Sammenhæng Baggrund, forudsætninger

Transkript

1 PÆDAGOGISK LÆREPLAN Skårup Børnehus: Alsidig personlig udvikling Pædagogisk læreplan i perioden 2014 og 2016 Skårup Børnehus Østerdalen Skårup Børnehus SMTTE på: Alsidig personlig udvikling Dato: opnå? Børns personlige udvikling sker bedst i en omverden, der er lydhør og medlevende. Samtidig med at børn skal have mulighed for at opleve sig selv som afholdte og værdsatte individer, der er beskyttet af fællesskab, skal de også lære at se og forstå samspillet og de konflikter, der kan opstå med andre både børn og voksne. Det er vigtigt, at børn får mulighed for at få et stadigt mere nuanceret kendskab til både sig selv og andre. At føle sig genkendt og husket af andre, både som det barn der startede i dagtilbuddet og den person, det udviklede sig til, giver børn kontinuitet og tryghed. Alsidig personlig udvikling og børnemiljø: Temaet har flere snitflader til det fysiske, det psykiske og det æstetiske børnemiljø. Derfor arbejdes der med disse temaer i sammenhæng, så begge dele danner grundlag for tilrettelæggelsen af den pædagogiske indsats i forhold til både børnenes alsidige og personlige udvikling og dagtilbuddets børnemiljø. Hvad er den aktuelle situation for de 0-2 årige børns læringsmiljøer: Arbejde med børnenes opmærksomhed dig, mig og det fælles tredje. Børnene skal understøttes i at ville selv med særligt fokus på måltidet for de 3-6 årige børns læringsmiljøer: Det børnene kan selv, skal de selv - Selvhjulpenhed Børnene har medindflydelse f.eks aktiviteter, måltidet m.m. Børn i samspil om noget Børn der øver sig og vil selv Børn der øver sig, vil og kan selv Voksne der italesætter, hvad og hvornår børnene er medbestemmende Børn der ved, hvad og hvornår de kan være medbestemmende Alle børn er hver dag i mindre grupper, hvor der arbejdes med det fælles tredje. Dig, mig, om noget

2 I samling, som foregår hver dag, er der aktiviteter på, som appellerer til at rette opmærksomhed. I garderoben er der fokus på at give tid og opmærksomhed til at gøre det selv, man kan selv. Men også på puslebordet gives barnet mulighed for at være aktiv deltagende. Ved måltider gives mulighed for at barnet selv hælder op, spiser selv og er med til at bestemme rækkefølgen, maden spises i. I garderoben, ved måltidet, såvel som i andre daglige situationer, er der fokus på at give tid og opmærksomhed til at barnet gør det selv, som barnet kan selv. Det kalder på at give tid til barnets eget tempo. Vi justerer os i forhold til børnenes ønsker og bruger begrebet du/i bestemmer, så børnene gøres bevidste om deres medbestemmelse. Vi respekterer børns behov for alenetid og hjælper dem med at finde mulighed/rum til at være alene. Hver dag efter eftermiddagsmad tages en runde ved bordet, hvor hvert barn spørges, hvad det vil lave efter maden. Herved øves børnene i at tage stilling, bestemme en aktivitet/leg og at blive hørt og respekteret på det både af de voksne og af de andre børn. Evaluering Læringsmiljøvurderingen 2015 Skårup Børnehus: Sociale kompetencer Pædagogisk læreplan i perioden 2014 og 2016 SMTTE på: Sociale kompetencer Østerdalen Skårup Børnehus Dato: Sociale kompetencer handler om at kunne indgå positivt med andre mennesker i venskaber, grupper og kulturer i forskellige situationer. Disse kompetencer udtrykkes og tilegnes af børn i samspil med hinanden og voksne. Sociale kompetencer og børnemiljø: Også ved dette læreplanstema er der flere snitflader til det fysiske, det psykiske og det æstetiske børnemiljø. Derfor kan der også her arbejdes ud fra, at temaerne supplerer hinanden, og kan danne grundlag for tilrettelæggelsen af den pædagogiske indsats i forhold til børnegruppens og det enkelte barns sociale kompetencer.

3 Hvad er den aktuelle situation opnå? for de 0-2 årige børns læringsmiljøer: Børnene oplever glæde ved at være sammen med andre. Børnene er aktivt deltagende i daglige situationer for de 3-6 årige børns læringsmiljøer: Alle børn har mindst en relation i børnegruppen Fokus på børns trivsel på legepladsen Børn der tager kontakt Børn der hjælper til og er i gang Børn der tager kontakt og danner relationer De voksne positionerer sig og sætter aktiviteter i gang i forhold til børnenes behov. Vi vil italesætte de andre børn som hjælpemulighed, når et barn søger hjælp til noget. F.eks. Du kan ikke få klodsen på. Prøv at spørge om Magnus vil hjælpe dig. Hjælpe børnene til at få øje på hinanden ved at sige deres navne og deres initiativer højt overfor de andre børn. F.eks. Se Johan vil gerne vise dig bilen. Vi vil arbejde med relationsskemaer, for at observere om alle børn har kontakt/samspil med andre. Børn inddrages i daglige gøremål, som f.eks at dække rullebord, at rydde op, at hjælpe til på puslebordet. Fortløbende opmærksomhed på at få øje på steder, hvor barnet kan være aktivt deltagende. Alle børn i børnehaven får en hjælpeven. Det vil sige, at børnene er matchet to og to, som skal hjælpe hinanden i garderoben, holde hinanden i hånd på tur m.m. Vi arbejder hver dag i mindre aktivitetsgrupper, som er de samme hver dag, hvilket er med til at understøtte børnenes relationer. Vi vil arbejde med relationsskemaer for at observere, om alle børn har mindst én tæt relation i børnegruppen. Om eftermiddagen sætter der hver dag en fælles aktivitet i gang, så alle børn har mulighed for at være deltagende i en leg med andre. Evaluering Læringsmiljøvurderingen 2015

4 Skårup Børnehus: Sproglig udvikling Pædagogisk læreplan i perioden 2014 og 2016 SMTTE på: Sprog Østerdalen Skårup Børnehus Dato: Sproglig udvikling Et varieret sprog og evnen til at bruge det, så det passer i forskellige situationer, øger barnets mulighed for at blive forstået. En tidlig og god stimulering af børns ordforråd og forståelse af begreber og regler, der gælder for det talte sprog, er derfor en vigtig del af dagtilbuddet. Med sproglig udvikling menes både talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Pædagogiske læreplaner og sprogvurderingerne: Arbejdet med børns sproglige udvikling kan bl.a. tage afsæt i den sprogvurdering af treårige børn i dagtilbud, der foretages når barnet skønnes at have behov for sprogstimulering. Med afsæt i bl.a. sprogvurderingerne kan der ske en yderligere konkretisering af det pædagogiske arbejde med sproget i dagtilbud. Hvad er den aktuelle situation opnå? for de 0-2 årige børns læringsmiljøer: Børnene lærer at kropssproget og talesproget hænger sammen Børnene præsenteres for dialogisk læsning dig, mig og bogen., for de 3-6 årige børns læringsmiljøer: Alle børn får mindst et forløb med dialogisk læsning Alle børn understøttes i at bruge skrift sproget fra børnehavetidens start Børn der bruger kropssprog til at understøtte talesproget Børn der læser bøger sammen med voksne Børn der er aktive i den dialogiske læsning, og får øget deres sproglige kompetencer Børn der er nysgerrige på skriftsproget og eksperimenterer med det Børnene præsenteres for få men gennemgående tegn, som f.eks en hånd frem for sig mens der siges stop. Der skal være flere spejle i vuggestuen, så børnene kan se eget såvel som andres kropssprog (Dorthe undersøger muligheder). I de små aktivitetsgrupper arbejdes der med sprogstimulerende

5 tiltag, som f.eks. lytte-spil og forskellige lyd/sprog spil på ipad. Når børnene vågner efter middagslur, sidder de i sofaen og læser bog med en voksen. Inden jul 2014 har stuerne lavet en systematik omkring, hvordan alle børn kommer igennem mindst et forløb med Læseleg. Der sættes skriftsprog på alt på stuerne. F.eks. et skilt med bord på bordet. Børnenes navne er på skrift mange steder, f.eks. på deres skabe, deres puder osv. I aktivitetsgrupperne har en dag om ugen overskriften sprog. Her arbejdes bl.a. med Storycreator (Program på ipad hvor man laver egen bog), Hop om bord, Lotte Sallings materialer. Der læses højt på stuerne hver dag. Det kan være med få børn om morgenen, ved eftermiddagsmaden m.m. Når et barn har lavet en tegning, skal barnet skrive navn på. Dette starter, når barnet starter i bh. I starten vil navnet være en krusedulle, senere et helt navn. Evaluering Læringsmiljøvurderingen 2015 Skårup Børnehus: Krop og bevægelse Pædagogisk læreplan i perioden 2014 og 2016 SMTTE på: Krop og bevægelse Østerdalen Skårup Børnehus Dato: Børn udvikler i barndommen grundlæggende motoriske evner, det styrker deres for at udvikle sig. Dagtilbud skal bidrage til at styrke børns udvikling af motoriske færdigheder, udholdenhed og bevægelighed. Dagtilbuddet anvender naturen og nærmiljøet som muligheder for fysiske udfoldelser og udfordringer. Ved aktivt at udforske kroppens muligheder og begrænsninger, udvikles børnenes færdigheder og vaner. De får erfaringer i, hvad det betyder at koble f. eks. det talte sprog og kropssproget, og de udvikler herigennem også respekt for andres udtryk og reaktioner. Hvad er den aktuelle situation for de 0-2 årige børns læringsmiljøer: Alle børn får pulsen op, mindst en gang om dagen i en planlagt aktivitet.

6 opnå? Fokus på at børnene dagligt får stimuleret rotation, smidighed og muskeltonus for de 3-6 årige børns læringsmiljøer: Alle børn får pulsen op, mindst en gang om dagen i en planlagt aktivitet. Fokus på at børnene gentagende gange dagligt får stimuleret rotation, smidighed og muskeltonus Der er tilrettelagt læringsrum inde, hvor man ved hjælp af IT, skaber mulighed for bevægelse. Strukturerede aktiviteter i forhold til bevægelse Se børnene i forskellige kropslige positioner Strukturerede aktiviteter i forhold til bevægelse Se børn have glæde ved at bruge deres kroppe. Vi ser børnene bruger ipad, x-box, projektorer i forhold til fysiske aktiviteter. I samling er hver dag en aktivitet, hvor pulsen kommer op. Børnene bruger kravletunnel, gynger, hængekøjer, madrasser til kolbøtter m.m. til at give mulighed for mange kropspositioner. Der skal nytænkes så der kommer flere tiltag til. Alt hvad barnet kan selv, skal de selv. Det er f.eks. selv at kravle op på stolen, selv gå op ad stigen til krybben, selv tage sko af og på m.m. Alle de mindre aktivitetsgrupper har mindst en gang om ugen en krop og bevægelsedag. Hver dag samles alle ved flagstangen inden oprydning om eftermiddagen, hvor der foregår en fælles aktivitet med høj puls. Øget bevægelse lægges ind alle de steder i løbet ad en dag, hvor det er muligt. Vi taler med børnene om kroppen og hvad den er og kan. X-box bruges til bevægelsesaktiviteter. Mest af billebørn (de ældste børn) men også af andre. Tirsdage er billerne på tur, så her bruges den på skift af de andre grupper. Lasse laver en brugsvejledning til kolleger. Evaluering Læringsmiljøvurderingen 2015

7 Skårup Børnehus: Naturen og naturfænomener Pædagogisk læreplan i perioden 2014 og 2016 Østerdalen Skårup Børnehus SMTTE på: Naturen og naturfænomener Dato: Naturoplevelser i barndommen bidrager både til den følelsesmæssige, mentale og fysiske udvikling. Naturen giver rum for oplevelser og aktiviteter på alle årstider og i alt slags vejr. Temaet skal bidrage til at gøre børn bekendt med og give dem forståelse for planter, dyr, årstider og vejr. Børnene kan få vigtige erfaringer, eksperimentere og hente viden om naturfænomener og sammenhænge. Inddragelse af naturen kan danne grundlaget for en varig interesse, respekt og ansvarlighed for natur og miljø. Hvad er den aktuelle situation opnå? for de 0-2 årige børns læringsmiljøer: Børnene sanser og oplever naturen ude. Børnene oplever at naturen sættes i spil inden døre for de 3-6 årige børns læringsmiljøer: Børnene deltager fortsat i aktiviteterne omkring Grønne Spirers flag, hvor legepladsen og nærmiljøet anvendes som læringsrum. Særligt fokus på genbrug, affaldssortering og affaldsindsamling. Der er læringsrum for børn i børnehavealderen, hvor børnene eksperimenterer i og med naturen. (Science) Næste fælles projekt i Østerdalen efteråret 2015, vil omhandle science Lille Nørd og Store Nørd. Børn der er ude i al slags vejr Børn der eksperimenterer med naturmaterialer inden døre Næste fælles projekt i Østerdalen efteråret 2015, vil omhandle science Lille Nørd og Store Nørd. Børn der er optaget af det de oplever i aktiviteter vedr. De Grønne Spirer Børn der er obs på ikke at smide affald, og samler op efter andre i affaldsugerne. Børn der eksperimenterer og stiller spørgsmål til naturen. Ture går ud i naturen. Alle børn er på tur mindst én gang om ugen. Og har mindst én udeaktivitetsdag om ugen. Naturen bringes ind i temaugerne omkring årstider. Det er f.eks. blade med ind, bade i kastanjer, smage på bær. Storycreator (program på ipad) bruges til at lave historier om

8 børnenes oplevelser i naturen og hjælper dem med at sætte ord og begreber på naturen. Vi sorterer affald ved bordene når vi spiser. Det sorterede er børnene med til at fylde i en kompostbeholder, hvorfra mulden anvendes til Blomstens dag i foråret. Vi deltager i affaldsindsamlingen og fortsætter det hen over året ved at alle børn hver fredag er med til at samle affald op på og omkring børnehavens legeplads. Vi undersøger muligheden for etablering af en dødekasse, så børnene kan lære mere om forrådnelse og processer i naturen. Aktiviteterne i de små grupper har én gang om ugen natur og naturfænomener som overskrift. Hver anden gang skal det være med udgangspunkt i science, dvs. forsøg og eksperimenteren. Evaluering Læringsmiljøvurderingen 2015 Skårup Børnehus: Kulturelle udtryksformer Pædagogisk læreplan i perioden 2014 og 2016 SMTTE på: Kulturelle udtryksformer og værdier Østerdalen Skårup Børnehus Dato: Dagtilbud skal give børn mulighed for at opleve kunst og kultur og for selv at udtrykke sig æstetisk. Kulturen er udtryk for menneskers forståelse af og tilgang til verden. Det er igennem mødet med andre og det anderledes, at man definerer sit eget kulturelle ståsted og genkender egne kulturelle rødder. Mødet med andre udtryksformer giver børn kendskab til, at menneskers sprog, vaner og levevilkår kan være forskellige. Hvad er den aktuelle situation opnå? for de 0-2 årige børns læringsmiljøer: Børnene gives øget mulighed for at opleve dans og musik. Børn er kreative med forskellige materialer (ler, papir osv.)

9 for de 3-6 årige børns læringsmiljøer: Børnene er kreative og eksperimenterende via digitale medier. Børnene gives øget mulighed for at opleve og udøve dans og musik. Børn der danser Der høres forskellige typer af musik Børn der er glade og stolte for det de har produceret Børn der danser og deltager i dansens dag d Vi kan se at børnene bruger ipad, x-box, projektorer til at være kreativ og eksperimenterende. Børn der bruger instrumenter og spiller musik I samling er der dans på programmet. I vuggestuen høres forskelligt musik på sonos-systemet. Der tilbydes kreative aktiviteter i de små grupper. En dag om ugen er der musik som overskrift på de små grupper, hvor der arbejdes med rytme, instrumenter, sang. Der lægges 14 dages dansetema ind i årsplanen for 2015, som optakt til Dansens dag. I de små aktivitetsgrupper har en dag om ugen musik som overskrift. Her arbejdes med rytme, instrumenter, sang. Susanne kontakter musikskolen med henblik på et forløb med musikpædagog. Vi indretter et musikværksted på legepladsen, hvor børnene selv kan eksperimentere med lyd. Evaluering Læringsmiljøvurderingen 2015 midtvejs Vækstmodellen slutevaluering.

10