Matchning af ledige og virksomheder

Transkript

1 Matchning af ledige og virksomheder PROJEKTRAPPORT Januar 2014

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Oversigt over de vigtige læringstemaer... 4 Workshops i 16 jobcentre om matchning... 6 Organisering af virksomhedssamarbejdet... 6 Kommunikation og videndeling på tværs i organisationen... 7 Jobparate og aktivitetsparate... 8 Eksternt samarbejde Jobcentrenes proces efter workshoppen Skematisk oversigt over udfordringer og løsninger i de 16 workshops Eksempler på 10 jobcentres løsninger på matchning...31 Virksomhedskonsulenter samlet i et team Virksomhedskonsulenter har delt ledelse Kombination af virksomhedskonsulenter i et team og fordelt på flere teams Skematisk oversigt over konkrete løsninger på matchning

3 Indledning Denne projektrapport er et bilag til læringskataloget 1. I læringskataloget redegøres for de vigtigste læringstemaer, som kan uddrages fra projektet med matchning af ledige borgere og virksomheder. Projektrapporten supplerer læringskataloget ved at beskrive en række eksempler på, hvordan jobcentrene konkret har håndteret udfordringerne med matchningen. Rapporten indeholder såvel konkret eksempler fra de 10 jobcentre fra hele Danmark, som har arbejdet med løsningsforslag på matchningsudfordringer, samt beskrivelse af processen i de 16 jobcentre fra Østdanmark, som har arbejdet med udviklingsopgaver med henblik på at kunne håndtere matchningsudfordringerne. Projektrapportens indhold: 1. afsnit (side 6 til 30) En præsentation af resultaterne fra de 16 østdanske jobcentre, der har deltaget i projektet. Det enkelte jobcenter har udpeget en række udfordringer i matchningen af ledige med virksomheder, og har med dette udgangspunkt sat et udviklingsarbejde i gang Først beskrives de tværgående temaer, som er fælles for flere jobcentre (side 6 til 11) Herefter præsenteres i skematisk form (side 12 til 30) de udfordringer med matchning samt løsningsforslag, som hvert enkelt af de 16 jobcentre har peget på. 2. afsnit (side 31 til 83) En præsentation af de 10 eksempler på jobcentre, der har fundet konkrete løsninger på deres udfordringer med matchning Først en beskrivelse af løsningerne i det enkelte jobcenter (side 32 til 73) Herefter beskrives i skematisk form de vigtigste læringstemaer (side74 til 83). 1 Læringskatalog Matchning af ledige og virksomheder, Discus, januar

4 Oversigt over de vigtige læringstemaer De vigtigste læringstemaer fra de 10 jobcentre er ligeledes beskrevet nedenfor med henvisning til, hvor de er nærmere beskrevet. Jobparate Tema 1: Forbedre kvaliteten af CV er for at lette udsøgningen af ledige Se beskrivelse af følgende jobcentre: Hjørring (s. 35), Skive (s. 39), Middelfart (s. 49), Brøndby (s. 56), Ringkøbing-Skjern (s. 61) Tema 2: Placere ansvar for opfølgning/respons på jobordrer Se beskrivelse af følgende jobcentre: Haderslev (s. 33), Skive (s. 39), Ikast-Brande (s. 43), Køge (s. 46), Middelfart (s. 49), Brøndby (s. 56), Slagelse (s. 65), Aalborg (s. 70) Tema 3: Kvalificere jobordrer Se beskrivelse af følgende jobcentre: Hjørring (s. 35), Middelfart (s. 49), Brøndby (s. 56), Ringkøbing-Skjern (s. 61) Tema 4: Forbedre overblik over ledige Se beskrivelse af følgende jobcentre: Køge (s. 46), Brøndby (s. 56), Slagelse (s. 65). Tema 5: Sikre videndeling mellem jobcentrets medarbejdere Se beskrivelse af følgende jobcentre: Ikast-Brande (s. 43), Køge (s. 46), Middelfart (s. 49), Brøndby (s. 56), Ringkøbing-Skjern (s. 61). Aktivitetsparate Tema 6: Sikre beskæftigelse på dagsordenen fra start Se beskrivelse af følgende jobcentre: Ikast-Brande (s. 43), Køge (s. 46), Middelfart (s. 49), Aalborg (s. 70) Tema 7: Sikre overblik og undgå tomme pladser Se beskrivelse af følgende jobcentre: Brøndby (s. 56), Slagelse (s. 65), Aalborg s. 70 Tema 8: Oprette nye praktikpladser, der matcher borgernes behov Se beskrivelse af følgende jobcentre: Hjørring (s. 35), Brøndby (s. 56), Aalborg (s. 70) Tema 9: Sikre progression Se beskrivelse af følgende jobcentre: Hjørring (s. 35), Middelfart (s. 49), Brøndby (s. 56) - 4 -

5 Virksomhedskontakt Tema 10: Kvalificere henvendelser/kontakt til virksomheder Se beskrivelse af følgende jobcentre: Haderslev (s. 33), Hjørring (s. 35), Skive (s. 39), Ikast- Brande (s. 43), Middelfart (s. 49), Ringkøbing-Skjern (s. 61), Slagelse (s. 65), Aalborg (s. 70) Tema 11: Registrere virksomhedskontakt Se beskrivelse af følgende jobcentre: Haderslev (s. 33), Hjørring (s. 35), Skive (s. 39), Køge (s. 46), Ringkøbing-Skjern (s. 61), Slagelse (s. 65) Tema 12: Afklare virksomhedernes behov på sigt Se beskrivelse af følgende jobcentre: Hjørring (s. 35), Skive (s. 39), Ikast-Brande (s. 43), Køge (s. 46), Ringkøbing-Skjern (s. 61), Slagelse (s. 65) Tema 13: Afklare virksomhedernes behov for kvalifikationer Se beskrivelse af følgende jobcentre: Haderslev (s. 33), Skive (s. 39), Middelfart (s. 49), Slagelse (s. 65) Tema 14: Eksterne samarbejdsflader Se beskrivelse af følgende jobcentre: Hjørring (s. 35), Skive (s. 39), Middelfart (s. 49), Brøndby (s. 56), Ringkøbing-Skjern (s. 61), Slagelse (s. 65) Matchningsprojektets tre faser I projektets første fase er der gennemført en landsdækkende analyse af udvalgte jobcentres strategi, organisering, virksomhedssamarbejde og samarbejde med andre lokale parter vedrørende matchning. Hensigten er at finde de bedste metoder og den bedste praksis for at matche ledige med virksomhedernes jobåbninger og ledige borgere med aktiveringspladser. I samarbejde med landets fire beskæftigelsesregioner er der på landsplan udvalgt 10 jobcentre, som har arbejdet kvalificeret med matchning, og som er interviewet om deres konkrete udfordringer og løsninger. På baggrund af analysen er der i projektets anden fase gennemført en udviklingsproces i 16 jobcentre i Østdanmark. I hvert af de 16 jobcentre er der gennemført workshops med ledelsen og relevante jobcentermedarbejdere, hvor DISCUS med baggrund i resultaterne i 1. fase - har præsenteret anbefalinger og eksempler på matchning af. På workshoppen har ledelsen og medarbejderne ligeledes drøftet, hvordan jobcentret kan kvalificere organisering, praksis, arbejdsgange mv., hvorefter jobcentret selv har igangsat konkrete udviklingsaktiviteter, der på sigt bidrager til at kvalificere matchning af ledige borgere og virksomheder. Processen i jobcentrene er kvalificeret ved at DISCUS har fulgt op ca. 3 uger efter workshoppen. Som afslutning på matchningsprojektet har DISCUS udarbejdet denne rapport om matchningsprojektet og en tilsvarende læringsrapport med projektets resultater og anbefalinger (tredje fase)

6 Workshops i 16 jobcentre om matchning Med udgangspunkt i viden og erfaringer med matchning fra de 10 jobcentre er der gennemført en udviklingsproces med workshops i 16 jobcentre i Østdanmark. Dette afsnit omhandler erfaringerne fra de 16 workshops i Albertslund, Bornholm, Fredensborg, Frederikssund, Glostrup, Helsingør, Hillerød, Hvidovre, København, Stevns, Sorø, Taarnby, Lolland, Slagelse, Lejre og Gribskov. Workshop -jobcentrene har ligesom de 10 jobcentre haft forskellige strategier for virksomhedssamarbejdet, forskellige organiseringer, virksomhedskontakt og samarbejdet med forskellige eksterne parter. I afviklingen af den enkelte workshop er der taget højde for denne forskellighed, så de præsenterede løsninger i videst muligt omfang passer til det enkelte workshop-jobcenter. Inden workshoppen er det aftalt med en repræsentant fra jobcentret, hvilke udfordringer jobcentret specielt har ift. matchning og hvilke processer, der allerede måtte være i gang i jobcentret med henblik på at styrke matchning og evt. andre processer, som har indflydelse på matchningen. Workshopdeltagerne er virksomhedskonsulenter, jobkonsulenter og sagsbehandlere samt teamledere. De er først blevet præsenteret for erfaringer fra de 10 jobcentre og derefter i grupper drøftet, hvilke udfordringer de har med matchning, og hvilke løsninger de kan se på disse udfordringer. Efterfølgende har ledelsen drøftet og besluttet, hvilke af disse løsninger det enkelte jobcenter ønsker at arbejde videre med. Workshoppen er derfor i mange tilfælde blevet brugt af det enkelte jobcenter for at høre, hvor medarbejderne vurderer at skoen trykker, og hvad der skal til for at forbedre matchningen. Organisering af virksomhedssamarbejdet Nogle af jobcentrene har placeret virksomhedskonsulenterne i de enkelte teams eller afdelinger for ydelsesgrupper, og i andre jobcentre udgør virksomhedskonsulenterne et selvstændigt team. Andre jobcentre kombinerer organiseringen af virksomhedskonsulenterne i forskellige teams og et mindre selvstændigt team. Uanset organisering har medarbejderne behov for at få afklaret arbejdsgange og snitflader, så den enkelte medarbejder kender sine opgaver og ansvarsområder, snitfladerne til andre medarbejdergrupper samt ledelsens forventninger. Dette emne har derfor været drøftet på alle workshops med større eller mindre vægt. Målet for ledelsen og medarbejderne har været at undgå dobbeltarbejde, lette arbejdsgangene og opnå en fælles viden og faglighed om matchning af såvel job- som aktivitetsparate

7 Delt ledelse I jobcentre, hvor virksomhedskonsulenterne er placeret i forskellige teams, har der været behov for at arbejde med virksomhedskonsulenternes faglighed, koordinering og kommunikation mellem afdelingerne. Løsninger på denne udfordring kan være at få defineret virksomhedskonsulenternes forskellige roller for, at jobcentret får det optimale udbytte af deres besøg på virksomhederne. Herunder skal også afklares, hvilke forventninger der er til, hvad virksomhedskonsulenterne konkret gør med de jobåbninger, praktikpladser, ønsker om jobrotation mv., de har med hjem til jobcentret, og hvor ansvaret ligger for at følge op. at nedsætte en arbejdsgruppe med repræsentanter fra virksomheds- og sagsbehandlergruppen samt teamlederen. Arbejdsgruppen skal udarbejde en procedurebeskrivelse for kommunikationen mellem sagsbehandlere og virksomhedskonsulenter om matchning af hhv. job- og aktivitetsparate. Fælles ledelse I jobcentre, hvor virksomhedskonsulenterne er placeret i et selvstændigt team, er der behov for at arbejde med fælles værdier og en bedre fælles forståelse mellem sagsbehandlere og virksomhedskonsulenter, fx om behovet for og brugen af skriftlig dokumentation. Løsninger på denne udfordring kan være at give virksomhedskonsulenterne lejlighed til at deltage i sagsbehandlernes borgersamtaler. 5 samtaler til hver virksomhedskonsulent fordelt på alle sagsbehandlere, så sagsbehandlerne hver får 2 borgersamtaler med deltagelse af en virksomhedskonsulent. Borgersamtalerne skal indeholde en række emner, bl.a. CV'et på jobnet.dk, jobplan og tilbud. Efter selve samtalen drøfter virksomhedskonsulent og sagsbehandler den konkrete samtale: Hvad skal skrives ned? Hvad er virksomhedskonsulentens behov for information? at nedsætte en arbejdsgruppe, som dels skal sikre at de enkelte virksomhedsbesøg kommer hele vejen rundt om virksomhedens behov og at indsatsen dermed bliver mere ensartet. Dels at virksomhedskonsulenterne får en bedre dialog med sagsbehandlere og jobkonsulenter om, hvilke behov virksomhederne har for viden om behov, kompetencer og evt. barrierer hos borgeren. Kommunikation og videndeling på tværs i organisationen I flere jobcentre ønsker man et fast forum, hvor medarbejderne løbende udveksler viden og erfaringer, som kan fremme matchning. Ikke mindst set i lyset af at medarbejderne får nye opgaver, når der kommer større fokus på virksomhedsservice. Løsninger på denne udfordring kan være at indføre ugentlige matchningsmøder mellem sagsbehandlere og virksomhedskonsulenter, hvor konkrete jobordrer præsenteres og matches, og hvor de to medarbejdergrupper kan præsentere hhv. de ledige og virksomhederne. at ledelsen og virksomhedskonsulenterne drøfter formen på fællesmøder: hvor ofte, med hvilken dagsorden og deltagerkreds, evt. de forskellige teamledere på skift (i et - 7 -

8 jobcenter, hvor virksomhedskonsulenterne som noget nyt er flyttet ud i forskellige teams og derfor har fået forskellige ledere.) at kvalificere kommunikationen mellem virksomhedskonsulenter og sagsbehandlere via procedurebeskrivelser. Fx om hvordan virksomhedskonsulenterne giver tilbagemeldinger til sagsbehandlerne om de lediges reelle interesse i et job og om en jobordre er åben eller ej. at tage matchning som et fast punkt på dagsordnen ved personalemøder. at stramme op på dagsordenen og indføre drøftelser af et fælles værdigrundlag, arbejdsgange, praksis omkring virksomhedspraktik, løntilskud mv. på virksomhedskonsulenternes møder. Jobparate og aktivitetsparate En udfordring i indsatsen for både job- og aktivitetsparate er at sikre et overblik over de ledige og behovet for arbejdskraft på såvel kort som lidt længere sigt. Jobparate Mht. matchning af jobparate er der to hovedtemaer på de afholdte workshops: Kvalificering af jobordrer og af de lediges CV i jobnet.dk. Kvaliteten af jobordrer og CV'er er afgørende for, at medarbejderne kan udsøge den bedst egnede kandidat til jobbet. Herunder en konkret beskrivelse af kravene til kandidatens faglige og personlige kvalifikationer i jobordren og de lediges formelle faglige kvalifikationer såvel som personlige erfaringer og kompetencer i deres CV. En løsning på kvalificering af jobordrer er at udarbejde og tage udgangspunkt i en eksisterende tjekliste til virksomhedskonsulenternes samtale med virksomhederne, så det sikres at medarbejderen får spurgt ind til fx arbejdstider, krav til kandidaten om samarbejde, ansvarlighed mv. En anden udfordring er at synliggøre jobordrer for kolleger i jobcentret såvel som for den ledige. Dette søges løst ved at virksomhedskonsulenten mailer en liste med alle jobordrer til alle sagsbehandlere hver uge. Listen opdateres løbende, så nye job kommer på, og besatte job fjernes. Listen viser desuden, om jobordren er eksklusiv til jobcentret eller om den ligger offentligt tilgængelig på jobnet.dk. Jobkonsulenterne gemmer listen på deres egen computer, så de hurtigt kan vise den til den ledige ved samtalen og dermed synliggøre jobåbninger samt drøfte behov for kompetenceudvikling. at vise jobordrer på skærme i jobcentret. Fx i de lokaler, hvor de ledige venter på at komme til samtale. Et jobcenter har en udfordring i at få overblik over efterspørgsel på arbejdskraft. De har derfor besluttet at udarbejde en positivliste over efterspørgsel på arbejdskraft. Listen skal inddeles i brancher og/eller fagområder, og det uddybes, om efterspørgslen er på job, der kræver konkret uddannelse eller kan bestrides af ufaglærte med uddannelsestilbud, og om efterspørgslen er på kort eller på længere sigt. Listen skal ligge hos sagsbehandlerne, der har samtaler med de ledige

9 Kvalificering af de lediges CV i jobnet.dk En gennemgående udfordring på alle workshops har været at kvalificere CV'er på jobnet.dk CV'er skal bruges til at udsøge ledige (både arbejdsgivere og jobcentermedarbejdere) og samtidig skal det afspejle den lediges reelle kompetencer og kvalifikationer. Løsningsforslagene går i flere retninger og retter sig både mod jobcentrets egne medarbejdere, de ledige samt samarbejdspartnere. Der er forslag om at lave fælles definition af det gode CV via en arbejdsgruppe med deltagelse fra både en repræsentant for sagsbehandlere, jobkonsulenter og virksomhedskonsulentgruppen. at formidle jobcentrets egen definition på det gode CV, som egner sig til udsøgning til alle medarbejdere og samarbejdspartnere, til anden aktører, A-kasser mv. Herunder også opkvalificering af sagsbehandlere, jobkonsulenter, medarbejdere i jobbutikken m.fl. at sikre, at borgeren får viden, der ruster vedkommende til selv at udfylde CV'et, så det kan bruges til udsøgning. Fx via en kort beskrivelse/en guide/en tjekliste/et informationsmøde/et kort undervisningsforløb eller CV-cafeer, der skal give de ledige viden om, fx hvilke søgeord, som er vigtige at have med i et CV, forskellen på et brutto-cv til udsøgning og et mini-cv, der sendes med en ansøgning til virksomheder, vigtigheden af at holde sit CV opdateret med nye kvalifikationer, erfaringer og kompetencer. at indføre arbejdsgange, der sikrer, at jobcentermedarbejderne kan rådgive og vejlede de ledige i at udfylde deres jobnet.dk-cv. Fx ved at gennemgå CV'et sammen med borgeren ved personlige samtaler. Gerne allerede ved første samtale og løbende med fokus på uddybning og opdatering. Der er stort behov for at ruste jobcentermedarbejderne yderligere til at rådgive og vejlede de ledige i at udfylde deres jobnet.dk-cv, så det både kan bruges til udsøgning og sendes til arbejdsgiveren. Herunder også at definere hvilke søgeord, der er vigtige og relevante i udsøgningen. Den ledige skal tage ejerskab til jobsøgningen Endelig har det på flere workshops været drøftet, hvordan den ledige selv i videst muligt omfang motiveres til at tage ansvar og ejerskab for egen jobsøgning. Jobcentrenes løsninger er at udarbejde en kortfattet folder med en forløbsbeskrivelse af indsatsen. Folderen skal bruges til at gennemgå processen med den ledige ved første samtale. Den kan indeholde en oversigt over det forløb, den ledige skal igennem (fx jobklub, aktivering, praktik), konkrete tidsfrister og en kort beskrivelse af sanktioner ved manglende overholdelse af aftaler mv. Folderen udarbejdes af en arbejdsgruppe i jobcentret. Arbejdsgruppen tager derefter stilling til om der skal laves forskellige foldere til forskellige forsørgelsesgrupper. at tage udgangspunkt i reelle jobønsker i dialogen med den ledige, så jobcentret sikrer, at virksomhederne får motiverede kandidater. Men også mere bevidst arbejde med at flytte borgeren, når ikke der umiddelbart er jobåbninger inden for borgerens primære jobønsker

10 Aktivitetsparate Udfordringerne i forbindelse med matchning af aktivitetsparate består dels i at få sat beskæftigelse på dagsordenen tidligt i indsatsen og sikre progression i indsatsen, dels i at sikre overblik over praktikpladserne som enkeltplaceringer eller i de eksisterende virksomhedscentre, og at pladserne matcher behovet hos de aktivitetsparate. Der er arbejdet med øget fokus på beskæftigelse og progression i indsatsen: Brevet med indkaldelse til første samtale i jobcentret skal indeholde et spørgsmål om, hvor borgeren ser sig selv på arbejdsmarkedet Sagsbehandleren præsenterer borgeren for et katalog over praktikpladser og virksomhedscentrene med billeder og beskrivelser af arbejdsopgaver, mentorer mv. Jobkonsulenterne gør sagsbehandlerne opmærksomme på nye og spændende virksomhedsaftaler, så sagsbehandlerne bedre kan motivere og matche den ledige til et at komme i praktik Drøftelse af, hvordan samtalen med sagsbehandleren kan bidrage til at skabe et oppres, hvor den ledige hurtigst muligt matches med en praktikplads eller et virksomhedscenter og henvises til en jobkonsulent. Bl.a. en arbejdsgruppe, som kvalificerer borgersamtalerne via en skabelon for samtalen med øget fokus på hvad der skal til for at opnå beskæftigelse og synliggørelse af borgerens progression En procedurebeskrivelse for, hvordan virksomhedskonsulenterne (for jobparate) kan kontakte sagsbehandlere og jobkonsulenter (for aktivitetsparate) i de til fælde, hvor der ikke er ledige jobparate, som matcher en konkret jobåbning, med en forespørgsel om der er aktivitetsparate, der matcher. Der er arbejdet med at skabe overblik over praktikpladser, virksomhedscentre og tomme pladser samt adgang til relevante pladser: Emnet indgår fremover som et fast punkt på alle teammøder, så alle aktivitetsparate, der er klar til en indsats, matches til tomme pladser. Samtidig drøftes det med faste intervaller, om de eksisterede virksomhedscentre dækker behovet Sagsbehandlere besøger virksomheder, hvor der er aftaler om praktikpladser og virksomhedscentre, så de får mere detailkendskab til de pladser, de skal sælge til borgerne En tovholder er ansvarlig for overblikket over ledige praktikpladser og orienterer sagsbehandlerne, hvis der er ledige pladser. Virksomhedssamarbejdet Forventningerne til virksomhedskonsulenterne er, at de både er i stand til at lytte til de behov og muligheder, virksomheden måtte have, og præsentere jobcentrets tilbud. Løsningsforslag, der understøtter dette er at udarbejde en folder, hvor jobcentrets forskellige tilbud præsenteres samlet at bruge et eksisterende nyhedsbrev til at informere virksomhederne om jobcentrets tilbud og desuden gøre brug af den produktmappe, som kan hentes på BRHS webside at kvalificere virksomhedskonsulenterne, der har meget forskellig baggrund, ved at arrangere et kort salgskursus med en ekstern underviser efterfulgt af intern supervi

11 sion fra en garvet virksomhedskonsulent til en ny kollega. Målet er at fremme en fælles tilgang til virksomhedskontakten og mulighed for, at kolleger lettere kan overtage virksomhedskontakter fra hinanden, hvis der bliver behov for det. at sætte tid af til at ringe til virksomheder, som jobcentret ikke pt. har kontakt til, og som tilhører brancher i vækst for at spørge ind til behovet for arbejdskraft i nærmeste fremtid. Eksternt samarbejde Ved flere af de 10 workshops har samarbejdet med andre jobcentre og med a-kasser været drøftet, men som oftest set i et længere tidsperspektiv end dette projekt. Workshopdeltagerne er således opmærksomme på de fordele der ville være ved et tættere samarbejde med fx nabojobcentre eller a-kasser, men oplever også at initiativet skal komme oppefra, dvs. fra deres egen ledelse. I et tilfælde har man ønsket at udpege en arbejdsgruppe, som har ansvar for at drøfte mulige rammer for samarbejdet og kontakte virksomhedskonsulenter i to nabokommuner. Workshopdeltagerne anerkender vigtigheden i samarbejde med andre jobcentre, men ser det ikke nødvendigvis for deres opgave at tage initiativet. Jobcentrenes proces efter workshoppen Der er fulgt op på resultaterne af workshoppen i de enkelte jobcentre efter 3-5 uger. Dvs. relativt kort tid efter workshoppen. De løsningsforslag som jobcentermedarbejderne har bidraget med på workshoppen indebærer i de fleste tilfælde, at jobcentrene nedsætter en arbejdsgruppe, der skal arbejde videre med medarbejdernes input eller at ledelsen træffer beslutninger om fx nye retningslinjer, opkvalificering af medarbejdere eller afklaring og kommunikation af strategier. De konkrete resultater af workshoppen vil derfor først være implementeret på et senere tidspunkt. Jobcentrene vurderer, at workshoppen dels har været med til at afklare, hvor de reelle udfordringer for god matchning er og at virke som katalysator for, at der bliver handlet på denne viden. Endelig har flere jobcentre også oplevet, at workshoppen indgik i en igangværende proces i jobcentret. Skematisk oversigt over udfordringer og løsninger i de 16 workshops I det følgende præsenteres i skematisk form de udfordringer med matchning, som ledelsen og jobcentermedarbejderne i de 16 jobcentre har peget på som centrale udfordringer, samt løsninger herpå. Ligeledes beskrives kort vurderingen af fordele og ulemper ved de løsningsforslag, som jobcentrene har valgt at arbejde videre med i matchningsprojektet

12 Albertslund Udfordringer: Der er sket et skred i tidspunktet for henvisning af aktivitetsparate fra jobkonsulent til virksomhedskonsulent. Nu henvises de ledige meget sent op til aktivering skal sættes i gang, og ofte har virksomhedskonsulenten kun få dage til at finde et relevant tilbud. Få de ledige til at tage ansvar for egen sag, selv søge jobs og uddanne sig, eller på anden måde kvalificere sig til de jobåbninger, der er i kommunen. Der er ikke en fælles opfattelse af, hvad CV skal indeholde, og hvad formålet med jobnet.dk cv skal bidrage til. De lediges CV skal både fungere som udsøgningsredskab for arbejdsgivere og jobcentermedarbejdere og som tillæg til en ansøgning. En stor gruppe ledige i jobcentret har ikke de kvalifikationer eller kompetencer, som virksomhederne efterspørger. Få virksomhederne til at efterspørge den arbejdskraft, der reelt er til rådighed i kommunen (eller den arbejdskraft som jobcentret råder over). Løsninger Der nedsættes en arbejdsgruppe af virksomhedsog jobkonsulenter, der skal drøfte og udarbejde en model med en forløbsbeskrivelse af indsatsen, som fremover skal gennemgås sammen med de ledige ved 1. samtale. Forløbsbeskrivelsen skal indeholde en oversigt over det forløb, den ledige skal igennem (jobklub, aktivering, praktik), med konkretet tidsfrister og med kort beskrivelse af sanktioner ved manglende overholdelse af aftaler mv. Der skal laves forskellige modeller til forskellige forsørgelsesgrupper. Der nedsættes en arbejdsgruppe med repræsentanter fra virksomheds- og jobkonsulentgruppen og en teamleder, mhp. at drøfte kvalificering af de lediges jobnet.dk CV. Arbejdsgruppen skal fx udarbejde en kort beskrivelse (evt. en guide), der skal bidrage til at kvalificere de lediges CV, samt beskrive arbejdsgange der sikrer, at alle lediges CV drøftes allerede ved første samtale med jobcentermedarbejderen. I beskrivelsen skal der fx stå hvilke søgeord, som er vigtige at have med i et CV, og der kan evt. være en meget kort tekst om udfyldelsen af et CV (og forskellen fra en ansøgning) samt forslag til gennemgang af CV i samtalen med den ledige. Der skal igangsættes initiativ, der bidrager til at styrke netværksopbygning med virksomhedskonsulenter fra andre jobcentre omkring match på tværs af kommunegrænsen. Der udpeges to virksomhedskonsulenter, som sammen med teamlederen er ansvarlige for at drøfte aftalerammerne for samarbejdet og kontakte virksomhedskonsulenter i hhv. Glostrup og Høje Tåstrup

13 Bornholm Udfordringer: Jobparate Det er vanskeligt at udsøge jobparate ledige, når der kommer ordrer på jobs uden klar beskrivelse af stillingen (fx ufaglært pizzabager, medhjælper til landbrug osv). Udfordringerne består i at udsøge ledige i jobnet.dk (og i Opera, da ikke alle overfører jobnet.dk cv til Opera) fordi teksten i de lediges cv er sjældent egner sig til udsøgning. Når virksomhedskonsulenten sender mails til alle sagsbehandlere om jobordren (hvis ikke søgningen i jobnet.dk giver resultat) kommer der sjældent svar tilbage. At sagsbehandlerne får besked, hvis et match mislykkedes (fx hvis den ledige i jobsamtalen siger nej til jobbet). Sanktionering hvis den ledige ikke tager jobbet, da jobparate ledige ikke visiteres skriftligt til en jobsamtale (dvs der er ikke dokumentation til at sanktionere). Overblik over hvilke ledige, der er 100 % motiverede for jobs og hvem der reelt ikke er motiveret, så der skal arbejdes med motivation. Aktivitetsparate: Ny organisering i jobcentret, hvor virksomhedscentrene nu skal anvendes til flere målgrupper (modsat tidligere, hvor virksomhedscentrene var forbeholdt kontanthjælp match 2). Det betyder, at jobkonsulenter fra sygedagpenge, ledighedsydelse og kontanthjælp (over og under 30 år) nu skal anvende virksomhedscenterpladserne, og der er behov for nye procedurer og nye aftaler omkring visitering fra sagsbehandler til jobkonsulent. Matchet mislykkedes ofte, når den virksomhedsrettede indsats ikke er sat på dagsordenen fra begyndelsen, og når man i jobcentret 'er bagud' på at udfylde en plads. Årsagen er, at den plads, den ledige får, ofte er en tilfældig tom og ikke ønskepladsen for den ledige. Matchet lykkes, når sagsbehandleren på baggrund af samtalen med den ledige kan visitere den ledige direkte til et (ønske)virksomhedscenter (dvs. til den jobkonsulent, der har ansvaret for virksomhedscentret). Løsninger Jobparate Der nedsættes en arbejdsgruppe med repræsentanter fra virksomheds- og sagsbehandlergruppen samt teamlederen. Arbejdsgruppen skal udarbejde en procedurebeskrivelse for kommunikationen mellem sagsbehandlere og virksomhedskonsulenter for de jobparate, herunder processen fra jobordre til udsøgning, tilbagemelding fra virksomhedskonsulenter til sagsbehandlerne, hvis en ledig reelt ikke er interesseret i et job og jobordren stadig er åbent. Arbejdsgruppen skal ligeledes drøfte muligheden for at afholde ugentlige matchningsmøder mellem sagsbehandlere og virksomhedskonsulenter (evt. repræsentanter), hvor konkrete jobordrer præsenteres og matches, og hvor de to medarbejdergrupper kan præsentere hhv. de ledige og virksomhederne. Endelig skal arbejdsgruppen udarbejde en procedurebeskrivelse for virksomhedskonsulenternes kontakt til sagsbehandlere og jobkonsulenter for aktivitetsparate - om de har aktivitetsparate, der matcher en jobåbning, hvis ikke der er ledige jobparate, der matcher en konkret jobåbning. Aktivitetsparate Det primære ansvar for matchning af den aktivitetsparate til et virksomhedscenter skal (igen) ligge hos sagsbehandlerne. Sagsbehandleren skal sætte virksomhedsindsatsen på dagsordenen fra første samtale, vise den ledige kataloget over virksomhedscentrene, arbejdsopgaver og mentorer. Ligeledes skal jobkonsulenterne gøre sagsbehandlerne opmærksomme på nye og spændende virksomhedscenteraftaler og på den baggrund målrettet arbejde på at matche den ledige til et virksomhedscenter. Der skal således genetableres et 'oppres' af ledige frem mod virksomhedscentrene, hvor samtalen med sagsbehandleren skal bidrage til at presse den ledige opad i forløbet til jobkonsulent. Tomme pladser og ledige uden virksomhedsaktivering skal være et fast punkt på alle teammøder, så alle aktivitetsparate, der er klar til en indsats, matches til tomme pladser. Der nedsættes en arbejdsgruppe bestående af sagsbehandlere og jobkonsulenter, der drøfter og tager stilling til, hvordan ovenstående implementeres

14 Frederikssund Udfordringer: Hvad skal der til for at kvalificere de lediges CV er på jobnet.dk. Hvordan kan jobcentret og den enkelte virksomhedskonsulent blive endnu bedre til det virksomhedsopsøgende arbejde? Løsninger Kvalificering af CV er i jobnet.dk Ledelsen nedsætter en arbejdsgruppe, med medarbejdere fra forskellige teams, som drøfter og kommer med et udkast til hvad der skal til for at CV et bliver så brugbart som muligt for alle interessenter (Jobcentrets egne medarbejdere, borger og arbejdsgiver). Ligeledes drøftes hvordan viden om det gode CV udbredes til alle medarbejdere og evt. samarbejdspartnere, der er involveret i udarbejdelsen af CV er. Arbejdsgruppen sammensættes af de medarbejdere, som har viden og erfaringer på området. Definition af virksomhedskonsulenternes roller - hvem gør hvad Der er og skal også fremover være forskellige roller og opgaver til de forskellige virksomhedskonsulenter. Ledelsen definerer roller og forventninger mhp. at jobcentret får det optimale udbytte af virksomhedskonsulenternes besøg på virksomhederne. Herunder også forventninger til, hvad virksomhedskonsulenterne konkret gør med de jobåbninger, praktikpladser, ønsker om jobrotation mv., de har med hjem til jobcentret og evt. ansvar for at følge op. Afklaring af behov og muligheder for møder mellem virksomhedskonsulenter. Virksomhedskonsulenterne udtrykker behov for at kunne mødes fast for at udveksle viden og erfaringer. Ledelsen skal sammen med virksomhedskonsulenterne drøfte formen på disse møder: hvor ofte, med hvilken dagsorden og deltagerkredsen. Herunder deltagelse af teamledere på skift

15 Lejre Udfordringer: Afstemme forventningerne med borgere hvilke job er det realistisk de søger og hvad er et godt CV Løsninger I eksisterende arbejdsgruppe udarbejdes: En tjekliste/manual til den gode samtale. Både med borgere og virksomheder, så både CV er og jobordrer kvalificeres Afstemme forventninger med kolleger så sagsgangen giver plads til at overholde tidsfrister. At få delt den fælles viden, der pt. primært er tavs viden, som alene findes i medarbejdernes hoveder om, hvordan de plejer. Det kan gøre det svært at indføre nye kolleger i opgaverne og at samarbejde ud over kommunegrænsen. En beskrivelse af ordreflowet hvem gør hvad ift. jobordrer, responstider, ansvar for opfølgning mv. Afstemme forventningerne med virksomheder hvilke kvalifikationer har de reelt brug for, hvilke ledige kan jobcentret formidle kontakten til, responstid på jobordrer, mulighed for/varighed af praktikker og løntilskud.' Forslag til at styrke de personlige relationer mellem virksomhedskonsulenterne og den enkelte virksomhed (leder/personaleansvarlige). Fx deltagelse i netværk, fyraftensmøder, en folder med information til nye virksomheder om jobcentrets tilbud, julekort mv

16 Hillerød Udfordringer: Jobparate: At kvalificere CV er på jobnet.dk, så de kan bruges til udsøgning At beskrive hhv. jobordrer og de lediges kompetencer/kvalifikationer At få overblik over de ledige At motivere borgeren Aktivitetsparate: At motivere borgeren At få virksomhedscentre, der matcher behovet hos (nye) målgrupper At få fokus på beskæftigelse tidligt i indsatsen Løsninger Der nedsættes 2 arbejdsgrupper. En arbejdsgruppe, som skal kvalificere borgersamtaler herunder, hvordan beskæftigelse kommer på dagsordenen så tidligt som muligt i forløbet og gerne som en skabelon for samtalerne, differentieret efter målgrupper. Jobparate: i indkaldelsen til samtalen opfordres den ledige til at medbringe tre ledige job; beskæftigelsesrådgiveren foreslår konkrete job, som vedkommende kan søge umiddelbart; samtalen tager udgangspunkt i borgerens CV på jobnet.dk og kvalificering af dette med mere præcise søgeord, personlige kompetencer mv. Aktivitetsparate: mere fokus på beskæftigelse fra første samtale og fokus på, hvad der skal til for at opnå job; undgå, at barrierer skygger for beskæftigelsesperspektivet; synliggøre borgerens progression og at målet med indsatsen er beskæftigelse samt de trin, der skal til for at nå mål og delmål. En arbejdsgruppe, som skal kvalificere kontakten til virksomheder herunder styrke den tværgående virksomhedsindsats, koordinere og sikre virksomhedsservice at besøget kommer rundt om virksomhedens behov, og at indsatsen bliver mere ensartet. Styrke, at virksomhedskonsulenterne bliver bedre til at gå i dialog med beskæftigelsesrådgiverne om, hvem, der gør hvad, og hvilke behov virksomhedskonsulenterne har for fx beskrivelser af behov/kompetencer og barrierer hos borgeren. Derudover skal det afklares evt. i én af de to arbejdsgrupper: hvordan den lediges CV på jobnet.dk kvalificeres så det i højere grad kan bruges som et redskab til udsøgning via afklaring/beskrivelse af borgerens kvalifikationer, kompetencer og erfaringer. Og kan bruges som et redskab i / et fast punkt ved samtalen med borgeren for derigennem at opnå større klarhed over, hvilke job borgeren kan bestride og evt. på hvilke områder, der skal en opkvalificering til. Det kan ske ved, at virksomhedskonsulenternes viden om relevante søgeord, andre fag- og stillingsbetegnelser og kvalifikationer, personlige kompetencer mv. som kan hæftes på den ledige, videregives til beskæftigelsesrådgiverne, som igen formidler det videre til borgerne ved samtaler. Dette er til dels en

17 selvstændig opgave, som også indebærer en dialog med anden aktører, der arbejder med de lediges CV, primært de personlige CV er, som bruges i forbindelse med en konkret ansøgning. Evt. også en dialog med a-kasserne, som godkender CV erne. For de borgere, som har behov for støtte til at lave gode CV er, kan der evt. afholdes CV-cafeer. Yderligere fokus på virksomhedssamarbejdet.et forum for faglig udvikling og ensretning af virksomhedsservice på tværs af teams ikke mindst set i lyset af, at de får nye opgaver. Gerne med deltagelse af repræsentanter fra ledelsen. Emner for dette kan fx være hvordan håndterer vi krav om en mere efterspørgselsorienteret service, g hvordan kan vi gå i dialog med beskæftigelsesrådgivere om vores behov/deres behov?

18 Glostrup Udfordringer: Fokus på aktivitetsparate: Rød tråd fra 1. samtale med arbejdsmarkedskonsulenten til virksomhedskonsulentens matchning. Hvordan sikrer vi, at der er flow lige fra første samtale med arbejdsmarkedskonsulenter til matchning af borger med virksomhedscenter? At få et oplyst grundlag for matchning. At fylde pladser op, som ikke er attraktive for borgeren. At udnytte ledige pladser på eksisterende virksomhedscentre. At få foden indenfor på virksomhederne, og afstemt forventninger At lægge en fælles linje for virksomhedskontakt At kortlægge behov for flere virksomhedscenterpladser fremover. Hvordan får vi fundet nye pladser, som også matcher målgrupperne? Løsninger Fokus på beskæftigelse: Allerede i brevet med indkaldelse til 1. samtale, spørges borgeren om, hvor han eller hun ser sig selv på arbejdsmarkedet. Borgeren præsenteres for et katalog med virksomhedscentre (arbejdsopgaver, billeder mm.) ved samtalen med arbejdsmarkedskonsulenten. Arbejdsmarkedskonsulenter besøger virksomhedscentre, så de får mere detailkendskab til de pladser de skal sælge til borgerne. Ledelsen har overblikket over ledige pladser i virksomhedscentre og orienterer arbejdsmarkedskonsulenterne, hvis der er ledige pladser, som derefter sender ledige ud (sekundær løsning, det er bedst, hvis borgeren er motiveret). Ugentlige møder, hvor arbejdsmarkedskonsulenter og virksomhedskonsulenter gennemgår liste med hhv. pladser i de eksisterende virksomhedscentre samt aktivitetsparate ledige. Og laver serviceeftersyn af eksisterende virksomhedscentre. Udsøgning i CV: En tjekliste til at udfylde CV i jobnet så det egner sig til udsøgning (kompetencer, erfaringer og kvalifikationer). Arbejde målrettet med at den ledige skal lave to CV, et til jobnet.dk til udsøgning og et mini-cv til konkrete jobansøgninger målrettet den bestemte virksomhed. Og obs på at holde CV er opdateret. Personlig samtale bruges til at gå CV igennem med fokus på uddybning og opdatering. Virksomhedskontakt: Sætte tid af fx 2 timer hver anden uge til at ringe til nye virksomheder. Fx målrettet brancher i vækst. Salgskursus en eftermiddag med ekstern konsulent (teknik og etik i salg). Intern videndeling/supervision i teamet (fx supervision fra garvet sælger til nye kolleger). Formål: at fremme en fælles tilgang og mulighed for at kolleger kan overtage virksomhedskontakter, hvis der er behov for det. Indføre 80/20 regel ved virksomhedsbesøg: virksomhederne får 80 % af taletiden til at fortælle om, hvad der optager dem. Folder, hvor jobcentrets forskellige tilbud beskrives samlet

19 Fredensborg Udfordringer: Udsøge ledige, der matcher ordinære jobs hentet hjem via virksomhedsbesøg. Især ufaglærte jobs eller jobs der kræver nogle kvalifikationer (fx køkken eller restauration eller ufaglærte jobs inden for snedker/tømre) men ikke egentlig uddannelse (fx som kok eller tømrer). En del af de jobparate ledige er reelt ikke 100 % jobparate, og matcher dermed ikke ordinære stillinger. Ordinære jobs skal i langt højere grad være synlige for de ledige, så de selv kan søge. Ledige henvender sig til jobcentret for råd og vejledning eller information om egentlige jobåbninger udenfor deres samtaleforløb, og kan ikke få hjælp af fx jobformidler. Jobkonsulent for forsikrede jobklare ledige har ikke overblik over deres 'beholdning' af ledige, når der kommer mail fra virksomhedskonsulent med jobordre (og har ikke ressourcer/tid til at udsøge ledige pga. andre opgaver). Løsninger Kvalificering af jobordren Virksomhedskonsulent mailer liste med alle jobordre til alle hver uge (opdateret med nye jobs + besatte jobs fjernes). Jobkonsulenterne gemmer listen i en mappe i outlook til hurtig visning til den ledige i samtalen, så jobåbninger bliver synlige. Listen påføres et afkrydsningsfelt om jobordren er intern / eksklusiv til jobcentret eller om jobbet er 'officielt'(ligger på jobnet.dk osv.) mht. forventningsafstemning med den ledige. Skærm på væggen i jobcentret - i lokaler hvor de ledige fx venter på at komme til samtale - med ledige jobs (evt. som rulletekst). Øget dialog mellem virksomhedskonsulenter og jobkonsulenter om matchning. Skal være fast punkt på personalemøder: 1. hvor mange ledige er der pt., fordelt på alder, køn og evt. kvalifikationer (de ledige deles op i branchegrupper) og 2. hvad virksomhederne efterspørger af kompetencer og kvalifikationer. Alle jobkonsulenter læser den lediges CV i jobnet.dk igennem inden samtale. Jobkonsulent for kontanthjælp gennemgår CV sammen med den ledige og kvalificerer (bl.a. på baggrund af viden om virksomhedernes behov fra personalemøderne). Jobkonsulenter for forsikrede gør ledige opmærksomme på, at de bør opdatere CV, hvis der er væsentlige mangler og at CV i jobnet.dk primært er til udsøgning. Informationsmøde for nyledige, hvor kvalificering af de lediges CV i jobnet.dk er på dagsordenen. Der nedsættes en arbejdsgruppe med en virksomheds- og jobkonsulent og en teamleder, der drøfter kvalificering af CV i jobnet.dk (fx hvilke søgeord er vigtige, + evt. laver lille tekst til guide til udfyldelse af CV i jobnet.dk + drøfter evt. muligheden for kort undervisningsforløb til jobklare ledige i at udfylde CV). Mulighed for rådgivning om jobsøgning samt information om jobåbninger til ledige udover de lovpligtige samtaler (jobformidler)

20 Helsingør Udfordringer: Klare opgavebeskrivelser/procedurer for oprettelse/udmelding af jobordrer samt korrekt registrering af borgerens job / stillingsbetegnelse, bestilling af virksomhedspraktikker, løntilskud eller job, samarbejdet m. / krav til anden aktør, etablering og opfølgning af virksomhedscenterpladser, virksomhedskontakt Placering af ansvar for kontakt til virksomhedscentre og matchning af ledige til virksomhedscentre gerne 1 person, som har / skaffer overblik over målgrupper, arbejdsopgaver, muligheder for skånehensyn, opdatering af jobåbninger og offentlige løntilskudsjob. Større synlighed af jobåbninger på skærme i forskellige teams og i jobbutik. Forbedring af CV kvalitet, så det bliver lettere at udsøge og matche, herunder udarbejde guidelines til CV er i jobnet.dk (hvor der skelnes mellem joberfaring og uddannelse, mellem bruttocv og cv, der skal sendes til virksomheder), oprette CV cafeer samt opkvalificere medarbejdere i jobbutik i at lave CV er til udsøgning Løsninger Der skal udarbejdes et udkast til procedure- og arbejdsgangsbeskrivelse, som dels genopfrisker eksisterende arbejdsgange og dels indeholder nyt. Fx er der behov for en nærmere præcisering af virksomhedsservice, herunder balancen mellem prioritering af det opsøgende arbejde og driftsopgaver er det fx alle, der skal besøge virksomheden med henblik på salg. Rolle- og ansvarsfordeling mellem virksomhedskonsulenter indbyrdes og mellem virksomhedskonsulenter og jobkonsulenter. Formidling af viden om konkrete jobordrer/jobåbninger til morgenmøder i de enkelte teams. En beskrivelse af arbejdsgange for udsøgning af ledige, hvor virksomhedskonsulenten 1) selv søger i jobnet.dk, 2) henvender sig til kolleger (mails m. sigende overskrift/streaming i Kilden/skærme i teams og jobcafe?) 3) udarbejder guide til kvalificering af CV i jobnet.dk kursus for hhv. jobkonsulenter og de ledige (CV cafe) og 4) står for styring af offentlig løntilskudsdatabase Udkastet til procedure- og arbejdsgangsbeskrivelsen præsenteres på en temadag for medarbejdere for hhv. jobklare og indsatsklare

21 Stevns Udfordringer: Overblik over jobåbninger i hele organisationen mhp. at rådgive de ledige om jobsøgning og opkvalificering. Løsninger En positiv liste over efterspørgsel på arbejdskraft Erhvervsrådet har en listen over jobåbninger, inddelt i brancher og/eller fagområder, som sagsbehandlerne har liggende ved amtalen med den leidge. I samtalen drøftes, om efterspørgslen er ift. job, der kræver konkret uddannelse eller kan bestrides af ufaglærte med uddannelsestilbud på kort eller på længere sigt. Videndeling og kommunikation mellem virksomhedskonsulenter, jobkonsulenter og sagsbehandlere. Fælles fodslag i samtalen med de ledige Virksomhedskonsulenterne deltager i sagsbehandlernes borgersamtale Det blev besluttet, at virksomhedskonsulenterne deltager i et antal samtaler med sagsbehandlere og ledige mhp. videndeling. Sagsbehandlerne sætter minimum to borgersamtaler ind i et regneark (Dato, tid, sted og borger), hvorefter virksomhedskonsulenter booke deltagelse i min. 5 samtaler hver. En tovholder opretter Excel arket og giver besked til alle relevante medarbejdere samt følger op på, om de samtaler sagsbehandlerne udbyder matcher de tider virksomhedskonsulenterne kan og justerer, hvis der mangler tider. Efter selve samtalen drøfter virksomhedskonsulent og sagsbehandler den konkrete samtale: Hvad skal skrives ned? Hvad er virksomhedskonsulentens behov for information? Målet er at opnå en fælles forståelse af behov for og brug af skriftlig dokumentation

22 Tårnby Udfordringer: Hvordan får vi den gode samtale med borgerne, herunder opkvalificering af CV et i Jobnet og med virksomheden opkvalificering af jobordren? Hvordan motiveres borgerne til at tage de praktikker eller job, der reelt er? Løsninger I højere grad at bruge jobplanen som et samtaleredskab, så det skaber længere perspektiv for indsatsen (ligesom med uddannelsesplanen). Der nedsættes en arbejdsgruppe med deltagelse af både sagsbehandlere og jobkonsulenter. Deres kommissorium skal være at udvikle på visitationsskemaet, så det imødekommer behovene hos alle medarbejdergrupper, og at udvikle på proceduren til at beskrive jobordrer. Det overordnede mål er at styrke dialogen og samarbejdet mellem de to medarbejdergrupper via konkrete opgaver. Ligeledes: At forberede et udddannelsesforløb for medarbejderne mhp. at styrke den anerkendende/coachende samtale. Bl.a. om borgerens CV. At forbedre kontakten til A-kassen mhp. at styrke kvalificering af borgernes CV er i jobnet.dk. Oprydning i eksisterende database over virksomhedscentre, hvor medarbejderne ringer rundt til alle virksomhedscentre og opdaterer oplysningerne i databasen

23 Gribskov Udfordringer: Hvordan får vi den gode samtale med henholdsvis borgere og virksomheder Hvordan motiverer vi borgerne til de job/uddannelser, der reelt er? Løsninger Opkvalificering af medarbejderne i samtale med borgerne med særligt fokus på beskæftigelse. Herunder også klar kommunikation om mål med indsatsen, konsekvenser og sanktioner. Forventningsafstemning (jobcentrets tilbud, borgerens egne forventninger og muligheder) motivation af borgeren til de job/uddannelsesmuligheder, der reelt er. Nedsættelse af en arbejdsgruppe, som får til opgave at udarbejde en spørgeguide ved besøg på virksomheder. Bl.a. at spørge ind til behov for arbejdskraft, virksomhedernes ønsker og behov ift. jobcentret både her og nu og på lidt længere sigt. Hvordan får vi større tydelighed i processer og arbejdsgange? (Hvem gør hvad hvornår) Nedsættelse af en arbejdsgruppe, som får til opgave at udarbejde skabelon til beskrivelse af jobordrer. Dvs. så nøjagtigt som muligt ift. de kvalifikationer samt faglige og personlige kompetencer, som virksomheden reelt efterspørger. Oversigt over organisationen, som skal understøtte medarbejderne i at finde frem til den kollega, de har brug for i konkrete spørgsmål/opgaver/viden. Ligeledes omstilling, når borgere, virksomheder o.a. ringer ind med spørgsmål, jobåbninger mv. Oversigten skal være let at opdatere. Fx en tegning i en elektronisk udgave, som er tilgængelig på intranettet. Skal indeholde de vigtigste afdelinger og hvilke opgaver de tager sig af, evt. også med kontaktinformationer på nøglemedarbejdere indenfor div. områder

24 Hvidovre Udfordringer: At matche ledige til ordinære job. Problemet er primært udsøgning af ledige i jobcentret. CV til Jobnet.dk har ikke været prioriteret særligt højt de senere år, og der er pt. et efterslæb af for dårligt udfyldte CV'er hertil. Der er usikkerhed blandt medarbejderne i jobcentret, om hvorvidt ledige skal skrive 1, 2 eller mindst 3 jobønsker i deres CV. At kvalificere en jobordre. Når virksomhedskonsulenten er på virksomhedsbesøg, at få beskrevet krav og forventninger til den nye medarbejder, så det er muligt at udsøge ledige i jobcentret. Nogle ledige er for ensidige i deres jobsøgning. Der skal arbejdes med motivation, og samtalen med den ledige skal primært bidrage til at motivere dem til i højere grad at tage de job der er, frem for at gå ensidigt efter deres ønskejob. Dvs. gøre opmærksom på flere jobmuligheder. Også en opfattelse af, virksomhederne ikke kan være tjent med at få ledige ud, som ikke er tændte på jobbet. Løsninger Jobcentret opretter fra nytår en formidlingsenhed, som skal understøtte matchning. Workshoppen havde fokus på både at kvalificere arbejdet med formidlingsenheden og på at geare organisationen til at støtte op om formidlingsenheden. Der nedsættes en arbejdsgruppe med medarbejdere, der arbejder med både jobparate og aktivitetsparate. Kommissoriet for arbejdsgruppen indeholder: Kvalificering af jobnet.dk cv Arbejdsgruppen drøfter kvalificering af de eksisterende jobnet.dk cv, herunder 1) vigtige/relevante søgeord, 2) hvordan laves en personbeskrivelse (evt. med vedhæftet foto, oversigt over uddannelsesforløb og kort CV til ansøgning), 3) Jobcenter Hvidovres egne minimumskrav til CV et. Evt. udformet som en lille guide til borgerens udfyldelse af CV i Jobnet.dk samt en tjekliste til CV ets indhold. Kan evt. bruges til at formidle viden til A-kasser om, hvordan jobcentret bruger CV et til udsøgning, 4) Information til ledige om formålet med CV et til Jobnet.dk. Fx ved et fælles informationsmøde, 5) Retningslinjer for brugen af CV et ved samtaler med borgere. Fx at medarbejderen altid logger på borgerens CV og gennemgår/opdaterer det sammen med borgeren. Kvalificering af jobordren, herunder tjekliste/skabelon til virksomhedskonsulenternes dialog med virksomhederne. fx arbejdstider, krav til de nye medarbejdere om samarbejde og ansvarlighed osv. Evt. skal den eksisterende Wordskabelon til brug ifbm. modtagelse af jobordrer opdateres og overføres til en anden IT løsning end Word-skabelonen. Indførelse af en 80/20 tommelfingerregel (virksomheden taler 80 % af tiden ved virksomhedsbesøg). Motivation af ledige Udgangspunktet for samtalen med den ledige er at motivere den ledige til realistisk jobsøgning. Det skal ovenstående arbejde med kvalificering af jobnet.dk CV også bidrage til. I dialogen med de ledige tages der udgangspunkt i de lediges reelle jobønsker, så jobcentret sikrer, at virksomhederne får motiverede kandidater til jobbene. Men der kan også arbejdes med at flytte borgeren til at søge bredere, bl.a. når der ikke

25 umiddelbart er jobåbninger inden for borgerens primære jobønsker. Evt. aftale med den ledige om altid at melde tilbage til jobcentermedarbejderen, hvis den ledige er til ansættelsessamtale ( gode historier, som kan sende signal om vigtigheden af et godt CV). Har ca. 50 virksomhedscenterpladser, men bruger kun få fuldt ud. Der er en formodning om, at de eksisterende virksomhedscentre ikke matcher de aktivitetsparate ledige (at virksomhederne ikke 'kan' tage de aktivitetsparate ledige), men også en erkendelse af, at virksomhedscentermodellen med anvendelse af flere faste aktiveringspladser i virksomheder aldrig rigtig er slået igennem i jobcentret. Arbejdsgruppen drøfter behovet for kompetenceudvikling af (evt. udvalgte) medarbejdere ift. ovenstående. Ledergruppen melder klart ud, hvad der er jobcentrets matchningsstrategi, så strategien bliver genopfrisket hos alle medarbejdere

26 København Udfordringer: Der er primært udfordringer med matchning i de tilfælde, hvor medarbejderne ikke har tilstrækkeligt kendskab til den ledige og til virksomheden, og hvor jobordren ikke er godt nok beskrevet. I de tilfælde sker der ofte fejlmatch eller ingen match. Problemet opstår når der er behov for samarbejde mellem medarbejdere i organisationen, der har forskellige roller og ansvar. Både inden for samme afdeling og på tværs af afdelinger, når sager overleveres. Der er behov for 1) at skabe en mere sammenhængende proces for samarbejdet mellem kolleger fra forskellige afdelinger/teams, 2) at alle medarbejdere får større overblik over hele organisationen med beskrivelser af hvem gør hvad i andre afdelinger så samarbejdet på tværs af afdelinger lettes, 3) en fælles platform for jobåbninger (primært praktik og løntilskud) i stil med Jobbørsen, der kan bidrage til at skabe mere synlighed omkring både aktiveringspladser og ordinære jobs (som ikke er slået op på jobnet.dk) for både borger og kolleger. Løsninger Workshopdeltagerne drøftede primært udfordring om, hvordan Jobcenter København kan arbejde videre med at skabe større sammenhæng i indsatsen. Med udgangspunkt i 2 eksisterende netværk for hhv. virksomhedskonsulenter og andre medarbejdere med virksomhedskontakt etableres et antal undergrupper af netværkene, som skal mødes på tværs af centre og hyppigere end hidtil. Der skal udnævnes tovholdere til undernetværkene for at sikre, at de holdes i live. Netværkene skal skabe kontakt medarbejderne imellem, dels for at understøtte den kontakt, der pt. opstår tilfældigt, og som gavner matchning og dels for at bidrage med løsningsforslag til initiativer, der kan lette matchningen. En tydelig oversigt over hele organisationen (med beskrivelser af funktioner, målgrupper og nøglepersoner i de enkelte afdelinger/teams). En fælles Jobbørs for hele jobcentret, så jobs og aktiveringspladser synliggøres, og så der genereres en større deling af viden om og kontakter til virksomheder. Denne løsning kræver en ledelsesbeslutning om den strategiske satsning ift. udsøgningsredskaber i Jobcenter København, registreringspraksis mv. i de enkelte afdelinger. Større lydhørhed hos ledelsen for ideer, erfaringer og input fra medarbejderne gerne tidligt i processen. Dvs. mere bottom up. Etablerer undergrupper i eksisterende netværk. Undergrupperne skal selv fastlægge 1) hvor ofte grupperne skal mødes, 2) hvem der skal udpeges som tovholdere og 3) hvordan viden fra gruppernes arbejde synliggøres overfor kolleger og ledelse. Målet for grupperne er at drøfte kvalificering af matchning. Deltagerne bliver en form for superbrugere eller ambassadører mht. kontakten på tværs af afdelinger/centre. Etablerer en Jobbørs for hele jobcentret. Processen er i gang og ledelsen træffer beslutning i forbindelse med indførelse af et nyt IT system

27 Sorø Udfordringer: Kvalificering af de lediges CV i jobnet.dk - og at få en fælles tilgang til, hvad der kendetegner et godt jobnet.dk CV, der egner sig til udsøgning. CV til Jobnet.dk har ikke været prioriteret særligt højt de senere år, beskæftigelsessagsbehandlerne tjekker ofte ikke den lediges CV inden en samtale og er generelt i tvivl om, hvordan de kan rådgive den ledige i udfyldelsen af CV og hvad et godt CV er. Jobcentret samarbejder med anden aktør om aktiveringsforløb til kvalificering af CV, men der er behov for at kvalificere dette tilbud. Der er generelt for stor metodefrihed i dialogen med virksomheden, når medarbejdere i virksomhedsteamet opsøger virksomhederne (hvilket skal opprioriteres fremover). Nogle spørger ind til virksomhedens behov, andre til emner, der vedrører særlige mål- eller ydelsesgrupper. Desuden er der behov for, at virksomhedskonsulenten får en fælles tilgang til at spørge ind til krav og forventninger til den nye medarbejder, hvis der er en konkret jobåbning, så det er muligt at udsøge ledige i jobcentret. Kvalificering af jobordren - og af det virksomhedsopsøgende arbejde, hvor medarbejderne skal have en ensartet tilgang til dialogen med virksomheden ifm. virksomhedsbesøg. Samarbejde og kommunikation mellem virksomhedskonsulenter og beskæftigelsessagsbehandlere om at få sat beskæftigelse på dagsordenen så tidligt som muligt i den lediges forløb. Medarbejdere i virksomhedsteamet og de beskæftigelseskonsulenter, der har de første samtaler med de ledige, er placeret på to forskellige adresser. Det er en udfordring ift. at videndele ønsker og forventninger hos hhv. virksomhederne og de ledige. Der er ikke pt egentlige fællesmøder for de to medarbejdergrupper, hvor både konkrete og principielle emner af relevans for matchning kan drøftes. Løsninger Der nedsættes en arbejdsgruppe med medarbejdere fra hhv. virksomhedsteamet og beskæftigelsessagsbehandlerne. Kommissoriet for arbejdsgruppen indeholder: Kvalificering af jobnet.dk CV Arbejdsgruppen drøfter kvalificering af de eksisterende jobnet.dk CV, herunder 1) hvad er vigtige/relevante søgeord og hvad er en god personbeskrivelse (med arbejdsrelaterede emner), 2) minimumskrav til CV et. Evt. udformet som en skabelon eller tjekliste til borgerens udfyldelse af CV i jobnet.dk samt en tjekliste til CV ets indhold, 3) en procedurebeskrivelse for rolle og ansvarsfordeling (hvem, hvornår og hvordan) for drøftelse og godkendelse af CV samt generelt retningslinjer for brugen af CV et ved samtaler med borgere. Og evt. retningslinjer for beskæftigelsessagsbehandlernes anvendelse af KMD Opera virksomhedsmodulet til inspiration til råd og vejledning til den ledige om udfyldelse af CV samt om jobsøgning, 4) en uddannelsesdag for alle medarbejdere i jobcentret i udfyldelse af jobnet.dk CV, 5) information til ledige om formålet med CV et i jobnet.dk. Fx ved fælles informationsmøder for ledige, indkaldt ift. branche, hvor de ledige oplyses om jobmuligheder og om vigtigheden af jobnet.dk CV, 6) muligheden for et dagsseminar med A-kasse sagsbehandlere og beskæftigelsessagsbehandlere, også fra andre jobcentre, hvor det drøftes, hvordan jobcentret og A-kasserne bruger CV et til udsøgning, samt generelt hvordan hhv. jobcenter og A-kasse kan vejlede og motivere de ledige Kvalificering af jobordren og virksomhedskontakten Tjekliste/skabelon til virksomhedskonsulenternes dialog med virksomhederne, så de får en fælles linje, når de spørger ind til arbejdstider, krav til samarbejde, ansvarlighed osv., hvis der er et ledigt job. Generelt sikre fleksibilitet ift. virksomhedernes særlige ønsker og behov, herunder sikre backup til den faste kontaktperson i jobcentret, så virksomhederne altid har en indgang til jobcentret og til kommunens øvrige afdelinger (teknik og miljø, forsyning osv.). Fx ved at virksomheden altid stilles om til et generelt telefonnummer i kommunen, hvis virksomhedens faste kontaktperson i virksomhedsteamet eller medarbejdere i andre afdelinger i kommunen ikke kan svare

28 Kommunikation og samarbejdet mellem medarbejdergrupper om at få beskæftigelse på dagsordenen Arbejdsgruppen drøfter muligheden for, at medarbejderrepræsentanter fra de to teams mødes i mindre vidensgrupper og med udgangspunkt i konkrete cases drøfter kommunikation og videndeling, samt hvordan beskæftigelse og beskæftigelsesmål kan komme øverst på dagsorden i hele ledighedsforløbet. Fx om der skal udarbejdes en oversigt til den ledige over forløbet i jobcentret med fokus på beskæftigelsesmålet samt en tjekliste til beskæftigelsessagsbehandleren. Og at den ledige i indkaldelsen til den første samtale skal medbringe 3 realistiske jobønsker

29 Slagelse Udfordringer: Hvordan opkvalificerer vi CV er på Jobnet.dk? Der er behov for at opkvalificere CV et på jobnet.dk og motivere ledige til at udfylde det, så det bliver et bedre grundlag for udsøgning. Samtidig er der også behov for at understøtte nogle borgere i at lave CV er til ansøgninger. Hvordan opkvalificerer vi jobordrer? Der er behov for at få flere oplysninger om, hvilke kvalifikationer virksomheden reelt har brug for hos en ny medarbejder. Er det fx et krav, at ansøger ud over de formelle kvalifikationer også skal kunne samarbejde, klare løft, at stå eller gå meget osv. Desuden er der behov for mere generel viden om virksomheden, fx hvor rummelig virksomheden er, når der etableres praktikker. Endelig er der behov for at synliggøre alle jobordrer. Løsninger Opkvalificering af CV er og jobordrer Styregruppen nedsætter en arbejdsgruppe med medarbejdere fra de forskellige team, som skal arbejde med at kvalificere de lediges jobnet.dk CV er og jobordrer. Arbejdsgruppen skal dels lave en tjekliste eller guide til et godt udsøgnings CV, som jobcentermedarbejderne kan tage udgangspunkt i ved samtalen med den ledige. Ligeledes udarbejdes en tjekliste eller guide til kvalificering af jobordrer og til dialogen med virksomheden ift. jobåbninger, praktikpladser mv. Gruppen skal være bredt funderet, så alle interesser / al eksisterende viden bliver hørt. Det mest presserende er at få defineret, hvad et godt udsøgnings CV er. Dette arbejde skal gerne nås inden jul, så det er på plads, inden kontanthjælpsreformen træder i kraft pr. 1. januar 14. De øvrige opgaver tager arbejdsgruppen fat på i første kvartal af 14. Sikring af flow i jobordrer Denne opgave løses i 2 omgange Først drøfter og beslutter ledelsen, hvordan jobcentret kan sikre, at der bliver sammenhæng i jobordrer. Fx via en tovholderfunktion i de enkelte teams eller en formidlingsenhed. Når dette er fastlagt, skal ledelse og medarbejdere sammen beslutte, hvordan denne funktion synliggøres for alle medarbejdere. Hvordan får vi bedre datadisciplin? Der skal være en mere fælles linje i, hvad der noteres, hvor og hvor meget/hvor lidt data, der reelt er behov for. Forbedret datadisciplin En anden arbejdsgruppe drøfter og beskriver, hvor meget der skal registreres ifm kontakten med en virksomhed, hvor og hvornår. Målet er at sikre en optimal videndeling medarbejderne imellem

30 Lolland Udfordringer: Der er behov for at ruste virksomhedskonsulenterne til dialogen på virksomhedsbesøgene. Både når det drejer sig om konkrete jobordrer, generelt at yde god service over for virksomhederne og at kunne spørge kvalificeret ind til udfordringer og behov hos virksomhederne. Ifølge medarbejderne handler det om at have et godt kendskab til virksomhederne, branchen og arbejdsmarkedet generelt, så konsulenten også får mulighed for 'mersalg'. Vigtigt, at virksomheden skal kunne se, hvad de får ud af samarbejdet med jobcentret - det skal kunne ses på bundlinjen. Der er generelt behov for dels at kvalificere de lediges cv i jobnet.dk, dels at motivere de ledige til at udfylde deres cv, så det er opdateret med kurser osv. Desuden er det afgørende, at cv'et er egnet til udsøgning. Ligeledes er der generelt behov for at få de ledige til at tage ansvar for egen jobsøgning og at uddanne sig eller på anden måde kvalificere sig til de faktiske jobåbninger, der er i kommunen. Nogle borgere har behov for støtte til at søge job og til at udfylde cv. Det understøtter god matchning, når alle relevante medarbejdere i organisationen har mulighed for at opretholde kendskabet til den ledige i hele ledighedsperioden. Dvs. at alle medarbejdere kan få oplysninger om, hvorvidt den ledige, de udsøger, er 100 % jobklar, inden vedkommende henvises til jobåbninger. Jobcentermedarbejdere har behov for et bedre overblik over faste pladser i kommunens virksomhedscentre, enkeltpraktikken og løntilskudspladser. Løsninger Der skal udarbejdes en tjekliste til virksomhedsbesøget, hvor det fremgår, hvad konsulenterne skal spørge ind til og hvordan. Tjeklisten skal udarbejdes ifm. udmøntningen af Jobcenter Lollands implementeringsplan for virksomhedsservice, som netop er godkendt i direktionen og efterfølgende skal godkendes hos lokalpolitikere. Der skal evt. nedsættes en arbejdsgruppe med virksomhedskonsulenter og sagsbehandlere, som udarbejder tjeklisten. Tjeklisten kan evt. drøftes med følgende parter mhp. kvalificering: Business LF, eksisterende A- kasse netværk, udvalgte lokale virksomheder i workshop. De lediges cv til Jobnet.dk tages op på alle samtaler med de ledige. Ledige, der har udfordringer med at udfylde cv et, skal have hjælp til det, evt. i form af internt tilbud (eksisterende tilbud) om undervisning i udarbejdelse af jobnet.dk cv. Alle medarbejdere i jobcentret skal informeres om muligheden for realkompetenceafklaring på erhvervsskolen og for at screene ledige for udfordringer med læse-/ skrivefærdigheder. Arbejdet med at motivere de ledige til at udfylde cv til brug for udsøgning og til jobsøgning skal foregå i jobcentermedarbejdernes samtaler med de ledige - evt. ved hjælp af et progressionsværktøj eller en logbog for den ledige

31 Eksempler på 10 jobcentres løsninger på matchning I det følgende beskrives indsatsen i de 10 udvalgte jobcentre, som indgik i den landsdækkende undersøgelse af jobcentres håndtering af matchning. Eksemplerne er grupperet efter, hvordan jobcentrene har organiseret deres virksomhedssamarbejde, det vil sige om: Virksomhedskonsulenterne er samlet i et team under samme ledelse. Udfordringerne i denne model kan være at få sammenhæng i virksomhedskonsulenternes indsats og indsatsen i de borgerrettede teams. Virksomhedskonsulenterne er tilknyttet forskellige teams eller afdelinger i jobcentret. Udfordringerne i denne model kan være at få en fælles faglighed og koordinere virksomhedskontakten. Virksomhedskonsulenterne både er tilknyttet de enkelte teams og samlet i et selvstændigt team, hvor nogle virksomhedskonsulenter er samlet i et team med fælles ledelse og andre tilknyttet forskellige teams eller afdelinger. Denne model tager til dels højde for udfordringerne i de to andre modeller. Denne gruppering er valgt, fordi organiseringen af virksomhedssamarbejdet har betydning for hvilke udfordringer jobcentrene har ift. matchning herunder kontakten til virksomheder, overlevering af viden mellem de forskellige teams eller afdelinger. Også jobcentrenes strategi og praksis når det gælder virksomhedskontakt samt eksterne samarbejdsflader har betydning for matchning og disse er derfor også kort beskrevet i tabelform. Ud over udfordringer med organisering af virksomhedssamarbejdet, har jobcentrene også fundet løsninger på en række andre udfordringer. For et overblik over udfordringer og løsninger i alle 10 jobcentre se tabellen s. 83 sidst i dette afsnit

32 Virksomhedskonsulenter samlet i et team I 3 af de ti jobcentre er virksomhedskonsulenterne samlet i et team under samme ledelse: Jobcenter Haderslev Jobcenter Hjørring Jobcenter Skive Udfordringerne i denne model kan være at få sammenhæng i virksomhedskonsulenternes indsats og indsatsen i de borgerrettede teams. Tabellen nedenfor giver et overblik over de tre jobcentres strategier og organisering i forbindelse med matchning. Strategi for virksomhedssamarbejde Organisering Konkret virksomhedskontakt Eksterne samarbejdsflader Haderslev Hjørring Skive Udbud og efterspørgsel Udbud og efterspørgsel. På vej fra udbud til efterspørgsel. 17 jobkonsulenter i et 3 teams: til hhv. 1 team, hvor medarbejdere virksomhedsteam. jobparate og aktivitetsparate har borger- Både virksomhedskonsulenter (med samtaler. Inkl. jobro- og sagsbehandlere borgersamtaler) og til tation, fleksjobam- har samtaler med begge målgrupper. bassadører og en borgere. 3 konsulenter har jobformidler. Virksomhedskonsulenter coachende samtaler Morgenmøder hvor usøger ledige i jobnet.dk og besøger virksomheder. viden om ledige, og hvis ikke det lykkes, virksomheder og sender de mail til sagsbehandlere, jobordrer drøftes. som deref- ter gennemgår deres sager. Virksomhedskonsulenter har kontakten vedr. jobklare. Jobkonsulenter har kontakt med virksomhedscentre Bred tilgang m. fokus på virksomhedens behov. Nabo-jobcentre om formidling af ledige under udvikling. Kampagner Segmentering. 80/20 regel A-kasser: kvalificering af CV er. Aalborg Universitet om udvikling af prognoseværktøj. Telefon kampagner fulgt op af besøg Andre jobcentre mhp. at få ledige til at flytte efter ledige job

33 Jobcenter Haderslev Jobcenter Haderslev har arbejdet med At opprioritere virksomhedskontakten ved at formulere produktionsmål for både virksomhedsteamet og den enkelte virksomhedskonsulent og ved at oprette et virksomhedspanel, som bl.a. løbende giver jobcentret en status på det aktuelle behov for arbejdskraft. At undgå ubesatte jobordrer og forbedre samspillet mellem sagsbehandlere og virksomhedskonsulenter bl.a. via produktionsmål, som medvirker til at virksomhedskonsulenterne tager ejerskab og følger op på mails om jobåbninger til sagsbehandlere, som gennemgår deres sagsstamme og samtidig har fokus på, om der er ledige, som kan opkvalificeres. At kvalificere samtalen med de ledige bl.a. på baggrund af virksomhedspanelets tilbagemeldinger om behov for arbejdskraft, så jobcentermedarbejderne bedre kan rådgive de ledige om jobsøgning og opkvalificering. Strategi: Tredelt strategi med fokus på hhv. borgere (beholdning), virksomheder (behov) og vækst (jobskabelse) Organisering: Har virksomhedscentre til indsatsklare mens virksomhedskonsulenter i en ny selvstændig afdeling tager på virksomhedsbesøg og spørger ind til virksomhedens behov samt muligheder for vækst og finder på den baggrund jobåbninger til de jobparate. Virksomhedskontakt: Virksomhedskonsulenterne har kontakten med virksomhederne om jobklare og jobkonsulenter har kontakten med virksomhedscentre. Jobcentret har sat mål for virksomhedsbesøg og antallet af udplaceringer med det formål at nedbringe antallet af ubesatte jobåbninger. Samarbejde eksternt: Samarbejde med nabojobcentre om formidling af ledige er under udvikling. Organisering og det virksomhedsopsøgende arbejde Indtil 2012 var virksomhedskonsulenterne fordelt på de forskellige afdelinger for borgerindsats i jobcentret. Nu er 17 virksomhedskonsulenter samlet i en afdeling med fælles ledelse. Det er jobcentrets sagsbehandlere der foretager myndighedssamtaler med de ledige og visiterer derefter de ledige til opfølgende samtaler med virksomhedskonsulenterne om job og jobmuligheder. Ledelsen i jobcentret har sammen med virksomhedskonsulenterne formuleret konkrete produktionsmål for hver virksomhedskonsulent for at sikre performance. Målene er skrevet op på fire opslåede plancher i afdelingen, hvor det er angivet, hvor mange fleksjob, løntilskudsjob, praktikpladser og ordinære jobs dels hele jobcentret og dels den enkelt konsulent skal besætte. Produktionsmålene er dels fastlagt på baggrund af budgetforhandlingerne og dels på baggrund af drøftelser med jobcentrets øvrige medarbejdere om, hvad gruppen af ledige har behov for

34 Virksomhedskonsulenterne har en bred tilgang til virksomhederne, og når de er på virksomhedsbesøg, spørger de først og fremmest ind til om der er noget jobcentret kan hjælpe virksomhederne med. Konsulenterne går systematisk efter virksomheder, der ikke er besøgt tidligere - særligt de mindre håndværksvirksomheder, som der er mange af i kommunen. De 17 virksomhedskonsulenter har inddelt kommunens virksomheder i distrikter, og hver virksomhed har en fast konsulent og dermed en indgang til jobcentret. På virksomhedsbesøgene taler de om ordinære job, løntilskud, virksomhedspraktik, sygedagpenge, fleksjob mv. Når en virksomhedskonsulent kommer tilbage til jobcentret efter et virksomhedsbesøg og har en jobordre med hjem, søger de først selv efter ledige i jobnet.dk. Hvis ikke der er match, sender de derefter mails til sagsbehandlerne. Der er lavet aftaler om, at alle sagsbehandlerne ved generelle henvendelse skal gennemgå deres sager og finde et direkte match eller nogle, der kan matches via opkvalificering. Jobcentrets ledelse har stort fokus på, at den aftalte procedure overholdes, og de føromtalte produktionsmål for hver konsulent medvirker til at holde fokus på at jobordrer besættes. Jobcentret har en udfordring med at få samspillet mellem de 17 opsøgende virksomhedskonsulenter og de øvrige afdelinger til at fungere, og igen bidrager de enkelte medarbejderes produktionsmål til, at virksomhedskonsulenterne følger op på mails og anden henvendelse til sagsbehandlerne om de har ledige, der matcher. Strategi Jobcenter Haderslev ønsker at der fremover skal mere fokus på vækst og erhvervsudvikling i det virksomhedsopsøgende arbejde. Jobcentret har en tredelt strategi, med fokus på borgere, virksomheder og vækst: 1. Borgerstrategien er at sikre et godt match, at have en klar forventningsafstemning, og sikre god opfølgning (minimum 14 dages opfølgning på faste pladser i virksomhedscentrene). 2. Virksomhedsstrategi. Kraftig opprioritering af virksomhedsbesøg. Der er opstillet produktionsmål og der afholdelse produktionsmøder hver 14. dag for hele gruppen af virksomhedskonsulenter og efterfølgende med hver enkelt virksomhedskonsulent om målopfyldelse. 3. Vækststrategi. Virksomhedsservice opprioriteres med henblik på jobskabelse. Virksomhedspanel Jobcenter Haderslev er i færd med at etablere et virksomhedsnetværk i samarbejde med kommunens erhvervsafdeling. Netværket skal bl.a. fungere som et virksomhedspanel, der med faste intervaller kan give jobcentret en tilbagemelding om virksomhedernes behov for arbejdskraft og på tilfredsheden med samarbejdet. Formålet er dels at kvalificere det opsøgende arbejde, hvor virksomhedskonsulenterne systematisk kan henvende sig til virksomheder indenfor brancher med aktuelt behov for arbejdskraft og samtidig kvalificere mål og delmål i beskæftigelsesplanen samt produktionsmålene for hver virksomhedskonsulent

35 Jobcenter Hjørring De primære udfordringer med matchning i Jobcenter Hjørring er matchningen af ledige og virksomheder ved rekruttering af ordinær arbejdskraft. Jobcenter Hjørring har arbejdet med at styrke det opsøgende arbejde gennem kampagner, salgskurser og ved at etablere et overblik over alle virksomheder i kommunen, som jobcentret har et samarbejde med eller som er potentielle samarbejdspartnere. Der er sat mål for, hvor mange og hvilke virksomheder virksomhedskonsulenterne skal kontakte hver uge, og at de skal lytte til virksomhedernes behov efter en 80/20 regel. Dvs. virksomhederne har taleret i 80% af tiden. At forbedre overlevering mellem sagsbehandlere og virksomhedskonsulenter ved at ansætte tre coachkonsulenter, som har samtaler og afholder workshops med nyledige og udfaldstruede. At samarbejde med a-kasser om udsøgning af arbejdskraft og kvalificere de lediges CV tidligt i forløbet via tre-partssamtaler. At udarbejde en langsigtet prognosemodel for behov for kvalificeret arbejdskraft i lokalområdet dels via gruppedrøftelser med udvalgte virksomheder, dels via et samarbejde med Aalborg Universitet At kvalificere opfølgnings- og udslusningssamtaler med aktivitetsparate i virksomhedscentre. At foretage serviceeftersyn af de eksisterende virksomhedscentre. Strategi: Jobcenter Hjørring har en kombination af udbud og efterspørgselsstrategi. Organisering: Virksomhedskonsulenterne er samlet i Team Virksomhedsservice, som varetager den primære virksomhedskontakt. Den enkelte sagsbehandler har dog ansvaret for opfølgning af indsatsparate i virksomhedscentrene. Virksomhedskontakt: Virksomhedsservice operer med tre segmenter af virksomheder, som yderligere er opdelt på brancher: A. Tæt samarbejde inden for det seneste år, herunder virksomhedscentre (dybdesalg). B. Sporadisk kontakt, enkelte pladser indimellem (døråbning). C. Ingen kontakt. Samarbejde eksternt: Udvikler et samarbejde med A-kasser om trepartssamtaler mhp. kvalificering af cv. Samarbejde med Aalborg Universitet om udvikling af prognoseværktøj. Organisering af det virksomhedsopsøgende arbejde Jobcenter Hjørring har opdelt indsatsen for jobparate i to teams: Team Jobklar og Team Virksomhedsservice. Indsatsen for aktivitetsparate er ligeledes opdelt i to teams: Team Kontanthjælp og Team Virksomhedsservice. Team virksomhedsservice har således både ansvaret for aktivitetsparate og jobparate. Det er sagsbehandlere i Team Jobklar og Team Kontanthjælp, som har myndighedssamtaler, mens det er virksomhedskonsulenterne fra Virksomhedsservice, der opsøger virksomhederne. Derudover er der tre konsulenter, der har coachende samtaler (ikke myndighedssamtaler) og workshops med jobparate ledige om cv og jobsøgning

36 Jobcentret opererer med tre segmenter af virksomheder. Virksomheder hvor der er: A. Tæt samarbejde inden for det seneste år, herunder virksomhedscentre ( dybdesalg ) B. Sporadisk kontakt, enkelte pladser indimellem ( dybdesalg ) C. Ingen kontakt (døråbning) A og B virksomheder har samme faste virksomhedskonsulent i jobcentret. Og det er ofte virksomhedens faste kontaktperson, som de ringer til, når de har brug for arbejdskraft. Listerne med A, B og C virksomheder opdateres med jævne mellemrum af ledelsen i jobcentret og valideres efterfølgende af virksomhedskonsulenterne. Virksomhedskonsulenterne er opdelt i 3 udgående teams, som er opdelt i brancherne (opdelt via branchekoder). Det er et team for: 1. Handel og service 2. Industri og byggeri 3. Offentlige institutioner For at styrke dialogen med virksomhedens ledelse ifm. virksomhedsbesøgene, har jobcentret haft et eksternt konsulentfirma til at lave opsøgende salgskursus for konsulenterne. Indholdet var dels teknik og dels etik ifm. salg. Efter kurset fik virksomhedskonsulenterne supervision af underviserne på samtalerne, når de ringede op til virksomheden og ifm. virksomhedsbesøg/salgsbesøg. Kampagner Jobcentret prioriterer kampagner, som ligger udover de kampagner som beskæftigelsesregionen iværksætter. Ledelsen i jobcentret har indført en regel om, at hver konsulent på faste tidspunkter (hver torsdag fra 10-12) skal sætte tid af til kun at ringe rundt til C virksomhederne. Målet er, at de hver gang skal booke mindst fem salgsmøder i virksomhederne, fx ift. jobrotation, løntilskud, voksenlærlinge osv. Ligeledes er der indført en 80/20-regel ved de virksomhedsbesøg, som har et efterspørgselsfokus. Det betyder, at virksomheden har 80% af taletiden, om hvad der optager virksomheden og hvad jobcentret kan hjælpe virksomheden med. Det gælder naturligvis ikke de møder, hvor konsulenten har konkrete ledige med, der søger en praktik, løntilskud eller ordinært job. Virksomhederne er ifølge jobcenterledelsen meget glade for den dagsorden. Ifølge jobcentret er det en central pointe, at det ikke er alle jobcentermedarbejdere, der skal ud i virksomheden, men at de jobcentermedarbejdere der kommer ude på virksomhederne, skal være kvalificeret til det. Derfor er de virksomhedsopsøgende medarbejdere samlet i virksomhedsservice og specifikt uddannet i salg og service. Særligt for jobparate Jobcentrets primære udfordring har været, at der ofte ikke kom tilbagemeldinger fra sagsbehandlerne i Team Jobklar, når virksomhedskonsulenterne fx efter virksomhedsbesøg hvor der var en jobordre med hjem fremsender mails, hvor de spurgte efter ledige til jobåbningen. Det er derudover vanskeligt for virksomhedskonsulenterne at udsøge ledige i jobnet

37 Jobcentrets løsning på denne matchningsproblematik er at stramme op på udarbejdelsen af CV i Jobnet.dk, så udsøgninger giver flere match. De personlige jobformidlere har bl.a. til opgave at sikre, at de lediges CV er udformet således, at det er muligt at udsøge via jobnet.dk. De personlige jobformidlere fungerer nu som bro eller the missing link mellem Virksomhedsservice og Team Jobklare. De taler både med de nyledige og udfaldstruede, og har i øjeblikket samtaler med de ledige allerede efter 3 måneders ledighed. Jobformidlerne er i færd med at udvikle og afprøve deres eget system (et regneark), der skal give et overblik over ledige med bestemte kvalifikationer, som kan matche de søgeord/nøgleord ift. de kvalifikationer, som virksomhedernes efterspørger. Derudover indeholder regnearket personoplysninger samt mailadresser, så der kan sendes mails ud til en gruppe af ledige om en eventuel jobåbning. Særligt for aktivitetsparate Virksomhedskonsulenterne har også opfølgningen på virksomhedscentrene for indsatsparate. Hver virksomhedskonsulent har ansvaret for egne virksomhedscentre. Virksomheder med virksomhedscentrene er ikke forbeholdt de indsatsparate. Fx kan en virksomhedskonsulent have ansvaret for et virksomhedscenter hos en entreprenør, mens den samme virksomhedskonsulent kan have et samarbejde om rekruttering af ordinær arbejdskraft på samme virksomhed. Det kan virksomhederne godt skelne imellem, når blot virksomhedskonsulenten er tydelig omkring forskellen på indsats- og jobparate. Det er sagsbehandlerne fra Team Kontanthjælp, der foretager den individuelle opfølgning på virksomhedspraktikker - også på virksomhedscentrene. Jobcentret har den udfordring, at der har været metodefrihed i opfølgningen på virksomhedsforløb, hvilket har betydet, at kvaliteten af samtalerne kan være svingende. Derfor arbejder ledelsen i jobcentret i øjeblikket med et koncept for opfølgningssamtaler, hvor der fx skal tages kontakt efter en uge og der skal gennemføres en udslusningssamtale efter en fast skabelon. Jobcentret havde den udfordring, at den eksisterende beholdning af virksomhedscenterpladser ikke matchede den udvikling der er/var i gruppen af indsatsparate og den kommende kontanthjælpsreform. Derfor har jobcentret foretaget et serviceeftersyn af virksomhedscenterpladserne. Det har fundet sted igennem en dialog med sagsbehandlere og virksomhedskonsulenter om, hvilke virksomheder der er behov for. Det har resulteret i, at jobcentret har udskiftet en del af sine virksomhedscentre og nu har 42 virksomhedscentre. Virksomhedscentrene er beskrevet i et katalog, som illustrerer mangfoldigheden af virksomhedscentrepladser og tilknyttede mentorer. På denne måde klædes sagsbehandlerne på til at indgå en dialog med de ledige om, hvilket virksomhedscenter der matcher. Sagsbehandlerne i Team Kontanthjælp har samtaler med de ledige og henviser den ledige til virksomhedskonsulenten i Team Virksomhedsservice. Jobcentret har udarbejdet et henvisningsskema, som sagsbehandleren anvender i henvisningen. Ofte ser virksomhedskonsulenten ikke borgeren før lige inden samtalen på virksomheden. Derfor beskrives eventuelle skånehensyn i henvisningsskemaet. Hvis der er behov for det, kan sagsbehandlerne ringe til virksomhedskonsulenten og lave en aftale om en overleveringssamtale (trepartssamtale), hvor også ledige deltager

38 Eksternt samarbejde Jobcentret er i øjeblikket i gang med at udvikle og udvide det eksterne samarbejde. Der er et samarbejde med Akademikernes Centralorganisation om en akademikerkampagne, der bl.a. skal overbevise ledige akademikere om, at det er muligt at søge job i Hjørring. Derudover er jobcentret i færd med at aftale en model for trepartssamtaler, hvor A-kasse, jobcentermedarbejderen og den ledige deltager med henblik på at kvalificere CV og målrette valget af 6 ugers selvvalgt uddannelse og valget af efterfølgende virksomhedspraktik. Formålet med trepartssamtalerne er også at koordinere samarbejdet, så de ledige ikke spiller jobcenter og A-kasse ud mod hinanden. Udvikling af prognoseværktøj Jobcentrets ledelse peger på, at det er en stor udfordring at få udarbejdet en god og langsigtet prognose for virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft i lokalområdet. Derfor indkaldes et udvalg af de ca. 600 A og B virksomheder til fokusgruppedrøftelser, hvor virksomhederne vurderer samarbejdet med jobcentret og aktuelle behov for arbejdskraft. Desuden har jobcentret netop gennemført en brugerundersøgelse hos virksomheder, der viser, at den personlige kontaktperson er afgørende for virksomhederne. Endelig er der taget initiativ til at en gruppe studerende på Aalborg Universitet kan udvikle en prognosemodel, som skal bidrage til, at virksomhederne på sigt kan fremskrive deres behov for kvalificerede medarbejdere, der rækker længere end deres ordrebog

39 Jobcenter Skive Jobcenter Skive prioriterer at foretage en matchning mellem virksomheder og langtidsledige. Jobcentret har derfor arbejdet med At kvalificere udsøgningen af ledige. Bl.a. via en jobformidler, som udsøger ledige i både jobnet.dk og i KMD Opera og giver virksomheder svar på en jobordre inden for tre timer. At opkvalificere ledige bl.a. via et samarbejde med uddannelsesinstitutioner om en fælles henvendelse til virksomheder om deres kompetencebehov. På denne baggrund vejledes de ledige til at vælge fx relevante 6 ugers selvvalgt uddannelse. Også virksomhedskonsulenters viden om virksomhedernes ønsker og behov for kvalificeret arbejdskraft formidles til sagsbehandlere på morgenmøder. At nedbring antallet af langtidsledige ved at jobkonsulenter har konkrete ledige med ud på virksomhedsbesøg. At koordinere og målrette det virksomhedsrettede arbejde via en brancheorienteret phonerkampagne på baggrund af sagsbehandlernes viden om de lediges ønsker og forventninger og at sætte mål for Team Virksomhedsservice vedr. antal besøg på virksomheder, jobskabelse, og formidling af job til langtidsledige. Jobcentrets ledelse følger op på målene. Strategi: Strategien bevæger sig i øjeblikket fra at være udbudsorienteret til at være efterspørgselsorienteret, med fokus på uddannelses- og kompetencebehov. Det forventes, at dette fremover kobles med et fokus på erhvervsudvikling og vækst i kommunen. Organisering: Team virksomhedsservice består af fire jobkonsulenter, hvor en har ansvaret for jobrotation og tre har samtaler med langtidsledige samt virksomhedskontakt. Derudover er tilknyttet to fleksjobambassadører og en jobformidler. Sidstnævnte har ansvaret for at formidle jobordrer. Virksomhedskontakt: Det virksomhedsopsøgende arbejde sker ofte via kampagner, hvor fire jobkonsulenter sidder sammen i 3-4 dage og ringer ud til virksomheder i bestemte brancher. Virksomhederne er nu også begyndt at kontakte jobcentret med jobåbninger. Samarbejde eksternt: Jobcentret arbejder på at etablere et samarbejde med andre jobcentre om at få ledige til at flytte efter ledige job. Organisering og det virksomhedsopsøgende arbejde Team virksomhedsservice består af fire jobkonsulenter; én har ansvaret for jobrotation og tre har samtaler med jobparate, der har gået ledige længe. Derudover er der tilknyttet to fleksjobambassadører og en jobformidler. Jobformidlerens opgave er at tage imod jobordrer, når virksomhederne ringer til jobcentret, og at udsøge ledige i både jobnet.dk og KMD opera. Medarbejderne i virksomhedsservice samarbejder med de syv sagsbehandlere i jobcentret, der afholder kontaktsamtaler med de jobklare ledige. Det er jobkonsulenter fra Team virksomhedsservice, der har den opsøgende kontakt til virksomhederne. Samtidig har de samtaler med de langtidsledige

40 Når en borger har været ledig i 79 uger, visiteres vedkommende til en jobkonsulent i virksomhedsservice, som i en samtale rådgiver og sparrer med den ledige om jobsøgning. Jobcentret planlægger at rykke grænsen for langtidsledighed fra 79 til 52 uger, så de ledige visiteres til en jobkonsulent allerede efter 52 uger. Udover at sparre med de ledige om jobsøgning besøger jobkonsulenten også virksomheder for at finde jobåbninger til de ledige, han har med i tasken (udbud). Når jobkonsulenten er på virksomhedsbesøg, spørger han samtidig ind til virksomhedernes ønsker og behov (efterspørgsel). Der afholdes morgenmøder for jobkonsulenter og sagsbehandlere, hvor de to medarbejdergrupper udveksler oplysninger om hhv. ledige og virksomheder, og hvor jobordrer drøftes. Kampagner Jobcentret gennemfører forskellige kampagner, hvor de fire jobkonsulenter sidder sammen i 3-4 dage og ringer ud til virksomheder inden for brancher, der er udvalgt på forhånd. Eksempelvis har jobcentret netop haft en AC phonerkampagne og 100 efterfølgende virksomhedsbesøg. Udvælgelsen af brancher beror bl.a. på oplysninger fra morgenmøderne, hvor sagsbehandlerne informerer jobkonsulenterne om jobcentret ledige og deres jobønsker og kompetencer. Ligeledes indgår oplysninger fra jobkonsulenternes generelle virksomhedskontakt i overvejelserne om, hvilke virksomheder der skal kontaktes i konkrete kampagner. Der har siden januar 2011 været gennemført en række kampagner, og nu er virksomhederne selv begyndt at kontakte jobcentret med jobordrer. Derfor har virksomhedsservice ansat en jobformidler, som tager mod ordrer fra virksomhederne og udsøger ledige i jobnet.dk. Jobcentret har en regel om, at der max må gå tre timer, før en virksomhed får svar på en henvendelse. Det er en udfordring, især hvis det er nødvendigt at kontakte nabojobcentre for at finde egnede kandidater. Strategi for virksomhedssamarbejdet Jobcentret har indtil nu holdt fast i en strategi om, at den primære opgave er at få de ledige i job (udbudsstrategien). Denne strategi forudsætter, ifølge jobcenterledelsen, at jobcentret også drøfter med virksomhederne, hvilke behov de har for kvalificeret arbejdskraft nu og fremover (efterspørgsel), så sagsbehandlerne og jobkonsulenterne i samtalen med de ledige kan vejlede og rådgive om jobsøgning og kompetenceudvikling. Jobcentret arbejder pt. på at ændre strategien til at være mere efterspørgselsorienteret. I den forbindelse har jobcentret i en mail-direct spørgeskemaundersøgelse spurgt en række virksomheder om deres forventninger til fremtidig vækst og om, hvad jobcentret kan hjælpe virksomheden med. Jobcentret har i øjeblikket ikke så meget fokus på erhvervsfremme og vækst i lokalområdet som på uddannelse og kompetencer hos de ledige. Men forventningen er, at jobcentret fremover skal tænke mere i erhvervsfremme og vækst i serviceringen af virksomhederne

41 Jobcentrets planer om at skifte til en mere erhvervsorienteret strategi har været bremset lidt at akutpakken, som har fastholdt det udbudsorienterede fokus i jobcentret. Men ifølge jobcenterledelsen har akutkampagnen også bidraget til, at jobcentret har fået kontakt med mange flere virksomheder og derfor står styrket ift. virksomhedssamarbejdet. Hver jobkonsulent har sat mål for antal virksomhedsbesøg, jobskabelse og formidling af jobs til langtidsledige. Disse mål drøftes på teammøder, og ledelsen foretager personlig opfølgning på de enkelte konsulenters mål. Udsøgning af ledige Ledelsen i jobcentret har besluttet at prioritere jobnet.dk til udsøgning af ledige. Det stiller store krav til kvaliteten af de lediges cv i jobnet.dk, og jobcentermedarbejderne arbejder systematisk med, at de lediges cv skal indeholde de rigtige oplysninger. De skal beskrive deres kompetencer (både faglige og personlige), deres erfaringer, kvalifikationer og jobønsker. Derfor bliver de lediges CV ofte meget omfattende. Det betyder, at jobformidleren bruger en del tid på at læse de detaljerede CV er igennem. Og når der er fundet 3-5 ledige der matcher, kontaktes de ledige om jobbet og samtidig opfordres de til at udarbejde et kortere og mere målrettet cv, som de kan sende til arbejdsgiveren. Derudover er det en udfordring, at borgernes status (ledig, i job, under uddannelse, barsel, evt. sygemeldt) efterfølgende skal tjekkes i KMD Opera. Det gør, at udsøgningen kan trække ud. Ledelsen peger derfor på, at der er behov for at udvikle på IT understøtningen til grundregistrering af de ledige, så det bliver muligt at udsøge ledige til ledige stillinger. En væsentlig udfordring med KMD Opera er, at udsøgningen kun kan indeholde ledige i Skive Kommune. Derfor ringer jobformidleren ofte til nabokommunens konsulenter og spørger om mulige kandidater, og det kan forsinke processen. Eksternt samarbejde Jobcentret prioriterer samarbejdet med andre jobcentre, dels når det gælder konkret formidling af arbejdskraft hen over kommunegrænsen og dels på ledelsesniveau, hvor der er indledt et samarbejde om at få ledige højtuddannede til at flytte fra Aarhus til Skive. Jobcentret forventer at inddrage erhvervsskoler og VUE centre i det virksomhedsopsøgende arbejde. På virksomhedsbesøgende drøftes, hvilke kompetencebehov virksomhederne har, så jobkonsulenten efterfølgende i samtalen med de ledige kan rådgive dem om valg af opkvalificering og uddannelse (fx 6 ugers selvvalgt uddannelse og uddannelsesordningen)

42 Virksomhedskonsulenter har delt ledelse I tre af de ti jobcentre er virksomhedskonsulenterne placeret i jobcentrets forskellige teams eller afdelinger og har altså ikke en fælles ledelse. Jobcenter Ikast-Brande Jobcenter Køge Jobcenter Middelfart Udfordringerne ved denne organisering kan være at få en fælles faglighed og koordinere virksomhedskontakten. Strategi for virksomhedssamarbejde Organisering Konkret virksomhedskontakt Eksterne samarbejdsflader Ikast-Brande Køge Middelfart Efterspørgsel. Fra udbud til mere Efterspørgsel efterspørgsel Job- og virksomhedskonsulenter i forskellige teams. Rekrutteringskonsulenter modtager jobordrer. Virksomheder kontakter selv jobcentret med jobåbninger mv. Hotline til virksomheder 8-16 alle hverdage. Fleksjobambassadører opsøgende. Fælles virksomhedspanel, mentoruddannelse og virksomhedscentre med nabojobcenter. Virksomhedskonsulenter har forskellige opgaver. opsøgende med konkrete borgere / spørge til virksomhedernes behov. Ugentlige fælles møder og tavle med jobåbninger. 3 virksomhedskonsulenter har ansvar for virksomhedscentre. Målrettede og strategiske besøgs-runder. Virksomhedskonsulenter har ledige med ud. Plan: Nabo jobcentre og A-kasser om kvalificering af CV er på Jobnet.dk. 2 teams til hhv. jobparate og aktivitetsparate. Virksomhedskonsulenter har ikke borgersamtaler. Jobformidler tager mod jobordrer og udsøger ledige. Denne opgave varetages på skift af flere medarbejdere. Virksomhedskonsulenter drøfter vækst og værdier og har ikke ledige med i tasken. Erhvervscentret, uddannelsesinstitutioner og nabo-jobcentre

43 Jobcenter Ikast-Brande Ledelsen i Jobcenter Ikast-Brande har fastlagt en strategi for virksomhedssamarbejdet og indført ny organisering, med henblik på at kunne foretage en optimal matchning af ledige og virksomheder. Strategien er, at jobcentret skal være virksomhedernes foretrukne samarbejdspartner, når de mangler arbejdskraft. Nøgleordene er bl.a. synlighed, forventningsafstemning og klar kommunikation. Jobcentret har arbejdet med At kvalificere virksomhedsservice bl.a. ved at ansætte rekrutteringskonsulenter, der udelukkende tager mod jobordrer og udsøger ledige og ved at afholde koordinerende møder, hvor virksomhedskontakten og servicering af virksomhederne er på dagsordenen. At få viden om virksomhedernes behov for arbejdskraft mv. ved at anvende et prognoseværktøj. At få større fokus på en virksomhedsrettet indsats for indsatsparate. Bl.a. ved at udarbejde et katalog over virksomhedscentre og løbende vurdere om jobcentret har virksomhedscentre, der matcher behovet. Strategi: At jobcentret skal være virksomhedernes foretrukne samarbejdspartner, når de mangler arbejdskraft. Organisering: To rekrutteringskonsulenter modtager jobordre fra virksomhederne og henvender sig til jobkonsulenter for jobparate. Har to jobkonsulenter som har ansvaret for virksomhedscentrene og som får henvist ledige fra sagsbehandlere. Virksomhedskontakt: For jobparate har jobkonsulenter fra forskellige afdelinger individuel kontakt i det opsøgende arbejde med virksomhederne. For aktivitetsparate har to jobkonsulenter kontakten med virksomhedscentrene. Samarbejde eksternt: Jobcentret har et fælles virksomhedspanel med jobcenter Herning, og der er etableret et virksomhedscenter fæles for de to jobcentre Samarbejder desuden med Silkeborg om mentoruddannelse og deler et virksomhedscenter. Matchningen af jobklare Det opsøgende arbejde har givet resultat virksomhederne kontakter nu selv jobcentret. For 2 år siden var jobcentrets konsulenter meget opsøgende ift. de lokale virksomheder. De besøgte virksomhederne, ofte på baggrund af kampagner, og indledte en dialog om jobcentret kunne være virksomhederne behjælpelige med rekruttering. Det medførte, at jobcentret blev kendt hos virksomhederne som en seriøs samarbejdspartner til rekruttering, og i dag ringer en del virksomheder selv ind til jobcentret med jobordre. De virksomheder, som jobcentret har hjulpet med rekruttering oplever jobcentret som meget serviceminded og de har spredt budskabet til andre virksomheder, hvilket også betyder, at jobcentret ikke behøver at være så opsøgende som tidligere

44 Jobcentrets håndtering af jobordre Jobcentret har ansat to rekrutteringskonsulenter til udelukkende at tage imod henvendelser fra virksomhederne. Den primære henvendelse går på regulære jobs. Når rekrutteringskonsulenterne har modtaget en jobordre udsøger de selv relevante ledige via jobnet.dk, og hvis ikke det giver resultat sender de en mail til de kolleger, der har samtaler med de ledige. Til det anvender de en mailliste og en standardmail, hvor de beskriver den aftale, de har lavet med virksomheder, herunder hvor lang tid, jobcentret har til at udsøge ledige. Der er aftalt en procedure om, at alle medarbejdere skal svare på alle mails, også selvom de ikke har nogen ledige, der matcher jobordre. Det skal modvirke, at jobordre bliver hængende i medarbejdernes indbakke, uden at nogen forholder sig til ordren. Herefter udsøger og sender kollegerne CV på de ledige, der matcher jobåbningen (jobcentret prioriterer ledige bosat i kommunen, men kan også henvise ledige fra nabokommunerne), hvorefter rekrutteringskonsulenten ringer til de udvalgte ledige for at afklare, om de vil søge. Derpå sender konsulenterne de lediges CV videre til virksomheden, der overtager kommunikationen med den ledige. Der er oprettet en hotline for virksomhederne som betjenes fra 8-16 alle hverdage, og dermed er der altid mulighed for at få kontakt med en jobkonsulent i jobcentret. Rekrutteringskonsulenterne er også begyndt at anvende Linkedin og andre lignende medier til at udsøge kandidater. Jobcentrets ledelse har sat fokus på, at det både er nyledige og udfaldstruede (som jobkonsulenterne kender godt), der skal matches med indkomne jobordre. Både for at sikre virksomhederne den bedst kvalificerede arbejdskraft, men også for at sikre, at langtidsledige kan komme i betragtning. Derfor var ledelsen i begyndelsen inde over de mails, der blev sendt fra rekrutteringskonsulenterne for at sikre, at der blev svaret på mails, og at virksomhederne fik tilbudt kvalificerede ledige. Nu ligger den opgave hos en udviklingskonsulent i staben, som dagligt følger med i 1) at der svares på mails og med kvalificerede ledige og 2) at alle medarbejdere svarer (også hvis de ikke har nogen der matcher). Udviklingskonsulenten kan følge besvarelserne, og hvis han opdager manglende svar eller at der er nogle medarbejdere, der aldrig kan finde ledige der matcher, kontakter han vedkommende medarbejders afdelingsleder, som drøfter hvorfor med pågældende. Jobcentret har selv lavet jobrotationskampagne, hvor konsulenterne har ringet og besøgt virksomhederne og efterfølgende udsøgt ledige til jobrotation. I forbindelse med kampagner har ovenfor beskrevne organisering og procedure i høj grad bidraget til gode match til jobrotation. Det opsøgende virksomhedsarbejde i dag De opsøgende job- og virksomhedskonsulenter sidder i de forskellige afdelinger (matrixorganisering) og har derfor ikke en fælles ledelse. Derfor har jobcentrets ledelse nedsat en styregruppe for virksomhedsservices bestående af de forskellige afdelingsledere, der mødes med faste intervaller og drøfter virksomhedsservices

45 Ligeledes mødes alle konsulenterne, der er placeret i de forskellige afdelinger en gang om ugen. Her drøftes både generelle og konkrete problemstillinger, fx ubesatte jobordre. Som tidligere nævnt besøger jobcentret ikke virksomhederne så intensivt som for to år siden, så de har bedre tid til at holde samtaler med de ledige og foretage gode match. Der er ansat fleksjobambassadører, som besøger virksomhederne med henblik på at etablere fleksjob. Det opsøgende arbejde foregår ved, at de booker virksomheden via telefon, og derefter besøger virksomheden og fortæller om mulighederne for fleksjob. Fleksjobambassadørerne skal finde fleksjob men har også fokus på andre muligheder. Hvis virksomheden har interesse eller behov for anden rekruttering, kan fleksjobambassadøren også indgå aftaler om fx jobrotation og voksenlærlinge, og på den måde er der sket et mindre boom i jobordre, som konsulenter kommer hjem med. Anvendelse af prognoseværktøj Jobcenter Herning og Jobcenter Ikast-Brande har udviklet et prognoseværktøj, hvor jobcentrene hver tredje måned spørger 100 virksomheder, der er udpeget til at sidde i et virksomhedspanel, om deres behov. Der spørges til behov for arbejdskraft og opkvalificering, og der spørges om, hvad virksomhederne forventer af samarbejdet. Denne viden formidles til de medarbejdere, der har opfølgende samtaler med de ledige, så de kan rådgive og vejlede om kompetenceudvikling og uddannelse, samt i at skrive relevante oplysninger i deres jobnet.dk CV. Matchningen af indsatsklare I Ikast-Brande er der udpeget fem jobkonsulenter, der har ansvaret for virksomhedscentrene, herunder at kommunikere til sagsbehandlerne hvad de forskellige virksomhedscentre kan tilbyde. Der er udarbejdet et katalog, hvor sagsbehandler og den ledige kan læse om mulighederne for virksomhedsaktivering på de ca. 80 pladser i virksomhedscentrene. De to konsulenter er fysisk placeret i afdelingen for indsatsklare og har tæt dialog med sagsbehandlerne, der har samtaler med de indsatsklare. Sagsbehandlerne italesætter virksomhedsindsatsen over for de ledige meget tidligt i forløbet, og drøfter jobønsker og mulige match med aktiveringspladser med den ledige. På den måde indsamler de viden om, hvilke virksomhedspladser jobcentret har behov for til de ledige. Det er afgørende at jobkonsulenterne løbende foretager en forventningsafstemning med såvel virksomheder som sagsbehandlere, og løbende vurderer om det er de rette virksomhedscentre, der er aftaler med. Sagsbehandlerne bliver løbende spurgt, om de mener der er de virksomheder og de rette pladser at visitere udsatte ledige til. Der er løbende fokus på at fylde tomme virksomhedscenterpladser op, men denne udfordring løses primært gennem tæt dialog og forventningsafstemning mellem hhv. virksomheder og sagsbehandlere i opfølgningen

46 Jobcenter Køge I Jobcenter Køge er den primære udfordring med matchning, at der generelt er stor forskel på de jobparate lediges kompetencer og de forventninger og muligheder, som er på virksomheder med jobåbninger. Jobcentret har arbejdet med At motivere de ledige og give dem ansvar for egen jobsøgning ved at præsentere jobåbninger for de ledige. At afstemme forventninger mellem aktivitetsparate, sagsbehandler, jobkonsulent og virksomhed ved at lade sagsbehandlere og jobkonsulenter besøge udvalgte virksomhedscentre. Strategi: Jobcentret bevæger sig i øjeblikket fra en udbudsstrategi, hvor jobcentret har konkrete ledige med ud til virksomhederne, til en efterspørgselsstrategi, hvor jobcentret spørger til virksomhedernes behov, og derpå kommer tilbage til jobcentret med jobåbninger. Efterspørgselsstrategien har dog ikke fokus på virksomhedens vækst og hjælp til hurtig og smidig kontakt til kommunens øvrige afdelinger. Organisering: Organiseringen er delt mellem indsatsparate og jobparate. For begge områder gælder, at sagsbehandlere har samtalerne med ledige og dermed ansvaret for at udsøge ledige til jobåbninger (pladser, job med løntilskud, ordinære job mv.) Matchet etableres derfor i et samarbejde mellem de sagsholdende medarbejdere og de virksomhedsopsøgende medarbejdere. Virksomhedskontakt: Virksomhedskonsulenternes indsats er knyttet til borgernes matchgruppetilhørsforhold. Der er således virksomhedskonsulenter der specifikt arbejder med match 1, andre med match 2 og3, og andre igen med at matche ledighedsydelsesmodtagere og virksomheder. Samarbejde eksternt: Vil etablere et samarbejde med nabojobcentre om at dele jobåbninger (hjælpe virksomhederne med at udsøge ledige fra nabokommunerne også). Vil ligeledes etablere et samarbejde med A-kasserne om kvalificering af CV er på Jobnet.dk. Organisering for aktivitetsparate Sagsbehandlerne i jobcentret har samtaler med de aktivitetsparate og kan henvise den ledige til en af de tre virksomhedskonsulenter, som har ansvaret for jobcentrets virksomhedscentre. Det er sagsbehandleren, der vurderer, hvornår den ledige er klar og motiveret til en virksomhedsindsats, hvorefter sagsbehandleren inddrager virksomhedskonsulenten og den ledige i valg af virksomhedscenter eller anden relevant virksomhed. Herefter er det virksomhedskonsulenten og den ledige, der foretager det endelige match med en relevant plads i et virksomhedscenter eller anden relevant virksomhed. Jobcentret oplever ikke væsentlige udfordringer med at oprette pladser på virksomhedscentrene. Til gengæld kan jobcentret ofte have vanskeligt ved at besætte de ledige pladser. Den primære udfordring er, at sagsbehandlerne, der har samtalerne med de ledige, ikke har tilstrækkeligt kendskab til virksomhedscentrene, og derfor kan have vanskeligt ved at motiveret til en virksomhedsindsats. Der er udarbejdet et katalog over de 10 virksomhedscentre med grundige beskrivelser af hvert center, men det har vist sig ikke at være tilstrækkeligt til

47 at give sagsbehandlerne det nødvendige kendskab. Hvis visitationen sker ved fællesmøde mellem borger, job- og virksomhedskonsulent minimeres denne udfordring. I jobcentret har man drøftet den løsning, at sagsbehandlerne besøger de 10 virksomhedscentre og med egne øjne ser virksomheden, oplever hvilke arbejdsopgaver den ledige skal udføre og ikke mindst møder virksomhedsmentoren og får viden om dennes kompetencer og kvaliteter. Det kan være en udfordring at sikre forventningsafstemning mellem de tre parter; den ledige, jobcentermedarbejderne og virksomhedscentret. Problemet er, at det er sagsbehandleren, der kender de ledige, og det er virksomhedskonsulenten, der kender virksomhederne. Der er en forventning om, at ovennævnte initiativ med sagsbehandlerens besøg på virksomhedscentrene kan bidrage til en fælles opfattelse af formålet med virksomhedsaktivering. De aktivitetsparate, der har været igennem et succesfuldt virksomhedscenterforløb, bliver ikke ommatchet og overflyttet til de jobparate, men forbliver aktivitetsparate. Ledelsen i jobcentret er klar over, at manglende ommatchning kan være med til at fastholde en borger. Det kan betyde et personligt løft at blive ommatchet og det kunne godt være en belønning for velgennemført aktiveringsforløb. Udfordringen med ommatchning er dog, at det er en ny jobcentermedarbejder, der skal forholde sig til den ledige, og at den ledige risikerer at ende i bunden af gruppen af de jobparate, og dermed reelt ikke får muligheder for job. Jobcenter Køge ønsker ikke, at virksomhederne udelukkende skal se jobcentret som en samarbejdspartner, der leverer arbejdskraft. Det er fortsat en vigtig opgave at finde aktiveringspladser i virksomhederne til aktivitetsparate, ledighedsydelsesmodtagere og sygemeldte, og jobcentret ønsker at prioritere dette højt i sin strategi. Organisering og strategi for jobparate Jobcentret er ved at ændre strategien for virksomhedssamarbejdet fra en udbudsorienteret strategi, hvor virksomhedskonsulenterne primært besøger virksomhederne for at placere ledige eller finde jobåbninger til konkrete jobparate, til en mere efterspørgselsorienteret strategi, hvor virksomhedskonsulenterne tager ud og finder jobordrer uden ledige 'i tasken'. Den nye strategi kan have betydning for jobcentrets økonomi, idet refusionen på fx virksomhedspraktikker kan falde i omstillingsperioden. Hovedfokus i strategien skal dog fortsat være at få de ledige i job. Det er således ikke på tale, at jobcentret skal servicere kommunens virksomheder ift. vækst, eller at jobcentret skal servicere virksomhederne med at agere én indgang til kommunens øvrige afdelinger. Efterspørgselsstrategien har fokus på, hvad virksomhederne aktuelt har brug for, hvorefter konkrete ledige evt. opkvalificeres til den eller de aktuelle jobåbninger. Virksomhedskonsulenterne er således ikke opsøgende ift. at få viden om virksomhedernes langsigtede behov for arbejdskraft, da det ifølge jobcentrets ledelse er meget vanskeligt i praksis at opkvalificere ledige til mulige job et godt stykke ude i fremtiden. Der er to virksomhedskonsulenter, der som noget nyt skal have et mindre antal salgsbare borger på lager. Det er også de to konsulenter, der tager jobordrer med hjem fra virksomhedsbesøg og som modtager opkald med jobordrer fra virksomhederne. Derfor har de fået reduceret i deres sagsstamme, så de har tid og ressourcer til at være opsøgende. Derudover er der syv jobkonsulenter, der har samtaler med de langtidsledige og to jobkonsulenter, der holder samtaler med nyledige

48 Indkomne jobordrer sættes op på en tavle, og de to virksomhedskonsulenter og alle jobkonsulenter møder én gang ugentligt til matchningsmøder (der holdes som uformelle møder uden fast dagsorden). Her drøftes og tages hånd om aktuelle ordre, som er indgået og ikke er besat. Jobkonsulenterne oplever ofte, at de har vanskeligt ved at udsøge ledige i Jobnet.dk og i egen sagsstamme - sidstnævnte primært fordi jobkonsulenterne har vanskeligt ved at huske de konkrete ledige, de har samtaler med. Derfor arbejder man i øjeblikket på at opdele de ledige i mindre grupperinger eller klynger af ledige (fx på branche), så jobkonsulenterne får mindre grupper af ledige at søge i, når de skal udsøge relevante ledige. Den generelle viden om virksomhedernes behov og ønsker, som virksomhedskonsulenterne får med fra virksomhedsbesøgene, formidles til jobkonsulenterne på de ugentlige morgenmøder. Jobcentret har ikke prioriteret egentlig kampagner, men virksomhedskonsulenterne skal fremover være mere målrettede og strategiske i deres besøgsrunder, end de tidligere har været. Fx vil det være nærliggende at være opsøgende inden for bygge og anlæg, hvor de udover jobformidling også skal spørge ind til, hvordan virksomhederne ser på deres situation og hvad der giver værdi for virksomheden. Derudover har jobcentret nedsat et "virksomheds advisory board" hvor ca. 25 virksomheder 4 gange om året inviteres ind for at give jobcentret en tilbagemelding på samarbejdet. Endelig vil ledelsen i jobcentret i efteråret besøge 30 større virksomheder, for at drøfte et eventuelt allerede eksisterende samarbejde og i øvrigt undersøge om der er samarbejdsmuligheder, hvor der i dag ikke eksisterer samarbejdsrelationer. De foreløbige tilbagemeldinger er, at virksomhederne gerne vil have en fast kontaktperson. Jobcentret overvejer i øjeblikket, hvordan ønsket om en key-account manager, dvs. en fast kontaktperson for hver virksomhed, kan opfyldes samtidig med, at det begyndende samarbejde med nabokommunerne om jobformidling fastholdes. Virksomhedsbesøg registreres i Workbase virksomhedsmodul, men det er en stor udfordring at opretholde datadisciplin. Derfor har jobcentrets ledelse besluttet, at der skal udarbejdes en manual for god registrering, så det, der har betydning for et virksomhedssamarbejde (fx at der skal holdes møde om sygefravær, hvornår og med hvem) bliver registreret. Jobcentrets ledelse peger på, at strategien med at finde jobåbninger til de ledige risikerer at tage ansvaret fra borgeren, fordi jobcentret så at sige serverer jobåbningen for den ledige. Derfor er virksomhedskonsulenterne nu begyndt at præsentere jobåbningen for et antal ledige, som så selv skal kontakte virksomheden og søge det konkrete job. Her er det afgørende at kunne synliggøre jobåbningerne for de ledige ved fx at slå dem op i jobbutikken, hvis ikke virksomheden ønsker stillingen slået op i Jobnet.dk. Pointen er, at det er vigtigt til stadighed at fastholde borgerens eget ansvar. Eksternt samarbejde Jobcenter Køge samarbejder med nabojobcentre om at kunne udsøge ledige til jobåbninger i virksomheder i egen kommune, hvis der er behov for det. Derudover vil jobcentret gerne have et tættere samarbejde med a-kasserne, så man i fællesskab kan kvalificere den lediges CV via Jobnet.dk

49 Jobcenter Middelfart Den overordnede strategi for Job- og Vækstcenter Middelfart er at virksomhederne er den primære kunde. Udfordringerne er matchning af jobklare ledige (forsikrede og kontanthjælp) til aktuelle jobåbninger. Herunder at de lediges cv er på Jobnet.dk generelt ikke egner sig til at udsøge ledige til jobåbninger. Når det gælder de indsatsklare består udfordringerne primært i at sikre progression og ommatch fra indsatsklar til jobklar og efterfølgende matche den ledige til en stilling i en anden virksomhed end virksomhedscentret. Jobcenter Middelfart har derfor arbejdet med At placere ansvaret for udsøgning af ledige i jobnet.dk hos ordreformidlere At øge kvaliteten af de lediges CV via en dialogguide til de sagsbehandlere, der har samtalen med de ledige og kurser for de ledige. At forbedre samarbejdet mellem Team indsatsklar og Team Jobklar, så indsatsklare kommer i betragtning, hvis der ikke er jobklare ledige, som matcher en jobordre. At forbedre samarbejdet mellem Team Jobklar og virksomhedskonsulenterne, så de gensidigt opdaterer hinanden om ledige og om virksomhedernes behov. At kvalificere dialogen med virksomheden via en dialogguide og en folder med jobcentrets forskellige tilbud til virksomheder. At ændre gamle normer og vaner om at virksomhederne skal hjælpe jobcentret af med ledige ved at have ledelsesfokus på området og udvikle en dialogguide til samtalen med virksomheden. Strategi: Prioriterer vækst og servicering af kommunens virksomheder Organisering: Virksomhedskonsulenterne har fælles ledelse, samarbejder med sagsbehandlerne via ordreformidlere Virksomhedskontakt: Virksomhedskonsulenterne drøfter vækst og værdier og har ikke ledige med i tasken på virksomhedsbesøg Samarbejde eksternt: Erhvervscentret, uddannelsesinstitutioner, nabojobcentre Strategi for virksomhedssamarbejdet Job- og Vækstcentret har beskrevet sin overordnede strategi for virksomhedssamarbejdet i beskæftigelsesplanen: 1. Job- og Vækstcenter Middelfart skal være virksomhedernes foretrukne samarbejdspartner vedrørende rekruttering, kompetenceudvikling og CSR. 2. Jobcentret skal både servicere kommunens virksomheder med kvalificeret arbejdskraft og bidrage til at finde job til de ledige, når virksomhederne er rummelige. 3. Jobcentrets virksomhedsservice skal primært opfylde virksomhedernes behov. For den enkelte medarbejder betyder det, at virksomheden altid er jobcentrets vigtigste og primære kunde. Med udgangspunkt i den beskrevne strategi i beskæftigelsesplanen er der udarbejdet en handleplan for virksomhedsservice, hvor der er sat konkrete mål for antallet af nye besøg,

50 ordinære jobs, løntilskud, praktikker, voksenlærepladser, jobrotation, skånejob og fritidsjob. Målene er både på jobcenterniveau og på medarbejderniveau. Strategien følges op af nedenstående organisering, procedurebeskrivelser og aftaler om internt og eksternt samarbejde. Organisering og koordinering Jobcentret er organiseret i 2 teams, der beskæftiger sig med hhv. jobklare og indsatsklare. Indsatsen for de jobklare Indsatsen varetages at Team Jobklar, hvor der er tre medarbejdergrupper med i alt 15 medarbejdere: 4 virksomhedskonsulenter, 4 ordreformidlere og 7 Jobvejledere (hvoraf de 4 også er ordreformidlere). Virksomhedskonsulenter Virksomhedskonsulenternes opgave er at besøge de lokale virksomheder og indlede en dialog om, hvilke udfordringer virksomhederne oplever pt., og hvad jobcentret kan være virksomheden behjælpelig med. Virksomhedskonsulenterne er frigjorte fra sagerne og har dermed ikke samtaler med de ledige. Det positive herved er, at de frit kan have en dialog med virksomheden om dens forventninger, behov og ønsker, men det giver også den udfordring, at virksomhedskonsulenterne ikke er opdateret på, hvilke ledige, der er i jobcentret pt., og at de ikke har konkrete ledige med ud til virksomheden, hvis der her og nu er en jobåbning. Der er udarbejdet en konkret dialogguide til virksomhedskonsulenternes samtale på virksomheden. Virksomhedskonsulenterne har ligeledes en folder med ud til virksomhederne med informationer om fx fleksjob og sygefravær, men der arbejdes på, at de fremover også skal have en elektronisk version af folderen med ud. Fleksjobambassadørerne er organisatorisk placeret hos virksomhedskonsulenterne, idet de også er opsøgende over for virksomhederne - igen uden at kunne tale om konkrete ledige. Tidligere sendte virksomhedskonsulenterne mails ud til jobformidlerne i jobvejledningen, når konsulenterne kom hjem med en jobordre. Men ofte blev ordren ikke fulgt ordentligt til dørs; ingen i jobcentret tog ansvar for at handle på den konkrete mail og udsøgte ledige, der kunne matche ordren. I oktober 2012 lavede man derfor en ny organisering med et særligt team af ordreformidlere, der på skift har ordrevagten og som er ansvarlig for formidling af jobordrer. Ordreformidlere Når virksomhedskonsulenten kommer tilbage til jobcentret efter et virksomhedsbesøg, afleverer de eventuelle jobordrer (fx ordinært job, løntilskud, voksenlærlinge) til en ordreformidler via en ordreblanket, hvorefter formidlerne har ansvaret for at søge efter de rette personer i Jobnet. Når ordreformidleren får et match, suppleres der typisk med oplysninger fra Workbase, hvor det også vil fremgå, om vedkommende er ledig. Derudover er det fortsat muligt for ordreformidlerne at henvende sig uformeldt til én eller flere af jobformidlerne for at spørge efter relevante ledige til en jobordre, ligesom ordrevagten altid kan opsøge den aktuelle sagsbehandler med konkrete spørgsmål osv. Ordrevagten udsøger typisk 4-5 personer (primært ledige) hvis cv matcher ordren. Derefter

51 sendes de lediges cv er ud til virksomheden, der så vælger dem ud, som de gerne vil se til en samtale. Herefter inviterer virksomheden de ledige til en jobsamtale. Ordrevagten deles mellem 4 medarbejdere, der på skift er på vagt to ad gangen, en er forvagt og en er bagvagt. Ordreformidlerne er jobformidlere, når de ikke har ordrevagt, og de har samtaler med ledige. På den måde er ordreformidlerne ajour med, hvilke ledige der er i jobcentret, og samtidig bliver de holdt ajour med virksomhedernes ønsker og muligheder, når de modtager jobordrer fra virksomhedskonsulenterne. Ordrevagten får også telefoniske henvendelser fra virksomhederne om jobordrer og udsøger ledige direkte til virksomhederne. Jobformidlere Der er i alt 7 jobformidlere, der har samtaler med de ledige (heraf 3, der kun har samtaler med ledige og 4, der både har samtaler og ordrevagt). Jobformidlerne prioriterer at læse de lediges cv på Jobnet grundigt igennem inden samtalen med den ledige. I samtalen bruger de en del tid på at drøfte kvaliteten af den lediges cv og om vedkommende har behov for et kursus i at udarbejde et cv. Efter hver samtale føres den lediges cv ajour, og hvis den ledige har haft en kort praktik eller været ansat i løntilskud siden sidst, drøftes det, hvordan erfaringerne herfra kan føjes til cv et til udsøgning. Der er udarbejdet en dialogguide for samtaler med de ledige. Guiden skal bl.a. bidrage til, at de lediges cv er udfyldt på en sådan måde, at det er muligt at søge ift. jobordre, og til at holde den lediges cv opdateret med nye kompetencer. Servicering af de lokale virksomheder Det opsøgende virksomhedssamarbejde består af en 1. bølge af generalister, dvs. virksomhedskonsulenter, der besøger lokale virksomheder mhp. at servicere virksomhederne. De er virksomhedens primære kontaktperson, og de kan efter behov sende en 2. bølge af specialister ud til virksomheden, der kan hjælpe med konkrete udfordringer ifm. fx sygefravær, fleksjob, voksenlærling. Virksomhedskonsulenterne havde i begyndelsen også til opgave at skaffe praktikpladser til de indsatsklare med hjem til ordrevagten, men det gav de udfordringer, at virksomhedskonsulenterne ofte havde mere fokus på, hvilke ledige, virksomheden kunne hjælpe jobcentret med, end hvad konsulenten kunne hjælpe virksomheden med. Den nye organisering har ifg. Jobcenterchefen givet resultater. Dialogen og kommunikationen med virksomhederne er i dag mere koncentreret om, hvad jobcentret kan hjælpe virksomheden med, end hvad virksomheden kan gøre for jobcentret. Og der er kommet flere og bedre match. Der er dog fortsat behov for ledelsesmæssigt fokus på den nye organisering, så man ikke falder tilbage i de gamle normer og vaner. Dialogguiden for virksomhedskonsulenternes samtaler på virksomheden skal ligeledes hjælpe med at bevare det nye fokus. De lediges cv Med den nye organisering er det altafgørende, at de lediges cv i Jobnet er rigtigt udfyldt og opdateret. Jobformidleren har i den forbindelse mulighed for at henvise den ledige til et kort cv-kursus hos Kompetencecentret. På kurset arbejder den ledige med at kvalificere sit cv, så det kan bruges ifm. udsøgning, og (ofte i en anden version, som er kortere og mere præcis), så den ledige også kan tage cv et med ud til virksomheden. Ledige, der har brug for andre kompetencer eller kvalifikationer, kan deltage i andre opkvalificeringsforløb hos Kompetencecentret

52 Jobcentret har bevidst prioriteret at bruge Jobnet til at udsøge ledige og bruger det til job, jobrotation, løntilskud og voksenlærlinge. I jobcentret oplever de, at det er et udmærket værktøj, når blot de lediges kompetencer og jobønsker indgår i cv et og det ikke blot indeholder tidligere erfaringer og personkarakteristik. Morgenmøder i Team jobklar Der bliver afholdt to morgenmøder á ½-1 time hver uge, hvor alle i Team jobklar deltager. Formålet er dels at få matchet, så ubesatte jobordrer bliver besat, og dels på længere sigt at holde de tre medarbejdergrupper ajour med hhv. virksomhedernes ønsker og forventninger og de lediges kompetencer og kvalifikationer. På morgenmødet fortæller virksomhedskonsulenterne om de generelle ønsker og forventningerne hos virksomhederne, og de præsenterer de konkrete jobordrer, der ikke er besat endnu (også løntilskud, praktikken, jobrotation osv). Ligeledes fortæller jobformidlerne generelt hvilke ledige, de har samtaler med og giver konkrete eksempler på ledige, så virksomhedskonsulenterne får viden om, hvilke typer virksomheder, de kan prioritere at besøge fremover. På den måde bliver alle i teamet orienteret om evt. matchningsudfordringer, og samtidig besættes en del af de ubesatte jobordrer på morgenmødet. Erfaringen er, at jobcentrets ledelse pt. skal deltage i ca. hvert 2. møde. På den måde signaleres det, at matchningsproblematikken er højt prioriteret, ligesom ledelsens tilstedeværelse kan bidrage til at løse evt. uklarheder, snitfladeproblematikken eller uoverensstemmelser mellem de tre teams. For at sætte ekstra fokus på de ubesatte jobordrer, overvejes det pt., om de skal sættes op på en tavle ved morgenmøderne. Samarbejde med Team indsatsklar Hvis ikke det er muligt at besætte en jobordre via udsøgning i Jobnet eller på et morgenmøde, kan jobordren sendes videre til teamet for de indsatsklare. Det er i flere tilfælde sket, at den konkrete virksomhed siger ja til at prøve en indsatsklar ledig i praktik inden fx løntilskud. Indsatsklare Myndighedssamtalerne med de indsatsklare foregår i et team i jobcentret bestående af 10 jobkonsulenter/vejledere. Ansvaret for driften af virksomhedscentrene er i Kompetencecentret. Visitering af indsatsklare Jobcentret benytter sig primært af virksomhedscentre med faste pladser til de indsatsklare, og har i en længere periode arbejdet med at løse udfordringerne med et matche den enkelte ledige til et virksomhedscenter, der svarer til ønsker og forventninger og hvor der er en tom plads. Fra første samtale med den ledige præsenteres virksomhedsindsatsen som den primære indsats i jobcentret. Der er udarbejdet et katalog over, hvilke virksomhedscentre / partnerskabsaftaler, jobcentret råder over (med beskrivelse af virksomheden, arbejdsopgaver, mentor osv.). Dette katalog kan jobkonsulenten vise den ledige allerede ved første samtale, som er udgangspunkt for dialogen med den ledige. Herefter drøftes og aftales det, hvilket virksomhedscenter der matcher den lediges ønsker osv., hvorefter den ledige visiteres videre til Kompetencecentret, som står for driften af virksomhedscentre. I Kompetencecentret kobles den indsatsklare ledige på den jobkonsu

53 lent, der har opfølgningen på det specifikke virksomhedscenter. Denne placerer derefter den ledige i virksomhedscentret. Hvis ikke den ledige er matchet med et virksomhedscenter ved visitationen til Kompetencecentret, kan vedkommende deltage i et kort forforløb, hvor ønsker og forventninger afklares. Progression for indsatsklare Det konkrete match til det rette virksomhedscenter er som nævnt en sekundær udfordring i jobcentret. Den udfordring er løst ved, at konsulenten præsenterer virksomhedsindsatsen som den primære indsats allerede fra den første samtale som følge af det tætte samarbejde mellem jobcentret og Kompetencecentret. Ligeledes er nøglen til et godt match, at der er et stærkt ledelsesmæssigt fokus. Det væsentligste matchningsproblem for de indsatsklare er, at der er en tendens til, at de bliver fastholdt i virksomhedscentrene, og at de ikke oplever, at der er progression i deres forløb. Jobcentret arbejder derfor på at vende indsatsen fra en statisk indsats (hvor den ledige blot flytter fra virksomhedscenter til virksomhedscenter) til en mere dynamisk indsats, hvor den ledige efter virksomhedscenterforløb matches til job. Udfordringen pt. er, at de indsatsklare ikke bliver ommatchet til jobklare og derefter overgår til Team jobklar efter virksomhedscenterforløbet. Der skal fremover mere fokus på og konkret arbejdes med progression for de indsatsklare, for at synliggøre overfor alle parter, at den ledige er jobklar. Det skal ske vha. et konkret progressionsværktøj, der bl.a. skal bidrage til at synliggøre, hvilke kompetencer og kvalifikationer den ledige har flyttet sig på, så både den ledige og jobcentermedarbejderen får øje for progressionen. Der udarbejdes en ny procedure i jobcentret, hvor den indsatsklare under skal matches jobklar efter maksimalt 2 succesfulde praktikforløb i virksomhedscenter. Resultaterne af progressionsmålingen skal med over i teamet for jobklare, så jobformidlerne her kan tage over. Ligeledes skal der mere fokus på kompetenceløft til de indsatsklare, der bliver ommatchet til jobklare, når de visiteres over til jobformidlerne i Team jobklar. Netværk af aftagervirksomheder Endelig skal der på længere sigt arbejdes på at opbygge et netværk af aftagervirksomheder, der ligger udenom virksomhedscentrene, og hvor nye virksomheder samles i brancheklynger, og kan aftage de ledige, når de er klar til jobs. Jobcentrets samarbejde med eksterne samarbejdspartnere Jobcentret prioriterer samarbejdet med eksterne samarbejdspartnere bl.a. med a-kasserne og uddannelsesinstitutionerne om kvalificering af 6 ugers selvvalgt uddannelser til de ledige og med Erhvervscentret til at servicere virksomhederne. Kvalificering af 6 ugers selvvalgt uddannelse Jobcentret har samarbejdet med lokale a-kasser og lokale uddannelsesinstitutioner om kvalificering af indholdet i de 6 ugers selvvalgte uddannelser for ledige. Det er en stor udfordring, at mange ufaglærte melder sig til kurser, der reelt ikke kvalificerer dem til jobs efterfølgende, fx et ordinært truckkursus. Kvalificeringen af uddannelserne sker bl.a. på baggrund af virksomhedskonsulenternes viden om virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft, som konsulenterne får via virksomhedsbesøgene samt jobformidlernes generelle viden om de lediges behov for løft af kvalifikationer. Denne viden - som bl.a. præsenterer og drøftes på morgenmøderne, hvor jobcentrets ledelse deltager videreformidles til lokale uddannelsesinstitutioner som herefter

54 sammensætter relevante kurser, der matcher virksomhedernes, men også de ledige behov. Med jævne mellemrum indkalder jobcentret og a-kasserne en gruppe af ledige til informationsmøder, hvor de lokale uddannelsesinstitutioner præsenterer de nye relevante kurser. Efterfølgende kan den ledige sammen med jobformidleren vælge det relevante kursus. Samarbejdet har løftet kvaliteten af de 6 ugers selvvalgt uddannelse betydeligt. Samarbejde mellem jobcentret og erhvervscentret Endelig er konsulenterne fra hhv. jobcentret og kommunens erhvervscenter gået sammen i et netværk, som mødes med faste intervaller. Her drøfter de, hvordan de to institutioner fremover kan servicere virksomhederne. Et tiltag er, at konsulenterne vil prøve at besøge virksomhederne sammen, så erhvervscentrets konsulenter kan rådgive virksomheden om erhvervsudvikling og vækst, og så jobkonsulenterne kan rådgive om kompetenceløft af medarbejderne, fx via jobrotation. Samarbejdet er primært rettet mod at kunne servicere kommunens virksomheder bedst muligt, men bidrager ligeledes til at matche jobklare fx ifm konkrete jobrotationsforløb. På længere sigt bidrager samarbejdet ligeledes til, at jobcentret får opdateret viden om virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft

55 Kombination af virksomhedskonsulenter i et team og fordelt på flere teams 4 af de 10 jobcentre har valgt at organisere nogle af virksomhedskonsulenterne i et team, som primært har til opsøgende virksomhedskontakt, mens andre er tilknyttet diverse teams i jobcentret. Jobcenter Brøndby Jobcenter Ringkøbing Skjern Jobcenter Slagelse Jobcenter Aalborg Strategi for virksomhedssamarbejde Organisering Eksterne samarbejds-flader Brøndby På vej fra udbud til efterspørgsel Delt ledelse. Samtaler m. borgere Den enkelte konsulent har ansvar for udsøgning af ledige. Konkret virksomhedskontakt Virksomhedskonsulenter har myndighedsansvar og står for udplacering. 3 virksomhedskonsulenter tager på besøg uden ledige Nabo-jobcentre på Vestegnen og 9-kommune samarbejde. Ringkøbing- Skjern Efterspørgsel. (ny) Delt ledelse. Samtaler m. borgere Virksomhedskonsulenter, der finder jobåbning har ansvar for udsøgning af ledige Mange medarbejdere har virksomhedskontakt. 2 virksomhedskonsulenter tager på besøg uden ledige. Erhvervskontor og uddannelsesinstitutioner om fælles virksomhedsbesøg. Slagelse Udbud og efterspørgsel Fælles ledelse i virksomhedsteam. Fælles ansvar mellem virksomhedskonsulenter og sagsbehandlere om udsøgning af ledige Partnerskaber. Virksomhedskonsulenter er faste kontaktpersoner. Jobkonsulenter har kontakt vedr. konkrete borgere. Uddannelsesinstitutioner Center for Erhvervsservices Aalborg Udbud og fremover mere efterspørgsel. Delt ledelse og central virksomhedsservice. De enkelte afdelinger har ansvar for udsøgning af ledige. Konkrete ledige "i tasken" og spørger ind til virksomhedens behov

56 Jobcenter Brøndby Jobcenter Brøndby er inde i nogle strategiske overvejelser om jobcentrets kerneopgaver. Det overvejes og drøftes hvordan jobcentret udover at hjælpe med til at få ledige i job også kan servicere virksomheder i forhold til vækst og erhvervsudvikling. Jobcenter Brøndbys primære udfordringer er udsøgning af jobparate ledige til ordinære jobs, især hvis der ikke kan findes ledige, der matcher på jobcentrets kursus for udfaldstruende. Jobcentret har foretaget justeringer og udskiftninger i de virksomheder de samarbejder med om aktivering af de indsatsparate. Det er ikke en udfordring at matche de ledige til aktiveringspladserne i virksomhedscentrene men det er en stor udfordring at finde pladser og jobåbninger til de ledige, jo tættere de kommer på at blive jobparate, primært fordi de som jobparate ikke lever op til virksomhedernes forventninger. Jobcentret har derfor arbejdet med At tilrettelægge indsatsen for de aktivitetsparate så det matcher den lediges individuelle behov og at sikre sammenhæng i indsatsen. At sikre at tomme pladser i virksomhedscentre fyldes ud og at virksomhedscentre matcher behovet hos de aktivitetsparate. At sluse næsten jobparate fra virksomhedscentre ud i job via et tværgående samarbejde. At forbedre udsøgningen ledige via møder, hvor ledige og jobåbninger gennemgås, ved at beskrive de lediges kompetencer i jobplanen og ved at inddele ledige i brancher mv. for at forbedre overblikket. At leve op til virksomhedernes forventning om svar på jobordrer ved at sætte en tidsfrist på 24 timer på en tilbagemelding. Strategi: Strategien er i øjeblikket udbudsorienteret, men der arbejdes på at tænke mere efterspørgselsorienteret og evt. tilbyde en bredere vifte af services til virksomhederne. Organisering: De enkelte afdelinger (jobparate, match 2-3, sygedagpenge, fleksjob og unge) har hver især ansvaret for at matche mellem ledige og virksomheder. Virksomhedskontakt: Tre virksomhedskonsulenter opsøger virksomheder og indgår i en dialog om virksomhedernes behov og ønsker. Derudover foretager konsulenter i de enkelte afdelinger selv virksomhedskontakten ifm. udplacering Samarbejde eksternt: Har fokus på udvikling af samarbejdet med andre jobcentre, dels med nabojobcentre på Vestegnen og dels via 9-kommune samarbejdet. På Vestegnen bliver der arbejdet for at have et fælles virksomhedspanel, og der er et uformelt samarbejde hvor jobåbninger deles, hvis et jobcenter ikke kan finde en ledig til en jobåbning. I 9-kommune samarbejdet er der en fælles indgang for virksomhederne, hvor henvendelser videreformidles til de enkelte jobcentre

57 Jobcentrets strategi under udvikling Jobcentret har hidtil ikke set det som sin primære opgave at finde jobs til de jobparate, fordi det hidtil har ligget i kortene, at det var overladt til de ledige og virksomhederne selv at finde hinanden. Fokus har været på de ledige, der har haft behov for hjælp til at komme i job. Nu er jobcentret ved at formulere en ny strategi, hvor der skal mere fokus på virksomhedsservice og mindre fokus på udplacering. Der er nedsat en række arbejdsgrupper i jobcentret, som dels skal hente inspiration fra andre jobcentre og dels skal drøfte, hvordan virksomhederne serviceres bedst muligt. Overvejelserne skal være, om hver virksomhed skal have en fast kontaktperson, om der skal etableres virksomhedsnetværk, laves nyhedsbreve til virksomhederne mv. Arbejdsgruppen skal også drøfte hvordan jobcentret skal markedsføre sig overfor virksomhederne. Endelig overvejes det, om jobcentrets virksomhedsservice fremover også skal indbefatte, at virksomhederne via virksomhedskonsulenterne får en mere smidig kontakt til andre afdelinger i kommunen, og fx kan få hjælp til at søge tilladelser og godkendelser til udvidelse af virksomheden i teknisk forvaltning. Den nye strategi bliver udviklet i jobcentret og drøftes senere i de relevante politiske udvalg. Jobcentrets organisering Der er fem afdelinger i jobcentret, som hver har ansvaret for udvikling af samarbejde med virksomhederne. De fem afdelinger har ansvaret for hhv. Jobparate, match 2-3, Sygedagpenge, Fleksjob og Unge. For de fleste afdelinger gælder, at de medarbejdere, der har kontakt med virksomheder også har kontakten og myndighedsansvaret for borgere. Der er dog tre virksomhedskonsulenter i afdelingen for jobparate, som opsøger virksomheder og indleder en dialog med virksomheden om jobcentret kan være behjælpelig samt præsenterer muligheder. Fx kan de fortælle om jobrotation, voksenlærlinge osv. Disse virksomhedskonsulenter møder kun de ledige på jobsøgningskurser for udfaldstruede, men har ikke myndighedsansvar. Jobcentret overvejer i øjeblikket om virksomhedskonsulenterne forsat skal være udbudsorienterede, hvor de har bestemte borgere i tankerne, når de besøger virksomhederne. Ligeledes overvejer jobcentret om det virksomhedsopsøgende arbejde forsat skal være fordelt på de fem afdelinger, eller om den skal samles i en. Og hvordan virksomhedsservice kan tænkes sammen med indsatsen for de indsatsparate. Ligeledes er det en udfordring, hvordan jobcentrets forskellige afdelinger kan koordinere og videndele om samarbejdet i den opsøgende kontakt til virksomhederne og prioritering af jobparate ledige i samarbejdet med virksomhederne. Denne udfordring bliver formentlig skærpet, når virksomhedskonsulenterne med den nye strategi skal være mere efterspørgselsorienteret. Aktivitetsparate Sagsbehandlere og jobkonsulenter er i øjeblikket placeret i såkaldte makkerskaber, så de lærer hinanden bedre at kende og kan bruge hinandens kompetencer. Et makkerskab, hvor jobkonsulenten er med i samtalerne fra begyndelsen og hvor beskæftigelse er på dagsordenen, bidrager ifølge jobcentret til at lave bedre og mere effektiv proces omkring match til den rigtige virksomhed

58 Jobkonsulenterne for indsatsparate får ved overleveringen fra sagsbehandleren også overdraget myndighedsansvaret. I Jobcenter Brøndby tænkes indsatsen for de aktivitetsparate i en trappemodel, hvor den ledige kan begynde på forskellige trin alt efter udfordringer. Den ledige kan begynde i 1) kommunens eget projekt, 2) håndholdte virksomhedscentre 3) almindeligt virksomhedscentre eller i 4) praktik, løntilskud, job, uddannelse. Første trappetrin - Jobmodulet: Jobcentret har i eget regi et 4 ugers forløb som er et intensivt kursus for aktivitetsparate med det formål at afklare relevante kompetencer og jobønsker. Jobmodulet har to jobkonsulenter som tovholdere og en underviser. Indholdet eller forløbet i jobmodulet er først en forventningsafstemning med den ledige, coaching i jobsøgning, oplæg fra ydelseskontor om ydelser for fx tandbehandling, mestring af fx angst og håndtering af angst på en arbejdsplads, og endelig en jobklub med fokus på CV, kompetencekort og kompetenceafklaring, uddannelse, den svære samtale mv. Målet er, at den enkelte efter 4 uger skal have en plan for praktiksted, som den ledige eventuelt selv finder (tredje trappetrin) eller i et virksomhedscenter (andet eller tredje trappetrin), og hvor den ledige overdrages til den jobkonsulent der har det konkrete virksomhedscenter. Viden fra jobmodulet overleveres via et kompetencekort (som koblet til jobplanen) til den jobkonsulent, der har opfølgningen på det pågældende virksomhedscenter. Kompetencekortet fungerer således også som et CV, som efterfølgende kan anvendes i matchningen af ledige og virksomheder. Andet trappetrin - Håndholdte virksomhedscentre: Jobcentret har et samarbejde med en håndfuld meget rummelige virksomhedscentre, hvor mentorerne kan håndtere ustabile ledige med en meget håndholdt indsats. Tredje trappetrin - Virksomhedscentre og individuelle praktikker: Jobcentret anvender virksomhedscentre med uddannede mentorer og individuelle praktikker til forsat afklaring. Fjerde trappetrin: De afklarede ledige (næsten jobparate) forsætter i individuel praktik, job med løntilskud, uddannelse eller ordinært job. Jobcentret har ikke problemer med at fylde pladserne i virksomhedscentrene op. Hver uge gennemgår jobkonsulenter ledige pladser og matcher med relevante borgere. Hvis en plads ikke kan besættes fordi der ikke er nogen, der matcher, kan pladsen tilbydes jobparate ledige der har behov for praktikforløb. Udfordringen er, at det er meget ressourcekrævende, at foretage dette match, fordi det i dag foregår manuelt. Den ugentlige gennemgang af virksomhedscentre og beholdningen af ledige bidrager også til, at der løbende foretages en vurdering af, om jobcentret har de rette virksomhedscentre eller om der er behov for at opsøge nye typer af virksomhedscentre. Der sker derfor en løbende udskiftning af virksomhedscentre, så der hele tiden sikres det bedst mulige match mellem virksomheder og indsatsparate ledige. Ifølge jobcentrets ledelse er fjerde trin i forløbet klart den største udfordring, fordi jobcentret har vanskeligt ved at finde jobåbninger til ufaglærte, som ikke er 100 % jobparate

59 Jobparate Konsulenterne i de enkelte afdelinger opsøger i dag virksomheder med det udgangspunkt at finde en plads eller et job til den ledige. Samtidig er de tre virksomhedskonsulenter opsøgende uden konkrete ledige. Når jobcentret modtager en jobordre, fx på baggrund af virksomhedskonsulentens besøg på en virksomhed, kan konsulenten i dag benytte flere måder til udsøgning af ledige. Konsulenten kan selv udsøge ledige via jobnet.dk, hvilket giver en del udfordringer da kvaliteten af de lediges cv ikke egner sig til udsøgning. Konsulenten kan også sende en mail til kollegerne i de andre afdelinger om de kan finde ledige, der matcher, eller de kan tage kontakt til en kollega om de har ledige i tankerne, der matcher, fx fra deltagelse på jobsøgningskurset for udfaldstruende ledige. Problemet er, at udvalget af ledige der pt. deltager i jobsøgningskurset kan være ret lille, og når de ledige har afsluttet jobsøgningskurset kan det være vanskeligt for jobkonsulenterne at huske de ledige. Derfor prøver man nu at inddele de ledige i branche grupper og på anden måde at grupperer dem, så konsulenterne bedre kan huske dem. Det er især de udfaldstruende som jobcentret kender rigtig godt, som henvises til en jobordre, og det giver den udfordring, at jobcentret ikke altid får matchet jobbet med den bedst egnede kandidat. Som det er nu, prioriteres udfaldstruede, dernæst nyledige og dernæst ledige fra andre kommuner. Kommuner fra Vestegnen prioriteres først, dernæst kommuner fra 9- kommunesamarbejdet. Ifølge ledelsen er den primære udfordring i udsøgningen af ledige at søgemulighederne i jobnet.dk og KMD Opera ikke er gode nok. Derfor arbejder jobcentret i øjeblikket på at kvalificere og nuancere beskrivelserne af de lediges erfaringer i jobplanen, fx hvilke konkrete erfaringer en ledig tømrer kan have (udskiftning af tag, vinduer, reparationer af specifikke bygningskonstruktioner osv.). Endelig arbejder jobcentret i øjeblikket på at udvikle en blanket som virksomhedskonsulenterne kan anvende i dialogen med virksomheden til drøftelse af, hvilke konkrete kompetencer, kvalifikationer, erfaringer og egentlig uddannelse en virksomhed efterspørger når de fx ringer ind med en jobordre. Ligeledes kan det være en udfordring at udsøgningen skal foregå på tværs i de tre afdelinger; kontanthjælp, dagpenge og unge. Derfor holder virksomhedskonsulenterne, som servicerer virksomhederne og finder jobåbninger til de ledige, dagligt morgenmøder med jobkonsulenterne fra de forskellige afdelinger, der har samtaler med de ledige. Møderne bruges til at gennemgå og besætte jobordre. Derudover afholdes et ugentlig matchningsmøde, hvor der generelt drøftes virksomhedssamarbejdet og hvor konkrete sager og ubesatte jobordre ligeledes gennemgås. Tanken er, at møderne også skal bruges til at drøfte og aftale, hvilke brancher osv. virksomhedskonsulenterne skal prioriterer i den opsøgende kontakt til virksomhederne. Der er fastsat et mål om, at en virksomhed altid skal have svar på jobordre ol. inden for 24 timer. Det er virksomhedskonsulenten der har ansvaret for tilbagemeldingen til virksomheden, og tilbagemeldingen kan godt være at videresende CV på et antal ledige, men tilbagemeldingen kan også være, at jobcentret har behov for længere tid til udsøgning. Virksomhederne er tilfredse med denne ordning, så længe målet om de 24 timer overholdes. Jobcentret har et mål om at besøge 400 virksomheder i 2013 og er godt på vej til at nå det

60 mål. Der er endnu ikke sat mål for hvilke jobordre, virksomhedskonsulenterne skal have med hjem, men det overvejes om det skal indgå i den nye strategi. Der er med succes lavet partnerskabsaftaler med 17 virksomheder inden for bl.a. byggebranchen, om, at unge kan komme i praktik og blive prøvet af som fx tømmer eller murer inden de vælger uddannelse. Eksternt samarbejde Jobcentret er i dialog med andre afdelinger i Brøndby Kommune (bl.a. teknisk forvaltning) om udvikling af virksomhedernes kontakt til og indgange til kommunen. Derudover samarbejder jobcentret med jobcentre på vestegnen og 9-kommune samarbejdet. Der afholdes fx en konference i september om, hvordan Vestegns kommune bedst muligt kan servicerer egnens virksomheder. Ligeledes bliver der arbejdet på at nedsætte et panel af virksomheder på Vestegnen, der løbende kan give tilbagemeldinger til jobcentret om deres behov for arbejdskraft samt om samarbejdet med jobcentret. 9-kommune samarbejdet betyder, at virksomheder i de ni kommuner blot skal ringe til ét telefonnummer for at få kontakt til jobcentret, og hvor de efterfølgende bliver stillet videre til den rette kommune. Det fungerer generelt godt, virksomhederne er tilfredse og ringer ofte ind med jobordre. Udfordringen er dog stadig at finde den ledige der matcher, som tidligere beskrevet

61 Jobcenter Ringkøbing-Skjern Hovedudfordringen med matchning i Jobcenter Ringkøbing-Skjern er koordinering af virksomhedskontakten og matchning af jobparate ledige med jobåbninger. Jobcentret er i en udviklingsproces mod en mere efterspørgselsorienteret strategi for virksomhedssamarbejdet, hvor der skal mere fokus på at opfylde virksomhedernes behov for arbejdskraft. Jobbcentret har derfor arbejdet med At kvalificere matchet mellem jobåbning og ledige. Der er udarbejdet manualer til kvalificering af de samtaler der foregår ifm matchet: Dels om jobbet og virksomheden, når en virksomhed ringer ind med jobordre. Dels om CV i jobnet.dk, når de ledige er til fællesmøde og til de opfølgende samtaler. At understøtte videndeling blandt de mange medarbejdere, der besøger virksomhederne. Primært via møder mellem medarbejdere, der har virksomhedskontakt. At udbrede kendskabet til div. ordninger på beskæftigelsesområdet. Især ved hjælp af en Dropbox til en tablet med elektronisk materiale, som alle virksomhedskonsulenter har adgang til og kan sende til virksomheden ifm. virksomhedsbesøg. At servicere virksomhederne ud fra de behov de har mht. vækst, arbejdskraft og opkvalificering. Det sker via et samarbejdsforum for medarbejdere fra beskæftigelsesområdet, uddannelsesinstitutionerne og Erhvervscentret, som besøger virksomhederne i fællesskab. Strategi: Ringkøbing-Skjern Kommune har formuleret en ny efterspørgselsorienteret virksomhedsstrategi som sammentænker jobcentrets, erhvervscentrets og uddannelsesinstitutionernes kontakt til erhvervslivet. Organisering: Jobcentret har delt organiseringen for jobparate og aktivitetsparate. To virksomhedskonsulenter tager på virksomhedsbesøg og drøfter virksomhedens generelle behov og forventninger mens de øvrige jobkonsulenter har samtaler med de jobparate ledige, og understøtter dem i jobsøgning. Virksomhedskontakt: Der er mange medarbejdere der har kontakt med virksomhederne. Den nye efterspørgselsstrategi betyder, at jobcentret skal finde en løsning på, hvordan virksomhederne får en nem og enkel indgang til jobcentret og hvordan viden om virksomhederne deles mellem de forskellige medarbejdergrupper. Samarbejde eksternt: Jobcentret har et fast samarbejde med erhvervscentret og uddannelsesinstitutioner, hvor de foretager fælles virksomhedsbesøg. Ny efterspørgselsorienteret strategi for virksomhedssamarbejdet Ringkøbing-Skjern Kommunes strategi har tidligere været udbudsorienteret, hvor jobcentrets primære opgave var at få ledige i job. Ledelsen i jobcentret er i færd med at formulere en mere efterspørgselsorienteret strategi og har defineret en række generelle fokusområder, som er målrettet den virksomhedsrettede indsats. Den nye strategi betyder: at Beskæftigelse skal udvikle og forbedre den direkte kontakt og dialog med

62 virksomhederne i kommunen og sikre, at virksomhedskontakten er dynamisk og professionel øget samarbejde med virksomhederne om at etablere flere private virksomhedsrettede aktiveringspladser, flere jobrotationsforløb og voksenlærlingeaftaler samarbejde med virksomhederne om at udpege aktuelle og fremtidige behov for arbejdskraft og kvalifikationer i Ringkøbing-Skjern Kommune øge den opsøgende virksomhedskontakt med det formål at åbne flere døre til gavn for både virksomheder og ledige fokus på beskæftigelsesmulighederne i de små virksomheder fokus på generel mere effektiv kommunikation mellem Beskæftigelse og virksomhederne. at Beskæftigelse vil have fokus på virksomhedernes behov for rekruttering og fastholdelse af højtuddannede medarbejdere. Det skal ses i sammenhæng med Ringkøbing-Skjern Kommunes vidensstrategi, der skal medvirke til at tiltrække højtuddannet arbejdskraft. På baggrund af de generelle fokusområder har ledelsen og medarbejderne i fællesskab formuleret en række konkrete initiativer og mål, der kan bidrage til en mere efterspørgselsorienteret strategi: At der i 2013 opbygges et virksomhedsnetværk At virksomheder med mere end 50 ansatte i 2013 har én kontaktperson At der etableres et elektronisk nyhedsbrev målrettet virksomhederne At der afholdes en Job- og Uddannelsesmesse i 2013 med deltagelse af lokale virksomheder At der gennemføres en akademiker-kampagne rettet mod små og mellemstore virksomheder i kommunen At der på baggrund af erfaringerne fra et LBR projekt i 2012 etableres et fælles samarbejdsforum for de konsulenter, som besøger virksomhederne (Beskæftigelse, Uddannelsesinstitutionerne og Erhvervscentret ) Derudover har ledelsen og medarbejderne i fællesskab fastlagt konkrete mål om, at hver virksomhed skal have besøg af en virksomhedskonsulent mindst to gange om året. Og at der hvert halve år skal gennemføres en virksomhedspanel-undersøgelse med deltagelse af ca. 300 virksomheder, hvor de spørges om behov for arbejdskraft og kompetenceudvikling og om forventede anlægsarbejder og byggesager. Viden fra denne undersøgelse skal efterfølgende kobles med mål for, hvilke kompetencer de ledige skal have eller opkvalificeres til så de kan klædes på til at kunne besætte de aktuelle og fremtidige jobs på arbejdsmarkedet. Formålet er, at virksomhedsundersøgelsen på længere sigt skal medvirke til et målrettet kompetenceløft af arbejdsstyrken. Endelig arbejdes der på at etablere en hotline, hvor virksomhederne kan ringe ind med jobåbninger. Organisering af indsatsen for jobparate Der er to virksomhedskonsulenter, der udelukkende har til opgave at opsøge virksomhederne, mens de øvrige medarbejdere både har samtaler med ledige og besøger virksomheder

63 Når en virksomhedskonsulent kommer hjem med en jobåbning, har vedkommende ansvaret for følge den til dørs. Virksomhedskonsulenterne er generalister, når de er på virksomhedsbesøg, forstået på den måde, at de skal kende til jobcentrets forskellige målgrupper og ordninger og på den baggrund kunne rådgive virksomhederne. Tanken er, at virksomhedskonsulenterne skal kunne løse en stor del af de udfordringer, de møder ude på virksomhederne, så de ikke behøver at lave aftaler om, at der kommer en anden jobcentermedarbejder ud efter et virksomhedsbesøg og hjælpe med fx sygefravær eller fleksjob. Til at understøtte rollen som generalister har jobcentermedarbejderne udviklet materiale til virksomhederne om ordninger til en elektronisk Dropbox, som kan hentes via en tablet, som alle virksomhedskonsulenter har med på virksomhedsbesøg. Virksomhedskonsulenten kan ifm. besøget rådgive virksomheden og efterfølgende fremsende relevant materiale elektronisk til virksomhedens indbakke. Jobcentret er ved at oprette en direkte telefonlinje for virksomheder, der vil ringe ind med jobåbninger. For at kvalificere matchningen, når virksomheder ringer, er der udviklet en manual for samtalen, der skal hjælpe konsulenten med at spørge virksomheden om alle de vigtige oplysninger om virksomheden og jobbets indhold, der er nødvendige for gode match. Jobcentret anvender Jobnet.dk til at udsøge ledige. Ledelsen har besluttet, at denne søgning skal prioriteres. For at udsøgningen kan være præcis, kræver det, at de ledige lægger bestemte søgeord ind i deres cv. De skal beskrive deres erfaringer og ikke kun deres jobønsker. Udover den tekniske udsøgning, er det personlige kendskab til den ledige væsentlig. Derfor prioriteres den individuelle tilgang til de ledige fortsat højt. En særlig udfordring er at udsøge voksenlærlinge, fordi man skal søge på næsten kvalificerede. Alle nyledige indkaldes til et informationsmøde, hvor de bl.a. bliver vejledt i, hvordan de skal udfylde CV. Jobcentret har udviklet en manual til udarbejdelse af CV'et, som anvendes på infomøderne. Her pointeres bl.a. betydningen af, at CV et ikke kun er en ønskeseddel, men også skal indeholde en beskrivelse af, hvad den ledige kan, og hvilke erfaringer vedkommende har. Sagsbehandleren går de lediges CV igennem igen til den første personlige samtale, hvor de bl.a. ser på, om CV et er lavet, så det kan anvendes til udsøgning. Desuden drøftes det, om CV et skal opdateres og uddybes med flere kompetencer. Det kræver, at sagsbehandleren er opdateret på, hvilke søgeord der er optimale at skrive i CV'et. Bl.a. derfor afholdes der fælles koordinerende møder mellem jobcentermedarbejderne for særlige målgrupper, hvor de drøfter, hvordan borgerne overleveres, og hvordan overleveringen koordineres, og hvor gode og dårlige eksempler på matchning drøftes igennem. Det er tanken, at jobkonsulenten frem for at finde ledige jobs skal varetage rollen som facilitator mellem ledige og virksomheder. Således understøttes de ledige i at blive bedre til at profilere sig selv på Jobnet.dk og evt. linkedin, og de ledige vejledes i, hvad de skal lægge vægt på, når de kontakter virksomheder. Jobcentermedarbejderne er generelt ikke opsøgende over for virksomhederne med henblik på at etablere virksomhedspraktik eller job med løntilskud til jobparate. Ofte er det den ledige selv, der tager initiativet og opsøger virksomheden, hvorefter jobcentermedarbejderen laver aftalen med virksomheden via telefon eller mail

64 Organisering af indsatsen for andre målgrupper Udover ovenstående er der 19 jobkonsulenter, der både har samtaler med de aktivitetsparate ledige og som har ansvaret for egne virksomhedscentre. Desuden er der fastholdelseskonsulenter (sygedagpenge), sygedagpenge jobkonsulenter, syv fleksjobambassadører og to integrationskonsulenter. Der er således flere medarbejdergrupper, der på tværs af hele jobcentret besøger virksomhederne, og der er et meget stort behov for at få koordineret virksomhedsbesøgene internt i afdelingerne og på tværs af afdelingerne. I øjeblikket finder videndeling sted på fælles morgenmøder internt i afdelingerne, men det er ifølge ledelsen ikke så systematisk, som den kunne ønske sig. Der er således behov for en egentlig virksomhedsdatabase, hvor henvendelse og besøg noteres, og hvor virksomhedernes ønsker og behov står beskrevet. Det ville være en god hjælp, når sagsbehandlere og jobkonsulenter har samtaler med de ledige. Også i rådgivningen af ledige, der har behov for opkvalificering. Udover morgenmøder i afdelingerne afholdes hver anden måned koordinerende møder mellem medarbejdere fra de forskellige afdelinger. En stor del af de koordinerende møder går ud på at få datadisciplin. Dvs. husker at registrere virksomhedsbesøg i Workbase virksomhedsmodul, så alle er klar over, hvad der sker med konkrete virksomheder. Jobcentret arbejder på at forbedre datadisciplin i forbindelse med registrering af besøg på virksomheder; især fordi der er så mange fra jobcentret, der har virksomhedskontakt. En del af de koordinerende møder bliver anvendt til at pointere dette. Fælles samarbejdsforum for Beskæftigelse, uddannelsesinstitutioner og erhvervscentret En gang om ugen mødes 1-2 af jobcentrets virksomhedskonsulenter med konsulenter fra erhvervscentret og uddannelsesinstitutioner og drøfter virksomhedsinteresser og ønsker samt planlægger kampagner over for virksomhederne. Den ene af de to virksomhedskonsulenter gennemfører ligeledes konkrete virksomhedsbesøg sammen med erhvervskontor og uddannelsesinstitutioner. Jobcentret modtager ofte informationer om mulige jobåbninger fra erhvervscentrets konsulenter, når de har været på virksomhedsbesøg. Samarbejdet bidrager til at kvalificere matchningen, også på den lange bane. Virksomhederne betragter jobcentret som en mere seriøs samarbejdspartner, når jobcentret udviser interesse for virksomhedernes behov og tanker om fremtiden. Det betyder også, at der er behov for klar kommunikation og klar forventningsafstemning, når samme virksomheder stiller sig til rådighed med aktiveringspladser for aktivitetsparate eller til afklaring af sygemeldte. Jobcentrets ledelse kan se et behov for en fælles database med informationer om virksomheder og vækstmuligheder, som jobcentermedarbejderne kan orientere sig i med henblik på at rådgive konkrete ledige om valg af uddannelse og på længere sigt at arbejde på generelt at opkvalificere ledige

65 Jobcenter Slagelse Jobcentrets udfordring er at koordinere samarbejdet med virksomheder internt i organisationen og at sikre aftalte tidsfrister ol. overholdes. En særlig udfordring er at få fundet relevante ledige. Et muligt bidrag til løsning er at udbrede erfaringerne med samarbejdet omkring matchning ifm. akutpakken til andre målgrupper. Jobcentret har derfor arbejdet med At koordinere samarbejdet med virksomheder via registrering i KMD Opera og en ambassadørgruppe med repræsentanter fra ledelsen og alle teams som et forum for videndeling. At samarbejde med erhvervscentret om at udpege vækstområder, hvor jobcentret kan rådgive ledige vedr. opkvalificering. At kvalificere matchning via jobformidlere, der har et godt kendskab til de ledige og som tager sig af selve matchningen. Strategi: Jobcentret arbejder for at gøre virksomheder og ledige selvhjulpne i matchningen. Jobcentret har prioriteret langtidsledige og arbejder for at der er et tilstrækkeligt udbud af jobåbninger. Jobcentret anvender partnerskabssamarbejdet til blandt andet at etablere faste pladser og afdække virksomhedernes rekrutteringsbehov. Jobcentret har i en periode prioriteret indsatsen for udfaldstruende dagpengemodtagere med et såkaldt hurtigt match. Hurtig match betyder, at når de opsøgende virksomhedskonsulenter finder jobåbninger, skal jobformidlerne i jobcentret umiddelbart efter finde udfaldstruede ledige, der matcher disse jobåbninger. Denne metode kan evt. udbredes til andre udsatte ledighedsgrupper i jobcentret. Organisering: Jobcenter Slagelse har et virksomhedsteam, der blandt andet finder jobåbninger, og som servicerer virksomhederne. Derudover har jobcentret medarbejdere med virksomhedskontakt som også har borgerkontakt. De er placeret i fem afdelinger: Arbejdsfastholdelse, Unge, Voksne, Integration & Netværk, samt Jobenhederne. Virksomhedskontakt: Virksomhedskonsulenterne opsøger virksomheder generelt og er faste kontaktpersoner for 326 offentlige og private virksomheder, som har en partnerskabsaftale med Jobcenter Slagelse. Derudover har jobkonsulenter og andre jobcentermedarbejdere kontakt med virksomheder om konkrete borgere. Jobcenter Slagelse prioriterer via en partnerskabsmodel et tæt samarbejde med virksomhederne. Det konkrete virksomhedssamarbejde sker dels gennem virksomhedsservice, hvor virksomhedskonsulenterne er opsøgende over for de lokale virksomheder, og dels via de mange specialiserede medarbejdere fra de forskellige afdelinger, der også har et samarbejde med virksomhederne om konkrete borgere. Samarbejde eksternt: Jobcentret indgår i et strategisk samarbejde med uddannelsesinstitutionerne og erhvervsområdet om vækst og udvikling og samarbejder bl.a. med Center for Erhvervsservices om servicering af kommunens virksomheder. Strategi og organisering af den virksomhedsrettede indsats Jobcenter Slagelses arbejder på at virksomhederne i højere grad er selvhjulpne med rekruttering gennem rådgivning og gennem fokus på øget anvendelse af elektroniske medier

66 Jobcentrets strategi for virksomhedssamarbejdet er både borger- og virksomhedsvendt. Den virksomhedsrettede indsats i jobcentret er organiseret ud fra følgende principper: 1. Et virksomhedsteam med virksomhedskonsulenter, som har den opsøgende kontakt til jobcentrets partnerskabsvirksomheder og andre virksomheder. Sekretariatet for partnerskabsaftalerne (Partnerskabssekretariatet) er placeret i virksomhedsteamet. 2. Jobkonsulenter og andre jobcentermedarbejdere, som har målgrupper af borgere som kernekunder, og som samarbejder med borgere, virksomheder og andre samarbejdspartnere omkring formidling, opkvalificering og fastholdelse. 3. En intern tværfaglig arbejdsgruppe (Ambassadørgruppen) med repræsentanter fra ledelsen og alle teams i jobcentret, som er et forum for videndeling om matchning af virksomhedernes efterspørgsel og borgernes kompetencer, ønsker og potentialer. Jobcentret har i alt otte virksomhedskonsulenter i Virksomhedsservice, der primært servicerer virksomhederne. De har som udgangspunkt ikke borgerkontakt og har derfor ikke konkrete borgere med i tasken, når de er på virksomhedsbesøg. Det betyder, at virksomhedskonsulenterne bedre kan fokusere på de muligheder, ønsker og behov der er i den enkelte virksomhed. Derudover har i alt ca. 55 medarbejdere i jobcentret kontakt med virksomhederne med udgangspunkt i konkrete borger, hvor de placerer og følger op på fx praktikker ol. Medarbejderne er fordelt i teams på fem afdelinger: Arbejdsfastholdelse, Unge, Voksne, Integration & Netværk, samt Jobenhederne. I forbindelse med akutpakken blev der aftalt en model for samarbejdet, hvor virksomhedskonsulenterne målrettet besøgte relevante virksomheder for jobåbninger, mens jobformidlere, der har samtaler med de udfaldstruende ledige, tog sig af den efterfølgende matchning. Jobformidlerne har via indsatsen fået et indgående kendskab til de ledige og ikke mindst til den enkeltes muligheder og forventninger, som har gjort dem i stand til at udsøge relevante ledige og dermed foretage bedre match. Udover ovenstående samarbejde sender virksomhedskonsulenterne besked om relevante jobåbninger videre til kolleger, der har borgerkontakt, som derefter udsøger ledige der matcher. Der er dog hyppigere match via 'hurtig matchning'. Jobcentret har i akutindsatsen sat mål for, hvor lang tid der må gå inden en jobåbning skal være besat. Hvis der er tale om en jobåbning til et ordinært job, jobrotation, opkvalificering eller voksenlæring er målet, at jobformidleren indenfor tre dage skal finde relevante kandidater. Lykkes det ikke skal virksomhedskonsulenten kontakte virksomheden og lave en ny aftale omkring den videre søgning. Hvis en arbejdsplads stiller sig til rådighed for ansættelse med løntilskud eller virksomhedspraktik, annonceres dette i KMD Opera, og der er opfølgning på om pladsen besættes inden for 14 dage. Lykkes det ikke, er det igen virksomhedskonsulenten, der aftaler med virksomheden, hvorvidt søgningen skal udvides til andre målgrupper. Der er et potentiale i, at indsatsen i akutpakken med personlige jobformidlere bliver udbredt til andre målgrupper i jobcentret, så virksomhedskonsulenterne kan aflevere jobåbninger ol. til konkrete medarbejdere, der har tæt kontakt og godt kendskab til borgerne, og som efter

67 følgende har ansvaret for at udsøge ledige indenfor aftalte tidsfrister, der matcher bedst muligt. Koordinering at virksomhedskontakten Udfordringen med at koordinere samarbejdet med de mange medarbejdere, der har virksomhedskontakt søges løst ved dels at anvende KMD Operas virksomhedsmodul til registrering af virksomhedskontakt, og dels ved at registrere virksomhedsrettede tilbud i KMD Operas tilbudsmodul. Ligeledes bidrager den føromtalte Ambassadørgruppe til, at der bliver fulgt op på problematikker omkring matchning. Jobcentret har registreret alle Partnerskabsaftaler med virksomhederne i et CMS-system. Her kan medarbejdere med borgerkontakt orientere sig om de specifikke aftaler med virksomhederne. Systemet er udviklet, så det også kan bruges til styring af de faste pladser i virksomhederne. For eksempel bliver alle virksomhedspraktikpladser, som partnerskabsvirksomhederne stiller til rådighed for indsatsklare borgere, løbende besat og registreret i CMSsystemet. Opgaven varetages af udvalgte medarbejdere, der har det som en af deres kerneopgaver at holde flow i pladserne. Ubesatte pladser formidles til relevante medarbejdere med borgerkontakt, og der er en klar forventning om, at der handles, og ledelsen holdes orienteret om resultatet. Jobcentermedarbejdere med virksomhedskontakt registrerer relevante oplysninger om deres kontakt med virksomhederne i virksomhedsmodulet i KMD Opera. Alle Jobcentermedarbejderne skal orientere sig i virksomhedsmodulet inden de retter henvendelse til en virksomhed om mulighederne for etablering af nye virksomhedsrettede tilbud/jobåbninger. Hvis det er en Partnerskabsvirksomhed vil det fremgå af virksomhedsmodulet og man vil også kunne se, hvem der er 1. kontaktperson i forhold til virksomheden. I KMD Operas tilbudsmodul registreres ubesatte virksomhedsrettede tilbud. Registreringen betyder, at fx jobkonsulenter der har samtaler med de ledige kan trække på relevant viden om konkrete jobåbninger /virksomhedsrettede tilbud. Det kræver datadisciplin hos virksomhedskonsulenterne, der hurtigt efter et virksomhedsbesøg skal sørge for at registre jobåbninger/virksomhedsrettede tilbud og deres virksomhedskontakt. Også her holdes Ambassadørgruppen løbende orienteret om den aktuelle status for ledige virksomhedsrettede tilbud og følger op ved tegn på manglende datadisciplin. Jobcenter Slagelses partnerskabsmodel Jobcentrets håndtering af matchningsproblematikken tager bl.a. udgangspunkt i den partnerskabsmodel, som jobcentret har arbejdet med siden Det overordnede formål med partnerskabsmodellen er at støtte borgerne i at få og fastholde fodfæste på arbejdsmarkedet og medvirke til, at virksomhederne får den efterspurgte arbejdskraft. Partnerskabsaftalerne er forankret i Partnerskabssekretariatet, som er en del af jobcentrets virksomhedsteam. Virksomheder der har en partnerskabsaftale med Jobcenter Slagelse har tilknyttet en fast virksomhedskonsulent som 1. kontaktperson og en back up virksomhedskonsulent som 2. kontaktperson. I virksomheden udpeges også faste kontaktpersoner. Erfaringer har vist, at de stærke personrelationer mellem virksomhed og jobcenter medvirker positivt til match

68 ningen, idet virksomhedskonsulenterne får et indgående kendskab til virksomhedernes ønsker og behov, mens virksomhederne får viden om jobcentrets målgrupper og gerne bidrager positivt til samarbejdet om opkvalificering af borgerne. I øjeblikket har jobcentret partnerskabsaftaler med 326 virksomheder, som også tilbydes deltagelse i et partnerskabsnetværk. Partnerskabsnetværket afholder tre møder årligt, hvor de bl.a. videndeler og udveksler erfaringer, der skal bidrage til at fremme vækst og udvikling af beskæftigelsesindsatsen. Møderne bidrager til bedre matchning på den måde, at de er med til at give jobcentret et indblik i det lokale erhvervslivs situation samt i ideer og ønsker til fremtidig samarbejde. Samtidig har jobcentret mulighed for at informere virksomhederne om aktuelle muligheder for rekruttering af ledige, jobrotation, voksenlærlinge ol. Virksomhederne udtrykker tilfredshed med netværkssamarbejdet, og peger blandt andet på erfaringsudveksling på tværs af offentlig/private virksomheder, som en af årsagerne til, at de gerne vil prioritere deltagelse i møderne. Partnerskabsaftalerne er bygget op omkring en række faste punkter, der bidrager til at kvalificere matchningen. I aftalerne indgår bl.a. at jobcentret kan assistere virksomhederne med annoncering af ledige job på jobnet.dk, aftaler om virksomhedspraktik, løntilskudsansættelse, voksenlærling, samt brug af jobrotation. Virksomhederne skal i partnerskabsaftalen meget specifikt forholde sig til mulighederne for samarbejde med Jobcentret i netop deres virksomhed og hvilke krav/forventninger de har til medarbejderne, samt hvordan nye medarbejdere i Jobcentrets målgrupper bliver visiteret og introduceret til arbejdsopgaverne. Ni partnerskabsaftaler indeholder en aftale om virksomhedscentre med i alt 40 pladser, hvor virksomheden får tilskud til frikøb af mentor. Derudover har jobcentret 160 faste pladser, der kan anvendes til virksomhedspraktik for borgere med andre problemer end ledighed. Eksternt samarbejde I Jobcenter Slagelse prioriteres sammenhængskraften mellem kommunens beskæftigelsesindsats, erhvervsudviklingen og uddannelsesområdet. I praksis indebærer det blandt andet, at Jobcentret er proaktiv i forhold til deltagelse i forskellige erhvervsfora, for eksempel i forhold til Erhvervsrådet, lokale erhvervsforeninger, Femern Belt Development, Væksthus Sjælland, og diverse erhvervsnetværk. Desuden har Jobcentret etableret et Idepanel, som er sammensat af indflydelsesrige repræsentanter og meningsdannere fra erhvervslivet i lokalområdet. Panelet har til opgave at understøtte, at ideerne bliver til konkrete innovative projekter og handlinger, som vil skabe værdi og vækst i Slagelse Kommune. Det lokale VEU-Center og Jobcentret samarbejder om at koordinere indsatserne overfor virksomhederne, så samarbejde om Voksen Efteruddannelse på arbejdsmarkedet samtidig bringer mulighederne i lovgivningen på beskæftigelsesområdet i spil og omvendt. Jobcentret og andre centerområder i Slagelse Kommune, som har væsentlig kontakt til og opgaver i forhold til virksomhederne, samarbejder om servicering af kommunens virksomheder via Én Indgang for Erhvervslivet. Én Indgang er forankret i Center for Erhvervsservice. Samarbejdet understøtter matchning på den måde, at virksomhedskonsulenterne via sam

69 arbejdet får opdateret og koordineret viden om brancher og andre områder i vækst. Konkrete nye virksomheder, som ønsker at tilflytte kommunen kan også hurtigt via Én Indgang få tilkoblet relevante medarbejdere fra kommunens centre, herunder Jobcentret, som kan assistere ved rekruttering m.m. Samlet set har det eksterne samarbejde stor betydning for matchningen mellem arbejdsmarkedets behov og de lediges kompetencer. Virksomhedskonsulenterne videreformidler (sammen med viden fra virksomhedsbesøg) denne viden til de øvrige jobcentermedarbejdere, som bl.a. rådgiver og vejleder de ledige om uddannelse og opkvalificering (fx valg af seks ugers selvvalgt uddannelse og brug af de virksomhedsrettede tilbud )

70 Jobcenter Aalborg Aalborg jobcenter har ikke tidligere haft en samlet og politisk besluttet strategi for samarbejdet med virksomhederne. Ud fra et politisk besluttet kommissorium, blev der igangsat et arbejde mhp. at udarbejde en strategi for samarbejdet med virksomhederne. Strategien er endnu ikke politisk godkendt, men er på vej igennem den politiske proces incl. en høringsperiode, med endelig politisk behandling i byrådet til december Det er dermed vigtigt at understrege, at den beskrevne proces er gennemført i en nedsat arbejdsgruppe på embedsmandsniveau, som har udarbejdet indspil til centrale temaer i en strategi for virksomhedssamarbejdet, som er vurderet at være vigtige. Ud fra disse temaer er der nu skrevet et forslag til en strategi for samarbejdet med virksomhederne. Jobcenter Aalborg oplever ikke væsentlige udfordringer med at matche jobklare ledige med jobåbninger i virksomhederne. Det samme gør sig gældende for matchning af aktivitetsparate til aktiveringspladser i virksomheder. Men fremover vil en ny og mere efterspørgselsorienteret strategi for virksomhedssamarbejdet angiveligt øge presset på jobcentermedarbejderne, når de skal matche især de jobklare ledige med jobåbninger. Jobcenter Aalborg har derfor arbejdet med At implementere den nye strategi via en arbejdsgruppe bestående af afdelings- og virksomhedsledere, som har drøftet muligheder og udfordringer som følge af den nye strategi og relevante temaer for implementeringen. At konkretisere den nye strategi i en handlingsplan med mål og aktivitetsbeskrivelser. At optimere udsøgningen af ledige via kvalificering af CV i jobnet.dk Strategi: Udgangspunktet for forslaget til strategien er, at jobcentret fremover både skal hjælpe ledige i job og bidrage til at skabe værdi i virksomhederne ved at hjælpe med at skaffe den arbejdskraft, de har brug for. Organisering: Jobcentret er både organiseret i kommunedækkende enheder og geografiske lokale centre, og en virksomhedsservice, hvor virksomhederne kan ringe ind med jobordrer. De aktivitetsparate er i aktivering i kommunens egne projekter og ved eksterne projekter, hvor jobkonsulenterne har samtaler og på anden måde lærer de ledige at kende. Virksomhedskontakt: Alle afdelinger i jobcentret har jobkonsulenter, der besøger virksomhederne med konkrete ledige "i tasken". Desuden er jobkonsulenterne begyndt at spørge om, hvad der giver virksomheden værdi og hvilke behov den har. Samtidig ringer nogle virksomheder til jobcentrets virksomhedsservice med jobordrer. Ny strategi: fokus på virksomhedernes efterspørgsel Jobcenter Aalborg har indtil nu haft et stærkt udbudsorienteret fokus i det opsøgende virksomhedsarbejde, hvor konkrete ledige kandidater præsenteres for virksomhederne, enten som ordinær arbejdskraft eller som arbejdskraft, der har brug for opkvalificering. Virksomhedssamarbejdet består således i, at alle ledige, som både er arbejdsparate og arbejdsvillige,

71 henvises til jobcentrets jobkonsulenter, som derpå tager ud og præsenterer de ledige kandidater for relevante virksomheder. Den nye efterspørgselsorienterede strategi vil i højere grad have fokus på, hvad jobcentret konkret kan hjælpe virksomhederne med, og hvordan jobcentret kan medvirke til at skabe værdi for virksomheden. Fremover vil jobcentret således både have fokus på udbud og efterspørgsel. Udgangspunktet for strategien er en præcisering af opgaver og rollefordeling i virksomhedsindsatsen. Således klargøres det hvad jobcentret kan og skal byde ind med, men det præciseres også, hvad andre interessenter har af opgaver i forhold til at sikre et velfungerende arbejdsmarked og samarbejde med virksomhederne i forhold til jobcentrets tre centrale opgaver: løsning af flaskehalsproblemer, borgere skal i beskæftigelse og virksomheder der henvender sig om rekruttering og fastholdelse skal serviceres. Processen bag udarbejdelse af ny virksomhedsstrategi Forslaget til en ny strategi er udarbejdet i en arbejdsgruppe bestående af ledere og konsulenter fra jobcentret, repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter, uddannelsesinstitutioner, Aalborg Kommunes Erhvervsafdeling m.fl. Ledere fra jobcentret har redegjort for, hvilke muligheder og udfordringer de ser i den virksomhedsvendte indsats og har peget på forslag til nye initiativer. Processen og drøftelserne i arbejdsgruppen har resulteret i, at arbejdsgruppen har formuleret følgende spørgsmål, der har været arbejdet med i strategien, og ligeledes forventes at være fokus i en efterfølgende plan for implementering: 1. Hvad har 1. prioritet i jobcentrets strategi er det den efterspørgsels - eller udbudsorienterede strategi? 2. Hvordan bliver jobcentret mere synligt for virksomhederne? 3. Hvordan får jobcentret kendskab til virksomhederne og viden om arbejdsmarkedet? 4. Hvordan koordineres der internt i jobcentret, hvordan sikres videndeling? 5. Hvordan skal jobcentret møde virksomheden én indgang og samme kontaktperson? 6. Hvad er jobcentrets niveau for virksomhedsservice skal nogle virksomheder fx have ekstra service eller skal alle have samme service? På en temadag bidrog et panel af virksomheder, som gav indspil til arbejdsgruppen, herunder blandt andet drøftelse af ovenstående spørgsmål, samt koordinering, videndeling, samarbejde med lokale parter mv. Konklusionerne fra arbejdsgruppens drøftelser og indspil fra virksomhederne på temadagen indgår i det færdige udkast til strategi. Organisering af det opsøgende virksomhedssamarbejde Jobcentret er organiseret i dels en række kommunedækkende enheder (ift. unge, integration, fleksjob, forsikrede ledige mv.) og dels 4 geografiske områder, der varetager sager vedr. sygedagpenge og kontanthjælpsmodtagere over 25 år mv

72 Jobcentret har en central virksomhedsservice, der arbejder med fastholdelse og hjælper virksomheder, der henvender sig om formidling af ordinær arbejdskraft. Når en virksomhed ringer til virksomhedsservice med en jobordre, tilbyder jobcentret virksomheden at slå jobbet op på Jobnet.dk eller at udsøge et antal ledige samme sted. Virksomhederne foretrækker ofte det sidste og virksomhedskonsulenterne finder typisk 4-5 ledige, som de ringer til og tilbyder en jobsamtale. Jobcentret prioriterer Jobnet.dk som redskab til udsøgning af de ledige, men virksomhedsservice har udfordringer med udsøgningsparametrene i Jobnet.dk. Det er som regel ikke vanskeligt at udsøge en ledig smed eller elektriker, men hvis de fx skal finde en profil, der har erfaring med både lager og salg og evt. har taget relevante kurser eller uddannelse inden for specifikke områder, er det sjældent muligt med nuværende opbygning i Jobnet.dk. Derfor spørger virksomhedskonsulenterne lige så ofte jobkonsulenterne i enhederne i jobcentret, om de har ledige, der matcher den profil, virksomheden efterspørger. Kontakten sker via mail, telefon eller ved, at virksomhedskonsulenterne fysisk opsøger jobkonsulenterne. Virksomhedskonsulenterne oplever rimelig god respons fra jobkonsulenterne på henvendelserne, men der er også en erkendelse af, at hvis der kommer væsentlig større volumen på jobordrer, skal der findes andre løsninger. Her forventer jobcentret at prioritere kvalificeringen af de lediges CV i Jobnet.dk, så Jobnet.dk kan anvendes til udsøgning. Jobklare Jobcentret oplever som nævnt ikke væsentlige udfordringer med at matche jobparate ledige med jobåbninger i virksomheder. Hvis jobcentret ikke kan udsøge en konkret ledig til en virksomhed, vender medarbejderen i virksomhedsservice typisk tilbage til virksomheden med forslag om at udsøge ledige til opkvalificering. Jobcentret oplever, at virksomhederne generelt tager godt imod denne løsning, men som tidligere nævnt kan udfordringen være, at der med den nye strategi kan komme væsentlig mere pres på udsøgningen af ledige Indsatsklare De indsatsklare ledige aktiveres enten ved eksterne samarbejdspartnere eller i jobcentrets egne projekter, hvor jobkonsulenterne ligeledes er placeret og har kontakt med de ledige i hverdagen. Opgaven for jobkonsulenterne er at finde en relevant enkeltpraktik eller et virksomhedscenter, der matcher den lediges jobønsker og forventninger. Opfølgning på regionale kampagner Placering af de virksomhedsopsøgende medarbejdere i de forskellige afdelinger har spillet godt sammen med de regionale phonerkampagner. På baggrund af opringningerne har jobkonsulenterne besøgt virksomhederne og har drøftet især mulighederne for jobrotation og voksenlærlinge. Organiseringen med de virksomhedsopsøgende medarbejdere i de enkelte afdelinger betyder, at opfølgningen på fx kampagnen for akademikere er placeret i den specifikke afdeling for forsikrede ledige og i det team, der primært tager sig af de højtuddannede ledige. Dermed følges der konkret op på de specifikke kampagner

73 På kampagne-virksomhedsbesøg drøftes både med udgangspunkt i den konkrete ledige, og generelt hvad virksomheden har behov for. Og hvis jobkonsulenterne har en anden ordre med hjem (fx fleksjob), søger de selv i Jobnet.dk eller får assistance fra virksomhedsservice. Udfordringer og løsninger i matchningen af jobklare ledige En mere efterspørgselsorienterede strategi for virksomhedssamarbejdet vil formentlig øge behovet for udsøgning og muligheder for at matche især de jobklare ledige med jobåbninger. Derfor skal der på sigt udvikles på kvaliteten af de lediges CV til Jobnet.dk

74 Skematisk oversigt over konkrete løsninger på matchning Jobparate Forbedre kvalitet af CV er for at lette udsøgning af ledige Sagsbehandler (jobformidlere) læser de lediges cv inden samtalen og drøfter det i samtalen. Samtale på baggrund af dialogguide. Fx faglige/personlige kvalifikationer og kompetencer, ønsker/muligheder for aktivering, jobsøgningshistorik og evt. behov for støtte til jobsøgning. Sagsbehandleren kan henvise den ledige til kursus i kvalificering af CV i Kompetencecentret. Manual om CV i jobnet.dk, når de ledige er til fælles info.møde og til de opfølgende samtaler. Personlig samtale bruges til at gå CV igennem og der er fokus på evt. at uddybe og opdatere CV. Sagsbehandlere opdateres på, hvilke søgeord, der er optimale at skrive i CV et. Jobkonsulent som facilitator mellem ledig og virksomhed. De lediges konkrete erfaringer beskrives i kompetencekort, der kobles til jobplanen, så det er muligt at udsøge der. De ledige udarbejder et detaljeret CV, som jobcentret kan udsøge i. Dvs. inkl. faglige og personlige kompetencer samt erfaringer, kvalifikationer og jobønsker. Når de ledige kontakter en virksomhed, skal de udarbejde et kortere CV målrettet den konkrete virksomhed. Jobformidlere har samtaler og afholder workshops med nyledige og udfaldstruede. De har bl.a. ansvaret for at kvalificere CV og hjælpe med udsøgningen af ledige. Trepartssamtaler mellem ledige, A-kasser og jobcentermedarbejdere for at koordinere indsatsen. A-kasserne kan kvalificere udsøgningen, da de har kendskab til deres medlemmers kvalifikationer og den første dialog om CV i jobnet.dk. Middelfart Ringkøbing- Skjern Brøndby Skive Hjørring

75 Ansvar for opfølgning / respons på jobordrer Produktionsmål for den enkelte virksomhedskonsulent om antal virksomhedsbesøg og besættelse af jobordrer. Motiverer til ejerskab og til at følge op på mails om jobåbninger. Ledelsesfokus på overholdelse af mål. Virksomhedskonsulenter søger selv i jobnet.dk og derefter mail til sagsbehandlere, som gennemgår egen sagsstamme og samtidig har fokus på, om der er potentielle ledige, som kan opkvalificeres. Rekrutteringskonsulenter, som udelukkende tager mod jobordrer, har ansvar for udsøgning af ledige i jobnet.dk og for at kontakte jobkonsulenterne, hvis jobnet.dk ikke giver resultat. Standardmail, mailingliste og ledelsesmæssig kontrol af om alle mail besvares og om der er fundet ledige, der matcher. Udviklingskonsulent følger op på årsager til manglende svar fra jobkonsulenter på henvendelser fra rekrutteringskonsulenter. Rekrutteringskonsulenter bruger også Linkedin o.lign. Ny organisering med rullende ordreformidlere, som har ansvaret for at udsøge ledige i Jobnet.dk/ KMD Opera. Det giver øget kendskab til både konkrete ledige og til virksomhedernes forventninger. Jobformidleren beder jobkonsulenter om at hente yderligere oplysninger, hvis det er nødvendigt. Virksomhedskonsulenterne / jobkonsulenterne informeres om hhv. de ledige og virksomhedernes ønsker på ugentlige morgenmøder. Giver fælles viden om konkrete ledige og virksomhedernes forventninger på længere sigt. Indkomne jobordrer på en tavle i jobbutikken, hvor alle inkl. de ledige selv - kan se dem. 2 virksomhedskonsulenter og alle jobkonsulenter mødes hver morgen til daglige matchningsmøder (uformelle møder uden fast dagsorden), hvor virksomhedskonsulenter præsenterer nye jobordrer for jobkonsulenter. Jobkonsulenter går tilbage og udsøger ledige, henviser dem til samtale med virksomhedskonsulenter om jobbet. Mål at virksomhedskonsulenterne altid skal give virksomhederne svar på henvendelse inden 24 timer: CV fra relevante ledige eller behov for længere tid til udsøgning. Dagligt møde mellem jobkonsulenter og virksomhedskonsulenter for at gennemgå og besætte jobordrer. Ugentligt møde om ubesatte ordrer og generelt virksomhedssamarbejde. Haderslev Ikast-Brande Middelfart Køge Brøndby

76 Ansvar for opfølgning / respons på jobordrer (fortsat) Erfaringer fra akutindsatsen: Fælles målsætning: 3 dage til at finde egnet kandidat til ordinært job, opkvalificering og voksenlærling. (Bygger på erfaringer fra akutindsatsen.) Virksomhedskonsulenterne besøger virksomheder for at høre om evt. jobåbninger og giver besked til jobformidlere, som tager sig af matchning blandt udfaldstruede. Sagsbehandlerne, der har opfølgningssamtaler med andre ledige, skal udsøge relevante ledige i deres sagsstamme. Virksomhedskonsulenten har ansvar for at kontakte virksomheden og lave en ny aftale omkring den videre søgning, hvis ikke der er match inden for 3 dage. Jobformidler tager mod jobordrer og svarer inden 3 timer. udsøger ledige i både jobnet.dk og KMD Opera. beder jobkonsulenter om at hente yderligere oplysninger, hvis det er nødvendigt. kontakter evt. nabokommuner. Central virksomhedsservice modtager henvendelser fra virksomheder Slår job op på jobnet.dk Udsøger ledige på jobnet Spørger jobkonsulenterne i de i alt 10 afdelinger Slagelse Skive Aalborg Kvalificering af jobordrer Medarbejdere, der opsøger virksomhederne har fået efteruddannelse og supervision i salg og service, både konkrete værktøjer og etik. Hjørring Dialogguide til samtalen på virksomheden. Fx forbedret kendskab til virksomheden via rundvisning, virksomhedens opfattelse af udviklingen inden for branchen, lokalt og globalt samt hvad jobcentret kan tilbyde. Manual til kvalificering af de samtaler, der foregår i forbindelse med matchet af jobbet og virksomheden, når en virksomhed ringer ind med jobordrer på jobcentrets hotline. Udvikling af blanket, som virksomhedskonsulenter anvender i dialogen med virksomheden om kompetencer, erfaringer og uddannelse, der kræves for at besætte jobbet. Middelfart Ringkøbing Skjern Brøndby

77 Overblik over ledige De ledige inddeles i branchegrupper og andre grupperinger, så konsulenterne bedre kan huske den enkelte ledige. Pt. arbejdes med at opdele ledige i mindre grupper /klynger (fx på branche), så jobkonsulenterne får mindre / mere relevante grupper af ledige at søge i. Brøndby Køge Alle oplysningerne om de ledige registreres i KMD Opera. Slagelse Videndeling mellem virksomhedskonsulenter og jobkonsulenter/sagsbehandlere Virksomhedskonsulenterne / jobkonsulenterne informeres om hhv. de ledige og virksomhedernes ønsker på ugentlige morgenmøder. Giver fælles viden om konkrete ledige og virksomhedernes forventninger på længere sigt. 2 virksomhedskonsulenter og alle jobkonsulenter mødes to gange ugentligt til daglige matchningsmøder (uformelle møder uden fast dagsorden), hvor virksomhedskonsulenter præsenterer nye jobordrer for jobkonsulenter. Her formidles også den generelle viden, som virksomhedskonsulenterne får med fra virksomhedsbesøgene. Dagligt møde mellem jobkonsulenter og virksomhedskonsulenter for at gennemgå og besætte jobordrer. (NB meget ressourcekrævende.) Ugentligt møde om ubesatte ordrer og generelt virksomhedssamarbejde. Videndeling via hyppige møder mellem de mange medarbejdere, der har virksomhedskontakt med forskellig dagsorden, så der deles viden om virksomhedernes behov og mulighed for matchning evt. via opkvalificering. Middelfart Køge Brøndby Ringkøbing Skjern Videndeling mellem virksomhedskonsulenter fra forskellige afdelinger Styregruppe af afd. ledere mødes vedr. virksomhedsservice, fordi virksomhedskonsulenterne er i forskellige afdelinger. Alle konsulenter mødes ugentligt og drøfter både generelle og konkrete problematikker omkring virksomhedsservice. Afdelingsledere skiftes til at deltage. Ikast Brande

78 Indsats for aktivitetsparate Visitering til praktikpladser og virksomhedscentre/beskæftigelse på dagsordenen Virksomhedsindsatsten præsenteres ved første samtale som den primære indsats via katalog med detaljerede beskrivelser af virksomhedscentre. Mulighed for kort afklaringsforløb vedr. ønsker og forventninger. Ledelsesmæssigt fokus samt planer om, at sagsbehandlere og jobkonsulenter besøger udvalgte virksomhedscentre, og efterfølgende mødes og drøfter formål med virksomhedsrettet aktivering. (Katalog har vist sig ikke at være nok.) Ret og pligt samtaler adskilt fra råd og vejledningssamtaler. Overleveringsmøder v. henvisning fra myndighedssagsbehandler til jobkonsulent til virksomhedsrettet indsats 5 virksomhedskonsulenter har ansvar for virksomhedscentre og for at informere sagsbehandlere om tilbud i de forskellige virksomhedscentre. Katalog som præsenterer de forskellige virksomhedscentre. Middelfart Køge Aalborg Ikast-Brande Sikre overblik og undgå tomme pladser Database med aktivitetsparate. Udvalgte medarbejdere søger for flow, så pladserne fyldes op. Ugentligt møde, hvor sagsbehandlerne og jobkonsulenterne gennemgår liste med pladser i de eksisterende virksomhedscentre samt aktivitetsparate ledige. En database giver overblik over ledige og forbrug af pladser. Slagelse Brøndby Aalborg Nye praktikpladser/virksomhedscentre Der afholdes ugentlige møder, hvor sagsbehandlerne og jobkonsulenterne gennemgår og vurderer eksisterende virksomhedscentre. Serviceeftersyn af de eksisterende virksomhedscentre, hvor dels belægningsgraden og dels medarbejdernes viden om de eksisterende pladser drøftes. Ledelsen og jobkonsulenterne drøfter behovet for nye virksomhedscentre, og ledelsen lukker virksomhedscentre, som konsekvent har tomme pladser. Brøndby Hjørring Aalborg

79 Progression Koncept og skabelon for afholdelse af dels opfølgnings- og dels udslusningssamtalerne for aktivitetsparate i virksomhedscentre. Henvisningsskema ved overlevering fra kontanthjælpsteam til virksomhedskonsulenter om evt. skånehensyn. Mulighed for overleveringssamtale, hvor den ledige også deltager. Progressionsværktøj skal synliggøre for alle parter, at den ledige er jobklar. Ommatchning efter maks. 2 succesfulde praktikforløb i virksomhedscenter. Ubesatte jobordrer sendes videre til Team med indsatsklare, der ofte kan finde en ledig, som kan begynde i praktik inden løntilskud. På sigt: netværk af virksomheder, der kan aftage ledige, når de går over til at være jobparate. Ved udslusning: Jobcentret er ved at etablere et tværgående samarbejde, hvor jobordrer også tilbydes næsten jobparate. Jobkonsulenter og sagsbehandlere er placeret i samme afdeling og udgør et makkerskab, så de er i løbende dialog om den enkelte ledige og om indsatsen generelt. (Ledige pladser kan evt. tilbydes jobparate, der har behov for praktik). Trappemodel for aktiveringsindsatsen, hvor borgeren kan begynde på forskellige trin alt efter udfordringer: 1. kommunens egne projekter, 2. håndholdt virksomhedscenter, 3. almindeligt virksomhedscenter, 4. praktik, løntilskud, uddannelse eller job. Hjørring Middelfart Brøndby Brøndby

80 Virksomhedskontakt Kvalificere henvendelser/ kontakt til virksomheder Segmentering af virksomheder efter graden af samarbejde og brancher. Faste tidspunkter på ugen afsat til at virksomhedskonsulenter ringer virksomheder op. Måltal for hvor mange møder den enkelte konsulent booker. 80/20-regel ved de virksomhedsbesøg, som har fokus på efterspørgsel. Dvs. virksomheden har 80 % af taletiden, der handler om hvad det, der optager dem og hvad jobcentret kan hjælpe med. Differentiering af opgaver.1. Bølge af jobkonsulenter er generalister, 2. bølge er specialister, fx ift. sygefravær, voksenlærling, fleksjob mv. Andre virksomhedskonsulenter opsøger virksomheder mhp. at finde jobåbninger, praktikpladser mv. til konkrete ledige. Folder om jobcentrets tilbud ved sygefravær, fleksjob, jobrotation osv. Virksomhedskonsulenter skal kunne løse de fleste opgaver på virksomheden. Dropbox til en tablet med elektronisk materiale, som alle virksomhedskonsulenter har adgang til og som kan sendes til virksomheder. Videndeling via hyppige møder mellem de mange medarbejdere, der har virksomhedskontakt med forskellig dagsorden, så der deles viden om virksomhedernes behov og mulighed for matchning evt. via opkvalificering. Samarbejdsforum for de konsulenter, som besøger virksomhederne i fællesskab (Beskæftigelse, Uddannelsesinstitutionerne og Erhvervscentret ). KMD Operas virksomhedsmodul bruges til at koordinere samarbejdet mellem de mange medarbejdere, der har virksomhedskontakt. Partnerskabsvirksomheder har fast primær kontaktperson og sekundær kontaktperson som backup. Tætte personkontakter sikrer viden om virksomhedens behov/muligheder for fx praktik. Morgenmøder, hvor virksomhedskonsulenter og sagsbehandlere orienterer hinanden. Jobkonsulenterne har konkrete ledige med ud på virksomhedsbesøg og taler her samtidig med virksomheden om deres ønsker og behov. Brancheorienteret phonerkampagne på baggrund af oplysninger (bl.a. på morgenmøderne) fra sagsbehandlerne om de lediges ønsker og forventninger Inddeling af kommunen i distrikter, så hver virksomhed har en fast konsulent. Dvs. én indgang til jobcentret. Efterspørgselsorienteret strategi med fokus på hvad jobcentret konkret kan hjælpe virksomheden med. Præcisering af opgaver og roller i virksomhedsindsatsen. Regionens phonerkampagne følges op med besøg af virksomhedskonsulenter fra relevante teams. Fx vedr. akademikere, jobrotation og voksenlærlinge. Hjørring Middelfart Ringkøbing -Skjern Slagelse Skive Haderslev Aalborg

81 Kvalificere henvendelser/ kontakt til virksomheder - fortsat Styregruppe af afd. ledere mødes vedr. virksomhedsservice, fordi virksomhedskonsulenterne er i forskellige afdelinger. Hotline for alle virksomheder alle hverdage fra kl Alle konsulenter mødes ugentligt og drøfter både generelle og konkrete problematikker omkring virksomhedsservice. Afdelingsledere skiftes til at deltage. Boom i kontakt, fordi fleksjobambassadørerne også har jobordrer, jobrotation mm. med hjem. Ikast Brande Registrering af virksomhedskontakt Manual til registrering af virksomhedsbesøg. (Har valgt at have hyppig kontakt til virksomheder for at afklare deres aktuelle behov for arbejdskraft.) Der er sat mål for virksomhedsbesøg, jobskabelse og formidling af jobs til langtidsledige for Team Virksomhedsservice og for hver jobkonsulent - og jobcentrets ledelse følger op på målopfyldelsen. Mål for det antal møder, hver enkelt virksomhedskonsulent booker med virksomheder. Fast tidspunkt, hvor alle konsulenter ringer ud til virksomheder, som jobcentret ikke tidligere har haft kontakt til. Intern tværfaglig ambassadørgruppe med repræsentanter fra ledelse og alle teams i jobcentret, som er et forum for videndeling om hhv. virksomhedernes behov og efterspørgsel og borgernes kompetencer, ønsker og potentialer. Ambassadørgruppen følger også op på datadisciplin vedr. registrering af virksomhedsbesøg og virksomhedsrettede tilbud i Opera-moduler. Datadisciplin drøftes på koordinerende møder mellem medarbejdere fra de forskellige afdelinger. Synliggørelse af produktionsmål for både jobcentret som helhed og for den enkelte medarbejder. Køge Skive Hjørring Slagelse Ringkøbing Skjern Haderslev

82 Afklaring af virksomhedernes behov på længere sigt Et udvalg af ca. 350 virksomheder, som jobcentret samarbejder med, indkaldes med faste intervaller til gruppedrøftelser. Studerende på Aalborg Universitet er ved at udvikle en prognosemodel. Anvendelse af prognosemodel i samarbejde med Herning. Ca. 100 virksomheder hver 3. måned spørges om deres aktuelle behov og ønsker. (Kvalificerer også samtalen med ledige.) "Virksomheds advisory board", hvor ca. 25 virksomheder to gange om året giver jobcentret en tilbagemelding på samarbejdet. Jobcentrets ledelse har besøgt 30 andre virksomheder, som jobcentret har et tæt samarbejde med for at drøfte samarbejdet fremadrettet. Hjørring Ikast- Brande Køge Direct mail til virksomheder om forventninger og behov fremover. Skive Partnerskabsaftaler / virksomhedsnetværk, der mødes 3 gange årligt og udveksler erfaringer om virksomhedernes behov og jobcentrets tilbud. Virksomhedspanel med 300 virksomheder, som spørges om behov for arbejdskraft for at målrette kompetenceløft af arbejdsstyrken. Slagelse Ringkøbing - Skjern Afklaring af behov for kvalifikationer Virksomhedsnetværk, hvor et panel af virksomhederne med faste intervaller giver jobcentret en status på det aktuelle behov for arbejdskraft. Jobcentret samarbejder med Center for Erhvervsservice i Slagelse Kommune. I samarbejdet fokuseres der blandt andet på at udpege vækstområder på kort og lang sigt, med henblik på at drøfte målrettede initiativer, samt på at kvalificere rådgivningen af de ledige om muligheder og tendenser på arbejdsmarkedet. På længere sigt også tværfagligt samarbejde mhp. at forberede arbejdskraft til fx større byggeprojekter. Jobcentret kontakter i samarbejde med uddannelsesinstitutioner virksomhederne og spørger til deres kompetencebehov. På denne baggrund vejledes ledige til at vælge den rette opkvalificering (fx 6 ugers selvvalgt uddannelse). Samarbejde med lokale a-kasser og uddannelsesinstitutioner om kvalificering af 6 ugers selvvalgt uddannelse, virksomhedskonsulenternes viden og jobformidleres viden om lediges behov for kompetenceløft formidles til uddannelsesinstitutionerne. Jobcentret og a-kasserne indkalder derefter ledige til informationsmøder, hvor uddannelsesinstitutionerne præsenterer relevante kurser. Haderslev Slagelse Skive Middelfart

83 Eksterne samarbejdsflader Deltagelse i div. erhvervsfora Lokale VEU centre om voksen efteruddannelse Kommunens Center for Erhvervsservice om Én indgang for erhvervslivet (Viden herfra formidles til øvrige jobcentermedarbejdere.) Akademikernes Centralorganisation om kampagne for at tiltrække ledige akademikere. Samarbejde med andre jobcentre om at tiltrække højtuddannede ledige. Erhvervscenter vedr. fælles servicering af virksomheder Dialog med andre afdelinger i kommunen om udvikling af virksomhedernes kontakt til og indgange til kommunen. 1-2 virksomhedskonsulenter mødes ugentligt med konsulenter fra erhvervscenter og uddannelsesinstitutioner for at drøfte virksomhedsinteresser og planlægge kampagne målrettet virksomheder. Slagelse Hjørring Skive Middelfart Brøndby Ringkøbing- Skjern