VIDENSBASERET SKOLELEDELSE

Transkript

1 VIDENSBASERET SKOLELEDELSE Oplæg ved Dansk Privatskoleforenings Skolederkonference 016

2

3

4 REFLEKSIONSPØRGSMÅL I 1. Måler I resultater og processer på din skole?. Hvad bruges målinger af resultater og processer til på din skole? 3. Hvordan griber I det an ledelsesmæssigt?

5 EN DATABASERET FORBEDRINGSPROCES

6 EN UNDERSTØTTENDE LÆRINGSKULTUR A Action Assessment (vurdering) Adjustment (tilpasning) C Collaboration (samarbejde) E Evidence (facts og dokumentation)

7 KOMPONENTER I VIDENSBASERET SKOLEDELSE Data og viden Ledelse Kernen Skolen Metoder

8 KERNEN

9 Elev Lærer Undervisningskerne Indhold

10 DEN LØST KOBLEDE SKOLE Løs kobling: Ingen forbindelse mellem undervisningskernen og presset fra omgivelserne Kendetegn Undervisningskernen er henvist til det enkelte klasseværelse (ikke skolen) Klasseværelset beskyttes mod udefrakommende pres (buffering) Man leder kun rundt om undervisningskernen giver indtryk af rationel ledelse

11 Leadership is the guidance and direction of instructional improvement Richard Elmore Harvard Graduate School of Education

12 DATA OG VIDEN

13 DATAKILDER Test Prøver Trivselsmålinger Fremmødeprotokoller Elevplaner (Klasserums)observationer (lærer/elev) Elevmateriale Samtaler Elevproduceret materiale (stile mm.) Osv.

14 VIDEN UDEFRA

15 KRITERIER FOR GOD DATAKVALITET Målingsvaliditet: Måler vi det, vi vil måle? Reliabilitet: Hvor tilfældig er vores måling? Intern validitet: Har vi fundet årsagen til bestemte resultater? Ekstern validitet: Kan vi slutte fra de undersøgte elever, til det vi gerne vil vide noget om?

16 SKOLEN

17 HVORDAN KAN DATA BRUGES? Belønning og straf Viden om problemer og indsatser Bagvedliggende logik: Det handler om vilje! Bagvedliggende logik: Det handler om kapacitet!

18 The more any quantitative social indicator is used for social decision-making, the more subject it will be to corruption pressures and the more apt it will be to distort and corrupt the social processes it is intended to monitor. Campbell s lov Donald T. Campbell

19 ORGANISATION OG PROCESSER 1. Organisering af arbejdet med data. Uddelegering af analyse 3. Bevidsthed om grænser for analyse 4. Illustrerer hvad man kan få ud af data 5. Skab overblik gennem formål og fokus

20 ANALYSEMETODER

21 LÆRINGSPROBLEMET a problem of understanding or skill that underlies student performance on assesments. Læringsproblemet Ikke elevproblemet men læringen Kendetegn Altid adskillige læringsproblemer Nogle læringsproblemer er fælles for mange elever og kan løses (vores fokus)

22 BAGLÆNS ANALYSE 1. Observationer i data. Identifikation af læringsproblem 3. Identifikation af praksisproblem (delårsag til læringsproblem) 4. Løsning (= tiltag, løsning på praksisproblemet) Løsning Læringsproblem Praksisproblem Alt det som vi typisk forklarer dårlige præstationer med Resultat - datamønster

23 6. klasse LÆRERNIVEAU 100 De enkelte elever: Progression fra 4. til 6. klasse? klasse

24 SKOLELEDERNIVEAU De enkelte klasser og klassetrin Hvordan går det over tid og på klassetrin i læsning? klasse 6. klasse 8. klasse

25 EKSEMPEL PÅ ANALYSE AF LÆRINGSPROBLEM I har set et generelt fald i resultater fra 4. til 6. klasse Det er sket hvert år, så det er ikke en enkelt lærer, der har dårlige resultater. Samme billede i matematik fra 3. til 6. klasse NB: Resultaterne er sammenholdt med landsgennemsnit, så almindelig udvikling hos børn i aldersgruppen kan ikke forklare problemet I så har kigget på fraværsdata + nye trivselsmåling og set problemer begynder omking 6. klasse. Lærerne bekræfter, at eleverne ikke gør ret meget ud af deres skolearbejde Arbejdshypotese: Eleverne trives ikke og arbejder derfor ikke selv med at blive dygtigere

26 LEDELSE

27

28 INTERESSENTANALYSE

29 LEDELSESMÆSSIG UNDERSTØTTELSE Forberedelse Datarelevans Tid til at skabe kapacitet Undersøgelse Normer for dataanalyse Samtaler om læring Handling Gå i deltaljer Motivation

30 ET SAMLET BUD FRA DISTRIBUERET LEDELSE Overordnede principper Fokus på forbedret undervisning og resultater (uanset rolle) Specielt for skoleledere Forbedringsstrategier (instructional leadership) Forbedret undervisning kræver kontinuerlig læring Læring kræver rollemodeller (foregangskvinder) Roller og aktiviteter udspringer ekspertise og ikke fra formel autoritet Reciprocitet mellem ansvarlighed og kapacitet Incitamentsstrukturer for lærere og støttepersonale Rekruttering og evaluering af lærere Professionel udvikling i samspil med forbedringsstrategier Allokering af ressourcer til undervisning Afskærm lærere fra emner, der ikke er undervisnings-relaterede

31 AFRUNDING

32 REFLEKSIONSPØRGSMÅL II 1. Skal I måle resultater og processer på din skole?. Hvad skal målinger af resultater og processer bruges til på din skole? 3. Hvordan vil I gribe det an ledelsesmæssigt?

33 CENTRALE REFERENCER

34 MULIGHEDER PÅ FMOL (DEN FLEKSIBLE MASTER I OFFENTLIG LEDELSE) Vidensbaseret skoleledelse Mange andre relevante fag om blandt andet: - Personligt lederskab - Forandringsledelse og innovation - Organisationspsykologi

35 AARHUS UNIVERSITET