Om matematikvejlederuddannelsen
|
|
- Peder Ebbesen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Om matematikvejlederuddannelsen på RUC - og gymnasieelevers læringsvanskeligheder i matematik Uffe Thomas Jankvist, DPU, AU
2 Kort om uddannelsen Disposition Elevers vanskeligheder ift. begreber og konventioner En observation! Elevers vanskeligheder ift. ræsonnement og beviser Elevers vanskeligheder ift. modeller og modellering Hvad kan man gøre ved problemerne?
3 Om matematikvejlederudd. Dens strukturering og formål
4 Selve uddannelsen 30 ECTS over tre semestre 3 kurser af 5 ECTS med intern evaluering 3 delprojekter, som samles med en kappe til et 15 ECTS projekt Indledende og afsluttende internatkurser hvert semester på Søminen i Holbæk Litteraturlister til hvert semester Empiridelen foregår ude på gymnasierne Afsluttende eksamen med ekstern censur i projektet
5 Temaer for de 3 miniprojekter 1. Begreber og begrebsdannelse i matematik 2. Ræsonnementer og bevisførelse i matematik 3. Modeller og modellering i matematik
6 Delprojekterne To-tre deltagere udarbejder et fælles delprojekt hvert semester under den givne overskrift (tema) Hvert delprojekt skal omfatte såvel en teoretisk som en empirisk del Delprojekterne skal i RUCsk forstand være problem-orienterede
7 Den teoretiske del For hvert semester er der en litteraturliste med kilder til belysning af semesterets tema o o o Generel litteratur Specifik litteratur Supplerende litteratur Denne er tænkt som en indføring i den matematikdidaktiske litteratur ang. temaet Selv om temaet er fastlagt skal mat.vejlederne selv vælge et område som de vil fokusere på, f.eks. elevers problemer med begrebsdannelse vedrørende ligninger, talområder, differentialregning, etc. Afhængig af deres valg vil de få brug for yderligere specifik litteratur også og litteraturlisten er derfor ikke i sig selv dækkende
8 Den empiriske del Der skal i hvert af de tre delprojekter indgå en empirisk dimension Dvs. at mat.vejlederne ude på gymnasierne skal identificere og arbejde med elever som har læringsvanskeligheder Disse elever identificeres bl.a. ved detektionsstests, én for hvert af de tre semestre som retter sig mod semesterets tema
9 De tre faser En matematikvejleder i gymnasiet skal kunne: 1. Identificere elever med matematik-specifikke læringsvanskeligheder (bl.a. ved brug af detektionstests) 2. Diagnosticere hvori disse vanskeligheder består og hvor de kommer fra 3. Intervenere overfor disse vanskeligheder
10 Projektvejledning Matematikvejlederne modtager vejledning på deres delprojekter ind imellem internaterne Så vidt muligt foregår et af møderne undervejs i uddannelsen ude på gymnasierne På afsluttende internater gives konkret feedback på delprojektrapporter
11 At matematikvejlede At være matematikvejleder er noget andet end at undervise i matematik En af de ting vi tit ser, når vi er ude eller når vi ser videooptagelser fra diagnosticeringsinterview er at der ofte går undervisning i den Elever skal i situationen have lov at gå ud af den åbenlyst forkerte tangent Dette skal læres!
12 RUCs uddannelse tilbyder ikke Der er ikke tale om en posefuld tips og tricks som matematikvejlederne nu bare kan gå ud og anvende i praksis Ej heller er der tale om at der bliver sat en stopper for samtlige læringsvanskeligheder i matematik Der er heller ikke som sådan tale om at motivere de elever som ikke er motiverede for at lære matematik Det handler om de elever som prøver og gerne vil, men for hvem det bare ikke sner Eller dem for hvem det ikke sner nok! Og dem lader der til at være blevet flere af
13 Fremtidigt virke Vejledernes rolle(r) varierer meget, men indebærer typisk: Hjælp med at identificere og diagnosticere elever med matematikspecifikke læringsvanskeligheder (Hjælp til) intervention over for således identificerede elever Ressourcepersoner for fagkolleger, fx gennem seminarvirksomhed om diverse læringsvanskeligheder Medvirken til screening af nyoptagne elever Funktionen som matematikvejleder dimensioneres forskelligt på forskellige skoler. Gælder også vilkårene. Fortsat faglig udvikling gennem matematikvejlederforeningen og dennes årsmøde
14 Detektionstest 1 Hvad ved vi om elevers snublesten ift. matematiske begreber og konventioner
15 Detektionstest 1 Detektionstest 1 indeholder 57 spørgsmål og nogle underspørgsmål (Niss & Jankvist, 2012; 2013) Spørgsmålene går på matematiske begreber, konventioner, symboler, mv. Den bruges på 1. semester på matematikvejlederuddannelsen, hvor vejlederne giver den til et antal klasser (1., 2. og 3.g) Fra 2012 og 2013 har vi i alt 676 elevbesvarelser De 405 af disse stammer fra 1.g-klasser (i første halvdel af 1.g.) De følgende spørgsmål er kodet af Morten Elkjær Hansen (2016) i hans netop forsvarede speciale DPU 15
16 Findes der? Spg. 17. Findes der nogen værdier af a, således at a 2 = 2a? Ja: Nej: Ja, der findes to sådanne værdier af a: 0 og = 2 0 = 0 og 2 2 = 2 2 = 4 En 2.gradsligning i a: (a 0)(a 2) = 0 37% svarer forkert Spg. 18. Findes der nogen værdier af b, således at 4b= 4+b? Ja: Nej: Ja, vi kan løse ligningen for b: 4b = 4 + b 4b b = 4 + b b 3b = 4 b = 4/3 Skulle man være i tvivl kan man altid gøre prøve 70% svarer forkert DPU 16
17 Løsning af simple ligninger Spg. 34. Bestem n når: 4+n-2+5= % svarer forkert Spg. 35. Løs ligningen: 3x+20=x % svarer forkert Spg. 36. Løs ligningen: -6x=24. 37% svarer forkert DPU 17
18 Negative tal, fortegn og DPU 18
19 Hvad er en løsning? Spg. 37. For hvilke x gælder: 38x+72=38x? 85% svarer forkert Spg. 20. Hvad er løsningen/løsningerne til ligningen 3x-x=2x? 93% svarer forkert Spg. 25. Er x=0 en løsning til ligningen 3x-x=2x? Ja: Nej: 48% svarer forkert DPU 19
20 Matematiske konventioner DPU 20
21 Det vanskelige 0 DPU 21
22 Lighedstegnet og 0 et Spg. 50. Hvis a=b er så b=a? Ja: Nej: 14% svarer forkert Spg. 14. Hvad er 0 x? 19% svarer forkert Spg. 15. Hvad er 0+x? 18% svarer forkert DPU 22
23 Hvor gør det ondt? De her elever har vanskeligheder med: o o De aritmetiske operationer Talbegrebet o Specielt tallet 0 o o o o Negative tal Negative fortegn Lighedstegnet Ligningsbegrebet, både de manipulatoriske aspekter i forbindelse med løsning af ligninger samt hvad det vil sige at noget er en løsning og hvor mange løsninger en ligning kan have Og de har ondt i: o Symbol- og formalismekompetencen o Og i nogen grad repræsentationskompetencen DPU 23
24 En observation! En observation i data fra Detektionstest 1
25 Data fra Detektionstest 1 Besvarelser ang. ligninger og ligningsløsning (kodet af Morten Elkjær Hansen, 2016) 676 elevbesvarelser fra 2012, 2013 fordelt på ca. 20 gymnasier udover landet Bemærk fejlrate for spørgsmål 18: Findes der nogen værdier af b, således at 4b= 4+b?
26 Detektionstest 2 Hvad ved vi om elevers snublesten ift. matematiske ræsonnementer og beviser
27 Detektionstest 2 Detektionstest 2 indeholder 23 spørgsmål (Niss & Jankvist, 2013; 2014) Spørgsmålene går på forskellige varianter af matematisk ræsonnement og bevisførelse Den bruges på 2. semester på matematikvejlederuddannelsen, hvor vejlederne giver den til et antal klasser (1., 2. og 3.g) Vi har endnu ikke kodede besvarelser af denne test Men vi kan godt give nogle indikationer på, hvor det går galt alligevel DPU 27
28 Overbevisningsskemaer Det som overbeviser nogen om, at noget er sandt (Harel & Sowder, 2007) Eksterne overbevisningsskemaer o o o Baseret på en ekstern autoritet, fx en lærer eller en bog At beviser skal indeholde symboludtryk Osv. Empiriske overbevisningsskemaer o Anvendelsen af eksempler til at godtgøre generelle udsagn Deduktive overbevisningsskemaer o De velkendte matematiske bevisformer: direkte beviser (fx ud fra aksiomer), indirekte beviser (modstrid), induktionsbeviser, kombinatoriske beviser, m.v. DPU 28
29 Et bevis for at ethvert tal er lig 0 Det følgende skal forestille et bevis for at ethvert tal er lig med 0. Vi ser på et vilkårligt tal a og sætter b=a. Ved at gange med a på begge sider af lighedstegnet får vi ab=a 2. Så kan vi udregne a (b-a) = ab a 2 = 0 (da vi har ab = a 2 ). Da 0 gange hvad som helst (fx b-a) er 0, er 0 = 0 (b-a), som sættes ind ovenfor, så vi får a (b-a) = 0 = 0 (b-a). Nu kan vi dividere med b-a på begge sider af lighedstegnet. Tilbage står a = 0. Da a var vilkårligt valgt er ethvert tal lig med 0. a) Er det sandt, at ethvert tal er lig med 0? Ja: Nej: Jeg kan ikke svare: b) Er det anførte bevis korrekt? Ja: Nej: Jeg kan ikke svare: c) Hvis du mener, at det anførte bevis er ukorrekt, hvad er så galt med det?
30 180 grader i en trekant Nedenstående figur udgør et bevis for at en trekants vinkelsum altid er 180 grader, hvilket ses ved at trekantens vinkelsum er u+v+w, den samme sum som ved den øverste linje, hvor summen klart er lig 180. Har vi bevist at alle trekanter har en vinkelsum på 180 grader? Ja: Nej: Jeg kan ikke svare: Eller bliver vi nødt til at måle på de konkrete trekanter, som vi betragter? Ja: Nej: Jeg kan ikke svare:
31 Endnu et eksempel Vurdér følgende ræsonnement: I 2010 var nationalproduktet pr. indbygger ca $ i USA og ca $ i Danmark. Taget under ét for de to lande var nationalproduktet pr. indbygger derfor ( )/2 = $. En elev: Matematisk set er det rigtig nok. Men 31
32 Hvor gør det ondt? De elever vi har set har f.eks. vanskeligheder med: o At se formålet med et bevis o At vide, hvad der er og ikke er et bevis o At forstå betydningen af et modeksempel o o o Undertiden spænder matematikken ben for logikken og omvendt Empiriske overbevisningsskemaer bliver i høj grad aktiveret Ligeså gør eksterne overbevisningsskemaer Og de har ondt i: o Ræsonnementskompetencen o Manglende symbol- og formalismekompetence spænder ofte ben for dem o Og undertiden ligeså manglende repræsentationskompetence
33 Detektionstest 3 Hvad ved vi om elevers snublesten ift. matematiske modeller og modellering
34 Detektionstest 3 Detektionstest 3 indeholder 13 spørgsmål (Niss & Jankvist, 2013; 2014) Spørgsmålene går på delprocesser af modelleringscyklen Testen indeholder en del frigivne PISA-spørgsmål Den bruges på 3. semester på matematikvejlederuddannelsen, hvor vejlederne giver den til et antal klasser (1., 2. og 3.g) Fra 2012 har vi 307 elevbesvarelser, som er kodet af Asger Senbergs (studentermedhjælper på matematikvejlederuddannelsen). DPU 34
35 Modelleringscyklen, Niss (2010) Extramathematical domain Idealised situation cum questions Specification Idealisation mathematisation translation Mathematical domain Mathematised situation cum questions answers Mathematical answers de-mathematisation interpretation
36 Hvor høj er den forreste bygning? 36
37 Ikke en nem opgave 30% svarer forkert Det kan gå galt alle steder i modelleringscyklen og før faktisk også 37
38 Afvisning af opgaven Højere end menneskene foran den. TEKNISK set har vi ingen idé om, hvor høje de andre elementer i billedet er. Så før der findes en brugbar målestok, kan vi intet sige. Man kan aldrig vide det, da vi mangler nogle data. Eksempelvis kan det være, hvor høj er lyskurven og hvor langt væk står den, så kan man cirka regne ud, hvor høj bygningen er ved hjælp af en trekant. Man kan også antage at 1 cm er 1 m i virkeligheden, så er den omkring 9 m høj. Hvordan skal man finde ud af det? Det er et billede og jeg vil mene, at jeg mangler et målestoksforhold, da jeg ikke tror på at bygninger er 10,5 cm og menneskene er 1,5 cm - det ville være en ekstremt lille dværg, da et normalt menneske er mellem 1,47 m - 2,0 m.! Men hvis man skal lave den uden målestoksforhold, er det at antage, hvor højt et af menneskene er. Men da de ikke står helt ind til bygningen, vil dette give et utroligt skævt tal. 38
39 Præ-matematiseringen Adskillige svar er forkerte, fordi elever forsøger, at gætte højden ved at tælle antallet af etager hvilket ellers er en udmæket strategi Resultaterne varierer fra 8 meter til 1,6 kilometer (se senere), omend de fleste ligger mellem 10 og 30 meter Oftest er svarene forkerte fordi det går galt med præmatematiseringen F.eks. estimerer en elev at højden af en etage til 1,7 meter, og en anden antager at bygningen har seks etager, når den åbenlyst kun har fem Et element af manglende kendskab til den virkelige verden 39
40 Matematiseringen Nogle elever lader til at have svært ved at tro, at der kun er tale om en additiv model F.eks. Hvis vi fx siger et menneske er 1,5 cm høj. Hvis vi sætter disse mennesker oven på hinanden vil jeg tro du kan finde, fx 1,5 10 = 57,66. Andre bringer trekanter i spil, lægger bygningen ind i et koordinatsystem, osv. uden stort held dermed 40
41 Et eksempel 41
42 Mangel på validering Flere elever som henviser til den manglende målestok lader til at tro, at opgaven handler om at måle med en lineal Andre elever måler uanfægtet og finder, at bygningen er 10,6 cm høj, hvorefter de antager et eller andet målestoksforhold, som gerne går ud på at gange med 10 et antal gange. Det giver typisk en højde på 10, 6 m, nogen gange på 106 m, og i ét enkelt tilfælde 1060 m. En elev foreslår en målestok på 1 cm = 1000 m, men udregner dog ikke noget. Typisk for disse svar er, at afmatematiseringen, som består i at tilføje enheden meter, ikke efterfølges af en validering af det fundne resultat. 42
43 Endnu et eksempel 43
44 En gåtur i Roskilde Hans kan gå fra Roskilde Station til Roskilde Domkirke på 6 minutter. Grethe skal bruge 8 minutter. Hvor lang tid tager det, hvis de følges ad? Begrund dit svar. Fokus er på præmatematisering 40% svarer forkert
45 Eksempler på svar 6 min., hvis Hans tager Grethe på ryggen. Dog kan det tage kortere tid, hvis de løber. 6 min. fordi Hans viser Grethe smutvejene. 7 minutter [oftest forekommende fejlsvar!] men kun hvis Hans er god til at motivere Grethe. Mindst 8 min., afhængigt af om Hans bor på vej til Domkirken, eller om Grethe skal gå en omvej, eller om de mødes på halvvejen. "Da jeg antager, at dette er i rask gang ud fra udtrykket "kan" vil jeg formode, at de går distancen på omkring 9-10 minutter. Da de undervejs højst sandsynlig kommunikerer og andet der sløver hastigheden grundet menneskets ringe evne til at multitaske. 14 min. lægger 8+6 sammen.
46 Pizza - taget fra PISA Et pizzeria serverer to runde frokostpizzaer af samme slags og tykkelse, men i forskellig størrelse. Den mindste har en diameter på 30 cm og koster 30 kr. Den største har en diameter på 40 cm og koster 40 kr. Hvilken pizza giver mest for pengene? Vis, hvordan du kom frem til dit resultat. Fokus er på præ-matematisering og matematisering, men omfatter også en smule problemløsning 48% svarer forkert
47 Eksempler på svar Man får 1 cm pizza for 1 kr. [oftest forekommende fejlsvar!] Ingen af dem giver mest for pengene, da man betaler 1 kr. per 1 cm i diameter pizza for dem begge. Der er ingen forskel? En pizza koster 10 kr pr diameter. Hvis du skal have den til 40 kr, kan det godt være du betaler 10 kr mere end den pizza til 30 kr, men du får så også 10 diameter mere pizza
48 Hvor gør det ondt? De elever vi har set har vanskeligheder med: o Præ-matematisering o Iværksat foregribelse (Niss, 2010) o Matematisering o Problemløsningen o Validering o MEN ofte også med det at påtage sig opgaven (den didaktiske kontrakt), hvilket går forud for det andet Og de har ondt i: o Modelleringskompetencen o Tankegangskompetencen o Problembehandlingskompetencen o Manglende symbol- og formalismekompetence spænder igen ben for mange o Ligeså gør manglende repræsentationskompetence
49 Lidt i forhold til overgangsproblemer Om overgangsproblemer mellem folkeskole og gymnasium
50 Søndergaard m.fl. (2009) Overgangsproblemer som udfordringer i uddannelsessystemet. Forskningsrapport (2009) Lindenskov m.fl.: Progression i matematik og naturvidenskab fra grundskole til stx En overordnet finding: I både matematik og naturvidenskab vurderer eleverne deres faglige forudsætninger højere end stx-lærerne gør
51 Fra PISA 2012 ved vi Danske 15-årige er bedst til at afmatematisere over gennemsnittet På det jævne med hensyn til at matematisere - gennemsnitlige Og dårligst til at problemløse under gennemsnittet
52 Det er gået tilbage iflg. PISA Danmark Norge Sverige Island Finland Tyskland Shanghai (+13) OECD
53 Baggrundsvariable - Tiltro til egne evner Overordnet set er danske elevers tiltro til egne evner meget positive: ca. 88 % mener sig i stand til at benytte sig af køreplaner; ca. 86 % at forstå diagrammer i aviser; ca. 78 % at kunne udregne rabatter angivet ved procentmæssig besparelse; ca. 77 % at kunne løse simple førstegradsligninger; ca. 67 % at kunne udregne gulvarealer; ca. 62 % at kunne beregne en bils benzinforbrug; ca. 58 % at kunne finde afstanden mellem to steder på et kort; men kun ca. 47 % at kunne løse mere komplicerede ligninger
54 Kommentar Der er en vis korrelation mellem elevers tiltro til egne evner og hvordan de klarer sig på forskellige områder, o fx at de er bedre til at fortolke end at udføre Men der er næsten ingen ændringer at spore i elevers tiltro til egne evner fra 2003 til 2012 Det er der dog i deres faktiske præstationer! Danske elevers tiltro til egne evner er generelt set høj både i forhold til de andre Nordiske lande og top 5 landene
55 Jessen m.fl. (2014) Overgangsproblemer mellem grundskole og gymnasium i fagene dansk, matematik og engelsk (2014) Elever peger bl.a. på følgende forskelle mellem folkeskole og gymnasie (N=216): o 53% niveauet, det er simpelthen bare mere svært o 14% undervisningen o 13% indholdet, specielt beviser og udledninger o 6% indholdet, bestemte emner o 2% computerprogrammer
56 fortsat Gymnasielærerene peger på følgende, som de finder at eleverne har svært ved (N=77): o 38% fagets begreber og metoder o 38% grundlæggende matematik (de fire regningsarter, simpel ligningsløsning, simpel symbolbrug) o 29% avanceret matematik (algebra, bogstavregning, bevisførelse, kendskab til elementære funktioner, metoder, mv.) o 18% abstrakt tænkning o 12% at argumentere og præcisere o 9% at beskrive matematiske problemstillinger
57 En formodning En formodning, som bygger på en nylig artikel: o Misfeldt, M., Jankvist, U. T. & Aguilar, M. S. (2016). Teachers beliefs about the discipline of mathematics and the use of technology in the classroom. International Electronic Journal of Mathematics Education, 11(2), går på, at matematiklærere i folkeskolen og i gymnasiet grundlæggende har forskellige forestillinger om, hvad faget matematik er, omhandler og går ud på
58 Og til sidst Hvad skal vi så gøre ved det?
59 De 3 kameler Der synes at være 3 kameler som ofte skal sluges undervejs på matematikvejlederuddannelsen: 1. At grundet omfanget og dybden af diverse vanskeligheder hos elever, så vil en del af den traditionelle undervisning ingen effekt have for disse elever 2. At tage på sig selv at skulle hjælpe sine elever med disse grundlæggende og basale dele af matematikken 3. At erkende, at man som gymnasielærer ikke nødvendigvis ved hvordan man mest hensigtsmæssigt underviser i sådanne, f.eks. talbegreb, brøkbegreb, m.v.
60 At påtage sig ansvaret Når vi ser elever med vanskeligheder i matematik eller med huller så bør vi hjælpe dem videre Det hjælper ikke noget at tænke Nå, det er da en skam at eleven ikke ved det. Men det burde han have lært i folkeskolen, så det er ikke mit bord For aben kommer jo tilbage igen Fx hvis nogle af eleverne med huller vælger at læse til folkeskolelærere (en ond cirkel)
61 Afstemme forventninger Finde ud af hvad folkeskolen selv mener, at de skal og kan levere o o o o o Ift. forståelse af matematiske begreber Ift. evnen til at ræsonnere matematisk Ift. besiddelse af konkrete færdigheder Ift. besiddelse af matematiske kompetencer, Ift. brug af IT, hvilken software mv. Gøre det ved, at tale og samarbejde med andre matematiklærere nedadtil såvel som opadtil! o Jf. brobygningsprojektet i Silkeborg og andre lignende initiativer
62 Vi vil gerne undgå Delt på Facebook
63 Tak for opmærksomheden Spørgsmål?
IT i forhold til overgangen mellem grundskolen og gymnasiet. Uffe Thomas Jankvist, DPU, AU
IT i forhold til overgangen mellem grundskolen og gymnasiet Uffe Thomas Jankvist, DPU, AU Disposition Kort om overgangsproblemer mellem folkeskole og gymnasium (2 rapporter og lidt fra PISA-2012) 405 1.g
Læs mereDanske elevers udfordringer i matematik. Uffe Thomas Jankvist AU (DPU) & RUC
Danske elevers udfordringer i matematik Uffe Thomas Jankvist AU (DPU) & RUC Disposition for de næste 30 min. Matematikspecifikke udfordringer matematikvanskeligheder Hvad ved vi fra PISA set fra et fagdidaktisk
Læs mereFokusområde Matematik: Erfaringer fra PISA 2012
Fokusområde Matematik: Erfaringer fra PISA 2012 Lena Lindenskov & Uffe Thomas Jankvist Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, Campus Emdrup 15 16 januar 2015 Hvad vi bl.a. vil
Læs mereDMUK forår Ama El-Nazzal 10. Maj 2016
DMUK forår 2016 { Ama El-Nazzal 10. Maj 2016 Lidt om mig selv: Ama El-Nazzal, Cand.scient 2007 Gymnasielærer i matematik og kemi, 2007- Preventing Dropout 2011-2014 Matematikvejlederuddannelsen på RUC,
Læs mereMatematik. Matematiske kompetencer
Matematiske kompetencer skelne mellem definitioner og sætninger, mellem enkelttilfælde og generaliseringer og anvende denne indsigt til at udforske og indgå i dialog om forskellige matematiske begrebers
Læs mereÅrsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik
Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 33 Årsprøven i matematik Årsprøve og rettevejledledning 34-35 36 og løbe nde Talmængder og regnemetoder Mundtlig matematik 37 Fordybelses uge 38-39 Procent - Gennemgå
Læs mereÅrsplan for matematik 2012-13
Årsplan for matematik 2012-13 Uge Tema/emne Metode/mål 32 Matematiske arbejdsmåder(metode) 33 Intro 34 Tal + talforståelse 35 Brøker-procent 36 Potens+kvadrat-og kubikrod 37 Emneuge 38 Ligninger-uligheder
Læs mereKlassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.
Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet bliver en blød screening,
Læs mereMatematik samlet evaluering for Ahi Internationale Skole
efter 3.klasse. e efter 6.klasse. e Skole efter 9.klasse. e indgå i dialog om spørgsmål og svar, som er karakteristiske i arbejdet med matematik (tankegangskompetence formulere sig skriftligt og mundtligt
Læs mereÅrsplan for 7. klasse, matematik
Årsplan for 7. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over grundbogen, også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet
Læs mereEvaluering af matematik undervisning
Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om
Læs mereÅrsplan for matematik
Årsplan for matematik 2016-17 Uge Tema/emne Metode/mål 33 Brøker + talforståelse Matematiske arbejdsmåder(metode) 34 Brøker + procent 35 Excel 35 GeoGebra/Geometri 36 Geometri 37 Emneuge 38 Geometri 39
Læs mereOm overgangsproblemer og læringsvanskeligheder i matematik. Uffe Thomas Jankvist, DPU, AU
Om vergangsprblemer g læringsvanskeligheder i matematik Uffe Thmas Jankvist, DPU, AU Dispsitin Om vergangsprblemer mellem flkeskle g gymnasium Hvad vi ved fra PISA 2012? 15-åriges vanskeligheder i matematik
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 1.2.3.4. semester efterår 2013-forår 2015 Institution VID gymnasier Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Juni 2017 HANSENBERG
Læs mereSelam Friskole Fagplan for Matematik
Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt
Læs mereMatematik. Matematiske kompetencer
Matematiske kompetencer stille spørgsmål, som er karakteristiske for matematik og have blik for hvilke typer af svar, som kan forventes(tankegangskompetence) erkende, formulere, afgrænse og løse matematiske
Læs mere3. klasse 6. klasse 9. klasse
Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning
Læs mere2 Udfoldning af kompetencebegrebet
Elevplan 2 Udfoldning af kompetencebegrebet Kompetencebegrebet anvendes i dag i mange forskellige sammenhænge og med forskellig betydning. I denne publikation som i bekendtgørelse og vejledning til matematik
Læs mereÅrs- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015
Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015 Der arbejdes hen mod slutmålene i matematik efter 10. klassetrin. www.uvm.dk => Fælles Mål 2009 => Faghæfter alfabetisk => Matematik => Slutmål for faget
Læs mereÅrsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende
Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 33 løbende 33-34 løbende Løbende Problemregning ( faglig læsning) Mundtlig matematik (forberede oplæg til 6. klasse) - flere forskellige trinmål Ben, formelsamlingen,
Læs mereUndervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2013
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2013 Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau
Læs mereCAS som grundvilkår. Matematik på hf. Marts 2015 Bodil Bruun, fagkonsulent i matematik stx/hf
CAS som grundvilkår Matematik på hf Marts 2015 Bodil Bruun, fagkonsulent i matematik stx/hf At spørge og svare i, med, om matematik At omgås sprog og redskaber i matematik De 8 kompetencer = 2 + 6 kompetencer
Læs mereEksempel på den aksiomatisk deduktive metode
Eksempel på den aksiomatisk deduktive metode Et rigtig godt eksempel på et aksiomatisk deduktivt system er Euklids Elementer. Euklid var græker og skrev Elemeterne omkring 300 f.kr. Værket består af 13
Læs mereEmne Tema Materiale r - - - - - aktiviteter
Fag: Matematik Hold: 24 Lærer: TON Undervisningsmål Læringsmål 9 klasse 32-34 Introforløb: række tests, som viser eleverne faglighed og læringsstil. Faglige aktiviteter Emne Tema Materiale r IT-inddragelse
Læs mereÅrsplan 9. klasse matematik 2014-2015 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33-34
Årsplan 9. klasse matematik 2014-2015 33-34 Årsprøve og rettevejledledning 34-36 Årsprøven i matematik Talmængder og regnemetoder 37 Fordybelses uge 38-39 40 Termins-prøve 41 Studieturen 42 Efterårsferie
Læs mereFælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12
Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget
Læs mereFælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12
Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget
Læs mereTEORETISK PÆDAOGIKUM
Ny studieordning for Toretisk Pædagogikum 2019-2023 og Det fagdidaktiske projekt i pilotforløbet i matematik 2018/2019 Morten Blomhøj IMFUFA, INM, RUC TEORETISK PÆDAOGIKUM 2019-2023 SDU står for organisering
Læs mere10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik
10.klasse Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi Matematik Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at
Læs mereFælles Mål Matematik. Faghæfte 12
Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget
Læs mereFag- og indholdsplan 9. kl.:
Fag- og indholdsplan 9. kl.: Indholdsområder: Tal og algebra: Tal - regneregler og formler Størrelser måling, beregning og sammenligning. Matematiske udtryk Algebra - teoretiske sammenhænge absolut og
Læs mereMatematik. Matematiske kompetencer
Matematiske kompetencer formulere sig skriftligt og mundtligt om matematiske påstande og spørgsmål og have blik for hvilke typer af svar, der kan forventes (tankegangskompetence) løse matematiske problemer
Læs mereÅrsplan matematik, RE 2018/2019
Uge Område Ugeinfo. / Indhold er 33 Tal & Størrelser Introuge - Kun Undervisning fredag 34 Tal & Størrelser Introuge - ikke undervisning fredag Decimaltal & Brøker 35 Tal & Størrelser Procentregning 36
Læs mereMatematik 2. klasse Årsplan. Årets emner med delmål
Matematik 2. klasse Årsplan Årets emner med delmål Regn (side 1 14 + kopisider) opnå større fortrolighed med plus og minus anvende plus og minus til antalsbestemmelse anvende forskellige metoder til løsning
Læs mereTal og algebra. I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske begreber: algebra variable. Huskeliste: Tændstikker (til side 146) FRA FAGHÆFTET
I kapitlet skal eleverne arbejde med fire forskellige vinkler på algebra de præsenteres på kapitlets første mundtlige opslag. De fire vinkler er algebra som et redskab til at løse matematiske problemer.
Læs mereAnvendt litteratur : Mat C v. Bregendal, Nitschky Schmidt og Vestergård, Systime 2005
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin juni 2011 Institution Campus Bornholm Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Hhx Matematik C Peter Seide 1AB
Læs mereKommentarer til matematik B-projektet 2015
Kommentarer til matematik B-projektet 2015 Mandag d. 13/4 udleveres årets eksamensprojekt i matematik B. Dette brev er tænkt som en hjælp til vejledningsprocessen for de lærere, der har elever, som laver
Læs mereLæseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin
Læseplan for faget matematik 1. 9. klassetrin Matematikundervisningen bygger på elevernes mange forudsætninger, som de har med når de starter i skolen. Der bygges videre på elevernes forskellige faglige
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 3. semester efterår 2010 Titel 5 til og med Titel 10 Institution Grenaa Tekniske Gymnasium Uddannelse Fag
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2011 Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau
Læs mereUndervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole
Undervisningsplan for faget matematik Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2
Læs mereFagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne
Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Matematiske færdigheder Grundlæggende færdigheder - plus, minus, gange, division (hele tal, decimaltal og brøker) Identificer
Læs mereMATEMATIK. Formål for faget
MATEMATIK Formål for faget Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2016 - Juni 2019 Institution Hotel- og Restaurantskolen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX
Læs mereUndervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5
Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: 33 Addition og subtraktion Anvendelse af regningsarter 34 Multiplikation og division Anvendelse af regningsarter 35 Multiplikation med decimaltal Anvendelse af
Læs mereMatematikkens metoder illustreret med eksempler fra ligningernes historie. Jessica Carter Institut for Matematik og Datalogi, SDU 12.
illustreret med eksempler fra ligningernes historie Institut for Matematik og Datalogi, SDU 12. april 2019 Matematiklærerdag, Aarhus Universitet I læreplanen for Studieretningsprojektet står: I studieretningsprojektet
Læs mereHvad er svært ved beviser for gymnasieelever - og kan vi gøre noget ved det?
Hvad er svært ved beviser for gymnasieelever - og kan vi gøre noget ved det? Fredag den 18. marts 2011 13:00-14:15 Auditorium F, bygn. 1534 Matematiklaboratoriet, bygn. 1536 Hvad er svært ved beviser?
Læs mereHvorfor lære matematik? Hvad er matematik?
Hvad er matematik? Matematik er det fag der beskæftiger sig med følgende tre spørgsmål: Hvorfor lære matematik? Fire begrundelsesargumenter: Nytte Dannelse Hvor mange? Hvor stor? Hvilken form? Individ
Læs mereElementær Matematik. Mængder og udsagn
Elementær Matematik Mængder og udsagn Ole Witt-Hansen 2011 Indhold 1. Mængder...1 1.1 Intervaller...4 2. Matematisk Logik. Udsagnslogik...5 3. Åbne udsagn...9 Mængder og Udsagn 1 1. Mængder En mængde er
Læs mereUndersøgelser af trekanter
En rød tråd igennem kapitlet er en søgen efter svar på spørgsmålet: Hvordan kan vi beregne os frem til længder, vi ikke kan komme til at måle?. Hvordan kan vi fx beregne højden på et træ eller et hus,
Læs mereÅrsplan for 2. kl. matematik
Undervisningen i 2. kl. tager primært udgangspunkt i matematikbøgerne Kolorit 2A og 2B. Årets emner med delmål Gange (kopiark) ræsonnerer sig frem til multiplikationsalgoritmen i teams, ved hjælp af additionsalgoritmer.
Læs mereLæringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer
Uge 33-48 Målsætningen med undervisningen er at eleverne individuelt udvikler deres matematiske kunnen,opnår en viden indsigt i matematik kens verden således at de kan gennemføre folkeskolens afsluttende
Læs mereKompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin
Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds- og tænkemåder, matematikdidaktisk teori samt matematiklærerens praksis i folkeskolen
Læs mereMATEMATIK. Formål for faget
Fælles Mål II MATEMATIK Formål for faget Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv
Læs mereEleverne skal lære at:
PK: Årsplan 8.Ga. M, matematik Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32 uge 50 Tal og algebra Eleverne skal arbejde med at: kende de reelle tal og anvende dem i praktiske og teoretiske sammenhænge
Læs mereKompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin
Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved
Læs mereFunktioner og ligninger
Eleverne har både i Kolorit på mellemtrinnet og i Kolorit 7 matematik grundbog arbejdet med funktioner. I 7. klasse blev funktionsbegrebet defineret, og eleverne arbejdede med forskellige måder at beskrive
Læs mereI kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske objekter og begreber:
INTRO Efter mange års pause er trigonometri med Fælles Mål 2009 tilbage som fagligt emne i grundskolens matematikundervisning. Som det fremgår af den følgende sides udpluk fra faghæftets trinmål, er en
Læs mereOmskrivningsregler. Frank Nasser. 10. december 2011
Omskrivningsregler Frank Nasser 10. december 2011 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion
Læs mereGeometriske eksperimenter
I kapitlet arbejder eleverne med nogle af de egenskaber, der er knyttet til centrale geometriske figurer og begreber (se listen her under). Set fra en emneorienteret synsvinkel handler kapitlet derfor
Læs mereUndervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015
1 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau
Læs mereMATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål
MATEMATIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål KOMMENTAR Vi har i det følgende foretaget en analyse og en sammenstilling af vore materialer til skriftlig
Læs mereM A S T E R I M AT E M AT I K
MASTER I MATEMATIK 2-årig masteruddannelse evu.aau.dk Master i Matematik Matematik er de naturvidenskabelige og tekniske videnskabers sprog, ligesom matematik spiller en stor rolle i økonomi og samfundsvidenskaber
Læs mereMundtlig prøve i Matematik
Mundtlig prøve i Matematik Mandag d. 9. september 2013 CFU Sjælland Mikael Scheby Dagens indhold Velkomst, præsentation, formål med dagen Vekselvirkning mellem formalia, oplæg og arbejde med eksempler
Læs mereFagplan for matematik
Fagplan for matematik Formål Undervisningen i matematik skal give eleverne lyst til, forståelse for og teoretisk baggrund for at analysere, vurdere, kontrollere og argumentere, når de i deres dagligdag
Læs mereOdense, den 4. marts 2013 Heidi Kristiansen. 04-03-2013 Heidi Kristiansen - Folkeskolens afsluttende prøver i matematik
Odense, den 4. marts 2013 Heidi Kristiansen Oplæg til mundtlig gruppeprøve, der gør det muligt at evaluere kompetencer hvordan??? indeholde tydelige problemstillinger rene eller anvendte matematiske problemer,
Læs mereUndervisningsplan for matematik
Undervisningsplan for matematik Formål for faget Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne udvikler kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt
Læs mereMatematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC
Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Komrapporten Kompetencer og matematiklæring. Ideer og inspiration til udvikling af matematikundervisningen
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 1.2. semester 2011-2012 Institution Grenaa Tekniske Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Matematik
Læs mereÅrsplan for 5. klasse, matematik
Årsplan for 5. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet så det
Læs mereAndreas Nielsen Kalbyrisskolen 2009
Andreas Nielsen Kalbyrisskolen 2009 Matematiske kompetencer. Matematiske emner (tal og algebra, geometri, statistik og sandsynlighed). Matematik i anvendelse. Matematiske arbejdsmåder. Tankegangskompetence
Læs mereStudieplan. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb. Termin Aug 10- jun 11
Studieplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Aug 10- jun 11 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Grenaa Tekniske Gymnasium HTX Matematik B1 Klavs Skjold
Læs mereNogle didaktiske overvejelser vedrørende indledende undervisning i funktionsbegrebet i gymnasiet og nærværende hæftes nytte i så henseende.
Nogle didaktiske overvejelser vedrørende indledende undervisning i funktionsbegrebet i gymnasiet og nærværende hæftes nytte i så henseende. af Dinna Balling og Jørn Schmidt. Hæftet Lige og ulige sætter
Læs mereKompetencemål for Matematik, klassetrin
Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds- og tænkemåder, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og
Læs mereFAGMODULBESKRIVELSE for Matematik
0 FAGMODULBESKRIVELSE for Matematik ROSKILDE UNIVERSITET Indhold Fagmodulet i Matematik... 1 Formål... 1 Kompetenceprofil Faglige og erhvervsrelaterede kompetencer... 1 Indhold og overordnet opbygning...
Læs mereFagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 8.A Lærer: Henrik Stillits Fagområde/ emne Færdighedsregning - Typer af opgaver - Systematik
Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 8.A Lærer: Henrik Stillits Fagområde/ emne Færdighedsregning - Typer af opgaver - Systematik Periode Mål Eleverne skal: 32/33 Få kendskab til opgavetypen og få rutine.
Læs mereGrundfagsbekendtgørelsen Fagbilag juni 2004 MATEMATIK. Formål
Grundfagsbekendtgørelsen Fagbilag juni 2004 MATEMATIK Formål Formålet med faget er, at eleverne bliver i stand til at identificere matematiske problemstillinger i både erhvervsfaglig og almen sammenhæng,
Læs mereMundtlig prøve i Matematik
Mundtlig prøve i Matematik Tirsdag d. 9. september 2014 CFU Sjælland Mikael Scheby NTS-Center Øst Dagens indhold Prøvebekendtgørelse highlights Vekselvirkning mellem formalia, oplæg og arbejde med eksempler
Læs mereMatematik, basis. Undervisningen på basisniveau skal udvikle kursisternes matematikkompetencer til at følge undervisningen
avu-bekendtgørelsen, august 2009 Matematik Basis, G-FED Matematik, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet I matematik basis er arbejdet med forståelsen af de faglige begreber i centrum. Den opnåede
Læs mereforstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold
Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål
Læs mereUddannelse til matematikvejleder
Uddannelse til matematikvejleder RUC Afsluttende projekt 2013-2015 Hold 3 Rapporten er udarbejdet af: Anders Keiding, Sankt Annæ Gymnasium Kasper Maes, Aurehøj Gymnasium Christina Specht, Aurehøj gymnasium
Læs mereIntroduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14:
Introduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14: Udgangspunktet bliver en blød screening, der skal synliggøre summen af elevernes standpunkt. Det betyder i realiteten, at der uddeles 4 klasses
Læs mereOversigt over gennemførte undervisningsforløb
Termin Maj-juni 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Marie Kruses Skole Stx Matematik A Jørgen Ebbesen Hold 2.t Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel 2 Titel 3 Titel 4
Læs mereMatematik i marts. Workshop indskoling/ mellemtrin 4. april 2013
Matematik i marts Workshop indskoling/ mellemtrin 4. april 2013 En plan og en hensigt 1) Fokus på at planlægge og gennemføre kompetenceorienteret undervisning i indskolingen og på mellemtrinnet FROKOST
Læs mereIt i Fælles mål 2009- Matematik
It i Fælles mål 2009- Matematik Markeringer af hvor it er nævnt. Markeringen er ikke udtømmende og endelig. Flemming Holt, PITT Aalborg Kommune Fælles Mål 2009 - Matematik Faghæfte 12 Formål for faget
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2010 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Htx Sukkertoppen, Københavns tekniske gymnasium
Læs mereKlasse: 3. årgang Fag: Matematik År: 2016/17. Læringsmål Hvad er de overordnet læringsmål for klassen?
Årsplan Klasse: 3. årgang Fag: Matematik År: 2016/17 Periode Fælles Mål Hvilke kompetencemål og områder sigtes der mod? Læringsmål Hvad er de overordnet læringsmål for klassen? Tiltag Hvad skal eleverne
Læs mereMatematik. Evaluering, orientering og vejledning
Folkeskolens afsluttende evaluering Matematik 2016 Evaluering, orientering og vejledning Uddannelsesstyrelsen 1. Konklusion Denne evaluering bygger på prøveresultaterne for skriftlige og mundtlige prøver
Læs mereKære kommende gefionit,
Kære kommende gefionit, Mange elever oplever, at det er svært at starte i gymnasiet. Dette skyldes naturligvis blandt andet, at man skal til at vænne sig til en anden skole, andre lærere, andre klassekammerater,
Læs mereMATEMATIK SLUTMÅL FOR FAGET MATEMATIK
MATEMATIK FORMÅLET FOR FAGET Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.
Læs mereRæsonnement og tankegang. DLF-Kursus Ringsted 17.-18.9 2015 Eva Rønn UCC
Ræsonnement og tankegang DLF-Kursus Ringsted 17.-18.9 2015 Eva Rønn UCC Vivianis sætning - optakt Vicenzo Viviani (1622-1703) var en italiensk matematiker. Han var elev af Galilei. Denne opgave handler
Læs mereÅrsplan for matematik
Årsplan for matematik Målgruppe: 03A Periode: Oprettet af: BK Mål for undervisningen: Årsplan Matematik 3.klasse 2017/2018 Undervisningen i matematik tager udgangspunkt i Trix 3A og 3B, som består af 2
Læs mereDigitale teknologier og overgangen mellem grundskolen og gymnasiets matematikundervisning. Morten Misfeldt, AAU
Digitale teknologier og overgangen mellem grundskolen og gymnasiets matematikundervisning Morten Misfeldt, AAU ForskningsLab: It og Lærings Design læringsdesignit, Le Forskningstemaer Elever som producenter
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Marie Kruses Skole Stx Matematik B Mads Hoy Sørensen 2s Anvendt litteratur Hans Sloth: TRIP s matematiske GRUNDBOG,
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Juni 2017 HANSENBERG
Læs mereUndervisningsfaget matematik et fag i udvikling? Claus Michelsen, Syddansk Universitet MaP kick off, 14. august 2012
Undervisningsfaget matematik et fag i udvikling? Claus Michelsen, Syddansk Universitet MaP kick off, 14. august 2012 Undervisningsfaget og didaktiske transpositioner Videnskabsfaglig viden Praksisviden
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 1.2. semester 2011-2012 Institution Grenaa Tekniske Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Matematik
Læs mereSamlet rapport. Matematikvejlederuddannelsen. Kappe
Samlet rapport Matematikvejlederuddannelsen Kappe Skrevet af Lars Gråbæk, Anders Marcussen, Mikkel Rønne Vejledere Mogens Niss, Uffe Jankvist, Sif Skjoldager Kappe matematikvejlederuddannelsen hold 2 Lars
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2016 Marie
Læs mere