L: Øh den ligger nede bagi øh I: Nåh okay, vi gik forbi en, noget der lignede en vuggestue nemlig men L: Ja der ligger en lige derovre. Ja.

Transkript

1 I: Vi skriver jo et projekt om kvinders inseminering. I2: Vi øh Vi vil godt fokusere... eller vi vil gerne fokusere lidt på, hvordan kvinderne de oplever det og hvilke bevæggrunde der ligger bag for den beslutning og vælge den vej og også hvordan sådan kvindesynet har ændret sig, hvordan kvinders rolle har ændret sig gennem samfundet i forhold til dengang hvor det var kvinden der var i køkkenet og i hjemmet til nu hvor de er ude på arbejdsmarkedet og faktisk kan føre et helt liv helt uden en mand i hjemme. I: Ja lige præcis. I2: Ellers så vi øh vi er jo en gruppe på, vi er 6 stykker. Vi er 5 piger og en dreng. Mig. Og øh eller så Vi skal Vi skriver jo og skal aflevere her i december, og så skal vi til eksamen i Januar. Og ellers så vil vi faktisk bare begynde. Vi har lavet en lille interviewguide, som bare lige L: Hvad er jeres studie? Hva hvad går det I: Vi læser ude på Roskilde Universitetet. Øhm vi læser nogle forskellige fag men øh. De 3 første semestre er sådan nogle basisår derude, hvor at man skriver projekter. I2: Og det er sådan at nu har vi valgt fag. Vi har egentlig haft noget, et grundforløb sammen som man kan sige det hedder humanistisk bachelor. Og det er derfor vi er sammen i sådan en gruppe, og så har vi så valgt fag nu. Jeg vælger Jeg læser fx journalistik nu og så læser jeg noget der hedder performance design. I: Og jeg læser pædagogik og psykologi. I: Men øh ja vi er stadig forenet i de her humanistiske huse indtil videre, indtil vi for alvor i næste semester kommer ud på vores øh fags institutter og sådan noget. L: Ja ja. Men det lyder spændende. I: Nåh men øh L: Jeg henter lige det vand der. I: Jamen det er i orden. (trin: L går ud i køkkenet og henter kogende vand til kaffe). I: Er der nok strøm på? (mobilen, som optager interviewet). I2: Ja ja, massere. I: Fint nok. I2: Jeg har også lige slået den på fly. I: Godt. (trin: L kommer tilbage med vand). L: Så er der lidt I2: Tak skal du have. (støj) I: Ja så men vi har i hvert fald lavet sådan en øh interviewguide, bare lige så vi får svar på alle spørgsmål og ikke kommer hjem og ikke har fået stillet det L: Det er helt okay. I: Eller det vi gerne vil have svar på. I2: Jamen altså vi vil jo faktisk gerne starte med at høre lidt om dig bare. Altså bare lige for at høre hvor gammel du er, hvad du arbejder med og sådan øh stille og rolig intro. L: Yes, men øh jeg er lige straks 40. Jeg bliver 40 her i December. Øh jeg arbejder som pædagogmedhjælper i en vuggestue, og har gjort det i mange år. I: Den der lå herovre?

2 L: Øh den ligger nede bagi øh I: Nåh okay, vi gik forbi en, noget der lignede en vuggestue nemlig men L: Ja der ligger en lige derovre. Ja. Nej det er så ikke lige den, men øh den er tæt på. I2: Okay. L: Øh ja, så men øh I: Er det fuldtid? L: Nej jeg arbejder deltid, 30 timer. I: Deltid, okay. L: Ja og det er lidt bevidst udfra også at jeg har Frede. Eller Alfred, det hedder han. I2: Hvor gammel er Alfred? L: Han er 15 måneder. I2: 15 måneder? Okay. Så du fik ham? L: Jeg fik ham da jeg var 38. I2: Okay. L: Og så blev jeg 39 et par måneder efter jeg fik ham. I: Så du har kun et barn? L: Ja jeg har kun ham. I: Okay, ja, jeg skal lige spørge dig om du er uddannet? Hvad din uddannelse er? Om det er pædagogmedhjælper eller hvad du er uddannet? L: Jeg er ikke uddannet pædagogmedhjælper men jeg har arbejdet som medhjælper i mange år, og så har jeg været stewardesse på et tidspunkt, og så er jeg uddannet kosmetolog. I: Du er uddannet kosmetolog? L: Ja, men arbejder ikke som kosmetolog. I: Hvordan kan det være? L: Det er arbejdstiderne. I: Arbejdstiderne? Ja lige præcis. L: De er ikke særlig hensigtsmæssige. Og slet ikke når man er alene med et barn. I2: Og Alfred hvor er han, i øh? L: Han er i vuggestue. I: Okay så tænkte vi på om du ville øh beskrive en almindelig hverdag i dit liv? Med ham? I: Ja med barnet og sådan L: Jamen øh I: Altså hvad der sker i løbet af en dag. L: Det er faktisk meget stille og roligt. Øh de fleste dage møder jeg kl.9 og så har jeg en dag ligesom i dag, hvor jeg møder klokken halv otte, ellers så ligger det mest kl.9 så vi har rimelig god tid om morgenen. Og Frede han sover længe. Han er rigtig god til at sove. Så jeg så står op kl.7 og går i bad og ordner de ting jeg skal ordne, og så vækker jeg ham. Og så spiser vi morgenmad stille og roligt. Og han får tøj på og så kører vi i vuggestue. Og så kører jeg på arbejde Øh og så har jeg to dage om ugen har jeg fri klokken tre og så henter jeg ham, der lidt over tre. Og i dag hvor jeg så har fri kvart over tolv, der sover han jo nu her så der henter jeg ham så der når han er vågen der ved to-tiden eller sådan noget Og eller så øh så tager vi hjem og hygger og leger og hvad man nu gør, nogle gange skal der handles, onsdag går vi til rytmik klokken fire. Øhm ja hvad laver vi ellers? Ja så skal der jo laves mad og vaskes tøj ligesom alle andre og alt det her praktiske, der også skal ind i mellem. En gang i mellem skal støvsugeren også lige svinges. Men øhm vi tager det stille og roligt. Og ja så er vi tit ovre ved mine forældre. I2: Hvor bor de henne?

3 L: De bor meget tæt på. I: Lige i nærheden? I2: Så er det måske også meget lækkert at have dem ved hånden nogle gange? L: Absolut. Helt sikkert. Øh ja jeg er lidt afhængig af dem engang i mellem. Jeg har en lukkevagt om ugen, og der henter de ham så hver mandag. Eller det er så min mor der gør, min far er på arbejdet, så min mor henter hende, eller ham. Øh og så kommer jeg derhjem og spiser og så hygger vi og det der. I: Det lyder også rigtig hyggeligt. L: Og så har vi en gang om måneden, hvor jeg skal åbne, der kan jeg jo heller ikke nå at aflevere ham. I2: Nej nej. L: Så der sover han hos dem. Og så afleverer de ham der. Så det fungere fint. Det er også lidt nødvendigt når man bor alene (?) I: Hvad øh hvordan ser det så ud i weekenden? L: Jamen øh I: Hvordan foregår den? L: Vi har ikke så meget vi skal nå. Jeg kan godt lide at lave nogle ting med ham men det er stille og roligt og det meste af formiddagen tuller vi rundt i nattøj og spiser stille og roligt og leger og øhm og så sover han jo lur på et eller andet tidspunkt og så laver vi et eller andet hvad det nu altså legepladsen I2: Aktivitetstid? L: Strøgtur, øh bare gå og bare ud og gå en eller anden tur. Vi har som regel ikke noget formål. Han er heller ikke så gammel endnu. Men han kan godt lide nogle ting. Han er rimelig kvik i pæren og sådan lidt så der skal ske noget, men det skal heller ikke være for meget. Og ellers så øh så er vi hos venner eller hos mine forældre eller der er nogle her eller Legeaftaler med nogle engang imellem stadigvæk, så ses vi stadigvæk med mødregruppen. Så dem mødes vi med engang imellem. Vi skal i morgen blandt andet. Så har der været en søndag hvor vi har mødtes og sådan noget ik, så holdt det lidt ved lige. I2: Men sådan en mødregruppe der, er det også bare folk eller kvinder med en mand i hjemmet også eller? I2: Det er det også? L: Ja jeg var den eneste der sådan har donorbarn. Jeg er så også lidt ældre end de andre. I: Nåh okay. L: Men det fungere meget godt alligevel. I2: Ja ja, det behøves det jo heller ikke gøre. Så øh Nu har vi lavet sådan en øh, hvis man skal sige det, ligesom vi har lavet sådan en lille intro her, bare lige for at slå en masse ting på plads, og så kunne vi godt tænke os at starte med at høre lidt sådan omkring startfasen, altså sådan inden øh L: Overvejelserne? I: Ja, hvorfor du valgte det? L: Ja, jamen øh altså den har jo ligget i baghovedet i mange år. Altså jeg har jo ikke nogen kæreste, der er jo ikke noget at lægge skjul på, det har jeg ikke. Og dette fittet bare ikke med dem jeg sådan mødte og det var ikke lige det og det var ikke langvarigt nok til at og så havde jeg sådan på et tidspunkt tænkt, sådan for mange år siden at når jeg blev 35 så skulle det være hvis det skulle være. Øh da jeg blev 35 var jeg absolut ikke klar til at få barn.

4 I: Hvordan kan det være? L: Øh jeg var et helt andet sted i mit liv. Øhm og havde mødt en masse nye mennesker, øh. I: Hvad lavede du der? Altså arbejdsmæssigt? L: Der var jeg både pædagogmedhjælper og arbejdede som kosmetolog. Og så Øh jeg var bare slet ikke der hvor jeg tænkte det var det jeg skulle nu. Og turde ikke springe ud i det. og så røg den sådan lidt, jeg tænkte amen jeg var kun 35 og så, men tiden den går rigtig rigtig stærkt og da jeg sådan ligesom nåede en alder hvor jeg tænkte hmm altså skal, skal ikke og så snakkede jeg med mine forældre om det. For det kræver også lidt at man har noget bagland med og mine venner og mine meget gode veninder og sådan noget, hvor de sagde jamen kan du ikke bare gå i gang og vi er her jo alle sammen. Og så min mor arbejder så på et fertilitetsklinik, så det gjorde beslutningen der, at hun snakkede med lægerne derude og jeg snakkede med dem omkring nogle ting og det gjorde det hele lidt lettere kan man sige og jeg var jo inde i mange ting allerede. Og vidste meget omkring det og og så søgte jeg selvfølgelig nogle oplysninger på nettet og hvordan foregår det, hvad gør man og hvad får man af penge og For det er selvfølgelig også et spørgsmål. Økonomi. Og der det ligesom at alt det praktiske ligesom at jeg ikke kunne få flere undskyldninger omkring det. øhm så var der jo ligesom kun at sige nårh ja men øhm og så kom problemet så, eller problemstillingen med en donor. Og donorvalg og alle de her ting. Og det er jo sådan at man går ind i et donorregister og der er billeder på mange af dem, babybilleder ikke voksenbilleder. Og så skulle du tage stilling til om det skulle være anonym eller ikke anonym. I: Hvad valgte du? L: Jeg valgte en lukket, altså en anonym donor men med udvidet profil. Det vil sige at der et billede af ham og han har svaret på en masse spørgsmål og har lavet et personligt brev sådan og I må godt se hvis i har lyst til at se hvordan det ser ud? I: Det vil vi meget gerne. L: Øhm men der satte jeg mig ned sammen med min mor en dag og så gik vi simpelthen alle de her slavisk igennem og det var sådan noget med førstehånds indtryk og ligesom sige jamen er der noget ved det her billede, øjne og sådan noget der tiltaler mig. Øhm og så skrev hun alle dem ned og så begyndte man sådan at grovsortere i dem, og gik ind og læse profilerne og hvad der står ligesom og så røg der flere og flere fra. Og til sidst var jeg nede på 4 profiler som jeg til dem der er mig nærmest, altså mine forældre og mine rigtig gode veninder, jeg lagde de her 4 profiler op og de sad alle sammen og læste og alle valgte de samme to, som jeg selv synes, altså mine favoritter, så der var det sådan så røg de sidste to ud, og så var det så i mellem de to valget så skulle være. Og da det ligesom var besluttet så reservere man, ringer over og siger jamen jeg skal have altså det er jo fuldstændig surrealistisk at man, ja man ringer ikke engang man gør det faktisk på nettet. Kører sit dankort nærmest, bom bom bom og så bliver der trukket de her penge på kortet og så bliver de sendt til klinikken. I: Ja? L: Og så har man selvfølgelig været til en masse undersøgelser på klinikken bla bla bla, og det her og så bliver man insemineret, så men selve overvejelserne omkring det her selvfølgelig været det var meget praktisk i starten. Hvordan får man tingene til at hænge sammen og man skal være alene og alle de her ting men hvor jeg ligesom havde den indstilling jamen der er mange andre der er alene. I: Jamen det er rigtigt. L: Øh og hvorfor skulle jeg ikke kunne klare det? og det sådan, hvis man tager det

5 oppe fra og nede efter så tror jeg man når rigtig langt og ligesom sige jeg er jo alene, jeg har jo ikke prøvet andet. Og jeg står så med nogle andre problematikker end dem i et parforhold. I2: Det gør du? L: Øh og det kunne jeg jo så også høre lidt i mødregrupperne og jeg har det sådan lidt, de har nogle forventninger til hinanden om at hvorfor gør du ikke sådan når nu jeg jo forventer at du gør sådan omkring barnet. Jamen jeg har ikke nogle forventninger til noget, jeg har mig selv. Og så er det mine egne forventninger, og dem må jeg jo så Men øhm da beslutningen ligesom var taget så var det bare at gå i gang. Og ligesom sige nåh men så er det det. I: Okay fordi at øh det vi også var lidt interesseret i var hvorfor du netop har valgt insemination i stedet for adoption? L: Det andet var alt alt for dyrt. Øh det koster jeg ville skulle af med eller sådan noget. Og det har jeg, havde jeg på ingen måde råd til. Jeg ville rigtig gerne hvis muligheden havde været der så kunne jeg sagtens have kunne finde på at adoptere. Men det ville også være en meget meget langsommelig proces, og jeg ville nå at blive for gammel. Der er også nogle aldre. Der må max være 40 år mellem mig og barnet, når man adoptere. Øh så jeg ville få et lidt ældre barn og der er nogle problematikker omkring øh eller kan være med et barn der har boet på børnehjem i mange år. Øh så det var jeg ikke helt klar til. Plus det var noget ren økonomi. Altså det I2: Det havde du simpelthen ikke råd til? L: Nej. Jeg har faktisk slet ikke undersøgt det for det jamen det ja det var udelukket fordi der var ikke nogle bank der ville låne mig alle de penge til og få et barn. I: Okay. Ja. Nu sagde du selv at du rådførte dig med din øhm familie og dine veninder, men hvordan var det egentlig at tale med dem om inseminationen? I2: Altså første gang du melder det ud? I: Ja hvordan føltes det? L: Det var okay. Øh mange af dem har jo prikket til mig i lang tid. I: Det var De har simpelthen øh L: Jamen synes du ikke, og vil du ikke have børn og jo Jamen skulle du så ikke bare komme i gang og altså hvor jeg altså da jeg ligesom sagde nårh men sådan og sådan og de sagde jamen vi er her jo, vi støtter dig og selvfølgelig skal du være mor. Så der har været fuld opbakning alle steder, der har ikke være nogle og selv fra deres kærester, altså mine mandlige venner, har opbakningen også været meget meget stor. Der har været en reaktion. Fordi han troede han vidste ikke jeg var blevet insemineret. Han øh Jeg havde ikke set ham i et stykke tid og møder ham med min store mave og hvor han siger, hvem er far til det? Altså, så siger jeg, jamen det ved jeg ikke. Og så siger han bare hvad, han troede jeg havde været ude i byen og det blev han lidt vred over. Hvor han siger, det kan du ikke være bekendt. Altså det gør man ikke. Og så siger jeg jamen det har jeg ikke. Rolig nu. Og så blev han sådan helt nåh puha, amen så er det okay siger han så. Hvis du har gjort det sådan så er det fint. Den der, og der var mange mænd der har sagt til mig at det er ikke okay, at bundefange og gå ud og altså og den havde jeg selv, det kunne jeg ikke drømme om. Øh og det er mit valg, det er ikke en eller anden tilfældig guts valg at jeg skal have et barn. I: Lige præcis. L: Så på den måde har reaktionerne været meget meget positive. I2: Så det har ikke været ubehageligt på noget tidspunkt sådan at snak?

6 L: Nej og jeg har også været hele tiden 100 procent åben omkring det, jeg har ikke lagt skjul på at det er den måde jeg har valgt at få et barn på. Og det tror jeg er rigtig vigtigt at man er åben også overfor Alfred når han bliver større. At der Han skal vide hvordan og hvorledes, og det skal ikke Han skal ikke føle på nogen måde, at det er noget fordækt og det er noget, det snakker vi ikke om, og sådan og sådan. Og alle ved det, og alle må stille spørgsmål, og har gjort det og har været med i hele processen og det synes jeg har været rart og det tror jeg egentlig også at mine nærmeste har syntes at det har været rigtig rigtig rart. I2: Ja, men din omgangskreds, hvis vi kigger lidt på den, dine veninder og sådan noget, har de også børn og familie og sådan eller er det? L: De fleste jeg har nogle enkelte som ikke har, men det er så et bevidst valg, de har valgt ikke at have børn ik. Men ellers så har de stort set alle sammen børn. I2: Okay men du har ikke følt noget pres fra din omgangskreds af, altså nu nej har de alle sammen? L: Nej for de har faktisk børn i meget meget forskellige aldre, de spænder helt fra, altså nogen, en hun er 15 ned til en har lige fået en baby, ik. Altså så de spænder meget vidt. Nogen har fået tidligt børn, nogen har fået sent børn så vi har egentlig alle sammen bare været sammen med de børn man nu havde i de aldre, altså så nej jeg synes ikke øh der har ikke været noget pres. I2: Overhovedet ikke? L: Nej. I2: Nåh. L: Ikke på den måde andet end at de selvfølgelig synes at fordi at jeg har jo altid haft meget med deres børn at gøre, hvor de var sådan amen altså du er så god til det med børn og ih du skal have de egne og de her ting. Men ikke noget øhm I: Ikke noget pres? L: Nej. I: Men øh hvordan forestillede du dig så din fremtid efter du var blevet insemineret? Hvad tænkte du om dig og dit barns fremtid? Hvordan skulle det foregå? L: Jamen øh Jeg tror ikke jeg gjorde mig så mange tanker andet end at jeg skulle have det til at fungere, og man skulle Ja selvfølgelig var jeg skræmt altså, ligeså vel tror jeg som alle andre, der står med en lille baby og ikke har prøvet det før. Jeg tænkte at jeg var bare nødt til at få det bedste ud af det og lære ham og kende, og han skulle lære mig og kende, og vi skulle finde ud af det her sammen også fordi det er jo også noget med at lære den her lille baby at kende. I: Ja. I2: Ja helt sikkert. L: Så jeg havde det bare sådan, jamen at vi skal bare have det godt. Også Han skal have nogle oplevelser og han skal ikke frarøves nogle ting fordi jeg har valgt at få ham alene. Og det har været vigtigt for mig ligesom at sige jamen han skal stadigvæk kunne rejse, han skal stadigvæk når den tid kommer have en ipad ligesom alle hans kammerater og han skal også have trix-løbehjul ligesom alle de andre, og alle de her ting altså. Han skal ikke føle, at det kan jeg ikke fordi min mor er alene. Og så er det mig der må gå på kompromis med nogle ting og sige nårh men eller spare et andet sted og så må vi ikke fordi at jeg mangler ikke noget, det gør man ikke som enlig mor, synes jeg ikke. Men øhm Men på den måde så har jeg egentlig bare tænkt, at vi skal bare have det godt og han skal have det godt. Og så jeg har ikke tænkt så meget andet end selvfølgelig kommer der nogle tanker ved at jeg selvfølgelig har den alder jeg har, min forældre har den alder som de har, og han er enebarn nu. Jeg ved ikke om jeg skal have flere børn eller ej. Men den der problematik med at

7 hvis han nu er lige så håbløs til at finde en kæreste som jeg jo har været, så bliver han måske alene på et tidspunkt. Så har han ikke noget han har jo ikke noget familie, han har ikke nogle fætre, kusiner, onkler, tanter. Og den har jeg måtte lufte med veninder og familie og sådan noget ik. Hvor de siger jamen så er der jo os, så er der vores børn og så er der han har jo nok også nogle venner og til den tid så den den tanke med fremtid, den den er lidt skræmmende fordi jeg så er alene. I: Hvordan er din egen familiekonstellation? L: Jeg er også enebarn. I: Du er også enebarn? Ja okay. L: Ja, så han har ikke nogen vi er meget lille. Altså jeg har massere af kusiner og fætre og mostre og onkler og sådan noget ik, men Alfred har ikke fordi jeg så er enebarn ik. I: Ja. Og dine forældre, hvad er deres øh Bor de sammen? I: Okay. Hvad så med denne her øh Har du haft nogle en drøm om at finde en mand, så I fik en kernefamilie eller hvad? L: Altså drømmen er der vel altid, men jeg havde det sådan, at og har altid haft det sådan, at jeg ville ikke gå på kompromis, og jeg ville ikke bo sammen med en for at den drøm skulle gå i opfyldelse bare for det. Hvis ikke at jeg kunne få ham jeg gerne ville have og det bare var lige det altså, jeg ville ikke nøjes hvis man kan sige det sådan. Det kan godt være det lyder sådan lidt, men det skulle være ham eller intet. Det er ikke ensbetydende med en specifik men forstå mig ret. Jeg ville ikke bare have vælge at bo sammen med en for at få det til at gå i opfyldelse. Det skulle være en ja. I: Det skulle ske, hvis det var. I2: Okay. Nu har vi sådan lidt prøvet sådan at snakke lidt om overvejelserne inden, hvad man skal selv tænke og hvad hvilke bevæggrunde du havde og hvordan din omgangskreds har fungeret for dig. Nu kunne vi godt tænke os at undersøge sådan selve perioden altså graviditeten, og insemineringen og sådan noget. Sådan lige høre, nogle forskellige spørgsmål, og hvordan du følte de her forskellige ting her. I: Og så var det vi tænkte på, hvordan foregik selve inseminationen? L: Det foregår ved at man har været til selvfølgelig nogle undersøgelser, inden, hos den læge man nu, klinik eller hospital eller hvad man nu har valgt. Man starter jo oppe hos sin egen læge og får en henvisning. I: Bliver man godkendt eller hvordan kommer man til samtaler? L: Ja, man går op til sin egen læge og siger sådan og sådan og sådan og så får man en henvisning til et hospital eller en klinik, hvor man nu Og jeg valgte selvfølgelig den klinik min mor arbejder på, da jeg kendte dem derude og var mest tryg ved det. Og så kommer man ud og snakker med en læge, øh og han man bliver undersøgt og set hvordan og hvorledes ens ægproduktion, og man får taget blodprøve og sådan nogle ting, for de skal se hvor fertil man er. Øh og det har jo også noget med alder. De fleste er jo alligevel lidt op i årene, når man går i gang med det her projekt, det er jo de færreste der gør det, når man er rigtig fertil og i starten af 20 erne ik. Og så.. Jamen så er der jo det her bliver bestilt Ja hvad faen skete der så? Jo, så fik jeg jo aftalt en tid, for det var sådan noget med ens cyklus, og hvordan og hvorledes, hvornår man har ægløsning og det skal jo være på bestemte tidspunkter. Og det finder man jo så ud af, hvordan det ser ud via nogle scanninger og sådan noget kan de jo gå ind og se helt nøjagtigt hvornår man har ægløsning. Og så skal man tage en

8 ægløsningssprøjte, præcis 38 timer før at man bliver insemineret. Man stikker sig i maven og så øh så møder man så op, og så kom jeg ind i det her ind på hans kontor og så siger han så ja og her har vi så far siger han så. Og så står der de der glas eller rør der. Og det var meget meget mærkeligt. I2: Ja selvfølgelig, lidt surrealistisk. Og så ligger man jo der og så siger han, det ser rigtig rigtig fint ud. Han kan jo se ægget og hvordan, han forklarede hvordan det så ud. Noget med at det bliver fladt inden det slipper og lige så snart det slipper, så kan det bliver befrugtet. Og han siger, det er lige ved at slippe og om lidt så sprøjter jeg det her op, og så kan det næsten ikke være bedre, siger han. Og så får man jo sprøjtet det her sæd op. I: Skete det i første forsøg, at du blev gravid så? I: Okay. L: Det var jo så bare heldigt. Det kan man sige, det havde jeg jo så ikke regnet med. Jeg var ikke i hormonbehandling eller noget, så det var bare heldigt. Han havde sagt at vi gav det 3 forsøg uden hormoner og så skulle det være 3 forsøg med hormoner, og så går man over til nogle helt andre behandlinger, hvis ikke at det lykkes ik. Og så er det hedder IVF-behandlinger og alt muligt, hvor de tager æg ud og befrugter æg op igen og alt sådan noget, det er meget meget dyrt og en helt anden Så det slap jeg jo for det der fordi jeg jo så heldigvis blev gravid i første hug. Så det er sådan set det der foregår, så ligger man lige der i 1 minuts tid og så hopper man ned af lejet og håber på, at Og det var en meget meget mærkelig følelse, da jeg gik derfra og tænkte okay. I2: Det var formentlig Det var også et af vores spørgsmål nemlig at da du så fandt ud af du var gravid og du var blevet insemineret, hvordan følte du så? Altså hvilken følelse, da du blev gravid? L: Jeg havde jo ikke nogle forventninger om overhovedet at blive gravid fordi jeg havde det der med nårh men 3 gange uden og 3 gange med og jaja, der går nok lang tid. I: Det kunne blive en lang proces? L: Og jeg havde forberedt mine arbejdsgivere, eller mine ledere, min souschef der, og sagt at jeg skulle i den her behandling. I: Du havde også fortalt det til dem? Hvor de sagde jamen go for it og sagde jeg, jamen der kan jo gå hundreder år altså der kan jo gå flere år inden jeg bliver gravid. Og så kom jeg måneden efter og sagde, at nu var jeg sådan set gravid. Og de var sådan nårh okay, jamen det var fint nok. Så det var meget, det var meget surrealistisk og det var en meget meget underlig følelse og ligge der og tænke hmm. Altså og bagefter tænkte jeg de næste dage, hvor jeg var sådan hvad sker der. Jeg var godt klar over der måske sker noget, og måske skete der ikke noget. Jeg vidste jo ikke om jeg blev gravid. I: Hvordan skulle man lige forholde sig til det. L: Og så fik jeg øh Der skulle gå 14 dage før at man tester, før man kan se sådan nogenlunde, det er også noget med den der ægløsningssprøjte som skal ud af kroppen. Den kan godt gå ind og virke på, at en test er positiv når den ikke er. Så der skulle gå de der 14 dage. Øh og jeg havde en lille smule kvalme, altså men ikke noget Altså jeg kastede ikke op eller noget. Jeg havde det bare sådan lidt (Hun puster ud). Puha. Og så tog jeg en test, om onsdagen hvor jeg egentlig først skulle teste om lørdagen. I2: Du kunne ikke vente eller? L: Nej men det var bare sådan en indskydelse da jeg kørte på arbejde og tænkte ej jeg prøver. Og så nåh den viste ikke noget og jeg smed den ud og så først bagefter læser

9 jeg på den der brugsanvisning, og så står der Nåh tænkte jeg, man skulle vente 10 minutter på her test, så måtte jeg gå ud og fiske den op af skraldespanden og så var den rent faktisk positiv. Og så tænkte jeg nåh okay, og så min mor sagde sådan, at det kunne være den der ægløsningstest, så jeg skulle lige slappe af, og Og så om fredagen så tager jeg så en ny, og så Altså jeg er jo en idiot til sådan noget ik, for det var nærmest en strimmel, en helt anden test og så havde jeg vendt den forkert eller kigget på den forkert, så jeg sagde bare til min mor og far nåh men jeg er ikke gravid, fordi den viser ikke noget. Og jeg kunne bare se at min far blev helt skuffet og så lidt efter siger jeg gud jeg har jo kigget forkert, der er jo to streger og det gjorde jeg så også om lørdagen og så var jeg så næsten sikker på, at jeg var gravid og så tog min mor en blodprøve, og tog med på arbejdet og så testede de der HCG-tal og den viste jo så klart at jeg var gravid. Så lige pludselig der, var det sådan lidt okay nu er det nu. Der er point of no return altså. Og så var det jo bare ligesom indtil jeg havde set nogle scanninger og maven begyndte at vokse og faktisk først da jeg fik kønnet at vide begyndte jeg sådan rigtig at forholde mig til at jeg skulle være mor og jeg havde en lille dreng derinde. I2: Nu snakker du om de her scanninger og sådan noget der, det er jo også sådan en typisk familie har jo måske manden med til scanninger og sådan noget, hvad gjorde du der i dit tilfælde? L: Jeg havde min mor. I2: Din mor? L: Hun ville meget gerne og har været en rigtig stor del. Hun var også med til min fødsel. Hvor at det var rigtig rart at have nogle at dele det med. Og hun synes jo bare det var fantastisk, så det har været hende der så har været med. I2: Har hun kunne være med til alle eller scanninger og undersøgelser og sådan noget? L: Altså hun har ikke været med til de almindelige jordemoder-aftaler, dem har jeg bare selv. Der er jo ikke noget i det. Det er bare man måler ting og sager, der er jo ikke noget Øh men ellers så de der planlagte scanninger, 3D-scanning, det betaler man jo selv for, har hun været med til så. I2: Selvfølgelig, okay. Øh det svarer så også lidt på nogle af vores spørgsmål om, hvem der kunne hjælpe dig under graviditeten og sådan noget her, der har din mor måske også og din far været meget måske heroppe og sådan noget? L: Ikke så meget, jeg havde det fint. Altså jeg fejlede ingenting andet end jeg blev havde en masse bihulebetændelse fordi mit immunforsvar var gået ned ik, men øh altså jeg var på arbejdet og jeg havde ikke nogen skavanker eller noget som helst. Jeg har haft det meget meget meget nemt graviditet, så det var bare ja, der var ikke noget i det. Jeg har ikke kastet op en eneste gang eller noget som helst. Så det har bare været ja. Så jeg har egentlig ikke haft det store behov for noget hjælp altså. Der har lige været de dage, hvor jeg lå rigtig syg med bihulebetændelse, hvor de lige kom med nogle ting og sager, noget medicin og sådan noget men ellers så har der ikke været noget. I: Nej. Så hvordan var tiden, at være gravid der? Det har du lidt svaret på der. L: Det var dejligt. Det var piece of cake, til sidst var det lidt hårdt. Jeg fødte 20. Juli så det var højsommer og det var meget varmt. I: Det kunne jeg godt forestille mig. L: Men ellers så var det jo bare spændende. I2: Har du også kunne mærke de der typiske humørsvingninger og sådan noget der? Det er jo tit hvor det går ud over manden kan man jo sige, sådan nogle gange har hun lidt at råbe af. Det har du ikke haft måske?

10 L: Det ved jeg ikke. Der er ikke nogen der har sagt det til mig i hvert fald? Jeg har jo nok været. Jeg havde meget til sidst, havde jeg meget sådan med at lige pludselig så kunne jeg sidde og tude. Altså det var simpelthen hormonerne, der svingede rundt. Altså hvor min far blev helt forskrækket en dag, hvor vi sad derhjemme og spiste og vi hyggede og sad bare, og lige pludselig begyndte jeg bare at tude. Og han var sådan helt jamen hvad er der. Det ved jeg ikke. Jeg var bare helt og min mor sagde det er bare de der skide hormoner, siger hun. Men ellers så har der ikke været noget. Ikke hvad jeg ved af. Jeg har i hvert fald ikke fået at vide tag dig lige sammen. I2: Nej okay. I: Du var selv lidt inde på det, men hvordan tog folk imod dig, da de så du var gravid alene? L: Jamen jeg har som sagt kun, stort set kun mødt positiv, der har været nogle enkelte som Men det er mere sådan lidt ældre, den ældre generation, der har stille lidt spørgsmålstegn ved at jeg Jamen er det ikke lidt mærkeligt når du ikke har mand og Men nej ellers så synes jeg faktisk kun at alle har syntes, at det har været super fedt. Og ja, og selvfølgelig skulle jeg det. Og opbakningen også fra mine forældres side, og deres venner, dem har jeg også altid haft meget med at gøre. Og min egen generation og yngre og sådan noget. Men jeg har kun mødt positive reaktioner. I: Yes. I2: Perfekt. Altså så L: Altså og de spørgsmål der har været, jamen altså dem som har undret sig lidt, nårh ja, men de har jo sådan fået svar på, det de havde spurgt om, og så har det været sådan nårh men okay altså. Og da jeg ligesom havde fået ham, var det bare jamen selvfølgelig skulle han være der ik. I2: Så du føler faktisk, hvis du sådan skulle kigge tilbage på hele perioden, din graviditet, at der sådan slet ikke har været behov for en mand i hjemmet overhovedet? Det har du kunne klare fint selv egentlig? L: Ja øh men jeg har så også været heldig, at jeg havde det som jeg havde det, kan man sige ik. Og så at det var første barn. Det kan godt være hvis nummer 2 barn og der er et lille barn, der skal passes i forvejen og man ligger 3 måneder med kvalme og det ene og det andet, at historien så er noget andet. Jeg havde det jo meget meget nemt. Så på den måde Altså jeg kunne jo lægge mig på sofaen når jeg havde lyst til at lægge mig på sofaen, og ikke tage opvasken når jeg ikke gad at tage opvasken. Så på den måde har det ikke været der han har manglet. I2: Okay, det er perfekt. Nu springer vi faktisk sådan videre til næste her L: Du lukker altså bare døren hvis Ej undskyld men hvis at det er koldt. I: Nej det var ikke det. I2: Vi springer bare videre til selve fødslen. Og så også opvæksten her. Vi er jo så i starten af opvæksten sådan her stadigvæk, men øh der vil vi jo så gerne spørge om, hvilke tanker du har gjort dig efter du har født omkring denne insemination? Om det var det rigtige valg eller om du er 100 procent glad for det og sådan noget? L: Det er jeg. Jeg ville jo ikke undvære ham for noget i verden. Altså han er jo den lækreste lille unge. Så selvfølgelig kan jeg jo godt på Alfreds vegne have håbet og tænkt, at det havde været anderledes. At der havde været en far. Men jeg bliver hele tiden nødt til at sige til mig selv, at jamen jeg har mange i min omgangskreds, hvor deres parforhold ikke er lykkedes, og der står nogle små børn i midten, som absolut Ja, de står lidt i en kattepine i mellem mor og far som ikke kan sammen. Og den bruger jeg ligesom til at tænke over, at jamen han har det godt og han har ikke nogensinde prøvet at have en far. Jeg ville ønske at tingene var anderledes for ham, for mig er jeg ligeglad, men for ham ja. Men jeg prøver for alt i verden, at han skal få

11 et godt liv og ikke føle at han kommer til Fordi på et tidspunkt kommer han til at spørge indtil og vil vide nogle ting og sådan noget. Og der må jeg jo så give ham svar på det jeg kan give ham svar på. Men jeg vil håbe at han når dertil og sige jamen jeg er glad for livet som det er. Og lever med at det er mine betingelser. Bliver han så sådan et barn som absolut ikke kan abstrahere fra han ikke har nogle far og ikke kan leve med det, jamen så må jeg betale en psykolog til ham til den tid. Så må han få snakket med en om det. Altså jeg ved ikke hvad man skal gøre andet end at hjælpe ham så godt jeg kan hele vejen igennem og sådan er han og sådan er hans liv. Så må vi finde ud af det hen ad vejen. I2: Det har faktisk også været lidt oppe i tiden, nu snakker jeg bare om hvad jeg har set i Godmorgen Danmark, der var også en dreng, der var alene uden en far, og der var der sådan noget mandevenner, tror jeg det hed, og så kommer der en fremmed mand frivilligt og tager ham med i svømmehallen og sådan noget der. L: Jeg tror også det er vigtigt, at han har Altså vi i vores omgangskreds har nogle mandlige Han forguder jo sin morfar. De to er bare like this. Det er virkelig Og han Jeg har jo mandevenner, som også er der. På den måde er hans Jeg har en meget meget god veninde, hvor det er tante Heidi og onkel Torben, og der er onkel Torben figuren der. Han har manderelationer. Og jeg har sørget for og skrive ham op til nogle børnehaver og vuggestuer, vuggestuen har jeg sådan lidt, det betyder ikke det store når han er så lille, men børnehaven når han bliver lidt ældre, skrevet ham op til to institutioner, hvor jeg ved der er mandlige pædagoger. Så han i hvert fald der i sin hverdag får et input af det, så det ikke kun er kvinder hele vejen igennem. Han der får noget mand. I2: Selvfølgelig. Føler du at, efter du har oplevet alt det her, føler du så større tilhænger af insemination end du gjorde inden? L: Jeg har sådan egentlig Jeg synes ikke, at jeg på noget tidspunkt ikke har været tilhænger af det. Man skal bare overveje om det er det rigtige for en. For det er ikke bare at springe ud i det. Altså det er ikke bare noget man gør. Det er der selvfølgelig nok nogle der gør, men jeg synes klart at man skal have nogle overvejelser med omkring Inden man gør det altså. I2: Mærke efter? L: Ja om det er det rigtige, altså for du er 100 procent alene med det her barn. Og der er ikke noget. Altså har du ikke noget Jeg ville aldrig have gjort det, hvis jeg ikke har noget netværk. Øh og jeg er med i sådan en på nettet, en gruppe, der hedder solomor, hvor vi er mange mange forskellige kvinder, men vi har allesammen det tilfælles at vi har donorbørn. Vi har sådan nogle traf, hvor vi mødes og sådan noget. Der er jo alle mulige forskellige historier, og der er også nogle som ikke har nogle som helst altså. Hvor at de har det hårdt. Fordi der er ikke nogen, du kan ikke snakke med nogen om det. Der er ikke nogen der kan hjælpe dig i nogle situationer og der er ikke nogen du kan ringe til at sige nu gør han sådan, hvorfor? Hvis jeg ikke havde haft et netværk så var jeg aldrig sprunget ud i det. I2: Nu snakker du selv om denne her gruppe, solomor, føler du det er godt eller føler du det er dejligt at du har nogle sparingspartnere, som du kan? L: Ja altså på mange områder. Meget af det, det er jo hvorfor sover de ikke om natten, hvorfor? Det er meget eller selve i det Der er også nogle der er i behandling og spørger om hvorfor det, og hvornår er det man skal det og sådan noget. I: Så i hjælper hinanden? L: Så vi er meget forskellige. Ja. Der er mange forskellige spørgsmål og issues altså. Øhm men det vi sådan også Vi er som regel den samme kerne, der mødes, der er jo rigtig rigtig mange i den her gruppe for hele landet. Men det er som regel den samme

12 kerne, der ses. Vi tager i Zoologiske Have, vi holder sommerfester og I: Hvor mange er I? L: I selve gruppen? I: Ja. L: Jeg tror den er lidt over hundreder, tror jeg. I: Okay. L: Og så er der nogle andre grupper, der er rigtig store, men det er hvor der både er donorbørn og mor, og alt muligt indblandet i. Men den her, som jeg er meget meget glad for, der er vi sådan, i hele landet, lidt over hundreder. Men når man så mødes og sådan noget, det vi alle sammen sådan egentlig lægger mest vægt på, det er, at når børnene bliver større, at de har nogen som er ligesom dem. At man sige jamen ham her eller hende her har heller ikke nogen far, og hun er ligesom dig eller han er ligesom dig. At man på den måde At de har nogle at relatere til når de bliver lidt ældre, fordi lige nu så er det røv lige meget. De aner jo ikke noget som helst. På den måde synes jeg det er vigtigt. Der er også nogle af dem i den der gruppe som har søgt efter deres halvsøskende, for det er der jo mange af dem, der har, og som har fundet nogle søskende på den måde, hvor de så ses med dem. Øh og det er jo et valg man gør om man vil det eller ej. I: Ja. L: Men jeg synes det er rart at have nogle. Også med Fordi der er nogle tanker, der kommer på et tidspunkt med, hvordan skal man fortælle det? Hvad oplever I, og hvad har reaktionerne været på det? Og vi er jo i samme båd kan man sige og ligesom har de samme tanker omkring mange ting med det der ikke at have en far. Hvad gør man og hvad Når de når den alder, hvor de begynder at spørge, hvorfor har jeg ikke nogen far. Så på den måde synes jeg det er meget rart, at For der kan mine veninder som har en partner I: Der kan de jo ikke være med? L: De kan ikke gå ind og sige jamen du skal bare sige sådan og sådan, eller man kan sådan og sådan. Så på den måde er det meget rart, synes jeg. I2: Dejligt. L: Absolut. I: Nu siger du jo, at Alfred er halvandet år, sagde du det? L: Ja han er lige blevet 15 måneder. I: Okay. Øhm, så har han sprog? I: Kalder han nogen for far? L: Nej. I: Det gør han ikke? Nej. L: Altså han spurgt mig Jeg kom faktisk hen Det skal lige siges, og det har han fra sin donor, tror jeg, han er meget brainy og han har et rigtig rigtig godt sprog. Så 15 måneder, han begynder selv Han har 3 ord han sætter sammen nu. Altså det er sådan noget mig sidde der og der er den. Det er sådan nogle Og han siger jo selvfølgelig også mor og mormor og morfar og alt som traktor. Han kan sige rigtig rigtig mange ting. Og så den ene dag, så siger han til mig, og det kom fuldstændig ud af det blå, jeg har aldrig snakket om far fordi det har jo ligesom ikke været nødvendigt. Og jeg ved ikke men han opfatter rigtig rigtig mange ting, altså når han kigger, så jeg ved ikke om i vuggestuen, der kommer jo massere af fædre. Så har de jo sikkert fået at vide at det er far og så kigger han på mig en dag, vi er på vej ud af døren, og så gør han sådan på mit hovede og så kigger han på mig, far, siger han så. Nej nej du har sgu ikke nogen far og så bliver han sådan far siger han så igen, og så

13 siger jeg så jamen Alfred du har ikke nogen far. Så stod han sådan lidt Ja hvad forklarer man en på 15 måneder. Han aner hat altså. Så siger jamen du har en morfar, mig morfar siger han så. Og så var det ligesom det, og jeg tænkte puuh kommer det allerede. Der blev jeg sådan helt, for jeg kan jo ikke forklarer ham noget som 15 måneder, overhovedet. (Telefon ringer i baggrunden) L: Om det er det, der har været oppe og vende hos ham, eller om det bare har været helt tilfældigt, det aner jeg ikke. Men jeg blev sådan lidt svedig og tænkte puha. Den tager vi når du bliver lidt ældre. I2: Går du sådan lidt og frygter når den tid kommer, at vil begynde at spørge indtil det? L: Altså nej, jeg havde bare ikke regnet med at tankerne allerede I2: Det kom lidt bag på dig? L: Det skal det heller ikke, for han skal ikke have nogen forklaring overhovedet nu. Han fatter jo nada af det. Øhm, men nej jeg frygter det ikke, men jeg skal jo være forberedt på en eller anden måde. Der er også nogle bøger, der er nogle børnebøger omkring emnet, nogle Carla-bøger hedder de, med et eller andet Hvor Carla har ikke nogen far og alle sådan nogle ting. Man kan læse omkring det og sådan noget. Så det er noget med at forberede sig og tænke hvad vil man sige. Og når han er gammel nok så har jeg jo alle de her papirer på hans donor og at man så kan sætte sig ned med ham og sige, han så sådan og sådan ud da han var baby og han er sådan og sådan. I2: Synes du han ligner sin far? L: Overhovedet ikke. I2: Overhovedet ikke? Bare dig? L: Bare mig. Eller han ligner sin morfar faktisk. I: Nu kan man jo ikke vide, hvornår spørgsmålet melder sig, men hvornår tænker du, at han er gammel nok til at hive de papirer frem? L: Det kommer meget an på ham. Altså hvor meget han forstår og hvor Ja så det ved jeg ikke. Hvor gammel han skal være? Altså ét er jo at han nok i børnehavealderen på et eller andet tidspunkt begynder med hvorfor har jeg ikke nogen far, det vil han gøre i børnehavealderen på et tidspunkt. Men hvor meget han der skal have at vide, med helt nøjagtigt med papir og alt muligt, det ved jeg ikke endnu. Det må komme med Se hvordan han ligesom Hvor han er henne i Hvad stadie han er på. I2: Så du bruger også meget hans morfar, altså din far, måske som lidt en faderfigur på en måde? L: Han er i hvert fald en mandlig rollemodel for ham, kan man sige. I2: Ja selvfølgelig. L: Altså min far er fuldstændig skudt i ham. Altså så de har virkelig noget sammen, de to. Det er jo helt fantastisk. I2: Det er perfekt. Super. Jeg tænker ikke, at vi har så meget mere, at spørge om? I: Øh jo, der var et spørgsmål om der noget, du ikke har nået i dit liv, som du gerne ville have opnået? L: Øhm nej Jo det er selvfølgelig lige at finde ham dér. Han kan jo komme endnu. I2: Det kan han. L: Øh fordi det var jo ikke et fravalg af en mand, men mere et tilvalg af et barn, kan man sige. Jeg håber da stadig et eller andet sted Altså mange har sagt efterfølgende, at skulle gå ind til mig nu som kæreste og et barn, det gør man selvfølgelig, hvis man går indtil en enlig mor, så har alle sagt at det jo meget nemmere. Fordi der er jo ikke nogen eksmand.

14 I2: Nej. L: Der var jeg sådan lidt, nårh nej det har jeg egentlig ikke tænkt over. Men øh Nej jeg synes ikke I: Men du føler ikke, at den mangler At han mangler? Altså en mand her i hjemmet? L: Ikke i mit og Alfreds liv. Altså for jeg ved jo ikke hvordan det ville have været, hvis der havde været en. Så jeg kan jo ikke sige i den og den situation manglede han. Jeg kan have det sådan at man Når han laver et eller andet, hvor man tænker ej hvor er du sjov, eller et eller andet hvor man tænker du er helt fantastisk lige nu og det må jeg bare fortælle, der kan man godt nogle gange havde den der med ej så havde man været to om at opleve det måske. Men altså I2: Det er ikke noget? L: Nej det er ikke noget jeg går og spekulere over, fordi tingene er ikke sådan. Og Alfred og jeg har et rigtig rigtig dejligt liv og ja I2: Det er perfekt. L: Så på den måde synes jeg ikke lige pt at han mangler. I2: Nej. L: Men jeg kan ikke sige det om For jeg har jo ikke prøvet det. Jeg har jo ikke prøvet at have en mand sammen med et barn, så jeg ved ikke hvordan tingene havde været, hvis der havde været en. Men jeg har så fået verdens nemmeste barn, så jeg har jo ikke haft nogle problemer af nogen art. Så jeg har det jo ikke sådan, at jeg puh føler, at jeg er lige ved at dø, eller trænger til en pause, eller Fordi han er bare så nem. I2: Det er da dejligt. L: Men ja Jeg tror også lidt det er det med at jeg har jo ikke haft nogle forventninger til at der er en anden, der tager over engang i mellem eller en anden der lige gør det eller Jeg har en forventning om, at det er jo kun mig og så må jeg tage det i det tempo. Om der så bliver støvsuget i dag eller i morgen altså, hvis vi hellere skal ned og lege på legepladsen, så bliver der støvsuget i morgen. Det går jeg ikke så højt op i. Og det er jo sådan noget hvor man lige Og det har jeg skulle lære at abstrahere fra. Der ligger legetøj inde i min stue og der ligger legetøj alle steder og der ligger krummer og alt sådan noget. Men vi har det rart og vi hygger os og så må jeg abstrahere fra det andet. Men det skal man vænne sig til, men det skal man nok uanset om man er alene eller ej. I: Det tror jeg helt sikkert. I2: Super. L: Jeg ved ikke om i vil se de der papirer? Hvordan at det fungere? I: Det vil vi faktisk meget gerne. 690