Notat vedrørende grundvandsbeskyttelse mod nitrat i indsatsplaner i Aarhus Kommune
|
|
- Ida Bak
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 20. september 2011 Notat vedrørende grundvandsbeskyttelse mod nitrat i indsatsplaner i Aarhus Kommune Bilag til indsatsplan Beder Indhold 1 Indledning Vandvision Resumé Principper for indsatsen Fremadrettet indsats Indsats under Århus Amt Farm-N Indsats under Aarhus Kommune Om fastsættelse af usikkerhed på beregningen Supplerende indsats Indsats under Århus Amt Handlingsplan for indsats på oplandsniveau Finansiering af indsatsen Indsats under Aarhus Kommune Indsats målrettet nuværende og fremtidige grundvandsmagasiner Beregning af nitratudvaskninger på delopland niveau Handlingsplan for indsats på delindsatsplanniveau Finansiering af indsatsen... 8 L:\Funktioner\03 Vandmiljø og Landbrug\Grundvand og Landbrug\Grundvand\Indsatsplaner\1_Beder\BederIndsatsplan2011\MaterialeTilGrundvandsForum \Notat vedr grundvandsbeskyttelse mod nitrat i indsatsplaner i Aarhus Kommune_september2011.docx
2 1 Indledning Denne Strategi for grundvandsbeskyttelse mod nitrat i indsatsplaner i Aarhus Kommune er en del af en samlet strategi for hvorledes grundvandsbeskyttelsen generelt indarbejdes i indsatsplaner i Aarhus Kommune. 1.1 Vandvision 2100 I 2010 vedtog Aarhus Byråd Vandvision Visionen udtrykker at Grundvandsindvinding bl.a. til drikkevand skal ske bæredygtigt inden for Århus Kommunes grænser. Indvindingen skal ske under størst mulig hensyntagen til vandløb samt øvrige værdifulde natur- og vandområder. I vandvisionen er der derfor udtrykt høje krav til grundvandsbeskyttelse, herunder at Byudvikling må ikke medføre skade på grundvandet eller forringe grundvandsdannelsen Anvendelsen af de åbne arealer (herunder landbrugets drift) må ikke forringe hverken grundvandets kvalitet eller mængde Naturgenopretningsprojekter skal medvirke til størst mulig grundvandsbeskyttelse Ved regnvandshåndtering og -nedsivning skal der være fokus på at fremme nedsivning af den rene regnvandsfraktion Punktkilder skal findes, vurderes og om nødvendigt ryddes op, så de ikke udgør en trussel mod grundvandskvaliteten. Denne strategi fastlægger rammer og principperne for hvorledes vandvisions mål opnås. 1.2 Resumé Indsatsen overfor nitrat er i vidt omfang en videreførelse af den indsats som blev implementeret under det tidligere Århus Amts, dog med enkelte væsentlige ændringer grundet ny lovgivning og særligt det at indsatsen i højere grad rettes mod både nuværende og fremtidige grundvandsmagasiner. Samtidig er der sket en udvikling af nitratudvaskningsmodeller, hvilket bl.a. betyder at beregningerne kan udføres for væsentlige færre ressourcer. 2 Principper for indsatsen Indsatserne bygger på en kombination af forurener betaler-princippet (fremadrettet indsats) og princippet om at miljømæssige tiltag dækkes over vandprisen (supplerende indsats), jf. EU s vandrammedirektiv og vandforsyningslovens formålsbestemmelse. Derudover er indsatserne forebyggende og målrettes og differentieres arealernes sårbarhed og behov for beskyttelse. Da indvindingsbehovet generelt er stort og alle grundvandsforekomster er eller vil blive udnyttet i nærmeste fremtid arbejdes med et skærpet krav til beskyttelsen. 3 Fremadrettet indsats Den fremadrettede indsats bygger overordnet på forurener betaler-princippet, hvor der gennem godkendelser og tilladelser fastsættes vilkår om indretning af virksomheder og deres drift på en måde hvor hensynet til grundvandet tages. I det følgende beskrives hvorledes dette [2]
3 Output fra marksystemet Input til marksystemet konkret er gjort i de tidligere indsatsplaner under Århus Amt og hvorledes dette indarbejdes i de indsatsplaner som fremadrettet skal udarbejdes under Aarhus Kommune. 3.1 Indsats under Århus Amt I forhold til den fremadrettede indsats skete dette primært gennem VVM-screening og redegørelse for husdyrbrug. Der var herunder opsat følgende retningslinje: I forbindelse med miljøgodkendelser og VVM vurderinger af projekter skal følgende retningslinier iagttages i forhold til beskyttelse af drikkevandsinteresserne: Screening for pligt til udarbejdelse af regionplantillæg og VVM-redegørelse på husdyrbrug med jord indenfor nitratfølsomme dele af et indsatsområde skal indeholde en vurdering af, om kvælstofoverskuddet stiger ved en ansøgt udvidelse. Selv et lille forøget kvælstofoverskud er ikke i overensstemmelse med indsatsplanens målsætning og vil som udgangspunkt give anledning til VVM-pligt. Såfremt det vurderes usandsynligt, at det ansøgte (og VVM-pligtige) projekt, selv på nærmere vilkår, vil kunne overholde regionplanens retningslinier, kan amtet vedtage, ikke at igangsætte regionplanprocessen, hvorved den ansøgte udvidelse ikke kan finde sted. I forbindelse med udarbejdelse af VVM-redegørelse for husdyrbrug med jord indenfor nitratfølsomme dele af et indsatsområde, skal to forhold som udgangspunkt opfyldes: 1) kvælstofudvaskningen fra det ansøgte projekt til grundvandet må ikke overstige den nuværende udvaskning fra ejendommen og 2) indsatsplanens krav til maximal nitratudvaskning på 50 mg/l incl. beregningsusikkerhed skal kunne overholdes på den ansøgte ejendoms udspredningsarealer inden for det nitratfølsomme område. I indsatsplanerne fra Århus Amt er DAISY blevet benyttet som beregningsmodel for nitratudvaskning. DAISY er en dynamisk model, der kan simulere og integrere processer i jord, planter og atmosfære. Ud fra målte klimadata og data for dyrkningspraksis, samt input om henholdsvis jord og vegetation, kan modellen bl.a. beregne planteproduktionens størrelse samt vand- og kvælstofbalance for den enkelte mark. Modellen bygger på et markbalanceprincip hvor delposterne angivet i Tabel 1 angives eller beregnes ved delmodeller. Markbalanceprincippet redegør for alt kvælstof der til- og fraføres marken modsat empiriske modeller. Tabel 1. Delposter i markbalanceprincippet Kvælstofoverskuddet Poster i markbalancen Såsæd Deposition Handelsgødning Husdyrgødning Fiksering Primær høst Sekundær høst Fordampning Denitrifikation Organisk jordpulje Aktuel udvaskning Ved beregning af nitratudvaskning i forbindelse med indsatsplanlægningen ved Århus Amt blev modellen kalibreret således at høstudbyttet svarede til de faktiske udbytter i området samt at [3]
4 der ikke måtte være nogen væsentlig ændring i jordens organiske kvælstofpulje 1, set over en vejrperiode på 10 år. Da disse to parametre (sammen med gødningstildelingen) er særligt afgørende udvaskningen er resultatet fra DAISY i sidste ende låst fast til et mindre varierende resultatudfald Usikkerheden blev fastsat til 5 kg N/ha Farm-N I 2007 blev godkendelsesordningen for husdyrbrug ændret og lagt ind under Husdyrbrugslovens regelsæt. Godkendelsesordningen opererer med Farm-N, som er en bedriftsbalancemodel. Denne model udmærker sig ved at kunne give et kvalificeret bud på forskelle mellem nudrift og ansøgt drift ud fra standard sædskifter. Modellen er derved udviklet med henblik på at vurdere relative effekter og ikke absolutte udvaskninger. Farm-N bygger kun delvist på markbalanceprincippet, og netop nitratudvaskningen beregnes primært ud fra en empirisk delmodel (N-les). Det er derfor ikke muligt at tage højde for korrigerede høstudbytter i forhold til de lokale forhold ligesom en række andre væsentlige inputparametre er låst og ikke vil have indflydelse på resultatet (fx høst af halm). Usikkerheden på nitratudvaskningsberegningen på markniveau er beskrevet på mellem %, jf. DJF rapport Markbrug nr. 124, september Indsats under Aarhus Kommune Idet der på området er kommet nyt regelsæt gennem husdyrbrugsloven behøves en tilretning af den anvendte formulering af retningslinje. Principperne om nitratudvaskningsberegningerne fra det tidligere Århus Amt videreføres i vidt omfang, dog anbefaler Aarhus Kommune at man kan benytte en administrativ mere håndterbar model end DAISY til vurdering af nitratudvaskningen fra konkrete projekter. Markbalanceprincippet og usikkerhedsbetragtningen bibeholdes som centrale elementer i indsatsplanerne. Samlet set vurderes den anvendte metode at lette det administrative arbejde og samtidig fastholde det samme sikkerhedsniveau som under det tidligere Aarhus Amt. Aarhus Kommune har opsat principper for vurdering af nitratbelastningen i nitratfølsomme områder, som dels kan imødekomme de nuværende indsatsplaners behov for at opstille en markbalance der kan vurdere kvælstofoverskuddet på markniveau og samtidig vurderes at kunne beregne nitratudvaskningen på et tilstrækkeligt sikkert niveau: Vurderingen skal bygge på en markbalance. Marker, som påvirker samme delopland vurderes samlet. 1 Rodzonen indeholder en stor pulje af organisk materiale, hvor der typisk er indbygget 5-10 ton kvælstof pr. ha i den øverste meter. Indholdet af organisk stof i dyrket jord er bl.a. afhængig af dyrkningssystemet, klima, geologi, vegetationstype, afvandingsforhold og topografiske forhold. Efter en opdyrkning eller ved ændringer i dyrkningssystemet vil jorden med tiden nærme sig en ny ligevægt. Hastigheden hvormed der sker ændringer i organisk stof i en jord, afhænger af, hvor langt jorden er fra ligevægtssituationen for den dyrkningsform, der aktuelt praktiseres. Da grundvandspåvirkning af nitrat skal ses på lang sigt, ønskes nitratudvaskningen beregnet i en situation, hvor der antages at være nogenlunde ligevægt i den organiske pulje for området som helhed. Uddrag fra Nitratudvaskning i indsatsområderne Beder og Åbo, Watertech [4]
5 Output fra marksystemet Input til marksystemet Påvirkninger vurderes med baggrund i et normalt sædskifte på 4-6 år. Vurderingen skal som udgangspunkt beregnes ud fra Plantedirektoratets normer eller delmodeller som kendes fra Farm-N. Dog skal nitratudvaskningen beregnes ved forskellen mellem Input og output under hensyntagen til ændringen i den organiske pulje (og ikke N-les som benyttes i Farm-N). (Nitratudvaskningen defineres som summen af ændringen i jordens organiske kvælstofpuljer og den aktuelle udvaskning). Det skal være muligt at fastsætte en usikkerhed på beregningen ud fra angivelser af usikkerheder på N-indholdet på enkelte parametre (se afsnit 3.3 nedenfor om fastsættelse af usikkerhed på beregningen). 3.3 Om fastsættelse af usikkerhed på beregningen I forbindelse med vedtagelsen af Husdyrbrugsloven og implementeringen af Farm-N i godkendelsesordningen anmodede Aarhus og Favrskov kommuner Statens Miljøcenter Århus om en vurdering af usikkerheden på beregningen udført med Farm-N. Variationer angivet i Tabel 2 på markbalancen blev anvendt med det formål at angive den samlede usikkerhed på beregningen. Tabel 2. Variationer på N-indholdet på delposter i markbalancen Kvælstofoverskuddet Poster i markbalancen Variationer ved Farm N Såsæd Deposition Handelsgødning Husdyrgødning -10 % -5 % Fiksering -25 % -25 % Primær høst -10 % -5 % Sekundær høst -15 % -5 % Fordampning Denitrifikation Organisk jordpulje Aktuel udvaskning Variationer ved markbalance* * Ved beregning udfør således at de som udgangspunkt beregnes ud fra Plantedirektoratets normer eller delmodeller som kendes fra Farm-N. Dog skal nitratudvaskningen beregnes ved forskellen mellem Input og output i en situation hvor ændringen i jordens organiske puljer antages at være i nogenlunde ligevægt. Dvs. uendelig tidshorisont. Under forudsætning af at beregningen foretages som beskrevet under afsnit 3.2 vil usikkerheden på beregningen dog falde betydeligt i forhold til en beregning foretaget ved Farm-N. I er det vurderet at den samlede usikkerhed ligger inden for et niveau svarende til 5 kg N/ha. I Tabel 2 er der angivet de variationsprocenter som det anbefales at benytte i indsatsplanen. Variationerne er standardvariationer og kan minimeres ved konkret viden om de væsentlige poster i markbalancen. Dokumentation for høstet udbytte (indvejede eller ved flowmåler) og analyse eller lignende af kvælstofindholdet i anvendt gødning kan begrunde, at der ikke skal indregnes variation på disse poster. Den fremadrettede indsats formuleres som en retningslinje, der skal iagttages ved behandling af relevante ansøgningssager. Retningslinjen rettes mod sager under husdyrbrugsloven, miljøbeskyttelsesloven og screeningssager under VVM-regelsættet (herunder anvendelse afgasset gylle og anden organisk materiale). [5]
6 4 Supplerende indsats Udover den generelle indsats kan der under særlige omstændigheder være behov for en supplerende og målrettet indsats. Nødvendigheden af en målrettet indsats skal ses i forhold til at ikke alle aktiviteter (fx plantebrug) reguleres via den generelle lovgivning. 4.1 Indsats under Århus Amt I Århus Amt blev den supplerende indsats betegnet minimumsbeskyttelsen og baserede sig på en beskyttelse af de nuværende vandindvindinger (grundvandsdannende opland). I nogle kortlægningsområder var det dog ikke muligt at beregne grundvandsdannende oplande og dermed var det ikke muligt at vurdere behovet for en indsats. Til estimering af nitratudvaskningen blev nitratudvaskningsmodellen DAISY anvendt (se afsnit 3.1). Indsatsplanen for Beder Indsatsområde 2006 har følgende ordlyd: Minimumsbeskyttelsen Minimumsbeskyttelsen defineres her som den højeste nitratudvaskning, som et grundvandsdannende opland kan bære, samtidig med at der er stor sikkerhed for, at drikkevandskvalitetskravet på 50 mg nitrat pr. liter overholdes i oplandet. Minimumsbeskyttelsen beskrives ved hjælp af et kritisk kvælstoftal, som er det totale antal kg kvælstof (i kg N), der kan udvaskes i et opland, uden at drikkevandskvalitetskravet på de 50 mg nitrat pr. liter overskrides. Samlet set skal det kritiske kvælstoftal overholdes for det aktuelle opland. Dvs. at de enkelte bidrag til reduktion kan fordeles skævt i oplandet. Det kritiske kvælstoftal beregnes for det enkelte grundvandsdannende kerneopland på baggrund af oplandets størrelse og arealernes perkolation (nettonedbør). I de aktuelle tilfælde er den samlede usikkerhed på den gennemsnitlige udvaskning for landbrugsarealer vurderet som et usikkerhedsinterval på ± 5 kg N/ha/år (± 7 mg nitrat/l) på de beregnede landbrugsarealer. Denne usikkerhed omfatter både modelusikkerhed og usikkerhed på anvendte data. Dele af de nitratfølsomme områder, hvor der er estimeret en nitratudvaskning, udgøres af andre arealer end landbrugsarealer. Da usikkerheden på udvaskningen fra disse arealer vurderes at være minimal, reduceres den samlede usikkerhed på kerneoplandet svarende til ± 4 nitrat mg/l for de nitratfølsomme områder i kerneoplandene til Byager og Ajstrup kildeplads. Ved anvendelse af en forsigtighedsbetragtning af hensyn til grundvandet, vurderes den beregnede nitratudvaskning inklusiv usikkerheden på beregningerne i forhold til drikkevandskvalitetskravet på 50 mg nitrat/l. Den aktuelle udvaskning i de grundvandsdannende kerneoplande er beregnet og angivet i tabel 5.3 side 28. Tallene er baseret på beregninger foretaget med DAISY-modellen. For øvrige arealtyper (vedvarende græs, by og bebyggelse, veje, skov, krat og natur) er der estimeret en nitratudvaskning i intervallet 6-37 mg nitrat/l afhængig af arealernes formodede belastning med kvælstof fra det omkringliggende miljø samt perkolationsforhold. Hvis den beregnede udvaskning inklusiv usikkerheden på beregningerne er mindre end det kritiske kvælstoftal, forventes det, at drikkevandskvalitetskravet for nitrat kan overholdes ved den nuværende indvindingssituation og den nuværende dyrkningspraksis. Hvis det kritiske kvælstoftal derimod overskrides, må det forventes, at der er risiko for at overskride drikkevandskvalitetskravet på 50 mg/l nitrat. Hvis der er en overskridelse, vil det, som udgangspunkt betyde, at udvaskningen samlet set skal reduceres. Af ovenstående fremgår fremhæves følgende principper: Beskyttelsen målrettes de eksisterende indvindinger Der medregnes grundvandsdannelse både i NFI-områder og uden for NFI. Der tages udgangspunkt i den gennemsnitlige udvaskning på oplandniveau Handlingsplan for indsats på oplandsniveau Af det tidligere Århus Amts indsatsplan for Truelsbjerg 2006 fremgår følgende:.for fremtidige indvindingsanlæg til almen vandforsyning, hvis grundvandsdannende oplande vurderes at udgøre en væsentlig del af nitratfølsomme områder, opstilles der som retningslinie, at beskyttelsen som [6]
7 minimum skal sikre, at en fastsat minimumsbeskyttelse efter de beskrevne principper opnås efter en periode af 5 år fra idrifttagelse. Kan denne minimumsbeskyttelse for nuværende og fremtidige indvindingsanlæg ikke opnås gennem rimelige frivillige ordninger opstilles som retningslinie, at tvungne begrænsninger i arealanvendelsen vil være nødvendige for at sikre kvalitetskravet. (fra Indsatsplan Truelsbjerg 2006, Århus Amt) Af ovenstående fremgår at man fra myndighedens side fastsatte en frist på 5 år for opnåelse af frivillige aftaler (såfremt det var vurderet nødvendigt). Hvis dette ikke kunne opnås ville man benytte påbud efter miljøbeskyttelseslovens 26 a Finansiering af indsatsen Den supplerende indsats finansieres af den vandforsyning som det pågældende grundvandsdannende opland tilhører. 4.2 Indsats under Aarhus Kommune Den supplerende indsats beskrevet i afsnit 4.1, videreføres overordnet set men en række ændringer foretages dels som en konsekvens af at indsatsen i højere grad målrettes både de nuværende og fremtidige grundvandsmagasiner dels fordi nitratudvaskningerne beregnes ud fra et andet og væsentligt mindre ressourcetungt koncept bygget op om registerdata, som muliggør årlige opdateringer Indsats målrettet nuværende og fremtidige grundvandsmagasiner I stedet for et grundvandsdannende opland til de nuværende indvindinger opdeles OSD i delindsatsområder ud fra en hydrogeologisk betragtning. Hver del-indsatsområde betragtes særskilt og for hvert del-indsatsområde skal der kunne indvindes vand fra det primære magasin som lever op til indsatsplanens formål og kvalitetskrav. Afgrænsningen af sårbare områder tager udgangspunkt i grundvandsdannelse, hvorfor de sårbare områder i deloplandet udgør det primære grundvandsdannende opland til det afgrænsede magasin. Det vurderes at grundvandsdannelsen uden for de sårbare områder er ubetydelig i forhold til estimering af den primære grundvandsdannelse Beregning af nitratudvaskninger på delopland niveau For hver delopland beregnes nitratudvaskningen fra landbrugsarealerne på baggrund af gødningsregnskaber og GLR-oplysninger for bedrifter i området under hensyntagen til lokale jordbundsforhold, nedbør, og udbytteniveau m.v. (jf. eksmpelvis baggrundsrapport Arealanvendelse og nitratudvaskning i Beder indsatsområde, 2011 ). Beregningerne foretages i princippet som beskrevet i afsnit 3.2 og afsnit Handlingsplan for indsats på delindsatsplanniveau Den gennemsnitlige udvaskning i hvert delopland må ikke overstige 50 mg nitrat/l inkl. usikkerhed. Aarhus kommune beregner den gennemsnitlige udvaskning løbende for hvert dyrkningsår. Overstiger den gennemsnitlige nitratudvaskning 50 mg nitrat/l inkl. usikkerhed væsentligt, igangsættes følgende: Aarhus Kommune indkalder repræsentanter for områdets almene vandværker og lodsejere i området til møde og reduktionsmålet fremlægges. [7]
8 Aarhus Kommune fastsætter i samråd med de berørte parter en rimelig tidsfrist for indgåelse af frivillige dyrkningsaftaler (senest 3 år efter mødets afholdelse), hvor vandværkerne skal søge indgåelse af dyrkningsaftaler med en eller flere lodsejere om reducering af nitratudvaskningen. De indgåede aftaler skal samlet set modsvare det beregnede reduktionsmål. Kan der ikke indgås aftaler på rimelige vilkår mellem vandværk og lodsejere inden for den fastsatte tidsfrist vil Aarhus Kommune pålægge dyrkningsrestriktioner efter miljøbeskyttelseslovens 26 a mod fuld erstatning. Erstatningsomkostninger for dyrkningsdeklarationer m.v. indgået efter frivillig aftale eller efter miljøbeskyttelseslovens 26 a afholdes af de relevante vandværker Finansiering af indsatsen Den supplerende indsats finansieres af de almene vandforsyninger som har nuværende eller fremtidige indvindingsinteresser i indsatsområdet. Dette kan med fordel være organiseret i et vandværkssamarbejde. [8]
Notat. Emne: Udkast til ændringer ift. forslag til Indsatsplan Beder Til: - Kopi til: - Natur og Miljø. Den 14. november 2012
Notat Emne: Udkast til ændringer ift. forslag til Indsatsplan Beder Til: - Kopi til: - Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Den 14. november 2012 Bilag 2 til Indstilling vedr. endelig vedtagelse
Læs mereAARHUS KOMMUNE. Forslag. Indsatsplan StautrupÅbo. En plan for beskyttelse af drikkevandet. Aarhus Byråd
AARHUS KOMMUNE Forslag Indsatsplan StautrupÅbo En plan for beskyttelse af drikkevandet Aarhus Byråd 2 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUME... 3 Læsevejledning... 3 INDLEDNING... 4 Hvad er en indsatsplan?... 4 Indsatsplanens
Læs mereRegulering af nitratbelastning i indsatsplaner. Landskabsforvalter Nikolaj Ludvigsen
Regulering af nitratbelastning i indsatsplaner Landskabsforvalter Nikolaj Ludvigsen Fremadrettet beskyttelses via husdyrbrugloven kontra MBL 26 a? Ekspropriation - hvornår skal indsatsplanerne tage dette
Læs mereAREALANVENDELSE OG NITRATUDVASKNING I BEDER INDSATSOMRÅDE. september. ConTerra Arealanvendelse og nitratudvaskning i Beder Indsatsområde 1
AREALANVENDELSE OG NITRATUDVASKNING I BEDER INDSATSOMRÅDE september ConTerra 2011 Arealanvendelse og nitratudvaskning i Beder Indsatsområde 1 2 ConTerra Titelblad Titel: Rekvirent: Rådgiver: Arealanvendelse
Læs mereIndsatsplan Beder. Forslag November En plan for beskyttelse af drikkevandet i Beder indsatsområde. Vedtaget af Aarhus Byråd xxxxx 2011
Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Indsatsplan Beder En plan for beskyttelse af drikkevandet i Beder indsatsområde Vedtaget af Aarhus Byråd xxxxx 2011 Forslag November 2011 www.naturogmiljoe.dk
Læs mereNotat - ang. bemærkninger fra Landboforeningen Odder-Skanderborg
Notat - ang. bemærkninger fra Landboforeningen Odder-Skanderborg Skanderborg Kommune vil gerne kvitterer for nogle gode og konstruktive møder med landboforeningen i forbindelse med udarbejdelse af planer
Læs mereIndsatsplan Beder. En plan for beskyttelse af drikkevandet i Beder indsatsområde. Aarhus Byråd april 2013
Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Indsatsplan Beder En plan for beskyttelse af drikkevandet i Beder indsatsområde Aarhus Byråd april 2013 www.naturogmiljoe.dk 2 2 INDSATSPLAN Indholdsfortegnelse
Læs merePålæg af rådighedsindskrænkninger, Gl. Hvorupvej 120, Hvorup.
Punkt 14. Pålæg af rådighedsindskrænkninger, Gl. Hvorupvej 120, Hvorup. 2013-1974. Teknik- og Miljøudvalget indstiller, at byrådet godkender, at der træffes beslutning om pålæg af rådighedsindskrænkninger
Læs mereNår der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse.
Notat Til: Sagen Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Fra: Notat til sagen: Birgit D. Kristensen Indsatsområde Boulstrup og Boulstrup Vest Administrationspraksis for udarbejdelse af indsatsplaner Byrådet i Odder
Læs mereIndsatsplanlægning Kontaktgruppemøde - Hals
Indsatsplanlægning Kontaktgruppemøde - Hals oktober 2015 Status for indsatsplanlægning Hvad er der sket siden sidst? Byrådet har vedtaget: Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Tylstrup Vandværk Indsatsplan
Læs mereNotat. Til: Koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse Kopi til: Fra: Per Hans Hansen
Notat Til: Koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse Kopi til: Fra: Per Hans Hansen Høringssvar til Forslag til indsatsplan for grundvand, Assens med kommentarer. Følgende har indgivet høringssvar:
Læs mereTillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst
Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne, marts 2008 Forord Dette tillæg til delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Aalborg Sydøst
Læs mereBemærkninger til forslag til Rammeplan og forslag til indsatsplan Ry
Odder, d. 30. august 2016 Bemærkninger til forslag til Rammeplan og forslag til indsatsplan Ry I de forløbne år har Landboforeningen med stor interesse deltaget i konstruktive møder med Skanderborg Kommunes
Læs mereIndstilling. Endelig vedtagelse af Indsatsplan Beder. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Aarhus Kommune
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 14. december 2012 Aarhus Kommune Natur og Miljø Teknik og Miljø 1. Resume Valdemarsgade 18 8000 Aarhus C Indsatsplan Beder skal sikre, at
Læs mereGår jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan beregnes kvælstofudvaskningen Professor Jørgen E. Olesen Nitrat udvaskning Nitratudvaskningen operationel definition Mængden af kvælstof
Læs mereGrundvandsbeskyttelse i forbindelse med miljøgodkendelses af husdyrbrug
Fra statslig grundvandskortlægning til kommunal grundvandsbeskyttelse Grundvandsbeskyttelse i forbindelse med miljøgodkendelses af husdyrbrug Charlotte Bamberg, Nikolaj Ludvigsen Conterra Lertykkelseskortet
Læs mereSønderborg Kommune
Sønderborg Kommune post@sonderborg.dk hzyr@sonderborg.dk Ribe vand J.nr. NST-463-00554 Ref. Jedbe/jarei Den 10. maj 2012 Udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) og indsatsområder mht. nitrat
Læs mereFarmN. Finn P. Vinther & Ib S. Kristensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter Foulum. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet
Hovborg, 271108 FarmN Finn P. Vinther & Ib S. Kristensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter Foulum AARHUS A UNIVERSITET I E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Indhold Overordnet
Læs mereIndsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)
Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Koordinationsforum, Haderslev, 3. oktober 2013 Naturstyrelsens BNBO-rejsehold v/ civilingeniør Gunver Heidemann og jurist Sanne Hjorth Henriksen
Læs mereTEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Rene Foged Rudbeck Maarup Bakkevej Samsø. Det hidtidige forløb
Vandmiljø og landbrug Grøndalsvej 1C, 8260 Viby J Rene Foged Rudbeck Maarup Bakkevej 10 8305 Samsø Varsling af pålæg om reduktion af kvælstofanvendelse og indkaldelse til åstedsforretning Dette brev er
Læs mereForslag til Indsatsplan for StautrupÅbo til beskyttelse af drikkevand
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 17. december 2014 Forslag til Indsatsplan til beskyttelse af drikkevand Forslag til Indsatsplan StautrupÅbo er klar til vedtagelse
Læs mereHerværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a.
Indsatsplan for Vandcenter Djurs a.m.b.a. Dolmer Kildeplads Indledning: Ifølge vandforsyningslovens 13 skal kommunalbestyrelsen vedtage en indsatsplan i områder, som i vandplanen er udpeget som indsatsplanområder
Læs mereMed regionplantillægget er der foretaget nedenstående tilføjelser til regionplanens retningslinie 15, der omhandler landbrug:
NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 2. juni 2003 J.nr.: 03-33/760-0008 mam Afgørelse i sagen om
Læs mereAdministrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse
Bilag 2 Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Målsætning for grundvandsbeskyttelse Det er Rebild Kommunes mål at drikkevandsforsyningen, nu og i fremtiden, er baseret på uforurenet
Læs mereVelkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune
Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst Indsatsplanområder i Hvorfor og hvad er en indsatsplan? Kort om områdeudpegninger Indsatser Nitrat, pesticider, m. flere Hvad betyder det så for dig
Læs mereLandbrugspakken hvad koster den vandforbrugerne?
Landbrugspakken hvad koster den vandforbrugerne? Christian Thirup, ekspertisechef, NIRAS Workshop 3 - Grundvandsbeskyttelse ATV Vintermøde - 7. MARTS 2018 Link til rapport: http://mst.dk/media/133303/landbrugspakkenomkostninger-for-vandforbrugere-ogkommuner.pdf
Læs mereNy husdyrregulering: Fra miljøgodkendelse af arealerne til generelle regler
Ny husdyrregulering: Fra miljøgodkendelse af arealerne til generelle regler vvm+habitatdirektiv brug af afskæringskriterier fastholde beskyttelsesniveau neutralisere merudvaskning/påvirkning fra husdyrgødning.
Læs mereErfaringer med grundvandsbeskyttelse. Møde den 18. juni 2014
Erfaringer med grundvandsbeskyttelse Møde den 18. juni 2014 2 Hvad er målet? Hvad er målet med Statens kortlægning? Hvad er målet med kommunernes indsatsplaner? Hvad er Vandværkerne skal gøre? Beskyttelse
Læs mereKontornotits. Emne: Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse indsatser
Kontornotits By- og Udviklingsforvaltningen Dato 21. marts 2016 Sagsnr. 14/3594 Løbenr. 51400-16 Sagsbehandler Ole Stokholm Lauridsen Direkte telefon 79 79 74 60 E-mail olla@kolding.dk Emne: Indsatsplaner
Læs merePesticidfund i Aarhus og reviderede indsatsplaner
Pesticidfund i Aarhus og reviderede indsatsplaner ATV i Aarhus 14. september 2011 Eike Stubsgaard Cand.techn.soc Indsatsområder 17 indsatsområder i 7 indsatsplaner fra Århus Amt Pesticider i Aarhus GEUS
Læs mereIndsatsplan Skive-Stoholm. Offentligt møde: Indsatsplan for sikring af drikkevandet i Skive-Stoholm-området. Stoholm Fritids- og Kulturcenter
Offentligt møde: Indsatsplan for sikring af drikkevandet i Skive-Stoholm-området Stoholm Fritids- og Kulturcenter d. 12. august 2014 Kl. 19.00 side 1 Dagsorden: Velkomst Torsten Nielsen, Formand for Klima
Læs mereAd. forudsætning 1) at opgørelsen af udviklingen i det samlede husdyrhold foretages for de enkelte oplande
NOTAT Erhverv Ref. ANICH Den 5. december 2016 Vurdering af de oplande, hvor der i 2007-2016 er sket en stigning i dyretrykket på mellem 0 og 1%. Kammeradvokaten har i notat af 5. september 2014 vurderet,
Læs mereGodkendelse af 2. behandling af revision af indsatsplan for OSD 1476, Hvorup
Punkt 4. Godkendelse af 2. behandling af revision af indsatsplan for OSD 1476, Hvorup 2018-062489 Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender, at at revision af indsatsplan for OSD 1476,
Læs mere»Grundvandsbeskyttelse
»Grundvandsbeskyttelse Eja Lund Viborg Vandråd, 15. november 2016 Specialkonsulent ALECTIA A/S Skanderborgvej 190 \ 8260 Viby J \ Danmark Tlf: +45 88 191 010 \ Mob: +45 22 685 672 E-mail: ejlu@alectia.com
Læs mereIndsatsplan Beder. Gennemgang af Forslag. Beder Gartnerskole 14. maj NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune
Indsatsplan Beder Gennemgang af Forslag Beder Gartnerskole 14. maj 2012 s oplæg Formål og baggrund for indsatsplanen Parter i indsatsplanen Tidsplan for høring v/ Mogens Bjørn Nielsen Geologi og sårbare
Læs mereOpfølgning på Indsatsplan Beder påbud mod anvendelse af pesticider
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 17.11.2015 påbud mod anvendelse af pesticider For at følge op på Indsatsplan Beder foreslås der gennemført åstedsforretninger og høringsprocesser
Læs mereKOMMUNEPLAN/ VANDFORSYNINGSPLAN
KOMMUNEPLAN/ VANDFORSYNINGSPLAN DEN 28.08.2018 CLAUS VANGSGAARD, DANVA ULLA LYNGS LADEKARL, NIRAS Disposition Præsentation Planhieraki Styrker og begrænsninger i planer Indsatsplan Kommuneplan Vandforsyningsplan
Læs mereNotat 1 BAGGRUND 2 RÅDIGHEDSINDSKRÆNKNINGER I DE ENKELTE KOMMUNER
Notat Aarhus kommune GRUNDVANDSBESKYTTELSE Status for frivillige dyrkningsaftaler og påbud af rådighedsindskrænkninger i danske kommuner og vandforsyninger 29. marts 2016 Projekt nr. 223526 Dokument nr.
Læs mereIndsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Udvalgsmøde
Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Udvalgsmøde 31-05-2016 STATENS GRUNDVANDSKORTLÆGNING Historik Amtet udpegede områder med særlig drikkevandsinteresse (OSD) i Regionplan 1997 Drikkevandsbetænkningen
Læs mereDyrkningsaftaler på Nordals
Dyrkningsaftaler på Nordals Agronom Holger Nehmdahl Landskabsforvalter Nikolaj Ludvigsen ConTerra Rådgivende virksomhed inden for jordbrugs- og miljøområdet Program Formål: Introduktion til dyrkningsaftaler
Læs mereResume og vurdering af bemærkninger til Indsatsplan for en del af OSD 1432 Aalborg SV
! "#$%&'()*'++),-.( "/#. ! Resume og vurdering af bemærkninger til Indsatsplan for en del af OSD 142 Aalborg SV!" # $$ %$# $& 01 2 % 1 1...- %45'.,.6 7() 5 5 (85 / )!% / (!% - 2 '/ / 5 8) 58)5 5 8 (/#
Læs mereNaturstyrelsens tanker om grundvandsbeskyttelse over for pesticider. Funktionsleder Martin Skriver
Naturstyrelsens tanker om grundvandsbeskyttelse over for pesticider Funktionsleder Martin Skriver Eksisterende håndtag i MBL 21 b. Anvendelse af pesticider, dyrkning og gødskning til erhvervsmæssige og
Læs mereUdfordringer ved regulering af afgasset biomasse efter VVM-reglerne og husdyrbrugsloven
Udfordringer ved regulering af afgasset biomasse efter VVM-reglerne og husdyrbrugsloven Eva Folke, Tønder Kommune www.toender.dk 1 Biogasprojekter i Tønder Kommune og nabokommuner www.toender.dk 2 Udfordringer
Læs mereBilag 1. Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse
Bilag 1 Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Målsætning for grundvandsbeskyttelse Det er Rebild Kommunes mål at drikkevandsforsyningen, nu og i fremtiden, er baseret på uforurenet
Læs mereDLMØ Børge Nielsen (BN), repræsentant for sammenslutning. af landboforeninger i Aarhus Kommune,
Mødereferat Den 31. maj 2011 Natur og Miljø Teknik og Miljø Referat arbejdsgruppemøde Åben Land, 19. maj 2011 Mødedato: 19. maj 2011 Mødetid: 12.00-15.00 Mødested:, Natur og Miljø lok. 4 Deltagere: Susanne
Læs mereGodkendelse af pålæg af dyrkningsrestriktioner - Gravsholtvej 34, Vodskov (matr. nr. 14c Horsens By, Horsens)
Punkt 25. Godkendelse af pålæg af dyrkningsrestriktioner - Gravsholtvej 34, Vodskov (matr. nr. 14c Horsens By, Horsens) 2016-024061 By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender, at der
Læs mereFREMTIDSSIKRING AF VAND- INDVINDINGEN TIL THISTED VAND
FREMTIDSSIKRING AF VAND- INDVINDINGEN TIL THISTED VAND Christian Thirup, NIRAS Gro Heen, Thisted Vand Dansk Vand Konferencen 2016 Hjultorvet,1903 1 THISTED VAND Præsentation Vandforsyning Spildevandsforsyning
Læs mereOMSÆTNING AF DEN ORGANISKE PULJE OG TIDSHORISONTENS BETYDNING FOR RESULTATET
OMSÆTNING AF DEN ORGANISKE PULJE OG TIDSHORISONTENS BETYDNING FOR RESULTATET Bjørn Molt Petersen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet 1 JORDENS ORGANISKE PULJE Kvælstof-bombe? Afgørende faktor for frugtbarhed
Læs mereGodkendelse af 1. behandling af tillæg til indsatsplan for OSD 1435, Aalborg Sydøst
Punkt 4. Godkendelse af 1. behandling af tillæg til indsatsplan for OSD 1435, Aalborg Sydøst 2016-056296 Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender forslag til tillæg til indsatsplan for
Læs mereGrundvandsbeskyttelse og målretning - hvordan arbejder Odense Kommune? Geolog Hans Peter Birk Hansen Odense Kommune
Grundvandsbeskyttelse og målretning - hvordan arbejder Odense Kommune? Geolog Hans Peter Birk Hansen Odense Kommune DISPOSITION Lovstof Målretning Case fra Odense Kommune Konklusion LOVSTOF Bekendtgørelse
Læs mereINSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010
Læs mereStrategi for grundvandsbeskyttelse Marts 2009
Strategi for grundvandsbeskyttelse Marts 2009 Indledning VandCenter Syd har en årlig produktion af drikkevand på knap 11 mio. m³, hvilket svarer til en tredjedel af den samlede indvinding på Fyn. En produktion
Læs merePesticidfri aftaler med "påbudstrussel"
Pesticidfri aftaler med "påbudstrussel" Bo Vægter, Aarhus Vand A/S Baggrund Historikken Lovgivningen Planen Arealerne Indsatsen Sagsgangen Erstatningsberegningerne Status i Beder Fremtidige indsatser 1
Læs mereOpstart på Indsatsplanlægning Silkeborg Syd
Opstart på Indsatsplanlægning Silkeborg Syd Medborgerhuset i Silkeborg 13. april 2016 Velkomst og præsentation Kortlægningen resumé og vurdering af oplande Pause m. sandwich Elementer i Indsatsplanlægningen
Læs mereIndsatsplan for at sikre forsyningen af drikkevand ved Bjerringbro Nord og Syd
Indsatsplan for at sikre forsyningen af drikkevand ved Bjerringbro Nord og Syd Viborg kommune j.nr. 2007/09257 Favrskov kommune j.nr. 710-2007-48543 Indsatsplanen skal sikre forsyningen af godt drikkevand
Læs mereIndsatsplan. VIBORG AMT Miljø & Teknik. for at sikre drikkevandet ved Sejerslev
Indsatsplan VIBORG AMT Miljø & Teknik for at sikre drikkevandet ved Sejerslev J. nr. 8-52-2-773-1-03 Indsatsplanen der skal sikre forsyningen af drikkevand ved Sejerslev er udarbejdet af: Viborg Amt i
Læs mere»Nitrat-prognose og omkostningseffektiv beskyttelse
»Nitrat-prognose og omkostningseffektiv beskyttelse Christian Thirup, agronom, chefkonsulent Tina Andersen, geolog, seniorkonsulent ALECTIA A/S ATV Jord og Grundvand Beskyttelse og forvaltning af grundvand
Læs mere3.1 Målsætning for grundvandsbeskyttelse
3.1 Målsætning for grundvandsbeskyttelse Det er Rebild Kommunes miljømål at drikkevandsforsyningen, nu og i fremtiden, er baseret på uforurenet grundvand. For at opfylde dette, er Kommunens målsætning
Læs mereGodkendelse af pålæg af dyrkningsrestriktioner - Gravsholtvej 25, Vodskov (matr. nr. 13s, 43d og 100 samt del af 13a Horsens By, Horsens
Punkt 13. Godkendelse af pålæg af dyrkningsrestriktioner - Gravsholtvej 25, Vodskov (matr. nr. 13s, 43d og 100 samt del af 13a Horsens By, Horsens 2016-024069 By- og Landskabsforvaltningen indstiller,
Læs mereEffekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau
Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau Scenarie beregninger af effekter af afgrødeændringer på N- kystbelastningen for dele af Limfjorden Christen Duus Børgesen Uffe Jørgensen Institut
Læs mereGodkendelse af forslag til revison af indsatsplan for OSD 1475, Hammer Bakker og Tylstrup
Punkt 11. Godkendelse af forslag til revison af indsatsplan for OSD 1475, Hammer Bakker og Tylstrup 2018-062490 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at byrådet godkender forslag til revision af indsatsplan
Læs mereIndsatsplanen set i et juridisk lys
Indsatsplanen set i et juridisk lys Regelgrundlaget Den konkrete sagsbehandling Kursus om indsatsplanlægning til beskyttelse af drikkevandet den 20. august 2014 v/sten W. Laursen Områdeudpegning (VFL 11
Læs mereVARIGE DYRKNINGSDEKLARATIONER, FRIVILLIGE AFTALER OG EKSPROPRIATION ERFARINGER FRA AALBORG
VARIGE DYRKNINGSDEKLARATIONER, FRIVILLIGE AFTALER OG EKSPROPRIATION ERFARINGER FRA AALBORG Afsnitsleder Lise Højmose Kristensen Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne ATV Jord og Grundvand Praktiske
Læs mereOffentligt møde om indsatsplanlægning Durup - Balling
Offentligt møde om indsatsplanlægning Durup - Balling Torsdag, 8. februar 2018 Kl. 19-21 Sallinghallen 1 Indsatsplaner til beskyttelse af grundvandet Kommunen SKAL udarbejde indsatsplaner På baggrund af
Læs mereLandovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET
Landovervågning Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed Status for miljøplaner ift. 2015 Reduktionsmål Rodzonen Havbelastning (%) (t N) 1987 Vandmiljøplan I 1998 Vandmiljøplan II 48 2004
Læs mereAnvendelse og validering af nitratprognoser i indsatsplanlægningen
Anvendelse og validering af nitratprognoser i indsatsplanlægningen Niels Peter Arildskov, civilingeniør, ph.d., COWI, afd. for Grundvand og Geoscience 1 Indsatsbehov overfor nitrat? Der har vist sig at
Læs mereRedegørelse for Vejlemodellen
NOTAT: Viborg Kommune Forvaltningen for teknik og miljø, Natur og Vand 19. maj 2015 / j2n Redegørelse for Vejlemodellen På mødet i KMU d. 26. marts 2015, pkt. 7 Vedtagelse af indsatsplan for beskyttelse
Læs mereOrientering fra Naturstyrelsen Aalborg
Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen Aalborg har afsluttet grundvandskortlægningen i kortlægningsområderne 1426 Bagterp og 1470 Lønstrup, Hjørring Kommune Anna Maria Nielsen Geolog, Naturstyrelsen
Læs mere»Hvad kan forsyninger også bruge grundvandskortlægningen til? v. Tina Halkjær Andersen, Teamleder Vand, ALECTIA
»Hvad kan forsyninger også bruge grundvandskortlægningen til? v. Tina Halkjær Andersen, Teamleder Vand, ALECTIA »Disposition 1) Baggrund Naturstyrelsens grundvandskortlægning 2) Eksempler på anvendelse
Læs mereForsyningernes forventninger til indsatsplaner
Forsyningernes forventninger til indsatsplaner Natur og Miljø 2017 Christian Ammitsøe Disposition 1.Indsatsplaner i Odense Kommune Odense Vest 2.Finansiering 3.Konkrete formuleringer Nitrat Pesticider
Læs mereTEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 1 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 8. februar 2016
Notat til Teknisk Udvalg Opfølgning på Teknisk Udvalgs møde mandag den 25. januar 2016 om sag nr. 4 på Byrådsmøde 20. januar 2014, Opfølgning på indsatsplan Beder Påbud mod anvendelse af pesticider. Side
Læs mereNitratudvaskning i indsatsområderne Beder og Åbo. Århus Amt
Nitratudvaskning i indsatsområderne Beder og Åbo Århus Amt April 200 Titelblad Rekvirent: Rådgiver: Århus Amt Natur og Miljø Lyseng Allé 1 82 Højbjerg Watertech a/s Søndergade 53 DK-8000 Århus C Tlf.:
Læs mereHvorfor er det vigtigt med et vandsamarbejde? Møde med vandværker og byråd den 16. maj 2013
Hvorfor er det vigtigt med et vandsamarbejde? Møde med vandværker og byråd den 16. maj 2013 Præsentation Tina Callesen, Afdelingsleder, Vand & Jord Henrik Züricho, Geolog, Vand & Jord Louise Appel Bjergbæk,
Læs mereTeknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering
Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Revideret 27. februar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering
Læs mereArealkortlægning og forureningstrusler
M ILJØCENTER Å RHUS Arealkortlægning og forureningstrusler Indsatsområdet Østerby Skanderborg Kommune August 2008 M ILJØCENTER Å RHUS Arealkortlægning og forureningstrusler Indsatsområdet Østerby Skanderborg
Læs mereVelkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune
Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?
Læs mereRevision af indsatsplan i Greve Kommune I ET OMRÅDE MED INTENSIV VANDINDVINDING
Revision af indsatsplan i Greve Kommune I ET OMRÅDE MED INTENSIV VANDINDVINDING Tommy Koefoed, civilingeniør, Koordinator for miljø ATV 28. november 2017 Behov for revurdering af indsatsplan Eksisterende
Læs mereOffentligt møde om indsatsplanlægning Selde - Junget. Mandag, 5. februar 2018 Kl Fursund Hallen
Offentligt møde om indsatsplanlægning Selde - Junget Mandag, 5. februar 2018 Kl. 19-21 Fursund Hallen 1 Indsatsplaner til beskyttelse af grundvandet Kommunen SKAL udarbejde indsatsplaner På baggrund af
Læs mereProgram. 1. Velkomst ved Knud Vincents 2. Grundvandskortlægningen 3. Kaffepause 4. Indsatsplan 5. Det videre forløb 6. Spørgsmål
Program 1. Velkomst ved Knud Vincents 2. Grundvandskortlægningen 3. Kaffepause 4. Indsatsplan 5. Det videre forløb 6. Spørgsmål Indsatsplan for beskyttelse af grundvandet i Slagelse Ved Brian Badike Thomsen,
Læs mereVelkomst og præsentation af projektets mål
Velkomst og præsentation af projektets mål 1. Hvorfor projektet? 2. Fastlæggelse af miljømål 3. Hvordan har vi nået frem til metoder til samarbejde? 4. Udvikling af strategier 5. Vurdering af effekter.
Læs mereHøringsvar til Indsatsplan for Åbo-Stautrup Miljørådgiver Susanne Østerby, LMO
Høringsvar til Indsatsplan for Åbo-Stautrup Miljørådgiver Susanne Østerby, LMO Krav i indsatsplanen, Pesticider Målsætning Der må ikke opbevares, anvendes eller håndteres pesticider i sårbare områder og
Læs mereViborg Nord. Dagsorden. Offentligt møde. D. 5. august 2014
Offentligt møde D. 5. august 2014 Dagsorden Velkomst Indsatsplaner Indsatsplan Landbrugets syn Vandværkets syn - Pause - Debat Afslutning Offentligt møde Indsatsplan d. 5. august 2014 side 1 Dagsorden:
Læs mereForslag til Indsatsplan
Forslag til Indsatsplan VIBORG AMT - Miljø & Teknik for at sikre forsyningen af drikkevand ved Bjerringbro Nord og Syd J. nr. 8-52-2-761-1-03 Indsatsplanen skal sikre forsyningen af godt drikkevand ved
Læs mereKoordinationsforum for grundvandsbeskyttelse. Ringe tirsdag den
Koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse Ringe tirsdag den 03. 11. 2015. Dagsorden Velkomst og præsentation Forslag til indsatsplan - Odense Syd Den videre proces Pause Nye kortlægningsområder Nyborg
Læs mereUdvidelse af kvægbrug på Langkæret 12, Redsted i Morsø kommune
Udvidelse af kvægbrug på Langkæret 12, Redsted i Morsø kommune Tillæg nr. 55 til Regionplan 2005 Viborg Amtsråd december 2006 J. nr. 8-52-6-2-8-06 Regionplantillæg nr. 55 til Regionplan 2005 er udarbejdet
Læs mereUdvidelse af kvægproduktion på Gl. Ålborgvej Møldrup i Møldrup
Udvidelse af kvægproduktion på Gl. Ålborgvej 201 9632 Møldrup i Møldrup Tillæg nr. 12 til Regionplan 2005 Viborg Amtsråd November 2006 J. nr. 8-52-6-2-12-05 Regionplantillæg nr. 12 til Regionplan 2005
Læs mereBekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer
Bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer I medfør af 3, stk. 7, og 7 i lov nr. 571 af 24. juni 2005 om lov om ændring af lov om planlægning, som ændret ved lov nr. 571 af 9. juni 2006 samt
Læs mereVANDFOND fælles finansiering af indsatser. Karin Hvidberg Nilsson
VANDFOND fælles finansiering af indsatser Karin Hvidberg Nilsson Forslag om national vandfond Kortlægning og indsatsplanlægning er betalt af grundvandsafgift og er ens for alle forbrugere Implementering
Læs mereGodkendelse af overdragelse af pålæg af dyrkningsrestriktioner
Punkt 5. Godkendelse af overdragelse af pålæg af dyrkningsrestriktioner 2016-010011 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at Miljø- og Energiudvalget godkender, at Miljø- og Energiudvalgets indstillinger
Læs mereHVAD BETYDER RESULTATERNE AF DRÆNVANDSUNDERSØGELSERNE FOR TANKEN OM EN MÅLRETTET REGULERING AF LANDBRUGETS NÆRINGSSTOFTAB?
HVAD BETYDER RESULTATERNE AF DRÆNVANDSUNDERSØGELSERNE FOR TANKEN OM EN MÅLRETTET REGULERING AF LANDBRUGETS NÆRINGSSTOFTAB? Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Hvad har vi hørt? Drænvandskoncentrationen
Læs mereSkanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider. TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8.
Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8. oktober 2014 Overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider Hvorfor
Læs mereTeknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering
UDKAST Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering indføres generelle
Læs mereKort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune
Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune GRUNDVANDSKORTLÆGNING Hvad er det? Hvorfor gør vi det? Hvordan gør vi det? Lovgrundlag og formål Miljømålslovens 6 og 8a Den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning
Læs mere»Prioritering og proportionalitet i indsatser
»Prioritering og proportionalitet i indsatser ATV Jord og Grundvand: Grundvandsbeskyttelse og aktuelle initiativer 18 juni 2014 Chefkonsulent, Phd, Ulla Lyngs Ladekarl, ALECTIA »Prioritering og proportionalitet
Læs mereKommuneplantillæg nr. 7. til Kommuneplan Et erhvervsområde ved Barritskovvej. Forslag
Kommuneplantillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013-2025 Et erhvervsområde ved Barritskovvej. Forslag Kommuneplantillæg nr. 7 Baggrund Kommuneplantillæg nr. 7 er udarbejdet for at bringe lokalplanforslag 1021
Læs mereRammeplan for Indsatsplanlægning
Rammeplan for Indsatsplanlægning Indholdsfortegnelse Rammeplan 3 Målsætninger og indsatser 4 Overordnede indsatser 5 Retningslinjer 9 Om indsatsplaner 10 Opbygning 11 Udarbejdelse 12 Statens kortlægning
Læs mereNitratudvaskning i indsatsområde Tunø
Nitratudvaskning i indsatsområde Tunø Århus Amt Rapport Oktober 2006 Titelblad Rekvirent: Rådgiver: Rapport titel: Århus Amt Natur og Miljø Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg Watertech a/s Søndergade 53 DK-8000
Læs mereEuropaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd
Læs mereHvad betyder kvælstofoverskuddet?
Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige
Læs mereKonsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens
Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger for sortsog afgrødevalget DanSeed Symposium 11. marts 2014 Landskonsulent Søren Kolind Hvid skh@vfl.dk 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999
Læs mere