STRUER KOMMUNE DECEMBER

Transkript

1 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN STRUER KOMMUNE DECEMBER 2007

2 Dette hæfte redegør for status på trafiksikkerhedsarbejdet i Struer Kommune. Formålet med en trafiksikkerhedsplan er at skabe en samlet ramme for det fremtidige trafiksikkerhedsarbejde i kommunen. Planen er også et vigtigt værktøj, når der skal foretages en prioritering af indsatsen i forhold til de trygheds- og sikkerhedsproblemer, der findes på vejnettet. Hæftets indhold danner baggrund for forslaget til en prioriteret projektliste. Oplevelsen af hvor sikkert det er at færdes forskellige steder på vejnettet, hænger langt fra altid sammen med, hvor der rent faktisk er sket uheld. Oftest vil det være sådan, at der kan sker få uheld dér, hvor utrygheden er stor. Føler man sig for sikker i trafikken, slækkes opmærksomheden lidt, og derved kan uheldene opstå. Utryghed er imidlertid ikke et særligt godt redskab til at forbedre trafiksikkerheden. Forældre som føler, at skolevejen er utryg, har større tendens til at køre deres børn i skole, og bidrager dermed til at gøre det mere utrygt for andre børn. Så selvom trafiksikkerhed og utryghed i trafikken ikke nødvendigvis handler om det samme, er begge relevante problemstillinger at håndtere. Struer Kommune har derfor også valgt, at der i forbindelse med udarbejdelsen af denne trafiksikkerhedsplan skal være fokus på både trafiksikkerheden og utrygheden på vejnettet i kommunen. Dette hæfte sammenfatter resultaterne af arbejdet med trafiksikkerhedsplanen og vil udgøre grundlaget for Struer Kommunes fremtidige arbejde med trafiksikkerheden. Første del af hæftet redegør for status på den kommunale indsats på trafiksikkerhedsområdet i perioden efter udgivelsen af den forrige trafiksikkerhedsplan fra Dette består af en status på dels målsætningerne fra trafiksikkerhedsplanen og dels de opstillede projektforslag i trafiksikkerhedsplanen. Første del af hæftet består desuden af en analyse af de politiregistrerede uheld på vejnettet i Struer Kommune i perioden Første del afsluttes med en opsamling på de tidligere målsætninger samt en fremhævelse af nye fokusområder. Denne del af hæftet vil kunne anvendes til en årlig revision af målsætningerne for trafiksikkerheden. Anden del af hæftet er en registrering af utrygheden blandt borgere og skolerepræsentanter, hvilket er opgjort på baggrund af en skolevejsundersøgelse og borgerhenvendelser. Tredje del af hæftet beskriver de vigtigste indsatsområder for det fremtidige trafiksikkerhedsarbejde med forslag til konkrete projekter, kampagner og driftstiltag. Fjerde del af hæftet består af en prioriteret projektliste til realisering af de tiltag, der beskrives under de forskellige indsatsområder. Trafiksikkerhedsplanen er udarbejdet af COWI A/S i samarbejde med Struer Kommune 2

3 1 STATUS Struer Kommune udarbejdede i 2000 en trafiksikkerhedsplan som led i en målrettet indsats for at forbedre trafiksikkerheden på kommunens veje. I denne plan blev der opstillet mål for udviklingen i trafiksikkerheden frem til 2010, som har været udgangspunktet for det efterfølgende trafiksikkerhedsarbejde i Struer Kommune. 1.1 Mål fra trafiksikkerhedsplan 2000 Herunder følger de væsentligste mål fra forrige trafiksikkerhedsplan. Den overordnede målsætning på trafiksikkerhedsområdet er: "Med udgangspunkt i uheldstallet for 1999 at reducere antallet af personskader med 40 % på alle veje i Struer Kommune inden 2010." For at opnå denne målsætning blev der udpeget fire indsatsområder, hvor der ligeledes blev opstillet målbare delmål, der skulle bidrage til at opfylde den overordnede målsætning. De fire indsatsområder er: Ulykker med høj hastighed. Ulykker i kryds, hvor kommunen er vejbestyrelse. Ulykker med spiritus. Ulykker med unge (mandlige) bilister. De konkrete delmål for disse indsatsområder er: "Reducere antallet af personskader i krydsuheld, hvor kommunen er vejbestyrelse, med 40 % i perioden , således at antallet falder fra gennemsnittet 9 personskader til 4 i 2010". "Reducere antallet af personskader i ulykker med spiritus indblandet med 40 % i perioden , således at antallet falder fra ca. 6 personskader pr. år (31 personskader fra ) til 2 personskader i 2010". "Reducere antallet af personskader med unge trafikanter med 40 % i perioden De unge trafikanter var i perioden impliceret i 51 af total 101 personskader. I 1999 var andelen 9 personskader ud af 20. I 2010 skal andelen være reduceret til 4". "Inden 2010 bør hastigheden på alle trafikveje i Struer Kommune nedsættes til den skiltede hastighed, således at mindst 85 % af bilisterne overholder hastighedsgrænserne". 1.2 Status for de opstillede mål De næste afsnit belyser de politiregistrerede uheld på vejnettet i Struer Kommune i perioden Der gøres status for målsætningerne fra 2000, og der vises øvrige væsentlige tendenser i uheldsudviklingen de seneste fem år. Siden den seneste trafiksikkerhedsplan er der sket en ændring i vejbestyrelsesforholdet, således at kommunevejnettet 3

4 er steget fra ca. 288 km i den tidligere Struer Kommune til ca. 435 km vejnet i Ny Struer Kommune. Dertil er der ca. 35 km statsvejnet i Ny Struer Kommune. Målsætningerne sammenlignes primært med uheldsudviklingen på det tidligere kommune- og amtsvejnet. Øvrige forhold belyses for vejnettet i Ny Struer Kommune Uheldsudvikling I perioden er der i alt sket 283 uheld på vejnettet i Ny Struer Kommune. 89 af disse uheld er sket på statsvejnettet, mens de øvrige 194 uheld er sket på kommunevejnettet. Figur 1 viser udviklingen i antallet af uheld på vejnettet i Ny Struer Kommune fordelt på person- og materielskadeuheld. Set over hele perioden er antallet af årlige uheld faldet fra 61 uheld til 49 uheld, hvilket svarer til et fald på 20 %. Uheldsantallet har dog ikke været faldende over hele perioden. Af de 283 uheld var der 139 personskadeuheld og 144 materielskadeuheld. Antallet af årlige personskadeuheld i denne periode har været faldende på både kommunevejnettet og statsvejnettet. Set over hele perioden er antallet af personskadeuheld faldet fra 39 uheld til 25 uheld, hvilket svarer til et fald på 36 %. Samme udvikling er ikke gældende for materielskadeuheldene, som dog har været faldende fra Antal uheld på vejnettet i Ny Struer Kommune Personskadeuheld Materielskadeuheld Figur 1. Antallet af uheld på vejnettet i Ny Struer Kommune i perioden fordelt på person- og materielskadeuheld Personskader I perioden har der i alt været 186 personskader på vejnettet i Ny Struer Kommune og heraf 9 dræbte (6 på statsvejnettet og 3 på kommunevejnettet). I denne periode er antallet af personskader faldet fra 54 i 2002 til 33 i 2006, hvilket svarer til et fald på 39 %. Det største fald er sket på statsvejnettet. Figur 2 viser antallet af personskader på det tidligere kommune- og amtsvejnet i perioden I denne periode var der i alt 170 personskader som følge af uheld på dette vejnet. Desuden er målsætningen om reduktionen i antallet af personskader på 40 % vist. Udgangspunktet for målet er antallet af personskader i Set over hele perioden har antallet af personskader været faldende, og i 2006 lå antallet af personskader på det tidligere kommunevejnet på niveau med målsætningen og antallet af personskader på det tidligere amtsvejnet under målsætningen. 4

5 Personskader Tidligere amtsveje Tidligere kommuneveje Målsætning tidl. amtsveje Målsætning tidl. kommuneveje Figur 2. Antallet af personskader i perioden fordelt på det tidligere kommune- og amtsvejnet i Struer Kommune samt målsætningen om at reducere antallet af personskader på det tidligere kommune- og amtsvejnet med 40 % inden Krydsuheld Figur 3 viser antallet af personskader, der er sket i krydsuheld på det tidligere kommunevejnet og på kommunevejnettet i Ny Struer Kommune i perioden Desuden er målsætningen om reduktion i antallet af personskader i krydsuheld på det tidligere kommunevejnet med 40 % vist. Udgangspunktet for målet er antallet af personskader i krydsuheld i Antal uheld Tidligere kommunevejnet Nuværende kommunevejnet Målsætning tidligere kommunevejnet Figur 3. Antallet af årlige personskader i krydsuheld på det tidligere kommunevejnet og kommunevejnettet i Ny Struer Kommune samt målsætningen om at reducere antallet af krydsuheld på kommunevejnettet med 40 % inden Udviklingen i antallet af krydsuheld har været faldende indtil 2006, hvor der er sket en kraftig stigning. Stigningen er både sket på det tidligere kommunevejnet og det nuværende kommunevejnet. Der er derfor grund til en ekstra indsats mod at få nedbragt antallet af krydsuheld i det fremtidige trafiksikkerhedsarbejde. 5

6 1.2.4 Spiritusuheld Figur 4 viser antallet af personskader som følge af de spiritusuheld, der er sket på det tidligere kommune- og amtsvejnet i Struer Kommune i perioden Desuden er målsætningen om en reduktion af disse uheld med 40 % fra udgangspunktet på 6 uheld pr. år i 1999 vist. 29 af de 170 personskader i perioden havde spiritus indblandet. Selvom antallet af personskader har ligget over målsætningen, er udviklingen i personskader som følge af spiritusuheld faldende, og i 2005 og 2006 har der kun været henholdsvis 2 og 4 personskader som følge af spiritusuheld. Udviklingen i antallet af personskader i spiritusuheld er således gået i den rigtige retning som følge af den hidtidige indsats. 12 Personskader med spiritus indblandet 10 Personskader Målsætning tidligere vejnet Figur 4. Udviklingen i antallet af årlige personskader som følge af spiritusuheld på det tidligere kommune- og amtsvejnet i Struer Kommune i perioden samt målsætningen om at reducere antallet af personskader som følge af spiritusuheld med 40 % inden Alle personskader som følge af spiritusuheld i Ny Struer Kommune er sket på det tidligere kommune- og amtsvejnet. Det er dog stadig primært de yngre aldersgrupper, der har været involveret i de 43 spiritusuheld, der er sket i perioden Førere i aldersgruppen år har været indblandet i ca. 20 % af spiritusuheldene, mens aldersgruppen år har været indblandet i ca. 35 % af spiritusuheldene. Førerne har primært været mandlige bilister Uheld med unge trafikanter Figur 5 viser andelen af personskader i uheld med unge trafikanter i aldersgruppen år på det tidligere kommune- og amtsvejnet i Struer Kommune i perioden Desuden er målsætningen om at reducere andelen af personskader i uheld med unge trafikanter med 40 % inden 2010 vist. Denne andel var i 1999 på 45 % (9 ud af 20 personskader). I 2002 var aldersgruppen år indblandet i lidt over 40 % af personskaderne. Siden 2002 har andelen højst været 25 % og ligget et godt stykke under målsætningen. De unge trafikanters andel i antallet af personskader ligger tilsvarende lavt på det nuværende stats- og kommunevejnet. Udviklingen i antallet af personskader i uheld med unge trafikanter er således gået i den rigtige retning som følge af den hidtidige indsats. Det er dog stadig primært de unge trafikanter, der har den største andel i alle trafikuheld i perioden samt i fart- og spiritusuheldene i samme periode. Af de 454 førere, der har været impliceret i alle trafikuheld i perioden , er 23 % af førerne mellem 16 og 25 år. Det er især trafikanter i aldersgruppen år, der er involveret i 6

7 uheld (15 %). Førere i aldersgruppen år har været indblandet i ca. 30 % af de 26 fartuheld og ca. 20 % af de 43 spiritusuheld, der er sket i perioden , mens aldersgruppen år har været indblandet i ca. 35 % af spiritusuheldene. Førerne er primært mandlige bilister. 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Andel af samlet antal personskader år Målsætning tidligere vejnet Figur 5. Andelen af det årlige antal personskader, som er sket i uheld med unge trafikanter i aldersgruppen år på det tidligere kommune- og amtsvejnet samt målsætningen om at reducere denne andel med 40 % inden Øvrige forhold Figur 6 viser person- og materielskadeuheldene på vejnettet i Ny Struer Kommune fordelt på biluheld og uheld med svage trafikanter. Biluheld er uheld, hvor et køretøj udgør begge parter i uheldet. Uheld med svage trafikanter er uheld, hvor en cyklist eller fodgænger udgør mindst én part i uheldet. Antal uheld på vejnettet i Ny Struer Kommune 250 Materielskadeuheld 200 Personskadeuheld Biluheld Uheld med svage trafikanter Figur 6. Antallet af biluheld og uheld med svage trafikanter fordelt på personskadeuheld og materielskadeuheld på vejnettet i Ny Struer Kommune. Figuren viser, at en stor del af uheldene med svage trafikanter er personskadeuheld. 70 % af alle uheld i perioden med svage trafikanter indblandet har været med personskade, og hovedparten af disse uheld har været med cyklister. I virkeligheden sker der langt flere uheld med svage trafikanter, da det kun er ca. hvert 15. cyklistuheld, 7

8 der i praksis bliver politiregistreret. Der er derfor grund til at styrke indsatsen mod at reducere antallet af cyklistuheld. Figur 7 viser person- og materielskadeuheldene på vejnettet i Ny Struer Kommune fordelt på uheldenes hovedsituation. En forklaring af de ni hovedsituationer kan findes i figurteksten. Figuren viser, at ca. hvert fjerde personskadeuheld er solouheld. Disse uheld sker hovedsageligt uden for byzone og skyldes for det meste kørsel med for høj hastighed, spirituskørsel, dårlig vejudformning eller uopmærksomhed Antal uheld på vejnettet i Ny Struer Kommune Materielskadeuheld Personskadeuheld Figur 7. Personskadeuheld og materielskadeuheld fordelt på hovedsituation på vejnettet i Ny Struer Kommune. 0=solouheld, 1=ligeudkørende samme retning, 2=ligeudkørende modsat retning, 3=samme retning med svingning, 4=modsat retning med svingning, 5=krydsende køretøjer uden svingning, 6=krydsende køretøjer med svingning, 7=parkeret køretøj, 8=fodgængere, 9=faste genstande. 1.3 Projekter fra trafiksikkerhedsplan 2000 For at nå de opstillede målsætninger fra 2000 blev der bl.a. udarbejdet en prioriteret projektliste med 32 projekter for det kommunale vejnet, der har indgået i den fremtidige kommunale planlægning, prioritering og budgetlægning. I 2007 er 21 af disse projektforslag blevet realiseret, mens de sidste 11 projektforslag endnu mangler at blive realiseret. Der er udover de realiserede projekter fra projektlisten gennemført yderligere 16 trafiksikkerhedsprojekter i perioden Mange af disse projekter er på de mindre veje i åbent land og på vejnettet i de mindre byer i kommunen Projekternes effekt Efter gennemførelsen af projekterne er antallet af årlige uheld reduceret på nær én lokalitet. Der er stadig sket uheld på 7 af de 21 lokaliteter, hvor der siden 2001 er gennemført trafiksikkerhedsprojekter. Tabel 1 viser effekten af de otte gennemførte projekter, hvor der er sket den største effekt i både positiv og negativ forstand. På de tre lokaliteter, hvor der er sket den største positive effekt, har virkemidlerne været etablering af en 40 km/t zone med hævet flade, etablering af cykelfelter og spærreflader i kryds samt opsætning af undertavler med anbefalet hastighed. Der har således været brugt både begrænsede og mere omfattende midler. Det ses, at antallet af årlige uheld er steget på Fjordvejen efter ændringen af hastighedsgrænsen på strækningen. 5 af de 7 uheld, der er sket på Fjordvejen, er dog krydsuheld. 8

9 Selvom faldet i antallet af årlige uheld ikke har været så stor på Bredgade, har gennemførelsen af projektet betydet, at antallet af uheld i krydset mellem Bredgade og Gimsinghovedvej er faldet fra 4 uheld i perioden til 1 uheld i perioden Dette kryds var tidligere det mest uheldsbelastede kryds på strækningen. Projekt Virkemiddel Uheld pr. år før Uheld pr. år efter Søndergade 40 km/t zone, hævet flade mv. 1,0 0,4 Vestre Ringgade/Fabriksvej Cykelfelter og spærreflader 0,5 0 Hjermvej Anbefalet hastighed, baggrundsafmærkning 1,3 1,0 Kongsgårdsvej Mindre vejudvidelse i kurve 0,3 0 Voldgade Etablering af chikaner og afstribning 0,3 0 Vestre Ringgade/Stadion Allé Forlængelse af fartbegrænsning på 60 km/t forbi krydset 0,4 0,2 Bredgade (Holstebrovej-Ringgade) Spærreflader og venstresvingsbaner 1,7 1,6 Fjordvejen Ændret hastighedsgrænse ved skiltning 1,1 1,4 Tabel 1. Eksempler på effekten af de gennemførte projektforslag til forbedring af trafiksikkerheden på vejnettet i Struer Kommune. 1.4 Hvor sker uheldene på vejnettet? Ud af de 283 uheld, der er sket på det nuværende vejnet i Struer Kommune i perioden , er 101 af uheldene sket i kryds, mens 182 uheld er strækningsuheld. Antallet af strækningsuheld har været faldende siden 2004, mens antallet af krydsuheld har været lidt stigende på især kommunevejnettet siden Karakteristisk for krydsuheldene er, at ca. 60 % af disse uheld sker inden for byzone, og ca. 60 % af disse uheld er personskadeuheld. Derudover er ca. 60 % af uheldene med cyklister indblandet krydsuheld. Karakteristik for strækningsuheldene er, at ca. 40 % af disse uheld er solouheld, samt at hovedparten af bil- og fodgængeruheldene er strækningsuheld. Der er sket flest uheld i perioden i følgende kryds i Struer Kommune: Holstebrovej/Bredgade (statsvej) Hovedvejen/Vesterfjordvej (statsvej) Smedegade/Bredgade Vester Ringgade/Park Allé Holstebrovej/Drøwten (statsvej) Oddesundvej/Østerbrogade (statsvej) Smedegade/Anlægsvej 5 uheld 5 uheld 3 uheld 3 uheld 3 uheld 3 uheld 3 uheld Hovedparten af uheldene i krydsene i Struer by (Holstebrovej/Bredgade, Smedegade/Bredgade, Vester Ringgade/Park Allé og Smedegade/Anlægsvej) er sket ved, at den ene part ikke overholder sin vigepligt ved svingning, kører over for rødt, eller ved at der sker bagendekollision. 9

10 To af de fem uheld i krydset Holstebrovej/Bredgade er personskadeuheld. Uheldene i krydset er sket ved, at bilisterne ikke har overholdt vigepligten eller har påkørt en bilist bagfra. Dette kunne tyde på, at det er vanskeligt at erkende krydset. To af de tre uheld i krydsene Smedegade/Bredgade, Vester Ringgade/Park Allé samt Smedegade/Anlægsvej er personskadeuheld. Begge personskadeuheld i krydset Smedegade/Anlægsvej er cykeluheld. To ud af de tre uheld i krydset Vester Ringgade/Park Allé er ligeledes cykeluheld. I rundkørslen mellem Holstebrovej og Drøwten er to af de tre uheld solouheld. I krydset Hovedvejen/Vesterfjordvej skyldes uheldene en kombination af dårlig oversigt og høj hastighed. Tre af de fem uheld er personskadeuheld. Uheldsbilledet tyder på, at det er vanskeligt at erkende krydset, eller at der er dårlige oversigtsforhold, idet de flest uheld er mellem venstresvingende og overhalende køretøjer på Hovedvejen. I krydset Oddesundvej/Østerbrogade er alle tre uheld sket mellem svingende køretøjer fra Oddesundvej og ligeudkørende køretøjer på Oddesundvej. Et af uheldene er personskadeuheld. Uheldsbilledet tyder således på, at det er vanskeligt at foretage svingning fra Østerbrogade ud på Oddesundvej. Ud fra en betragtning af uheldenes geografiske placering, vurderes der at være sket mange uheld på følgende strækninger i Struer Kommune i perioden : Bredgade (Holstebrovej-Ringgade) Hovedvejen v. Flovlev (statsvej) Ringgade (Holstebrovej-Søndergade) Oddesundvej ml. Humlum og Oddesund (statsvej) Oddesundvej v. Bremdal (statsvej) Hjermvej (syd for Drøwten) Holstebrovej nf. Villemoesvej (statsvej) Smedegade (Anlægsvej-Bredgade) Oddesundvej syd for Humlum (statsvej) Ølbyvej Vinderupvej ved viadukten 9 uheld (3 i kryds) 8 uheld (2 i kryds) 8 uheld (5 i kryds) 8 uheld (1 i kryds) 7 uheld 5 uheld 5 uheld 5 uheld (2 i kryds) 4 uheld 4 uheld (1 i kryds) 3 uheld Fire af de 11 udpegede strækninger ligger i Struer by. Seks af de øvrige syv strækninger er på statsvejene Hovedvejen, Oddesundvej, Holstebrovej samt på Vinderupvej. De fleste uheld på disse strækninger er solouheld og uheld mellem modkørende. Årsagerne til sådanne uheld er typisk for høj hastighed og dårlig oversigt. På Hovedvejen ved Flovlev er der sket otte uheld, hvor to af uheldene er sket i krydset mellem Hovedvejen og Flovlevvej. De resterende uheld er primært solouheld og uheld med modkørende trafikanter. Fire af de otte uheld er personskadeuheld. På Oddesundvej ved Bremdal er fem af de syv uheld personskadeuheld. Der er desuden sket to uheld med cyklister og to uheld med fodgængere. Ligeledes er fire ud af de seks uheld på Oddesundvej ml. Oddesundbroen og Humlum personskadeuheld. På Hjermvej er alle fem uheld solouheld, hvor føreren af køretøjet er kørt af vejen på en lige strækning eller i et sving. Tre af disse uheld er personskadeuheld. 10

11 På Oddesundvej syd for Humlum ligger de fire uheld på en meget kort strækning, og tre af disse uheld er personskadeuheld. Tre af de fem uheld på Holstebrovej nord for Villemoesvej er personskadeuheld. På de fire strækninger i Struer by er uheldsbilledet mere varieret. På Bredgade er der sket seks uheld på strækningen mellem Holstebrovej og Ringgade. Der er desuden sket tre krydsuheld i mindre kryds på denne strækning. Fem af de seks uheld er personskadeuheld, og svage trafikanter er impliceret i en stor del af uheldene. To af uheldene har været bagendekollisioner. På Ringgade er der sket otte uheld på strækningen mellem Holstebrovej og Søndergade. Fem af disse uheld er krydsuheld, som er sket i fire forskellige kryds på strækningen. Uheldene er alle af forskellig karakter og er sket på forskellige lokaliteter. På Smedegade er der både sket et solouheld, et uheld med et parkeret køretøj og et uheld med en fodgænger. To af de tre strækningsuheld er personskadeuheld. Smedegade og Ringgade har generelt en jævn uheldsfordeling på hele strækningen. På Ølbyvej er der sket et solouheld, et uheld med en fast genstand samt et uheld med svingning foran medkørende. Dette uheld var med personskade, og der var en knallert impliceret. 1.5 Sammenfatning I perioden er der samlet set sket et lille fald i det årlige antal uheld på vejnettet. Siden 2005 har antallet af personskadeuheld været stigende, mens antallet af materielskadeuheld har været faldende siden Udviklingen i det samlede antal af personskader på det tidligere vejnet i Struer Kommune følger målsætningen fra 2000 om en reduktion på 40 % inden Der var dog en stigning i antallet af personskader på det tidligere kommunevejnet i Antallet af personskader på det nuværende kommunevejnet ligger over målsætningen. Antallet af personskader i krydsuheld på det tidligere kommunevejnet fulgte målsætningen om en reduktion på 40 % inden 2010 indtil 2006, hvor der skete en væsentlig stigning i antallet af personskader. Antallet af personskader på det nuværende kommunevejnet er endnu højere. Det anbefales at gøre en indsats for at reducere antallet af krydsuheld. Antallet af personskader i spiritusuheld lå i 2005 og 2006 under målsætningen om en reduktion på 40 % inden Udviklingen i andelen af personskader i uheld med unge trafikanter har i perioden fulgt målsætningen om en reduktion på 40 % inden 2010 og har siden 2003 ligget under denne målsætning. De unge trafikanter har dog stadig en stor andel i det samlede antal uheld, fartuheld og spiritusuheld. Der bør gøres en indsats for at reducere antallet af uheld blandt de yngre aldersgrupper. Krydsuheldene på vejnettet har siden 2005 været stigende, mens strækningsuheldene har været faldende. Mange af krydsuheldene involverer cyklister, og 70 % af alle uheld i perioden med svage trafikanter har været personskadeuheld. Det er derfor nødvendigt at gøre en indsats for at reducere krydsuheld og uheld med svage trafikanter i byen. 11

12 Hvert fjerde uheld er solouheld, og de fleste af disse uheld sker uden for byerne. Solouheld sker typisk som følge af høj hastighed, dårlig oversigt eller dårlig vejudformning. Det anbefales at foretage en målrettet indsats mod at reducere antallet af solouheld, da dette kan reducere det samlede antal uheld betydeligt Nye målsætninger I Færdselssikkerhedskommissionens seneste nationale handlingsplan fra maj 2007 er der udarbejdet nye overordnede mål for trafiksikkerheden. Det anbefales, at Struer Kommune følger kommissionens overordnede målsætning, som lyder: At reducere antallet af dræbte, alvorligt tilskadekomne samt lettere tilskadekomne med 40 % inden 2012 med udgangspunkt i tallene fra Det anbefales, at Struer Kommune tager udgangspunkt i målsætningerne fra forrige trafiksikkerhedsplan i det fremtidige trafiksikkerhedsarbejde. Alle målsætninger bør gælde for kommunevejnettet i Ny Struer Kommune. Udgangspunktet for målsætninger bør være et gennemsnit af uheldstallene i perioden frem for tallene fra Det anbefales, at målsætninger om en reduktion i krydsuheld, cyklistuheld og uheld med unge trafikanter tager udgangspunkt i en reduktion i antallet af personskader. Det anbefales at målsætningen om spiritusuheld tager udgangspunkt i en reduktion på 40 % af alle spiritusuheld, idet der stadig sker en del uheld som følge af spirituskørsel. Derudover anbefales det at opstille en målsætning om at reducere antallet af personskader som følge af cyklistuheld med 40 % inden Tabel 2 viser et overblik over forslaget til nye målsætninger for trafiksikkerhedsarbejdet i Struer Kommune. Målsætning Udgangspunkt gns Delmål 2007 Delmål 2008 Delmål 2009 Delmål 2012 Reduktion i antallet af personskader på kommunevejnettet med 40 %. Reduktion i antallet af personskader som følge af krydsuheld på kommunevejnettet med 40 %. Reduktion i antallet af personskader som følge af cyklistuheld på kommunevejnettet med 40 %. Reduktion i antallet af spiritusuheld på kommunevejnettet med 40 %. Reduktion i andelen af personskader som følge af uheld med unge trafikanter (16-25 år) på kommunevejnettet med 40 % % 27 % 25 % 23 % 18 % Inden 2012 bør hastigheden på alle trafikveje i Struer Kommune nedsættes til den skiltede hastighed, således at mindst 85 % af bilisterne overholder hastighedsgrænsen. Tabel 2. Forslag til nye målsætninger for trafiksikkerhedsarbejdet i Struer Kommune. 12

13 2 UTRYGHED Der er i forbindelse med revisionen af trafiksikkerhedsplanen fra 2000 gennemført en kortlægning af borgernes utryghed på vejnettet i Struer Kommune. Utrygheden er kortlagt ved gennemførelse af en skolevejsundersøgelse for de ni kommunale skoler i Struer Kommune samt ved etablering af en åben brevkasse, hvor borgere kunne henvende sig med bidrag til trafikfarlige/utrygge lokaliteter på vejnettet i kommunen. 2.1 Borgernes mening I september 2007 er der blevet gennemført en undersøgelse om trafiksikkerheden blandt borgerne i Struer Kommune. Der har været en brevkasse på kommunens hjemmeside, hvor borgerne har haft muligheden for at udpege utrygge eller farlige lokaliteter. I alt 73 indlæg (nogle med flere lokaliteter) er registreret, som primært omhandler problemer med høj hastighed, dårlig oversigt i kryds samt dårlige forhold for cyklister og fodgængere. Derudover er der foretaget en besigtigelse af lokalområderne for de ni folkeskoler i Struer Kommune sammen med repræsentanter fra skolerne. I forbindelse med disse besigtigelser er der udpeget 27 problemlokaliteter, som altovervejende omhandlede forholdene for cyklister og fodgængere Hvor er borgerne utrygge? Figur 8 viser en oversigt over de lokaliteter, hvor borgere og skolerepræsentanter har udpeget utrygge steder på vejnettet i Struer Kommune. Tabel 3 viser de kryds og strækninger, som er hyppigst udpeget. Kryds Antal indlæg Problem Uheld Vinderupvej/Sommerstedvej 3 Vejudformning/hastighed 1 Hjermvej/Drøwten 2 Dårlige forhold for cyklister/fodgængere 1 Danmarksgade/Jyllandsgade 2 Dårlig oversigt 1 Bredgade Vest/Park Allé 2 Dårlig oversigt 2 Oddesundvej/Trehøjevej (statsvej) 2 Vejudformning/dårlig oversigt/hastighed 1 Strækning Antal indlæg Problem Uheld Smedegade 5 Dårlige forhold for cyklister/dårlig oversigt v. højhuset 18 (12 i kryds) Hjermvej (by og land) 5 Dårlige forhold for cyklister/hastighed 8 (2 i kryds) Holstebrovej i Struer by (statsvej) 5 Dårlige forhold for cyklister/fodgængere 14 (11 i kryds) Drøwten 4 Trafikmængden/hastighed/dårlig oversigt 2 Park Allé 4 Hastighed 3 (2 i kryds) Oddesundvej ml. Humlum og Oddesund (statsvej) 3 Dårlige forhold for cyklister 8 (1 i kryds) Tabel 3. De hyppigst udpegede kryds og strækninger, hvor borgerne i Struer Kommune føler sig utrygge. De udpegede lokaliteter ligger spredt rundt i kommunen, mens de hyppigst udpegede lokaliteter primært befinder sig i Struer by og på de største veje uden for bymæssig bebyggelse i kommunen. 13

14 Figur 8. Oversigt over de lokaliteter, hvor borgere og skolerepræsentanter har udpeget utrygge steder på vejnettet i Struer Kommune. Lokaliteterne er kategoriseret inden for fire overordnede problemfelter; cyklister, hastighed, kryds (primært oversigtsforhold) og øvrige. Skoledistrikterne i Struer Kommune er markeret med lilla farve på kortet. 14

15 I det følgende foretages en kort beskrivelse af nogle af de udpegede lokaliteter fordelt på skoledistrikterne i Struer by og de øvrige skoledistrikter i kommunen Struer Utrygheden i Struer opleves mest på de større veje i byen som f.eks. Holstebrovej, Smedegade, Drøwten, og Park Allé. På sådanne veje er det trafikmængden, bilernes hastighed og dårlige forhold for de svage trafikanter, der er de største problemer. På Holstebrovej er der flere borgere, der er utrygge ved at færdes på vejen i dag som cyklist, da der er meget trafik. Der sker desuden flere uheld i de større kryds på Holstebrovej. I krydset mellem Holstebrovej og Bredgade er der sket 5 uheld i perioden , der alle er sket som følge af, at den ene part ikke har overholdt sin vigepligt eller ved bagendekollision. I krydset mellem Holstebrovej og Ringgade oplever enkelte borgere problemer med trafikafviklingen. Derudover er der en del indlæg fra beboere i boligområderne i byen ved f.eks. Stentofterne og området nord for Drøwten. I boligområderne er indlæggene rettet mod bilernes hastighed på vejene og børnenes sikkerhed. Derudover er der en række kryds i Struer, hvor problemerne for borgerne primært er dårlig oversigt. Der er sket flere uheld på Smedegade, og der er noget utryghed i dag ved at færdes på strækningen som cyklist. På Fabriksvej er der dårlig oversigt ved Bystiens krydsning af vejen, hvilket giver anledning til utryghed, når cyklisterne skal krydse Fabriksvej. I krydset mellem Bredgade og Ringgade har man som cyklist svært ved at placere sig i krydsets vestlige side, når man kommer fra Bredgade nord og skal videre mod Ringgade øst. Dette gør, at man som cyklist føler sig utryg i krydset. I krydset mellem Park Allé og Vester Ringgade skal cyklister og knallertførere krydse rabatten på Vester Ringgade, hvis de skal dreje til venstre fra Vester Ringgade mod Park Allé. Dette kan betyde, at disse trafikanter vælger at anvende kørebanen i stedet for. Der er registeret et uheld i krydset, hvor en knallertfører er væltet på kørebanen Bremdal Utrygheden i Bremdal samler sig omkring Fjordvejen og Drosselvej, som er en skolevej. Derudover er der udpeget utrygge steder på Oddesundvej, som er statsvej. Der har desuden været flere indlæg om for høj hastighed på Strandbjerggårdvej. På Fjordvejen er det primært bilisternes hastighed, der giver utryghed blandt borgerne. På Drosselvej i Bremdal er der i dag en smal dobbeltrettet fællessti på den nordlige side af vejen, der fører cyklister og fodgængere fra krydset med Fjordvejen hen til Bremdal Skole. Den smalle dobbeltrettede sti medfører ofte konflikter mellem gående og cyklister. Der er meget dårlige oversigtsforhold ved fællesstiens krydsning med Løvsangervej, hvilket skaber farlige situationer. Det er utrygt at færdes som cyklist på Oddesundvej i kurven ved Bremdal. Her er forholdene for cyklister ikke gode, da de skal køre sammen med bilisterne, som tit kører ret stærkt. Der er desuden sket flere uheld i kurven. En del af uheldene på denne strækning har involveret svage trafikanter. 15

16 Krydset mellem Oddesundvej og Trehøjevej er farligt, idet krydset ligger i en kurve, hvor bilister har høj hastighed. Der er ingen venstresvingsbane på Oddesundvej ved krydset. Der er desuden flere indkørsler til Oddesundvej, hvor oversigten er meget dårlig Humlum/Toftum Der er desuden flere indlæg, der går på forbedring af forholdene for cyklister på Oddesundvej. Her er problemet i dag meget tung trafik og høje hastigheder samt manglen på faciliteter til cyklister. Hovedparten af de øvrige indlæg samler sig omkring hovedgaden i Humlum og Humlum Skole og består af ønsker om forbedring af forholdene for især cyklister. På Chr. Gades Vej er der en cykelsti på den vestlige/sydlige side af vejen, der forløber fra Humlum Skole til Østerbrogade. I krydset mellem Østerbrogade og Chr. Gades Vej i Humlum er der ingen foranstaltninger, der sikrer, at skolebørnene sikkert krydser Østerbrogade, og derfor opleves det som utrygt at krydse vejen. Krydset mellem Oddesundvej og Østerbrogade nævnes også som vanskeligt at passere for bilister. På Vesterbrogade i den vestlige ende af Humlum er der en dobbeltrettet cykel- og gangsti på den nordlige side af vejen, som ophører ved et helleanlæg på vejen. Helleanlægget skal sikre, at cyklister fra vest kan krydse vejen og fortsætte mod øst gennem Humlum. Udformningen af strækningen omkring helleanlægget er forvirrende og giver ikke en entydig signal til cyklisterne om hvor og hvordan krydsningen af vejen bør foregå Thyholm Hovedparten af indlæggene omhandler strækninger med for høj hastighed og ønsker om bedre forhold for cyklister. Der er desuden peget på flere kryds med Oddesundvej, hvor dårlig oversigt og høje hastigheder gør krydset farligt. Udformningen af krydset mellem Jestrupvej, Fjordlystvej og Mellemvej giver nogle farlige situationer, idet vejgrenene på Jestrupvej i dag er forsatte i forhold til hinanden Hjerm Hovedparten af indlæggene retter sig mod Hjermvej og Vinderupvej. Hastigheden på Hjermvej gør det utrygt at færdes på vejen som cyklist, og der er desuden ingen faciliteter til cyklister på vejen. På Vinderupvej er det primært krydset ved Sommerstedvej, der skaber utryghed blandt borgerne. I dette kryds er der ingen venstresvingsbane på Vinderupvej, og da der bliver kørt stærkt på Vinderupvej, kan det være svært for bilisterne at erkende i tide, at bilen foran skal dreje til venstre. En anden utryg lokalitet på Vinderupvej er ved viadukten, der beskrives som en barriere for de svage trafikanter Langhøj Indlæggene er primært lokaliseret omkring Langhøjskolen, hvor der er flere lokaliteter, der skaber utryghed for cyklister og fodgængere. Enkelte indlæg omhandler dårlig oversigt i kryds ved bl.a. krydset mellem Hedevej og Klosterhedevej. Enkelte indlæg omhandler desuden hastighedsproblemer på hovedvejen gennem Ølby, Fousing og Fousing Kirkeby. 16

17 3 INDSATSOMRÅDER I de følgende afsnit redegøres for de væsentligste indsatsområder i det fremtidige trafiksikkerhedsarbejde i Struer Kommune, herunder hvilke redskaber og konkrete projekter, der er vigtige at arbejde med i det fremtidige arbejde. 3.1 De væsentligste indsatsområder Med udgangspunkt i de resultater, som er fremkommet ved analyserne af uheldsbilledet på vejnettet i Struer Kommune, synes især cyklistuheld og krydsuheld relevante for Struer Kommunes indsats. Derudover er fart- og spiritusuheld også et væsentligt indsatsområde over for unge trafikanter. Med udgangspunkt i borgernes indlæg i Struer Kommune synes hastighed, forbedring af forhold for cyklister samt oversigt i kryds som relevante indsatsområder. I det følgende beskrives hvilke generelle redskaber, der kan tages i anvendelse for at mindske uheldsrisikoen inden for de forskellige indsatsområder, samt forslag til konkrete trafiksikkerhedsprojekter, der kan indarbejdes i Struer Kommunes fremtidige trafiksikkerhedsarbejde. De generelle redskaber kan bestå af egentlige fysiske ændringer eller adfærdsregulerende kampagner. Redskaberne kan tit anvendes inden for flere indsatsområder. De indsatsområder, der behandles i de følgende afsnit er: Cyklistuheld Krydsuheld Fartuheld Spiritusuheld De to sidstnævnte indsatsområder er især over for unge trafikanter. 3.2 Cykeltrafik som indsatsområde i Struer Kommune Cyklistuheldene i Struer Kommune er koncentreret omkring Struer by og specielt på de større veje i byen som eksempelvis Holstebrovej, Vester Ringgade, Ringgade, Bredgade og Smedegade. Flere undersøgelser har dog vist, at cyklistuheld langt fra er repræsenteret i fuldt omfang i politiets statistikker. Derfor bør indsatsen mod cyklistuheld ikke alene rettes mod de uheldsbelastede lokaliteter, men også mere generelt om at sikre gode og sikre forhold for cykeltrafikken. Gennem utryghedsundersøgelserne er der peget på mange lokaliteter, hvor borgere og skolebørn føler sig utrygge og derfor ønsker bedre forhold for cyklister. Dette gør sig især gældende omkring de kommunale folkeskoler i Struer Generelle virkemidler Der er forskellige strategier til at forbedre sikkerheden/trygheden for cyklister: Etablering af cykelstier eller kantbaner, der adskiller cyklister fra den øvrige trafik Forbedring af krydsningspunkter for cyklister 17

18 Hastighedsreduktioner der medvirker til at øge trygheden ved at cykle på vejen sammen med den øvrige trafik Informationsindsats Forbedring af skolens nærområde Vedligeholdelse af rabatter Nogle af mulighederne er således fysiske forbedringer, mens andre kan være adfærdspåvirkning gennem kampagner eller bedre vedligeholdelse af det eksisterende vejareal Prioritering af Struer Kommunes indsats Planlagte stier I dag er der cykelstier langs en del af vejene både inden for og uden for byområderne i Struer Kommune. Som eksempler kan nævnes: Fjordvejen Vinderupvej Oddesundvej mellem krydset ved Lemvigvej og Humlum. Vejdirektoratet skitserer etableringen af en dobbeltrettet cykelsti på Oddesundvej mellem Humlum og Oddesund, hvilket vil kunne afhjælpe de eksisterende tryghedsproblemer på strækningen. Cykelstiprojektet indgår i Vejdirektoratets stiprioritering. Vejdirektoratet planlægger desuden at omdanne Holstebrovej gennem Struer til en miljøprioriteret gennemfart. Denne vej har flere udpeget som værende utryg at færdes på som cyklist. Struer Kommune har igangsat projektering af cykelstier på Hjermvej, som vil kunne medvirke til at afhjælpe mange af tryghedsproblemerne på vejen. Det er desuden en del af helhedsplanen for omdannelsen af Smedegade, at Smedegade skal omdannes på strækningen mellem Anlægsvej og Bredgade. Cyklisternes forhold på strækningen indgår som en del af trafiksikkerhedsrevision af projektet. Driftstiltag på vejnettet Uden for de bymæssige områder opleves utryghed ved at cykle på kommunevejnettet. Eksempler på dette er Meldgårdsvej og Ålkærvej. På sådanne veje kan tiltag inden for driftsområdet afhjælpe tryghedsproblemerne. En god vedligeholdelse af rabatterne på veje som Meldgårdsvej og Ålkærvej er en god metode til at forbedre forholdene for cyklister på de mindre veje. Hvis rabatterne er nedkørte, vil der være stor utryghed, når man skal køre ud over en høj kant for at lade trafikken passere. Godt vedligeholdte rabatter vil også mindske risikoen for, at en mindre afkørsel udvikler sig til et alvorligt uheld. Struer Kommune ofrer allerede i dag en del ressourcer på vedligeholdelse af rabatter, og der er god grund til at fortsætte denne indsats. Det anbefales, at der udarbejdes en vedligeholdelsesplan, hvor rabatterne systematisk bliver gennemgået med jævne mellemrum, og hvor indsatsen bliver prioriteret i forhold 18

19 til hvor problemerne med uheld og utryghed er størst. På steder, som hyppigt må repareres, kan der blive tale om at investere i en egentlig kørebaneudvidelse eller en forstærkning af rabatten ved hjælp af en række rabatsten. Dette vil på sigt kunne spare nogle driftsomkostninger. Forbedring af krydsningspunker for cyklister Mange af uheldene med cyklister i Struer Kommune sker i kryds og ved krydsningspunkter. Mange af tryghedsproblemerne relaterer sig også til krydsene i Struer by. Etablering af krydsningspunkter for cyklister mellem vej- og stinet eller forbedring af de eksisterende krydsningspunkter vil kunne øge tryghedsfornemmelsen og gøre det mere sikkert for cyklisterne, når de skal krydse en vej. Ligeledes vil en bedre synliggørelse af cyklisterne i kryds kunne medvirke til at øge trygheden og gøre de øvrige trafikanter mere opmærksomme på cyklisterne. Dette kunne eksempelvis gøres ved at etablere blå cykelfelter eller afkorte vejbanen i forhold til cykelstien. Nogle forslag til løsning af konkrete problemer, der omhandler forholdene for cyklister på vejnettet, fremgår af de følgende afsnit. Fabriksvej På Fabriksvej er der dårlige oversigtsforhold for stitrafikanter ved Bystiens krydsning bl.a. på grund af parkerede køretøjer. Figur 9. Der kan opstå farlige situationer på Fabriksvej ved bystien, når cyklister skal kryds vejen, idet oversigtsforholdene er dårlige. Det anbefales at etablere sideheller på Fabriksvej, så krydsende cyklister kan få bedre oversigt. Det anbefales, at der etableres sideheller på Fabriksvej, så cyklisterne kan få bedre oversigt, inden de krydser vejen. Et forslag til løsning fremgår af skitsen neden for. 19

20 Figur 10. Etablering af to sideheller på Fabriksvej ved Bystien med beplantning og lys. Drosselvej På Drosselvej i Bremdal bør forholdene for cyklister forbedres, så der er færre krydsningspunkter med den øvrige trafik mellem Fjordvejen og Bremdal Skole. Der er desuden dårlige oversigtsforhold i krydset mellem Drosselvej og Løvsangervej. Figur 11. De eksisterende forhold på Drosselvej gør, at der opstår konflikter mellem de mange cyklister og fodgængere. Hvor stien krydser Løvsangervej, er oversigtsforholdene er meget dårlige. Det anbefales at løse problemerne ved at etablere en cykelbane på den sydlige side af Drosselvej og ændre den dobbeltrettede fællessti på den nordlige side af vejen til en enkeltrettet fællessti. Dette gøres ved at bruge noget af det eksisterende kørebaneareal, som derved bliver indskrænket. Krydsning af Drosselvej kan ske ved den eksisterende 20

21 hævede flade på Drosselvej. Ved at forlægge cykelstien i den nordlige side af vejen, kan afslutningen på Løvsangervej trækkes længere frem i krydset med Drosselvej, hvilket forbedrer oversigtsforholdene. Et forslag til løsning fremgår af skitsen neden for. Figur 12. Forslag til ændring af forholdene for cyklister på Drosselvej. Østerbrogade/Chr. Gades Vej i Humlum I krydset mellem Østerbrogade og Chr. Gades Vej bør forholdene for cyklister forbedres. Figur 13. Cykelstien til Humlum Skole går direkte over i fortovet ved krydset Chr. Gades Vej og Østerbrogade. Det anbefales, at der etableres en hævet flade i krydset. Derudover skal den eksisterende cykelsti føres helt ud til Østerbrogade. Et forslag til løsning fremgår af skitsen på næste side. 21

22 Figur 14. Etablering af hævet flade i krydset mellem Østerbrogade og Chr. Gades Vej. Den dobbeltrettede cykelsti føres desuden helt frem til krydset. Vesterbrogade i Humlum Helleanlægget og stianlægget på den vestlige del af Vesterbrogade i Humlum er udformet uhensigtsmæssigt i forhold til cyklisters krydsning af vejen. Figur 15. Udformningen af vej- og stisystemet omkring helleanlægget på Vesterbrogade giver et forvirrende indtryk til cyklisterne, om hvor og hvordan krydsningen af vejen bør foregå, da helleanlægget "vender" forkert", og da der i realiteten er flere krydsningsmuligheder for cyklisterne. Det anbefales, at udformningen af støttepunktet i helleanlægget ændres, således at den ikke leder cyklisterne i "den forkerte retning". Det anbefales desuden at indsnævre den dobbeltrettede cykel- og gangsti på strækningen mellem helleanlægget og stiens begyndelse. Et forslag til løsning fremgår af skitsen på næste side. 22

23 Figur 16. Forslag til ændring af forholdene ved helleanlægget på Vesterbrogade. Gimsinghovedvej/Ringgade Fodgængerovergangen i krydset mellem Ringgade og Gimsinghovedvej ved Østre Skole er i dag placeret i den modsatte side af krydset i forhold til cykelstien på Gimsinghovedvej. Figur 17. Placeringen af fodgængerovergangen i den østlige side af krydset mellem Ringgade og Gimsinghovedvej betyder, at cyklister fra Ringgade mod Østre Skole på Gimsinghovedvej skal krydse både Ringgade og Gimsinghovedvej. Det anbefales, at fodgængerovergangen og det eksisterende Toronto-anlæg flyttes til den vestlige side af krydset mellem Ringgade og Gimsinghovedvej. På denne måde fjernes konfliktpunktet mellem cyklister og biler på Gimsinghovedvej, hvilket reducerer risikoen for uheld i krydset og kan være med til at øge trygheden for cyklisterne. 23

24 Bredgade/Ringgade I krydset mellem Bredgade og Ringgade har man som cyklist svært ved at placere sig i krydsets vestlige side, når man kommer fra Bredgade nord og skal dreje til venstre. Figur 18. I krydset mellem Bredgade og Ringgade oplever man som cyklist utryghed, fordi det er uklart hvor man skal placere sig i krydset. Det anbefales at fremrykke fodgængerfelterne på Ringgade i krydset. På denne måde ender cyklister fra Bredgade ikke så langt ud i krydset, når de skal dreje til venstre ad Ringgade. Fremrykningen af fodgængerfelterne kræver, at de eksisterende helleanlæg på Ringgade fjernes. Et forslag til løsning fremgår af skitsen neden for. Figur 19. Forslag til løsning i krydset mellem Bredgade og Ringgade. 24

25 Park Allé/Vester Ringgade I krydset mellem Park Allé og Vester Ringgade er der ikke overkørsler til de cyklister og knallertførere, der skal krydse Vester Ringgade. Figur 20. Der er ingen overkørsler fra cykelstien på Vester Ringgade i krydset med Park Allé, hvilket kan medvirke til, at cyklister vælger at køre på vejen, hvis de skal dreje mod Park Allé. Det anbefales, at der etableres overkørsler i rabatten på den nordlige side af Vester Ringgade, så krydsende cyklister og knallertførere får bedre mulighed for at standse og orientere sig, før krydsningen foretages. Dette vil også være med til at sikre, at de svage trafikanter benytter sig af cykelstien på Vester Ringgade og dermed ikke foretager svingning fra selve kørebanearealet. Et forslag til løsning fremgår af skitsen neden for. Figur 21. Forslag til løsning i krydset mellem Vester Ringgade og Park Allé. Skolefolder Kortlægningen af utrygheden på vejnettet i Struer Kommune har vist, at der er en del utryghed i umiddelbar nærhed af skolerne. Forældrenes kørsel af deres børn til skole gi- 25

26 ver ofte problemer for cyklende og gående til skolen. Ofte ved forældrene ikke, hvor det vil være hensigtsmæssigt at sætte deres børn af, når de bliver kørt i skole. Selv om der ved de fleste skoler er etableret stopforbud og indrettet særlige faciliteter for cyklister og gående, anvendes foranstaltningerne ikke altid efter hensigten. Det anbefales derfor, at der i samarbejde med hver enkelt skoler udarbejdes en informationsfolder. Folderen skal informere om, hvor der findes stier og fartdæmpede områder, som giver børn en sikkerhed på deres vej til skole. Folderen skal også informere forældrene, hvor det vil være hensigtsmæssigt at sætte deres børn af, når de bliver kørt i skole. Efter gennemgang af skolernes nærområde er det vurderet, at der bør gøres en særlig indsats inden for fire af skolernes nærområder for at forbedre trafiksikkerheden. Langhøjskolen På p-pladsen med adgang fra Langhøjvej er der tit kaotiske forhold om morgenen, hvor forældre i bil og skolebørn på cykel og til fods færdes på samme areal. Ligeledes medfører udformningen af krydset ved Bækvej/Tjørne Allé, at børn er utrygge ved krydsning af Bækvej. Figur 22. Der hersker tit et kaotisk trafikbillede på parkeringspladsen med adgang fra Langhøjvej, hvor både cyklister, bilister og fodgængere skal anvende samme areal. På p-pladsen ved Langhøjvej anbefales det at adskille de svage trafikanter fra bilisterne ved at etablere en sti langs den sydlige del af p-pladsen. Det anbefales samtidig at flytte cykelslusen på Langhøjvej hen til stiudmundingen. På denne måde kan cyklister krydse Langhøjvej og fortsætte ad stien uden at skulle komme i konflikt med biler inde på p- pladsen. Derudover anbefales det at ændre stiafslutningen til Bækvej. Et forslag til løsning fremgår af skitserne på næste side. 26

27 Figur 23. Etablering af en dobbeltrettet cykelsti på den sydlige side af p-pladsen ved Langhøjvej. Cykelvigepladsen anbefales desuden flyttet til stiens afslutning. Figur 24. Ændring af stiafslutningen ved den sydlige adgangsvej til Langhøjskolen fra Bækvej. 27

28 Parkskolen Cykelparkeringen på den sydlige p-plads ved Parkskolen er placeret på selve p-pladsen, og derfor er cyklister tilbøjelige til at køre på p-pladsen hen til cykelparkeringen, hvilket kan give nogle farlige situationer. Figur 25. Cykelparkeringen på den sydlige side af Parkskolen er placeret på samme areal som selve p-pladsen. Cyklister er derfor tilbøjelige til at køre på p-pladsen, hvor der kan opstå farlige situationer. Det anbefales at flytte cykelparkeringen væk fra p-pladsen til en ny placering, hvortil det ikke er fordelagtigt for skolebørnene at køre på p-pladsen. Et forslag til en ny placering fremgår af skitsen neden for. Figur 26. Forslag til flytning af cykelparkering fra den sydlige p-plads ved Parkskolen. 28

29 Hjerm skole På den vestlige side af Hjerm Skole "deles" en adgangsvej med plejehjemmet ved siden af skolen. Der er en indgang til SFO'en på denne side af skolen, og derfor anvender mange af forældrene vejen til afsætning af deres børn. Det anbefales at lukke indgangen til SFO'en fra adgangsvejen til plejehjemmet. Det anbefales i stedet at udvide p-pladsen på den nordøstlige side af skolen, således at forældrene kan parkere her i stedet og følge deres børn til SFO ved den eksisterende indgang fra skolegården. Et forslag til løsning fremgår af skitsen neden for. Figur 27. Forslag til løsning ved Hjerm Skole. P-plads Gimsing Skole P-pladsen på Gimsing Skole har i dag udkørsel til Drøwten, som er en trafikeret vej. P- pladsen er desuden lille og trang, og der er behov for mere parkering. Der hersker kaotiske trafikforhold omkring indkørslen til p-pladsen fra Drøwten, som kan resultere i farlige situationer eller utryghed blandt trafikanterne. Det anbefales derfor at nedlægge p-pladsen og etablere en ny og større p-plads på den østlige side af skolen med udkørsel til Hjermvej, hvor trafikken er noget mere begrænset. Et forslag til løsning fremgår af skitsen på næste side. 29

30 Drøwten Gimsing Skole Hjermvej Figur 28. Forslag til en ny p-plads ved Gimsing Skole, der har ind- og udkørsel til Hjermvej i stedet for Drøwten. Skitsen er vendt mod nord. 3.3 Kryds som indsatsområde i Struer Kommune Mange af de uheld, der sker i kryds, medfører personskade, og i bestræbelserne på at nedbringe antallet af personskadeuheld er det derfor vigtigt at medtage løsninger, der vil forbedre trafiksikkerheden i kryds. På kommunevejnettet er der hovedsageligt registreret krydsuheld i Struer by. Ellers er det overvejende i kryds på statsvejene Oddesundvej og Hovedvejen, hvor der optræder krydsuheld Generelle virkemidler Løsning af sikkerhedsmæssige problemer i kryds nødvendiggør ofte en ombygning af det pågældende kryds. Valg af løsning er ofte afhængig af hvor meget plads, der er til rådighed. Der er forskellige løsningsmuligheder i uheldsbelastede kryds, f.eks: Signalregulering (primært i byområde) Rundkørsler (evt. minirundkørsler) Forlægning af sideveje (ombygning til 2 T-kryds) Lukning af sidevej(e) Kanalisering med svingbaner og "slips" på primærvejen Sidevejsheller Ud over de lidt større ombygninger kan der være tale om sikring af det nødvendige oversigtsareal og tydeliggørelse af krydset ved hjælp af heller. 30

31 3.3.2 Prioritering af Struer Kommunes indsats Kryds på statsvejnettet Uheldsanalysen har vist, at der sker flere uheld i følgende kryds på statsvejnettet: Hovedvejen/Vesterfjordvej Hovedvejen/Flovlevvej Holstebrovej/Bredgade Holstebrovej/Drøwten Oddesundvej/Østerbrogade Krydset mellem Hovedvejen og Vesterfjordvej er af Vejdirektoratet udpeget som en sort plet, og der er udarbejdet et projekt, hvor der skal etableres heller i de eksisterende spærreflader, højresvingsbanen skal flyttes, og der skal etableres en oversigtsspærreflade. Krydset mellem Holstebrovej og Bredgade indgår som en del af saneringen af Holstebrovej gennem Struer by, som Vejdirektoratet har planlagt. Der er ikke planlagt en ombygning af rundkørslen mellem Holstebrovej og Drøwten. Uheldsbilledet tyder på, at det er vanskeligt at erkende krydset. Der er p.t. ikke planer om en ombygning af krydset mellem Oddesundvej og Østerbrogade. Der er p.t. ikke planer om en ombygning af krydset mellem Hovedvejen og Flovlevej. Kryds på kommunevejnettet Der er udpeget to kryds i Struer by, hvor der sker flere uheld: Smedegade/Anlægsvej Smedegade/Bredgade Begge kryds indgår i projektet for omdannelsen af Smedegade mellem Anlægsvej og Bredgade. Der er gennem utryghedsundersøgelsen og besigtigelsen af lokaliteter konstateret kryds på kommunevejnettet, hvor der bør gøres en indsats for at forbedre trafiksikkerheden og trygheden for trafikanterne. Vinderupvej/Sommerstedsvej I krydset mellem Vinderupvej og Sommerstedsvej er der ingen venstresvingsbane på Vinderupvej, og da hastighedsbegrænsningen er 80 km/t på Vinderupvej, kan det være svært for bilisterne at erkende i tide, at bilen foran skal dreje til venstre. 31

32 Figur 29. I krydset mellem Vinderupvej og Sommerstedsvej har bilisterne svært ved at erkende i tide, hvis den forankørende skal svinge til venstre fra Vinderupvej. Der er ikke venstresvingsbane på Vinderupvej. Det anbefales, at der etableres rumlefelter på Vinderupvej samt en hastighedsbegrænsning på 60 km/t ved krydset med Sommerstedsvej. Et forslag til løsning fremgår af skitsen neden for. Figur 30. Forslag til løsning ved krydset mellem Vinderupvej og Sommerstedsvej. Jestrupvej/Fjordlystvej/Mellemvej Krydset mellem Jestrupvej, Fjordlystvej og Mellemvej er udformet således, at de to vejgrene på Jestrupvej er forskudt en smule i forhold til hinanden. Dette kan føre til, at bilister, der skal køre ligeud på Jestrupvej mod nord kommer over i den forkerte vejbane på den anden side af krydset, hvilket er uhensigtsmæssigt. 32

33 Figur 31. Udformningen af krydset mellem Jestrupvej, Fjordlystvej og Mellemvej kan føre til, at bilister kørende fra syd mod nord på Jestrupvej kommer over i den forkerte vejbane, hvilket er uhensigtsmæssigt. Det anbefales at etablere sideheller på Jestrupvej, således at krydset i fremtiden fremstår som to T-kryds. Med denne løsning bliver krydset mindre dynamisk, og trafikanter på Jestrupvej vil ikke længere kunne køre lige gennem krydset. Et forslag til løsning fremgår af skitsen neden for. Figur 32. Ændring af krydset mellem Jestrupvej, Fjordlystvej og Mellemvej, således at det fremstår som to T- kryds. 33

34 Driftstiltag på vejnettet De oversigtsproblemer i kryds, der er rapporteret i utryghedsundersøgelserne, bør undersøges. I mange tilfælde vil det formodentlig vise sig, at man ved vedligehold af hække mv. vil kunne tilvejebringe den fornødne oversigt. Et eksempel herpå er krydset mellem Park Allé og Stadion Allé. Af øvrige kryds kan nævnes: Lindvej/Stadsbjergvej Drosselvej/Løvsangervej Det vil naturligt kunne indgå som et indsatsområde i driften, men man kunne også overveje en kampagneindsats over for private grundejere. Hedevej/Klosterhedevej Der er konstateret dårlig oversigt i krydset mellem Hedevej og Klosterhedevej i Fousing Kirkeby. Det er nødvendigt at ekspropriere en del af grunden i krydsets sydvestlige side. En løsning på oversigtsproblemerne er skitseret på næste side. Figur 33. Beplantningen spærrer for udsynet fra Hedevej til Klosterhedevej i Fousing Kirkeby, hvilket kan give farlige situationer. 34

35 Figur 34. Forslag til løsning i krydset mellem Hedevej og Klosterhedevej. Smedegade mellem Holstebrovej og Skolegade Der er desuden konstateret dårlig oversigt i krydsene mellem Smedegade og Nordvestvej samt Smedegade og Nørregade. Her spærrer bygningerne på Smedegade for udsynet fra sidevejene, og desuden holder biler parkeret på Smedegade. På denne vestlige strækning af Smedegade er der også sket uheld med bl.a. parkerede køretøjer. Figur 35. De eksisterende bygninger og parkerede biler er nogle af de elementer, der giver dårlig oversigt fra sidevejene til Smedegade. Det anbefales derfor at trafiksanere strækningen i forbindelse med saneringen af resten af Smedegade. Ved at indsnævre kørebanearealet og samle al parkering på den sydlige side af vejen, kan tilslutningen til sidevejene rykkes mod syd, således at der opnås en bedre oversigt fra disse sideveje. Denne løsning giver desuden mere strukturerede parkeringsforhold langs vejen. Et forslag til løsning fremgår af skitsen neden for. Ligeledes fremgår et forslag til nyt tværprofil. 35

36 Figur 36. Forslag til løsning på Smedegade mellem Holstebrovej og Skolegade. Figur 37. Forslag til nyt tværprofil på Smedegade mellem Holstebrovej og Skolegade. I forbindelse med trafiksikkerhedsrevisionen af omdannelsen af Smedegade mellem Anlægsvej og Bredgade bør det sikres, at der er tilstrækkelig oversigt ved indkørslen til Smedegade 2 (højhuset). I dag er oversigten mod øst meget dårlig. Ved kryds i bymæssig bebyggelse, hvor oversigtsforholdene er dårlige, kan et andet virkemiddel være indførelse af parkeringsrestriktioner og øget parkeringskontrol, hvis der er parkerede biler tæt på krydset. En sådan løsning kan anvendes i eksempelvis krydset mellem Danmarksgade og Jyllandsgade. 3.4 Fart som indsatsområde i Struer Kommune En væsentlig del af uheldene på vejnettet i Struer Kommune er solouheld, og i sådanne uheld er hastighed tit en væsentlig årsag. Høj fart fremhæves ofte som årsag eller en medvirkede årsag til mange af de tryghedsproblemer, der findes på vejnettet i kommunen. Ved en prioritering af kommunens indsats på trafiksikkerhedsområdet, bør hastighedsproblemer derfor have en høj prioritet. 36

37 3.4.1 Generelle virkemidler Der er en lang række "værktøjer" til afhjælpning af de sikkerhedsmæssige problemer, som er forårsaget af høj fart. Virkemidlerne kan opdeles i adfærdspåvirkning og fysiske virkemidler. Eksempler på adfærdspåvirkning: Information (f.eks. trafikinformatører) Kampagner (f.eks. køreuddannelse, målrettede kampagner på farlige steder) Kontrol (f.eks. automatisk hastighedskontrol) Eksempler på fysiske virkemidler: Fartdæmpere (byporte, bump, rundkørsler, helleanlæg) Elektronisk skiltning (variable hastighedsgrænser ved skoler) Hastighedszoner (opdeling af vejnettet i forskellige vejklasser) Forbedret afmærkning (midterafstribning i farlige sving, baggrundsafmærkning) Vedligeholdelse (afhjælpning af "nedkørte" siderabatter) Vejlukning Prioritering af Struer Kommunes indsats Fartuheldene på vejnettet i Struer Kommune sker primært på hovedlandevejene i åbent land. Uheldene sker temmelig spredt over hele vejnettet i kommunen, og det er derfor vanskeligt at løst problemerne med fartuheld ved fysiske tiltag alene. Indsatsen vil i vid udstrækning også handle om generelt at påvirke trafikanternes adfærd. En ændret adfærd kan både reducere antallet af uheld og uheldenes alvorlighedsgrad. Driftstiltag på vejnettet På de strækninger uden for bymæssig bebyggelse, hvor der sker solouheld og/eller uheld med høj fart, kan en bedre vedligeholdelse af vejnettet bidrage til at reducere antallet af uheld. Baggrundsafmærkning En af midlerne inden for driftsforbedringer er at forbedre baggrundsafmærkningen og eventuelt at supplere med indførelse af lokale hastighedsbegrænsninger på udsatte strækninger. Dette anbefales gjort på eksempelvis følgende strækninger: Hjermvej Oddesundvej i kurven ved Bremdal (statsvej) Vinderupvej ved viadukten Der er allerede etableret en lokal hastighedsbegrænsning på Vinderupvej ved viadukten, men idet der er sket uheld på lokaliteten, anbefales det at undersøge, om skiltningen kan forstærkes. 37

38 Vejdirektoratet har udarbejdet et projekt for Oddesundvej ved Bremdal, hvor der netop planlægges indført en lokal hastighedsbegrænsning. Projektet indeholder desuden en krydsningshelle for cyklister og fodgængere samt en gangsti langs med vejen. En del af uheldene på denne strækning har involveret svage trafikanter, og derfor vil disse tiltag bidrage til at reducere sådanne uheld i fremtiden. Hastighedsbegrænsningen skal sikre, at bilister ikke skrider ud i kurven. Vedligeholdte rabatter Uden for byzonerne er det kommunale vejnet i Struer Kommune oftest kendetegnet ved smalle veje. På sådanne veje vil kørsel med høj hastighed indebære øget risiko for afkørsel. Hvis der er sporkørte siderabatter, vil risikoen for at et par hjulpar i rabatten vil medføre et alvorligt uheld øges betydeligt. Ud over den øgede uheldsrisiko kan sporkørte rabatter ligeledes medføre, at vejens opbygning på sigt ødelægges. En god vedligeholdelse af rabatterne vil kunne minimere risikoen for alvorlige uheld, når biler skrider ud i rabatten. Vedligeholdelsesmanual Det anbefales, at der udarbejdes en vedligeholdelsesplan, som beskrevet i afsnit Eksempler på strækninger, hvor en bedre vedligeholdelse af rabatterne bør vurderes, er Søjbjergvej og Meldgårdsvej. Det er i det hele taget vigtigt, at specielt baggrundsafmærkningen til stadighed er tydelig, hvilket kræver en indsats inden for vedligeholdelsen. Det anbefales, at besigtigelse af baggrundsafmærkningen indarbejdes i den generelle vedligeholdelsesmanual. Hastighedsmålinger De fartproblemer, der er peget på i Struer Kommune, omhandler både større og mindre veje i åbent land samt gennemgående veje gennem de mindre byer i kommunen. Der er eksempelvis påpeget hastighedsproblemer på følgende veje: Strandbjerggårdvej (Bremdal) Kappelvej (Thyholm) Jegindøvej (Thyholm) Kolsterhedevej (Fousing Kirkeby) Kløvenhøj (Ølby) Østre Hovedgade (Hjerm) Drøwten (Struer) Vinderupvej (Hjerm) Fjordvejen (Struer) I relation til de strækninger, hvor der er konstateret utryghed som følge af for høj fart, er det naturligvis vigtigt som det første, at undersøge det faktiske hastighedsniveau på strækningen. Det anbefales, at der gennemføres hastighedsmålinger på de strækninger, hvor der er konstateret utryghed som følge af hastighed. Det bør overvejes at udarbejde en plan for jævnlig anvendelse af en hastighedsmåler, der viser de passerende bilers hastighed for at synliggøre eventuelle hastighedsproblemer på disse strækninger. 38

39 Hjermvej Flere indlæg har peget på Hjermvej, som en vej, hvor der køres for stærkt. De 5 uheld, der er sket på Hjermvej, er alle solouheld, hvor køretøjet er skredet af vejen. I 2001 blev der opsat baggrundsafmærkning og anbefalet hastighed i sving på strækningen. Et af virkemidlerne til forbedring af trafiksikkerheden vil være at etablere yderligere baggrundsafmærkning, lokale hastighedsbegrænsninger samt midterafstribning i alle sving. Park Allé Flere indlæg har desuden peget på, at Park Allé er utryg at færdes på. Park Allé blev trafiksaneret i tre etaper i 2002, 2003 og 2004, hvor der blev etableret chikaner på strækningen for at nedsætte bilisternes hastighed, og hvor forholdene for cyklister blev forbedret. Der er dog stadig flere borgere, der mener, at der bliver kørt for stærkt på Park Allé. Såfremt hastighedsmålingerne understøtter dette, anbefales det at etablere bump i de eksisterende chikaner. Figur 38. Der er stadig tryghedsproblemer på Park Allé, selvom vejen blev trafiksaneret med bl.a. etablering af chikaner i tre etaper i henholdsvis 2002, 2003 og Kampagner Unge trafikanter udgør en særlig risikogruppe - også med hensyn til fart. Derfor er det vigtigt, at kampagner rettes mod især denne trafikantgruppe. I 2007 har Midt- og Vestjyllands Færdselssikkerhedsudvalg gennemført to regionale kurser rettet mod netop unge trafikanter. "Respekt for fart" er et kursus for trafikanter mellem 18 og 24 år, som ud over information også rummer praktiske øvelser med henblik på at forbedre færdigheder og erkende risikoen ved farten. Kampagnen har som særligt incitament, at unge som deltager i kurset kan opnå bilforsikring til en reduceret takst. Det andet kursus, "Team Traffic", er et kursus for trafikanter mellem 16 og 20 år. Kurset består af en trafikinformatør, en pårørende til en trafikdræbt og en politibetjent. Såfremt disse kurser gentages, bør det overvejes at lade kurset indgå som en del af kommunens indsats mod fartuheld med en kontant støtte til kursusdeltagerne. Rådet for Større Færdselssikkerhed gennemfører jævnligt hastighedskampagner, og det vil være relevant at deltage heri med målrettet information om kendte problemstrækninger i kommunen, hvor trafikanter bør være ekstra opmærksomme på deres hastighed. 39

40 Et eksempel er kampagnen "Ta' 10 af farten", der er udarbejdet af Rådet for Større Færdselssikkerhed i samarbejde med Vejdirektoratet, kommunerne i Danmark og politiet. Kampagnen er målrettet mænd mellem 25 og 49 år. Kampagnen fokuserer på hastighedens rolle i uheldenes opståen og alvorlighedsgrad med udgangspunkt i virkelige hændelser. I Færdselssikkerhedskommissionens seneste handlingsplan fra maj 2007 bliver forældre og skoler udpeget som rollemodeller over for de unge trafikanter. Derfor anbefaler kommissionen, at der ud over deciderede fartkampagner også laves kampagner om forældrenes ansvar over for unge trafikanter og forældrenes ansvar ved kørsel til og fra skole, samt at der indføres obligatorisk færdselsundervisning i folkeskolerne og på lærerseminarerne. 3.5 Spirituskørsel som indsatsområde i Struer Kommune Uheldskortlægningen har afdækket, at ca. 15 % af uheldene skyldes spirituskørsel. Der er derfor stadig god grund til at fokusere på disse former for uheld. Indsatsen over for sådanne uheld vil primært handle om adfærdsændring. Målgruppen for kampagner og information bør være unge mænd under 25 år. Kampagner i regionen Rådet for Større Trafiksikkerhed og Færdselssikkerhedskommissionen peger begge mod en større indsats mod at stoppe spritbilister. Midt- og Vestjyllands Færdselssikkerhedsudvalg kørte i november 2007 kampagnen "Stop en spritbilist", som er målrettet mandlige bilister mellem 25 og 49 år. Kampagnen skal lære de deltagende at tage ansvar over for venner, kolleger og familien. De tidligere Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Ribe Amt har siden 2002 gennemført spritkampagner for de helt unge mænd mellem 18 og 24 år under temaet "Danmarks Dyreste Taxa". Det anbefales, at en sådan kampagne gennemføres af Vejcenter Midt- og Vestjylland for hele distriktet. Trafikinformatører Lokalt kan der i samarbejde med skoleforvaltningen gennemføres arrangementer, hvor trafiksikkerhed er emnet. Der kan i den forbindelse gøres brug af trafikinformatører. Trafikinformatørerne er unge mennesker, der har en synlig skade efter en alvorlig trafikulykke. Trafikinformatørerne fortæller åbent om livet som handicappet og om, hvad eleverne selv kan gøre for at undgå at komme i samme situation. Et besøg af en trafikinformatør gør stort indtryk - og sætter altid tanker i gang hos dem, der hører på. Trafiksikkerhedsudvalg Det er naturligvis vigtigt, at der er samarbejde med politiet for via kontrol at forstærke gennemslagskraften af kampagner og oplysningsvirksomhed. Derfor bør kampagnerne altid planlægges og gennemføres i samarbejde med politiet. Dette kan ske ved at udvide det allerede eksisterende samarbejde med politiet om trafiksikkerhed til også at omfatte planlægning og gennemførelse af kampagner. Relevante kampagner for Trafiksikkerhedsudvalget To typer kampagner vurderes at være relevante for Trafiksikkerhedsudvalget at gennemføre i det fremtidige kampagnearbejde. 40

41 En del af tryghedsproblemerne for cyklister findes, når de færdes i kryds. At give borgere og skoleelever en bedre forståelse for, dels hvor man som cyklist og bilist løber en særlig risiko, og dels hvordan man som cyklist skal placere sig og færdes i kryds, vil sandsynligvis bidrage til at reducere omfanget af utryghed og mængden af farlige situationer med cyklister i kryds. Et andet væsentligt kampagneområde er brug af sele og hjelm. En øget brug af sele og hjelm kan ikke påvirke forekomsten af uheld, men kan reducere de alvorligste uheld på vejnettet. Færdselssikkerhedskommissionen vurderer, at brug af cykelhjelm kan reducere antallet af hovedskader med 60 %. Brugen af sele er ligeledes af stor betydning ved alle uheld - også dem med lav fart. Kampagner mod øget brug af sele og hjelm bør således overvejes som led i reduktionen af uheldenes alvorlighedsgrad. 41

42 4 REALISERING I trafiksikkerhedsplanen er der identificeret en lang række initiativer, der vil være med til at forbedre trafiksikkerheden på vejnettet i Struer Kommune. Initiativerne er beskrevet detaljeret i det foregående. Nedenfor er initiativerne samlet. De er opdelt på forslag til kampagner, generelle initiativer inden for driften af vejnettet, generelle tiltag i øvrigt samt forslag til konkrete foranstaltninger. Kampagner Kampagne Indhold Målgruppe Fartkampagner som "Respekt for fart" og "Team Traffic" Trafikinformatører på skolerne Skolevejsfolder i samarbejde med skolerne Klip din hæk Cyklisters sikkerhed i kryds Brug af sele og hjelm Kurser for unge bilister, der har til sigte at få de unge til at erkende risikoen ved for høj fart I samarbejde med skolerne sættes generelt fokus på, hvor slemt det kan gå, når man ikke passer på i trafikken. Hvor er det godt at sætte børn af ved skolen, hvor findes der cykelstier og hastighedsdæmpende foranstaltninger mm. Information om forældrenes rolle i de unges opdragelse samt forældrenes ansvar i børnenes færden til og fra skole Information til grundejerne om deres pligt til at klippe hække mm. for at forbedre oversigtsforholdene i kryds Information om hvor cyklister og bilister løber en særlig risiko i kryds samt om hvordan cyklister skal placere sig og færdes i kryds Information om vigtigheden i at bruge sele og hjelm i trafikken Unge under 25 år årgange på kommunens folkeskoler Forældre og skolebørn Grundejere i kommunen Alle trafikanter/skolebørn Bilister og cyklister Initiativer inden for driften af vejnettet Initiativ Indhold Indsats rettet mod Gennemgang af vejnettet Besigtigelse af baggrundsafmærkning, midterafstribning, rabatter, og oversigtsarealer med henblik på at lave en vedligeholdelsesplan Solouheld Alvorlige uheld som følge af afkørsel Tryghedsproblemer for cyklister Dårlige oversigtsforhold på strækninger og i kryds 42

43 Generelle initiativer Initiativ Indhold Indsats rettet mod Hastighedsmålinger Brug af "Din Fart" Er der reelle hastighedsproblemer, hvor det bliver nævnt? Udarbejdelse af en plan for brugen af "Din Fart" Tryghedsproblemer Synliggørelse af egentlige hastighedsproblemer Konkrete projekter Lokalitet Løsning Indsats rettet mod Smedegade ml. Anlægsvej og Bredgade Hjermvej Drosselvej Vinderupvej/Sommerstedsvej Østerbrogade/Chr. Gades Vej Forbedring af forholdene for cyklister Jestrupvej/Fjordlystvej/Mellemvej P-plads ved Gimsing Skole Hedevej/Klosterhedevej Fabriksvej Smedegade ml. Holstebrovej og Skolegade Park Allé/Vester Ringgade Vesterbrogade Omdannelse af strækning som led i en helhedsorienteret byfornyelse af området omkring Smedegade Cykelsti Forstærke baggrundsafmærkning og midterafstribning i sving Cykelbane på sydlig side af Drosselvej Enkeltrettet fællessti på nordlig side af Drosselvej Rumlefelter og lokal hastighedsbegrænsning på Vinderupvej Hævet flade Forlænge den dobbeltrettede cykelsti helt ud til Østerbrogade Etablere sideheller på Jestrupvej Etablere ny p-plads med udgang til Hjermvej Etablere tilstrækkeligt oversigtsareal Etablere sideheller på Fabriksvej ved Bystien Indsnævre kørebane Flytte parkering til sydlig vejside Rykke sidevejstilslutninger længere mod syd Etablere overkørsler i rabatten på Vester Ringgade Ændre udformning af støttepunkt Indsnævre dobbeltrettet cykel- og gangsti Generel forskønnelse af strækning Tilgodese de svage trafikanter Ønske om cykelsti Tryghedsproblemer pga. hastighed Reducere solouheld Forbedring af forhold for cyklister Svært at erkende krydset Tryghedsproblemer pga. hastighed Forbedring af den fysiske udformning af krydset Forbedring af p-muligheder ved skolen Fjerne trafikeret knudepunkt fra Drøwten Forbedring af oversigtsforhold Forbedring af oversigtsforhold for cyklister og fodgængere ved Bystien Dårlig oversigt i kryds med sideveje Forskønnelse af strækning Forbedring af krydsningsmuligheder for cyklister i krydset Forbedre krydsningsmuligheder for cyklister og fodgængere 43

44 Gimsinghovedvej/Ringgade Ringgade/Bredgade Parkskolen Langhøjskolen Hjerm Skole Flytte placering af fodgængerovergang og eksisterende Torontoanlæg Flytte fodgængerfelter på Ringgade længere ind mod krydset Nedlægge eksisterende helleanlæg på Ringgade Flytte cykelparkering fra den sydlige p-plads Etablere sti langs p-plads Flytte cykelvigeplads Ændre stiafslutning ved Bækvej Etablere flere p-pladser på eksisterende p-plads på nordlig side af skolen Lukke indgang til SFO på vestlig side af skolen Forbedring af forhold for cyklister Fjerne konfliktpunkt mellem cyklister og biler Forbedring af forhold for cyklister Tryghedsproblemer pga. eksisterende afmærkning Fjerne konfliktpunkter mellem cyklister og biler Fjerne konfliktpunkter mellem cyklister og biler Fjerne konfliktpunkter mellem cyklister og biler 4.2 Økonomi og ressourcer Ud over at undgår sorg, smerte, tab af arbejdsevne og forringet livskvalitet for de personer, der er involveret i et trafikuheld, har kommunen også et stærkt økonomisk argument for at reducere antallet af personskader i trafikken. En rapport fra Vejdirektoratet fra 1998 "Kommunens udgifter ved personskader i trafikken" viser, at kommunerne har meget store udgifter til behandling og pleje af tilskadekomne efter trafikulykker. Kommunernes udgifter kommer ofte sent i behandlingsforløbet. Det skyldes, at kommunale udgifter som regel knyttes til pleje i eget hjem eller på en behandlingsinstitution - efter den tilskadekomne er udskrevet fra sygehuset. I rapporten er det beregnet, at 1 personskadeuheld medfører en kommunal udgift på ca kr. Hvis man kigger på kommunens samlede økonomi, er der altså besparelser at hente, hvis der investeres i trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger. Hvor meget der skal investeres, er en politisk prioritering. I Regeringens Handlingsplan for Trafiksikkerhed er det beregnet, at hver kommune bør afsætte 110 kr. pr. indbygger om året til forbedring af trafiksikkerheden i kommunen, for at kunne leve op til de nationale målsætninger. I 1997 viser en opgørelse foretaget af Vejdirektoratet, at landets kommuner i gennemsnit afsatte 70 kr. pr. indbygger til trafiksikkerhed. De statslige anbefalinger svarer, til at Struer Kommune skal afsætte ca. 2,5 mio. kr. pr. år til trafiksikkerhedsarbejdet. Hvis Struer Kommune skal følge gennemsnittet af landets kommune, skal der afsættes ca. 1,6 mio. kr. pr. år. Struer Kommune har i 2008 afsat kr. til at realisere en række trafiksikkerhedsprojekter. Initiativerne til forbedring af trafiksikkerheden i Struer Kommune, der er identificeret i denne plan, er i tabellen på næste side opstillet i en prioriteret rækkefølge. Initiativerne 44

45 er fordelt på høj prioritet (prioritet 1) og lav prioritet (prioritet 2). Ved mange af uheldene på vejnettet i kommunen er det på grund af adfærd og ikke på grund af vejens udformning, at uheldet sker. Derfor er initiativer som kampagner og hastighedsmålinger prioriteret højt. Prioriteringen af de konkrete anlægsprojekter er sket ud fra forekomsten af uheld, samt hvorvidt vejen er en skolevej. I tabellen fremgår et økonomisk overslag for de forskellige initiativer/anlægsprojekter. Det økonomiske overslag er baseret på grove enhedspriser eksklusiv projektering. Nr. PRIORITET Kampagner Økonomi Fartkampagner som "Respekt for fart" og "Team Traffic" Trafikinformatører på skolerne Skolevejsfolder i samarbejde med skolerne Klip din hæk Det anbefales, at det eksisterende trafiksikkerhedsudvalg afsætter kr./år til gennemførelse af kampagner til forbedring af trafiksikkerheden. Cyklisters sikkerhed i kryds Brug af sele og hjelm 1.2 Drift af vejnettet Økonomi Gennemgang af vejnettet Det anbefales, at der afsættes kr./år til øget vedligeholdelse af rabatter, baggrundsafmærkning mv. 1.3 Øvrige initiativer Økonomi Hastighedsmålinger Anvendelse af "Din Fart" Det anbefales, at der afsættes ressourcer til hastighedsmålinger og brug af "Din Fart". Lokalitet Løsning Økonomi Uheld 1.4 Smedegade ml. Anlægsvej og Bredgade (inkl. begge kryds) Omdannelse af strækning som led i en helhedsorienteret byfornyelse af området omkring Smedegade - 11 (10 i kryds) 1.5 Hjermvej Cykelstier Forstærke baggrundsafmærkning og midterafstribning i sving Etablering af cykelstier: kr Smedegade ml. Holstebrovej og Skolegade Indsnævre kørebane Flytte parkering til sydlig vejside Rykke sidevejstilslutninger længere mod syd Flytning af kantsten, omlægning af fortove eksklusiv asfaltarbejder: kr. 4 (1 i kryds) 1.7 Park Allé/Vester Ringgade Etablere overkørsler i rabatten på Vester Ringgade Rabatgennembrud: kr P-plads ved Gimsing Skole Etablere ny p-plads med udgang til Hjermvej Etablering af ny p- plads inkl. ny boldbane: 0 45

46 kr. 1.9 Drosselvej Cykelbane på sydlig side af Drosselvej Enkeltrettet fællessti på nordlig side af Drosselvej Afmærkning: kr Parkskolen Flytte cykelparkering fra den sydlige p-plads Flytning af cykelparkering: kr Langhøjskolen Etablere sti langs p-plads Flytte cykelvigeplads Ændre stiafslutning ved Bækvej Etablering af sti, flytning af cykelvigeplads, ændring af stiafslutning: kr Hjerm Skole Etablere flere p-pladser på eksisterende p-plads på nordlig side af skolen Lukke indgang til SFO på vestlig side af skolen Pladsbelægning asfalt: kr. i Østerbrogade/Chr. Gades Vej Hævet flade Forlænge den dobbeltrettede cykelsti helt ud til Østerbrogade Hævet flade og forlængelse af sti: kr. 0 PRIORITET 2 Nr. Lokalitet Løsning Økonomi Uheld 2.1 Vinderupvej/Sommerstedsvej Rumlefelter og lokal hastighedsbegrænsning på Vinderupvej Rumlefelter og statisk skiltning: kr Jestrupvej/Fjordlystvej/Mellemvej Etablere sideheller på Jestrupvej Sideheller: kr Hedevej/Klosterhedevej Etablere tilstrækkeligt oversigtsareal ved ekspropriering Erstatning: kr Fabriksvej Etablere sideheller på Fabriksvej ved Bystien Sideheller: kr Vesterbrogade Ændre udformning af støttepunkt Indsnævre dobbeltrettet cykel- og gangsti Spærreflade og ændring af støttepunkt: kr Gimsinghovedvej/Ringgade Flytte placering af fodgængerovergang og eksisterende Toronto-anlæg Demarkering og markering samt flytning af Torontoanlæg: kr Ringgade/Bredgade Flytte fodgængerfelter på Ringgade længere ind mod krydset Nedlægge eksisterende helleanlæg på Ringgade Demarkering og markering samt fjernelse af helleanlæg: kr. 1 46