Geo-Nyt 87. maj Geografilærerforeningen for gymnasiet og HF

Transkript

1 Geo-Nyt 87 maj 2016 Geografilærerforeningen for gymnasiet og HF

2 Birgit Sandermann Justesen formand Kollelevbakken Virum tlf eller birgitjustesen@gmail.com Niels Vinther næstformand Lønstrupvej Vanløse tlf Nielsvinther1@gmail.com Dorte Nørregaard Madsen kasserer Rugmarksvej Nyborg tlf dnm@vucfyn.dk Christian Berner Skipper suppleant Irisvej Vejle tlf cb@rosborg-gym.dk Morten Winther Ravn Klintevej Frederikssund tlf fgmr@frsgym.dk Jette Selvig Juel Egelundsvej Køge tlf kgju@kggym.dk Tine Marie Foldrup Gartnergade Nyborg tlf tinefoldrup@gmail.com Rikke Harpøth suppleant Solskrænten 6, 2500 Valby tlf rharpoeth@gmail.com Jesper Langhoff suppleant Fredericia Gymnasium Nørrebrogade Fredericia tlf jesperlanghoff@gmail.com Formand: Birgit Sandermann Justesen Næstformand: Niels Vinther Kasserer: Dorte Nørregaard Madsen Sekretær: Christian Skipper DTU-kontakt: Birgit Sandermann Justesen Fagligt forum for geografi/geovidenskab: Niels Vinther Pædagogisk Samarbejdsudvalg: Christian Skipper Suppleant PS: Jette Selvig Juel Fagligt forum for nv: Jette Selvig Juel Nordisk ESERO: Birgit Sandermann Justesen Niels Vinther GeoNyt: Birgit Sandermann Justesen Kontakt til webmaster: Birgit Sandermann Justesen Kontakt til regionerne: Dorte Nørregaard Madsen Geo-kurser/GeoCase: Birgit Sandermann Justesen Kontakt til Geografforbundet: Birgit Sandermann Justesen, Niels Vinther Fagkonsulent: Lars Andersen Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Gymnasiekontoret Frederiksholms Kanal København K, tlf , lars.andersen@stykuvm.dk Foreningens webside: Forsidefoto: Finalister til reception på Carlsberg Mindelegat 2016 Fotos i Geonyt 87: Leif Tuxen, Birgit Sandermann Justesen, Niels Vinter 2

3 NATURGEOGRAFI OG GEOGRAFI Efteruddannelse KURSER Geofaglig synlighed hver dag! Sådan lyder målsætningen for GEOGRAFILÆRER- FORENINGENS bestyrelses lancering af en kursusrække målrettet din undervisning i naturgeografi, geografi og NF efteruddannelseskurser med fokus på eksperimenter, feltarbejder, digital dannelse, geologi, metode, det globale udsyn og matematik i geografien Før din geofaglighed AJOUR! Nyt fra formanden Før DIN geofaglighed AJOUR! GEOGRAFILÆRERFORENINGEN for gymnasiet og HF April bød på et gymnasiereformudspil fra Regeringen, et udspil, som vi med spænding har ventet på i lang tid. Heldigvis er Regeringens udspil noget bedre end det vi så ved sidste udspil. Reformudspillet indeholder gode nyheder for naturvidenskaben, blandt andet lægges der op til at det i stx igen skal være obligatorisk at have alle fire naturvidenskabelige fag fysik, kemi, biologi og naturgeografi på C-niveau. Det giver reelt set eleverne en bredere indsigt i det naturvidenskabelige fagområde og dermed også bedre faglige forudsætninger for at kunne vælge studieretninger Eleverne vil dog kunne vælge det nye it-fag informatik i stedet for enten biologi eller naturgeografi. Men generelt er det en forbedring for naturgeografi og det ser dermed ud som faget fremover bliver mindre trængt. Det er, hvad vi har plæderet for. Naturgeografi er et yderst vigtigt fag, fordi det blandt andet handler om bæredygtighed og klæder eleverne på til klimadebatten. Udspillet giver eleverne et mere realistisk vidensgrundlag for at vælge, hvad de skal lave senere i livet (citat fra Gymnasieskolen) Men det er stadig meget spændende at se den endelige reform - de mange forhandlinger er, som det med al tydelighed fremgår af pressen, endnu ikke afsluttede. I foreningens bestyrelse har vi udarbejdet en række kurser som skal hjælpe os alle med at blive endnu bedre! De handler om faglige og didaktiske opkvalificeringer og er udarbejdet ud fra visionen om et mere aktivt naturgeografi/geografi/geovidenskab, som kan være med til at sætte dagsordenen på stx, hf og htx. Deltag på kurserne som udover de forskellige faglige opkvalificeringer naturligvis giver rig mulighed for erfaringsudveksling og dannelse af netværk en videreførsel af de ideer og tanker der blev sat i gang på FiP. Styrk faget mød op på Generalforsamlingen og deltag i kurserne alt sammen tiltag lavet FOR DIG! Før DIN geofaglighed AJOUR! Birgit Sandermann Justesen April

4 Fra fagkonsulenten FiP Naturgeografi Geografi Eksamen EMU Faglig udvikling Foråret har været præget af faglig udvikling i praksis. Rigtig mange deltog i debatten på de to naturgeografikonferencer, og lige så på de to dage med FiP i naturvidenskabelig faggruppe og geografi C. Evalueringerne siger samstemmende, at det har været rigtig fint at mødes, diskutere og lade sig inspirere. Så jeg håber, at I også får mulighed for at prioritere netværksarbejdet ind til FiP17. Måske nogen overvejer at følge op ved at mødes i forbindelse med foreningens generalforsamling i november? Materialer fra FiP findes fortsat for deltagerne (husk at dele med dine kolleger) på kursernes padlets, og materialer vil i løbet af foråret også komme ud på EMUens naturgeografiside. Tak for jeres opbakning, og tak til Geografilærerforeningen for det flotte udbud af kurser, der så flot bakker op om udviklingen af naturgeografi. Snart er det eksamenstid, og jeg vil erindre jer alle om at sørge for opdatering af jeres undervisningsbeskrivelser. Sørg for at der er fyldige oplysninger for både elever og censor om anvendte materialer, beskrivelser på de enkelte forløb og formål med forløbene, så alle har mulighed for at orientere sig om indholdet i undervisningen. Især vedrørende naturvidenskabelig faggruppe i hf har jeg i eksamensperioden en del henvendelser fra censorer, som ikke kan læse nok ud af undervisningsbeskrivelsen. Hvis dit hold bliver trukket ud til prøve, så kontakt censor hurtigst muligt og aftal hvornår du forventer at kunne fremsende eksamensspørgsmål, og hvis dit hold er et nf-hold, og du ikke skal deltage i prøven, som eksaminator, så kontakt censor og informér om dette. Så kan I samtidig få en samtale om hvordan undervisningen har været tilrettelagt m.v. Geografi C på hf-e har 24 minutters forberedelse og spørgsmål følges af bilag. Spørgsmål og bilag er ukendt for eksaminanden. Naturvidenskabelig faggruppe. Her kan du som censor også forvente at skulle være eksaminator. Her kender kursisterne indholdet af deres egen evalueringsopgave ligesom de kender listen over ekspe- 4

5 Tidligt forår i Sisimiut, Vestgrønland. Fotos: Lars Andersen rimenter, som de kan trække ved prøven. 40 minutters forberedelse og 40 minutters prøve. Naturgeografi C. Ukendte spørgsmål (men inden for undervisningsbeskrivelsen!) og ingen bilag. Spørgsmålenes opbygning skal følge beskrivelsen i læreplanen, men eleverne må gerne vælge en anden rækkefølge, når de besvarer. Sørg for ikke at låse elevens svarmuligheder ved snævre formuleringer. Ca. 24 minutters forberedelse og 24 minutters prøve (2 ½ elev i timen). Naturgeografi B. Spørgsmål uden bilag er kendt af eksaminanden frem dage før prøven med det formål, at eksaminanden kan stille forståelsesspørgsmål til eksaminator, da denne ikke nødvendigvis er til stede, når spørgsmål trækkes. Der er 24 timers forberedelse. Da spørgsmålene (og altså ikke bilag) er kendte, er det vigtigt, at de indeholder en konkret opgave, som kun kan løses ved hjælp af bilagene: et datasæt, der skal bearbejdes, en artikel, der skal inddrages, kort, der skal bearbejdes og tolkes, fotos/ 5

6 Fra fagkonsulenten Fra Faglig udvikling i Praksis (FiP) i naturgeografi. Fredericia Gymnasium 7. april 2016 sten/øvrige materialer, der skal analyseres, men som altså forbliver ukendte for eksaminanden indtil 24 timer inden prøven. Eleven kan således forberede sig på emnekredsen (som også er kendt fra undervisningsbeskrivelsen), men ej lave konkret forberedelse førend prøven er startet 24 t før eksaminationen. På EMUen kan du finde link til alle relevante læreplaner og deres eksamensformer. Og bemærk samtidig at der er sket en fornyelse i EMUens opbygning. Dette er sket som forberedelse til (på sigt) forbedret overblik og søgemuligheder. Men det er forhåbentlig allerede lettere at finde materialer i dag! Husk: Del dette nyhedsbrev med dine kolleger i faggruppen! Lars Andersen 22. april 2016 Fagkonsulent 6

7 Innovation Innovation som undervisningsmetode i STX-sciencefag Niels Erik Wegge, Birkerød, Gymnasium, HF, IB og Kostskole Jakob Schiødt, Nærum Gymnasium Kursusledere på DASG-kurset Innovation i Naturvidenskab Denne artikel handler om innovation som undervisningsmetode i de naturvidenskabelige STX-fag Biologi, Biotek, Fysik, Kemi og Naturgeografi. Den handler altså ikke om valgfaget Innovation. Artiklen er heller ikke en håndbog i hvordan man gør men forhåbentlig får læseren lyst til at komme i gang med finde ud af, hvordan man kan tage innovation ind i scienceundervisningen. Det kan anbefales! Vores erfaring er, at eleverne er gode til innovation. Der kommer spændende ideer frem (som læreren aldrig selv havde fundet på), eleverne får større ejerskab til deres faglighed, og så er det simpelthen sjovt. Det behøver ovenikøbet ikke tage specielt meget af den dyrebare undervisningstid at gennemføre et innovationsforløb med solid faglighed, og de opstillede faglige læringsmål sikres nemt gennem en afsluttende skriftlig opgave. 1 Boks 1. I STX-bekendtgørelsens overordnede 1 stk. 4 står der: Uddannelsen skal tillige udvikle elevernes kreative og innovative evner og deres kritiske sans. Kursus for gymnasielærere om innovation i sciencefagene Danske Sciencegymnasier (DASG) og DTU har nu to gange afholdt udviklingskurset Innovation i Naturvidenskab, og 65 gymnasielærere fra hele landet har deltaget. Kurset udbydes igen næste skoleår. Den faglige ekspertise er forankret hos lektor Claus Thorp Hansen og professor Per Boelskifte fra DTU-uddannelsen Design og Innovation samt eksterne oplægsholdere. Kursusdeltagerne lærer en række teknikker til systematisk kreativitet og idegenerering, som de bruger til at tilrettelægge undervisningsforløb i deres eget sciencefag og i flerfaglige sammenhænge. Som sædvanlig i DASGs udviklingskurser afprøves forløbene hjemme på skolerne i månederne mellem de to kursusgange (november og februar). Eksempler på sådanne forløb kan ses på andet/innova.htm 7

8 Innovation... Innovation som undervisningsmetode i STX-sciencefag 2 Boks 2. Kursistudsagn fra DASGkurset Innovation i Naturvidenskab 1. Innovation er ikke farligt. Det kræver kun små justeringer i forhold til almindeligt projektarbejde. Men det kræver en redskabskasse. 2. Det var nyt for mig, at innovation også kan handle om en organisationsplan eller kampagne eller proces at det ikke behøver være en teknisk dims. 3. Det var godt at se, at innovation kan være så systematisk. 5. Jeg troede at brainstorm bare var brainstorm. Var ikke klar over at der er mange slags, og at reglerne er så afgørende. 5. Jeg har hæftet mig ved, hvor vigtigt det er at undervise alle studenter i innovation ikke bare ingeniørspirerne. 6. Alle vores øvelser var kaotiske i starten, og alligevel kom der noget godt ud af det. Så går det nok også godt, når eleverne skal gøre det. Innovation hvad snakker vi om? Lad os starte med (som mange i STX-verdenen efterhånden gør det) kort og fyndigt at definere INNOVATION ved triaden NYT NYTTIGT NYTTIGGJORT. Altså: innovation er, når man finder på en mere eller mindre ny måde at løse en given problemstilling på; en måde som har værdi for andre (er nyttigt), og som realistisk ville kunne lade sig gøre (kan nyttiggøres). Selvom en innovativ løsning vel i princippet skal færdigudvikles, før den kan siges at være nyttiggjort, kan man sjældent forvente at eleverne i praksis kan (eller har tid til at) virkeliggøre deres ideer. Men det gør heller ikke noget, at elevernes løsningsforslag kun er anvisninger. Erfaringen (bl.a. fra DASG-kurserne) siger, at eleverne under alle omstændigheder lærer en masse og udvider/styrker deres faglighed i løbet af processen. Og det er vel det, det handler om, når vi bruger innovation som undervisningsmetode. Det er værd at bemærke at innovation med ovenstående definition ikke er det samme som at opfinde. Innovation kan sagtens handle om at bruge en kendt dims eller teknik eller proces i en ny sammenhæng. Der er næsten ingen grænser for hvilke faglige problemstillinger, der kan komme et godt innovationsforløb ud af. Det afgørende er, at problemformuleringen er åben: når det handler om innovation, 8

9 Innovation er der jo netop ikke et på forhånd givet rigtigt svar. Her ligger en udfordring til os alle sammen som lærere. Vi skal turde give slip og lade eleverne gå i retninger, hvor vi ikke selv har gået, og hvor vi ikke er sikre på at der kan være fagligt forsvarlige løsninger, som passer ind i vores læreplan. Vi skal turde lade eleverne arbejde med spørgsmål, vi ikke selv kender svaret på. Vi kan indbygge faglige benspænd undervejs for at afgrænse ønskværdige fagligheder og spare eleverne for de mest frugtesløse afveje, og vi kan bruge en opfølgende skriftlig opgave til justere klassen ind fagligt efter et innovationsforløb, hvor eleverne har været i øst og vest men vi skal give eleverne lov til at gå væk fra den slagne vej og ind i buskadser, hvor vi ikke selv har været, også selvom vi som fageksperter fornemmer at der ikke gemmer sig gode løsninger derinde. Dels kunne vi jo tage fejl, dels får eleverne altid noget fagligt ud af at kravle rundt i et fagligt buskads. 3 Boks 3. Lukket eller åben? Lukket problemstilling: Beregn hvor meget energi man kan spare på et bad af 10 minutters varighed, hvis man sænker temperaturen fra 45 o C til 39 o C. Åben problemstilling: Det er et problem, at der bruges meget energi på at opvarme vand til brusebad. Find på mindst to måder hvorpå omkostningen til dine egne brusebade kan reduceres med 40 Hvordan kommer man i gang med innovation i sin klasse? Ligesom man ikke kan forvente, at ens elever kan lave godt gruppearbejde om et fagligt emne uden i forvejen at have lært, hvordan man laver godt gruppearbejde, så kan man heller ikke bede elever arbejde innovativt uden de i forvejen har lært og trænet metoder til innovation. Der findes mange forskellige modeller/systemer ude på innovationsmarkedet, men blandt de mange kompetencer, der indgår i et fuldt udfoldet innovationsforløb, er det vores vurdering, at man i en innovationsstartpakke skal fokusere på den allervigtigste: kunsten hurtigt at generere et væld af ideer. Denne såkaldte åbnefase (Fig. 1) er altafgørende, og den kræver at både elever og lærere lærer en række teknik- 9

10 Innovation... Innovation som undervisningsmetode i STX-sciencefag ker. Man skal forhindre at en enkelt elevs umiddelbare yndlingside med det samme bliver ideen for gruppens løsningsforslag. Måske ligger der uopdagede ideer inde i buskadset, som kunne graves op og udvikles til at blive bedre end den umiddelbare ide? Kill your darlings, siger man jo men man kan også nøjes med varsomt at parkere eventuelle darlings ovre i hjørnet, mens man opsøger 50 andre ideer. Så viser det sig måske, at en af de nye ideer havde større potentiale, eller måske får man ideer til en videreudvikling af den umiddelbare darling, så den bliver bedre. Halvtreds ideer kan lyde tidkrævende, men med passende brainstorm-teknikker kan man på ganske få minutter generere dusinvis af ideer. Figur 1. Den gængse åbne/lukke-model for innovationsprocesser. I åbnefasen genereres et væld af ideer uden skelen til deres værdi eller anvendelighed eller realiserbarhed. I overbliksfasen analyserer og kategoriserer man ideerne, så man i lukkefasen kan udvælge og videreudvikle en enkelt blandt de mange ideer. 10

11 Innovation Figur 2. Dobbeltdiamanten: der åbnes og lukkes mere end én gang. Første runde udforsker alle aspekter af den givne, åbne problemstilling, hvorefter et konkret problem kan formuleres. Anden runde handler om at finde på en løsning til dette problem. Figuren er Per Boelskiftes. En progressionsmodel for indføring af innovation i en gymnasieklasse Da det er ambitiøst at lære fundamentalt nye arbejdsmetoder samtidigt med at man lærer ny faglighed, er det vores innovationspædagogiske credo, at innovation som metode i STX-undervisningen skal gennemføres i tre trin: LÆRE ØVE BRUGE. Trin 1: Innovationsmetoder læres fra bunden i en lettilgængelig problemstilling med minimal faglighed, eller hvor elevernes faglighed allerede er konsolideret ( rygmarvsfaglighed ). Det kunne f.eks. være Det er et problem, at eleverne på gymnasiet rører sig så lidt i løbet af skoledagen hvad kan der gøres ved 11

12 Innovation... Innovation som undervisningsmetode i STX-sciencefag det? eller Det er et problem, at kantinen flyder med madaffald efter hvert frikvarter hvad kan skolen gøre ved det?. Den valgte problemstilling bruges til at lære metoder til at være kreativ på kommando, til at genere massevis af ideer, til at holde ideerne i live og videreudvikle dem, til ikke at sige nej til andres ideer (svært!), til systematisk variation af ideerne, til at skabe overblik over ideerne og vælge blandt dem, og til endelig at videreudvikle en udvalgt ide. Man følger altså åbne-lukkemodellen i Fig. 1. Den Kreative Platform fra Aalborg Universitet har en lang række metoder til dette indledende trin. Trin 2: Innovation øves på en relativt simpel enkeltfaglig problemstilling. Alle gymnasiefag kan vel bruges, men vi mener at sciencefagene er særligt velegnede! Læreren kan starte med at etablere den minimalt nødvendige faglige forforståelse for problemstillingen måske er det ny faglighed, som innovationsforløbet skal underbygge, men der kan også være tale om repetition af tidligere indført faglighed. Eleverne starter med at finde på mange innovative løsningsforslag ved at bruge metoderne fra Trin 1, skaber dernæst overblik over dem og udvælger så én, som videreudvikles og stolt præsenteres for klassen/forældrene/rektor/ kommunalbestyrelsen eller andre interessenter. I et mere ambitiøst forløb kunne man udbygge Fig. 1 til dobbeltdiamanten i Fig. 2; altså tilføje en udforskning og præcisering af hvad problemet egentlig er, før man begynder at udsøge løsninger. Efterbehandling: en skriftlig opgave sikrer, at forløbets faglige læringsmål bliver opfyldt for alle elever trods deres forskellige veje gennem forløbet. Eksempler på enkeltfaglige problemstillinger til Trin 2 ses i Boks 4. Trin 3: Innovation bruges i flerfaglig sammenhæng. Her kan man lave god, gammeldags tværfaglighed eller et forløb i STX-faget Almen Studieforberedelse, blot 12

13 Innovation Boks 4. Enkeltfaglige problemstillinger til øvning af innovationsteknikker 4 Biologi: Det er et problem at mange ældre bevæger sig for lidt i dagligdagen. Find på et innovativt løsningsforslag til dette problem for de ældre på det lokale plejehjem. Fysik: USA, Rusland og Kina har seriøse planer om at bygge en landsby tæt på Månens sydpol, jf. en nylig artikel i New Scientist. Find på et innovativt forslag til hvordan en sådan landsby kunne indrettes. I skal inddrage mindst tre af følgende faglige begreber: tyngdeacceleration, atmosfæretryk, temperatur, kosmisk stråling, energiforsyning, vandforsyning. Kemi: Det er et problem at holdbarheden af indholdet i en vakuumpakning reduceres betydeligt, så snart emballagen er anbrudt. Find på et innovativt løsningsforslag til dette problem. I skal inddrage relevante dele af kemien. Naturgeografi: Det er et problem at nedbørsforholdene i Danmark ændrer sig i disse år. Find på et innovativt løsningsforslag til hvordan xx kommune kan være forberedt på ændringerne. man som nævnt sørger for en tilstrækkeligt åben problemstilling. Eleverne bruger (med lethed!) de trænede innovationsteknikker fra Trin 2 og kan nu fokusere helt på de indgående fagligheder. En konkret udfoldning af Trin 1 og 2 i ovenstående progressionsmodel er nærmere beskrevet i artiklen Innovation som undervisningsmetode i STX-fysik i Niels Bohr Institutets blad KVANT (nr. 1, marts 2016). Her præsenteres et kondenseret undervisningsforløb på to halve skoledage, hvor en fysikklasse på B-niveau først lærte nogle grundlæggende idegenereringsmetoder og dernæst benyttede disse til at komme med innovative løsninger på en problemstilling inden for varmelære. Eleverne (og læreren) vurderede bagefter, at der havde været et substantielt fysikfagligt udbytte af forløbet ikke på trods af innovationselementet, men netop på grund af det. 13

14 Innovation... Innovation som undervisningsmetode i STX-sciencefag innovationsproces har bestået af. Det kunne være: Figur 3. En gymnasieklasse øver sig i at fejre sine fejl: YES, vi har lavet en fejl! råber de. Elever elsker jo at finde det rigtige svar på en given opgave. De kan derfor have svært ved at kaste sig ud i en innovationsproces, hvor der ikke kan tales om rigtige og forkerte svar. Hvis man er bange for at begå fejl, undgår man helst at foreslå skæve ideer som man ikke umiddelbart kan overskue om vil kunne udvikles til noget nyttigt. Hvordan evaluerer vi et innovationsforløb? Når klassen har fået en vis rutine i innovative processer (trin 1 og trin 2 i progressionsmodellen ovenfor), vil det være en god ide at stille krav til grupperne om at dokumentere processen frem mod løsningsforslaget. Det kan gøres meget nemt ved simpelthen at fotografere de skriftlige mellemstationer, som den strukturerede n væggen fuld af ideer på post-its ( så mange ideer startede vi med at generere! ). n de interviews gruppen har lavet med problemets interessenter for at afdække hvad problemet egentlig bestod af. n de morfologiskemaer der blev benyttet til at skabe systematisk variation af løsningen ( sådan strukturerede vi delkomponenterne og satte dem sammen på nye måder ). n gruppen der er ude på walk-and-talk. n gruppen med de Bonos tænkehatte på, osv. På den måde bliver det synligt både for gruppen selv og for læreren, om turen mod løsningen har fulgt den brede, sikre vej, som mange andre har gået før eller om det var en tur ud i sump og buskads. Det kan efterfølgende være med til at sætte selve løsningen i perspektiv: måske lavede gruppen et stort, velbygget slot, lige til at flytte ind i (men efter en tur ad den brede vej); måske blev det kun til en skæv og vakkelvorn carport (men efter en tur i det ufremkommelige buskads). Slottet giver måske umiddelbart en bedre løsning, mens carporten muligvis kan vidne om bedre innovation. 14

15 NATURGEOGRAFI OG GEOGRAFI Efteruddannelse KURSER TA' UD og GEM! Geofaglig synlighed hver dag! Sådan lyder målsætningen for GEOGRAFILÆRER- FORENINGENS bestyrelses lancering af en kursusrække målrettet din undervisning i naturgeografi, geografi og NF efteruddannelseskurser med fokus på eksperimenter, feltarbejder, digital dannelse, geologi, metode, det globale udsyn og matematik i geografien Før din geofaglighed AJOUR! GEOGRAFILÆRERFORENINGEN for gymnasiet og HF

16 Tilmelding til kurser Husk at oplyse: Kursets titel. EAN-nr. for din arbejdsplads og arbejdspladsens navn. Om du er medlem eller ej. Pris pr. kursus: kr. Efteråret 2016 n Digital geofaglig dannelse del 1 n Geografi i felten og laboratoriet Forårsemesteret 2017 n Geologi i praksis del 1 og del 2 n Geografi og det globale del 1 n Digital geofaglig dannelse del 2 Efteråret 2017 n Geografiens metoder i praksis n Geografi og det globale del 2 n Geomatematik og statistik i praksis 16

17 13 oktober 2016 Digital geofaglig dannelse Del 1 Et styrket naturgeografi/geografi, lær at bruge nogle af de mange gratis digitale hjælpemidler; digitale platforme, der hjælper og styrker din undervisning. n Bruger du padlet i undervisningen? En lettilgængelige opslagstavle, der kan bruges til at strukturere elevernes input og give et godt flow i undervisningen. n Thinglink er det nye sort få eleverne til at forklare figurer på en helt ny, spændende og interaktiv måde. n Google Earth er for geografer hvad en lommeregner er for en matematiker få tips og tricks, samt en hel manual til øvelser du kan lave med eleverne. n Screencast er en fantastisk måde at få alle til at sige noget i timerne. Når man laver en screencast, så optager man egentlig bare det der sker på skærmen, mens man fortæller om fx den figur der vises. n Kurset er ikke et GIS-kursus, men Miljøportalen præsenteres og simple øvelser, der kan laves online vises. Tid og sted n Torsdag den 13. oktober 2016 n 1-dageskusus på gymnasium i Hovedstadsområdet Kursusunderviser Niels Vinther, nielsvinther1@gmail.com, tlf

18 8 november 2016 HUSK TILMELDING SNAREST Geografi i felten og laboratoriet Bliv inspireret, opkvalificeret og klædt på til at inddrage såvel feltarbejde som eksperimentelt arbejde i de emner, der arbejdes med i naturgeografi, geografi og NF. Kurset er tilrettelagt med hands-on eksperimenter lige klar til at tage med hjem i den daglige undervisning. De mange forsøg og ideer til feltarbejder kan blandt andet bruges i emner som: n Intensivt landbrug og rent drikkevand kan det forenes? n Råstoffer i Grønland er det landets vej til selvstændighed? n Klimaændringer havets betydning? n Affald drukner vi i det? n Den store energiomstilling fra fossilt brændstof til bæredygtig energi n Kysten når mennesket og naturen slås n Vandløbets rolle og funktion i kulturlandskabet n Voldsomt vejr hvad kan vi gøre? n Er der mad nok til Verdens befolkning i 2050? n Landskabets betydning for landbrugsproduktionen og vandets kvalitet Tid og sted n Tirsdag den 8. november 2016 kl n Marselisborg Gymnasium, Birketinget 9, 8000 Aarhus C Kursusundervisere Birgit Sandermann Justesen, birgitjustesen@gmail.com, tlf Christian B. Skipper, cb@rosborg-gym.dk, tlf

19 13 januar 2017 Geologi i praksis Der udbydes to geologikurser i løbet af første halvår Kurserne er tænkt i forlængelse af hinanden, men kan også tages enkeltvis. Del 1 Geologi for begyndere: Introduktion til geologi Geografer med en begrænset geologisk baggrund, som ønsker en øget fortrolighed med geologi. På kurset vil deltagerne opnå en øget geologiske viden, som kvalificerer deres teoretiske undervisning, og giver deltagerne mod på at inddrage geologiske eksperimenter og feltundersøgelser i undervisningen. På kurset vil vi arbejde med følgende emner: n Det geologisk kredsløb n Bestemmelser af hovedtype af bjergarter n Densiteten af bjergarter og betydningen for pladetektonikken n Laboratorieundersøgelser af kalk og forskellige jordarter n Hjemmesider og webgis med geologi (Miljøportalen m.fl.) n Simple undersøgelser af pladerande og landskaber med Google Earth Emnerne bliver koblet til konkrete cases eller problemstillinger. Tid og sted n Fredag den 13. januar 2017 kl Morgenbrød og kaffe fra kl n Rosborg Gymnasium & HF, Vestre Engvej 61, 7100 Vejle Kursusundervisere Niels Vinther, nielsvinther1@gmail.com, tlf Christian B. Skipper, cb@rosborg-gym.dk, tlf

20 n 9 februar 2017 Geografi og det globale Del 1 Introduktion til globale modeller og processer, der er centrale i geofagene. Samt metoder til at undersøge dem. Et meget vigtigt element i naturgeografi er det globale. Få ideer til forløb og cases hvor det globale spiller en væsentlig rolle. Gør geografiundervisningen global! Giv eleverne redskaber til at kunne tænke globalt. Kurset er til Geografer, som ønsker en øget fortrolighed med hvordan elevernes globale kompetencer kan kvalificeres. På kurset opnås en øget geografisk og geologisk viden om det globale, således at deltagernes didaktiske kompetencer bliver udviklet i fht hvordan deres teoretiske undervisning om internationale forhold kan kvalificeres. På kurset vil vi arbejde med følgende: n n n n n Globale modeller og globale stof-og energistrømme (Det geologisk kredsløb, C-kredsløbet, vandets kredsløb osv) Materialeforståelse, teknologiundersøgelser, og innovation konkret og i globalt perspektiv Menneskets indgriben i de globale stof- og energistrømme (Hvordan bidrager geo fagene til at forstå udviklingen i den internationale arbejdsdeling, cirkulær økonomi og danske virksomheders konkurrenceevne?) Megacities, hvordan kan de undersøges, og hvilke særlige grunde er der til at sætte fokus på demi ungdomsuddannelserne? Hjemmesider med globale modeller og internationale databaser Emnerne bliver koblet til konkrete cases eller problemstillinger. Tid og sted n Torsdag den 9. februar 2017 kl Morgenbrød og kaffe fra kl Minimum 20 deltagere. Tilmelding senest den 1. december 2016 n Rødovre Gymnasium, Hendriksholms Boulevard 28, 2610 Rødovre Kursusundervisere Pernille Ehlers, pe@rgnet.dk, tlf , Tina Staunsbjerg Hansen, th@rgnet.dk, tlf , Sommer Ravnkjær, sr@kvuc.dk, tlf

21 2 marts 2017 Digital geofaglig dannelse Del 2 Et styrket naturgeografi/geografi, lær at bruge nogle af de mange gratis digitale hjælpemidler; digitale platforme, der hjælper og styrker din undervisning. n Lær at bruge Miljøportalen, Q-GIS og Google Earth værktøjer der kan bruges til præsentation af de uendelig mange data, der er tilgængelige. n Jupiter databasen, til problemstillinger om grundvandsforurening eller landskabsdannelse? Jupiter databasen er gratis og nem at bruge hvis man ved hvordan den fungerer. n Thinglink er det nye sort få eleverne til at forklare figurer på en helt ny, spændende og interaktiv måde. n Google Earth er for geografer hvad en lommeregner er for en matematiker få flere tips og tricks, samt en hel manual til øvelser du kan lave med eleverne. n Remote Sensing er fantastisk, hvis eleverne selv skal analysere et område. Det kræver lidt tid at sætte sig ind i, men nogle af de basale værktøjer præsenteres og øvelser til undervisningen udleveres. Tid og sted n Torsdag den 2. marts 2017 n 1-dageskusus på gymnasium i Hovedstadsområdet Kursusunderviser Niels Vinther, nielsvinther1@gmail.com, tlf

22 28 april 2017 Geologi i praksis Der udbydes to geologikurser i løbet af første halvår Kurserne er tænkt i forlængelse af hinanden, men kan også tages enkeltvis. Del 2 Geologi for begyndere: Geologi i felten Kurset er udelukkende et feltkursus. Medbring passende tøj til turen, samt en stor madpakke, kaffe mm. På kurset arbejder vi med følgende feltundersøgelser: n Strandsten og det geologiske kredsløb n Ledeblokke n Istidslandskaber n Kystmorfologi n Profiltolkning og tilblivelseshistorier Undersøgelserne bliver koblet til konkrete cases eller problemstillinger. Tid og sted n Fredag den 28. april 2017 kl n Vi mødes ved parkeringspladsen ved Treldenæs Kursusundervisere Niels Vinther, nielsvinther1@gmail.com, tlf Christian B. Skipper, cb@rosborg-gym.dk, tlf

23 september 2017 Geografiens metoder i praksis Hvordan anvender vi bevidst, synligt og i praksis naturgeografis metoder i den daglige undervisning? Kurset går tæt på brugen af naturgeografis metoder fra sandet på stranden til fagets generelle genstandsfelt, således, at elevernes kompetencer i naturgeografi bliver geofagligt synlige. En række forsøg og øvelser vil illustrere dette. Udgangspunktet er teoretisk, men fokus er hele tiden praksis med kompetenceudvikling hos eleverne i en geofaglig hverdag. På kurset lærer du om: n Naturgeografisk videnskabsteori og metodik n Metodevalg n Dataindsamling og behandling Tid og sted n September 2017 n Fredericia Gymnasiuum Kursusunderviser Jesper Langhoff, Fredericia Gymnasium, la@fr-gym.dk 23

24 n 28 august 2017 Geografi og det globale Del 2 Geografi og det globale hvordan kvalificeres feltarbejder og casestudier? Kurset retter sig mod mulighederne for at gennemføre feltarbejder om det globale i geoundervisningen i Danmark og på studieture. På kurset arbejder vi med feltundersøgelser af følgende: n n n n Teknologiudvikling og grønne teknologier (hvordan undersøge teknologiudvikling og innovation) Energistrømme og CO 2 -regnskaber (i lokal og global skala) Husholdningers stof- og energistrømme samt levevilkår (bl.a. undersøgt vha livelihoodmodellen ) Undersøgelse af globale stofstrømme for varegrupper som elektronik, tekstiler og fødevarer (kaffe, frugter og vin) Undersøgelserne bliver koblet til konkrete cases eller problemstillinger. ref:marlenenapoli Tid og sted n Mandag den 28. august 2017 kl n Kurset foregår i København, hvor vi har gode muligheder for at trække på forskningsinstitutioner, iværksættere og NGO er. Kursusunderviser Pernille Ehlers, pe@rgnet.dk, tlf

25 7 november 2017 Geomatematik og statistik i praksis Hvordan finder man mest guld? Hvordan sikrer man det danske grundvand statistisk set? Hvordan går man fra hypotesedannelse i modelforsøg i laboratoriet og fra feltforsøg til antagelser på lokal, regional og global skala? Hvordan anvender vi geostatistik så også eleverne er med? Ofte benytter elever i gymnasiet kvantitative og kvalitative data tilfældigt og med manglende geofaglig kompetencer indenfor repræsentation, behandling og fortolkning af data. Sådan finder man guld Kurset går tæt på brugen af typiske geofaglige data og problemstillinger med grafiske løsninger som kurver og kort, og hvordan disse kan tolkes geostatistisk korrekt. Fokus er en didaktisk geofaglig og matematisk kobling i praksis med eksempler fra naturgeografi C og B sammen med matematik på C eller B. Sådan finder man guld! Tid og sted n Tirsdag den 7. november 2017 n 1-dageskusus på Fredericia Gymnasiuum Kursusundervisere Jesper Langhoff, la@fr-gym.dk, tlf Rasmus Østergaard, lektor i matematik. Fredericia Gymnasium 25

26 n 28 august 2017 Geografi og det globale Del 2 Geografi og det globale hvordan kvalificeres feltarbejder og casestudier? Kurset retter sig mod mulighederne for at gennemføre feltarbejder om det globale i geoundervisningen i Danmark og på studieture. På kurset arbejder vi med feltundersøgelser af følgende: n n n n Teknologiudvikling og grønne teknologier (hvordan undersøge teknologiudvikling og innovation) Energistrømme og CO 2 -regnskaber (i lokal og global skala) Husholdningers stof- og energistrømme samt levevilkår (bl.a. undersøgt vha livelihoodmodellen ) Undersøgelse af globale stofstrømme for varegrupper som elektronik, tekstiler og fødevarer (kaffe, frugter og vin) Undersøgelserne bliver koblet til konkrete cases eller problemstillinger. ref:marlenenapoli Tid og sted n Mandag den 28. august 2017 kl n Kurset foregår i København, hvor vi har gode muligheder for at trække på forskningsinstitutioner, iværksættere og NGO er. Kursusunderviser Pernille Ehlers, pe@rgnet.dk, tlf

27 GENERALFORSAMLING 2016 Mandag den 8. november 2016 kl Marselisborg Gymnasium, Birketinget 9, 8000 Aarhus C Dagsorden a. Valg af dirigent, stemmetællere og referent. b. Forelæggelse og godkendelse af formandens beretning. c. Forelæggelse og godkendelse af det reviderede regnskab. d. Indkomne forslag, jfr. stk.2. e. Opstilling af kandidater. f. Valg af medlemmer til bestyrelsen. g. Valg af revisor og revisorsuppleant. h. Fastsættelse af kontingent. i. Eventuelt. b. Forslag, der ønskes optaget på dagsordenen, skal være formanden i hæn de senest 2 uger før generalforsamlingens afholdelse. Følgende er på valg: Hvem er på valg: Niels (genopstiller). Birgit (genopstiller), Dorte (på valg), Tine (genopstiller) Suppleant: Rikke Harpøth og Jesper Langhoff Revisor: Jens Korsbæk (og Laust som revisorsuppleant)?? Ændringsforslag 27

28 Forslag til vedtægtsændring på Generalforsamlingen for Geografilærerforeningen November 2016 i Århus Bestyrelsen indstiller til generalforsamlingen at vedtage en ekstra paragraf i foreningens vedtægter. Baggrunden er et ønske om at gøre det mere klart hvem der har tegningsret i forhold til bank mm. 15. Tegningsregler og hæftelse Stk. 1. Foreningen tegnes udadtil ved underskrift af formanden og mindst et yderligere bestyrelsesmedlem i forening. Ved optagelse af lån og ved salg/ pantsætning af fast ejendom tegnes foreningen af den samlede bestyrelse. Stk. 2. Kassereren står for varetagelse af foreningens formue, herunder indkassering af kontingent samt betaling af regninger. Kassereren kan råde over foreningens konti, herunder betalingskort og netbank til foreningens konti, samt indgå aftale herom. Stk. 3. Der påhviler ikke foreningens medlemmer nogen personlig hæftelse for de forpligtelser, der påhviler foreningen. 28

29 Så er der spændende nyt til undervisningen om alternative energikilder. Mediehuset København har lavet en film, Grøn omstilling hvor svært kan det være? Omdrejningspunktet er energikommunen Thisted, hvor journalist Sune Gudmundsson har været på besøg på et biogasanlæg, oppe i en vindmølle, ude at se på bølgeenergianlæg, besøgt Thisted geotermiske anlæg og været ude at se et solcelleanlæg. De mange besøg giver eleverne en god forståelse af, hvordan de enkelte energikilder produceres og hvilken betydning de kan få i fremtiden. Filmen Grøn omstilling hvor svært kan det være? sætter også fokus på de strukturelle årsager til, at Danmarks energiforsyning endnu ikke er baseret på 100 procent vedvarende energi. Sidst i filmen er der et interview med energiprofessor Claus Felby, der fortæller om mulighederne for at binde de mange vedvarende energikilder sammen på en fornuftig måde. Filmen er meget velegnet til brug i undervisningen uanset om man underviser i naturgeografi på c- eller b-niveau i gymnasiet eller i NF på HF. Filmen vil nuancere elevernes viden om de enkelte vedvarende Klip fra filmen 29

30 energikilder, men også give en god forståelse af hvordan de forskellige energikilder kan fungere i sammenhæng. Jeg har lavet et undervisningsforløb, hvor filmen er en væsentlig del af det centrale spørgsmål: Kan Danmark blive fri for fossile brændstoffer i 2050? Undervisningsforløbet ligger på: EMU à stx à naturgeografi à søg på Grøn omstilling hvor svært kan det være? Læser du den digitale udgave af bladet, så kan du klikke på linket her: modul/gr%c3%b8n-omstilling-hvorsv%c3%a6rt-kan-det-v%c3%a6re Undervisningsforløbet er bygget op om den didaktiske model Geodetektiven, der tidligere er beskrevet i GeoNyt og på siden: Jeg håber at alle vil bruge filmen i undervisningen og måske lade filmen indgå i det vedlagte undervisningsforløb. Filmen og informationer om filmen kan ses her: mediehuset-kbh.dk/klima-og-energi Filmen er støttet af Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling Der er også en ny film på vej om klimatopmødet i Paris; COP21 klimadrama i Paris. Filmen skulle være færdig når du få dette blad i hånden og filmen kan også ses på mediehuset-kbh.dk/klima-og-energi Jeg vil omtale filmen i næste nummer af GeoNyt. God fornøjelse! Mediehuset København og Niels Vinther 30

31 EXPERIMENTARIUM Experimentarium er i fuld gang med at opbygge et nyt spektakulært science center i Hellerup. Det er derfor sidste chance for at eksperimentere på Experimentarium City på Papirøen d. 16. maj Experimentarium genåbner i Hellerup i Du kan følge afsløringen af åbnings datoen på Hvis du er nysgerrig og vil vide mere om nye kommende udstillinger og fortællinger om den nye bygning i Hellerup, så læs med på Momentarium bloggen her: Få et indtryk af det ny Experimentarium i denne dronevideo fra byggepladsen i Hellerup. Har du spørgsmål til byggeriet eller det nye Experimentarium, skal du fremadrettet rette dem til kommerciel direktør Mette Broksø Thygesen på tlf eller mettet@experimentarium.dk. 31

32 Master i scienceundervisning Master i scienceundervisning Master i scienceundervisning er et tilbud til dig som vil: n videreudvikle din egen undervisningspraksis med afsæt i den nyeste naturfagsdidaktiske forskning n have et bedre udgangspunkt for naturfaglige udviklingsprojekter i og på tværs af fagene n være del af et inspirerende netværk af kompetente og engagerede medstuderende og undervisere Master i scienceundervisning er tilrettelagt som et deltidsstudie over 3 år. Underviserne kommer primært fra Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet. Der lægges stor vægt på kobling mellem teori og deltagernes egen praksis. Masteruddannelsen er først og fremmest rettet mod undervisere på de gymnasiale uddannelser og udbydes i et samarbejde mellem Aarhus Universitet og Københavns Universitet. Næste hold begynder til sommer med startseminar den august. Tilmeldingsfristen er 1. maj Download: Flyer for MiSU (pdf) Læs mere om uddannelsen og tilmelding på: Her kan ansøgningsskemaet hentes og der er vejledning til udfyldelse. Yderligere information: Overvejer du at søge optagelse på Master i scienceundervisning, eller blot tage enkelte fag, er du meget velkommen til at kontakte Christine Holm for at høre nærmere om uddannelsen og mulighederne, (cholm@ind.ku.dk, tlf ). 32

33 Kurser fra DAC Dansk Arkitekturcenter Kurser, der sætter fokus på aktuel viden om bysociologi, og giver inspiration til at arbejde med det tværfagligt på ungdomsuddannelserne. 25. august 29. september By, krop og bevægelse handler om, hvordan byen kan være med til at holde os sunde og i god form samt det fokus, der er på krop og identitet i det moderne samfund. Velfærdssamfund, visioner og virkelighed ser nærmere på bysociologi og på forholdet mellem velfærdsstaten og arkitekturen. Velfærdsarkitektur kan integreres i geografiundervisningen og f.eks. handle om bæredygtighedsudfordringer i forstæderne. Har du lyst til at læse mere om kurserne? Se nedenstående links: laererkursus-by-krop-og-bevaegelse/ laererkursus-velfaerdssamfund-visioner-og-virkelighed/ 33

34 Kommentar til reformudspillet Virum 28. april 2016 Kære Ellen Trane Nørby samt Uddannelsespolitiske ordførere Børne- og uddannelsesudvalget. Geografilærerforeningen for Gymnasiet og HF ser meget positivt på det Gymnasiereformforslag, Fra elev til studerende, som Regeringen har lagt frem. Set med vores øjne indeholder Reformforslaget gode nyheder for naturvidenskaben. Det er meget positivt og vigtigt for de kommende gymnasieelever, at der lægges op til at man i stx atter skal have alle fire naturvidenskabelige fag; fysik, kemi biologi og naturgeografi på C-niveau. Netop ved at eleverne ud over nv også stifter bekendtskab med alle de fire naturvidenskabelige fag, får de den, for deres senere studievalg bredere og vigtige indsigt, der skal lægges til grund for både studieretningsvalg og ikke mindst deres senere videregående studie- og erhvervsvalg. Samtidig er det en styrkelse af elevernes naturvidenskabelige dannelse. Desuden er det yderst positivt, at såvel geo videnskab som bioteknologi gøres til en del af fagrækken. Geovidenskab er som fag meget attraktivt for mange aftagere indenfor geologi-, klima- og miljøsektorerne. Set med vore øjne styrker reformen generelt det naturvidenskabelige fagområde, hvilket er glædeligt. Vi ved at inden for alle fire fagområder er der mangel på højtuddannede til forskellige stærke erhvervsområder, hvor Danmark står stærkt. 34

35 Derfor... når alle fire naturvidenskabelige fag er obligatoriske på c-niveau i gymnasiet kan alle fire fag knyttes sammen med matematik. Desuden vil styrket samarbejdskrav mellem fagene øge de enkelte fags naturvidenskabelige faglighed, og give bedre rekruttering til fag på højere niveau og senere til de videregående uddannelser.... bør der opstilles mål for innovation og krav om aktuel og anvendelsesorienteret undervisning især i de naturvidenskabelige fag! Det vil øge elevernes motivation for indlæring og dermed højne standarden af den naturvidenskabelige undervisning. De venligste hilsener Birgit Sandermann Justesen Lektor Nærum Gymnasium (STX) desuden knyttet til HTX Vibenhus som geovidenskabslærer. Telefon Birgitjustesen@gmail.com Formand for Geografilærerforeningen for gymnasiet og HF Kollelevbakken 4, 2830 Virum 35

36 igeo 2016 Følgende fire finaledeltagere går videre til den internationale geografiolympiade, igeo2016, i Beijing Martin Kynde, Thisted Gymnasium og HF Mikkel Hækkerup, Gefion Gymnasium Emil Tellefsen, Egedal Gymnasium Patrick Tobias Christensen, Marie Kruses Skole Anne-Marie Skov og Johan Olsen fortæller Geografiolympiadeholdet sammen Johan Olsen 36

37 Alle finaledeltagere til de 6 scienceolympiader samlet ved receptionen Indtryk fra receptionen på Carlsberg Mindelegat Anne Marie Skov inspirerer de mange finalister 37

38 Mennesket og naturvidenskaben Grundbog til NF NYHED Mennesket og naturvidenskaben grundbog til NF indeholder tværfaglige kapitler med fællesfaglige emner, som perspektiverer og viser anvendelse af de tre fag biologi, geografi og kemi i samspil. Desuden indeholder læremidlet kapitler med fagstof, metode og værktøjer. FÆLLESFAGLIGE EMNER Affald Hvem tager skraldet? Arktis Hvorfor forandrer det sig? Energi Er der nok af det? Levevilkår Kan det gode liv måles? Mad Er der nok til alle? Råstoffer Hvad bruger vi dem til? Grundbogen indeholder metode afsnit og værk tøjer til bl.a. feltarbejde og eksperimentelt arbejde. Bogen kan bruges alene eller sammen med websitet inf DIGITALT LÆREMIDDEL I det digitale læremiddel inf Mennesket og naturvidenskaben findes alt stof fra grundbogen samt ekstra inter aktive ressourcer til hvert emne, fx opgaver, eksperimenter, figurer, animationer, videoer, notefunktion og meget mere. Bestil en måneds gratis prøveabonnement på

39 På geotopen Geovidenskabsholdet fra Vibenhus HTX laver seismik på Amager Strandpark 39

40 Geo-Nyt v/ Birgit Sandermann Justesen Kollelevbakken Virum Fra formanden... 3 Nyt fra fagkonsulenten...4 Innovation som undervisningsmetode i STX-sciencefag... 7 KURSER i naturgeografi og geografi Generalforsamling Forslag til vedtægtsændring Grøn omstilling hvor svært kan det være? Nyt science center i Experimentarium, Hellerup Master i scienceundervisning Kurser fra DAC Dansk Arkitekturcenter Kommentar til reformudspillet igeo fire finaledeltagere går videre På geotopen Geo-Nyt nr. 87: Ansvarsh. red. og layout: Birgit Sandermann Justesen og Lisbet Lavaud Redaktion sluttet 1. maj 2016 Tryk: Idon Grafisk Bidrag til nr. 88 sendes, helst i digital form, senest 30. august 2016 til: Birgit Sandermann Justesen, Kollelevbakken 4, 2830 Virum Birgitjustesen@gmail.com