Bygget 19o8 - A/S. Kjøbenhavns Flydedok og Skibsværft, Byggenummer 76.

Transkript

1 ss Laura. N R D G, :nt. - 1, Bygget 19o8 - A/S. Kjøbenhavns Flydedok og Skibsværft, Byggenummer Stk. 79 NHK IHK. Tregangsmaskine. Cylinderdiameter: ' 1 Slaglængde: 24" 2 Stk. skotske Kedler hver med 2 corrugerede Kanaler. Risteflade 4o Kvadratfod. Hedeflade I.300 Kvadratfod. Arbejdstryk 180 Pund pr. Kvadrattomme. Kedler og Maskine fra Byggeværftet. Klinkbygget af Staal. 1 Dæk. 2 Master. 3 Luger. Bak 21 Fod. Brodæk 59 Fod. Poop 22 Fod. 4 vandtætte Skodder. Vandballast: Dobbeltbundtanke 237 Tons Forpeaktank 39 - Agterpeaktank ,2 x 3o,7 x 16,2 Fod. 63 / dw. 787 brutto 443 netto. Ifølge Anmeldelse Nr. l82/19o9 dat. 12/3 19o9 er- Skibet bygget til: A/S. Dampskibsselskabet Vesterhavet, Esbjerg. Indregistreret 27/3 19o9- Ifølge,Anmeldelse Kr. 394/1918 dat. 16/ er Skibet den 29/ opbragt af tyske Orlogsskibe og erklæret for god Prise. Skibets Værdi Kr. l.ooo.ooo.- Udslettet af Register 24/ Udsiettelsesprotoko" Nr. 5 - II - Registreringsprotokol M r Lloyd Sylt - Ernst Russ, Hamborg Reederei V/endenhof G.m.b.H., Wismar Empire Continent - M. o. T., London Master Nicolas - A. G. Tsaoliris Ltd., London Soussana II - ingen Ejer anført Giorgios Matsas - Loucas G. Matsas, Pireus Joaquin Davila & Cia., Panama Sur - Dabaco & Co., Ltd., Panama. I965 solgt til spanske Ophuggere i Santander og afgik fra Vigo til Santander 16/ / paa Rejse fra København til Danzig maatte Skibet returnere til København for Reparation af Maskinskade.

2 .HANDELS- OG SØFARTSMUSEET --, rt'bqr 7 Lauy^. d * /seé ey e* / 7<^^/ru IL* ^'7/T?I/CA C*. S^Xru,-, ' Ty y( - 7>y WZ/ - f H-k _ y fy-ff (fh-lz- /fh-x fføyy >?Sk FfFf/i Fih-}2_ (fp.ih. YY Yk^

3 - OXKi Ykla ara Y7&n, A yoyyrx 7 t/ cj_ ^j^-gorsz. _. (yy # ~~ji yz s -ir >.r«/x-xf...^f7fyjy^ x.: 0 *YuF.YY.zrYrYYs^.Fx^ r/y^d/r^y?*.x^-yyyyt ' / iyy_y.y...y>y>.y^^'^:y / s$r r/ /2o' - <& /- yyr^^-^ljz^ y<z- iyy~^/7 js^y^- --^<^fy r/y, /t/y-ta^iir " 7~^yy 7-r tf/"c cy AA 7/ '^* y ^x Y $,y.r &Y,7y u.fl^^syyt^^y^ " Y_c.o_ jf {,! f6 e tfc ^^yyåylx 0/ :^, tf^y^u^ A ru. / 7

4 PA KRONBORG ss Laura. N R D G. V Billeder: Negativer: Litteratur: Sem Breezes 3/1955 Pag 164: Bjergning af Fuldskib "Sophie? af Larvik, der ; drev i den engelske Kanal 9/4 191o. \ Sea Breezes II/I965 Pag 792: Commentary med : Foto.

5 ss Laura Dan ex Rocha ex Laura. 0 X K H. \ III Berlingske Tidende 2o. Juni 1946: Dampskibsselskabet Vesterhavets Damper "Laura Dan" har paa en Rejse fra Boston til Julianehaab paa Grønland med Kul i April d. A. i Nærheden af Cape Race mødt saa svær Skrueis, at Damperen efter at have kæmpet med denne i et Par Dage fik flere Huller i Boven baade under og over Vandlinien. Det lykkedes at faa tætnet Lækagerne nogenlunde, hvorefter man søgte ind til St. John paa New Foundland som Nødhavn for at faa repareret Skaden. Medens Skibet laa i Tørdok her forsvandt en norsk Matros ved Navn E. Haveland. Han var sidst set Søndag den 21. April Kl. 21 i Sømandsklubben, hvor Matros J* G. Andersen havde talt med ham. Eaveland var da noget paavirket af Spiritus og talte om, at han vilde hen paa en anden Kafé, men siden har ingen set ham. Kaptajnen betegnede den anden som en god Sømand, den bedste han havde ombord. Alle ansaa Selvmord for udelukket, da Haveland glædede sig til at komme hjem til sin Familie i Norge, som han ikke havde set i mange Aar. Rederiets Agenter paa Stedet er anmodet om at meddele, hvad der mulig senere erfares om den forsvundne. Nationaltidende 9. November 1952 Rederiet J. Lauritzens Damper "Laura Dan", der i Aftes skulde til København for at bunkre paa en Rejse med Træmasse fra Finland til England, grundstødte ved 18-Tiden ud for Saltholm. Svitzers "Bien" tilkaldtes, og Arbejdet med at faa Skibet fri var ikke vanskeligt. Under gunstige Vind- og Strømforhold vilde Fartøjet have klaret sig fri ved egen Hjælp.

6 *2* y, H /z. fy O étzyr HANDELS- OG SØFARTSMUSEET % % * - Y it O &-S&-C-V /ÉgyyT/y&ty % x It, 73, Æ> fy '/ SJ, 4% /*?<*** S" ys*l*u*ykf(l {/iy&zr&it -a-»' yw^ é$r y fftv AJ&e^.* 'Crz*ty% y 1 -^"" 'Ky-^yt y ' / /yéy^^>%*f/zø PsY^. f&ysyre-r -<y '7 % / + /%#, Z* istyyy. Y 7/ r^.l Piry / - Et 4 r - / s 7/pYsf^c^?<.44rt. r f y-s / /r y / y / S S yy^^crcy^/ 2* /'vyfxy«, yy^ fc4'o*/ s^ '/Y~~4, <'t r& /Y '^ry':kyy y& r&-~r/ - /L &Y^dy^f x.y*. --.-^Vi* < éy> y r S* -VÅ-C-^JOS^/

7 5 (i ^A\ S \$ Vi ^) Lx r : "*Yk.$ <*' ^, s$ 7 A Å 4 AV N^._ 4 r^ T «,* -4 \. 4,."5 fj ^ ">*

8 /-,PÅ KROMSORG / f y.^^ oxtrff Æ *>// Y^- ^ yyy l^ ^ % ~ - r&tt^c < Cw yft-o-^c fohur 6^u^ hr - Z^^xy-'Y- " tt - Ychu tøj 6**Z*h-( -, (&r<r+^)

9 I / u ^ ^n: ^ «Af Irl $ I* Stiy.0 ^ ^ ^.tf M -i? -ir* ^: > ^ 1 i. i ' i f i Oo v^ SS *0 ^ ^ fb * ig * o.»,1. 1 I > J I \ I o v?._? s; i i < -j ^ ^ p; ^ ^ Y n? < i i i TI) hh i!. X~7S$ s IA,1 -e ^ ^ MT fjinj^k*.-1*^4.«i i *$&$&&& 4 ' 'S i i t i 4 ' li

10 PA KRONBORG IT ss Lau ra Dan ex Lai ira. 0 X K H. 29/12 6/1 13/1 13/1 26/1 1/2 10/2 16/2 23/ afg. afg. ank. afg. ank. pass. afg. ank. ank. Sousse til Sfas Cartagena til Liverpool Liverpool Glasgow til Spanien Valencia Gibraltar til Liverpool Liverpool til Dublin Hue Iva Kings Lynn

11 HANDELS- OG SØFARTSMUSEE! / ttxf 77 7 > //_ r^rk. Tyy^r/tcrr '/ SkrCy i/ i«>. y :<yixxt éu X 27, *$*%t yszg&tø a^r'qr&s fø?r 2 4/ i erht^, jy^-x ry s 'C^zX^^^^ixy y ' /- /r Ix-f; i?y. '% j 0>y%/f r;, Ty Y^>**^lY~~&9» j 14, y^^,,u,. &yz~&_rr &< &* 'yyc- $y^ ynrz S& Y^y r ty 77 /y-, i-e&>ft - i y~&<&^y / y / ÆJ&s-is-Brt&i 2s ' "OSs^-s-c-; y*y y x^^ ia^-trtrfigtø^trfauc^f. mxy^fx's' /«^-"^ i /, m Sx t

12 PA KRONBORG ss Laura Mærsk (I) ex Laura. N S F T,

13 SS Laura Mærsk (i) ex Laura. N S F 1 Int. - 1, Bygget Irwines Shipbuilding & Dry Dock Co-, Wes' Hartlenool. Byggenummer lo3-1 Stk. 26? NHK oo IHK. Tregangsmaskine. Cylinderdiameter: " Slaglængde: 42" 2 Stk. skotske Kedler hver med 3 riflede Kanaler. Risteflade 89 Kvadratfod. Hedeflade 4.o3o Kvadratfod, Arbejdstryk l6o Pund pr. Kvadrattomme. 1 Stk. Donkeykedel med loo Pund Arbejdstryk. Kedler og Maskine fra T. Richardson & Sons Ltd., West Hartlepool. Klinkbygget af Staal. 1 Dæk. 2 Master, k Luger. Bak 33 Fod. Brodæk 160 Fod. Poop 9 Fod. 5 vandtætte Skodder. Vandballast: Dobbeltbundtanke 6?5 Tons Agterpeaktank kl - 32o,7 x 46,o x 24,o Fod. 279 / dw brutto 1.8o4 netto. Som ss "Laura" bygget til: Pyman Steam Ship Co., Ltd. (C. Pyman S- Co.), W. Hartlepool, Ifølge Anmeldelse N r. 62/1913 dat. 19/ er Skibet indkøbt fra ovennævnte Rederi af: A/S. Dampskibsselskabet Svendborg, Svendborg, og omdøbt til "Laura Mærsk" (i). Indregistreret 21/ Ifølge Anmeldelse Nr. 652/1917 dat. 6/ er Skibet solgt til: Hordenfjeldske Dampskibsselskab, Trondhjem, for Kr. 4.loo og omdøbt til "Knut Jarl". Udslettet af Register 6/ Udslettelsesprotokol Nr Registreringsprotokol Nr solgt til Dampskibs A/S. Notos (V. Skogland), Haugesund, og omdøbt til "Notos". Findes ikke i Lloyds Register efter 1948.

14 BDR. ss Laura Mærsk (i) ex Laura. N S F T. Int Bygget Irwines Shipbuilding & Dry Dock Co., West Hartlepool. Byggenummer lo3-1 Stk. 267 NHK oo IHK. Tregangsmaskine. Cylinderdiameter: " Slaglængde: 42" 2 Stk. skotske Kedler hver med 3 riflede Kanaler* Risteflade 89 Kvadratfod. Hedeflade 4.o3o Kvadratfod. Arbejdstryk l6o Pund pr. Kvadrattorame«, 1 Stk. Donkeykedel med loo Pund Arbejdstryk. Kedler og Maskine fra T. Richardson & Sons Ltd., West Hartlepool. Klinkbygget af Staal. 1 Dæk. 2 Master. 4 Luger. Bak 33 Fod. Overbygning 160 Fod. Poop 9 Fod. 5 vandtætte Skodder. Vandballast: Dobbeltbundtanke 675 Tons Agterpeaktank 47-32o,7 x k6,o x 24,o Fod. 279 / dw brutto 1.8o4 netto. Oprindelig bygget som ss "Laura" til: Pyman Steam Ship Co. Ltd. (G. Pyman & Co.), West Hartlepool solgt til: A/S. Dampskibsselskabet Svendborg, Svendborg, og omdøbt til "Laura Mærsk" (I). 6/ anmeldt solgt til: Nordenfjeldske Dampskibsselskab, Trondhjem. for Kr. 4.loo og omdøbt til "Knut Jarl". Udslettet af dansk Register 6/ Udslettelsesprotokol Nr ~ Registreringsprotokol Nr solgt til Dampskibs A/S. Notos (V. Skogland), Haugesund, og omdøbt til "Notos". (Findes ikke i Ll&yd efter 1948.

15 ss Laura Mærsk (I) ex Laura. N S F T. V. - 1, billeder: Arkiv Negativer: Litteratur

16 ss Laura Mærsk es Belgien. NQHG-. / O U I P

17 BDR, ss Laura Mærsk (II) ex Belgien. NQHG. / 0 U J F. Int Bygget 19o7 - Howaldtswerke, Kiel. Byggenummer 48o. 1 Stk. 96 NHK IHK. Tregangsmaskine. Cylinderdiameter: 16 3/4-26 9/ /8" Slaglængde: 291" Fabrikat: Howaldtswerke, Kiel. Klinkbygget af Staal. 1 Dæk. 2 Master. 4 Luger. Well Deck. Bak 29 Fod. Overbygning midtskibs lo5 Fod. Halvdæk 73 Fod. Poop 12 Fod. 4 vandtætte Skodder. Vandballast: 465 Tons. 241,2 x 36,1 x 19,7 Fod. 236 / 2.3o2 dw brutto 873 netto. Oprindelig bygget som ss "Belgien" til: A/S. Dampskibsselskabet Europa, København. 7/ anmeldt solgt til: A/S. Dampskibsselskabet Svendborg, Svendborg, for Kr o/ anmeldt omdøbt til "Laura Mærsk" (II). 8/ anmeldt solgt til: A/S. Dampskibsselskabet af 1937, København, og omdøbt til "Rikke". 6/ anmeldt omdøbt til "Rikke Skou". Paa Rejse fra Blyth til Aabenraa med Kul sank Skibet den 6/I0 195^ under Storm i Nordsøen.

18 ss Laura Mærsk (II) ex Belgien. N Q H G. / 0 U J F. Int. - 1, Bygget 19o7 - Howaldtswerke, Kiel. Byggenummer 48o. ; 1 Stk. 96 NHK. - 65o IHK. Tregangsmaskine. Cylinderdiameter: l6-26 9/ /8" Slaglængde: 29r" Fabrikat: Byggeværftet. Klinkbygget af Staal. 1 Dæk og Welldæk. 2 Master. 4 Luger. Bak 29 Fod. Brodæk lor Fod. Halvdæk 73 Fod. Poop 12 Fod. 4 vandtætte Skodder. Vandballast 465 Tons. 241,2 x 36,1 x 19,7 Fod. 236 / 2.3o2 dw brutto 87^ Netto. Ifølge Anmeldelse ^r. 364/l9o7 dat. 12/6 19o7 er Skibet som ss "Belgien" bygget til: A/S. Dampskibsselskabet Europa, København. Indregistreret 12/6 19o?. Ifølge Anmeldelse Mr. 471/1915 dat. 7/ er Skibet solgt til: A/S. Dampskibsselskabet Svendborg, Svendborg, for Kr Registreret 3/H 1915* Ifølge Anmeldelse Nr. 172/1919 dat. 2o/ bar Skibet forandret Navn til "Laura Mærsk" (II). Registreret 31/ til: Ifølge Anmeldelse dat. 8/ er Skibet solgt A/S. Dampskibsselskabet af 1937, København, og omdøbt til "Rikke", (s.d.)

19 . ss Laura Mærsk (II) ex Belgien. N Q H G. / 0 U J F. III Shipbuilding & Shipping Record 9/2 1928: At the Liverpool Police Court on Friday, February 3, Johan Christian Lindberg, a Danish shipmaster, was fined 25 Pound Sterling, and ten guineas costs were allowed, for carrying on board the steamer "Laura Mærsk" to the Mersey as deck cargo pit props in an uncovered spare on deck, which space was not included in the cubical contents forming the registered tonnage in convention of the provisions of the Merchant Shipping Aet, 19o6. The defence was that when the vessel reached Copenhagen, the master was taken ill, and Lindberg took over the vessel in the condition in which she was loaded at Windau. The Stipendiary, in imposing the fine, stated that as cubic feet were loaded in contravention of the Shipping Aet, the owner was liable to a fine of 125 Pound Sterling. He regarded the regulations as important.

20 - 2 PA KRONBORG ss Laura Mærsk ex Belgien. NQHG./OUIF. I i i I 1922.! I Forbrug af almindeligt Maskinstores ifl. Maskinrapporter.! Soda: Krystal: 37,7 kg. Calsineret: 4l6,2 kg. Kedelstensmiddel: 1 kg. H. T. Pakning - Metalindlæg: Damp: 6 kg. Vand: 6,3 kg. Asbestpakning: 3,2 kg. Bomulds- og Sejldugspakning: o? 5 kg. Kedeldørspakning: 7j2 kg. Eampepakning: 8,88 kg. Vandstandspakning: 54 Stk. Flangepakning: 2,5 kg. Gummipakning og Klapper: 11,5 kg. Asbestplade: o kg. Gunrmiplade: 2,2 kg. Fiberpakning og Klapper: o kg. Dampkit: 3*2 kg. Graphit: o,7 kg. Fyrriste: Hovedkedler: 6o Stk. Spilkedler: o Stk. Kedelzink: 19 Stk. 152 kg. Hvidtmetal: 9 kg. Blyplade: 3 kg. Flettet Asbest: o,77 kg. Messing: i Sorter: 3->5 kg. i Plade: 14,7 kg. Jern: i Sorter: 93 kg. i Plade: 45 kg. Værktøjsstaal: 1 kg. Sæbe: 62 kg. Malerolie: 3k kg. Lak - Tørrelse og Terpentin: 13 kg. Rusthindrende Maling: 37 kg. Bly og Zinkhvidt: 95,6 kg. Betumastik: 26 kg. Andre Sorter Maling: 11,3 kg.

21 ] - 1. '! ss Laura Mærsk ex Belgien. NQHG. / O U I F Forbruget af Kul - Maskin- og Cylinderolie - Petroleum og Tgp_st ifl. Maskinrapporterne. x. : større Forbrug end andre samme Størrelse Skibe eller Maskiner. xx«: forøget Forbrug i Forhold til tidligere Aar. Maskinrapport Nr.: 1-6. Ført: 27/ / Dage. Sejlet Kvartmil: «Sejlet Timer: Sejlet Døgn: 121,37- Fart i Knob: 6,77. Kul: Forbrug under Fart: 1325,44 Tons. " pr. Døgn: lo,92 Tons. x.-xx. " pr. Kvartmil: 15o,46 Ibs. Opfyring og Ventetid: lo6 Timer. Konstant: 0,06-0,05. 31,93 Tons. Manøvrer: 99i Timer. 19,95 Tons. Konstant: o,2o. Bakfyr: 333i Timer. 24,75 Tons. Konstant: 0,07. Ladning og Losning: Hovedkedler: 26l6 Timer. Spilkedler: o. Konstant: o,o6l Tons. Styremaskine: 2922 Timer. 3o,12 Tons. Konstant: o,ol. Dynamomaskine: o. Kabys og Ovne: 48,25 Tons. Begyndelsesbeholdning: 116,16 Tons. Købt: 1157 s 5o Tons. Forbrugt: 1639*24 Tons. Restbeholdning: 3k,k2 Tons. Maskinolie: Forbrugt: 7o3»95 kg. Til Dæk: 125 kg. Til Stævnrør: 72,3o kg. Til Maskinerne: 578,95 kg. Pr. Døgn: 4,77 kg. Cylinderolie: 7^s3^ kg. Pr. Døgn: o,6ls kg. Lampeolie-Vaclite: 48,7 kg. Pr. Døgn: o,13 kg< Petroleum: 912,8 kg. Pr. Døgn: 2,43 kg. Tvist: 69,7 kg. Pr. Døgn: o,19 kg.

22 ss Laura Mærsk (II) ex Belgien. N Q H G. / O U J F. - 3, Maskinrapport Nr fra 3o/ / / / /12 28 til 1/ / / / /1 3o. Dage o Sejlet: Sømil 26.4oo ^ Timer 3.665I 2.773i ^ 3.22o I f XX Døgn 152 ^?5 115^ ^ 192^ 21 lg3^ 5Q 13g^?? Fart i Knob: lastet 6,96 6,68 6,99 7,16" 6,98 tom 7,91 7,96 8,35 8,56 8,36 Beregnet Dybgang 12,9 12,9 12,9 12,9 12,9 Kulforbrug: x xxx xxxx i Fart Tons 1.612, , , , ,61 pr. Døgn - lo,49 9,91 9,92 lo 5 o3 12,28 Sømil Ibs. 135,92 128,5^ 129,^5 125,34 131,73 Total Tons 1.938,13 1.^, ,7o 1.967, ,83 x incl. 5o Timer Issejlads xx - 12o - xxx - 48,99 Tons i Issejlads xxxx - 44,o Timer.

23 ms Laura Mærsk (III) ex Day Star ex Laura Mærsk. 0 2 A K, i 1.3 '

24 ms Laura Mærsk (III) ex Day Star ex Laura Mærsk. Int Z A K. Bygget Odense Staalskibsværft. Byggenummer 74. Gudmoder 3/ : Frøken Jane Mc. Kinney Møller. 2 Stk. 7-cyl. Firetakts-enkeltvirkende Dieselmotorer IHK. Fart paa Last 15T-16 Knob. Cylinderdiameter: 24 13/16" Slaglængde: 51 3/16" 2 Stk. Donkeykedler med loo Pund Arbejdstryk. Kedler og Motorer fra A/S. Burmeister & Wain, København. Klinkbygget af Staal. 1 Dæk og Shelter Deck. 3 Master. 8 Samsonposter. 5 Luger. Krydserhæk. Bak 52 Fod. 7 v a ndtætte Skodder. Vandballast: Dobbeltbundtanke Tons Dybtank for I.76I - agter Forpeaktank Agterpeaktank Brændselsolie kan transporteres i Forpeaktank og Dybtanke, der ogsaa kan transportere Melasse eller Glycerin. Agterpeaktank kan anvendes til vegetabilsk Olie. ^55,9 x 59,1 x 27,3 Fod. Dybgang paa Last 26,9T Fod. 9.loo dw brutto netto. Kølelast Kubikfod. Aptering for 12 Passagerer. Bygget til Interessentselskab bestaaende af: A/S. Dampskibsselskabet Svendborg, Svendborg, og Dampskibsselskabet af 1912 A/S, København. Byggepris Kr Skibet var uden for Spærrezonen den 9. April 194o og blev Aaret efter overtaget af den amerikanske Regering i Manila og overdraget til American President Line og sejlede under Navnet "Day Star" til 1946, da det blev frigivet og igen overdraget de danske Ejere og fik sit oprindelige Navn. 17/ anmeldt solgt til:

25 ms Laura Mærsk (III) ex Day Star ex Laura Mærsk. Int Z A K. Transfruit Shipping Co. Ltd., Piræus, og omdøbt til "Aeolian". Udslettet af dansk Register 17/ solgt til: Transrodopi S. A., Haiti, og omdøbt til "Transrodopi II" 1968 solgt til: Navigatione Maritime Bulgare, - det bulgarske Statsrederi - og omdøbt til "Adhara". 197o solgt til: " Ja. ~ X x Paphos Compania Navigazione S. A., Cypern, og omdøbt til "Kanaris".

26 Ufj <A ØLdrtnZi.. f^^-c r 7 ^y-s^s y 'y~r*r*'r Car y ixy^>-. 'c X&i' tkr^-'x' / *-?/= ~^j r 4. ay^s. ic v^-a-i> Hf yy? &4 / sic <A, étøx %xy^.- t-5> iv-s-o-w- (SI^WC-CÆ/'' i*k Z '#- ^ t<i'/"? -*-*-: Æ- S^t/ fe S^^-AÆS*^ % y" /i** 4& ; Yux^yy l iy x-<y,y-.. HrlX y rh^-y^tyj ssssc s y.^vs -(ycf??z*\s t&i! Ætu«Y ^o>«. /4? f,. tjq?*.../.

27 SS-? * Ws I Æ % Si i,x4 y B,> jf y$~-' > * ^

28 ^ o, N AA vj6 i ' ' i i i i, 3.> * J. A ^ >?>?? * ^ ^> v*,\' J» W O ^ ^ v$> * ** A] I 1 ' l VK x Y Y &4 > '. * \ ^ <* N*J ^ rt r* v v > ^ ^ > i v r i j -i j r ^ i *

29 1 vj J 4J 1 v>, I I i I V ^ a^ '+- "** øy t t = ^ if ^ ^ ^^ ^ * j ^. \» - i i i t i \ ' ' ' ' i sr ^ ^ N ^ JV ^ ^, v ^ ^ ^ ^ p O ^ «> i? ^ U ^t»» i. i 4 OU t ; i $ M i N > 3 < 4 4^^ JI > i T ^. -ij^j^j^jsj^1 ' J *f J #

30 ms Laura Mærsk (III) ex Day Star ex Laura Mærsk, ; V. - l. 0 Z A K. Billeder: Arkiv Negativer: Litteratur: Vikingen 5/1939 og 9/1939.

31 ms Laura Mærsk. (IV). 0 W J D. Int Bygget Odense Staalskibsværft. Byggenummer 177. Gudmoder 7/3 1966: Fru Grethe Bronton Jensen. 1 Stk. 6-cyl. Totakts, enkeltvirkende Dieselmotor. 15.2oo IHK. Fart paa Last 16 Knob. Cylinderdiameter: Slaglængde: Fabrikat: A/S. Burmeister & Wain, København. Bygget af Staal. Skroget helsvejst. Dæk. 1 Mast. 7 Luger. Maskine agter. Spejlgattet. Bulbstævn. vandtætte Skodder. Vandballast: x x x dw ,57 brutto ,12 netto Bygget til Interessentselskab bestaaende af: A/S. Dampskibsselskabet Svendborg, Svendborg, og Dampskibsselskabet af 1912 A/S-, København.

32 ms Laura Mærsk. (IV) S 0 W J D. V Billeder: Mærsk Post April 1966 (Søsætning) - - November Negativer Litteratur: Mærsk Post April 1966 (Beskrivelse)

33 ms Laust Mærsk. (I). 0 W W U, 5 o - Y - - * <

34 ms Laust Mærsk. (I). 0 W W TJ. Int Bygget Odense Staalskibsværft. Byggenummer l4l. Gudmoder 7/5 1957: Fru Overretssagfører Stakemann. 1 Stk. 8-cyl. Totakts, enkeltvirkende Dieselmotor. 11.llo IHK. Cylinderdiameter: 74o mm Slaglængde: I.600 mm. Fabrikat: A/S. Burmeister & Wain, København. Bygget af Staal. Skroget helsvejst. 1 Dæk og Shelter Deck. 2 Master. 1 Lademast- 8 Samsonposter. Krydserhæk. 5 Luger. vandtætte Skodder. Vandballast: 497,2 x 63,11 x 31,71: Fod. 9.69o dw brutto netto. Ifølge Anmeldelse dat. 2/ er Skibet bygget til Interessentselskab bestaaende af: A/S. Dampskibsselskabet Svendborg, Svendborg, og Dampskibsselskabet af 1912 A/S., København. Indregistreret 3/ / sunken i Tokio Bugten efter Kollision med amerikansk ss "Alcoa Pioneer". 3 Mand af Besætningen omkom.

35 ms Laust Mærsk. (I). 0 W W TJ. V Billeder: Arkiv Søfart Nr. 2/1958 Negativer: Litteratur;

36 HANDELS- OG SØFARTSMUSEE1 ms Laust Mærsk. (II). 0 X V Y..^ \ "*" Xr OC

37 ms Laust Mærsk. (II). 0 Y V Y. Int Bygget Odense Staalskibsværft. Byggenummer Gudmoder 2o/8 I965: Fru Else Brøchner-Mortensen. 1 Stk. 6-cyl. Totakts, enkeltvirkende Dieselmotor. 13.9oo IHK. Fart paa Last 16 Knob. Cylinderdiameter: 84o mm. Slaglængde: Fabrikat: A/S. Burmeister & Wain, København. Bygget af Staal. Skroget helsvejst. 1 Dæk. Ingen Master. 7 Luger. Spejlgattet. Maskine agter, vandtætte Skodder. Vandballast: 666,0 x 93,6 x 53,7 Fod. Dybgang paa Last 37,1 Fod. 42.o5o dw. 27.o42,2o brutto ,73 netto. Ifølge Anmeldelse dat. 3/ er Skibet bygget til et Interessentselskab bestaaende af: A/S. Dampskibsselskabet Svendborg, Svendborg, og Dampskibsselskabet af 1912 A/S-, København. Indregistreret 23/H I965. til: Ifølge Anmeldelse dat. 2/ er Skibet solgt, Monrovia Udslettet af dansk Register 2/

38 ms Laust Mærsk. (II). 0 Y V Y. V Billeder: Arkiv Mærsk Post - Oktober I965 (Søsætning) Januar 1966 (Prøvetur) Negativer Litteratur: Mærsk Post - Oktober 1965 (kort Beskrivelse) Januar I966 ( - -, endvidere Oplysning om Navnets Oprindelse.)

39 PÅ KR0N30RG ms Leda Mærsk. (I). 0 W E C. Int Bygget Odense Staalskibsværft. Byggenummer 138. Gudmoder 13/lo 1956: Mrs. H. W. L. Frowein. 1 Stk. 8-cyl. Totakts, enkeltvirkende Dieselmotor, lo.55o IHK. Cylinderdiameter: 74o mm. Slaglængde: I.600 mm. 2 Stk. Donkeykedler med loo Pund Arbejdstryk. Motorfabrikat: A/S. Burmeister & Wain, København. Bygget af Staal. Skroget helsvejst. 2 Dæk og Shelter Deck. 2 Master. 1 Lademast. 8 Samsonposter. 5 Luger. Krydserhæk. vandtætte Skodder. Vandballast: 497,3 x 63,11 x 27,5 Fod. 9.69o dw. 5.42o brutto 3.59o netto. Ifølge Anmeldelse dat. 25/ er Skibet bygget til et Interessentselskab bestaaende af: A/S. Dampskibsselskabet Svendborg, Svendborg, og Dampskibsselskabet af 19&2 A/S., København. Indregistreret 28/

40 ms Leda Mærsk. (I). O W E C. V Billeder: Søfart 3/1957* Negativer: Litteratur

41 ss Leena Dan. 0 U I I. HANDELS- OG SØFARTSMUSEE"!

42 ,.. PÅ KRONSORG y / ^ ^ *. FyS^-ryy /Ffy^Sy/Y-: Fr-cX'f?F~^ n t^ 7-^^ Fy : ^y o C /r*, f. / Af / I 1 - W-r-'fuf-L t. 4^r^4 t^f k^^yy, // é //f/x 'tr f-6**r*&4. ** t^f^x ~ /<y a - tr "hr^j ~ f s y c fiyi^y, YaYxx(^) ~tmmanm/ 'V ku^^zr,syt U^4 m-sj - Torade cy y - fa*/«4 t^, Y fr**~*«,ft U - &^*k* 1 Y. yty^^..-y^^ L/LU s^-pi' *'%? F^Jc-fT* y^y- tuet-1 ^U* u*rrtz^ ^ 4-c^^^r, ^ ^ 4 ^ Y-cny&f <uf'4^b*^. /r /?/$? ø Y*, LF^^^^F^ ^7 i,7u^^ -T^^y '^ufycfy*} < y^ Lt*t Y«-^m- X/U) 'W^^ trt-f-c-j^

43 V /' ) _, - - PA KRONBORG Å.#É%^-v ''. -W L-'6 ; / _' Ac< /G^«_*^- /^, T/r ^ 4 *^<^ V7 - A^ / f^*f-i4u Z/g - ^*-f fcv ^/Vf /**- f»7/* - ''/. 0 - 'V.o - 27 / 0 ~ V* - 7/ " ~ <f fa«frr$ /f/ fzr - #-<W _ r e * ~ '/? - <?

44 V d SS ^ i > i ' i i, i \ I ' 2. i i ^rm^f^^m^wc^^ t * i 11 i, I \ \ o j. J J f ^ >?. A S N- * * ^ ^ -f ^ o ^

45 ss Leena Dan. 0 U I I. III - 1, Dansk Søfarts Tidende 25. Februar 1949: Aalborg Skibsværft kunde den 16. Februar sende Rederiet J. Lauritzens sidste Nyerhvervelse, ss "Leena Dan" ud paa en vellykket Prøvetur. ss "Leena Dan" er en moderne Stykgodsbaad med følgende Data: Længde mellem p.p. 360,11 Fod, Bredde paa Spant 5o s o Fod, Dybgang, fuldt lastet, som aaben Shelterdækker 21,4 Fod, tilsvarende d.w. ca Tons, Dybgang, fuldt lastet som lukket Shelterdækker 23,3i Fod, tilsvarende d.w. ca Tons. Maskinkraften er IHK., og Farten vil som lukket Shelterdækker blive ca. 14,2 Knob. Lastrummenes Kubikkapacitet er 315» o ebft. grain. Skibet er bygget til højeste Klasse i British Lloyd loo A 1. Skibet har 5 Luger, hvoraf den største er 55 Fod lang, og Bredden af Lugerne er 2o Fod. Der findes 2 Master og Samsonposter mellem 2 og 3 Lugen samt paa For- og Agterkant af Midtskibsopbygning. Der er ialt 14 S^k. 5 Tons Bomme med tilhørende Spil samt 2 Stk. Sværgodsbomme, 1 for 15 Tons og 1 for 25 Tons Løfteevne. Der findes Spilhuse ved begge Master. Lossespil, Ankerspil og Forhalingsspil er dampdrevne, hvorimod Styremaskinen er elektrisk-hydraulistk Konstruktion. Skibet er forsynet med Gyro, Gyro-Selvstyrer, Projektor Magnetkompas, Radar, Radiopejler, Ekkolod samt Radiostation af nyeste Type. - Foruden den almindelige Log med elektrisk Log findes en Bundlog. Maskinanlæget bestaar af 3 Vandrørskedler, 16 Atm. Overtryk, Kedlerne er oliefyrede, og Brændselsolien findes dels i Bundtanke og dels i Højtanke agten for Maskinrum. Kedlerne arbejder med kunstig Træk og har Røgrørsoverheder, Economiser og Rør-Luftforvarmer. Hovedmaskinen bestaar af en dobbelt Compound Lentz Ventilmaskine, Størrelse LES 11, sammenbygget med en Bauer-Wach Spildedampturbine. Den samlede Ydelse er 3.l6o IHK. ved 95 Omdrejninger pr. Minut. Apteringen ombord er for alle Kategoriers Vedkommende tip-top moderne med store Eenmands- og Tomandskamre udstyret efter Rederiets kendte høje Standard.

46 ss leena Dan. 0 U I I. 24/ afg. Hew York for sydgaaende 31/12 7/1 12/1 22/1 28/1 5/2 pass ank. ank. afg. afg. Panama Kanalen Guayaquil for sydgaaende Oallao for sydgaaende Antofagasta til Talparaiso Talcahuano for nordgaaende afg. Tocopilla for nordgaaende 10/2 afg. Chimbote 23/2 afg. Horfolk til H&w York

47 ' r* V i e&c*& ^^^ y l y,,! y%. Cf< y-^cn^ r$>f <?yr^*r&yrz? kn j s s ir&yc*0!se?x&;r; ^/ fj<n 7 V^ Tr^yr- ^ zyy, tf yysyyy y^rxy?. zu ir ' -- - ssu & - * Xs^ y<sr. y. y '&4-a«i S&<. u yr A" / <&..fe«^ ^w w ^ ^ é^&yy~syæ^., r ssl/. 7 åy/t/r, <*v XtYW y, tfl %^t tf. y&< cz^^/ff tr. re '! f y^, r y^ X' -~- X' " fxxyty; ki y% yf^^c^xy f 77 x 7 y ' r&y X, zy.i-y-~^..~x-'y.', /QTiy f/p Æa^.f. i^y u c-s. s yy*-'o f/& l y&! t..jy ' A. 7 -*" Æ.^- ' U/y. te** YrY

48 ss Leif. NQGD. / 0 X J A. Int Bygget 19o7 - Sunderland Shipbuilding Company, Ltd. 1 Stk. 237 NHK oo IHK. Tregangsmaskine. Cylinderdiameter: 22-36^-60" Slaglængde: 39" 2 Stk. skotske Kedler hver med 3 corrugerede Kanaler. Risteflade 96 Kvadratfod. Hedeflade Kvadratfod. Arbejdstryk 180 Pund pr. Kvadrattomme. 1 Stk. Donkeykedel med loo Pund Arbejdstryk. Kedler og Maskine fra North Eastern Marine Engine Co., Ltd, Sunderland. Klinkbygget af Staal. 1 Dæk. 2 Master. 4 Luger. Bak 29 Fod. Brodæk 78 Fod. Poop 24 Fod. 5 vandtætte Skodder. Vandballast: Dobbeltbundtanke 599 Tons Forpeaktank 72 - Agterpeaktank ,6 x 43,6 x 22,7 Fod. 196 / 3.^5^ dw brutto netto. Ifølge Anmeldelse Nr. 326/l9o7 dat. 21/5 19o7 er Skibet bygget til: A/S. Dampskibsselskabet Viking, København. Byggepris Kr Indregistreret 21/5 19o7- Ifølge Anmeldelse Nr. 17/1914 dat. l4/l 1914 er Skibet solgt til: A/S. Dampskibsselskabet Valkyrien, København, for Kr. 4oo.ooo.- og omdøbt til "Brynhild". s.d. Registreret 16/ I6/3 19o9 grundstødt ved Hornbæk Plantage.

49 ms Leise Mærsk. (I). N C W P. / O Y U C.

50 ms Leise Mærsk. (I). N C W P. / 0 Y U C. i Int. - 1, Bygget Odense Staalskibsværft. Byggenummer 7- Gudmoder 12/2 1921: Frøken Eleonore Mærsk Møller. 1 Stk. 6-cyl. Firetakts, enkeltvirkende Dieselmotor. 355 NHK. - I.500 IHK. Fart paa Last lo,5 Knob. Cylinderdiameter: 24 1 l/l6" Slaglængde: 51 3/16" 1 Stk. Donkeykedel med 80 Pund Arbejdstryk. Kedel og Motor fra A/S. Burmeister & Wain, København. Klinkbygget af Staal. 1 Dæk og Shelter Deck. 2 Master. 1 Samsonpost. 5 Luger, Bak 32 Fod paa Shelter Deck. 5 vandtætte Skodder- Vandballast: Dobbeltbundtanke 619 Tons Forpeaktank 51 - Agterpeaktank 60-3o2,2 x 44,2 x 26,2 Fod. Dybgang paa Last 22,2 Fod. 4-57o dw brutto netto. Byggepris Kr Bygget til: A/S. Dampskibsselskabet Svendborg, Svendborg. 23/11 19^0 torpederet i Atlanterhavet under engelsk Flag, disponeret af Burnett & Co., Newcastle. Skibet sejlede i Konvoj paa 33 Skibe, hvoraf 14 blev sænket, og var paa R e jse fra Nova Scotia til Clyde med Hvede. 15 Mand af Besætningen omkom- 26/ udslettet af Register. 3/ under Orkan strandet paa Alligator Reef ved Jacksonville. Skibet, der fik en Del Bundskader og blev afmastet, blev slæbt til New- York for Reparation. 2o/ indkommen til Quebec med Skade paa Bagbords Laaring efter Kollision paa St. Lawrence Floden. 14/ paa Rejse fra Rosario til New York grundstødt' p.aa La Plata. Ubeskadiget.

51 ms Leise Mærsk. (I). N C W P. / 0 Y U C. } II - Søforklaring i Newcastle upon Tyne 16/12 194c. Forlisanmeldelse dat. København 26/2 1941, Søforhør i København 12/3 1946: Paa R e jse fra Nova Scotia til Clydefloden med Hvede torpederet og forlist den 23/11 19^0 I Atlanterhavet. 15 Omkomne. Kl. ca. 5»oo, da "Leise Mærsk", der sejlede i Konvoj og befandt sig paa 55,3o N. Br. 11,oo V- Lgd., ramtes Skibet af en Torpedo i Bagbords Side midtskibs, hvorved der opstod et stort Hul i Skibssiden, og Redningsbaade og Flaader og Bagbords Side af Broen bortsprængtes. De overlevende af Besætningen sprang i Vandet og reddede sig op paa en Redningsflaade. "Leise Mærsk" sank i Løbet af 4 Minutter. Den 24/11 Kl. 13.oo blev de overlevende fra Redningsflaaden bjerget af en hollandsk Bjergningsdamper. De omkomne var: Skibsfører P. Mortensen, København 1- Styrmand Aage Petersen, Svendborg 2. Styrmand Pauli Lind, Vejle 1. Maskinmester Kai Hansen, Svendborg Assistent Herluf Andersen, Bindslev Hovmester Svend Hansen, Svendborg Kok Niels Eldrup, København Matros Josef Birk, København Henry Christensen, Aalborg Eyvind Jacobsen, Valby Letmatros Søren Dyhr, Fur Svend Aage Lagoni, Skjærbæk : Oluf Jensen, Riis Skov Villiam Simonsen, Sæby Smører Laurits Christensen, Odense-

52 ms Leise Mærsk (I). N C W P. / O Y U C. III - 1. Skibsbygning Nr. 2 - Februar 1921: Blandt de Skibe, der bygges paa Odense Staalskibsværft findes ogsaa Skibe forsynede med Dieselmotor. Den 12/ søsattes det første, Værftets Byggenummer 7, af Frøken E. Mærsk døbt "Leise Mærsk". Skibet, der byg- : ges til A/S. Dampskibsselskabet Svendborg, har følgende Hoveddimensioner: Længde overalt 315,3 Fod - mellem Perpendikulærer 3ol,o Bredde udvendig paa Spant 44,o - Dybde i Rids til Hoveddæk 21,11 - i - - Shelterdeck 28,11 - Højde af Dækshuse 7,o Højde af Bak ' 7,0 - : Skibet bygges til højeste Klasse i British Lloyds som lukket Shelterdækker og faar derved et Dybgaaende af 22,o Fod paa Sommerfribord. Paa Shelterdæk midtskibs findes et Dækshus med Salon^ 2 Passagerlukafer, Sygelukaf, Steward og Lodslukafer samt Pantry, Bad og WC, over dette, paa Brodæk, findes : et Dækshus med Lukafer for Kaptajn og Radiotelegrafist, og over dette igen paa "flying bridge" er Bestikhus med * Navigeringsrum og Telegrafrum. Paa Siderne af Maskincashingen findes Apteringen for Skibets Dæks- og Maskinofficerer, Messe for disse, Lukafer for Kok og Drenge samt Pantry, Bad og WC. Under Shelterdækket agter er indrettet Apteringen for Mandskabet, med Lukafer indrettet som 2 og 3 Mands Rum. Over samme findes et Dækshus med Messe for Matroser og Messe for Motormænd, WC. og Bad samt Nedgang til Luk-, aferne. Skibet er forsynet med 2 Master med Udrigger samt en Samsonpost, det har ialt 7 Bomme og 5 Lasteluger. Dæksmaskineriet er elektrisk og bestaar af Ankerspil, 7 Stk. 3 Tons Spil, leveret af Thomas B. Thrige, samt en elektrisk-hydraulisk Styremaskine anbragt i Hækken med Reservestyreapparat paa Toppen af agterste Dæks-, hus. Skibet er forsynet med elektrisk Lys overalt og traadløs Telegraf. Kubikindholdet af Lastrummene er paa ; ca. 21o.2oo cbf. bales og ca. 23o.ooo cbf. grain. Forog Agterpeaken indrettes til Vandballast, ialt 135 Tons/ og Dobbeltbunden til Brændselsolie eller Vand, ialt ca. = 5 o Tons Olie eller 636 Tons Vand. Motoren, der leveres af A/S. Burmeister & Wain, København, er en Dieselmotor, 6-cyl-, 4-Takts af Kr^ds- hoved-langslags Typen. Cylinderdiameter er 630 mm., Slaglængde 1.3oo mm. og Motoren skal ved 85 Omdrejning- j er pr. Minut udvikle I.500 IHK. og give Skibet en Fart af ca. lo Knob i lastet Stand. Skruen er udført af Man- : ganbronce med 4 faste Blade. I Motorrummet findes endvidere 3 Stk. 4-Takts enkeltvirkende Hjælpedieæelmotorer med 295 ram* Cylinderdiameter og 35o mm. Slaglængde, hver direkte tilkoblet en Dynamo. Størrelsen af disse Hjælpemotorer er bestemt : saaledes, at naar 2 af dem holdes i Drift under daglig

53 ms Leise Mærsk. (i). N C W P. / 0 Y U C. III - 2. Skibsbygning Nr. 2 - Februar 1921 (fortsat): Gang i Søen, vil den ene af dem være i Stand til for et kortere Tidsrum at tage Belastningen, saafremt den anden pludselig svigter. 2 Stk. daglige Brændselsoliebeholdere, hver stor nok til at rumme Olie for 12 Timers Drift af Hoved- og Hjælpemotorer. Desuden findes en Manøvreluftbeholder, Kølepumper, Smøreoliepumper, Brændselsoliepumper, Lænse- og Sanitetspumper, Ballastpumpe m. v. samt 3 Dynamoer og 1 Stk. Varmekedel af Crosstube System, indrettet til Oliefyring. Den 2/ Prøvetur i Øresund. Farten kom op paa lo,5 Knob. Med denne Motor har Burmeister & Wain fremstillet en helt ny Motortype. Denne er specielt bygget for Enkeltskruedrift og kan derfor med Fordel anvendes i Skibe af Størrelse mellem 2 og Tons. Shipbuilding and Shipping Record 22/9 1921: ms "Leise Mærsk". Bygget til højeste Klasse i Llloyds Register. Skroget bygget af Odense Staalskibsværft og Maskinen bygget og installeret af Burmeister & Wain. Type: Lukket Shelter Deck. Længde P.P. Bredde Dybde til Shelterdeck - - øverste Dæk Dybgang paa Last Deplacement lastet dw. brutto ca. Kubikindhold ca. Brændselsolie Vandballast i Peaktanks Ferskvand Stipuleret Fart Dagligt Olieforbrug Maskintype: BW Diesel 6-cyl. 4 Takts Langslags Type. Cylinderdiameter Slaglængde Omdrejninger pr. Minut: IHK: I.500. BHK: I.I ,6 Fod 44,o 28,11 21,11 22,5 6.35o Tons 4.4oo - 3.ol5-21o.2oo cbf. bales 580 Tons 135» 2o - lo,5 Knob 5 Tons 630 mm 1.3oo mm S5 Resultaterne af Prøvetur i Sundet 2/9 1921: Dybgang: 8,2i Fod. Deplacement 2.2o4 Tons. IHK.: I.665. Omdrejninger pr- Minut: 91,9* Fart: 11,71 Knob. Maksimum IHK. over 1 Sømil: I.7I0 Omdrejninger pr. Minut: 92 Fart: 12,6 Knob. Under Forbrugsprøven forbrugtes Hovedmotoren ved 1565 IHK. med 88,9 Omdrejninger 0,1265 kg- pr. IHK. Time. Prøveturen viste et meget lavt Olieforbrug, betydeligt lavere end stipuleret, ca. 4,5 Tons mod 5 Tons pr. Døgn-

54 ms Leise Mærsk. (I). N C W P. / 0 Y U C..III - 3, Shipbuilding and Shipping Record 22/ (fortsat) Olieforbruget under Prøveturen omfattede ogsaa Hjælpemaskineriet og Styremaskinen. Skønt bygget som almindeligt Lastskib, er det forsynet med 2 komfortable Passagerkamre og 1 Lodskammer. Der findes 5 Lastluger, 7 Stk- 3-Tons Bomme, hver forsynet med et 3 Tons Spil. Alle Spil, Styremaskine og Ankerspil er elektrisk drevne efter B. & W.s System. Det agterste Spil er indrettet som Varpespil. Hovedmaskine: Første Motor bygget som Langslags Maskine af B. & W., som gør det muligt med god Virkning at udnytte Skruekraften med et lavt Omdrejningstal- Maskinen er af lukket tryksmurt Type. Vandkølingen og Tryksmøringen sker ved elektrisk drevne Pumper. Kompressoren, der giver den nødvendige Luft, 60 Atmosfærer, til Brændselsolieindsprøjtningen er direkte koblet til Skrueakslen og sammenbygget med Hovedmaskinen. Til at forhindre, at Maskinen tager Rous i haardt Vejr er en Regulator af BW. Typen paamonteret og den standser øjeblikkelig Olietilførslen, saasnart Omdrejningshastigheden kommer over det stipulerede- Hjælpemaskineri: Elektrisk Strøm, 22o Volt, faas fra 3 Generatorer direkte koblede til 3 Dieselmotorer af en saadan Størrelse, at 1 Enhed er tilstrækkelig til at give den nødvendige Strøm til normalt Arbejde i Søen, medens ved Brug af Manøvre Kompressor og Spil 2 eller alle 3 Motorer maa tages i Brug. Hjælpemotorerne leverer ogsaa Strøm til Belysning. Damp til Opvarmning faas fra en lille ollefyret Kedel med 55 Kvadratfod Hedeflade. Vægten af Maskineriet er 332 Tons, heri er includeret Hovedmaskine med Aksel og Skrue, alt Hjælpemaskineri, Dørkplader, Lejdere, Ledstødsrør, Lyddæmpere og Værkstedsmaskiner. Til Sammenligning tjener, at Maskininstallationen i ss "St. Thomas" vejer 337 Tons. Denne Maskine er af nøjagtig samme Størrelse som "Leise Mærsk"s Motor, 1.15o BHK-. ved 80 Omdrejninger. Maskinen bestaar af en Tregangsmaskine og 2 skotske Kedler og i Vægten er indbefattet Hovedmaskine med Aksel og Skrue, Kedler, alt Hjælpemaskineri, Dørkplader, Lejde-. re, Rør, Røgopføring, Skorsten og Værkstedsmaskiner- "Leise Mærsk"s Maskinrum er 42 Fod langt, "St. Thomas" 44 Fod, hertil kommer Bunkerrum med 14 Fod. Dieselskibet behøver altsaa 16 Fod mindre Plads. Maskinpersonalet i "Leise Mærsk" bestaar af 4 Mestre og 3 Smørere, medens det i "St. Thomas" er paa 15 Mand.

55 ms. Leise Mærsk. N C W P. / 0 Y U C. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET I Forbruget af Kul - Maskin- og Cylinderolie - Petroleum og Tvist ifl. Maskinrapporterne. x* : større Forbrug end andre samme Størrelse Skib< eller Maskiner. xx B : forøget Forbrug i Forhold til tidligere Aar. Maskinrapport Nr.: 1-4. Ført: 9/1-22/ Dage. Sejlet Kvartmil: Sejlet Timer: Sejlet Døgn: 222,33- Fart i Knob: 9,o3- Dieselolie: Forbrug under Fart: 969,413 Tons. " pr. Døgn: 4,36 Tons- " pr. Kvartmil: 2o,24 kg. Opfyring og Ventetid: 4> - 29 Timer. Manøvrer: 75i Timer. Bakfyr: k29x Timer. Konstant: o,ol. o,74 Tons. 5,95 Tons. Konstant: o,o8. 4,3o Tons. Konstant: o,ol. Ladning og Losning: Hjælpemotorer: 1747 Timer. Konstant: o, ,47 Tons. Styremaskine: 5114 Timer. 5,H3 Tons. Konstant: o s ool- Dynamomaskine: 49oo Timer. 2,449 Tons. Konstant: o,ooo5, Kabys og Ovne: ca. 17,o Tons. Begyndelsesbeholdning: 251,2 Tons. Købt': 948,46 Tons. Forbrugt: loo6,71 Tons. Restbeholdning: 192,95 Tons. Maskinolie: Forbrugt: 5o77 kg. Hjælpemotorer: 227 kg. Til Maskinerne: 485o kg- Pr- Døgn: 21,8 kg. Cylinderolie: 8ol kg. Hjælpemotorer: lo6 kg- Pr. Døgn: 3,6 Lampeolie-Vaclite: o. Petroleum: 357 kg- Pr. Døgn: l,o2 kg- Tvist: 177,8 kg. Pr. Døgn: o,51 kg. xx.

56 tø M bo CO -4- H U OJ o -tf -p cd H c/j. o Fk H fl OJ *-> bo.m ON OJ H (d ni p co co r-j -P J-. LA OJ OJ H OJ,Q CO bo M co ra H rh O SH OJ H cd tø M r-i a rh fl <U p, J-H a> bo o QJ CO H a> JH E-H Al tø LA bo - A{ o -4* ON - H tø H fl H r-t * CU Ti fl <y xi fl H fl -P CO fl ru to -p Ti H O -fl u H -H N -P CO bd få o g fl x, +> H cu rq PQ tø M IA H tø fl H H -P ti O tu u Ti fl oj i UJ UJ w 3. O u. m co o (9 v O ~J UJ o < o M O CM i3 ty (0 H (1) f-3 cg OJ ON H u O PH PH få U fl H M CO få H H LO QJ JH O -p CO EJ H AI CO få tø H H 4) TS fl H S H cd <H cd ho,q (H O &4 c tø Jd O " -p O) u <u fl H CO H ni O to OO OJ OJ bo H * <D H -3 -P -H w g!=^ to fi o -p ca.. H cd o ti xs o o W W bd tj fl få > «tø *i c/j bo H få -P O -p Ti H > tø o CL> Ti få H PH >> H bo ta ol -p ta <u CO -p CU +i -P a> H to bo M LA bd ^ M O H y OJ O) -P u o CO bo fl rt 10 CO Ti få s!

57 PA KROMBORG ms Leise Mærsk. (I). N C W P. / 0 X U C , Maskinrapport Nr. fra til Sejlet: Sømil Timer Døgn Rapportdage Knob: lastet ballastet Dybgang - Fod Olieforbrug: i Fart - Tons pr. Døgn Sømil - kg. Total - Tons 1-4 9/1-,,"2/1 22/12 31/12 48l? , o3 _ 969,413 4,36 2o.24 loo6, o , å , /1? 5 8/1 27 4o i 186, ,6 X 84o, ,331 4, , o,93S > 935,5^ /1 26/ o4,ol 352 9*o4 lo ,6 937,llo ^, lo28,ol /li 7 19/12 5o U 220, lo.2o 15,6 lo68,38 4, ?? / / I 278,19 37o 9.42 lo.o4 15,6 135^,28 4, ,o7 x incl«, 11,873 Tons Bundrensning xx - 6,62 Overskud.

58 PA KRONBORG ms Leise Mærsk. (i). N C W P. / 0 X U C. V Billeder: Arkiv Burmeister & Wain /125 The Progress of the B. & W. Marine Diesel Engine 6/1927. Shipbuilding and Shipping Record 22/9 1921: General Arrangements (Tegning) Prøvetur (fot. Haurslev) Hovedmotor Top af Hovedmotor Hjælpedieselmotor. Negativer: Litteratur

59 HAKDELS- OG SØFARTSMUSEET PA KRONBORG ms Leise Mærsk (II) ex Leise Mærsk II. 0 W I J,» u *K JgslH t

60 ELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KROM30RG ms Leise Mærsk (II) ex Leise Mærsk II. 0 W I X. Int. - 1, Bygget Odense Staalskibsværft. Byggenummer 9o. Gudmoder 24/lo 1942: ikke døbt. I 1 Stk. 9-cyl. Totakts, enkeltvirkende Dieselmotor. 935 NHK oo IHK. Cylinderdiameter: 24 7/l6" Slaglængde: 4l 5/l6" \ Fabrikat: A/S. Burmeister & Wain, København. \ Z Sf-k. Donkeykedler med loo Pund Arbejdstryk. j Bygget af Staal. Skroget helsvejst. ; 1 Dæk og Shelter Deck. 2 Master. 4 Samsonposter. 3 Luger. j Krydserhæk. Bak 41 Fod. i 8 vandtætte Skodder. Vandballast: I.563 Tons. 421,6 x 36,1 x 29,8 Fod. Dybgang paa Last 25,5i Fod. 8.95o dw. 5»17o brutto netto. 7/ anmeldt bygget som ms "Leise Mærsk II" til Interessentselskab bestaaende af: A/S. Dampskibsselskabet Svendborg, Svendborg, og Dampskibsselskabet af 1912 A/S., København. Indregistreret 12/ / anmeldt omdøbt til "Leise Mærsk" (II). 28/ anmeldt solgt til: Brigantine Transport Corporation, Monrovia, og omdøbt til "Brigantine". Udslettet af dansk Register 28/ solgt til: Compania Naviera Sparto S. A*, Panama, og omdøbt til "Mitera Irene". I969 omdøbt til "Camina Bay" uden Ejerskifte.

61 *J A,A l $ i l V-. *-Auc <i A ^ ^ A, i i i i i r^r JS* ^ V^ ^o,s» -x J, ^ lij UJ < O LL Cd CO o og,< to ~ J tu Q z. < X ^ x-o ; v^ N*J *s,a & ^ A^ U 4 (^ SJ y\ 'XJA1 -J >--i «-A-l ^ M A, *o

62 o! ^

63 . '*"'< y 'Y y y iv i -c~*y få* (^z^y bo-^~j - &^&y <h! F^7U W Æc,fc A.^^ rcy^k.0 ychyricjx-^-^. -?. 2y/ 7 - 'V/y - ru_ yyct y^c i/utjlflrj* y/j - f-wwv'j/^ V^ 4'!y^Y< { ' i'z^j IfrxZ ^ - **ot, - / tis - ' l(syh^ *> - ^<yy '>. - HU-, ha. ^ ^ A ^ _ v -^f - XÆ v 7h&*" *-> i-^-t> Tee" " % cy.(c <byty <UQXX % b-t^yz^nyy Y^Juzr«, JCL-r Ct<?**^~ d -r.lrhl '% V; - ">! - z$j tt. '//'* - < ^ - ^i^^^i-^r^ 2 H - %, - ; - ^/ ' / ^< - <yu t "r Z-Zf$- V*~sfwf- i'<uf? ytf-% - l/y - tå-t*. ftit*t.4_.'-j-0^c, "T^L-c-^'&v

64 PA KRONBORG ms Leise Mærsk (II) ex Leise Mærsk II. 0 W I X. V. - 1, Billeder: Arkiv Negativer. Litteratur:

65 ms Leise Mærsk. (III). 0 V 0 F. -'"" r miir',

66 ELS- OG SØFARTSMUSEET ms Leise Mærsk. (III). 0 V 0 F. Int Bygget Lindøværftet. Byggenummer 17. Gudmoder 2/6 19&7: Fru Inger Arnth-Jensen. 1 Stk. 9-cyl. Totakts, enkeltvirkende Dieselmotor IHK. Cylinderdiameter: Slaglængde: Fabrikat: Sulaer Bros. Ltd., Winterthur. Bygget af Staal. Skroget helsvejst. 1 Dæk. Ingen Master. 8 Luger. Maskine agter. Spejlgattet. vandtætte Skodder, Vandballast: 839,o x lo7,o x 46,o Fod dw. 44.9o5,45 brutto ,26 netto. Ifølge Anmeldelse dat. 16/5 19&7 er Skibet bygget til et Interessentselskab bestaaende af: A/S. Dampskibsselskabet Svendborg, Svendborg, og Dampskibsselskabet af 1912 A/S., København. Indregistreret 9/6" 1967-

67 ms Leise Mærsk. (III). 0 V 0 F. V Billeder: Mærsk Post - Juli 19&7 Arkiv Negativer: Litteratur: Mærsk Post - Juli 1967 (Beskrivelse)

68 ms Leise Mærsk II. 0 W I Y". Int Bygget Odense Staalskibsværft. Byggenummer 9o. Gudmoder 24/lo 1942: ikke døbt. 1 Stk. 9-cyl. Totakts, enkeltvirkende Dieselmotor. 933 KHK oo IHK. Cylinderdiameter: 24 7/16" Slaglængde: 4l 5/16" Fabrikat: A/S. Burmeister & Wain, København. 2 Stk. Donkeykedler med loo Pund Arbejdstryk. Bygget af Staal. Skroget helsvejst. 1 Dæk og Shelter Deck. 2 Master. 4 Samsonposter. 5 Luger. Krydeerhæk. Bak 41 Fod. 8 vandtætte Skodder. Vandballast: Tons. 421,6 x 56,1 x 29,8 Fod. Dybgang paa Last 25,5i Fod dw. 5.17o brutto netto. Ifølge Anmeldelse dat. 7/ bygget til Interessentselskab bestaaende af: A/S. Dampskibsselskabet Svendborg, Svendborg, og Dampskibsselskabet af 1912 A/S., København. Indregistreret 12/ / anmeldt omdøbt til "Leise Mærsk" (II). (se dette Skib).

69 s s Lejre ex Patria ex Oceanic. N K R H. Int. - 1, Bygget C- S. Swan & Hunter, Newcastle, Byggenummer Stk. 248 NHK. - l.loo IHK. Tregangsmaskine. Cylinderdiameter: I" Slaglængde: 39" 2 Stk. skotske Kedler, hver med 3 glatte Kanaler. Risteflade I08 Kvadratfod. Hedeflade Kvadratfod. Arbejdstryk l6o Pund pr. Kvadrattomme. 1 Stk. Donkeykedel med 80 Pund Arbejdstryk. Kedler og Maskine fra North Eastern Marine Co. Ltd., Newcastle. Klinkbygget af Staal. 1 Dæk og partielt Awning Deck. 2 Master. 4 Luger. Bak 3o Fod. Hævet Fordæk 38 Fod. Bro 126 Fod. Poop 24 Fod. 6 vandtætte Skodder. Vandballast: Dobbeltbundtanke 64o Tons. 311,o x 41,o x 23,8 Fod. 2o4 / dw brutto I.834 netto. Ifølge Anmeldelse Nr. 523/1399 dat. 6/ indkøbt som ss "Oceanic" fra Brittanic Steam Shipping Co. Ltd., Sunderland, til hvilket Rederi Skibet var bygget, af: A/S. Dampskibsselskabet Østersøen, København, for Pund Sterling og omdøbt til "Patria". Registrering foretaget 8/11 I899. 7/11 191o anmeldt solgt til: A/S. Dampskibsselskabet Atlantic, København, for Kr og omdøbt til "Lejre". 17/ anmeldt solgt til: A/S. Dampskibsselskabet Dannebrog, København, for Kr. 275.ooo.- Samme Navn.

70 ss Lejre ex Patria ex Oceanic. N K R H. Int, 21/ anmeldt solgt til: j Skibsreder A. P. Møller, København, for Kr o5.- Samme Navn. 18/ anmeldt solgt til: A/S. Dampskibsselskabet Gylfe, København, for Kr. 2.2oo,ooo.- og den 15/8 1916" anmeldt omdøbt til "Aggersund". 27/ anmeldt solgt til: A/S. Dampskibsselskabet Halla, København, uden Navneændring. lo/ll 1927 anmeldt solgt til: A/S. Dampskibsselskabet Hafnia (III), København, for Kr. loo Samme Navn. 26/ sunken I Atlanterhavet paa Rejse fra Grangemouth til Boston med Kul, efter at Mandskabet var reddet af ms "Blankaholm" af Gøteborg. Skibet blev overmandet af Søen.

71 ELS- OG SØFARTSMUSEET ss Lejre ex Patria ex Oceanic. N K P H. Int. Bygget C. S. Swan & Hunter, Newcastle. Bygge Nr Stk. 248 NHK. - l.loo IHK. Tregangsmaskine. Cylinderdiameter: 2o-38-6l" Slaglængde: 39" 2 Stk. skotske Kedler, hver med 3 glatte Kanaler. Risteflade I08 Kvadratfod. Hedeflade Kvadratfod. Arbejdstryk 160 Pund pr. Kvadrattomme. 1 S f k. Donkeykedel med 80 Pund Arbejdstryk. Kedler og Maskine fra North Eastern Marine Co., Ltd., Newcastle Klinkbygget af Staal. 1 Dæk og partielt Awning Deck. 2 Master. 4 Luger. Bak 3o' Hævet Fordæk 38' Bro 126' Poop 24' 6 vandtætte Skodder. Vandballast: Dobbeltbundtanke 64o Tons. 311,o x 4l,o x 23,8' 2o4 / dw brutto netto. Ifølge Anmeldelse Nr. 523/1899 dat. 6/ indkøbt som ss "Oceanic" fra Brittanic Steam Shipping Co. Ltd. Sunderland, til hvilket Rederi Skibet var bygget, af: A/S. Dampskibsselskabet Østersøen, København, for Pund Sterling og omdøbt til "Patria" (s.d.) Registrering foretaget 8/ /11 191o anmeldt solgt til: A/S. Dampskibsselskabet Atlantic, København, for Kr. 3oo,ooo.- og omdøbt til t! Lejre". 17/ anmeldt solgt til: A/S. Dampskibsselskabet Dannebrog, København, for Kr Samme Navn. 21/ anmeldt solgt til: Skibsreder A. P. Møller, København, for Kr o5.- Samme Navn. 18/ anmeldt solgt til: A/S. Dampskibsselskabet Gylfe. København

72 ss Lejre ex Patria ex Oceanic. N K R H. Int for Kr og den 15/ anmeldt omdøbt til "Aggersund", s. d.

73 . ss Lejre ex Patria ex Oceanic. N K R H, Int. - 3, Til Korrigering af Blad Int. - 1: Ifølge Anmeldelse Nr. 459/l91o dat. 2l/lo 191o er A/S. Dampskibsselskabet Østersøen, København, traadt i Likvidation. Registreret 22/lo 191o. Ifølge Anmeldelse Nr. 492/l91o dat. 8/11 191o har Likvidationsboet solgt Skibet til: A/S. Dampskibsselskabet Atlantic, København. Registreret 9/11 191o. Ifølge Anmeldelse Nr. 526/I9I0 dat. 23/11 191o har Skibet forandret Navn til "Lejre". Registreret 24/11 191o. Ifølge Anmeldelse N r. 268/1912 dat. 17/ er Skibet solgt til: A/S. Dampskibsselskabet Dannebrog, Københavnfor Kr. 275.ooo.- Intet Navneskifte. Registreret 19/ Ifølge Anmeldelse Nr. 449/1916 dat. 21/ er Skibet solgt til: Skibsreder Arnold Peter Møller, København, for Kr o5.- Intet Navneskifte. Registreret 22/ Ifølge Anmeldelse N r. 557/1916 dat. 18/ er Skibet solgt til: A/S. Dampskibsselskabet Gylfe, København, for Kr. 2.2oo.ooo.- Registreret 31/ Ifølge Anmeldelse Nr. 631/1916 dat. 15/ har Skibet forandret Navn til "Aggersund", (s.d.) Registreret 25/

74 ss Lejre ex Patria ex Oceanic. N K R H. V Billeder: Arkiv (som ss "Aggersund".) Negativer: Litteratur: Vikingen Nr. 4/1932: Tekst og Billeder fra Skibets Forlis som ss "Aggersund",

75 III - ms Lemnos. 0 U H M. B.T. Predag Morgen 5. i'ebruar fortsat: Skaden paa "Lemnos" har man endnu ikke naaet at fastslaa endelig, men indviede mener, at den maa sættes til omkring 2 Millioner Kroner. Desuden er der sket Skade paa en 10el af Ladningen ved at nogle Tønder med Alkohol, der stod paa Dækket, eksploderede og kom i Brand, hvorefter denne bredte sig, saa Skib ets Maskine gik i Staa. Hvor stor Skade, der blev anrettet paa Ladningen, har man heller ikke kunnet opgøre endnu, og hvis man skal medregne Tidstabet for Skibet under dets Separation, vil man komme op paa et Eab af endnu flere Millioner Kroner. "lemnos" havde, da Kollisionen skete, 12 Passagerer med om Bore, men ingen, hverken af Besætningen; eller Passagererne, kom noget til, skønt Situationen : flere i>ange frembød ikke ringe ]?are for alle ombord-- værende. Berlingske Tidende Tirsdag Morgen 13. April 1954: Motorskibet "Lemnos", der tilhører D.F.D.S.s Middelhavsflaade, afgaar i Morgen paa Prøvetur fra Aalborg Skibs værft efter en større Reparation. Det var "Lemnos", der Juleaftensdag kolliderede ved Terneuzen med et tysk Skib. "Lemnos" bugseredes efter endt! Losning i Midten af Januar til Reparation paa Aalborg Skibs' værft. Berlingske Tidende Torsdag Morgen 15. April 1954 Hamborg, Onsdag: Den 24, December i Fjor skete der paa Scheide en Kollision mellem det danske Motorskib "Lemnos" og det tyske Motorskib "Babitonga", hvorved begge Skibe blev betydeligt beskadigede, ligesom der udbrød Brand ombord i dem begge. Ved den herværende Søret blev det i Dag fastslaaet, at Føreren af "Babitonga" ikke var Skyld i Sammenstødet. Efter Sammenstødet blev "Lemnos" sat paa Grund i synkende Tilstand.

76 ms Jjemnos. 0 u H M HANDELS- OG SØFARTSMUSEET f I I I - PA KRONSORG! Berlingske lidende Torsdag Morgen 14. Januar 1954 s ' i Det Forenedes Motorskib "Lemnos", der Juleaftens ; Dag ved Terneuøen paa Scheldefloden havde et Sammen-r stød med det tyske Skib "Babitonga" har nu udlosset! sin Last i" Antverpen, og dets Skader er samtidigt ; blevet midlertidigt udbedrede, saa Skibet er klar J til at bugseres hjem til Danmark. Rejsen vil begyn-j de paa Lørdag. ; Der er indhentet 'Tilbud paa Reparation saavel I fra belgiske, hollandske, tyske som danske Værfter, j og Tilbudet fra Aalborg Skibsværft, der var det bil-jligste, er antaget. "Lemnos" Dugseres hjem af det samme Bugsersel- i skab, "United Towing Co", Hull, og de samme Bugser- baade, "Seaman" og "Superman", som slæbte ms "Kron-j prins Frederik" fra Parkeston Quay til Helsingør. "Lemnos" ventes til Aalborg i Begyndelsen af næste Uge, og Beparationen vil tage ca. 2 l/2 Maa- J.J. ec. r Berlingske Tidende Fredag Morgen 5. Februar 1954: I Sø- og Handelsretten blev i G-aar afholdt Søforhør i Anledning af, at DBS' Motorskib "Lemnos"! den 24. December paa Hejse fra Antverpen i nedre j Schelde i Nær&edenaf Perneuzen havde en meget alvorlig Kollision med Motorskibet "Babitonga" af Hamborg. ; Por DPDS mødte Skibsinspektør, Kaptejn R. C-eis- ; ler og HRSagfører Gert Jessen, for Assuran.ce-Com- ; pagniet Baltica Kaptejn Lorentzen og for Jjlrmaet i Theo Koch & Co. paa det andet Skibs Vegne Lands- ; retssagfører Strøyer. i Der oplæstes en Beretning, som Besætningen har afgivet paa Generalkonsulatet i Antverpen. Det frem; gik heraf, at "Lemnos"' Pører, Kaptejn S. Johnsen, i var af den Mening, at der ikke var begaaet Pejl el-j ler Forsømmelser ved de af ms "Lemnos" udførte Ma- j nøvrer. Kaptejnen og de øvrige mødte Medlemmer af Besæt-; ningen bekræftede i Sø- og Handelsretten denne Por-> klaring og Kaptejnen tilføjede, at han havde regnet 1 med, at Passagen af "Babitonga" vilde blive let, idet han gik ud fra, at det andet Skib vilde se^le. forskriftsmæssigt, men pludselig hørte han to Stød I i Fløjten fra "Babitonga", og han gav derefter haardt Styrbords Kor og gentog et Stød i Fløjten, og for at gøre Drejningen mere effektiv gav han ; fuld Kraft frem. Dette skete El. 7,22. Han hørte ikke flere Signaler fra det andet Skib, og han var ved Manøvren kommet endnu længere om i Styrbords Side af Sejlløbet. "Lemnos" havde drejet, som Skibet skulde, der blev givet Ordre til Bakning, og Kaptejnen regnede med, at "Lemnos" havde bakket ca.; 1/2 Minut, da Kollisionen skete. Han havde paa Skib ets Rystelser kunnet mærke, at Bakmanøvren var kommet i G-ang.

77 / <\ strcy^>crcsrr Oi lårtf '/tf ^.iyu-, fmxyrr^sr^ Yi &*&*$><{ && i XX&y~^. rt! yyj y t f&&,&rrc " 4*-* l 4y~->fe éj å.. &Tf&**&r\' $&/&# > - étt* /yx y>>: A U «" X '-' " ffi*s"-s-!- ' "S x~ gt~? ja - Oy, Or^^.. - { *+'++ - /*»"--*A - t^i'fe - -=V&i. %. - y^rt^^^^r^c '. «> /&-&*-ftfj - ^ "J~r /Æw*«^ r- *. 4* Ccyy^^^^^' fy^^^i &r&rtyi&-j r** v. Tyy^or^'^y #JL 7- Y s. ^ xr, t <f&i &- n / Pi^yy 'iery*t&4'- /f%^<~*~* - A^ÆfcW 0 'dxo^*-^ <C*v!rX X ty*r-.rr^x x /? l^ya - yy^y f ^& $* *'** - X. %<-!, - /?X < ~*"^'-'' S ' 7 t " A- 'y~s'?&&., y A.s Oyy,;.*? <zy^ q ««7Zcry.j2s^. yx^y. 7 Zi^f yjyi 7.., 4? -a,--^^ 4 7* y-sy/yza y ixnéyz y - Yi ii S} ' i '>*!? ^ai A

78 ss Lena Schmith ex Emanuel. NQHJ. / 0 X C M. Int. - 1, Bygget 19o7 - A/S. Helsingørs Jernskibs- og Maskinbyggeri. Byggenummer Stk. lo6 NHK IHK? Tregangsmaskine. Cylinderdiameter: I i 44" Slaglængde: 3o n Fabrikat: Byggeværftet. Klinkbygget af Staal. 1 Dæk og Welldæk. 2 Master. 3 Luger. Bak 2? Fod. Brodæk lo5 Fod. Halvdæk 59 Fod. Poop 11 Fod. 4 vandtætte Skodder. Vandballast: 412 Tons. 226,3 x 34,9 x 15,8 Fod. 15o / 1.55o dw. 1.29o brutto 784 netto. Ifølge Anmeldelse Nr. 365/19o7 dat. 13/6 19o7 er Skibet som ss "Emanuel" bygget til: A/S. Dampskibs-Aktieselskabet Emanuel, Marstal. Bestyrelsen bestaar af en Forretningsfører, nemlig Forretningsføreren for Skibsrederfirmaet H. C. Christensen, Marstal, f. T. Niels Jensen Ohlsen, Marstal, samt af indtil 3 Kommitterede, f. T.: Skibsmægler Hans Herman Petersen, Marstal Købmand Hans Christensen, Marstal, og Skibsbygger Jørgen Olsen Christensen, Marstal. Indregistreret 13/6 19o7- Ifølge Anmeldelse dat. 23/ er Skibet solgt til et Partrederi bestaaende af: Skibsreder Ejnar Schmith, Charlottenlund, og Fabrikant Erik Beissenherz Lanng, Hellerup. Bestyrende Reder er Firmaet L. R. Schmith & Co., Kbhvn. Skibet er samtidig omdøbt til "Lena Schmith". Registreret 27/ Bl fl d 2.

79 PÅ KROMBORG ss Lena Schmith ex Emanuel. NQHJ. / 0 I C M. :Int. - 2, Ifølge Anmeldelse dat. 9/lo 1951 er Skibet solgt til:' Interessentselskabet Einar Schmith og Erik Lanng, København, bestaaende af: Skibsreder Einar Schmith, Charlottenlund, og Fabrikant Erik Beissenherz Lanng, Hellsrup. Firmaet L. R. Schmith & Co., København, er bestyrende Reder. Registreret 9/lo til: Ifølge Anmeldelse dat. 13/ er Skibet solgt A/S. Dampskibsselskabet Activ, København. Registreret 14/ til: Ifølge Anmeldelse dat. 23/ er Skibet solgt N. J. Nomikos, Puerto Limon, og omdøbt til "Capetan Giannis". Udslettet af R e gister 23/ Lloyd Capetan Giannis - N. J. Nomikos, Puerto Limon 196 -I966 - Nilelueva Cia. Mar., Ltda, Libanon. Januar I966 solgt til "Brodospas", Split, og ankom den lo/l 1966 til Split for Ophugning.

80 HAMDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KROMBORG ss Lena Schmith ex Emanuel. N Q H J/O Y C M. III - Berlingske Tidende 19. August 1952: Skibsrederne Schmith og Lanng, København, har i disse Dage solgt Damperen "Lena Schmith" til Grækenland. Skibet ligger for Tiden i Svendborg Havn, hvor det har gennemgaaet Eftersyn og Reparation. Berlingske Tidende 22. September 1952: Dampskibsselskabet Activs Damper "Lena Schmith", der er solgt til græske Købere, vil faa Hjemsted i Costa Rica og faar her Navnet "Capetan Giannis", "Lena Schmith" er identisk med Marstal-Damperen "Emanuel", der i 1951 blev solgt til København.

81 SJ. o; il i HT - A J v i *T u I I 1 X *,A ^ $ s? A / A i j. ' ; " s * > * <». ; ^^ J^jr * Jr -Mj* Y/i vi i '

82

83 ss Leo ex Bredholm ex Zeus. 0 W S Q. III Berlingske Tidende 7. Oktober 1951: For et Par Aar siden indkøbte Marstalleren, Skibsreder Jens Bager, af Fyr- og Vagervæsenet Damperen "Zeus", som var bygget i Ostende Damperen blev slæbt til Marstal, og tilsyneladende saa det haabløst ud at begynde paa Reparationsarbejdet. Bager indhentede imidlertid Tilbud paa Arbejdet, men Priserne laa saa højt, at han ikke turde akceptere. Som den praktiske og dygtige Mand han er, besluttede han sig til at foretage hele Ombygningen selv. Bager lejede en Kajplads af Marstal Havn, indkøbte forskelligt Værktøj og Maskiner, ligesom han lod opføre en Kran paa Havnen. I Begyndelsen antog han 2-3 tilfældige Arbejdere til at hjælpe sig, og selv gik han i Spidsen og sled næsten baade Dag og Nat, dels paa Arbejdspladsen, og dels med Tegninger og Udregninger, men fik ofte en hjælpende Haand af sin 87-aarige Fader, som er i fuld VIgeur. Efterhaanden som hele Overbygningen af Damperen var fjernet og Dampmaskinen taget ud, blev der antaget yderligere et Par Arbejdsmænd. Mange af de gamle Søfolk rystede paa Hovedet, da de saa det store medtagne Skrog. Skibsreder Bager stolede fuldt ud paa sig selv, og han byggede først hele Skibet et Par Meter højere, ligesom det fik moderne Majer S^ævn og Agterskibet fik smukke tilsvarende Linier. Efterhaanden som Tiden skred frem, viste det sig, at den gamle Vagerdamper fuldstændig fikmet moderne Tilsnit. I Dag er Arbejdet fuldført, saaledes at Skibet, der nu har faaet Navneforandring til "Leo", fremtræder som et fuldt moderne Lastskib. I Gaar foretog "Leo" Prøvetur, og i Dag lægger det store, smukke Motorskib ud paa sin første Rejse, der gaar til jydsk Havn for at Indtage Ladning til Sverrig. Skibsreder Bager følger selv med paa Skibets første R jse. Med "Leo" har Marstal igen faaet forøget sin Tonnage betydeligt, idet Skibet anslaas til at laste 55o Tons dw.

84 ss Leopold II. H" W P J HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KR0M30RG LEOPOLD il

85 ss Leopold II. I W P J. I - 1, Registreringsprotokoller; Kl Registreringsdato: 9/ l/l (Omregistrering). ; i Certifikater: 9/ I Bygget 1888 af A/s. Burmeister & Wain, København, ifølge Bilbrev dat. København 9/ Stk. 150 HHK. = 850 IHK. Tregangsmaskine. Cylinderdiarneter: 18"-30"-48". Slaglængde: 36" Fart: Fabrikat: A/S. Burmeister & Wain. Klinkbygget af Jern og Staal. 2 Dæk. 2 Master. 5 luger. Skarp Boug med lodret Stævn. Agterskib med rundt Spejl. Bak. Hytte agter. Ruf paa Hytten. 2 Sideruf paa Hytten. Maskin- og Kabysruf. Ufuldstændig Inderklædning. 5 vandtætte Skodder. Yandballast: 434 Tons. Længde: 255'1". Bredde: 32 2". Dybde: 15! 7". 236 / dw ,93 brutto ,52 net Ifølge Bilbrev dat. København 9/ og Rationalitets- og Ejendoms Erklæring dat. København 9/ bygget til: A/S. Det forenede Dampskibs Selskab, København,

86 HANDELS- OG SØFARTSMUSEE ss Leopold II. N W P J. Int Ifølge Anmeldelse Nr.298/1911 dat. 7/ er Skibet solgt til: Russian North West Steamship Co., Ltd., Libau, for loo.ooo.- Rubler og omdøbt til "Saratov". Udslettet af Register 7/ Udslettelsesprotokol N r. 4 - II - Registreringsprotokol Nr * Lloyd o Saratov - Russian North West S. S. Co.

87 HAlNiD^LS- OG SGFARTS^iJSE: PÅ KRONSORG ss_ Le op old II. OJLil- Y " Billeder; Arkiv - L. D. F. D. S Pag. 45. Tikingen Ur. 1 / 1927.

88 ss Le xa-mærsk (I) ex Fredensborg. N B F S. Int. Hygget A/S. Burmeister & Wain, København. Byggenummer 151* 1 Stk. 15o NHK IHK. Tregangsmaskine. Cylinderdiameter: l8,5-3o,o-48,o" Slaglængde: 36" 2 Stk. skotske Kedler hver med 2 riflede Kanaler. Risteflade 71 Kvadratfod. Hedeflade Kvadratfod. Arbejdstryk 15o Pund pr. Kvadrattomme. 1 Stk. Donkeykedel med 45 Pund Arbejdstryk. Kedler og Maskine fra A/S. Burmeister & Wain, København. Klinkbygget af Staal. 1 Dæk og Well Deck. 2 Master. 4 Luger. Skarp Boug med glat Stævn. Agterskib med rundt Spejl. Bak 58 Fod. Halvdæk l4o Fod. Ruf midtskibs til Maskinrum, Bestikhus og Kabys. 2 Sideruf midtskibs. 4 vandtætte Skodder. Vandballast: Dobbeltbundtanke 369 Tons Agterpeaktank ,8 x 33,2 x 15,7 Fod. Dybgang paa Last 18,6 Fod. 172 / 2.loo dw ,45 brutto 1.19o,ol netto. II8.000 cbf. Korn. Ifølge Bilbrev dat. København 7/ og Nationalitets Erklæring dat. København 6/ er Skibet som ss "Fredensborg" bygget til: A/S. Dampskibsselskabet Dannebrog, København. Registreringsprotokol Nr. XI-288. Registreringsdato: 7/ Certifikat udstedt 7/ Ved Omregistrering l/l 1894 som Følge af ny Registreringslov er Skibet overført til Register Nr Ifølge Maalebevis dat. København 19/3 I896 er Tonnagen ændret til 1.566,47 brutto 987,o2 netto. Nyt Certifikat udstedt 2o/3 I896 og 5/ Efter Tilbygning af Maskinruf er Tonnagen i Henhold til Maalebevis dat. København 2/5 19o6 forandret til 1.567,85 brutto 981,84 netto. Nyt Certifikat udstedt 3/5 19o6.

89 PÅ KROMBORG Lexa Mærsk (I) ex Fredensborg. N B F S. Int Bygget A/S. Burmeister & Wain, København. Byggenummer 151* 1 Stk. 15o NHK IHK. Tregangsmaskine. Cylinderdiameter: l8i-3o-48" Slaglængde: 36" 2 Stk. skotske Kedler hver med 2 riflede Kanaler. Risteflade 71 Kvadratfod. Hedeflade Kvadratfod. Arbejdstryk 15o Pund pr. Kvadrattomme. 1 Stk. Donkeykedel med 45 Pund Arbejdstryk. Kedler og Maskine fra Byggeværftet. Klinkbygget af Staal. 1 Dæk og V/e 11 dæk. 2 Master. 4 Luger. Bak 58 Fod. Halvdæk l4o Fod. Skarp Boug med glat S^vn. Agterskib med rundt Spejl. Ruf midtskibs til Maskinrum, Bestikhus og Kabys. 2 Sideruf midtskibs. 4 vandtætte Skodder. Vandballast: Dobbeltbundtanke 369 Tons Agterpeaktank ,8 x 33,2 x 15,7 Fod. Dybgang paa Last 18,6 Fod. II8.000 cbf. Korn. 172 / 2.loo dw ,45 brutto 1.19o,ol netto. Ifølge Bilbrev dat. København 7/ og Nationalitets- og Ejendoms Erklæring dat. København 6/ samt Certifikat dat. 7/6 I889 er Skibet som ss "Fredensborg" bygget til: A/S. Dampskibsselskabet Dannebrog, København. Indregistreret 7/ Registreringsprotokol Nr. XI-288. Ved Omregistrering 1/ som Følge af ny Registreringslov er Skibet overført til Register Kr Ifølge Maalebevis dat. København 19/3 I896 er Tonnagen forandret til: 1.566,47 brutto 987,o2 netto. Nyt Certifikat udstedt 2o/ og 5/ Efter Tilbygning af Maskinruf er Tonnagen i Henhold til Maalebevis dat. København 2/5 19o6 forandret til: 1.567,85 brutto 981,84 netto. Nyt Certifikat udstedt 3/5 19o6.. Blad 2.

90 PÅ KROMSORG ss Lexa Mærsk (I) ex Fredensborg. N B F S. Int Ifølge Anmeldelse dat. 27/ er Skibet ved Skøde dat. samme Dag solgt til: Dampskibsselskabet af 1912 A/S., København, for Kr Skibets Byggesum i 1889 var Kr. 4o3.393*~ Registrering foretaget 28/ / omdøbt til "Lexa Mærsk" (I), og 3o/l 1913 overført til Registreringsprotokol Nr * 3o/l 1917 anmeldt solgt til: A/S. Dampskibsselskabet Rollo, København, for Kr. I og omdøbt til "Rollo". 19/ anmeldt solgt til: A/S. Dampskibsselskabet Gylfe, København. 7/ omdøbt til "Aissund". 27/ anmeldt solgt til: A/S. Dampskibsselskabet Halla, København, uden Navneændring. 31/lo 1927 anmeldt solgt til: Skibsreder Max Reinecke, Ventspiels, for 6.25o Pund Sterling og omdøbt til "Windau". Udslettet af dansk Register 31/I Udslettelsesprotokol Nr. 6 - II - Registreringsprotokol N r solgt til: Vacu Centrata Sabriedribas, Riga, og omdøbt til "Senta" solgt til: Skibsreder Z. Verbels m. fl., Liepaja, og omdøbt til "Zenta" ophugget.

91 ss Lexa Mærsk Cl) ex Fredensborg. N 3 F S. Int. - 2, Ifølge Anmeldelse Nr. 359/1912 dat. 27/ er Skibet solgt til: Dampskibsselskabet af 1912 A/S., København, for K r «- - Skibets Byggesum i 1889 var r>aa Kr 4o3.393-~ Registrering 28/ Ifølge Anmeldelse Nr. 31/1913 dat. 29/ har Skibet forandret Navn til "Lexa Mærsk" (I). 3o/l 1913 overført til Registreringsprotokol Nr Registreret 3o/l 1913* Ifølge Anmeldelse N r. 368/1917 dat. 3o/l 1917 er Skibet solgt til: A/S. Dampskibsselskabet Rollo, København, for Kr. I og omdøbt til "Rollo". (s.d.) Registreret 28/4 1917*

92 HANDELS- OG SØFARTSMUSEE" ss Lexa Mærsk (II) ex Nykjøbing. N T C J. Int. - 1, Bygget A/S. Kjøbenhavns Flydedok og Skibsværft. Byggenummer Stk. 67 NHK IHK. Tregangsmaskine. Cylinderdiameter: " Slaglængde: 24" 2 Stk. skotske Kedler. Risteflade 39 Kvadratfod. Hedeflade Kvadratfod. Kedler og Maskine fra Byggeværftet. Klinkbygget af Staal. 1 Dæk og Well Deck. 2 Master. 3 Luger. Bak 3o Fod. Bro 88 Fod. Halvdæk 56 Fod. Poop 17 Fod. 4 vandtætte Skodder. Vandballast: Dobbeltbundtanke 258 Tons Forpeaktank 39 - Agterpeaktank ,2 x 32,5 x 14,8 Fod. 80 / 1.19o dw. 9oo brutto 49o netto. Som ss "Nykjøbing" bygget til: A/S. Nykjøbing Mors Dampskibsselskab, Nykjøbing M, 28/ anmeldt solgt til: Skibsreder A. P. Møller, København. 2o/ anmeldt omdøbt til "Lexa Mærsk" (II). 15/lo 1925 anmeldt solgt til: Firmaet Knohr & Burchardt Nachf., Hamburg, og omdøbt til "Lexa". Udslettet af dansk Register I6/I Udslettelsesprotokol Nr. 5 - II - Registreringsprotokol Nr

93 , ss Lexa Mærsk (II) ex Nykjøbing. N T C J. Int. - 1 Bygget A/S. Kjøbenhavns Flydedok og Skibsværft. Byggenummer Stk. 67 NHK IHK. Tregangsmaskine. Cylinderdiameter: 14-22T-37" Slaglængde: 24" 2 Stk. skotske Kedler. Risteflade 39 Kvadratfod. Hedeflade Kvadratfod. Kedler og Maskine fra Byggeværftet. Klinkbygget af Staal. 1 Dæk og Welldæk. 2 Master. 3 Luger. Bak 3o Fod. Brodæk 88 Fod. Halvdæk 56 Fod. Poop 17 Fod. 4 vandtætte Skodder. Vandballast: Dobbeltbundtanke 258 Tons Forpeaktank 39 - Agterpeaktank 3o - 218,2 x 32,5 x 14,8 Fod. 80 / 1.19o dw. 9oo brutto 49o netto. Ifølge Anmeldelse N r. 462/191^ dar. 3o/ll 1914 er Skibet som ss "Nykjøbing" bygget til: A/S. Nykjøbing Mors Dampskibsselskab, Nykjøbing M, Indregistreret 3o/ll 19l4. Ifølge Anmeldelse Nr. 66/1916 dat. 28/1 19l6 er Skibet solgt til: Skibsreder Arnold Peter Møller, København. Registreret 28/I Ifølge Anmeldelse Nr. 175/1919 dat. 2o/ har Skibet forandret Navn til "Lexa Mær ski* (II). Registreret 31/ Ifølge Anmeldelse Nr. 456/1925 dat. 15/I er Skibet solgt til: Firmaet Knohr & Burchardt Nachf-, Hamburg, og omdøbt til "Lexa". Udslettet af Register I6/I Udslettelsesprotokol Nr Registreringsprotokol Kr

94 ss Lexa Mærsk (II) ex Nykjøbing. N T C J. III - Shipbuilding & Shipping Record 14/7 1921: Under den engelske Kulstrejke bragte Skibet den 11/ oo Tons belgiske Smaakul fra Antwerpen til Firmaet H. Owen Jones & Co., Cardiff.

95 HANDELS-OG SØFARTSMUSEET ' ' ss Lexa Mærsk ex Nykjøbing. UTC J. f _ 1 ' Forbruget af Kul - Maskin- og Cylinderolie - Petroleum og Tvist ifl. Maskinrapporterne. x. : større Forbrug end andre samme Størrelse Skibe eller Maskiner. xx e : forøget Forbrug i Forhold til tidligere Aar. Maskinrapport Nr.: 1-8. Ført: 1/1-28/ Dage. Sejlet Kvartmil: 22.o95- Sejlet Timer: 3.o84. Sejlet Døgn: 128,51. Fart i Knob: 7?l6. Kul: Forbrug under Fart: 69o,64 Tons. " pr. Døgn: 5s37 Tons. " pr Kvartmil: 7o,o2 Ibs. Opfyring og Ventetid: 365x - 91% Timer. Konstant; o,o9 - o,o5. 36,68 Tons. Manøvrer: rø Timer. 8,o3 Tons. Konstant: o,lo. Bakfyr: lo3i Timer. 4,82 Tons. Konstant: o,o5. Ladning og Losning: Hovedkedler: 17Z8i Timer. Spilkedler: o. Konstant: 0, ,39 Tons, Styremaskine: 1923 Timer. 19,29 Tons. Konstant: o,ol. Dynamomaskine: o. Kabys og Ovne: 35^75 Tons. Begyndelsesbeholdning: 9,89 Tons. Købt: 893,66 Tons. Forbrugt: 891,60 Tons. Restbeholdning; 11,95 Tons. Maskinolie: Forbrugt: 5o4,86 kg. Til Dæk: 69 kg. Tilstævnrør: 87 kg. Til Maskinerne: 435,86 kg. Pr. Døgn: 5? 39 kg. Cylinderolie: 93,95 kg. Pr. Døgn: o,73 kg. Lampeolie-Vaclite: 67 kg. Pr. Døgn: o,19 kg. Petroleum: 650 kg. Pr. Døgn: 1,79 kg. Tvist: 41 kg. Pr. Døgn: o,11. kg.

96 ss Lexa Mærsk ex Nykjøbing. N T C J Forbrug af almindeligt Maskinstores ifl. Maskinrapporter - Soda: Krystal: 45,5 kg. Calsineret: l8o kg, Kedelstensmiddel: o kg. H. T. Pakning - Metalindlæg: Damp: o kg. Vand: 2,36 kg, Asbestpakning: 0,6 kg. Bomulds- og Sejldugspakning: 4,84 kg. Kedeldørspakning: 3 kg. Hampepakning: 7,25 kg. Vandstandspakning: 30 Stk. Flangepakning: 2o kg. Gummipakning og Klapper: 1,4 kg. Asbestplade: o kg. Gummiplade: 1,4 kg. Fiberpakning og Klapper: o kg. Dampkit: 1,49 kg. Graphit: 1 kg. Fyrriste: Hovedkedler: 62 Stk. Spilkedler: o Stk. Kedelzink: 13 Stk. 52,25 kg. Hvidtmetal: o kg. Blyplade: o kg. Flettet Asbest: 9,18 kg. Messing: i Sorter: 4,7 kg. i Plade: 6 kg. Jern: i Sorter: 31 kg. i Plade: 25,5 kg. Værktøjsstaal: 0,5 kg. Sæbe; 68,5 kg. Malerolie: 26,25 kg. Lak - Tørrelse og Terpentin: 3 kg. Rusthindrende Maling: 28,5 kg. Bly og Zinkhvidt: 78 kg. Betumastik: 56,20 kg. Andre Sorter Maling: 2 kg.

97 ss Lexa Marsk ex Nykjøbing. N T C J. i. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET] Forbruget af Kul - Olie - Petroleum og Tvist etc«. Maskinrapport Nr. 1-3«Ført: 1/1-17/ Dage. Sejlet Kvartmil; I Sejlet Timers Sejlet Døgni 116,25 j Fart paa Last: 6,13 Knob Fart i Ballast: 7? 97 Knob j Dybgang hvorover Lastet og Ballastet er beregnet: ' 9! 0 [t! Kul: \ Forbrugt under Fart: 694?77 Tons i " pr Døgn: 5,98 Tons x-xx. i " pr Kvartmil: 84,54 Ibs. j Opfyring og Ventetid: ,25 Timer 17,74-4,81 Tons i Konstant: 0,09-0,05 Manøvrer: 85,75 Timer. 14,09 Sons (incl. 14 Timer i i Konstant: 0,23 (Is) Is).1 0,10 Bakfyr: 351,25 Timer. 17,56 Tons. Konstant: 0,05 ; Styremaskine: 2876 Timer. 28,71 Tons. Konstant: 0,01 Lastning og Losning: Hovedkedler: 771 Timer 46,49 Tons i Konstant: 0,06 Kabys og Otae: 22,75 Tons Dynamomaskine: o Begyndelsesbeholdning: 22,03 Tons Købt: 870,95 Tons Forbrugt: 846,98 Tons Restbeholdning: 46 Tons Spilkedler: o. ; klaskinolie: Forbrugt: 555 kg. Til Dæk: 45 kg. Til Stævnrør: 34,50 kg. Til Maskinerne: 490 kg. Pr. Døgn: 4,08 kg s-xi B Cylinderolie: 95 kg. Konstant: 0,79 Fast Smørelse: 3 &g» Konstant; 0,02 Petroleum til andet Brug: 517 kg. Konstant: 2,61 x- Vaclite: 32,5o kg. Konstant: 0,16 Tvist: 55 kg. Konstant: 0,28 x,

98 KANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Lexa Mærsk (II) ex Nykjøbing. N T C J. V. - l. Billeder: A/S. Kjøbenhavns Flydedok og Skibsværft (som ss "Nykjøbing") Negativer: Litteratur.

99 ss Lexa Mærsk (III) ex Lexa ex Lexa Mærsk (II) Int. - 1, ex Nykjøbing. N K FM. / 0 U I G. Bygget A/S. Kjøbenhavns Flydedok og Skibsværft. 3yggenummer Stk. 67 NHK IKK. Tregangsmaskine. Cylinderdiameter: l4-22i-37" Slaglængde: 24" 2 Stk. skotske Kedler. Kisteflade 39 Kvadratfod. Eedeflade Kvadratfod. Kedler og Maskine fra Byggeværftet. Klinkbygget af Staal. 1 Dæk og Welldæk. 2 Master. 3 Luger. Bak 3o Fod. Brodæk 88 Fod. Halvdæk 56 Fod. Poop 17 Fod. 4 vandtætte Skodder. Vandballast: Dobbeltbundtanke 258 Tosn Forpeaktank 39 - Agterpeaktank 3o - 218,2 x 32,5 x 14,8 Fod. 80 / 1.19o dw. 9oo brutto 49o netto. Ifølge Anmeldelse Mr. 462/1914 dat. 3o/ll 1914 er Skibet som ss "Nykjøbing" bygget til: A/S. Nykjøbing Mors Dampskibsselskab, Nykjøbing M, indregistreret 3o/ll Ifølge Anmeldelse ^r. 66/1916 dat. 28/I 1916 er Skibet solgt til: Skibsreder Arnold Peter Møller, København. Registreret 28/ Ifølge Anmeldelse Nr. 173/1919 dat. 2o/ har Skibet forandret Navn til "Lexa Mærsk" (II). Registreret 3l/ Ifølge Anmeldelse Nr. 456/1925 dat. I5A er Skibet solgt til: Firmaet Knohr & Burchardt Nachf., Hamburg. og omdøbt til "Lexa". Udslettet af Register l6/lo Udslettelsesprotokol Nr Registreringsnrotokoi Nr Blad 2.

100 ss Lexa Mærsk (III) ex Lexa ex Lexa M s rsk (II) ex Nykjøbing. N K F M. / 0 U I G. Int Ifølge Anmeldelse dat. / 1932 er Skibet tilbagekøbt fra fornævnte Rederi af: Skibsreder Arnold Peter Møller, København, og omdøbt til "Lexa Mærsk"(lll) med Hjemsted 1 København. Indregistreret / til: Ifølge Anmeldelse dat. 7/ er Skibet solgt A/S. Dampskibsselskabet Dracc, København, og omdøbt til "Skagen". (s.d.) Registreret / 1937.

101 ss Lexa Mærsk (III) ex Lexa ex Lexa Mærsk (II) ex Nykjøbing. N K F M. / 0 U I G. Int. - 1, Bygget A/S. Kjøbenhavns Flydedok og Skibsværft. Byggenummer Stk. 67 NHK IHK. Tregangsmaskine. Cylinderdiameter: l4-22i-37" Slaglængde: 24" 2 Stk. skotske Kedler. Risteflade 39 Kvadratfod. Hedeflade Kvadratfod. Kedler og Maskine fra Byggeværftet. Klinkbygget af Staal. 1 Dæk og Well Deck. 2 Master. 3 Luger. Bak 3o Fod. Bro 88 Fod. Halvdæk 56 Fod. Poop 17 Fod. 4 vandtætte Skodder. Vandballast: Dobbeltbundtanke 258 Tons Forpeaktank 39 - Agterpeaktank ,2 x 32,5 x 14,8 Fod. 80 / I.190 dw. 900 brutto 49o netto. Som ss "Nykjøbing" bygget til: A/S. Nykjøbing Mors Dampskibsselskab, Nykjøbing M. 28/ anmeldt solgt til: Skibsreder A. P. Møller, København. 2o/ anmeldt omdøbt til "Lexa Mærsk" (II). 15/1o 1925 anmeldt solgt til: Firmaet Knohr & Burchardt Nachf., Hamburg, og omdøbt til "Lexa". Udslettet af dansk Register I6/I Udslettelsesprotokol Nr. 5 - II - Registreringsprotokol Nr tilbagekøbt til Danmark af: Akibsreder A. P. Møller, København, og faaet Navnet "Lexa Mærsk" (III)«,

102 ss Lexa Mærsk (III) ex Lexa ex Lexa Mærsk (II) ex Nykjøbing. NKFM. /OUIG. 7/ anmeldt solgt til: A/S. Dampskibsselskabet Draco, København, og omdøbt til "Skagen" solgt til: Ahmet ve Mehmet Kosar Kollektif Sirketi, Istanbul. og omdøbt til "Demir Kale".

103 ms Lexa Mærsk. (IV). 0 Z A K.

104 ELS- OG SØFARTSMUSEET ms Lexa Mærsk. (IV). O Z A K. Int Bygget Odense Staalskibsværft. Byggenummer 76. Gudmoder 25/1 1939: Fru Direktør Raun. 1 Stk. NHK IHK. Dieselmotor. 9-cyl. Firetakts, enkeltvirkende. Fart paa Last 14,7 Knob. Fabrikat: A/S. Burmeister & Main, København. Klinkbygget af Staal. 1 Dæk og Shelter Deck. 2 Master. 6 Samsonposter. 5 Luger. Bak og Bro 395 Fod. Poop $3 Fod. 9 vandtætte Skodder. Vandballast: Dobbeltbundtanke Tons Forpeaktank 75 - Agterpeaktank 62 - Kamre til 12 Passagerer. Prøvetur 19/ ,o x 57,7 x 25,^ Fod. 8.69o dw brutto 3*388 netto. Bygget til Interessentselskab bestaaende af: A/S. Dampskibsselskabet Svendborg, Svendborg, og Dampskibsselskabet af 1912 A/S., København. Byggepris Kr / Kl. 19,15 blev "Lexa Mærsk", der sejlede under Panamaflag, paa Rejse fra USA til England med Krigsmateriel og befandt sig ca. 5oo Sømil vest for Island, torpederet og sank. Hele Besætningen reddede sig i de 4 Redningsbaade og blev efter henholdsvis 5, 9 og 12 Dages Forløb optaget af andre Skibe.

105 ms Lexa Mærsk. (IV). 0 Z A K. V. - 1, Billeder: Arkite. Syren & Shipping 3/1 194o. Vikingen lo Negativer: Litteratur:

106 ms Lexa Mærsk. (V). O W B S.

107 ms Lexa Mærsk. (V). 0 W B R. Int Bygget Bartram Se Sons, Ltd., Sunderland. Byggenummer 327- Gudmoder 27/6 1949: Generalkonsulinde Vestbirk. 1 Stk. 5-cyl. Totakts,enkeltvirkende Dieselmotor NHK o IHK. Cylinderdiameter: 26 3/8" Slaglængde: 91 5/l6" 2 Stk. Donkeykedler med loo Pund Arbejdstryk. Hovedmotor og Kedler fra North Eastern Marine Engineering Co. (1938) Ltd., Wallsend. Bygget af Staal. Skroget delvis svejst. 1 Dæk og Shelter Deck. 2 Master. 1 Lademast. 6 Samsonposter. Krydserhæk. Bak lo4 Fod. Poop 38 Fod. 8 vandtætte Skodder. Kollisionskod til Shelter Deck og de 7 andre til Hoveddæk. Vandballast: Dobbeltbundtanke l-55o Tons Midtskibstanke Dybtank agter 1.2lo - Forpeaktank 5 - Agterpeaktank s 2 x 58,8 x 25,9 Fod. Dybgang paa Last 26,2% Fod. 8.74o dw. 5.72o brutto 3-27o netto. Ifølge Anmeldelse dat. lo/il 1949 bygget til Interessentselskab bestaaende af: A/S. Dampskibsselskabet Svendborg, Svendborg, og Dampskibsselskabet af 1912 A/S., København. Indregistreret lo/ll / brændt i Singapore. Vraget solgt til Fa. Chiap Hua, Hongkong, for Ophugning 8/2 1955«Anmeldt som kondemneret lo/ og udslettet af R e gister ; samme Dag*

108 I PA KRONBORG " ' ms Lexa Mærsk. 0 W B R. 'III - Berlingske Tidende Søndag 26. December 1954: i Motorskibet "Lexa Mærsk" er blevet totalt Vrag. Hederiet A. P. Møllers BET. store Pragtskib, brændte i Gaar uden for Singapore. I Dag er det an- ; tageligt helt tabt, men ingen er kommet til Skade i ved Branden. Alle om Bord, 12 Passagerer og et halvt! Hundrede Bestætningsmedlemmer, blev reddet af andre i Partøjer og sat i Land i god Behold. Atter er den danske Handelsflaade blevet berøvet et af sine gode j Skibe ved Brand. Ingen vidste endnu i Nat, hvordan i Ilden opstod. i I Aftes kunde Prokurist Georg Andersen fra A. P. ; Møller kun bekræfte de faa Kendsgerninger, der fo- ; relaa om Branden. Rederiet har fra Agenten i Singa- i -Dore? Anglo American, faaet Meddelelse om, at Brand-! en er opstaaet i Luge 2, og at den hurtigt bredte sig. Der var tolv Passagerer om Bord, men blandt demj er der næppe nogen Danskere. I Da Branden opstod, laa "Lexa Mærsk" for Anker paa Reden uden for Singapore. Ilden opstod umiddelbart! før, før Skibet skulde sejle til Amerika via Suez-! kanalen. Flammerne fra Lastrum 2 bredte sig hurtigt j til Lastrum 3 i den letfængelige Last af Gummi, og i i Løbet af ganske kort Tid var hele Skibet omspændt j af Flammer. i Hurtigt blev Skibet rømmet af Passagerer og Besæt 1 ning, Farten var stor, fordi der var Pare for, at Ilden skulde naa et Parti Karbid i det første Last- j rum og fordi Ammoniak-Tromler allerede var begyndt j at eksplodere. j Havnebrandvæsenet i Singapore begyndte straks at j slukke, men Branden var saa heftig, at Anstrengelser! ne syntes nytteløse. Under Slukningsarbejdet kom en ' malayisk Brandmand alvorligt til Skade ved Røgforgiftning. ; Sent i Aftes fortalte de sidste Meldinger, at j "lexa Mærsk" var blevet flyttet bort fra Reden, og j at der kun var Mulighed for, at Skibet brændte hel;t j ud og kæntrede. "Lexa Mærsk" føres af den danske Kaptajn Otto Ca-' roe, der blot kunde være Tilskuer til, at det store Skib helt blev Flammernes Bytte. "Lexa Mærsk" blev bygget i 1949 hos Bertram & Sons i Sunderland, og det har gjort Tjeneste i Østen i længere Tid. Berlingske Tidende Mandag Morgen 27. December 1954: Singaporej. Søndag; Rederiet A. P. Møllers "Lexa Mærsk" brænder paa andet Døgn ved Singapore. Skibet er lagt for Anker ca. en Sømil ud for Kysten, borte fra de øvrige Skibe ved Indsejlingen til Havnen. Det brænder under

109 ms Lexa Mærsk. 0 W B R HANDELS- OG SØFARTSMUSE B. T. 29/ (2): 95 Cents ovenpaa en Bølge af lokale Spekulationskøb Købelysten skyldtes Gummikøb i New York i G-aar til Dækning af det Tab, der er opstaaet ved Branden. Gummiprisen er nu den højeste i to Aar. Berlingske Tidende Torsdag Morgen 50. December 1954: i Paa Mandag kommer 42 Mand af Besætningen fra den ; brændte "Lexa Mærsk" hjem med Flyvemaskine til Eøben: havn fra Singapore. Foreløbig er der holdt 30 Senge-; pladser tilbage til dem paa det nye Søfolkenes Min- j dehotel, hvor de skal bo"^ inden de faar ny Hyre eller rejser hjem i Provinsen til Familien. Alle har mistet alt, hvad de ejede, da Branden med Lynets Hast bredte sig paa Skibet. Pra den danske Konsul i Singapore er de blevet udstyret med Penge j til de nødvendigste Fornødenheder. Der er ogsaa ar- rangeret et Nytaarsselskab for dem inden de begynder! den lange Rejse hjem ad Luftvejen. Skibsinspektør Victor Jensen fra Rederiet A. P. j Møller er ankommet i Gaar til Singapore sammen med i Assurandørernes Repræsentant, Brag Nielsen, for at i fastslaa Åarsagen til Branden, samt for at deltage! i Søforhørene, der snarest vil blive indledet. i Berlingske Tidende Fredag Morgen 31. December 1954 Mod Forventning lykkedes det allerede i Dag at slukke den Brand, der har raset om Bord paa den danske Pragtbaad "Lexa Mærsk" i over 100 Timer. Det damper endnu kraftigt fra Skibet, men den sorte Røg. der^har generet Sejladsen paa Singapore Havn, er borte. Skibsskroget er imidlertid stadig meget varmt, men saa snart det er tilstrækkeligt afkølet, vil der blive i oretaget en Undersøgelse for at fastslaa Brand-Aarsagen. Det meste af Skibets Overbygning er styrtet sammen, og af Broen er der kun forkullede og røgsværtede Rester tilbage.

110 HANOELS- OG SØFARTSMUSEET PA KRONBORG ms Lexa Mærsk. (V). 0 W B E. "II - Søforhør i København lo/l Den 25. December 195^ Kl. 16,15, da "Lexa Mærsk" laa opankret paa Singapore Red og lastede S ykgods, saas Røg stige op fra den tildækkede 2-Luge, og umiddelbart efter bræbdte Presseningerne igennem. Der blev straks givet Brandalarm, og samtidig tilkaldtes Hjælp fra Land. Det forsøgtes ved Hjælp af Haandskumslukkere og Vand fra Brandslanger at slukke Ilden, der havde kraftig fat paa Hr. 2 Mellemdæk, hvor der var stuvet et Parti Crepegummi. Endvidere bragtes Skumslukningsaggregatet i Funktion, og der sattes Damp til Brandslukningsledningerne i Forlasten. Kl. ca. l6,3o opdagedes det, at Ilden bredte sig agterefter mod 3-Lugen, hvor der var stuvet et Parti Lak, hvorfor det forsøgtes at bekæmpe Ilden derfra, men paa Grund af Varme- og Røgudvikling maatte Slukningsarbejdet i 3-Lugen kort efter opgives. Samtidig hermed begyndte Skibet af faa Bagbords Slagside. Kl. ca. 17 kom Brandbaade fra Land til Assistance, og Kl. ca. 17,lo var Ilden tilsyneladende bragt under K 0 ntrol. Umiddelbart efter eksploderede imidlertid en i Dækshuset mellem 2- og 3-Lugen fast anbragt Ammoniakbeholder, og Slukningsarbejdet maatte indstilles paa Grund af giftige Dampe. Ilden greb nu kraftig om sig, hvorfor Havnemyndighederne beordrede Skibet forhalet til et Sted med grundet Vand. Kl. ca. 17,4o eksploderede endnu 2 Ammoniakbeholdere, og Flammerne fra 2- og 3-Lugen slog højt i Vejret. Efter at "Lexa Mærsk" var forhalet, blev der Kl. ca. 19 givet Ordre om at forlade Skibet, og Kl. ca. 19,3o forlode den sidste Del af Besætningen Skibet, der da havde ca. 2o Graders Slagside til Bagbord. Der blev sene-- re gjort flere Forsøg paa at genoptage Brandslukningen fra Sprøjtebaadene, men Forsøgene maatte opgives paa Grund af Varme fra Branden. Kl. 22,15 var Skibet helt omspændt af Flammer, hvorefter Besætningen blev sat i Land. Skibet blev Vrag. Der er intet oplyst om Brandaarsagen.

111 to f \&<A PÅ KRONSORG i i 7^LL,*Lrfx C k/3 K l{cxcy&tys * <y^-. /T -S /fj / 'M 4tL^y^ % *UtT7 s* Te-e lyl^ *f/* - i/tci; 'Z/tyt? 'ty*. - r/s -

112 i i t I o J ^ I 1 ^, * 5? >* ^ ^ t NV ^ -1 ^ j,$. > j#»> j^< ^'

113 y. PÅ. KRONBORG Ox ijy/ åryy-x^yyy- to,. 7/ 4* 77 % &*yc XS^Zr^^H,. >J my /mr, y fa /r &n-~& ['Ce-oij. Æ-^v^, 17 f $*3 '$-<*. <?.r ^ysu-j J j&y^ & See Z7 ' f&-z*v~& 7 A 5 ÉyéGr4^%^r; <7 X V k. i Ir. $. 5 &h> r Fy. TS^yT. 7 v sz-$*! /yi yy~-^ 7$ érfy jircxr^n/, fø&v *[ty% -Ur ««/ >7>n> r / } r&-yy, X a f,?m

114 -4* i'-- ^ w v NÅ V

115 ms Lexa Mærsk. (V). 0 W B R. V Billeder: Arkiv Negativer: Litteratur;

116 PA KRONBORG ms Lexa Mærsk. (VI). 0 W G W. i Int Bygget A/G. Weser, Bremen. Byggenummer I.309. Gudmoder 17/1 1957: Fru Aldag. 1 Stk. 8-cyl. Totakts, enkeltvirkende Dieselmotor. 11.llo IHK. Cylinderdiameter: 74o mm. Slaglængde: I.600 mm. Fabrikat: A/S. Burmeister & Wain, København. 1 Stk. Donkeykedel med loo Pund Arbejdstryk. Bygget af Staal. Skroget helsvejst. 1 Dæk og Shelter Deck. 2 Master, 1 Lademast og 8 Samsonposter. 5 Luger. Krydserhæk. vandtætte Skodder. Vandballast: 497,8 x 63,11 x 27,5 Pod dw brutto 3*598 netto. Ifølge Anmeldelse dat. 18/ er Skibet bygget til Interessentselskab bestaaende af: A/S. Dampskibsselskabet Svendborg, Svendborg, og Dampskibsselskabet af 1912 A/S., København. Indregistreret 22/

117 PA KRONBORG ss L. H. Carl. N K D B. T, -, xnx. j_ i Bygget Wm. Gray & Co. Ltd., W. Hartlepool. 1 Stk. 196 NHK IHK. Tregangsmaskine. Cylinderdiameter: " Slaglængde: 36" 2 Stk. enkeltbundede skotske Kedler hver med 2 glatte Fyrkanaler. Risteflade 63 Kvadratfod. Hedeflade 3.o5o Kvadratfod. Arbejdstryk I60 Pund pr. Kvadrattomme. 1 Stk. Donkeykedel med 80 Pund Arbejdstryk. Kedler og Maskine fra Central Marine Engineering Works W. Hartlepool. Klinkbygget af Staal, 1 Dæk. 2 Master. 4 Luger. Bak 29' Bro 69' Poop 23' 4 vandtætte Skodder. Vandballast: Dobbeltbundtanke 54l Tons Agterpeaktank ,6 x 4o,l x 21,3' 166 / dw brutto I.198 netto. Ifølge Anmeldelse Nr.591/l898 dat. 19/lo 1898 er Skibet bygget til: A/S. Dampskibsselskabet Gorm, København. Registrering foretaget 27/1o I898. vend.

118 27/lo 1899 indkommen til København paa Rejse fra Riga til Rouen med Træ. Skibet havde I haardt Vejr faaet en Del ovenbords Skader. 12/2 19ol bjerget Besætningen fra Bark "Passat" af Arendal, der var truffet i synkfærdig Stand i Atlanten og landsat den paa Bermuda. 9/7 19o4 grundstødt ved Udsejling fra Uleåborg og faaet Forskibet fuldt af Vand. 6/3 19o8 bjerget Besætningen fra Fiskefartøjet "Liberte" af Boulogne, der var truffet synkfærdig I Kanalen 2o Sømil nordvest for Guernsey. /I2 191o Kollision ved Nicolajeff med russisk Isbryder. 2o/ torpederet i den engelske Kanal. Søforklaring eller Søforhør foreligger ikke. Ifølge Skibets Forlisanmeldelse vides kun ora ss "I.' H. Carl", der den 15. April 1917 rekvisitioneredes af den engelske Regering og disponeredes af Lambert Bros. Ltd., London, at Skibet er forlist ved Torpedering den 2o. Juli Skibets bogførte Værdi var Kr. II Forlisanmeldelse dat. 8/ Udslettet af Register lo/l 19l8. (Udslettelsesprotokol Nr Registreringsprotokol Nr ).

119 F-eyrl fø/f'/j -" -'UF^ L, Tf.Cerr/ ~_ &-**«h*y Fu<- Fy ' FY^yCs^X

120 PÅ KROMBORG orsc. C yl.h.ca,rl &-< Offa 'S&ncK y7) ^ -*'<&. &krh«,-/tf l*f o-' U^rtt %t*^t^ f *~*~ #.Y /3&** *~d *Æj Yu^å^j / Øj 6*-&y/*rCy i '~ /'~//y 2>C?&e,. /< /< 7fø.-~rU^ "r/v Tyx^,. rs^ F y i s ^ ^ Y Y c //A^ISZ^ 1 y-^c^r A. / / J yyt-$y fy^y/^cgj^/y-^b^t) - //i/o (yx^lc^c^^y^ ^c^^y^y / &*,->*4* CY <?/,,, c 'Y " y fy,&pia^z.t -. //'^y y //jui.r.v yxy-y~ y^-xy^y ^^c y yyy-^y - y*- :. U. /

121 S' ^ A ' ' s b '.' tåxu O Y.r~? c <u^t,4* CAJZC**** Z F tyl F* ^^^<y f/j - h'f K _ *h <%/< - H/j - ~/t, - ^^Yxhr^u fa - F~z~*s-K~^^.

122 ss Libau ex Rosamund. IT S G - 1. Registreringsprotokollers Københavns Skibsregister II Registreringsdato: 9/ : l/l (Omregistrering). Certifikater: 9/ / , 13/ / paa Grund af tidligere Certifikats Bortkomst ifølge Gene- j raldirektoratets Resolution af i 11/ ! Bygget 1879 af William Doxford & Sons, Sunderland Bilbrev findes ikke. 1 Stk. 75 HHK. = 220 IHK. Compoundmaskine. Cylinderdiameter: Fart: fabrikat: Klinkbygget af Jern. Wm. Doxford & Sons. 1 Dæk, Well Deck. 2 Master. 3 Luger. Slaglængde: Skarp Boug med lodret Stævn. Agterskib med rundt Spejl. Bak. Hytte agter. Ruf midtskibs til Maskinrum og Kabys. Kommandohus. Ufuldstændig Inderklædning. 4 vandtætte Skodder. Længde: 167'8". Bredde: 23 f 0". Dybde: 12 f 4" brutto. 345,14 netto. Ifølge Bill of Sale dat. London 8/ og Nationalitets- og Ejendoms Erklæring dat. København 24/ som ss "Rosamund" tilhørende R. Thomson, London, gøbt af: A/S. Det Forenede Dampskibs Selskab, Københa

123 o H UJ UJ CO O ft<3 CC ic < o CO o, < co o- UJ Q \> W V* i.s ^ 7: \y..v& (v^ S. s- H- O^s. \N!.* ^ ^ S^ i? *^ fj *-» "4

124 ss Libau ex Rosamund S G og omdøbt til "Libau". Indførselstolden er ifølge Generaldirektoratets! Brev af 28/ betalt med eller \ Kr ,75, som er 3f af Købesummen i Interims Nationalitets Certifikat dat. Kgl. i Danske Gesandtskab i London ll/ll 1879? hvis Gyl- i axghed ved Generaldirektoratets Resolution af j 27/ blev forlænget for en Rejse til Libau I og retur«i Haalt efter Ombygning ifølge Maalebevis dat. I København 16/ til: [ 586,49 brutto. 412,85 netto. j

125 .HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PA KRONBORG ss Libau ex Rosamond, N S G W. Int, - 1 Ifølge Anmeldelse Nr. 552/1897 dat. 15/6 I897 er Skibet solart til: Firmaet Petersen & Albeck, København. Eneindehaver Grosserer Peter Wilhelm Petersen, København. Registrering er foretaget 15/ Ifølge Anmeldelse Nr. 576/1897 dat. 13/ er Skibet ophugget i Malmø. Udslettet af Skibsregistret 22/ (Udslettelsesprotokol Nr. 5 - III Afdeling).

126 c/. fx FAy^/y^FxAk /fy-s/: %/fø Uuy^,/ /,.. -X?/- >&*$4*-. -. /ff?-?z: ^yfy/r^ t' tc4icl^u,u~,ts

127 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET. ss Libau ex Rosamond. N S G W. ' II - 1. Søforklaring i Hamborg 15/ Den 2. Januar 1896 da "Libau", Kapt. 0. A. C. F. Clausøn-Kaas, paa Rejse fra Pillau til~hamborg via København med Stykgods, var i Østersøen, arbejdede Skibet meget haardt og tog særdeles meget Vand over. Fra 5/1 til 6/1 lossedes og indtoges en Del Ladning i København, hvorefter Rejsen fortsattes gennem Kielerkanalen. I Hamborg viste det sig, at 5 Fade Sprit var sprungne læk. Søforhør i København 22/2 og 5/4 1897: Den 16. Februar 1897 afgaaet fra København til Neufahrwasser med 4oo Tons Huder og Stykgods, ført af Kapt. 0. Clauson-Kaas. Samme Dag skruet ned af Isen og blevet Vrag. Skibets Værdi Kr Uassureret. Efter at Dragør var passeret mødte "Libau" megen Is, hvori manøvreredes, stadig med Loddet gaaende. Efterhaanden blev Isen mere og mere vanskelig at forcere og skruede haardt. "Libau" kom nu i Besæt og førtes af Strømmen over mod den svenske Kyst. Kl. lo,45 Fm. havdes 2 Favne Vand. Maskinen holdtes gaaende "Fuld Kraft Bak" til Kl. 11,15, da Lækagen blev saa stærk, at "Libau" kort efter sank paa NO-Kanten af Lille Grunden i 5i Favne Vand. Nødssignal hejstes, og da Isen skruede op over Forskibet, gik Besætningen Kl. 12 Middag, med Undtagelse af Kaptajnen, 1. Maskinmester og 1. Styrmand, i Redningsbaaden, under Hensyn til, at Skibet truede med at kæntre, men holdt sig i Nærheden. Paa Grund af Strømkæntring kom Besætningen Kl. 1 Em. atter ombord og et Par Timer senere lykkedes det den svenske Isbryder "Bore", Kapt. H. A. Wahlgren, som med resolut Dristighed og stor Dygtighed under betydelig Fare for at komme i Besæt af Isen efter flere forgæves Forsøg havde manøvreret sig Syd fra langs Siden sf!, Libau", at bjerge hele Besætningen. I Løbet af de 2 følgende Dage bortreves hele Forskibet med Fokkemasten af et stort Isbjerg, som fyldte Dækket i Højde med Maskinhuset og indtrykkede Skibssiderne flere Steder. 3j'ergningsforsøg ved Svitzers Bjergnings Entreprise maatte derfor opgives og "Libau" blev kondemneret som Vrag og 22/ solgt for Kr. til det danske Firma Petersen & Albeck, der lod det bugsere til Malmø, hvor det blev ophugget. Under 28/ har den danske Regering tildelt den ovennævnte Fører af Isbryderen "Bore", Medaillen for ædel Daad med Tilladelse til at bære samme, samt udnævnte Havnekaptajn Annerstedt, der paa Malmø Havnevæsens Vegne var ombord i Isbryderen, til Ridder af Dannebrog.

128 PÅ KRONSORG ss Libau ex Rosamund. N S G W. IV - 1, 12/ afg, 15/11 20/11 24/11 28/11 5o/ll 5/12 8/12 9/12 11/12 14/12 ank. afg. ank. afg. ank. afg. pass ank. ank. London til Antverpen. Første Rejse under dansk Flag. Afgangen fra Gravesende blev udsat til 15/11 paa Grund af stærk Storm. Antverpen Antverpen til København København København til Pillau Pillau Pillau til Antverpen fast 1 Isen I Øresund Helsingør Kristianssand for Bunkers Vliessingen Red. Scheldefloden lukket af Is og Skibet forventes først til Antverpen 1/

129 / HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONSORG C* ^ &, Mty'/*s/z*:AL;Iu Lytr / < y A / 4 W V / ^ ^ ^. J 6 </ /{ - yc^t X~&~e--y / ' ( c '''-'^ *- - y«/w. /ffr-/'^ : f^fyyy^y /^ /.... ^^^ ^^YY/rx- éfs/ty LY, F^y^y^ TLF^s^j tjyyy - -,. 'j7y IX, -... Ar.,5e-b -,- -,_ Tfcw ~t*fc-,fyt* M %{ k/^æ/*^ ^^

130 PA KRONBORG ss Lica Mærsk. (l). NGSM/OYVC, Jill I III I l T*T ffffllllll tniiililll Ulli ^s, æsefrå.-jr

131 HANDELS- OG SØFARTSMUSEE1 ;s Lica Mærsk. (I). N G S M. / 0 Y V C. Int. - 1, Bygget Lubecker Maschinenbau Gesellschaft, Lubeck. Byggenummer 239* Gudmoder: 1 Stk. 173 NHK IHK. Tregangsmaskine. Cylinderdiameter: 22^-33 13/16-55 l/l6" Slaglængde: 39 5/l6" Fart paa Last: 11,4 Knob. Maskine fra A. Borsig G.m.b.H., Berlin. 2 Stk. skotske Kedler hver med 2 Kanaler. Risteflade 93 Kvadratfod. H e deflade Kvadratfod. Kedlerne er oliefyrede. Kedler fra Byggeværftet. Klinkbygget af Staal. 1 Dæk. 2 Master. 2 Samsonposter. 3 Luger. Krydserhæk. Bak 37 Fod. Brodæk 2o2 Fod. Poop 2o Fod. 5 vandtætte Skodder. Vandballast: Dobbeltbundtanke 677 Tons Forpeaktank 73 - Agterpeaktank 126-5o8,7 x 43,9 x 23,4 Fod. 280 / 5.97o dw. 2.48o brutto netto. Ifølge Anmeldelse ^r. 38l/l927 dat. I9/I er Skibet bygget til: A/S. Dampskibsselskabet Svendborg, Svendborg, for Kr ,82 og har Hjemsted i Odense. Indregistreret 19/1o Afleveret til Rederiet efter Prøvetur 29/lo til: Ifølge Anmeldelse dat. 3/ er Skibet solart Firma Emil Hemmersan, Lubeck, og omdøbt til "Auriga". Udslettet af Register 3/ solgt til Minos Compania Maritime S. A., Panama, og omdøbt til "Master Kominos K." Minomana Compania Maritime, Beiruth, og omdøbt til "Trias". I Paraportianos Compania Maritime S. Å., Panama, omdøbt til "Paraportiani" /11 grundstødt paa Pemba Island paa Position 3,29 S

132 HANDELS- OG SØFARTSSVIUSEET BDR, ss Lica Mærsk. (I). N G S M. / 0 Y V C. Int. - 1, Bygget Lubecker Maschinenbau Gesellschaft, Lubeck. Byggenummer 239«Gudmoder:? 1 Stk. 173 NHK IHK. Tregangsmaskine. Cylinderdiameter: 2l /16-55 l/l6" Slaglængde: 39 5/16" 1 ' Fabrikat: A. Borsig, G.m.b.H., Berlin. Fart 11,4 Knob. 2 Stk. skotske Kedler med 2 Kanaler. Risteflade 93 Kvadratfod. Hedeflade Kvadratfod. Indrettet til Oliefyring. Fabrikat: Lubecker Maschinenbau Gesellschaft. Klinkbygget af Staal. 1 Dæk. 2 Master. 2 Samsonposter. 3 Luger. Krydserhæk. Bak 37 Fod. Overbygning midtskibs 2o2 Fod. Poop 2o Fod. 3 vandtætte Skodder. Vandballast: Dobbeltbundtanke 677 Tons Forpeaktank 73 - Agterpeaktank 126-3o8,7 x 43,9 x 23,4 Fod. 280 / 3.97o dw. 2.48o brutto netto. Bygget til: A/S. Dampskibsselskabet Svendborg, Svendborg. Prøvetur 29/lo Byggepris Kr ,82. 3/ anmeldt solgt til: Firma Emil Hemmersan, Lubesck. Udslettet af dansk Register 3/1 I956.Omdøbt til "Auriga" 1958 solgt til: Minos Compania Maritime S. A., Panama, og omdøbt til "Master Kominos K." 1961 solgt til: Minomana Compania Maritime, Beiruth, og omdøbt til "Trias".

133 ss Lica Mærsk. (I). WGSM. /OYVC. Int solgt til: Paraportianos Compania Maritime S. A., Panama, og omdøbt til "Paraportiani". 25/H 1967 grundstødt paa Pemba Island paa Position 5,29 S. 39, paa Rejse Galatz - Jeddah - og sank 2 Dage senere. Mandskabet reddet.

134 "HAMDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONSORG ss Lica Mærsk. (l). NGSM/OYVC. III - Berlingske Tidende 22. Oktober 1944: I Søretten blev der forleden afgivet Forklaring i Anledning af, at der om Bord i Rederiet A. P. Møllers Damper "Lica Mærsk" den 6. ds. under Ophold i Havn (Stettin) har været Brand. Ilden blev opdaget lidt over Midnat af Kokken, der konstaterede, at der var Røg i Styrbords Maskingang. Det viste sig, at der var Ild i Mestrenes Kamre, men man blev dog ret hurtig Herre over Ilden ved Hjælp af en Skumsprøjte og en almindelig Vandsprøjte. Flere af Kamrene blev helt forkullede, og Skibets Maskinmestre, der beboede disse, har mistet ikke saa lidt af deres Ejendom. Føreren, Kaptajn C. A. Christensen, forklarede, at Ilden var opstaaet i Andenmesters Kammer, antagelig ved Kortslutning. Berlingske Tidende 9- Juni 1946 Et Telegram meddelte i Gaar, at der var opstaaet Brand paa den danske Damper "Lica Mærsk", der for Tiden ligger i Havana. Branden, der menes opstaaet ved, at en henkastet Cigaret har tændt Ild i Spildolien i Maskinrummet, vakte ifølge en R e uter-melding nogen Uro i Havnekvarteret, fordi Skibet var lastet meå Superfosfat, saa man var ængstlig ved Muligheden af en Eksplosion. Imidlertid blev Branden ifølge en Melding fra Å. P. Møllers Rederi hurtig slukket. Den anrettede Skade er ganske ubetydelig og indskrænker sig til, at én Del elektrisk Isoleringsmateriale og Kabler ved en af Fyrpladserne er ødelagt. Berlingske Tidende 15. Januar 195 : I Fyrrummet paa "Lica Mærsk", der ligger i Tørdok hos B. & W. paa Refshaleøen, blev noget Spildolie i Gaar antændt, da man var ved at fyre op under Kedlerne. Skibets Maskinmester og hans Assistent forsøgte straks at slukke Ilden med en Haandsprøjte, men i Løbet af faa Sekunder havde Ilden faaet et saadant Omfang, at de maatte fortrække. Brandvæsenet blev herefter tilkaldt, og selv om Flammerne til at begynde med slog helt op til Dækket, fik man Branden slukket paa en Time, "Lica Mærsk" skal afleveres til Rederiet A. P. Møller en af de nærmeste Dage efter endt Reparation, og paa B. & W. mener man ikke, at Branden kommer til at betyde nogen Forsinkelse. Berlingske Tidende 27* Januar 195 : I Sø- og Handelsretten er der afholdt Søforhør i Anledning af den Brand, der opstod om Bord I Rederiet A. P. Møllers Dampskib "Lica Mærsk" den l4. ds. Kl. 5,3o medens Skibet stod i Tørdok hos Burmeister & Wain.

135 ss Lica Mærsk. (1). NGSM/OYVC. III - B. X. 27/1 195o. (2): Føreren, Kaptajn Stalfeldt Møller og Skibets 1. Mester havde været til Køjs og blev først varskoet, efter at Ilden var opdaget. 2. Mester G. Fog, der havde Vagt i Maskinen, da Ilden opdagedes, forklarede, at man Dagen før, Kl. ca, 17 havde begyndt at fyre op under Kedlerne, da Skibet skulde sejle næste Dag. Da det kneb med at faa Olien opvarmet, blev der lagt noget Træ ind i Fyrkanalen, hvor Træet blev antændt af den brandende Olie. 2. Mester mente i øvrigt, at Ilden opstod, fordi der var en Lækage i Fyrkanalen, hvorigennem den brændende Olie sivede ud. Lækagen havde man.ikke opdaget før Ilden udbrød, og den er mulig opstaaet ved, at en Pakning 1 Kanalen er gaaet itu. 1. Mester mente, at Ilden ogsaa kunde stamme fra en Glød fra Træstumperne i Fyrkanalen. Det oplystes, at Skaden paa Damperen anslaas til mellem 75» oo og loo.000 Kr. Dansk Søfarts Tidende 3- Februar 195o: I Sø- og Handelsretten holdtes forleden Dag Søforhør i Anledning af Branden forleden Morgen ombord paa "Lica Mærsk", medens Skibet laa i Tørdok hos B. & W. Ilden opstod i noget Olie i Fyrrummet. Paa l Time var Brandvæsenet blevet Herre over Ilden, men der var da sket Skade paa de forskellige Installationer paa Fyrpladsen. I Søforhøret, der holdtes til Belysning af de forsikringsmæssige Forhold, forklarede 2. Mester G. Fog, der umiddelbart før Branden havde haft Vagt i Maskinen, at man havde været i Færd med at fyre de oliefyrede Kedler op. Da det kneb med at faa Olien tilstrækkelig varm og tyndtflydende, lagde man noget Træ ind i Fyrkanalen - men Åarsagen til Branden maatte ligge i, at brændende Olie var sivet ud gennem en Lækage mellem Fyrkarmen og Fyrkanalen. Branden opstod nemlig paa Tanktoppen. Maskinmesteren mente ikke, at der var faldet Trægnister ud - saaledes som han tidligere havde forklaret det til Politiet. Politiets Rapport maatte bero paa en Fejltagelse. Skibets Maskinchef, V. K. Hansen, mente derimod ikke, at den brændende Olie alene var Åarsagen. Der var en Lækage, hvorfra der dryppede Olie ud, det havde man konstateret efter Branden, men der maatte ogsaa være faldet en Trægnist ud.

136 ss Lica Mærsk. (I). N G S M. / O Y V C. - 1, Kul. Olie. Maskinrapport Kr , Fra 23/lo 27 5/1 28 l/l 29 19/1 29 Til 5/ / /1 29 3o/12 29 Sejlet: Sømil Timer ol Døgn 4o,93 159,o4 8,o4 27o,89 Antal Dage ialt 74 36I 18 3k3 Knob: lastet 8,57 9,5o 8,92" 9,59 ballastet lo,15 lo,29 lo,92 lo,49 Dybgang - Fod 14,6 14,6 14,6 14,6 Brændsels forbrug: i Fart - Tons 619, ,3 112,5o 2676,93 pr. Døgn ,14 15 s 8o 15,99 9,88 Sømil - Ibs. 161,24 133,55 l4o,o8 95,67 Total - Tons 7o9,56 266l,l6 139, ,lo x) x) incl. Tab 6 Tons.

137 nandels- OG SØFARTSMUSEET /. S/ /' f, y-^ r ^ rrr^rrhy/yyl r v c <UT,4 O^UF^-C^, ^Y/ 9 y f Ufo LtCi/Uy Fz/<y\ ty*,tc z& H^, s-, *fy ' /v f *" ^ u^c^ AF *ft ^~*^ ^y ^/ f. J UT^^ A;_. ll^tfzaa,/> 7', - i 7 %: ^ y YL^Y_ > 7 ^* y * ^ '^ - GA ~ h * ~~ 14 ^ 'z. %, - *f/, % - n - % - "6 - **- ^ 4. ^- _ - ^- ^c /* &A ***< fc*<^ J sf

138 ss Lica Marsk. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET.i IT - ] 0 X V c. 28/ ank. Savona. A: 8/1 19/1 22/1 5/ afg. afg. afg. ank. Savona Barcelona Herøya. Gibraltar Herøya 14/2 ank. Fred erikshavn

139 ss Lica Mærsk. (I). N G S M. / 0 I V C. V. - 1, Billeder: Arkiv, Negativer: Litteratur:

140 ms Lica Mærsk. (II). 0 U I S. Int. - 1, Bygget A/G. Weser, Bremen. Byggenummer 13oo. Gudmoder 2/6 1956: Fru Arthur Sørensen. 1 Stk. 8-cyl. Totakts, enkeltvirkende Dieselmotor. 11.llo IHK. Cylinderdiameter:?4o mm Slaglængde: l6oo mm. Fabrikat: A/S. Burmeister & Wain, København. 1 Stk. Donkeykedel med loo Pund Arbejdstryk. Bygget af Staal. Skroget helsvejst. 1 Dæk og Shelter Deck. 2 Master«1 Lademast. 8 Samsonposter. Krydserhæk. vandtætte Skodder. Vandballast: 497,8 x 65,11 x 27,5 Fod. 9.7oo dw brutto netto. Ifølge Anmeldelse dat. 6/ er Skibet bygget til et Interessentselskab bestaaende af: A/S. Dampskibsselskabet Svendborg, Svendborg, og Dampskibsselskabet af 1912 A/S., København. Indregistreret 21/

141 ms Lica Mærsk. (II). 0 U I S. V Billeder: Seekiste Nr. 1/ * - 5/ Negativer: Litteratur:

142 ss LIfland. (1). N W R G. V - 1, Shipbuilding & Shipping Record 27/ : General Arrangements and Capacity Plan. Shipbuilding & Shipping Record 25/ : Foto

143 "wfts?, %L,7y. A/ JA&.±Z:.Yi±rAÆsFrAF^ yz.y^x -c - (< - ~ /_._...: faåsk/i yrr _'*:._ Ar fljfo-x F FYfiA h ' yz fyz - y '731-W rs'y i/kyi!jkj 7 _ J MTA... JY/y7 A> F'Yy± S /.. l W.A r tt*um^å*& %.

144 H/s. Liimf j orden. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ' "^^ ~ PÅ KRONSORG Berlingske Tidende Mandag 5* April 1845: Ifølge "Aalborg Avis" har den 29 Marts Hr. Paghs Dampskib "Liimfjorden", 1 kobberforhudet og veludrustet Stand, forladt Stabelen og vil sandsynligviis snart være færdig til at begynde sine Farter. Berlingske Sidende Søndag 9. April 1845: Med Dampskibet "Iris" modtog vi Aalborg Avisen indtil igaar og meddele deraf følgende Uddrag: Dampskibet "Liimfjorden" tilbagelagde paa sin Prøvetour til Thisted i Torsdags Veien frem og tilbage. Opholdene fraregnede? som i Alt udgjør 24 Miil tilsøes, i den usædvanlige Hurtighed af lidt over 11 Timer. Dampskibets Ankomst til Thisted, der naturligviis havde tilkaldt en Mængde Tilskuere, var forøvrigt ganske uventet og overraskende, idet den Post, som herfra om Mandagen bragte Underretning om Skibets forberedede Heise, endnu Torsdag Middag ikke var ankommen til Thisted, hvilket giver et Begreb om Posternes Sneglegang imellem Aalborg og Oplandsstæderne, og om hvor grundet Attraaen og Længselen efter den nu snart indtrædende Bedring heri maa være. Berlingske Tidende Onsdag 12. April 1843s Med Dampskibet "Iris" modtoge vi i Formiddag Efterretninger fra Aalborg fra iforgaars og igaar. Skibet blev tilbageholdt af Storm og Uvejr, og ankom først igaar Middags Kl. 12 til Aalborg. Af de medbragte Aviser meddele vi Følgende: Yi have igaar (Søndag) hedder det i "Aalborg Avis" af 10de havt en orkanagtig Storm, som hvis Følge Dampskibet "idimfjorden", uagtet det til Kl. 1 havde arbejdet sig gjennem Liimfjorden til Løgstør, maatte standse der, og næppe har kunnet afgaae^ videre før imorges. Søen var saa oprørt og Stormen saa stærk, at en Jolle, der skulde gaae til Land, kuldsejlede og Folkene maatte vade igjennem Fjorden. Dampskibet "Liimfjorden" er, paa Grund af Stormen, først igaar (Mandag) Morges ankommet til Thisted og vil saaledes først i Morgen kunne være her tilbage. Berlingske Tidende Løverdag 29«April 1843: Dampskibet "Liimfjorden", hedder det i "Aalborg^ Avis", havde paa sin Tour herfra i Mandags til Nykjøbing det Uheld at komme paa Grund ovenfor SFibe, og kunde, uagtet alle anvendte Anstrængelser, først I om Aftenen komme flot igjen, hvorpaa det sejlede til Løs-stør. Paa de bekjendte Grunde derovenfor var imidlertid en saa ualmindelig lav Vandstand - som Følge af den længe vedholdte Østenvind -, at Damp-

145 H/s. Liimf jorden, HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONSORG III - 2, skibet efter flere Forsøg nødsagedes til at opgive Farten videre og at seile tilbage hertil, hvor det indtraf igaar Middags. De til Nykjøbing bestemte Passagerer bleve besørgede videre fra Løgstør med Seilskib. Imorgen tiltræder "Liimfjorden" igjen sin Tour, denne Gang til Thisted og Lemvig, og haabe vi, at dette raske Dampskib snart ved en livlig, uhindret Fart maa vinde Erstatning for de U- lemper, det paa sine gørste Toure har havt at kjæmpe med. Berlingske Tidende Tirsdag 2. Maj 1845: Dampbaaden "Liimfjorden" har atter, siger "Aalborg Avis", havt Ulempe ved den lave Vandstand i Fjor- I den, der forsinkede det Passage over Løgstørs Grunde, saa _det først ankom til Løgstør igaar Efter- j middags Afgaaet derfra var det atter saa uheldigt, som Følge af det stærke Mørke, at komme paa Grund ved Dynerne udfor Gjøl, hvorfra det først i Morges Kl. 7 kunde komme flot og ankom derefter hertil. Skibets Freqyents tegner, ved de tilbagelagte Tourej allerede til at blive meget talrig. Berlingske Tidende Torsdag 18. Maj 1845: Dampskibet "Liimfjorden", hedder det i "Aalborg Avis", der retournerede i Løverdags Eftermiddags noget før "Iris's" Afgang, har ved Arbejdet over Grundene modtaget en Skade paa sit Maskineri, der vil medtage en Udbedring. Ogsaa har Hhederen besluttet at indskrænke dets fremtidige Farter til eengang ugentlig, nemlig over Løgstør, Nykjøbing og Thisted til Lemvig, og over Struer samme Tour tilbage, og vil Bugten til Skive da blive ladet ude af Houten«Berlingske Tidende Mandag 22. Maj 1845: Dampskibet "Liimfjorden", hedder det fra Løgstør i "Aalborg Avis", har atter havt det Uheld at træffe en saa lav Vandstand over Grundene, at det neppe idag (d. 18.) vil kunne naae videre. Lavvandet synes ved den vedholdende Østenvind snarere at ville tiltage og selv de ældstetablerede Folk her mindes i et Tidsløb af 40 Aar ikke saa lav Vandstand. Grundene her ved Byen ere idag saa tørre, at man vil kunne passere tilfods tvert over Liimfjorden. Berlingske Tidende Mandag 12. Juni 1845 Dampskibet I! Liimfjorden" foretog den 4. ds. en Lysttour med en stor Mængée Herrer og Damer fra Thisted til Nykjøbing, her forenede en Deel af Byens Indvaanere sig med dem, og Dampbaaden afsejlede med dem alle til Fuhr, hvor man besaae den saakaldte "store Steen" og flere mærkværdigheder, og

146 H/s. Liimf jorden. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET 1^ 1 PÅ KR0NI ZdO? vendte derfra igjen tilbage til Nykjøbing, hvilken den forlod Kl. 6, men_ankom paa Grund af den tykke Taage først Kl. 1 om Natten til Thisted. Igaar foretog atter 64 Herrer og Damer en lille Ezcursion med "Liimfjorden" til Nessund og tilbage. Paa Dampskibet havdes Musik, og Hestaurateuren havde sørget for at der intet fattedes, og det deiligste Sommerveir begunstigede Farten. Den muntre Stemning, der herskede blandt Selskabet ombord, foranledigede at man blev enig om? at man, efterat Touren var forbi, vilde deltage i et Bal om Aftenen hos Hr. Kjøbmand Wæmer, hvor der dandsedes til den lyse Morgen. Berlingske Tidende Torsdag 22. Juni 1845: Dampskibet "Liimf jorden", hedder det i "'Thisted Avis" ind-fesaf ikke efter sin Bestemmelse hertil igaar Middags, efter en Reisendes Udsigende skal Åarsagen være at endeel støbt Jern til Maskineriets Reparation ikke passede og maatte gjøres om. Igaar var Xrybden paa Løgstørs Grunde efter Skipperes Opgivende ca. halvfjerde lod og altsaa passabel for Dampskibet, hvis Komme var ventet af flere Passagerer«Berlingske Tidende Tirsdag 1. August 1845: Dampbaaden "Liimfjorden" har ifølge "Thisted Avis" atter havt det Uheld paa Retouren fra Lemvig, at der er sprunget endeel i Maskineriet, Dampskibet "Iris" maatte løbe en Miil op i Fjorden for at modtage dets Passagerer. Berlingske Tidende Onsdag 6. September 1845: Da Dampskibsfarten paa Liimfjorden nu allerede i 4 Maaneder har været i Gang, hedder det i "Aalborg Avis", maa det undre meget, at denne gode Communication endnu ikke har været benyttet til Brevpostforsendelse. Som vi nu erfare, har imidlertid Generalpostdirectionen skjænket denne Sag sin Opmærksomhed, og vil en Postforsendelse med Dampfarten paa Fjorden saaledes snart kunne ventes at blive aabnet. Berlingske Tidende Mandag 18. September 1845: Hr. Kjøbmand Pagh bekjendtgjør i "Randers Avis", at Dampskibet "Liimf jorden", for uafbrudt at ^uxme vedblive med Rivningsforsøget paa Løgstør Grunde, ophører med sin ugentlige Fart op i Fjorden indtil videre fra Løverdagen den 16. ds. saaledes at Skibet gaaer sidste Gang fra Aalborg Løverdagen den 16. og retournerer dertil Mandagen den 18.

147 H/s. Liimf j orden. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET I III - 4 Berlingske Tidende Onsdag 21* Februar 1844: Løgstørs Grunde. "Handelstidende" meddeler følgende Resolution. Ved allerhøieste Resolution af 12. Juli f. A. blev det paa Generaltoldkammer- og Commerce-Collegiets allerunderdanigste Indberetning angaaende de Midler til Oprensning af Løbet over de Løgstørske Grunde, som af en dertil nedsat Commission vare bragte i Forslag, bifaldet, at der til de dertil sigtende Foranstaltningers Iværksættelse maatte anvendes et Beløb af indtil 5000 Rigsbankdaler af den Kgl. Kasse, og efterat Udførelsen af de paatænkte Arbejder af Collegiet var overdraget Capitain og Toldinspecteur!' i Frederikshavn Barfred, blev der uden Ophold skre- \ det til Porfærdigelse af de Redskaber, som ansaaes fornødne dertil«der blev saaledes forfærdiget en [ Harve, 7 Alen bred i Firkant, og besat med 182 Stkr. \ Jerntænder, samt en Skraber med Slæbesko af Egetræ, \ med Beslag og tilhørende Kjettinger. Til Afbenyttel- i se leiede man Dampskibet "Liimfjorden", forsaavidt ; det kunde undværes paa dets ordinaire Passagertoure. ; Der blev derefter nedrammet Flugtpæle tvers over Barren i den Retning, hvor Skrabnim g en skulde finde Sted til Seildybets Udrensning. Forsøgene hermed be- ; ; gyndte den 9* August f. A. - Uagtet der imidlertid strås viste sig væsent- : lige Forhindringer ved Udførelsen, idet Harven befand tes for svær i Forhold til Dampskibet, og dette bestandigt ved sine Passagerfarter blev afbrudt i Arbeidet, som desuden vanskeliggjordes ved Lavvande, lykkedes det dog i Løbet af et Par Dage, hvor Veiret ' særdeles begunstigede Foretagendet, at skrabe en Rende af over 5 Tommers Dybde, som dog ved den stærke Blæst i September Maaned paany blev ganske tilsandet. Lavvande og ugunstigt Veir forhindrede Arbejdets Fortsættelse, endskjønt Dampskibet fra Midten af September havdes til udelukkende Disposition, og man ophørte derfor ved Udgangen af September Maaned dermed, efter Oapitain Barfreds af Commissionens Medlemmer tiltraadte Forslag. Da kunde Løbet antages.' at være fordybet 2-5 Tommer. I den til Collegiet af Oapitain Barfred indgivne Beretning om Arbejdets Gang i det Hele er det navnligen bemærket, at Dampskibet, formedelst Afbrydelser ved ±>assageerfarten, ikkun i 27 Dage har været til Disposition for Foretagendet, og i disse kunde Arbejdet, deels paa Grund af de ved Vandstand, Vind og Veir fremkaldte Hindringer, deels formedelst tvende Gange indtrufne Beskadigelser ved Maskineriet,; ikkun gaa sin Gang paa 5 hele Dage, forresten paa 5/4 og halve Dage, ja undertiden endog kun nogle Timer^af Gangen, saa at disse korte Tidsrum tilsammentagne ikkun have udgjort 7 5/4 Dage.Den væsentligste Hindring imod Arbejdets Fremme var dog den,, at Dampbaaden stikker dybere end det grundeste Sted [ paa Barren ved dagligt Vande, og at Maskineriet ikke \ har Kraft nok, især ved stærk Søgang, til at drage j Oprensningsredskaberne med sig, naar disse tage fat ij Bunden, i hvilken sidste Henseende dog nogle ved Red-^ skaberne foretagne Forbedringer viste sig at være nytttige, skjøndt ikke i tilstrækkelig Grad. De til- veiebragte Fordybninger i Grunden af 2-5? høiest 4! Tommerj udjevnedes efterhaanden ved stærk Strøm. - Capitain Barfred antager iøvrigt, at flere gunstige ; Betingelser maa være tilstede for at opnaae det at- j traaede Resultat af et oprenset Løb af indtil 6 Fods Dybde, saaledes maatte Skrabningen skee ved østlige Vinde, som frembringe Lavvande, og ved en lignende Q+^^inr. ziot* sm-w-rn p-h bliver stærkest, naar Vandet

148 H/s. Liimfj orden, HANDELS- CG SØFARTSMUSEE' PÅ KRCMBORG III falder saameget, at dets Masse indknibes mellem Grundene i det smalle Seildyb, der da snarest udrenses, ved vestlige Vinde kan Arbeidet derimod ansees for spildt. Der vilde ogsaa, efter hans Formening, udfordres en Dampbaad af ~kmi 3 Fods Dybtgaaende, forsynet med et stærkt Maskineri. Idet hansluttelig henholder sig til ae vidtløftige Undersøgelser, der i tidligere Tider ere blevne anstillede om Oprensningen af de Løgstørske Grunde, og som, efter hans Skjøn, noksom have godtgjort de saa godt som uoverstigelige Vanskeligheder derved, tro-; er han sig ikke i Stand til i denne Henseende at [ kunne fremsætte noget andet Forslag, der kunde føre' til Maalet. i Den ovennævnte allemaadigst nedsatte Commission har, ved at erkjende den Flid, Udholdenhed og '.. Sagkundskab, med hvilket der er gaaet frem ved Udførelsen af Arbeidet, hvis Resultat formedelst for-: skjellige ugunstige, ei let forudseelige, Omstændigheder ikke har svaret til Forventningen, i sine ; Xttringer over Capitain Barfreds Beretning fremhævet, at Løgstørs Grunde siden Aggercanalens Ggen-i nembrud ikke mere ere til saa væsentlig Hinder for ;" Skibsfarten paa Liimfjorden som forhen, idet Skibs- 1 farten paa den vestlige Deel af Fjarden gaaer igjennem Aggercanal, og paa den østlige Deel af Fjorden i modsat Retning. Der bliver saaledes, foruden Per-; sonbefordringen, ikkun den indenrigske Skibsfart imellem Aalborg og Kjøbstæderne vesten for Løgstørs' Grunde at tage i Betragtning, men den er, efter Commissionens Formening, vistnok ikke saa betydende, at den kan gjøre Fordring paa store Offere, og Person- og Stykgodsbefordringen vil ei heller hindres af bemeldte Grunde, naar Dampbaadene anskaffes med behørigt Hensyn til de locale Forhold, navnligt mindre dybtstikkende end Tilfældet hidtil har været ved Liimf jorden. Commissionen, som antager, at Anskaffelsen af en anden passende Dampbaad til nje Forsøg vilde udkræve en langt større Sum end der formeentlig bør anvendes herpaa, er iøvrigt enig med Capitain Barfred deri, at alle Forsøg paa at tilveiebringe et dybere Seilløb ved Rivning eller Skrabning med Dampbaaden "Liimfjorden" maae ansees som forgjæves, og troer sig, ligesom han, ikke i Stand til at bringe noget andet Middel i Forslag, hvorved Omkostningerne staae i et passende Forhold til de Fordele man vilde opnaae. Efterat Collegiet om denne Sag har afgivet allerunderdanigst Indberetning, har det under 7. ds. allemaadigst behaget Hans Majestæt at resolvere, at de paabegyndte Forsøg paa at skrabe en Canal gjennem Løgstørs Grunde ikke skulle fortsættes. Berlingske Tidende Tirsdag 50. April 1844: I Nat ankom her paa Rheden fra Aalborg Dampskibet "Liimfjorden", Capt. S. Thonnesen. Berlingske Tidende Tirsdag 20. August 1844: I Formiddags foretog Dampskibet "Liimfjorden", efter at have modtaget en Hovedreparation paa dets Kjedler, en Prøvetour her paa Rheden. Med en sta-

149 TT, H/s. Liimf jorden. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET III dig Fart af 8 a 9 Miil i Vagten, gik det til hen- j imod Strandmøllen og atter tilbage. Skibet afgaaer j en af^åe nærmeste Dage til Aalborg, for derfra at ; gjøre regelmæssige Toure fra Aalborg til Lemvig og ; atter tilbage. Disse Toure ville, ligesom Dampski- : bet "Hebes", slutte sig til "Iris's" og altsaa PasH sagerer, som afgaae med sidstnævnte Dampskib, fø- i res med Lethed til Liimfjordens vestligere Steder og atter tilbage. Berlingske Tidende Mandag Aften 9. Juni 1845 Dampbaaden "Liimfjorden". Igaar, hedder det i "Aalborg Avis" fra Lemvig under 5» ds., foretog Dampskibet en Lysttour til Thisted, hværi omtrent 70 Personer af begge Kjøn alene fra Lemvig og Omegn deeltoge. Farten, som begyndte om Morgenen Kl. 5 og endtes Kl. 8,50 om Aftenen, var begunstiget af et smukt Veir og forskaffede de Deeltagende en behagelig Adspredelse, hvortil den brave Skibsfører, Capitain Tonnesen ved sin Conduite og Opmærksomhed for Passagererne meget bidrog. Det er at vente, at der snart med samme Skib vil blive foretaget en lignende Lysttour fra Lemvig og saaledes stadfæstes, at man ogsaa paa dette formedelst sin Beliggenhed afsondrede Sted har Sands for den Nydelse og Nytte, som en saadan Seilads er istand til at skjenke, og det vil uden Tvivl vise sig, at naar en stadig Dampskibsfart vedligeholdes paa dette Punct, vil Interessen for samme tiltage, og de intetsigende Røster forstumme, der have villet lægge Hindringer i Veien forsåt fremme et for Lemvig og Omegn saa vigtigt Communicationsmiddel. Berlingske Tidende Toradag Aften 11. Juni 1846: Dampskibet "Liimfjorden", hedder det i "Thisted Avis" af 6te Juni, som ventedes hertil i Gaar, har havt det Uheld paa Touren heråp, at der noget ovenfor Fægesund sprang nogle Klinknavler i Kanalerne, der føre til Maskineriet, saa at Capt. Tønnesen er nødsaget til at seile tilbage til Aalborg, for at lade reparere, og det vil da blive nærmere bestemt, naar Dampskibet igjen kan foretage de sædvanlige Toure. Berlingske Tidende Tirsdag Aften 25. Juni 1846: Dampskibet "Liimfjorden", hedder det i "Thisted Avis" af 18de Juni, ankom hertil igaar Aftes, og vedbliver fremdeles den averterede Route, og man erfarer at det Rygte, som circulerer her, at Dampskibet var solgt, ikke er Sandhed. Den almindelige Beklagelse man hørte yttre overalt ved Tanken om at Dampskibsfarten skulde ophøre, viser hvilket Værd man sætter her paa dette Communicationsmiddel. Af "Aalborg Stiftstidende" erfarer man, at Åarsagen,

150 H/s. Liimf jorden. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET p A KRONBORG \ f III - 7 hvorfor Brevforsendelsen med "Liimfjorden" er ophørt, 1 er, "at Generalpostdirectionen ikke har villet ind- \ rømme den enkelte Rheder iaar samme Godtgjørelse for; Postsækken som tidligere har været tilstaaet begge de forenede Dampskibe, der dengang ogsaa berørte Nykjøbing." - I Følge godhedsfuld Opgivelse til Re- : daotionen, betales for Postforsendelse med begge Dampskibe 210 Rigsbankdaler. Collegiet har fundet denne Fordring af Pagh for høi, og det var ogsaa øn- : skeligt, at Hr. Pagh vilde have modereret sit Forlangende noget, men der synes ogsaa at kunne tages Hensyn til den Gevinst, den hurtige Befordring af Breve ikke alene er for flere Byers, men for Thisted: Amts Beboere, og desuden maa man betænke, at Hr. Kjøbmand Pagh vist nok er af alle den Mand, der har opoffret meest for Dampskibsfarten her paa Liimfjorden, og at han nu søger om muligt at faae noget af sit Tab erstattet, er tilgiveligt. Imidlertid er det' vist, at man her meget beklager Savnet af Brevforsendelsen med "Liimfjorden" som i dens Forbindelse med "Iris" ydede en directe og hurtig Communication med Hovedstaden, og er der nogen Bye i Danmark, som kunde gjøre Krav paa Begunstigelse i Postgangen, saa er det vistnok Thisted, som den Bye, der betaler den" høieste.brevporto, beregnet fra Hamborg og Kjøbenhavn, langt høiere i Porte end selve Skagen, som dog ligger i den yderste Ende af Riget. Portoen for et enkelt Brev mellem Skagen og Altona for en Veilængde af omtrent 85 Miil er 58 Skilling, mellem Thisted og Altona derimod for en Veilængde af 72 Miil 42 Skilling. Lignende Contrast synes at finde Sted i Posttaxten mellem Hjørring og Altona imod mellem Thisted og Altona. Veilængden mellem Hjørring og Altona er 70 5/4 Miil og Porto for et enkelt Brev 52 Skilling, Veilængden mellem Thisted og Altona 72 Miil, og Porto for et enkelt Brev 42 Skilling, altsaa betales i Thisted af 1 l/4 Miils længere Veilængde en Portoforhøielse af 10 Skilling. Endnu en Besynderli^aed i Brevportoens Beregning bemærkes her: Veilængden mellem Hjørring og Kjøbenhavn er 69 1/4 Miil, mellem Aalborg og Kjøbenhavn 61 1/4 Miil, men Portoen af et enkelt Brev mellem begge Steder og Kjøbenhavn er eens, nemlig 21 Skilling, Veilængden mellem Thisted og Kjøbenhavn er 69 1/2 Miil, altsaa 1 l/4 Miil længere end mellem Hjørring og Kjøbenhavn, men Portoen er 29 Skilling, altsaa 8 Skilling mere, at man følgelig i Thisted ønsker en Moderation af rortoen og som Begunstigelse et hurtigt Communicationsmiddel med Hensyn til Brevforsendelsen er naturligt. Berlingske Tidende Mandag Aften 20. Juli 1846: Fra Thisted hedder det i Byens Avis af 14de Fra Nykjøbing tilskrives Redactionen under 15de: I u-aar Middags ankom Dampskibet "Liimfjorden" hertil paa en Lystseilads, med circa 80 Passagerer fra, Løgstøer, under gjensidige Hilsener og Kanonsalut fra Skib og Land løb Dampskibet ind i Havnebassinet. Capitain Tønnesen er saaledes den første Dampskibsfører, som ved en velberegnet og snild Manøvre har forceret dette for et Dampskib meget snevre Indløb«Efter et Ophold af 4 Timer forlode de vakre Gjester atter vor Havn, en talrig forsamlet Folkemængde tiljublede de Bortdragende Tak for Visiten og ønskede en snarlig Gjentagelse med et længere Ophold, hvilket ønske besvaredes med en Kanonsalut fra. Dampskibet.

151 H/s. Liimf jorden. ^\ Berlingske Tidende Mandag 21. December 1846 Skib tilsalgs. Tilkjøbs er at faae Dampbaaden "Liimfjorden", med dobbelt Maskineri paa 24 Hestes Kraft, i god og brugbar Stand. Ejedlerne have for 2 Aar siden^faaet aldeles ny Bund, og ere følgelig endnu gode og brugbare. Skibsskroget er her for faa Aar siden tildeels nybygt og kobberhudet fra Kjølen og over Vandlinien. D^ngden mellem Stævnene er 85 Fod, Bredden mellem Hjulkasserne 15 Fod, og Skibets Dybgaaende 5 1/2 Fod, alt dansk Maal. I Skibet er 5de Kahytter, 1 Lasterum og 2de Kulrum. Inventariet af Ankere, Seil, Kjettinger etc. er meget godt. Under Maskineriets Gang og Skibets Fart bemærkes ingen Rystelse, hvilket viser, at saavel Maskineriet arbeider med Lethed, som at Skroget er godt og stærkt. Skibet, der ligger her, behage Liebhavere at tage i Øiesyn, og om Friisen, der vil vorde billig, accorderes med undertegnede Eier* Finder Salg ikke Sted underhaan-! den, da vil Auction vorde prøvet. I Kjøbenhavn erfares det Nærmere hos dhrr. A. L. Schmidt og Hansen. Aalborg, den 7de December Poul Pagh.

152 PA KRONBORG H/s. Liimfjorden. HBDG. /NTPF

153 PA KRONBORG H/s. Liimf jorden. HBDG. /NTPF. I - 1. Registreringsprotokollers KI-150. Københavns Register III Aarhus midlertidige Register. Registreringsdato: 25/ (Omregistrering). Certifikater: 25/ / / Bygget 1862 af Scott Russell, London. Bilbrev findes ikke. 2 Stk. a NHK. = a 50 IHK. Dampmaskiner, Cylinderdiameter: Fart: Fabrikat: I. Scott Russell. Slaglængde: Klinkbygget af Jern. 1 Dæk. 2 Master. Gallion med Krølle. Agterskib med rundt Spejl, 2 Kahytslukafer ved Hjulkasser. Fuldstændig Inderklædning. Længde: 117 s 0". Bredde: 15? 55 t!. Dybde: 6'45". dw. 89,77 brutto. 65,42 netto. Ifølge Generalpostdirektionens Erklæring dat. Københalm. 25/ tilhørende: Det kongelige danske Postvæsen. Har været registreret i Aalborg midlertidige Skibsregister under Nr. 54 og har haft Haderslev Maalebrev dat. 14/ , 22,5 Commercelæster, disse, tilligemed Skibets øvrige Panirer er bortkommet ved Skibets Opbringeise af Fjenden i Aaret Udslettelsesattest dat. Aalborg Toldkammer 28/ Ommaalt ifølge Maalebevis dat. København 27/4 1885, efter Forandring af de 2 Kahytslukafer til 2 Huse,: 94,95 brutto. 61,60 netto.

154 HANDELS- OG SØFARTSMUSEE" PA KRONBORG H/s. Liimfjorden. HBDG. /NTPF. 1-2 Ifølge Auktionsskøde dat. Aalborg 15/ solgt til: Konsul Rudolph Wulff, Aarhus, og ved Registrerings Anmeldelse dat, Aarhus 16/ begært overført til Aarhus Skibsregister* Ifølge Ejerens Anmeldelse dat. Aarhus 25/l 1887 er Skibet ophugget. Nationalitetsmærker udhuggede og Certifikatet afleveret. Registrering afsluttet 5/ (Udslettelsesprotokol Nr, 2. Afdeling III).

155 HANDELS- OG SØFARTSMUSEE! PA KRONBORG H/s. Liimf jorden. (2). H B D G. / N T P F. III - 1 Berlingske Tidende Lørdag Aften 10. April 1852: j "Aalborg Avis" melde fra Nykjøbing paa Morsø den j 7de April: Det nye Dampskib her til Liimfjorden vil r- S<^rt' Langfredag løbe af Stabelen i England, og forventes i ^^"' her til Liimf jorden om 14 Dage. Det skal efter Sigende,^-tA... være et i alle Henseender udmærket og smukt udstyret ;,^v^ Dampskib. j Berlingske Tidende Onsdag Aften 21. April 1852: "Aalborg Avis" meddeler fra Nykjøbing den 16de April: Næste Gang Dampskibet "Jylland" gaaer fra Lowestoft, vil det nye Dampskib "Liimfjorden", som skal fare paa Fjorden, medfølge hertil. Berlingske Tidende Fredag Aften 50. April 1852: I "Aalborg Avis" fra igaar meddeles følgende: Vort Fjordfarvand glædedes igaar Aftes Kl. 8,50 ved Ankomsten fra England af den nye Dampbaad "Liimf jorden", med hvilken ogsaa Hr. Regnar Westenholz ankom hertil. "Liimfjorden", der tildeels er fulgt med "Jylland" paa dets sidste Tilbagereise fra England til Nykjøbing, var i Mandags Middags Kl. 1 afgaaet fra Lowestoft, ankom igaar Formiddag Kl. 10 til Agger-Canal, til Nykjøbing Kl. 2 omtrent, og har saaledes, umiddelbart efter Reisen over Nordsøen, gjort den lange Tour fra Agger-Canal hertil med Anløb paa flere Steder i noget over 9 Timer. Dampbaaden, der ikkun stikker 2,5 Fod, tager 100 Passagerer, og har Rum til 20 Kreaturer og 10 Læster Gods, er særdeles hensigtsmæssigt og smukt indrettet. Berlingske Tidende Mandag Aften 5- Maj 1852: Dampskibet "Liimfjorden", hedder det fra Aalborg i Byens Avis af 50te April, gjorde igaar en Prøvetour først op ad Fjorden til Klitgaard og siden i Følge med "Iris" ned ad og vandt paa sidste et Forspring for det hurtigtseilende, men stærkt ladede, større Dampskib. "Liimfjorden", der er meget langt og smalt, og i alle Henseender vel construeret (vi skulle nær-. mere give en Beskrivelse af Detaillen) viste sig i det Hele som en fortrinlig og behageligt seilende Baad, paa hvilken man neppe mærker selv den hurtigste Farts eller Søgangens Bevægelse. Et talrigt pub- licum deeltog i Prøvetouren og udbragte ved.landgangen et Hurra for "Liimfjorden" med Ønsker om Held over den nyaabnede Fart, hvorpaa den engelske Capt. Bowts,. som havde ført Baaden over Nordsøen hertil, udbragte ; "three cheers" for Aalborg, der gjengældtes med lignende for den flinke engelske Søgut. Idag gjør Dampskibet en Tour til Nykjøbing og Thisted og begynder j paa Søndag sin regelmæssige Dagfart.

156 Dampskibet "Liimfjorden", hedder det i "Thisted Avis" af 15de ds,, der skulde ankomme hertil i Torsdags, udeblev, og Åarsagen dertil var, at Rørene i Maskineriet maatte renses, hvortil de fornødne Reigvi siter, som ikke havdes i Aalborg, var ankomne fra Kjøbenhavn. H/s. Liimf jorden. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONSORG (2). HBDG. /NTPF III - 2 Berlingske Tidende Lørdag Morgen 8. Maj 1852: Dampskibet "Liimfjorden", hedder det i "Aalborg Avis" af 4de ds., ankom igaar Formiddags alt Kl. 10,15 hertil fra Thisted, og havde saaledes tilbagelagt de ca. 12 Miil i 5 1/4 Time. Dampskibet, som ialt har kostet ca Rigsbankdaler, viser sig i det Hele som en meget let og behagelig Seiler, der, som i hver Henseende skikket til Farvandet, vækker den almindeligste Tilfredshed. Berlingske Tidende Lørdag Aften 8. Maj 1852: Som et lille, men ganske betegnende, Exempel paa, hedder det i "Aalborg Avis", hvor overordentlig den nye og raske Dampfart paa Liimf jorden bringer Steder og Egne, som før ad besværlige Omveie var ligesom langt fjernede fra hinanden, i nær Berøring, og hvilke Fordele herved kan opstaae for Post- og al Forbindelse, kan Følgende anføres: Et igaar Morges Kl. 5 fra Nykjøbing afsendt Brev med en Bekjendtgjørelse (om Dampskibet "Jyllands" Reise) modtoge vi saa betids, at denne endnu kunde indlemmes i Avisen, som med "Liimfjorden" afgik Kl. 1 og ankommer til Løgstør omtrent Kl. 3,50 og til Thisted Kl. 6 omtrent. I en Afstand af ialt ca. 25 Miile var saa ledes i 15 Timer en Correspondance expederet, publiceret og i Trykken befordret til en temmelig fraliggende Station. Paa samme Maade har man nu ogsaa, skifteviis i Thisted og Nykjøbing, (paa een Ugedag nær) hver Dags Eftermiddag over Aalborg, den samme Morgen dertil indtræffende, udenlandske, kjøbenhavnske og øvrige Sydposts Efterretninger. Fra Kjøbenhavn haves, paa de Dage Dampskibene ankommer directe hertil, Søndag og Onsdag, disse Meddelelser endog i Nykjøbing eller Thisted, efter ca. 47 Miles Reise, i 24 Timer. Berlingske Tidende Tirsdag Aften 11. Maj 1852; Dampskibet "Liimfjorden", hedder det i "Aalborg Avis" af 8de ds., er bygget hos J. Scott Russell & Co. i London af Jern med oscillerende Cylinder-Maskine af 50 Hestes Kraft, ligesom Dampskibet "Jylland", selve Skibet er 112 Fod langt og 15 Fod bredt og ligger kun 5 Fod dybt i Vandet med fuld Ladning. I Skibet er en smuk Kahyt med Damekahyt, stor nok for henimod 100 Passagerer. Rummet forud er indrettet for Varer og Qvæg, 16 til 18 Kreaturer kunne rummes under Dækket. Berlingske Tidende Mandag Morgen 17. Mai 1852:

157 HANDELS-OG SØFARTSMUSEET ^ ^ ~ 3 H/s. Liimf jorden. (2). H B D G. / N T P F. Berlingske Tidende Mandag Aften 7, Juni 1852: Hvor livlig Farten med Dampskibet "Liimfjorden" allerede i den første, nu forløbne, Mai Maaned har været, kan erfares deraf, at Dampskibet i den Tid har befordret paa Routen mellem Aalborg,Løgstør og Thisted: 582 Passagerer og Aalborg, Løgstør - Nykjøbing: 565 Passagerer, tilsammen 947 Passagerer. Berlingske Tidende Tirsdag Aften 15. Juni 1852: Da Dampskibet "Liimfjorden" er beordret til Hans Majestæt Kongens Disposition, ophører dets daglige Fart Onsdagen den 16de dennes indtil videre. DampskibscontoirEt i Aalborg, den 14de Juni Chr. B. Kierulf. Berlingske Tidende Tirsdag Aften 22. Juni 1852 Af den i Middags ankomne "Aalborg Stiftstidende" fra igaat, sees at Hans Majestæt Kongen den 19de om Morgenen har forladt Aalborg og begivet sig til Nibe og derfra paa Dampskibet "Liimfjorden" over Løgstør til Thisted, hvor Hans Majestæt ankom i Løverdags Aftes Kl. 9. Berlingske Tidende Fredag Morgen 25* Juni 1852: Dampskibet "Liimfjorden", Capt. C. Winding, begynder igjen sine daglige Farter Fredagen den 25de ds., Kl. 1, herfra til Løgstør, Thisted og Retour, og den paafølgende Løverdag samme Klokkeslet til Løgstør, Nykjøbing og Retour, og fremdeles efter Fartplanen. Dampskibscontoiret i Aalborg, den 21. Juni M. B. Kierulf. Berlingske Tidende Fredag Aften 25. Juni 1852: Thisted, den 2ode Juni: Hans Majestæt med Gemalinde forlod paa Dampskibet "Liimf jorden" Aalborg den 19de Kl. 8 l/2 Morgen, under Kanonsalut, Klokkernes Ringen og den talrige forsamlede Menneskemængdes Jubel, ogsaa Nørresundby sendte sin Afskedshilsen, da Dampskibet gled forbi. Ved Øen Gjøl laae der en stor Mængde festligt smykkede Baade med vaiende Dannebrogsflag, hvori Beboerne stode og med enthusiastiske Hurraraab lagde deres Glæde over at see den elskede Konge for Dagen. En Deputation bestaaende af Præsten og tvende Bønder, kom ombord i Dampskibet, der lagde bi, og bød i Beboernes Navn Majestæten med Gemalinde velkommen.

158 PA KRONBORG H/s. Liimf jorden. (2). H B D G. / N T P F. III - 4 B. T. 25/ (2): Ved Ankomsten til Nibe, hvor som overalt Rygtet om j Kongens Komme havde samlet en umaadelig Mængde af Land boere fjern og nær fra, bødes Kongen velkommen af By- i foged Petersen, Man forlod Nibe Kl. 5 l/2 under Be- ' foldningens Jubel og Kanonernes Torden ganske som ved Ankomsten, for at begive sig til Løgstør, som man naaede Kl. 5 l/2. Hans Majestæt modtoges her som paa de andre Steder med Kanonsalut og en Velkomsttale af Birkedommer, Cancelliraad Benzon. Efter en Times Ophold hos Byfogeden, hvor der var Cour og Audients, forlod man denne By, der til Afsked sendte sin Hilsen paa ; samme smukke og hjertelige Maade som ved Ankomsten. ' I Løgstør modtog Amtmanden over Thisted Amt, Baron Rosenkrantz, Hans Mejestæt. Da man paa Touren til IhiA sted ankom til Feggesund, sendte Morsingerne, der deels stode opstillede i Land, hvor en Æresport var opreist, deels i Baade med vaiende Dannebrogsflag havde begivet sig ud paa Fjorden, Majestæten deres Hilsen i jublende Hurraraab og Geværsalver. Kl. 9 løb Dampskibet "Liimfjorden", hvortil "Odin" var stødt i Løgstør, under Kanonsalut og Klokkeringning ind i Thisted Havn. Berlingske Tidende Mandag Aften 28. Juni 1852: Den 21de dennes Kl, 10 l/2 forlod Allerhøistsamme Thisted By. Paa Landingsbroens ene Side stode Byens Damer, og paa den anden Sangforeningen. Under Kanonernes Torden, Klokkernes Ringen og enthusiastiske Hurraraab gled Dampskibet derpaa ud af Thisted Havn og hilsedes i Feggesund paa samme smukke Maade som paa Vejen til Thisted. Kl. 1 1/2 ankom man til Øen Fuur. Efter et kort Ophold fortsattes Reisen til Nykjøbing Morsø, hvortil man ankom Kl. 6 l/2, Saasnart man der fik det kongelige Dampskib i Sigte begyndte Byens Klokker at ringe og Kanonsalut gaves fra forskellige Steder. Berlingske Tidende Tirsdag Aften 29. Juni 1852: Næste Dag, den 22de, Kl. 10 Formiddag begav det høie Par sig under samme ^resbeviisninger som ved Ankomsten paa Dampskibet "Liimfjorden" til Agger-Canal, hvortil Ankomsten var Kl, 2 1/2. I Redningsbaade blev man sat i Land paa Aggersiden, hvor en Æresport var opreist, og hvor Herredsfoged, Assessor Claudi, omgiven af flere af Egnens Embedsmænd, bød Hans Majestæt og Gemalinde velkommen. I et Telt indtoges en af Assessoren arrangeret Frokost, under hvilken saa Dampskibet "Jylland" saaes passere forbi fra England. Kl. 7 l/2 seilede Man herfra og ankom til Lemvig Kl. 8 1/2. Onsdag den 25de Kl. 10 1/4 forlod Man Lemvig og seilede under Kanonernes Torden og Klokkernes Ring en ad Farvandet mellem Morsø og Thyland ad Nykjøbing til, en Strækning af Miil. Omtrent Kl. 2 indtraf det et Uheld med en af Hjulskovlene, som dog hel digviis ikke medførte videre Ulempe end at Farten standsedes et Qvarteers Tid. Kl. 6 ankom man til Ny-

159 H I - 5 H/s. Liimf jorden. (2). HBDG. /NTPF B. T. 29/ (2): kjøbing, hvor et meget stort Antal saavel af Byens som Landets Beboere, Herrer og Damer, havde forsamlet sig. Berlingske Tidende Fredag Aften 2. Juli 1852: Den 24de Juni Kl. 11 Formiddag forlod Kongen Nykjc bing. Ved Dampskibets Afseiling fandt samme Festligheder Sted som ued Ankomsten. Kl. 2,50 landede man ved Krabbesholm Ladeplads og efter et kort Ophold paa Krabbesholm hos Proprietair Dalsgaard kjørte man op til Byen Skive. Berlingske Tidende Onsdag Aften 28. Juli 1852: Dampskibsdarten paa Liimfjorden. Dampskibet "Liimfjordens" Farter ere fra 1ste August udvidede til ogsaa at anløbe Struer, hvorved de vestlige Stæder i Jylland, som Holstebroe, Lemvig og Ringkjøbing sættes i en hurtigere og billigere Forbindelse med Kjøbenhavn. Reisende, som afgaae med "Iris" herfra Tmrsdag Eftermiddag Kl. 5? kunne igjen afgaae fra Aalborg Onsdag Formiddag Kl, 10 med "Liimfjorden" og naae Struer samme Eftermiddag Kl. 6 a 7. Fra Struer afgaaer "Liimfjorden" igjen Torsdag Morgen Kl, 6 og indtræffer i Aalborg Kl. 2 a 5 Eftermiddag, med "Iris" ville de reisende naae hertil Fredag Morgen. Fragten paa "Liimfjorden" er imellem Aalborg og Struer 5 Rigsbankdaler for 1ste Plads og 1 Rigsbankdaler 5 Mark for Dæksplads. Endvidere er der oprettet en regelmæssig Forbindelse imellem Lemvig og Thisted, ved Dampskibet "Odin", som gaaer imellem Lemvig og Krik, og Personbefordring fra Krik over Vestervig og Thisted, 5 Gange ugentlig frem og tilbage. Ad denne Route kunne Reisende, som afgaae fra Kjøbenhavn med "Juno" Løverdag Eftermiddag Kl. 5? indtræffe i Lemvig Mandag Eftermiddag, og Reisende fra Lemvig pr. "Odin" Søndag Formiddag Kl. 9 indtræffe hertil Tirsdag Morgen, begge Gange overnattes der i Thisted, hvor Opholdet omtrent bliver 16 Timer. Fragten imellem Aalborg og Lemvig bliver ad denne Route, indbefattet Landbefordringen imellem Thisted og Krik, 4 Rigsbankdaler 24 Skilling, naar 1ste Plads benyttes paa Dampskibene, og ialt 2 Rigsbankdaler 88 Skilling for Dækspassagerer. Berlingske Tidende Tirsdag Aften 7. September 1852 I lang Tid have alle ved Liimfjorden og Omegnen deraf bosatte Jyder følt Savnet af et Dampskib, som kunde sætte dem i Forbindelse med dem som afgaae fra Aalborg til Kjøbenhavn, istedetfor at maatte reise den lange og bekostelige Vei til Lands, dog dette er

160 ! I 3 = I " j H/s. Liimf jorden. (2). H B D G. / N T P F. j B. I. 7/ (2): for en Deel af dem, ved Regjeringens Omsorg, blevet afhjulpet ved Dampskibet ^Liimfjorden", som i Aar anløber Thisted 5 Gange om Ugen, og Struer og Lemvig 1 Gang, men Skive og Hjarbek, samt hele Befolkningen deromkring, er udelukket fra dette Gode, idet Dampskibet aldrig kommer her, og alle som ville her^fra til Kjøbenhavn, maae enten Dagen i Forvejen reise over Land til Nykjøbing paa Morsøe, som Dampskibet ogsaa anløber, eller den mere besværlige Vei over Randers eller Aarhuus, - Vel er det uvist, om det i Særdeleshed i Førstningen vil kunde betale sig, men Erfaringen viser dog, at Dampskibsfarten selv paa de Steder hvor man ikke ventede det, finder god Fremgang, og et Forsøg burde dog anstilles, da det kan være til Gavn for saa mange Mennesker, ligesom det ogsaa synes noget ubilligt, at een By 5 Gange skal have et Gode, som flere, under det samme Forhold, aldrig nyde. Regjeringen vil derfor imødekomme Manges ønske, ved enten at bestemme, at "Liimfjorden", idetmindste een Gang om Ugen maatte anløbe Skive og Hjarbek, eller i Tilfælde at dette ikke kan skee, da at sætte et endnu i Gang her paa Fjorden, som kunde anløbe flere Pladser. Berlingske Tidende Fredag Aften 24. September 1852: "Aalborg Avis": Dampskibet "Liimfjorden" har j paa dets Farter i Mai, Juni, Juli og August ialt i imellem Aalborg og Løgstør, Thisted, Nykjøbing og j Struer befordret Reisende, nemlig imellem Aal-J borg og Løgstør 2.216, Aalborg - Thisted 1.285, Aal-! borj - Nykjøbing 655? Aalborg - Struer 75 passagerer;. Paa Struer Routen, der begyndte den 1ste August, har 1 der endvidere været befordret imellem Løgstør paa Struer 15. Nykjøbing - Struer 19 og Nykjøbing - Thisted 20 Passagerer. Størst har Færdselen været i August, navnlig paa Thisted og Nykjøbing. I indeværende Maaned til den 20de har Dampskibet paa Routen her fra incl. de Struerske Birouter befordret 628 Reis end e Berlingske Tidende Onsdag Aften 18. Maj 1855: "Departements-Tidende" meddeler følgende: Dampskibet "Liimfjorden". : Dette Dampskib, som blev anskaffet for Statskas- i sens Regning for pund Sterling blev afleveret, i Aalborg i Slutningen af April Maaned Det be-' fandtes i enhver Henseende at svare til Oontracten, og det har ogsaa fremdeles under sidstafvigte Sommers Fart viist sig som et i alle Maader godt, til Hensigten fortrinlig egnet Skib. Siden 2den Mai f. A. indtil Fartens Standsning medio November har Skibet været i uafbrudt Beskjæftigelse og til enhver 2id været istand til at passere Løgstørs Grunde, i dette

161 B/s. Liimf jorden. (2). H B D G. / N T P F. ; III - 7 B. T. 18/ (2): Tidsrum af 6 1/2 Maaned er der udført 59 Reiser mellem Aalborg og Nykjøbing, samt en Extratour til Hals. Desuden var Skibet fra den 19de til den 24de Juni stillet til Hans Majestæt Kongens Disposition. Reiser ne i August, September og October Maaneder bleve efter Manges Ønske udvidede til Struer, og af ovennævnte 115 Reiser have 48 berørt, foruden Løgstør og Nykjøbing eller Thisted, ogsaa Struer. Paa ovennævnte 115 Reiser har Skibet befordret: Kahyts pas s. Dæks pas. Mellem Aalborg og Thisted (14 Miil) Nykjøbing(14 - ) Løgstør og Aalborg, Nykøbing eller Thisted Aalborg og Struer Nykjøbing og Struer Løgstør og Struer Thisted og Nykjøbing , tilsammen Passagerer, af hvilket betydelige Antal det tilstrækkeligt frem-, gaaer, hvor stor den virkelige Trang til dette Com- i municationsmiddel mellem Aalborg og de vestlige Liim; fjordssteder har været. Færdslen har viist sig størst mellem Løgstør og Aalborg, Nykjøbing eller Thisted, og meget mindre mellem Aalborg og Nykjøbingj dernæst betydelig mellem Aalborg og Thisted. Tasten i for Passagerer (2 Rigsbankdaler mellem Aalborg, Thi-! sted eller Nykjøbing, 1 Rigsbankdaler mellem disse Byer og Løgstør, for Kahytsplads, og det Halve for Dæksplads) har været ansat meget lavere end den tid-; ligere paa disse Router krævede Betaling og er betydeligt under den almindeligviis her i Landet for- : drede Miletaxt for Dampskibspassage. Ogsaa Fragttaxt: en for Gods er meget billigt, og for endmere at lette Forsendelsen af mindre Pakker er der udstedt Fri-: mærker, der sælges med 25 pct. Rabat, og som frigør Pakker indtil 100 Punds Vægt for 12 Skilling mellem! Aalborg og Thisted eller Nykjøbing og for 6 Skilling mellem disse Byer og Løgstør. i Medens den samlede Udgift i det forløbne Drifts-. aar har beløbet sig til Rigsbankdaler 21 Skil-' ling, har derimod Indtægten andraget Rigsbank-: daler 20 Skilling, hvoraf Rigsbankdaler 72 Skilling ere indkomne for Passageerbefordring, 1.490' Rigsbankdaler 44 Skilling for Godstransport, og 25 Rigsbankdaler for en Estratour til Hals, der foreligger altsaa et Overskud af Indtægt over Udgift, stort 215 Rigsbankdaler 95 Skilling.

162 HANDELS- OG SØFARTSMUSEE" PÅ KRONSORG H/s. Liimf jorden. (2). H B D G. / N T P F. III - 8. Berlingske Tidende Lørdag Aften 25. September 1854: Aalborg, den 21de September: Dampskibet "Liimfjorden", som ankom her i Gaar Eftermiddags omtrnnt Kl. 5? 50, var allerede i Tirs- ' dags Morges afgaaet fra Thisted, men en Miils Vei j derfra sprang under Stormen en Bolt i Maskineriet j og det maatte derefter overligge paa Stedet imedens i Maskinmesteren tog til Thisted for at tilveiebringe! fornødne Reqvisiter. Om Natten havde Skibet tillige ; i Stormen mistet sit Anker og maatte behøve al Con- i duite for at klare sig. Ved Ankomsten hertil igaar befandtes Skaden nu at udkræve en Udbedring, der vil: medtage flere Dage, saa at Dampskibets Farter have maattet suspenderes indtil videre. Berlingske Tidende Mandag Morgen 5. Februar 1855: Dampskibsfart paa Liimfjorden. Aalborg, den 50te Januar: Om Dampbaaden "Liimfjordens" Farter paa Liimfjorden i afvigte Saison er os velvilligen tilstillet følgende Meddelelse: 1. PI. Dækspi. Aalborg-Løgstør-Thisted-Nykjøbing Aalborg-Thisted eller Nykjøbing Aalborg-Løgstør-Struer Løgstør-Struer Nykjøbing-Struer eller Thisted eller ialt Reisende. Det overveiende største Tal, 7.016, har saaledes været imellem Aalborg - Løgstør og afvexlende Thisted eller Nykjøbing, en Route, som eet Dampskib udelukkende burde bestride. Mellem Aalborg-Løgstør og Struer kun 618 og imellem Nykjøbing, Struer eller Thisted kun 595. Berlingske Tidende Fredag Aften 15. April 1855 Det bringes herved efter Ordre til offentlig Kundskab, at Dampskibet "Liimfjorden", hvis Veirforholdene tillade det, vil afgaae til Aalborg i Morgen Løverdag den 14de dennes, Eftermiddag Kl. 2, medtagende enkelte Passagerer samt smaat Fragtgods. Passageerfragten er for en Kahytsplads 6 Rigsdaler og for en Dæksplads 5 Rigsdaler. Andet Postsecretariat den 15de April Lund,

163 H/s. Liimf jorden. (2). H B D G. / N T P F. :i - 9 Berlingske Tidende Lørdag Aften 14. April 1855: Postdampskibet "Liimfjorden" gik fra Rheden Kl 2,15 og stod nordefter. Berlingske Tidende Fredag Aften 18. Juli 1856: Aalborg den 16de Juli: En sørgelig Ulykke har igaar tildraget sig Ombordfærgning til Dampskibet "Liimfjorden" udfor Aggersund, idet en Færgekaag med 8 personer, som paa en keitet Maade styredes i Fart imod Dampskibet, kote ind ved Hjulene og -kæntrede, saa at alle Ombord-, værende styrtede i Vandet. De 7 bleve ved sn Baad! og Hjælp fra Dampskibet lykkeligen frelste, men den 8de, et 4-aarigt Drengebarn, som man i Forvirringen først savnede da de Andre vare frelste, og ; som var kommet ind under Kaagen, blev desværre bragt op som Liig. Et andet spædt Barn, der ligesom det første tilhørte en Haandværkerfamilie her i Byen, I blev af Moderen under hendes egen Livsfare og i den ' forslaaede Tilstand, hvori hun selv bjergedes, saa i udholdende bevaret, at Barnet, endskjøndt halvdød,! dog endnu kom tillive, hvad navnlig ogsaa meget tilskrives en paa "Liimfjorden" ombordværende Dames, ] Skuespillerinde Mad. Pødenphants, og ligeledes til-i stedeværende Læges, Hr. Aagaards virksomme Foran- ; staltninger og omhyggelige Pleie, der ligesaa, men forgjeves blev anvendt ved det alt druknede Barn. Berlingske Tidende Onsdag Aften 25. Juli 1856: Aalborg den 21de Juli: Forhøret har bekræftet, at Færgefolkenes Forhold er Skyld i den ved Dampskibet "Liimfjorden" ud for Aggersund sidst passerede Ulykke, og maa derefter altsaa Tiltale ventes at finde Sted. Berlingske Tidende Onsdag Aften 11. Maj 1859: Da Dampskibet "Liimfjorden" i Søndags seilede ind til Nykjøbing paa Mors, blev en S'eilbaad med 4 unge Mennesker ved en uheldig Manøvre kastet ind under Hjulkassen og knustes. Ved den af Styrmand Schmidt, der i Capitainens Sygdomsforfald førte Skibet, udviste Conduite, bleve de imidlertid alle reddede. Berlingske Tidende Onsdag Morgen 15. Februar 1861 Dampskibsfarten mellem Assens og Aarøsund er nu atter aaben. I Tirsdags Eftermiddags lykkedes det Dampskibet "Liimfjorden" efter endeel Anstrengelse

164 HANDELS- OG SØFARTSMUSEE! H/s. Liimf jorden. (2). H B D G. / N T P F. III > T. 15/ (2): at bryde gjennem lisen nærmest ved Skibsbroen, og i Onsdags var Størstedelen af Beltet frit for lis. "Liimfjorden" overførte endnu i Tirsdags til Aarøsund endeel indkaldte Dragoner og har i Onsdags Formiddags passeret Beltet to Gange. Berlingske Tidende Torsdag Morgen 15. Juni 1861: Tønning, den 5te Juni: - Ved Afseilingen idag af det for faa Dage siden indkomne Bugseerdampskib "Liimfjorden" hændtes det, at det løb imod det temmelig langt ude paa Strømmen for Anker liggende Bugseerdampskib "Lesow & Jansen", hvorved en af dettes Hjulkasser blev knuust. Kapitainen paa den sidstnævnte Damper vilde stikke mere Ankerkjetting ud, men kom for silde til at undgaae Sammenstødet. Tidsskrift for Søvæsen 1864? Udrustninger Side 559: Efter i Februar Maaned at have Troppetransporter beordres Dampskibet at afgaae som 0ommandafartøi fe paa Slesvigs Vestkyst, I Slutningen af Marts Dampskibet til Flotillen, ved lorde Tjeneste som Commandofartøi. e - 14* i ke bestod af de to uarmerede "Barsø" "Ærø" n sund% "Hørup% "Middelfart"^ "Snoghøi de Halvdelen hver med een 50pundig Kug Halvdelen hver med een 60pundig Bombekanon tilhørende Logis- og 1 var der attacheret Capitainlieutenanten terxstyrke paa ca, 170 Mand, Som Næstcommanderend paa Flotillen og Chef c om. manderede Lieutenant Holbøll, og paa Kanonj førtes Commandoen resp«af Reservepieutenanterne S«. Rasmussen^ Kønig, Hansen, JU, Kasurussen, Rønaov C, Rasmussen«E 9 Rasmussen og Vesth, Den Cs/pitain lieutenanten undergivne Infanteristyrke den a Ministeriet trufne Disposition mando af Secondlieutenant Uldall, i Slutnin ige

165 HANDELS- OG SØFARTSMUSEE" en. (2), H B B G. / Tidsskrift for Søvæsen 1864 (2): øget med 60 Mand under Secondlieutenant Lunds Commando 5 ligesom der til Øens Befæstning som et fast Ret^aitepunkt for Flotillen var afsendt 6 Stkr«. 24pundige Kanoner med tilhørende Bet jeningsmandskab. Som Commanderende paa Fanø var af Capitainlieutenant Hammer beordret Reservelieutenant Pestyrken var den 9de Juli fordøelt saaledes: - tø" og "Middelfart" norden- og s Morsum-Næs samt ind imod (jas ten Epsens Gaard» JF-rxxH ene "Liimfjorden" og n efter omstændighederne paa de forskjellige Statio- ' ner-, og forskjellige Krydsfartøier benyttedes som! Observations- og sxgnalposter saavel ud imod aaben ; Sø som ind imod Fastlandet* En 50pundig Skibskarro-i nåde var anbragt paa Syd pynten af Amrum til Signal-i Den 9de og 10de havde der været signaleret '" Dampskib isigte"? men i saa lang Afstand fra ten, at kun Røgen kunde bemærkes. Om Morgenen den Ilte ved Daggry blev Signalet atter viist P og da Capitainlieutenant Hammer Kl* 2^50 løb ud med skibet "Liimfjorden" forbi Amrum? saae han 2 Fregatter ligge stille foran Smaldyb, medens 4 andre Skibes Røgsøiler bemærkedes at he-væge sig langs Kysten i nordlig Retning. Da Capitainlieutenanten ikke kunde bestemme om det var fjendtlige eller vore egne Skibe 9 løb han med "LiimXjorden" Seesandj saa nær at han kunde see hele Skroget af liggende stille fjernede sig, viste ikke Flagj, men da den havde Bramstængeme tildæks paa samme Maa&e som de østerrigske Fregatter«, man tidligere havde seet i Nordsøen? antog Capitainlieutenanten åen for fjendtlig og vendte atter indefter, I det Samme affyrede den formodede fjendtlige Fregat 5 Skud i en saadan Afstand, at der ikke var Tale om at række* For yderligere at følge Fjendens Bevægelser løb efter«, hvorved bemærkedes at 18 Baade bleve førte ud gjennem Slusen ved Sydves tn»m og tæt langs med Diget op til Horsbøl^ hvor de bleve liggende? uden at dog Capitainlieutenanten var istand til at nærme sig dem paa Skudvidde med Kanon jollerne, Paa Grund^af faldende Vande naaede Capitainlieutenanten ikke over Horsbøkstjært* Imidlertid bemærkedes Røgen af flere Dampskibe tæt under Vestkysten af Sild, hvilke senere bevægede sig nordefter«, og 2 Eftermiddag saaes 5 fjendtlige Krigsskibe at staae ind af Listerdyb 9 begunstigede af udmærket.e og smult Vande vere Fjendens Bevægelser* Det var imidlertid frisket op til en stiv Kuling af NO«, hvilket umulig- ; gjorde at drage de foran Høier Canal stationerede j.er tilbage,

166 PÅ KRONSORG (2), HBDG, /HTPF. Tidsskrift for Søvæsen 1864, (5)* s derfor lade sig nøie med at tage.er og Logisskibene s der vare nordenfor Hæsset,, ned søndenfor samme«, og søge Ankerplads for Hatten«.e den Dag at søge at faae alle Jollerne samlede og da indtage en Stilling nordenfor Føhr 5 for saalænge som muligt at søge at holde denne Øe fri for Fjendens Besættelse, En Retraite nordefter var i Øieblikket umulig og havde i adskillige Dage været det? da der med det gode Veir havde været for lidt Vand i Romøleie paa samme Tid? som der med en saa stor fjendtlig Styrke i Nordsøen ikke havde kunnet være Tale om at retirere udenom Romø. Dexi 12te Juli om Morgenen mellem Kl, 6 og 8 forsøgte Fjenden en Overgang fra Fastlandet til gik 25 Baade og fra Dagebøl en større Evert og 5 Baade, De 2 Kanonjoller "Aarøsund" og "Snoghøi" angreb de 25 ±saade? saasnart de vare paa Skudvidde, Med Kuglekanonen blev der skudt 8 Skud og med Bombekanonen 5 Skud? der vare tilstrækkelige til at nøde Fjenden til at søge ind langs Kysten og "e Tropper paa "" olierne^ dog uden Virkning, Samtidigt lettede Lieutenant Holbøll fra Vyk med Dampskibet "Aug og de to Kanonjoller "Ærø" og "Ekemsund% og til te Overgangsforsøget fra Dagebøl, Al enen havde Catdtainlieutenant Hammer sø" og "Middelfart" været gjennem Vesterleie oppe i Hærheden af List 5 og gjennem Tykningen seet to østerrigske Corvetter og en preussisk Kanonbaad, onjolier foran Høier Canal, "Fænø" «g "Hørup*, naaede i Løbet af Formiddagen over i Ve- j sterleie P men paa Grund af den lille Vandtid lyk- j kedes det endnu ikke at faae dem over Grundene, i Samtidigt med Kampen ved Bagebøl og Sydvesthøm! havde dxsse 2 Kanonjoller tilbageslaaet et fjendt-! ligt Overgangsforsøg fra Høier til Sild, De havde ' med deres Logisskibe en saadan Station?, at de f jendt lige Kanonbaade ikke-kunde skade dem 9 samtidigt medi maa formodentlig have antaget, at Kanon jollerne om batten havde forladt deres Station og efterladt Logisskibet, thi han styrede med 30 Binnendigsbaade? hver med 8 a 10 Mand Militair ombord,, i 3 Colonner ligemod dette* Da de vare nær nok^ lagde Kanonjollerne fra Siden af Logisskibet og beskjød Colonnerne med Granater, Strax efter den første Granat, som sprang midt imellem Fjenderne, styrede disse, beskudte af Kanonjolierne, ind paa Land i det grunde Vande søndenfor Høier, Soldaterne forsaasnart som Vand og Slik i alle Retninger op efter Diget tilligemed Baadførerne. Efter endt Affaire trak vore Kanonjoller sig ad den dem anviste Vei imellem Hesten og Robbesand søndenom den fjendtlige re? der laae i Mundingen af Høierløbet og den lise Deel af Vesterleie, Positionen mellem sild

167 HANDELS- OG SØFARTSMUSEE" S «(2). HBDG, /NTPF Tidsskrift for Søvæsen, (4)s es e som vore Heldigt navae fastlandet i Paasyn af hans egen Søstyrke, Men det var bydende nødvendigt under de foreliggende Omstændigheder at indtage en mere concentreret Stilling, og da det dog ikke vilde have været muligt til List, var der Intet tabt ved at inddrage denne Station. Gjennem Vesterleie bleve begge Kanon jollerne lykkeligt forenede med Hovedstyrken, Om Eftermiddagen mellem El, 7 ofe 8 bestode Kanonjollerne "Aarøsund". "Snoghøi% "Ærø" og "Ekernsund" under Lieutenant Holbøll paa Dampskibet "Au-.eei ar '3 riel lykkedes. Denne Affaire foranlediges ved at Fjenden atter om Eftermiddagen traf ivrige Foranstaltninger paa Dagebøl til et fornyet Overgangsforsøgs mange flere Baade vare samlede ved Dagebøl«, og der herskede ehele Eftermiddagen blandt Fjenden en travl Virksomhed, Da Vinden var østlig og Forholdene særdeles gunstige for en natlig dev der e 4 ovennj gribe og ødelægge Baad ene f der netop vare saa heldigt placerede paa Digets Yderside, at de kunde beskydes med god Virkning, Jollerne løb fra 2 Sider tæt ind under Dagebøl og aabnede en livlig Granat- og Kadætskild s der synlig gjorde god Virkning. Da Fjendens Baade vare placerede overeet med de indenfor liggende nuse, kunde det ikke undgaaes. at en enkelt Granat ricochetterede og gik indgjennem Tagene, Det fjendtlige Artilleri kom først tilstede en halv Time senere og aabnede en heftig Ild mod Kanonjolierne, medens disse vedbleve at fuldføre deres Hverv* Da dette var skeet«, blev der efter en Times Skydning givet Signal til at ophæve Kampen 5 hvorpaa Jollerne vendte tilbage til de dem resp, anviste Stationer, "Snoghøi" fik ved denne Leilighed 2 Skud gjennem Seilene f og "Aarøsund" fik en Aare overskudte Fjendens Artilleri var i det Hele særdeles vel rettet. Den 13de Juli bemærkedes fjendtlige Dampskibe at trænge temmelig langt ind i smaldyb, Capitainlieutenant Hammer lod 6 Kanon joller indtage en for«- døelagtig Slagstilling SV, for Vyk? medens Capitainlieutenanten selv med Commandofartøiet løb ud imod Fjenden for at recognoscere hans Bevægelser, Omtrent samtidigt viste sig et Fartøi med Parle- i mentairflag paa Toppen, kommende fra Dagebøl«Che- j fen lod et Krydsfartøi modtage Parlementairen«, og \ da de fjendtlige Skibe atter vendte og stode til- \ søesj modtog han Parlementairen^ Hauptmann TTrschtttzi af 9de K, K Jægerbataillon, General Gablens lod Capitainlieutenanten underrette om, at den ham un- j derlagte Militairstyrke var fuldstændigt indeslut^- j tet af den allierede østerrig-preussiske Krigsmagt j tillands og tilvands, og da Capitainlieutenantens j Styrke i saa lang Tid havde været uden Forbindelse i med eller Assistance af den danske Flaade? da den I desuagtet under de ugunstigste Forhold med al nm- j,e opfyldt sit vanskelige Hverve

168 HANDELS- OG SØFARTSMUSEE! (2). H B D G. /BF Tidsskrift for Søvæsen 1864, (5 medens der nu ikke længere var Udsigt til med Held! at kunne udføre dette? vilde han for at undgaae j at overgive sig med den ham underlagte Styrke, Capitainlieutenant Hammer gav herpaa et bestemt Afslag, Under de forhaandenværende kritiske Forhold«, hvor en langt overlegen Fjende paa alle Sider trak sig tættere og tættere om ham r fandt Capitainlieutenanten^ omendskjønt han? naar alle Øerne vare oocuperede, vilde være istand til at indtage Stillingen paa Vatterne og holde sig der? saalænge ProH vianten slog til, at der dog var mange Hensyn^ der maatte tages i nøie Betragtning, Efter Samraad med Eskadrens Hæste ommanderende sammenkaldtes derfor et Krigsraad, I dette besluttedes at opgive Føhr og Stillingen i Vatterne, imod at man erholdt fri I Overeensstemmelse hermed opsattes af Chefen en Skrivelse til General Gablenzj* som Lieutenant Holbøll under.earlementairflag bragte til Dagebøl og afleverede til den der commanderende Officeer. Da Svar først kunde indtræffe den næste Dag, den 15de, fortsattes imidlertid Forsvaret af Føhr af al Kraft, Den største Aarvaagenhed udvikledes af Alle som Een, hver Hat indtoges en fremrykket Stilog Kanonerne, medens Chefen og Næs te ommand erende med de to Dampskibe bevægede sig frem og tilbage &angs Linierne, Ved Daggry blev Stillingen igjen trukket tilbage udenfor det fjendtlige Artilleries Skudvidde, og der gaves Mandskabet al mulig Leiheller ikke ledig, siden de mislykkede Overgangsforsøg foretog han daglig Allarmeringer, indskibede Tropper* lod Baade sætte ud fra Land og atter vende ci o. s* v. Af denne Art Virksomhed lod det sig slutte, at Fjenden havde alvorligere Hensigter paa andre Steder^ og der holdtes derfor skarpt Udkig baade med Halligerne mod Syd, Vat farvandene nordefter og Jdørnum samt aaben Sø, Der indløb ogsaa snart Melding om, at Fjenden samlede.baade og Tropper paa Hømum, Chefen begav sig uopholdelig skibet "Liimfjorden" og Kanonjollerne "Bar««Kl, 2 OH Juli kunde han skjeine Baadene, han avancerede nu! hurtigt ind paa Kardætskskudafstand, placerede de! 2 Kanonjoller saaledes, at det fjendtlige Baadma- i teriel befandt sig i deres Krydsild * Fra Dampskibet og alle 21 Baade med Seil og Reqvisiter bragtes tilvands saa hurtigt, at det ikke var muligt for den fra Rantum fremrykkende større fjendtlige Styrnye $ Drag-ses føhr, hvor de bleve ødelagte. Samtidigt med Che-! ens Espedition til Hømum, foretog Lieutenant Hol-j bøll en Fremrykning mod Sydvesthørn, Da nu Fjendens Overgangsforsøg ifølge det hel- j dige Resultat ved Hømum for fjerde Gang var tilintetgjort, havde man haab om at kunne holde Stil-

169 HANDELS- OG SØFARTSMUSEE! ; orden, (2 Tidsskrift for Søvæsen 1864, (6)s lingen s ifald en Vaabenhvile. hvad der var Grund modtog en Parlementair fra Dagebøl^ Lieutenant Strausz af 9de K«K«Jægerbataillon, der bragte et Afslag paa Chefens Forslag til General Gablenz. Hatten immellem den 15de og 16de Juli blev Kanonjollen "Barsø% medens den patrouillerede paa Bøsseskuds Afstand fra Kysten af Hømum, pludselig heftigt beskudt af fjendtligt Artilleri, Det Ilden, Samme Dags Formiddag bleve de to mellem Hørnum og Føhr stationerede Kanonjoller "Barsø" og "Middelfart" uden Virkning beskudte af 4 Stkr 5 a Natten mellem den 16de og 17de Juli passerede ;et. Den 17de om Morgenen Kl, 7? 30 indløb med ei Ezpresbaad fra Helgoland et Telegram fra den danske Generalconsul i Hamborgs Pontoppidan^ dateret iiamborg den 16de Juli Kl, 10^46 Formiddag, saalyd- 'Waffenruhe bis Ende dieses Monats abgeschlos Chefen, Capitainlieutenant Hammer, var netop! beskjæftiget med gjennem den Hæs te ommand er ende! at uddele de som Følge heraf nødvendige Ordrer j til de forskjellige Stationer, da en østerrigskpreussisk Eskadre? bestaaende af 5 Dampkanonbaade, ; uformodet viste sig i Smaldyb og stod ind under i Amrum, Capitainlieutenant Hammer stod ud mod åen! med parlementairflag paa Toppen^ gik ombord og ned-j lagde ifølge den modtagne Telegraphdepesche ±ro- i test imod Fjendens Fremtrængen i disse Farvande, j Chefen for Expeditionen^ Oberstlieutenant Schidt- ; lack, havde ingen Meddelelse om Vaabenhvilen f men j gik ind paa«, over Dagebøl at indhente fornøden Be- i kræftelse derpaa^ og standsede imidlertid Expedi- j tionens videre Fremtrængen, uberstlieutenanten! traadte over i Capitainlieutenant Hammers Commando-i fartøi 9 hvornaest man gik til Dagebøl, hvorfra der l blev sendt Expres til Høier, Imidlertid blev Oberst lieutenanten ført til Vyk, Kl, 7 Eftermiddag begav man sig atter til Dagebøl, hvor Expressen fra Com- j mandanten i Høier modtoges. Denne meldte, at der i indtil da ingen Efterretning i Høier var modtaget i om Vaabenhvilen, Da Høier imidlertid ingen Tele- [ graphstation har y besluttede Oberstlieutenanten at j afsende en ny Expres, der skulde søge at indhente i telegraphisk Efterretning, Expressen afgik fra Da- gebøl Kl, 9?30 Aften, hvorefter Capitainlieutenan-! ten førte de fremmede Officerer ombord i deres Es- i kadre«, der var gaaet tilankers under Nieblum Strand!«Ifølge Aftale vendte Capitainlieutenant Hammer til«! bage~for at afvente den jrarlementair fra Dagebøl«, ; der skulde bringe Svar paa den sidste Expres, ; i Den 18de om Morgenen Kl, 1,30 ankom allerede en, Parlementair fra Dagebøl, denne bragte Prinds Louis;

170 KANDELS- OG SØFARTSMUSEET Ji/ s, Liimf jorden, (2), h.bdg, /WTPF, Tidsskrift for Søvæsen 1864* (7): d! Aremberg med Depescher directe fra Hovedkvarteret til den Jiøistcommanderende for Expeditionen, Capitainlieutenanten antog, at Prindsen directe aerfra bragte Bekræftelse paa Vaabenhvilen, men paa hans Forespørgsel derom svarede rrinds d'arembergs, at det vel var ham bekjendt^ at åen danske Stabschef,, Oberst Kauffmannjj havde havt en Sammenkomst med den preussiske Stabschef i Snoghøi den 16de Juli,, men at der i Hovedkvarteret aldeles Intet havde forlydt om en Vaabenhvile, Han kjendte imidlertid ikke Destrax førte Prindsen til Eskadren, Til sin store i iattens e afventet det aftalte Svar og uden at man Mieblum Strand, Capitainlieutenanten nedlagde Protest ewne Færd som saameget mere uforsvarlige som.er var foregaaet^ havde indstillet alle^'jendtligheder. Chefen for den keiserlige østerrigske Kanonbaad "Seehund". Flagcapitain Kronowetter? erklærede for Capitainlieutenanten i rrindsens Hærværelse* at man vilde et Par Timer efter at Ca-oitainlieutenanten forlad ;er? idet han henholdt; sxg borg modtagne Depesche - paa hvis Rigtighed han j stolede saameget mere,? som Hauptmann Urschtitz af I den K K, 9de Jægerbataillon paa Dagebøl meddeelte i saavel Oberstlieutenant Schidtlaok som Capitain- i lieutenanten«, at han i den officielle Tidende "Horddeutsche Zeitung" havde læst en ordret Gjengivelse af nævnte Depesche - at han fra sin Side j ikke kunde ansee det for forsvarligt under de fore-; liggende Omstændigheder at gjenoptage Fjendtlig- j hederne, Capitainlieutenanten gjorde endvidere op- I mærksom paa det Urigtige i at kaste Tropper iland j og uden Meddelelse at gjenoptage Fjendtlighederne, I Capitainlieutenant Hammer foreslog derfor at ud- : sætte Fjendtlighedernes Aabning til El. 11, hvilket Capitain Kronowétter gik indpas.*, idet han i Capitainlieutenantens Hærværelse skrev en Billet til Oberstlieutenant Schidtlackj, hvori han foreslog Fjendtlighedernes Gjenaabning ansat til Kl, j 11 Formiddag og bad sig underrettet om? hvorvidt i man var gaaet ind paa dette Forslag, j Capitainlieutenanten gik nu strax iværk med saa! hurtigt og saa godt som muligt at trække Fartøiør- ' ne tilbage fra Vyk? men paa Grund af Ebben og til- j stødt Uheld med Kanon jollen "Ekernsund", blev baadej denne og Dampskibet "Liimfjorden" siddende fast i Mundingen af Føhrleie indenfor Riffelskudvidde af i., 5$30 om Morgenen den 18de Juli begyndte Fjendens Infanteri at beskyde Plotillen, Kl, 6 saaes den fjendtlige Eskadre paa Vyk Rhed, Dampkanonbaaden "Blitz" nærmede sig saameget som muligt hen imod.næshøm og aabnede tilligemed de

171 H/s, Liimf jorden (2) # HBDG, /HTPF Tidsskrift for Søvæsen 1864* (8)s andre Skå:be et.bombardement mod de Fartøier, der stode paa Grund, dog som Følge af den lange Afstand uden Virkning«Med den første Flod kunde "Blitz" imidlertid nærme sig betydeligt. Infanteriilden fra Hæshøm blev bestandig heftigere, og Faren for Kanonjollen, Dampskibet og disses Mandstødte Fartøier, der efterlodes med Flaget vaisætte dem og strax igjen kaste" Besætning paa d< naar det viste sig at Vandet var voset tilstrækkeligt, I Forveien var alt gjort klart til at sprænge Kanonjollen "Ekernsund" i Luften, Da Øjeblikket nærmede sig, at Dampskibet atter vilde blive flot, gik Dampskibets Fører, Andresen,, Styrmanden Fischer, Maskinmester Goedecken, Bekjendt- :elsen m«fl, flot og ude af Ilden, Da Kanon jollen "Ekernsund" endnu ikke var flot, blev den antændt paa 3 Steficeer Wissmann, der ved denne Leilighed lagde megen Uforfærdethed for Dagen, og efter at have stukket Ild i Baaden, sprang overbord og svømmede til nsrmearte Fartøi, Medens Kanonjollerne roede og bugseredes tilbage i Retraitestillingen bemærkedes, at Fjenden lod Tropper afgaae (fra Dagebøl og Sydvesthørn i Binnendigsbaade over Under Tilbagetoget i Vatterne bleve Føhrleie efterhaanden borttagae«i Løbet af Eftermiddagen vigileredes med Dampskibet ned mod Fartrappen, medens Kanonjollerne og Logisskibene erne. Den 19de Juli om Morgenen bemærkedes^ at Fjei den allerede om Hatten med Lavvande atter havde at borttage Baakeme, Imidlertid stillede Capitainlieutenant Hammer en skriftlig Protest til åen Høisteommanderende for den østerrigske Krigsmagt, Oberstlieutenant Schidtlack, mod Føhrs Occupation, og fordrede, at Øen og Farvandene atter skulde rømmes, saasnart Efterretningen om Vaaben-.e sig«rrotesten afsendtes k Oversættelse under x tairflag til Vyk, Denne SendeIse krydsedes imid- \ lertid af en Parlementair fra den østerrigske Høist commanderende, der sendte sin Stabschef, Hauptmann Wieser, for at meddele, at der endnu ingen Baabenhvile var afsluttet, at man tvertimod havde faaet Ordre til paa det mest Energiske at fortsætte Fjendtlighederne, og at han derfor, da Capitainlieutenanten paa alle Sider var tæt indesluttet af denforenede østerrig-preussiske Krigsmagt, paany opfordrede ham. til at overgive sig med hele den ham underlagte Styrke, Han havde fuldmagt til at afslutte Capitulationen, og gjorde derhos opmærksom paaj, at^ selv om en Vaabenhvile maatte blive afsluttet en af de nærmeste Dage-, vilde den dan ske Flotille- om det

172 HANDELS- OG SØFARTSMUSEE! PA KRONBORG H/s«Liimf jorden, (2), H B D G, / H Tidsskrift for Søvæsen 1864, (9)s slaae det tilsigtede Angreb, dog være fuldstændig indesluttet og inden en endelig Fred være forhindret i at løbe ud. I ethvert Tilfælde vilde Flottillen sluttelig blive nødt til at overgive sig under selve Vaabenhvilen af Mangel paa Proviant, Capitain lieutenant Hammer indlod sig imidlertid ikke i videre Forhandlinger, men gav et bestemt j Afslag, Det turde her være passende at bemærke, at en Baad fra det engelske Orlogsdampskib "Sala- j mis", der af Gouvemeuren paa Helgoland efter Or- ; dre af Lord Kussel var afsendt for at bringe Ca- \ pitainlieutenant Hammer Underretning om Fjendtlig- hedernes Standsning, blev afviist af Fjenden den j 18de om Aftenen i Smaldyb med den Bemærkning, at man uagtet fuldkommen uhindret Forbindelse med. Fastlandet ingen Efterretning havde om en afslut- ] tet Vaabenhvile, For at skaffe sig yderligere Op- j lysninger om Paalideligheden af den fra General- I conul Pontoppidan modtagne xelegraphdepesche, hav- i de Capitainlieutenant Hammer samtidigt med Barle- j mentalren til Vyk afsendt en anden rarlementair, til Sydvesthørn med en Skrivelse 411 den der com- > manderende Officeer«En Time efterat Hauptmann I Wieser havde forladt Flotillen, modtog man derfra i et Svar, hvorved det syntes yderligere godtgjort«at der endnu ingen vaabenhvile var afsluttet, man j maatte herved efterhaanden komme til Overbeviis-! ning, at den fra Hamborg modtagne Telegraphdepes- che maatte være urigtig. Under disse Omstændig- : heder og da Stillingen i det hele derved havde for-f andret sig, besluttede Capitainlieutenanten at hen4 stille hele situationen til et Krigsraads uvervei- : else. Et saadant blev derfor sammenkaldt ombord i Commandofartøiet den 19de Juli Kl* 5,30 Eftermid- ; dag, bestaaende af Hæstcommanderende og samtlige Chefer for Kanonjollerne, Capitainlieutenanten udviklede for Raadet hele Stillingen, dens Alvor og Betydning, og efter længere Forhandling blev det, hvor tungt det end maatte være for dem, eenstemmigt besluttet, at tilintetgjøre alle virkelige Krigsfartøier og Krigsmateriel, og derpaa at over-' give sig med Besætningen. Da det var betænkeligt at sprænge Kanonjolierne i Luften saa nær ved > Transportskibene, besluttedes det at bore dem i, Sænk,! Hoget efter bemærkedes den preussiske Dampkanon T baad "Blitz" at komme Fartrappen ind og tage Sta-! tion mellem Føhr og Sild, hvor den kom paa Grund i med faldende Vand, Den befandt sig i en farlig Si-j tuation, og ifald den tiltagende Kuling ikke havde gjort det umuligt, vilde man have været istand til i at angribe den med de 7 Kanonjolier og bore den [ isænk. Som Veiret nu var s var et Angreb umuligt, og der var Intet andet at gjøre end at blive ved i den fattede Krigsraadsbeslutning at sænke Kanon- j jollerne,! Da Kanonbaaden "Blitz" var den nærmeste fjendt-\ lige Post, begav Capitainlieutenant Hammer sigder-i ombord for at underrette om den i Krigsraadet fat-j tede Beslutning. Ombord i "Blitz" traf Capitainlieutenanten en preussisk Oberstlieutenant v, Sper-f ling af Generalstaben, Chefen, Capitain Mac Lean^ j henviste Capitainlieutenanten til denne Officeer, j

173 (2)* HBDG./HTP Tidsskrift for Søvæsen 1864, (10)s der optraadte som Befuldmægtiget fra Hovedqvar teret, hvorfor han overgav sig og sin Styrke Capitainliwutenanten fremhæver gjentagende den udmærkede Ro og Uforfærdethed og den fortrinlige Orden, der under hele Forsvaret har besjælet Flo-.ens Besætning og dens Officerer. Den til Fanø under Reservelieutenant Petersens o detacherede Styrke blev den 29de Juli afhentet ved Dampskibene "Falcon" og "Chapmann", der hjembragte alt Mandskab, Materiel og andet Krigsforraad til Kjøbenhavn,' Helsingør Avis Torsdag $. September 1864: Syv smaa Skibe, som tidligere have hørt til Capitainlieutenant Hammers Flotille, deriblandt Dampskibene "Liimfjorden" og "Augusta", ere i Søndags ankomne til Hamburg under Eskorte af den østerrigske Kanonbaad "V/all" og den preussiske Kanonbaad "Basilisk", Dansk Rigstidende Torsdag 12. Oktober 1865' Dampskibet "Liimfjorden", som i flere Aar har faret ved Slesvig, er kjøbt af Postvæsenet og bliver nu indrettet til Postskib. I Fredags Formiddags er den blevet halet paa Beddingen paa Marinens Værft paa Nynolm, da der skal foregaa en Reparation i Bunden. Berlingske Tidende Fredag Aften 25* Februar 1866: Postdampskibet "Liimfjorden", der atter for længere Tid siden blev kjøbt af den danske Regjering, som lod det føre hertil for at repareres, da det i Hamborg, hvor det var beliggende, var blevet meget ramponeret, er igaar Eftermiddags Kl, 2 løbet af Bedding Hr. 2 paa Hyholm, hvor det i Løbet af ca. 4 Maaneder har været underkastet en meget betydelig Reparation i Bunden. Efter at være bleven udstyret med tildeels nyt Inventarium antages det at skulle indtræde i Postfarten om ca. 6 Uger. Hyborg Avis Mandag 6. August 1866: Korsør, den 2den August: - En Muurmester, der er bosiddende i Kjøbenhavn, havde afsluttet Accord om at reise en Meieribygning ved en Herregaard i Hærheden af Ringsted, hvortil han, mærkelig nok, lod Tømmeret tilhugge i Hakskov. Da dette Arbeide var fuldført, blev Tømmeret slaaet sammen med Brædder i Form af en Flaade, og en Jagt lededes for at slæ-

174 PÅ KRON30RG H/s. Liimf jorden. (2). H B D G. / H T P F. i III - 20, Hyborg Avis 6/ (2; be denne til Korsør, men Reisen dertil løb lidt uheldigt af, idet Jagten, som havde at Par af Tømmerarbeiderne, der skulde reise Bygningen, ombord, i samfulde tre Uger har drevet i Storebelt uden at kunne naae sit Bestemmelsessted, Et Par Gange har den været i Sigte herfra, men er hver Gang af Vind og Strøm blevet forsat af sin Cours og dreven Syd paa, I Løverdags kom Jagten paa sin eventyrlige Fart ned under Agersøe, og her tog man omsider den fornuftige Beslutning at sende en Mand ind til Skjelskjør, for at faae telegrapheret til Bygmesteren, Denne fik hos Postdirecteuren udvirket Tilladelse til, at et Postdampskib maatte afgaae til Assistance, og Søndag Eftermiddag havde man endelig den Fornøielse, at see "Liimfjorden" løbe ind i Havnen med Jagten og det fatale Meieri paa Slæb. Berlingske Tidende Lørdag Aften 10. November 1866: I "Middelfart Avis" for igaar hedder dets - At Strib - Frederits er et saare uheldigt Overfartssted over Lillebelt, er saa ofte blevet udtalt, at det vel neppe vil overraske videre at erfare, de Ulemper, som allerede have viist sig de sidste 8 Dage. Allerede den 4de Hovember kunde Dampskibet paa Grund af Blæsten ikke føre Post og Reisende til Strib. I Onsdags Formiddags var Søgang og Strøm saa heftig, at "Liimfjorden" løb stærkt imod den nye Bro og senere forgjæves søgte at anløbe først den ene og siden den anden Bro, hvorfor de Reis ende maatte sættes iland i Baade. Onsdag Eftermiddag og Aften kunde Dampskibet slet ikke gaae, og da der saaledes ingen Post eller Postfører var med Toget herfra til Fredericia, maatte hele Posten herfra til Pyen og Sjælland blive liggende ubesørget indtil igaar Morges ( i Timer). Vi haabe, at man snart vil komme til at indsee det Feilagtige i Jernveiens og Overfartens Henlæggelse til Strib, thi at Overfarten under Iisforhold vil være vanskeligere end nu og endog forbunden med Fare, er der vel Ingen, som tvivler om. Føreren af Dampbaaden "Liimfjorden", Capitain Jespersen, er baade en dygtig Sømand og forsynet med "bekjendt Mand", saa det forekommer os at være høist ubilligt, som det er skeet, at de Reisende lade deres Uvillie gaae ud over ham. At naturforholdene ere ugunstige for Overfarten over Lille Belt ved Strib, maa tilstrækkelig fremgaae af, at der i de sidste Dage ikke har været Spor af Hindring for Overfarten imellem Middelfart og Snoghøi.

175 r._ ^Lilian ~i>r,-7. ((-X _..... y^r*~r~ a v/x7±y//<&rrxy?)yy-'/x, n.l i'^x e, /, /y,-7.yy c, '!>-!/' fffy. : Ar^A'Y-^-i^-if'J'Fearr^urxY/x) ' AtrY^yyy^yS y*re (yyyyy (y - A^^FrF'7 t IF-hy^^ yaiyy/^. <&. (åyxyyxls/xyy (.ix/yf ^... F7 Y./y^yyyyy^FY^y,r^:^ ^Fk- ifjl.'-fy'ite

176 o; xy \ff-l LU IH CO r> o cc <= < o lu Da Q r: CO o, o: o co Q - -J iu Q X $ ^ I $ F il l lo tv.1 i 0*w <*> A^< N> A^ - t. ^ < S ^ Af" ^ AS %5 ^41,: t i! 1 i i i SS ** \K 0> -i*"- S * ^ $ *?? S ^ $ g? I I s-?? i >* ^ * i \< ^^\3A^ IL "i # n 4?> '4^ ivf'a,{, y}i}ii ri ii, i { i i y^ y&4 4 M i:e * ^ i. ^ * &^4 &$ A is

177 ^, -N I-r ii ^iii i - 5 <s x %w $ -;A i J S * - 1 Hi ^ ' '» I. \, r ( '. -,, ( (,,! ( S,,,,». ' > ' ' ' /»». i I ' ' "_V $ $ V J- * ^4*AI«^ ^i«4vlli^^ 4^^ JdMa#éi!r><j ( it jrj^rji^o ^^W'^.^J^.... h»*4j i Vi

178 j IV - I ss Lilian Ban ex Lilian Lau ex Lilian ex Bryssel. 0 X D H. 29/ pass Kielerkanalen til Bristol 4/1 13/1 20/ afg. afg. ank. Bristol til Port Talbot Antverpen til Finland Jakobstad 25/1 31/1 10/2 afg. ank, afg. Måhtyluoto til Lover Bover til Themsen Themsen til Blyth 16/2 afg. Blyth til Odense 23/2 afg. G-øteborg

179 PA KRONSORG ss Lilian Drost ex Burton ex Burton Constable. N P R T. m yy, -aumtlwfr - Ti limm""

180 PA KROMBORG ss Lilian Drost ex Burton ex Burton Constable. Int N P E E. Bygget Edward's Shipbuilding Co. Ltd., Newcastle, 1 Stk. 176 NHK IHK. Tregangsmaskine. Cylinderdiameter: 2o$-3 i H>--55 n Slaglængde: 36" 2- Stk. skotske Kedler hver med 2 glatte Kanaler. Risteflade: 63 Kvadratfod. Hedeflade: Kvadratfod. Arbejdstryk: l6o Pund pr. Kvadrattomme. Kedler og Maskine fra Blair & Co. Ltd., Stockton. Klinkbygget af Staal. 1 Dæk. 2 Master, k Luger. Partielt Åwningdæk. Halvdæk lo7 Fod. k vandtætte Skodder. Vandballast: Dobbeltbundtanke 4o6 Tons Agterpeaktank ,6 x 36,8 x 26,3 Fod. 2o3 / 2.7^7 dw brutto netto. Som ss "Burton" ifølge Anmeldelse Nr. 266/l9o6 dat. 8/3 19o6 indkøbt fra: Deddington Steam Ship Co., Ltd., Hull, af: A/S. Dampskibsselskabet Drost, København, og omdøbt til "Lilian Drost". Indregistreret 12/5 19o6. Ifølge Anmeldelse Nr. 331/1915 dat. 18/ er Skibet den 8/ Kl. 7,lo Em. torpederet eller minesprængt i Nordsøen 19o Kvartmil fra Longstone paa Rejse fra Blyth til København med 2.7oc Tons Kul og Koks. Besætningen reddet. Skibets Værdi Kr oo.- Udslettet af Register 18/ Udslettelsesprotokol Nr. 5 - I - Registreringsprotokol Nr vend.

181 /lo 191o paa Eejse fra St. Petersborg til London med Tømmer indkommen til København med Tab af Dækslast og ovenbords Skader. 22/ Kollision i Bomløbet i Københavns Havn med ss "Kronprins Frederik" af København, 2o/ ved Indsejling til Methil kollideret med Kajen og faaet Stævnen brækket og en Del Plader bøjet.

182 PA KRONBORG ss Lilian Drost ex Burton ex Burton Constable N P R T. V. - 1, Billeder: Arkiv Negativer Litteratur:

183 PÅ KROMSORG ss Lilian Drost ex Burton ex Burton Constable. N P R T. Bilag I -i Udskrift af Søforhørsprotokollen ved Sø- og Handelsretten i København. Aar 1915 den 19. Maj blev Ekstraretten sat af Rettens Næstformand Kriminalretsassessor Julius Møller og dens Medlemmer Kaptajn Olsen og Kaptajn Poulsen. Nr. 67/1915«Søforhør i Anledning af, at Damperen "Lilian Drost" er forlist som Følge af Eksplosion af undersøisk Mine eller Torpedo. For Retten mødte: Skibets Fører H, Munk 1. Styrmand E. Hellesen 2. Styrmand H. Baggesgaard Tømmermand A. Ekman 1. Maskinmester E. Faber 2. Maskinmester J. Pihl Maskinassistent F. Jøns Matros C. Hansen Matros K. Andersen Matros V. Lund Matros S. Ahnsson Matros A. Matias Hovmester A. Nielsen Kok M. Jensen Fyrbøder A. Knudsen Fyrbøder M. Åberg Fyrbøder J. Sørensen Fyrbøder T. Thomassen. Alle gjordes bekendt med Vidners Sandhedspligt. For Rederiet mødte Firmaet Holm & Wonsild ved Fuld-; mægtig Rasmussen. For B. Bahncke & Co. mødte Kaptajn Ørum. For det kongelige octrojerede Sø-Assurance Kompagni; og Dansk Krigsforsikring for Skibe mødte Kaptajn Fabri- ; cius. ; Rederiets Repræsentant bemærker, at Firmaerne: \ Max Levig & Co. Zurich, Svend Witt, Den gensidige Søforsikring og Arbejdernes Ulykkesforsikring er underrettede om Søforhøret i Dag, men ej har ladet møde. Kaptajnen forklarer, at Skibet tilhører Dampskibs- ; selskabet Drost A/S. af København, det var 1.96l,l4 Brutto, 1.256,3^ Netto Register Tons drægtig. Skibet afsejlede fra Blyth åen 7- Maj d. A. bestemt til København med en Ladning bestaaende af 1.7^8 Tons Stenkul og 955 Tons Koks. Der fremlagdes en Rapport, som oplæstes og godkend ' tes af de mødende af Besætningen.

184 . PA KRONSORG ss Lilian Drost ex Burton ex 3urton Constable. Bilag 1-2 N P R T. Rapporten var saalydende: ss "Lilian Drost". Fredag den 7«Maj Kl. 8 Fm. Fik Lods om Bord og ' kvitterede samme udfor Blyth Pier. Kl. 8,2o satte Kurs N. - " 0. langs Kysten og styrede op til Farne Island, efter Distancen var udløbet 32 Kvartmil, styrede Kurs 0. i N. Kl. l,2o Em. Vinden NO. Kuling 3, tilsvarende Sø. Lørdag den 8. Maj. Styrede samme Kurs 0. -g- N,0. N. Vinden tiltog i Etmaalets Løb. Klokken 7 Em. var Vinden N.t.O. Kuling 6 med tilsvarende Sø. Kl. 7 9 lo Em. skete en Eksplosion under Forskibet, enten foraarsaget ved en Mine eller Torpedo. Forskibet begyndte at synke øjeblikkeligt, og alle Mand blev kaldt til Redningsbaadene, som var klare til Affiring. Da Bagbords Baad blev sat i Vandet, blev denne slaaet i Stykker og fyldtes med Vand paa Grund af, at Skibet var saa langt sunket med Forskibet, at Søen brød over det. Da Baadene kom sammen agter for Skibet gik alle Mand over i Styrbords Baad. Da mangledes 1. Mester. Umiddelbart efter forsvandt Skibet, og 1. Mester observeredes flydende paa en Planke, hvorfra han straks efter blev optaget. Fra Eksplosionen skete, og til Skibet forsvandt, medgik højst ca. lo Minutter, og Skibet befandt sig da efter Bestikket l<?o Kvartmil retvisende N. 72 Grader 0. for Longstone. Baadene blev holdt op mod Søen, som uafbrudt skyllede over Baaden. I Løbet af Natten mellem Lørdag og Søndag gjordes Signal til 2 forbipasserende Dampere, men uden at blive observeret. Vind og Sø tiltog stadig i Styrke. I Løbet af Formiddagen sattes Nødssignal til en hollandsk Fiske-: kutter, men denne gjorde intet for at bjerge os, men fortsatte sin Vej. Senere op ad Dagen blev optaget Søndag Em. ca. Kl.l,3o af hollandsk Kutter "Naarbraaband", - Hjemsted Vlaardingen, Kaptajn B. Roeleveld, som styrede Kurs for Ymuiden, hvor vi ankom Onsdag Aften Kl. lo, den 12. Maj. C. Munck. Nr. 67/1915- Fremlagt i Sø- og Handelsretten den 19- Maj Helland. Ass. Kaptajnen oplyser, at Skibets Bøger er gaaet tabt. 1. Styrmand var, da Eksplosionen skete, paa Broen og havde Vagt, Matros Akerson havde Roret og Matias Udkig. 1. Styrmand forklarer, at han pludselig saa, at der; lige agten for Fokkeriggen i Bagbords Side steg en Røg-. søjle op. Han stod netop og kiggede til Bagbords Side, men havde intetsomhelst mistænkeligt set i Vandet. Søen var stærkt oprørt, og det er umuligt for ham at afgøre, : om Eksplosionen kan skyldes en Mine eller Torpedo. Skibets Fart var mellem 6 og 7 Mil. Matros Matias forklarer, at han havde Udkig og : stod paa Broen. Skibet tog saa meget Vand over Bakken,

185 PÅ KR0N30RG ss Lilian Drost ex Burton ex Burton Constable. Bilag 1-3' R P R T. at han ikke kunde staa der. Han har ikke observeret noget som helst mistænkeligt i Vandet inden Eksplosionen skete. 1. Maskinmester Faber forklarer, at han, efter at Eksplosionen var sket, var gaaet ned for at stoppe Maskinen. Da han atter kom op paa Dækket, var Baadene borte. Da Skibet gik ned, lod han sig glide ned i Søen, og efter 2 Gange at være trukket ned, fik han, da han paany kom op, fat i en Planke og holdt sig ved den, til han blev optaget i Baaden. Alle de mødende er enige om, at den første hollandske Fiskekutter havde observeret dem, men fortsatte sin Vej uden at forsøge at bjerge dem. Der gik ca. 6 Timer før de blev optagne af den anden Kutter, og da dette skete, var en Kutter, som formentlig var den første, med i Fælge. Det maa derfor antages, at den første Kutter er vendt tilbage, ligesom den havde varskoet den Kutter, der optog dem, om, at de var i Nød. Kaptajnen tilføjer, at han fulgte den af Rederiet opgivne Rute fra Farne Island til Skagen, han havde ikke haft anden Forbindelse med andre Skibe, end at han Fredag Eftermiddag udvekslede Hilsener med Damperen "Dana/, men han havde ingen Advarsler faaet med Hensyn til den Rute, han fulgte. Paa Anledning oplyser Kaptajnen, at ca. 1 Time efter, at de ved lo-tiden om Aftenen var ankommen til Yumuiden, afsendte han Telegram om Ulykken til Rederiet. Oplæst og vedtaget. Søforhøret sluttet. Retten hævet. Jul. Møller. i Anmærkning: Ifølge Udenrigsministeriets Skrivelse af 18. September 1915 til Handelsministeriet har den tyske Regering meddelt det danske Gesandtskab i Berlin, at den har tilendebragt Undersøgelsen vedrørende ss "Lilian Drost" med Benyttelse af det af den danske Regering forelagte Materiale, og at herunder navnlig den for Søretten in Rotterdam den 15. Maj 1915 aflagte Søforklaring er blevet sammenholdt med de tjenstlige Indberetninger fra^ samtlige Undervandsbaadsførere, som paa det paagældende Tidspunkt var i Virksomhed paa det i Betragtning kommen-; de Omraade. Ifølge den tyske Regerings Meddelelse har imidlertid ingen af disse Beretninger afgivet noget Holdepunkt for, at Skibet er blevet tilintetgjort af en tysk Undervandsbaad.

186 y^ <^ >-, 'M H^.*.O Q V) < o w o o * i "^ {/> ^ UJ O z < NS v3 - X V>4 "V tt -^ "^- J v3.s> ^ N* ^ l i i > Lv ^ e F ^ ^ <r sr ^ & ^ ^ \ st^^pr.r^ V^v^

187 <Y\ X

188 HANDELS- OG SØFARTSMUSE '6 /$ /\1 f&rg*&/ T/éLrZsrr s- r. C?:< r hyl^<rzyy^ 7- eyy*y,. ffyj 6. txs^s^y^&i^- --y t ly^/x'-yy^ i- 7 ry - r ry J -t &* < 6^?, kr; i J #-«-*, t *r X-S-,- Yy ^y c K*-tk tir; $ '?C? &h &y.j A, / kj reri>vyyu-j tøtu /*<->-. Æ! S~rT~rt*< /f' 'l ' i-iaa-'^-s-"' %i "" ^ ^ '/ P r~~-- ' $&y-yy~>i> ;'^-i-v 4* y&**- ^y>y %4 (7-: jfyz**^yy>r UdsUcTf^t. H-; n. &&<Xc / /fj&y^ty-y -f &y,y& ry ^ "^y.jyy T >fh dft r*~.o *f *,.<&- \; Si < yy*«z*r?

189 PA KRONBORG H/s. lille Belt ex Øresund. XXI _ i Berlingske Tidende Lørdag Aften 20. Maj 1854: Haderslev den 18de Mai: Igaar Aftes mellem 6 og 7 fik man uventet Besøg her af en Damper, der muntert seilede op ad vor Fjord og lagde sig tæt udenfor Havnen. Fra Wolthers Skibsværft hilstes Dampskibet "Lille Belt" af det stolte Dannebroge, der bød den kjære Gjæst et venligt Velkommen. Skibet, som er af Jern og smukt construeret, skal efter forlydende blive i vor Særhed og være bestemt til at føre Passagerer fra Kolding og Haderslev til de større Dampskibsrouter. Det er nu mange Aar siden at man her saae et Dampskib, og det er derfor vistnok Enhver kjærkomment, at den driftige Grosserer Prior bryder Banen og sikkrer Byen en Dampskibsforbindelse. 24«Januar 1856 omdøbt til "Geres".

190 PA KRONBORG ss Lillebelt. ET M W J. I 1-1, Regis treringsprotokoller: VII-236. Registreringsdato: 22/ (Omregistrering) Certifikater: 22/ Bygget 1864 i Port Goole, ifølge Bilbrev dat. Goole 22/ Stk. 25 NHK. = IHK. Dampmaskine. Cylinderdiameter; Eart: Eabrikat: P. R. Ellkoth, Goole Slaglængde: Klinkbygget af Jern. 1 Dæk. 2 Master. Middelfyldigt Eorskib med glat Stævn. Rundgattet Agterskib. Halvruf over Kahyt og Maskine. Euldstændig Inderklædning. Længde: 66'5". Bredde: 13 E 1"» Dybde: 6*1". dw. 40,29 brutto. 17,41 netto. Ifølge Bilbrev dat. Goole 22/ og Kvittering dat. samme Dag, er Skibet bygget til: Dampskibsselskabet "Middelfart", Middelfart, med A. C. Hansen, Middelfart, som bestyrende Reder, Indførselstolden er ifølge Generaldirektoratets Skrivelse af 24/ indbetalt gennem det danske Generalkonsulat i Hull med 314 Rigsdaler 26 Skilling, som er 3% af Købesummen, Rigsdaler. Ifølge Udskrift af Aalborg Købstads Auktions Protokol dat. 23/ og Nationalitets- og Ejendoms Erklæring dat. Frederikshavn 20/ solgt til; Strandingskommissionær N. A. B. Ørum, Sæby. for Rigsdaler,

191 ss Lillebelt W J. i I Ifølge Generaldirektoratets Brev af 9/ er Skibet i Henhold til Indberetning af 31/ i fra den danske Konsul i Gøteborg solgt til Sverrig. (Nationaltidende 25/ nævner Laurits G. Baarsen, Gøteborg, som Køber). Nationalitetsmærker udhugget og Certifikat afleveret. Købesummen Kr ifølge Frederikshavns Toldkammers Indberetning af 25/ Registrering afsluttet 10/ (Udslettelsesprotokol Nr. I. Løbe Nummer 50).

192 ss Lillebelt. N M W J. it* j»*

193 NDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Lillebelt. N M W J.! III - 1. Helsingør Avis Mandag 2. Januar 1865: Kolding, den 28de December 1864: - For at tilveiebringe en mere levende Samfærdsel mellem Nordslesvig og Fyen virkes der i Middelfart for Dannelsen af et Actieselskab, som skulde anskaffe et Dampskib med den Bestemmelse at løbe imellem Fredericia, Middelfart, Snoghøi, Stenderup og Kolding. Oprindelig var det paatænkt at kjøbe et brugt Dampskib, som kunde erholdes for omtrent Rigsdaler, og de. dertil fornødne Midler vare ved Hr. Bankdirecteur A. C. Hansens Bestræbelser blevne tegnede, thi det er ham, som i Middelfart fornemmelig virker for 3a- : gen. Man har imidlertid troet det mere hensigtssvarende at lægge an paa at udvide Foretagendet til at kjøbe et nyt Dampskib til omtrent Rigsdaler. : Berlingske Tidende Mandag 23. Januar 1865: Fra Middelfart skrives den 20de ds. i Byens Avis:! - For at fremkalde en livligere Samfærdsel mellem! Middelfart - Snoghøi - Kolding - Fredericia, har \ Tanken om Oprettelsen af en Dampskibsforbindelse ; mellem disse Steder allerede længe været næret her ; og i vore Nabobyer. Imidlertid havde man en grundet ; Frygt for, at et saadant Foretagende, navnlig i Be-j gyndelsen, ikke vilde kunne betale sig, og Kapitalen holdt sig dog stadig tilbage. Efterat nu Jernbanen i er bleven næsten fuldendt, vil Færdslen forhaabent-! lig betydelig forøges, og da tillige den nærmeste sønderjydske Kyst er bleven knyttet til Kongeriget,! antager man, at et Dampskib vil blive baade nyttigt ; og kunne betale sig. Fra endeel ansete Mænd, med Bankdirektør A. C. Hansen i Spidsen, udgik derfor j for kort Tid siden en Indbydelse til Aktietegning i i et mindre, brugt Dampskib, anslaaet til omtrent! Rigsdaler, men da det senere har viist sig, ; at det vil være i alle Henseender heldigere at anskaffe et nyt Skib, have Deltagerne paa et for faa! Dage siden afholdt Møde dannet sig som Selskab og valgt en Bestyrelse, bestaaende af Bankdirektør A. C. Hansen, Kjøbmand P. H. Møller, Kjøbmand K. Tidemann, Skibsfører J. J. Thuesen og Ølbrygger P. Thuesen. Denne Bestyrelse er det overdraget at kjøbe et Dampskib til mellem 20 og Rigsdaler, og der er saaledes Haab om, at Tanken kan komme til, Udførelse i tilstundende Foraar. Berlingske Tidende Mandag Aften 12. Juni 1865: Fra Middelfart skrives den 10de ds.: - Det nye Skruedampskib "Lille Belt", der af et Aktieselskab ; heri Byen er indkjøbt i England og nu i Kjøbenhavn mmtager Kahyts indretning osv., kan i Løbet af 14 Dage ventes hertil. Ført af Kapitain J. J. Thuesen vil Dampskibet strax aabne en regelmæssig Seilads mellem Middelfart og Fredericia og Middelfart og Kolding. Hver Søgnedag vil Skibet gjøre 3 Rexser txl Fredericia og tilbage og 2 til K lå±^at r^aele Søn- og Helligdage vil Skibet kunne erholdes txllexe t-n Tvstreiser.

194 PA KRONBORG ss Lillebelt. N M W J. III - 2. Berlingske Tidende Tirsdag Aften 27. Juni 1865: Middelfart, den 26de Juni: - Om faa Dage vil Dampskibet "Lille Belt" aabne en regelmæssig, hurtig og beqyem Forbindelse med to af vore nærmeste Nabobyer, og sandsynlig vil Seiladsen om meget kort Til blive udstrakt til Grammel Aalegaarå. Foretagendet har dog sine Modstandere. Færgevæsenet føler sig truet i sin Eneret? og de tsaadførere, som hidtil have vedligeholdt forbindelsen mellem de Steder, Dampskibet nu vil beseile, see deri et Paafund, som vil ødelægge deres Eorretning. I Førstningen vil Nyheden vel bevirke, at Dampskibet bliver stærkest benyttet, og herved vil sagtens føles noget Afbræk i Baadfarten, men efterhaanden vil den lette Forbindelse utvivlsomt fremkalde et saa forøget Samqyem, at ogsaa Baadførerne kunne faa rigelig Beskjæftigelse. Forøvrigt har Dampskibet, som i Løverdags forlod Kjøbenhavn med en Brig paa Slæb og i temmelig haardt Teir, faaet en Stang bøiet i Maskinen. Det maatte derfor gaae tilbage til Kjøbenhavn og kan først ventes hertil om nogle Dage. Berlingske Tidende Mandag Aften 3. Juli lo65: Dampbaaden "Lille Belt" gjorde, ifølge "Fredericia Avis", i Fredags flere Toure fra Middelfart til Fredericia og har i Løverdags begyndt sine regelmæssige Farter. Skibet er af 13 Læsters Drægtighed og Maskinen af 25 Hestes Kraft og har en ret smuk Kahyt. Berlingske Tidende Torsdag Aften 6. Juli 1865: Dampbaaden "Lille Belt" viser sig, ifølge "Middelfart Avis", meget hensigtsmæssig for sin Bestemmelse og benyttes stærkt. Saavist vides agter man at gjøre en lille Forandring i den foreløbige Plan for til Reisendes Bekvemmelighed at bringe Seiladsen i Forbindelse med Posterne, navnlig i Kolding. I Tirsdags led "Lille Belt" en lille Standsning i Kolding i 1 jord, derved at Skruen blev omviklet med endeel Tang, man maatte derfor standse en Timestid for at fjerne denne Hindring. Berlingske Tidende Tirsdag Aften ts. August 1865: Om Fyenboernes Besøg i Sønderborg Søndagen den 6te August meddeles følgende i "Middelfart Avis": - Udflugten herfra igaar med Dampbaaden "Lillebelt" talte 80 Deeltagere og begunstigedes uventet af et særdeles smukt Veir, men hvad der under de nuværende Forhold overtraf alt, var den Modtagelse, som Sønderborg og Omegns brave danske Befolkning havde beredt sine Gjæster. Indtrykket

195 HANDELS- OG SØFARTSMUSEE! PÅ KRONSORG ss Lillebelt. N M W J. III - 3. B. T. 8/ (2. deraf er ubeskriveligt, vi see os kun istand til at give følgende Meddelelse: - Klokken omtrent 10 gled den med en stor Bøgegreen i Stævnen og med Dannebroge smykkede Damper ind i Aissund, hvor den hele Veien blev hilset af de hist og her ved Kysten samlede Folk af begge Kjøn. Omtrent en Time senere ladede Dampbaaden ved Sønderborg Skibsbro, hvor en uoverskuelig Menneskemængde havde samlet sig. Komiteens til Fyenboernes Modtagelse hvis Medlemmer bare et hvidt Baand i Knaphullet, vare tilstede paa Landgangsbroen og indbød Deeltageme til i Smaagrupper at følge hjem med Byens Borgere, som selv vare nærværende. Efterat et Maaltid var indtaget, begav man sig tilfods over "Frederik den Syvendes" Bro til Sundeved, hvor der fra Als og Sundeved var mødt en uoverskuelig Vognrække, som omtrent Kl. 2 kjørte de Ankomne ad Hovedlandeveien forbi Dybbøl Mølle, gjennem Dybbøl BJi og Sattrup til Sandbjerg Skov, hvor der indtoges et festligt Maaltid. Efterat Maaltidet var forbi, brød man op fra den smukke Skov og ledsagedes under en ubeskrivelig Hjertelighed til Sundet, hvor Dampbaaden laae til Anker udfor Sandbjerg Slot. Medens man her gik i Baade for at føres ud til "Lillebelt", lød uafladelig Fæderelands sange, Musik og Hurraraab fra de flere Tusind Mennesker, som vare samlede paa Kysten og fra en stor Mængde Seilbaade, der omsværmede Dampbaaden. Helsingør Avis Fredag 1?, september 1865: "Baldur" er Navnet paa et Dampskib, som efter i lang Tid at have gjort Tjeneste som Kulslæber i EnglanÆ er solgt til en dansk Rheder, i Kjøbenhavn er blevet forsynet med Kahytsindretning m.m. for at gjøre det skikket til Personbefordring og i Mandags morges? begyndte sin Fart fra Kolding til Middelfart. Det er imidlertid at haabe, at dets fremtidige Seiladser ville blive heldigere end denne første, tni den var i Sandhed en Kjæde af Uheld. Allerede om Afgangstiden viste der sig at herske stor Uovereensstemmelse mellem Capitainen og Aoldingerne, thi medens den xørste var rede til at afgaae &1* 9J30, indfandt de iteisende sig først Kl. 10, idet de paastode, at dette var den forud oestemte Afgangstid, ^æppe var man nu kommen igang, før Skibet fik Skruen indviklet i et Toug, som var oefæstet til en Muddermaskine. Man dreiede og dreiede paa Skruen, men lige meget hjalp det, og endelig maatte man bestemme sig til at kappe Touget paa begge Sider og lade Stumpen blive siddende i Skruen, jsfter en i forhold til den stærke Blæst hurtig Seilads naaede man udfor Middelfart, men xstedetfor at løbe lige ind til Broen løb okibet rorbx for at vende, og dexx-e var næppe skeet, rør det forekom Passagererne, ax Skibet ikke rørte sig af Stedet, og ganske rigtig. Skibet stod rast paa en Sandrevle. "Bak et Slag", lød det fra Capitainen, og Maskinen bakkede, men Skibet stod standhaftig paa samme ±*let. "Alle Passagerer agterud" lød nu det vise Alvorsord?

196 PÅ KRONSORG ss Lillebelt. N M W J. III - ^ Helsingør Avis 15/9 I865. (2): men Skuden var stædig og lystrede ingen Befalinger eller Anmodninger. De arme Passagerer, som skulde reise videre med Jernbanetoget, skottede halvt fortvivlet til Dampen fra det forspændte Lokomotiv. Da saaes en Række af Vogne, nemlig de Kjøretøier, som ellers søge Fortjeneste ved at befordre Passagerer fra Skibsbroen til den noget udenfor 3yen beliggende Banegaard, oevæge sig henimod den strandede Skude, og ved Hjælp af Baade bragtes nu en Communication istand mellem Skib og Vogne, saa at Passagererne endnu i rette Tid naaede den venlige Banegaard. Dansk Eigstidende Tirsdag 3. Oktober 1865= Ifølge "Middelfart Avis" af 2o. September d. A. bliver Dampbaaden "Lille Belt" i disse Dage i Kjøbenhavn underkastet et gjennemgrioende Eftersyn. Fartøiet staaer paa Land og hele Maskinen er udtaget, endeel af dens enkelte Deele er sendt til Baumgarten & Wains Værksted, medens Kjedlen istandsættes ombord. Uagtet faskinen intet Bræk har lidt, vil Arbeidet med at gj.øre Kjedlen tæt, Maskineriets Gjenindsættelse o.s.v. medtage endnu henved 3 Uger. Dansk Rigstidende Mandag 9«Oktober 1865: Dampbaaden "Lillebelt", som farer mellem Middelfart og forskjellige jydske og slesvigske Byer, er underkastet en Reparation paa Asiatisk Kompagni. Reparationen er nu forsaavidt fremskreden, at den imorgen, Tirsdag, skal løbe af Beddingen, hvorefter dens videre Udstyring oliver paaoegyndt. Berlingske Tidende Tirsdag Aften 19. December 1865: Middelfart, den l8de December IS65: - Igaar havde vi her det Særsyn, at medens Dampbaaden "Lillebelt" efter Banetogets Ankomst Kl. 3 strax fra Middelfart Havn gik til Kolding med mange Reisende, maatte Posten til Jylland kjøre til Kongebroen for derfra i Baad eller Færge at føres til Snoghøi. Man seer heraf de beklagelige Følger af Færgemonopolet, idet det Naturligste jo vilde være, at Dampskibet indtog Post og Reisende til Snoghøi for at anløbe dette Sted paa Veien til Kolding, hvilket kunde skee uden Tidsspilde. Nyborg Avis Onsdag 17. Oktober 1866: Dampbaadene "Lille Belt" og "Balder". Paa den i Fredags Eftermiddags i Middelfart Dampskibsselskab afholdte Generalforsamling vedtoges ensstemmig et Forslag om Selskabets Opløsning og Salg af dets Eiendele.

197 ss Lillebelt. N M W J. III - 5 Berlingske Tidende Tirsdag Morgen 30. Oktober 1866: Dampskib tilsalg. Dampskibet "Lille Belt", 25 Hestes Kraft, 13 Commercelæster, er paa Grund af Jernbanens Aabning over Strib og Fredericia tilsalgs. Skibet har en smuk og beqvem indrettet Kahyt, Lasterum til ca. 6 Læster Gods, samt er i enhver Henseende complet udhalet. Nærmere Underretning meddeler Mægler S. Ohr. Jantzen. Middelfart, dem 26de October Berlingske Tidende Torsdag Aften 20. December 1866: Middelfarts Dampskibsselskab, som har været saa uheldig i Løbet af et Aarstid at sætte saagodtsom hele sin Actiecapital overstyr, har, ifølge "Middelfart Avis ir y ved n Generalforsamling besluttet at sælge Dampbaaden "Lille Belt" ved offentlig Auction. Berlingske Tidende Mandag Morgen 24. December 1866: Auction over Dampskib. Efter Overeenskomst med Auctionsdirecteuren bortsælges Løverdagen den 12te Januar 186? Kl. 12, ved offentlig Auction, det her i Havnen beliggende Dampskib "Lille Belt", drægtig 13 Commercelæster, 25 Hestes Kraft, 3 Aar gammelt, indrettet tii Passageer- og Godsfart. Auctionen afholdes ombord i Skibet, som paavises, og Inventarielisten samt nærmere Underretning meddeles før Auctionen af Mægler S. Chr. Jantzen. Middelfart, den 21de December Dansk Rigstidende 20. Februar 1867 s "Lille Belt", der i et rar Maaneder forgæves har været udbudt til Salg, er ifølge "Middelfart Avis" i Onsdags, den 13. Februar, af Salgscommiteen solgt til nogle faa Mænd der i Byen, som agter at lade indsætte en ny Dampkjedel, for derpaa atter at sæxxe Skibet i Gang mellem Nabobyerne der i Bæltet. Naar dette skeer, er der grundet Haab om. at Regjeringen vil afløse det al livlig Samfærdsel hindrende Færgemonopol, saaledes, at det kan tillades Skibet ogsaa at anløbe Snoghøi.

198 ss Lillebelt. N M W J. III - 6. Berlingske Tidende Lørdag Aften 10. August 1867: Dampskibet "Lillebelt", der ved dhrr. Møller & Jochumsens Maskinværksted i Horsens har gjennemgaaet en større Reparation paa sit Maskinerie, er ifølge "Horsens Avis" i Onsdags afgaaet til Middelfart, hvorfra det nu vil begynde sine Farter mellem Middelfart, Kolding og Fredericia. Berlingske Tidende Onsdag Aften 16. Oktober 1867: Overfarten over Lille Belt. Bestyrelsen for de jydsk-fyenske Jernveie er, hedder det i "Middelfart Avis", nu betænkt paa at lade Overfarten over Lille Belt mellem Strib-Frederits udføre alene ved Dampskibe (som bekjendt sker Overfarten nu et Døgn om Ugen ved Baade). Det er muligt, at den her hjemmehørende Dampbaad "Lillebelt" vil blive leiet til skifteviis med Postdampskibet at beførge denne Overfart. Berlingske Tidende Mandag Morgen 10. Februar 1868: Middelfart, 9. Februar: - I de sidste Dages orkanagtige Stormveir have begge Dampskibe ved Strib havt Havari, og det ene,"lille Belt", led, da det i Torsdags løb til Strib Bro, et Bræk paa Roerstolen, saa at det blev ude af Stand til at styre og kom derved paa Grund lidt Syd for Strib Bro. Dampskibet "Liimfjorden", der laa i Fredericia for at istandsætte en mindre Beskadigelse, som det Lagen iforveien havde lidt, kom dog tilstede og bragte "Lille Belt" flot og tilbage til Fredericia. - "Lille Belt" vil idag atter være istandsat.

199 ss Lillebelt. N M W J Billeder: Arkiv - L.

200 H/s. Lillebelt. (Jernbanefærge). N H K L, XUUeOrU.

201 H/s. Lillebelt. (Jernbanefærge). N H K L I - 1. Registreringsprotokoller: IY Registreringsdato: 9/ l/l (Omregistrering). Certifikater: 9/ / / Bygget 1872 af I. Wigham Richardson & Co., Newcastle on Tyne, ifølge Bilbrev dat. 8/l Stk. 85 NHK. = 300 IHK. Compoundmaskxne. Cylinderdiameter: Fart: Fabrikat: 8 Knob. Klinkbygget af Jern. 1 Dæk. Ingen Master. 36" - 46". Slaglængde: Thompson, Boyd & Co., Newcastle on Tyne Skarpt For- og Agterskib med Afrunding ved Dækket. Hytter foran for og agten for Hjulkasser i begge Sider. Ufuldstændig Inderklædning. 4 vandtætte Skodder* Længde: 135'2". Bredde: 24*6". Dybde: 11'5". 25 / 80 dw. 253*32 brutto. 136,76 netto. Som Danmarks første enkeltsporede Jernbanefærge, ifølge Bilbrev dat. Newcastle 8/ og Kontrakt dat. 10/ samt Erklæring dat. Aarhus 30/ bygget til: De jydsk - fynske Statsjernbaner, Aarhus. Indførselstolden er betalt med Rigsdaler 21 Skilling, som er 3i af Købesummen, 83*907 Rigsdaler 26 Skilling, ifølge Kvittering dat. Fredericia 2/ Ifølge Skrivelse dat. København 9/ll 1883 fra Direktionen for: De sjællandske Statsbaner

202 H/s. Lillebelt. (Jernbanefærge). N H K L. I I tilhører Færgen nu dette Selskab. Ommaalt efter Ombygning ifølge Maalebevis dat. 9/ : Alle Hytter er fjernede og i Stedet er bygget Hjulkassehuse og Rathus. Dybde er nu 10*4". Tonnagen er samtidig forandret til: 306,14 brutto. 126,83 netto. Efter Omregistrering l/l 1894 er Skibets Beskrivelse ændret til: 1 Stk. 101 NHK. = 300 IHK. Compoundmaskine. Cylinderdiameter: 36,25" x 2. Slaglængde: 45". 4 Hjulkassehuse. Længde: X55 % $". Bredde: 25'5". Dybde: 10'4". Længde af Maskinrum: 42*1". Ifølge Skrivelse dat. 24/ fra Generaldirektoratet for Statsbanedriften tilhører Skibet nm De danske Statsbaner. Ifølge Maalebevis dat. Nykøbing Mors Toldkammer af 1/ er Tonnagen: brutto: 295,10. Kubik: 835,13 Kubikmeter. netto: 107,79. " 305,04 " Korrektion af Nettotonnage: netto: 118,81. Kubik: 336,23 Kubikmeter. Ifølge Skøde dat. København 29/ solgt til: Firmaet Petersen & Albech, København. (Anmeldt 9/ Registreret 11/ ) Ifølge Anmeldelse dat. København 6/ fra Ejeren og Attest fra Lemvig Toldkammer dato 22/ er Skibet ophugget. Udslettet af Registret ifølge Bureauets Beslutning af 28/ (Udslettelsesprotokol Nr. 5 - Afdeling III).

203 PA KRONBORG H/s. Lillebelt. (Jernbanefærge). N H K L. III - 1. Berlingske 'lidende Tirsdag Aften 17. Oktober 1865: Middelfart, den 16de Oktober: - Som bekjendt blev under den fyenske Jernbanelovs seneste Behandling paa Rigsdagen fremhævet, at der til Forbindelsen over Store- og Lille.belt skulde anskaffes Dampfærger, saa store, t et større Antal Godsvogne kunde fra selve Banen føres over paa tilsvarende Skinner paa Dampfærgernes Dæk, og saaledes føres over uden at omlades. Denne Hensigt, der især fremhævedes af daværende Indenrigsminister Lehmann, skal nu foreløbig være opgiven, idetmindste for Store Belts Tedkommende. Derimod agter man at forelægge den først sammentrædende Rigsdag et Lovforslag om Anskaffelsen af en saadan Dampfærge til Lille Belt mellem Strib og Fredericia, Berlingske Tidende Tirsdag Aften 30. Januar 1866 Dampskibsforbindelsen mellem Fredericia og Strib Bet Udvalg (Fenger, Ordfører, Holm, Kampmann, Mathiasen, C. Mourier-Betersen, Mullen, Schøller, Tscherning og Winther), som Folkethinget har nedsat angaaende Indenrigsministerens Lovudkast "om Tilveiebringelse af en Dampfærgeforbindelse mellem de. jydske Jernbaner ved Fredericia og den fyenske Jern bane ved Strib", har nu afgivet sin Betænkning, hvori det foreslaaer, at Loven denne Gang ikke vedtages af Folkethinget. Denne Indstilling begrundes væsentlig paa den Betragtning, at man endnu ikke har tilstrækkeligt Overblik over, hvorvidt man kan vente, at Dampfærgernes Anbringelse vil medføre en saadan forøget Trafik paa Jernbanen i det Hele, at man deraf kan indvinde Renter etc. af den store Capital, som de ville koste. Ligeledes fremhæver Ud- ; valget, at det vil være saa godt som uden Nytte at anbringe Dampfærgefart over Lillebelt, naar den ikke snart efter ogsaa bringes tilveie over Store- ' belt, hvorfor Spørgsmaalet paa eengang bør atfgjøres for begge Belters Vedkommende. Endelig finder Udvalget, at det ogsaa vilde være heldigt, om man, førend Sagen foreligger til endelig Afgjørelse, kunde have større Klarhed, end det nu er muligt, med Hensyn til den projecterede Bane over Falster, : og navnlig om, hvorvidt man ved disse bør søge den ; nærmeste Forbindelse mellem Kjøbenhavn og Udlandet ' bragt tilveie. Skulde det blive sandsynligt, at Trafiken fandt denne Vei meest praktisk, vilde det : nemlig være her og i Øresund, at man først maatte være betænkt paa Dampfærger. Sluttelig bemærker Udvalget, at det forekommer det meget sandsynligt, at Dampfærgen over Lillebelt vilde være til Lettel se og Besparelse med Hensyn til Jernbanemateriellets Mængde eller Vedligeholdelse, men det veed ikke, hvor høit denne Besparelse kan anslaaes, og de Tilbud, som Driftsselskabet har gjort med Hensyn til Dampfærgens Anskaffelse, vidne ikke om, at Selskabet selv anslaaer den meget høit.

204 Lad det muligen vise sig, at Fartøjet, der har været i Gang siden Midten af forrige Maaned, har nogle enkelte, mindre væsentlige Mangler, de ku4ne afhjælpes, og Skibet har i hvert Tilfælde bestaaet sin Prøve i en haard Storm paa Overrejsen fra England, og vi ere overbeviste om, at denne første Dampfærge snart vil blive efterfulgt her i Landet af lignende andre til Brug ikke blot som allerede foreslaaet mellem Lolland og Femern og m e l l e m TiT^crmy no- s tra-yvi n- HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONSORG H/s. Lillebelt. (Jernbanefærge). N H K L. III - Illustreret Tidende 21. AT>ril 1872: Dampfærgen "Lillebelt" er for den jydsk-fynske Jernbanedrifts Regning bygget i Newcastle hos Wigham, Richardson & Co. og besørger Transportfarten mellem Fredericia og Strib. Skibet, der har to Høj- og Lavtryks oscillerende Dampmaskiner af 75 Hk., er en Hjuldamper uden Master med et Jernbanespor langsad Midten af Dækket fra den ene Ende af Skibet til den anden, paa hvilket Jernbanespor seks Jernbanevogne samtidig kunne være opstillet. Midtskibs er der en Bro tværs over Skibet af støtre Højde end almindeligt, for at Jernbanevognene kunne gaa ind under den, og paa Midten af Broen er der et Lukaf med to Rat, der styrer Skibets to Ror, et i hver Ende, idet Skibet kan lægge til Land med begge Ender. Skibet, der er bygget af Jern indtil Dækket og er temmelig fladbundet, er særdeles rummeligt, foruden de seks læssede Jernbanevogne, er der paa Dækket paa begge Sider af Sporet Plads til et meget stort Antal Passagerer, og der er desuden i hver af Enderne under Dækket to store Kahytter med Restauration, den ene Kahyt med Damecabinet for I Klasse og II Klasse Passagerer, den anden Kahyt for III Klasse Passagerer. Paa Grund af den korte Overfart ville disse Kahytter, navnlig naar Vejret er godt vel ikke blive synderlig benyttede, det er jo imidlertid muligt, at den nuværende Spisning om Middagen med Iltogene i Fredericia skal overføres til Dampfærgen, og i saa Tilfælde, ligesom ogsaa naar Vejret er slet er det baade ønskeligt og nødvendigt, at disse Kahytter er til Stede og at de udstyres med passende Elegance og Bekvemmeligheder, hvilket saa vidt vides ogsaa er sket efter Ankomsten hertil. Benævnelsen "Dampfærge" er næppe betegnende nok, da ethvert Færgefartøj nar det ikkun har Dampkraft, kan kaldes en Dampfærge, det særlige ved dette Dampskib er, at det er stærk nok til, og paa Dækket har Skinnespor til, at kunne optage de læssede Jernbanevogne lige fra det ankomne Tog, og atter afgive dem lige ind i det afgaaende Tog, der vindes derved som det let vil ses, den store Tid og de mange kostbare Kræfter, som ellers gaa med til Omladningen, ikke at tale om, at Godset ikke udåættes for at blive vaadt eller paa anden Maade beskadiges. Det er Meningen at kun Gods- og Postvogne skulle overføres med Dampfærgen, men ikke Personvognene, de R jsende kunne sandelig ogsaa, især paa en længere Tur trænge til at komme lidt ud, for at lufte og røre sig. Det er den første af den Slags Dampfærger som nu er ankommen til og skal bruges her i Landet, og man maa i denne som i saa mange Henseender anerkende den Energi, hvormed Driftsdirektøren, Etatsraad Holst, har vidst at overvinde og bekæmpe de forskellige Fordomme og Indvendinger der have været gjort imod dem baade fra Lave og Høje og vel ikke mindst fra de uundværlige lærde Konsulenter.

205 H/s. Lillebelt. ( Jernbanefærge). N H K L. III - Illustreret Tidende 21/ (2): Trangen dertil allerede nu er meget følelig, og vil blive det i endnu højere Grad, naar Korsør-Kiel Farten ophører samtidig med Etableringen af Dampfærgeforbindelsen mellem Lolland og Femern. Fordelene ved den nye Dampfærge ere altfor øjensynlige til, at det kan nytte længere at staa imod.

206 H/s. Lillebelt. (Jernbanefærge). N H K L. III - Fyns Tidende 14. Maj 1935: I et gammelt Vers af en Poet, som jeg, uden at gaa hans kunstneriske Ære for nær, nok tør betegne som Skillingspoet, hedder det: Fra Fredericia nyder man et meget yndigt Syn saa malerisk ud over Vandet til det nære Fyn hvor Bæltet her er snævrest, stamper der saa sært et Skib der fører hele Banetog fra Frederits til Strib. - Verset maa jo være gjort i de første Aar af Dampfærgefarten mellem Jylland og Fyn, thi den Gang saa man - og ikke uden skellig Grund - med Forbavselse, Beundring og for manges Vedkommende med ikke ringe Ængstelse og Frygt paa det mærkelige Monstrum af et Skib, som besejlede dette Farvand paa tværs, kunde gaa baade frem og tilbage uden at vende, havde brede "Snuder" i begge Ender, Jernbanespor fra Skibets ene Ende til den anden og flere Jernbanevogne ombord. Set var nu slet ikke saa underligt, at saa mange var forfærdede, da denne Dampfærge ved den fremragende Jernbanedirektør, Etatsraad Holsts Fremsyn og Energi tonede frem herhjemme og det maatte derfor uvægerlig støde pasa mange i vore Øjne urimelige Fordomme og Indvendinger baade fra ukyndige og kyndige, ja ikke mindst fra de lærde Konsulenters Side, skønt man i Udlandet havde brugt Dampfærger i mange Aar, den første var allerede sat i Gang i Skotland. Da de første Jernbaner skulde sættes i Gang, blev der skrevet Smædeskrifter imod dem, man erklærede, at Anlæggelsen af en Jernbane vilde forhindre Køerne i at græsse og Hønsene i at lægge Æg, den giftige Luft fra Skorstenene vilde dræbe Fuglene, naar de fløj hen over Lokomotivet, og Fredning af Dyr vilde blive umulig, Husene vilde blive antændt af Skorstensilden i flere Miles Omkreds, Jernbanerne vilde være meget farlige at rejse med, Kedlerne vilde eksplodere og splitte Passagererne i Smaastumper osv. osv. Paa samme Maade var man opskræmte overfor Dampfærgerne, som sikkert vilde gaa til Bunds med deres tunge Last, hvis de da ikke tabte Lasten undervejs, hvad der var den største Sandsynlighed for, i hvert Fald naar det var en lille Smule uroligt Vejr. Man forudsaa de frygteligste Katastrofer, og som de gode Samfundsborgere, man var, advarede man derfor kraftigt mod saadanne farlige Eksperimenter, som at lade et Skib bære et Jernbanetog over Vandet. Det var imod al sund Fornuft. Og man rejste jo desuden udmærket paa den gammeldags Maner. Med Spænding iagttog da ogsaa store Menneskemængder "Lillebelts" - det var dens Navn - første Sejlads mellem Fredericia og Strib. Paa begge Kyster stod tætte Skarer af Folk og fulgte Færgen med Øjnene paa Stilke, medens man drøftede Chancerne for den vovelige Færd. Og med Lettelse konstaterede man, at det gik over al Forvente ning helt godt. Alligevel varede det en rum Tid, før man var blevet fortrolig med dette sære Fartøj, og det var vist i de første Aar ikke faa, der bad deres Fadervor, inden de begav sig ud paa Rejsen med "Lillebelt", Skibet der var aabent i ^egge Ender og havde saa mærkeligt et Udseende. Det var den 19. Marts 1872, at "Lillebelt" gjorde sin første Tur mellem Jylland og Fyn og dermed indledede

207 HANDELS- OG SØFARTSMUSEE! PA KRONBORG H/s. Lillebelt. (Jernbanefærge). N H K L. III - Fyns Tidende Ih/ (2): en Æra, der snart skulde gøre Danmark til et Foregangs-. land med Hensyn til Dampfærgetrafik.

208 H/s. Lillebelt. (Jernbanefærge). OKI. V - 1. Billeder: Arkiv - L. G. Caroc: Billeder af danske Dampskibe

209 is Lillebjørn. (Isbryder). 'É G L Vir. / 0 X L I.: y>

210 PA KRONBORG ss Lillebjøm. (Isbryder). E G L W. / 0 X L I III - Berlingske Tidende Lørdag Morgen 30. Januar 1954: I Gaar kom Vandets Temperatur ved Langeliniemolen for første Gang i denne Vinter ned under Frysepunk- j tet. Omtrent samtidig kom to af Statens Isbrydere I til Langelinie, de dukkede op i Gaar Eftermiddags ' efter Bugsering, den nye "Blbjørn" samt "Lillebjørn 1.'! i "Lillebjørn" skal først have sin Dampmaskine varmet op, dernæst skal den afmagnetiseres, og derefter skal den ligge i Eo et Døgn eller saa for at faa si-i ne magnetiske Kompasser i Orden, Men saa formentlig i i Løbet af Mandagen er den klar til at gaa ud. Hvor! man vil sende den hen er endnu uvist, det vil afhænge] af Is-Situationens Udvikling. j Berlingske Tidende Mandag Morgen 1. Februar 1954: "Lillebjørn" afgik i Gaar Eftermiddags herfra til Bandholm, hvis Skibsfart, indbefattet Rutetrafikken til øerne i Smaalandshavet nu er afbrudt. Berlingske Tidende Tirsdag Morgen 2. Februar 1954: I Smaalands-Farvandet arbejder "Lillebjørn" for at klargøre Forbindelsen mellem Bandholm og de smaa øer. Berlingske Tidende Mandag 15«Februar 1954 Morgen: Allerede før Daggry i Gaar afgik Statsisbryderen "Lillebjørn 1 ' fra Bandholm med livsvigtige Varer til Askø. Isbryderen stikker for dybt til at gaa ind ti Øen, og man læssede derfor Varerne af paa Isen ved Siden af Sejlrenden, ea. 1 km. fra Land. Her hentede Slædeekspeditioner lidt senere Varerne og bragte dem i Land. Man er nu forsynet for de første otte Dage. Berlingske Tidende Fredag Morgen 5. Marts 1954: "Lillebjøm 11 blev i Gaar fra Korsør sendt ned til Smaalandshavet. Den undsatte undervejs det tyske Motorskib "Rasselberg", der i flere Dage har siddet fast i Isen ved Eaagø, og bragte det op til Kor, sør. Efter Ankomsten hertil blev det besluttet at lade "Lillebjøm" ligge i Korsør Natten over for at I se, hvordan Situationen mellem Korsør og Nyborg ud-! viklede sig i Dag. j

211 ; III ( ss Lillebjørn. (Isbryder). HGLW. /OXLI Berlingske Tidende Torsdag Morgen 1. April 1954: De fire Statsisbrydere, der i de sidste Dage har ligget ved Langelinie, vil nu efterhaanden gaa til Værftseftersyn, inden de oplægges - forhaabentlig for rum Tid. "Lillebjøm" gaar i Morgen til Burmeister og Wain. Berlingske Tidende Tirsdag Morgen 1. Juni 1954: Andelsselskabet Bandholm Fiskeimport har ved Søog Handelsretten krævet Ministeriet for Handel og Søfart dømt til at betale Kroner. Beløbet var krævet i Erstatning, fordi Isbryderen "Lillebjørn" den 13. Februar 1953 i Bandholm Havn paasejlede og beskadigede 3 Hyttefade for 749 Kr. Der undslag Torsk for 990 Kr. Fiskeimporten hævdede, at Paasejlingen skyldte Uagtsomhed fra Isbryderens Side. Ministeriet paastod Frifindelse, idet man bestred at Isbryderen havde gjort sig skyldig i Uagtsomhed. Sø- og Handelsretten fandt, at Isbryderen hårde have forsøgt at sljraje med mindsket Fart. Skaden var muligvis undgaaet derved. Retten fandt dog, at der har været en vis Risiko ved at lade Hyttefade med levende Fisk ligge i den isfyldte Havn. Ministeriet blev derefter dømt til at betale Andelsselskabet Bandholm Fiskeimport 869? 50 Kr. uden Sagsomkostninger.

212 .HANDELS- OG SØFARTSMUSEE! /V^ZlV. / L,'//e6/&'-r7 'ky*^<fx^j y//s. :..._._/Y.yxt. Zu / 2-7 y?--/ ty luncyjl **: ir^yic tcl^y

213 ss Lilleborg (l) ex Washington. N Q P F. i n t. - l, Bygget 19o8 - A/S. Burmeister & Wain, København. 1 Stk. 116 NHK IHK. Tregangsmaskine. Cylinderdiameter: ^5" Slaglængde: 3o" 2 Stk. skotske Kedler hver med 2 corrugerede Kanaler. Eisteflade k3 Kvadratfod. Hedeflade 1.72o Kvadratfod. Arbejdstryk l8o Pund pr. Kvadrattomme. Kedler og Maskine fra Byggeværftet. Klinkbygget af Staal. 1 Dæk og Welldæk. 2 Master. 3 Luger. Bak 25 Fod. Brodæk 58 Fod. Halvdæk 69 Fod. k vandtætte Skodder. Vandballast: Dobbeltbundtanke 2kG Tons Agterpeaktank ,6 x 35,2 x 15.8 Fod. 87 / dw. 881 brutto 533 netto. Ifølge Anmeldelse N r. 8/19oS dat. lvl 19o8 er Skibet som ss "Washington" bygget til: A/S. Dampskibsselskabet H. Kirschner, København. Indregistreret 14/1 19o8. Ifølge Anmeldelse Hr. 3Vl91o dat. 3o/l2 19o9 er Skibet solgt til: A/S. Dampskibsselskabet Neptun, København, for Kr. 3I Eegistreret 25/1 191o. Ifølge Anmeldelse Nr. llo/l91o dat. 25/2 I9I0 har Skibet skiftet Navn til "Lilleborg" (l). Ifølge Anmeldelse Nr. 411/1912 dat. I8/I er Skibet solgt til: "Seefahrt" Dampfschiffsreederei A/G., Bremen, og omdøbt til "Adrana". Udslettet af Eegister I8/I Udslettelsesprotokol Nr. 5 - II - Registreringsprotokol Nr / vend,

214 Ved Krigens Udbrud i 1914 laa Skibet i Rouen og blev straks beslaglagt af de franske Myndigheder og sat i Fart af den franske Marine som U-baads Fælde under Navnet "Marguerite" (VI) solgt til Rederi A/B. Kinnevik, Lidkoping, og omdøbt til "Helle". Lloyd Helle - Rederi Å/B. Kinnevik, Lidkøping Helle - Svenska Sockerfabriks A/B., Malmø Markus - Ilmari Tuuli, Rauma Æelus - Kapt. H. Vietske, Kiel. Maj 1964 solgt til C. Løgstrup 8c Co., Randers, og ankom til Ophugningsværftet 29/

215 PÅ KRONSORG ss Lilleborg (1) ex Washington. N Q P F. V Billeder: Som ss "Solus" - Seekiste 6/ Negativer: Litteratur: Seekiste 6/1963 Pag. 38k/386 - Historie.

216 HANDELS- OG SØFrøSrøtXT ss Lilleborg. (2). N T S C / O U I H. \ w ; /

217 vend HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Lilleborg (2). N T S C. / 0 U J H. ' Int. - 1, Bygget A/S. Helsingørs Jernskibs- og Maskinbyggeri. Byggenummer 151. Søsat 15/ Afleveret 12/ Stk. 150 NHK IHK. Tregangsmaskine. Cylinderdiameter: l8-3o-5 " Slaglængde: 36" Fart lo Knob. Fabrikat: Byggei'ærf tet. Klinkbygget af Staal. 1 Dæk og Welldssk. 2 Master, k Luger. Bak 33 Fod. Brodæk 98 Fod. Halvdæk 69 Fod. Poop 28 Fod. k vandtætte Skodder. Vandballast: 458 Tons. 251,3 x 37,2 x Fod. 242 / d\f brutto 898,31 netto. Ifølge Anmeldelse N r. 251/1916 dat. 8/k 1916 e] Skibet bygget til: A/S. Dampskibsselskabet Neptun, København. Byggepris Kr Indregistreret 8/ Ifølge Anmeldelse Kr. 8l8/19l8 dat. 2o/ll 1918 er Skibet solgt til: A/S. Dampskibsselskabet Dannebrog, København. Registreret 22/ Ifølge Anmeldelse er Tonnagen i Marts 1947, som : Følge af Ombygning, ændret til: brutto 847 netto. til: Ifølge Anmeldelse dat. 23/ er Skibet solgt Hugo Pace & Sons, Malta, og omdøbt til "Mary Pace". Udslettet af Register 23/ Mary Pace - H. Pace & Sons, Malta Pireo - Compania Maritlma El Plreo, San Jose, Costa Rica Georgios Antoniadis - samme Rederi. 13/8 196o oplagt i Ambelaki Bay. 3o/ll 1960 oplagt 1 St. Georges Bay. December 1960 solgt til græske Ophuggere,

218 14/ paa Rejse fra Liverpool til Setubal maatte Skxbet returnere paa Grund af Skrueskade. 7/lo 1941 da Skibet paa Rejse til København i spærret Omraade skulde dreje i en skarp Kurve mistede det Styringen 0,5 blev ved at dreje til Bagbord^ hvorved det gik paa Grund og maatte have Assistance for at komme flot. Skibet havde faaet en Del Skade, idet Bunden i -^orpeaken blev trykket ep mellei Bundstokkene og Slingrekølen beskadiget. Under det forberede Arbejde med at komme flot tog ogsaa Maskinen Skade«

219 PA KRONBORG ss Lilleborg. (2). N T S C / 0 U I H. III - Lloyds List & Shipping Gazette 23* December 195o Setubal to Antwerp or Rotterdam - "Lilleborg" 2-3oo t., 43 sh. per ton, pyrites, Jan. 8-2o.

220 vå *>.. 5Vv -V.1 ^ v$ H' ^, ^" \1,1 yiy X., ^A kvs! %A *<V > " tf ^\ ^ <A S 'Y l A> '. / U\ -^ i I i x.v vv T- A- 'I t K^ "-> >^ 1 ^S* 1 I /"N u & A^ S ^ i r ^ ty ^ -,y yg * ^:^^^-^.f ^ ^ ^ r^

221 ^ I I! -^ UA li) V) lo ffi o: < o u. ca CO O UJ O ' K ^ 4 to* xv U 3: C* l <* <s <Sf ssr- ^" Y- 4 jsr^» ^,f ^ *;- ^ M M i?? ^. X* ^ ^ ^ ; ^ ^ -A- ^ ^ N^ x <: N V3 O^A <\J V-

222 ca S'

223 o *-x\ 1 UJ CO o u. 0 CO o og «(O o- -J IU Q z. < i2' M- % v ^AA ^ ^ A ^ <a 4 5. X J i ^4 ^t*i ^: ^ ^i*i^ ^^i^:^.^;^: ' ^ i > ^ ^ V*. <., ^ ^ ^ > $5$ 4

224 1 f r i i t r^-v i i* :' t >> ^ y >^ ^ o r.is :5 t^ H- (**. ry ^ & A -I M <^ AA;A ^ V;*'^ ri \ ^ l * ' ' il \ ' I *s ' l^\ AV,* ^ '^ ^ ^ SsJ ^ ;<^ ^ -^~ 1 r, :, i' ^. :^if r ISN p i! { * \ K I \ F Ys.^3 6y*k Æfy : -i ^F ; ' L AJo^ fcy^j y^ ; x/clrtty $ CLYk 3YtyF?-^*cY Xo7 Y - ty S /^yy\y-^ty^, éfyssiy - Åy'-té*

225 Vi; V A UJ UJ (O o er. er, < O tu ca -y, CO o (3 S o *- co^ w Q 5. -C ( w * ^ S i i I > t 'fes VS, -* * 4'- x v 3 * ^ - t, ^ _J ^

226 s ^ 3^ -^ s-r f. i: &141. F ^ ( ' $ l 2 v I I J* t 1 1 ^ «. ti *<«* ^e'ftff.^:ihrii,it!i.i \ <r r : ^ \ XX tv r* > RS -< ^1 V w $ 5 - O -- -AL A >* o ^ - 5 o, ««' v i I I t ' * \ \! b. I'? i b PS.i <KA^ I ^ J^ x- s 1 *SJ if ^ f- *' * I * I l ( I t

227 "BT -P X UJ 1U CO y 0 o Li- CC < o fl- (.fl Q Z ifl O cc «to a- ~j UJ Q "y. < re tø H O <4 bd O cd l H H 45 e> 74 R c3 0] 5 H H -P >i «H u eb Ti ri o o H f-q (D H H bj) <H cd cd o bi) <H OJ O -p etf o S ro +» f cd tf H FN -H u ri ^ ty) ^ 4» cd H Hl fx, pq fq w * ft Cd cd O 0) O H H -P 03 tto i0 o CD H H H Hl ro IT\ en H OJ ^ m o> H ^ H H H H OJ CM CO ^ o Rt ^ 2" rf 9* 1 < ^ H cvj to H

228 *r^ ^.4 K" 3 ^y \.- f^cr >S t> ~-^ M M > "*-* < -- f»j kj

229 FÅ KRONBORG j ss Lillebælt ex Kontant es Hobro. (Skrue damp-! 1-1«, baad). I C B I, i Registreringsprotokoller: Fartøjsfortegnelse I Pag Nr I Registreringsdatos 24/ (Fuldstændig Registrering). l/l 1894* (Omregistrering). Certifikater: 24/ / Bygget 1869 af Hartvig Holler & Co.. Carlshutte ved Rendsborg, ifølge Bilbrev dat. Carlshutte 15/ Stk. 10 NHK. = IHK. Dampmaskine. Cylinderdiameter: Fart: Fabrikat: Slaglængde: Klinkbygget af Jern. 1 Læk. Ingen Master. Forskib uden G-allionsfmgur. Rundgattet Agterskib. Ingen Ind er klædning. Længde: 50'1". Breddes 10'0". Dybde: 4*4". dw. 24?06 brutto. 12,03 netto s ifølge Maalebevis dat. Hobro 1/8 1869* Ifølge Bilbrev dat. Carlshutte 15/ som ss "Hobro" bygget til: A/s. Hobro Fjorddampskibsselskab, Hobro. Indførselstolden er berigtiget under Indg. Nr. j 741 dat. 9/ med % af Værdien,5.500 Rigsdaler eller 165 Rigsdaler. i Ifølge Nationalitets- og Ejendoms Erklæring datj Hobro 19/ og Udskrift af Firma Anmeldelse, dat. Hobro Byfogefkontor 24/ fremlagt i An- ; ledning af den ovenstaaende Selskabs tilhørende I Dampbaad "Mercurs" Registrering og Forandring af i

230 ) ss Lillebælt ex Kontant ex Hobro. (Skruedamp-j 1-2. Firmanavn til: Hobro Fjorddampbaad Selskab, Hobro? baad). N C B W. j i i med Købmand S. P. Møller, Hobro, som Forretnings' :r. Ved Skøde dat. Hobro 6/ solgt til: Fisker Robert Clausen, Oreby, H. C. Mengel, Oreby, Jernstøber H. C. Frederiksen, Sakskøbing, med Robert Clausen, som bestyrende Reder. Skibets Hjemsted er forandret til Sakskøbing. Maalt efter Ombygning i Nakskov ifølge Maalebevis dat. Nakskov 6/ : 26,13 brutto. 11,93 netto, og Skibets Hovedmaal er forandret til: Længde: 50'6". Bredde: 10'5". Dybde: 5*7". Efter Ombygningen har Skibet: 1 Dæk. 1 Mast. Middelfyldig Boug med glat Stævn. Rundgattet Agterskib. Halvdæk. Hytte. Bestiklukaf. Ingen Inderklædning. Nyt Maalebevis med samme Tonnage er udstedt af Nakskov Toldkammer 22/ Ifølge Skøde dat. Sakskøbing 28/ solgt til: A/S. Dampskibsselskabet "Saxkjøbing", Sakskøbing. med Herredsfuldmægtig H. P. Hansen? som bestyrende Reder. Efter Ombygning er Tonnagen ifølge Maalebevis dat. Helsingør 28/ forandret til: 26,13 brutto. 9,70 netto. Skibet har nu: Ruf forude. Kahytsophøjning ag-

231 ss Lillebælt ex Kontant ex Hobro. (Skruedamp-j 1-3, baad). N C B W. j ter. Ufuldstændig Inderklædaing. Ved Skøde dat. 14/l 1890 solgt til: Skibsfører H. S. Wengel, Sakskøbing, Ifølge Skøde dat. København 15/l 1890 og Nati< nalitets- og Ejendoms Erklæring dat. København 7/ solgt til: Forhyringsagent P. F. Jepsen, København. Ifølge Registrerings Anmeldelse af 7/ er Skibet forlangt fuldstændig registreret og overført til Hovedregister XX-362 og ifølge Generaldirektoratets Resolution af 6/ omdøbt til "Kontant". (N C B W). Maalebevis dat. Helsingør Toldkammer 28/ lydende paa 9?70 netto afleveret. Ommaalt paa G-rund af Fejlmaaling. Maalebevis dat. København 14/ Ved Skøde dat. 10/ og Nationalitets- og Ejendoms Erklæring dat. 10. og ll/l 1891 solgt til: A/S. Dampskibsselskabet "Drogden", Dragør. for Kr og med G-rosserer Alfred Christensen, som bestyrende Reder. Ifølge Skøde dat. København 9/ og Nationalitets- og Ejendoms Erklæring dat. Fredericia 18/ solgt til: Vinhandler Martin Christoffersen, Fredericia, Pris Kr samt Dampbaaden "Dagmar" af Fredericia. Ifølge Generaldirektoratets Resolution af 22/ er det tilladt at Skibet forandrer Navn til "Lillebælt". Ved Skøde dat. Fredericia 13/ solgt til: A/B. Lidkoping mekaniska Werkstad, Lidkoping,

232 ss Lillebælt ex Kontant ex Hobro. (Skruedamp- 1-4 baad). N C B W. der atter ved Skøde dat. Lidk'oping og Nationalitets- og Ejendoms Erklæring dat. Rønne Il/l sælger Skibet til: Entreprenør W. J. G-. WStzold, Rønne. Skibets Overdragelse til en udenlandsk Ejer er ikke blevet anmeldt, men Fartøjet har ikke i den Tid mellem Salget til Udlandet og Salget tilbage til Danmark været i Fart, men henligget til Salg i Fredericia Havn.

233 7VC3 ty \ Å ///e éce/f..^ffrfy. &X Yprr/-&r7 Y tø^fop/ré*r A. *% #/ 4**H- & to'j«^ycfyx^y/- /5w ^

234 HANDELS- OG SØFARTSMUSEE! ss Lillebælt ex Kontant ex Hobro. N C B W. Int Ifølge Anmeldelse Hr. 3ol/19oo dat. 28/5 19oo er Skibet - i Henhold til Skrivelse dat. Rønne fra Rederens Befuldmægtigede solgt til Sverrig for Kr.?4o.- Udslettet af Register 29/5 19oo - Udslettelsesprotokol Nr. 3 - II - Registreringsprotokol Nr. lo

235 ss Lilly ex Tydskland. N C G W Registreringsprotokoller: XI Registreringsdato: 5/6 l89o. 1/ (Omregistrering), Certifikater: 5/6 l89o. 27/ Bygget l89o af A/S. Burmeister Se Wain, København, Byggenummer 158, ifølge Bilbrev dat. 3/6 l89o. 1 Stk. 80 NHK. - 25o IHK. Compoundmaskine. Cylinderdiameter: 25-44" Slaglængde: 2?" 1 Stk. enkeltbundet Kedel med 2 glatte Kanaler. Risteflade 38 Kvadratfod, Hedeflade 1.22o Kvadratfod. Arbejdstryk 75 Pund pr. Kvadrattomme. 1 Stk. Donkeykedel med 65 Fund Arbejdstryk. Baade Kedler og Maskine fra: A/S. Burmeister & Wain. Klinkbygget af Staal. 1 Dæk. 2 Master. Well Deck. Bak 28 Fod, Overbygning midtskibs 49 Fod, Halvdæk 51 Fod. Middelfyldigt Forskib med glat Stævn. Agterskibet med rundt Spejl. Bak. Hytte midtskibs. Halvdæk agter. Ruf til Maskinrum, Kabys og Bestiklukaf. Ufuldstændig Inderklædning. 5 vandtætte Skodder. Vandballast: 246 Tons. 142,4 x 26,2 x 12,2. 12o / 75o dw o brutto 464,69 netto. Iflølge Bilbrev dat. 3/6 l89o og Nationalitets- og Ejendoms Erklæring dat. København 22/23/3 l89o som ss "Tydskland" bygget til: A/S. Dampskibsselskabet "Nordsøen", København, med Grosserer Alfred Christensen, som bestyrende Reder. Ommaalt efter Ombygning af indvendig Aptering ifl. Maalebevis dat. København 22/5 l89o: 474,47 netto. Ifølge Anmeldelse Nr. 228/lfoo er Skibet solgt til: A/S. Dampskibsselskabet Dania, Esbjerg, hvis Forretningsfører er Skibsreder Andresen, Esbjerg Skibets Navn forandret til "Lilly". Anmeldt 21/4 registreret 28/4 19oo.

236 PÅ KROMBORG ss Lilly ex Tydskland. N C G W. Int Ifølge Anmeldelse Nr. 347/19ol dat. 24/6 19ol solgt til: Rederi A/B. George, Sundswall, for Kr og omdøbt til "George". Udslettet af Register 15/7 19ol. Udslettelsesprotokol Nr. 3 - II. /3 19ol Kollision i Tyne Dock med 2 Dampere og faaet Bovskade. 7/4 19ol Indkommen til Aalborg med ovenbords Stormskade, bl. a. var en Ventil ødelagt. Lloyd 19o4-l4 som "George" tilhørende Rederi A/B. George, Sundswall. Derefter ingen Optagelse.

237

238 ELS- OG SOFARTSMUSEET ss Lilly ex Hektos. N P C L.

239 ss Lilly ex Eektos. N P C L. Int bygget l89o - Flensburger Schiffsbau Gesellschaft 1 Stk. 97 NHK IHK. Tregangsmaskine. Cylinderdiameter: " Slaglængde: 3o" Fabrikat: Byggeværftet. Klinkbygget af Staal. 1 Dæk og Welldæk. 2 Master. 3 Luger. Bak 21 Fod. Brodæk 54 Fod. Halvdæk 76 Fod. 4 vandtætte Skodder. Vandballast 314 Tons. 197 / 1.45o dw. 1.15o brutto 719 netto Som ss "Hektos" bygget til: Flensburger Dampfschifffahrt Gesellschaft von 1869, Flensburg, og ifølge Anmeldelse Nr. 497/l9o4 dat. 4/11 19o4 købt f: dette Rederi af: A/3. Dampskibsselskabet Dania, Esbjerg, og omdøbt til "Lilly", Indregistreret 4/11 19o4. 9/ sænket I Atlanterhavet ud for den portugisiske Kyst paa Rejse fra River Gambia til London med Jordnødder. Besætningen reddet. Skibets Værdi Kr Assurance Kr. 1.4lo.ooo.- Forlis anmeldt 1/ Udslettet af Register 3/ i Udslettelsesprotokol Nr. 5 - I - Registreringsprotokol Nr i 9/ strandet paa Præstørevet ved Kalmar og stod højt paa Land.

240 PÅ KROMBORG ss Lilly ex Hektos. N P C L. V Billeder: Arkiv Negativer: Litteratur

241 ms Lilly-Arre. ("Caroliner"). 0 T Y X. lll - Berlingske Tidende Fredag Morgen 19. November 1954s A/S. H. C. Christensens Staalskibsværft i Marstal har til Skibsfører Aksel Christensen søsat Værftets Nybygning Nr et 240 Tons Motorskib af Caroline- Typen, Skibet fik Navnet "Lilly Arre" og vil faa Hjem' sted i Marstal. Skibet skal have installeret en 240 HK. 4-cyl. Alpha Dieselmotor, og "Lilly Arre" beregnes klar for Aflevering primo 1955* Byggesummen andrager ca. en halv Million Kroner.