet for RDM-krydsninger med Belgisk Blåhvidt Kvæg den bedste kombination. Dernæst fulgte krydsninger med Limousine med 7,5. Nettotilvæksten var med 720 g/dag størst for krydsninger med Simmental, tæt fulgt af krydsninger med Limousine med over 700 g/dag nettotilvækst. SDM-HF-krydsninger Krydsninger med Simmental, Belgisk Blåhvidt Kvæg og Limousine var mest anvendt. Med 8,1 blev klassificeringsresultatet for SDM-HF-krydsninger med Belgisk Blåhvidt Kvæg den bedste kombination. Dernæst fulgte krydsninger med Charolais med 7,1, Limousine 7,0 og Blonde d Aquitaine 6,8. Nettotilvæksten var med lidt over 700 g/dag størst for krydsninger med Charolais og Blonde d Aquitaine. 15
16 Individafprøvning af kødkvægstyre Individprøverne for kødkvægstyre gennemføres på Aalestrup Avlsstation. Kvægavlsforeningen Dansire købte stationen i 2005 og stiller den til rådighed for individafprøvningen. Kødkvægsafdelingen Dansire har det økonomiske og faglige ansvar for individafprøvningen. Dens primære formål er at afprøve et antal tyre, som gør det muligt at selektere de 5-7 procent af de genetisk bedste tyre til insemineringsprogrammet, svarende til cirka 12 ungtyre på tværs af racer pr. år. Sekundært har individprøverne til formål at afprøve tyre Skovly Un Poco P Feldt Uve Akkedal Sebastian SRV Hedebo 222 til brug i private kødkvægsbesætninger. I december 2004 indgik Kødkvægsbestyrelsen i Kvægavlsforeningen Dansire en aftale med samtlige raceforeningerne om at forsætte individprøven. Aftalen skulle fornyes, idet Dansk Kvæg ikke længere kunne yde tilskud til individafprøvning af kødkvægstyre. Derfor skulle der rationaliseres og laves besparelser for kroner årligt, hvis den fremtidige afprøvningspris ikke skulle stige uforholdsmæssigt. Linde Vilhelm P Østervang Vest HP Rejsby Unplugged Fruerlund Unique Alle raceforeninger besluttede at deltage i den fremtidige individafprøvning på grundlag af et godkendt budget og en garanteret afprøvningspris fra Kvægavlsforeningen Dansire. I aftalen stiller samtlige raceforeninger garanti for afprøvning af mindst 175 tyre i april året 2005/06. Aftalen betyder, at hvis der ikke indsættes det aftalte antal tyre skal der betales en afgift på kroner pr. manglende tyr. Tilmelding af tyre til individprøven Tilmelding skal ske senest, når tyren er fem måneder gammel, til landskonsulent H. C. Hansen, HCH@landscentret. dk eller telefon Der bliver indsat tyre i karantænestalden på Aalestrup Avlsstation hver 6. uge. Registreringer på individprøven Afprøvningen begynder, når tyren er 8 måneder gammel og afsluttes, når den er 13 måneder. I prøveperioden måles tyrens tilvækst, muskelareal og fodereffektivitet, lige som eventuelle sygdomme og ædeadfærd registreres. Afprøvningsprisen uændret i 2006 Afprøvningsprisen er kroner pr. tyr + 1,30 kroner pr. kg foder samt transportomkostninger på 2 x 450 kroner + forsikring på 300 kroner pr. tyr. Forældreskabsbestemmelse Hidtil er tyre blevet forældreskabsbestemt inden indsættelse på individprøven. Dette er ophørt for tyre, indsat på stationen efter 1. april Det er nu op til ejer/køber at sørge for, at tyren bliver faderskabsbestemt, inden den bliver indsat i avlen. Vær opmærksom på, at anerkendt faderskab er en betingelse for, at tyrens afkom kan have officiel afstamning. Tilskud til individafprøvning For at fremme indsættelsen af genetisk gode tyrekalve til individafprøvning yder såvel raceforeninger og Kødkvægsafdelingen i Kvægavlsforeningen Dansire tilskud til individafprøvning af tyre. Tilskuddet fra Kødkvægsafdelin- 16
17 Tabel 14. Individprøveresultater, 2001/05 Antal Vægt, kg Vægt, kg Daglig tilvækst, Korr. Muskel- Race År tyre v/8 mdr. v/13 mdr. g. areal, cm 2 FE pr. kg tilvækst Aberdeen-Angus 2001/ ,0 5, / ,3 6, / ,2 5, / ,5 5,75 Belgisk Blåhvidt 2001/ ,3 5,22 Kvæg 2002/ ,7 5, / ,1 4, / ,6 4,82 Blonde d Aquitaine 2001/ ,0 5, / ,3 5, / ,2 4, / ,8 4,98 Charolais 2001/ ,6 5, / ,5 5, / ,0 4, / ,2 5,22 Dexter 2004/ ,7 5,78 Galloway 2004/ ,6 5,96 Grauvieh 2001/ ,5 6, / / ,6 6, / ,8 6,04 Hereford 2001/ ,2 5, / ,9 5, / ,5 5, / ,0 5,68 Korthorn 2001/ ,4 5, / ,0 5, / ,3 5, / ,3 5,81 Limousine 2001/ ,0 5, / ,9 5, / ,6 5, / ,0 5,31 Piemontese 2001/ ,9 5, / ,9 5, / ,7 4, / ,2 5,53 Salers 2001/ ,8 4, / ,2 5, / ,9 6, / ,4 5,75 Simmental 2001/ ,5 5, / ,4 5, / ,7 5, / ,3 5,52 Skotsk Højlandskvæg 2001/ ,8 5, / ,4 5, / ,4 4, / ,3 5,37 17
18 Individprøvestalden på Ålestrup. gen er kroner for tyre, som indsættes fra Aktive Avlsbesætninger og fra ordinære avlsbesætninger er tilskuddet kroner. Raceforeningerne supplerer med tilsvarende tilskud. Samlet bliver tilskuddet typisk til kroner pr. tyr. Tilskuddene er betinget af opfyldelse af de respektive racers minimumskrav til forældrenes S- indeks. Derudover er der krav om en mindste vægt ved tyrenes indsættelse i individprøven Besøg på individprøvestationen Åbningstider for besøgende er som hidtil den 1. lørdag i hver måned i tidsrummet fra klokken til Besøg på andre tider skal aftales ved henvendelse på telefon Avlsværdivurdering på basis af registreringer Registreringerne på individprøven anvendes til at beregne avlsværdital for tilvækst (T-tal), muskelfylde (U-tal) og fodereffektivitet (FFE-tal). Arvbarheden for tilvækst er 40 procent, muskelfylde 43 procent og foderudnyttelse 37 procent. Det er forholdsvis høje arvbarheder. Formålet med individafprøvningen er at fastlægge tyrenes avlsværdier så sikkert som muligt. Derfor indregnes slægtskabsinformation i de pågældende avlsværdital. T-tal, U-tal og FEF-tal udtrykkes i procent af racens gennemsnit, som er 100 og baseret på de seneste to års resultater. T-tallet indgår i tyrens Vækst-indeks. Til beregning af Vækstindekset indgår også feltdata. U- tallet indgår i tyrens Slagteindeks. Til beregning af Slagteindekset indgår også feltdata. Publicering af avlsværdital T-, U- og FEF-tal beregnes hver uge for de tyre, som afslutter prøven. Spredningen på T- U- og FEF tal er henholdsvis 5 og 4 indeksenheder, i modsætning til alle andre avlsværdital, som nu har en spredning på 10 enheder. Ældre tyres avlsværdital kan ændre sig over tid, hvis søskende individafprøves, og når der korrigeres for den avlsmæssige udvikling. Ældre tyres avlsværdital genberegnes fire gange årligt ved hver beregning af avlsværdital 18
19 Resultater Daglig tilvækst Tilvækstresultaterne fremgår af tabel 19. Resultaterne er meget lig de foregående års resultater for flere af racerne. Charolais og Aberdeen-Angus har fremgang i daglig tilvækst. Simmental, Aberdeen-Angus og Charolais havde de højeste, gennemsnitlige, daglige tilvækster med henholdsvis 1.873, og gram i gennemsnit. For Aberdeen-Angus og Charolais er der en god fremgang over de seneste fire år. Simmentaltyren Grønnegård Variom opnåede med 841 kg den hidtil højeste slutvægt på individprøven. Den opnåede daglige tilvækst blev også stor, gram i prøveperioden dage. Højeste daglige tilvækst blev opnået af Hedetoft Vito P med gram, hvilket gav et T-tal på 110. Aberdeen-Angustyren Humlegården Valdemar 275 satte rekord inden for sin race med en slutvægt på 791 kg og en daglig tilvækst på gram. T-tallet blev 116. Bedste Blonde d Aquitaine tyr blev BR Vega med gram. Inden for Hereford opnåede Haurum Verner højeste tilvækst med gram. Limousine opnåede med Storgaard Voltigeur gram. Skotsk Højlandskvæg fik ny rekord med tyren Vulkan Gesten med en tilvækst på gram. Dansk Korthorn havde et rigtig godt resultat med Toftegård Ernst, som opnåede gram daglig tilvækst. Muskelfylde Af tabel 19 fremgår resultaterne for arealet af den lange rygmuskel, målt ved ultralyd. Der var fremgang for Skotsk Højlandskvæg, Salers og Aberdeen-Angus. Muskelarealet udtrykt i cm 2 publiceres ukorrigeret i 2006 Hidtil har dette areal været et korrige- ret tal, korrigeret til en levende vægt på 600 kg. Korrektionen har været 6 cm 2 for hver 100 kg afvigelse fra en vægt på 600 kg. Kødarealet offentliggøres nu ukorrigeret. Det vil sige tyre, som har en lav 13 måneders vægt, vil få mindre absolutte tal for kødareal, end når de som hidtil har været korrigerede, og tyre med en stor 13 måneders vægt vil få større tal for kødareal. Dermed er det også helt klart, at man ikke kan sammenligne mellem racer, eftersom den gennemsnitlige 13 måneders vægt er vidt forskellig for de respektive racer. Fodereffektivitet Næsten alle racer ligger på samme niveau over de seneste fire år. Belgisk Blåhvidt og Blonde d`aquitaine har en høj fodereffektivitet. For andet år i træk er foderforbruget under 5 FE pr. kg tilvækst. Vurdering af resultater Individprøven er ikke en konkurrence mellem racer. Individprøven går ud på inden for den enkelte race at finde tyre med de bedste resultater med hensyn til daglig tilvækst, muskelfylde og foderudnyttelse og derefter anvende dem i avlsarbejdet. 19
20 Bedømmelse af tyre og køer Regler Tyrene skal være mindst 12 måneder gamle ved bedømmelsen. Køer skal være mindst én måned fra kælvning. Ældre køer kan bedømmes sidste gang efter 3. kælvning. Bedømmelsesterminerne fastlægges af de enkelte racers bedømmelsesinspektører under hensyntagen hensyn til rationelle besøgsruter. I god tid inden besøget sendes besked om dato og omtrentligt tidspunkt for besøget. Klargøring til bedømmelse Dyrene skal ved bedømmelsen være bundet op (bindsel, fanggitter eller lignende). Underlaget skal være jævnt og tørt. Besætningsbedømmelse: Grundbeløb kr. 290,00 plus 42,00 kroner pr. bedømt dyr + moms (pris gældende for 2006). Betingelse: Alle køer, der ikke har fået 4. kalv, samt avlstyre i besætningen skal bedømmes. Bedømmelsesinspektører: Simmental Aberdeen-Angus Galloway Piemontese Charolais Rolf B. Andersen (Dansk Kvæg) Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N. Privat tlf Mobil: [email protected] Morten Ege Thomsen (Dansk Kvæg) Landbocentret Horsøvej 11, 9500 Hobro Tlf.: Mobil: [email protected] Hereford Mogens Hansen Skotsk Højlandskvæg Hvingelvej 10 Belgisk Blåhvidt Kvæg Hee Salers 6950 Ringkøbing Dansk Trioler Grauvieh Mobil: Dansk Korthorn [email protected] Limousine Blonde d Aquitaine Jørgen Skov Nielsen Ålevej 50, 7160 Tørring Tlf.: Mobil: [email protected] Jens Holm Danielsen Hobrovej Aalborg SV Tlf.: Mobil: [email protected] 20
21 Tabel 15. Antal bedømte dyr, optimum og vægtning af egenskaber RACE Krop Muskelfylde Lemmer Afvigekoder for lemmer Aberdeen- Angus Belgisk Blåhvidt Kvæg Antal Bredde af bov (for) Brystdybde Overlinie Størrelse Helhed Afvigekoder for krop/ racepræg Lænd, bredde 1015 Gns. 6,5 7,3 4,7 5,7 6,8 6,3 7,4 5,2 7,5 7,2 7,1 7,1 6,9 7,0 5,3 4,6 6,9 7,2 2,4 Optimum Vægtning 0,16 0,16 0,18 0,20 0,25 0,05 0,10 0,10 0,05 0,10 0,10 0,13 0,12 0,15 0,15 0,19 0,19 0,19 0,19 0,19 0,05 Helhed 30% 40% 30% 198 Gns. 6,6 6,2 4,9 6,7 6,9 6,8 7,0 6,3 7,5 7,5 7,6 7,8 7,1 7,5 5,8 4,6 7,3 6,9 3,1 Optimum Vægtning 0,15 0,15 0,15 0,15 0,35 0,05 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,12 0,19 0,19 0,19 0,19 0,19 0,05 Helhed 30% 40% 30% Blonde 1294 Gns. 5,8 5,8 6,2 8,0 6,5 5,6 6,5 5,5 6,4 6,4 6,9 6,7 6,5 6,0 5,5 6,7 7,4 7,8 3,0 d Aquitaine Optimum Vægtning 0,15 0,15 0,15 0,15 0,35 0,05 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,12 0,19 0,19 0,19 0,19 0,19 0,05 Helhed 40% 40% 20% Brunkvæg 55 Gns. 5,5 6,4 5,2 6,6 6,7 4,9 6,5 4,7 6,9 6,6 6,3 6,6 6,5 6,1 5,3 4,6 7,3 7,4 5,1 Optimum Vægtning 0,15 0,15 0,15 0,15 0,35 0,05 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,12 0,19 0,19 0,19 0,19 0,19 0,05 Helhed 30% 40% 30% Charolais 1589 Gns. 6,6 6,8 5,8 7,3 7,2 6,8 7,6 5,4 7,6 7,5 7,5 7,5 7,2 7,3 5,9 4,3 7,0 7,3 5,4 Optimum Vægtning 0,20 0,12 0,13 0,25 0,25 0,05 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,12 0,19 0,19 0,19 0,19 0,19 0,05 Helhed 30% 40% 30% Dexter 499 Gns. 5,5 6,8 4,8 5,8 7,1 5,5 7,1 5,1 7,3 6,8 6,4 6,7 7,2 6,4 6,0 3,8 6,7 7,3 3,2 Optimum Vægtning 0,15 0,10 0,10 0,20 0,35 0,10 0,15 0,10 0,05 0,15 0,10 0,15 0,10 0,10 0,10 0,30 0,20 0,30 0,10 0,05 0,05 Helhed 40% 30% 30% Galloway 161 Gns. 5,1 6,5 4,6 5,1 6,3 4,6 6,0 4,8 6,5 6,3 6,2 6,6 6,8 6,0 5,3 4,0 6,9 7,1 4,3 Optimum Vægtning 0,14 0,14 0,18 0,14 0,35 0,05 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,12 0,19 0,19 0,19 0,19 0,19 0,05 Helhed 30% 40% 30% Grauvieh 82 Gns. 5,9 6,5 5,0 6,7 7,6 5,4 7,3 5,0 7,7 7,3 7,1 7,3 7,5 6,3 5,3 4,6 7,5 7,9 4,4 Optimum Vægtning 0,15 0,15 0,15 0,15 0,35 0,05 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,12 0,19 0,19 0,19 0,19 0,19 0,05 Helhed 30% 40% 30% Kam, bredde Krydshældning Krydslængde Krydsbredde Lårbredde Inderlår Lårdybde Lårfylde (fra siden) Hasevinkel Kodevinkel (siden) Hasestilling (bagfra) Forlemmer (forfra) Knoglebygning 21
22 RACE Krop Muskelfylde Lemmer Bredde af bov (for) Brystdybde Overlinie Størrelse Helhed Afvigekoder for krop/ racepræg Lænd, bredde Antal Hereford 2179 Gns. 6,2 6,9 4,8 6,7 7,2 6,5 7,7 5,3 7,8 7,5 7,2 7,4 7,2 7,1 5,5 4,3 6,9 7,2 4,8 Optimum (8) Vægtning 0,15 0,15 0,15 0,15 0,35 0,05 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,12 0,19 0,19 0,19 0,19 0,19 0,05 Helhed 30% 40% 30% Korthorn 153 Gns. 6,0 7,1 4,7 6,6 7,2 6,0 7,5 4,8 7,4 7,4 7,1 7,3 7,3 6,8 5,3 4,3 7,0 7,3 4,4 Optimum Vægtning 0,15 0,15 0,15 0,15 0,35 0,05 0,11 0,10 0,10 0,10 0,10 0,12 0,12 0,12 0,12 0,19 0,19 0,19 0,19 0,05 0,05 Helhed 30% 40% 30% Limousine 4985 Gns. 6,5 6,6 4,6 5,4 6,6 5,7 6,5 6,0 7,6 7,0 6,9 6,8 6,7 6,8 4,7 5,5 6,9 6,9 2,9 Optimum Vægtning 0,10 0,15 0,10 0,25 0,35 0,05 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,12 0,11 0,11 0,11 0,30 0,30 0,10 0,10 0,10 0,10 Helhed 33% 34% 33% Piemontese 218 Gns. 6,4 6,4 4,4 7,0 7,1 6,5 7,0 5,8 7,7 7,3 7,1 7,4 7,1 7,4 5,3 4,7 7,1 6,9 2,5 Optimum Vægtning 0,15 0,15 0,15 0,15 0,35 0,05 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,12 0,19 0,19 0,19 0,19 0,19 0,05 Helhed 30% 40% 30% Salers 76 Gns. 5,9 6,8 4,5 6,8 6,8 5,6 6,9 5,5 6,9 7,0 7,0 7,2 7,3 6,4 5,3 4,8 7,6 7,3 4,3 Optimum Vægtning 0,15 0,15 0,15 0,15 0,35 0,05 0,12 0,12 0,10 0,10 0,10 0,12 0,12 0,12 0,10 0,15 0,15 0,15 0,15 0,15 0,25 Helhed 30% 40% 30% Simmental 2536 Gns. 6,3 6,5 6,4 7,8 6,6 5,2 6,6 5,9 7,5 6,8 6,5 6,0 6,4 6,3 4,9 6,3 6,2 7,1 6,5 Optimum Vægtning 0,15 0,15 0,15 0,15 0,35 0,05 0,13 0,11 0,08 0,08 0,08 0,15 0,11 0,11 0,15 0,20 0,20 0,20 0,20 0,15 0,05 Helhed 20% 50% 30% Skotsk Højlandskvæg 818 Gns. 5,6 6,6 4,7 5,9 7,2 6,0 7,1 5,2 7,2 7,1 6,7 7,0 7,3 6,5 5,4 4,0 7,2 7,3 4,5 Optimum Vægtning 0,15 0,15 0,15 0,15 0,35 0,05 0,12 0,12 0,09 0,11 0,09 0,12 0,13 0,12 0,10 0,19 0,19 0,19 0,19 0,19 0,05 Helhed 30% 40% 30% Kam, bredde Krydshældning Krydslængde Krydsbredde Lårbredde Inderlår Lårdybde Lårfylde (fra siden) Hasevinkel Kodevinkel (siden) Hasestilling (bagfra) Forlemmer (forfra) Knoglebygning Afvigekoder for lemmer Hos Hereford har tyre og køer hvert sit optimum for størrelse 22
23 Aktive Avlsbesætninger I registreringsarbejdet med kødkvæg findes der avlsbesætninger, tilmeldt vejekontrollen. De pågældende avlsbesætninger er kandidater til at kunne certificeres som "Aktive Avlsbesætninger", hvilket forudsætter, at visse avlsmæssige krav er opfyldt. Der stilles krav om vejninger, at køerne bedømmes, de anvendte tyres S-indeks samt om individafprøvning af tyre. De fire krav i konceptet Aktive Avlsbesætninger er: 1. Mindst 80 procent af besætningens kalve skal være vejet ved fødsel, 200 dage og 365 dage 2. Alle besætningens køer over fire år skal være bedømt 3. En procentdel (40-60, afhængig af race) af besætningens insemineringer/løbninger skal være med tyre med et S-indeks på mindst Mindst 10 procent af besætningens tyrekalve skal indsættes på individafprøve, dog mindst en kalv hvert andet år. Udviklingen i antal Aktive Avlsbesætninger Det er en positiv udvikling i antallet af besætninger, der gennemfører vejeprogrammet. For året 2005 var der 227 be- Tabel 16. Udviklingen i antallet af Aktive Avlsbesætninger: Race / år Aberdeen-Angus Belgisk Blåhvidt Kvæg Blonde d Aquitaine Charolais Dexter Galloway Grauvieh Hereford Korthorn Limousine Piemontese Salers Simmental Skotsk Højlandskvæg I alt sætninger, som opfyldte kravene til Aktiv Avlsbesætning. Det er en fremgang på næsten 15 procent i forhold til Målsætning Formålet med Aktive Avlsbesætninger er at styrke avlsarbejdet for den enkelte kødkvægsrace. Det er af stor betydning for avlsværdivurderingen for tilvækst, at der indberettes vægte ved fødsel. 200 og 365 dage for alle fødte kalve. Aktive Avlsbesætninger har også til formål at stimulere besætningerne til at bruge de genetisk bedste tyre, aktivere bedømmelsesarbejdet samt sikre individafprøvningen af tyrekalve. Vejekontrol i Avlsbesætninger Kontrol af vejeresultater stikprøvevis I løbet af 2005 har Dansk Kvæg foranlediget udført vejekontrol i en række besætninger. Der er foretaget forholdsvis mange vejekontroller, da der skal samles et statistisk materiale til at vurdere vejekontrollens data sammenlignet med de vejedata, ejeren har registreret og indberettet. Sammenligningen vil ske på de såkaldte korrigerede vejedata, som anvendes til at beregne de officielle vægte ved 200 og 365 dage. Grænseværdier for afvigelser I første omgang bruges resultaterne af de indsamlede kontrolvejninger til at fastlægge grænseværdier for acceptable afvigelser mellem besætningsejerens og kontrollantens vejetal. Når grænseværdierne er fastlagt, vil for store afvigelser få konsekvenser ved at vejetal, indberettet det seneste år, bliver slettet i Kvægdatabasen. De indgår herefter ikke i beregning af avlsværdital for relevante dyr. Vejekontrol skaber tillid Vejetallene er vigtige styringsredskaber for avlsarbejdet i besætningen og for racen som helhed. Derfor er det vigtigt, at alle har tillid til vejedataene. Vejekontrollen som koncept kan i høj grad bidrage til tilliden og sikkerheden til de indberettede vejedata. Måling af brystomfang opgivet I 2004 igangsattes forsøgsprojektet med indberetning af brystomfangsmål samtidig med vejning af dyr i Aktive Avlsbesætninger. Formålet var at lave en omregningsformel for de enkelte racer til estimere dyrenes vægt ud fra brystomfangsmål. Der blev imidlertid indberettet for få dyr i 2004 og 2005 til at lave omregningsformlen. Projektet blev derfor sidst på året 2005 opgivet, og datagrundlaget er for spinkelt til at lave en racespecifik omregningsformel. Derfor kan de besætninger der hidtil har foretaget indberetning af brystomfang ophøre med denne praksis. Derfor er det fortsat alene vejninger af dyrene, der accepteres. Kontrollanter i RYK-regionerne *) Nord Henning Hansen Midt-Vest og Fyn Mogens Stendal (aften); mobil Syd Anni Assenbjerg ; mobil Sjælland Jesper Hildebrandt ; mobil *) kontrollanterne har ikke identiske geografiske områder med RYK-områderne 23
24 LIMOUSINE Vægte tyre Navn + adresse Chr. Nr. Antal Fødsel Antal 200 dage Antal 365 dage Antal Fødsel Arne Brandstrup, Flaskevejen 2, Flaskehuse Rye, 4270 Høng Arne Dahl, Refshøjvej 4, Kroager, 7200 Grindsted Astruplund v/peter Meldgaard, Astrupvej 9, 7870 Roslev Bent Bjerggaard Hansen, Buen 20, 5320 Agedrup Bent Bjertrup Kloster, Øster Lundgårdvej 29, Nørre Nissum, 7620 Lemvig Bent Svenning Jessen, Risgårdvej 1, Gjerndrup, 6650 Brørup Christian Erik Bøge, Vester Trabjergvej 10, Ryde, 7830 Vinderup Dalager Limousine v/kurt Torp, Klitmøllervej 48, 7700 Thisted Erik Carstensen og Eva F. Hansen, Hovedvejen 5, Klegvanggård, 6650 Brørup Erik Storgård Nielsen, Johan Skjoldborg Vej 43, 7182 Bredsten Ervin Jensen, Voergårdsvej 19, Solbakken Flauenskjold, 9330 Dronninglund Flemming Sunesen, Lundvej 15, Lund, 7741 Frøstrup Freddie L. Christiansen, Kallehavevej 3, Tebbestrup, 8900 Randers Grunnet Limousine v/søren Grunnet, Elkjærhøjevej 10, 7190 Billund Hardi og Ingrid Christiansen, Rude Havvej 117, 8300 Odder Helle Boll og Jesper Kragelund, Hvingelhatvej 7, 9520 Skørping Henning Stokholm Lauritsen, Ginnerupvej 27, Krejbjerg, 7860 Spøttrup Jacob Ravn, Skovdalsvej 10, 8881 Thorsø Jan Henning Henriksen, Stendyssevej 16, 4534 Hørve Jan Winum Poulsen, Læborgvej 66, Lindknud, 6650 Brørup Jens og Bodil Falkenberg, Ørslevklostervej 96, 7840 Højslev Jens-Christian Mortensen, Kelddalvej 20, Vegger, 9240 Nibe Jens Jacobsen, Snorupgårdsvej 10, Veggerby, 9240 Nibe Jens Sigvert Reng, Hovdigevej 6, Hesselballegård Holme, 8400 Ebeltoft Jes Søgaard Jørgensen, Vojensvej 4, Vestergård over Jerstal, 6500 Vojens Jørgen Østergaard Jensen, Svendshøjvej 3, Svendshede, 7830 Vinderup Jørn Kr. Jessen, Fuglehøjvej 3, 6920 Videbæk Karsten og Annemarie Bruun Muus, Lerbjergvej 20, Lerbjerg, 8730 Hadsten Kim og Lill Andersen, Næstvedvej 19, Faksinge, 4720 Præstø Kjeldgaard Limousine I/S, Glovdalvej 2, 9550 Mariager Kloster Limousine v/lars Kloster, K Møllers Vej 9, 7400 Herning Kristian Hokser Olesen, Ålhøjvej 22, Tømmerby, 7741 Frøstrup Kresten Vinde Nielsen, Jungetvej 37, Selde, 7870 Roslev Kristen Toft Thomsen, Bierkjær 4, 7950 Erslev Kurt Haugaard Simonsen, Sdr. Højrupvejen 9, Sdr. Højrup, 5750 Ringe Kurt Meilbye Poulsen, Skovvangsvej 1, 5550 Langeskov Lars Juellund, Hobrovej 39, Gandrup, 9510 Arden Lars Mikkelsen, Søhusvej 159, Kirkendrup, 5270 Odense N Laurids Thomsen, Jordrupvej 24, V. Nebel, 6040 Egtved Lene Andersen, Ørslevvestervej 25, 4100 Ringsted Linda Andersen, Vesterskovsvej 26, 5960 Marstal Michael Skjoldan, Østkystvejen 395, Voerså, 9300 Sæby Mogens Damgaard, Skyumvej 149, Villerslev, 7755 Bedsted Thy Morten Lykke-Hansen, Sølystvej 2, Rostved, 8410 Rønde Niels Ejlekær Nielsen, Æblevej 19, Refsvindinge, 5853 Ørbæk Nygård Limousine v/per Mogensen, Skødebjergvej 16, 6623 Vorbasse Ole Nedergaard Nielsen, Nielstrupvej 58, Ruerne, 5250 Odense SV Ole Winther Jensen, Hedelundsvej 70, 9870 Sindal Olstrup - Limousine, Midstrupvej 20, 8620 Kjellerup Palle Bulow Skovborg, Pinnebjergvej 2, Midstrup, 8620 Kjellerup Palle Sørensen Black, Uglbjergvej 12, Drejbjerg, 6900 Skjern Paul Sønnichsen, Midtengvej 8, Lille Emmerske, 6270 Tønder Per Lauritsen, Kviesgårdvej 7, Fabjerg, 7620 Lemvig Per Lynge Laursen, Storardenvej 19, St. Arden, 9510 Arden Peter Kragh Madsen, Gl. Landevej 10, 8900 Randers Peter Tandrup Kloster, Granlyvej 2, Granly Over Jerstal, 6500 Vojens Poul Erik Poulsen, Rolighedsvej 9, 8881 Thorsø Poul Jeppesen, Oddesundvej 162, Skjoldborg, 7700 Thisted Poul Thorkildsen, Brandevej 24, Bjørnskov, 8766 Nørre-Snede Rasmus og Ingrid Levinsen, Sporup Kirkevej 95, Mølgårde, 8450 Hammel
25 Vægte kvier Klassificering Gns. S-indeks køer + kvier Gns. alder ved 1. kælvning Antal 200 dage Antal 365 dage Antal Tyre Antal Kvier Antal Gns. Antal Gns. Antal årskøer Kalve pr. årsko , ,4 7 0, , ,5 21 0, , , , ,0 3 10, ,7 16 1, ,5 2 10, ,2 11 1, , ,6 15 1, ,2 1 12, ,2 15 0, , ,4 12 0, ,5 1 12, ,5 10 0, ,7 12 1, ,5 1 9, ,2 9 1, ,0 1 11, ,7 12 1, , ,5 2 11, ,8 11 1, , , ,3 7 0, ,5 1 12, ,3 17 1, ,2 12 0, , ,3 20 1, , ,5 10 1, ,3 6 1, ,5 10 1, ,5 8 10, ,3 15 0, ,7 1 12, ,5 13 1, ,0 1 12, ,5 11 1, ,6 3 7, , ,1 12 1, ,0 2 11, ,2 13 0, , , ,0 4 12, , ,3 3 10, , , , ,4 7 1, , , ,7 12 1, ,5 1 10, ,5 19 0, ,8 14 0, , ,1 13 1, ,6 9 1, ,4 1 9, ,4 15 0, , ,3 7 0, , , ,0 5 9, , ,0 1 10, ,1 12 0, , ,2 7 1, , ,6 5 1, , ,4 15 1, , ,6 12 1, ,0 3 9, , , ,9 6 1, ,3 1 12, ,4 6 1, ,6 17 0, ,7 6 1, ,3 3 12, ,8 15 1, , ,6 17 1, ,5 5 0, ,0 1 12, , ,0 1 10, ,5 12 1,2 25
26 Rolf Lennart Mortensen, Ravningvej 39, Søndergaard, 7182 Bredsten S. & N. E. Lykke-Hansen, Sølystvej 2, Rostved, 8410 Rønde Snapholt v/thomas Lomholt, Burskovvej 275, 9830 Tårs Steen Bjerggaard Hansen, Engløkken 56, Bullerup Bjerggård, 5320 Agedrup Storgaard Limousine v/finn Storgaard, Nøddelundvej 59, 8850 Bjerringbro Susanne Tilma Øvlisen, Thorsagervej 36, 8550 Ryomgård Svend Mølgaard, Over Bækken 3, Mastrup, 9530 Støvring Svend Aage Kristensen, Skjoldbjergvej 14, 6623 Vorbasse Søren Hedegaard Jensen, Rødsandvej 1, 6823 Ansager Søren Jeppesen, Oddesundvej 160, Skjoldborg, 7700 Thisted Thorkild Ellegaard, Godthåbvej 1, Boest, 8766 Nørre-Snede Racegennemsnit SIMMENTAL Vægte tyre Navn + adresse Chr. Nr. Antal Fødsel Antal 200 dage Antal 365 dage Antal Fødsel Anders Christian Elmholt, Vorgod Østerbyvej 2, Vorgod, 6920 Videbæk Archie Curzone Tønder, Ribevej 8, Nyvang Simmental, 6520 Toftlund Benny Kjærgård, Iversvej 7, Jægergården Rødding, 8830 Tjele Bent Toft Viuf, Mosekærsvej 4, 4173 Fjenneslev Carsten Ebdrup, Bredmosevej 3, Ø Doense, 9500 Hobro Egon Jensen, Tømmerbyvej 21, Gl. Lindegård Linde, 8653 Them Frede Dramsgaard Jensen, Kobbelhuse 4, 4420 Regstrup Frode Sørensen, St. Fjelstervangvej 21, 6933 Kibæk Gitte Bligaard, Tarmvej 8, 6870 Ølgod Gunnar Andreasen, Thorstrupvej 96, Yderik, 6800 Varde Hans Peter Hansen, Grønbækvej 68, Grauballe, 8600 Silkeborg Henning Hansen, Elkærvej 131, Sulsted, 9381 Sulsted Ivan Nielsen, Ugelrisvej 2, 8832 Skals Jakob Christensen, St. Fjelstervangvej 18, Fjelstervang, 6933 Kibæk Jens Christian Holgaard, Forten 2, Vellev, 8860 Ulstrup Jens H. Hansen, Hedebyvej 8, Ringive, 7323 Give Jens Laurits Larsen, Lærkevej 68, Ø Hjermitslev, 9700 Brønderslev Jens Mølgaard Pedersen, Albækvej 11, Timring, 7480 Vildbjerg Jens Møller Kronborg, Torslev Mark 25, 9460 Brovst Jette og Niels H. Kristiansen, Gundestrupvej 1, Snæbum, 9500 Hobro Jørgen A. Astrup, Gammel Horsensvej 68, Tiset, 8355 Solbjerg Jørgen Jensen, Dybdalen 8, Skellerup Nygårde, 8600 Silkeborg Karsten Nielsen, Søruphusvej 2, Thorsted, 6980 Tim Karsten Stadsgård Bording, Lundvej 4, Hørning, 8900 Randers Kim Lykkegaard Andersen, Frugtvejen 45, Lykkesminde Skærshale, 9620 Aalestrup Knud Jensen Kobæk, Gammel Landevej 1, Modal Tødsø, 7900 Nykøbing M Leif Madsen, Donstedvej 22, Badskær, 9352 Dybvad Lundsminde v/peder Emil Lund Jensen, Karlsmosevej 4, Vorgod, 6920 Videbæk Niels Buch, Steffensmindevej 2, 4840 Nørre Alslev Sneumgård v/jens Chr. Jermiin, Sneumgårdsvej 3, 6731 Tjæreborg St. Mindstrup v/mogens Seidelin, Mindstrup Skovvej 1, 7173 Vonge Svend Aage Lauridsen, Overbyvej 54, Overbygård, 6094 Hejls Vingegaard, Hobro Landevej 120, 8830 Tjele Racegennemsnit HEREFORD Vægte tyre Navn + adresse Chr. Nr. Antal Fødsel Antal 200 dage Antal 365 dage Antal Fødsel Anders Søndergaard, Kammerherrevej 10, Tostrup, 9240 Nibe Asger Vestergaard, Oddesundvej 297, Sønder Ydby, 7760 Hurup Thy Bent Sørensen, Assendrupvej 12, 8732 Hovedgård Bent Toft Viuf, Mosekærsvej 4, 4173 Fjenneslev Berit Krogh Nielsen, Ørumvej 7, Holm Hereford, 7840 Højslev BI Hereford, Vestergade 39, V. Hæsinge, 5672 Broby Birgitte & Jørn Laursen, Buskysmindevej 2B, 4291 Ruds Vedby Bitten og Edvard Jensen, Kirkeskolevej 15, 3751 Østermarie
27 , ,9 12 1, , ,5 17 1, ,4 5 10, , ,5 1 12, ,8 12 1, , ,8 14 1, ,3 2 11, ,4 14 1, , ,4 13 1, , ,2 9 0, , ,0 18 0, ,4 5 0, , , , , , ,0 Vægte kvier Klassificering Gns. S-indeks køer + kvier Gns. alder ved 1. kælvning Antal 200 dage Antal 365 dage Antal Tyre Antal Kvier Antal Gns. Antal Gns. Antal årskøer Kalve pr. årsko , ,5 10 0, ,6 5 0, , ,4 15 0, , , ,6 9 1, , ,7 20 0, ,6 8 0, , ,8 10 0,9 1 6, ,5 6 0, , , ,3 6 5, ,6 19 1, ,1 5 0, ,0 2 7, ,0 10 0, ,6 4 1, , , , , ,5 8 0, ,0 1 10, ,2 4 1, , , , ,8 1 9, ,1 6 0, , , ,0 2 8, ,7 10 0, , ,8 8 0, ,2 18 0, , , ,1 4 1, , , , ,9 14 0, ,6 7 1, ,4 6 1, , , , , ,0 Vægte kvier Klassificering Gns. S-indeks køer + kvier Gns. alder ved 1. kælvning Antal 200 dage Antal 365 dage Antal Tyre Antal Kvier Antal Gns. Antal Gns. Antal årskøer Kalve pr. årsko , ,1 35 0, ,0 2 6, ,7 11 1, ,3 13 1, , ,4 21 0, , , ,9 5 1, , ,3 12 1, ,0 27
28 Chr. Hammerum, Peløkkevej 54 A, Peløkke, 5900 Rudkøbing Egon & Edel Petz, Smedegade 35, Roost Pollet Hereford, 6535 Branderup J Erik Herman Siersbæk, Amstedbrovej 14, 7741 Frøstrup Ervin Nørgaard Mathiesen, Vadstedvej 130, 8450 Hammel Gert Pedersen, Dalvejen 20, Mammen, 8850 Bjerringbro Gross Hereford v/l. & J. Gross Jensen, Kertemindevej 69, 5800 Nyborg Gunnar Jensen, Frigårdsvej 3, Jæger Horned Hereford, 5871 Frørup Hanne Viborg Kristensen, Hostrupvej 40, Bakkegård Hereford, 7860 Spøttrup Henning E.Bertelsen, Nørkæret 20, Lodsholm, 9270 Klarup Ib Ø. Ravn, Asbovej 16, Drostrup, 6600 Vejen Jan Broberg, Sallvej 130, Sall, 8450 Hammel Jens Michael Jensen, Søndermarken 5, Glud, 8700 Horsens Jørgen Thuesen/Ulla Sandgaard, Oensvej 41, Hatting, 8700 Horsens Kim Langballe, Vingumvej 14, 8740 Brædstrup Kirstein Munk Simonsen, Aalborgvej 76, Binderup, 9240 Nibe L. & J. Sørensen, Røddinglundvej 15, 7480 Vildbjerg Lars Bastrup, Haurumvej 27, Vestergård, 7171 Uldum Lars Bastrup, Haurumvej 27, Vestergård, 7171 Uldum Lisbeth Holm, Volkmøllevej 19, Assentoft, 8900 Randers Margit og Jens Henning Thomsen, Skovvejen 13A, Søgård Sønderby, 4050 Skibby Mette & Kaj Secher Jespersen, Ubberudvej 99, Mandix Hereford, 5491 Blommenslyst Mogens Madsen, Jeksenvej 102, Hedegaard, Stjær, 8464 Galten Niels Bjarne Nielsen, Røgeskovvej 1, Røgeskov, 4250 Fuglebjerg Niels Nielsen, Ribe-Vejle Landevej 58, Kragelund, 6622 Bække Ove Lund Engbjerg, Snevrevej 15, Horne, 9850 Hirtshals Pernille Rosborg, Tværvejen 10, Åle, 7160 Tørring Svend Thorsager, Skivevej 9, 9632 Møldrup Søren Hansen, Præstbro Polled Hereford, Præstbro 8, 5750 Ringe Tina H. & Lars Jensen, St. Dalvej 6, Bække Mark, 6622 Bække Vagn Hoffmann Hansen, Toftvej 18, Laulund Vind, 7500 Holstebro Aage Bonde Nielsen, Aldumvej 56, Spettrup, 8722 Hedensted Racegennemsnit CHAROLAIS Vægte tyre Navn + adresse Chr. Nr. Antal Fødsel Antal 200 dage Antal 365 dage Antal Fødsel Bjarne Nielsen, Tørkerivej 6, 9940 Læsø Bjarne Pagh, Hvirringvej 44, Hvirring, 8762 Flemming Chresten Kristensen, Bedstedvej 6, Agerskov, 6534 Agerskov Flemming Nielsen, Bregnevej 12, 4652 Hårlev Henrik Olsen, Maglebjerg 2, Svinninge, 4520 Svinninge Ingrid Olsen, Toftevej 7, Lundforlund, 4200 Slagelse Jens Frederiksen, Helsingevej 40, Kirke-Helsinge, 4281 Gørlev Jens Peter Larsen, Højgårdsvej 35, 4400 Kalundborg Jørgen L. Jensen, Europavej 33, 9881 Bindslev Jørgen Larsen, Vogdrupvej 2, Nr. Søruip, 9830 Tårs Jørn Jensen, Hedelundvej 29, Hvirring, 8762 Flemming Karsten Brødbæk, Nøvlingvej 280, Ferslev, 9230 Svenstrup J Kim og Kasper Kristensen, Bedstedvej 6, Agerskov, 6534 Agerskov Kirsten & Claus Christensen, Novedvejen 74, Nr. Tornby, 9850 Hirtshals Leif Jensen Christensen, Elsamvej 66, V. Hassing, 9310 Vodskov Lilian Mariegaard, Vråvej 438, Børglum, 9760 Vrå Niels Wibe, Risenholmsvej 10, Risenholm Østerlars, 3760 Gudhjem Ole Kristensen/Paw Jensen, Lærkenborgvej 15, Iglsø, 7850 Stoholm Jyll Ove Jensen, Lergravvej 26, 7490 Aulum Ove Nygaard, Vester Terplingvej 7, Lyngholm, 6752 Glejbjerg Per B. Olsen & Stig Carlson, Slots Bjergbyvej 36 B, Slots Bjergby, 4200 Slagelse Poul Holm Poulsen, Holbækgård Mark 7, Holbæk, 8950 Ørsted Stig Wester Kristensen, Ågårdsvej 3, Ørslev, 4200 Slagelse Susanne Johansen, Ellingevej 36, 4573 Højby Åge Nielsen, Haderslevvej 465, Genner, 6230 Rødekro Racegennemsnit
29 ,3 9 1, , ,2 12 0, , , ,8 6 0, , ,3 11 1, , ,4 4 1, ,5 1 4, ,1 8 1, , ,5 6 1, , ,7 5 1, ,4 10 1, ,2 10 1, ,3 6 1, , ,2 27 1, , , ,7 1 1, ,2 12 0, ,2 8 0, ,7 19 0, ,3 7 0,9 2 7, , ,5 3 5, ,5 8 0, , ,7 27 1, ,3 5 1, ,3 1 4, ,4 5 0, ,0 1 4, ,2 10 0, ,6 11 1, , ,8 10 0, ,0 2 7, ,3 13 1, , , , , , ,0 Vægte kvier Klassificering Gns. S-indeks køer + kvier Gns. alder ved 1. kælvning Antal 200 dage Antal 365 dage Antal Tyre Antal Kvier Antal Gns. Antal Gns. Antal årskøer Kalve pr. årsko , ,3 10 1, , ,9 12 1, , ,5 10 0, , ,8 21 0, , , ,6 24 0, , ,6 7 0, ,3 1 13, , , ,7 24 1, , ,0 1 12, ,9 10 1, , , , ,2 1 8, ,9 14 1, ,0 4 8, ,8 13 0, ,6 9 0, , ,3 1 7, ,4 48 1, , ,2 8 0, , , , ,6 2 1, , ,7 13 0, , ,4 9 1, , , , ,9 29
30 ANGUS Vægte tyre Navn + adresse Chr. Nr. Antal Fødsel Antal 200 dage Antal 365 dage Antal Fødsel Dorthe & Carl Fogth, Gammeltoftevej 2, Kattrup, 8732 Hovedgård Erik Petersen, Åmosevej 77, Høgsgård Skellingsted, 4440 Mørkøv Gabrielle & Steffen Albrektsen, Fanefjord Kirkevej 56, 4792 Askeby Johannes Henriksen, Løkkegårdsvej 7, 9800 Hjørring Jytte & Jørn Suhr, Mosedraget 9, Ø. Bjerregrav, 8900 Randers Knud Pedersen, Blåkildevej 34, Nakkegård, 5592 Ejby Niels Nielsen, Ålbækvej 38, 7860 Spøttrup Rigmor & John Hansen, Kvostedvej 1, Kvosted, 8831 Løgstrup Ulrich Thorbjørn Pedersen, Høstmarksvej 8, 5592 Ejby Yelva Rubeck, Katballevej 14, Lysgård, 8800 Viborg Racegennemsnit BLONDE D AQUITAINE Vægte tyre Navn + adresse Chr. Nr. Antal Fødsel Antal 200 dage Antal 365 dage Antal Fødsel Carsten Brink, Kraghøjvej 16, Nysum, 9610 Nørager Hans Ulrik Lund, Jelstrupvej 5, Hvorvarp, 9600 Aars Heima Poulsen, Øster Terplingvej 1, Terpling, 6752 Glejbjerg Hendry Pool, Sdr. Ommevej 163, Lundager Vestergård, 7330 Brande Henrik Baymler, Ejstrupvej 18, 6920 Videbæk Jens Peder Bojsen, Birkelundvej 6, 6920 Videbæk Knud P. Jørgensen, Illervej 43, Brunsnæs, 6310 Broager Sanne og Erik Poulsen, Gydevej 1, Gydegård St. Arden, 9510 Arden Torben Andersen, Søbjergvænget 70, 5672 Broby Vibeke Heuckendorff, Skovvej 3, Egense, 9280 Storvorde Racegennemsnit SKOTSK HØJLAND Vægte tyre Navn + adresse Chr. Nr. Antal Fødsel Antal 200 dage Antal 365 dage Antal Fødsel Allto I/S, v/a. Johansen & T. Dideriksen, Ribevej 70, 6800 Varde Anders Majgaard Mikkelsen, Linå Bygade 1, Linå Vestergaard, 8600 Silkeborg Anni & Peter Assenbjerg, Bavnevej 26, Nørskov, 7323 Give Arne Hansen, Pilkmosevej 11, 7330 Brande Bogø Highland Cattle, Grønsundvej 602, Kragelundgård, 4793 Bogø By Bøgeholmgaard HLC v/ Sophus Jacobsen, Lille Skindersøvej 1, 3140 Ålsgårde Bøgeskovens Highland Cattle v/ Sven Siegrist, Salenevej 3, 3760 Gudhjem Charlotte & Ole Skou, Nordgårdshuse 11, Nordgården, 4100 Ringsted Dyrepark Ishøj, Ishøj Store Torv 20, Teknisk Forvaltning, 2635 Ishøj Holger Kjærgaard, Mølegårdsvej 1, Saaby, 8752 Østbirk Jørgen Ove, Nymarksgyden 67, Købeskovlund, 5474 Veflinge L. Plenge & B. Egedal Hansen, Løjeltevej 5, Brandenbjerggaard, 2970 Hørsholm Palle Hansen, Tærø 1, Tærø, 4772 Langebæk SassoHighs v/mogens Stendal, Højmark 4, Birkelund Fogstrup, 8653 Them Sønderager Svineavl Aps v/ Ernst Sørensen, Sønderagervej 11, 6683 Føvling Racegennemsnit GALLOWAY Vægte tyre Navn + adresse Chr. Nr. Antal Fødsel Antal 200 dage Antal 365 dage Antal Fødsel Henrik Sørensen og T. S. Jensen, Svenstrupvej 39, Frejlev, 9200 Aalborg SV Racegennemsnit
31 Vægte kvier Klassificering Gns. S-indeks køer + kvier Gns. alder ved 1. kælvning Antal 200 dage Antal 365 dage Antal Tyre Antal Kvier Antal Gns. Antal Gns. Antal årskøer Kalve pr. årsko , , ,4 1 9, ,4 39 1, ,4 72 1, ,3 10 1, ,5 1 6, ,5 7 0, , ,7 27 1, , ,4 22 1, ,6 24 1, , ,8 8 0, ,0 1 6, ,8 12 0, ,5 83 5, , ,0 Vægte kvier Klassificering Gns. S-indeks køer + kvier Gns. alder ved 1. kælvning Antal 200 dage Antal 365 dage Antal Tyre Antal Kvier Antal Gns. Antal Gns. Antal årskøer Kalve pr. årsko ,6 2 13, ,2 22 1, , ,2 13 0, ,5 1 12, ,8 19 1, ,7 14 0, ,5 4 0, , ,9 11 1, ,7 15 1, , , , ,1 24 0, ,1 47 9, , ,0 Vægte kvier Klassificering Gns. S-indeks køer + kvier Gns. alder ved 1. kælvning Antal 200 dage Antal 365 dage Antal Tyre Antal Kvier Antal Gns. Antal Gns. Antal årskøer Kalve pr. årsko ,6 3 1, , , ,3 17 1, ,4 20 1, ,9 10 0, , ,7 7 1, , , , , ,7 8 0, ,7 9 0, , ,3 21 1, ,8 7 1, ,1 8 0, ,0 3 5, , ,9 Vægte kvier Klassificering Gns. S-indeks køer + kvier Gns. alder ved 1. kælvning Antal 200 dage Antal 365 dage Antal Tyre Antal Kvier Antal Gns. Antal Gns. Antal årskøer Kalve pr. årsko ,1 7 0, , , ,7 31
32 DEXTER Vægte tyre Navn + adresse Chr. Nr. Antal Fødsel Antal 200 dage Antal 365 dage Antal Fødsel Benny Bertelsen, Sulkendrupvej 20, 5800 Nyborg Birgit Hørup, Revelhøjvej 16, 8200 Århus N Henrik Ammitzbøll Nielsen, Veggerbyvej 138, 9240 Nibe M. Winther & Harald Thiste, Viborgvej 81, 7470 Karup J Søren Simonsen, Skåstrupvej 55, 5400 Bogense Racegennemsnit PIEMONTESE Vægte tyre Navn + adresse Chr. Nr. Antal Fødsel Antal 200 dage Antal 365 dage Antal Fødsel Egon Flensted Andersen, Nibevej 376, Frejlev, 9200 Aalborg SV Niels Kristian Pedersen, Kærmarksvej 27, Birkelev, 6780 Skærbæk Racegennemsnit GRAUVIEH Vægte tyre Navn + adresse Chr. Nr. Antal Fødsel Antal 200 dage Antal 365 dage Antal Fødsel Christiansen & Rosborg, Tværvejen 10, Åle, 7160 Tørring Ole Steiniche Rasmussen, Gammelvej 7, Brændstrup, 6630 Rødding Ove Nielsen, Bæktoftvej 1, 6933 Kibæk Racegennemsnit BELGISK BLÅHVIDT Vægte tyre Navn + adresse Chr. Nr. Antal Fødsel Antal 200 dage Antal 365 dage Antal Fødsel Grethe Stief, Egebaksandevej 18, Faddersbøl, 7700 Thisted Signe Tronborg, Holstebrovej 92, 8800 Viborg Ulla & Holger Bolvig Nielsen, Krogsdamvej 85, Ø Mellergård, 9352 Dybvad Racegennemsnit SALERS Vægte tyre Navn + adresse Chr. Nr. Antal Fødsel Antal 200 dage Antal 365 dage Antal Fødsel Tvistgård v/jesper Hildebrandt, Skuldelevvej 44, 4050 Skibby Racegennemsnit KORTHORN Vægte tyre Navn + adresse Chr. Nr. Antal Fødsel Antal 200 dage Antal 365 dage Antal Fødsel Erik Juul Sørensen, Nibevej 245, Frejlev, 9200 Aalborg SV Karl Barslund, Kollevej 25, 6830 Nørre Nebel Racegennemsnit
33 Vægte kvier Klassificering Gns. S-indeks køer + kvier Gns. alder ved 1. kælvning Antal 200 dage Antal 365 dage Antal Tyre Antal Kvier Antal Gns. Antal Gns. Antal årskøer Kalve pr. årsko ,9 4 1, ,3 4 1, ,2 5 1, ,5 11 0, , , , ,9 Vægte kvier Klassificering Gns. S-indeks køer + kvier Gns. alder ved 1. kælvning Antal 200 dage Antal 365 dage Antal Tyre Antal Kvier Antal Gns. Antal Gns. Antal årskøer Kalve pr. årsko , ,8 10 0, ,4 2 0, ,7 4 11, , ,8 Vægte kvier Klassificering Gns. S-indeks køer + kvier Gns. alder ved 1. kælvning Antal 200 dage Antal 365 dage Antal Tyre Antal Kvier Antal Gns. Antal Gns. Antal årskøer Kalve pr. årsko , ,1 5 1, ,6 5 0, ,6 6 0, ,2 2 7, , ,9 Vægte kvier Klassificering Gns. S-indeks køer + kvier Gns. alder ved 1. kælvning Antal 200 dage Antal 365 dage Antal Tyre Antal Kvier Antal Gns. Antal Gns. Antal årskøer Kalve pr. årsko , ,6 29 0, , , ,4 9 0, ,1 1 13, , ,6 Vægte kvier Klassificering Gns. S-indeks køer + kvier Gns. alder ved 1. kælvning Antal 200 dage Antal 365 dage Antal Tyre Antal Kvier Antal Gns. Antal Gns. Antal årskøer Kalve pr. årsko , ,5 11 1, ,7 1 4, ,9 44 0,9 Vægte kvier Klassificering Gns. S-indeks køer + kvier Gns. alder ved 1. kælvning Antal 200 dage Antal 365 dage Antal Tyre Antal Kvier Antal Gns. Antal Gns. Antal årskøer Kalve pr. årsko , ,4 12 1, ,8 2 5, , ,9 33
34 S-indekset det overordnede indeks for valg af avlsdyr Indekser og avlsmål Avlsmålet hos kødkvæg består af både produktions- og funktionelle egenskaber. Vægtningen i S-indekset er et udtryk for den enkelte races avlsmål. Udvalg efter S-indekset forøger derfor det avlsmæssige niveau af både produktionsegenskaber og funktionelle egenskaber. Formålet med anvendelse af S- indekset er at opnå den bedste økonomi i den enkelte besætning. Beregning af avlsværdital Et dyrs egen præstation, eksempelvis tilvækst, er et resultat af dyrets gener samt det managementniveau, dyret er blevet tilbudt. I avlsværdivurderingen bliver der korrigeret for de managementfaktorer, der har indflydelse på dyrets præstation. Samtidig med disse korrektioner bliver dyrenes avlsværdital beregnet under hensyntagen til de genetiske parametre (slægtskab og sammenhæng mellem egenskaber). Ny metode til offentliggørelse af avlsværdital Spredningen er ændret fra 5 til 10 enheder fra 2005 Hvad betyder spredning på et avlsværdital? Spredningen på avlsværditallene er et udtryk for, hvor meget avlsværditallene varierer omkring gennemsnittet. Gennemsnit er forsat uændret 100 for alle dyr i basen for hver enkelt race. For at gøre det let at vurdere avlsværditallenes størrelse, udtrykkes avlsværditallene ofte til en konstant spredning. Ved en spredning på 10 opnår man: Tabel 16: Sammenligning af indeks "Gl." Indeks: "Nyt"Indeks: At 68 procent af alle dyr inden for en race har et indeks mellem 90 og 110 At 95 procent af alle dyr inden for en race har et indeks mellem 80 og 120 At 99½ procent af alle dyr inden for en race har et indeks mellem 70 og 130 En tyr som tidligere havde 105 i S-indeks vil efter indførelsen af den nye spredning få et S-indeks på 110. Tabellen viser hvordan S-indekset vil ændre sig i forhold til tidligere. 34
35 Vurdering af avlsværdital Et avlsværdital skal vurderes på grundlag af tallets størrelse, men også sikkerheden på avlsværditallet skal tages in mente. Jo højere sikkerhed, jo mindre er risikoen for, at avlsværditallet kan ændre sig ved senere avlsværdiberegninger når flere informationer henover tiden bliver opdateret i Kvægdatabasen. Ved at indføre den større spredning på 10, vil vi i praksis komme til at se at avlsværditallene vil kunne ændre sig mere end tidligere fra en avlsværdiberegning til den næst følgende avlsværdiberegning. Standardiseringen af indekserne gør det nemt for den enkelte avler at forholde sig til hvilke dyr, der avlsmæssigt er gode og hvilke, der er mindre gode. For at give avlerne et hurtigt og nemt overblik over indekserne er delindekserne grupperet i produktionsindekset, PROD, og funktionsindekset, FUNK. I Produktionsindekset indgår Vækst- og Slagteindekset, og i Funktionsindekset indgår Frugtbarheds-, Kælvnings-, Mælke- og Fødselsindekset. Til at beregne delindekserne anvendes de samme vægte som i S-indekset, ligesom gennemsnittet er 100 med en spredning på 10 enheder. Antal Avlsv ærdita Spredningen på avlsværditallene 67% 95% Avlsværdital for slægtninge indgår i beregning af avlsværdital for det enkelte dyr Mormor Morfar Mor Individ Far Farmor Farfar S-Indeks (Det Samlede Indeks) Ved beregning af S-indekset sammen- Halvsøskende Helsøskende Tabel 17. Vægtfaktorer for delindekser til at beregne S-indekset Race FRGT KLVN MLK FDS VKST SLGT EKST Aberdeen-Angus 0,129 0,323 0,234 0,363 0,665 0,556 0 Belgisk Blåhvidt Kvæg 0,087 0,236 0,082 0,237 0,525 0,846 0 Blonde d Aquitaine * 0,196 0,413 0,155 0,256 0,630 0,538 0,187 Charolais 0,139 0,347 0,142 0,523 0,759 0,418 0 Dexter 0,188 0,852 0,234 0,625 0,250 0,125 0 Galloway 0,157 0,153 0,111 0,287 0,900 0,172 0 Grauvieh 0,154 0,202 0,157 0,273 0,895 0,217 0 Hereford 0,121 0,285 0,430 0,348 0,384 0,667 0,348 Korthorn 0,200 0,300 0,129 0,412 0,794 0,535 0 Limousine 0,192 0,432 0,243 0,473 0,480 0,438 0,212 Piemontese 0,102 0,196 0,096 0,323 0,569 0,518 0 Salers 0,065 0,080 0,224 0,084 0,540 0,601 0,433 Simmental 0,146 0,113 0,174 0,272 0,902 0,388 0 Skotsk Højlandskvæg 0,226 0,347 0,411 0,347 0,202 0,129 0,319 * Blonde d Aquitaine har i 2005 ændret vægtningen af delindekserne i S-indekset 35
36 vejes de syv delindekser med en vægtning, den enkelte races ledelse har valgt, se tabel 22. Ved fastsættelse af vægtfaktorer indgår overvejelser og viden om egenskabernes arvbarhed og økonomiske værdi, samt racens avlsmål. Frugtbarheds-Indeks (FRGT) Ud fra kælvningsintervallet (afstand mellem koens kælvninger) beregnes indekset for hunlig frugtbarhed. Kælvnings-Indeks (KLVN) En tyrs evne til at give døtre, der har let ved at kælve, udtrykkes i tyrens kælvningsindeks. Indekset beregnes på grundlag af informationer om kælvningsforløb, kalvens størrelse samt kalvenes livskraft, med data fra kødkvægsog malkekvægsbesætninger. Mælke-Indeks (MLK) Kalvens vægt er blandt andet påvirket af moderens mælkeproduktion. Indekset for mælk er hermed et udtryk for koens mælkeproduktion, baseret på de vejninger, der foretages af kalvene ved 200- og 365-dages alderen. Avlsværdital i kødkvægavlen Kælvningsinterval Livskraft ved første fødsel som mor Kælvningsforløb (som mor) Livskraft ved 200 dage (som mor) Fødselsvægt (som mor) Vægt ved 200 dage (som mor) Vægt ved 365 dage (som mor) Nettotilvækst (som mor) Livskraft ved fødsel (dyret selv) Fødselsforløb (dyret selv) Livskraft ved 200 dage (dyret selv) Livskraft, malkekvægkrydsninger Fødselsforløb, malkekvægkrydsninger Størrelse, malkekvægkrydsninger Fødselvægt (egen) Vægt ved 200 dage (dyret selv) Vægt ved 365 dage (dyret selv) Nettotilvækst, kødkvæg (dyret selv) Nettotilvækst, malkekvægkrydsninger T-tal Slagtekroppens form Slagtekroppens form, malkekvægkrydsninger U-tal Krop/racepræg Muskelfylde Lemmer Eksteriør-indeks (EKST) Indeks for eksteriør beregnes ud fra bedømmelsesresultaterne for krop, muskelfylde og lemmer. FRGT KLVN MÆLK FØDS VÆKST SLAGT FUNK PROD EKST S-indeks I alt indgår 26 egenskaber i avlsværdivurderingen af kødkvæg (se figur) Fødsels-Indeks (FØDS) Fødselsindekset er et udtryk for tyrens evne til at give letfødte og livskraftige kalve og er baseret på de registrerede informationer om kælvningsforløb samt kalvenes størrelse og livskraft. Vækst-Indeks (VKST) Vækstindekset udtrykker de egenskaber hos dyret, der påvirker væksten. Informationerne kommer fra vejninger ved 200- og 365-dages alderen. Desuden indgår individprøveresultaterne. Endelig indgår informationer fra slagterierne om nettotilvækst på slagtede kalve, både renracede og krydsningskalve. Slagtekvalitets-Indeks (SLGT) Også her kombineres flere informationskilder. Fra individafprøvningen hentes informationer om arealet af den lange rygmuskel (ultralydmål) som et indirekte udtryk for slagtekvalitet. Klassificeringsresultater fra slagterierne anvendes både fra renracede kødracedyr og krydsninger, inklusive krydsninger I malkekvægsbesætninger. 36
37 Avlsmæssig udvikling hos kødkvæg Målet med alle avlsforanstaltninger er at opnå den størst mulige avlsmæssige fremgang. Dansk Kvæg beregner to gange årligt den genetiske udvikling for relevante egenskaber hos racerne. Den genetiske udvikling/fremgang udtrykkes i indeksenheder for frugtbarhed, kælvning, fødsel, mælk, vækst, slagtekvalitet og eksteriør. Resultaterne i tabel 23 viser den genetiske fremgang for kødkvægsracerne det seneste år. For de antalsmæssigt små racer kan den genetiske fremgang være påvirket af tilfældige udsving. Alle racer, undtagen Belgisk Blåhvidt Kvæg og Skotsk Højlandskvæg, kan fremvise meget tilfredsstillende genetiske fremgange på 2,0 til 2,7 S-indeksenheder inden for det seneste år. Der er ikke tidligere set så store genetiske fremgange i avlen med kødkvægsracerne på et enkelt år. Avlsfremgangen er forøget cirka 1 S-indeksenhed for de pågældende racer i forhold til året før. Tabel 24 viser den genetiske fremgang de seneste syv år. Beregningen er foretaget på dyr, der er født i perioden 1997 til Den gennemsnitlige, årlige fremgang er cirka 1 S-indeksenhed for de antalsmæssigt største racer, hvilket er en forbedring på cirka 0,5 S-indeksenhed i forhold til Tabel 18. Avlsmæssig forskel mellem dyr, født i 2003 og 2004 Race S-indeks FRG KLVN FDS MLK VKST SLG EKST Aberdeen-Angus 2,4 0,3 0,8 0,7 1,7 1,7 0,5 2,9 Belgisk Blåhvidt Kvæg 0,0 0,0 0,9 0,2-0,8-0,7 0,1-0,4 Blonde d Aquitaine 2,6-0,4 0,6-0,2 0,6 2,0 1,3 2,2 Charolais 2,5-1,7 0,7 0,4 0,5 1,8 1,8 2,5 Dexter 1,4-1,4 1,4-1,0 0,9 1,4 3,9 2,7 Hereford 2,7-1,0 0,0 0,8 1,0 1,6 0,5 2,3 Limousine 2,2-0,2 0,6-0,2-0,3 2,5 1,4 2,1 Piemontese 2,5-0,3-1,0 3,4-2,0 1,2 2,7-2,7 Simmental 2,0-0,7-0,2 0,3 0,6 2,1 0,2 1,8 Skotsk Højlandskvæg 0,6 0,1 0,0 0,5 1,0-0,2 0,5 0,0 Tabel 19. Gennemsnitlig årlig ændring i perioden 1997/2004 Race S-indeks FRG KLVN FDS MLK VKST SLG EKST Aberdeen-Angus 1,0 1,0 0,3 0,0 0,2 1,1 0,0 0,7 Belgisk Blåhvidt Kvæg 0,1 0,5 0,3 0,3 0,1 0,1-0,1-0,4 Blonde d Aquitaine 0,7 0,6-0,1-0,3 0,0 0,9-0,1 1,1 Charolais 0,6 0,2 0,1 0,1-0,2 0,7 0,0-0,1 Dexter 0,7-0,3 0,1 0,6 0,2 0,2 1,3 0,6 Hereford 0,9 0,7 0,4 0,0 0,1 0,9 0,3 0,2 Limousine 1,4 0,0 0,2 0,4 0,0 1,3 0,5 1,2 Piemontese 0,2 0,2 0,3 0,1-0,1 0,1 0,1 0,2 Simmental 1,1 0,7 0,1 0,2 0,1 0,9 0,0 0,8 Skotsk Højlandskvæg 0,6 0,1 0,1 0,2 0,3 0,5 0,6 0,5 Konklusionen er dermed klar: For næsten alle racer gælder, at den genetiske fremgang har fået et markant løft inden for de seneste år. Såfremt det seneste års genetiske udvikling forsætter, vil der kunne opnås pæne genetiske gevinster i de kommende år. Regler for officiel registrering af afstamning Følgende regler, der er i overensstemmelse med gældende dansk lovgivning om racerent kvæg og ICAR s retningslinier, skal overholdes: 1. Officiel afstamning anerkendes kun for dyr, der er mærket i henhold til gældende lovbestemmelser, og som er optaget i den af Dansk Kvæg etablerede centrale Kvægdatabase. 2. Afstamning på mors side kan på danskfødte dyr oprettes uden forældreskabsbestemmelse på grundlag af lovpligtig indberetning af dyrets fødsel, herunder moderens nummer. 3. Afstamning på fars side kan på danskfødte dyr oprettes uden forældreskabsbestemmelse på grundlag af indberetning af inseminering af dyrets mor inden seks uger efter insemineringsdatoen. Startdato for løbeperiode med tyr eller løbedato skal indberettes inden indberetning af den efterfølgende kælvning, men det anbefales, at indberetning foretages straks efter hændelsen. 4. For danskfødte ET-kalve gælder, at såvel det embryon, der ligger til grund for kælvningen, som ilægning af embryonet, skal være registreret i Kvægdatabasen. Det gælder såvel for danske som udenlandske embryoner og ilægninger. Der kræves følgende dokumenter: Blodtypekort eller DNA-kort for inseminerings- eller løbetyr, indeholdende bekræftet forældreskab Blodtypekort eller DNA-kort på donorko/-kvie, helst med faderskab bekræftet Skylleattest på donorko/-kvie Indberetning om ilægning af embryon. 37
38 5. Hvis oplysninger ikke er indberettet som anført i punkterne 2, 3 og 4, eller hvis indberetninger fra skylleattester, ilægninger eller udenlandske stamtavler ikke er indberettet inden kalven er seks måneder gammel, kan afstamningen for en danskfødt kalv kun anerkendes officielt efter forældreskabsbestemmelse (blodtype / DNA). 6. For importeret avlsmateriale kan afstamningen oprettes og anerkendes officielt uden forældreskabsbestemmelse, såfremt importøren dokumenterer, at dyret eller dets forældre er optaget i eksportlandets stambog for vedkommende race, og at materialet i øvrigt overholder lovmæssige krav for optagelse i dansk stambog. Importøren skal selv fremskaffe de nødvendige dokumenter, hvis de ikke allerede findes hos Dansk Kvæg. Der kræves følgende dokumenter: Sæd Officiel stamtavle for tyren Blodtypekort eller DNA-kort for tyren, indeholdende bekræftet forældreskabsbestemmelse. Embryoner Officiel stamtavle på donorko/-kvie Blodtypekort eller DNA-kort på donorko/-kvie, helst med faderskab bekræftet Officiel stamtavle på anvendt insemineringstyr eller løbetyr Blodtypekort eller DNA-kort for insemineringstyren eller løbetyren, indeholdende bekræftet forældreskabsbestemmelse Skylleattest på donorko/-kvie Originalt eksportcertifikat for embryoner. Tyre Original eksportstamtavle (Export Certificate) for tyren Blodtypekort eller DNA-kort for tyren, indeholdende bekræftet forældreskabsbestemmelse. Hundyr Original eksportstamtavle (Export Certificate) for dyret og helst også for dyrets far Blodtypekort eller DNA-kort på faderen. Hvis hundyret er drægtigt efter inseminering/løbning desuden Officiel stamtavle på insemineringstyren eller løbetyren Blodtypekort eller DNA-kort for insemineringstyren eller løbetyren, indeholdende bekræftet forældreskabsbestemmelse Officiel bekræftelse af inseminering/ løbning (dato og tyr). 7. Navngivne dyr optages i Kvægdatabasen med deres fulde, oprindelige navn (såkaldt "langt navn"). Dette navn kan ikke ændres uden skriftlig tilladelse fra den oprindelige navngiver eller dennes repræsentant. Ejeren af et ikke navngivet dyr kan tildele dyret et navn og ved indberetning få dette registreret i Kvægdatabasen. Dyr kan administrativt tildeles et såkaldt "kort navn" på indtil 10 karakterer. Det korte navn skal så vidt muligt afspejle "langt navn". 8. Indberetning af pollethed skal ske senest, når dyret er 365 dage gammelt. 9. Stambogsføreren eller dennes stedfortræder har til enhver tid adgang til at foretage besætningstilsyn med mulighed for kontrol af øremærkning, avlsmæssige optegnelser samt registreringer i staldregistreringsblokken. 10. I særlige tilfælde kan stambogsudvalget eller stambogsføreren dispensere fra ovenstående regler, når det skønnes begrundet og formålstjenligt. Dansk Kvæg har vedtaget disse regler, som gælder fra oktober
39 Registrering af importerede dyr Der er regler for ind - og udførsel af dyr. Kontakt derfor den lokale fødevareregion, hvis du går med tanker om at ville importere kreaturer. Senest 5 døgn før import skal anmodning om registrering som importør ske til din lokale fødevareregion. Registreringsanmodningen skal angive, hvilket land/hvilke lande importen skal ske fra. Hvis du én gang er registreret som importør fra et land, skal du ikke anmode om registrering igen. Hos Dansk Kvæg, Skejby, kan du rekvirere en skrivelse "Import af kreaturer til levebrug", der fortæller om de forskellige krav, du som importør skal være opmærksom på. Mælkeleverende ejendomme skal endvidere være opmærksomme på, at det er et virksomhedskrav fra mejerierne, at der ikke bliver indført dyr, eller bliver indkøbt indførte dyr. Bestilling af røde øremærker Importerede dyr skal forsynes med røde øremærker senest 5 hverdage efter indførslen. Du skal bestille røde øremærker til det/de importerede dyr hos RYK Skejby, tlf. nr.: Cirka 2 dage efter bestilling modtages øremærkerne af den regionale veterinærchef, som også står for isætning. Samtidig modtager du ovennævnte skrivelse, der fortæller hvordan du skal forholde dig omkring de blodprøver og gødningsprøver, der skal udtages når de importerede dyr har været de anbefalede 30 dage i karantæne. Dyrene ankommer Du skal meddele import til den regionale veterinærchef senest 1 døgn før dyrets/ dyrenes ankomst. Du skal aflevere de kvægpas, der følger dyrene til veterinærchefen, når denne isætter de røde øremærker. Veterinærchefen sender kopi af kvægpassene til RYK Skejby, der opretter udenlandsk identitet og mors nummer direkte i kvægdatabasen. Dyrene indberettes til kvægdatabasen Du skal til din CHR afdeling indberette indkøb af de importerede dyr senest 7 dage efter importen har fundet sted, med oplysning om afsenderlandet og dato for ankomst. Dyrene skal indberettes indgået med dansk øremærkenummer under CHR-nummeret på deres første opstaldning i Danmark. Det kan være en karantænestation med et andet CHR-nummer end det, som dyrets ejer normalt anvender. Når dyret er registreret indgået, vil RYK Skejby ud fra det tilsendte kvægpas påføre de manglende oplysninger om race, udenlandsk nummer, nationalitet, fødselsdato og moders udenlandske nummer. Hvis dyrene skal have yderligere afstamning oprettet i kvægdatabasen, skal du fremsende yderligere dokumenter til RYK Skejby, att.: Ann Margaret Sørensen, Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N. tlf Optagelse i stambogen Når dyret jævnfør ovenstående er blevet registreret i kvægdatabasen med øremærkenummer, køn, race og fødselsdato, kan det efterfølgende blive optaget i stambogen, hvis det opfylder nogle krav til registrering af importeret kvæg til Danmark. Se efterfølgende regler. Import af tyre Original eksportstamtavle Blodtypekort og DNA-kort for tyren indeholdende bekræftet forældreskabsbestemmelse Import af hundyr Original eksportstamtavle Blodtypekort og DNA-kort på faderen Hvis hundyret er drægtig, har vi desuden brug for følgende: Original stamtavle på insemineringstyren eller løbetyren Blodtypekort og DNA-kort for insemineringstyren eller løbetyren indeholdende bekræftet forældreskabsbestemmelse 39
40 Godkendelse af faderskab Alt for mange kalve fødes, uden deres faderskab kan anerkendes. Det er derfor vigtigt at registrere løbninger/insemineringer korrekt. Når der indberettes en kælvning, beregnes kalvens far automatisk efter følgende regler: Befrugtningsperiode Definitionen af den drægtighedsgivende inseminering eller løbning tager udgang i befrugtningsperioden, der beregnes som: Befrugtningsperiode = Fra (kælvningsdato - max. drægtighedslængde) til (kælvningsdato - min. drægtighedslængde). Minimum og maksimum drægtighedslængde er racens gennemsnitlige drægtighedslængde +/- 21 dage. For at systemet kan beregne kalvens far, skal der som minimum være en inseminering eller en del af en løbeperiode i befrugtningsperioden. Tabel 20. Drægtighedslængde hos kødkvægsracerne Antal dage, gns Minimum Maximum Aberdeen-Angus Belgisk Blåhvidt Kvæg Blonde d Aquitaine Brunkvæg Charolais Dexter Galloway Gelbvieh Grauvieh Hereford Korthorn Limousine Piemontese Salers Simmental Skotsk Højlandskvæg Tabel 21. Eks. løbeperioder, jævnfør tabel med drægtighedslængde Race Kælvningsdato Løbeperiode Aberdeen-Angus 1. oktober 2. december 13. januar Belgisk Blåhvidt Kvæg 1. oktober 1. december 12. januar Blonde d Aquitaine 1. oktober 19. november 31. december Brunkvæg 1. oktober 20. november 1. januar Charolais 1. oktober 27. november 8. januar Dexter 1. oktober 29. november 10. januar Galloway 1. oktober 30. november 11. januar Gelbvieh 1. oktober 23. november 4. januar Grauvieh 1. oktober 25. november 6. januar Hereford 1. oktober 28. november 9. januar Korthorn 1. oktober 28. november 9. januar Limousine 1. oktober 22. november 3. januar Piemontese 1. oktober 22. november 3. januar Salers 1. oktober 30. november 11. januar Simmental 1. oktober 25. november 6. januar Skotsk Højlandskvæg 1. oktober 27. november 8. januar 40
41 Ved flere insemineringer/løbeperioder gælder følgende regler: Insemineringer Er der foretaget geninseminering med to forskellige tyre inden for otte dage, får kalven ukendt far. Er der over otte dage mellem to insemineringer, er tyren ved seneste inseminering kalvens far. Løbeperioder Hvis der er to løbeperioder med forskellige tyre i befrugtningsperioden, får kalven ukendt far. Løbeperioder og insemineringer En inseminering regnes som en løbeperiode med samme start- og slutdato. Det betyder, at kalvens far er ukendt, hvis der er både en inseminering og en løbeperiode i befrugtningsperioden. For tidligt født (tilstandskode 2) Hvis kalven er registreret som for tidligt født, regnes befrugtningsperioden fra 240 dage før kælvning. Indberetning af løbeperioder Der skal indberettes løbeperiode for hvert enkelt hundyr. Indberetningen kan foretages som massebehandling (flokløbning). Løbetyren skal været registreret på ejendommen i hele løbeperioden. Løbeperioden kan afsluttes ved indberetning af løbeslutdato. Logisk fungerer en ny løbestartdato, en kælvning eller afgang/udstationering for hundyr og/eller løbetyr som en løbeslutdato for den foregående periode. Den logiske afslutning af løbeperioden bruges ved beregning af far, men opdateres ikke som løbeslutdato i Kvægdatabasen. Hvis der indberettes en løbestartdato i den sidste 3/4-del af en drægtighedsperiode, regnes den efterfølgende kælvning som løbestartdato i den efterfølgende laktation. Drægtighedserklæringer Hvis der er indberettet en negativ drægtighed, ses bort fra insemineringer/løbninger, der er før denne dato. En negativ drægtighed kan ikke indberettes før 35 dage efter inseminering/ løbning, hvorfor en drægtighedsundersøgelse ikke ændrer på de generelle principper. Indberettede positive drægtighedsundersøgelser bruges ikke. Det betyder, at indberettes en inseminering/løbning efter en positiv drægtighed, medregnes både løbning/inseminering før og efter positiv drægtighed. 41
42 Navn Pol. Stb.nr T-tal Far Morfar Tilv. ABERDEEN ANGUS Kødkvæg Brugsplan Individprøve U-tal Areal FEF FE/kg Avlsværdital PRODUKTION FUNKTION Vækst Slagt Føds Mælk Klvn Frugt EKSTERIØR Krop Musk Lem AJSHØJ SHUMAN P GDAR RAINMAKER 34 RITO 3X17 OF RITA 9F SPANGAGER TOMMY BOY P SPANGAGER BEAUTY` SRV HEDEBO LOLLIPO SRV HEDEBO SRV HEDEBO STOCK HOFF VALEDICTORIAN BELGISK BLÅHVIDT KVÆG FRUERLUND SKYWALK ODIN BAKKEGÅRD HEIRIS ASP -ET FR NEPTUN FRUERLUND HOLI CO- STENAGER BØLLE BIVOUAC ET 0718 DU VIVIER OSBORNE VAN TERBE 211 GULIVER DU COIN VALENTIN 2235 PAPILLONS TORRERO E.T. DU GR SAVANT DE PIERREC BLONDE D'AQUITAINE S-IND KAT NYGAARDEN URBAN UT NYGAARDEN RASMUS EDDY FELDT UVE UT MIKADO FALLOU GG ROMEO BT GF OBUS ARMAGNAC HORIZON GG URSUS (P)* P UT BAQ POLL POLAR HORIZON CHAROLAIS GABSLUND PONDUS BT NENUPHAR SHEIK DE FRERE RASMUS P P BT 1706 MC SHOT HBSF MANITOBA UELI THORLEIF P* P UT 1109 NETO AV SJUNN IRLANDAIS DANSK KORTHORN TOFTEGÅRD ERNST UT KLINTING STEEN FREJLEV FERDINAND FREJLEV TURBO BT BYLAND TURBO AXEL KLINTING ERIK UT FREJLEV FERDINAND BYLAND TURBO ALBÆK BALDOIN UT FREJLEV BODMIN AXEL KLINTING OSKAR UT FREJLEV FERDINAND BELMORE BLOTCH MARK-P P UT BELMORE BLOTCH 22 FRANS GALLOWAY LILLE LINDHOLT CARL GALAIR WHITE LAD 13 SANDRIFT ORLANDO 6 SKOTSK HØJLAND RÅSTED GL. MØLLE SOFUS RÅSTED GL. MØLLE B CNOC BUIDHE AF SKO OLIVER AF BARUP GLEN VESTSKOVEN ARILD GRAUVIEH REJSBY UNPLUGGED SØGÅRD POLLE ILSTED HALIFAX Sikk BT UT UT UT UT IMP IMP UT UT UT UT 5. december 2005 Tyre markeret med stjerne findes kun hos inseminørerne! Rød skrift er tyre til rådighed hos inseminører uden forudbestilling. 42
43 Navn Pol. Stb.nr T-tal Far Morfar Tilv. HEREFORD Kødkvæg Brugsplan Individprøve U-tal Areal FEF FE/kg Avlsværdital PRODUKTION FUNKTION Vækst Slagt Føds Mælk Klvn Frugt EKSTERIØR Krop Musk Lem HARVIE JACKPOT 74J HARVIE GOVERNOR 4 HARVIE DEYNOTE 61D ROOST 1 TOM* P R M R 1 PILOT KOANUI BLUEPRINT E KRAGELUND TARZAN* KRAGELUND LION HØJLØKKE FLYER NYDAM 1 SPOOKY ROOST 1 LITAUEN ROOST 1 EROLD RYD SLYK'S SUPERSTAR 769 P WIRANYA BATAVIA QUAESTUS GALLON KNUDSTRUPLUND GAJUS THORSØ MOLIERE VI RANGER EMINENT BÆKBYGÅRD PALNATOKE* P MOSSØ MONTY BÆKBYGÅRD FÆNRIK LIMOUSINE S-IND KAT KLARLUND OSVAL BT ANDRUP HOF DALHIA HAMMEL OSVALD BT GOLIATH ANUBIS SLÅGÅRD PERFEKT BT BOEST MAURICE DALHIA PEDERSBORG GRAND CRU BT DALHIA REFSTRUP TABIAS AKKEDAL SEBASTIAN* UT ESOPE DALHIA KLEGVANGGÅRD URANUS P UT 1-WAY POLLED KANA KLARLUNDS LAU PIEMONTESE POKER DAN P TYSON PENSIERO B HERKULES RAMON ONASSY SALERS DS' DREYFUS LOTHARD BOLIDE SIMMENTAL LAMHØJ SUPERY P. P BT LINDE PERY SWITZ HPF REDWOOD SKOVLY UN POCO P* P UT SERUP REGENT MARYWOOD NEW CE LYKKE SIRIUS P P BT DOVEFIELDS GALLAN SWITZ POL BUDS CHI SERUP - SVANTE BT GORM MIDDELHEDE IMPULS LINDE VILHELM* P UT LAMHØJ SUPERY P. EDN ECHODALE 118E ØSTERVANG VEST-HP* P UT MARYWOOD POLLED BAR5 PAYMASTER LANGMOSE TRITON P BT BREEZY BR PROMINE HARKAWAY TRAPPER VINGEGÅRD TEXAS P BT VINGEGÅRD MATADO WLSF CELEBRITY CHI NYHOLMS URIEL* UT PENO MALF VESTERBÆK SAMSON - P P BT DOVEFIELDS GALLAN WLSF CELEBRITY CHI ØSTERVANG RINGO ET P MARYWOOD NEW CE SKJOLDGÅRD EIROSS VINGEGÅRD MATADOR MIDDELHEDE IMPULS SINGLE NICK DOUBLE VINGEGÅRD POWERBOY VINGEGÅRD MATADO RICKARDSTOWN JUM VINGEGÅRD URSUS-ET* VINGEGÅRD POWERB VINGEGÅRD FOX -ET Sikk BT UT UT BT BT BT BT UT UT UT BT BT BT UT 5. december 2005 Tyre markeret med stjerne findes kun hos inseminørerne! Rød skrift er tyre til rådighed hos inseminører uden forudbestilling. 43
44 AFTALE OM INDIVIDAFPRØVNING Kødraceforeningerne og Dansire Programerklæring for driften af Individprøvestationen Ålestrup 1. Der indsættes min. 175 tyre pr. år på stationen i perioden fra 1. april 05 til 31. marts Hver raceforening stiller garanti for indsættelse af et antal tyre forholdsmæssigt i forhold til fordelingsnøglen. *Fordelingsnøglen er defineret således: I. For racerne: Limousine og Simmental indsætter forlods 6 tyre pr. race Belgisk Blåhvidt Kvæg, Charolais, Aberdeen-Angus og Blonde d Aquitaine indsætter forlods tre tyre pr. race. Resten af tyrene fordeles udfra tre parametre, som hver vægtes med hver 1/3. a. Det gennemsnitlige antal tyre afprøvet inden for de sidste 5 år pr. 1. okt b. Procent 1. insemineringer i henhold til Årsstatistikken c. Procentandel af renracede dyr i henhold til Årsstatistikken II. Racerne: Skotsk Højlandskvæg, Dexter, Grauvieh, Salers, Piemontese, Galloway og Dansk Korthorn Indsætter 19 tyre i en puljeordning som aftales blandt de deltagende raceforeninger III. Hereford indsætter 18 tyre 3. Såfremt antal indsatte tyre ikke opfyldes i henhold til garantien ved årsopgørelsen, betales der kr. for det antal tyre der mangler i henhold til fordelingsnøglen. Garantien træder ikraft såfremt der ved årsopgørelsen er færre end 175 tyre indsat i afprøvning Garantien for et evt. underskud af indsatte tyre fordeles forholdsmæssigt blandt de racer som ikke opfylder fordelingsnøglen. Garantien indbetales forholdsmæssigt udfra de pladser de pågældende racer mangler i at opfylde fordelingsnøglen 4. Dansire og Dansk Kvæg yder et driftstilskud. Dansk Kvæg yder kun driftstilskud i Dansire yder et tilskud svarende til 10 kr. pr. anvendt portion kødkvægssæd. Evt. driftsoverskud/ underskud overføres til næste regnskabsår. Det følgende regnskabsårs driftsbudget skal være i balance. 5. Raceforeningerne opstiller krav for godkendelse af tyre til afprøvning som kan opnå avlertilskud 6. Godkendte tyre opnår et avlertilskud. Dansire og Raceforeningerne bidrager hver især med mindst kr. til alm. Avlsbesætninger og kr. til Aktive Avlsbesætninger pr. godkendt tyr. 7. Tyrestationsstatus på Ålestrup ophører senest 1. april (Såfremt tyrestationsstatus ophører senere end 1. april 2005, afholdes udgiften til de veterinære prøver i hjembesætningen af Dansire).tyrestationsstatus er ophørt pr. 1. april 2005, 8. Der kan udtages blodprøve til fadderskabsbestemmelse -stikprøvevis - på de indsatte tyre, efter Kødkvægsbestyrelsens anvisning. For tyre der anvendes i insemineringsprogrammet foretages obligatorisk udtagelse af blodprøve til fadderskabsbestemmelse og efterfølgende stambogsføring. 44
45 9. Raceforeningerne opstiller krav til tyrenes individprøveresultat for at tyre kan godkendes til avl. 10. Aftalen træder i kraft for tyre indsat fra 1. april 2005 Det første år gælder aftalen ¾ år, for herefter at følge årsskiftet 11. Raceforeningerne og Kødkvægsbestyrelsen Dansire kan opsige aftalen med mindst 14 måneders varsel pr.1.november Aftalen er tiltrådt af nedenstående raceforeninger: Århus d. 15. december 2004 Dansk Aberdeen-Angus Forening Danmarks Charolaisforening Herefordforeningen Dansk Limousineforening Dansk Simmental Avlsforeningen for Blonde d`aquitaine Dansk Korthornsavlerforening Landsforeningen for Belgisk Blåhvidt Kvæg i Danmark Dansk Dexter Forening Avlsforeningen for Piemontese Kvæg i Danmark Raceforeningen Salers Dansk Tiroler Grauvieh Avlsforeningen for Skotsk Højlandskvæg Gallowayforeningen 45
46 INSEMINERINGSAFTALE KØDRACEFORENINGERNE og DANSIRE Formål Formålet med denne aftale er at sikre, at der i kvægavlsforeningen af de pågældende kødracetyre tilbydes sæd af genetisk høj kvalitet til inseminering - såvel til krydsning som til renavl. Kødraceforeningerne Den pågældende kødraceforening Er ansvarlig for, at der altid er sæd af tyre af genetisk høj kvalitet til rådighed for kvægavlsforeningen. Kødraceforeningerne afgør hvilke tyre, aftalen skal omfatte. Aftalen kan omfatte importeret sæd Afholder samtlige omkostninger i forbindelse med opsamling af den fornødne sædmængde Er ansvarlig for, at der udarbejdes relevant informationsmateriale om de pågældende tyre Kan beslutte, at udleveret/solgt sæd til kvægavlsforeningen kan erstattes med anden og bedre sæd. En sådan ombytning sker uden omkostninger for kvægavlsforeningen Har alle sædrettigheder med hensyn til tyre, der indgår eller har indgået i denne aftale. Sædproduktion Kødraceforeningen afholder samtlige omkostninger i forbindelse med tyrens indsættelse på tyrestationen, herunder eventuel betaling til tyrens ejer, nødvendige veterinære prøver, transport Kødraceforeningerne betaler for opstaldning og en foderdagspris der fastsættes årligt. Betaling sker halvårsvis bagud, eller når sædudtagningen er afsluttet (Foderdagspris gældende for 2006 er kr. 40,- pr. dag) Kødraceforeningen betaler for sædfremstillingen samt opbevaring af sæden (indtil forsendelse af sæden eller sædens eventuelle destruktion - max. opbevaret i 8 år efter tyrens indsættelse på tyrestation) et beløb, der fastsættes jvf. afsnittet (Andet) pr. sædportion. Ved opbevaring af sæd ud over 8 år kan der aftales en opbevaringspris (Sædproduktionspris gældende for 2006 er kr. 2,- pr. sædstrå). Forsikring Kødraceforeningen kan tegne en forsikring mod dødsfald/nødslagtning i Dansire for tyre indsat til sædproduktion. Forsikringen tegnes efter en niveaudelt skala: Dækning kr. Forsikringspræmie kr Kvægavlsforeningen Må ikke købe, sælge, informere om eller markedsføre sæd med mindre den er godkendt af en raceforening. Såfremt en besætningsejer ønsker det, må der i hans besætning insemineres med sæd af tyre, der ikke er godkendt af en raceforening. Sæden skal være opsamlet på en EU-godkendt tyrestation Informerer via nyhedsbreve og lignende medlemmerne og inseminørerne om de aktuelle kødracetyre i aftalen Informerer hvert kvartal raceforeningen om forbrug af sæd pr. tyr Må ikke - uden godkendelse af den pågældende raceforening - videresælge sæd til andre kvægavlsforeninger, til ikkemedlemmer eller til eksport. Afstår fra at importere sæd af de racer, der er omfattet af aftalen. 46
47 Betaling Kvægavlsforeningen afregner sæden kvartalsvis til raceforeningen, efterhånden som sæden anvendes til inseminering. Beløbet fastsættes pr. sædportion. Raceforeningen udfærdiger faktura til afregning med Dansire For sæd som ikke er omfattet af aftalen fakturerer kvægavlsforeningen køber et forsendelsesgebyr + et gebyr pr. sæddose. (Gebyret for 2006: kr. 150,- for ekspedition + kr. 30,- pr. sæddose) Kødracesæd der indgår i aftalen afregnes med et beløb pr. sæddose som fastsættes efter sædens status som ungtyr eller brugstyr. Status fastlægges ud fra tyrens S-indeks. Kvægavlsforeningen Dansire fastsætter prisen for ungtyre- og brugstyresæd. Andet Aftalen, kan opsiges med 12 måneders varsel forud for den 1. januar i det år aftalen ønskes opsagt Dansire drøfter hvert år, inden den 1. november, nærværende aftale med henblik på eventuel revision af priser m.v. Det aftales med den enkelte kødraceforening hvilke tyre, som kvægavlsforeningen har et sædlager efter ved aftalens start, der fortsat kan insemineres med. Aftalen er godkendt af nedenstående kødraceforeninger og Kvægavlsforeningen Dansire. Efter bemyndigelse den 25. november 1992 for raceforeningerne: Aberdeen-Angus Forening Danmarks Charolaisforening Herefordforeningen Dansk Limousine Forening Dansk Simmental Avlsforeningen for Blonde d Aquitaine i Danmark Dansk Korthorn Landsforeningen for Belgisk Blåhvidt Kvæg i Danmark Dansk Dexterforening Avlsforeningen for Piemontese Kvæg i Danmark Raceforeningen Salers (tiltrådt d. 25. oktober 1999) Dansk Tiroler Grauvieh Forening (tiltrådt d. 1. august 2000) Avlsforeningen for Skotsk Højlandskvæg (tiltrådt d. 1. januar 2004) Gallowayforeningen (tiltrådt september 2004) Med ændringer dateret den 30. november Skejby, den Dansire, den Preben Schmidt Niels Bo H. C. Hansen formand direktør avlsleder/landskonsulent 47
48
DANSK KØDKVÆG Årsrapport
DANSK KØDKVÆG 4 Årsrapport Indhold Forord.......................................... 2 Resume......................................... 2 Eksport af avlsdyr og sæd.......................... 4 Registreringsarbejdet.............................
DANSK KØDKVÆG 2006. Årsrapport
DANSK KØDKVÆG 2006 Årsrapport Indhold Forord.......................................... 2 Resume......................................... 2 Eksport af avlsdyr og sæd.......................... 4 Registreringsarbejdet.............................
DANSK KØDKVÆG 2007. Årsrapport
DANSK KØDKVÆG 7 Årsrapport Indhold Forord............................................... 2 Resume.............................................. 2 Eksport af avlsdyr og sæd...............................
I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.
Årsstatistik 2010 I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Videncentret for Landbrug, februar 2011 Jørgen Skov Nielsen
Aktuelt nyt fra Dansk Kødkvæg
Aktuelt nyt fra Dansk Kødkvæg Dansk Kødkvægs Årsmøde Mandag den 27. februar 2012 Landskonsulent Jørgen Skov Nielsen, Dansk Kødkvæg Antal besætninger pr. 1. oktober 2011 Med renracede dyr og/eller krydsningsdyr
I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.
Årsstatistik 2013 I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Videncentret for Landbrug, februar 2014 Jørgen Skov Nielsen
Avl. Hvad er avl? Formålet med avl? hovedet under armen eller brug af avlsforening nøje planlægning, fx efter avlsmål eller avlsprogram
Hvad er avl? Avl hovedet under armen eller brug af avlsforening nøje planlægning, fx efter avlsmål eller avlsprogram Formålet med avl? ønskede egenskaber/kendetegn udbredelse af arten/racen lave avlsdyr
I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.
Årsstatistik 2014 I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Videncentret for Landbrug, februar 2015 Jørgen Skov Nielsen
Krydsningskalves tilvækst og form- baggrundsmateriale for udvikling af nyt værktøj til at prissætte kalve og slagtedyr
Krydsningskalves tilvækst og form- baggrundsmateriale for udvikling af nyt værktøj til at prissætte kalve og slagtedyr Kevin Byskov & Morten Kargo, Dansk Kvæg Projektet er udført i samarbejde med Landscentret
Registrering er hjørnestenen i avl, produktion og registrering generelt
Registrering er hjørnestenen i avl, produktion og registrering generelt Dansk Kødkvægs Årsmøde Ann Margaret Sørensen, Dansk Kvæg Ingen registreringer Ingen avl Ingen produktionsstyring 2... 27. februar
Principperne for indeksberegning
Principperne for indeksberegning Avlsseminar for Simmental Pejsegården, Brædstrup Anders Fogh November 2010 Avl er et stærkt redskab! Permanent genetisk fremgang fra generation til generation Forskel mellem
Betragtninger omkring hvordan Simmental opnår avlsmæssig fremgang for racen
Betragtninger omkring hvordan Simmental opnår avlsmæssig fremgang for racen Avlsseminar for Simmental Pejsegården, Brædstrup Anders Fogh November 2010 Avlsmaskinen Input: - Racen - Biologiske omstændigheder
Hvordan beregnes avlsværdital og hvorfor giver høje avlsværdital bedre produktionsresultater
Hvordan beregnes avlsværdital og hvorfor giver høje avlsværdital bedre produktionsresultater Avlskursus for kødkvægsproducenter Aulum fritidscenter Januar 2010 Anders Fogh Landscentret, Disposition Grundlæggende
Kønssorteret sæd giver mange muligheder!
Ny Kvægforskning KvægInfo nr.: 1785 Af Anders Fogh 1, Morten Kargo Sørensen 1 og Jehan Ettema 2 1: Dansk Kvæg 2: Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelig Fakultet Dato: 10-10-2007 Forfatter: Anders
FOKUS PÅ VÆKST - VÆRDISÆTNING AF KRYDSNINGSKALVE
FOKUS PÅ VÆKST - VÆRDISÆTNING AF KRYDSNINGSKALVE Per Spleth, Specialkonsulent Kødproduktion Rasmus Skovgaard Stephansen,Trainee KvægKongres Herning 27.2.2017 HVORFOR KRYDSNINGSKALVE I DK? Nå målet om en
KVÆGKONGRES Flere penge i. krydsningskalve. Ruth Bønløkke Davis, SEGES Rasmus Skovgaard Stephansen, SEGES Rasmus Alstrup, slagtekalveproducent
KVÆGKONGRES 2019 Flere penge i krydsningskalve Ruth Bønløkke Davis, SEGES Rasmus Skovgaard Stephansen, SEGES Rasmus Alstrup, slagtekalveproducent Indhold Hvordan påvirker kødkvægskalven malkekoen? Hvordan
Slagtekalve resultater og økonomi
Slagtekalve resultater og økonomi Kevin Byskov Steen Hansen Per Spleth Morten Kargo Anders Fogh Disposition Krydsningskalve Resultater Økonomi Malkeracekalve Differentieret afregning 2... Krydsningskalve
DE GRÅ SIDER. Dansk Tiroler Grauvieh. Nyhedsbrev for Dansk Tiroler Grauvieh Nr. 1 - Marts 2014 DE GRÅ SIDER
DE GRÅ SIDER Nyhedsbrev for Dansk Tiroler Grauvieh Nr. 1 - Marts 2014 Dansk Tiroler Grauvieh DE GRÅ SIDER FORMANDENS "KLUMME" Nu er foråret ved at vise sig fra sin bedste side. De første kalve er ved at
Avl og indeksberegning - får
4. Avl og indeksberegning - får Jette Lauridsen Avlsarbejdet med får i Danmark bygger på registrering af afstamning og produktionsdata i Fåreregistreringen. Vi bruger de registrerede data til beregning
Nordisk Avlsværdivurdering. status og muligheder International avlsværdivurdering for kødkvæg
status og muligheder International avlsværdivurdering for kødkvæg v/direktør Gert Pedersen Aamand status og muligheder International avlsværdivurdering for kødkvæg 1. Hvad er NAV? 2. NAV for malkekvæg
Tyrevalget påvirker ydelse, sundhed og frugtbarhed, så det kan mærkes!
Tyrevalget påvirker ydelse, sundhed og frugtbarhed, så det kan mærkes! Dansk Kvægs Kongres 2007 Mandag den 26. februar i Herning Kongrescenter V/ landskonsulent Ulrik Sander Nielsen Dansk Kvæg, Afdeling
Godt i gang med nordisk total indeks (NTM) Hvordan beregnes økonomiske vægte
Godt i gang med nordisk total indeks (NTM) Hvordan beregnes økonomiske vægte Om projektet og om økonomiske værdier generelt Den valgte model principperne Kort om forudsætninger og resultater Økonomisk
Klassificeringskontrollens statistik over slagtedata for kvæg i 2015
Klassificeringskontrollens statistik over slagtedata for kvæg i 2015 Klassificeringsudvalget for Svin, Kvæg og Får Axeltorv 3, 3. sal, 1609 København V www.klassificeringskontrollen.dk 16. februar 2016
DE GRÅ SIDER. Nu venter vi kun på forår/sommer så vi kan få dyrene på græs. Nyhedsbrev for Dansk Tiroler Grauvieh. Dansk Tiroler Grauvieh
Nu venter vi kun på forår/sommer så vi kan få dyrene på græs Nyhedsbrev for Dansk Tiroler Grauvieh Nr. 1 - Marts 2016 Dansk Tiroler Grauvieh 0 Sæt X i kalenderen 23. april Generalforsamling hos Kirsten
AVL MED KØDKVÆG. Avl med kødkvæg 1
AVL MED KØDKVÆG LandbrugsRådgivning Østjylland I/S Konsulent Jørgen Skov Nielsen, Ålevej 50, 7160 Tørring Tlf. 76 90 25 77. Fax. 75 80 17 31. Mobil. 20 12 07 96. www.lro.dk. E-mail: [email protected] Avl med
NTM Nordic total Merit eller var det merværdi eller mareridt
NTM Nordic total Merit eller var det merværdi eller mareridt Diskussionsmøde om avlsmål indenfor HF 21. januar 2010, Agerskov Kro Morten Kargo Sørensen 1 NTM et fælles nordisk avlsmål foar alle pr. race
Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen
FARM-N 9. januar 2006 (17-7-06) Ib Sillebak Kristensen (LIM) Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen et udtrykkes pr. årsdyr (365 foderdage) ud fra standard effektivitet for energi- og proteinudnyttelse.
De vigtigste produktionsfaktorer ved ammekoproduktion. Landskonsulent Arne Munk
De vigtigste produktionsfaktorer ved ammekoproduktion Landskonsulent Arne Munk Tema 4: Økonomien blomstrer! Dansk Kvægs Kongres 2007 Disposition Optimisten blomstrer inkl. tilskud! Vigtige produktionsfaktorer
v./ Kammerherre Hereford, Anni Søndergaard, mail:
v./ Kammerherre Hereford, Anni Søndergaard, mail: [email protected] Har Hereford et økonomisk potentiale i genet for Mælk? På seneste avlsdag kom genet for Mælk ind som prioritet 3. Vigtigst var
HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN.
Optimering af management af dyrene i naturplejen Specialkonsulent Per Spleth Kødproduktion, SEGES HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN. PUNKTER DER VIGTIGE Kategori af
jubilæumsbog Belgisk Blåhvidt Kvæg i danmark 25 år Jubilæumsbog Landsforeningen for Belgisk Blåhvidt Kvæg i Danmark
jubilæumsbog Belgisk Blåhvidt Kvæg i danmark 25 år Jubilæumsbog Landsforeningen for Belgisk Blåhvidt Kvæg i Danmark 1979 2004 Omslagsfotos: Frijsenborgmotiver: Kaj Grosen Motiv med kalv: Jens Tønnesen,
VikingGenetics har kurs mod bedre frugtbarhed. Avlsleder Peter G. Larson, VikingGenetics
VikingGenetics har kurs mod bedre frugtbarhed Avlsleder Peter G. Larson, VikingGenetics Disposition Sædens befrugtningsevne Sædkvalitet Frugtbarheden med kønssorteret sæd Hunlig frugtbarhed Danske avlsværdital
NTM. Udarbejdet af: Nanna Hammershøj Mette Sandholm Anders Fogh. Se European Agricultural Fund for Rural Development (EAFRD)
Udarbejdet af: Nanna Hammershøj Mette Sandholm Anders Fogh NTM Se European Agricultural Fund for Rural Development (EAFRD) STØTTET AF Dansk Holsteins fonde STØTTET AF mælkeafgiftsfonden Indledning EN KO
Anvendelse af Kombi-Kryds og andre systematiske krydsningsprogrammer. Kvæg årsmøde Heden & Fjorden Morten Kargo
Anvendelse af Kombi-Kryds og andre systematiske krydsningsprogrammer Kvæg årsmøde Heden & Fjorden - 17-2 2015 Morten Kargo Fra Kvægbrugets Task Force side 27 Avlskort som kan spilles for at trække stikket
INSEMINERINGSPLANER BRUGERVEJLEDNING AGROMEK 2002 VIBEKE CHRISTENSEN KRISTIAN SØBORG ANDERS GLASIUS DANSK KVÆG
Insemineringsplaner Agromek 2002 Side 1. INSEMINERINGSPLANER BRUGERVEJLEDNING AGROMEK 2002 VIBEKE CHRISTENSEN KRISTIAN SØBORG ANDERS GLASIUS DANSK KVÆG Insemineringsplaner Agromek 2002 Side 2. Version
Beregning af leveringsdato
Beregning af leveringsdato Af Anni Ullits Søndergaard, Kammerherre Hereford, mail: [email protected]. Et godt slagtedyr for en hereford tyr kræver en god færdigfedning og slagtevægt på ca. 650kg,
Handel med kreaturer tvistigheder og erstatning
December 2013 Handel med kreaturer tvistigheder og erstatning Vejledning vedrørende typiske mangler og fejl ved handlet kvæg Videncentret for Landbrug og SamMark foreslår i dette dokument konkret håndtering
Benchmarking kødkvæg hvad gør de bedste? Teamleder Per Spleth, Videncentret for Landbrug, Kvæg
Benchmarking kødkvæg hvad gør de bedste? Teamleder Per Spleth, Videncentret for Landbrug, Kvæg. Rådgivning Kødkvæg 2011-2012 Rådgivningsteam Kødkvæg består af 16 rådgivere fordelt over landet: Rådgivningsteam
Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen
Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen En ung ko producerer oftest mindre mælk end køer i senere laktationer. Der er derfor penge i at have køer, som er længelevende, hvis
Danmarks Charolaisforening TYREAVISEN Blakestown Signeur.
50 Danmarks Charolaisforening TYREAVISEN 2009 www.charolais.dk Blakestown Signeur Velkommen Vi har herved fornøjelsen at byde velkommen til læsning af Danmarks Charolais foreningens tyreavis for 2009.
Hereford racen er en lukket stambog. v/ Anni Søndergaard, Nibe. 11.10.2011.
Hereford racen er en lukket stambog. v/ Anni Søndergaard, Nibe. 11.10.2011. Denne artikel er en lille guide til opmærksomhedspunkter, når du læser en stamtavle på papir eller i Dyreregistrering, tiltænkt
SEGES P/S seges.dk FORBEDRET ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE? INTRODUKTION
Teamleder Per Spleth; SEGES Specialkonsulent Morten Kargo,SEGES og AU Seniorforsker, Mogens Vestergaard, AU Møde GEFION KVÆG 9.9.215 FORBEDRET ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE? INTRODUKTION Øget brug af kønssorteret
Regler for indberetning til CHR. Frivillige oplysninger
Staldregistreringsskema Denne blok kan anvendes både til lovpligtig registrering af kvæg i det offentlige Centralt Husdyrbrugsregister (CHR) og til frivillig registrering af øvrige oplysninger (f. eks.
Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr.
Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr. Per Spleth Teamleder, Kødproduktion Hvad gøres der i praksis? De fleste vælger at lade kalvene gå ved koen i 5-7 mdr. De fleste
DANAVL 2016 SALG, OMSÆTNING OG RESULTATER
DanAvl Gennem mere end 100 år har danske eksperter og svine producenter arbejdet på at forbedre og udbrede den danske svinegenetik. Det er det arbejde, der fortsætter. DanAvl hjælper svineproducenter over
Raceovervejelser i mit krydsningsprogram
Raceovervejelser i mit krydsningsprogram Mogens Hjort Jensen og Morten Kargo KVÆGKONGRES 2018 Indledning 1. Vælg den tredje race Mogens Hjort Jensens besætning Beskrivelse og udfordringer Overvejelser
Kvægbruget i tal DANSK KVÆG
2009 Kvægbruget i tal DANSK KVÆG Dansk Kvæg har i denne folder samlet en række statistiske oplysninger om kvægbruget og kvægsektoren. Folderen samler relevant statistisk materiale fra Dansk Kvægs basisorganisationer
AUKTIONS-KATALOG over KØDKVÆGSDYR AGRO NORD KØDKVÆG
AUKTIONS-KATALOG over KØDKVÆGSDYR AGRO NORD KØDKVÆG LØRDAG DEN 8. MARTS 2014 Auktionsbetingelser 1. De på auktionen solgte tyre og kvier sælges med tilhørende stamtavler med de garantibestemmelser, der
BEDRE ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE
Indlæg på KvægKongres 2015 Specialkonsulent Morten Kargo,SEGES og AU Teamleder Per Spleth; SEGES Seniorforsker, Mogens Vestergaard, AU BEDRE ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE INTRODUKTION Øget brug af kønssorteret
DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL
DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL Med støtte fra: DIFFERENTIERET AVL AF GRISE VIA DANAVL Vejledning i brug af DanAvls udbud af KS til økologiske besætninger DIFFERENTIERET AVL AF GRISE
Statistik over slagtedata vedrørende vejning og klassificering af Kvæg i Danmark i 2013
Klassificeringsudvalget for Svin, Kvæg og Får Axeltorv 3, 4. sal, 1609 København V www.klassificeringskontrollen.dk 5. februar 2014 Statistik over slagtedata vedrørende vejning og klassificering af Kvæg
Pust liv og værdi i dine tyrekalve
Pust liv og værdi i dine tyrekalve Kvægkongres 2019 Bjørn Lyngholm Christensen, Jens Smidt og Pernille Hougaard Jensen Skølvadgård v. Bjørn Lyngholm Christensen Købt i fri handel 2013 Tidligere en ejendom
smagen af godt oksekød
smagen af godt oksekød smagen af godt oksekød Smagen af godt oksekød Rådet for Agroindustri Grafisk produktion: Par No. 1 A/S, Århus Tryk: Scanprint a s Tekst og billeder: Smagen af Nordjylland Rådet for
