Om systemet Indblik og udsyn Fælles Mål 2009 og Indblik og udsyn Historiekanon og Indblik og udsyn Metodeværkstedet...

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Om systemet Indblik og udsyn... 2 Fælles Mål 2009 og Indblik og udsyn... 6 Historiekanon og Indblik og udsyn... 7 Metodeværkstedet... 8 Fortælleark...12 Om historie...16 Danmark før Danmark...24 Jægerstenalder...28 Bondestenalder...50 Det gamle Egypten...66 Bronzealder...80 Jernalder...95 Værd at se Dansken Online virtuel jernalder Indblik og udsyn - Historie for 3. klasse

2 Om systemet Om systemet Indblik og udsyn Indblik og udsyn er et fulddækkende historiesystem til undervisning i klassetrin i grundskolen. Bøgerne er bygget op omkring Fælles Mål 2009, historiekanonen og de overordnede læseplansdokumenter fra ministeriet. Systemet består af en grundbog og en lærerhåndbog til hvert klassetrin. Desuden suppleres systemet af en digital nettjeneste, Den digitale Historiebog. Nettjenesten kan bruges på tværs af emner og klassetrin. Nettjenesten har en selvstændig lærervejledning, der kan hentes fra hjemmesiden. Indhold Systemet består af en elevbog til hvert klassetrin. De forskellige bøger behandler forskellige historiske perioder. Systemet er opbygget kronologisk, så det begynder med forhistorisk tid og de første mennesker i Danmark og bevæger sig frem til vor tid. Enkelte steder er kronologien brudt en smule i de yngste årgange. Dette er sket for at lette forståelsen af de enkelte perioder. Dansk historie spiller naturligt en central rolle i systemet, men også europæisk historie og globalhistorie inddrages. Deraf navnet indblik og udsyn. Navnet er så vidt dobbelttydigt, da det både kan betyde indblik i den danske historie og udsyn til den globale, men mange af teksterne og aktiviteterne kan også danne udgangspunkt for mikro- kontra makrohistorie på nationalt plan. Hvad er historie Historie handler om fortiden. Historie er nutidens tolkning af begivenheder sket i fortiden. Derfor er historien heller ikke statisk. Den ændrer sig med tiden. Ligeledes kan man sige, at uden fortid ville der ikke være noget, der hed historie. Men der vil altid være noget, der hedder fortid, med eller uden historie. Fortiden bliver først til historie i det øjeblik, den bliver fortolket af nutiden. Til at bearbejde og analysere oplysningerne fra fortiden bruger historikere og arkæologer nogle videnskabelige metoder for at sikre lødigheden af deres fortolkning. Historie som fag Historie som fag har de seneste år oplevet en opblomstring. Faget har fået flere undervisningstimer og har desuden fået stor opmærksomhed ikke bare i medierne, men også på skoleplan. Indførelsen af historiekanonen har, udover opmærksomhed, også medført en hed debat mellem modstandere og tilhængere af kanontanken. Historiekanon og Fælles Mål 2009 har ført til øget fokus på det kronologiske aspekt i undervisningen. Man er gået fra den relative til den absolutte kronologi i undervisningen. Dette er sket ud fra et ønske om at styrke elevernes kronologiske overblik og forståelse for historiske sammenhænge. Historieformidlende og historieskabende Det er målet med Indblik og udsyn at skabe et historiesystem, der ikke blot fortæller, hvad der skete i fortiden, men i høj grad er historieformidlende. Det skal forstås sådan, at systemet søger at inddrage eleven aktivt i undervisningen for på den måde at gøre den enkelte elev opmærksom på, at han ikke blot er historiemodtagende, men i høj grad også historieskabende. Det er systemets mål at gøre eleverne i stand til at perspektivere historiske begivenheder til deres egen tid, men også reflektere over deres egen rolle i historien. Historiekundskaber Indblik og udsyn er bygget op omkring fagets nøglebegreber. I historie drejer det sig om at vide, hvad der skete, hvorfor det skete, og hvordan ved vi det. Med andre ord: udsagn, begreb og metode. Det første knytter sig til den konkrete begivenhed, eller man kan også sige fortiden. Ved at bruge den historiske metode kommer vi frem til, hvorfor det skete. Man kan med andre ord sige, at det er de to sidste begreber, der skaber historie. Indhold i Indblik og udsyn historie for 3. klasse I grundbogen til 3. klasse arbejdes der med følgende temaer: Stenalder Det gamle Egypten Bronzealder Jernalder 2 Indblik og udsyn - Historie for 3. klasse

3 Om systemet Indholdet i temaerne er udvalgt, så det giver eleverne en idé om livet i oldtiden. Det vil være umuligt at give en uddybende formidling af temaerne i 3. klasse. Vægten er derfor lagt på: At eleverne får en idé om sammenhænge mellem materielle kår og hverdagsliv. At eleverne ved noget om det danske kulturlandskab og kan finde og fortælle om spor fra fortiden i lokalområdet. At eleverne har kendskab til hverdagen i andre kulturer i dette tilfælde Egypten, og at de kan perspektivere denne viden til hverdagslivet i Danmark i oldtiden som fx jordbrug. At eleverne har en idé om udvikling af fællesskaber som familie, slægt og stamme. At eleverne har en idé om den interkulturelle udveksling, der fandt sted i oldtiden. Grundbogen Indblik og udsyn er et lidt anderledes historiesystem end andre systemer. Sideantallet er noget mindre end i andre grundbogssystemer. Det er der en grund til. Timetallet i 3. klasse er begrænset, og der er stadig en del elever, der endnu ikke har knækket læsekoden. Vi vil gerne have alle med, uden at tabe de gode læsere. Grundideen har derfor været at lave en forholdsvis koncentreret tekst, der i 3.klasse slår ned på de punkter, som vi mener, bedst forklarer de historiske emner. Grundteksten er støttet af en stærk visuel side. Alle siderne er gennemillustreret, uden at vi af den grund mener at have skabt en billedbog. Billederne er nøje udvalgt, så de støtter teksten. Selv om vi har mange billeder, har vi bestræbt os på at lave rolige sider, hvor eleven ikke er i tvivl om, hvor der skal læses. Rent læseteknisk har vi bestræbt os på at lade alle nye sætninger begynde på en ny linje, have fast venstrekant på teksterne og at holde sproget på et niveau, hvor alle i 3. klasse kan læse den, men hvor de gode læsere ikke synes teksten er alt for let. Lærerens rolle Læreren spiller en central rolle i undervisningen med Indblik og Udsyn. Der er lærerens opgave at organisere og disponere undervisningen. Systemet lægger i sin grundtanke op til, at man arbejder i fællesskab med opslagene i elevbogen. Derudover kan læreren inddrage de aktivitetsark og andre elementer, som findes i Lærerens Håndbog. Det er altså læreren, der er den centrale aktør i undervisningen. Til at hjælpe sig har læreren sin håndbog. Opbygning af lærerens håndbog Lærerens håndbog udstyr I modsætning til flere andre lærervejledninger er håndbogen til Indblik og udsyn illustreret. Her er ekstra fotos, tegninger og kort, som af den ene eller den anden grund ikke er gengivet i elevbogen. De fleste af tegninger og kort er tilgængelige på nettet, så man enten kan kopiere dem eller bruge dem på Interactive White Boards eller projektor. Temaer Grundbogen er opdelt i temaer. Det samme er Lærerens håndbog, der er opdelt i de samme temaer som grundbogen. Alle temaer er opbygget efter samme model. Først er der en kort intro til, hvad formålet med temaer er, forslag til, hvordan man kan arbejde med opslaget, baggrundsviden og endelig aktivitetsark. Faglig baggrundsviden Lærerens håndbog rummer et omfattende afsnit med faglig baggrundsviden til alle temaer i perioden. Her kan læreren finde den historiske viden, der er nødvendig for arbejdet med perioden. Plancher og illustrationer findes på meloni.dk til download. Aktivitetsark I Lærerens håndbog findes en række aktivitetsark til at støtte og perspektivere de enkelte opslag. Det er ikke meningen, at man skal lave alle aktivitetsark. Det er op til den enkelte lærer at vælge de ark, der passer bedst til undervisningen og elevernes niveau i den pågældende klasse. Nogle ark kan bruges i andre tidsperioder og temaer, end de er angivet til, mens andre er mere målrettede. Nogle af dem kan også bruges tværfagligt. En del af aktivitetsarkene lægger op til at tage eleverne med på tur. Det er tanken, at alle aktivitetsark på den ene eller anden måde hjælper eleven med at perspektivere stoffet i bogen. Det er lige fra mellemfolkelig mobilitet til undersøgelse af affaldet fra i går. Indblik og udsyn - Historie for 3. klasse 3

4 Om systemet Metode-værkstedet Efter indførelse af prøve i historie efter 9. klasse har eleverne skulle have kendskab til historisk metode. Det er ikke meningen, at eleverne skal mestre historisk metode efter 3. klassetrin, men afsnittet med metode giver nogle øvelser, som kan bruges til at skærpe elevernes opmærksomhed om ting, der er vigtige, når man arbejder med historie. Fortælleark I Lærerens håndbog findes desuden en række fortælleark. Fortællearkene er gode historier og fortællinger. Det kan være både fiktions- som fakta/ kilde-tekster. Arkene kan inddrages i det omfang, som læreren finder det passende. Netdelen Netdelen til Indblik og udsyn vil udover ekstra viden om de forskellige perioder også indeholde en del videooptagelse. Det kan fx være en arkæolog, der fortæller om udgravningerne i Gudme eller en museumsinspektør, der fortæller om Ribes vikingefortid. Optagelserne kan enten ses af eleverne selv eller bruges på de før omtalte Interactive White Boards. Opbygning af Grundbog Alle grundbøgerne er opbygget efter samme mønster. Temaer De forskellige opslag er samlet i temaer. I 3. klasse udgør hvert tema en tidsepoke, dvs. sten-, bronze- og jernalder samt Det gamle Egypten. Derudover er der et indledende tema, hvad er historie. Opbygning af opslag På siderne er der forskellige ele menter. Grundtekst Grundteksten afsluttes på hvert opslag. Tidslinje Alle opslag er forsynet med en tidslinje i bunden. På tidslinjen er den aktuelle tidsepoke markeret. Hvis der er tale om et opslag, der omhandler udenlandske begivenheder, er det den danske tidsepoke, der er markeret. Tidslinjen gør det lettere for eleven hele tiden at vide, hvilken tidsepoke han eller hun arbejder med. Fortiden fortæller Her er der elementer, der giver eleven en idé om fortiden som historisk kilde. Det kan være både billeder som fx af en pilespids eller en kildetekst. Faktabokse Faktaboksene sætter fokus på elementer i grundteksten, som kræver uddybning og/eller tilføjer faktuelle ting, som udvider elevens horisont, men som ikke naturligt indgår i grundteksten. Kort Kort indgår i det omfang, det letter forståelsen. Fotos Der er lagt vægt på en informativ billedside. Arbejde med Indblik og udsyn Begyndelse og afslutning af perioderne Som begyndelse på arbejdet med de historiske temaer vil det være oplagt at snakke på klassen om, hvilke ting eleverne forbinder fx med stenalder. Skriv ordene ned og hæng dem på klassens opslagstavle, evt. i forbindelse med etableringen af en tidsfrise. Ved afslutningen af temaet kan man atter med fordel lave samme øvelse. Har elevernes viden flyttet sig? Tidsfriser Selvom Indblik og udsyn er opbygget kronologisk, er en tidsfrise et godt redskab til at styrke elevernes kronologiske forståelse. Tidsfrisen kan laves på forskellige måder, men et forslag kunne være at bruge nogle af billederne fra netdelen til at påhæfte tidsfrisen i de respektive perioder fx jættestuer i stenalderen. På den måde får eleverne noget konkret at forbinde tidsperioderne med. Elevernes skal ved slutningen af 4. klasse kunne etablere en tidsfrise og relaterer den til egen livsverden jvf. Fælles Mål Storyline Det er oplagt at bruge storyline i historie. Faget historie har alle de elementer, der skal til for at lave et godt storyline-forløb. Grundelementerne i en historisk storyline vil typisk være tid, sted, mennesker og begivenheder. Man kan evt. bruge fortællearkene som udgangspunkt for storyline. 4 Indblik og udsyn - Historie for 3. klasse

5 Om systemet Logbog & Evaluering Indblik og udsyn lægger op til, at eleverne - enkeltvis eller i grupper - fører logbog i forbindelse med arbejdet med de enkelte emner og temaer. Logbogen kan indeholde elevernes notater om hvilket stof, der er gennemgået, hvordan der er arbejdet med stoffet, og hvad de har lært. Logbogen kan således benyttes til både løbende at evaluere og justere arbejdsprocessen med og som grundlag for en afsluttende evaluering. Som lærer kan du være med til at styre logbogsskrivningen fx ved at lade eleverne arbejde med følgende disposition til logbogen. Processtart Opstilling af mål for det undervisningsforløb, projekt eller lignende, man skal i gang med. Refleksioner i forbindelse med målene og forventningerne til, hvordan og hvorvidt de kan nås. Hvilke type mål er der tale om? Hvorfor ser de ud, som de gør? Hvor præcise er de? Er det muligt at tage stiling til, hvorvidt de nås? Er de realistiske? Procesforløb Beskrivelse og vurdering af arbejdet, fx delt op i forhold til faser eller lignende, eller med en bestemt hyppighed. Hvor langt er vi nået i processen? Hvad har vi nået, og hvad mangler vi? Hvad går godt? Og hvad går mindre godt? Hvad fremmer processen? Og hvad hæmmer den? Resultater Beskrivelse og vurdering af produkt/produkter. Hvordan var det faglige ud bytte af undervisningen? Hvordan var udbyttet af under visningen på andre områder, fx i forhold til udvikling af sociale og personlige kompetencer? Levede forløbet op til forventningerne? Hvad var godt? Og hvad var mindre godt? Hvad lærte jeg/vi? Perspektivering/ opfølgning/nye mål Hvad kan det, vi har lært, bruges til? Og hvad forventer vi, at det bliver brugt til? Hvordan kunne vi arbejde videre? Og hvordan kommer vi videre? I Indblik og udsyn opfordres eleverne til at føre logbog ud fra nogle meget konkrete spørgsmål nærmest som en slags dagbog. Men som nævnt kan du vælge at udbygge kravene til logbogsskrivningen fx med udgangspunkt i ovenstående model. Man kan også føre en logbog i fællesskab på fx opslagstavlen. Indblik og udsyn - Historie for 3. klasse 5

6 Fællels Mål Indblik og udsyn og Fælles Mål 2009 Indblik og udsyn er opbygget og tilrettelagt efter de nye Fælles Mål 2009, der træder i kraft med begyndelsen af skoleåret 2009/2010. Specielt for de yngste årgange er, at undervisningen også omfatter historiekanon. Alle kanonpunkterne indgår naturligt i Indblik og udsyn. Systemet er ikke bygget Udvikling- og sammenhængs forståelse Fortælle om familie, slægt og fællesskaber og berette om episoder, der har haft betydning for familiens liv Fortælle om spor fra fortiden i lokalområdet og gengive dem i tegning og dramaform Kende til hverdagen i andre kulturer op omkring dem, men eftersom systemet er kronologisk opbygget, optræder de naturligt, når de indgår i den historiske udvikling. Kronologisk overblik Gengive historiske fortællinger fra dansk historie Etablere en tidsfrise og relatere den til egen livsverden Ved at følge Indblik og udsyn for 3. og 4. klasse vil man opfylde trinmålene. Trinmål efter 4. klasse Hovedvægten er i de første årgange lagt på kultur- og socialhistorie som foreskrevet i trinmål efter 4. klasse i Fælles Mål Efter 4. klasse vil fokus flytte til den politiske historie. Dog ikke således, at kultur, social og økonomisk historie lades i stikken. Disse områder vil indgå som et naturligt element i bøgerne. Trinmålene for 4. klasse lyder således: Fortolkning og formidling Fortælle om sammenhænge mellem materielle kår og hverdagsliv Opsøge viden om fortiden i forskellige typer af medier 6 Indblik og udsyn - Historie for 3. klasse

7 Historiekanon Historiekanon og Indblik og udsyn De obligatoriske kanonpunkter indgår i Indblik og udsyn på følgende klassetrin. Der er i placeringen taget hensyn til anbefalingerne i faghæfte 4 Fælles Mål 2009 Historie. Kanonpunkter 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. Ertebølle Tutankhamon Solvognen Kejser Augustus Jellingstenen Absalon Kalmarunionen Columbus Reformationen Christian 4. Den westfalske Fred Statskuppet 1660 Stavnsbåndets ophævelse Stormen på Bastillen Ophævelse af slavehandelen Københavns bombardement Grundloven 1849 Stormen på Dybbøl 1864 Slaget på Fælleden Systemskiftet 1901 Kvinders valgret Genforeningen Kanslergadeforliget Augustoprøret og Jødeaktion 1943 FN s Verdenserklæring om Menneskerettigheder Energikrisen 1973 Murens fald Maastricht september Indblik og udsyn - Historie for 3. klasse 7

8 Metodeværkstedet Metodeværkstedet I 2006 blev historie gjort til prøvefag. I den forbindelse blev det besluttet, at prøven skal bestå af forskellige kilder, som eleverne skal fortolke ud fra historisk metode. Historisk metode er de værktøjer, som historikere bruger, når de skal læse og fortolke kilder fra fortiden. Det er ikke vores hensigt, at eleverne skal beskæftige sig med rigtig historisk metode i 3. klasse. Opslaget Hvad er historie lægger op til en snak om, hvad historiske kilder er, så eleverne får en fornemmelse for, hvad fagdisciplinen historie baseres på. Metodeværkstedet skal derfor opfattes som et tilbud. Metodeværkstedet rummer en række øvelser, der kan være med til at styrke elevernes iagttagelsesevne, når det gælder læsning af historiske kilder som tekster og billeder. Metodeværkstedet vil blive udviklet og udvidet i efterfølgende årgange. Læs billedet Læs billedet er en lille øvelse, der går ud på at se, hvor mange informationer eleverne kan trække ud af et billede. Det er ofte vigtigt at bruge sine øjne, når man arbejder med ting fra fortiden. Det kan fx kornsejl, hvor man kan se, hvor slidte de er, eller fotos, hvor der er ting, der afslører om fx tidsperiode eller personer, der var til en begivenhed. På metodearkene er der 4 billeder. Det vil være relevant at stille følgende spørgsmål til alle billeder. Det er ikke alle, der kan besvares, man sådan er det tit i metode. 1. Hvad slags hus er der tale om a. Hvordan ved vi det? b. Hvad blev det brugt til? c. Bliver det stadig brugt til det? 2. Hvornår er det bygget? 3. Hvor er vi henne? 4. Hvor gammelt er billedet? Nedenfor er knyttet nogle kommentarer til metodearket. Man kan også vælge at bruge andre billeder, fx kan eleverne selv bidrage med billeder fra fx deres ferie. Hvis der er bjerge på billedet, kan man jo hurtigt slå fast, at det ikke er taget i Danmark etc. Billede 1: Bronzealderhus På billedet ses et rekonstrueret bronzealderhus ved Hollufgård i Odense. Det vil nok være for meget forlangt, at eleverne skal kunne tidsfæste huset til bronzealderen, men de bør dog kunne sige, at det er meget gammelt. Man kan også sige, at billedet må være nyere end huset, da man jo ikke havde muligheden for at tage billeder dengang. Billede 2: Bondegård Så er vi rykket på landet. Her er der tale om en ældre bondegård. Men hvad er det, der gør, at vi kan sige, at det er en bondegård? De fleste af børnene vil ganske sikkert sige, at det er en bondegård, men hvad er det, der gør, at de kan afkode billedet? Det er måske stadig en bondegård, men der er også bed & breakfast på bondegården i dag, som det kan ses af billedet. Billede 3: Villa Her er der tale om en villa. Det står faktisk på husgavlen: Villaen Dermed kan man også slå fast, hvornår det er bygget. Man kan også sige, at billedet er nyere end huset, da der står en moderne bil ved siden af huset. Billedet kan altså ikke være fra Man kan selvfølgelig ikke sige det med sikkerhed, men sandsynligvis bliver huset ikke længere brugt, da der er store træplader for vinduerne. Billede 4: Kontorbygning Her er der tale om en moderne kontorbygning opført i bl.a. glas. Valget af materiale vil gøre, at de fleste af eleverne vil kunne sige, at det er en moderne bygning. Det kan være svært at tidsfæste den, men den er i hvert fald ikke gammel. Firmanavnet for revisionsfirmaet Deloitte afslører, at der er tale om en kontorbygning. 8 Indblik og udsyn - Historie for 3. klasse

9 Metodeværkstedet Hvad er det? For mange år siden, da DR var den eneste kanal, var der er quiz, der hed Hvad er det. Det var en quiz ledet af Piet van Deurs, og den gik i al sin enkelthed ud på, at museumsfolk udvalgte forskellige genstande, som deres kolleger så skulle gætte anvendelsen af. Det er vigtig at være omhyggelig med sine observationer specielt som arkæolog. Desuden er det en god idé at bruge sin sunde fornuft. Hvis noget ligner en gaffel, er der en vis sandsynlighed for, at det er en gaffel. En tilsvarende øvelse kan man også lave i klassen. Lad eleverne gå på opdagelse i hjemmet eller evt. på skolen efter gamle sjove ting. Find ud af, hvad det er, hvornår de er fra, og hvad de har været brugt til. 1 point for hvert rigtig svar. Genfortæl en historie Mange ældre kilder er overleveret mundtligt. Det gælder fx de berømte fortællinger af Homer: Iliaden og Odysseen. Begge er blevet genfortalt gennem generationer for til sidst at være blevet skrevet ned. Som historiker er man selvfølgelig interesseret i, at kilderne bliver gengivet så nøjagtigt som muligt. Prøv at læse en kort historie op for eleverne og lad dem skrive historien ned. Er det den samme historie? En anden variation kan være at lade eleverne genfortælle historien til næste historietime. Brug evt. fortællearket med sagnet om kong Skjold. Indblik og udsyn - Historie for 3. klasse 9

10 Metodeark Læs billedet Indblik og udsyn - Historie for 3. klasse

11 Metodeark Læs billedet 3 4 Indblik og udsyn - Historie for 3. klasse 11

12 Fortælleark Fortælleark Fortælleark er en række gode historier med relation til de forskellige temaer i bogen. Det er ikke meningen, at eleverne selv skal læse arkene. Arkene kan enten læses op som den gode historie eller kan bruges som udgangspunkt for arbejdet med de relaterede grundbogsopslag. Fortælleark 1: Saxo om Danmarks udbredelse Den første samlede Danmarks historie blev nedskrevet af munken Saxo. Værket hedder Om danernes bedrifter, og der var tale om et bestillingsarbejde fra biskop Absalon. Det er derfor ikke overraskende Absalon og dennes slægt, Hviderne, der bliver mest positivt fremstillet i værket. Tekststykket kan danne udgangspunkt for en øvelse med atlas. Placering i forhold til grundbog: Danmark før Danmark Arbejdsspørgsmål: Hvordan så Danmark ud på Saxos tid? Hvordan ser Danmark ud i dag? Undersøg Danmarks geografiske udvikling. Fortælleark 2: Tacitus om religion og menneskeofring i Norden Tacitus var en romersk politiker og skribent. Han har udgivet talrige værker om historie. Beretningen om Germanien, hvorfra tekststykket stammer, blev udgivet i 98 e.v.t. Tacitus har, som de fleste andre fagforfattere på den tid, også øje for den gode historie, også selvom den ikke var underbygget rent kildemæssigt. Det er tvivlsomt, om Tacitus nogensinde har været i Germanien. Det meste af beretningen må derfor bygge på andres fortællinger. Det gengivne tekststykke er ofte blevet brugt som forklaringsmodel på moseligene som fx Tollundmanden. Det er det sidste stykke, der fortæller om trælle, der ofres i en sø. Der omtales desuden en ceremonivogn. Man har faktisk fundet en meget flot vogn fra perioden, Langå-vognen, som i dag kan ses på Nationalmuseet. Måske er det sådan en vogn, Tacitus omtaler. Placering i forhold til grundbog: I mosens dyb Arbejdsspørgsmål: Tegn vognen Tror du, Tollund-manden blev ofret? Opfør scenen som skuespil Fortælleark 3: Kong Skjold Sagnet om kong Skjold menes at stamme fra vikingetiden. Vikingerne fortalte også historier om fjerne forfædre. Det var de forfædre, der havde været med til at skabe Danmark og den danske identitet. Det var danske superheltehistorier, der fremstillede vikingerne, som vikingerne gerne ville se sig selv. De er ganske givet blevet fortalt igen og igen for til sidst at blive skrevet ned. De fleste af sagnene er nedskrevet efter vikingetiden. Det er derfor ikke nemt at vide, hvordan den oprindelige historie har været. Mange af sagnene minder om andre landes sagn, som er sat ind i en dansk ramme, hvor personerne har fået danske navne osv. Sagnene er ofte svære at placere både geografisk og tidsmæssigt. De foregår for mange år siden. Dvs. at sagnet om kong Skjold må finde sted i jernalderen eller tidligere. Sagnene tager til tider udgangspunkt i en historisk person eller begivenhed, men har ellers ikke meget tilfælles med virkeligheden. Alligevel har mange af dem fået lov til at leve videre i den danske bevidsthed og lægger i dag navn til fx gader og veje. Placering i forhold til grundbog: Kongen i Gudme Arbejdsspørgsmål: Hvem var kong Skjold? Tror du, at der har levet en kong Skjold? Tegn en scene fra historien Opfør en scene fra historien 12 Indblik og udsyn - Historie for 3. klasse

13 Fortælleark 1 - Saxo Saxo om Danmarks udbredelse LANDET LIGGER sådan, at dets yderområder dels afgrænses af andre lande, dels omsluttes af havets bølger. De indre områder omskylles af havet, der snor sine arme ud og ind og til tider bliver til smalle og snævre sunde, til andre tider breder sig ud til en åben bugt og danner en lang række øer. Resultatet bliver, at Danmark er gennemskåret af havets bølger og kun har få landfaste dele, der er adskilt fra hinanden af store mængder vand i snoede og slyngede sunde og bælter. Af disse er Jylland det danske riges hovedland både på grund af sin størrelse og fordi landet begynder dér, for det ligger forrest og strækker sig helt ned til det tyske område. Fra Tyskland adskilles det af floden Ejderen, mens det mod nord bliver noget bredere, før det løber ud i stranden mod det norske hav. I Jylland ligger den fjord, der kaldes Limfjorden, og som er så rig på fisk, at den formodentlig forsyner indbyggerne med lige så meget føde som alt landbrugslandet tilsammen. Op til Jylland ligger også det Lille Frisland, der krummer sig ind fra Jyllands fremspring med lavtliggende marker og fladt land, der giver stort udbytte, fordi det bliver oversvømmet af havet. Men om disse voldsomme oversvømmelser er mest til gavn eller til fare for befolkningen, er svært at sige. For i kraftig storm kan havet bryde igennem de diger, de bygger for at holde det ude, og oversvømme det dyrkede land med så store vandmængder, at det fra tid til anden skyller ikke alene afgrøderne, men også menneskene og deres huse bort. Efter Jylland mod øst finder man Fyn, der kun er adskilt fra fastlandet ved et ganske smalt farvand. Og ligesom Fyn mod vest vender ind mod Jylland, vender det mod øst ud til Sjælland, som må fremhæves for sin usædvanlige rigdom på alle fornødenheder. Denne ø er smukkere end nogen anden del af riget, og man siger, at den ligger midt i Danmark med lige lang afstand til alle landets yderkanter. Midt ned mellem Sjællands østkyst og Skånes vestkyst skærer sig et sund som hvert år giver fiskerne kæmpemæssige fangster i nettene. Hele farvandet er som regel så fuldt af fisk, at skibene til tider sætter sig fast og dårligt nok kan drives frem med årerne, så man behøver ikke fiskeredskaber, men kan ganske enkelt samle fiskene op med hænderne. Fra Skåne skyder Halland og Blekinge sig frem som to grene på én træstamme, der bøjer sig vidt ud fra hinanden og rækker op i hver sin retning, nemlig mod Gotland og mod Norge. Indblik og udsyn - Historie for 3. klasse 13

14 Fortælleark 2 - Tacitus Tacitus om religion og menneskeofring i Norden Intet af de folk er der noget mærkeligt ved, bortset fra at de alle dyrker Nerthus det betyder Moder Jord og tror, at hun griber ind i menneskers handlinger og kommer kørende til sine folk. På en ø i havet er en ubesmittet lund, og i den er en indviet vogn, som dækkes af et klæde. Kun præsten har lov til at røre ved vognen. Det er ham, der mærker, når Gudinden er til stede i sit allerhelligste, og i dyb ærefrygt ledsager han hende, når hun kommer kørende, trukket af okser. Så er der glade dage, alle de bopladser, som hun finder værdige, er smykket til fest. Man begynder ikke krig, man bærer ikke våben, alt jerngrej holdes låst nede, man føler og elsker fred og ro i den tid, men kun til præsten fører Gudinden tilbage til helligdommen, når hun er blevet mæt af samvær med dødelige. Vognen, klædet, og hvis man ellers vil tro det gudinden selv vaskes så i en sø, der ligger i hemmelig fjernhed. Det arbejde blive gjort af trælle, der straks efter sluges af søens dyb. Det har skabt en uvidenhed om det væsen, som kun de dødsviede får lov at se. 14 Indblik og udsyn - Historie for 3. klasse

15 Fortælleark 3 - Kong Skjold Kong Skjold En dag stod en flok mænd ved kysten og kiggede efter et skib, der nærmede sig. Det var et flot skib, men det så ikke ud til, at der var nogen om bord. Da skibet gled op på stranden, gik mændene hen mod skibet. De havde sværd og økser parate - man kunne aldrig vide i disse tider. I skibet fandt de en lille dreng. Han var omgivet af flotte våben og kostbare sager. Han måtte være sendt af guderne, tænkte mændene. Man tog derfor den lille dreng og bar ham til det sted, hvor man valgte konger. Drengen blev valgt til konge med navnet Skjold. Navnet blev valgt, fordi han skulle beskytte Danmark som et skjold. Skjold voksede og blev hurtigt stor og stærk. Så stærk, at han allerede, da han var meget ung, fik lov til at gå på bjørnejagt med de voksne. På en jagt kom han væk fra de andre mænd. Pludselig kom en bjørn farende mod ham! Men Skjold blev ikke bange for den. Tværtimod fangede han bjørnen med sit bælte og holdt den fast, indtil de voksne mænd kom og hjalp med at dræbe den. Da Kong Skjold blev 15 år, besluttede han sig for at gifte sig. Han havde udset sig den smukke prinsesse Alvilda. Det var blot det problem, at også den tyske prins Skate ville have hende. Skjold sendte derfor nogle mænd til Skates far for at forhandle. Men Skates far ville ikke forhandle. Hvis både Skate og Skjold ville have Alvilda, måtte de kæmpe om hende. Det var Skjolds mænd ikke meget for. Skate var nemlig meget større en Skjold. Men det blev en kort kamp. Skjold dræbte Skate og vandt sig Alvilda. Men ikke nok med det. Tyskerne skulle også afstå et stort stykke land til Danmark. Sammen med Alvilda fik Skjold mange børn. Flere af dem blev konger i Danmark. De blev kaldt Skjoldunger. Skjold var en god konge. Han var hård, men altid retfærdig. Han hjalp alle dem, der havde brug for hjælp og straffede dem, der snød. Han var også god over for sin livvagt. De fik ikke løn. I stedet for måtte de dele byttet, når de var i krig. Skjold sagde, at æren for sejren tilkom ham, og at hans mænd til gengæld skulle have guldet. Da Skjold blev gammel og kunne mærke, at han snart skulle dø, sagde han til sine mænd: Jeg vil ikke begraves. Han ville i stedet lægges i det skib, han var kommet til Danmark i. Sådan blev det. En dag, da vinden var i den rigtige retning, skubbede Skjolds mænd skibet med den døde konge ud fra stranden. Det var et smukt skib, der førte kong Skjold af sted mod guderne, hvor han var kommet fra. Indblik og udsyn - Historie for 3. klasse 15

16 Tema - Om historie Forslag til indfaldsvinkler Hvad er gammelt? Hvordan kan man bestemme om noget er gammelt. Hvad er vigtigt? Er nogle ting vigtigere end andre? Din families historie, hvor kommer den fra etc. 16 Indblik og udsyn - Historie for 3. klasse

17 Tema - Om historie Tips og ideer til arbejdet med temaet Om historie Hvad er historie? Elevbogen side 4-5 Opslaget er en let introduktion til brug af kilder i historie. Målet er, at eleverne forstår, at forståelsen af fortiden dannes af mange forskellige ting som fx ting, man finder i jorden, fotografier eller bøger. Alle er ting, der kan danne basis for en forståelse af fortiden. Læringsmål Opslaget har til formål at vække elevernes interesse for historie, samt give dem en idé om, hvad historie er og hvilke ting, der er med til at skabe historie. Faglig baggrundsviden Historikere og arkæologer Både historikere og arkæologer beskæftiger sig med fortiden. Den meget firkantede skillelinje mellem de to fag er, at historikerne tager sig af perioder, hvorfra der er overleveret skriftlige kilder. Arkæologerne beskæftiger sig med tiden før. I virkeligheden er grænsen mere flydende. Det er fx svært som historiker at arbejde med antikhistorie, hvor kildematerialet nogle gange er begrænset, uden at inddrage arkæologisk materiale. Det samme gælder for arkæologer. Mange gange kan skriftlige kilder styrke og forklare fund gjort under udgravninger. Kildebegreber og kildekritik vil blive behandlet i bøgerne til overbygningen. Alle kilder er en del af fortiden og kan derfor bruges som levn. Levn kan bruges til at sige noget om den tid, de er opstået i, fx kan man med en stenøkse fra stenalderen sige, at man havde økser i stenalderen og noget om, hvordan de så ud. Levn kan med andre ord sige noget om den situation, de er opstået i. Beretninger derimod siger/ beretter noget om fortiden. Det kan fx være en avisartikel, en indskrift eller en bog. Datering Der er flere måde at datere fundne genstande på. Nogle af de mest almindelige er: Kulstof 14 Alle levende organismer indeholder kulstof 14. Kulstof 14 er et radioaktivt materiale. Når organismen, fx en plante, dør, begynder nedbrydningen af kulstoffet. Kulstof 14 har en halveringstid på cirka år. Så hvis man kender det oprindelig indhold af kulstof, kan man ud fra det nuværende indhold af kulstof datere organismen, i dette tilfælde planten. Stratigrafi Denne metode går ud på at analysere kulturlagene, der er opstået gennem tiden. I gamle byer, fx Ribe, hvor kulturlaget er let at se, skal man blot sammenligne med domkirkens niveau i forhold til resten af de omgivende huse. Metoden går så ud på, at ting fundet i samme lag, må være nogenlunde lige gamle. Dendrokronologi Dendrokronologi bruges, når man skal undersøge træ. Det går i al sin enkelthed ud på, at tælle årringene i træet. Ud fra det kan man bestemme træets alder, men man kan også se, om træet er fældet først eller sidst i vækstsæsonen. Endvidere kan man bestemme, hvorfra træet Arkæolog der nænsomt fjerner jord med en pensel. Kilder Normalt arbejder historikere med kildebegreber som levn og beretning. Herunder er en meget kort definition af de to begreber. Eleverne bør ikke introduceres for begreberne. Indblik og udsyn - Historie for 3. klasse 17

18 Tema - Om historie kommer. Metoden kræver, at der er bark tilbage på træet. Ud fra tabeller kan man se, hvor og hvornår træet er fældet. I Danmark har man en tabel, der dækker egetræers vækst siden 200 f.v.t. Det kan man, fordi forskellige træarter har forskellig vækst i forskellige områder. Fx vokser et egetræ i Danmark ikke på samme måde i Irland. Det er på baggrund af denne viden, at man har kunnet fastslå, at det store krigsskib fra Skuldelev, som i dag er udstillet i Roskilde, er bygget i Dublin. De dendrokronologiske undersøgelser viste nemlig, at træerne, det er bygget af, voksede i Irland. Hvis man bruger flere af metoderne sammen, kan man ofte lave en ret præcis datering af et fund. Aktivitetsark Aktivitetsarkene har til formål at danne en smule historiebevidsthed hos eleverne. Det er vigtigt, at de får en fornemmelse af, at de selv er med til at skabe historie. Aktiviteterne inviterer ikke blot til at inddrage eleverne, men også til en vis grad forældre/familien. Aktiviteterne er også tilrettelagt således, at to-sprogede elever kan inddrage deres kulturelle baggrund. Det vil også gøre det klart for eleverne, at der er forskel på, hvordan folk lever rundt omkring i verden. Aktivitetsark 1: Din historie Lad eleverne fortælle deres historie. Hvor kommer de fra, hvor er de født etc. Diskuter evt., hvorfor der er forskelle og ligheder. Aktivitetsark 2: Din families historie - Hvor kommer I fra? Lad eleverne markere på kortet, hvor de, deres far og mor og bedsteforældre kommer fra. Er der store forskelle? Er der forskel på afstandene mellem mor og far og mellem bedsteforældrene. Øvelsen kan bruges til at forklare en stigende mobilitet mellem folk. Sandsynligvis er afstanden mellem forældre større end mellem bedsteforældre eller længere ude i leddene. Aktivitetsark 3: Find gamle fotos Fotografer forskellige ting og gå på jagt i fotoalbummet derhjemme. Find fx billeder af bedsteforældrene. Gamle biler og cykler. Lav forskellige kategorier og sæt billederne op på opslagstavlen, så alle kan se dem. Diskuter, hvorfor ting ændrer sig. 18 Indblik og udsyn - Historie for 3. klasse

19 Aktivitetsark 1. Elevbog side 4-5 Din historie Vi kommer alle sammen forskellige steder fra og har en forskellig historie. Nu skal du skrive din livshistorie. Du kan fx fortælle, hvor du blev født, hvor gammel du er, hvad din mor og far hedder, og hvad du laver i din fritid. Aktivitetsark til kopiering 19

20 Aktivitetsark 2. Elevbog side 4-5 Din families historie Hvor kommer I fra? Ved du, hvor din mor og far kommer fra? Kommer de fra Esbjerg, Rødby eller måske fra Tyrkiet? Og hvor kommer dine bedsteforældre fra? Prøv at finde ud af, hvor din mor og far kommer fra. Sæt et kryds på kortet, hvor de kommer fra. Prøv at gøre det samme med dine bedsteforældre. Prøv at sammenligne dine kort med dine kammeraters. 20 Aktivitetsark til kopiering