Afdækning af realkompetencer blandt butiksansatte i detailhandelen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Afdækning af realkompetencer blandt butiksansatte i detailhandelen"

Transkript

1 Afdækning af realkompetencer blandt butiksansatte i detailhandelen April 2003

2 1 Indledning Formål med undersøgelsen Målgrupper for undersøgelsen Undersøgelsens gennemførelse og datagrundlag Læsevejledning Sammenfatning af de væsentligste resultater Arbejdet Ansættelsesforhold Arbejdsopgaver og specielle funktioner Personlige kompetencer Opsummering Uddannelsesbaggrunde blandt butiksansatte Skolebaggrund Erhvervsuddannelse og anden uddannelse Efteruddannelse Opsummering Joberfaringer blandt butiksansatte Erfaringer fra tidligere ansættelser Færdigheder eller erfaringer fra aktiviteter i fritiden Opsummering Fremtidsplaner blandt butiksansatte i forhold til arbejdsmarkedet Planer om jobskifte Fordele og ulemper i forhold til detailhandelen Opsummering Metodebilag Svarprocent Stikprøveudvælgelse Frafaldsanalyse og vægtning af data Baggrundsdata

3 Afdækning af realkompetencer blandt butiksansatte side 3 1 Indledning Det faglige Udvalg for Detailhandelsuddannelser gennemførte i januar 2002 en undersøgelse blandt ansatte og personaleansvarlige inden for detailhandelen. Formålet var at opnå et mere nuanceret billede af kompetencer blandt de ansatte med henblik på i højere grad at kunne tilrettelægge et mere differentieret uddannelsestilbud inden for grund-, efter- og videreuddannelse. Samlet set viste undersøgelsen en høj andel af faguddannede i detailhandlen. Endvidere viste undersøgelsen, at de fleste medarbejdere kan betegnes som uddannelsesvante. Undersøgelsen viste blandt andet, at en relativ stor andel af de fuldtidsansatte havde erhvervet kompetence gennem en faglig uddannelse og var involveret i mere overordnede beslutninger om for eksempel butikkens sortiment, varebestilling eller indkøb. Samtidig skabte undersøgelsen behov for en større kortlægning af de ansattes realkompetencer, forstået som hvilke opgaver de ansatte rent faktisk udfører og hvilke hele eller dele af uddannelser eller joberfaringer, der ligger bag kompetenceudøvelsen. Udvalget har på den baggrund bedt gennemføre en undersøgelse med det formål at kortlægge realkompetencer blandt ansatte i dansk detailhandel. I denne forbindelse har udarbejdet nærværende rapport og har herunder sammenfattet det væsentligste resultater (se kapitel 2). 1.1 Formål med undersøgelsen Formålet med undersøgelsen er i undersøgelsesoplægget præciseret som: at kortlægge realkompetencer hos butiksansatte i detailhandelen for at kunne tilrettelægge et mere differentieret uddannelsestilbud inden for grund-, efter- og videreuddannelse. 1.2 Målgrupper for undersøgelsen Målgruppen for undersøgelsen er i undersøgelsesoplægget overordnet defineret som butiksansatte inden for detailhandelen. Det blev i samarbejde med opdragsgiver besluttet at udelade elever og butikschefer af undersøgelsen, hvorved den primære målgruppe for un-

4 Afdækning af realkompetencer blandt butiksansatte side 4 dersøgelsen er servicemedarbejdere, kasseekspedienter, butiks-/salgsassistenter og mellemledere inden for detailhandelen. Ved undersøgelsens gennemførelse blev det i samarbejde med opdragsgiver besluttet at anvende HK s medlemsdatabase som grundlag for udvælgelse af deltagere til undersøge l- sen. Bag motiverne for valget af denne fremgangsmåde var, at det herigennem var muligt at sikre adgang til navne og adresser på målgruppen for undersøgelsen. Samtidig må butiksansatte organiseret i HK/HANDEL forventes at udgøre en væsentlig andel af den ovenfor beskrevne overordnede må lgruppe for undersøgelsen. For også at gøre resultaterne dækkende for butiksansatte uden for HK/HANDEL er de indkomne resultater efterfølgende blev vægtet, således at fordelingen på køn, alder og branche svarer til fordelingen på disse karakteristika generelt blandt lønmodtagere inden for detailhandelen, jævnfør den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) hos Danmarks Statistik. 1.3 Undersøgelsens gennemførelse og datagrundlag Undersøgelsen er gennemført som en postal spørgeskemaundersøgelse. DMA har på baggrund af spørgeskemaet, der blev anvendt i forbindelse med pilotundersøgelsen i januar 2002, i samarbejde med opdragsgiver udarbejdet spørgeskemaet til denne undersøgelse. For at kvalitetssikre spørgeskemaet blev der indledningsvis gennemført en pilottest. Til pilottesten blev der rekrutteret 10 butiksansatte. Disse blev inviteret til et fokusgruppeinterview. Inden interviewet blev spørgeskemaet sendt til deltagerne og disse udfyldte skemaet inden interviewet. Ved interviewet blev spørgeskemaet gennemgået og diskuteret. Denne fremgangsmåde gav endvidere mulighed for på et kvalitativt grundlag at berøre undersøgelsens temaer. På baggrund af ovenstående blev der i samarbejde med opdragsgiver foretaget enkelte ændringer i spørgeskemaet. Spørgeskemaet blev udsendt til i alt butiksansatte inden for detailhandelen. Efterfø l- gende blev der udsendt to rykkere til de, der ikke havde returneret skemaet. Der blev i forbindelse med anden rykker vedlagt nye spørgeskemaer.

5 Afdækning af realkompetencer blandt butiksansatte side 5 Efter svarfristens udløb har DMA modtaget i alt besvarelser. 127 havde i perioden fra stikprøveudvælgelsen til udsendelsen af spørgeskemaerne forladt detailhandelen, mens der ikke var gyldig adresse på 90. Ses der bort disse er svarprocenten således på 60%. De indkomne besvarelser er efterfølgende blevet sammenlignet og matematisk vægtet i forhold til oplysninger fra den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) hos Danmarks Statistik om lønmodtagere inden for detailhandelen. Vægtningen er blandt andet foretaget for at minimere eventuelle forskelle som følge af en forskellig organiseringsgrad blandt de forskellige segmenter i undersøgelsen. I metodebilaget er procedurerne i forbindelse med fastsættelse af undersøgelsespopulationen, stikprøveudvælgelsen og den matematiske vægtning beskrevet. 1.4 Læsevejledning I indeværende kapitel redegøres for baggrund, formål og gennemførelse af undersøgelsen. I kapitel 2 følger en sammenfatning af de væsentligste resultater. Herefter følger en nærmere redegørelse af resultaterne fra undersøgelsen. I kapitel 3 rettes fokus mod de butiksansattes arbejde og ansættelsesforhold. Kapitel 4 redegør for uddannelsesbaggrunde blandt de butiksansatte. I kapitel 5 er opmærksomheden rettet mod joberfaringer og øvrige erfaringer, mens kapitel 6 afdækker fremtidsplaner i forhold til arbejdsmarkedet blandt de butiksansatte. Afslutningsvis redegøres i kapitel 7 for metoden bag undersøge lsen. Foruden denne rapport er der udarbejdet et omfattende tabelmateriale og elektronisk datamateriale, der gør det muligt at uddrage mere detaljerede oplysninger og sammenhænge end de, det har været muligt at behandle inden for rammerne af denne rapport. Figurer og tabeller i rapporten indeholder således resultaterne for samtlige deltagere i undersøgelsen eller de dele heraf, der har skullet besvare de enkelte spørgsmål. Det vil ved de enkelte tabeller og figurer være nævnt, hvis kun en del af samtlige deltagere har skullet besvare spørgsmålet. Der er i forhold til de enkelte spørgsmål fortaget en analyse i forhold til baggrundsoplysninger som for eksempel køn, alder, butikstype og butiksstørrelse. Disse forskelle er kom-

6 Afdækning af realkompetencer blandt butiksansatte side 6 menteret i teksten. I forhold til de tre sidstnævnte baggrundsoplysninger skal, som det fremgår af metodebilaget, bemærkes, at der et vist sammenfald. Målt i forhold til antallet af ansatte er det således, at specialvarebutikker oftest er mindre butikker. Samtidig er de ansatte generelt ældre end ansatte i dagligvarebutikker. De tendenser, der gør sig gældende for mindre butikker, vil således i hovedreglen også gøre sig gældende for specialvarebutikker, mens tendenser i forhold til større butikker gør sig gældende for dagligvarebutikker. En væsentlig del af forklaringen på disse sammenhænge er, at de årige, der udgør omkring af tredjedel af de butiksansatte typisk er ansat inden for større dagligvarebutikker (se evt. afsnit 7.4).

7 Afdækning af realkompetencer blandt butiksansatte side 7 2 Sammenfatning af de væsentligste resultater I det følgende redegøres for udvalgte overordnede resultater af undersøgelsen blandt de butiksansatte, der deltog i undersøgelsen. I forhold til besvarelse af spørgsmål om arbejdet blev deltagerne i undersøgelsen bedt om at tage udgangspunkt i deres nuværende arbejdsplads. Arbejdet 46% har angivet, at deres stillingsbetegnelse er butiks- eller salgsassistent, mens 11% har angivet kasseekspedient. 9% er servicemedarbejdere. De øvrige er fordelt på en lang række stillinger. Hver anden (52%) har på deres nuværende arbejdsplads været ansat i to år eller under. Den gennemsnitlige anciennitet er på fem år. 75% af de butiksansatte har faste arbejdstider, mens 23% har skiftende arbejdstider. 62% har angivet, at de er fuldtidsansatte, 27% er deltidsansatte og 9% er assistancer. De fem oftest nævnte arbejdsopgaver er:? Kundebetjening og vejledning, reklamationer mv. (79%)? Hyldetrimning, opfyldning samt oprydning og rengøring (70%)? Kassebetjening og kasseopgørelse (61%)? Varebestilling og vurdering af sortiment (41%)? Varebehandling, kontrol af faktura mv. (39%) Der er stort set enighed om, at jobbet som butiksansat kræver, at man er serviceminded, god til at tale med mennesker, ansvarsbevidst, har samarbejdsevner og evne til at håndtere stressede situationer. Uddannelsesbaggrunde To tredjedele (66%) har 9./10. klasse, mens 21% har en erhvervs- eller almen gymnasial uddannelse. 54% har færdiggjort en erhvervsuddannelse eller anden uddannelse.

8 Afdækning af realkompetencer blandt butiksansatte side 8 For 87% af de, der har en erhvervsuddannelse eller anden uddannelse, er der tale om en uddannelse som butiks-/salgsassistent. Det svarer til 47% ud af samtlige butiksansatte. 10% har angivet anden erhvervsuddannelse. Dette svarer til 2% ud af samtlige butiksansatte. Butiksansatte med anden erhvervsuddannelse har typisk en uddannelse inden for kontorområdet (29%), inden for levnedsmiddelsområdet (18%) eller inden for social- og sundhedsområdet (6%). 21% af de butiksansatte har gennemført dele af en erhvervsuddannelse eller anden uddannelse. For hver anden (50%) af de butiksansatte, der har påbegyndt eller gennemført dele af erhvervsuddannelse eller anden uddannelse, drejer det sig om en uddannelse som butiks- /salgsassistent. Dette svarer til hver tiende (10%) af samtlige butiksansatte. For hver fjerde (26%) er det en anden erhvervsuddannelse. Ud af samtlige butiksansatte er det 4%. 30% af de butiksansatte har deltaget i efteruddannelse, efter de blev faglært /ansat inden for detailhandelen. Af de, der har deltaget i efteruddannelse efter de blev faglært eller blev ansat inden for detailhandelen, har hver femte (22%) ikke deltaget i efteruddannelsesarrangementer inden for det seneste to år, mens hver anden (51%) har deltaget en til tre gange. Samlet set er det således 77% af samtlige butiksansatte, der ikke har deltaget i efteruddannelsesarrangementer inden for de seneste to år. Øvrige joberfaringer 74% af samtlige butiksansatte har tidligere været ansat andre steder end deres nuværende arbejdsplads. De 74%, der har været ansat andre steder end deres nuværende arbejdsplads, blev bedt om at angive deres samlede anciennitet inden for en række brancher. 73% af de, der har været ansat andre steder, har været beskæftiget inden for detailhandel, 9% inden for kontorområdet, 9% inden for levnedsmiddelområdet og 5% inden for engroshandel. 29% har været beskæftiget inden for øvrige områder end de nævnte.

9 Afdækning af realkompetencer blandt butiksansatte side 9 Den gennemsnitlige anciennitet er 7,6 år inden for detailhandel, 4,8 år inden for engroshandel, 4,5 år inden for levnedsmiddelområdet og 3,8 år inden for kontorområdet. Den gennemsnitlige anciennitet inden for øvrige områder er 4,3 år. Fremtidsplaner Knap seks ud af 10 (57%) vil helt sikkert eller formentligt skifte job inden for de næste par år. De 57%, der helt sikkert eller formentligt vil skifte job inden for de næste par år, blev spurgt om, hvorfor de overvejer et andet job. Det overvejende motiv til jobskifte er et ønske om nye udfordringer, hvilket 82% nævner. 67% motiverer det eventuelle jobskifte med et ønske om mere løn, mens 52% vil skifte job for at få mere afveksling i arbejdsopgaverne. Blandt de, der inden for de næste par år vil skifte job, vil 62% helt sikkert eller formentligt skifte til et job uden for butiksområdet. De 62%, der formentligt eller helt sikkert vil forlade butiksområdet, blev bedt om at angive, hvilket område de gerne vil til. 32% har angivet, at de gerne vil til kontorområdet, 16% til bank-, finans- og forsikringsområdet og 15% til engroshandel. 10% har angivet social- og sundhedsområdet, mens 3% nævner fabrik eller lager. De to oftest nævnte fordele i forhold til at arbejde inden for detailhandelen er kontakten til kunderne (54%) og møder mennesker (46%). De oftest nævnte ulemper er lønnen (58%) og arbejdstiderne (52%). 60% af de butiksansatte vil anbefale deres nuværende branche til andre, der står over for at skulle vælge uddannelse.

10 Afdækning af realkompetencer blandt butiksansatte side 10 3 Arbejdet I det følgende kapitel vil der blive sat fokus på blandt andet ansættelsesforhold, arbejdstider og arbejdsopgaver blandt de butiksansatte inden for detailhandelen. 3.1 Ansættelsesforhold Deltagerne i undersøgelsen blev i forbindelse med belysning af ansættelsesforholdene spurgt om deres stillingsbetegnelse. Tabel 3-1: Hvad er din stillingsbetegnelse? n = Stillingsbetegnelse Andel Butiks-/salgsassistent 46% Kasseekspedient 11% Servicemedarbejder 9% Andet 9% Butikschef/butiksbestyrer 4% Elev 4% Afdelingsdisponent 3% Førsteassistent 3% Førsteekspedient/områdeleder 3% Leder 2% Souschef 2% Dekoratør 1% Førstemand/-dame 1% I alt 100% 46% har angivet, at deres stillingsbetegnelse er butiks- eller salgsassistent, mens 11% har angivet kasseekspedient. 9% er servicemedarbejdere. Blandt de 9%, der har svaret andet, har flertallet angivet deres arbejdsområde. En videre analyse viser, at de kvindelige butiksansatte typisk er butiks-/salgsassistenter (54%) eller kasseekspedienter (15%). Til sammenligning er 36% af de mandlige butiksansatte butiks-/salgsassistenter og 6% er kasseekspedienter. Generelt fordeler de mandlige butiksansatte sig over flere stillingskategorier, herunder flere der indeholder en form for ledelsesansvar. 25% af de mandlige butiksansatte har stillinger med en form for ledelsesansvar, mens denne andel udgør 15% blandt de kvindelige butiksansatte.

11 Afdækning af realkompetencer blandt butiksansatte side 11 Analysen viser endvidere, at 29% af de årige er kasseekspedienter og 26% er servicemedarbejdere. 24% af de årige er butiks-/salgsassistenter. Andelen af kasseekspedienter svinger blandt de øvrige aldersgrupper fra 2% 9% og andelen af servicemedarbejdere fra 1% - 3%. Omkring seks ud af 10 (53% - 63%) i de øvrige aldersgrupper er butiks-/salgsassistenter. Analysen viser også, at de butiksansatte ansat i mindre butikker målt i forhold til antallet af medarbejdere typisk er butiks-/salgsassistenter, hvorimod ansatte i større butikker fordeler sig på flere stillingskategorier dog stadig med et flertal af butiks-/salgsassistenter. Blandt butiksansatte i specialvarebutikker er butiks-/salgsassistenter (57%), mens resten er fordelt på en lang række andre stillinger. Blandt dagligvarebutikker er 37% butiks- /salgsassistenter, 21% er kasseekspedienter og 15% er servicemedarbejdere, mens resten er fordelt på en lang andre række stillinger. Deltagerne blev endvidere bedt om at angive deres anciennitet på deres nuværende arbejdsplads, jf. nedenstående figur. Af figuren fremgår, at hver anden (52%) har været ansat i butikken i to år eller under. Den gennemsnitlige anciennitet er på fem år. Figur 3-1: Hvor lang tid har du været ansat i butikken? n = % 40% 41% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 11% 21% 12% 6% 3% 5% 1% Under 1 år 1-2 år 3-5 år 6-10 år år år Over 20 år Ubesvaret Samtlige deltagere i undersøgelsen blev endvidere spurgt om, de har haft andre stillinger i butikken end de havde på spørgetidspunktet. Hertil svarer 28% ja og 72% nej.

12 Afdækning af realkompetencer blandt butiksansatte side 12 Andelen, der tidligere har haft andre stillinger i butikken, er størst blandt de årige. Mens andelen blandt de øvrige butiksansatte varierer fra 17% til 32%, er den 40% blandt de årige. De 28% af samtlige butiksansatte, der har haft andre stillinger, blev spurgt om, hvilke stillinger de tidligere har haft i butikken, jf. nedenstående figur 3-2. I figuren indgår de fem oftest nævnte stillinger. Som det fremgår nedenstående, har hver tredje (33%) tidligere været elev, mens lidt mere end hver fjerde (også) har været butiks/salgsassistent. Blandt stillinger, der ikke er nævnt i ovenstående figur, kan nævnes førsteassistent (4%), førsteekspedient (4%), leder (2%) og butikschef/-bestyrer (2%). En videre analyse viser, at især de årige tidligere har været elever i butikken. Figur 3-2: Hvilke stillinger har du tidligere haft i butikken? n = 469. Spørgsmålet blev kun stillet til de, der har haft andre stillinger i butikken. Der kunne afgives flere svar. 35% 30% 25% 20% 15% 33% 28% 21% 14% 10% 5% 6% 0% Elev Butiks-/salgsassistent Servicemedarbejder Kasseekspedient Afdelingsdisponent I forbindelse med afdækning af ansættelsesforholdene blev deltagerne i undersøgelsen bedt om at angive, om de er fuldtidsansat, deltidsansat eller assistance.

13 Afdækning af realkompetencer blandt butiksansatte side 13 Figur 3-3: Er du fuldtidsansat, deltidsansat eller assistance? n = ,4% 1,1% 27,4% 62,1% Fuldsansat Deltidsansat Assistance Ubesvaret Som det fremgår, har 62% angivet, at de er fuldtidsansatte, 27% er deltidsansatte og 9% er assistancer. En videre analyse viser følgende udsving: Fuldtid Deltid Assistance årige 18% 53% 27% årige 90% 7% 1% årige 86% 13% 1% årige 79% 21% 0% årige 61% 36% 3% Over 60 år 62% 38% 0% Analysen viser også en tendens til, at især butiksansatte fra mindre butikker er fuldtidsansatte. Eksempelvis er omkring otte ud af ti (80% - 86%) fra butikker med under 10 ansatte fuldtidsansatte. Til sammenligning udgør andelen af fuldtidsansatte i butikker med ansatte 58%, blandt butikker med ansatte 50% og blandt butikker med ansatte 43%. Blandt butiksansatte i butikker med 100 ansatte eller derover er andelen 60%. Taget i betragtning, at specialvarebutikker som tidligere nævnt ofte er mindre butikker, er det på baggrund af ovenstående næppe overraskende, at især butiksansatte fra specialvarebutikker er fuldtidsansatte.

14 Afdækning af realkompetencer blandt butiksansatte side 14 81% af ansatte i specialvarebutikker er fastansatte, 16% er deltidsansatte og 2% er assistancer. I dagligvarebutikker er 47% fastansatte, 37% deltidsansatte og 14% assistancer. De af deltagerne i undersøgelsen, der arbejder som deltidsansat eller assistance, blev endvidere bedt om at angive, hvilke dage på ugen de typisk arbejder. Som nedenstående figur viser, er fredage og lørdage typiske arbejdsdage for deltidsansatte og assistancer. Figur 3-4: Hvilke dage på ugen arbejder du typisk? n = 632. Spørgsmålet blev kun stillet til deltidsansatte og assistancer. Der kunne afgives flere svar. 80% 76% 70% 60% 53% 50% 40% 30% 20% 10% 38% 29% 40% 32% 19% 12% 4% 0% Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Varierer meget Ubesvaret En videre analyse viser, at de årige i højere grad (82%) arbejder om lørdagen set i forhold til øvrige aldersgrupper. Det sidste spørgsmål i forbindelse med ansættelsesforholdene drejede sig om arbejdstiderne. Spørgsmålet blev stillet til samtlige deltagere. 75% af de butiksansatte har faste arbejdstider, mens 23% har skiftende arbejdstider. En videre analyse viser, at mens 64% af de årige har faste arbejdstider, er den tilsvarende andel blandt de årige 76%, blandt de årige 84%, blandt de årige 80%, årige 87% og blandt butiksansatte over 60 år 91%.

15 Afdækning af realkompetencer blandt butiksansatte side 15 Figur 3-5: Har du faste eller skiftende arbejdstider? n = ,4% 1,3% Faste arbejdstider Skiftende arbejdstider Ubesvaret 75,3% 3.2 Arbejdsopgaver og specielle funktioner Deltagerne i undersøgelsen blev bedt om at nævne deres fem væsentligste arbejdsopgaver. Som det fremgår af nedenstående, er de fem oftest nævnte arbejdsopgaver:? Kundebetjening og vejledning, reklamationer mv. (79%)? Hyldetrimning, opfyldning samt oprydning og rengøring (70%)? Kassebetjening og kasseopgørelse (61%)? Varebestilling og vurdering af sortiment (41%)? Varebehandling, kontrol af faktura mv. (39%) En videre analyse viser, at de mandlige butiksansatte (24%) oftere end de kvindelige (13%) nævner vareregistrering og lagerstyring. Det samme gør sig gældende i forhold til indkøb og kontakt med leverandører, hvilket 35% af de mandlige butiksansatte nævner mod 23% blandt de kvindelige butiksansatte. Omvendt nævner de kvindelige butiksansatte (29%) oftere dekorationsopgaver end de mandlige butiksansatte (15%). I forhold til kassebetjening og kasseopgørelse er det også især de kvindelige butiksansatte, der har disse opgaver. 70% af de kvindelige butiksansatte nævner disse opgaver mod 46% blandt de mandlige.

16 Afdækning af realkompetencer blandt butiksansatte side 16 Figur 3-6: Hvad er dine fem væsentligste arbejdsopgaver på en typisk dag? n = Der kunne afgives flere svar. Budget, økonomistyring og regnskab Behandling af salgsdata Intern information og bemandlingsplaner Andre opgaver Status, svindkontrol og analyser Håndværksmæssige opgaver, forarbejdning af varer 4% 6% 6% 9% 10% 10% Vareregistrering og lagerstyring Butiksindretning, arealdisponering Dekorationsopgaver Salgsfremmende aktiviteter, varepræsentation mv. Indkøb, kontakt med leverandører 17% 19% 23% 27% 28% Varebehandling, kontrol af faktura mv. Varebestilling og vurdering af sortiment 39% 41% Kassebetjening og kasseopgørelse 61% Hyldetrimning, opfyldning samt oprydning og rengøring 70% Kundebetjening og vejledning, reklamationer mv. 79% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% Note: Flere af deltagerne i undersøgelsen har angivet mere end fem arbejdsopgaver Analysen viser endvidere, at det især er de yngre butiksansatte (grupperne under 20 år og år), der har opgaver i forhold til butiksindretning og arealdisponering. Omkring hver fjerde (23%) i disse grupper varetager opgaver i forhold til butiksindretning og arealdisponering, mens det er mellem hver tiende (9%) og sjette (16%) i de øvrige aldersgrupper. Til gengæld varetager de yngre butiksansatte (under 20 år) sjældent opgaver i forhold salgsfremmende aktiviteter og varebehandling set i forhold til de øvrige butiksansatte. En tilsvarende analyse i forhold til antallet af ansatte i butikken viser, at uanset butiksstørrelse er de fire oftest nævnte opgaver kundebetjening og vejledning, reklamationer mv., kassebetjening og kasseopgørelse, hyldetrimning, opfyldning, oprydning og rengøring. samt opgaver i forhold til varebestilling og vurdering af sortiment. For butiksansatte i butikker med op til 19 ansatte følger herefter opgaver i forhold til varebehandling, kontrol af fakturaer mv. For butiksansatte i butikker med flere end 19, men under 100 ansatte følger opgaver i forhold til indkøb og kontakt til leverandører. For butik-

17 Afdækning af realkompetencer blandt butiksansatte side 17 sansatte i butikker med flere end 100 ansatte er det opgaver i forhold til salgsfremmende aktiviteter. Analysen viser også, at de fem oftest nævnte arbejdsopgaver blandt butiksansatte i mindre butikker er fordelt på flere personer, hvorimod der blandt de butiksansatte i større butikker er fordelt på færre personer. Som følge af den tidligere kommenterede sammenhæng mellem butiksstørrelse og type viser der sig en tilsvarende tendens, når der kigges på butikstype. De forskellige arbejdsopgaver er i specialvarebutikkerne fordelt på flere ansatte. Blandt ansatte i dagligvarebutikker er kassebetjening og opgørelse samt hyldetrimning, opfyldning mv. de dominerende opgaver, mens de øvrige opgaver er fordelt på færre personer. I forbindelse med afdækning af arbejdsopgaverne blev de butiksansatte spurgt, hvorvidt de havde en række nærmere angivet specielle funktioner i butikken. Figur 3-7: Har du nogle af følgende specielle funktioner i butikken? n = Der kunne afgives flere svar. 25% 20% 15% 15% 17% 20% 10% 5% 3% 0% Ja, bogholder Ja, oplæringsansvarlig Ja, leder Ja, andet 3% har bogholderfunktioner, mens 15% er oplæringsansvarlige. Blandt de 17%, der har lederfunktioner, har 23% angivet, at de er førstemænd/damer, 20% er afdelingsledere og 15% er butikschefer/-bestyrer.

18 Afdækning af realkompetencer blandt butiksansatte side 18 Blandt andre funktioner er den oftest nævnte funktion områdeansvarlig, som 11% har angivet. En videre analyse viser, at de mandlige butiksansatte (24%) oftere end de kvindelige (13%) nævner lederfunktioner. Analysen viser også, at lederfunktionerne især varetages af de årige. Omkring tre ud af 10 i denne aldersgruppe (27% 28%) har lederfunktioner. 3.3 Personlige kompetencer Deltagerne blev afslutningsvis i forbindelse med spørgsmålene om deres arbejde bedt om at vurdere, hvilke personlige kompetencer deres nuværende job kræver. Som det fremgår, er der stort set enighed om, at jobbet som butiksansat kræver, at man er serviceminded, god til at tale med mennesker, ansvarsbevidst, har samarbejdsevner og evne til at håndtere stressede situationer. Herud over er det også vigtigt med selvstændighed og fleksibilitet. Omkring ni ud af 10 (90%-96%) mener, at deres nuværende job i nogen eller høj grad kræver disse kompetencer. Tabel 3-2: Hvilke personlige kompetencer vil du mene, at dit nuværende job kræver? n = I høj grad I nogen Begrænset Slet ikke Ubesvaret I alt grad Serviceminded 84% 12% 2% 0% 2% 100% God til at tale med mennesker 78% 17% 2% 0% 2% 100% Ansvarsbevidsthed 72% 24% 3% 0% 2% 100% Samarbejdsevner 65% 25% 7% 0% 2% 100% Evne til at håndtere stressede situationer 63% 28% 5% 1% 3% 100% Selvstændighed 55% 36% 6% 1% 2% 100% Fleksibilitet 49% 39% 7% 1% 3% 100% Lyst til at lære / prøve noget nyt 42% 33% 17% 4% 4% 100% Præcision 40% 35% 16% 4% 5% 100% Kreativitet 27% 44% 20% 5% 4% 100% Omstillingsevne 25% 44% 23% 4% 5% 100% Analytiske evner 8% 29% 36% 18% 8% 100% En videre analyse viser, at de årige butiksansatte generelt er lidt mere forbeholdne i vurderingerne af ovenstående kompetencer.

19 Afdækning af realkompetencer blandt butiksansatte side 19 Dette kan også være medvirkende til, at butiksansatte i større butikker generelt også er mere forbeholdne i vurderingen. Analysen viser, at butiksansatte i større butikker i mindre omfang vurderer, at deres nuværende job kræver kreativitet, lyst til at prøve noget nyt og måske noget overraskende samarbejdsevner. 3.4 Opsummering 46% har angivet, at deres stillingsbetegnelse er butiks- eller salgsassistent, mens 11% har angivet kasseekspedient. 9% er servicemedarbejdere. De øvrige er fordelt på en lang række stillinger. Hver anden (52%) har på deres nuværende arbejdsplads været ansat i to år eller under. Den gennemsnitlige anciennitet er på fem år. 75% af de butiksansatte har faste arbejdstider, mens 23% har skiftende arbejdstider. 62% har angivet, at de er fuldtidsansatte, 27% er deltidsansatte og 9% er assistancer. De fem oftest nævnte arbejdsopgaver er:? Kundebetjening og vejledning, reklamationer mv. (79%)? Hyldetrimning, opfyldning samt oprydning og rengøring (70%)? Kassebetjening og kasseopgørelse (61%)? Varebestilling og vurdering af sortiment (41%)? Varebehandling, kontrol af faktura mv. (39%) Der er stort set enighed om, at jobbet som butiksansat kræver, at man er serviceminded, god til at tale med mennesker, ansvarsbevidst, har samarbejdsevner og evne til at håndtere stressede situationer.

20 Afdækning af realkompetencer blandt butiksansatte side 20 4 Uddannelsesbaggrunde blandt butiksansatte Efter i forrige kapitel at havde set på de butiksansattes arbejde vil opmærksomheden i dette kapitel blive rettet mod uddannelsesbaggrunde blandt de butiksansatte, herunder skolebaggrund, erhvervsuddannelse eller anden uddannelse samt eventuel efteruddannelse. 4.1 Skolebaggrund Det første spørgsmål i forbindelse med afdækning af uddannelsesbaggrundene blandt butiksansatte bestod i et spørgsmål om skolebaggrund. Figur 4-1: Hvilken skolebaggrund har du? n = % 66% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 5% 1% 5% 9% 10% 2% 2% Folkeskole 7. / 8. klasse Folkeskole 9. / 10. klasse Mellemskoleeksamen Realskoleeksamen Studentereksamen / HF HHX HTX Andet To tredjedele (66%) har 9./10. klasse, mens 21% har en erhvervs- eller almen gymnasial uddannelse. En videre analyse viser, at især de årige og årige har en erhvervs- eller almen gymnasial uddannelse. Blandt de årige er det hver tredje (33%) og blandt de årige er det lidt over hver fjerde (27%). Deltagerne i undersøgelsen blev endvidere spurgt, hvorvidt de efter 9./10 klasse har afbrudt studentereksamen/hf, HHX eller HTX. 5% har angivet, at de har afbrudt studentereksamen/hf, 1% HHX og 1% HTX.

21 Afdækning af realkompetencer blandt butiksansatte side Erhvervsuddannelse og anden uddannelse Som det fremgår, har 55% færdiggjort en erhvervsuddannelse eller anden uddannelse. Figur 4-2: Har du færdiggjort en erhvervsuddannelse eller anden uddannelse? n = % 43% 55% Ja Nej Ubesvaret En videre analyse viser, at 4% af de årige butiksansatte har færdiggjort en erhvervsuddannelse eller anden uddannelse. Andelen, der har færdiggjort en erhvervsuddannelse eller anden uddannelse, er blandt de årige 78%, blandt de årige 84%, blandt årige 79%, blandt de årige 76% og blandt de butiksansatte over 60 år 64%. Analysen viser endvidere, at andelen af butiksansatte med en færdiggjort erhvervsuddannelse eller anden uddannelse er størst blandt butiksansatte fra butikker med mindre end 10 ansatte. Andelen er her på 74% med en færdiggjort erhvervsuddannelse eller en anden uddannelse. Blandt butiksansatte fra butikker med over ti ansatte varierer andelen fra 43% - 51%. Lavest blandt butiksansatte fra butikker med ansatte og højest blandt butikker med 100 ansatte eller derover. 37% af de butiksansatte fra dagligvarebutikker har færdiggjort en erhvervsuddannelse eller anden uddannelse, mens den tilsvarende andel blandt ansatte i specialvarebutikker er 76%. Analysen af baggrundsdata viser også, at det især er de fuldtidsansatte, der har færdiggjort en erhvervsuddannelse eller anden uddannelse. 74% af de fuldtidsansatte har færdiggjort

22 Afdækning af realkompetencer blandt butiksansatte side 22 en erhvervsuddannelse eller anden uddannelse, mens det er 28% blandt de deltidsansatte og 4% blandt assistancer. De 55%, der har færdiggjort en erhvervsuddannelse eller anden uddannelse, blev spurgt om, hvilke erhvervsuddannelser eller andre uddannelser, der er tale om. For 87% af de, der har en erhvervsuddannelse eller anden uddannelse, er der tale om en uddannelse som butiks-/salgsassistent. Det svarer til 47% ud af samtlige butiksansatte. 10% har angivet anden erhvervsuddannelse. Dette svarer til 2% ud af samtlige butiksansatte. Butiksansatte med anden erhvervsuddannelse har typisk en uddannelse inden for kontorområdet (29%), inden for levnedsmiddelsområdet (18%) eller inden for social- og sundhedsområdet (6%). Hver anden af de, der har færdiggjort en videregående uddannelse, har en merkonomuddannelse. En videre analyse viser, at blandt de årige, der har gennemført en erhvervsuddannelse eller anden uddannelse, har 93% en uddannelse som butiks-/salgsassistent. Blandt de årige er det 89%, blandt de årige 81%, blandt de årige 78% og blandt butiksansatte over 60 år 86%. Figur 4-3: Hvilke erhvervsuddannelser eller andre uddannelser har du færdiggjort? n = 909. Spørgsmålet blev kun stillet til de, der har færdiggjort en erhvervsuddannelse eller anden uddannelse. Der kunne afgives flere svar. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 87% 10% 6% 1% 1% 3% Butiks-/salgsassistent Anden erhvervsuddannelse Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående... Lang videregående uddannelse Ubesvaret

23 Afdækning af realkompetencer blandt butiksansatte side 23 Analysen viser også, at 70% af ansatte i butikker med over 100 ansatte eller derover har gennemført en uddannelse som butiks-/salgsassistent, mens 20% har en anden erhvervsuddannelse. Blandt de øvrige butiksansatte er fordelingen således, at omkring 90% har en uddannelse som butiks-/salgsassistent, mens 10% har en anden erhvervsuddannelse. De, der har gennemført en uddannelse som butiks-/salgsassistent, blev spurgt om, hvor de var udlært. 64% har svaret, at de er udlært i en specialvarebutik, 33% i dagligvarebutik, 2% i stormagasin og 1% på servicestation / i nærbutik. En videre analyse viser, at butiksansatte i større butikker typisk er udlært i dagligvarebutikker og butiksansatte i mindre butikker i specialvarebutikker. 78% af de ansatte i dagligvarebutikker er også udlært i en dagligvarebutik, mens 20% er udlært i en specialvarebutik. 89% af de ansatte i specialvarebutikker er udlært i specialvarebutikker, mens 8% er udlært i en dagligvarebutik. Tabel 4-1: Hvis du er udlært i en specialvarebutik bedes du angive vare-/brancheområde n = 257. Spørgsmålet blev kun stillet til de, der har færdiggjort en uddannelse til butiks-/salgsassistent og som er udlært i en specialvarebutik. Område Andel Tekstil, inkl. boligtekstil 30% Isenkram, glas og porcelæn 9% Andet 6% Byggema rked 6% Sko og lædera rtikler 6% Boghandel 5% Radio/TV og mult imedier 5% Blomster 4% Farvehandel 4% Materialhandel 4% Møbelhandel 4% Sport og fritid 4% Fotohandel 3% Guld, sølv og ure 3% Legetøj og hobbyartikler 2% Musik, video og software 2% Tobak og vin 2% El-artikler og hårde hvidevarer 1% I alt 100%

24 Afdækning af realkompetencer blandt butiksansatte side 24 De 64% (svarende til 30% af samtlige butiksansatte), der var udlært i specialvarebutik, blev spurgt om, hvilket område de er udlært inden for, jf. ovenstående tabel 4-1. Som det fremgår, er lidt under hver tredje (30%) udlært inden for tekstilområdet og hver tiende (9%) inden for isenkram. De øvrige udlærte i en specialvarebutik fordeler sig, som det fremgår, over en lang række områder. En analyse viser, at de butiksansatte i vid udstrækning bliver inden for det område eller beslægtede områder, hvor de er udlært. Deltagerne i undersøgelsen blev også spurgt, om de har påbegyndt eller har gennemført dele af en erhvervsuddannelse eller anden uddannelse, jf. nedenstående figur. Figuren viser, at 21% af de butiksansatte har gennemført dele af en erhvervsuddannelse eller anden uddannelse. Figur 4-4: Er du påbegyndt eller har du gennemført dele af en erhvervsuddannelse eller anden uddannelse? n = ,5% 20,9% Ja Nej Ubesvaret 71,6% En videre analyse viser, at 27% af de årige enten er påbegyndt eller gennemført dele af erhvervsuddannelse eller anden uddannelse. Blandt de øvrige aldersgrupper er den tilsvarende andel 13% - 20%. De 21% af samtlige butiksansatte, der har påbegyndt eller gennemført dele af erhvervsuddannelse eller anden uddannelse, blev spurgt om, hvilke uddannelser det drejer sig om.

25 Afdækning af realkompetencer blandt butiksansatte side 25 Figur 4-5: Hvilke erhvervsuddannelser eller andre uddannelser er du påbegyndt eller har du gennemført dele af? n = 348. Spørgsmålet blev kun stillet til de, der har påbegyndt eller gennemført dele af en erhvervsuddannelse eller anden uddannelse. Der kunne afgives flere svar. 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 50% 26% 13% 5% 7% 9% Butiks-/salgsassistent Anden erhvervsuddannelse Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående... Lang videregående uddannelse Ubesvaret Som ovenstående figur viser, drejer det sig for hver anden (50%) af de butiksansatte, der har påbegyndt eller gennemført dele af erhvervsuddannelse eller anden uddannelse, om en uddannelse som butiks-/salgsassistent. Dette svarer til hver tiende (10%) af samtlige butiksansatte. For hver fjerde (26%) er det en anden erhvervsuddannelse. Ud af samtlige butiksansatte er det 4%. I forhold til kort videregående uddannelser har flertallet (59%) påbegyndt eller gennemført dele af merkonom-uddannelsen. En videre analyse viser, at især de fuldtidsansatte (63%) er påbegyndt eller har gennemført dele af uddannelsen som butiks-/salgsassistent, mens 20% er påbegyndt eller har genne m- ført dele af en anden uddannelse. Blandt de deltidsansatte og assistancerne er tre ud af ti (29%-30%) påbegyndt eller har gennemført dele af uddannelse som butiks-/salgsassistent, mens fire ud af ti (37%-43%) % er påbegyndt eller har gennemført dele af en anden uddannelse.

26 Afdækning af realkompetencer blandt butiksansatte side 26 De 10%, der ud af samtlige butiksansatte, enten har påbegyndt eller gennemført dele af en butiksuddannelse, blev bedt om at angive hvilken uddannelse, det drejer sig om. Svarene viser, at:? 61% har afsluttet HG (6% af samtlige butiksansatte)? 15% har afsluttet EFG (2% af samtlige butiksansatte)? 11% har afsluttet handelseksamen (1% af samtlige butiksansatte)? 11% er påbegyndt HG (1% af samtlige butiksansatte)? 4% har afsluttet skoledelen af handelsmedhjælpereksamen (under 1% af samtlige butiksansatte) 28% af de årige er påbegyndt HG, mens 58% har afsluttet HG. En videre analyse viser, at især de årige har afsluttet HG, mens de øvrige aldersgruppe typisk har afsluttet EFG (31 40 årige), handelseksamen (41 50 årige) og skoledelen af handelsmedhjælpereksamen (60 år og derover). 4.3 Efteruddannelse Deltagerne blev som det første spørgsmål i forbindelse med temaet efteruddannelse spurgt, om de har deltaget i efteruddannelse, efter de blev faglært/ansat inden for detailhandelen. Figur 4-6: Har du deltaget i efteruddannelse efter du blev faglært/ansat inden for detailhandelen? n = ,5% 29,9% Ja Nej Ubesvaret 67,6%

27 Afdækning af realkompetencer blandt butiksansatte side 27 Som det fremgår, har 30% af de butiksansatte deltaget i efteruddannelse, efter de blev faglært /ansat inden detailhandelen. En videre analyse viser, at 6% af de årige har deltaget i efteruddannelse, mens det blandt de årige er 34%. Blandt de årige er det 49%, blandt de årige 45%, blandt de årige 51% og blandt butiksansatte over 60 år 29%. Analysen viser også, at andelen, der har deltaget i efteruddannelse, er størst blandt butiksansatte fra butikker med færre end 10 ansatte. Andelen, der har deltaget i efteruddannelse blandt medarbejdere i disse butikker, er omkring 40%. Andelen blandt ansatte i dagligvarebutikker, der har deltaget i efteruddannelse, er 18%. Den tilsvarende andel blandt ansatte i specialvarebutikker er 44%. 40% blandt de fuldtidsansatte har deltaget i efteruddannelse, 16% blandt de deltidsansatte og 5% blandt assistancerne. De 30%, der havde deltaget i efteruddannelse, blev spurgt om hvilke former for efteruddannelse, de har deltaget i. Tabel 4-2: Hvilke former for uddannelse har du deltaget i? n = 498. Spørgsmålet blev kun stillet til de, der har deltaget i efteruddannelse. Der kunne afgives flere svar. Form Andel Interne kurser eller seminarer arrangeret af butikken, kæden eller leverandører 83% Andre kursustyper, seminarer eller efteruddannelsesdage 17% Kurser arrangeret af HK/HANDEL 12% Merkonom 11% Oplæring gennemført af kollega eller leder efter aftale og planlægning 11% Efteruddannelse/HE-kurser 4% Flertallet (83%) af de, der har deltaget i efteruddannelse, efter de blev faglært/ansat inden for detailhandelen, har deltaget i interne kurser eller seminarer arrangeret af butikken, kæden eller leverandører. Som det fremgår, har 17% deltaget i andre kursustyper, seminarer eller efteruddannelsesdage. Disse blev bedt om at angive hvilke. Flertallet af deltagene har her angivet temaet for efteruddannelse f.eks. sko og læder, frugt og grønt, personligt salg osv.

28 Afdækning af realkompetencer blandt butiksansatte side 28 De 30%, der havde deltaget i efteruddannelse, blev spurgt om, hvor ofte de inden for de seneste tre år havde deltaget i efteruddannelsesarrangementer. Som nedenstående figur viser, har omkring hver femte (22%) ikke deltaget i efteruddannelsesarrangementer inden for det seneste to år, mens hver anden (51%) har deltaget en til tre gange. Samlet set er det således 77% af samtlige butiksansatte, der ikke har deltaget i efteruddannelsesarrangementer inden for de seneste to år. Figur 4-7: Hvor ofte har du inden for de seneste tre år deltaget i efteruddannelsesarrangementer eller kurser? n = 498. Spørgsmålet blev kun stillet til de, der har deltaget i efteruddannelse. Der kunne afgives flere svar. 60% 50% 51% 40% 30% 22% 20% 13% 10% 0% 0 gange 1-3 gange 4-6 gange 5% 7-10 gange 1% 0% gange Over 15 gange 7% Ubesvaret Samtlige deltagere i undersøgelsen blev spurgt om de har ønsker til efter- og videreuddannelse inden for de nærmeste to år.

29 Afdækning af realkompetencer blandt butiksansatte side 29 Figur 4-8: Har du ønsker til efter- eller videreuddannelse inden for de nærmeste to år? n = % 33% Ja Nej Ubesvaret 64% Som figuren illustrerer, har en tredjedel (33%) ønsker til efter- og videreuddannelse inden for de nærmeste to år. En videre analyse viser, at andelene med ønsker til efter- og videreuddannelse er størst blandt yngre butiksansatte og falder med alderen. Således er andelen med ønsker til efterog videreuddannelse 39% blandt de årige, 37% blandt de årige, 30% blandt de årige, 25% blandt de årige, 14% blandt de årige og 7% blandt butiksansatte over 60 år. De 33%, der har ønsker til efteruddannelse, blev spurgt om, hvilke uddannelser/kurser de eventuelt ville interesseret i. Som det fremgår, har 14% nævnt videregående uddannelser og 13% IT-kurser som 1. prioritet. Herudover har andre 10% prioriteret erhvervsuddannelse. Blandt de, der har videregående uddannelse, spænder uddannelsesønskerne bredt fra politiet over cand. merc. til pædagog. Det samme gør sig gældende i forhold til erhvervsuddannelserne, hvor ønskerne går fra f.eks. butiksassistent over automekaniker til frisør.

30 Afdækning af realkompetencer blandt butiksansatte side 30 Kategorien andet spænder også meget vidt f.eks. iværksætterkurser, indkøber, gymnasiet, teaterskolen osv. Tabel 4-3: Hvilke uddannelser/kurser vil du eventuelt være interesseret i? Angiv op til fem af dine højest prioriterede ønsker til efter- og videreuddannelse med det højest prioritet som nummer 1 osv. n = 464, 207, 77, 36 og prioritet 2. prioritet 3. prioritet 4. prioritet 5. prioritet Videregående uddannelser 14% 6% 13% 3% 3% Erhvervsuddannelser 10% 13% 9% 18% 10% Merkonom 8% 6% 6% 1% 2% IT-kurser 13% 5% 5% 2% 0% Ledelse 8% 6% 4% 7% 10% Varekendskab 5% 8% 9% 1% 2% Dekoration 3% 3% 4% 2% 7% Salg 2% 3% 6% 1% 7% Regnskab og økonomi 2% 4% 8% 7% 4% Blomsterbinding/-dekoration 2% 1% 0% 0% 0% Andet 29% 44% 33% 55% 55% Især de årige har ønsker om erhvervsuddannelse (15%) og videregående uddanne l- se (20%) som 1 prioritet. 4.4 Opsummering To tredjedele (66%) har 9./10. klasse, mens 21% har en erhvervs- eller almen gymnasial uddannelse. 54% har færdiggjort en erhvervsuddannelse eller anden uddannelse. For 87% af de, der har en erhvervsuddannelse eller anden uddannelse, er der tale om en uddannelse som butiks-/salgsassistent. Det svarer til 47% ud af samtlige butiksansatte. 10% har angivet anden erhvervsuddannelse. Dette svarer til 2% ud af samtlige butiksansatte. Butiksansatte med anden erhvervsuddannelse har typisk en uddannelse inden for kontorområdet (29%), inden for levnedsmiddelsområdet (18%) eller inden for social- og sundhedsområdet (6%). 21% af de butiksansatte har gennemført dele af en erhvervsuddannelse eller anden uddannelse.

31 Afdækning af realkompetencer blandt butiksansatte side 31 For hver anden (50%) af de butiksansatte, der har påbegyndt eller gennemført dele af en erhvervsuddannelse eller anden uddannelse, drejer det sig om en uddannelse som butiks- /salgsassistent. Dette svarer til hver tiende (10%) af samtlige butiksansatte. For hver fjerde (26%) er det en anden erhvervsuddannelse. Ud af samtlige butiksansatte er det 4%. 30% af de butiksansatte har deltaget i efteruddannelse, efter de blev faglært /ansat inden for detailhandelen. Af de, der har deltaget i efteruddannelse efter de blev faglært eller blev ansat inden for detailhandelen, har hver femte (22%) ikke deltaget i efteruddannelsesarrangementer inden for det seneste to år, mens hver anden (51%) har deltaget en til tre gange. Samlet set er det således 77% af samtlige butiksansatte, der ikke har deltaget i efteruddannelsesarrangementer inden for de seneste to år.

32 Afdækning af realkompetencer blandt butiksansatte side 32 5 Joberfaringer blandt butiksansatte Dette kapitel omhandler jobrelevante erfaringer blandt butiksansatte opbygget enten i tidligere ansættelser eller fra aktiviteter i fritiden. 5.1 Erfaringer fra tidligere ansættelser Deltagerne i undersøgelsen blev indledningsvis spurgt om, de har været ansat andre steder end deres nuværende arbejdsplads. Det er, som det fremgår af den følgende figur, tilfældet for tre fjerdedele (74%). Figur 5-1: Har du været ansat andre steder end i din nuværende butik? n = ,7% 0,8% Ja Nej Ubesvaret 74,5% De 74%, der har været ansat andre steder end deres nuværende arbejdsplads, blev bedt om at angive deres samlede anciennitet inden for en række brancher. Af nedenstående figur fremgår, at 73% af de, der har været ansat andre steder, har været beskæftiget inden for detailhandel, 9% inden for kontorområdet, 9% inden for levnedsmiddelområdet og 5% inden for engroshandel. 29% har været beskæftiget inden for øvrige områder end de nævnte. En videre analyse viser, at andelen, der har haft andre job er mindre blandt årige andelen er her 65%. Blandt de øvrige aldersgrupper er andelene 74% - 85%.

33 Afdækning af realkompetencer blandt butiksansatte side 33 Figur 5-2: Hvilke andre job har du haft før din nuværende ansættelse. Se bort fra din nuværende ansættelse. n = Spørgsmålet blev kun stillet til de, der har været ansat andre steder end på deres nuværende arbejdsplads. Der kunne afgives flere svar. 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 73% 5% 9% 9% 29% Detailhandel Engroshandel Kontorområdet Levnedsmiddelområdet Øvrige områder Figur 5-3: Hvilke andre job har du haft før din nuværende ansættelse? Angiv din samlede anciennitet inden for nedenstående brancher. Se bort fra din nuværende ansættelse. År. n = Spørgsmålet blev kun stillet til de, der har været ansat andre steder end på deres nuværende arbejdsplads. Figuren viser den gennemsnitlige anciennitet i år. 8 7, ,8 3,8 4,5 4, Detailhandel Engroshandel Kontorområdet Levnedsmiddelområdet Øvrige områder

34 Afdækning af realkompetencer blandt butiksansatte side 34 Den ovenstående figur viser den gennemsnitlige anciennitet blandt de, der har været ansat andre steder end på deres nuværende arbejdsplads. Som det fremgår, er den gennemsnitlige anciennitet 7,6 år inden for detailhandel, 4,8 år inden for engroshandel, 4,5 år inden for levnedsmiddelområdet og 3,8 år inden for kontorområdet. Den gennemsnitlige anciennitet inden for øvrige områder er 4,3 år. De 74%, der har været ansat andre steder end deres nuværende arbejdsplads, blev endvid e- re bedt om at angive deres arbejdsopgaver i forbindelse med tidligere ansættelsesforhold. Tabel 5-1: Hvilke af følgende områder har du gennem dine tidligere ansættelsesforhold været beskæftiget med? n = Spørgsmålet blev kun stillet til de, der har været ansat andre steder end på deres nuværende arbejdsplads. Figuren viser den gennemsnitlige anciennitet i år. Arbejdsopgave Andel Kundebetjening og vejledning, reklamationer mv. 65% Kassebetjening og kasseopgørelse 61% Hyldetrimning, opfyldning samt oprydning og rengøring 60% Indkøb, kontakt med leverandører 40% Varebestilling og vurdering af sortiment 38% Lagerarbejde 33% Dekorationsopgaver 32% Varebehandling, kontrol af faktura mv. 32% Andet 28% Butiksindretning, arealdisponering 26% Salgsfremmende aktiviteter, varepræsentation mv. 23% Vareregistrering og lagerstyring 20% Status, svindkontrol og analyser 18% Ledelsesopgaver 15% Intern information og bemandlingsplaner 11% Behandling af salgsdata 10% Håndværksmæssige opgaver, forarbejdning af varer 10% Telefonsalg 9% Bogføring 8% Ovenstående tabel viser de 20 oftest nævnte arbejdsopgaver fra tidligere ansættelser. Efter som 73% af de, der har været ansat andre steder end deres nuværende arbejdsplads, tidligere har været ansat inden for detailhandelen, er det næppe overraskende, at detailhandelsrelaterede opgaver fylder meget i ovenstående tabel. De 28%, der har svaret andet dækker en lang række forskellige arbejdsopgaver, som det ikke har været muligt meningsfyldt at placere andre steder.

35 Afdækning af realkompetencer blandt butiksansatte side 35 I forbindelse med afdækning af øvrige joberfaringer blev deltagerne i spurgt om, de har andre job over deres arbejde i butikken. 10% har svaret ja til dette spørgsmål. 5.2 Færdigheder eller erfaringer fra aktiviteter i fritiden Deltagerne i undersøgelsen blev spurgt om, de har færdigheder eller erfaringer fra aktiviteter, der kunne være nyttige i forbindelse med deres arbejde eller eventuel jobsøgning. Tabel 5-2: Har du færdigheder eller erfaringer fra aktiviteter i fritiden, der kunne være nyttige i forbindelse med dit arbejde eller evt. jobsøgning? n = Der kunne afgives flere svar. Aktivitet Andel Ledende funktioner i foreninger / organisationer 20% Forenings- / organisationsarbejde 17% Tillidshverv i foreninger / organisationer 15% Informationsarbejde i foreninger / organis ationer 12% Medlem af skole- el. forældrebestyrelse / bestyrelse i boligforening 12% Medarrangør af kulturelle arrangementer 10% Frivilligt socialt arbejde 10% Andet 6% Har undervist / underviser på eksempelvis aftens- eller ungdomsskole 4% Som det det fremgår, har flere af de butiksansatte færdigheder eller erfaringer fra aktiviteter fra fritiden, der kan være relevante i forbindelse med deres arbejde og eventuel jobsøgning. 5.3 Opsummering 74% af samtlige butiksansatte har tidligere været andre steder end deres nuværende arbejdsplads. De 74%, der har været ansat andre steder end deres nuværende arbejdsplads, blev bedt om at angive deres samlede anciennitet inden for en række brancher. 73% af de, der har været ansat andre steder, har været beskæftiget inden for detailhandel, 9% inden for kontorområdet, 9% inden for levnedsmiddelområdet og 5% inden for engroshandel. 29% har været beskæftiget inden for øvrige områder end de nævnte.

36 Afdækning af realkompetencer blandt butiksansatte side 36 Den gennemsnitlige anciennitet er 7,6 år inden for detailhandel, 4,8 år inden for engroshandel, 4,5 år inden for levnedsmiddelområdet og 3,8 år inden for kontorområdet. Den gennemsnitlige anciennitet inden for øvrige områder er 4,3 år. Flere af de butiksansatte har færdigheder eller erfaringer fra aktiviteter fra fritiden, der kan være relevante i forbindelse med deres arbejde og eventuel jobsøgning.

37 Afdækning af realkompetencer blandt butiksansatte side 37 6 Fremtidsplaner blandt butiksansatte i forhold til arbejdsmarkedet De foregående kapitler har haft fokus på de butiksansatte og deres nuværende beskæftigelse. I det følgende vil der blive set nærmere på deres fremtidsplaner. 6.1 Planer om jobskifte Som det fremgår af nedenstående figur, vil knap seks ud af ti (57%) helt sikkert eller formentligt skifte job inden for de næste par år. Figur 6-1: Tror du, at du vil skifte job de næste par år? n = % 1% 33% 31% Ja, helt sikkert Ja, formentligt Nej, formentligt ikke Nej, helt sikkert ikke Ubesvaret 26% En videre analyse viser, at 85% af de årige helt sikkert eller formentlig vil skifte job inden for de næste par år. Blandt de årige er den tilsvarende andel 63%, blandt de årige 45%, blandt de årige 28%, blandt de årige 11% og blandt butiksansatte over 60 år 3%. Analysen viser også, at andelen, der vil skifte job inden for de næste par år, er størst blandt butiksansatte, der kommer fra større butikker. Dette hænger sammen med, at der blandt de større butikker er en større andel af årige. Blandt ansatte i dagligvarebutikker er det 65%, der helt sikkert eller formentligt vil skifte job inden for de næste par år, mens den tilsvarende andel blandt ansatte i specialvarebutik-

38 Afdækning af realkompetencer blandt butiksansatte side 38 ker er 50%. Igen kan en del af denne forskel forklares ved aldersforskellen mellem ansatte i dagligvarebutikker og specialvarebutikker. De 57% af samtlige butiksansatte, der helt sikkert eller formentligt vil skifte job inden for de næste par år, blev spurgt om deres næste job også skal være inden for butiksområdet. Figur 6-2: Skal dit næste job også være inden for butiksområdet? n = % 1% 6% 31% Ja, helt sikkert Ja, formentligt Nej, formentligt ikke Nej, helt sikkert ikke Ubesvaret 46% Blandt de, der inden for de næste par år vil skifte job, vil 37% helt sikkert eller formentligt skifte til et andet job inden for butiksområdet. Blandt de, der inden for de næste par år vil skifte job, er der således 62%, der vil helt sikkert eller formentligt vil forlade butiksområdet. Dette svarer til fire ud af ti (37%) af samtlige butiksansatte. En videre analyse viser, at især de årige fravælger butiksområdet. Kun 30% i denne aldersgruppe vil helt sikkert eller formentlig blive inden for butiksområdet. De 62%, der formentligt eller helt sikkert vil forlade butiksområdet, blev bedt om at angive, hvilket område de gerne vil til. 32% har angivet, at de gerne vil til kontorområdet, 16% til bank-, finans- og forsikringsområdet og 15% til engroshandel. 10% har angivet social- og sundhedsområdet, mens 3% nævner fabrik eller lager.

39 Afdækning af realkompetencer blandt butiksansatte side 39 En videre analyse viser, at det især er de mandlige butiksansatte, der vil til engroshandel. De årige søger mod en lang række forskellige områder, men primært for at starte på en uddannelse. De 57%, der helt sikkert eller formentligt vil skifte job inden for de næste par år, blev spurgt om, hvorfor de overvejer et andet job. Som det fremgår af nedenstående tabel, er det overvejende motiv til jobskifte et ønske om nye udfordringer, hvilket 82% nævner. 67% motiverer det eventuelle jobskifte med et ønske om mere løn, mens 52% vil skifte job for at få mere afvekslende arbejdsopgaver. Tabel 6-1: Hvorfor overvejer du et andet job? n = 971 Motiv Andel Ønsker nye udfordringer, prøve noget nyt 82% For at få en bedre løn 67% For at få mere afveksling i arbejdsopgaverne 52% For at få bedre arbejdstider 49% For at arbejde med nye vareområder 42% For at få mere indflydelse på arbejdsopgaverne 40% Starte ny uddannelse 40% For at få lederjob 29% Af hensyn til familien 28% For at få et bedre arbejdsmiljø 25% Af hensyn til helbredet 17% For at få større tryghed i ansættelsen 13% Andet 12% En videre analyse viser, at især de mandlige butiksansatte motiverer det eventuelle jobskifte med ambitioner om lederjob 43% mod 19% blandt de kvindelige butiksansatte. Som tidligere nævnt motiverer især de yngre butiksansatte (61%) et eventuelt jobskifte med uddannelse. 6.2 Fordele og ulemper i forhold til detailhandelen Deltagerne i undersøgelsen blev afslutningsvis bedt om at vurdere fordele og ulemper ved deres nuværende arbejde, om de ville anbefale deres nuværende branche til andre og overensstemmelsen mellem deres nuværende arbejde og deres ønskejob.

40 Afdækning af realkompetencer blandt butiksansatte side 40 Figur 6-3: Hvad er de to væsentligste fordele ved dit nuværende arbejde? n = Der kunne nævnes to fordele. Kontakten til kunderne 54% Møder mennesker 46% Et godt arbejdsklima Aldrig to ens dage Mulighed for indflydelse på arbejdsopgaver 31% 36% 35% Fleksibel arbejdstid Et godt springbræt for en karriere 8% 11% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Figur 6-4: Hvad er de to væsentligste ulemper ved dit nuværende arbejde? n = Der kunne nævnes to ulemper. Lønnen Arbejdstiderne 52% 58% Ensformige arbejdsopgaver Fysisk hårdt arbejde For mange stressede og pressede situationer For lidt ansvar Et dårligt arbejdsklima 23% 21% 19% 14% 11% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Som det fremgår, er de to oftest nævne fordele kontakten til kunderne (54%) og møder mennesker (46%). De oftest nævnte ulemper er lønnen (58%) og arbejdstiderne (52%).

41 Afdækning af realkompetencer blandt butiksansatte side 41 En videre analyse viser, at andelen, der nævner kontakten til kunderne stiger med alderen. Eksempelvis er det 49% blandt de årige, mens det er 62% blandt de årige og 68% blandt de årige. I forhold til ulemperne skal bemærkes, at mens 30% af de årige nævner ulemper, er den tilsvarende andel blandt de øvrige butiksansatte 52% - 67% ; højest blandt de årige. Figur 6-5: Vil du anbefale din nuværende branche til andre, der står over for at skulle vælge uddannelse? n = % 37% 60% Ja Nej Ubesvaret 60% af de butiksansatte vil anbefale deres nuværende branche til andre, der står over for at skulle vælge uddannelse. En videre analyse viser en mindre tendens til, at det især er de mandlige butiksansatte, der vil anbefale deres nuværende branche til andre, der står over for at skulle vælge uddanne l- se. Analysen viser endvidere, at de årige er mindre tilbøjelige til at anbefale butiksområdet til andre. Konkret siger 47% i denne aldersgruppe nej. Til gengæld er der 70% af de årige, der vil anbefale butiksområdet.

42 Afdækning af realkompetencer blandt butiksansatte side 42 Figur 6-6: I hvilken grad oplever du, at der er overensstemmelse mellem dit nuværende arbejde og dit ønskejob? n = % 4% 12% I høj grad I nogen grad Næsten ikke Slet ikke 18% 45% Ubesvaret / er pt. udenfor beskæftigelse Som ovenstående figur viser, oplever knap seks ud af ti (57%), at der i nogen eller høj grad er overensstemmelse mellem deres nuværende arbejde og deres ønskejob. En videre analyse viser, at især de årige oplever en manglende overensstemmelse mellem deres nuværende arbejde og deres ønskejob. 27% af de årige oplever overensstemmelse mellem deres nuværende arbejde og deres ønskejob. Blandt de øvrige aldersgrupper er andelene, der oplever overensstemmelse mellem deres nuværende arbejde og deres ønskejob, fra 60% - 74%. 6.3 Opsummering Knap seks ud af 10 (57%) vil helt sikkert eller formentligt skifte job inden for de næste par år. De 57%, der helt sikkert eller formentligt vil skifte job inden for de næste par år, blev spurgt om, hvorfor de overvejer et andet job. Det overvejende motiv til jobskifte er et ønske om nye udfordringer, hvilket 82% nævner. 67% motiverer det eventuelle jobskifte med et ønske om mere løn, mens 52% vil skifte job for at få mere afvekslende arbejdsopgaver.

43 Afdækning af realkompetencer blandt butiksansatte side 43 Blandt de, der inden for de næste par år vil skifte job, vil 62% helt sikkert eller formentligt skifte til et job uden for butiksområdet. De 62%, der formentligt eller helt sikkert vil forlade butiksområdet, blev bedt om at angive, hvilket område de gerne vil til. 32% har angivet, at de gerne vil til kontorområdet, 16% til bank-, finans- og forsikringsområdet og 15% til engroshandel. 10% har angivet social- og sundhedsområdet, mens 3% nævner fabrik eller lager. De to oftest nævnte fordele i forhold til at arbejde inden for detailhandelen er kontakten til kunderne (54%) og møder mennesker (46%). De oftest nævnte ulemper er lønnen (58%) og arbejdstiderne (52%). 60% af de butiksansatte vil anbefale deres nuværende branche til andre, der står over for at skulle vælge uddannelse.

44 Afdækning af realkompetencer blandt butiksansatte side 44 7 Metodebilag 7.1 Svarprocent Tabel A: Beregning af svarprocent Bruttoudtag Reduceret udtag (brutto forladt detailhandel, ej gyldig adresse mv.) Gyldige besvarelser Ej svaret Svarprocent 60% 7.2 Stikprøveudvælgelse Stikprøveudvælgelsen er foretaget i tre trin. Trin 1 For det første blev undersøgelsespopulationen i samarbejde med opdragsgiver afgrænset som butiksansatte inden for detailhandelen organiseret inden for HK/HANDEL. Det blev endvidere besluttet at anvende HK s medlemsdatabase som udgangspunkt for den videre udvælgelse. Trin 2 For det andet blev denne undersøgelsespopulation yderligere afgrænset ved en indsnævring ved hjælp af stillingskategorier og brancher. I samarbejde med opdragsgiver blev det besluttet at alene butiksansatte i detailhandelen i nedenstående brancher og stillinger skulle deltage i undersøgelsen. Figur A: Anvendte stillingskategorier ved afgrænsning af undersøgelsespopulationen? Afdelingsdisponent? Bager? Blomsterdekoratør? Dekoratør? Demo nstratrice? Ekspedient/butiksassistent? Førsteassistent? Første ekspedient/områdeleder? Kasseekspedient? Pakkedame? Salgsassistent? Uddelerassistent? Ungarbejder

45 Afdækning af realkompetencer blandt butiksansatte side 45? Butiksområdet (ingen stillingsangivelse) Ved indsnævringen i forhold til stillinger blev det besluttet at udelade elever og butikschefer af undersøgelsen. Figur B: Anvendte brancher ved afgrænsning af undersøgelsespopulationen? Andre forhandlere af brugte varer? Forhandlere af gaveartikler og brugskunst? Antikvitetsforretninger (gaveboder)? Apoteker? Forhandlere af lystbåde og udstyr hertil? Babyudstyrs- og børnetøjsforretninger? Forhandlere af musikinstrumenter? Blomsterforretninger? Fotoforretninger? Bog- og papirhandlere? Frimærke- og møntforretninger? Bogantikvariater? Frugt- og grøntforretninger? Boligtekstilforretninger? Guldsmede- og juvelerforretninger? Brødudsalg? Helsekostforretninger? Byggemarkeder? Herre- og dametøjsforretninger (blandet)? Chokolade- og konfektureforretninger? Herretøjsforretninger? Cykel- og knallertforretninger? Isenkramforretninger? Dametøjsforretninger? Kolonialhandel? Detailhandel med andre varer? Kunsthandel og gallerivirksomhed? Detailhandel med belysningsartikler? Lædervareforretninger? Detailhandel med elektriske husholdningsmaskiner? Materialister og -apparater? Møbelforretninger? Detailhandel med kjolestoffer, garn, broderier? Osteforretninger mv.? Parfumerier? Detailhandel med legetøj og spil? Pladeforretninger? Detailhandel med medicinske og ortopædiske? Planteforhandlere og havecentre artikler? Pornobutikker? Detailhandel med nærings- og nydelsesmidler? Radio- og tv-forretninger fra specialforretninger i øvrigt? Skotøjsforretninger? Detailhandel med pc'er, kontormaskiner og? Slagter- og viktualieforretninger standardsoftware? Specialoptikere? Detailhandel med telekommunikationsudstyr? Sportsforretninger? Detailhandel udelukkende med køkkenudstyr,? Stormagasiner glas og porcelæn? Supermarkeder? Dyrehandel? Tobaks- og vinforretninger? Døgnkiosker? Tæppeforretninger? Farve- og tapetforretninger? Urmager- og guldsmedeforretninger? Fisk- og vildtforretninger? Urmagerforretninger? Forhandlere af fyringsolie og fast brændsel til? Varehuse husholdningsbrug? Vinforretninger

46 Afdækning af realkompetence blandt butiksansatte side 46 Trin 3 Ved anvendelse af ovenstående stillingskategorier og brancher blev undersøgelsespopulationen afgrænset til personer. Ud af disse blev er der i trin 3 udtrukket en stikprøve på i alt personer ved hjælp af disproportional klyngeudvælgelse. Som udvælgelseskriterier blev anvendt oplysninger fra Danmarks Statistik om beskæftigede personer inden for detailhandel i forhold til branche og socioøkonomisk status samt oplysninger fra Købmandstandens Oplysningsbureau om antallet af ansatte inden for de største detailhandelskæder i Danmark. Baggrunden for at anvende disse anvendelseskriterier var ønsket om at imødegå eventuelle skævheder i undersøgelsespopulationen som følge af forskellige organiseringsgrader set på tværs af brancher og de største detailhandelskæder i Danmark. 7.3 Frafaldsanalyse og vægtning af data For at afgøre hvorvidt de indhentede besvarelser var repræsentative og om en vægtning af data var nødvendig blev der foretaget særkørsler hos Danmarks Statistik. I særkørslerne hos Danmarks Statistik blev der på baggrund af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) indhentet oplysninger om fordelingen af lønmodtagere inden for syv udvalgte brancher indenfor detailhandel i forhold til branche, køn og alder. Som det fremgår af tabel B, C, E og F, hvor der foreligger sammenlignelige oplysninger, er der god overensstemmelse i forhold til butikstype, mens mændene og de yngre butiksansatte er underrepræsenteret blandt, de der har indsendt spørgeskemaet. Underrepræsentationen i forhold til alder er dels opstået som følge af den disproportionale klyngeudvælgelse, dels som følge af en lavere svarprocent blandt de yngre butiksansatte. Som det fremgår har ønsket om at udligne forskellige organiseringsgrader set på tværs af brancherne medført en underrepræsentation af yngre butiksansatte i stikprøven. På baggrund af foreliggende oplysninger er det ikke muligt ar redegøre for underrepræsentationen af mandlige butiksansatte, men en forskellige organiseringsgrad kunne være en del af forklaringen. For at imødegå disse skævheder i data er besvarelserne efterfølgende blevet matematisk vægtet i forhold til køn og alder i forhold til oplysninger fra den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS).

47 Afdækning af realkompetence blandt butiksansatte side 47 Tabel B: Butikstype Danmarks Statistik ( )* Undersøgelsespopulation (37.142)** Stikprøve (3.000) Besvarelser (1.669) Supermarkeder, kolonialhandel o.l. 30% 43% 35% 35% Specialforretninger med fødevarer 6% 2% 3% 3% Varehuse og stormagasiner 17% 24% 14% 13% Apoteker, parfumerier og materialister 5% 2% 2% 2% Detailhandel med beklædning, fodtøj mv. 12% 9% 15% 15% Detailhandel med boligudstyr, husholdningsapparater 14% 5% 9% 9% mv. Detailhandel fra øvrige specialvareforretninger 16% 15% 22% 23% mv. I alt 100% 100% 100% 100% * Danmarks Statistik, RAS, ultimo november 2001 ** Oplysninger om medlemmer af HK/HANDEL fra HK/Danmark, oktober 2002 Tabel C: Butikstype 2 Danmarks Statistik ( )* Stikprøve (3.000) Besvarelser (1.669) Detailhandel fra ikke-specialiserede forretninger 47% 67% 49% 48% Detailhandel fra specialiserede forretninger 53% 33% 51% 52% I alt 100% 100% 100% 100% * Danmarks Statistik, RAS, ultimo november 2001 ** Oplysninger om medlemmer af HK/HANDEL fra HK/Danmark, oktober 2002 Tabel D: Stilling Danmarks Statistik ( )* Undersøgelsespopulation (37.142)** Undersøgelsespopulation (37.142)** Stikprøve (3.000) Besvarelser (1.669) Første ekspedient/områdeleder - 1% 1% 2% Afdelingsdisponent - 1% 1% 1% Bager - 0% 0% 0% Blomsterdekoratør - 1% 1% 1% Dekoratør - 1% 1% 1% Demonstratrice - 0% 1% 0% Ekspedient/butiksassistent - 53% 67% 69% Førsteassistent - 5% 2% 2% Kasseekspedient - 1% 3% 3% Pakkedame - 0% 0% 0% Salgsassistent - 9% 13% 13% Uddelerassistent - 0% 0% 0% Ungarbejder - 26% 9% 5% Butiksområdet (ingen stillingsangivelse) - 1% 1% 3% I alt - 100% 100% 100% * Danmarks Statistik, RAS, ultimo november 2001 ** Oplysninger om medlemmer af HK/HANDEL fra HK/Danmark, oktober 2002

48 Afdækning af realkompetence blandt butiksansatte side 48 Tabel E: Køn Danmarks Statistik ( )* Stikprøve (3.000) Undersøgelsespopulation (37.142)** Besvarelser (1.669) Mand 41% % Kvinde 59% % I alt 100% % * Danmarks Statistik, RAS, ultimo november 2001 ** Oplysninger om medlemmer af HK/HANDEL fra HK/Danmark, oktober, 2002 Tabel F: Alder Danmarks Statistik ( )* Stikprøve (3.000) Undersøgelsespopulation (37.142)** Besvarelser (1.669) - 20 år 32% 31% 13% 6% år 31% 32% 40% 36% år 14% 15% 20% 23% år 10% 10% 12% 15% år 10% 12% 14% 19% 61 - år 2% 1% 1% 2% I alt 100% 100% 100% 100% * Danmarks Statistik, RAS, ultimo november 2001 ** Oplysninger om medlemmer af HK/HANDEL fra HK/Danmark, oktober Baggrundsdata I de følgende tabeller vises deltagerne i undersøgelsen fordelt på butikstype, butiksstørrelse og alder. Tabel G: Deltagerne fordelt efter butikstype og butiksstørrelse (antal medarbejdere) Servicestation / nærbutik (35) Stormagasin (40) Dagligvarebutik (861) Specialvarebutik (702) Ubesvaret (16) I alt (1.668) 1 ansat 0% 1% 0% 2% 0% 1% 2-4 ansatte 4% 9% 2% 21% 2% 11% 5 9 ansatte 7% 44% 5% 39% 39% 21% ansatte 23% 25% 11% 21% 21% 21% ansatte 26% 1% 1% 8% 8% 17% ansatte 11% 0% 9% 1% 1% 7% 100 ansatte eller 20% 0% 49% 2% 2% 12% derover Ubesvaret 9% 19% 24% 6% 70% 9% I alt 100% 100% 100% 100% 100% 100%

49 Afdækning af realkompetence blandt butiksansatte side 49 Tabel H: Deltagerne fordelt efter alder og butikstype -20 år (537) år (517) år (239) år (162) år (172) 61 år (33) Ubesvaret (8) I alt (1.668) Dagligvarebutik 79% 36% 42% 44% 37% 38% 38% 52% Servicestation / nærbutik 2% 2% 3% 2% 3% 0% 0% 2% Stormagasin 2% 4% 3% 3% 4% 6% 25% 3% Specialvarebutik 16% 58% 51% 50% 55% 57% 38% 42% Ubesvaret 1% 1% 1% 1% 2% 0% 0% 1% I alt 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100%

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

Inden for de merkantile uddannelser er eleverne yngst inden for detailhandelsuddannelsen og ældst inden for kontoruddannelsen.

Inden for de merkantile uddannelser er eleverne yngst inden for detailhandelsuddannelsen og ældst inden for kontoruddannelsen. UDDANNELSESNÆVNET 23. juli 2012 Aldersfordeling inden for de merkantile uddannelser Inden for de merkantile uddannelser er eleverne yngst inden for detailhandelsuddannelsen og ældst inden for kontoruddannelsen.

Læs mere

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 2013-14 Tredje del En undersøgelse af brugerbetaling i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2400 København NV Indhold Indledning Om Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Datagrundlag

Læs mere

Merkantil HG VI ER JERES FREMTID LYNGVEJ 19 4600 KØGE TEL 5667 0400 [email protected] WWW.KHS.DK

Merkantil HG VI ER JERES FREMTID LYNGVEJ 19 4600 KØGE TEL 5667 0400 KHS@KHS.DK WWW.KHS.DK Merkantil HG VI ER JERES FREMTID LYNGVEJ 19 4600 KØGE TEL 5667 0400 [email protected] WWW.KHS.DK KÆRE VIRKSOMHED Har I travlt? Og kunne I have brug for ekstra hænder i dagligdagen? Så vil I helt sikkert kunne

Læs mere

Kortlægning af seksuelle krænkelser. Dansk Journalistforbund

Kortlægning af seksuelle krænkelser. Dansk Journalistforbund Kortlægning af seksuelle krænkelser Dansk Journalistforbund Udarbejdet af: Flemming Pedersen og Søren Vejlstrup Grove Marts 2018 KORTLÆGNING AF SEKSUELLE KRÆNKELSER Udarbejdet af: Flemming Pedersen og

Læs mere

Trivselsundersøgelse

Trivselsundersøgelse Trivselsundersøgelse Kommunerapport April 2010 Netop at tage fat i trivselsarbejdet er et kodeord. For hvis undersøgelsen står alene og ikke bliver fulgt op på, er den stort set værdiløs. Derfor er der

Læs mere

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 1 Indhold Selvstændiges arbejdsmiljø... 3 De selvstændige i undersøgelsen... 3 Jobtilfredshed og stress... 5 Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 9 Selvstændige lederes fokus på arbejdsmiljø... 9 De

Læs mere

Tekniske designere - kompetencer og muligheder

Tekniske designere - kompetencer og muligheder Tekniske designere - kompetencer og muligheder AUA-projekt, juni 2012 Projektledelse: Camilla Treldal Jørgensen, KL Simon Heidemann, Teknisk Landsforbund Forsidebillede: Fotograf Kåre Viemose Indhold Konklusion...

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen. Årgang 2010-2014 pr. 1. februar 2015

Beskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen. Årgang 2010-2014 pr. 1. februar 2015 Beskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen Årgang 2010-2014 pr. 1. februar 2015 Udarbejdet af Kvalitetsmedarbejder Ulrik Pontoppidan, Erhvervsakademi Aarhus, marts 2015 Indholdsfortegnelse

Læs mere

DGU s uddannelsesplan

DGU s uddannelsesplan DGU s uddannelsesplan Salgsassistent med profil i Guld, Sølv & Ure Elev i Guld & Sølv* Elev i Guld, Sølv & Ure* Uddannelsesperiode Uddannelsessted Uddannelsesansvarlig *Eleven kan uddannes i Guld & Sølv

Læs mere

Uddannelsesplan for Salgsassistent med profil i Guld & Sølv / Guld, Sølv & Ure

Uddannelsesplan for Salgsassistent med profil i Guld & Sølv / Guld, Sølv & Ure Uddannelsesplan for Salgsassistent med profil i Guld & Sølv / Guld, Sølv & Ure Elev i Guld & Sølv *) Elev i Guld, Sølv & Ure*) Uddannelsesperiode Uddannelsessted Uddannelsesansvarlig *) Eleven kan uddannes

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009 Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 06-08 pr. 1. august 0 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, Oktober 0 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning...

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

VEJLEDENDE PRAKTIKPLAN FOR SALGSASSISTENT OG SALGSASSISTENT MED PROFIL

VEJLEDENDE PRAKTIKPLAN FOR SALGSASSISTENT OG SALGSASSISTENT MED PROFIL VEJLEDENDE PRAKTIKPLAN FOR SALGSASSISTENT OG SALGSASSISTENT MED PROFIL AFTALEPERIODE: ELEV: VIRKSOMHED: UDDANNELSESANSVARLIG: God uddannelse kræver planlægning. Et veltilrettelagt uddannelsesforløb er

Læs mere

I alt er der 8 16 ugers skoleophold inkl. den afsluttende fagprøve.

I alt er der 8 16 ugers skoleophold inkl. den afsluttende fagprøve. Salgsassistentuddannelsen med profil gennemføres i næsten alle godkendte butikker og kæder. Uddannelsen giver gode muligheder for at arbejde både i dybden og i bredden med salget. Eleven skal kunne løse

Læs mere

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Capacent Epinion for Arbejdsmarkedsstyrelsen November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning og formål... 4 1.1 Rapportens opbygning... 4 1.2 Respondentgrundlag...

Læs mere

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE SAGSBEHANDLINGSOPGAVEN

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE SAGSBEHANDLINGSOPGAVEN SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE SAGSBEHANDLINGSOPGAVEN 2016 1 SAMMENFATNING Fængselsbetjente bruger en markant andel af deres arbejdstid på at udfylde skemaer og rapporter i forbindelse med sagsbehandling for

Læs mere

- Målgruppeanalyse af HAKL s målgrupper

- Målgruppeanalyse af HAKL s målgrupper 1 Sammenfatning AMU-systemet spiller en væsentlig rolle gennem udbud af efteruddannelse, for at udvikle og udbygge arbejdsmarkedsrelaterede kompetencer hos primært ufaglærte og faglærte på arbejdsmarkedet

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer

Læs mere

Trivsel blandt Butiksansatte

Trivsel blandt Butiksansatte Trivsel blandt Butiksansatte Oktober 2001 Disposition Baggrund Samarbejde Datagrundlag Model Resultater Overordnede resultater Detaljerede resultater Baggrund Samarbejde, datagrundlag og model Undersøgelsen

Læs mere

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold

Læs mere

Hvad køber danskerne på nettet?

Hvad køber danskerne på nettet? Hvad køber danskerne på nettet? Det køber danskerne, når de køber varer på nettet E-handlen udgjorde ca. 80 mia. kr. i 2014. Det er dog ikke alle typer varer og services, der er lige populære, når der

Læs mere

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 11. januar 2016 Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 68 procent af FOAs privatansatte medlemmer er helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøet generelt er godt på deres arbejdsplads. Det

Læs mere

MERKANTIL HG. Erhvervsuddannelsen KHS.DK/MERKANTILUNGDOM. DIN VEJ TIL ET GODT JOB INDEN FOR Butik - Handel - Kontor - Finans.

MERKANTIL HG. Erhvervsuddannelsen KHS.DK/MERKANTILUNGDOM. DIN VEJ TIL ET GODT JOB INDEN FOR Butik - Handel - Kontor - Finans. Merkantil HG MERKANTIL HG Erhvervsuddannelsen KHS.DK/MERKANTILUNGDOM DIN VEJ TIL ET GODT JOB INDEN FOR Butik - Handel - Kontor - Finans LYNGVEJ 19 4600 KØGE TEL 5667 0400 [email protected] WWW.KHS.DK Merkantil

Læs mere

Deltagerne i undersøgelsen er repræsentative i forhold til CA s samlede medlemsbestand, hvad angår alder, køn, geografi og uddannelse.

Deltagerne i undersøgelsen er repræsentative i forhold til CA s samlede medlemsbestand, hvad angår alder, køn, geografi og uddannelse. Hovedresultater Færre kvindelige ledere på alle niveauer De kvindelige ledere i CA har et karrieremæssigt efterslæb. 54 af mændene i undersøgelsen er ledere, mens kun 39,9 af kvinderne er ledere. Jo højere

Læs mere

Godkendelsesskema (august 2015)

Godkendelsesskema (august 2015) Det faglige Udvalg for Detailhandelsuddannelser Godkendelsesskema (august 2015) Ansøgning om godkendelse af praktiksted til Salgsassistent og Salgsassistent med profil Læs venligst vejledningen inden udfyldelse

Læs mere

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde

Læs mere

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse DJØF Køn og karriere En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse Indhold 1 Baggrund og resumé...3 1.1 Metode...5 1.2 Kort gennemgang af centrale variable...5 2 Ledere

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Rådhuset. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:

Rapport - Trivselsundersøgelsen Rådhuset. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Rådhuset Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

VEJLEDENDE PRAKTIKPLAN FOR BUTIKSMEDHJÆLPER

VEJLEDENDE PRAKTIKPLAN FOR BUTIKSMEDHJÆLPER VEJLEDENDE PRAKTIKPLAN FOR BUTIKSMEDHJÆLPER AFTALEPERIODE: ELEV: VIRKSOMHED: UDDANNELSESANSVARLIG: God uddannelse kræver planlægning. Et veltilrettelagt uddannelsesforløb er et vigtigt grundlag, som er

Læs mere

Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse)

Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse) Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse) Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse sendt ud til et tilfældigt udtræk af Djøfs erhvervsaktive medlemmer i maj/juni måned 2016. Der er

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION BORGERPANELUNDERSØGELSE AUGUST 2015 Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Om undersøgelsen Side 4 Sammenfatning Side 5 Resultater fordelt på emnerne: Information om Holbæk

Læs mere

Medlemmernes vurdering af arbejdsforholdene på skolerne

Medlemmernes vurdering af arbejdsforholdene på skolerne ANALYSENOTAT Februar 2014 Medlemmernes vurdering af arbejdsforholdene på skolerne I perioden november 2013 til januar 2014 har Danmarks Lærerforening gennemført en spørgeskemaundersøgelse om arbejdsforholdene

Læs mere

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Oktober 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Dette faktaark

Læs mere

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Notat Sygefravær i virksomhederne Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Sygefravær koster hvert år erhvervslivet milliarder, og derfor arbejder mange virksomheder målrettet imod at få sygefraværet ned blandt

Læs mere

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100. 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Kortlægning af lokale it-aktiviteter i Ældre Sagen

Kortlægning af lokale it-aktiviteter i Ældre Sagen Kortlægning af lokale it-aktiviteter i Ældre Sagen 2017 1 Indhold INDLEDNING... 3 UNDERSØGELSENS HOVEDKONKLUSIONER... 3 FRIVILLIGE ANTAL OG FUNKTIONER... 3 DELTAGERE I IT-AKTIVITETER... 3 UDBUDDET AF IT-AKTIVITETER...

Læs mere

Stress er ikke kun et akademiker fænomen

Stress er ikke kun et akademiker fænomen Flere gode år på arbejdsmarkedet 14. marts 2018 Stress er ikke kun et akademiker fænomen Tal fra LO s spørgeskemaundersøgelse om arbejdsmiljø og tilbagetrækning fra november 2017 viser med al tydelighed,

Læs mere

AARHUS KOMMUNE, SUNDHED OG OMSORG

AARHUS KOMMUNE, SUNDHED OG OMSORG AARHUS KOMMUNE, SUNDHED OG OMSORG TRIVSELSUNDERSØGELSE 2012 AARHUS KOMMUNE, SUNDHED OG OMSORG SAMLET KONKLUSION RESUME: SAMLET KONKLUSION 3518 svar giver en svarprocent på 75% - dog forskel på tværs af

Læs mere

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.

Læs mere

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Sociale medier Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Lederne April 2014 Indledning Undersøgelsen belyser i hvilket omfang ledere bruger de sociale medier, og hvilke sociale medier

Læs mere

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Faktaark: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Resultaterne stammer fra ACs arbejdsmiljøundersøgelse 2014. Undersøgelsen

Læs mere

KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE

KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE UNDERVISNINGS- MINISTERIET RAPPORT SEPTEMBER 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING OG RESUMÉ 6 SKOLEBESTYRELSENS INVOLVERING I SKEMAER Side 3 Side 35 2 INDSKOLINGEN Side

Læs mere