I VUGGESTUEN BØRNEREDEN

Transkript

1 I VUGGESTUEN BØRNEREDEN

2 Indholdsfortegnelse Kære børn og forældre Ud i det blå... 3 Projektbeskrivelse: Ud i det blå april Kære forældre og børn Idrætsprojekt... 6 Projektbeskrivelse: Idrætsprojekt med skoven som base maj Kære børn og forældre Frøprojekt Projektbeskrivelse: Frøprojekt juni Sprog i Børnereden

3 Kære børn og forældre Så er det blevet tid til projekt Ud i det blå. Projektet handler om at styrke børnenes sociale kompetencer. Kompetencerne vil senere i livet få stor betydning ved dannelse af nye venskaber, samt ved indtrædelse i nye fællesskaber. Projektets rammer vil være små forskellige ture i nærmiljøet, hvor der gennem fælles oplevelser bl.a. vil blive sat fokus på at lære børnene sociale spilleregler. Yderligere vil børnene lære at udvise respekt for andre, og vi vil fremme muligheden for etablering af nye venskaber så alle børnene bliver inkluderet i gruppen. Holdet består af: Valdemar, Hugo, Johannes B, Karl og Filippa Projektdagene vil være som følger: 22.4, 23.4, 24.4 og I denne periode tager vi fra vuggestuen kl. 9.00, og er tilbage ca. kl Børnene skal have regntøj, gummistøvler og praktisk tøj på og med hver gang. Uanset vind og vejr bliver projektet gennemført. Derudover skal børnene have en turmadpakke samt en brik juice, en lille flaske vand (250 ml) eller en kakaomælk med. En turmadpakke består af klapsammenmadder, som børnene kan sidde og spise på et tæppe eller en presenning i naturen. Ingen: salater (af nogen art), remoulade, mayonnaise, makrelmadder (madder som kan blive smattede), yoghurt eller andet der skal spises med en ske. Madpakkerne skal være pakket ind i papir og lagt i en pose, med navn på. Hver dag vil der blive lavet en dagbog, som fortæller om turen den pågældende dag, der vil komme billeder i og diverse ting, som børnene finder på turen. Desuden får I et evaluerings skema udleveret, som vi vil bede jer udfylde og aflevere senest den 3. maj Vi vil som noget nyt, og på forældredelen af bestyrelsens opfordring, udlevere et yderligere evalueringsskema cirka 4-5 måneder efter jeres barn har været på enten forårs eller efterårs projekt. Her vil vi igen spørge ind til, om I har set tegn på at jeres barn har udviklet kompetencer indenfor læreplans temaerne i Børneredens hverdag og projekter. Hvis jeres barn skulle starte i børnehave inden de 4-5 måneder, vil I få udleveret skemaet inden I stopper. Venlig hilsen Personalet - 3 -

4 i Børnereden Ud i det blå Formålet med projektet ud i det blå er at styrke børnenes sociale kompetencer på forskellige ture i nærmiljøet. Der vil gennem fælles oplevelser bl.a. blive sat fokus på at lære børnene sociale spilleregler, lære dem at udvise respekt for andre samt skabe mulighed for etablering af venskaber. Et barns sociale kompetence udvikles i fællesskab med andre mennesker i venskaber, grupper og kulturer. De vigtige elementer i social kompetence er empati, evnen til tilknytning og sociale færdigheder. I Vuggestuen har vi valgt at sætte særligt fokus på den sociale kompetence, da vi har en lille gruppe, som er nået til det punkt i deres liv, hvor de begynder at danne venskaber. Det er vigtigt at børn støttes i at danne venskaber og lærer, hvordan man kommer med i og bliver inkluderet i en gruppe, da det er i fællesskab med andre, at børnene oplever styrke, betydning og anerkendelse. Mål for ud i det blå: Lære at forstå en kollektiv besked. Udvikle interesse for at være en del af et fællesskab. Fremme forståelsen for egne følelser og behov. Skabe forståelse for andre. Udvise glæde ved at være inkluderet i en gruppe. Handleplan: Som udgangspunkt vil projektet ligge i uge 17 fra den 22. april og til den 25. april 2013, og foregå i det omkringliggende nærmiljø. Vi vil benytte os af Geels skov, gåture til gadekæret, Virum-parken og tunnellen. Projektet afsluttes med diplomoverrækkelse til de børn, der har været med. Projektet vil være for mellemgruppen af børn, som vil være en gruppe á 5 børn. Der vil være 2 voksne tilknyttet denne gruppe, hvoraf pædagogen er den ansvarlige for projektets indhold, udførelse, forberedelse, evaluering samt det informative. Med det informative menes der: Holdet vil hver dag føre dagbog over oplevelserne, som vil være tilgængelig for børn og forældre. Dagbogen vil desuden indeholde fotografier taget under projektet. Derudover vil der blive lavet en dokubog, som vil være i læreplantemaets farve

5 Hvad får børnene ud af dagbogen: Alle de små eventyr, oplevelser og strabadser, som vi har haft sammen på de forskellige ture i nærmiljøet, bliver bearbejdet når vi kommer hjem til vuggestuen. Disse kan forhåbentligt også bruges i andre sammenhænge. Vi har en forventning om, at børnene er klædt på efter vejr og vind, samt at de altid har regntøj og gummistøvler med. Det er forældrenes ansvar, at sørge for beklædningen - ligesom det er deres ansvar at give børnene en turmadpakke med. Endvidere har vi en forventning om, at forældrene forbereder deres børn på dagens tur og ved afhentning sætter sig og læser dagens dagbog sammen med deres børn. Ressourcer: Vi forventer at bruge: Personaleforbruget vil være indenfor normeret personale. 500 kr. til diverse, rekvisitter dokubog m.v. Evaluering: Vi vil løbende evaluere forløbet af projektet på vores onsdagsmøde samt på et personalemøde og på det efterfølgende bestyrelsesmøde. I maj 2013 vil vi ved afslutning af projektforløbet gennemføre en samlet evaluering ved hjælp af matrix analysen. Her vil vi især fokusere på børnenes udbytte set i forhold til sociale kompetencer, samt en konstruktiv gennemgang af hvordan projektet kan udvikles og forbedres fremadrettet. De forældre, hvis børn har deltaget i projektet, vil få udleveret et evalueringsskema, hvor vi vil spørge ind til, hvad deres oplevelser af deres barns deltagelse har betydet for barnets udvikling og kompetencer. Dette bedes være udfyldt og afleveret senest 3. maj Endelig vil vi ud fra de opnåede resultater og erfaringer fra projektet, i samarbejde med bestyrelsen, diskutere på hvilke områder projektet understøtter de pædagogiske læreplaner, Lyngby-Taarbæk kommunes sammenhængende børne- og unge politik, samt inklusions strategi på børne- og ungeområdet

6 Kære forældre og børn Vi vil i år afholde idrætsprojekt med de 10 ældste børn. Vi går ned til skoven i fælles flok. Her vil vi samles og få en chokoladekiks, inden vi laver fælles opvarmning. Derefter vil børnene dele sig i to blandede grupper, på deres vej gennem skoven. Børnene vil efterfølgende samles igen til fælles spisning samt efterbearbejdning af dagens oplevelser. Idrætsbørn består af: Edith, Smilla, Noah, Laura B og Rasmus, Valdemar, Hugo, Johannes B, Karl og Filippa Projektdagene vil være: 16-5, 17-5, 21-5, 23-5 og 24-5 I denne periode tager vi fra vuggestuen kl. 9.00, og derfor skal børnene være afleveret 10 min. før. Vi er tilbage i vuggestuen ca. kl Børnene skal have tøj på, som de kan bevæge sig i og som er tilpasset vejr og vind. Uanset vind og vejr bliver projektet gennemført. Børnene skal have medbragt en turmadpakke. En turmadpakke består af klapsammenmadder, som børnene kan sidde og spise på et tæppe eller en presenning i naturen. Ingen: salater (af nogen art), remoulade, mayonnaise, makrelmadder (madder som kan blive smattede), yoghurt eller andet der skal spises med en ske. Madpakkerne skal være pakket ind i papir og lagt i en pose, med navn på. Vuggestuen sørger i denne periode for, at hvert barn får deres egen sports drikkedunk med vand og navn, samt en chokoladekiks før start

7 Idrætsbanen: Vi har udarbejdet en forhindringsbane på ca. 400 meter, som er beliggende i skoven. For at I som forældre kan få en idé om, hvad idrætsbanen er, kan I nedenfor læse en beskrivelse af banen. I kan her se hvilke udfordringer jeres barn vil opleve. Gå igennem skovbundens ujævne terræn der ændrer sig på turen Opleve forskellig vegetation Gå balancegang på et bræt over en å Kravle gennem en tunnel Kravle op af og hoppe ned ad 2-3 træstubbe i forskellige højder Løbe af sted fra startlinjen som børnene selv tegner og ca. 100 meter ud af en grussti Kravle over et jordgærde på ca. 1 meter og gå tilbage til startstedet. Vi vil vedlægge en tegning af idrætsbanen som bilag i mappen, da skoven ændrer sig fra år til år. Hver dag vil vi dokumentere, hvad vi har oplevet. Dette vil kunne ses i en mappe, der vil være tilgængelig i køkkenet. Vi vil efter projektets afslutning, samle alt dette i en idræts- dokubog. Desuden får I et evaluerings skema udleveret, som vi vil bede jer udfylde og aflevere senest en uge efter jeres barn har haft sidste dag på projektet. Vi vil som noget nyt og på forældredelen af bestyrelsens opfordring, udlevere et yderligere evalueringsskema cirka 4-5 måneder efter jeres barn har været på enten forårs eller efterårs projekt. Her vil vi igen spørge indtil, om I har set tegn på at jeres barn har udviklet kompetencer indenfor læreplans temaerne, i Børneredens hverdag og projekter. Hvis jeres barn skulle starte i børnehave inden de 4-5 måneder, vil I få udleveret skemaet inden I stopper. Med venlig hilsen personalet - 7 -

8 Idrætsprojekt med skoven som base Da der i vuggestuen indenfor det sidste år er ansat nye medarbejdere, ønsker vi at gentage nogle af vores succes indsatsområder, som ligger til grund for Børneredens profil. Vi vil specifikt arbejde videre med børnenes grov-motoriske udvikling. Begrundelsen er, at vi i hverdagen oplever, at flere og flere børn har et behov for at få styrket denne. Det er et led i børns naturlige udvikling at kunne krybe, kravle, gå, løbe og hoppe. Vi oplever, at mange børn bliver transporteret frem og tilbage i bil, klapvogn, cykel og andet. Vi kalder dem transportbørn, dvs. at bevægelse ikke bliver en naturlig del af barnets hverdag. Dette må og skal ændres, da man ved at styrke børns udvikling af motoriske færdigheder, styrke, udholdenhed og bevægelighed, også styrker deres forudsætninger for at udvikle sig. Krop og bevægelse er ikke kun en fysiologisk, men også en sanselig adgang til verden. Bevægelse baner veje for at udforske, afprøve, nyde og forstå det fysiske såvel som det kulturelle miljø og naturen. Ved aktivt at udforske kroppens muligheder og begrænsninger udvikles børnenes færdigheder og vaner. At bevæge sig har stor indflydelse på barnets velvære og tryghed og får senere betydning i børnehaven og i skolen, da indlæringsevnen hænger nøje sammen med koncentrationsevnen, og at denne bliver stimuleret ved fysisk aktivitet. Målet med idrætsprojektet Styrke børnenes grov-motoriske udvikling Fremme interessen for fysisk udfoldelse At være del af et fællesskab Skabe glæde hos børnene (motivation) Udvikle børnenes koncentrationsevne Handleplan Som udgangspunkt vil projektet ligge i slutningen af maj 2013, hvor der afsluttes med diplomoverrækkelse. Idrætsprojektet vil foregå i skoven, hvor vi har lavet en idrætsbane, som vil være en kombination af balancegang på planke, kravle igennem tunnel, kravle op og ned af træstammer og løb i terrænet dvs. bevægelse på skrænter, ujævnt terræn og i tæt bevoksning. Projektet vil være for de 10 ældste børn. Vi går ned til skoven i samlet flok. Her vil vi samles og få en chokoladekiks, inden vi laver fælles opvarmning. Derefter vil børnene dele sig i to blandede grupper, på deres vej gennem skoven. Børnene vil efterfølgende samles igen til fælles spisning samt efterbearbejdning af dagens oplevelser. Idrætsprojektet vil have 4 voksne tilknyttet, hvoraf pædagogen/pædagogerne er den/de ansvarlige for projektets indhold, forberedelse, udførelse, samt det informative

9 Med det informative menes der: Personalet vil hver dag føre dagbog over oplevelserne, som vil være tilgængelig for børn og forældre. Dagbogen vil desuden indeholde fotografier taget under projektet samt forskelligt organisk materiale. Desuden vil der blive lavet en dokubog, som vil være i læreplanstemaets farve. Hvad får børnene ud af dagbogen: En genoplevelse af alle de små eventyr, oplevelser og strabadser, vi har haft sammen i skoven, samt koble det verbale og visuelle i dialogen med mor og far. Vi har en forventning om, at børnene er klædt på efter vejr og vind, samt at de altid har tøj på de kan bevæge sig i og har løbesko på. Det er forældrenes ansvar at sørge for beklædning - ligesom det er deres ansvar at give børnene en turmadpakke med. Endvidere har vi en forventning om, at forældrene forbereder deres børn på dagens tur og ved afhentning sætter sig ned og læser dagens dagbog sammen med deres barn. Ressourcer: Vi forventer at bruge: Personaleforbruget vil være indenfor normeret personale. Rekvisitter ca. kr til dokubog, chokoladekiks og presenning. Evaluering: Vi vil løbende evaluere forløbet af projektet på vores onsdagsmøde en gang om ugen samt på personalemøder og på bestyrelsesmøder. I sommeren 2013 vil vi ved afslutning af projektforløbet gennemføre en samlet evaluering ved hjælp af matrix analysen. Her vil vi især fokusere på børnenes udbytte set i forhold til sociale kompetencer, samt hvad der har været godt/mindre godt, og hvad der kan gøres bedre. De forældre, hvis børn har deltaget i projektet, vil få udleveret et evalueringsskema, hvor vi vil spørge ind til, hvad deres oplevelser af deres barns deltagelse har betydet for barnets udvikling og kompetencer. Dette bedes udfyldt og afleveret senest én uge efter sidste projektdag. Endelig vil vi ud fra de opnåede resultater og erfaringer fra projektet, i samarbejde med bestyrelsen, diskutere, på hvilke områder projektet understøtter de pædagogiske læreplaner, Lyngby-Taarbæk kommunes sammenhængende børneog unge politik, samt inklusions strategi på børne- og ungeområdet

10 Kære børn og forældre I år har vi 10 børn som skal deltage i frøprojektet. Børnene vil komme af sted 5 dage. Ved vandhullet vil vi dele børnene op i to blandede grupper. Det er kun mens vi fisker og studerer de indfangede dyr, børnene vil være delt i to grupper. Børnene er: Smilla, Edith, Noah, Laura B, Rasmus, Valdemar, Hugo, Johannes B, Karl og Filippa. Projektdagene er: 10-6, 11-6, 12-6, 13-6 og 14-6 I løbet af april måned vil frøæggene blive lagt. Vi vil indsamle nogle af æggene, som efter ca. 3 uger vil blive udklækket i et akvarium hjemme i vuggestuen. Sideløbende med, og efter udklækningen, vil vi følge dyrelivet i akvariet og i vandhullet. I denne periode tager vi bussen fra vuggestuen kl. 9.00, og derfor skal børnene være afleveret ti minutter før. Vi er tilbage i vuggestuen ca. kl Børnene skal have regntøj, gummistøvler og praktisk tøj på og med hver gang. Uanset vind og vejr bliver projektet gennemført. Derudover skal børnene medbringe en turmadpakke samt en brik juice, en lille flaske vand (250 ml) eller en kakaomælk. En turmadpakke består af klapsammenmadder, som børnene kan sidde og spise på et tæppe eller presenning i naturen. Ingen: salater (af nogen art), remoulade, mayonnaise, makrelmadder (madder som kan blive smattede), ostestænger og yoghurt (o.a. der skal spises med en ske) Madpakkerne skal være pakket ind i papir og lagt i en pose, med navn på. Hver dag vil der blive lavet en dagbog, som fortæller om turen den pågældende dag, der vil komme billeder og diverse ting i, som børnene finder på turen. Desuden får I et evaluerings skema udleveret, som vi vil bede jer om udfylde og aflevere senest én uge efter jeres barn har haft sidste dag på projektet. Sidst, men ikke mindst, vil jeres barn modtage et diplom på projektets sidste dag, som bevis på deres deltagelse. Vi vil som noget nyt og på forældredelen af bestyrelsens opfordring, udlevere et yderligere evalueringsskema cirka 4-5 måneder efter jeres barn har været på enten

11 forårs eller efterårs projekt. Her vil vi igen spørge ind til, om I har set tegn på at jeres barn har udviklet kompetencer indenfor læreplans temaerne i Børneredens hverdag og projekter. Hvis jeres barn skulle starte i børnehave inden de 4-5 måneder, vil I få udleveret skemaet inden I stopper. Venlig hilsen Personalet

12 Frøprojekt 2013 Formålet med frøprojektet er, at børnene får kendskab til frøens udvikling: Æg haletudse frø. Børnene får via oplevelser i naturen mulighed for at finde ud af, hvor frøen bor, og hvad den lever af. Derudover får børnene mulighed for selv at eksperimentere med forskellige sanselige indtryk som lugte, smage, se, høre og føle. I vuggestuen Børnereden, ser vi naturen som noget man skal kunne glædes ved, respektere og forstå både dens store kræfter og dens skrøbelighed. Når børn har mulighed for at være i, sanse og opleve naturen på alle årstider, i forskelligt vejr og landskaber, styrkes også deres sanseapparater og deres motoriske udfoldelse. Naturen er en skattekiste af kundskab. I skov, på marken, ved strand og ved sø har børnene mulighed for at indhente førstehåndsindtryk om dyr (frøen), planter og organisk materiale. Ved at bruge naturen som et legerum dannes grundlaget for varig interesse, respekt og ansvarlighed for natur og miljø. Målene for frøprojektet: Fremme interessen for frøens udvikling. Udvikle respekt for frøen. Udvise glæde ved at være i naturen. Eksperimentere og udfordre sig selv sanseligt. Styrke koncentrationsevnen. Handleplan: Som udgangspunkt vil projektet ligge de første 2-3 uger af juni og foregå ved vandhullet i Furesøparken. Det har været en lang, kold vinter og foråret har ladet vente på sig. Vandhullet er her i april stadig delvis tilfrosset, så vi er spændte på hvornår vi kan hente frøæg. Sidste år, hvor vinteren også var lang og kold, kunne vi hente frøæg den 27. april. Vi vil løbende holde øje med vandhullet og frøernes parring og derefter indsamle nogle af æggene, som efter ca. 3 uger, vil blive udklækket i et akvarium hjemme i vuggestuen. Sideløbende med, og efter udklækningen, vil vi følge dyrelivet i akvariet og i vandhullet. Vi tager bussen frem og tilbage til vandhullet i Furesøparken. Vi vil medbringe fiskenet, forstørrelsesbeholdere, små akvarier samt en bestemmelsesnøgle. Projektet vil være for de ti ældste børn i vuggestuen, der afslutningsvis får overrakt et diplom, som bevis på deres deltagelse i projektet.. Der vil være fire voksne tilknyttet denne gruppe, hvoraf pædagogen er den ansvarlige for projektets indhold, udførelse, forberedelse, evaluering samt det informative

13 Med det informative menes der: Holdet vil hver dag føre dagbog over oplevelserne ved vandhullet, som vil være tilgængelig for børn og forældre. Dagbogen vil desuden indeholde fotografier taget under projektet, samt forskelligt organisk materiale børnene har indsamlet. Desuden vil der til slut blive lavet en dokubog, som vil være i læreplan-temaets farve. Hvad får børnene ud af dagbogen: Alle de små eventyr, oplevelser og strabadser, vi har haft sammen ved vandhullet, bliver bearbejdet, når vi kommer hjem til vuggestuen, og disse kan forhåbentligt også bruges i andre sammenhænge. Vi har en forventning om, at børnene er klædt på efter vejr og vind, samt at de altid har regntøj og gummistøvler med. Det er forældrenes ansvar at sørge for beklædning - ligesom det er deres ansvar at give børnene en turmadpakke med. Endvidere har vi en forventning om, at forældrene forbereder deres børn på dagens tur og ved afhentning sætter sig og læser dagens dagbog sammen med deres børn. Ressourcer: Vi forventer at bruge: Ca. kr til vikartimer Ca. kr til diverse, dokubog og rekvisitter m.v. Evaluering: Vi vil løbende evaluere forløbet af projektet på vores onsdagsmøde en gang om ugen samt på personalemøder og på bestyrelsesmøder. I sommeren 2013 vil vi ved afslutning af projektforløbet gennemføre en samlet evaluering ved hjælp af matrix analysen. Her vil vi især fokusere på børnenes udbytte set i forhold til glæden, respekten, og interessen for frøens udvikling, samt om de har udfordret sig selv sanseligt. Vi vil også evaluere på hvad der har været godt/mindre godt, og hvad der kan gøres anderledes eller bedre. De forældre, hvis børn har deltaget i projektet, vil få udleveret et evalueringsskema, hvor vi vil spørge ind til, hvad deres oplevelser af deres barns deltagelse har betydet for barnets udvikling og kompetencer. Dette bedes udfyldt og afleveret senest én uge efter sidste projekt-dag. Endelig vil vi ud fra de opnåede resultater og erfaringer fra projektet, i samarbejde med bestyrelsen, diskutere, på hvilke områder projektet understøtter de pædagogiske læreplanerne, Lyngby-Taarbæk kommunes sammenhængende børne- og unge politik samt inklusions strategi på børneog ungeområdet

14 Sprog i Børnereden Sprog er forudsætningen for at udtrykke sig og kommunikere med andre, og der findes mange forskellige sprog, som alle spiller en rolle i børns udviklingsproces, og som skal have opmærksomhed. Vi ønsker at støtte børnene i at udvikle deres danske ordforråd, samt i at forstå de begreber og regler, som gælder for det talte sprog. Vi ønsker at lære børnene at forstå sammenhængene mellem fx kropssprog, mimik og tale. Derudover vil vi arbejde med dialog, både barn-voksen, men også barn-barn, da sprog skaber kontakt og evne til at bruge nuancerne i sproget, samt støtter og fremmer forståelsen af og fra andre. Vi ønsker også at give børnene kompetencer inden for begrebsverdenen. Der er i vuggestuelivet, både inde, ude og projekter uendelige muligheder for god dialog. En af disse er afleveringen om morgenen. Vi spørger her indtil gårsdagen og til barnets morgen, og får derved et grundlag for dialog. Når barnet så har vinket farvel til mor eller far, kan den voksne fastholde dialogen med barnet om de oplevelser det måtte have haft, fx om turen til frisøren eller besøget hos farmor og farfar. Til morgensamlingen er dialogen i fokus. Børnene får lov til at fortælle deres venner og de voksne det, som de har på hjertet, og efterfølgende kan tilhørerne byde ind, hvis der er andet, de vil vide. Det er vigtigt at pointere, at børnene her vil få god plads og tid til at fortælle deres historier. På legepladsen er der altid små samtaler i gang rundt omkring. I de forgangne år har vi iagttaget børnenes interne kommunikation og lyttet til deres samtaler. Til frokost er det mest begreberne, som vil være i fokus, da det er vigtigt, at børnene får lov til at spise deres mad i rolige omgivelser. Vi vil tale om bestikket, glas, tallerkener mm., samt om forholdsordene. På badeværelset inden og efter middagsluren er der også dialog med en voksen der bliver lavet fis og ballade, hvor stemmerne laves om og børnene fjoller. Under af og påklædning sættes der ord på handling. Generelt er der i vuggestuen masser af muligheder for sproglig udvikling. Der er altid en masse små lege i gang rundt omkring i hjørnerne, hvor børnene (uden voksen indblanding) fører samtaler omkring legene. De guider og dirigerer hinanden. I hyggeøen får sproget også frit spil. Her læses der og kigges i bøger og fotoalbums. Børnene læser højt og fortæller om deres familier i albummene. Vuggestuens voksne bidrager gennem voksenstyret dialog også til børnenes sproglige udvikling. Som det fremgår af ovenstående arbejder vi hver dag implicit med sproget i Børnereden. Men også den eksplicitte læring er vigtigt for børn især børn der har vanskeligt ved at lære. En af måderne, hvorpå vi i fremtiden vil arbejde med fokus på det eksplicitte, er via Struktureret tematisk sprogarbejde. I tematisk sprogarbejde er det grundlæggende, at man arbejder struktureret med udvalgte sproglige områder med afsæt i et tema. Overordnet set skaber

15 det strukturerede tematiske sprogarbejde en ramme for et alsidigt arbejde med sprog, og denne form for sprogarbejde er især kendetegnet ved: Øge kvaliteten af læring med målrettet strukturering Give barnet mulighed for eksplicit at lære om sprog Fokusere på enkelte sproglige områder Inddrage tidlige læse- og skrive forudsætninger Skabe en righoldig læringsramme for arbejde med sprog Kunne forbinde de forskellige læreplanstemaer 1 Der er mange muligheder når man arbejder eksplicit og målrettet med sprog. Man kan blandt andet tage udgangspunkt i talesproglige områder, som ordforråd, narrative færdigheder, sproglig kompleksitet eller kommunikative færdigheder. Måden hvorpå vi i Børnereden vil arbejde med de forskellige sprogområder er: Dialogisk læsning Samtaler i hverdagen DIALOGISK LÆSNING Dialogisk læsning kræver, i modsætning til traditionel oplæsning, at den voksne læser på en måde, som skaber mere sproglig interaktion fra børnenes side under læsningen. Det handler i høj grad om, at den voksne er i stand til at lytte, holde pauser og giver børnene taletid. Fordelen ved dialogisk læsning er, at det er en enkel og effektiv metode til at understøtte børns tilegnelse af talesproglige kompetencer. Disse kan tilpasses de øvrige pædagogiske tiltag i vuggestuen. Dialogisk læsning kan styrke alle børns sproglige udvikling, uanset om de har særlige sproglige forudsætninger eller om de er inde i en helt normal og alderssvarende udvikling. Det er vigtig at læsningen tager udgangspunkt i børnenes forskellige behov og forudsætninger. Når dialogen er vigtig er det fordi ord bliver til produktivt sprog, når de anvendes i samtale i mange forskellige kontekster og når børn bruger nye ord i en samtale bliver de efterhånden en del af deres aktive ordforråd. Dialogisk læsning består af to aktiviteter dialog og læsning. Metoden bygger på tre overordnede strategier. Brug teknikker der opmuntrer barnet under oplæsningen (stil spørgsmål til barnet) Giv maksimal informativ feedback under læsningen (fortolk og udvid det barnet siger) Giv støtte der passer til barnets nærmeste udviklingszone 2 Med udgangspunkt i ovenstående strategier vil vi i Børnereden arbejde med dialogisk læsning på følgende måde:

16 Før læsningen Den voksne vil læse bogen før den læses sammen med børnene. Den voksne danner sig efterfølgende et billede af hvad han/hun vil tale om og spørge ind til i historien Den voksnes opgave er, at gøre læsningen til noget trygt og særligt Bogen skal præsenteres for børnene: tal om forside og bagside, hvad bogen mon handler om, hvad der står uden på bogen osv. Den voksne vil stille åbnende spørgsmål til barnet, om bogens udseende. Den voksne kan evt. lade børnene sidde med en lille genstand, som har en særlig betydning i historien under læsningen. Mens den voksne læser med børnene er det vigtigt, at han/hun lytter til dem og er åben for spørgsmål undervejs. Når børnene stiller spørgsmål er det vigtigt, at han/hun stopper op og taler med dem om mulige svar. Den voksnes vigtigste opgave er at følge børnenes nysgerrighed, at han/hun er nærværende, spørger ind til børnenes interesse og venter på deres svar, for efterfølgende så vidt muligt at inddrage svarene i samtalen. Børnene skal gøres til medfortællere. Efter læsningen Når bogen er lukket skal den voksne tale med børnene om dens indhold. Han/hun skal bruge de nye ord som bogen indeholder jo flere gange børnene hører ordene, jo større sandsynlighed er der for, at de husker dem og selv vil anvende dem. I dialogisk læsning er det ikke nok kun at læse bogen en gang den skal læses igen og igen. Ved genfortællingen skal den voksne opfordre børnene til at fortælle det de kan huske, fx ud fra billederne. Hvis de ikke kan huske de rette ord eller har svært ved at udtale dem, skal den voksne hjælpe dem med at sætte ord på og samtidig forklare børnene ord de ikke kender i forvejen. Under hele forløbet er det vigtigt, at samtalen bruges aktivt og at børnene kommer til orde. Denne metode er særdeles anvendelig af personale som forældre. I Børnereden vil vi bruge dialogisk læsning til at stimulere børnenes sprog og som forberedelse til vores projekter, fx vores forureningsprojekt. I ugerne op til vil vi besøge biblioteket og låne bøger som handler om naturen, affald, forurening osv. Vi vil låne både faglitterære bøger og børnebøger. Vi vil, som oplæsere, sætte os godt ind i materialet inden vi præsenterer og læser det for børnene. Vi vil holde os til de samme bøger i en periode, således at børnene møder noget genkendeligt og derved tilegner sig nye ord. Børnereden vil omdanne hyggeøen til et dialogisk læsehjørne, da vi ønsker at implementere dette som en fast del af vores hverdag. Vi forventer at kollegaer og forældre vil respektere dette område når der læses. Vi opfordrer i stedet til, at man kontakter andet personale i Børnereden. SAMTALER I HVERDAGEN Når der arbejdes med børns sproglige udvikling, er de daglige samtaler et centralt udgangspunkt og det er vigtigt at samtalerne altid tager udgangspunkt

17 i det enkelte barns aktuelle kompetence. I Sprogpakken omtales en række sprogstrategier, som på forskellig måde understøtter og stimulerer den sproglige udvikling. Strategierne kan integreres i alle de samtaler, der indgår i hverdagens aktiviteter og gøremål, samt være en inspiration i forhold til den enkelte pædagogs/personales overvejelser over egen praksis, i forhold til fælles overvejelser omkring institutionernes sprogstrategier. Sprogstrategierne er som følger: Følg barnets interesse Brug åbnende spørgsmål Vent på barnets svar Fortolk og udvid hvad barnet siger Hjælp barnet med at sætte ord på Forklar ord, som barnet ikke kender i forvejen Relater til noget barnet kender Udstyr de sproglige kompetencer, barnet har i forvejen Ret ikke barnets fejl direkte Leg med sproget, når det er muligt 3 Når sprogstrategierne inddrages i alle kommunikative situationer i hverdagen, hvad enten det er på legepladsen, til frokosten eller efter lur, stimuleres barnets sproglige kompetencer. Ved at man, som voksen, hele tiden er opmærksom på hvordan man taler med børnene, og hvordan børnene taler med hinanden i hverdagsrutinerne, er man med til at skabe et solidt fundament for et sprogstimulerende miljø i dagtilbuddet. I Børnereden vil vi hver dag have fokus på de 10 sprogstrategier og bruge dem aktivt. Vi vil have dem med i baghovedet hver gang vi indgår i en samtale med et barn. Der er uendelige muligheder for at inddrage strategierne i vuggestuens hverdag særligt tiden om morgenen, eftermiddagen og på badeværelset vil være fordelagtig at bruge på samtale med børnene, da man i disse tidsrum ikke har så mange børn, og derved har større mulighed for at sætte sig med børnene. Også til samling, frokost og ved eftermiddagsmaden er der rig mulighed for inddragelse og udvidelse af brugen. Der er flere børn til stede og flere ting at tale om. Når vi kører projekter vil sprogstrategierne være tydelige, således at børnene får mest muligt udbytte af samtalerne. Vi vil tale om det vi går forbi, finder eller oplever og følge barnets interesser. Når man er ude er det kun de voksne eller barnets selv, som sætter grænsen for indtryk, man kan tale om. FORÆLDRESAMARBEJDE Det er ikke kun læringsmiljøet i de forskellige dagtilbud, som har betydning for barnets sprogtilegnelse også læringsmiljøet i barnets hjem har betydning. Forældrene skaber både direkte og indirekte et naturligt læringsmiljø i

18 hjemmet gennem den måde de bruger sproget på, og de aktiviteter de laver med deres børn. Kvaliteten af det sprog, som forældrene præsenterer barnet for, og måden, som forældrene bruger sproget på, har stor betydning for barnets sprog. Omfanget og kvaliteten af de sprogstøttende aktiviteter i hjemmet er således af afgørende betydning for barnets sproglige udvikling. Ifølge er der en række baggrundsfaktorer, som ser ud til at have betydning for barnets sproglige udvikling, mens andre ser ud til ikke at have nogen betydning overhovedet fx barnets helbred og trivsel. Det som har betydning er blandt andet bøger og læsning i hjemmet. Jo flere bøger forældrene har, jo oftere får barnets læst højt af en bog, og jo oftere barnets selv beder om at få læst højt, jo større forudsætninger har barnet i forhold til dets sproglige udvikling. I Børnereden ser vi det som en vigtig ting, at forældrene deltager aktivt i sprogarbejdet og bidrager til deres barns sproglige udvikling ved at skabe et godt sprogmiljø i hjemmet. Som personale vil vi være eksplicitte om, hvordan vi arbejder med sproget i vuggestuen og hvordan forældrene kan arbejde med sproget og understøtte vuggestuens sproglige arbejde hjemme. Endvidere vil vi på førstkommende forældremøde tale om sprog og har inviteret kommunens sprogvejleder til at deltage. Rundt om i vuggestuen er der opsat plancher, som beskriver henholdsvis dialogisk læsning og de understøttende sprogstrategier. Husk, at børnenes sproglige udbytte afhænger af et godt samarbejde med deres forældre