Håndbog - Skriftlige opgaver

Transkript

1 Håndbog - Skriftlige opgaver STX & HF Tårnby Gymnasium & HF Udarbejdet af CØ & NI / 2010 Projektmateriale: Tværfaglig skrivning

2 Indholdsfortegnelse Du finder frem til de enkelte afsnit, som du skal udfylde ved at holde musen henover overskriften, trykke Ctrl-tasten ned og venstre-klikke på musen. Så springer du automatisk frem i dokumentet. Indholdsfortegnelse... 2 Håndbogen - funktion og indhold... 3 Litteratursøgning... 4 At sortere/organisere materiale... 4 Problemformulering... 5 Disposition... 7 Taksonomier - opgavens niveauer... 8 Peer-editing af et tekststykke Formalia i større opgaver Funktioner i Word Side 2 af 14

3 Håndbogen - funktion og indhold Håndbogen her er et supplement til den officielle vejledning, I får udleveret af skolen og har til formål at uddybe nogle af de ting, vi træner i forbindelse med større skriftlige opgaver i STX og HF. Den indeholder nogle artikler, dvs. nogle forklaringer på hvad de forskellige dele i opgaveprocessen skal indeholde, hvordan en god problemformulering bliver til osv. Håndbogen er et statisk dokument (dvs. man kan ikke selv skrive til i det) og skal bruges sammen med logbogen, som er et dynamisk dokument (dvs. at man kan skrive til, eks. når man laver øvelserne i logbogen). Logbogen er inddelt i moduler og har en fast skabelon med lektie, dagens instruks, øvelser og evaluering af dagen. Undervejs vil der være henvisninger til håndbogen for uddybende kommentarer. Man kan sige, at håndbogen er et opslagsværk, som ikke ændrer sig fra opgave til opgave. Omvendt vil logbogen være et dokument, som kun kan bruges til den aktuelle opgave, for dine refleksioner over opgavens indhold og processerne vil være anderledes fra opgave til opgave. Logbogen (eller logbøgerne, hvis man laver en for hver opgave, man arbejder med) kan dog bruges til at spore, om man faktisk rykker sig, bliver mere sikker på processen og det at styre en større opgave. Side 3 af 14

4 Litteratursøgning Skolens bibliotekar, Inger Cartwright, vil lave en PowerPoint-fremvisning ved introduktionen til litteratursøgning på biblioteket. Du kan læse om systematisk litteratursøgning i dette lille hæfte fra Danmarks Biblioteksskole: At sortere/organisere materiale Når man har indsamlet en masse materiale om opgavens emne, skal man i gang med at sortere materialet. Overblikslæsning er en god måde at få sorteret det irrelevante fra og danne sig et foreløbigt overblik over det relevante materiale. Overblikslæsning går ud på, at du nu skal orientere dig i al det materiale, du har fundet. Brug Ø-delen fra VØL-modellen (se logbogen modul 3) som pejlemærke: Hvis du f.eks. ønsker at finde ud af, hvilke erhvervsmuligheder unge, ugifte kvinder havde i Danmark i midten af 1800-tallet, så skal det være dit fokus, når du undersøger dit materiale. Start med at orientere dig på makro-plan. Er det en bog, kan du starte med indholdsfortegnelsen: 1. Hvordan er bogen organiseret? (kronologisk, emneorienteret, er det en antologi osv.) 2. Kan du ud fra indholdsfortegnelsen se, hvilke kapitler, der måske vil være interessante? Find de kapitler i bogen, der formodentlig vil være interessante. Lav overblikslæsning af disse kapitler: Se på illustrationer, overskrifter (også de mindre afsnit), tabeller, grafer osv. Undervejs noterer du ned, hvilke kapitler/afsnit, du senere skal vende tilbage til. Måske kan du allerede i denne fase notere ned, hvilke passager, der skal skimmes og hvilke, der skal nærlæses. Lav f.eks. et noteark. I din logbog ligger et noteark til overblikslæsning. Eksempel: Bogtitel/kilde Relevante kapitler/sider Noter Kvindeliv i 1800-tallet Kap. 2, 5, 6 Nærlæs kap. 5! Kan De spille Schubert (in: Dagligliv i Danmark (Antologi) Skimme OBS: Billeder s ! www. Kvinfo.dk? Skimme siderne om tallet Nu har du et overblik over, hvilket materiale, du skal arbejde videre med. Side 4 af 14

5 Problemformulering 1 En problemformulering (PF)er din opgaves GPS: Det er problemformuleringen, der skal styre dig igennem arbejdet med emnet. Har du lavet en god PF, ved du hvor du vil hen med din argumentation. Dit fokus hænger sammen med det, du vil undersøge i din opgave, og det formuleres så i din PF. En PF er Ét eller flere sammenhængende spørgsmål, der skal besvares eller Eks: Hvilke erhvervsmuligheder havde kvinder gifte som ugifte - i midten af 1800-tallet? Hvordan var kvindernes økonomiske, politiske og sociale situation? Ét eller flere sammenhængende udsagn, der undervejs i opgaven skal - beskrives, redegøres for - undersøges via analyse og fortolkning af tekstmateriale - diskuteres, evt. argumenteres for og imod - vurderes Bemærk de forskellige niveauer: fra redegørelse til analyse/fortolkning til diskussion/vurdering. Den gode (altså brugbare/funktionelle) PF Har ét klart hovedspørgsmål + evt. underspørgsmål Er fagligt relevant Bygger på - noget der ikke stemmer: Den almindelige opfattelse er. men i virkeligheden. - undren: Hvis kvinderne var udelukket fra arbejdsmarkedet, hvorfor. - den særlige iagttagelse: Prostitution var et delvist accepteret erhverv. Hvor mange kvinder ernærede sig gennem prostitution, og hvordan var vilkårene for disse kvinder? er interessant for skriveren angiver det centrale indhold i teksten (opgaven): Kvindernes begrænsede muligheder skyldtes ikke kun deres manglende politiske indflydelse. Grunden til forskellen kønnene imellem skal også findes i kulturen. Debatten om kvindernes stilling i samfundet kom først for alvor med det moderne gennembrud (efter 1870) er i spørgeform eller kan omformuleres til et godt, fagligt spørgsmål, der ikke bare kan besvares med ja/nej (jf. ovenfor: Var kvindernes manglende politiske indflydelse årsag til deres begrænsede muligheder i samfundet, eller var der andre faktorer, der havde indflydelse? Giver mulighed for argumentation Er til at konkludere på Er sprogligt præcis 1 Dette afsnit bygger på s i Tal og Skriv af Birgitte Munk og Anette Hauer som igen bygger på Rienecker og Jørgensen Opgaveskrivning på videregående uddannelser en lærerbog Side 5 af 14

6 Nogen gange er det svært at komme i gang med problemformuleringen særligt hvis man er alene om det. Du kan starte med at udvælge det bedste materiale - det der omhandler din vinkel på det overordnede emne. Stil så relevante spørgsmål til tekstmaterialet, som kunne være væsentlige og spændende at fordybe sig i. Se nu på oversigten over den gode problemformulering og brug den til at sortere i dine spørgsmål. På baggrund af din sortering skal du forsøge at formulere ét klart hovedspørgsmål. Overvej om det er rigtigt stillet om det udtrykker netop det, du gerne vil undersøge. Skriv evt. et eller flere underspørgsmål. Side 6 af 14

7 Disposition I den endelige opgave skal din disposition fremgå af indholdsfortegnelsen (du kan læse mere i håndbogen om funktioner i Word, bl.a. hvordan du opretter en indholdsfortegnelse automatisk). Men i startfasen har du endnu ikke et så stort overblik over dit stof. Derfor skal du først lave en foreløbig disposition. Overordnet skal din opgave indeholde en indledning, en hoveddel og en konklusion. Det er hoveddelen (selve arbejdet med din problemformulering), der skal disponeres grundigere. I den foreløbige disposition skal du prøve at lave en oversigt over de forskellige mindre afsnit, hoveddelen skal bestå af. Når du er i gang med selve skrivearbejdet, kan du for alvor mærke, om dispositionen fungerer. HUSK: Din PF er din GPS! Hvis du farer vild i arbejdet med opgaven, bør du tjekke din GPS: Er underafsnittene relevante i forhold til din PF? Det kan være nødvendigt at justere din disposition undervejs, for mister du overblikket over din opgave, mister din læser også overblikket over læsningen. Nedenfor kan du se et klassisk eksempel på en detaljeret, færdig disposition. Forside med opgavetitel (F.eks. Kvindeliv i Danmark ) Indholdsfortegnelse Indledning med problemformulering Hoveddel. Her følger flere underafsnit, der afspejler flere niveauer (læs om taksonomier i håndbogen siden 8-9). Du skal i dit arbejde med stoffet f.eks. kunne: - Beskrive, resumere - Redegøre for, karakterisere - Analysere og fortolke - Argumentere og diskutere - Vurdere - Perspektivere Konklusion Noter (korte noter kan også placeres som fodnoter) Litteraturliste Evt. bilag (f.eks. billedmateriale, sjældne kilder) Vær opmærksom på opgavens niveauer. Det redegørende afsnit skal omfangsmæssigt være kortere end de analyserende afsnit, mens diskuterende, vurderende og perspektiverende afsnit skal ligge midt imellem de to. Side 7 af 14

8 Taksonomier - opgavens niveauer Enhver opgave, du skriver, vil indeholde forskellige niveauer. Vi kalder også disse niveauer for taksonomier. For hver taksonomi, der findes, er der nogle regler, som du forventes at overholde. Det drejer sig om: - indholdet i det materiale, du arbejder med - måden, du bearbejder materialet på - anvendelsen af de resultater og den viden, du har opnået Nedenfor finder du en kort forklaring på de enkelte taksonomier. Det er vigtigt at du husker, at det er det, du, din klasse og jeres lærer altid gør når I bearbejder tekster, materiale og resultater i den daglige undervisning. Der er altså ikke tale om noget nyt, fint begreb - det er bare et finere ord, end du måske er vant til at bruge! Afsnittet nedenfor er skrevet over "ABC om at skrive" fra Heltberg & Kock (red.), Skrivehåndbogen. Gyldendal Undervisning, Redegørelse Redegørelse betyder en struktureret gennemgang af en eller flere tekster, styret af en problemstilling. Det er derfor vigtigt at man læser spørgsmålsformuleringen meget grundigt og gøre sig klart hvilken problemstilling man bliver bedt om at redegøre for. Det er vigtigt at fokusere på det centrale og at undgå lange og detaljerede redegørelser. Analyse Analyse er et græsk ord, der betyder opløsning, dvs. at opdele en sag eller genstand i sine bestanddele. Selvom ordet betyder opløsning, så er det ikke ensbetydende med at man bare splitter tingen ad. Man prøver at finde en tings enkelte dele og egenskaber for at forstå den bedre. Man ønsker at få et overblik over tingen, gennemskue dens opbygning; man vil gerne vide hvad der de enkelte deles funktion, og når man har forstået det, kan man måske bedre forstå hvad der er hele tingens funktion og særpræg. I litterære tekster er enkeltdelene, man opløser i eks. fortælleteknik, komposition, personkarakteristikker, miljø osv. I sagprosa-tekster opløser man i budskab og argumentation. Fortolkning En fortolkning er en sammenfattende udlægning af en tekst, hvor man skriver, hvordan man mener teksten kan eller skal forstås - man skal altså finde en betydning i teksten, som ikke umiddelbart er synlig i den. Det er især litterære tekster, man gør til genstand for fortolkning. En fortolkning er baseret på en analyse. Man kan ikke fortolke en tekst uden at undersøge dens enkeltheder og deres indbyrdes sammenhæng. Analyse og fortolkning er altså to led i samme proces: Når man analyserer, gør man iagttagelser. Når man fortolker, prøver man at forstå teksten, og forståelsen er baseret på iagttagelser, man har gjort. Det vigtigste råd om fortolkning er: Underbyg din fortolkning med henvisninger til teksten. Diskussion At diskutere vil sige at se en sag fra flere sider. Når man diskuterer, vejer man forskellige synspunkter mod hinanden og forklarer hvorfor nogle synspunkter og nogle argumenter er mere holdbare end andre. Selvom man er enig med den ene side i en diskussion og Side 8 af 14

9 uenig i med den anden, så er det vigtigt at man lader begge eller alle sider komme til orde, at man altså ser sagen fra flere vinkler end ens egen. Til sidst er det vigtigt at komme frem til en eller anden konklusion, hvor man tager et forsigtigt, nuanceret standpunkt. Vurdering At foretage en vurdering vil sige at tage stilling til værdien af noget. Man kan vurdere synspunkter og argumentation, man kan vurdere en teksts kvalitet eller man kan vurdere forskellige muligheder for fortolkning og forklare hvorfor man vælger én fortolkning og afviser en anden. Perspektivering Ordet kommer af et latinsk udtryk for at se igennem. At perspektivere vil sige at se på noget fra andre, evt. større synsvinkler, at se det i andre, evt. mere principielle sammenhænge. En episode fra en undervisningstime kan perspektiveres, så den kaster lys på autoritære og antiautoritære opdragelses systemer. Et digt kan sættes i relation til den periode, det er digtet i, osv. HUSK altid: at de enkelte taksonomier er afhængige af hinanden. Det skal forstås på den måde, at de oplysninger/resultater du inddrager i et afsnit skal bygge videre på noget, du har skrevet/nævnt før. Det er derfor vigtigt at du i din analyse bygger videre på oplysninger, du har givet i redegørelsen, og at du i fortolkningen bygger videre på de resultater/delkonklusioner, du kom frem til i analysen. Når du arbejder med de enkelte dele af opgaven, de enkelte taksonomier, skal du huske at anvende din problemformulering som GPS, altså spørge dig selv, om og hvordan de enkelte oplysninger er relevante for din samlede besvarelse. Side 9 af 14

10 Peer-editing af et tekststykke Peer-editing går ud på at en ligemand (peer), dvs. én som er lige så gammel, som den, der har skrevet, eller som fagligt befinder sig på samme niveau, som den, der har skrevet, læser en tekst igennem og kommer med rettelser eller kommentarer (editing). Det er meget vigtigt, at man giver konstruktiv kritik, dvs. at man sørger for at formulere sine kommentarer, så man får sagt sin mening, men at man også giver den, hvis arbejde, man har læst igennem, noget at gå videre med, noget at forbedre i opgaven/teksten. Husk at der også er nogen, som skal give feedback på din opgave, så vær lige så ordentlig, som du gerne vil have andre til at være. Når man skal redigere/kommentere på en anden persons opgave er det altid en god idé at have nogle bestemte ting, man skal kigge efter i teksten. Hvis man tror at man skal kommentere på alt i teksten, godt og dårligt, kan det hurtigt blive en uoverskuelig opgave at læse igennem, notere ned og i sidste ende kommentere overfor den, der har skrevet. Det vil også være uoverskueligt for den, som skal modtage denne feedback. Nogle af de elementer, man typisk vil kigge på når man skal lave peer-editing på en kammerats opgave handler om opgavens niveauer (taksonomierne, som du kan læse om ovenfor), sammenhæng mellem indledning og konklusion, sammenhæng mellem opgavens problemformulering og selve indholdet eller noget med de formelle dele af opgaven (citater, henvisninger, litteraturliste mm.) Så længe du går i gymnasiet og skal lave peer-editing som en del af en undervisningsopgave vil din lærer fastlægge de elementer, der skal kigges på. Når du kommer videre i uddannelsessystemet og måske skal læse en medstuderendes opgave igennem, så vil den person sandsynligvis selv vide, hvad der skal kigges på, og vil derfor selv fortælle dig, hvad du skal fokusere på i din gennemlæsning. Peer-editing falder som regel i tre faser: 1) Første gennemlæsning af opgaven/tekststykket for at danne sig et indtryk 2) Anden gennemlæsning og skriftlig kommentering på de elementer, man er blevet bedt om at fokusere på - stikordsform 3) Mundtlig feedback til den, der har skrevet teksten - her er det fornuftigt at inddele sin feedback i 3 styrker og 3 svagheder ved opgaven, som man så eksemplificerer ved sin gennemgang Side 10 af 14

11 Formalia i større opgaver I en hvilken som helst større opgave er der en række formelle krav, du skal sørge for at opfylde. Her følger en liste over disse krav og en forklaring på hvordan du opfylder kravet korrekt: Forside: Din opgave skal altid indeholde en forside/et titelblad, hvor du oplyser faktuelle ting. Dvs. din forside skal indeholde oplysninger om: - opgavens titel - dit navn og den klasse du går i - din(e) vejleder(e)s navn(e) - din skole - hvilken type opgave, der er tale om - den godkendte/udfærdigede problemformulering, du har lavet en besvarelse af Indholdsfortegnelse: Din opgave skal indeholde en oversigt over opgavens enkelte hovedafsnit. Indholdsfortegnelsen kan genereres automatisk i de fleste skriveprogrammer. Læs nedenfor om at generere indholdsfortegnelse i Microsoft Word. Sidetal: Der skal altid indsættes sidetal og sidetal af i din opgave - så giver indholdsfortegnelsen også mere mening! Læs nedenfor om sidetal i Word. Indledning/konklusion: Din indledning og konklusion er rammen omkring din opgave. Det er her læseren kan få et indtryk af hvad opgaven indeholder af problemstillinger og konklusioner. Det er en god hovedregel mht. indledning og konklusion, at de skal kunne læses uafhængigt af selve opgaven. Tilsammen skal de altså danne rammen omkring opgaven og være nok til at give læseren et indtryk af hvad der bliver undersøgt (indledning) og hvad svarene er (konklusion). Se nedenfor for flere detaljer om de to dele af rammen: Indledning Formålet med indledningen er at gøre din læser interesseret og trække vedkommende ind i opgaven. Indledningen skal gerne give læseren en idé om opgavens indhold, men ikke afsløre for meget. Du kan vælge at starte indledningen på flere forskellige måder: - redegør kort for de vigtigste temaer og evt. undertemaer - slå tekstens tema an gennem nogle generelle overvejelser, der efterfølgende snævrer sig ind til at behandle netop denne tekst (som en tragt) - brug et centralt citat fra den tekst, du arbejder med, til at slå tonen an Husk altid at indledningen skal indeholde oplysninger om teksten såsom forfatterens navn, tekstens titel, årstallet for udgivelsen og evt. den tekstsamling, teksten er taget fra. Konklusion Formålet med konklusionen er at samle op og afrunde opgavens centrale pointer. Konklusionen skal gøre det helt klart hvilke slutninger/konklusioner, opgaven kan drage Side 11 af 14

12 om den behandlede tekst og evt. sparke bolden videre. Overordnet set skal konklusionen besvare spørgsmålet: hvad skal læseren vide når opgaven er læst? Du kan skrive konklusionen på flere forskellige måder: - svar eksplicit på de spørgsmål/den opgave, du stillede i indledningen - saml de vigtigste tråde sammen fra teksten og bred dem ud fra noget meget konkret til noget mere abstrakt eller generelt (det modsatte af tragt-indledningen) - indled gerne konklusionen med afslutningsvis kan det altså siges at eller det kan konkluderes at Citater: Det er vigtigt at du underbygger din analyse og fortolkning med observationer i den eller de tekster, du arbejder med. Indimellem kan det være mest effektivt at citere direkte fra teksten. Når du citerer er der nogle ting, du skal være opmærksom på: 1) Brug altid citationstegn (" --- ") ved ordrette citater 2) Hvis du laver længere citater (dvs. 3 linjer eller derover), så fremhæv dem ved at springe en linje over, lave indrykning og enkelt linjeafstand i hele afsnittet 3) Marker overspringelse af dele af et citat med prikker (...) 4) Husk at citere pinligt korrekt og at bevare stavemåden 5) Husk altid at lave en henvisning til citatet (læs om henvisninger nedenfor) Henvisninger: Du skal lave henvisninger til din kilde når du citerer ordret (se ovenfor) eller når du med dine egne ord refererer fra en eller flere kilder. Du skal altså altid dokumentere hvor du har dine oplysninger fra i den litteratur, du har arbejdet med. Henvisninger laves nemmest ved at indsætte en fod- eller slutnote. Henvisningen skal indeholde de præcise oplysninger om kilden til din viden, dvs. forfatter, titel på artikel/tekst/bog, hvilken bog, du har fundet teksten i, udgiver, årstal og sidetal for oplysningen. Oplysningerne gives i den nævnte rækkefølge, eks.: Thorkild Borup-Jensen, Klaus Rifbjerg. En kanonforfatter. Dansklærerforeningens Forlag, 2008, s. 46. Når du laver henvisninger er det vigtigt at du kender følgende regler for at angive oplysninger: - hvis der er tale om en redigeret bog med flere indlæg, så skriver man (red.) bag navnet/navnene på redaktørerne - hvis der er mere end to forfattere/redaktører på den bog, så skriver man navnet på den første (altid alfabetisk), fulgt af et al. - hvis der er tale om en bogtitel, skriver man titlen i kursiv, hvis der er tale om en del af en bog, dvs. en artikel, et digt, en novelle osv., så skrives titlen med citationstegn "---" - hvis man henviser til flere på hinanden følgende sider kan man vælge at skrive side eller side 23ff (det betyder "side 23 og de følgende sider") - hvis det er to på hinanden følgende sider skriver man enten side eller side 23f (det betyder "side 23 og den følgende side") Side 12 af 14

13 Der er en automatisk funktion til fod-/slutnoter i Word, og den instruks kan du læse nedenfor. Litteraturliste: Din litteraturliste er en samlet oversigt over den litteratur, du har brugt til din opgave. Du skal medtage både primær- og sekundærlitteratur. Primærlitteratur er den litteratur, du har analyseret på, altså noveller, digte, kilder osv. Sekundærlitteratur er den litteratur, du har brugt til at forstå baggrunden for det fænomen eller den begivenhed, du har undersøgt. Begge dele er noget, du har citeret fra og lavet henvisninger til. Din litteraturliste skal indeholde de samme oplysninger, som dine henvisninger, dvs. forfatter/redaktør, titel på teksten, titel på den bog, teksten er trykt i, udgiver og årstal. Litteraturlisten er altid organiseret alfabetisk efter efternavn og har efternavnet først: Eks: Borup-Jensen, Thorkild. Klaus Rifbjerg. En kanonforfatter. Dansklærerforeningens Forlag, Heltberg, Eva & Kock, Christian (red.). Skrivehåndbogen. Gyldendal Uddannelse, Side 13 af 14

14 Funktioner i Word Microsoft Word har en række genveje til at udføre nogle af de funktioner, der er formelle krav i en større skriftlig opgave. Ideen med dette afsnit er altså at give jer præcise anvisninger på hvordan I laver en indholdsfortegnelse, sidetal og fod-/slutnoter. Alle beskrivelserne henviser til opsætningen i Word Indholdsfortegnelse: For at kunne lave en indholdsfortegnelse skal du beslutte hvilke af dine overskrifter, der skal med i indholdsfortegnelsen. Du kan også medtage underoverskrifter, hvis du vil det. Det vigtige er at du er konsekvent når du markerer dem som overskrift 1, overskrift 2, osv. Du skal altså have en klar strategi for om der er tale om en hovedoverskrift eller en underoverskrift. Det gøre du i fanebladet "Startside" ved "Typografier", hvor der er en standardindstilling til visse typografier. Når du har markeret alle dine overskrifter som den overskriftstype, du ønsker, skal du placere musen på den side, du vil have indholdsfortegnelse på (det er en god idé at lave indholdsfortegnelsen på en tom side, hvor der er lavet sideskift til siden før og siden efter, for så rykker den ikke ved alle de andre afsnit). Vælg fanebladet "Referencer" og herunder "Indholdsfortegnelse". Hvis du åbner rullegardinet, kan du vælge "Indsæt indholdsfortegnelse", og så kan du selv vælge indstillinger for indholdsfortegnelsen. Standard er at den medtager tre overskriftsniveauer (hvis der er tre) og at den laver prikker mellem overskriften og sidetallet i selve fortegnelsen. Det kan du roligt beholde, medmindre du foretrækker andet. Tryk til sidst "Ok" i dialogboksen. Nu danner Word din indholdsfortegnelse. Du kan altid opdatere indholdsfortegnelsen (hvis du skulle finde på at fjerne/tilføje et afsnit eller hvis teksten skulle rykke sig) ved at højreklikke, når du står inde i indholdsfortegnelsen og derefter vælge "Opdater felt". Ved den næste dialogboks kan du bare sige "Opdater alt" og "Ok", så retter det hele sig automatisk. Sidetal: Du kan automatisk indsætte sidetal ved at vælge fanebladet "Indsæt" og derefter funktionen "Sidetal". Hvis du klikker på pilen nederst på funktionen, så kan du selv bestemme placeringen af sidetallet. Vælg altid funktionen "side X af Y" (nederst i rullegardinet). Sidetallene opdateres automatisk. Henvisninger, funktionen fod-/slutnoter: Du kan automatisk indsætte henvisninger, eller fod-/slutnoter, som vi også kalder dem, ved at vælge fanebladet "Referencer" og derefter "Indsæt fodnote" eller "Indsæt slutnote". Vælg enten fodnote eller slutnote for den enkelte opgave, så der er konsekvens. Fodnoten vil blive placeret nederst på den side, den hører til, mens slutnoten placeres til sidst i opgaven. Overvej hvad du synes er nemmest at arbejde med, både som opgaveskriver og som læser. Fodnoten vil automatisk flytte sig med, hvis du flytter et citat eller hvis siderne skulle rykke sig. Side 14 af 14