Er du bange for tandlægeskræk? Hvorfor bliver barnet behandlingsangst? Hvordan hjælper vi det behandlingsangste barn?

Transkript

1 Er du bange for tandlægeskræk? Hvorfor bliver barnet behandlingsangst? Hvordan hjælper vi det behandlingsangste barn? Dansk Tandlægeforening Årskursus 2008 Afdelingstandlæge Pia Svendsen Københavns Kommunes Tandpleje Pia Svendsen 1

2 Formålet med børnetandpleje Formålet med børnetandpleje er at forebygge og behandle orale sygdomme i barndom og ungdom som basis for god oral sundhed gennem hele livet Dette sikres ved at Holde mundhulen sund Gøre patienten villig og i stand til at modtage tandpleje Dette sikres ved kendskab til Børns udvikling og adfærd Tilvænningsteknikker Farmakologiske teknikker (Klingberg G. PhD 1995) Pia Svendsen 2

3 Barnet villigt og i stand til at modtage tandpleje Følelse af tryghed Godt forhold mellem barn, foræl- dre og tandplejeteam Smertefrihed eller minimal smerte Følelse af at have kontrol (Klingberg G. PhD 1995) Hvad går galt? Hvad er årsag til tandlægeskræk hos børn? Pia Svendsen 3

4 Case Alexander, 5½ år, tandpine Alexander den Store, kejserlig, enebarn Ingen opdragelse, ikke behov, overgreb Aldrig modgang, det har forældrene sørget for Tandpinen er tandlægens skyld Tandplejeteamet synes også umiddelbart, at der er noget kejserligt over Alexander, som han står der og de- klarerer, at tandbehandling kan der ikke blive tale om, selv om han har haft ondt hele natten Der er ingen hjælp at hente hverken fra Alexander eller hans forældre, som styres af deres søn Hvad er der galt med Alexander og hvordan får tand- lægen ekstraheret -04, som er akut inficeret? Pia Svendsen 4

5 Angst - terminologi Behandlingsvanskeligheder (DBMP) Negativ adfærd observeret af tandplejeteamet Frygt (DF) Normal følelsesmæssig reaktion baseret på et eller flere truende stimuli i behandlingssituationen Angst (DA) Lidelse hvor der opstår en frygt-reaktion uden en reel trussel. Følelse af, at noget frygteligt vil ske Odontofobi Mental sygdom med panisk og irrationel angstreaktion ofte forbundet med langvarig undgåelse af det, der udløser angsten (Raadal M. 2006) Pia Svendsen 5

6 Prevalens - børn og unge % Pia Svendsen Alder (år) Raadal 2006 Frykt BMP Angst Odontofobi

7 Prevalens DFA, DBMP DBMP = 10,5 % Dental Behaviour Management Problems DFA = 6,7 % Dental Fear and Anxiety DBMP 73 % ingen angst DFA+DBMP DFA 61% 39% DBMP+DFA 27 % lingsvanskeligheder ingen behand- Pia Svendsen (Klingberg G. PhD 1995) 7

8 Faktorer som fører til problemer Barn DFA DBMP Forældre Tandplejeteam Pia Svendsen 8

9 Problemer hos barnet Studie Personlige faktorer / DFA, DBMP Alder, yngre end 3 år Køn, piger mere angste end drenge Modenhed, over 3 år sent modnet Generel angst, opvækstbetingelser Temperament, genert, aggressivt Generelle opførselsproblemer, f.eks. neuropsykiatriske diagnoser Prævalens 9% (Klingberg G, Broberg A. Int J of Paed Dent 2007) Pia Svendsen 9

10 Problemer hos barnet Studie Psykoanalytiske faktorer / DFA, DBMP Hos det lille barn og det utrygge barn forbindes fantasi (narrativer - livshistorie) i af hjælpeløshed, l h smerte og straf lettere med tandbehandlings- situationen ti Tandplejeteamet bør gøre alt for at gøre behandlingen så acceptabel som muligt, så åder ikke opstår forbindelse mellem tandbehandlingssituationen og barnets fantasi (narrativer - livshistorie) i (Freeman R et al Int J of Paed Dent, 2007) Pia Svendsen 10

11 Problemer hos barnet Studie Temperament / DFA, DBMP To forskellige strategier for regulering af følelser Det normale barn udviser efter 3-års alderen en kontrolleret, overvejet reaktion på frustration Det impulsive, aggressive barn og barnet med negativ emotionalitet udviser en ukontrolleret, spontan reaktion på frustration Disse følelsesmæssig dysreguleringer kan sættes i forbindelse med opståen af DBMP (Arnrup K et al Int J of Paed Dent, 2007) Pia Svendsen 11

12 Problemer hos barnet Studie Tandplejeteamets dlj muligheder lihd Kendskab til strategier, som børn bruger til at regulere deres følelser l med (kontrolleret, t overvejet eller ukontrolleret, spontan reaktion) Tilpasse behandlingen efter denne viden Lære børn der har brug for det og er klar til det, selv- regulering af ffll følelser ved at omdirigere dii opmærksomhed hd - Tænke rare tanker under en stressende eller angst- fuld oplevelse l - Fokusere på positive resultater (Arnrup K et al Int J of Paed Dent, 2007) - Rekonstruktionssamtale (Pickrell JE et al Int J of Paed Dent, 2007) Pia Svendsen 12

13 Problemer hos forældrene Studie Ydre faktorer / DFA, DBMP Socioøkonomiske faktorer Kultur, f.eks. etnisk baggrund Forældrenes evne til at interagere positivt og rumme bar- nets angst Forældrenes forventning Dental angst hos forældrene (Klingberg G, Broberg A. Int J of Paed Dent 2007) Pia Svendsen 13

14 Problemer hos forældrene Studie Socioøkonomisk baggrund / DFA, DBMP Signifikant lavere socioøkonomisk status, lav indkomst Signifikant flere enlige forældre Signifikant højere DF hos forældrene Højere cariesincidens Udeblivelser fra tandlægebesøg Dårlig forældrekontrol, hvor foræl- drene ikke kan hjælpe barnet til effektiv kooperation Tandplejeteamets muligheder Møde og behandle disse patienter og deres forældre med empati i stedet for irritation (Gustafsson A et al Int J of Paed Dent, 2007) Pia Svendsen 14

15 Problemer hos tandplejeteamet Studie Dentale faktorer / DFA, DBMP Angst hos tandplejeteamet Smerte, smerteblindhed Håndtering af barnet, ydmygelse (Berggren U et al. Dental fear and avoi- dance. A study of etiology, consequences and treatment. t t Thesis 1984) Smerte og negative oplevelser fra tidligere tandbehand- lingsbesøg betragtes som de væsentligste faktorer i forbindelse med DFA, DBMP (Klingberg G, Broberg A. Int J of Paed Dent 2007) Interaktion barn-forældre-tandplejeteam (Klaassen MA et al Int J of Paed Dent 2007) Pia Svendsen 15

16 Problemer hos tandplejeteamet Studie Børn, der rapporterede - smerte ved sidste besøg, var 4,9 x mindre villige til at gå til tandlægen end børn der ikke havde mærket smerte - smerte og mangel på kontrol, var 15,9 x mindre villige til at gå til tandlægen end kontrolgruppen - voldsom angst for tandlægen, var 13,7 x mindre villig til at gå til tandlægen (Milgrom P et al 1992) Overordnede faktorer, som fører til tandlægeskræk Smerte - magtesløshed - angst for tandlægen Pia Svendsen 16

17 Hvordan hjælper vi det behandlingsangste barn Psykisk ksmerte- og angstkontrol t Tandlægen kan påvirke smertetærskel og angstniveau Kognition Adfærd Emotion Introduktion Kontrol Distraktion Forståelse Medbestem- Suggesion melse Beroligelse -samtale -klare frustrationer -audio analgesi -brochurer -klare smerte -visuel analgesi -tilvænning -klare undgå stress -hypnose -information -uafbrudt tale (McGrathe PA. Evaluating a child s pain.1998) -empati Pia Svendsen 17

18 Farmakologisk smertekontrol Generelle analgetika Paracetamol 30 mg pr. kg som engangsdosis ½ time før behandling hæver smertetærsklen t (Karolinska Sjukhuset 2007) Lokalanalgesi l Initial dosering så smertebaner ikke dannes Øget tdosis ved akutte infektioner, angst med hyperventilation og lav smertetærskel The Wand, Sleeper One kan varmt anbefales til børn Ud fra et etisk synspunkt er det ikke acceptabelt at undlade d at anvende lokalanalgesi, l l da det er en dokumenteret måde at mindske eller undgå smerte på (Kock G, Modeér T, Poulsen S, Rasmussen P. Pedodontics d 1991) Pia Svendsen 18

19 Farmakologisk angstkontrol Undersøgelser viser, at ca. 9 % af børn mellem 0 og 12 år har behov for en eller anden form for medicinsk be- roligelse i forbindelse med tandbehandling (Klingberg G, Broberg A. Int J of Paed Dent 2007) Metoder Lattergassedering Sedering med benzodiazepiner Generel anæstesi Pia Svendsen 19

20 N 2 O/O 2 Angstdæmpende d God modtagelighed for beroligelse Lt Let analgeserende mest ti slimhinder hid God og sikker sederingsform Virker efter få minutter og er ude af kroppen igen få minutter efter, at der er givet rent ilt Barnet skal kunne samarbejde om at snuse gennem lattergasmasken (Petersen JK, Hallonsten AL. Tandlægebladet 2003) Angstdæmpende d effekt op til to år efter første behandlingsforløb hos initialt angste børn (Veerkamp JSJ. J Dent Child 1995) Pia Svendsen 20

21 Sedering - benzodiazepiner Midazolam (Dormicum ) injektionsvæske til oral eller rektal brug Godkendt dt af Sundhedsstyrelsen d 1998 til anvendelse lokalt i tandlægepraksis Foretrukne sederingsmiddel idd pga. gode farmakologiske egenskaber Kort thalveringstid med hurtig virkning i (oralt lt15 min, rektalt 5 min) og hurtigt ude af kroppen (1½-2 timer) God og sikker effekt Ingen risiko for anæstesi eller respirationsdepression ved dkorrekt ktdosering på raske patienter t (Jensen B. Doktordisputats 2002) 75% ubehandlelige bh dlli børn ld lod sig behandle bh (KKT 1999) Pia Svendsen 21

22 Generel anæstesi Generel anæstesi er en midlertidig ophævelse af bevidstheden og smertesansen med nedsatte reflekser og muskelafslappelse Patienten er uden bevidsthed og uden smerte Generel anæstesi kræver tilstedeværelse af narkoselæge Henvisning til generel anæstesi bør kunne finde sted Pia Svendsen 22

23 Case Alexander, 5½ år, tandpine Ingen opdragelse, ingen hensigtsmæssig stra- tegi for adfærd ved frustration (forældrene kan ikke interagere positivt og rumme hans angst) Han er impulsiv, aggressiv og udadreagerende ved krav om tandbehandling, et utrygt barn med DBMP (general angst og temperament med ukontrolleret spontanitet) Kun med sløvet bevidstheden kan Alexander behandles Tandlægen må overbevise forældrene om, at Alexander i den akutte situation har behov for sedering Da Alexander ikke vil snuse gennem lattergasmasken er midazolam (Dormicum) rektalt det korrekte valg Ved positiv forældreaccept kan behandlingen begynde Pia Svendsen 23

24 Case Alexander, 5½ år, tandpine Ved manglende forældreaccept eller ved manglende effekt af sedering er narkose den sidste udvej Men, heldigvis gik det godt! Alexander den Store går glad hjem med sit klistermærke og sin -04 i en skattekiste Pia Svendsen 24

25 Konklusion Studie Børn ønsker at samarbejde, men forhold kan gøre, at de ikke har kapacitet til det Det ikke koopererende barn er ikke et vanskeligt barn, men et barn med - En speciel personlighed - Særlige behov - En udviklingsforsyrrelse Tandplejeteamets muligheder Viden og speciel opmærksomhed Strategi for behandling af de enkelte børn og unge ud fra deres specifikke problemer (Klingberg G, Broberg A. Int J of Paed Dent 2007) Rolige og sikre tandplejeteams t Pia Svendsen 25

26 Når enden er god, er alting godt Er du bange for tandlægeskræk? Tak for opmærk- somheden Afdelingstandlæge dl Pia Svendsen Københavns Kommunes Tandpleje Pia Svendsen 26