N O TAT. Spørgeskema om tidlig opsporing og inklusion

Transkript

1 N O TAT Spørgeskema om tidlig opsporing og inklusion Spørgeskemaet er blevet udarbejdet i et samarbejde mellem KL og de 10 projektkommuner i projekt Udsatte børn i dagtilbud. Herudover har vi fået sparring fra de to tilknyttede forskere Bent Madsen fra NVIE og Niels Ploug fra Danmarks Statistik, samt fra de eksterne konsulenter, der har kørt det narrative udviklingsforløb: Gitte Klitgaard og Else Marie Andersen. Det primære formål med spørgeskemaundersøgelsen er at skabe refleksion og dialog i den enkelte kommune - og på tværs af de 10 projektkommuner - om udvikling i den pædagogiske praksis ift. tidlig opsporing og inklusion. De 10 kommuner foretog første undersøgelse i marts 2009 (baseline) og runde 2 i marts Dette har givet mulighed for at bruge resultaterne til refleksion og dialog om den pædagogiske praksis i kommunen i de enkelte år og over tid. Se evt. Dialogpapir på hjemmesiden for inspiration til dialog på baggrund af resultaterne. Den 13. juni 2010 Jnr P20 Sagsid Ref DNG [email protected] Dir Weidekampsgade 10 Postboks København S Tlf Fax /5 Spørgeskemaundersøgelsen er i projektet foretaget som en netbaseret undersøgelse i Enalyzer. Spørgeskemaet kan i den enkelte kommune indarbejdes i de aktuelle spørgeskema/analyse-systemer, som anvendes lokalt. Det har været forskelligt, hvor mange dagtilbud, der har deltaget i undersøgelsen: Nogle kommuner har valgt at bruge den bredt i alle kommunens dagtilbud og andre kommune har valgt alene at inddrage projektinstitutionerne. I skemaet er anvendt en række baggrundsspørgsmål, som muliggør en inddeling af institutionerne i nogle kategorier eller typer. Dermed kan den enkelte kommune få et mere detaljeret indblik i fx forskellen på pædagoger og medhjælperes besvarelser mv.. I spørgeskemaet indgår institutionstype (dagpleje, vuggestue, børnehave og integreret institution), størrelse (opdelt i

2 børnetals-kategorier) samt svarpersonens stilling og erfaring/ anciennitet på dagtilbudsområdet. Tværfaglige samarbejdsparter I projektet var der enighed om, at det ville være et godt supplement til undersøgelsen, hvis vi også fik belyst de tværfaglige samarbejdsparters erfaringer og holdninger til samarbejdet med dagtilbuddene om inklusion og tidlig opsporing. Vi har derfor også udarbejdet nogle spørgsmål målrettet de tværfaglige samarbejdsparter på baggrund af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen. Denne pejling er foretaget som en slags mini-survey, hvor KL har udsendt et ark med 4 spørgsmål til den enkelte kommune, som så har været ansvarlig for at få det besvaret det hos de relevante tværfaglige samarbejdsparter i kommunen, fx via den tværfaglige gruppe. Dette foregik i projektet hen over 2009, hvor vi i oktober 2009 lavede en opsamling på de 10 kommunes pejlinger. Dette opsamlingsnotat er projektinternt, men nogle af hovedkonklusionerne er: Udbredt enighed om, at pædagoger bidrager med vigtig og brugbar viden i det tværfaglige samarbejde Man er generelt er gode til at anerkende hinandens fagligheder på tværs Der er stadig er et stykke vej tilbage inden, man på tværs har udviklet fælles forståelse af ord og begreber. Når man sammenholder resultaterne fra spørgeskemarunde 1 (2009) med den tværfaglige pejling april-oktober 2009) viser det vedr. fælles handlevejledninger fx om tegn på mistrivsel mv..., at de enten ikke eksisterer i kommunen, at de ikke er kommunikeret ordentligt ud eller at de ikke bruges konsekvent. Vi ser dog i 2010-spørgeskemarunden en markant stigning i antallet af svarpersoner, som svarer, at der findes en handlevejledning ift. tegn på mistrivsel (39% svarede ja i 2009 mod 53% i 2010.) Pædagogerne ved, hvordan og hvornår de skal handle.. Her er der store forskelle i de tværfagliges svar - også indenfor samme kommune. Nogle af de tværfaglige kommentarer går på, at pædagogerne venter for lang tid, ikke har nødvendig viden eller er tilbageholdende ift. at lave underretninger. Fra spørgeskemarunden fra institutionerne er kommentarerne: at sagsbehandlerne og andre er svære at fange, at der er lang ventetid på hjælpen, at der skal alt for meget til, før der sker noget og selvom vi opdager problemerne, sker der alt for lidt. 2

3 Definitioner i spørgeskemaet Projektet har arbejdet med begrebsdefinitioner på hhv. udsatte børn, tidlig opsporing og inklusion, herunder fordele og ulemper ved at anvende/ikke anvende begrebsdefinitioner. En vis enighed om definitioner er med til at samstemme svarpersonernes forståelsesramme, når de svarer på spørgeskemaet. Samtidig har der været enighed om at anvende forholdsvis overordnede definitioner, som anses for at være bredt accepterede og dækkende for de deltagende kommuners/ institutioners praksisforståelse af begreberne. Dermed har det været et selvstændigt formål, at svarpersonerne lettere vil kunne sammenkoble evt. egne definitioner til disse mere overordnede forståelser. Vi har således i såvel projektet som i de kvantitative indikatorer og spørgeskemaundersøgelsen valgt at lande på følgende definitioner (du kan læse mere om vores definitioner i projektets Aftalepapir, som findes på hjemmesiden): Udsatte børn Det er besluttet i projektet at bruge begrebet udsatte børn. Begrebet omfatter ikke børn med fysiske og psykiske handicaps (funktionsnedsættelse), men alle øvrige børn, som har en risikoadfærd, som vækker bekymring hos forældre og professionelle omkring barnet. Tidlig opsporing Tidlig opsporing handler både om at få øje på de udsatte børn så tidligt som muligt i barnets liv og så tidligt som muligt, hvis der opstår problemer senere i barnets liv (så rettidigt). Inklusion Inklusion handler ikke kun om, at børnene kan rummes (være til stede) i dagtilbuddet, men endnu vigtigere, at de udsatte børn er aktive deltagere i fællesskabet på lige fod med de øvrige børn (jf. Bent Madsen). Spørgeskemaets konstruktion Det primære formål med spørgeskemaet er, at det skal kunne give et statusbillede af, hvor gode kommunerne/dagtilbuddene er til at arbejde med inklusion og tidlig opsporing af udsatte børn nu og om et år? Dette specifikt ift. projektets to hovedtemaer: Den pædagogiske faglighed og praksis og det tværfaglige samarbejde. Til dette opstillede projektet to hovedspørgsmål, som hver især skulle kaste lys over: 3

4 1. Faglighed: I hvor høj grad har pædagogerne den fornødne faglighed, faglige retningslinjer og mulighed for faglig pædagogisk udvikling/sparring ift. at arbejde med inklusion og tidlig opsporing? 2. Tværfagligt samarbejde: Hvor godt/hvordan fungerer det tværfaglige samarbejde ift. kommunens arbejde med inklusion og tidlig opsporing? Herudover har det også været centralt undersøge, hvorvidt det kan siges, at de rette betingelser er tilstede for at understøtte den pædagogiske faglighed og det tværfaglige samarbejde ift. tidlig opsporing og inklusion? Til dette formål er to yderligere hovedspørgsmål blevet opstillet, som hver især skal kaste lys over betingelsernes kvalitet: 3. Institutionens indre liv: Hvordan forstår og arbejder institutionen med inklusion og tidlig opsporing? 4. Kommunen generelt: I hvor høj grad er kommunen med til at understøtte institutionernes arbejde med inklusion og tidlig opsporing? Således er der i spørgeskemaet fire hovedspørgsmål, som tilsammen dækker de fire indsatsområder, som er beskrevet i projektbeskrivelsen: Holdninger, adfærd og kultur Kompetencer, erfaringer og viden Redskaber og metoder Rammer, økonomi og organisering Pæd. praksis og faglighed Betingelser I nedenstående model vises grafisk, hvordan nogle af spørgsmålene knytter sig til praksis og andre spørgsmål knytter sig til betingelserne. Samtidigt er det forsøgt illustreret, hvordan der med spørgeskemaet bygges bro mellem den kvalitative og den kvantitative tilgang, der arbejdes med i de to andre spor/evalueringstilgange i projektet. 4

5 Spørgsmål relateret til praksis De kvalitative eller holdningsmæssige spørgsmål knytter sig typisk tæt til praksis. Således får man respondentens egen holdning til institutionens praksis, fx på spørgsmålet: 9. I institutionen er vi hurtige til at agere ud fra vores bekymringer for et barn Meget enig Delvis enig Hverken enig eller uenig Delvis uenig Meget uenig Ved ikke Spørgsmål relateret til betingelserne Spørgeskemaet indeholder også mere kvantitative eller faktuelle spørgsmål, der knytter sig til de betingelser, som kan tænkes at påvirke handle- og forståelsesrummet for den pædagogiske faglighed og det tværfaglige samarbejde. Derfor knytter disse spørgsmål sig til det kommunale niveau og er ofte af en mere generel karakter, fx spørgsmålet: 20. Har kommunen udarbejdet handlevejledninger til, hvordan I i institutionen skal arbejde med den inkluderende praksis? Ja Nej Ved ikke 5