BARN I VENTE Graviditet, fødsel, barselstid vejledning til gravide

Transkript

1 BARN I VENTE Graviditet, fødsel, barselstid vejledning til gravide

2 BARN I VENTE Graviditet, fødsel, barselstid vejledning til gravide

3 BARN I VENTE Graviditet, fødsel, barselstid vejledning til gravide 4. udgave, 1. oplag 2005 Sundhedsstyrelsen 2005 ISBN Manus: Else Guldager, sundhedsplejerske ph.d. Vibeke Weirum, overjordemoder Fagredaktion: Annette Poulsen, Sundhedsstyrelsen Christine Brot, Sundhedsstyrelsen Redaktion: Komiteen for Sundhedsoplysning Fotos: Susanne Mertz med undtagelse af følgende sider: Casper Tybjerg: 7, 15, 43, 48, 51, 69, 71, 95, 96, 97, 99, 101, 121, 126, 127, 143, 145, 154. Anjo Foto: 25, 27, 31, 67, 117. Niels Nyholm: 17, 108, 136. Polfoto: 23 Ann-Li Engstrøm: 34 Tegninger: Jeanette Kielberg Grafisk tilrettelæggelse: Peter Dyrvig Grafisk Design Tryk: Narayana Press Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden udnyttelse er ifølge gældende dansk lov om ophavsret kun tilladt med Sundhedsstyrelsens skriftlige samtykke. Bogen er udgivet af Sundhedsstyrelsen i samarbejde med Komiteen for Sundhedsoplysning. Bogen kan købes hos: Komiteen for Sundhedsoplysning Classensgade 71, 5. sal 2100 København Ø Tlf Fax [email protected]

4 Forord At være gravid, føde og opfostre et lille barn er en naturlig proces i livet og en livsbekræftende og udfordrende periode i alle forældres liv. Intet bliver som før, og det er forandringernes tid i enhver familie. Sundhedsstyrelsens bog Barn i vente er skrevet til alle kommende forældre, også til dem, der har børn i forvejen. Hensigten med bogen er at forsøge at give svar på en række af de spørgsmål, som en graviditet naturligt udløser. Bogen Barn i vente er fortrinsvis skrevet direkte henvendt til kvinden. Enkelte afsnit er skrevet direkte henvendt til manden, og flere steder henvender bogen sig til begge parter. Mandens rolle som kommende far er betydningsfuld, og det har været Sundhedsstyrelsens hensigt, at bogen inddrager manden og kvinden ligeværdigt. Det er ikke hensigten, at bogen skal læses i et stræk. Barn i vente egner sig til at blive læst afsnit for afsnit, efterhånden som informationerne passer til forløbet af graviditet og fødsel. Bogen kan også med fordel læses af par, der overvejer graviditet. Bogen er skrevet af sundhedsplejerske, ph.d. Else Guldager og overjordemoder Vibeke Weirum. Sundhedsstyrelsens sagkyndige og andre fageksperter har været inddraget undervejs. Bogen udkom første gang i 1989, og denne 4. udgave har gennemgået væsentlige ændringer. Der er tilføjet et nyt afsnit om, hvilke undersøgelser af det ufødte barn der tilbydes under graviditeten, samt et om tilbud om undersøgelse af det nyfødte barns hørelse. Der er et nyt afsnit om, hvordan par, der påtænker graviditet, kan forberede sig og et om miljøforhold og hygiejne. Afsnittene om rygning, mad til den gravide og betydningen af motion under graviditeten er omskrevet og opdateret. Emnet amning er revideret ud fra den nyeste viden. Afsnittet om sociale rettigheder er opdateret i forhold til den gældende lovgivning. Derudover er der gennem hele bogen sket mindre sproglige ændringer og opdateringer. Endelig er bogens billedmateriale revideret. Else Smith Centerchef Center for Forebyggelse Sundhedsstyrelsen 3

5 4 GRAVIDITETEN

6 Indhold Graviditeten Ð 7 Fødslen Ð 67 De første dage efter fødslen Ð 93 Når noget går anderledes end forventet Ð 143 Medicinske fagudtryk Ð 167 Vil du vide mere Ð 168 Stikordsregister Ð 171

7

8 Graviditeten Jeg er gravid 8 Barnet udvikler sig og vokser 11 Hvordan føles det at være gravid? 14 Hvad sker der i kroppen? 18 Kan jeg leve, som jeg plejer? 21 Ubehag under graviditeten 35 Sundhedsvæsenets tilbud til gravide 37 Konsultationerne hos jordemoder og læge 43 Undersøgelser af det ufødte barn 47 Fødsels- og forældreforberedelse 52 Forberedelser til barnets ankomst 55 Faresignaler under graviditeten 66 GRAVIDITETEN 7

9 Der fødes børn under Afrikas sol og i Grønlands kulde. Kvinder i helt forskellige samfundslag, fra unge og til midaldrende, får børn. Mange gravide lever sammen med en mand. Nogle kvinder lever i andre former for fællesskaber eller alene. Alle har de det til fælles, at de skal gennemleve en graviditet og føde et barn. At være gravid er ingen sygdom. Du og dine omgivelser kan selv ved en aktiv indsats sikre, at det barn, du venter, trives så godt som muligt. Du og dine nærmeste har afgørende betydning for barnets start på livet. Jeg er gravid Gravid? Menstruationen er ikke kommet, som den plejer. Gravid? Måske. Du kan selv undersøge urinen med en test (den kan blandt andet købes i nogle supermarkeder og på apoteket). Du kan også gå til den praktiserende læge, som oftest vil foretage en gynækologisk undersøgelse og måske undersøge urinen. Hvis du planlægger at blive gravid Hvis du ikke er gravid endnu, men planlægger at blive det, kan du og din mand godt forberede graviditeten i det små. Sundhedsstyrelsen anbefaler at spise en multivitamintablet hver dag. Tabletten skal indeholde folsyre, mindst 400 mikrogram. Tilskuddet skal tages, fra du ønsker at blive gravid, og indtil du går ind i 4. graviditetsmåned. Nyere undersøgelser har vist, at tilskud af folsyre kan mindske risikoen for at få et barn med medfødt neuralrørsdefekt (rygmarvsbrok). Folsyre er et B-vitamin. Det er meget sjældne misdannelser, der er tale om. Så hvis du allerede er gravid, behøver du ikke at blive nervøs over, at du ikke har taget vitamintilskud, inden du blev gravid. Lev sundere! Allerede når I planlægger graviditeten kan I overveje, om I kan forandre jeres dagligdag i en mere sund retning. Kvit tobakken, hvis én af jer, eller I begge, er rygere. Sammen med alkohol er rygning én af de største trusler mod det ufødte barns sundhed. Rygning skader det ufødte barns udvikling. Din krop kan lettere klare graviditetens belastninger, hvis du er i god fysisk form. Overvej også, om I har behov for at ændre på spiseog drikkevaner. Drikker du alkohol dagligt, eller drikker du alkohol i perioder, er det vigtigt, at du ganske alvorligt overvejer, hvordan du ændrer vaner på det punkt. Selv et lille dagligt forbrug af alkohol kan medføre alvorlige skader hos det ufødte barn. 8 GRAVIDITETEN

10 Tal med den praktiserende læge Er der sundhedsmæssige forhold, som kan have betydning for graviditeten og det ufødte barn, kan du og din mand altid henvende jer til den praktiserende læge. Det kan fx være arvelige sygdomme i familien, sygdom hos jer selv, alkoholforbrug, medicinforbrug eller psykiske problemer. Det kan også være forhold i dit arbejdsmiljø. Terminsdato = beregnet fødselstidspunkt Fødselstidspunktet beregnes Graviditeten begynder hos de fleste kvinder et par uger efter den sidste menstruations første dag. Den første blødningsdag i den sidste normale menstruation bruges som udgangspunkt for beregningen. Ud fra den dato kan man regne sig frem til det tidspunkt, hvor fødslen kan forventes. Alle kvinder er ikke gravide lige længe. Datoen er kun en cirka-beregning. Selvfølgelig kan fødslen finde sted netop på den beregnede dato, men det er ganske almindeligt at føde på ethvert tidspunkt mellem tre uger før og to uger efter terminsdatoen. 280 dage = 40 uger Fra sidste menstruations første dag og til fødslen går der ca. 280 dage. De 280 dage opdeles i 40 uger. Graviditetens varighed regnes i uger. Den første uge regnes fra den sidste menstruations første dag. Denne beregning kan virke besynderlig, fordi man starter med at tælle ugerne, inden graviditeten reelt er begyndt. Årsagen er, at sidste menstruations første dag næsten altid kendes med sikkerhed, i modsætning til datoen for befrugtningen (Se eksemplet side 10). Svage blødninger Nogle kvinder har fortsat blødninger, selv om de er gravide. Den slags blødninger er sædvanligvis kortere og svagere end den normale menstruation. Har de sidste blødninger været svagere end normalt, kan du være blevet gravid tidligere, end du tror. Hvad kan du selv gøre? Du kan leve sundt altså: Spise sundt. Lade være med at drikke alkohol. Lade være med at ryge. Lade være med at tage narkotiske stoffer. Lade være med at tage medicin, der kan skade dit barn. Være opmærksom på arbejdsmiljøet om det kan skade dit barn. Holde dig i god fysisk form. Du kan tage imod sundhedsvæsenets tilbud til dig og det barn, du venter. Heldigvis er næsten alle børn sunde og raske efter månederne i livmoderen. At være født sund og rask er den bedste gave, I som forældre kan give jeres barn. GRAVIDITETEN 9

11 Gravid på trods af spiral Er du blevet gravid, selv om du har en spiral, er det bedst, du henvender dig til din praktiserende læge snarest muligt. Du kan tale med lægen om, hvad der er bedst at gøre i netop dit tilfælde. Planlagt eller uplanlagt graviditet Nogle graviditeter er planlagte og ønskede. Andre graviditeter er uplanlagte, men bliver alligevel velkomne, når man har vænnet sig til, at sådan skulle det altså være. Hvis graviditeten er uplanlagt, og den efter overvejelser i familien ikke ønskes bevaret, er det bedst at få foretaget abort så tidligt som muligt. Din praktiserende læge vil kunne råde og vejlede dig i den svære situation, som det ofte er. Kommunens socialog sundhedsforvaltning kan give oplysninger om sociale støtteforanstaltninger under graviditeten og efter fødslen, hvis du vælger at få barnet. Eksempel på terminsberegning Sidste menstruations første dag + 9 måneder + 7 dage Sidste menstruations 1. dag Uger dage befrugtning 280 dage Livmoder Æggeleder Æg Æggestok med umodne æg Livmoderhals Livmoderslimhinde Livmodermund Det befrugtede æg har sat sig fast og er begyndt at dele sig 10 GRAVIDITETEN

12 Barnet udvikler sig og vokser Et barn I denne bog bruges ordet barn konsekvent lige fra graviditetens begyndelse. Det gøres, fordi kommende forældre sædvanligvis selv bruger ordet barn. En del fagpersoner bruger betegnelsen foster fra graviditetens begyndelse, og til fødslen er sket. Et barn af to celler Midt mellem to menstruationer løsnes et æg fra én af æggestokkene. Ægget befrugtes ved, at en sædcelle trænger ind i ægcellen og smelter sammen med den. Det sker ofte i æggelederen på æggets vej mod livmoderen. Allerede inden det befrugtede æg har nået livmoderen og sat sig fast her, er udviklingen fra to celler til et barn i gang. Arveanlæg De arvelige anlæg (kromosomerne, generne) findes i alle kroppens celler. I hver celle er en cellekerne, hvor kromosomerne befinder sig. I kromosomerne er generne fordelt. Kromosomerne er ens i alle kroppens celler (på nær æg- og sædceller) og er kopieret fra den første befrugtede ægcelle. Der er 23 par kromosomer. I ægcellen er der kun 23 enkelte kromosomer, og i sædcellen er der kun 23 enkelte kromosomer. Når de to celler er smeltet sammen, har den befrugtede ægcelle 23 par kromosomer. På den måde får barnet sine arvelige anlæg med halvdelen fra hver af forældrene. At mærke liv Halvvejs gennem graviditeten (cirka i uge 20) kan barnets bevægelser i livmoderen mærkes. De første tegn på barnets bevægelser kan være en fornemmelse af bobler i livmoderen det kan minde om luft i maven. På et tidspunkt er der ikke tvivl om, at det er barnet, du kan mærke. Kvinder, der har født før, vil ofte nikke genkendende til fornemmelserne i uge Kvinder, der skal føde for første gang, mærker sædvanligvis liv lidt senere end kvinder, der har født før. Barnets bevægelser i livmoderen Efterhånden bliver bevægelserne kraftigere. De mærkes som små spark eller rullende bevægelser. Ikke alle børn sparker lige meget. Gravides fornemmelse af liv er derfor også forskellig. Det er godt at prøve på at lære barnets bevægelser at kende, så du er fortrolig med dem. I perioder af dagen er barnet helt stille. Det sover. Barnets rytme og reaktioner En del børn har en rytme for søvn og vågentid, der gentager sig døgn efter døgn. Nogle børn reagerer med spark eller spjæt ved høje lyde som fx en dør, der smækker i med et smæld. Når man synger eller spiller musik, reagerer nogle børn ved at falde til ro. Barnet kan også få hikke. Det mærkes som små rytmiske bevægelser. GRAVIDITETEN 11

13 Barnet udvikler sig og vokser 4 UGER Det befrugtede æg har sat sig fast i livmoderslimhinden. Moderkagen er begyndt at dannes. 6 UGER Vægt: ca. 1 gram. Barnets hoved og krop kan skelnes. Man kan se begyndelsen til arme og ben. 8 UGER Vægt: ca. 2 gram. Hjernecellerne er dannet. Barnet begynder at ligne et lillebitte menneske med ansigt, arme og ben. 10 UGER Vægt: ca. 15 gram. Barnets fingre og tæer ses. Barnet begynder at kunne bevæge sig. 12 UGER Vægt: ca. 25 gram. Længde: ca. 9 cm. Alle organer er dannet. Nu skal de vokse, færdigudvikles og modnes. Barnets hals vokser, og øjenlågene er synlige. Barnets køn kan ses. 16 UGER Vægt: ca. 125 gram. Længde: ca. 16 cm. Barnet har fået hår, øjenbryn og negle, kan drikke af fostervandet og kan tisse. 20 UGER Vægt: ca. 400 gram. Længde: ca. 25 cm. Der dannes fosterfedt. Barnet kan måske opfatte lyde uden for din krop og kan begynde at sutte på tommelfinger. Du kan mærke barnet sparke, og hjertelyden kan høres i træstetoskop. 24 UGER Vægt: ca. 650 gram. Længde: ca. 30 cm. Barnet bevæger sig livligt og er ved at finde en rytme i sove- og vågentilstand. 28 UGER Vægt: ca gram. Længde: ca. 35 cm. Barnets knogler er kraftige, huden er rød og rynket. 32 UGER Vægt: ca gram. Længde: ca. 40 cm. Barnets organer modnes, og fedtlaget vokser. 36 UGER Vægt: ca gram. Længde: ca. 45 cm. Barnets hud er glat og mere lyserød. Når din mave udsættes for direkte lys kan barnet opfatte det. 40 UGER Vægt: ca gram. Længde: ca. 53 cm. Barnet kan fødes når som helst. 12 GRAVIDITETEN

14 4 uger 12 uger 20 uger 28 uger 36 uger GRAVIDITETEN 13

15 Hvordan føles det at være gravid? De første tegn Udebleven menstruation, ømme bryster, prikkende fornemmelse i brystvorterne, hyppig vandladning, morgenkvalme og en usædvanlig træthed er hos mange kvinder de første tegn på graviditeten. Mod morgenkvalme kan det sommetider hjælpe at spise eller drikke lidt, før du står op (fx brød, knækbrød, te eller æble). Morgentravlhed kan gøre kvalmen værre. Trætheden kræver søvn. De ømme bryster kan hos nogle afhjælpes delvist af en støttende, ikke for stram bh. Ømheden i brysterne plejer at aftage inden for de første par måneder. Graviditet opleves forskelligt fra kvinde til kvinde. Fornemmelserne af, hvordan du har det bedst, er vigtige. Lydhørhed over for kroppens signaler hjælper til at finde ud af, hvordan du får det bedre. Efterhånden svinder kvalmen og trætheden. Det plejer at ske omkring uge 12. Maven begynder at runde lidt. Alt går som det skal. Humørsvingninger Du har måske glædet dig til at blive gravid, men det, du mærker til den glædelige begivenhed, er lutter negative tegn: Kvalme, træthed og ømme bryster. Og ingen kan se eller mærke noget til barnet endnu. For mange kvinder bliver verdens ulykker, der kan true det kommende barn, meget nærværende. Er det en verden at sætte børn i? Kan man leve op til at blive mor og familie? Det er almindeligt, at humøret svinger fra sortsyn og bekymringer til glæde. Mange kvinder synes, at de bør kæmpe imod de følelsesmæssige rutsjeture, men det er ikke nødvendigvis rigtigt. Den begyndende tilknytning mellem mor og barn kan netop være glæde og forventning i det ene øjeblik og angst og bekymring i det næste. Det kan være angst for ansvaret eller bekymring for, om der er kærlighed og kræfter til at elske endnu et barn i familien. Det kan også være bekymring for, om alt nu går, som det skal med barnet og med graviditeten. Men forventning og bekymring er også udtryk for omsorg og kærlighed til det lille nye barn. Det er en del af den normale udvikling under en graviditet at blive mere følsom. Ofte viser følsomheden sig som sårbarhed. Det kan medføre, at du let bliver ked af det eller vred. Andre gange viser følsomheden sig ved, at du lettere bliver glad, rørt og bevæget. Du tror måske, at du er alene om at have det sådan. Men der er mange kommende mødre, der kender til disse følelser. Det kan være rart at tale med andre gravide om, hvordan de har det. Det er der fx mulighed for ved at deltage i gruppekonsultationer hos jordemoderen (se side 40) og til fødsels- og forældreforberedelse (se side 52). Det kan også være svært for den kommende far at forstå alle de modsatrettede følelser. Det vigtigste i den situation er at give omsorg og opmærksomhed til hinanden. Og måske er det ikke muligt at forstå og 14 GRAVIDITETEN

16 Humøret svinger, og du kan blive mere sårbar. GRAVIDITETEN 15

17 give forklaringer på alt, hvad der sker lige nu, hverken følelsesmæssigt eller kropsligt. Men det er en hjælp at acceptere det og dele erfaringer med hinanden, uanset om de er forståelige eller ej. Hvis du har bekymringer, der føles tunge for dig og dine nærmeste, kan du tale med jordemoderen eller lægen om dem. De taler med mange kvinder og har stor erfaring med, hvordan gravide kan have det. Den første tid mens ingen kan se det Den første graviditetstid er hos en del kvinder præget af ubehag. Positive billeder af runde maver og nyfødte børn er ellers, hvad man tit forbinder med tanken om graviditet. Den første tids ubehag og de positive billeder passer ikke sammen. For nogle kvinder er oplevelsen anderledes, end de havde forventet. For andre kvinder er den første tid fuld af glæde over at bære på et nyt liv. Det kan være dejligt at have en hemmelighed, der er så stor, men som ingen endnu kan se. Far Kommende fædre kan på samme måde som gravide kvinder opleve en følelsesmæssig forberedelsestid med de glæder og bekymringer, den medfører. Nogle kommende fædre fortæller, hvordan de meget tidligt begyndte at føle, at de har et ansvar for en familie. Forestillinger om, hvordan det mon er at blive far til et barn, bliver mere og mere påtrængende og nærværende: Hvordan vil du som mand reagere? Hvilken slags far vil du gerne være? Hvordan var det egentlig med den far, du selv havde, da du var en lille dreng? Det er især, når det første barn ventes, at tankerne er mange. For nogle mænd er det hele ret uvirkeligt, indtil kvindens gravide mave kan ses, og barnet tydeligt kan mærkes. Der er ikke tradition for, at mænd taler lige så åbent om tanker og følelser i forbindelse med at vente barn, som kvinder gør. Både manden og kvinden har brug for omsorg. Koncentrationen om at skulle være forældre sammen og give støtte og opmærksomhed til hinanden under graviditeten er en forberedelse til at give omsorg til det nye barn efter fødslen. Ved nogle af gruppekonsultationerne og på fødsels- og forældreforberedelseskurser er der mulighed for at være sammen med andre kommende fædre. Mange mænd er glade for det fællesskab, som kan opstå blandt deltagerne (se side 40 og 52). Alene med barnet Ikke alle kommende mødre har en mand. Nogle kvinder har besluttet sig for at være alene med barnet, allerede inden graviditeten er konstateret. Andre bliver alene under graviditeten. I begge situationer kan man få brug for støtte fra sine omgivelser under graviditeten. Det kan være svært at skabe kontakt til de mennesker, man holder af, hvis man har det psykisk dårligt. Det er alligevel for de fleste noget af det, der kan hjælpe én bedst. 16 GRAVIDITETEN

18 Brug veninder og familie som støtte Andre kvinder med børn kan tit være en god støtte. Få om muligt én, du godt kan lide, til at komme med til nogle af konsultationerne hos jordemoderen eller lægen og måske også til fødslen. Det er for de fleste kvinder af stor betydning at have fødselsoplevelsen sammen med en person, de er knyttet til følelsesmæssigt. Hvis I har brug for hjælp Social- og sundhedsforvaltningen i kommunen kan give råd og hjælp, hvis situationen er svær at overskue menneskeligt og socialt. Nogle fødeafdelinger har tilknyttet en socialrådgiver til hjælp for gravide og nyblevne mødre. Socialrådgiveren kan kontaktes direkte eller gennem jordemoderen. Mødrehjælpen har kontorer og tilbud til kommende mødre flere steder i landet. De har stor erfaring med at hjælpe enlige mødre (se listen over adresser på side 170). Det er også muligt af få psykologhjælp, hvis du følelsesmæssigt har svært ved at indstille dig på, at du er gravid. Du kan henvende dig hos din praktiserende læge eller på social- og sundhedsforvaltningen i den kommune, hvor du bor, for at blive henvist til de muligheder, der er i din kommune. Få besøg af sundhedsplejersken under graviditeten I en del kommuner er der mulighed for at få besøg af sundhedsplejersken inden fødslen. Hun vil kunne råde og vejlede jer med hensyn til tiden efter fødslen. Veninder og kvinder i familien kan være gode støtter. Hun vil tale med jer om, hvordan I forestiller jer, det er at blive forældre. I kan også få mere konkrete råd om fx fornuftige indkøb og indretning af pusle- og soveplads. Sundhedsplejersken vil også have viden om de lokale tilbud i kommunen, som kan være gavnlige at kende. Det kan være rart for jer på forhånd at kende den sundhedsplejerske, som vil være til rådighed for familien efter fødslen. GRAVIDITETEN 17

19 Hvad sker der i kroppen? Hormonbalancen ændrer sig Straks efter den befrugtede ægcelle har sat sig fast i livmoderen, forandres den sædvanlige hormonsammensætning. Både kroppen og psyken påvirkes. Det befrugtede æg danner hormonet hcg (humant choriongonadotropin), der sammen med æggestokkenes hormoner skaber grobund for graviditeten i livmoderen. Når moderkagen er dannet, producerer den også hormoner. Hormonernes funktion er blandt andet at skabe vækstbetingelser for barnet. Livmoderen vokser En ikke-gravid livmoder er på størrelse med en lille pære. Den ligger helt nede i bækkenet bag kønsbenet. I løbet af graviditeten vokser den op til brystbenet. Den når højst op ca. en måned før fødslen. Herefter begynder barnets hoved at trænge dybere ned i bækkenet, og livmoderen sænker sig lidt (se tegningen). Jordemoderen eller lægen kan vise, hvordan du selv kan mærke, hvortil livmoderen når. Moderkagen Moderkagen begynder at dannes i de første uger efter, at ægget er blevet befrugtet. Herefter får barnet næring fra moren gennem moderkagen. Moderkagen danner en slags filter mellem morens og barnets blod. Filteret tillader ilt, næringsstoffer men også skadelige stoffer som fx nikotin og alkohol at passere fra morens blod over i barnets. Affaldsstoffer fra barnet passerer den anden vej og udskilles sammen med morens egne affaldsstoffer. Morens antistoffer kan passere gennem moderkagens filter over i barnets blod, og barnet er derfor beskyttet mod visse sygdomme frem til nogle måneder efter fødslen. Moderkagens overflade er dækket af to hinder, der omgiver barnet fuldstændigt, som en slags hule (se side 88). Livmoderens størrelse i løbet af graviditeten 36 uger 40 uger 32 uger 28 uger 24 uger 20 uger 12 uger 18 GRAVIDITETEN

20 Navlesnoren Navlesnoren består af tre blodkar og noget stærkt, geléagtigt væv. Når den er fuld af blod, får det geléagtige væv den til at virke spændstig. Det ene blodkar bringer frisk blod med ilt, næring, antistoffer og en række fremmede stoffer, fx alkohol og medicin, til barnet fra moderkagen. De to andre blodkar bringer barnets blod tilbage til moderkagen, hvor affaldsstofferne trænger over i morens blod. Ved fødslen er navlesnoren ca cm lang. Nogle børn fødes med navlesnoren løst om halsen, uden at det betyder noget. Fostervandet Fostervandet dannes i fosterhinderne, i barnets hud og slimhinder. Barnet tisser i fostervandet og drikker af det, således at fostervandet hele tiden udskiftes og til dels renses via barnet. Mængden af fostervand stiger med graviditetens længde. I uge 12 er der ca. 60 ml, i uge 20 knapt ½ liter og ved fødselstidspunktet ca. 1 liter. Fostervandet er klart, måske let gulligt. Vandet gør det let for barnet at bevæge sig i livmoderen. Vandet er også med til at beskytte barnet mod stød udefra. Brysterne Mælkekirtlerne i brysterne begynder at vokse allerede tidligt i graviditeten. Derfor føles brysterne ømme og tunge. Hos nogle gravide ses blodårerne under huden på brysterne tydeligere end sædvanligt. Brystvorterne bliver som regel lidt mørkere på grund af forandringer i hudens farvestoffer. Forandringerne skyldes blandt andet hormonerne fra moderkagen. Små eller store bryster Små bryster producerer lige så meget mælk som store bryster. Det, som fylder i brystet, hvis det er stort, er fedtvæv og bindevæv. Kirtelvævet, hvor mælken produceres, varierer kun lidt i størrelse fra kvinde til kvinde, og har intet med brystets størrelse at gøre. Indadvendte brystvorter De allerfleste kvinder med flade eller indadvendte brystvorter vil kunne amme. Brystvorternes facon er ikke så vigtig, som man tidligere troede. Brystvorternes form ændrer sig ofte omkring tiden for barnets fødsel. Det er tit et spørgsmål om øvelse for mor og barn at få gang i amningen på en god måde (se side 94). Når barnet dier, trækker det automatisk brystvorten længere frem. Barnet skal måske have mere tid, før det finder ud af at die ved brystet. Det hjælper ikke at trække brystvorterne frem i løbet af graviditeten. Tal med din jordemoder eller sundhedsplejerske, hvis du er bekymret for, om dine brystvorter egner sig til amning. Hærdning af brystvorter Tidligere har man anbefalet at hærde brystvorterne under graviditeten (gnide, gnubbe, smøre, trække frem eller frottere). Der er intet, som tyder på, at hærdning GRAVIDITETEN 19

21 af brystvorterne under graviditeten kommer til at ændre på det efterfølgende ammeforløb. Hvis du vil forberede dig på amningen, er det væsentlige den mentale forberedelse (læs herom på side 60 og side 94). Forandringer i huden Farvestoffet i huden påvirkes af hormonforandringerne. Derfor får mange gravide flere fregner eller mørkfarvede pletter, specielt i ansigtet. Fra navlen og ned mod kønsbenet kan hos nogle gravide ses en brun stribe. Brystvorterne og området omkring dem bliver også mørkere. Disse forandringer forsvinder efter fødslen. Graviditetsstriber På maven, hofterne, lårene og brysterne kan der komme striber, der ligner ar. Det skyldes, at det øverste hudlag skrider til side, så det underliggende bindevæv ses. Dette sker bl.a. pga. hormonpåvirkninger. Det hjælper ikke at smøre maveskindet med creme eller støtte maven med forskellige former for specialudviklet støttende tøj. Striberne bliver hvide og mindre tydelige efter fødslen, men de forsvinder ikke helt. Hudkløe Kløe i huden kan skyldes påvirkning af leveren. Tal altid med din jordemoder, hvis du har hudkløe. Det er som regel et harmløst fænomen, men det kan genere. Det kan især klø på maveskind, håndflader og fodsåler. Kløen kan eventuelt mildnes med fugtighedscreme. Vægten stiger Det er almindeligt at tage mellem 10 og 15 kg på under graviditeten alt i alt en betydelig forøgelse af vægten fra før, du blev gravid. Der stilles derfor store krav til den mad, du spiser. Det er usundt at tage alt for mange kilo på under graviditeten ved at spise forkert. Det er derfor en god idé, at du sætter dig lidt ind i, hvad det vil sige at spise sundt (Se afsnittet Kan jeg leve som jeg plejer side 21). Hvis du er overvægtig, er det godt, hvis du kan undgå at tage for meget på. Det vil være udmærket, hvis du kan nøjes med at tage omkring 8 kg på. Hvis du derimod er meget tynd, kan kg være pas- Sådan fordeles vægtstigningen En vægtstigning på kg i løbet af graviditeten er almindelig. Ved terminstidspunktet fordeler denne vægtstigning sig sådan: Et barn på ca. Fostervand omkring 1 l = Moderkage Livmoder og ekstra vægt i brysterne Øget blodmængde Mere vævsvæske Øget væske i kroppen i øvrigt Fortykkelse af fedtlaget I alt 3,5 kg 1 kg 0,5-0,7 kg ca. 2 kg 1,5 kg ca. 1,5 kg?? kg ca. 2-4 kg mellem 10 og 15 kg 20 GRAVIDITETEN

22 sende for dig. Har du en spiseforstyrrelse (anorexi eller bulimi), eller har du haft det tidligere, er det godt tale med din mand eller en fortrolig ven eller veninde om det. Det kan også anbefales at tale med jordemoderen, lægen eller sundhedsplejersken. Du kan få behov for ekstra hjælp i forbindelse med graviditeten (Se endvidere i afsnittet Kan jeg leve, som jeg plejer). Kan jeg leve, som jeg plejer? Spis rigtigt Mad og drikke er ikke kun et spørgsmål om næringsværdier og energi. Langt de fleste mennesker synes, det er dejligt at spise. Det er en nydelse i hverdagen. I de allerfleste familier er måltiderne et samlingspunkt. Når der kommer børn i en familie, får måltiderne en ekstra dimension. Dette afsnit handler udelukkende om madens næringsværdi, og hvilke særlige hensyn Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du tager på det ernæringsmæssige område. Måske kan graviditeten give anledning til at se på ikke bare den gravide kvindens kost, men også på hele familiens spisevaner. Sund mad fra starten Dit ufødte barn har brug for næring og energi. Alt, hvad du spiser og drikker, fordøjes i din mave-tarmkanal og passerer over i blodet og videre til moderkagen. Gennem moderkagen kommer det over i navlestrengen og ind i barnets blodbane. Under graviditeten har du brug for ekstra energi dagligt svarende til enten 1½ pære, et stort glas mælk eller en banan. Dit behov for ekstra energi og næring er størst i de sidste måneder af graviditeten. Her vokser barnet mest. Dit ufødte barn har brug for, at næringen i maden svarer til dets behov. Derfor er det væsentligt, at du får de stoffer, I begge har brug for. Hvis du venter mere end ét barn, er dit behov for næring og energi tilsvarende større. Når du: spiser efter de syv kostråd, tager de anbefalede tilskud af vitaminer og mineraler, undgår at spise og drikke noget, der kan skade så giver du dit barn den bedste start på livet. Kvalme og ændret smag Især i begyndelsen af graviditeten kan kvalme ændre dit spisemønster. For nogle gravide hjælper det måske at spise lidt, allerede inden man står op. Tørt brød kan være godt. Små og hyppige måltider er en anden idé til at afhjælpe kvalmen. Trang til særlige mad- og drikkevarer kan nogle gravide nikke genkendende til. Du skal være på vagt, GRAVIDITETEN 21

23 De 7 kostråd De 7 kostråd er udarbejdet af sundhedsmyndighederne. De er en rettesnor for, hvordan alle kan tage hensyn til sundheden, når de vælger mad og drikke. Det er også godt for gravide at følge rådene: Spis meget brød og gryn. Spis frugt og mange grøntsager hver dag gerne 6 om dagen (6 stykker der svarer til 600g). Spis kartofler, ris eller pasta hver dag. Spis ofte fisk og fiskepålæg vælg forskellige slags. Vælg mælkeprodukter og ost med lavt fedtindhold. Vælg kød og pålæg med lavt fedtindhold. Brug kun lidt smør, margarine og olie og spar i øvrigt på sukker og salt. På internettet kan du søge mere viden om kost til gravide, se fx Fødevarestyrelsens hjemmeside hvis tilbøjeligheden til særlige favoritter betyder, at du i perioder kommer til at spise for ensidigt, for meget eller for sødt eller fedt. Hvis du vil ændre spisevaner Især kvinder ændrer i disse år spisevaner til det bedre. Men alligevel spises stadig for fedt, for sødt og for meget. Navnlig indeholder maden for få grøntsager, for lidt groft brød og for lidt frugt. Nogle mennesker vælger at springe morgenmaden eller frokosten over og måske mellemmåltiderne. Det giver en meget ujævn forbrænding med få, men store måltider. Det er godt for dig at spise tre hovedmåltider og to mellemmåltider hver dag især mens du er gravid. Hvis du gerne vil ændre på dine spise- og måltidsvaner, så de bedre passer til kostrådene, kan du måske bruge nogle ideer til valg af madvarer her. Brød og gryn Hvis du gerne vil spise mere brød og gryn, kan du spise tykkere brødskiver, end du plejer. Du kan vælge de fiberrige brødtyper (rugbrød bagt med surdej og mange kerner, grahamsbrød og brød med mange kerner). For at få mere gryn kan du spise grød af og til. Du kan fx spise havregryn og mysli til morgenmad. Frugt og grønt Hvis du gerne vil spise mere frugt og grønt, kan du spise frugt eller grønt i forbindelse med alle måltider og som mellemmåltider, fx forskellige frugter skåret i stykker til morgenmaden, kogte kolde grøntsager til frokosten, grøntsager i den varme mad og salater af mange slags med dine favoritgrøntsager i. Grøntsager kan tilberedes på utallige måder (rå, tørrede, kogte, dampede, stegte, blendede, mosede, i supper og saucer) og krydres med fx krydderurter, hvidløg, chili, krydderier (karry, paprika, ingefær). Her er virkelig mulighed for at bruge fantasien. Gravide kan tåle alle slags krydderier og krydderurter. (Se afsnittet på side 105 Mad og drikke i ammeperioden). 22 GRAVIDITETEN

24 Kostpyramiden Spar på dét fra øverste hylde. Vælg olie frem for faste fedtstoffer. Spis også et varieret udvalg fra hylden med fisk, magert kød og ost. Du har brug for 6 stk. frugt og grønt om dagen (ca. 600 gram). Basiskosten skal være groft brød, rugbrød og kartofler. GRAVIDITETEN 23

25 Kartofler, ris og pasta Hvis du gerne vil spise kartofler, ris eller pasta hver dag, kan du bruge salater med pasta, ris eller kartofler til frokost. Du kan også variere, hvordan du spiser kartoflerne til den varme mad, fx sammen med rødbeder, selleri eller persillerod skåret i både og stegt i ovnen eller blendet som mos. Ris kan fås i mange forskellige typer. Vælg især dem med mest næring i (fx upolerede ris). Pastaretter kan også varieres meget. Pasta fås både som tørret eller frisk pasta. Fisk Hvis du gerne vil spise mere fisk og fiskepålæg, kan du forsøge dig med årstidens friske fisk. Gerne flere gange om ugen som den varme mad. Fisken kan også bruges koldt som pålæg. Kold fisk kan også være ingrediens i en salat med salatblade, grøntsager og dressing. Du kan vælge både magre og fede fisk. Det er godt, hvis du spiser g fisk om ugen. Visse fisk skal du imidlertid undgå. Se afsnittet Hvad skal jeg være forsigtig med? side 25, inden du vælger hvilke fisk, du spiser. Magre mælkeprodukter Hvis du gerne vil spise mælkeprodukter med lavere fedtindhold, kan du på varedeklarationen se fedtprocenten og vælge den laveste, du har lyst til. Tag en ost på 10, 20 eller 30 % i stedet for den på 45 % eller 60 %. Drik skummet-, mini- eller kærnemælk i stedet for sødmælk. Vælg surmælksprodukter med et lavt fedtindhold. Der er kommet mange nye typer mælkeprodukter med lavt fedtindhold i de senere år. Prøv dem. Magert kød og pålæg Meget af det færdiglavede pålæg indeholder skjult fedt. Det gælder fx pølser og postejer. Gå efter pålæg uden overflødigt fedt. Vælg magre typer kød fx kalkun, kylling og hele stykker af svine-, kalve- eller oksekød uden fedt (eller med kun lidt, synligt fedt). Skær synligt fedt af. Undgå hakket kød med høj fedtprocent. Spis ikke mere kød, end det svarer til 1/5 af, hvad du har på din tallerken. Resten skal være grøntsager, brød og kartofler/rodfrugter, pasta eller ris. Mindre smør, margarine og olie Hvis du gerne vil spare på tilsat smør og olie, kan du fx lade være med at bruge smør på brødet. Eller du kan skrabe det på i et meget tyndt lag. Brug teflonbelagte pander og gryder. Så skal du bruge meget lidt fedtstof, når du steger kød og grøntsager. Brug grønsagsvand til saucen, men brug ikke fedtet fra panden. Skum fedtet af stegeskyen, før du bruger den til sauce. Spar på olien i dressinger, brug fx magre surmælksprodukter og krydderurter i stedet. Lav fedtfattige desserter. Mindre sukker Mange færdiglavede produkter indeholder sukker i større mængder, end man skulle tro. Det gælder fx surmælksprodukter med frugt, morgenmadsprodukter og kakaomælk. Bland selv fx yoghurt naturel med frugt. Hvis du selv kommer sukker i, så ved du hvor meget, du får. Sodavand og andre søde drikkevarer har også et meget højt indhold af sukker. Drik koldt, friskt vand i stedet. 24 GRAVIDITETEN

26 Sunde mellemmåltider Hvis du vil spise sunde mellemmåltider, så spis frugt og grøntsager, knækbrød (uden smør) eller grove kiks uden sukker. Det kan være godt at have et sundt mellemmåltid med i tasken. Vitamin- og jerntilskud Det, du spiser og drikker, er absolut de vigtigste energikilder for dit barn under graviditeten. Spiser du sund mad, er du godt dækket ind. Der kan dog være perioder, fx hvis du har kvalme, hvor du måske ikke får de næringsstoffer, du har brug for. Hvis du er usikker, kan du tale med jordemoderen eller lægen, om du har brug for et ekstra tilskud af vitaminer og mineraler, ud over folsyre i de første tre måneder (se side 8). Hvis du ikke spiser eller drikker mælkeprodukter, anbefales tilskud af kalk (calcium). Jerntilskud Når barnet i livmoderen vokser, øges dit behov for jern. Jern findes i kød, især indmad, i rugbrød fremstillet med surdej og i grøntsager, fx spinat, broccoli, grønkål, ærter, bønner samt i fuldkornsbrød. Det har vist sig, at nogle kvinder får jernmangel. Årsagen er, at den gravides behov for jern er større end den ikke-gravides. Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor alle gravide at tage et jerntilskud fra uge 20. Jerntilskud fås som tabletter. Det anbefales at tage en tablet med mg ferrojern om dagen. Spis mange grøntsager. Jern fra mad (og fra tabletter) optages bedst af kroppen, hvis du samtidig spiser noget med et højt indhold af C-vitamin. Frugt, frugtjuice, grøntsager og kartofler er gode C-vitaminkilder. Kaffe, te og mælk binder jern til sig. Det medfører, at jern i tabletform ikke optages så godt i kroppen, hvis du samtidig drikker noget af det nævnte. Drik vand eller juice til tabletterne med vitaminer og jern. (Læs mere om kost i pjecen Bedre kost mere motion udgivet af Forbrugerstyrelsen). Se i øvrigt henvisninger på side 168. Hvad skal du være forsigtig med? Der er nogle få mad- og drikkevarer, du skal være på vagt over for under graviditeten, da de kan skade dit ufødte barn, hvis du får for meget af dem. Ud over alkohol og tobak, som du kan læse mere om side 27 og 28, drejer det sig om at: Undgå større mængder af rovfiskene tun, rokke, helleflynder, oliefisk/smørfisk, sværdfisk, sildehaj, gedde, aborre og sandart. Disse fisk er sidst i fødekæden GRAVIDITETEN 25

27 og indeholder derfor flere miljøgifte blandt andet methylkviksølv, som kan skade barnets nervesystem. Du kan uden problemer spise mindre end 100 g af de nævnte fisk pr. uge. Du kan sagtens spise tun på dåse. Det kommer fra små tunfisk, som endnu ikke har fået så mange miljøgifte i sig. Det er derfor mest skadeligt at spise af de store tunfisk, fx tunbøf. Undgå store mængder A-vitamin, da det kan skade barnet. Undgå derfor lever og paté, der indeholder meget A-vitamin. Leverpostej kan du godt spise. Undgå koffein fx i kaffe, te og cola i store mængder. Det er ikke godt at drikke mere end 3 kopper kaffe om dagen. Drikker du andre koffeinholdige drikkevarer, er det godt at nøjes med, hvad der svarer til 3-4 kopper. Urtete og grøn te indeholder ikke koffein. Du kan risikere alvorlige infektioner via ugennemstegt kød eller rå æg. Gennemsteg fjerkræ og kød. Brug ikke rå almindelige æg, men kun de pasteuriserede. Sørg for at have god hygiejne i køkkenet (vask hænder inden madlavningen, hold friske grøntsager og kød adskilt). Det er især infektion med campylobacter og salmonella, der er grund til at være på vagt overfor. Se også afsnittet om Toxoplasmose på side 149. Graviditet og overvægt Antallet af overvægtige i Danmark stiger desværre. Det gælder også for gravide. Ca 30 % af alle kvinder, der er i den alder, hvor man får børn, er overvægtige. Af dem lider % af fedme. Desværre er der større risiko for komplikationer både under graviditeten og i forbindelse med fødslen, hvis du vejer for meget. Du kan fx få forhøjet blodtryk, graviditetssukkersyge, risikere at føde for tidligt eller føde ved kejsersnit. Er du overvægtig, vil du få tilbudt en undersøgelse, der vil vise, om du er ved at udvikle graviditetssukkersyge. Hvis du er overvægtig, er det ekstra vigtigt, at du spiser sundt under graviditeten. Du og dit barn har brug for, at I får den rigtige ernæring (se også side 21ff). Det vil komme dit barn og din familie til gode, også efter fødslen, hvis du ændrer spisevaner i en sund retning. Det vil være passende, hvis du kun tager 8-10 kg på under graviditeten (vær opmærksom på, at den største vægtøgning naturligt sker til sidst i graviditeten). Det kan være svært at ændre på spise- og måltidsvaner. Men tiden under graviditeten har vist sig at være en god anledning til at få nye vaner, der understøtter den slanke linie. Motion og bevægelse kan være med til at hjælpe dig, hvis du gerne vil undgå at blive mere overvægtig under graviditeten. Meget motion og bevægelse i dagligdagen betyder, at du kommer i bedre fysisk form. (Se også afsnittet En halv times fysisk aktivitet dagligt side 30). For gravide, der ikke er overvægtige, er det også vigtigt, at graviditeten ikke danner grundlag for senere overvægt. Hold øje med, at vægten stiger passende dvs. kun lidt i begyndelsen af graviditeten. Tal med den praktiserende læge, jordemoderen eller sundhedsplejersken om dine overvejelser. Måske 26 GRAVIDITETEN

28 findes der tilbud i lokalområdet, som I kan benytte jer af. Graviditet og spiseforstyrrelse Hvis du før har haft anoreksi (spisevægring) eller bulimi (overspisning), kan du måske opleve, at dine tidligere vanskeligheder blusser op igen. Det kan ske under graviditeten eller efter fødslen. Det er vigtigt, du fortæller, hvordan du har det. Lad være med at forsøge at skjule dine spiseproblemer for omgivelserne. Hvis du mærker symptomer igen, har du brug for hjælp. Tal med dine nærmeste (fx mand/kæreste og nære venner) og med jordemoderen, lægen eller sundhedsplejersken. De vil hjælpe dig til eventuelt at få yderligere støtte og behandling. Undgå alkohol under graviditeten Alkohol skader det ufødte barn Hvis en gravid drikker øl, vin eller spiritus, passerer alkoholen fra morens blod gennem moderkagen og via navlestrengen over i barnet. Det betyder, at mor og barn får samme promille (koncentration af alkohol i blodet). Det ufødte barn er sårbart over for alkoholens påvirkninger. Ingen kan sige, hvor lidt eller hvor meget, der skal til for at skade det enkelte barn. Risiko for omfattende skader hos det ufødte barn stiger i takt med morens alkoholforbrug. Selv et moderat alkoholforbrug under graviditeten kan give barnet varige skader og forringe dets udvikling og vækst i alvorlig grad. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide undgår alkohol Hvis du alligevel drikker alkohol, så drik aldrig mere end én genstand i døgnet og ikke hver dag. At drikke alkohol op til genstandsgrænsen på max. 14 genstande om ugen for kvinder, udgør en betydelig risiko for barnet under graviditeten. Alkoholskader hos barnet Børn, der fødes med alkoholskader, kan være mærket på forskellige måder. Lettere alkoholskader kan betyde, at barnet bliver uroligt og senere har vanskeligt ved at koncentrere sig. De sværere skader kan bestå af hjerneskader fx lav intelligens, misdannelser, specielle ansigtstræk og lav fødselsvægt/kort fødselslængde. Alkoholskadede børn har svært ved at trives og vil gennem hele deres opvækst have brug for særlig omsorg og støtte. Vand er godt. GRAVIDITETEN 27

29 Det hjælper at holde op med at drikke Har du haft et stort alkoholforbrug under en del af graviditeten, kan det alligevel nytte at holde op med at drikke. Når barnet i livmoderen slipper for alkohol, forbedres dets vækstmuligheder meget. Risikoen for skader hos barnet bliver mindre allerede fra den dag, den gravide holder op med at drikke. Er der problemer med at begrænse alkoholforbruget, er det vigtigt at tale med jordemoderen eller lægen om det så tidligt i graviditeten som muligt. Der er enkelte særlige initiativer rundt om i landet, hvor forskellige professionelle eller foreninger tilbyder hjælp og støtte til gravide kvinder, der ønsker at ændre deres alkoholvaner. Spørg din jordemoder, læge eller sundhedsplejerske. Undgå rygning Antallet af kvinder, der ryger, når de venter barn, er heldigvis for nedadgående. Men alligevel ryger hver femte gravide stadigvæk. Sundhedsstyrelsen fraråder alle at ryge, fordi rygning skader helbredet i alvorlig grad. Og der kommer stadig nye videnskabelige undersøgelser til, der giver uddybende viden om, hvor omfattende rygnings skadevirkninger er. Men for gravide rammer skaderne ved rygning ikke kun kvinden selv, rygningen er også en trussel mod det ufødte barns sundhed. Når moren ryger, optager både moren og barnet kulilte i blodet. Kulilten optager plads frem for den livsnødvendige ilt i blodet. Barnet får ikke den optimale ilttilførsel, og barnets betingelser for vækst forringes. Nikotin og mange andre skadelige stoffer trænger gennem moderkagen over i barnet. Blodkarrene i moderkagen trækker sig sammen, så moderkagen fungerer dårligere. En dårligt fungerende moderkage kan give anledning til alvorlige komplikationer for barnet. Dette er nogle af forklaringerne på, hvorfor børn født af mødre, der ryger, i gennemsnit vejer 250 g mindre end børn født af mødre, der ikke ryger. Det er i øvrigt ikke, som mange tror, nemmere at føde et barn, der vejer mindre. Det er heller ikke nemt at få et lille, undervægtigt barn til at vokse. Alt på barnet bliver mindre, hvis man ryger, også organerne (hjerne, lunge, nyrer osv.). Med mindre organer får barnet mindre modstandskraft. Gravide, der ryger, har også øget risiko for at føde for tidligt, eller at barnet dør omkring fødselstidspunktet. Flere børn af kvinder, der ryger, får allergi og astma sammenlignet med børn af kvinder, der ikke ryger. Gravide og spædbørn tåler ikke passiv rygning Flere gravide, som er udsat for passiv rygning, får børn med lavere fødselsvægt sammenholdt med gravide, der udelukkende færdes i røgfrie omgivelser. Spædbørns luftveje er snævre og sarte. Det gør luftvejene følsomme over for irritation og slimdannelse. Røgen gør også, at slimhinderne lettere angribes af virus og bakterier. Spædbørn, som udsættes for passiv rygning, rammes derfor hyppigere af forkølelser, infektioner i luftvejene (herunder astmatisk bronchitis) og mellemørebetændelse sammenlignet med børn af ikke-rygere. I nogle tilfælde får børn, der har haft astmatisk bronchitis, senere astma eller andre allergiske sygdomme. Børn, der har haft mellemørebetændelse, 28 GRAVIDITETEN

30 kan senere få væske i mellemøret, nedsat hørelse og risiko for at den sproglige udvikling bliver forsinket. Det skønnes, at en væsentlig del af de akutte indlæggelser af små børn på børneafdelingerne skyldes forældres rygning. Derfor må det kraftigt anbefales, at du holder op med at ryge under graviditeten. Det er lettere for moren at holde op, hvis faren også gør det. Farens rygning er også skadelig for barnet. Vuggedød og rygning Rygning under og efter graviditeten kan være en medvirkende årsag til vuggedød. Børn af forældre, der er rygere, har større risiko for vuggedød end børn af forældre, der ikke ryger (se afsnittet Vuggedød, side 162). Rygeafvænning Flere og flere steder fx jordemodercentre, apoteker, arbejdspladser og sundhedscentre tilbyder kurser, der kan hjælpe deltagerne med at kvitte tobakken. En graviditet er en god anledning til at lægge røgen på hylden. Det er bedst, hvis både den gravide og hendes mand sætter sig for at stoppe med at ryge samtidig. Der er mange måder at holde op på. Nogle rygere kan bedst gennemføre et rygestop, hvis de er sammen med andre i en tilsvarende situation. Det vigtigste er, at det virkelig sker. Mange rygere må prøve på at holde op flere gange, før det lykkes. Så der er ingen grund til at miste modet på forhånd, hvis det tidligere er mislykkedes. Det er en god idé at få rådgivning af en rygestopinstruktør, inden man holder op med at ryge. Du kan spørge hos jordemoderen, hos den praktiserende læge, på apoteket eller hos sundhedsplejersken om hvilke tilbud, der findes i det lokale område. Der er også hjælp at hente på STOP-linien, i Kræftens Bekæmpelse og på Sundhedsstyrelsens hjemmeside (se også Bøger, pjecer, adresser og websider side 168). Erstatning for nikotin Det er absolut bedst helt at undgå rygning, når man er gravid. Nikotinplastre og -tyggegummi anbefales ikke til gravide. Men der er mindre risiko for fosteret ved at bruge denne form for nikotinerstatning frem for at fortsætte med at ryge. Som gravid bør du ikke anvende nikotinpræparater uden forudgående drøftelse med din praktiserende læge eller jordemoder. Undgå medicin under graviditeten Undgå medicin under graviditeten, hvis det er muligt. Medicin passerer via blodbanen gennem moderkagen og når på den måde barnet. Det varierer for forskellige typer af medicin, hvor meget der passerer gennem moderkagen. Ikke alle former for medicin er skadelige for barnet. Nogle former for medicin kan skade barnet I de første måneder af graviditeten, hvor alle barnets organer dannes, er risikoen for skader hos barnet størst. Tager du lægeordineret medicin eller håndkøbsmedicin, så tal med den praktiserende læge om, hvordan du skal forholde dig. Medicinen kan være helt nødvendig for dig og barnet. GRAVIDITETEN 29

31 Misbrug af medicin og stoffer Ved misbrug af nervemedicin, smertestillende medicin, hash, speed, kokain, heroin og andre narkotiske stoffer er det yderst vigtigt at tale med jordemoderen eller lægen så tidligt i graviditeten som muligt. Alle disse stoffer skader ikke bare dig, men også dit ufødte barn. Kan arbejdet skade barnet? Din arbejdsgiver har et ansvar. Det er ifølge love og regler om arbejdsmiljø din arbejdsgiver, der skal sørge for, at arbejdsmiljøet er sundt og sikkert for dig og dit ufødte barn. Derfor er det vigtigt, at din arbejdsgiver ved, du er gravid. Du har pligt til at fortælle arbejdsgiveren, at du er gravid, senest tre måneder før forventet fødsel. Arbejdsgiverens arbejdspladsvurdering skal indeholde en skriftlig vurdering af, om arbejdsmiljøet udgør en risiko for dig og dit ufødte barn. Hvis vurderingen viser, at der er risiko under graviditeten eller i ammeperioden, skal arbejdsgiveren sørge for, at problemerne løses. Din arbejdsgiver skal sørge for, at du kun kommer til at udføre arbejde, der er ufarligt for din graviditet. Din arbejdsgiver kan få hjælp til vurderingen af en arbejdsmedicinsk klinik, bedriftssundhedstjenesten eller andre arbejdsmiljørådgivere. Tal med din jordemoder eller læge Tal med din praktiserende læge eller din jordemoder om dit arbejde, så I i fællesskab kan finde ud af, om det eventuelt kan indebære risiko for abort, for tidlig fødsel eller misdannelser hos barnet. I det følgende nævnes nogle eksempler på, hvilke påvirkninger og arbejdssituationer, man har mistanke om at kunne skade ufødte børn. Det drejer sig om: opløsningsmidler, narkosegasser, kræftmedicin, tabletstøv, røntgenstråler, kortbølger, bly, bekæmpelsesmidler, visse mikroorganismer, kviksølv og andre metaller samt laboratoriearbejde, kemisk produktion, elektroniklodning, svejsning af rustfrit stål, fremstilling og forarbejdning af plast-, gummi- og lædervarer, steriliseringsarbejde, tekstilfarvning, tunge løft og hårdt fysisk arbejde. Kan arbejdsgiveren ikke anvise en arbejdsplads uden risiko for den gravide og det ufødte barn, er kvinden berettiget til dagpenge efter en lægeerklæring. Hvem betaler? Ved fraværsmelding udbetales dagpenge fra social- og sundhedsforvaltningen fra første fraværsdag. Arbejder kvinden efter en overenskomst, hvor der er særlige regler for betaling i forbindelse med fravær under graviditeten, gælder disse regler selvfølgelig.se i øvrigt afsnittet Bøger, pjecer, adresser og websider side 168. En halv times fysisk aktivitet dagligt At være gravid og føde et barn er en stor fysisk præstation. Det er godt at være i god fysisk form. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle gravide er fysisk aktive i mindst 30 minutter om dagen, uanset hvor fysisk aktiv du har været før graviditeten. Er du fysisk aktiv, har du mulighed for at mærke glæden ved motion og bevægelse, styrken i kroppen og en kondition, der kan holde til fysisk belastning. Her- 30 GRAVIDITETEN

32 Frisk luft tag cyklen. udover har gravide, der dyrker motion, færre komplikationer under graviditeten og i tilknytning til fødslen, end gravide, der er mindre fysisk aktive. Du skal selvfølgelig rette dig efter din krops signaler. Mærker du ubehag, må du tage det lidt mere med ro eller finde andre motionsformer. Risiko ved manglende motion Kvinder, der ikke er fysisk aktive, har risiko for at få forhøjet blodtryk, graviditetssukkersyge, svangerskabsforgiftning, ondt i ryggen og komplikationer i forbindelse med fødslen (klip i mellemkødet eller kejsersnit). Hvis du har en kompliceret graviditet, anbefales det, at du rådfører dig med din jordemoder eller læge, hvis du er i tvivl om, hvordan du skal forholde dig. Vælg en egnet motionsform Ved al sport og motion gælder det: Find en motionsform, der passer til din situation. Dyrk den med en GRAVIDITETEN 31

33 Svøm bare! passende intensitet (dvs. få gerne lidt sved på panden, men du må ikke blive utilpas). Og lyt efter kroppens signaler.ikke alle motionsformer er nemlig lige egnede under graviditeten: I holdsport er der risiko for at støde hårdt ind i en modspiller eller få en bold i maven. Skisport og ridning kan være voldsomt, hvis du styrter med stor hastighed. Her har du meget lidt kontrol over, hvad der sker. Egnede motionsformer er fx lange gåture i rask tempo, svømning og cykling. Lidt hårdere motionsformer som løb og aerobic er også egnede, hvis du allerede inden graviditeten trænede på denne måde, og hvis du er opmærksom på at stoppe, når kroppen fortæller, at det er nok. Hvem kan have særlig gavn af motion og bevægelse? Nogle gravide har ekstra gavn af fysisk aktivitet ud over de anbefalede 30 minutter om dagen. Det gælder: Gravide, der har eller har haft lettere svangerskabsforgiftning (forhøjet blodtryk og protein i urinen måske ved en tidligere graviditet). Gravide med graviditetssukkersyge. Gravide der vil forebygge overvægt. Gravide der vil undgå at blive mere overvægtige, end de allerede er. Motion hver dag og masser af bevægelse i dagligdagen kan være med til at få blodtrykket til at normalisere 32 GRAVIDITETEN

34 sig og holde blodsukkeret nede. Du kan godt fordele aktiviteterne ud over dagen (fx morgen og aften). Du kan samtidig lade nogle dage være tætte med aktiviteter. På fridage kan du måske gøre særlig meget, fx svømme én af dagene i weekenden og cykle en lang tur den anden dag. Er du usikker på, hvad der er godt for dig, anbefales det, at du drøfter situationen med jordemoder eller læge. Undgå stress i dagligdagen Stress og jag i graviditeten er ikke godt for hverken mor eller barn. Nogle kvinder har mindre energi under graviditeten end sædvanligt. Andre har det netop modsat. Hvor mange belastninger du kan tåle, og hvor meget overskud du har, kan også variere i løbet af graviditeten. Hvile i dagligdagen En ekstra hvilepause eller to, hvis det er muligt, er godt for de fleste. Læg benene op og slap af. Er det svært at komme til det på grund af andre børn i familien, er det måske muligt at få mere hjælp fra faren, naboer, familie eller venner. Det kan kræve en ændring af arbejdsopgaverne i hjemmet. En forandring af opgavefordelingen allerede tidligt i graviditeten kan måske gøre overgangen til tiden efter fødslen mindre brat. Fysisk aktivitet i hverdagen Tag trappen i stedet for elevatoren. Brug cyklen, hvor det kan lade sig gøre, i stedet for bus, tog eller bil. Dyrk sport, fysisk træning og motion, der passer til din situation. Følg din krops signaler. Mærker du ubehag, skal du tage det lidt mere med ro. Svøm ofte, hvis du har mulighed for det, og du kan lide det. Det er især anbefalelsesværdigt mod slutningen af graviditeten. Parforhold det seksuelle samliv I næsten alle parforhold bringer graviditeten nye og anderledes facetter ind i det seksuelle samliv. Det er helt almindeligt, at lysten til at være sammen seksuelt forandrer sig både for kvinden og manden. For at undgå problemer er det vigtigt at tale med hinanden om, hvordan I har det. Graviditeten er en omskiftelig periode også seksuelt. Seksuel leg og nydelse uden egentligt samleje er for mange en variation og fornyelse i samlivet, som graviditetsforandringerne kan bringe med sig. Kan det seksuelle samliv skade barnet? Det er normalt og ikke skadeligt, at orgasme hos kvinden udløser sammentrækninger i livmoderen. Disse sammentrækninger ophører efter nogle minutter. Almindeligvis skader samleje ikke under graviditeten. Hvis det gør ondt i underlivet, eller hvis der kommer blødning efter samleje, må du kontakte fødeafdelingen. Kvinder, som tidligere har haft flere spontane aborter (spontan = som kom af sig selv) eller har født for GRAVIDITETEN 33

35 tidligt, kan med fordel tale med jordemoderen eller lægen om det seksuelle samlivs indflydelse på graviditeten. Den første graviditetstid I den første tid er mange gravide trætte og måske plaget af kvalme og ømme bryster. Den seksuelle lyst er i denne periode ofte mindre end sædvanligt. Nogle har nedsat lyst i hele graviditeten. Andre har mere lyst end sædvanligt. Prævention eller graviditetsangst er pludselig ikke aktuelt. Det er en lettelse for mange par. Tørhed i skeden kan nogle gravide nikke genkendende til. Her hjælper glidecreme. Det kan købes på apoteket. Senere i graviditeten Når den første graviditetstid er overstået, har en del kvinder, som mistede lysten tidligt i graviditeten, igen mere lyst. Efterhånden som graviditeten skrider frem, og maven vokser, må mange par eksperimentere for at finde samlejestillinger, der er behagelige, stimulerende, og hvor begge parter kan bevæge sig frit. Maven er meget stor I slutningen af graviditeten, hvor maven er blevet meget stor, oplever mange par nedsat lyst igen. Det kan være svært at finde behagelige stillinger, ryggen gør måske ondt. Nogle har lyst, lige til fødslen går i gang. Nogle mænd får mindre lyst på grund af kvindens ændrede krop. Andre mænd har det omvendt. I kan have samleje under hele graviditeten, når I har lyst. 34 GRAVIDITETEN

36 Ubehag under graviditeten Kvalme De fleste gravide er mere eller mindre generet af kvalme. Kvalmen forsvinder dog for de fleste efter de første par måneder. (Se også afsnittet De første tegn, side 14). Halsbrand Halsbrand skyldes, at mavesækkens lukkemuskel på grund af hormonpåvirkning bliver mere slap under graviditeten. Så kan mavesyre løbe op i spiserøret. Rygning og kaffedrikning kan eventuelt forværre halsbranden. For nogle kan halsbrand mildnes ved at tage et syreneutraliserende stof. Jordemoderen, lægen eller personalet på apoteket kan vejlede nærmere. Hyppig vandladning Tidligt under graviditeten kan en del gravide få hyppig vandladningstrang. Man ved ikke hvorfor, det er sådan. Senere under graviditeten kan barnets trykken på blæren også give hyppig vandladningstrang. Det er der ikke noget at gøre ved. Du skal kontakte egen læge eller jordemoder, hvis det svider, når du lader vandet, eller du har smerter over lænden. Det kan være tegn på betændelse i blære eller nyrebækken. Disse betændelser bør behandles, da de kan fremkalde veer og eventuelt for tidlig fødsel. Forstoppelse Problemer med at komme af med afføringen skyldes blandt andet et graviditetshormon, som kan nedsætte tarmbevægelserne. De langsommere tarmbevægelser kan give tendens til forstoppelse. Mange gravide får hæmorider som følge af forstoppelsen. Det gør ondt at presse afføringen ud, og derved kan man komme ind i en ond cirkel. Rigelig væske og fiberrig kost For at modvirke forstoppelse og hæmorider anbefales det at drikke rigeligt væske i løbet af dagen. Opblødte svesker eller abrikoser kan også hjælpe. Spis groft brød, havregryn og grove grøntsager hver dag (fx gulerødder, hvidkål, blomkål, grønkål, porre, spinat, løg). Se side 21ff og side 31. Afføringsmidler Hvis et afføringsmiddel bliver nødvendigt, er hørfrø eller loppefrøskaller godt, fordi de trækker væske til sig og svulmer op. Det større indhold i tarmen forøger tarmbevægelserne og fremmer udskillelse af afføringen. Figensaft kan også hjælpe. Undgå så vidt muligt stærkere virkende afføringsmidler, fordi de kan tilvænne tarmen. Åreknuder Åreknuder er udvidede blodårer. De kan opstå i graviditeten, fordi hormonforandringerne gør blodkarvæg- GRAVIDITETEN 35

37 gene lidt svagere end sædvanligt, og fordi livmoderen og barnet trykker på de blodkar, der fører blodet væk fra benene. En del gravide får små åreknuder på benene eller omkring skedeåbningen. Der findes nogle øvelser, som kan styrke blodomløbet i benene og derved forebygge åreknuder (Se afsnittet Øvelser, side 62ff). Støttestrømper kan også tit hjælpe. Små åreknuder forsvinder som regel igen efter fødslen. Hæmorider Hæmorider er en slags åreknuder i endetarmen. De kommer af samme grund som åreknuderne. Forstoppelse kan også medføre hæmorider. Der findes forskellige stikpiller og salver til behandling. Lægen eller jordemoderen kan vejlede nærmere. Hæmorider forsvinder som regel igen efter fødslen. Vand i benene Hævede ben skyldes væske i kroppen. Stillesiddende arbejde og fastlåste arbejdsstillinger øger også tendens til vand i benene. Mange gravide har vand i benene i mild form. Det kan afhjælpes ved venepumpeøvelser (se side 65) og ved at sidde eller ligge med benene højt. Fodenden af sengen kan eventuelt hæves ca. 10 cm fx med et par telefonbøger under sengebenene. Ømhed i ryggen og bækkenet Det er almindeligt at have forskellige mere eller mindre generende fornemmelser fra ryg og bækken. Det kan være fristende at svaje ryggen for at modvirke vægten af den tunge mave. Desværre forstærker svaj i ryggen problemerne. Massage til trætte ben. Nogle kvinder får ømhed eller smerter over kønsbenet og/eller bagtil i bækkenet og over lænden. I afsnittet side 63 findes nogle rygøvelser, der strækker rygmusklerne og medvirker til at holde ryggen smidig. 36 GRAVIDITETEN

38 Krampe i benene Uro og krampe i benene kan fjernes ved at stå på flad fod eller ved at bøje foden op mod underbenet. På side 62 er vist nogle øvelser, som måske også kan hjælpe på krampen. Udflåd Under graviditeten kommer der ofte mere udflåd fra skeden, end der plejer. Årsagen er sandsynligvis den øgede blodgennemstrømning i underlivet, mens man er gravid. Normalt udflåd er hvidligt/klart og lugter ikke. Sting i lysken Livmoderen holdes på plads i bækkenet af livmoderbåndene. Der er blandt andet et livmoderbånd, der løber igennem lysken. Når livmoderen vokser, følger livmoderbåndene som regel med i vækst. Vokser livmoderbåndene i perioder lidt for langsomt i forhold til livmoderen, kan de komme til at stramme. Når de strammer, giver de en stikkende eller svidende smerte i lysken. Det kan hjælpe at bøje forover og rette sig langsomt op igen. Blødning fra tandkødet Under graviditeten er tandkødet mere sart end ellers. Det kan være medvirkende til, at tandkødet kan bløde, når du børster tænder. Gå til tandlægen en ekstra gang i graviditeten. Vær omhyggelig med at børste tænderne ofte. Væn dig til at bruge tandtråd eller tandstikkere. Sundhedsvæsenets tilbud til gravide Sundhedsvæsenet har en række tilbud i forbindelse med graviditet, fødsel og barselstid. Folketinget, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen giver overordnede regler og vejledende retningslinjer. Tilbudene varierer. Du kan få gratis konsultationer under graviditeten hos den praktiserende læge, hos jordemoderen og ved særlige behov også på sygehuset. Du kan også få gratis jordemoderhjælp, hvor du end vælger at føde. Disse tilbud gælder, hvis du har bopæl i Danmark, eller hvis du er asylansøger her. Der gælder særlige regler for adgang til denne hjælp, hvis du lige er flyttet til Danmark, er EU-borger, hører til diplomatiske og konsulære repræsentationer m.v. Eller hvis du er omfattet af særlige internationale aftaler. Nærmere oplysning herom kan fås hos de officielle myndigheder. GRAVIDITETEN 37

39 Samarbejde og fællesskab Personalet i sundhedsvæsenet står til din rådighed. De indgår i et samarbejde, så du forhåbentlig vil opleve sammenhæng og støtte i omsorgen for dig og din familie. Det er dine behov, der styrer, hvad der sker. Det vigtigste er, at du og dine omgivelser i fællesskab bruger jeres kræfter på at leve så godt og sundt som muligt og sammen forbereder ankomsten for det nye barn i familien. Samvær med andre familier, der venter barn, og styrkelse af sammenholdet i jeres egen familie kan gøre graviditeten til en berigende oplevelse for jer alle. Sundheds- og socialvæsenet tilrettelægger i disse år flere tilbud til gravide familier, der har til formål at få de lokale fællesskaber til at blomstre. At familier med småbørn, der bor næsten dør om dør, lærer hinanden at kende, betyder, at der bliver flere resurser at trække på i dagligdagen. Det har stor betydning for familiers trivsel. Den praktiserende læge I begyndelsen af graviditeten kommer du én eller to gange hos den praktiserende læge. Hvis du kommer meget tidligt i graviditeten, måske bare for at få undersøgt, om du er gravid, eller hvis lægen ikke på forhånd ved, at det drejer sig om en graviditetsundersøgelse, vil der som regel blive aftalt en ny konsultation på et lidt senere tidspunkt. Ved den konsultation får du blandt andet lavet en gynækologisk undersøgelse. Der tages blodprøver. Der er tid til samtale og vejledning. Du skal vælge, om du vil have information om undersøgelser af barnet, og Journalen Ved det første besøg hos den praktiserende læge bliver der lavet en svangrejournal, der består af en original og tre kopier. Du har selv forsiden. Den praktiserende læge, jordemoderen og fødestedet har hver sin kopi. Du skal have journalen med hver gang, du er til konsultation hos jordemoderen, lægen eller på sygehuset. Ved hver konsultation skrives der på dit eksemplar af journalen. Notaterne på journalen sammenholdes med, hvad du selv siger om dit velbefindende. På den måde bliver alle involverede fagpersoner orienteret om de notater, der gøres fra gang til gang. Der arbejdes mange steder på at indføre elektroniske journaler. På flere sygehuse er man allerede gået over til elektroniske fødejournaler. hvem du eventuelt vil have information af (se afsnittet Undersøgelser af det ufødte barn (fosterdiagnostik) side 47), og der skrives journal. Journalen indeholder blandt andet dine oplysninger om eventuelle sygdomme i familien og om tidligere graviditeter og fødsler. Lægen vil orientere om, hvor du kan gå til konsultation hos jordemoderen, og hvor du kan vælge at føde (se Valg af fødested, side 39). Lægen sender den udfyldte journal til jordemoderen, og du får selv en kopi. Herudover tilbydes to konsultationer i henholdsvis uge 24 og uge 35. I øvrigt kan du altid henvende dig hos den praktiserende læge, hvis du er i tvivl om no- 38 GRAVIDITETEN

40 get, eller hvis du er bange for, at der er noget i vejen med graviditeten. Efter ambulant fødsel eller hjemmefødsel tilbydes en undersøgelse af barnet en uge efter fødslen, hvis familien synes, de har behov for det. Du kan også komme til en konsultation 8 uger efter fødslen. Her vil du blandt andet blive tilbudt en gynækologisk undersøgelse, og lægen vil rådgive om prævention, hvis du har behov for det. Valg af fødested Du vil tidligt i graviditeten blive spurgt om, hvor du vil føde selv om fødslen på dette tidspunkt synes langt ude i fremtiden. Man kan frit vælge de fleste fødeafdelinger i landet. Du har endvidere følgende valgmuligheder: Fødsel på sygehus Fødslen kan finde sted på en fødegang eller en fødeklinik. Der tilbydes sædvanligvis et ophold på sygehuset efter fødslen. Tidspunktet for udskrivelse varierer fra sted til sted (se afsnittet om Dagene efter fødslen på sygehuset, side 124). Du kan spørge din jordemoder, hvordan praksis er, der hvor du har planlagt at føde. Det er dog almindeligt at udskrive mødre og deres nyfødte børn et eller to døgn efter fødslen. Det afhænger af, hvordan mor og barn har det. Der er intet, som tyder på, at hjemmefødsel, ambulant fødsel eller udskrivning 1-2 døgn efter fødslen giver flere fysiske vanskeligheder for mor eller barn. Det er dog væsentligt, at beslutningerne om indlæggelsestiden sker i samråd med jordemoder eller læge. Derimod kræver tidlig udskrivning efter fødslen, at der er omsorg, hjælp og aflastning til den nye mor og far i den første tid for at forebygge overbelastning af familien (se endvidere Forberedelser til barnets ankomst, side 55, Forberedelse af det praktiske i hjemmet, side 56, Føde ambulant eller hjemme, side 128). Ambulant fødsel Fødslen foregår på sygehus. Mor og barn udskrives nogle få timer efter fødslen. Jordemoder og sundhedsplejerske kommer på besøg i hjemmet ca. to gange i løbet af den første uge efter fødslen. Antallet af besøg i hjemmet retter sig efter, hvilke behov familien har (se afsnittene Føde ambulant eller hjemme, side 128 og Støtte til nyblevne familier, side 135). Hjemmefødsel Fødslen foregår i hjemmet. Jordemoderen kommer på besøg i hjemmet under graviditeten for at forberede fødslen sammen med familien. Jordemoderen hjælper kvinden under hele fødslen og forlader sædvanligvis først hjemmet et par timer efter fødslen. Jordemoder og sundhedsplejerske kommer på besøg i hjemmet ca. to gange i løbet af den første uge efter fødslen. Antallet af besøg i hjemmet retter sig efter, hvilke behov familien har. (Se afsnittene Føde ambulant eller hjemme, side 128 og Støtte til nyblevne familier, side 135). GRAVIDITETEN 39

41 Valg af fødested kan ændres Ved samtalen med jordemoderen og den praktiserende læge kan du få hjælp til at finde ud af, hvordan de forskellige muligheder vil passe til dig, din familie og din situation. Undervejs i graviditeten kan du ændre dit oprindelige valg af fødested. Graviditeten kan også udvikle sig sådan, at jordemoder eller læge vil råde dig til at ændre valget af fødested. Konsultationer hos jordemoderen under graviditeten Antallet af konsultationer hos jordemoderen bliver tilrettelagt efter den enkelte kvindes ønsker og behov i samarbejde med jordemoderen. Den første konsultation er gerne én, hvor du er alene med jordemoderen. Du skal træffe et valg Ønsker du konsultationer hos jordemoderen i gruppe sammen med andre gravide, eller ønsker du individuelle konsultationer? Konsultationer i gruppe Vælger du gruppekonsultationer, vil det betyde, at du til konsultationen hos jordemoderen mødes med den samme gruppe kvinder hver gang. Antallet i gruppen er for det meste 6-8 gravide. I vil få informationer fra jordemoderen og udveksle erfaringer, oplevelser og tanker om graviditeten og den forestående fødsel. Ved hver gruppekonsultation vil der være mulighed for at tale med jordemoderen på tomandshånd. Ved nogle af konsultationerne vil du og dit ufødte barn blive undersøgt. Ved nogle af gruppekonsultationerne er det planlagt, at faren eller en ledsager kan deltage. Hver gruppekonsultation varer ca. 1½ time alt iberegnet. Fordelene ved gruppekonsultationer er, at du får flere og længere kontakter med jordemoderen, samt at du lærer andre gravide at kende. Ved gruppekonsultationer er det tilrettelagt sådan, at fødsels- og forældreforberedelse er en del af forløbet. Individuelle konsultationer Vælger du individuelle konsultationer, kommer du alene ind til jordemoderen fra først til sidst. Du må gerne have din mand med. Hver individuel konsultation varer ca. 20 minutter. Det er godt at deltage i et fødsels- og forældreforberedelseskursus sideløbende med, at I har individuelle konsultationer hos jordemoderen. Vælger du individuelle konsultationer hos jordemoderen, er der sædvanligvis lidt færre kontakter, end hvis du vælger et gruppeforløb. Fordelen ved de individuelle konsultationer er, at du er alene med jordemoderen under hele konsultationen. Måske har du det sådan, at din graviditet er en privat sag, som du ikke ønsker at dele med andre gravide, du ikke kender. Skifte mening? Det vil være individuelt fra kvinde til kvinde, hvilket tilbud der passer bedst. Hvis du har lyst til at ændre dit valg med hensyn til kontakter med jordemoderen, kan dette lade sig gøre. 40 GRAVIDITETEN

42 Gruppekonsultation hos jordemoderen. Konsultationer hos jordemoderen Jordemoderkonsultationer foregår i et jordemodercenter, der kan være placeret geografisk mange forskellige steder. Der findes jordemodercentre centralt placeret i de større byer. I tyndt befolkede områder har man udekonsultationer i nogle af de mindre byer. Det er målet, at konsultationer hos jordemoderen samt fødsels- og forældreforberedelse bliver et helhedspræget tilbud, der kan fås i det lokale miljø. Hensigten med tilbudene er at styrke familiens egne resurser, så kræfterne bliver større igennem graviditeten. Du kan undersøge de lokale muligheder ved at kontakte det jordemodercenter, du hører til. Besøg af sundhedsplejerske under graviditeten I nogle kommuner kan gravide få besøg af sundhedsplejersken under graviditeten. Ved besøget kan familien og sundhedsplejersken lære hinanden at kende. Sundhedsplejersken vil sikkert også snakke med jer om, hvilke forestillinger og drømme I har om jeres fremtidige familie, hvilke erfaringer I har fra tidligere i jeres barndoms familie, og hvordan I forestiller jer det er at blive far og mor. Har I børn i forvejen, kommer I sandsynligvis også ind på søskendeforhold, og hvordan søskende kan reagere på et lille nyt barn i familien. Der er også lejlighed til at snakke om tiden lige efter fødslen, om hvordan det kan opleves at komme GRAVIDITETEN 41

43 hjem med det lille barn, om amningen og hvordan du kan forberede dig til den. Sundhedsplejersken kan også give råd om indretning af boligen, fx sove- og pusleplads til barnet, samt hvad I med fordel kan anskaffe til barnet. Sundhedsplejersken er ansat af kommunen, og I får kontakt med hende ved at henvende jer til socialog sundhedsforvaltningen. Sundhedsplejersken er uddannet sygeplejerske, har erfaringer fra arbejde med både raske og syge børn samt en videreuddannelse til sundhedsplejerske. I nogle kommuner arbejder jordemødre og sundhedsplejersker meget tæt sammen. Sundhedsplejerskerne deltager i fødsels- og forældreforberedelsen, og den gruppe af gravide, du går sammen med under graviditeten, kan måske fortsætte som mødregruppe efter fødslen. Sundhedsplejersken har sædvanligvis et meget bredt kendskab til de tilbud for børn og unge samt børnefamilier, der er i den enkelte kommune. Konsultationer hos speciallæge på sygehuset Der er sædvanligvis ikke behov for, at en kvinde med en normal graviditet undersøges af speciallæge på sygehuset. Gravide med risiko for komplikationer bliver af den praktiserende læge henvist til nærmere undersøgelse af speciallæge på sygehuset. Også jordemoderen kan henvise til speciallæge i løbet af graviditeten, hvis jordemoderen finder det nødvendigt. Går man på grund af særlige omstændigheder til konsultationer hos en speciallæge på sygehuset, er det alligevel væsentligt at følge de almindelige tilbud hos jordemoder og praktiserende læge. Sundhedsplejersken på besøg under graviditeten. 42 GRAVIDITETEN

44 Konsultationerne hos jordemoder og læge Konsultationer understøtter et sundt forløb af graviditeten Graviditet, fødsel og barselsperiode er en normal livsproces. For de fleste opleves denne periode som en sund og stærk tid. Det er en tid med nye udfordringer og muligheder, både følelsesmæssigt, kropsligt og socialt. Som kommende mor er du selv den bedste til at sikre dit barn en god start på livet. Tilbudet om konsultationer under graviditeten er en del af samfundets bidrag. Konsultationerne skal ses som et supplement til det, du selv gør. (Se også side 40 om de forskellige former for jordemoderkonsultationer, du kan vælge imellem). godt at dele oplevelser og erfaringer fra konsultationerne med en anden. Hvis noget er problemfyldt, er det rart at kunne tale videre om det med én, som også var med. Du kan forberede dig til konsultationerne Konsultationer under graviditeten vil først og fremmest handle om, hvordan du selv og barnet har det. Der vil være mulighed for at få spurgt om det, du er i tvivl om. Hvis du på forhånd har nogle spørgsmål, er det praktisk at skrive dem ned. Nogle gange kan man glemme selv vigtige spørgsmål under konsultationen. Ledsager med til konsultationerne Barnets far eller en anden nærtstående person er velkommen til at komme med til konsultationerne. Mange kommende fædre har tanker og spørgsmål, de gerne vil tale med læge eller jordemoder om. Det er Med sit træstetoskop lytter jordemoderen efter barnets hjertelyd. GRAVIDITETEN 43

45 Fik jeg nu talt med jordemoderen/lægen om det hele? Selv om du har haft en huskeseddel, kan der være spørgsmål eller tanker, du ikke fik talt om ved konsultationen. Du kan måske også være kommet i tanke om noget efter konsultationen. Alle dine spørgsmål er vigtige. Er du i tvivl om noget, kan du altid ringe og spørge. Du kan ringe til din egen læge, til jordemoderkonsultationen eller fødestedet, hvor du har mulighed for at snakke med den vagthavende jordemoder. Graviditeten følges Ved konsultationerne hos jordemoder og læge vil din og barnets tilstand blive fulgt fra gang til gang. Det bliver gjort for at sikre, at barnet vokser og udvikler sig, som det skal, og at du fortsat trives og har det godt. I det følgende er beskrevet, hvad man helt konkret undersøger ved hver konsultation: Barnets størrelse i livmoderen Ved hver konsultation vil livmoderens størrelse blive sammenholdt med, hvor længe graviditeten har varet. Ved at mærke på maven kan man bedømme, hvortil livmoderen når. Jordemoderen og lægen måler med et målebånd, hvor højt livmoderen når op over kønsbenet og skriver symfysefundus mål, også kaldet SF-mål på vandrejournalen. Dette mål er afstanden fra den øverste del af livmoderen (fundus) og ned til stedet hvor de to halvdele af kønsbenet hænger sammen (symfysen). Sidst i graviditeten kan jordemoderen og lægen gennem bugvæggen mærke på barnets hoved og krop og derved skønne, hvor meget barnet vejer. Man kalder det fosterskønnet, ofte forkortet FS. Fosterskønnet skrives også i vandrejournalen. Selv om det er svært at skønne rigtigt, siger fosterskønnet i de fleste tilfælde noget om, om barnet vokser, som det skal, og har den vægt, som man må forvente på det pågældende tidspunkt. På tegningerne side 13 kan du se omtrent, hvor stort barnet er i de forskellige graviditetsuger. Barnets placering i livmoderen Barnet kan frit bevæge sig rundt i livmoderen de første 7 måneder af graviditeten. Der er god plads til, at det kan sparke og sætte fra, så det også kan vende sig helt rundt. De sidste par måneder bliver pladsen mindre. De fleste børn ligger med hovedet nedad fra tre til fire uger før fødslen. De bliver som regel liggende sådan den sidste tid. Du kan bede jordemoderen eller lægen om at hjælpe dig med at mærke på din mave. Med lidt øvelse kan barnets hoved og numse ret tydeligt mærkes. Barnets hjerte slår Pulsen hos barnet ligger mellem 120 og 160 slag i minuttet. Sædvanligvis lyttes der i 15 sekunder, hvis jordemoderen eller lægen tæller barnets puls. Man tæller 5 sekunder ad gangen for at sammenligne rytmen. Derfor beskrives barnets hjerteslag fx 11/12/11. Hvis barnets far eller anden ledsager er med til konsultationen, kan han eller hun få hjælp til at høre barnets hjerteslag. Det kan godt være svært. Lykkes det, er det en stor oplevelse at høre barnets hjerte slå. 44 GRAVIDITETEN

46 Hvordan ligger barnet? Har I lyst til at prøve at lytte derhjemme, kan man bare lægge øret direkte til maven eller bruge paprøret fra en køkkenrulle. Vægten stiger Det er godt, hvis du ved den første konsultation hos din læge og jordemoder kan oplyse, hvor meget du vejede inden graviditeten. Vejning i forbindelse med konsultationerne hos jordemoderen er sædvanligvis ikke nødvendig. Den normale øgning af vægten er omtalt på side 20. Blodtryk Blodtrykket måles på overarmen. En normal blodtryksværdi er omkring 120/70. Blodtrykket er følsomt for stress og jag. Derfor kan blodtrykket måske være GRAVIDITETEN 45

47 lidt for højt, hvis du er nervøs eller har haft travlt. I sådan et tilfælde vil blodtrykket blive målt igen efter minutters hvile. Blodtrykket måles ikke ved alle konsultationer hos jordemoderen, hvis det har været normalt. Ved konsultationerne hos egen læge måles blodtrykket hver gang. For højt blodtryk i sidste halvdel af graviditeten kan være et af tegnene på begyndende svangerskabsforgiftning (se afsnittet For højt blodtryk og protein i urinen, side 147). Urinprøve Urinen undersøges for sukker, fordi nogle få gravide kan udvikle en forbigående sukkersyge. Endvidere undersøges urinen for protein en gang imellem, fordi protein i urinen kan være tegn på begyndende svangerskabsforgiftning. Som regel undersøges urinen også for bakterier ved første og anden undersøgelse hos din praktiserende læge. Blodprøver Ved første konsultation hos den praktiserende læge tages blodprøver. Her undersøges, hvilken blodtype du har, og hvis du er rhesusnegativ, om der er antistoffer i blodet. Se også afsnittet Barnet er netop født, side 87. I løbet af 2005 indføres også undersøgelse for hepatitis B, der er en særlig leverbetændelse, som kan smitte fra mor til barn. (Se infektionssygdomme side 149). Hos gravide med specielle behov undersøges blodet for særlige sygdomme, der kan påvirke barnet i livmoderen. Hvis du ønsker det, undersøges blodet også for hiv-antistof (antistof mod det virus, som medfører aids). Dette gøres, fordi fx uopdaget syfilis kan skade mor og barn, og fordi hiv-smitte kan overføres fra mor til barn under graviditeten eller fødslen. Du kan også blive testet for, om blodprocenten er i orden, om du har/har haft forskellige sygdomme, der kan få indflydelse på barnets vækst og udvikling i løbet af graviditeten. Fx toxoplasmose ( haresyge ) og parvovirus B19 ( Lussingesyge / Den femte børnesygdom ). Se endvidere afsnittene side 150. Undersøgelse for sukkersyge Hvem tilbydes yderligere undersøgelser? Nogle gravide vil få tilbudt yderligere undersøgelser (blodprøver) for at se, om de eventuelt udvikler sukkersyge under graviditeten. Det drejer sig om kvinder, der: Er over 35 år. Har familiemedlemmer, der har sukkersyge. Har sukker i urinen. Er overvægtige (vejer 20 % mere end normalvægten inden graviditeten). Har født et barn, der vejede mere end g ved fødslen. Har fået et dødfødt barn, hvor årsagen til barnets død ikke kendes. Du skal have ét af ovennævnte kendetegn for at blive tilbudt supplerende undersøgelser. Er du i tvivl om hvilke undersøgelser, der tilbydes dig, og hvordan du skal forholde dig, kan du drøfte netop din situation med jordemoderen og/eller den praktiserende læge. 46 GRAVIDITETEN

48 Vand i kroppen er almindeligt Ved hver konsultation hos jordemoder og læge undersøges, om der er ophobning af vand i kroppen. Det er almindeligt at have let hævede underben, ankler og fødder. For meget vand i kroppen kan være tegn på begyndende svangerskabsforgiftning. Vand i benene kan nogle gange ses direkte som hævelser eller mærkes ved tryk med et par fingre på underbenet. Øvelser til at afhjælpe vand i benene kan ses på side 65 (Venepumpeøvelser). Undersøgelser af det ufødte barn Følelsesmæssig accept af graviditeten Det er vigtigt, at du lige fra graviditetens begyndelse accepterer følelsesmæssigt, at du venter barn. Også selv om du endnu ikke har fået svar på forskellige undersøgelser. Du er i en begyndende tilknytning til barnet, som du ikke skal afværge. Det er den bedste start på et følelsesmæssigt nært forhold til barnet. Du kan få information om undersøgelserne Det ufødte barn kan undersøges for visse medfødte sygdomme og handicap. Ved første konsultation hos den praktiserende læge får du tilbudt information om de muligheder, der er. Du kan sige nej til information, fx ud fra tanken om, at det er bedst at lade naturen råde. Eller du kan sige ja til information for at høre nærmere om, hvilke tilbud der er. Din beslutning bliver respekteret og dit valg bliver skrevet i din journal. Hvis du siger ja til information, kan du igen vælge at få oplysning på flere niveauer: Basal information foregår som en kort orientering hos den praktiserende læge, eller udvidet information som foregår på sygehuset og gives af en jordemoder eller læge med særlig viden om undersøgelserne. Informationen giver dig mulighed for at tage stilling til hvilke tilbud, der vil være relevante for dig. De undersøgelser, der kan komme på tale, kan inddeles i to grupper: Risikovurdering og fosterdiagno- Hvad ser man efter ved undersøgelserne? Down syndrom er årsag til 85 % af alle alvorlige kromosomdefekter med livsvarige handicap fx nedsat intelligens og andre medfødte misdannelser til følge. Alvorlige misdannelser i fx hjerte, bugvæg eller rygmarv. Nogle af disse kan behandles med godt resultat, hvis de opdages allerede under graviditeten. Alvorlige arvelige sygdomme. Som regel undersøger man kun for dem, hvis nogen i slægten allerede har sygdommen. GRAVIDITETEN 47

49 Ultralydsscanning. stik. Alle gravide, der ønsker information, får tilbud om risikovurdering. Hvis der for jer er fortilfælde af særlige arvelige sygdomme i slægten, vil lægen muligvis foreslå dig at blive henvist til en klinisk genetisk afdeling. Her vil du få informationer om, hvilke muligheder der er for undersøgelse i dit tilfælde. Der tages hensyn til jeres særlige baggrund, fx om I er fætter og kusine. Risikovurdering Alle gravide får tilbudt risikovurdering, hvor risikoen for at få et barn med fx Down syndrom bliver beregnet. En risikovurderning foretages på baggrund af familiehistorien er der fx arvelige sygdomme eller misdannelser i familien? Herudover indgår tilbud om følgende undersøgelser i risikovurderingen: Blodprøve Der er to muligheder: Prøven kan tages tidligt (doubletest), når graviditeten er mellem 8-13 uger. Den tidlige blodprøve kan kombineres med nakkefoldsscanning, hvilket gør prøven endnu mere sikker. 48 GRAVIDITETEN

50 Eller prøven kan tages sent (tripletest), når graviditeten er mellem uger. Blodprøven viser, ud over risiko for kromosomfejl, også risiko for bugvægsbrok, særlige større misdannelser af hjernen og for rygmarvsbrok. Nakkefoldsscanning Ved nakkefoldsscanning måler man størrelsen af en lille væskebræmme i barnets nakke. I ganske få tilfælde findes en stor nakkefold, og det kan være tegn på, at barnet har Down syndrom. Scanningen foretages helst, når graviditeten er mellem 11 og 13 uger. Scanningen foregår ved ultralyd. Det kan være nødvendigt at scanne såvel gennem maveskindet som gennem skeden. Undersøgelsen varer sædvanligvis minutter afhængigt af, hvor nemt det er at få et billede af barnets nakkefold. Når man kombinerer den tidlige blodprøve med nakkefoldsscanningen, bliver risikoberegningen mere nøjagtig. Det er vigtigt, at du beder om at få et samlet svar, hvis der er taget flere prøver. Ellers går noget af fordelen tabt. Din alder bliver også indregnet i risikoen. Resultatet af risikovurderingen kan være, at du har lav risiko. Det har de allerfleste kvinder! I så tilfælde får du ikke tilbud om yderligere fosterundersøgelser, da sandsynligheden for at få et barn med Down syndrom er meget lille. I sjældne tilfælde viser prøverne høj risiko. Her vil kvinden få tilbud om moderkageprøve eller fostervandsprøve. Gennemscanning af barnet En gennemscanning af det ufødte barn er også et tilbud til alle gravide. Scanningen foregår med ultralyd, når graviditeten er uger. Ved scanningen kan man bedømme, hvor lang tid graviditeten har varet, om der er mere end ét barn, moderkagens placering, hjerterytmen og om der er større synlige misdannelser. Moderkageprøve og fostervandsprøve Kun hvis der er øget risiko for, at barnet har en alvorlig sygdom, giver Sundhedsstyrelsens retningslinjer for fostervandsdiagnostik mulighed for at kvinden kan få tilbudt moderkageprøve eller fostervandsprøve. 1 ud af 100 aborterer ufrivilligt bagefter, så undersøgelsen er ikke uden risiko. Det er kvinden selv, der beslutter, om hun vil tage imod tilbudet om disse undersøgelser eller ej. Moderkageprøve Undersøgelsen udføres ambulant, når graviditeten er 9-13 uger. Ved en moderkageprøve suges lidt væv fra moderkagen ud. Mens der ultralydsscannes, tages prøven med en tynd nål. Indstikket foretages gennem bugvæggen. Du skal tage det roligt resten af dagen, når du har fået foretaget en prøve. Fostervandsprøve Fostervandsprøven tages ambulant, når graviditeten er14-18 uger. Prøven tages på samme måde som moderkageprøven, se ovenfor. GRAVIDITETEN 49

51 Ingen garanti Hvis alle undersøgelser er normale, er der grund til at føle sig mere tryg. Men der er ikke garanti for, at barnet er rask ved fødslen. Man kan ikke undersøge for alt, og man finder ikke alt det, man undersøger for. Normale prøveresultater giver større, men ikke fuld, sikkerhed for, at barnet er rask. Du skal tage det roligt resten af dagen, når du har fået foretaget en prøve. Bed om hurtigt svar på prøven. Undersøgelse for de mest almindelige kromosomfejl, bl.a. Down syndrom, kan du få besked om i løbet af en uge, hvis du beder om det. Meget sjældne kromosomfejl tager det længere tid at undersøge for, så i de tilfælde kan du først få besked efter 2-3 uger. Hvis der er noget galt med barnet Viser undersøgelserne, at der er noget galt med barnet, vil kvinden blive tilbudt rådgivning. Rådgivningen foregår på sygehusets svangreambulatorium eller på en klinisk genetisk afdeling. Kvinden vil få viden om muligheder for behandling i sundhedsvæsenet, samt de støtte- og hjælpeforanstaltninger, der er til barnet og familien. Kvinden vil blive informeret om mulighederne for yderligere oplysning via handicaporganisationer, patientforeninger og støttegrupper for forældre, der har børn med et handicap, der svarer til det, der er fundet hos det ufødte barn. Det er kvinden, som beslutter, om hun vil bevare graviditeten, eller om hun ønsker den afbrudt. Sker det inden udgangen af 12. graviditetsuge, er der stadig adgang til fri abort. Ellers kan hun søge om det. Lægen på sygehuset eller den praktiserende læge kan oplyse om dette. Kvindens ønske om gennemførelse eller afbrydelse af svangerskabet vil blive respekteret, uanset hvad hun ønsker. Hvem betaler? Information, prøvetagning og rådgivning i forbindelse med undersøgelse af det ufødte barn er gratis tilbud til den gravide. Yderligere information Risikovurdering og fosterdiagnostik vejledning til gravide, udgivet af Sundhedsstyrelsen i Her er yderligere informationer. Pjecen er gratis og kan fås hos den praktiserende læge, eller den kan downloades fra Sundhedsstyrelsens hjemmeside, Andre undersøgelser CTG, at få kørt en strimmel CTG kan give værdifulde oplysninger om barnets trivsel. Undersøgelsen foretages i situationer, hvor man er i tvivl, om barnet har det godt, eller hvis kvinden mærker mindre liv fra barnet end sædvanligt. CTG står for cardiotokografi. Det betyder hjerteveaftegning. I daglig tale kaldes denne undersøgelse ofte at få kørt en strimmel. Ved CTG registreres barnets hjerteaktivitet og livmoderens sammentrækninger (plukveer/veer). CTG- 50 GRAVIDITETEN

52 At få kørt en strimmel. undersøgelse bruges under sidste del af graviditeten og under fødslen. Under graviditeten foregår CTG ved udvendig måling. To bælter sættes om kvindens mave. I det ene bælte er der en sender/modtager, der registrerer barnets hjerteslag. Dette foregår ved hjælp af ultralyd. I det andet bælte er der en trykmåler, der registrerer livmoderens sammentrækninger. Det er normalt, at kurven med barnets hjertelyd er meget uregelmæssig at se på. Vekurven ligner bølger. Observationer af barnets bevægelser Lægen og jordemoderen vil spørge, hvor meget du mærker til barnets bevægelser. De fleste gravide vil lægge mærke til, at barnet, efterhånden som graviditeten skrider frem, allerede har en døgnrytme. På visse tidspunkter er barnet vågent GRAVIDITETEN 51

53 og sparker. På andre tidspunkter er barnet stille i maven, og du forestiller dig måske, at det sover. Dagene ligner hinanden med hensyn til barnets rytme, når du først lægger mærke til det. Ændring i den måde, barnet plejer at bevæge sig på, kan være tegn på, at det ikke har det godt. Din fornemmelse af barnets bevægelser er derfor vigtig. Det er derfor jordemoder og læge ofte spørger om, hvor meget du mærker til barnet. Hvis du har mistanke om, at barnet ikke trives, som det plejer, fordi dets bevægelser ændrer sig, er det vigtigt, at du fortæller jordemoderen om dine iagttagelser. Dine egne overvejelser og fornemmelser Undersøgelserne, der er beskrevet på de foregående sider, er kun et supplement til det, du selv mærker. Derfor er det vigtigt, at du reagerer på de fornemmelser, du får fra din krop, tager dem alvorligt og videregiver dem til jordemoderen eller lægen (se endvidere Faresignaler under graviditeten, side 66). Fødsels- og forældreforberedelse Udviklingen i samfundet gennem de seneste 30 år har forandret børnefamiliernes vilkår på godt og ondt. Blandt det gode er udbygningen af forældrenes ret til orlov i forbindelse med graviditet, fødsel og barselsperiode. Noget af det, der nemt kan gå tabt, er mulighederne for familiesammenhold i dagligdagen. Nu er de fleste kvinder udearbejdende. Det gælder både bedstemødre og mødre. Derfor er mulighederne for daglig støtte til nyblevne forældre fra familiemedlemmer, naboer og venner ikke så stor, som dengang mange kvinder var uden for arbejdsmarkedet. Mange kommende forældre har aldrig prøvet at passe et spædbarn før. Slet ikke alle har haft små søskende eller passet andres helt små børn. Meget nyt skal læres Især med det første barn kan det virke noget teoretisk og ukonkret at skulle være forældre, hvis I har meget lidt kendskab til børn. Samtidig er oplysningerne om forældreskab og idealer om, hvordan far, mor og børn bedst lever, nærmest uoverskuelige. Der findes utallige blade og bøger, som I kan få indtryk og viden fra. Samtidig får I selvfølgelig også tilføjet nye facetter til jeres opfattelse af, hvad forældreskab er. Det er nemt at få et glansbillede af, hvordan andre familier og børn lever. Et billede det ikke er muligt at leve op til. Der kan derfor komme et stort gab mellem jeres ønsker og forventninger på den ene side og så realiteterne på den anden side. Fx når I sidder der, trætte og udkørte med det nyfødte barn, der 52 GRAVIDITETEN

54 græder utrøsteligt. Så er det godt at vide, hvilke kneb reklamerne benytter sig af. Fotografier af babyer til de mange reklamer tages ofte, når spædbarnet er flere måneder gammel og fri for rynket hud, der skaller, og hormonknopper over hele ansigtet. Mand kvinde, far mor Når det første barn ventes, bliver det mere og mere nærværende at skulle være forældre. Alligevel kommer det bag på mange, så stor en forandring det er. Forældrerollen griber ind i hele ens opfattelse af sig selv. Der sker et rolleskift. I er nu forældre sammen, og barnet er midtpunktet. Også i den nære familie er rollerne nye. Kvinden skifter rolle i forholdet til sin egen mor og svigermor. Manden skifter også rolle i forhold til sin far og svigerfar. Både manden og kvinden får en anden rolle i forholdet til arbejdskolleger, familie og venner. Som par har man et forhold med gensidig kærlighed, venskab, seksualitet, omsorg m.m. Som forældre skal der både være plads til parforholdet og til kærlighed og omsorg for barnet. Endelig skal der være plads til én selv. Fællesskab En stor gravid mave eller en barnevogn er en god adgangsbillet til at komme i snak med andre forældre. Der er mange glæder og bekymringer, der er fælles for gravide og nye forældre. Dertil kommer alle de erfaringer, der gøres. Det bedste, man kan have, er fællesskab med familie, slægt, naboer, venner og andre. Forældreforberedelse. Som vores egne forældre? Det er naturligt, at kommende forældre tænker over, hvordan de selv vil være som forældre. Tankerne går tilbage til deres egen barndom og fremad mod den barndom, de ønsker, barnet skal få. Man ser på omgangskredsen og er meget opmærksom på, hvem man synes, der er forældre på en god måde. Børn trives og udvikles bedst, når de får kærlighed og respekt som selvstændige personer lige fra begyndelsen. Ro og nærvær Der er modsatrettede krav til moderne forældre. Kvinder som mænd skal være effektive i deres arbejdstid hele dagen. GRAVIDITETEN 53

55 Når du kommer hjem til familien, er det bedste du i virkeligheden kan gøre at glemme den skemalagte tid. At der skal nås så meget som muligt på kortest mulig tid er slet ikke det, det drejer sig om med et spædbarn. Ro og følelsesmæssigt nærvær, at være i nuet, er næsten det allervigtigste. Det kan være svært at forestille sig, at du virkelig kan få en hel dag til at gå med amning, bleskift og at få en 4 kg s baby til at sove et par gange. Og for mange kvinder, der har vænnet sig til en travl, skemalagt og effektiv arbejdsdag, kan overgangen være meget brat. Det kan også være svært at svare på det klassiske spørgsmål, når manden kommer hjem Hvad har du egentlig fået dagen til at gå med? At overlade ansvaret til manden, når det kan lade sig gøre, vil dog hurtigt bringe forståelse for, hvordan sådan en dag bare smutter af sted. Familien er med hos jordemoderen. Gruppekonsultationer og forældreforberedelse Ved gruppekonsultationer og på kurser i fødsels- og forældreforberedelse er I sammen med andre, der også skal være forældre. Det giver mulighed for at tale med andre, som venter barn, og måske nogle, som allerede har børn. Udover udveksling af erfaringer kan I også hente ny viden fx om graviditeten, fødslen, barselstiden, forældreroller, amning, anskaffelser til barnet og de ændrede familieforhold. Gennem gruppekonsultationer hos jordemoderen og forældreforberedelseskurser får I indblik i, hvor mange forskellige måder man kan være forældre på. 54 GRAVIDITETEN

56 I begynder at finde ud af, hvad I tror, der vil være det bedste for jer og for jeres barn. Forskellige tilbud Tilbudene til gravide familier er forskellige rundt om i landet. Der findes de fleste steder gratis fødsels- og forældreforberedelseskurser, som arrangeres og ledes af jordemødre. Gruppekonsultationer er altid gratis og ledes af en jordemoder. Gruppen aftaler, hvor ofte manden kan være med. Ved nogle gruppekonsultationer kan sundhedsplejersken fra det lokale område deltage. Der er kurser, som arrangeres af aftenskoler. Disse kurser ledes som regel af fysioterapeuter eller afspændingspædagoger. Mange kurser har tilbud om at besøge føde- og barselsafdeling. De fleste kurser har tilbud om gymnastik og øvelser, og nogle steder kan man gå til fødselsforberedelse i vand. Spørg jordemoderen om, hvilke muligheder der er, hvor du bor. Mange forældregrupper lærer hinanden så godt at kende på førfødselskurser, at de mødes igen efter fødslen. Nogle går på efterfødselskurser eller ses privat hos hinanden. Du kan selv være med til at holde sammen på gruppen ved fx at foreslå, at I udveksler adresser og telefonnumre. Forberedelser til barnets ankomst I slutningen af graviditeten kan det være nyttigt at se lidt på dagligdagen i familien. Hvordan vil den blive forandret med et lille nyt barn? Hvis det er det første barn, er forandringen særlig stor. At amme, skifte ble, vugge i søvn, kigge på hinanden og se på verden fra et spædbarns synsvinkel kan udfylde mange af dagens (og måske nattens) timer. Det er forskelligt, hvor meget spædbørn sover! Regn ikke med, at et nyfødt barn bare spiser og sover. Tag det roligt Ro og nærvær er nok det væsentligste, som I kan give jeres barn. Der vil gå et stykke tid, hvor I skal vænne jer til hinanden, og hvor I som forældre skal indstille jer på, hvad de små og måske mere bastante tegn fra jeres barn betyder. I skal fx finde ud af, at når den lille græder pludseligt og umotiveret samtidig med, at han klør sig i øjnene, så er han træt og ikke sulten. Mange familier har flere andre omskiftelser end bare at få et barn. Adskillige flytter til en anden bolig, og manden (og kvinden) får måske et nyt arbejde eller afslutter en uddannelse. Den nyfødte er sådan set ligeglad med, om omgivelserne er perfekte. Lidt rod betyder ingenting. Hvis bare den rolige, trygge favn, de rene bleer, de fyldte bryster og de kendte ansigter er nær. Så er alt godt. GRAVIDITETEN 55

57 Grundudstyr til barnet 6-8 undertrøjer af bomuld eller tynd blød uld par underbukser 6-8 sparkedragter eller natdragter 2 varme trøjer med lange ærmer 3-4 bluser 4 par sokker 1 pakke engangsbleer 1 hue 1 kørepose eller dragt 1 tæppe 1 babydyne med betræk Desuden: ca. 10 stofbleer, som kan bruges som servietter ved amning, gylpeklude og som savlestykker i sengen. Læs mere om indkøb til barnet i: Sunde børn. Sundhedsstyrelsens vejledning til forældre. Børnesikkerhed 0-15 år Komiteen for Sundhedsoplysnings vejledning om, hvad man skal tjekke ved køb af babyudstyr. Kort og godt Udstyr og køretøjer til nye verdensborgere Forbrugerstyrelsens vejledning med oplysninger om indkøb, materialer, sikkerhed m.v. (Se også listen over bøger og pjecer side 168). Forberedelse af det praktiske i hjemmet Har I en dybfryser, så lav middagsretter til en periode fremover fyld lagrene op, hvis det er muligt. Snak med familie, naboer og venner om, hvordan de kan deltage også efter fødslen. Praktisk hjælp til rengøring, tøjvask og indkøb er fx noget, som kan lette dagligdagen i den første tid. Planlægger du at føde hjemme, ambulant eller lade dig udskrive kort tid efter fødslen, er den praktiske forberedelse og hjælp i hjemmet af ekstra stor betydning i den første tid efter, du er kommet hjem med den nyfødte. Anskaffelser til barnet Under graviditeten må de fleste familier anskaffe sig: Barneseng, eventuelt først en vugge (som kan bruges de første 4-5 måneder), barnevogn, måske en babylift, bæresele, badekar, tøj, sengetøj og en pusleplads. Det er dyrt, hvis man køber alting helt nyt. Låner I af familie, venner og bekendte, eller køber I brugt, er der mange penge at spare. Materielle hjælpemidler til spædbørn og deres familier er blevet et stort og givtigt marked for en voksende industri på dette område. Det kan være svært at finde ud af, om netop dette hjælpemiddel, I lige har fået kig på, præcis er sagen. Butikkerne har åbent også efter fødslen. Så der er intet forgjort i at vente med indkøb. I kan hurtigt købe ind, hvis der for alvor er noget uundværligt, I har brug for. I mange kældre hos familier med lidt større børn er pladsen optaget af dingenoter og remedier, familien ikke har haft særlig meget brug for. 56 GRAVIDITETEN

58 Pusleplads som vokser med barnet. Indretning af hjemmet Når fødslen nærmer sig, indretter de fleste familier hjemmet med henblik på det nye barn, som ventes. Barnets sovested Barnets seng står bedst i et rum, der kan blive mørkt, hvor der kan luftes ud, og hvor der ikke er for megen støj. Barnet kan sove sammen med forældrene eller i et rum for sig. Det er meget forskelligt, hvordan forældre og børn har lyst til at indrette sig. Man må nok prøve sig frem. Undgå træk Barnets seng, pusleplads eller kravlegård må ikke stå et sted, hvor det trækker. Der er megen træk ved gulvet og mellem et vindue og en døråbning. Trækker det på barnet, kan det blive afkølet. Betræk rundt om sengen forhindrer træk. En stor seng kan gøres mindre ved fx at lade barnet sove i lift eller barnevognsindsats nede i den store seng i den første tid. Puslepladsen Barnets pusleplads kan indrettes i køkkenet, på badeværelset, i soveværelset eller i stuen. I kommer til at GRAVIDITETEN 57

59 bruge mange timer ved puslepladsen, og de fleste børn nyder at blive puslet, hvor den øvrige familie opholder sig. Det er praktisk, at der er adgang til vand lige i nærheden, men en termokande med lunkent vand kan også gøre det. Sørg for god belysning ved puslepladsen. God arbejdshøjde Puslepladsen skal være i køkkenbordshøjde. Er der stor højdeforskel på de personer, som pusler barnet, kan den mindste stå på en solid bred skammel. Er der større søskende, så sørg for, at der er en god siddeplads ved puslebordet til dem. Pladsmangel Har I meget lidt plads, kan I eventuelt bruge et udklappeligt puslebord, som hænger på væggen, eller I kan anskaffe et puslebord, som kan klappes sammen, eller bare en puslepude, som kan lægges på et hvilket som helst bord. Hensigtsmæssig indretning Hvad enten I har meget eller lidt plads, og uanset hvor barnet pusles, er det godt at indrette sig praktisk. Hav alt lige ved hånden. Forlad aldrig barnet alene på puslebordet. Tag barnet med på armen eller læg det ned på gulvet (så kan det ikke falde længere), hvis du må gå efter noget. Yderligere informationer om anskaffelser til barnet findes i Sundhedsstyrelsens vejledning til forældre Sunde børn. Se i øvrigt Bøger, pjecer, adresser og websider side 168. Andre børn i familien Hvor meget man skal involvere større søskende i graviditeten, afhænger meget af deres alder, og hvordan de i øvrigt er. Små søskende Små børn på to år og derunder har svært ved at forstå forklaringer. Man kan tale lidt om barnet, som skal komme, vise på mors mave og måske tegne et barn på maven af ca. samme størrelse som barnet indeni fx med en læbestift. Undgå urealistiske forventninger Lad barnet/børnene være med i de praktiske forberedelser, hvis de har lyst. Undgå urealistiske forventninger om, at det lille barn kan lege. Vis barnet andre spædbørn, fx at de kan græde, bliver ammet og får skiftet ble. Barnet kan godt komme med til konsultationer hos jordemoder og læge. 3-5 år Det lidt større barn på 3-5 år vil kunne forstå, hvad der sker, når maven er begyndt at vokse. Svar på barnets spørgsmål i stedet for at give voksne forklaringer på, hvorfra barnet kommer, og hvordan det vokser. Det er godt for børn i den aldersklasse. Det større barn kan også være med hos jordemoder/ læge, lytte til det lille barns hjerte og stille spørgsmål. 58 GRAVIDITETEN

60 Far og søn forbereder sig til familieforøgelsen. GRAVIDITETEN 59

61 Skolebørn Børn i skolealderen kan forstå graviditeten, før det synlige tegn den store mave viser sig. Her gælder det samme: det er barnets tempo, som bestemmer, hvad der snakkes om, og hvornår. På biblioteket findes mange velegnede bøger, hvor man kan følge det lille barns udvikling i livmoderen. Teenagere Teenagere kan ofte have det svært med, at moren er gravid. Morens åbenlyse tegn på forudgående seksuel aktivitet kan virke meget provokerende på børn i puberteten. Tag det roligt, selv om det kan være svært. Lad teenageren følge med på egne betingelser. Efter fødslen er mange teenagere de mest stolte og glade over familieforøgelsen (se i øvrigt Andre børn i familien, side 58). Hvor skal søskende være under fødslen? Det kræver grundig forberedelse og megen omtanke, hvis søskende skal være med til fødslen (se også Søskende med til fødslen, side 69). Det er nødvendigt, at der er en person med, som bare skal være opmærksom på, hvordan børnene har det. En fødsel kan være en meget voldsom oplevelse, især morens smerter kan være slemme for børnene at se og høre på. En alternativ løsning er, at søskende kommer ind til moren og det nyfødte barn lige efter fødslen. Børn, som har deltaget i en fødsel, har stort behov for at tale om det, der skete, måske igen og igen. Forberedelse af søskende Børn, som ikke skal være med ved fødslen, passes bedst af personer, som de kender godt og er fortrolige med. Tal i god tid igennem, hvad familien skal gøre, når fødslen går i gang. Hvem skal hente og bringe større børn? Aftal, at søskende kan komme på besøg hurtigt efter fødslen. Det er især vigtigt for de mindste børn. De har behov for at se, at mor stadig eksisterer. Forberedelse til amning Det er godt inden fødslen at sætte sig lidt ind i, hvad amning er for noget. Kroppens forberedelse til at producere mælk begynder helt af sig selv under graviditeten. Stort set alle kvinder kan amme, og de fleste børn trives godt på modermælk, til de er omkring et halvt år. Det er væsentligt, at du selv overvejer, om du har lyst til at amme. Du kan fx tænke på, hvad amning vil betyde for dig og familien i hverdagen. Den kommende fars støtte og omsorg er af stor betydning for, om amningen lykkes. Derfor er det godt, at både manden og kvinden ved noget om amning. Omgivelsernes indstilling er også betydningsfuld. Du kan snakke med din mor og din svigermor om deres erfaringer med amning. Måske har du også veninder, der ved, hvordan det er at amme. Lyt mest til andre kvinders positive oplevelser, de kan styrke dig. Luk af for skepsis og mistillid, den vil bare gøre dig usikker. At samle viden og erfaringer under graviditeten er en god forberedelse. Hvis du er i tvivl om din lyst til at amme, hvis du har svært ved at tro på, du kan amme, eller hvis am- 60 GRAVIDITETEN

62 ning virker frastødende på dig, så er det væsentligt, at du taler med jordemoderen eller sundhedsplejersken om det. Har du fået foretaget korrektioner af dine bryster ved hjælp af kirurgisk indgreb, eller har du (haft) piercing i dine brystvorter, kan din amning påvirkes af det. Tal med jordemoder eller sundhedsplejerske om det. Amning skal læres i et samarbejde mellem mor og barn efter fødslen. Det er tit nødvendigt med vejledning og hjælp fra andre. (Se Amning, side 94). Amningens fordele Modermælk er ernæringsmæssigt fuldstændigt tilpasset barnets behov. Amning giver en god kontakt mellem mor og barn. Når amningen fungerer, er det den nemmeste og bedste måde at give et spædbarn mad på. Modermælk er altid lige ved hånden i en meget spædbarnsvenlig emballage, mors bløde, varme bryst. Der er ingen sidste udløbsdato, der skal passes. Modermælk er den billigste og bedste ernæring. Og så er modermælk hygiejnisk og kræver ingen tilberedning. Modermælken er tilpasset efter, hvor gammelt barnet er, og hvilke ernæringsmæssige behov, det har. Mælken er sammensat sådan, at den giver delvis beskyttelse mod de infektioner, der er i omløb i familien lige for tiden. Og så beskytter den godt mod mave- og tarminfektioner i det hele taget. Modermælk indeholder også fedtstoffer, der har betydning for barnets synsudvikling. På langt sigt betyder amningen at barnet er bedre beskyttet mod visse sygdomme senere i livet. Fx fedme, sukkersyge, forhøjet blodtryk, kræft og allergi. Sundhedsstyrelsen anbefaler, i lighed med sundhedsmyndigheder verden over, amning som den bedste måde at ernære det nyfødte og spæde barn på. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle børn ammes i 6 måneder og gerne længere. Amning og forebyggelse af allergi Nogle børn har særlig risiko for at udvikle allergiske sygdomme. Det gælder især børn i familier, hvor begge forældre har eller har haft behandlingskrævende allergisk sygdom (astma, høfeber, fødevareallergi eller børneeksem). Det gælder også i mindre grad børn i familier, hvor den ene af forældrene eller en søskende har eller har haft behandlingskrævende allergisk sygdom. Hvis barnet har særlig risiko for at udvikle allergiske sygdomme, er det ekstra vigtigt, at barnet ammes. Amning forebygger komælksallergi og måske også børneeksem og astma. Hvis moren ikke har mælk nok eller ikke ønsker at amme, skal barnet i de første fire måneder have en særlig modermælkserstatning (Nutramigen eller Profylac ), som ikke indeholder de proteiner, der fremkalder mælkeallergi. Efter de første fire måneder kan man give barnet almindelig modermælkserstatning. Tal med din læge eller din sundhedsplejerske allerede før fødslen, hvis der er allergiske sygdomme i familien. GRAVIDITETEN 61

63 Øvelser Øvelser mod krampe i benene Du kan gøre øvelserne flere gange om dagen, hvis du tit får kramper i benene. 1. Stå med samlede ben, fx ved en stol. Jog på stedet ca. 1 minut. 2. Stil dig ved en væg med det ene ben forrest. Læn dig frem og bøj albuerne og det forreste ben. Hold det bageste ben strakt, med hælen i gulvet og tæerne pegende lige frem. Pas på ikke at svaje i lænden! Hold strækket sekunder, slap langsomt af igen. Gentag 3-5 gange med hvert ben. 3. Læg vægten på det bageste ben. Bøj ned i knæene samtidig med, at du holder hælene i gulvet. Hold strækket sekunder, slap af igen. Gentag 3-5 gange med hvert ben. 62 GRAVIDITETEN

64 Holdningsøvelse Udfør denne øvelse hver gang du føler ømhed eller træthed i lænden. Den hjælper mod smerter i rygmuskler og led, og din holdning bliver bedre. Stå op ad en væg. Pres lænden ind mod væggen. Gentag nogle gange. Prøv at udføre samme bevægelse: stående frit på gulvet siddende omvendt på en stol Strækøvelse for ryggen Øvelsen styrker også mavemusklerne. Læg dig i kravlestilling på hænder og knæ. Krum ryggen og træk maven ind samtidig. Slap af igen. Pas på ikke at svaje. Gentag øvelsen nogle gange. Når barnet fødes, skal det trænge ned i bækkenet og ud gennem skeden. Når du selv er aktiv under fødslen, letter du passagen for barnet. Her er nogle øvelser, der styrker de muskler, du skal bruge under fødslen. GRAVIDITETEN 63

65 Øvelser Øvelse for mellemgulvsmusklen Mellemgulvet er den muskel, der deler brysthulen fra maven. Musklen virker som et stempel oppefra, når barnet presses ud. Derfor er det godt at styrke den inden fødslen. Bækkenbundsøvelser Bækkenbunden er udsat for et stort pres under graviditeten. Det er godt at have en smidig bækkenbund. Her er to forskellige øvelser du kan gøre under graviditeten. Mavemuskeløvelsee Øvelsen styrker mavemusklerne og hjælper dig til lettere at bære barnet i maven uden at overbelaste ryggens muskler og led. Øvelsen giver dig mere styrke til at presse barnet ud. 1. Lig på ryggen med bøjede, let adskilte ben. Pres lænden ned i underlaget, løft hoved og skuldre til højre sænk langsomt. Gentag til venstre. Øvelse gentages 6-8 gange. (Hvis du føler en udposning mellem mavemusklerne, har du løftet dig for højt op. Sænk hoved og skuldre lidt. Du kan næste gang krydse armene over maven for at støtte den og trække de adskilte muskler mod midten). 1. Lig på ryggen eller siden. Træk vejret dybt ind (maven går frem/ud, når du trækker vejret ind). Pust ud igen (maven går tilbage). Indåndingen skal være lige så lang som udåndingen. Gentag disse vejrtrækninger i et minut. Øvelsen kan også bruges som afspænding og smertelindring under fødslen. 1. Lig på ryggen. Knib sammen i bækkenbunden. Mærk, at du lukker endetarm, skede og urinrør. Hold spændingen, mens du tæller til 5 (6-8 sekunder). Slap af igen. Gentag øvelsen 2-8 gange. Pas på ikke at spænde i endebalder, inderlår og mavemuskler. Træk vejret roligt, uafhængigt af knibene. 2. Lig på siden med bøjede ben og afslappet mave. Knib sammen i bækkenbunden. Knibet mærkes nu mere omkring urinrøret. Forsøg at hold knibet i 6-8 sekunder. Slap af igen. Gentag øvelsen 2-8 gange. Pas på ikke at suge maven ind, når du kniber. 64 GRAVIDITETEN

66 Hvilestillinger Øv dig i at holde lyde og andre forstyrrelser ude fra din opmærksomhed, mens du hviler dig. Det er en god træning før fødslen. Du kan nemlig ikke forvente, at der er fuldstændig stille på fødeafdelingen. Hvis du hviler dig på siden, er det en god idé at anbringe 1-2 puder under benet. Brug ikke for mange puder under hovedet, da det belaster nakken. Du kan eventuelt have den ene arm bøjet bag dig. Det er også godt for ryggen at lægge sig på gulvet med benene op i en sofa eller stol. Venepumpeøvelser 1. Lig på ryggen med bøjede ben. Træk vejret helt ned i maven. Pust langsomt ud igen. Gentag 3-5 gange. 2. Løft det ene ben op vip med fodleddet prøv om du kan trykke på bagsiden af benet med hænderne, hver gang du vipper. Gentag vip med hvert fodled. 3. Løft enden op, vip med den enten fra side til side eller op og ned. Gentag 5 gange. 4. Læg dig ned på albuerne, skvulp eventuelt med maven og lig sådan i ½ minut. GRAVIDITETEN 65

67 Faresignaler under graviditeten I det følgende vil der blive nævnt situationer, som kan være tegn på, at noget er galt. Du kan læse mere om de enkelte punkter andre steder i bogen (se indholdsoversigten og stikordsregistret). Hvis du oplever nogle af de situationer, der bliver omtalt, skal du kontakte fødestedet eller din praktiserende læge. Fødestedet kan kontaktes døgnet rundt. På fødestedet vil der altid være en jordemoder og en læge, du kan tale med. Du kan kontakte fødestedet når som helst, du har lyst. Dine egne fornemmelser og tegn fra kroppen er vigtige. Hvis du synes, det virker, som om der er noget galt, skal du ikke afholde dig fra at ringe. Alle de omtalte situationer kræver enten nærmere undersøgelse eller behandling med det samme. Kontakt læge eller fødested i følgende tilfælde: Blødning Hvis du bløder, uanset om det er ganske lidt og mørkt, eller om det er frisk lys blødning og uanset, hvor langt henne i graviditeten du er. Opkastning Hvis du har opkastning gennem længere tid og vægttab tidligt i graviditeten. Smerter Hvis du får smerter i underlivet, omkring hjertet eller i mellemgulvet. Hvis livmoderen i løbet af få timer (måske endnu kortere tid) bliver vedvarende hård og øm. Maven er anderledes, end du synes, den skal være Hvis du ikke synes, maven vokser, eller hvis du synes, den er for stor. Hvis du synes, at maven i løbet af få dage bliver stor og spændt. Barnet sparker ikke, som det plejer Hvis du synes, barnets bevægelser er anderledes, end de plejer, fx svagere, langsommere, sjældnere. Hovedpine, flimren for øjnene, svimmelhed Hvis du får voldsom hovedpine især i panden eller nakken. Hvis hovedpinen er så kraftig, at du ikke kan holde lys og lyde ud. Hvis det flimrer for øjnene, eller du synes, du ikke kan se klart. Vand i kroppen Hvis du får hævelser på grund af vand i kroppen. Hvis hævelserne kommer pludseligt. Hvis ansigtet hæver, især hvis du bliver hævet omkring øjnene. For tidlig fødsel? Hvis du får murrende fornemmelser i underlivet, rigtige veer eller siven af fostervand mere end tre uger før det forventede fødselstidspunkt. Vandafgang når barnets hoved ikke står fast i bækkenet Går der hul på fosterhinderne, så vandet går i en stor skylle, er der risiko for, at navlesnoren kan være kommet i klemme mellem barnets hoved og bækkenet. Læg dig ned, ring til jordemoderen og aftal med hende, hvordan du skal komme til fødestedet. 66 GRAVIDITETEN

68 Fødslen Fødslen nærmer sig 68 Forløbet af en almindelig fødsel 71 Barnet er netop født 87 GRAVIDITETEN 67

69 Fødslen nærmer sig Tanker om fødslen Det kan være svært at forestille sig, hvordan en fødsel opleves. Ikke to fødsler forløber ens og opleves heller ikke ens. Mange kommende forældre hører forskellige beskrivelser af fødsler, fordi den runde mave inviterer til, at familiemedlemmer, venner og andre husker deres egne graviditeter og børnefødsler. Nogle forældre fortæller gerne åbent om deres børns fødsler, andre opfatter det som noget mere privat. Men det er fælles for de fleste, at en fødsel er en stærk oplevelse, der rører ved dybe følelser. For en kvinde er fødslen en stor fysisk udfordring for kroppen og stærkt bevægende på det psykiske plan. Under fødselsarbejdet kommer mange kvinder i kontakt med stærke kræfter og kropslige oplevelser, som de aldrig før har kendt. Mænd kan opleve, at de er med til noget, som de selv kun har en lille mulighed for at påvirke væsentligt, men som til gengæld påvirker dem selv stærkt. En fødsel er ingen eksamen En fødsel er en naturlig proces, hvor der skal være plads til, at kvinden og manden kan have hver deres følelser og reaktioner. Der findes ikke noget bestemt ideal af en fødsel. Det er meget individuelt, hvad der er godt og rart, hvad der opleves som styrke, og hvad der kan give ængstelse og uro. Derfor skal hverken kvinden eller manden leve op til en bestemt måde, fødslen skal foregå på, eller til en særlig rolle under fødslen. Man skal heller ikke være nervøs for, om man kan huske alt, hvad man har lært på førfødselskursus. Man skal bare være sig selv og yde sit bedste. Hvem skal være med til fødslen? Det er dejligt at kunne dele fødselsoplevelsen med én, man holder af. Både under selve fødslen og i tiden efter. Derfor har næsten alle fødende en ledsager med. Der sker noget følelsesmæssigt mellem de personer, der er til stede ved en fødsel. De fleste oplever en form for tilknytning. Ofte forstærkes den følelsesmæssige tilknytning til barnet, hvis man har været med, da det blev født. En hel del mennesker er bange for at komme på sygehuset, fordi de forbinder det med sygdom. I forbindelse med førfødselskurser har man mange steder lejlighed til at besøge klinik, føde- og barselsafdeling. Hvis man har været på besøg, virker sygehuset ikke så fremmed. Den person, der skal være ledsager ved fødslen, må kunne klare at støtte kvinden, både når hun føler sig ovenpå, hvis hun bliver træt og hvis hun er ved at opgive det hele. Nogle kvinder ønsker at have flere personer omkring sig under fødslen. Det er kvindens eget valg. Ledsagerne må hver især finde ud af, hvordan de bedst kan støtte og hjælpe kvinden. Under en fødsel er det moren, barnet og faren, der er hovedpersonerne. 68 FØDSLEN

70 Den mand, der på forhånd føler sig overbevist om, at han ikke vil bryde sig om at være med, skal hellere lade være med at presse sig selv. Han kan være der, så længe, han kan magte det. Han kan også vælge at komme ind på fødestuen straks efter fødslen. Hvis han ikke kan være til stede under hele fødslen, kan han i stedet være med til at sørge for, at der er en anden nærtstående person med til fødslen, som kvinden føler sig tryg ved. Omsorg og nærvær betyder meget. Faren med til fødslen Mange fædre ønsker at være med ved fødslen. Deres oplevelser er forskellige. Nogle føler stærk samhørighed med kvinden, beundring for hendes kræfter og udholdenhed. Andre føler afmagt overfor de stærke kræfter, der arbejder i kvindens krop. De føler sig sat ud af spillet og overvældet over, at kvinden har smerter. Det virker som en befrielse og lettelse, når barnet er der. Faren kan ønske at være til stede, fordi det er vigtigt for ham at være med til at modtage barnet. At dele oplevelsen Samtidig kan han også ønske at være med, fordi han gerne vil dele oplevelsen med kvinden, og fordi han gerne vil støtte og hjælpe hende. Søskende med til fødslen I nogle familier er det et ønske, at søskende skal være med, når en lillesøster eller lillebror fødes. Det er nødvendigt at forberede børns deltagelse i en fødsel grundigt. Man skal også være forberedt på, at de pludseligt kan ønske at forlade fødestuen. Læs også afsnittet Hvor skal søskende være under fødslen?, side 60. Kvinden må forberede sig på, at hun formentlig ikke vil kunne have kontakt med det ældre barn under hele fødslen. I perioder må hun koncentrere sig så meget om fødselsarbejdet, at hun ikke har overskud til kontakt med et barn eller flere. Barnet skal kunne forstå dette og vide, at der ikke er noget galt i det. Det er nødvendigt at have en voksen ledsager med til udelukkende at være sammen med barnet. Kan jeg selv bestemme, hvordan fødslen skal foregå? Det spørgsmål stiller mange gravide, når det forventede fødselstidspunkt nærmer sig. Det er en vigtig del af forberedelsen til fødslen at forestille sig, hvordan det vil være at føde. Tal med jordemoderen og med FØDSLEN 69

71 Pakkeliste Her er en liste over, hvad du kan få brug for at have med før, under og efter fødslen på sygehuset: Behageligt tøj noget du kan bevæge dig frit i. Badekåbe Hjemmesko Toiletsager Tøj til efter fødslen Underholdning til ventetiden: diskman, noget at læse i, strikketøj, kryds og tværs osv. Vandrejournalen Mobiltelefon, telefonnumre og mønter* * På sygehusene er der forskellige regler for brug af mobiltelefoner. Her må du spørge dig for. Tag for en sikkerheds skyld nogle mønter med til mønttelefonen, så du kan ringe efter fødslen. den ledsager, som skal være med til fødslen, om det. Derved bliver du følelsesmæssigt mere parat, også selv om det ikke er til at vide, hvordan fødslen rent faktisk vil blive. En nødvendig overvågning af barnet eller indgriben i fødslen kan betyde, at dine ønsker må tilsidesættes af sikkerhedsmæssige årsager. Man kan ikke garantere på forhånd, hvordan en almindelig fødsel kommer til at foregå. Du kan have mange forventninger til fødslen. Det er meget almindeligt at få en følelse af ikke at leve op til de forventninger du har haft, fordi du oplever den anderledes, end du havde regnet med. Bliv ikke overrasket, hvis du pludselig får lyst til noget andet end det, du havde forberedt dig på. Du har måske aftalt med din ledsager, at han/hun under ingen omstændigheder skal tillade fx særlig smertelindring og så vil du måske alligevel gerne have det, når du kommer i situationen. Det er helt i orden. Mærk, hvordan det fornemmes i kroppen. Under en fødsel er det kroppen, der har styringen fødslen vil følge sin egen rytme. Fortæl jordemoderen, hvad du mærker. Jordemoderen vil vejlede dig og foreslå forskellige muligheder undervejs i fødslen. Sig, hvad du har lyst til, og hvad der ikke føles rigtigt. Plukveer Livmoderen er en muskel, hvis sammentrækning og afslapning man ikke selv kan styre. Plukveer er svage sammentrækninger i livmoderen. For førstegangsfødende er det normalt at mærke plukveer de sidste par måneder af graviditeten. Nogle flergangsfødende kan mærke plukveer allerede fra midt i graviditeten. Plukveer er en slags træning af livmoderen forud for det egentlige vearbejde. I sidste del af graviditeten er plukveerne også med til at blødgøre livmoderhalsen. Plukveer kommer spredt uden regelmæssighed og gør ikke ondt. Nogle kvinder mærker plukveer som en let murrende fornemmelse. Andre mærker kun, at livmoderen pludselig er helt hård, når man lægger en hånd på maven. 70 FØDSLEN

72 Fødsel til tiden Det forventede fødselstidspunkt angives ved en dato. (Se afsnittet Terminsdato, side 10). Men det er normalt at føde inden for tidsrummet tre uger før til to uger efter den dato. Derfor er det godt at sige til familie og venner, at fødslen forventes enten først, midt eller sidst i en måned. Hvis du siger en bestemt dato, kommer der så mange forventninger om, at det er lige præcis på den dag, du skal føde. Nogle kvinder bliver selv utålmodige de sidste uger. Andre trives godt og afventer i fred og ro, at fødslen går i gang. Forløbet af en almindelig fødsel Fødslens begyndelse Nogle gravide har selv en stærk fornemmelse af, at fødslen snart går i gang. Fornemmelsen kan som regel ikke forklares nærmere, men den er der. Det kan også være tegn fra kroppen, der viser, at fødslen er nært forestående. Har du født før, kan fødslen begynde anderledes, end du tidligere har oplevet. Slimprop Hos de fleste kvinder sidder der en prop af slim i livmodermunden. Den beskytter mod bakteriers indtrængen i livmoderen. I slutningen af graviditeten åbner livmodermunden sig lidt, og slimproppen glider ud. Slimen er sej og hvidlig. Den kan være gullig, eventuelt med lidt blod i, og den kan komme ud fra skeden klatvis over et par dage. Tegnblødning Der kan komme lidt slimet, brunligt eller lyst blodigt udflåd i forbindelse med, at fødslen går i gang. Det Koncentration og forventning. FØDSLEN 71

73 kommer også fra livmodermunden. Når den åbner sig, brister nogle små blodkar. Denne let slimede blødning kaldes tegnblødning. Veer Fødslen kan begynde med veer. Veer er sammentrækninger i livmoderen. Sammentrækningerne skal trække livmoderhalsen opad og åbne livmodermunden (se tegning side 73). I begyndelsen af fødslen kan veerne være uregelmæssige. De kan komme med 5 til 15 minutters interval og have forskellig varighed. Nogle er små og korte på et halvt minut, andre længere op til 1 minut. Efterhånden finder vearbejdet et mønster, hvor veerne kommer nogenlunde regelmæssigt og varer lige længe. Veer mærkes som ubehag eller smerter i livmoderen og måske over lænden og ned i lårene. Afgang af fostervand Det første tegn på, at fødslen snart går i gang, kan være, at der går hul på fosterhinderne, og fostervandet begynder at sive. Fostervandet kan begynde at løbe ret pludseligt, eller det kan sive ganske langsomt. Man kan godt være i tvivl, om det er fostervand, der siver, om det er urin, eller om det er rigeligt med udflåd. Fostervandet har en karakteristisk lugt, som du nok vil lægge mærke til. Fostervandet er klart, og det vil blive ved med at sive, hvis der er hul på fosterhinderne. Der er ingen nerver i fosterhinderne, så det gør ikke ondt, når der går hul på dem. Ring til jordemoderen, hvis fostervandet begynder at sive derhjemme. (Se endvidere Faresignaler under graviditeten, side 66). Fødsel på sygehus. Hvornår skal jeg tage af sted? En normal fødsel kan godt vare op til 24 timer, fra de første veer begynder. Førstegangsfødende har som regel lidt længere forløb end flergangsfødende (gennemsnitligt timer for førstegangsfødende og gennemsnitligt 8-12 timer for flergangsfødende). Ring til fødestedet Når du synes, det virker, som om fødslen er i gang, skal du kontakte jordemoderen. Jordemoderen kan bedst vejlede, hvis hun taler med dig selv. I begyndelsen kan du roligt gå omkring og foretage dig forskellige ting, du har lyst til. Du kan spise og drikke, som du plejer, og du kan fx tage et varmt bad. Det virker afslappende og kan være dejligt i denne fase af fødslen. Det er rarest at tage af sted til sygehuset på et tidspunkt, hvor du endnu ikke skal bruge al din koncentration på vearbejdet. Der skal være overskud til at blive fortrolig med fødestuen og den jordemoder, der skal hjælpe. Tal også med jordemoderen om, hvordan du skal komme til fødestedet. Hjemmefødsel Skal du føde hjemme, så ring til den vagthavende jordemoder, når du synes, det virker, som om fødslen er i gang. 72 FØDSLEN

74 Livmodermunden åbner sig, barnet trænger ned og fødes Rygsøjle Moderkage Livmoder Fosterhinde Livmoderhals Endetarm Livmodermund Blære Skamben Skede Udvidelsesperioden, livmodermunden 3-4 cm åben Presseperiode Livmodermunden helt åben Barnet fødes FØDSLEN 73

75 Ve- og hvilestillinger under fødslen 1. Du kan læne dig ind over et bord og hvile på albuerne og underarmene. Det giver mulighed for at stå op og vugge eller rokke fra side til side eller op og ned med underkroppen. 2. En stor sækkestol kan give god støtte i ryggen. 3. Du kan ligge på siden og få støtte af puder. 4. Du kan sætte dig på en stol og hvile underarmene på sengen. På den måde kan du også rokke med bækkenet. 5. Du kan ligge ind over en sækkestol. Sækkestolen kan formes, så der bliver plads til maven. Derved kan du ligge afslappet på alle fire med god støtte. 74 FØDSLEN

76 Ved jordemoderens besøg under graviditeten vil I have aftalt nærmere om de forskellige praktiske forberedelser. Jordemoderen medbringer det udstyr, der er brug for under fødslen. Livmodermunden åbner sig Livmoderens sammentrækninger under første del af fødslen kaldes udvidelsesveer. Derfor kaldes denne del af fødslens forløb for udvidelsesperioden. Under vearbejdet sker der følgende: Livmoderhalsen trækkes opad, og livmodermunden åbnes (se tegningen, side 73). Barnet skubbes nedad, så det er klar til at skrue sig ned igennem bækkenet. Barnets hoved drejer sig, alt efter hvor der er bedst plads i bækkenet. Livmodermunden åbner sig sædvanligvis 1 cm i timen, når veerne er gode, og man skal føde for første gang. Livmodermunden skal være ca. 10 cm åben, for at barnets hoved kan trænge helt ned i bækkenet, og kvinden kan begynde at presse. Fostervandet siver Under fødslen vil der på et tidspunkt måske gå hul på fosterhinderne, og fostervandet vil sive ud. Nogle kvinder mærker et lille smæld, når hinderne brister. Andre mærker ikke noget. Når der først er hul på hinderne, vil vandet sive under resten af fødslen, da der hele tiden dannes nyt fostervand. Hvis hinderne ikke brister af sig selv, vil jordemoderen måske prikke hul på dem. Det gør ikke ondt, da der ikke er nerver i fosterhinderne. Hvis vandet siver, og du ikke har veer endnu, kan du, efter jordemoderen har undersøgt dig, tage hjem og slappe af og vente på, at veerne begynder. Jordemoderen vil fortælle dig, hvornår hun gerne vil have, at du senest kommer tilbage til fødestedet. Hvis veerne ikke går i gang af sig selv efter et godt stykke tid, vil jordemoderen eventuelt tilbyde dig, at fødslen bliver sat i gang. Det er forskelligt fra fødested til fødested hvor lang tid, man synes, der må gå. Omkring et døgn eller lidt mere er det mest almindelige. Det afhænger selvfølgelig også af, hvordan du og det endnu ufødte barn har det. Du kan frit bevæge dig omkring under vearbejdet Fysisk aktivitet er godt for fødslens forløb. Mange fødende har det bedst med at skifte imellem at gå omkring, sidde op eller ligge ned. Fødslen er en meget aktiv proces, der inddrager hele kroppen. Lyt til de signaler, du får fra kroppen. Det er godt, at du bevæger dig og gør, hvad du føler er bedst for dig. Det kan give dig god fornemmelse af at arbejde sammen med kræfterne i kroppen. Ve- og hvilestillinger under første del af fødslen Når du bevæger dig under veerne i udvidelsesperioden, udnyttes pladsen i bækkenet godt. Det letter barnets mulighed for at trænge ned. De fleste fødende føler sig godt tilpas ved at vugge eller rokke med kroppen under veerne. Du kan fx hænge om halsen på din mand eller en hjælper og vugge i knæene. Eller du kan prøve dig frem med de veog hvilestillinger, der er vist på side 74. Der er mange FØDSLEN 75

77 Koncentration. Massage og bevægelse er godt. muligheder. Jordemoderen kan hjælpe til, hvis du ikke rigtig kan få det til at fungere. Spise og drikke under fødslen Tidligt under fødslen er det godt at få lidt let fordøjelig mad at spise. Ristet brød, gerne med noget sødt, og noget at drikke er som regel rart. Mælk er ikke godt, fordi det klumper sig sammen i mavesækken. Den tømmer sig meget langsomt under fødslen. En del fødende får kvalme og eventuelt opkastning under sidste del af fødslen. Derfor er det rarest kun at drikke under denne del af fødslen. Drik gerne noget koldt og friskt. Men føler du dig ligefrem sulten, kan du rolig spise, hvad du har lyst til. Så vil du sikkert også kunne holde maden i dig. Smerteoplevelse under fødslen Smerteopfattelsen er forskellig fra kvinde til kvinde, men det gør ondt at føde for næsten alle. Og de fleste kvinder synes, at det gør mere end ondt at føde. Vesmerter er anderledes end smerter ved sygdom. Især fordi der er pauser mellem veerne, hvor det slet ikke gør ondt. Ve-smerter er også noget helt særligt, fordi de bringer noget godt med sig, nemlig det længe ventede barn. Og så ved du, at smerterne stopper igen inden for overskuelig tid. At være så velforberedt og tryg som muligt er med til at hjælpe dig til at udholde smerterne bedst muligt. Er du utryg og bange, så spænder du, og smerterne bliver værre. Det er vigtigt at samarbejde med veerne og ikke stemme imod. Lad kroppen tage over også 76 FØDSLEN

78 Indvendig undersøgelse det skrider godt frem. selv om det gør ondt og vær tryg ved, at kroppen kan klare den opgave, som den er bygget til. Hvis du prøver at styre begivenhederne og tage kontrol, kan du utilsigtet komme til at spænde og dermed vanskeliggøre fødselsarbejdet. Prøv at slappe af, giv slip og lad kroppen lede dig. Smerterne beskrives på forskellige måder af forskellige kvinder: Som stærke menstruationssmerter som om det hiver og flår i bækkenet som om man befinder sig ude i universet, og det eneste, man kan fornemme er, at det buldrer i bækkenet som en sviende skarphed som en rund bølge, der ruller frem og tilbage. Smerte og angst En smerte er præcis så stærk, som den opleves og udtrykkes. Nogle fødende oplever smerten som positiv, andre som negativ. Der er mange forhold, der spiller ind. Vepause. En negativ forstærkning af smerten kan skyldes utryghed og angst og viser sig ved, at du stritter imod, når ve-kræfterne tager fat. Angsten kan skyldes angst for smerter, angst for de stærke kræfter i kroppen og for det ukendte. En lettelse af smerten kan komme ved tryghed og tillid og ved at acceptere veen som en kraft, der hjælper én til at føde. FØDSLEN 77

79 Dine forventninger Du kan ikke vide, hvordan oplevelsen vil blive for dig. Men det er alligevel godt at få talt med jordemoderen og din mand eller den ledsager, der skal være med ved fødslen, om hvordan du forestiller dig, det vil blive. Tal med din mand eller hjælper om, hvordan du gerne vil samarbejde med ve-kræfterne. Stærke kræfter arbejder Der er mange kvinder, der trods al mulig forberedelse alligevel føler sig overvældede over smerterne. Det er naturligt, fordi det er så stærke kræfter, der arbejder. Men følelsen af det overvældende skal helst ikke blive en negativ oplevelse. En fødsel skal ikke nødvendigvis klares med alt under kontrol. En fødsel er hårdt arbejde. Mange kvinder fortæller, hvordan de ønskede sig langt væk fra smerten, mens den stod på. Men efter fødslen ser de tilbage på smerten som noget, der hjalp dem under et hårdt stykke arbejde. Har du født før, og har du en ubehagelig fødselsoplevelse i erindring, så kan det stærkt anbefales at få talt med jordemoderen om det allerede under graviditeten. Du kan få nedskrevet eventuelle aftaler om den kommende fødsel i din journal. Det vil som regel give tryghed og være en god forberedelse til endnu en fødsel. Smertelindring Behovet for smertelindring er forskelligt fra kvinde til kvinde. Nogle kvinder ønsker så meget smertelindring som muligt under fødslen. Andre vil helst ikke have medicinsk smertelindring. Nogle kvinder ønsker gerne medicinsk smertelindring som supplement til ikke-medicinsk smertelindring. Det kan være svært, især ved første fødsel, at tænke sig til, hvad du får brug for. Der er mange forskellige muligheder for medicinsk smertelindring efter behov og hensyntagen til barnet. Det er godt at kende mulighederne inden fødslen. Alle kvinder støttes i at bruge afspændingsteknik, vejrtrækning og andre metoder, der bruger kroppens egne kræfter. Ved afspænding koncentrerer kvinden sig om, at det ikke skal gøre alt for ondt. Afspænding Nogle kvinder kan (eller kan lære at) koncentrere sig så stærkt om afspænding i kroppen, at dette virker smertelindrende. På førfødselskurser undervises ofte i afspændingsteknik. Der findes forskellige teknikker. Men fælles for dem er, at kvinden med sine tanker fører sin krop frem mod afspænding. Du kan øve dig på afspænding. Manden, en anden ledsager eller jordemoderen kan hjælpe dig med afspændingen. Vejrtrækning Mange fødende har stor glæde af at bruge en vejrtrækningsteknik, gerne kombineret med afspænding. Vejrtrækningsteknik kan også trænes under graviditeten. Nogle kvinder har det bedst med at følge deres egen vejrtrækning. Den vil som regel ændre dybde og rytme i løbet af fødslen. 78 FØDSLEN

80 Det er godt at få støtte til vejrtrækningen under fødslen, hvad enten du vælger at bruge en bestemt teknik eller at følge din egen rytme. Bevægelse Bevægelse af kroppen er for mange kvinder et godt modsvar til veens smerte. På side 76 er der omtalt nogle forslag til ve- og hvilestillinger, som giver mulighed for bevægelse under fødslen. Et varmt bad Et almindeligt brusebad eller et karbad giver som regel velbehag, afslapning og derved en form for smertelindring. Det varme vand fra bruser eller bad kan give en rar afslapning i hele kroppen. Du kan gå i bad når som helst under udvidelsesperioden. Nogle fødesteder har fødekar, der gør det muligt for den fødende at tilbringe udvidelsesperioden her, hvis det er rart og lindrende at være i det varme vand. Hårdt opvredne, varme vaskeklude lagt der, hvor det gør ondt, kan også lindre. Det er fælles for afspændings- og vejrtrækningsteknikker, bevægelse og bad, at du selv er aktiv. Den fornemmelse betyder meget for de fleste fødende, samtidig med at kroppens eget modsvar til smerten ikke forstyrres. Akupunktur På nogle fødesteder anvendes akupunktur som smertelindring. Afhængigt af behovet afgøres det, hvor nålene skal placeres. Nålene er meget tynde og generer Varmt vand lindrer. ikke. Det er forskelligt fra kvinde til kvinde, om det hjælper. Lattergas Lattergas er en bedøvende luftart, der gives gennem en maske. Lattergas blandes med mere eller mindre ilt og kan derved få svagere eller stærkere virkning. FØDSLEN 79

81 Virkningen er smertestillende og samtidig let sløvende. Nogle beskriver det sådan: Man mærker veen, men man bliver lidt ligeglad med den. Man kan trække vejret i masken på samme måde, som man plejer, eller man kan bruge en vejrtrækningsteknik. Den sløvende virkning kommer hurtigt og forsvinder hurtigt, hvis man ikke har taget for meget. Imellem veerne føler man sig klar i hovedet. Pethidin Pethidin kan være en hjælp, hvis kvinden tidligt under fødslen er udkørt og forpint af mange smerter. Virkningen er sløvende og kraftigt smertelindrende. Det betyder, at medicinen kan påvirke barnet efter fødslen. Medicinen passerer over i barnet via moderkagen. Barnet kan være sløvt, når det skal i gang med at trække vejret og have den første modermælk. Den første vågne periode, barnet har lige efter fødslen, kan være påvirket af den stærke medicin. Det kan være svært at få øjenkontakt med det nyfødte barn, og sutterefleksen kan være svagere end normalt i den første tid. Pethidin gives som regel som indsprøjtning. Virkningen kommer efter 10 til 15 minutter. Det er forskelligt, hvor længe virkningen holder sig. Man vil helst undgå at give medicinen sent under fødslen, fordi barnet påvirkes kraftigt af det. Der findes dog en modgift, som barnet kan få, hvis det skulle være nødvendigt. Pudendusblokade og anden lokalbedøvelse I den allersidste del af presseperioden kan en pudendusblokade være en hjælp for kvinder, der er bange for den kraftige udspiling af mellemkødet. Pudendusblokade er en lokalbedøvelse. Den lægges ved indsprøjtning i højre og venstre side ret højt oppe i skeden. Der bruges et indføringsrør til kanylen. Selve stikket går kun en halv centimeter ind i vævet. Blokaden bedøver den nederste del af skeden og mellemkødet. Kvinden mærker ikke barnets passage gennem skeden. Der er en risiko for, at kvindens fornemmelse af pressetrangen kan blive svagere, når blokaden er lagt. Presseperioden kan derfor blive længere, når der bruges pudendusblokade. Ved evt. syning vil kvinden være smertefri efter denne blokade. Pudendusblokade eller anden lokalbedøvelse kan også lægges efter barnets fødsel, hvis der skal sys. Rygmarvsbedøvelse Denne form for smertelindring tilbydes kvinder, der har usædvanlig stærke smerter under fødslen. Ved hjælp af et tyndt plasticrør sprøjtes et lokalbedøvende stof ind i rygsøjlens nederste del imellem de hinder, der er uden om rygmarven. Herved blokeres de nerver, der går til underlivet og benene. Indsprøjtes der tilstrækkelig meget lokalbedøvende stof, kan kvinden opnå fuldstændig smertefrihed. Det er nødvendigt, at kvinden har et drop i armen og et tyndt, blødt plastickateter i urinblæren. Hos nogle fødende kan rygmarvsbedøvelsen lægges sådan, at kvinden kan gå oppe. For andre betyder denne form for bedøvelse, at kvinden må blive liggende i sengen. Mod slutningen af fødslen, når presseperioden nærmer sig, kan man stoppe eller nedsætte 80 FØDSLEN

82 Eksempler på fødestillinger FØDSLEN 81

83 Alle kræfter sættes ind. tilførsel af bedøvelse til plasticrøret. Så vil kvinden kunne arbejde aktivt med i presseperioden. I nogle tilfælde er den fødende så følelsesløs i underlivet, at det kan være vanskeligt at mærke presseveerne. Dette kan medføre, at det kan være svært at presse aktivt med, og presseperioden kan blive længere end normalt. I nogle tilfælde må man lade barnet føde ved hjælp af sugekop. Barnet fødes. Rygmarvsbedøvelse lægges af en narkoselæge. I uheldige tilfælde kan der opstå bivirkninger i form af kraftig hovedpine. Den behandles ved, at kvinden ligger fladt på ryggen i sengen, indtil smerterne er væk (op til et par døgn). Der kan også komme temperaturforhøjelse, som i nogle tilfælde behandles med antibiotika. Tilbudene om rygmarvsbedøvelse er forskellige fra fødested til fødested. Få yderligere informationer 82 FØDSLEN

84 Her er jeg! om tilbudene ved det fødested, hvor fødslen skal foregå. Jordemoderen vil kunne give oplysningerne ved konsultationerne under graviditeten. Andre smertelindringsmetoder Ved nogle fødesteder tilbydes der også andre former for smertelindring. Det drejer sig fx om indsprøjtning af en smule sterilt vand i huden flere steder over Op til mor. lænden. Derved dannes små vandblærer, steriltvandspapler, også kaldet bistik. En metode, hvor kvindens nerver stimuleres elektrisk, virker også smertelindrende. Denne metode kaldes transcutan nervestimulation. Der eksperimenteres også med zoneterapi på nogle fødesteder samt forskellige former for massage. FØDSLEN 83

85 Dine muligheder for smertelindring Uanset hvor du skal føde, kan du få støtte til afspænding og vejrtrækning. De fleste fødesteder kan endvidere tilbyde ovenstående medicinske smertelindringsmetoder. Dog er det ikke muligt at få rygmarvsbedøvelse ved alle fødesteder. De metoder, som er nævnt i afsnittet om andre smertelindringsmetoder, har forskellig udbredelse. Spørg dig for på fødestedet inden fødslen. Ved hjemmefødsel er der sjældent brug for ret megen smertestillende medicin. Det kan muligvis være fordi kvinder, der vælger at føde hjemme, føler en tryghed ved at være i egne omgivelser under fødslen. Det får ofte kvinden til at slappe af. En jordemoder må give lattergas og lokalbedøvelse i hjemmet. Ledsagerens omsorg under fødslen Som kommende far eller ledsager til en fødsel er det godt allerede før fødslen at snakke med kvinden om, hvordan hun forestiller sig, samarbejdet skal være under fødslen. Som ledsager må du være forberedt på, at kvinden godt kan reagere anderledes end forventet. Fx kan hun pludselig blive afvisende og trække sig ind i sig selv under koncentrationen med ve-arbejdet. Du må være indstillet på at skulle hjælpe med at give kvinden tryghed, ro og fornemmelsen af tillid. Ledsageren må selv have tillid til, at alt vil gå, som det skal. Denne følelsesmæssige opbakning er vigtig for kvinden. I kan også have aftalt i detaljer, hvordan I kunne tænke jer, at fødslen skulle forløbe. Det vil i mange tilfælde vise sig, at det ikke kommer til at gå, som I havde aftalt. Det er vigtigt at være parat til forandringer. Tag tingene i den rækkefølge, de kommer. Derudover er der nogle praktiske gøremål. Mange kvinder har brug for støtte til afspændings- og/eller vejrtrækningsteknik. Det kan være rart, og for nogle er det smertelindrende, at blive masseret på lænd eller lår. Kvinden kan have brug for hjælp til at finde gode ve- og hvilestillinger. Mange fødende synes også, det er rart at få en fugtig klud til at tørre ansigtet med. Kvinden kan også have brug for at smøre læberne med creme eller læbepomade. Ledsageren kan sørge for, at alt dette fungerer i kvindens eget tempo og efter hendes ønske. Barnets far under fødslen Fødslen er både følelsesmæssig og fysisk krævende for faren. Du kan risikere ikke at få søvn i lang tid, og du kan synes, at alle følelserne på godt og ondt er meget udmattende. Mange fædre fortæller, hvordan de følelsesmæssigt svinger op og ned under fødslen. På den ene side føler de ængstelse og bekymring for, om det hele nu går godt. På den anden side er fødslen en stor oplevelse. Kontakten mellem den fødende og faren kan måske blive en hel del anderledes end forventet. Det overrasker mange, at kvinden ofte i sidste del af fødslen koncentrerer sig så meget om ve-arbejdet, at hun ikke orker at have nogen særlig kontakt med faren. Det bedste, du kan gøre er, at vise kvinden tillid og kærlighed. Derudover kan du støtte kvinden som omtalt i afsnittet ovenfor om ledsagerens omsorg. 84 FØDSLEN

86 Barnet under fødslen Under fødslen skal barnet skrues ned gennem bækkenet og ud gennem skeden. Det sker ved hjælp af vekræfterne. Det er både anstrengende og stimulerende for barnet at blive født, og det er en vigtig del af barnets tilpasning til livet uden for livmoderen. Overvågning af barnet Jordemoderen vil lytte til barnets hjerteslag mange gange under fødslen. Det gør hun med et træstetoskop eller en doptone. I selve presseperioden vil der blive lyttet efter hver eneste ve. Sædvanligvis slår hjertet lidt langsommere under en ve. Efter veen bliver rytmen hurtig, som den plejer at være, dvs. mellem 10 og 12 slag pr. 5 sekunder. En del steder tilbydes elektronisk overvågning (cardiotokografi CTG) i et kvarters tid eller lidt mere i forbindelse med ankomsten til sygehuset (en såkaldt doorsteptest). Undersøgelsen giver oplysninger om barnets tilstand og kan være vejledende for, hvorledes barnet bedst overvåges under resten af fødslen. Under en normal fødsel er det sædvanligvis ikke nødvendigt at overvåge barnet elektronisk (se også afsnittet CTG, side 50). Pressetrang og presseperiode Når barnets hoved er trængt ned gennem bækkenet og nærmer sig skedeåbningen, kommer pressetrangen. Pressetrang får mavemuskler og mellemgulv til at presse barnet ud. Som regel vil livmodermunden nu være helt åben (ca. 10 cm i diameter). Se tegninger side 73. Fødsel i vand Nogle kvinder, der har været i et fødekar under udvidelsesperioden, ønsker at blive i vandet, når barnet fødes. Det er forskelligt fra fødested til fødested, hvilke tilbud, der er. Spørg jordemoderen, om det er en mulighed, dér hvor du har valgt at føde. Jordemoderen vil hjælpe med at finde en hvilestilling og en vejrtrækning, der bruger pressetrangen bedst muligt, indtil livmodermunden er helt åben og barnets hoved er helt nede ved skedeåbningen. Selvom det muligvis er anstrengende, kan det være en god idé at kvinden står op i denne sidste fase. Den fødendes oprejste stilling kan gøre det lettere for barnets hoved at skrue sig ned igennem bækkenet under den sidste del af fødslen. Presse sammen med veerne Når livmodermunden er helt åben, og barnets hoved er trængt helt ned til skedeåbningen, og hovedet er drejet, kan du give helt efter for pressetrangen. Prøv først at blive fortrolig med presseveens styrke og varighed. Når du kender den, kan du indrette din vejrtrækning og dit pres, så veens egne kræfter støttes. Det vil som regel betyde, at du i kortere eller længere perioder vil lade din udånding komme stødvis i takt med pressetrangen. På den måde vil barnets hoved langsomt glide frem og udspile skedeåbningen og mellemkødet. Jordemoderen vil vejlede dig om, hvordan du presser bedst i denne sidste fase. FØDSLEN 85

87 Fødestillinger Den vej, barnet skal passere under fødslen, er krum. Det er bedst at vælge en fødestilling, hvor du udnytter mellemgulvets og mavemusklernes pressekraft til at følge denne krumme vej. Det gøres godt i en stilling, hvor overkroppen er opret. Herved udnyttes tyngdekraften også. Det betyder noget følelsesmæssigt for mange kvinder at være i opret stilling. Det betyder også, at den fødende kan have et overblik over fødestuen og den oprette stilling giver mulighed for at være aktiv og på lige fod med de andre på fødestuen. Der er også andre gode muligheder for fødestillinger. Ved at ligge på siden kan nogle fødende også arbejde godt sammen med veerne og udnytte fødselsvejens naturlige krumning. Andre arbejder bedst sammen med pressetrangen ved at ligge på alle fire og bevæge bækkenet (fx rokke eller bevæge det fra side til side). Hjælpemidler på fødestuen På de fleste fødestuer er der forskellige hjælpemidler. Det kan være sækkestol, store puder, skumgummikiler eller andet, der kan støtte ryggen. Nogle fødesteder har små fødestole eller taburetter, som enten kan bruges på gulvet eller i fødesengen. Brug i øvrigt fantasien og den ledsager, du har med til fødslen. Mange fødesteder har også et spejl, som kan holdes sådan, at kvinden selv kan se, hvordan barnets hoved glider frem og fødes. Bristninger i skede og mellemkød Skedeåbningen og mellemkødet udspiles i takt med, at barnets hoved glider længere frem. Vævet i skeden og mellemkødet er meget elastisk. Hos nogle kvinder vil jordemoderen dog skønne, at det er nødvendigt at klippe i mellemkødet (episiotomi). Klippet er 3-4 cm langt og som regel skråt ud fra skedeåbningen. Jordemoderen klipper på det tidspunkt, hvor mellemkødet er helt udspilet. Klippet mærkes som regel ikke. Hos nogle kvinder kan der komme rifter i kønslæberne eller i mellemkødet. Det bløder som regel ikke ret meget fra rifterne, men det kan ske. Er der en bristning i mellemkødet, bliver du syet. I så fald vil jordemoderen lokalbedøve dig, så du ikke kan mærke, der bliver syet. Efter bristningerne er syet, og bedøvelsen har fortaget sig, vil kvinden have ondt i såret. I dagene efter fødslen kan der være hævelser omkring det bristede område. Smertestillende medicin, is på det hævede område og aflastning er næsten altid nødvendigt. Nogle få kvinder vil briste så meget, at musklerne omkring endetarmsåbningen tager skade. Her er det ekstra væsentligt, at kvinden skåner det sårede område. Fx er det mest behageligt at ligge ned, når man ammer og sidde op så lidt så muligt. Det er bedst at stå og gå eller ligge ned. De skadede muskler og bækkenbunden skal have ro. Derfor er det godt at tænke på at spise og drikke, så man modvirker forstoppelse (se side 35 om Forstoppelse). Det kan også være en hjælp at tage et afføringsmiddel, der gør afføringen blød. I den første tid kan man sandsynligvis kun delvist eller slet ikke holde på urin eller afføring. Kvinder, der har haft større bristninger, vil få særlig vejledning på fødestedet, om hvordan de skal forholde 86 FØDSLEN

88 sig. Efter hjemkomsten kan den praktiserende læge og sundhedsplejersken hjælpe med til, at forløbet bliver så godt som muligt. Efter et stykke tid skal kvinden igen kunne holde på urin og afføring. Når seksuallivet genoptages, kræver det særlig opmærksomhed og hensyn, både til kvinden og til manden. Problemer med at få seksuallivet til at fungere eller vanskeligheder hos kvinden med at holde på urin eller afføring er det vigtigt at få undersøgt nærmere. Er alt ikke som det skal være, er det væsenligt at søge hjælp hos fagpersoner (fx den praktiserende læge eller en fysioterapeut). Barnet er netop født Barnet fødes Når barnets hoved er gledet så langt frem i skedeåbningen, at hele nakken er ude, vil jordemoderen hjælpe dig med at lirke hovedet helt ud. I vil have et meget nært samarbejde, hvor du skiftevis presser lidt og hviler lidt. Til sidst vil hovedet være helt født. På dette tidspunkt er du måske så koncentreret, at du knap opfatter, at hovedet er født. Måske har du lyst til at se ned mellem benene, måske orker du det ikke. Jordemoderen vil suge slim og fostervand væk fra barnets næse og mund, hvis der er noget, der generer barnet. Barnet vil af sig selv, eventuelt støttet af jordemoderen, i den næste presseve dreje hovedet om på siden. Herefter fødes skuldrene og resten af kroppen. Nogle kvinder vil gerne selv at være med til at trække barnet ud. Barnet begynder at trække vejret Straks barnet kommer ud, vil det trække vejret, og lungerne foldes ud og fyldes med luft. Blodkredsløbet i barnets hjerte og lunger vil samtidigt forandres, idet blodet fra nu af iltes i lungerne. Blodet er før kommet iltet ind i barnet fra moderkagen gennem navlesnoren. Den øvrige omstilling fra livet i livmoderen til livet uden for sker gradvist. Alt er nyt for barnet, fx lugt, smag, temperatur og syns- og lydindtryk. Lyde går nu gennem luft og ikke som før fødslen gennem vand. Mor og barn Dér ligger det lille nyfødte barn! De fleste forældre ser med glad forventning frem til netop dette øjeblik. Mange kvinder forestiller sig, at de vil have stærke kærlige følelser for barnet lige fra første øjekast. Sådan har nogle kvinder det også. Men en del kvinder er så overvældede, at de har brug for lidt tid og ro til at sunde sig. Tag barnet op, når du er parat Når du føler dig parat, kan du tage dit barn op selv eller bede jordemoderen løfte det op til dig. FØDSLEN 87

89 Moderkage, navlesnor og hinder. Barnets første hule. Barnet vil nyde at mærke din varme hud og høre den velkendte lyd af dit hjerte. Barnet vil også nyde at mærke dine hænder og arme slutte tæt om sig. Det er vigtigt, at barnet holdes varmt. Navlen Navlesnoren klippes over, efter at barnet er født. Det er forskelligt hvornår. Inden man klipper, sætter jordemoderen en klemme eller elastik på navlesnoren nogle centimeter fra barnets hud. Det gør ikke ondt på barnet, for der er ingen nerver i navlesnoren. Navlesnorens tykkelse varierer fra barn til barn. Navlestumpen tørrer ind og falder af i løbet af de første uger efter fødslen. Ved fødslen kan der tages blodprøver fra navlesnoren. Fra navlesnorsblodet kan man blandt andet bestemme barnets blodtype. Det er fx vigtigt, hvis moren er rhesus negativ. En rhesus negativ mor med 88 FØDSLEN

90 et rhesus positivt barn skal have en indsprøjtning med gammaglobulin inden for de første døgn efter fødslen. Denne indsprøjtning forhindrer, at moren danner antistoffer mod et rhesus negativt barn ved senere graviditet. Man kan også undersøge, om barnet har fået nok ilt under fødslen. Moderkagen fødes Inden for det første kvarters tid efter barnets fødsel vil livmoderens sammentrækninger få moderkagen til at løsne sig. For at blødningen efter fødslen skal blive mindst muligt, vil jordemoderen tilbyde en indsprøjtning med noget medicin, der får livmoderen til at trække sig sammen. Når moderkagen er løsnet helt fra livmoderen, kan den fødes ved at du presser ligesom ved barnets fødsel. Moderkagen glider gennem skeden. Det mærkes som en stor blød varm klump, og giver ikke smerter på samme måde som fødslen af barnet gjorde. Hvis du har lyst, kan jordemoderen vise dig moderkagens to sider hinderne, navlesnoren og den hule barnet har ligget i. Blødning og eventuel syning Der er sædvanligvis ikke ret megen blødning ved en normal fødsel. Den blødning, der er, kommer fra det sted i livmoderen, hvor moderkagen har siddet. Hvis der er kommet en bristning, eller der er klippet i mellemkødet, vil jordemoderen sy det, lige efter moderkagen er født. Ganske små bristninger bløder ikke og sys derfor ikke. Vævet i skeden og mellemkødet læges hurtigt. Klip og bristninger sys som regel med noget tråd, der opløses af sig selv, mens vævet heler. Der kan godt gå nogle uger, før tråden er helt forsvundet. Hvis der ikke er lagt lokalbedøvelse før fødslen, vil jordemoderen lægge den, før hun begynder at sy. Hænder og fødder er blå Næsten alle børn har blålige hænder og fødder lige efter fødslen. Som regel går der fra nogle få dage til op mod et par uger, før hænder og fødder får almindelig hudfarve. Det er normalt og hænger blandt andet sammen med, at barnets blodkredsløb har forandret sig fra fosterliv til barneliv. Indsmurt i fosterfedt Fosterfedt er hvidt. Det er forskelligt fra barn til barn, hvor meget fosterfedt, de har på huden, når de bliver født. Nogle børn må tørres lidt af. Hos de fleste opsuges fosterfedtet af huden og gnides af i tøjet i løbet af de første dage. Piger kan længe have lidt fosterfedt siddende mellem kønslæberne. Fosterfedtet beskytter barnets hud. Stærke bånd knyttes mellem forældre og barn Mange børn har en periode lige efter fødslen, hvor de er fantastisk bevidste og vågne. Den kan vare op til et par timer. Barnet kigger med et intenst blik på alt omkring sig. Øjenkontakten med den nyfødte på dette tidspunkt kan være intens og nær på en ganske særlig måde. FØDSLEN 89

91 Barnets svøber brystet og sutter effektivt. Ubrydelige bånd Denne første vågne tid er sandsynligvis fra naturens side beregnet til, at forældre og barn knytter de første stærke følelsesmæssige bånd til hinanden. Barnet og forældrene gennemgår det, som man kalder prægning. De knytter sig stærkt til hinanden og hører sammen fra denne første kontakt. Også forældrene er ofte meget vågne nu, selvom de under fødslen følte sig udmattede. Nogle forældre er nærmest euforiske. Efter den vågne tid falder mange børn i dyb søvn. Det varer sædvanligvis længe, før barnet har så lang en vågenperiode igen. Barnet finder brystet Efter fødslen, når barnet har sundet sig lidt, vil det i mange tilfælde selv vise, når det er klar til at die for første gang. Det vil begynde at søge efter brystet. Hvis mor og barn ligger hud mod hud, vil barnet muligvis selv forsøge at finde vej til brystet ved at skubbe sig opad. Når barnet er kommet nær brystet, begynder det at søge, savle og sutte for at finde mors bryst. Barnet åbner munden højt og tager fat om brystet. Barnet begynder at sutte, når brystvorten rører bagtil i ganen (søge- og sutterefleksen). Det kan godt være, at barnet hviler sig lidt undervejs. Moren kan bruge sine fornemmelser for, hvad der vil støtte barnet i dets bestræbelser. Det kan måske være måden, moren sidder eller ligger på, en hjælpende hånd under fødderne eller støtte til hovedet. Se tegningen af, hvordan barnet har fat om brystet. Det er vigtigt at give denne første start på amningen al den tid og ro, der er brug for. Mødet mellem mor og barn skal foregå i det tempo, I selv finder naturligt. Jordemoderen kan hjælpe med at skabe muligheder for dette og kan give råd om, hvordan du bedst hjælper barnet i gang. Undersøgelse af det nyfødte barn I de første timer efter fødslen har forældre og barn behov for fred og ro til at lære hinanden at kende. Alt andet vil forstyrre. Derfor er det bedst at personalet venter nogle timer med at veje, måle og undersøge barnet. Ved undersøgelsen vil jordemoderen med en lillefinger mærke efter i barnets mund, om ganen er hel, så barnet kan sutte godt. Jordemoderen vil føle på barnets hoved, ryg, arme, ben og mave. Jordemoderen vil se på øjne og ører, tælle fingre og tæer. Man vil undersøge, om barnet har hofteskred. Jordemoderen vil mærke, om testiklerne er i pungen hos drengebørn, og hun vil se, om der er en endetarmsåbning. 90 FØDSLEN

92 Samhørighed. FØDSLEN 91

93 kan det have risiko for at bløde, uden at dette kan stoppes. Indsprøjtningen med K-vitamin efter fødslen er helt tilstrækkelig, indtil barnet selv kan danne dette vitamin i tarmen. Barnet kigger! Fødselsvulst Nogle børn fødes med en fødselsvulst, som er en bule på hovedet. En fødselsvulst opstår, når hovedet gennem et stykke tid trykker hårdt mod livmodermunden, efter at fostervandet er gået. En fødselsvulst forsvinder som regel i løbet af det første døgn. K-vitamin K-vitamin har betydning for blodets evne til at størkne. K-vitamin dannes i tarmen, men det nyfødte barn kan først danne K-vitamin efter nogen tid. Derfor vil barnet kort efter fødslen få K-vitamin som indsprøjtning. Hvis barnet ikke har K-vitamin nok i blodet, Hvad sker der i morens krop? Efterveer Livmoderens sammentrækninger fortsætter efter fødslen. Hos de fleste kvinder, der lige har født, er sammentrækningerne kraftigst, når barnet dier ved brystet. Mange kvinder mærker sammentrækningerne som veagtige smerter. Førstegangsfødende mærker ikke så meget til efterveer. Flergangsfødende mærker dem som regel tydeligt hos en del er de endda ret så smertefuldt. Efterveerne bevirker, at livmoderen trækker sig sammen igen, så blødningen bliver mindre. De første par timer vil blodet sive som ved kraftig menstruation. Det letter livmoderens arbejde i de første timer efter fødslen, hvis blæren er tom. Gå derfor gerne på toilettet, hvis du kan. Hormonforandringer Moderkagens fødsel medfører store forandringer i hormonbalancen. De hormoner, der styrer mælkedannelsen i brysterne, frigøres nu. Når barnet lægges til brystet, stimuleres dannelsen af disse hormoner. 92 FØDSLEN

94 De første dage efter fødslen Amning 94 Flaskebarn 108 Moren efter fødslen 109 Faren, søskende og besøgende 112 Barnet 116 Dagene efter fødslen på sygehuset 124 Føde ambulant eller hjemme 128 Hjemme med det spæde barn 130 Dagligdagen som ny familie 134 Støtte til nyblevne familier 135 Sociale rettigheder og pligter 139

95 Amning Barnet lægges til brystet For mange begynder amningen allerede på fødestuen, når barnet dier for første gang lige efter fødslen. Nogle mødre har dog af forskellige grunde ikke haft barnet lagt til brystet lige efter fødslen. Du kan sagtens lægge barnet hud mod hud på din mave (som beskrevet i Barnet finder brystet på side 90), hvis du fornemmer, det vil være godt, at I begynder amningen sådan. Det er et samarbejde mellem dit barn og dig, hver gang barnet lægges til brystet. Især i begyndelsen kræver det særlig opmærksomhed. Barnets søgerefleks kan med fordel benyttes ved amningen. Nogle børn får nemt godt fat om brystet fra begyndelsen. For andre børn kræver det lidt mere koncentration, tid og øvelse. I vil efterhånden blive gode til det. Forberedelse af amningen kan være en fordel Det er godt, at moren føler sig veltilpas og afslappet under amningen. Forberedelse til amningen kan derfor være at gå på toilettet, skifte bind, vaske hænder, sørge for at drikkevarer er inden for rækkevidde, sidde eller ligge behageligt (med puder til at støtte mor eller barn under amningen), passende temperatur i rummet og uforstyrrede og rolige omgivelser. Få hjælp til forberedelserne, hvis du har brug for det. Sådan lægges barnet til brystet Når barnet gør tegn til at ville ammes, er det tid at lægge barnet til. Måske søger det med munden, som om du var lige ved at lægge det til brystet. Muligvis sutter det på fingrene eller græder. Vent med at skifte barnets ble, hvis det er uroligt. Am først. Find en god stilling, hvor du er afslappet. Følg din intuition og fornemmelse for, hvad dit barn kan lide. Den opøver du, efterhånden som du lærer barnet at kende. Har du et stort bryst, er der måske behov for, at du støtter brystet nedefra, når barnet skal have fat. Hvis du forsøger at forme dit bryst med hænderne, kan det blive sværere for barnet at få fat. Tag barnet tæt ind til dig. Når brystvorten rører barnets mund, gaber det højt op, og får brystvorten så langt ind i munden, at den berører barnets gane bagtil (se tegningen side 90). Du kan måske prøve at anbringe barnet, så vorten peger mod barnets gane. Barnet begynder at sutte, og tungen svøber om brystvorten. Barnet kan suge med en forbavsende stor kraft. Barnets sug danner undertryk i mundhulen hos barnet, og det får vorten til at blive derinde. Når barnet sutter godt, malker det med tungen mælken ud af mælkekamrene. Når barnet får mælk i munden, synker det. Træk barnet endnu mere ind til dig, når du mærker, at det har godt fat. Det er vigtigt, du har støtte af puder, så du hviler godt i arme, ryg og skuldre. Sidder du op i en stol, kan støtte under fødderne gøre, at du kommer til at hvile endnu bedre. Måske har du behov for en pude eller skammel. 94 DE FØRSTE DAGE EFTER FØDSLEN

96 Barnets mave og ansigt skal vende samme vej. Barnet må ikke have drejet hoved og hals. Så får det svært ved at drikke. Prøv evt. selv at drikke, mens du har dit hoved drejet til den ene side, og mærk hvor svært det er. Barnet skal også ligge, så det kan bevæge sig. Føler det sig klemt, vil det reagere med at stritte imod og på den måde trække sig væk fra brystet. Det kan være fristende at bruge en fingerspids eller hånden til at holde barnets næse fri af brystvorten. Måske kan du i stedet flytte barnet en smule nedad i benenes retning. Så får barnet bøjet nakken en smule bagud, og næsen bliver fri. Fingre eller hænder, der trykker på området omkring brystvorten, kan være med til at forhindre mælkens fri passage i brystet ned mod mælkekamrene. Det er vigtigt, at barnet og moren får ro og omsorg til at lære en god ammeteknik i de første døgn efter fødslen. Det er den bedste forebyggelse af ømme brystvorter, sår og revner på brystvorterne og for lidt mælk. Ikke presse barnet Det kan være svært for nogle børn at få godt fat om brystet med mund og tunge i begyndelsen. Lad være med at presse barnet. Tag det roligt. Forsøg dig frem med forskellige måder at lægge barnet til. Prøv fx med forskellige ammestillinger og vælg den, der fungerer bedst. Se de forskellige ammestillinger side 96 og 99. Få din mand eller personalet (jordemoder, plejepersonale) til at hjælpe dig. Er du hjemme, kan din mand, sundhedsplejersken eller jordemoderen bistå dig. En klassisk ammestilling, hvor morens arm hviler på en pude. DE FØRSTE DAGE EFTER FØDSLEN 95

97 Hvis brystvorterne er ømme, så læg barnet til den mindst ømme brystvorte først. Den første mælk Råmælken dannes under graviditeten, og den er i brystet lige fra fødslen. Råmælken kaldes også colostrum. Denne mælk er tyk og gul. Råmælken er rig på antistoffer mod visse sygdomme. Den er letfordøjelig og virker let afførende. Der er ikke så meget mælk i brysterne i den første periode, hvor råmælken er der. Men der er præcis, hvad barnet har brug for i de første døgn. Barnets sutten og hormonforandringer i morens krop får mælkekirtlerne til at danne mælk. Mens du har råmælk, er det den samme slags mælk, barnet får under hele måltidet. Efter et par døgn ændrer mælken sig. Du kan også amme liggende. Hvor tit skal jeg amme? Læg barnet til brystet, når viser tegn på sult, fx ved at søge efter brystet med munden, sutte på fingre eller blive uroligt. Hvis barnet gerne vil die, så læg det endelig til. De første par dage, inden mælken rigtig løber til, er fra naturens hånd beregnet til, at mor og barn prøver sig frem og lærer amningens kunst at kende. Det er helt almindeligt, at barnet lægges til brystet 10 til 12 gange i døgnet i den første tid. Læg uret væk! Faste ammetider er ikke godt til fuldbårne, raske børn. Mærk hvordan det er bedst for jer begge. Mælkemængden øges gradvist Mælkeproduktionen kommer gradvist i gang i løbet af de første par døgn. Jo flere gange barnet dier des bedre. I det første døgn får barnet, hvad der kan være i en barneske, hver gang det spiser. Barnets mavesæk er heller ikke større end en valnød endnu. I andet døgn får barnet ca. det dobbelte (cirka 14 ml) ved hver amning. Fem dage efter fødslen får barnet i gennemsnit ca. 70 ml modermælk ved hvert måltid. Det svarer til ½ - ¾ liter i døgnet. Hvad der kan være i barnets mavesæk øges hurtigt, og i takt med at mælkemængden bliver større. De første par døgn har barnet under normale omstændigheder ikke behov for andet end råmælken. Hvis barnet virker utilfreds og sultent, så læg det til brystet nogle flere gange. Det kan blive nødvendigt 96 DE FØRSTE DAGE EFTER FØDSLEN

98 at give lidt kogt, lunkent vand af et lille bæger eller en kop, hvis barnet er meget uroligt. Du må prøve dig frem og bruge din sunde fornuft. Bliver barnet usædvanlig roligt eller sløvt og sover hele tiden, så er det godt at spørge personalet til råds, hvis du stadig er på hospitalet. Er du kommet hjem, kan du ringe til sundhedsplejersken og drøfte situationen. Du kan også ringe til jordemoderen eller sygehuset. Mælk nok? Mange mødre er bekymrede for, om de har mælk nok. Det har næsten alle. Mælkemængden afhænger af barnets sutteteknik, ro omkring mor og barn, og omsorg og hvile til moren kombineret med hyppig amning. Spændte bryster Når mælkeproduktionen tager til (dette sker sædvanligvis inden for de første tre døgn, men det kan vare op til en uge), bliver brysterne ofte ømme, spændte og hårde. Læg barnet til brystet mange gange i denne periode. Et varmt brusebad på brysterne kan løsne mælken. Varme klude som omslag er også godt. Blid massage af brystet fra kroppen ud mod brystvorterne er behageligt for mange. Det vigtigste er at få barnet til at sutte godt. Prøv med forskellige ammestillinger. At skifte stilling får mælken til at løbe fra forskellige mælkekamre i brystet. Derved bliver afløbet fra brystet mere jævnt fordelt, og man undgår, at mælken hober sig op og danner mælkeknuder. Senere i ammeperioden kan mælkeknuder og hævelser forebygges og afhjælpes ved, at barnet dier Søge- og sutterefleks Synet og duften af bryster og mælk virker stimulerende på dit barn. Når det er sultent, vil det aktivt søge efter brystet, gabe højt op, hvis brystvorten er i nærheden og forsøge at få vorten godt ind i munden for at die. Det kan kræve lidt øvelse, før det går helt nemt. Du kan selv udløse barnets søgerefleks ved at stryge det på kinden. Så vil barnet vende hovedet, gabe op og søge efter brystet. Barnets næse er fri af brystet. DE FØRSTE DAGE EFTER FØDSLEN 97

99 godt ved brystet, ved blid massage, varme brusebade og ro og hvile til mor og barn. Brysterne er ikke blot spændte og ømme, fordi de er begyndt at producere mælk. Væske, der siver ud i brystvævet (ødem) på grund af den nystartede mælkeproduktion, er også en forklaring på de spændte og ømme bryster. Væskeophobningen svinder i løbet af de første uger, hvorved brysterne bliver blødere og mindre spændte. Nogle mødre bliver nervøse for, om mælken er ved at forsvinde på det tidspunkt. Men det er der ikke tale om. Mælken løber Efter et par dage begynder den såkaldte nedløbsrefleks at kunne mærkes i brystet hos mange nyblevne mødre. Når du hører barnet græde, når barnet sutter på brystet, eller når du tænker på at amme, frigøres et hormon (oxytocin), som får musklerne omkring mælkekirtler og mælkegange til at trække sig sammen. Nogle kvinder mærker en fornemmelse af, at det prikker i brysterne, og de bliver lidt hårde. Mælken begynder at løbe ud af brystet eller måske direkte sprøjte ud af brystvorterne. Det er forskelligt fra kvinde til kvinde, hvordan det mærkes, og hvornår det starter, efter at ammeperioden er begyndt. Når nedløbsrefleksen fornemmes, trækker livmoderen sig også sammen. Det er efterveer. Du vil bløde lidt mere, når livmoderen lige har trukket sig sammen. Efterveerne er gode, fordi sammentrækningerne gør, at livmoderen bliver mindre og nedsætter blødningen fra den. Nedløbsrefleksen er påvirkelig Nedløbsrefleksen er hos nogle kvinder meget påvirkelig. Nedløbsrefleksen kan gå i gang, når du ser og hører barnet, eller tænker på at amme. Men refleksen kan også gå i gang, når man nulrer brystvorten eller stryger med hænderne ned over brysterne. Problemer ved nedløbsrefleksen Ved bekymring, fx om barnet får nok mælk, træthed, stress, eller hvis du er ked af det, kan det være vanskeligt at få nedløbsrefleksen til at komme i gang og dermed få mælken til at løbe. Det er blandt andet, fordi stresshormonet adrenalin blokerer for virkningen af hormonet oxytocin, som sætter nedløbsrefleksen i gang. Slap af, så godt det er muligt, drik gerne noget, du godt kan lide. Snak med nogen om, hvordan du har det. Få hjælp og omsorg fra omgivelserne. Brysterne er ømme Man kan nok ikke undgå ømme bryster og ubehag (smerter), når barnet lægges til brystet i begyndelsen af ammeperioden. Det væsentligste middel til at mindske ømhed i brysterne er, at barnet har godt fat om brystvorten (se side 90). Desuden er det vigtigt, at moren giver sig god tid til at få øvelse i at amme i løbet af de første døgn, inden mælken løber til i større mængder. Smerten ved amningen er sædvanligvis værst, lige når barnet begynder at die. Får barnet godt fat og sutter på den rigtige måde, så letter smerten for det meste. Bliver du ved med at have stærke smerter i brystvorten gennem hele måltidet, er det en god 98 DE FØRSTE DAGE EFTER FØDSLEN

100 Skift mellem forskellige ammestillinger. DE FØRSTE DAGE EFTER FØDSLEN 99

101 idé, at du viser, hvordan du ammer til en fagperson (sygeplejerske, jordemoder eller sundhedsplejerske). Den ømme brystvorte kan være tegn på, at du og dit barn må hjælpes til, at barnet får bedre fat om brystet. Måske sutter barnet for yderligt på brystvorten, eller muligvis er barnets tunge ikke placeret rigtigt under brystvorten. Det kan også være, at du skal have hjælp fra fagpersoner (sundhedsplejerske, jordemoder personale på sygehuset), så du får barnet lagt til på den bedste måde. Barnet tæt til brystet Når barnet lægges til og holdes tæt til kroppen, mindskes trækket på brystvorten. Det, som belaster brystvorterne mest, er, når barnet begynder at sutte i starten af måltidet, og når det tages fra, uden at det selv giver slip. Hvis barnet skal slippe brystvorten, kan du gøre sådan: Sæt en finger mellem brystvorten og barnets mundvig, så slipper der luft ind i barnets mundhule. Træk forsigtigt brystvorten ud. Hjælp mod ømhed Ømheden i brystvorterne kan dulmes med knust is, lige inden barnet lægges til. Det lyder ubehageligt, men hjælper rigtig godt. Det bedøver nemlig den ømme brystvorte. Det er også godt, at lægge barnet til ofte, at lægge barnet til ved den mindst ømme side først og at få mælken til at løbe, inden barnet lægges til. Mange mødre kan få mælken til at løbe til ved at stryge hænderne ned over brysterne eller nulre vorten blidt. Når barnet har suttet færdigt, er det godt at lade brystvorterne lufttørre. Ammeindlæg, cremer og strandskaller Forskellige cremer gør mere skade end gavn. Der er udført en del undersøgelser af virkningen af forskellige typer af salver og cremer. Ingen af dem har dokumenteret effekt. Derimod kan barnet ikke undgå at få rester af cremen i sig, når det dier. Uanset hvor godt du forsøger at tørre det af. Det er heller ikke dokumenteret ved videnskabelige undersøgelser, at strandskaller eller andre former for brystskaller har nogen effekt. Sundhedsstyrelsen kan derfor ikke anbefale at bruge hverken strandskaller eller brystskaller. Ammeindlæg til at opsuge mælk, der løber ud af brystet mellem amningerne, kan være godt. De skal samtidig være med til at holde brystet varmt. Ammeindlæggene må ikke være for tætte eller med plastic i midten eller på bagsiden. Det kan nemt blive grunden til hudløse brystvorter, fordi de så er fugtige hele tiden, og huden ikke kan ånde. Bruger du ammeindlæg, skal de være tørre mod brystvorten. Ammeindlæg af uld kan anbefales. Uld tillader huden at ånde og holder brystet varmt. Amme fra ét bryst eller dem begge? Når barnet har fat om brystet og dier godt, kan du høre, at det får mælk, på den måde barnet synker. Det er godt at lade barnet sutte af det ene bryst, så længe det har lyst. Måske holder barnet pause flere gange. Tilbyd barnet det samme bryst igen og igen, indtil 100 DE FØRSTE DAGE EFTER FØDSLEN

102 barnet afviser brystet. Så kan du tilbyde barnet det andet bryst. Slap af, når barnet har godt fat og nyd, at det bare går, som det skal. Når barnet selv giver slip efter et stykke tid, er brystet blevet mere blødt. Måske er det på tide med en lille pause. Nogle børn kan godt lide at få skiftet bleen på dette tidspunkt. Hvis barnet dier lidt ved det andet bryst i slutningen af måltidet, er det godt at starte med at give barnet fra dette bryst igen, når du ammer næste gang. Det vil sædvanligvis være mest fyldt med mælk. Sid på en stol og læg barnet på ryggen, så benene bøjes op og lægger sig op ad den voksnes kropsstykke. Her kan barnet se den voksnes ansigt. Det gør det nemt at få kontakt med barnet. I denne stilling kan man også cykle med barnets ben eller massere barnets mave blidt. Bær barnet i en bæresele. Der skal være god støtte til hovedet. Barnets mave skal være ind mod den voksnes krop. Er det vigtigt, barnet bøvser? Det er forskelligt, hvor meget luft barnet sluger under amningen. Sutter barnet godt under måltidet, og svøber det om brystvorten med tungen, så sluger det mindst luft. Uroligt barn Er barnet derimod uroligt og græder, sluger det let noget luft. Forsøg at trøste og berolige barnet, før det lægges til igen. Man bliver nemt selv lige så opkørt som barnet. Prøv med forskellige stillinger til barnet, hvis det er uroligt: Sæt det op på skødet med støtte til ryg, nakke og hoved, eventuelt med ryggen mod den voksnes krop. Gå rundt med det på underarmen ved at du placerer barnets krop maveliggende med et ben på hver side af albuen. Barnets hoved støttes af din hånd. Den frie hånd kan bruges til at gnide barnet på ryggen med. God bøvsestilling. DE FØRSTE DAGE EFTER FØDSLEN 101

103 Få personalet til at hjælpe, når du er på sygehuset. Er du hjemme, så prøv at få din mand eller en kvinde, der selv har ammet, til at hjælpe. Nogle børn har meget brug for at bøvse både under og efter amningen. Andre har stort set ingen luft at bøvse af. Forældre og den nyfødte skal lære i fællesskab, hvordan det er bedst. Græder barnet kort efter måltidet og bøvser, når det tages op, kan det være tegn på, at I må bruge lidt mere tid på at bøvse af, før barnet lægges ned. Barnet taber i vægt og tager på igen Det er normalt, at barnet taber lidt i vægt de første dage efter fødslen, indtil mælken er løbet til. Lad det die så tit, det har lyst. Barnet kan tabe op til 5-10 % af sin fødselsvægt i de første døgn. Vejede det fx g ved fødslen, kan det tabe op til g. Når barnet er 10 dage, skal det helst veje det samme, som da det blev født eller mere. Nogle børn taber sig ikke i de første døgn. Det er for det meste børn af mødre, der har ammet før. Det frarådes at veje barnet før og efter et måltid for at se, hvor meget det har fået. Bekymringen, om barnet får nok mælk ved netop dette måltid, kan stresse moren. Det nedsætter virkningen af nedløbsrefleksen, begrænser mælkemængden og forhindrer et rart ammemåltid. Man kan regne med, at barnet får nok at spise, hvis det har ca. 6 godt våde bleer i døgnet og virker veltilfreds, men ikke sløvt. Når barnet er mere end to uger, skal det øge sin vægt med g om ugen. Kontakt jeres sundhedsplejerske, hvis I er i tvivl, om barnet tager nok på. Tilskud Sunde og raske spædbørn har ikke brug for tilskud af modermælkserstatning, sukkervand eller udmalket modermælk efter amningen. Nogle få børn virker meget sultne i de første døgn efter fødslen. Læg barnet tit til brystet, og lad det die fra begge bryster. Hvis det stadig er utilfreds, kan der gives lidt lunkent, kogt vand af et bæger, kop eller med en teske. Tilskud kan starte en ond cirkel Hvis barnet får tilskud, især af udmalket modermælk, modermælkserstatning eller sukkervand, kan det blive mæt. Når barnet er mæt, sover det måske så længe, at det i en længere periode ikke drikker fra brystet. Når barnet ikke dier, forbliver mælken i brysterne, og det nedsætter produktionen af mælk. Det kan være begyndelsen til en ond cirkel. Stor efterspørgsel øger udbuddet Mælken gendannes hurtigt i brystet. En time efter du har ammet, er 40 % af mælken gendannet, og to timer efter er 75 % gendannet. Ved at lade barnet die tit, stiger mængden af mælk i brysterne. Er brystet derimod fyldt med mælk, bliver produktionen af mælk mindre. Hyppig amning, megen hvile og omsorg for moren er det bedste, man kan give et sultent barn. Kan jeg malke ud Hvis brysterne er meget spændte og mælkefyldte, kan udmalkning være en lettelse. 102 DE FØRSTE DAGE EFTER FØDSLEN

104 Hvis barnet har svært ved at få godt fat på grund af meget spændte bryster, kan udmalkning være en hjælp. Det er kun nødvendigt at malke så meget mælk ud, at brystet er blevet lidt mere blødt. Så kan barnet sædvanligvis få godt fat om brystet. Man kan bruge hænderne, en håndmalker eller en elektrisk malkemaskine til at malke mælken ud med. Øget mælkeproduktion Når mælk malkes ud af brysterne, skal man være opmærksom på, at produktionen af mælk stiger. Er du interesseret i at sælge modermælk, kan du henvende dig til det sted, hvor du fødte. Det er godt, hvis du henvender dig så hurtigt som muligt efter fødslen. Mælkens sammensætning Råmælken (colostrum) bliver i løbet af nogle ganske få dage afløst af overgangsmælk. Fuldmælk er den almindelige modermælk, som produceres efter nogen tid, når mælkeproduktionen er kommet godt i gang. Når mælkeproduktionen er godt i gang, vil den første mælk i begyndelsen af måltidet indeholde forholdsvis meget vand. Det er den mælk, der slukker barnets tørst. Lidt senere i måltidet bliver mælken mere fedtrig og flødeagtig. Det er den mælk, der mætter barnet. Barnet skal have mulighed for at få både af den første og af den fedtrige mælk ved hvert måltid. Det er forskelligt fra barn til barn, om det dier fra begge bryster hver gang, du lægger det til, eller om det nøjes med ét bryst. Det væsentligste er, at du tilbyder Mælkens holdbarhed Frisk udmalket modermælk kan holde sig: 3 døgn i køleskab ved måneder i fryser (mindst -18 ). Husk at skrive dato på beholderen. Langsomt optøet mælk kan holde sig i 1 døgn i køleskab. Hurtigt optøet mælk skal bruges med det samme. Optøet mælk må ikke fryses igen. Rester af opvarmet mælk skal altid kasseres. barnet det samme bryst igen og igen, indtil barnet viser dig, at det ikke vil have mere ved det bryst. Så kan du lægge barnet til det andet bryst, hvis det gerne vil have mere. Opbevaring af modermælk Mælken malkes ud med hånden, en mælkesuger eller en elektrisk pumpe. Vask hænderne grundigt, før du begynder, og brug kun nyskoldede remedier til at opbevare mælken i (skåle, bægre mv.). Den første skefuld kasseres. Der kan nemt være en smule urenheder i den først udmalkede mælk. Når barnet drikker direkte af brystet, er det så lidt, at det ikke betyder noget. Bliver mælken derimod nedkølet og optøet igen, kan eventuelle bakterier formere sig og forurene mælken. Køl derfor mælken hurtigt ned, hvis den skal i køleskab eller fryses. DE FØRSTE EFTER FØDSLEN 103

105 Optøning Modermælk kan tøes op i et vandbad med varmt vand, i køleskabet (det tager længst tid) eller i en mikrobølgeovn. En mikrobølgeovn varmer ujævnt, så hvis du bruger den metode, er det vigtigt at ryste flasken, så temperaturen i mælken bliver jævn. Kommer temperaturen over 60 grader, ødelægges vigtige stoffer i mælken, bl.a. antistoffer. Optøet modermælk skal bruges inden for 24 timer. Du kan sælge modermælk Har du mælk til overs, kan du sælge den. Den kommer syge nyfødte og for tidligt fødte børn til gavn. Du kan henvende dig til Mælkekøkkenet på Hvidovre Hospital (telefon ) eller Mælkekøkkenet på Skejby Sygehus (telefon ). Her kan du få nærmere information om, hvordan det foregår. Det er godt, du henvender dig så tidligt som muligt. Amning om natten Det er godt, at mor og barn er sammen om natten i de første døgn efter fødslen. På enkelte fødesteder er der også plads til, at faren kan overnatte. I skal til at vænne jer til hinanden i alle døgnets 24 timer. Det er vigtigt, at du får sovet lidt om natten så producerer du mere mælk, end hvis du er overtræt. Er det svært at få barnet til at falde til ro, kan plejepersonalet evt. hjælpe med at passe barnet, så du kan få sovet en tid. Hvis fødslen har været streng, og søvnunderskuddet er stort, kan det være vigtigt at få aflastning. I den første tid hjemme er det godt, at faren (eller en anden person) kan hjælpe til, når barnet vågner, så moren kan koncentrere sig om at amme og hvile. Sove i samme seng Forældre har forskellige holdninger til, hvor barnet skal sove om natten. Nogle forældre synes, at barnet hurtigt skal sove for sig selv i sit eget værelse. Andre vil helst sove sammen med det spæde barn og gerne i samme seng. I fornemmer sikkert på barnets reaktioner, hvor det føler sig bedst tilpas. Det er væsentligt, at alle får sovet så godt som muligt i løbet af natten. Samtidig skal barnet føle sig trygt, og det skal være nemt for moren at amme. Søvn når barnet ammes om natten De fleste nyfødte har behov for at blive ammet flere gange hver nat. Hvis moren ligger ned og ammer, kan hun sove eller døse samtidig. Det fremmer både mors og barns nattesøvn. Hvis barnet sover i egen seng eller vugge, er det godt at placere den, så det er let at lægge barnet tilbage efter endt amning. Det er for det meste kun nødvendigt at skifte barnets ble om natten, hvis der er afføring. Sover barnet i samme seng som forældrene, skal det lægges, så det ikke kan falde ned. Fx kan senges skubbes ind til en væg, og barnet kan placeres mellem mor og væggen. Barnet kan også ligge mellem forældrene. Er det farligt? Mange forældre er bekymrede for, om de kommer til at klemme barnet i søvne og i værste fald lægge sig på det, så det ikke kan få vejret. Den risiko er normalt 104 DE FØRSTE DAGE EFTER FØDSLEN

106 ikke til stede hos raske forældre og sunde spædbørn. Men hos forældre med et stort forbrug af alkohol, sløvende medicin eller andre former for bevidsthedssløvende stoffer, er der fare for, at naturlige beskyttelsesmekanismer ikke er fuldt til stede. Stærkt overvægtige forældre bør heller ikke sove sammen med deres nyfødte eller spæde barn. Både barn og forældre skal være raske, hvis de sover sammen. Hvis den voksne er syg, medicin- eller spirituspåvirket, kraftigt overvægtig, eller hvis barnet ikke kan bevæge sig frit, frarådes det at sove med barnet. Vandseng er ikke tilrådelig Sundhedsstyrelsen fraråder, at barnet sover sammen med forældrene i en vandseng. Den er for ustabil. Barnet kan få ansigtet ned mod madrassen og har måske ikke kræfter til at få det frit igen på grund af sengens eftergivenhed, eller barnet kan komme i klemme mellem sengerammen og vandmadrassen. Desuden kan barnet bedre bevæge sig, når det ligger på et fast underlag. Mad og drikke i ammeperioden Kostrådene i ammeperioden er de samme som under graviditeten, se side 21ff. Det frarådes at gå på skrap slankekur i ammeperioden, men tilbageholdenhed med søde sager og fed mad er helt i orden. Med modermælken går mange kalorier fra mor til barn. Moren har derfor brug for sund og alsidig mad. Er du i tvivl, om du får vitaminer og mineraler nok gennem det, du spiser og drikker, så kan du tage en multivitamintablet hver dag. En mor, der ammer, kan spise det, hun har lyst til. Alligevel fortælles det, at fx kål, druer, hvidløg, løg, jordbær, Mens barnet bøvser gøres klar til en ren ble. chokolade, nødder og citrusfrugter og fisk kan give uro i barnets mave. Hvis du har mistanke om, at barnets uro skyldes en eller flere af de fødevarer, du har spist, så kan du lade være med at spise disse i nogle dage. Hvis barnet bliver roligt, kan du vente et par uger og så forsøge at spise dem igen og se, hvad der sker. Hvis barnet atter bliver uroligt, så må du undlade at spise fødevaren igen. Det er ikke muligt på forhånd at udpege hvilke fødevarer, der kan være grund til at være på vagt over for. I nogle få tilfælde kan barnet reagere med koliksymptomer, hvis moren spiser og drikker mælkeprodukter. Hjælper det at undgå mælkeprodukter i mad og drikke, kan det blive nødvendigt helt at undgå mælkeprodukter i en tid. Få i de tilfælde vejledning om kostens sammensætning hos sundhedsplejersken. Morens væskebehov Slap af og hvil meget. Drik så meget, du har lyst til af fx isvand, saft og mælk. Vær tilbageholdende med te DE FØRSTE DAGE EFTER FØDSLEN 105

107 og kaffe. Undgå drikkevarer med alkohol. Du sveder mere, når du ammer, og dertil skal lægges den væske, der er i modermælken. Derfor er ammende mødre tørstige. Men at tvinge dig selv til at drikke mere, end du har lyst til, får ikke mælkeproduktionen til at stige. Amning og alkohol Alkohol, som moren drikker, går over i modermælken. Barnet kan blive sløvt eller uroligt, så det ikke vil sutte, og det drikker mindre mælk. Måske smager mælken også anderledes, og det bryder barnet sig ikke om. Det er derfor klogt at være tilbageholdende med alkohol, når du ammer. Rygning i ammeperioden Det er sværere at få amningen i gang for mødre, der er rygere end for mødre, der ikke ryger. Det er der flere grunde til. Fx producerer mødre, der er rygere, mindre mælk end mødre, der ikke ryger. Måske er det fordi mødre, der ryger, bruger mindre tid på at amme. De får derfor ikke stimuleret mælkeproduktionen så meget som mødre, der ikke ryger. Mødre, der ryger, har en kortere ammeperiode end mødre, der ikke ryger. Ud over den negative indvirkning på amning og mælkeproduktion, udgør morens rygning også en direkte helbredsrisiko for barnet, idet nikotin og andre skadelige stoffer i cigaretterne passerer over i mælken. Spædbarnet som passiv ryger Tobaksrøg gør børn mere følsomme overfor virus og bakterier. Børn af forældre, der ryger, har flere infektioner i hals, ører og lunger, og de bliver hyppigere forkølede sammenlignet med børn, der har forældre, der er ikke-rygere. Børn, der udsættes for passiv rygning, har større risiko for at få allergiske sygdomme Sundhedsstyrelsen understreger over for forældre, at et røgfrit miljø er centralt for børns sundhed (se i øvrigt afsnittet Undgå rygning, side 28). Hvis forældrene ryger, er det, af hensyn til barnets sundhed, allerbedst udelukkende at ryge uden for boligen. Barnet skal opfattes som et rygning forbudt-skilt. Modermælk og forurening Man ved, at visse giftstoffer (bl.a. DDT, PCB og dioxiner), der er ophobet i morens fedtvæv, udskilles i modermælken. Det sker dog i så små mængder, at det ikke har fået Sundhedsstyrelsen til at ændre sin anbefaling af, at mødre trygt kan amme deres børn. Modermælkens indhold af dioxin og andre giftstoffer overvåges løbende af myndighederne. Yderligere viden Sundhedsplejersken ved meget om amning. Du kan altid få råd og vejledning af hende, hvis du er i tvivl. Sundhedsplejerskerne i de fleste kommuner har telefontid hver dag. Derudover kan du få gratis ammerådgivning hos Foreningen Forældre og Fødsels ammerådgivere (se adresselisten side 169). Læs også pjecen Kort og godt om amning fra Komiteen for Sundhedsoplysning ([email protected]). Hvis amningen ikke lykkes Er det vanskeligt at få amningen til at lykkes, kan det påvirke din ro og selvtillid og dit samvær med barnet. 106 DE FØRSTE DAGE EFTER FØDSLEN

108 Fungerer amningen ikke, vil barnet græde under eller efter amningen. Nogle spædbørn, der ikke får modermælk nok, reagerer ved at blive stille og sløve. Måske tager barnet for lidt på. Det kan true barnets sundhed og udvikling i alvorlig grad. Har du mistanke om, at barnet får for lidt at spise, er det yderst vigtigt, at du rådfører dig med din sundhedsplejerske eller den praktiserende læge. Mange mødre føler sig kasseret af barnet, hvis amningen resulterer i et grædende barn døgn efter døgn. Få hjælp fra din mand, familie og venner, sundhedsplejersken eller ammerådgiver (se Vil du vide mere, side 168) Nogle mødre kan i en periode malke mælk ud til barnet samtidig med, at de ammer. For andre mødre er det bedre at give tilskud af modermælkserstatning, eller måske udelukkende at give modermælkserstatning. Lidt amning med tilskud af modermælkserstatning er bedre end ingen amning. Dårlig samvittighed Hvis amningen mislykkes, er det en god idé, at du snakker med andre, som har haft det på samme måde. Du kan selvfølgelig også tale med din mand, din familie, de nære venner. Tal også med din sundhedsplejerske om det. Forsøg at undgå selvbebrejdelser over, at det ikke gik for dig. Du har uden tvivl gjort dit bedste. Hvis du skal have flere børn, kan det hjælpe ved den næste graviditet at fortælle jordemoderen om dine ammeerfaringer. Det kan også være en god idé at få et besøg af sundhedsplejersken under graviditeten. Det øger mulighederne for at komme til at amme det næste barn. Vitamintilskud til alle børn Kort efter fødslen vil alle børn få K-vitamin som indsprøjtning. K-vitamin er nødvendigt for at blodet kan størkne. Men K-vitamin dannes først efter et stykke tid i den nyfødtes tarmsystem, derfor er det nødvendigt at give det lige efter fødslen. Fra barnet er to uger gammelt gives 400 enheder D- vitamin (10 mikrogram) som dråber dagligt i mindst et år. D-vitamin er vigtigt for barnets knogledannelse. D-vitamin dannes i huden, når solen skinner på den. Det er nødvendigt at tilføre D-vitamin, da Danmark er et solfattigt land. Børn med mørk hud skal have D-vitamintilskud gennem hele barndommen, fordi solens stråler har sværere ved at påvirke processen i den mørke hud. Dråberne gives på en ske sammen med lidt udmalket modermælk eller modermælkserstatning. Dryp dråberne i mælken på skeen og ikke omvendt. Det forhindrer, at dråberne klæber til skeen. Det er lettest at huske dråberne, hvis barnet får dem på det samme tidspunkt hver dag. Børn, som er født for tidligt, skal have flere vitaminer end børn født omkring terminstidspunktet. Spørg din sundhedsplejerske. Hun ved, hvad der gælder for dit barn. Nogle vitamindråber skal opbevares i køleskab, andre behøver det ikke. Du kan se på flasken, hvordan dråberne skal opbevares. DE FØRSTE DAGE EFTER FØDSLEN 107

109 Flaskebarn Hvis barnet af særlige grunde ikke ammes lige efter fødslen, gives modermælkserstatning. Modermælkserstatning er sammensat med modermælk som forbillede. Modermælkserstatning er fremstillet af komælk. Da komælk blandt andet indeholder for meget protein og salt og for lidt mælkesukker til barnet, har man ændret den ernæringsmæssige sammensætning. Komælken er også gjort lettere at fordøje. Modermælkserstatning fås som pulver eller færdigblandet. På dåserne er der brugsanvisning, som bør følges nøje. (Se endvidere Amning og forebyggelse af allergi, side 61). Modermælkserstatning kan opvarmes i mikrobølgeovn. Husk at ryste mælken efter opvarmningen og kontroller temperaturen på mælken, inden den gives til barnet. Det gør du ved at dryppe lidt mælk ud på indersiden af dit håndled. Mælken må hverken føles kold eller varm. Måltidernes størrelse Når barnet er nyfødt, vil det være forskelligt, hvor meget det drikker ved hvert måltid. Lad det drikke, til det selv holder op, og lad være med at lokke eller presse barnet til at drikke det sidste i flasken. Normalt vil et spædbarn, som er en uges tid gammelt, drikke mellem 50 og 120 ml ved hvert måltid. Flaskebarnet får også nærvær og kropskontakt. Nær kontakt med barnet Når barnet er sultent og skal have mad, er det godt at give barnet flaske, så det har nær kropskontakt med den voksne. Det har behov for at mærke trygheden og varmen, mens det langsomt bliver mæt af den lune mælk. Når barnet giver tegn til, at det har brug for en pause, kan det have godt af at bøvse. Hold det lodret op mod 108 DE FØRSTE DAGE EFTER FØDSLEN

110 din krop. Gnid det eventuelt let på ryggen og vent lidt for at se, om det trænger til at få noget luft op. Den, som giver barnet mad, skal huske at sidde, så det er afslappende og behageligt at give flaske. Antal måltider I den første tid vil barnet sandsynligvis drikke 6-8 gange i døgnet. Følg barnets rytme og tegn på, hvornår det er sultent. Flasker og sutter Flasker kan være af glas eller plastic. De skal være lette at rengøre. Sutter er af gummi og fås med større eller mindre hul. Til et lille barn skal bruges et lille hul, så mælken ikke kommer hurtigere ud, end barnet kan nå at synke den. Når der er modermælkserstatning i flasken, skal det dryppe ud af sutten, når flasken vendes med sutten nedad. Eventuelt ekstra hul kan prikkes med en glødende nål. Sutter koges 5 minutter i vand, før de tages i brug første gang. Rengøring af flasker og sutter Flasker og sutter rengøres efter brug. Det er nødvendigt, at du er omhyggelig med hygiejnen, fordi varm mælk samler bakterier. Mælkerester sidder især i skruegangen og på kanterne. Flaskerne vaskes med flaskerenser, opvaskemiddel og varmt vand. Sutterne gnides med groft salt, så de slimede mælkerester fjernes. Flasker og sutter skylles grundigt og skoldes i kogende vand. Vandet hældes fra, og flasker og sutter opbevares tørt og tildækket. Flaskerne kan evt. vaskes i opvaskemaskine. Mælkeresterne skal skylles af før opvask. Moren efter fødslen Blødning fra livmoderen Det er almindeligt at bløde lidt mere efter fødslen end de første dage i en menstruationsperiode. Er der tvivl om, hvorvidt mængden er normal, så spørg personalet på barselsafdelingen. Hvis du er hjemme, så tal med jordemoderen eller sundhedsplejersken, når de kommer på besøg, eller ring til fødestedet og tal med den vagthavende jordemoder. Du kan også spørge din praktiserende læge. Blødningen aftager gradvist i løbet af den første uge. Barselsflåd De næste 3-4 uger vil der være udflåd. Det er i starten mørkebrunt og bliver efterhånden mere lyst og slimet for til sidst at holde op. DE FØRSTE DAGE EFTER FØDSLEN 109

111 Syning i mellemkødet Det er vigtigt, at såret holdes rent og tørt. Skift bind ofte. Brug håndbruseren til at skylle såret med, når du har været på toilettet eller brug en kande med lunkent vand. Du kan også bruge lunkne saltvandsbade (10 gram salt pr. liter vand), det er skånsomt for såret. Dup såret tørt. Hvis det gør ondt at sidde, kan det hjælpe at bruge en blød tyk pude som underlag. Se såret i et spejl Kig evt. i et spejl med jævne mellemrum for at se, hvordan såret ser ud. Så kan du følge med i, om det heler, som det skal, eller om det bliver rødt og hævet. Spørg personalet, hvis du er i tvivl. Er du hjemme, så spørg jordemoderen eller sundhedsplejersken. Smerter i såret kan dulmes med knust is, smertestillende medicin (fx paracetamol) eller sæbevandsbad. Efterveer Alle kvinder har efterveer efter en fødsel. Men efterveerne mærkes ofte kraftigere hos kvinder, som har født før. Livmoderen trækker sig sammen, og det gør ondt. Formålet fra naturens side er at få livmoderen til at lukke blodkarrene af og på den måde få det til at holde op med at bløde. Efterveer er altså godt, men kan give en del smerter de første par døgn. Det er særlig slemt, når du ammer. Det kan være nødvendigt at tage smertestillende medicin fx paracetamol et kvarters tid inden amningen, hvis efterveerne er meget generende. Gymnastik Gymnastik efter fødslen er godt. Gør også øvelser derhjemme. Lig ofte på maven, hvis det er muligt. Det hjælper livmoderen til at lejre sig rigtigt. Brysterne beskyttes mod tryk fra madrassen, ved at du lægger en pude under maven. Bækkenbundsøvelser Én af de muskelgrupper, der virkelig har været under pres, mens du var gravid, er bækkenbunden. Under fødslen har barnet endvidere passeret bækkenbundsmusklerne og udsat dem for en voldsom udspiling. Lige efter fødslen er musklerne i bækkenbunden lange og svage, de kan også være ømme. Du træner bækkenbunden ved at knibe sammen om endetarm, skede og urinrør. Den største og vigtigste muskel i bækkenbunden går rundt om samtlige åbninger. Når du kniber, mærkes det mest omkring endetarmen. Når du begynder på bækkenbundsøvelserne, vil knibet ikke mærkes særlig tydeligt. Din koncentration skal være stor, så du kan mærke, hvordan du spænder og slapper af i bækkenbundens muskler. Det er bedst at begynde med at ligge på ryggen, når du udfører øvelserne. Du skal fornemme en lukning af endetarmen. Omkring urinrør og skede mærkes knibet kun svagt. Du skal ikke presse balderne sammen. Du skal ikke suge maven ind eller holde vejret. Du skal ikke presse knæene mod hinanden. 110 DE FØRSTE DAGE EFTER FØDSLEN

112 Bækkenbundsøvelser Her er tre forskellige slags knibeøvelser, som er gode til at genoptræne bækkenbunden med: 1. Lig på ryggen. Knib sammen i bækkenbunden. Mærk at du lukker endetarm, skede og urinrør. Hold spændingen, mens du tæller til 5 (5 sekunder). Slap af igen. Gentag øvelsen 2-8 gange. Pas på ikke at spænde i endebalder, inderlår og mavemuskler. Træk vejret roligt, uafhængigt af knibene. 2. Lig på siden med bøjede ben og afslappet mave. Knib sammen i bækkenbunden. Knibet mærkes nu mere omkring urinrøret. Forsøg at hold knibet i 6-8 sekunder. Slap af igen. Gentag øvelsen 2-8 gange. Pas på ikke at suge maven ind, når du kniber. 3. Lig på maven med en pude under den (efter kejsersnit begyndes først 4-5 dage efter). Knib sammen i bækkenbunden. Knibet mærkes nu tydeligt omkring urinrøret. Hold knibet, forsøg at hold det 6-8 sekunder. Slap af igen. Gentag øvelsen 2-8 gange. DE FØRSTE DAGE EFTER FØDSLEN 111

113 Måske kan du lige klare at lukke 2-3 sekunder, så slipper lukningen af sig selv. Måske kan du lave 4-6 sammentrækninger, før du begynder at spænde andre steder. Så er det tid til at holde pause. Respekter bækkenbundens træthedsgrænse. Mærker du nedsynkningsfornemmelse, eller kommer du til at tisse i bukserne, så hold pause. Måske skal du vente med de mere belastende øvelser et par dage. Husk at knibe sammen: Før du rejser dig fra en seng eller stol. Før du løfter. Før du hoster eller nyser. Før du griner. Før du løber eller hopper. Veltrænede bækkenbundsmuskler Veltrænede bækkenbundsmuskler kan forhindre ufrivillig vandladning, når du hoster, ler, nyser, hopper og løber. Desuden er sexlivet mere tilfredsstillende, hvis du har veltrænede bækkenbundsmuskler, som du selv kan bruge. (Se endvidere pjecen: I form efter fødslen). Ufrivillig vandladning på grund af slappe bækkenbundsmuskler er et almindeligt problem hos kvinder over 30 år. Derfor er det særligt vigtigt at træne bækkenbundsmusklerne i forbindelse med graviditet og efter en fødsel. Hvis du efter tre måneder stadig har problemer med at holde på urin eller afføring, må du undersøges nærmere. Tal med din praktiserende læge om problemet. Lægen vil undersøge dig og råde dig til, hvad du kan gøre. Faren, søskende og besøgende Faren På de fleste barselsafdelinger og fødeklinikker kan fædre være sammen med mor og barn så meget, de har lyst til. Det er naturligt, at ammende mødre får et andet forhold til barnet, end faren gør. Det er gennem amningen, at barnets grundlæggende og vigtige behov for mad og nærhed bliver tilfredsstillet. Nogle fædre bliver lettede, andre er ret frustrerede over, at de altid må aflevere barnet til moren, når det er sultent. Forskellige forældreroller Mænd kan ikke amme. Men de kan så meget andet. Få bøvsen, der klemmer, på gled, skifte bleen, bade barnet, lege på sjove måder og vise barnet nye sider af verden. Nogle mødre har svært ved at overlade barnet til faren i den første tid, især ved det første barn. Mange fædre føler i denne situation morens falkeblik hvile over sig: Bleen skal sidde sådan, ellers holder den ikke tæt! 112 DE FØRSTE DAGE EFTER FØDSLEN

114 Ammestuesnak og udveksling af de nye erfaringer. Det er vigtigt at give plads til både manden og kvinden omkring den nyfødte. De små praktiske ting kan læres af begge parter på lige fod, selv om nogle kvinder har et lille forspring, fx fordi de har passet børn før. Farens manglende rutine betyder måske, at bleen kommer til at sidde lidt skævt de første gange, men det betyder intet. Forholdet mellem far og barn betyder derimod meget. Humørsvingninger hos faren Ligesom moren kan faren have svingninger i humøret i den første tid efter barnets fødsel. Mange nye ting skal læres, og et nyfødt barn kan virke meget skrøbeligt, hvis man aldrig har haft et spædbarn i armene før. Ansvaret er tydeligt blevet større. Især ved det første barn er forandringerne store. Det er almindeligt, at man som mand kan være forskrækket over, hvor tyngende ansvaret føles. Hvor- DE FØRSTE DAGE EFTER FØDSLEN 113

115 dan får man skabt den velfungerende og glade familie, som man har forestillet sig? Kan man leve op til sine egne forestillinger om, hvordan en god far skal være? Mange nye fædre vil opleve både stjernestunder og sorte øjeblikke, hvor man kan blive forskrækket over de forandringer, barnet bringer med sig. Dele sine tanker Det er godt at være fælles om begejstringen over den nyfødte. Se på det. Betragte alt det, det gør. Man forbløffes over, hvilket vidunder et lille barn er. Bekymringerne er også gode at dele, når man som far eller mor bliver skræmt ved tanken om alle de krav, forældreskabet også stiller. Det er en modningsproces at påtage sig forældrerollen og føle, at man kan udfylde den. For de fleste sker det ikke lige fra den ene dag til den anden. Det er også almindeligt, at manden og kvinden ikke gennemgår denne udviklingsproces i samme takt. Kan manden og kvinden dele glæder, forventninger, sorger og bekymringer med hinanden, styrker processen deres fællesskab. Fra tanke til handling Under graviditeten forbereder man sig som forældre. Man tænker på, hvordan det vil blive med barnet, taler med venner og familie og læser måske også om det. Mange nye forældre erfarer, at der kan være langt fra det, man har hørt og læst, til hvordan det er, når man selv står med det lille barn. Brug den sunde fornuft, tag tingene i den rækkefølge, de kommer, og bevar roen. Mærk, hvad dit barn godt kan lide, måske skal du bruge fantasien og finde nogle kreative løsninger frem, for at det går godt. Bliv også god til at trække på venner, naboer og familie. Mange gange kan lidt aflastning fra barnets bedsteforældre eller en god samtale med en kammerat, der selv har prøvet at få børn, være lige netop det, der bringer én over et dødt punkt. Hvis man beder sine nærmeste om hjælp eller et godt råd, er de som regel meget glade for at få chancen for at træde til. Humørsvingninger hos moren Det er en opfattelse hos mange, at kvinder, der har født, har tudedage. Fjerde dag efter fødslen er udpeget som den værste. Det er en gammel skrøne. Men kvinder, der netop har født, er udsat for store forandringer både fysisk og psykisk. Fødslen er følelsesmæssigt en oplevelse, der er helt enestående. En fødende (og hendes ledsagere og hjælpere) konfronteres med essentielle livsvilkår fødsel, nyt liv og truslen om komplikationer. Smertefulde signaler fra kroppen og et hårdt fysisk stykke arbejde har stillet nye og fremmede krav til kvinden. Derfor er en fødsel en oplevelse, som sætter sig dybe spor i krop og sjæl. Ofte giver fødslen anledning til, at både kvinden og manden tænker dybere over liv og død, end man tidligere har gjort. Det er helt normalt. Men for mange nye forældre er det både overraskende og fremmed. Usikkerhed Meget nyt skal læres, hvis det er det første barn. Det er ikke underligt, at usikkerheden er stor. Det tager tid 114 DE FØRSTE DAGE EFTER FØDSLEN

116 for mor og barn at lære hinanden at kende. Lidt gulsot i ansigtet eller et enkelt måltid, hvor det ikke er gået så godt, får nemt humøret ned i kulkælderen. Og omvendt er støtte og omsorg med til at gøre ansvaret lettere at bære for den kvinde, der lige er blevet mor. Sårbarhed Du er sårbar i tiden lige efter fødslen, og med god grund. I den første tid er du sikkert også meget åben over for de følelsesmæssige indtryk, barnet bringer med sig. Mange kvinder har let til tårer, men også til latter og følelse af glæde. For nogle virker det som om, følelser af alle slags opleves stærkere. Tal med din mand eller en anden person, du har et nært følelsesmæssigt forhold til, om hvordan du har det. Du kan også tale med sundhedsplejersken, hun har mange erfaringer med nyblevne familier og kan støtte dig. Besøg Det er rart at få besøg, men ofte mere anstrengende, end de fleste forestiller sig. Besøgstider på en fødeklinik eller barselsafdelig skal overholdes. For mange besøg fordelt over hele dagen udmatter den kvinde, der har besøg. Det, der skulle være barselshvile, bliver præget af uro og støj, og det kan være svært at få tid til at hvile sig for de kvinder, som lige har født. Uro og larm er ikke godt og slet ikke i den periode, hvor amningen skal i gang. Det kræver ro at lære barnet og amningens kunst at kende. Det er godt at informere familie og venner om besøgstid på forhånd. Sørg for at få hvilet flere gange om dagen. Det er en god idé at sove, når barnet sover. Søskende, hvad er godt at gøre? Søskendejalousi Søskende kan reagere meget forskelligt, når der kommer et nyt barn i familien. Mange forældre er bange for, at søskendejalousi skal blive et problem. Det er selvfølgelig en forandring, at et enebarn skal opleve et nyt lille barn, som kan beslaglægge forældrenes tid og opmærksomhed. Man kan forsøge at inddrage det store barn i forberedelserne, så det bliver en begivenhed, familien er fælles om. Det er vigtigt ikke at presse noget ned over hovedet på barnet, uanset om det er stort eller lille. Vær åben over for barnets spørgsmål og positive såvel som negative følelser. Forandringer i dagligdagen Det er godt at tænke igennem, hvordan en lillesøster eller -bror vil forandre barnets dagligdag. Undgå at foretage drastiske ændringer i det ældre barns liv, lige når en lillebror eller -søster dukker op. Fx at den store flyttes ud af forældresoveværelset for at give plads til den lille. Det er sædvanligvis også et dårligt tidspunkt for den store at holde op med at bruge sutteflaske, sut eller ble. De lidt større søskende har muligvis en dagligdag i vuggestue, dagpleje eller børnehave. Her har de deres kammerater og kendte og vanlige dagligliv. Det er forskelligt fra familie til familie, hvordan forældre og børn finder sig tilpas. Nogle DE FØRSTE DAGE EFTER FØDSLEN 115

117 børn fortsætter deres institutionsliv, og andre børn begynder at være mere hjemme hos forældrene. Hvis ældre søskende er væk om dagen af og til, kan det give dig (og måske din mand) mulighed for at hellige sig den lille ny. Det kan måske give mere overskud til de ældre søskende, når de kommer hjem igen. Nye søskende, nye muligheder At få en søster eller bror tilfører det store barn nye muligheder for samvær og leg. Forældrenes opgave er at hjælpe børnene til at få et rart forhold til hinanden. Forældrene kender de enkelte børns styrke, svaghed og udviklingstrin. Forståelse og omtanke Det kræver i perioder omtanke og smidighed at få det hele i familien til at glide på en god måde. Der vil også være stunder, hvor børnenes forhold til hinanden vil være en kilde til glæde og fornøjelse for alle parter. Sundhedsplejersken har stor erfaring og viden om børns forhold til hinanden og om, hvad forældrene kan gøre. Snak eventuelt med hende om søskendeforhold. Tal inden fødslen med familie og venner om at huske på det store barn, når de kommer for at se den lille ny. Barnet Gulsot Mange normale, raske børn får gulsot efter nogle døgn. I langt de fleste tilfælde er det ganske uskadeligt. Gulsot skyldes for det første, at barnets lever er forholdsvis umoden, og for det andet, at barnet lige ved fødslen har stort overskud af røde blodlegemer i blodet. De overskydende blodlegemer nedbrydes og omdannes blandt andet til det gule affaldsstof bilirubin, som leveren normalt renser blodet for. Da barnets lever endnu er umoden, tager det tid at udskille de store mængder bilirubin. Bilirubin ophobes derfor i blodet og farver huden gul. Denne gulsot, som også kaldes babygulsot, er altid forbigående. Gulsot sløver barnet Børn med gulsot bliver sløve og sover meget. Barnet skal lægges hyppigt til brystet (10-12 gange i døgnet), og du skal sørge for, at barnet dier godt ved brystet. Det kan være nødvendigt at vække barnet, hvis det ikke med jævne mellemrum selv giver tegn til at ville ammes. Hvis barnet bliver meget gult, kan man få målt hvor meget bilirubin, der er i blodet. Man tager en blodprøve ved et lille stik i barnets hæl. Prøven tages 116 DE FØRSTE DAGE EFTER FØDSLEN

118 Tilknytningen mellem mor og barn vokser. sædvanligvis på sygehuset. Stærk gulsot kan behandles med ultraviolet lys. Hvis barnets gulsot ikke kræver behandling på sygehuset, kan du sætte barnet i vuggen hen til vinduet. Almindeligt dagslys hjælper lidt, hvis barnet har gulsot i mild grad. Længerevarende gulsot For nogle få børn bliver gulsoten kraftigere og varer ved. Du skal altid kontakte sygehuset, sundhedsplejersken eller den praktiserende læge, hvis du er i tvivl om gulsot hos barnet. Hvis barnet i 3. leveuge stadig er gulfarvet, skal barnet undersøges af den praktiserende læge. Lægen vil vurdere, om det er almindelig gulsot, som mange nyfødte har, eller om der er grund til yderligere undersøgelser fx af barnets galdeveje. Pleje af barnet Hvor tit skal jeg skifte bleen? Når bleen er godt våd, eller barnet har haft afføring, er det skiftetid. De fleste nyfødte er ikke særlig glade for at få skiftet bleen. Man har en fornemmelse af, at den store bevægelsesfrihed virker fremmed og måske skræmmende i sammenligning med tæthed og varme i livmoderen. Det er en dårlig idé at skifte barnet, mens det er mest sultent. DE FØRSTE DAGE EFTER FØDSLEN 117

119 Læg barnet til brystet først og skift bleen, når barnet har suttet en tid og giver signal til pause. Fortsæt så måltidet. Den første afføring Den første afføring, barnet har efter fødslen, er sort og meget klæbrig. Den kaldes mekonium og ligner faktisk tjære. Den er dannet, mens barnet lå i livmoderen. I fostertilværelsen drikker barnet af fostervandet. Fostervandet indeholder blandt andet afstødte hudceller og hår. Dette affald bliver til den sorte afføring, mekonium. Når amningen er godt i gang efter fødslen, vil afføringen gradvist forandre farve fra sort mekonium til den gule, syrligt lugtende babyafføring, som brystbørn har. Vaskeservietter og creme Vaskeservietter er ikke nødvendige. Vand er nok, hvis barnet bare har tisset. Men har det haft afføring, må der både vand og eventuelt olie eller uparfumeret sæbe til. Skal I i byen, fungerer våde éngangsskumgummiklude i en plasticpose lige så godt, som vaskeservietter. Kluden indeholder hverken skadelige stoffer eller parfume, men kun vand. I de fleste vaskeservietter er der konserveringsmidler, parfume og andre tilsætningsstoffer, der ikke er sunde for spædbørn. Tilsætningsstoffer og parfume optages i kroppen gennem barnets hud. Ingen har det fulde overblik over, hvad de mange nye og fremmede kemiske stoffer har af konsekvenser for børns sundhed. Det er ikke nødvendigt at bruge creme. Børns hud er dog meget forskellig. Børn med sart hud har brug for at bleen skiftes tit, og at numsen lufttørres. Hvis huden er blevet rød, kan det blive nødvendigt at smøre den med beskyttende creme. Spørg sundhedsplejersken, hvis du er i tvivl. Pleje af navlen Hos det sunde nyfødte børn, der opholder sig med mor og eventuelt far på sygehuset, er den bedste pleje af navlen at bruge ingenting. Vask dine hænder med vand og sæbe, inden bleen skiftes. Hvis I stadig er på sygehuset, kan det være, at de anbefaler at desinficere hænderne før bleskift. Navlen skal holdes ren og tør og ikke dækkes af bleen så heler den godt. Hos drenge lægges tissemanden nedad, så de ikke tisser op mod navlen. Med jævne mellemrum renses navlen med vand og sæbe, især hvis den er blevet snavset af afføring. Er et bad godt? Nogle børn får bad kort tid efter fødslen. Det er forskelligt, hvad de synes om det. Hvis barnet nyder det, kan det komme i bad. Græder barnet og virker forskrækket, så vent til det har vænnet sig mere til den nye tilværelse uden for livmoderen. Vandet skal have legemstemperatur (ca. 37 varmt). Det er ikke nødvendigt at komme sæbe eller plejemidler i vandet. Badeolie og andet, der indeholder parfume og konserveringsmidler, frarådes. Tør barnet i et lunt og blødt håndklæde, vær også omhyggelig med at duppe hudfolder og navlen tørre efter badet. 118 DE FØRSTE DAGE EFTER FØDSLEN

120 Huden Huden vil hos mange børn være indsmurt i fosterfedt ved fødslen. Efter nogle dage er fosterfedtet væk de fleste steder på kroppen. Hos nogle børn begynder huden at skalle dage efter fødslen. Det begynder tit ved anklerne, håndleddene og på maven. Det hjælper ikke at smøre huden med creme, den skallende hud forsvinder af sig selv i løbet af en uges tid. Vask med forsigtighed og tør godt Når bleen skiftes, vaskes barnets numse med lunkent vand. Et lille stykke bomuldsvat er godt til at vaske med. Bomuldsvat er billigt, det er blødt, og det forurener ikke naturen i nævneværdig grad, når det smides væk. Hvis barnet har haft afføring, bruges eventuelt uparfumeret sæbe til at vaske med. Når barnet er blevet vasket med sæbe, er det vigtigt at få vasket sæben af igen. Bagefter kan man duppe huden tør eller lade den lufttørre. Man kan eventuelt bruge en hårtørrer til at tørre huden med. Pas på, at luftstrømmen ikke er for varm eller for tæt på barnets hud. Heksemælk Mange nyfødte (både drenge og piger) får let hævede bryskirtler. Det kaldes heksemælk og skyldes hormonpåvirkninger fra moren. Brysterne kan godt være ømme så vær varsom med at berøre dem. De hævede kirtler forsvinder af sig selv efter et stykke tid. Blødning fra skeden Nogle nyfødte piger har en smule blødning fra skeden. Det er hormonpåvirkning fra moren og betyder intet. Det forsvinder af sig selv, og du skal intet gøre. Orangerøde aftegninger i bleen Hos nogle nyfødte kan man se et orangerødt skær eller klatter i bleen. Det er harmløse salte, der kan udskilles gennem urinen hos nogle nyfødte i den første tid. Det er helt normalt, uskadeligt og betyder intet. Barnets søvn Spædbørns søvnbehov er forskelligt, men ligger omkring timer i døgnet. Søvnbehovet ændrer sig med alderen. Nogle børn er allerede i de første uger vågne i flere timer mellem to måltider, mens andre børn, stort set kun er vågne, mens de spiser eller får skiftet bleen. Om barnet er søvnigt eller vil have lidt mere mad, kan være svært at afgøre for nye forældre. Efter nogen tid lærer man at forstå barnets tegn for sult og træthed. Det kan af og til være svært at finde ud af, om barnet er træt eller sultent. Så må man prøve sig frem og bruge sin intuition. At få barnet til at sove Man skal lære, hvordan barnet bedst falder i søvn. Nogle børn falder i søvn, når de bliver ammet, og kan umiddelbart lægges i seng, vugge eller barnevogn og sover videre der uden besvær. Andre børn sover bedst, hvis de har fysisk kontakt med deres mor eller far. DE FØRSTE EFTER FØDSLEN 119

121 Det kan måske hjælpe at svøbe barnet fast i et lille tæppe, inden det lægges under dynen, eller lægge dynen ret fast om barnet. At sutte på sut beroliger nogle børn, så de lettere falder i søvn. Det er vigtigt at vente med at give barnet sut, til amningen er rigtig godt i gang. De fleste børn kan let vækkes, når de er ved at falde i søvn. Og det er også almindeligt, at det varer op til ½ time, før barnet er faldet fuldstændigt i søvn. Sidder du med barnet i favnen, så læg det først fra dig, når det sover dybt. Det giver barnet mulighed for en rolig søvn. Søvn og søvnfaser Barnet har forskellige søvnfaser. Rolige faser, hvor barnet sover dybt og urolige faser, hvor det let vækkes. Nyfødte børn har mange faser med Remsøvn, også kaldet drømmesøvn. Den engelske forkortelse står for Rapid Eye Movements. Altså en søvn, der er karakteriseret ved hurtige øjenbevægelser. Dem kan man se, hvis man er opmærksom. Mere end halvdelen af tiden sover barnet Remsøvn. Den type søvn er også præget af, at barnet ligger uroligt, det bevæger sig ofte, og det kan klynke eller trække vejret uregelmæssigt. Spædbarnets søvn veksler hyppigt mellem de to faser. Perioder, hvor det sover uroligt og perioder, hvor det sover roligt og dybt. Et spædbarn kan nemt vækkes, inden det er færdigt med at sove. Det kan tit være værd at prøve, om barnet kan sove lidt længere, hvis det er ved at vågne. Vent lidt med at tage barnet op. Måske falder det i søvn igen af sig selv, hvis du forholder dig helt i ro. Er barnet i barnevognen, kan det vugges lidt. Sover det indenfor, kan en beroligende varm hånd over panden og ned over næseryggen, muligvis få det til at sove lidt længere. Støj Nogle børn er meget følsomme for støj fra omgivelserne. De må i begyndelsen have ro. Man skal på den anden side passe på, at barnet ikke bliver vænnet til at have fuldstændig ro, for at kunne sove. Det er godt hvis barnet også kan sove, når der er uro inden for rimelighedens grænser. Det er forskelligt fra barn til barn, hvor påvirkeligt det er. Liggeunderlaget Børn har godt af at ligge på en fast madras evt. med en tøjble som hovedunderlag. Hovedpude må ikke bruges til små børn. Man kan risikere, at barnet ikke kan få luft, hvis det får puden over mund og næse. Barnet må heller ikke ligge i en vandseng. Den er for blød og ustabil. Barnet risikerer at blive kvalt, hvis det ligger med ansigtet ned mod madrassen, eller det kan komme i klemme mellem sengekant og madras. Det er ikke godt at lade barnet sove på lammeskind indendørs. Det er for varmt. Barnet sover på ryggen Et spædbarn lægges til at sove på ryggen. Undersøgelser har vist, at risikoen for vuggedød er 10 gange højere, hvis barnet sover på maven. At ligge på siden udgør også en øget risiko. 120 DE FØRSTE DAGE EFTER FØDSLEN

122 Vågen på maven Når barnet er vågent, må det meget gerne ligge på maven. Leg med det på puslebordet eller på et tæppe på gulvet. Forsøg at give det lyst til at løfte hovedet. Når det bliver lidt ældre, vil det begynde at løfte sig op på armene. Senere kan det se rundt i rummet fra den maveliggende stilling. Det giver et rigtig godt overblik for et nysgerrigt barn, og det styrker barnets udvikling med hensyn til at bevæge sig. Skævheder i nakke og hoved Et barn, som ligger på ryggen med hovedet drejet til samme side hele tiden, kan udvikle skævheder i nakkens muskler og skæv hovedfacon. Hvis barnet ligger meget på ryggen med hovedet drejet til den ene side, får det et skævt træk i halsmuskulaturen. Det stadige tryk på et bestemt sted på nakken kan være medvirkende til, at barnet får et skævt kranium. Risiko for skævhed i nakke og hoved er størst, hvis barnet i forvejen har en skævhed opstået i forbindelse med fødslen. Undgå skæv hovedfacon og flad nakke Du kan forebygge udvikling af skævheder og flad nakke ved at lægge barnet til at sove på ryggen med hovedet skiftevis til den ene og den anden side. Prøv at placere barnet på forskellige måder med kroppen, nakken, halsen og armene. Marker evt. på vuggen, hvordan barnet lå sidst. Hæng noget spændende op at kigge på i vuggen eller sengen, hvis barnet har en favoritside, det vender sig mod. Så skal du hænge tingene, så barnet kommer til at vende sig til den modsatte side end den, det plejer at vende sig til. Spædbarnet sover på ryggen med hovedet skiftevis til den ene og den anden side. Man kan også vende barnet i sengen, så det placeres med hovedet i det, der tidligere var fodenden. Det kan få barnet til at vende ansigtet til den anden side, som ofte er mod lyset. Et vågent spædbarn har godt af at ligge på maven, så meget og så tit det er muligt. Så snart barnet kan DE FØRSTE DAGE EFTER FØDSLEN 121

123 vende sig selv fra ryggen og til maven, når det sover, og selv lægger sig på maven under søvnen, er det helt i orden. Når spædbarnet ligger på maven, mens det er vågent, forebygger I, at barnet får skæv hovedfacon og flad nakke. Hvis I er i tvivl om, hvordan I forebygger skævheder i barnets hoved og flad nakke, kan I få yderligere vejledning hos sundhedsplejersken. Luften i barnets omgivelser Frisk luft (men ikke træk) i de rum, hvor spædbarnet opholder sig, er godt for barnet og også for den øvrige familie. Det anbefales at lufte ud, før barnet lægges til at sove indendørs. Tobaksrøg og for meget varme giver en større risiko for vuggedød. For de fleste forældre er det vanskeligt i begyndelsen at finde den rette temperatur for barnet. Barnets påklædning og omgivelsernes temperatur kræver en del overvejelser og kan give anledning til usikkerhed hos forældrene. Det er noget, som man lærer efterhånden. I kan spørge sundhedsplejersken, hvis I er i tvivl (se endvidere side 130, samt afsnittet om Vuggedød på side 162ff). Forældre med raske spædbørn anbefales at: Lægge spædbarnet til at sove på ryggen med ansigtet skiftevis til den ene og den anden side (se side 121). Holde barnet varmt, men undgå at det bliver for varmt Undgå tobaksrygning i de rum, hvor barnet opholder sig Lufte ud i de rum, hvor barnet lægges til at sove, så luften er frisk Barnet spjætter Alle nyfødte børn har en refleks, som kaldes mororefleksen. Det kan se ud som om barnet spjætter, men det er en normal refleks i barnets første levemåneder. Refleksen er næsten forsvundet, når barnet er ca. tre måneder. Barnet hikker Hovedparten af alle nyfødte hikker ofte. Det kan se ud, som om næsten hele barnets krop hikker, uden at det tilsyneladende generer. Barnet gylper Barnet bøvser luft op, og mælk følger nemt med som gylp. Er mavesækken meget fyldt, kan noget mælk let ryge op. Det er derfor ikke godt at tumle for meget rundt med et barn, som nemt gylper. Gylper barnet meget, kan det være en god idé at vente med at lægge det ned, til et stykke tid efter det har spist. Hvis barnet, i løbet af de første måneder, ofte og med tiltagende kortere mellemrum gylper hele måltider op, skal I overveje, om barnet vokser og trives, som det bør. Hvis det ikke tager nok på i vægt, må I tale med den praktiserende læge eller sundhedsplejersken. Det kan være tegn på, at mavemunden er for snæver. Mavemundsforsnævring behandles med et lille kirurgisk indgreb. 122 DE FØRSTE DAGE EFTER FØDSLEN

124 Barnet græder Alle forældre vil opleve, at barnet græder. Kort efter fødslen kender forældre og barn ikke hinanden så godt, og man må prøve sig frem. Hvad er der galt? Barnet kan være sulten. Barnet kan være træt og have brug for at blive puttet. Bleen kan genere. Barnet kan have brug for at ligge i fars eller mors favn. Barnet kan have ondt i maven. Listen kunne blive endnu længere mulighederne er mange og tit skyldes uroen en blanding af flere ting. Når barnet græder, sluger det nemt luft, som senere kan genere i maven. Tit er barnet sultent. Det kan også være bleen, der er våd, eller måske trænger barnet til at sove. Græder barnet stadig på trods af forsøg med lidt af hvert, kan lidt blid massage på barnets mave eller at blive holdt på en bestemt måde måske hjælpe. Nogle børn slapper af ved at komme op på fars ellers mors mave, eventuelt i bæresele beregnet til nyfødte. Rusk aldrig barnet! Mange forældre har mærket hidsigheden stige i magtesløshed over, at barnet bliver ved med at skrige. Uanset hvad, rusk aldrig barnet! Det er særdeles farligt for spædbarnet, fordi det kan give varige hjerneskader og i yderste konsekvens medføre døden. Læg barnet fra dig på et sikkert sted og gå ind i et andet rum, hvis barnets gråd er ved at få dig til at miste besindelsen. Spædbarnsgråd og lang tids udmattelse kan få følelser som vrede, desperation og afmægtighed til at vokse. Så kan det være svært at have kontrol over sig selv. Vend først tilbage til barnet, når du igen er så rolig, at du kan klare barnets gråd og forsøge at trøste det. Ofte kan der ikke findes nogen forklaring på barnets gråd. Det vigtigste er, at den voksne bevarer roen. Det påvirker også barnet, så det måske bliver mere roligt. Få aflastning fra familie og venner, hvis jeres barn græder meget i perioder. Kan man give barnet en sut? Slet ikke alle børn har behov for en narresut. Det er vigtigt at vente med at give barnet sut, indtil amningen er godt i gang, og barnet får mælk nok. Det er nemlig forskelligt for barnet, om det sutter på bryst eller sut og sutteflaske. Det kan være forvirrende for et nyfødt lille barn, hvis man forsøger at give det sut eller sutteflaske, før amningen er rigtig godt i gang. Sutter barnet på sut, kan det vente lidt med at gøre opmærksom på, at det er sultent. Men når det så mærker, at nu skal det have mad, så er det her og nu, at mor skal være klar med brystet. Når barnet bliver lidt ældre, kan det vente på mor nogle få minutter. Især hvis det mærker, at brystet er på vej, fx ved at det bliver lagt ned mod brystet, og mor begynder at knappe blusen op. Når barnet bruger sut, kan morens mælkeproduktion blive nedsat. Det skyldes, at barnet dier mindre ved morens bryst, når det har sutten at sutte på. DE FØRSTE DAGE EFTER FØDSLEN 123

125 At sutte virker beroligende på barnet Et spædbarn kan die ved mors bryst, sutte på en sutteflaske, en sut, en finger eller en sutteklud. Fælles for alt andet end at sutte på fingeren er, at det er forældrene, som giver barnet noget at sutte på. Om barnet vil sutte på fingeren, bestemmer det selv. Hvis barnet sutter på finger, fra det er nyfødt, kan det være svært, når det som større skal holde op. Hvis et spædbarn skal bruge sut, er det noget, der skal læres. Nogle har ret svært ved at lære det. Man kan prøve sig frem og forsøge at give det forskellige typer af sutter, hvis man vælger at give barnet sut. Sutter og hygiejne Sutterne koges, inden de tages i brug (ca. 5 min) og skoldes én gang i døgnet. Sutten skylles under rindende vand, hvis den har været på gulvet eller er blevet snavset. Narresutter udskiftes med mellemrum, da de bliver møre og kan gå i stykker. Tjek af og til, om sutten stadig kan klare, at der hives kraftigt i den. Brug kun sutter, der er mærkede af Dansk Varefakta Nævn (DVN), så lever sutten op til de sikkerhedskrav, der stilles. Dagene efter fødslen på sygehuset Når fødslen er overstået, sunder forældre og barn sig oven på anstrengelserne. Der bliver måske serveret noget at spise og drikke, og familien er på fødestuen et par timer. Derefter vil mor og barn enten komme hjem, hvis det er en ambulant fødsel, eller de vil blive overflyttet til et andet afsnit. På en fødeklinik er man sædvanligvis på samme afdeling fra fødslen går i gang, og indtil man kommer hjem. Det er forskelligt fra fødested til fødested, hvor længe barselsopholdet er planlagt til at vare. Ambulante fødsler, hvor man kommer hjem få timer efter fødslen, er blevet mere almindelige. Indlæggelsestiden efter fødslen bliver stadig kortere, uanset om kvinden har født normalt eller ved kejsersnit. Spørg jordemoderen om, hvad du kan forvente dig. Og spørg også om, hvilke tilbud der er i de første dage, efter mor og barn er kommet hjem. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der tilbydes op til to hjemmebesøg af sundhedsplejersken i den første uge, hvis du kommer hjem inden for de første to døgn. Endvidere anbefales det, at du i den situation tilbydes et besøg af jordemoderen inden for den første uge. Det er den enkelte kommune, der fastlægger omfanget af sundhedsplejerskeordningen med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger på området. 124 DE FØRSTE DAGE EFTER FØDSLEN

126 Du kan selv kontakte sundhedsplejersken, hvis du ikke har haft besøg af hende hjemme, mens du var gravid. Samvær med andre barselskvinder Hvis du er indlagt på sygehuset, har du lejlighed til at være sammen med andre kvinder, som lige har født. Der er mulighed for at lære af hinanden, udveksle erfaringer og råd. Man kan også snakke med hinanden om, hvordan fødslen blev oplevet. Du ser, hvordan de andre mødre passer deres børn og ammer dem. Du kan snakke med kvinder, der har flere børn, og kvinder, der netop har fået den førstefødte. Man hjælper hinanden, henter mad og tøj og passer hinandens børn. For mange nye mødre er samværet med de andre kvinder på sygehuset en meget god og positiv oplevelse. For nogle knyttes der venskaber, og man mødes med børnene og følger hinanden efter opholdet på barselsafdelingen. Undersøgelse for Føllings sygdom (PKU), toxoplasmose og nedsat stofskifte (myxødem) Når barnet har fået modermælk eller modermælkserstatning i mindst fire dage, kan det blive undersøgt for Føllings sygdom, toxoplasmose og nedsat stofskifte. Det gøres ved en blodprøve taget fra barnets hæl. Føllings sygdom og nedsat stofskifte er begge meget sjældne medfødte stofskiftesygdomme, som medfører åndssvaghed, hvis de ikke behandles. Føllings sygdom behandles med diæt, og nedsat stofskifte med medicin. Hvis du kommer hurtigt hjem Efter du er kommet hjem med det nyfødte barn, overtager kommunen ansvaret for tilbudene til familien, bortset fra barselsbesøg ved jordemoder og PKU prøvetagning, som jordemoderen har ansvaret for. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at det første besøg af sundhedsplejersken i hjemmet aflægges senest en uge efter, at barnet og moren er kommet hjem fra fødestedet. Specielt ved hjemmefødsler, ambulante fødsler og tidlige udskrivninger anbefales det, at sundhedsplejersken aflægger besøg så tidligt som muligt. Ved ambulant fødsel eller hjemmefødsel anbefales ud over sundhedsplejerskebesøg to besøg af jordemoder. Toxoplasmose ( haresyge ) er en infektion, som kan behandles. Hvis sygdommene opdages og behandles i tide, vil barnet udvikle sig normalt. Prøven tages 5-7 dage efter fødslen. Er du taget hjem, før prøven tages, kan du komme ind på afdelingen eller på jordemodercentret og få taget prøven, efter I er blevet udskrevet. Er undersøgelserne normale, hører du ikke noget fra sygehuset. Undersøgelse af barnets hørelse Som noget nyt tilbydes en undersøgelse af det nyfødte barns hørelse kort efter fødslen. Formålet er at finde de børn, der er født med høretab, så de hurtigt kan komme i behandling. Det betyder, at disse børn får gode muligheder for udvikling af sprog og tale samt DE FØRSTE DAGE EFTER FØDSLEN 125

127 social kontakt med andre. Det er frivilligt, om I vil modtage tilbuddet. I vil blive informeret nærmere på fødestedet. Undersøgelsen kan udføres på afdelingen, hvor barnet er født, på et særligt laboratorium eller på jordemodercentret. Det anbefales fra Sundhedsstyrelsens side, at testen foretages 4-10 dage efter fødslen. Undersøgelsen foregår bedst, når barnet sover. Undersøgelsen foretages ved at der føres en lille lydgiver ind i barnets øre. Det måles elektronisk, om barnets hørelse er, som den skal være. Det generer ikke barnet. Undersøgelsen omfatter både højre og venstre øre. Hvis testen viser usikkert resultat, vil I blive henvist til yderligere undersøgelser. Nogle børn henvises til yderligere undersøgelser, uden at der efterfølgende viser sig noget unormalt. Andre tilbydes yderligere udredning og efterfølgende behandling for medfødt høretab. Hvert år fødes der børn i Danmark. Cirka 150 af disse børn har høretab på det ene øre. Dertil kommer omkring 100 børn med medfødt høretab på begge ører. Flere undersøgelser viser, at børn med medfødt høretab har bedre udviklingsmuligheder, hvis de tilbydes behandling, før de bliver et halvt år. Da undersøgelser og udredning af høretabet tager tid, undersøges alle nyfødte kort efter fødslen. Barnet kan senere få nedsat hørelse Efter mellemørebetændelse eller forkølelse kan barnet få nedsat hørelse på grund af væske i mellemøret. Hvis I senere bliver bekymrede for barnets hørelse, anbefales I at tage kontakt til den praktiserende læge. Barnets hørelse testes få dage efter fødslen. Undersøgelse af moren Inden du kommer hjem, vil personalet tale med dig om, hvordan du har det. Kun hvis du har gener fra underlivet hvis du fx bløder meget vil du få foretaget en undersøgelse. Man vil undersøge, om livmoderen 126 DE FØRSTE DAGE EFTER FØDSLEN

128 Venner og familie på besøg efter fødslen. trækker sig sammen, som den skal, og om en eventuel syning heler normalt. Personalet vil tale med dig om, hvordan amningen går, og vejlede om den første tid hjemme. Du vil endvidere få råd og vejledning om, hvordan I kan beskytte jer mod uønsket graviditet, når I genoptager det seksuelle samliv. Samtale med jordemoderen om fødslen Ved de fleste fødesteder er der mulighed for at tale med en jordemoder få dage efter fødslen. Nogle steder er det den jordemoder, du gik til konsultationer hos, der tilbyder dig en samtale. Andre gange er det den jordemoder, der hjalp dig under fødslen, du kan tale med. Ved nogle fødesteder er det en jordemoder, du ikke har set før, som tilbyder dig en samtale. Der kan både hos dig og barnets far være tanker eller spørgsmål om fødslen, som I gerne vil tale med en jordemoder om. Hvis fødslen forløb meget anderledes end forventet, kan der måske være brug for at tale med jordemoderen flere gange. Er der brug for at tale fødselsforløbet igennem med den læge, der var med, kan dette også lade sig gøre. Ved nogle fødesteder har jordemødrene ikke mulighed for at tilbyde en samtale til alle kvinder efter fødslen. Der kan i stedet være tilbud om kontakt med jordemoder på en anden måde. (Se afsnittet Besøg af jordemoder efter fødslen side 135). DE FØRSTE DAGE EFTER FØDSLEN 127

129 Hvile og ro efter fødslen Er du indlagt på sygehuset i de første dage efter fødslen, er det vigtigt at du hviler dig. Der foregår mange forskellige ting dagen igennem. Der serveres mad og drikkevarer, børn græder, der ammes, skiftes bleer, børn og mødre går til undersøgelse, og der er også besøgende. Mange steder har man en fast hviletid, og det er vigtigt at overholde den. (Se endvidere Faren, søskende og besøgende, side 112). Forberedelse til at komme hjem Når du skal hjem fra barselsafdelingen, har du brug for tøj til dig selv og barnet. Du må have noget rummeligt tøj på. Barnet skal også have sit eget tøj på, og du skal bruge et tæppe, en lift eller en barnevogn til at have barnet i på hjemvejen. Få nogen til at komme og hente dig og barnet og hjælpe med at pakke det, som du har haft med på barselsafdelingen. Tænk også på, at barnet skal være fastspændt, hvis I kører i bil hjem. Føde ambulant eller hjemme? Både ved hjemmefødsel og ved ambulant fødsel hvor mor og barn kommer hjem få timer efter fødslen er forberedelserne i hjemmet inden fødslen ekstra vigtige. Det er godt at have bund i tøjvask og rengøring. Hjemmet har I muligvis nået at indrette, så I er klar til at modtage barnet. Det er en lettelse i den første tid, hvis I er så langt inden fødslen, når I har valgt at føde ambulant eller hjemme. (Se endvidere Forberedelser til barnets ankomst, side 55 og Grundudstyr, side 56). Det er en god hjælp til forældrene, hvis nogen kan aflaste med hensyn til indkøb, tøjvask, pasning af søskende og rengøring i de første dage efter fødslen. Andre børn i familien Mindre børn i familien vil nyde, at nogle tidspunkter på dagen er helliget dem, ligesom før den nyfødte kom til verden. Det kan fx være, mens den nyfødte sover. Søskende, der er i vuggestue eller børnehave, kan, alt efter familiens holdning og situation, bevare dagligdagen der, selv om der er kommet et nyt barn i familien. Det giver ro sammen med den nyfødte i hjemmet. Familie, venner og bekendte Føder du ambulant eller hjemme, kan familie, venner og bekendte være til stor hjælp og aflastning. Tag imod al den praktiske hjælp, som tilbydes. Vær ikke bange for eventuelt at ønske en varm middagsret eller en færdig tøjvask i barselsgave. Mange gæster? At give besked til familie, venner og bekendte kan med fordel planlægges. Hvem har man lyst til at ringe til? 128 DE FØRSTE DAGE EFTER FØDSLEN

130 Det blev en lillesøster. Måske kan I forberede et brev (eller ), som I kan sende til familie og venner lige efter fødslen. Her kan I fortælle om den glædelige begivenhed og beskrive, hvordan I gerne vil have det, og hvad I eventuelt har brug for hjælp til. Det kan være praktisk af fordele besøgene over forskellige dage. Barselsgæster, der skal serveres for, er sædvanligvis en belastning for familier, der lige har fået barn. Tit mærker I først, efter at gæsterne er gået, hvor meget besøget trættede. Mange familier med nyfødte erfarer, at ét barselsbesøg om dagen er rigeligt. Snak inden fødslen med familie og venner om, hvad I kan tænke jer. Ro og hvile Det kan i nogle familier være en hjælp at fastsætte en besøgstid og en telefontid. At få hvilet ud og få ro til at lære sit nyfødte barn at kende er væsentligt, også når man har født ambulant eller hjemme. En fast hviletid hver dag, hvor stikket til telefonen er taget ud, er godt for hele familien. DE FØRSTE DAGE EFTER FØDSLEN 129

131 Hjemme med det spæde barn Må barnet komme ud? Hvis det ikke er meget koldt og fugtigt, må det spæde barn gerne komme ud. Man skal dog passe på, at der ikke blæser en kold vind ind i barnevognen, eller at solen ikke bager på kalechen i de varme perioder. Tjek om barnet er for koldt eller varmt Barnet skal være varmt og tørt, når man mærker det i nakken. Er der varmt og fugtigt i nakken, har barnet det for varmt. Kolde hænder og fødder er almindeligt hos små børn. Barnets temperatur-regulering Spædbørn har en stor hudoverflade i forhold til deres legemsvægt og er derfor meget påvirkelige af omgivelsernes temperatur. De er endnu ikke i stand til at vise tegn på, om de har det for koldt eller varmt. Derfor kræver barnet opmærksomhed med hensyn til, om påklædningen passer til temperaturen. Hygiejne Forældre kan gøre meget for at fremme sundheden i familien. Det gælder fx sund mad og drikke, masser af motion og bevægelse i dagligdagen, at undgå rygning, for meget alkohol og misbrug af andre sundhedsskadelige stoffer. Hygiejnen har også stor betydning for antallet af infektionssygdomme hos børn. Især forkølelse, mellemørebetændelse og lungebetændelse ser ud til at kunne forebygges i mange tilfælde. Få, enkle regler kan være med til at give jer gode vaner i familien. Vask hænder tit! En af de allerstørste smittekilder til infektioner er hænderne. Vi tager om utrolig mange ting, som vi ikke tænker på. Dørhåndtag, penge, varer i butikker, toiletter, genstande i vores omgivelser. Hvis I har børn i forvejen, rører I ved ting, der kan være smittekilder i dagplejen, skolen eller på institutionen. Lær også børnene gode hygiejnevaner fra de er helt små. Stil krav til dagpleje, institutioner og skoler om god hygiejne i dagligdagen. Vask hænderne: Når I kommer hjem. Før I skal lave mad. Efter toiletbesøg (uanset årsag). Før I skal spise. Når du har skiftet ble eller pudset næse på et barn. Når du har haft med snavset tøj eller opkast at gøre. For en god hygiejne: Hver person har egne håndklæder. Skift håndklæder ofte. Gør grundigt rent i køkkenet og på badeværelset. 130 DE FØRSTE DAGE EFTER FØDSLEN

132 Så blev vi tre. DE FØRSTE DAGE EFTER FØDSLEN 131

133 Ideer til et sundt miljø for barnet Mad og drikke Vælg rene fødevarer fri for sprøjtemidler og tilsætningsstoffer. Skyl frugter og grøntsager grundigt i vand, inden I bruger dem. Det fysiske miljø i boligen Sørg for frisk luft og udluftning flere gange om dagen. Undgå såkaldte duftgivere og stearinlys med duft. De indeholder stoffer, der kan skade og fx provokere overfølsomhedsreaktioner. Tag fodtøjet af, når I kommer hjem. Sko med gadesnavs kan indeholde mange skadelige stoffer, fx partikler fra bilernes udstødning. Begræns brug af stearinlys. De indeholder kemiske forbindelser, som frigives sammen med sod, når lysene brænder. Brændeovne forurener miljøet inde og ude. Man kan få filtre, der begrænser mængden af skadelige stoffer ved afbrænding. Lad arbejdstøjet blive på arbejdspladsen. Hvis nogen i familien arbejder med stoffer, der kan være skadelige, er det en god idé at skifte tøj, inden man kommer hjem. Undgå rygning i boligen. Sundhedsskadelige kemiske stoffer fra cigaretrøg breder sig i boligen. Rygningens skadelige virkninger er beskrevet i flere afsnit i denne bog. Se side 28 og 106. Tøj Vask alt nyt tøj, inden det bliver brugt. Nyt tøj kan indeholde overskudsfarve og skadelige kemikalier fra produktionen. Begræns brug af vaskepulver og skyllemiddel med parfume og andre skadelige kemiske stoffer. Brug ikke mere end højst nødvendigt. Legetøj Fravælg legetøj der lugter grimt eller parfumeret. Vælg hård frem for blød plast. Blød plast afgiver ofte flere stoffer. Spørg efter legetøj uden phthalater og bromerede flammehæmmere. Tænk på alle husets børn, når I køber legetøj - det er svært at holde de små fra de stores legetøj. Undgå fx legetøj mærket ikke egnet til børn under tre år. Vælg gerne en forvasket bamse el. lign. som sovedyr. Undgå legetøj med plasttryk. Ofte bruges opløsningsmidler til at opløse farverne og binde dem til plastmaterialet. Bleer Brug bleer, der er fri for skadelige kemikalier, cremer og parfume. Cremer er unødvendige og kan ligesom parfume resultere i overfølsomhed. Sutter og flasker Vælg sutter og sutteflasker der er DVN-mærket (Dansk Varefakta Nævn). Vær opmærksom på, om sutterne skal koges, før de tages i brug, og følg brugsanvisningen med hensyn til den daglige rengøring og brug i det hele taget. Sutteflasker kan fås i både plastic og i glas. Sutteflasker af plastic bliver porøse af slid og ved brug fx i mikrobølgeovn. Det betyder, at nogle af de kemiske stoffer flasken er lavet af, kan komme over i mælken eller anden væske. Glasflasker ændrer sig ikke, men kan gå i stykker. Hudplejeprodukter Vand er som regel nok, når spædbarnet skal vaskes. Brug uparfumeret sæbe, hvis barnet er særlig snavset. Undgå vaskeservietter, skumbad og cremer. 132 DE FØRSTE DAGE EFTER FØDSLEN

134 Sæt jer ind i køkkenhygiejne, hvis I ikke kender til det i forvejen. Luft grundigt ud flere gange om dagen i mindst 20 minutter. Vær ekstra omhyggelig med hygiejnen, hvis der er sygdom hjemme eller i omgivelserne. Barnets hud Brug udelukkende vand til at vaske spædbarnet med, og uparfumeret sæbe, hvis det er særlig snavset. Babyolie, sæbe, vaskeservietter og skumbad indeholder ofte både parfume og andre skadelige kemikalier. Det er ingen sikkerhed for produktets uskadelighed, at det særlig er beregnet til spædbørn, eller at der står Garanteret mild eller Specielt godt til baby. Parfumer og konserveringsmidler kan give overfølsomhed. Undgå også cremer til barnets hud. Sæbe og creme kan bringe hudens naturlige fugtighed ud af balance. Har barnet rødme i bleregionen, kan det dog være nødvendigt at bruge beskyttende creme. Spørg sundhedsplejersken, hvis I er i tvivl. Barnets navle Navlestumpen falder som regel af i løbet af de første uger. (Se vedr. Pleje af navlen, side 118). Navlen vil altid lugte lidt, og den kan også bløde lidt, uden at det betyder noget. Bliver den rød og ildelugtende, eller bliver den ved med at væske, så spørg sundhedsplejersken eller den praktiserende læge til råds. Barnets øjne Hvis barnets øjne bliver røde, og der kommer betændelse (barnets øjenvipper er klistret sammen, når det vågner), kan du rense dem med lidt koldt kogt vand og små vattamponer. Du skal rense inde fra øjet og ud. Du skal kun tage et strøg per tampon. Er du i tvivl, kan du rådføre dig med jordemoder, sundhedsplejerske eller den praktiserende læge. Et sundt miljø At bevare et rent miljø helst fri for sundhedsskadelige kemiske stoffer har i mange år været på den offentlige dagsorden. Der kommer stadig mere fokus på, hvilken betydning alle de nye og fremmede kemiske stoffer har for børns sundhed nu og i kommende generationer. Det falder uden for denne bogs rammer et at gøre rede for emnet. Men i nogle afsnit, fx om mad til gravide og ammende kvinder og om forurening af modermælk samt i afsnittene om rygning, har temaet været berørt, og I har fået særlige informationer. Både nationalt og på europæisk plan (EU) gør myndighederne et stort arbejde for at indsamle viden, udstede love, direktiver og forordninger, udøve kontrol og informere befolkningen. Se i øvrigt afsnittet om Bøger, pjecer, adresser og websider på side 168). Forældre kan overveje, hvilke valg de vil træffe for, at børnenes miljø bliver så sundt som muligt. I boksen på side 132 er der forskellige ideer og forslag til, hvad I konkret kan gøre. DE FØRSTE DAGE EFTER FØDSLEN 133

135 Dagligdagen som ny familie Hverdagen indfinder sig Efter et par uger ebber barselsbesøgene ud, og barn og familie er ved at have vænnet sig til hinanden. Mange forældre forventer nu, at barnet snart får en fast rytme. Det er dog langt fra tilfældet i alle familier. På nogle tidspunkter af døgnet har barnet måske et mønster, som gentager sig. Bedst som man tror, at nu er vi ved at være inde i en rytme, forandres døgnrytmen igen. Uro om eftermiddagen En del børn har en urolig periode sidst på dagen. Det kan være udtryk for, at både forældre og barn er trætte og burde tage et hvil. Det kan være svært, især hvis der er andre søskende. Måske kan faren eller en anden voksen gå en tur med mindreårige søskende og spædbarnet i barnevognen, mens moren får sovet lidt. Måske kan bedsteforældre aflaste. Er der ikke bedsteforældre i nærheden, kan I prøve, om naboer, venner eller familie vil hjælpe. Sæt realistiske mål for, hvad der kan nås på én dag. Bliv ikke skuffet og sur på dig selv, hvis du ikke når det, du havde tænkt dig. Et nyt samliv begynder Det er meget forskelligt, hvornår lysten til seksuelt samvær opstår igen, efter man er blevet forældre. Ofte sker det i forskelligt tempo for manden og kvinden. Her er det vigtigt at kunne tale om, hvordan begge parter føler det. Nogle kvinder får tilfredsstillet deres behov for nærhed gennem kontakten med barnet. Den intense kontakt med barnet kræver og giver så meget, at kvinden ikke har så stort behov for den nærhed, det seksuelle samliv giver. Kan samleje gøre ondt? Mange kvinder og mænd er bange for, om det første samleje efter fødslen kan gøre ondt på kvinden. I den første tid kan skeden være mere tør, og der kan være ømhed, hvis kvinden er blevet syet i skeden og i mellemkødet. Smørende creme, fx vandbaseret glidecreme, kan hjælpe (købes på apoteket). Det væsentligste er dog, at man har lyst til at være sammen, før man genoptager samlivet. Samliv er mere end samleje Forholdet mellem mand og kvinde er i den første tid efter fødslen præget af nye måder at se hinanden på. Nærheden og samhørigheden omkring det lille barn betyder på dette tidspunkt meget i mange parforhold. Den første seksuelle kontakt efter fødslen kan være andet end egentligt samleje. Mange kvinder, men ikke alle, har brug for en langsom og nænsom genoptagelse af samlivet. Dette gør sig nok især gældende ved det første barn. 134 DE FØRSTE DAGE EFTER FØDSLEN

136 Desuden skal mange vænne sig til, at kvindens krop igen forandret sig. Brysterne som måske før spillede en vigtig rolle seksuelt, er nu også kilde til næring for det spæde barn, hvis kvinden ammer. Ny graviditet kan indtræde ved første ægløsning I kan have samleje, så snart I har lyst efter fødslen. Er der stadig barselsflåd, bør I bruge kondom. Livmoderen vil være mere modtagelig for infektion end sædvanligt. Ægløsning kan komme 4-6 uger efter fødslen. Der kommer ikke menstruation forud for den første ægløsning, så det er vigtigt at bruge prævention allerede fra det første samleje efter fødslen, hvis du ikke ønsker at blive gravid igen med det samme. Amning vil måske udsætte tidspunktet for den første ægløsning efter fødslen. Amning er dog en usikker beskyttelse mod ny graviditet. Hvis du ammer fuldt ud, dvs. mindst 6-8 gange fordelt over hele døgnet, yder amningen en vis beskyttelse mod graviditet. Men da du ikke ved, hvornår den første ægløsning kommer, er det nødvendigt at bruge anden prævention, hvis I vil være helt sikre på, at du ikke bliver gravid Du er sårbar Den første tid efter en barnefødsel er mange kvinder og mænd følelsesmæssigt sårbare. Meget i familien har forandret sig, og du kan nemt føle dig svigtet og såret over små ting. Du kan også blive usikker på, om du lever op til forventningerne om, hvordan en mor/ kvinde eller far/mand skal være. Det er vigtigt at være lydhør over for, hvad din partner føler og bliver usikker på eller såret over. Samtidig kan det være svært at få tid til hinanden mellem amninger, bleskift og barnegråd. Støtte til nyblevne familier Besøg af jordemoder efter fødslen Så vidt muligt vil du under opholdet på fødestedet få besøg af den jordemoder, der hjalp under fødslen. Måske vil du også få besøg af den jordemoder, du kender fra konsultationerne. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du får besøg af en jordemoder, både når du er indlagt, og hjemme. Muligheden for besøg af jordemoder efter fødslen er dog meget forskellig fra sted til sted. Hos jordemoderen kan du høre om de muligheder, du har. Ved ambulant eller hjemmefødsel Hvis du føder hjemme eller ambulant, vil jordemoderen som regel komme på besøg dagen efter fødslen. DE FØRSTE DAGE EFTER FØDSLEN 135

137 Sundhedsplejersken på besøg. Derudover vil hun komme endnu en gang på et nærmere aftalt tidspunkt. Jordemoderen og sundhedsplejersken aftaler som regel tidspunkterne for deres besøg, sådan at du får besøgene fordelt på forskellige dage. Der er dog også forskel på disse tilbud fra sted til sted. Når jordemoderen er på besøg, kan du (gerne sammen med barnets far) gennemgå og tale om fødslens forløb og få svar på eventuelle spørgsmål. Jordemoderen vejleder om blødning, eventuelt ubehag efter syning, prævention m.m. Endvidere undersøger hun barnet. I samarbejde med sundhedsplejersken vil jordemoderen støtte dig i amningen. Jordemoderen vil tilbyde at tage blodprøver fra barnet til undersøgelse for Føllings sygdom (PKU), toxoplasmose og nedsat stofskifte (se side 125). Du vil også blive informeret om en test af barnets hørelse, der tilbydes inden for de første 5-14 dage. 136 DE FØRSTE DAGE EFTER FØDSLEN

138 Hvis jordemoderen ikke besøger jer hjemme, må I tage til sygehuset eller jordemoderkonsultationen for at få taget blodprøven og barnets høretest. Besøg af sundhedsplejerske efter fødslen Alle kommuner har pligt til at tilbyde besøg af en sundhedsplejerske. I nogle kommuner har I mulighed for at få sundhedsplejersken på besøg allerede under graviditeten (se afsnittet Besøg af sundhedsplejerske under graviditeten, side 41). I andre vil hun komme kort efter fødslen. Har du planlagt at føde hjemme eller ambulant, kommer sundhedsplejersken sandsynligvis hurtigere på besøg efter fødslen, hvis du selv ringer til hende. Sundhedsplejersken får besked om fødslen fra jordemoderen. Hun får en kopi af fødselsanmeldelsen, hvis du giver din tilladelse til det. Det kan dog godt vare nogle dage, før beskeden om barnets fødsel når sundhedsplejersken. Sundhedsplejerskebesøg er et tilbud til familien om støtte og vejledning. Med sundhedsplejersken kan I tale om alle de ændringer, familielivet fører med sig. Både det, der er svært fx søvnforstyrrelser, usikkerhed, vanskeligheder i parforholdet og det, der er overvældende og dejligt, moderfølelse, glæden ved at blive far, de ældre søskendes reaktion. Sundhedsplejersken kan også give konkret råd og vejledning fx om barnets sunde udvikling, amning, mad og drikke, barnepleje m.m. Du kan komme i kontakt med sundhedsplejersken ved at ringe til kommunens social- og sundhedsforvaltning. Sundhedsplejerskens journal Alle sundhedsplejersker har ifølge lovgivningen pligt til at føre journal over barnets sundhed, og hvilke anbefalinger hun giver jer. I en del kommuner bruger sundhedsplejerskerne elektroniske journaler og har en bærbar PC er med, som sit hjælperedskab under besøget. I kan til enhver tid bede om at se, hvad sundhedsplejersken har skrevet i journalen, og sundhedsplejersken vil i mange tilfælde inddrage jer i, hvad hun skriver. Hvis sundhedsplejersken af andre faggrupper bliver bedt om at videregive oplysninger om jeres familie, vil hun altid kontakte jer, hvis hun giver oplysninger videre, der vedrører jeres familie. Sundhedsplejersken har, som andre fagpersoner i den kommunale forvaltning, en skærpet pligt til at underrette den sociale forvaltning, hvis hun kommer i kontakt med børn og børnefamilier, der har behov for hjælp. Mødregrupper I nogle kommuner samler sundhedsplejerskerne mødre fra et bestemt geografisk område i en mødregruppe. Tanken er, at mødrene lærer hinanden at kende og kan støtte hinanden i dagligdagen. Sundhedsplejersken vil sædvanligvis være meget velorienteret om, hvilke initiativer i lokalmiljøet børnefamilierne kan have gavn af. Hun er god at spørge, hvis der er noget, du vil vide. Fædregrupper I nogle kommuner arrangerer sundhedsplejerskerne grupper for nyblevne fædre. På linje med mange mød- DE FØRSTE DAGE EFTER FØDSLEN 137

139 Den praktiserende læge Efter fødslen er der tilbud om, at kvinden kan blive undersøgt hos lægen. Lægen undersøger, om underlivet fungerer normalt efter fødslen og vejleder om prævention. Den første undersøgelse af barnet tilbydes, når barnet er fem uger. Hvis du føder hjemme eller ambulant, kan du komme til lægen med barnet, når det er en uge gammelt, hvis du ønsker det. Der er endvidere tilbud om børneundersøgelser og vaccinationer i barnet første leveår. Disse tilbud kan du få mere at vide om hos lægen eller sundhedsplejersken. Eller du kan læse om dem i Sundhedsstyrelsens vejledning til forældre Sunde børn (se side 168). Du er derudover altid velkommen til at henvende dig til din læge om spørgsmål, der vedrører dit barns sundhed. Efterfødselsgymnastik. re har fædre også gavn af at mødes med ligesindede. I fædregruppen kan mænd udveksle erfaringer og stærke oplevelser i forbindelse med graviditeten, fødslen og barselsperioden. Og de kan drøfte deres overvejelser om rollen som far og mand i fremtiden. Du kan kontakte sundhedsplejen for at høre, om der findes tilbud for fædre i jeres lokalområde. Social rådgivning og støtte Har du sociale problemer fx med økonomi, bolig, faderskabssag eller uddannelse kan du henvende dig i kommunens socialforvaltning. Her kan man tilbyde dig råd og vejledning samt økonomisk hjælp efter reglerne i lovene på det sociale område. Efterfødselskurser I den første tid som ny mor er der mange ting, som kan gøre én usikker. Du kan også føle dig isoleret, hvis du er vant til en travl dagligdag med kolleger. På den ene side nyder du nok samværet med den lille, og på den anden side begynder du måske at savne den daglige sociale kontakt med andre voksne. Tid- 138 DE FØRSTE DAGE EFTER FØDSLEN

140 ligere var mange kvinder hjemmegående, og derfor var det nemmere at få kontakt med andre mødre med småbørn. Sådan er det ikke i dag. På efterfødselskurser og i mødregrupper kan du udveksle erfaringer med andre om alt det, der glæder og bekymrer dig. Du vil nok opleve, at det er rart at være sammen med andre mødre med erfaringer, der ligner dine egne. Ofte gør I også gymnastik sammen. I kurserne deltager både mødre og børn. Efterfødselskurserne erstatter ikke de venner, veninder og familie, som I har i forvejen, men kurserne kan være et supplement. Efterfødselskurser er ofte en fortsættelse af et fødselsforberedelseskursus (se side 52ff). Tilbudene om kurser er forskellige fra fødested til fødested. Der findes også kurser, som arrangeres af aftenskolerne og private kurser arrangeret af afspændingspædagoger eller fysioterapeuter. Spørg sundhedsplejersken, hun kender de lokale muligheder. Sociale rettigheder og pligter Orlov under graviditeten Alle gravide har ret til almindelig graviditetsorlov fra fire uger før forventet fødsel. Inden for disse fire uger kan kvinden selv bestemme, fra hvilket tidspunkt hun ønsker orlov, og dette kan ske med kort varsel. På det offentlige arbejdsmarked har du ret til at tage orlov, når din egen læge vurderer, at der er 6 uger til fødslen. Du har også mulighed for at benytte alle eller nogle af de 10 omsorgsdage i 7. og/eller 8. uge før fødslen. Særlig graviditetsorlov Du har ret til særlig graviditetsorlov, hvis graviditeten ikke forløber normalt, og hvis det vil medføre risiko for barnets eller dit helbred, hvis du fortsat arbejder. Hvis dit arbejde er af en karakter, der kan medføre skade på barnet, og du ikke kan blive anvist et arbejde uden denne risiko, har du også ret til særlig graviditetsorlov. (Se endvidere afsnittet Kan arbejdet skade barnet?, side 30). Barselsorlov Alle kvinder har ret til graviditetsorlov fire uger før fødslen og 14 ugers barselsorlov efter fødslen. Hertil kan lægges 32 ugers orlov, som forældrene kan dele mellem sig efter deres eget ønske. Faren har ret til 14 dages sammenhængende fædreorlov inden for de første 14 uger fra fødslen eller fra den dag, det nyfødte barn kommer hjem. Fædreorloven skal tages samlet. DE FØRSTE DAGE EFTER FØDSLEN 139

141 Omsorgsdage * For mange forældre er det muligt at få fri på omsorgsdage. Det er overenskomsten med arbejdsgiveren, der fastlægger rammerne. Offentligt ansatte Hvis du er offentligt ansat, har du ret til i alt 10 omsorgsdage pr. barn, der er født eller adopteret efter 1. april Er både du og faren offentligt ansat, får I begge 10 dage (74 timer hver) men I må dog ikke holde dagene samtidig. Privat ansatte Også på det private arbejdsmarked er der i flere overenskomster indført omsorgsdage. På LO-området er der fx i 1999 indført tre omsorgsdage om året for forældre, der har børn under 14 år, hvis forældrene har været ansat i mindst seks måneder. Flere oplysninger Du kan få flere oplysninger i din kommune eller i din fagforening. * (Regler gældende Kilde: Der er muligheder for at få noget af orloven udskudt og for at få orloven forlænget med nedsatte dagpenge. Du kan høre nærmere om reglerne herfor i din kommune. Dagpenge eller løn? Om du får dagpenge eller løn afhænger af din hidtidige indtægt og af din overenskomst. Nogle kvinder har kun ret til dagpenge, andre får fuld løn under orloven, både graviditets- og barselsorlov. Offentligt ansatte får fuld løn under barselsorloven, det gælder såvel kvinder som mænd. Er du i tvivl, kan du spørge på din arbejdsplads eller i fagforeningen. Hvornår skal man meddele, at man skal have orlov? Senest 3 måneder før forventet fødsel skal kvinden meddele sin arbejdsgiver, at hun er gravid. På det tidspunkt, hvor kvinden har behov for almindelig graviditetsorlov, meddeles det til arbejdsgiveren. Af hensyn til afløser eller vikar bliver det dog ofte besluttet et godt stykke tid i forvejen. Faren skal senest 4 uger før forventet fødsel give arbejdsgiveren besked om, at han ønsker at holde 14 dages fædreorlov. Senest 8 uger efter fødslen skal der tages endelig beslutning om, hvordan forældrene vil fordele de sidste 32 ugers barselsorlov imellem sig. Dette skal meddeles til arbejdsgiverne. Anmeldelse af fødslen Jordemoderen sender besked om barnets fødsel til kordegnekontoret og til sundhedsplejersken i den kommune, hvor moren bor. Hvis kvinden er ugift, sendes også besked til kommunens socialforvaltning af hensyn til en eventuel faderskabssag. 140 DE FØRSTE DAGE EFTER FØDSLEN

142 Forældrene skal også selv anmelde barnets fødsel. Det skal ske til kordegnekontoret i det sogn, hvor moren bor. (I Sønderjylland til personregisterføreren). Anmeldelsen foregår altid til kordegnekontoret uanset forældrenes tilknytning til folkekirken. Anmeldelsen skal ske inden for to hverdage efter fødslen. Anmeldelsesblanketten udleveres af jordemoderen efter fødslen. Morens dåbsattest skal vedlægges anmeldelsesblanketten. Hvis forældrene er gift, skal mandens dåbsattest og vielsesattesten også vedlægges. Er forældrene separeret eller skilt, skal separations- eller skilsmissepapirerne med. Der registreres desuden visse medicinske oplysninger om graviditeten og fødslen. De medicinske oplysninger samles hos Sundhedsstyrelsen i Det medicinske fødselsregister. Faderskabssag Hvis du ikke er gift med barnets far, kan du enten få ordnet faderskabssagen før eller efter fødslen. Der er fordele ved at få faderskabet fastslået allerede under graviditeten. Ønsker du at ordne det inden fødslen, kontaktes statsamtet der hvor du bor (i Københavns Kommune: Overpræsidiet). Det er også i statsamtet, I kan få aftalt fælles forældremyndighed, når I ikke er gift. Fælles forældremyndighed indebærer, at forældrene er juridisk ligestillede i forhold til barnet. Dette kan imidlertid først ske efter fødslen. Hvis I ikke foretager jer noget, vil I efter fødslen få et brev med opfordring til at opgive farens navn. Moren har pligt til at opgive navnet på faren. I de tilfælde, hvor moren enten ikke kender farens navn eller ikke ønsker at opgive det, bør hun henvende sig til statsamtet. DE FØRSTE DAGE EFTER FØDSLEN 141

143

144 Når noget går anderledes end forventet Graviditeten og fødslen forløber ikke som forventet 144 Barselstiden er anderledes end forventet 158 Ikke alle børn fødes normale og til tiden 164 GRAVIDITETEN 143

145 Graviditeten og fødslen forløber ikke som forventet De fleste kommende forældre forventer, at graviditet, fødsel og barselstid vil forløbe helt normalt. Det er godt at have denne tillid. De fleste graviditeter og fødsler forløber jo netop helt planmæssigt. Men de få kvinder, der får en kompliceret graviditet, fødsel eller barselsperiode, kan have glæde af en form for følelsesmæssig forberedelse på, at noget kan gå anderledes end forventet. Nogle kvinder har tidligere haft en kompliceret barsel og ved måske, at der i deres tilfælde er risiko for komplikationer igen. Andre vil kunne gennemføre et helt normalt forløb trods tidligere komplikationer. For andre igen kommer en komplikation helt uventet. Man skal ikke forberede sig på alverdens vanskeligheder. Men man kan få en vis parathed ved at kende lidt til nogle af de komplikationer, der undertiden støder til. Blødning under graviditeten Blødning tidligt i graviditeten Det er ikke usædvanligt at bløde under graviditeten. Det sker for næsten hver femte kvinde. Blødning behøver ikke at betyde noget alvorligt. Det kan fx bløde fra livmoderhalsen eller fra en polyp i livmodermunden, uden at det er farligt eller betyder noget for graviditeten. Det kan lægen måske afgøre ved en gynækologisk undersøgelse eller en ultralydsundersøgelse. Tit findes der ikke nogen årsag til en blødning. Blødning tidligt i graviditeten kan dog være tegn på begyndende abort eller i sjældne tilfælde graviditet uden for livmoderen, se side 146. Sådan skal du forholde dig: Hvis du bløder tidligt i graviditeten, skal du kontakte fødestedet eller den praktiserende læge med det samme og i øvrigt holde dig i ro. Blødning senere i graviditeten Blødning senere i graviditeten kan være tegn på, at moderkagen ligger hen foran livmodermunden eller til kanten af livmodermunden. Blødning kan også være tegn på for tidlig fødsel, eller at en del af moderkagen løsner sig for tidligt. Kvinden vil da næsten altid blive rådet til at lade sig indlægge til nærmere observation. I de fleste tilfælde viser det sig, at blødningen er uden betydning, og kvinden kan udskrives efter få dage. Hvis blødningen ikke går i ro, kan det blive nødvendigt at sætte fødslen i gang eller lave kejsersnit. Sådan skal du forholde dig: Hvis du bløder sent i graviditeten, skal du straks kontakte dit fødested og lægge dig ned, indtil din tilstand er vurderet af personalet på fødestedet. 144 NÅR NOGET GÅR ANDERLEDES

146 Ventetiden kan være lang, hvis man bliver indlagt. Provokeret sen abort Hvis undersøgelser af barnets kromosomer eller andre undersøgelser viser, at barnet er alvorligt sygt eller misdannet, kan kvinden vælge, om hun vil forsætte graviditeten eller have foretaget en abort. Dette vil ofte være efter de 12 uger, der er grænsen for fri abort. Som regel vil en sen abort ikke kunne foregå ved udsugning fra livmoderen. For at skåne livmoderen er det nødvendigt at fremkalde aborten med vestimulerende medicin. Barnet skal fødes gennem skeden som ved en almindelig fødsel. Følelsesmæssigt virvar For mange kvinder og mænd er det en stor belastning, at kvinden aborterer, hvad enten det er tidligt eller sent. Kvinder, der måske har været et længere forløb igennem med blødning og indlæggelse forud for aborten, kan på samme tid føle lettelse over, at det NÅR NOGET GÅR ANDERLEDES 145

147 er overstået, og sorg over, at det ikke blev til noget med barnet. Mænd kan føle magtesløshed over ikke at kunne gøre noget ved det. Kvinder, der selv vælger at få foretaget abort, kan også føle lettelse og sorg samtidig. Andre kvinder er følelsesmæssigt afklarede, når aborten skal foretages, og føler blot lettelse. Har I behov for at tale med fagpersoner om oplevelser i forbindelse med en abort, kan I altid rette henvendelse til fødestedet, hvor aborten foregik. I kan bede om at få en samtale med en jordemoder eller en læge. I kan også drøfte oplevelserne med den praktiserende læge eller sundhedsplejersken. Graviditet uden for livmoderen I nogle ganske få tilfælde sætter det befrugtede æg sig fast uden for livmoderen. Det kan være på æggestokkens overflade eller i æggelederen. En graviditetsprøve vil for det meste være positiv. Ofte vil der være lidt blødning og smerter meget tidligt i graviditeten. Det kan være svært i de første uger at fastslå, om en graviditet er uden for livmoderen. En graviditet uden for livmoderen kan meget pludseligt give stærke smerter, blødning og almen utilpashed med opkastning og besvimelsestendens. Kvinden må indlægges på en gynækologisk afdeling, da kvinder med en graviditet uden for livmoderen kan bløde meget inde i bughulen. Ved ultralydsundersøgelse og eventuelt ved undersøgelse gennem et kikkertrør ind til livmoder og æggestok vil man finde ud af, om det drejer sig om en graviditet uden for livmoderen. Det kan blive nødvendigt med en operation. Sådan skal du forholde dig: Ved blødning og stærke smerter: kontakt straks læge, vagtlæge eller skadestue og læg dig ned, indtil en læge har vurderet din tilstand. Usædvanlig stærk kvalme og opkastning Nogle få gravide har usædvanlig stærk kvalme og opkastninger under graviditeten. Kvalmen kan overskygge alle andre fornemmelser fra kroppen. Det er en meget ubehagelig tilstand, der ikke altid er så meget at gøre ved. På nogle sygehuse anvendes akupunktur mod kvalme og opkastning. I nogle tilfælde taber kvinden sig meget i vægt. Kvinden har brug for aflastning, og i de sværeste tilfælde kan det hjælpe at blive indlagt. De fleste gravide får det bedre under indlæggelsen. Sådan skal du forholde dig: Ved stærk kvalme og hyppige opkastninger: Tal med din jordemoder eller læge om mulighed for behandling. Svamp i skeden En del gravide får svamp i skeden. Det skyldes, at skeden er mere modtagelig for svampeinfektioner, når en kvinde er gravid. Tegn på svamp i skeden kan være rigeligt hvidligt udflåd, eventuelt hvidlige osteagtige belægninger i skeden og kløe i skedeåbningen. Det er ikke farligt at have en svampeinfektion, men det kan være ubehageligt, og det kan behandles. Tal med din jordemoder eller læge, hvis du har tegn på svamp i skeden. 146 NÅR NOGET GÅR ANDERLEDES

148 Herpes Gravide med herpesinfektion i skeden eller på kønslæberne (eller mistanke om herpesudbrud) skal undersøges. Hvis der på fødselstidspunktet er et helt nyt herpesudbrud, kan det blive nødvendigt, at fødslen foregår ved kejsersnit. Det er dog ikke altid, det går sådan. Det vil blive vurderet på fødestedet i de enkelte tilfælde. Det er nødvendigt at undgå smitte af barnet, da herpes hos et nyfødt barn er en farlig sygdom. Kejsersnit er især nødvendigt, hvis det er første gang kvinden har et udbrud af herpes, da det er her, smittemuligheden er størst. Tal med din jordemoder eller læge, hvis du har tegn på herpesinfektion på kønsdelene. Høj feber Høj feber, fx forårsaget af influenza eller halsbetændelse, er også i graviditeten ubehageligt. Kropstemperaturen stiger, og derved får barnet i livmoderen det også varmere. Lægen kan vejlede om eventuel behandling med antibiotika. Barnet vokser ikke, som det skal Hos nogle få gravide vokser barnet ikke, som det skal. Det skyldes som regel, at moderkagen ikke fungerer godt nok. Jordemoderen eller lægen vil altid foreslå nærmere undersøgelse af, hvordan barnet har det, hvis det ikke vokser som forventet. Undersøgelsen kan være at få kørt en strimmel og ultralydsundersøgelse (se side 50). I nogle tilfælde vil kvinden få tilbudt indlæggelse, med det formål at undersøge nærmere, hvordan det går. Sukker i urinen Hos nogle gravide er der sukker i urinen ved en enkelt undersøgelse. Lidt sukker i urinen kan skyldes, at urinprøven er taget kort efter et sødt måltid. Man vil så gentage undersøgelsen med en ny urinprøve. Viser det sig, at der fortsat er sukker i urinen, vil man også undersøge blodets sukkerindhold. Nogle få gravide får en såkaldt graviditetssukkersyge. En graviditetssukkersyge kan som regel behandles ved, at kvinden spiser en sukkerfattig diæt. At dyrke meget motion kan også være med til at hjælpe. (Se endvidere afsnittet En halv times fysisk aktivitet dagligt, side 30). I enkelte tilfælde er det nødvendigt med insulinbehandling. En graviditetssukkersyge forsvinder for de fleste kvinders vedkommende efter fødslen. Se endvidere afsnittet Undersøgelse for sukkersyge under graviditeten på side 46. For højt blodtryk og protein i urinen For højt blodtryk og protein i urinen kan være tegn på begyndende svangerskabsforgiftning. Det er en graviditetssygdom, der kan blive alvorlig. Den belaster kvindens krop og påvirker moderkagens funktion og kan dermed medføre, at barnet ikke vokser, som det skal. Der vil som regel samles en hel del væske i kroppen ved denne sygdom. Væskeansamlingerne kan være i benene, hænderne og ansigtet. Blodtrykket vil være forhøjet. Ved let forhøjet blodtryk vil jordemoderen tilråde, at du aflastes så meget som muligt, og at blodtrykket bliver kontrolleret ofte. At dyrke regelmæssig NÅR NOGET GÅR ANDERLEDES 147

149 motion kan også være med til at hjælpe. (Se endvidere afsnittet En halv times fysisk aktivitet dagligt, side 30). Det er vigtigt, du drøfter, hvordan du skal forholde dig, med jordemoder eller læge. Ved meget forhøjet blodtryk og protein i urinen vil kvinden blive tilbudt at blive indlagt på sygehuset. Under indlæggelsen vil kvinden blive undersøgt dagligt, og barnets vækst og trivsel i livmoderen bliver fulgt. Det kan blive nødvendigt at foreslå, at kvinden får sat fødslen i gang, eller at hun afslutter graviditeten med at føde ved kejsersnit. Når barnet er født, forsvinder væskeansamlingerne, og blodtryk og urin bliver igen normalt i løbet af kort tid. Aflastning hjemme eller indlæggelse på sygehuset Aflastning hjemme En del kvinder med komplikationer kan aflastes hjemme. Det betyder, at den gravide kvinde bliver sygemeldt fra arbejde for at være hjemme og tage den med ro. Nogle få gravide kan i den situation ikke deltage i huslige gøremål, og i den situation må manden og/eller den øvrige familie stå for hovedparten af det praktiske arbejde i hjemmet. I ganske særlige tilfælde kan man undersøge mulighederne for at få hjemmehjælp. Nogle steder kommer jordemoderen hjem til kvinden og undersøger hende der. Andre steder må kvinden tage til undersøgelse på sygehuset. Indlæggelse på sygehus At det er en krævende omvæltning at være gravid, både fysisk og psykisk er nævnt flere gange tidligere i bogen. Hvis der er komplikationer under graviditeten, fx truende for tidlig fødsel eller svangerskabsforgiftning, er det selvfølgelig en ekstra belastning for familien. Især i de tilfælde hvor det er nødvendigt, at moren bliver indlagt på en svangreafdeling. På den ene side kan det opleves som en lettelse at blive indlagt, hvis kvinden er usikker og nervøs for det, som er stødt til den ellers normale graviditet. På den anden side kan det måske føles som en belastning og ganske uoverskueligt at blive revet ud af hverdagen og passiviseret i en seng. Er der så oven i købet børn i forvejen, som kvinden må forlade, når hun bliver indlagt, kan hun som mor føle sig meget splittet. Kvinden kan være præget af skyldfølelse over for de børn, som hun allerede har, og som nu svigtes til fordel for hensynet til det kommende barn. De fleste kvinder tilpasser sig og isolerer sig med graviditeten i hospitalssengen. Alle tanker kanaliseres efterhånden i retning af graviditeten og barnet. Som dagene går, bliver livet uden for sygehuset underligt uvedkommende og fjernt. Når kvinden endelig bliver udskrevet, kan det være svært at skulle finde tilbage til hverdagen igen. I begyndelsen vil kvinden måske føle sig utryg og usikker og mangle den sikkerhed, hun måske følte ved at have plejepersonalet i nærheden. Kvinden skal igen stole på sine egne følelser og fornemmelser. Mange steder er der mulighed for, at den jordemoder, som kvinden har gået til konsultation hos, kan komme på besøg på svangreafdelingen. Det er rart at bevare kontakten med jordemoderen. Nogle steder er der en jordemoder knyttet til svangreafdelingen. Hun 148 NÅR NOGET GÅR ANDERLEDES

150 kommer der dagligt. Under alle omstændigheder kender personalet på svangreafdelingen de følelsesmæssige og sociale problemer, der kan være forbundet med en sådan indlæggelse. Infektionssygdomme under graviditeten Røde hunde Hvis en kvinde får røde hunde i første halvdel af graviditeten, kan det skade barnet. Barnet kan fødes med misdannelser som døvhed, blindhed og hjertefejl. Røde hunde er oftest en mild sygdom, som kan ligne andre sygdomme. Mange tror derfor, at de har haft røde hunde. De fleste yngre kvinder er vaccineret mod røde hunde, fåresyge og mæslinger (MFR-vaccinationen). Er du vaccineret, er du udenfor farezonen. En blodprøve kan afgøre, om du har haft sygdommen, hvis du ikke er vaccineret. Ved mistanke om smitte med røde hunde er det vigtigt, at du bliver undersøgt hos den praktiserende læge eller på fødestedet så tidligt som muligt. Røde hunde kan forløbe uden udslæt. Ved røde hunde tidligt i graviditeten er der grund til at overveje abort. Det bedste er at være vaccineret mod røde hunde, før graviditet er aktuelt. Er du først gravid, skal du ikke lade dig vaccinere. Lader du dig vaccinere som voksen kvinde, skal du passe på ikke at blive gravid i de første tre måneder efter vaccinationen. Hepatitis B Hepatitis B er en særlig type leverbetændelse, der kan overføres fra mor til barn under fødslen. Hepatitis B er et virus, der ligesom hiv smitter gennem blod, fx ved stofmisbrug og ved seksuel kontakt. Ligesom ved hiv ved mange ikke, at de er smittede, da der kan gå mange år, før man udvikler leversygdom. Sygdommen er sjælden i Danmark, men meget udbredt i den tredje verden. I løbet af 2005 indføres her i landet en ordning, hvor man undersøger alle gravide for hepatitis B ved første konsultation hos den praktiserende læge. Det bliver gjort på den blodprøve, der i forvejen tages til undersøgelse for blodtype. Hvis man ved blodprøven konstaterer, at en gravid har sygdommen, vaccineres barnet mod hepatitis B lige efter fødslen. Samtidig giver man en indsprøjtning med antistoffer, der blokerer virus. Barnet får også vaccination 3 gange mod hepatitis B hos egen læge. Dette nye program betyder, at de børn, hvis mor har hepatitis B, undgår at få sygdommen. Toxoplasmose haresyge En anden smitsom sygdom toxoplasmose kan også skade barnet, hvis kvinden bliver smittet af den, mens hun er gravid. I meget uheldige tilfælde kan barnet få alvorlige hjerneskader. Toxoplasmose findes især i jord og hos katte og kan blandt andet smitte mennesker ved kontakt med katteafføring. Du kan desuden blive smittet ved at spise alle former for råt kød. Det er vigtigt at skylle grøntsager omhyggeligt og vaske hænder efter at have rørt ved råt kød samt katte, jord eller andre ting, der kan tænkes at være forurenet NÅR NOGET GÅR ANDERLEDES 149

151 med jord eller katteafføring. Kattebakker bør tømmes dagligt og overhældes med kogende vand. Ved en blodprøve kan det undersøges, om du har haft toxoplasmose. Har du haft toxoplasmose én gang før graviditeten, er du livsvarigt immun over for sygdommen. Er der mistanke om smitte, bør du henvende dig hos din praktiserende læge med henblik på yderligere undersøgelse og behandling. Efter fødslen kan barnet behandles med antibiotika, hvis det har fået toxoplasmose fra sin mor under graviditeten. Derfor undersøges alle nyfødte med en blodprøve (se side 125) for at finde de få børn, der har fået sygdommen. Den femte børnesygdom lussingesyge parvovirus B-19 Den femte børnesygdom er en infektionssygdom, som 70 % af den voksne befolkning har haft i barndommen, de allerfleste uden at vide det. En blodprøve kan afgøre, om du har haft sygdommen. Hvis en gravid ikke har haft sygdommen som barn og er så uheldig at blive smittet, kan infektionen blive årsag til abort. Det sker dog kun i en mindre del af tilfældene (ca. 5 %), og der fødes heldigvis ikke børn med fosterskader efter denne infektion. Ved mistanke om smitte er det bedst, at den gravide henvender sig til den praktiserende læge. Lægen vil undersøge nærmere, om der er grund til bekymring. Har den gravide infektionen, behandles hun på en specialafdeling for gravide. Hvis moren bliver smittet sent i graviditeten, er der muligheder for at behandle barnet, hvis det bliver sygt, endnu mens det er i livmoderen Hiv Hiv er det virus, som giver sygdommen aids, hvis man ikke kommer i behandling. Hiv kan overføres fra mor til barn inde i livmoderen eller under fødslen, hvis moren selv er hiv-smittet (hiv-positiv). Medicinsk behandling betyder, at mange mennesker, der er hiv-positive, kan leve et næsten normalt liv i mange år. Overførsel af smitte til barnet sker for nogle af de hiv-positive kvinder, der bliver gravide. Hvis hiv overføres til barnet, kan nogle af børnene udvikle sygdommen aids. De fleste hiv-smittede udvikler, på trods af medicinsk behandling, før eller siden sygdommen aids, som endnu ikke kan kureres. Hvis du er usikker på, om du er hiv-smittet eller ej, og gerne vil have vished, kan du få udført en hiv-test, der tages som en almindelig blodprøve. Man kan først få sikkert svar på en hiv-test ca. tre måneder efter det ubeskyttede samleje. Prøven tages hos din egen læge. Hvis du ønsker det, kan du være anonym i forbindelse med hiv-undersøgelsen, som også kan foretages på særlige klinikker. Er du eller din partner hiv-positiv, anbefales I særlig vejledning, hvis I overvejer graviditet. I anbefales at drøfte situationen med den praktiserende læge eller ringe til telefonnummeret nedenfor. Hiv-smittede kvinder, som gennemfører en graviditet, frarådes at amme, idet hiv også kan overføres til barnet med modermælken. Nærmere oplysning kan fås ved at ringe til Familieambulatoriet ved føde- og gynækologisk afdeling på Hvidovre Hospital, tlf (hverdage kl. 8-16). 150 NÅR NOGET GÅR ANDERLEDES

152 Ondt i bækkenet, bækkenløsning? Mange gravide har ømhed i bækkenet. Det er normalt og skyldes, at ledbåndene i bækkenet opblødes under graviditeten. Bækkenleddene bliver løsere, og det kan hos nogle gravide give forskellige gener. Nogle kvinder har stærke smerter ved gang og andre bevægelser af bækkenet. Jordemoderen eller lægen kan give vejledning om måder at gå, stå og ligge på, som aflaster bækkenet. Du kan også blive henvist til en fysioterapeut. Der findes vejledninger om øvelser og tilbud om kurser specielt for kvinder med bækkensmerter. (Se listen over bøger og pjecer, side 168). Truende for tidlig fødsel Ved for tidlig fødsel forstås sædvanligvis fødsel mere end tre uger før det forventede fødselstidspunkt. Barnet er da endnu ikke fuldt udviklet. Truende for tidlig fødsel viser sig ved blødning, veer eller siven af fostervand. Kvinden tilbydes at blive indlagt på fødeafdelingen, med henblik på at få medicin, der modner barnets lunger, så det bedre kan trække vejret, hvis det fødes før tiden. Det kan også blive forsøgt at standse fødslen. Det gøres ved vestandsende medicin. Når der ikke længere er veer, overflyttes kvinden til en svangreafdeling. Her vil man dagligt følge barnets tilstand og prøve at undgå, at fødslen igen går i gang for tidligt. Sådan skal du forholde dig: Ved veer, siven af fostervand, eller blødning mere end tre uger før termin: Kontakt straks fødestedet, egen læge eller vagtlæge. Barnet fødes for tidligt Nogle gange skønner man, at det ikke er nødvendigt at standse fødslen, eller måske lykkes det ikke at standse den. Fødslen vil da foregå under særlig overvågning af barnets tilstand (se også side 154). Hvis det er muligt, vil der være en børnelæge til at tage sig af barnet lige efter fødslen. Er barnet meget lille, vil det blive overflyttet til en børneafdeling og eventuelt lagt i kuvøse. Det er en stor følelsesmæssig belastning at føde meget for tidligt. De fleste kvinder mangler den parathed til fødslen, som graviditetens sidste uger sædvanligvis giver. Adskillelsen fra barnet giver uro og ængstelse. Der er brug for megen støtte og omsorg fra omgivelserne (se også afsnittet Ikke alle børn fødes normale og til tiden, side 164 samt Bøger og pjecer, side 168). Barnet ligger med sædet nedad Nogle få børn ligger med sædet nedad de sidste uger af graviditeten. Undertiden er det muligt at vende barnet, så det får hovedet nedad. Vendingsforsøg foregår som regel i uge Vendingen sker ved, at lægen med særlige håndgreb uden på kvindens mave forsøger at vende barnet. Det gør sædvanligvis ikke ondt hverken på barn eller mor. Hvis vendingen ikke lykkes, vil kvinden blive vejledt med hensyn til fødselsmåden. Nogle kvinder kan føde barnet med sædet først som normalt gennem skeden. Andre kvinder vil blive tilrådet kejsersnit (se side 155). NÅR NOGET GÅR ANDERLEDES 151

153 Tvillinger Graviditet med tvillinger skyldes enten, at ét befrugtet æg deler sig og bliver til to ens æg, eller at to æg løsnes fra æggestokken og befrugtes samtidig. Deraf kommer betegnelsen énæggede og tveæggede tvillinger. Mere end ét barn kan også være resultatet af befrugtning i forbindelse med behandling for barnløshed. Hyppigheden af tvillingegraviditeter er 1-2 ud af 100. Ved en graviditet med tvillinger er der en let øget risiko for at føde for tidligt. For at modvirke at det sker, kan kvinden fraværsmeldes af den praktiserende læge efter behov. Derudover tilbydes flere undersøgelser hos læge og jordemoder under graviditeten. Enkelte kommende tvillingemødre kan have glæde af at blive indlagt på en svangreafdeling til aflastning, andre kan aflastes hjemme. En del af de almindelige graviditetsubehag kan være forstærkede ved en tvillingegraviditet. Tvillingefødsel Hvis fødslen ikke går i gang af sig selv, vil man som regel sætte den i gang senest til det forventede fødselstidspunkt. Livmoderen er meget stor og udspilet ved tvillinger. Veerne kan derfor være uregelmæssige og ineffektive. For at støtte livmoderens arbejde gives ofte vefremmende medicin i drop ved fødslen. De fleste tvillinger ligger begge på langs i livmoderen under fødslen. Ofte ligger den første med hovedet nedad og den anden med sædet nedad. De fleste tvillingefødsler foregår som normalt gennem skeden. Hvis det første barn ligger med sædet nedad, vil kvinden i de fleste tilfælde blive tilrådet at få foretaget kejsersnit. Igangsættelse af en fødsel Fødslen kan sættes i gang, hvis kvinden er alvorligt belastet af graviditeten, eller hvis der er fare for, at barnets tilstand er truet. Igangsættelse af fødslen før det forventede fødselstidspunkt kan fx komme på tale ved alvorlig svangerskabsforgiftning, eller hvis barnet ikke vokser, som det skal. Der kan også blive tale om at råde til at sætte fødslen i gang, hvis fostervandet siver i et til to døgn, uden at der kommer veer. At gå over tiden At føde til tiden vil sige at føde i perioden tre uger før til to uger efter den beregnede fødselstermin. Hvis fødslen ikke er gået i gang efter dette tidspunkt, kan man overveje igangsættelse, fordi der er risiko for, at moderkagens funktion ganske langsomt aftager i ugerne efter det forventede fødselstidspunkt. Det kan betyde, at barnet efter nogle uger over tiden ikke får den næring, det har brug for. Tidspunktet for igangsættelse vil afhænge af, hvordan barnet vokser og trives. Man kan holde øje med barnets trivsel ved CTG (se afsnittet side 154) et par gange om ugen. Igangsættelsesmetoder Fødslen kan sættes i gang ved at prikke hul på fosterhinderne, for derved at fremkalde veer, eller ved at 152 NÅR NOGET GÅR ANDERLEDES

154 Det er godt at snakke med jordemoderen. give kvinden et vefremkaldende hormon i et drop eller som en stikpille. Metoden vælges alt efter, hvor parat livmoderhalsen og livmodermunden er. Hvis livmodermunden ikke er begyndt at åbne sig, kan det være nødvendigt at modne den med et vefremkaldende hormon, der gives som stikpille. Som regel lykkes igangsættelsesforsøget i løbet af første dag. Lykkes det ikke, forsøges igen dagen efter. Det kan være klogt at forberede sig selv og familien på, at en igangsættelse godt kan tage et par dage. Stimulation af veer Hvis veerne ikke er effektive, og jordemoderen skønner at fødslen vil trække unødigt i langdrag, vil kvinden få tilbudt, at livmoderens arbejde støttes. Det kan gøres ved at give vestimulerende medicin, ved at prikke hul på fosterhinden eller ved akupunktur. Særlig overvågning af barnet under fødslen Hvis der er tegn på, at barnet ikke tåler fødselsarbejdet så godt, kan der være grund til særlig overvåg- NÅR NOGET GÅR ANDERLEDES 153

155 Grønt fostervand Fostervandet farves grønt, når barnet har haft afføring i det. Det har barnet sædvanligvis kun, hvis iltforsyningen har været nedsat i en kortere eller længere periode. Grønt fostervand er ikke nødvendigvis tegn på, at barnet har eller vil tage skade, men tegn på, at barnet er anstrengt. Ved grønt fostervand kan man derfor ikke umiddelbart vide, om barnet mangler ilt netop, når fostervandet siver, eller om det drejer sig om en overstået periode med let iltmangel. Man vil derfor overvåge barnets tilstand med CTG under fødslen. Vestimulerende drop og ilt på maske. ning. Dette er også nødvendigt, hvis det drejer sig om igangsættelse af fødslen, for tidlig fødsel eller andre situationer, hvor man ved, at fødslen vil være særligt belastende for barnet. Ændret hjertelyd Barnets hjertelyd bliver anderledes, hvis det ikke har det godt. Almindeligvis bliver hjertelyden langsom i forbindelse med en ve. Men hvis hjertelyden ikke hurtigt får sin sædvanlige rytme efter veen, er der tale om en for stor belastning for barnet. Dette kan også vise sig ved for hurtige eller uregelmæssige hjerteslag hos barnet. Man vil i sådanne tilfælde overvåge barnet med CTG under fødslen. CTG (cardiotokografi = hjertevemåling) Der findes to former for CTG under fødslen en udvendig og en indvendig. Den udvendige registrering af barnets hjerteslag og morens veer er beskrevet side 50. Ved den indvendige registrering fæstnes en elektrode på barnets hoved (i livmoderen). Den registrerer barnets hjerteslag. Veerne registreres med en udvendig vemåler. Blodprøve fra barnet under fødslen På nogle fødesteder tages en blodprøve fra barnet under fødslen. Blodprøven tages overfladisk fra huden på barnets hoved, og svaret på prøven kommer sædvanligvis meget hurtigt. I blodprøven kan man se, om barnet har iltmangel, og om der er grund til, at fødslen skal foregå så snart det kan lade sig gøre (fx med sugekop eller kejsersnit). Fødsel med sugekop Forløsning med sugekop tilbydes, når der er behov for hurtig fødsel af barnet, og livmodermunden er helt 154 NÅR NOGET GÅR ANDERLEDES

156 åben. Grunden til at bruge sugekop kan være, at der er mistanke om, at barnet mangler ilt og derfor skal fødes så hurtigt som muligt. Det kan også være, at presseveerne er for svage. Sugekoppen består af en lille plastic- eller metalskål, en gummislange og en pumpe. Metalskålen er 5-6 cm i diameter, plasticskålen er lidt større. Skålen sættes på barnets hoved. Ved hjælp af undertryk fra pumpen suger skålen sig fast, så jordemoderen eller lægen kan trække i den ved hjælp af et håndtag. Der trækkes samtidig med presseveerne. Herved støttes kvindens pressearbejde, og presseperioden afkortes. En forløsning ved sugekop varer 8-10 minutter. Efter fødslen vil der være spor efter sugekoppen på barnets hoved. Sugekoppen har stort set afløst brug af fødselstang. Tangforløsning forekommer derfor sjældent. Fødestillinger ved komplicerede fødsler Ved en kompliceret fødsel er det nødvendigt for jordemoder og læge at kunne se fødselsåbningen hele tiden. Kvinden må derfor halvt ligge, halvt sidde i fødesengen og lade benene falde ud til siden. I nogle situationer vil kvinden blive bedt om at ligge med benene i bøjler. Er fødslen kompliceret af bækkenløsning, aflastes bækkenet bedst af en stående eller sideliggende fødestilling. Kejsersnit Nogle kejsersnit planlægges allerede under graviditeten. Det gælder fx ved nogle af de situationer, hvor barnet ligger med sædet nedad, undertiden ved svangerskabsforgiftning og i tilfælde, hvor det er fastslået, at bækkenet er for snævert. Nogle kvinder kan ønske at få kejsersnit, fordi de er angste for eller ikke bryder sig om at skulle igennem en fødsel, hvor barnet fødes gennem skeden. Nye store videnskabelige undersøgelser har vist, at kvinder, der har født ved kejsersnit, har større risiko for at få komplikationer ved den næste fødsel, end kvinder, der føder uden en operation. Det drejer sig om komplikationer, der kan ramme både mor som barn. Derudover er barselsperioden efter et kejsersnit ofte mere belastende, end hvis barnet er født gennem skeden (se endvidere afsnittet Barselstiden efter kejsersnit på side 159). I de fleste tilfælde foretages kejsersnit på grund af komplikationer under fødslen. Det kan dreje sig om alvorlig iltmangel hos barnet, blødning fra moderkagen, eller at fødslen er gået i stå, fordi barnet er trængt forkert ned i bækkenet. Forberedelse til kejsersnit Hvis kvinden skal forløses ved kejsersnit, skal hendes mavesæk være tom, ellers kan man risikere opkastning ved påbegyndelsen af bedøvelsen. Hvis kejsersnittet skal udføres akut, tømmes mavesækken inden operationen. Urinblæren skal også være tom for at sikre, at den ikke ligger i vejen foran livmoderen. Derfor lægges et blødt plastickateter op i blæren. Kvinden får sat et drop op med saltvand. Kønshårene klippes eller barberes. Huden desinficeres med jod eller lignende. Blødning ved et almindeligt ukompliceret kejsersnit er kun ca. en halv liter. NÅR NOGET GÅR ANDERLEDES 155

157 Kejsersnit. Og far fotograferer. Hvilken slags bedøvelse? Ved planlagt kejsersnit kan kvinden de fleste steder vælge, om hun ønsker fuld bedøvelse eller rygmarvsbedøvelse (se side 80). Det kræver forberedelse at indstille sig på at være vågen. Jordemoderen, fødselslægen eller narkoselægen vil forklare forløbet af operationen samt fordele og ulemper ved rygmarvsbedøvelse og ved fuld bedøvelse, inden beslutningen tages. Hvordan foregår operationen? Ved kejsersnit skæres der som regel på tværs lige over kønshårene en ca. 15 cm stor åbning. Livmoderen åbnes også på tværs ca. 10 cm. Det tager kun et par minutter at åbne ind til barnet. Lægen løfter barnet ud, jordemoderen suger barnets næse og mund og giver barnet til en børnelæge eller en narkoselæge. Barnet suges som regel lidt mere for at fjerne slim og fostervand fra næse, mund og mavesæk. Herefter kan moren eller faren få barnet. Lægen fjerner moderkagen gennem åbningen i livmoderen. Herefter sys livmoderen og såret sammen igen lag for lag. Lige efter operationen Hvis kvinden har været i fuld bedøvelse, vil hun som regel først være helt vågen en times tid efter barnets 156 NÅR NOGET GÅR ANDERLEDES

158 Også sammen om kejsersnit. fødsel. Mange kvinder føler sig temmelig omtågede de første timer, og det kan være svært at følge med i, hvad der sker omkring én. Det er vigtigt, at manden eller anden ledsager hjælper kvinden til at se og holde barnet og begynde at lære det at kende. Hvis kvinden har fået rygmarvsbedøvelse, vil hun straks efter operationen kunne være sammen med barnet. Uanset hvilken af de to bedøvelser kvinden har fået, kan hun få lagt barnet til brystet, når hun og barnet er parate. Det er en meget vigtig opgave for faren eller anden ledsager at hjælpe med det. Kvinden har sjældent selv overskud, ikke engang til blot at foreslå det. Men det er vigtigt at begynde amningen, så snart mor og barn er parate til det. Kraftig blødning efter fødslen I nogle få tilfælde opstår kraftig blødning efter fødslen. Blødningen kan skyldes, at livmoderen ikke trækker sig tilstrækkelig sammen, eller at der er rifter i livmoderhalsen. I andre tilfælde kan det skyldes, at noget af moderkagen ikke er kommet ud. Hvis det er tilfældet, vil kvinden blive bedøvet, og lægen vil fjerne resterne af moderkagen fra livmoderen. Hvis kvinden bløder fra en rift i livmoderhalsen, vil denne blive syet. Hvis blødningen skyldes, at livmoderen er slap og ikke kan NÅR NOGET GÅR ANDERLEDES 157

159 trække sig godt nok sammen, kan der gives medicin i form af et hormon, der får livmoderen til at trække sig sammen. Medicinen gives som indsprøjtning i en blodåre eller som stikpille. Fastsiddende moderkage I nogle få tilfælde løsner moderkagen sig ikke lige efter fødslen. Hvis det ikke bløder fra livmoderen, venter man sædvanligvis en times tid. I denne tid vil jordemoderen holde øje med blødning og eventuelt hjælpe kvinden med at lægge barnet til brystet. Ved at lægge barnet til brystet udløses et livmodersammentrækkende hormon. Det er et forsøg værd at få løsnet moderkagen på denne måde. Hvis moderkagen ikke er født efter en time, eller hvis det begynder at bløde, vil man fjerne moderkagen under fuld bedøvelse. Lægen fører sin hånd op i livmoderen og tager moderkagen med ud. Mange kvinder oplever det ubehageligt pludselig at skulle bedøves, når de lige har født, men det er nødvendigt at fjerne moderkagen, så blødningen kan standses. Barselstiden er anderledes end forventet Fødslen er overstået, og barnet er født. Måske er alt gået inden for det normales rammer. Måske har graviditeten og fødslen været vanskelig. I døgnet lige efter fødslen kan kvindens temperatur godt være let forhøjet. Det skyldes det store muskelarbejde, hun har været igennem. Hvis der i de følgende dage kommer forhøjet temperatur, kan det være tegn på en infektion. Infektion i underlivet Ganske få kvinder får infektion i underlivet efter fødslen. Symptomerne er ildelugtende udflåd, feber, ømhed og smerte i underlivet. Kontakt din praktiserende læge, lægevagten eller fødestedet, hvis du har mistanke om, at der er kommet infektion. Behandlingen er antibiotika, ro og hvile. Blødning Er der rester af moderkage eller fosterhinder i livmoderen, kan kvinden pludselig begynde at bløde kraftigt nogle dage efter fødslen. Der vil ofte komme klumper og måske synlige rester af fosterhinder og moderkage ud sammen med blødningen. Hvis kvinden på det tidspunkt er kommet hjem, skal hun ringe og tale med sin praktiserende læge. Træffes den praktiserende læge ikke, kan kvinden henvende sig på fødestedet. Er blødningen meget kraftig, kan der blive tale om indlæggelse. I andre tilfælde kan man nøjes med at give en medicin, som får livmoderen til at trække sig sammen. 158 NÅR NOGET GÅR ANDERLEDES

160 Mælkefeber Hvis mælken hober sig op i brystet, kan der komme en infektionslignende tilstand i mælkegangene. Brystet er spændt, rødt og ømt. Moren kan have influenzalignende symptomer med ømhed i kroppen og feber. Det er ubehageligt men ikke alvorligt, og det forsvinder, når mælken i brystet kommer ud. Der er kun i meget sjældne tilfælde bakterier til stede. Derfor er der sædvanligvis heller ikke grund til at give moren behandling med antibiotika. Varme omslag, let massage af brystet fra kroppen og ud mod brystvorten, mens barnet dier, samt brusebad på brysterne, kan hjælpe med til at løsne mælken. Er du usikker på om alt er, som det bør være, kan du kontakte sundhedsplejersken, hvis du er kommet hjem. Er du stadig på fødestedet, kan personalet dér råde og vejlede dig. Barselstiden efter kejsersnit De første dage efter operationen vil der være mange smerter i såret. Selv om der gives smertestillende medicin, vil kvinden være besværet. Træthed og problemer med at komme ud af sengen er med til, at det kan være svært at passe barnet. Kvinden vil også i barselstiden hjemme have brug for støtte og aflastning fra omgivelserne de første 6-8 uger. Kvinden må ikke løfte tunge ting i de første 4 uger. Hun må gerne løfte barnet. Det er normalt, at arret er ret rødt nogle måneder efter operationen. Under helingen af såret klør det som regel en del. Nogle kvinder tør ikke røre ved arret, men arret er stærkt og kan godt tåle at blive masseret let, evt. med creme. Det letter på kløen. Barselstiden efter fuld bedøvelse Efter fuld bedøvelse vil kvinden have en del ubehag på grund af tørre slimhinder i halsen. Det gør ondt at hoste og rømme sig med et sår i mavemuskler og maveskind. Ved mange barselsafdelinger lærer fysioterapeuten kvinden, hvordan hun skal trække vejret dybt og hoste. På grund af operationen vil tarmfunktionen gå i stå. Maven kan blive oppustet af tarmluft, og det føles ubehageligt. Sædvanligvis får man afføring 3-4 dage efter operationen. Følelserne efter akut kejsersnit Nogle kvinder kan opleve stor lettelse, når beslutningen om kejsersnit tages. Det er især kvinder, der har været i fødsel i mange timer, uden at livmodermunden har åbnet sig nok, eller uden at barnet er trængt ned i bækkenet. Kvinden, der føder under fuld bedøvelse, er forståeligt nok ked af, at hun ikke oplevede fødslen. Hun kan være ked af, at hun ikke fik en normal fødsel og gik glip af den allertidligste kontakt med barnet. Det er almindeligt at være omtumlet oven på bedøvelsen. Det kan fx gøre det svært at huske, hvornår moren så barnet for første gang. For nogle nyblevne mødre, der har fået kejsersnit ved fuld bedøvelse, kan det være en hjælp, hvis der bliver taget nogle billeder af, hvordan det var. Kvinden kan have brug for at tale forløbet igennem igen og igen med de personer, der var omkring hende. NÅR NOGET GÅR ANDERLEDES 159

161 amme, skifte bleer, pusle og bade samt tid og overskud til at lære to børn at kende og vænne sig til den nye familiesituation. (Se endvidere listen over bøger og pjecer, side 168). Amning af tvillinger. Barselstid med tvillinger Pasning og amning af to børn er mere end fuldtidsarbejde. En tvillingefamilie har behov for praktisk hjælp og støtte fra omgivelserne. Det er gavnligt at få arrangeret hjælpen allerede før fødslen. Både den hjælp, familie og venner kan yde, og kommunens eventuelle hjælp, bør være aftalt under graviditeten. De fleste mødre kan sagtens producere mælk nok til to børn. Nogle mødre vælger at amme børnene samtidigt (et barn ved hvert bryst). Andre mødre vælger at lade det enkelte barn bestemme og amme det enkelte barn, når det har lyst. Amning af to børn kræver først og fremmest ro, opbakning og et ekstra måltid dagligt til moren. Forældre med tvillinger har dobbelt brug for tid til at Barselstiden med barnet på børneafdelingen Selv om der ikke altid er særlig dramatiske grunde til, at barnet indlægges på børneafdeling (nogle steder kaldet neonatalafdeling), vil det altid være en belastende oplevelse for forældrene. Især vil det være svært, hvis børneafdelingen ligger på et andet sygehus end dér, hvor kvinden er indlagt. Det er vigtigt, at forældrene har mulighed for at besøge barnet dagligt. Nogle kommuner dækker udgifter til taxakørsel. På flere og flere børneafdelinger kan forældre heldigvis blive indlagt sammen med barnet. I begyndelsen kan det være svært for forældrene at komme på børneafdelingen. Forældrene vil også se andre syge børn, og det kan være en belastning. I en af kuvøserne ligger deres eget lille barn, måske tilkoblet ledninger og sonder i en verden af glas, metal og bippende apparater. Følelserne hos forældrene på dette tidspunkt er ofte kaotiske. Det ene øjeblik næres håb for fremtiden og det næste øjeblik angst for, at barnet dør eller tager varig skade. Efterhånden vil forældrene sikkert vænne sig til børneafdelingen og få et trygt forhold til personalet, som passer barnet. Selv om personalet er specielt uddannet til at passe små og syge børn, kan de dog ikke erstatte forældrenes nærhed og kærlighed. 160 NÅR NOGET GÅR ANDERLEDES

162 Kontakten med barnet Forældrene kan røre ved barnet i kuvøsen, når de har lyst, og tage det op med hjælp fra personalet, så snart det er muligt. På nogle børneafdelinger kan den ene af forældrene have barnet tæt på sin egen krop i længere eller kortere tid hver dag. Det er den såkaldte kængurumetode. Det er en god idé at fotografere barnet, selv om det er sygt eller meget lille. Man kan se på billederne og sende barnet en kærlig tanke, hvis man ikke kan være på børneafdelingen. Det giver også familie og venner en lejlighed til at se barnet og følge med i, hvad der sker med det. Forældrene har brug for hjælp Når den allerførste svære tid er overstået, har de fleste forældre et stort behov for at snakke om det, som er sket. Mange forældre får selvbebrejdelser og skyldfølelse over barnets sygdom eller for tidlige fødsel. Det er normale, men meget belastende reaktioner. Det nytter ikke at negligere følelserne, og forældrene har heller ikke behov for en trøst om at: Det skal nok gå, lad være med at være ked af det. Krise og sorg må gennemleves, hvor smertefuldt det end kan være. Den bedste støtte, man kan give, er at være åben og at tale om, hvad forældrene tænker og mener. Praktisk hjælp og fx at tage sig af eventuelle større søskende er en stor lettelse for de fleste familier, som gennemlever en krise med et sygt eller for tidlig født barn. Det kan være en god idé at få besøg af sundhedsplejersken under indlæggelsen. Hun skal sammen med sygehusets ambulatorium være familiens primære støtte fra det professionelle system, når barnet kommer hjem. Det er godt, at alle parter kender hinanden inden udskrivelsen. Gulsot, der kræver lysbehandling Hvis barnet har for meget af det gule farvestof bilirubin i blodet, kan det blive nødvendigt at give lysbehandling. Det er et ultraviolet lys, som man lægger barnet i. Det foregår i en lyskasse, som ligner en kuvøse. Lyset er blåt, og barnet får bind for øjnene for at beskytte dem mod det ultraviolette lys. Lyset nedbryder bilirubinen i huden og den kraftige gulsot forsvinder. Det varer som regel et par dage. Der vil blive taget blodprøver i barnets hæl, måske flere gange om dagen, for at følge om bilirubinindholdet i blodet falder eller stiger. Barnet ligger ikke i lyskassen hele tiden. Det kommer ud for at blive skiftet og få mad. Nogle børn med gulsot kan godt blive ammet. Andre må sondemades med en slange gennem næsen ned til mavesækken, fordi gulsoten sløver så meget, at de ikke orker at sutte. Barnet kan få sin mors udmalkede mælk i sonden. Selv om det kan se voldsomt ud og føles drastisk med lyskassen og alle de blodprøver, er lysbehandlingen ufarlig, og barnet kommer sig sædvanligvis meget hurtigt. På nogle sygehuse kan lysbehandlingen foregå på barselsafdelingen. Andre steder er barnet på børneafdelingen, mens det er i lysbehandling. Følelsesmæssige vanskeligheder Det kan være svært at komme sig ovenpå en graviditet og fødsel, der har været anderledes end forventet. NÅR NOGET GÅR ANDERLEDES 161

163 Har du tidligere haft en vanskelig graviditet, abort, et dødfødt barn eller et barn der døde efter fødslen, vil nogle af dine tanker fra dine tidligere oplevelser måske pludselig vende tilbage. Efterfødselsreaktioner Såvel efter normale graviditeter og fødsler som efter vanskelige kan du opleve, at dine følelser ikke er, som de plejer at være. Det kan vise sig på mange forskellige måder. Kvinder og efterfødselsreaktioner Måske er du slet ikke så glad, som du synes, du bør være. Du kan have svært ved at sove, og hele situationen forekommer dig uoverskuelig. Du kan have tanker om at gøre skade på dig selv eller dit barn. Du kan også have en urealistisk angst for, at der skal ske det nyfødte barn eller andre børn i familien noget. Du kan blive bange for at gå på gaden eller køre i bil, i elevator eller med tog og bus. Pludselig kan du blive bange for mørket eller for at være alene hjemme. Nogle kvinder kan slet ikke kende deres sædvanlige reaktioner og sig selv igen. Du kan være bange for, at du er ved at blive sindssyg. Du har måske lyst til at skjule for dine omgivelser, hvilke kaotiske følelser, du bærer rundt på. Mænd og efterfødselsreaktioner Mænd kan, ligesom kvinder, få efterfødselsreaktioner. Da mænd ikke er vant til tale om følelsesmæssige forhold i så stor udstrækning som kvinder, kan det være ekstra svært at fortælle om sine følelser og tanker. Symptomerne ligner de symptomer, som kvinder kan have. Du kan være generelt nedtrykt, du kan være angst, du kan have problemer med at sove, hele situationen kan forekomme dig uoverskuelig, og du kan være bange for at gøre skade på dig selv eller dit barn. For mange mænd føles det som en falliterklæring, hvis man får psykiske problemer. Og også for mænd er det helt almindeligt at være bange for, at symptomerne er en begyndende sindssyge. Tal med nogen om det Det er forskelligt, hvornår reaktionerne kan komme. Nogle kvinder og mænd begynder at få følelsesmæssige problemer under graviditeten. For andre kommer det i forbindelse med fødslen eller op til ½ år efter barnets fødsel. Det er vigtigt at få hjælp, hvis du har det psykisk svært. Snak med sundhedsplejersken, jordemoderen eller den praktiserende læge om, hvordan du oplever det. Eventuelt vil man foreslå samtaler med en psykolog. Nogle steder i landet opretter man særlige mødregrupper for kvinder med efterfødselsreaktioner. Sundhedsplejersken vil kende tilbuddene i det lokale område. Efter en tid føler næsten alle kvinder og mænd sig helt normale igen. Man ved ikke, hvorfor nogle får efterfødselsreaktioner. Man kan betragte det som en slags overbelastning, du ikke selv kan komme ud over med de metoder, du plejer at bruge, når du har problemer. Vuggedød Pludselig uventet spædbarnsdød, som vuggedød også kaldes, er nu meget sjælden i Danmark. Barnet fin- 162 NÅR NOGET GÅR ANDERLEDES

164 des ofte, som navnet antyder, død i vugge, seng eller barnevogn. Vuggedød rammer overvejende spædbørn, som er mellem en og fem måneder gamle. For forældre, som mister deres barn, er sorgen ubeskrivelig stor. Ud over sorgen kommer de vanskelige spørgsmål, som mange forældre stiller sig selv: Kunne vi have forhindret barnets død? Hvorfor var det netop vores barn? Har vi gjort noget forkert? I den situation er det vigtigt at tale med sundhedsplejersken, lægen, familie og venner eller med præsten. Man kan blive henvist til psykolog eventuelt gennem børneafdelingen. Det kan også være frugtbart at snakke med forældre, som har haft lignende oplevelser. I 1992 blev foreningen Landsforeningen Spædbarnsdød dannet (se Foreninger mv., side 169). Foreningen har udgivet en pjece om at miste et spædbarn. Risikoen for vuggedød kan mindskes Forældre, som har spædbørn, er selvfølgelig bange for, at vuggedøden rammer netop deres barn. På verdensplan udføres store undersøgelser for at finde ud af, hvorfor nogle spædbørn dør vuggedøden. Man har endnu ikke afklaret den præcise mekanisme (årsagerne) bag vuggedøden. Luften i omgivelserne og for megen varme har uden tvivl en betydning. Ét er dog sikkert; det, at mange forældre har fulgt anbefalingerne, har medført et stort fald i antal tilfælde af vuggedød. Fra omkring 120 børn årligt i slutningen af 80 erne til omkring 25 børn årligt i slutningen af 90 erne. Følg derfor rådene: 1. Læg altid spædbarnet til at sove på ryggen. 2. Undgå rygning under graviditeten og undgå, at barnet opholder sig i tobaksrøg efter fødslen. 3. Undgå at barnet får det for varmt, når det sover. Alle tilfælde af vuggedød kan sandsynligvis ikke forebygges ved at følge rådene, men risikoen for vuggedød falder drastisk. Der kan dog være særlige grunde til at lade spædbørn sove på maven. En børnelæge må give råd og vejledning i de få tilfælde, hvor der er tvivl om, hvorvidt barnet må sove på ryggen. Vågne spædbørn må gerne ligge på maven. Falder barnet i søvn, så læg det om på ryggen. Især hvis barnet efter fødslen har en lidt skæv hovedfacon (fx pga. fødselshævelse), kan der være en tendens til, at dets hoved altid falder til hvile i samme stilling, når det ligger på ryggen. Det kan medføre tiltagende skævhed. Vær derfor opmærksom på at lægge barnet med ansigtet skiftevis til den ene og den anden side. NÅR NOGET GÅR ANDERLEDES 163

165 Ikke alle børn fødes normale og til tiden Nogle få børn fødes med en misdannelse. En hel del misdannelser er små og uden betydning for barnets opvækst. Det kan alligevel give forældrene mange bekymringer og måske på længere sigt også give barnet mange problemer. Det sker sjældent men det sker at et barn dør under graviditeten, i forbindelse med fødslen eller i den første tid efter fødslen. Det sker 7-8 gange ud af fødte børn. Et barn fødes måske alt for tidligt. På trods af at barnet lægges i kuvøse, får hjælp til vejrtrækningen og får andre former for behandling, kan det efter nogle dage ikke mere klare livet uden for livmoderen. Et andet barn har måske én eller flere misdannelser, der er så alvorlige, at barnet ikke kan overleve, selv om man forsøger alle former for behandling. Kan det ske for mig? Det spørgsmål stiller næsten alle kommende forældre sig selv. De fleste mennesker har en sund evne til at tænke: Det rammer ikke mig. Men ind imellem gnaver usikkerheden og ængstelsen. Det er normalt at være bekymret for, om barnet er rask. Det er udtryk for kærlighed til barnet, og det er en del af tilknytningen mellem forældre og barn. Denne tilknytning er vigtig, også hvis barnet fejler noget. Bekymringen kan ses som en del af forældrenes parathed til at møde den belastning, det er, hvis noget går galt. En parathed, som i øvrigt vil vare ved. Den har man brug for til at bearbejde angsten for, at barnet skal komme noget til, når det bliver større. Denne parathed gør også forældre i stand til at magte opgaven, hvis barnet bliver sygt. Normale reaktioner Forældre, der mister et barn, eller som får et barn med en alvorlig misdannelse, kommer i krise og sorg. I en krise opleves mange forskellige, ofte modsatrettede, følelser. Især fortvivlelse og vrede fylder meget. Forældrene vil også erfare, at de mangler deres sædvanlige evne til at klare almindelige praktiske gøremål. Det er væsentligt at give plads til alle følelserne og til, at forældrene kan reagere og sørge på hver sin måde. Barn med handicap/sygdom Det tager tid for de fleste forældre at indstille sig på den nye situation. I en del tilfælde kræver barnets sygdom/handicap, at forældrene lærer særlig pleje og behandling. Muligheder for hjælp og støtte På børneafdelingen og barselsafdelingen vil I langsomt vænne jer til, hvordan jeres barn er. Det ligger uden for denne bogs rammer at give tilstrækkelig information om syge og handicappede børn, og hvad der er godt at gøre. Der findes forældreforeninger for mange handicapgrupper og sygdomme. For de fleste forældre er 164 NÅR NOGET GÅR ANDERLEDES

166 det en stor lettelse og støtte at møde forældre med et barn, der ligner ens eget barn. I afsnittet Foreninger mv., på side 169 er adresser, hvor I kan søge yderligere information. At miste et barn Det er smertefuldt at miste et barn i forbindelse med fødslen. I et forsøg på at trøste vil nogle måske mene, at forældrene jo ikke har kendt det døde barn ret længe, eller at de har mulighed for at få et nyt barn. Men sorgen er lige stor uanset barnets alder, og forældrene har brug for omgivelsernes forståelse for dette. Føde barnet Hvis barnet dør under graviditeten, vil nogle kvinder reagere ved at ønske at få kejsersnit for at undgå at skulle føde barnet selv. Men jordemoder og læge vil råde kvinden til at føde barnet selv. Det hjælper kvinden til at forstå og acceptere, hvad der er sket, at hun selv gør noget aktivt. Forældrene kan være sammen om fødslen, og det vil give dem styrke i sorgen. Læse mere Den forbudte sorg om forventninger og sorg omkring det handicappede barn. Bogen er skrevet af Gurli Fyhr og udgivet af Komiteen for Sundhedsoplysning, Forældre til et barn med handicap Guide til forældre. Kan downloades fra Den sociale portal Se barnet? Nogle forældre reagerer ved ikke at ønske at se og holde barnet. Det er for smerteligt for dem. Men med støtte fra personalet vælger de fleste forældre alligevel at være sammen med barnet en eller flere gange de første dage. På den måde hjælper forældrene sig selv med at forstå og acceptere, at de har mistet barnet. Mange forældre vælger også at tage sig af alle de praktiske forberedelser og gennemførelsen af en højtidelighed, begravelse eller bisættelse. Dette kan være en vigtig del af forældrenes afsked med barnet. Muligheder for hjælp og støtte Forældrene har brug for støtte og omsorg på mange måder. Familie og nære venner kan hjælpe ved at vise forældrene respekt for deres følelser. En sorg kan ikke gemmes eller erstattes af andre følelser. En sorg må gennemleves. Det tager tid og kræver ro og omsorg. Hvis der er andre børn i familien, har de også brug for støtte i deres sorg. Også de mister noget, de havde drømt om, og dertil kommer de følelser, det vækker i barnet at se forældrene så kede af det. De fagpersoner, der har været omkring forældrene under indlæggelsen, eller som på anden måde kender forældrene godt, vil hjælpe og støtte dem i den første tid. Kontakten vil fortsætte, indtil forældrene ikke har brug for den mere. Nogle forældre har på længere sigt glæde af kontakt med andre forældre, der er eller har været i samme situation som dem selv. (Se afsnittet Foreninger mv., side 169). NÅR NOGET GÅR ANDERLEDES 165

167 Journalindsigt Hvis der er noget, du ikke har forstået vedrørende forløbet af graviditeten, fødslen eller barselstiden, kan du til enhver tid bede om at komme til at tale med de personer, der hjalp dig. Det gælder også efter, at du er kommet hjem. Du har også ret til at læse din journal, få forklaret, hvad der står, samt at få en kopi af beskrivelsen af fødselsforløbet. Hvis du ønsker at klage over forløbet, kan du henvende dig til ledelsen af fødeafdelingen eller til ledelsen af sygehuset. På nogle sygehuse er der ansat en patientvejleder til at hjælpe. Hvis du har behov for vejledning om, hvordan du udarbejder en klage, kan du henvende dig til embedslægen eller Patientklagenævnet. 166 NÅR NOGET GÅR ANDERLEDES

168 Medicinske fagudtryk Forklaring på nogle medicinske fagudtryk, sådan som de bruges i forbindelse med svangerskab, fødsel og barselstid. Albumen: Protein (i urinen). Anus: Endetarmsåbning. Anæmi: Blodmangel. Apgar score: Pointsystem til vurdering af det nyfødte barns tilstand lige efter fødslen. Collum/Cervix: Livmoderhals. CTG cardiotokografi: Hjerte-ve-måling. Doptone: Ultralydsapparat, der kan gengive hjerteaktivitet som hørlig lyd. Drop: Væske, som gives igennem et tyndt, blødt plasticrør ind i en blodåre. Eksploration: Indvendig undersøgelse gennem skeden. Elektronisk overvågning: Teknisk registrering af veer og fosterhjerteslag (CTG). Epiduralblokade: Se rygmarvsbedøvelse. Episiotomi: Klip i mellemkødet. Fontaneller: De bløde områder på barnets hoved, hvor kraniets knogler mødes. Fødselsvulst: Hævelse på barnets hoved pga. tryk under fødslen. Hypertension: Forhøjet blodtryk. Hæmoglobinprocent: Blodprocent. Icterus: (Spædbarns-)gulsot. Mekonium: Barnets første afføring, som er sort/grøn. Orificium: Livmodermund. Perineum: Mellemkød. Placenta: Moderkage. Proteinuri: Protein i urinen Præeclampsi: Svangerskabsforgiftning. Pudendus blokade: Lokalbedøvelse af bækkenbunden. Rygmarvsbedøvelse: Lokalbedøvelse der lægges mellem rygmarvens hinder lidt over korsbenet. Scanning: Ultralydsundersøgelse af barnets og moderkagens placering samt barnets størrelse. Sectio: Kejsersnit. Symfyse: Kønsben. Termin: Den beregnede fødselsdato. Umbilicus: Navle. Uterus: Livmoder. Vagina: Skede. Ødem: Væskeansamling i væv. MEDICINSKE FAGUDTRYK 167

169 Vil du vide mere? På biblioteket kan man få hjælp til at finde bøger, videoer eller pjecer, der mere grundigt behandler de emner, der er berørt i denne vejledning. Der kommer hele tiden nyt materiale, som I kan benytte jer af. Jordemoderen, sundhedsplejersken og lægen kan anbefale jer hvilke nyheder, som kan være gode for kommende forældre at få viden fra. Nogle pjecer er gratis og uddeles af de professionelle, som I kommer i kontakt med. Andet materiale kan sendes mod betaling. Bøger og pjecer Komiteen for Sundhedsoplysning udgiver en lang række bøger og pjecer om børn. Se også Publikationerne kan bestilles på telefon De kan også bestilles på [email protected] I form før fødslen Øvelser og gode råd til gravide I form efter fødslen Øvelser og gode råd til dig, der lige har født Sunde børn Sundhedsstyrelsens vejledning til forældre med børn i alderen 0-3 år Kort og godt om amning Vejledning om amning: ammestart, afhjælpning af ammeproblemer og vedligeholdelse af mælkeproduktion Mad til spædbørn & småbørn Om børns ernæringsmæssige behov og opskrifter på barnets og familiens mad. Fra Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen Børnesikkerhed 0-15 år Om børnesikring af barnets omgivelser og regler for sikkert børneudstyr Vigtigt at vide om børns sikkerhed 0-4 måneder Om børnesikkerhed og forebyggelse af ulykker Vigtigt at vide om børns sikkerhed 4 måneder-2 år Om børnesikkerhed og forebyggelse af ulykker Ved du det om børn? Til forældre om børneopdragelse Giv dit barn lyst til at lære Ideer til stimulation af børns sanser de første leveår 168 VIL DU VIDE MERE?

170 Opdragelse med hjertet Inspiration til, hvordan opdragelsen af det lille barn kan gribes an Tvillinger Graviditet, fødsel og barselstid med tvillinger, samt information om børnenes opvækst Sårbar men stærk En brugsbog om for tidligt fødte børn Sunde børn i et nyt land Sundhedsstyrelsens vejledning til fremmedsprogede forældre. Bogen findes på 8 sprog Den forbudte sorg Om forventninger og sorg omkring det handicappede barn Foreninger Forældre og Fødsel Vester Vase Storvorde Telefon Udgiver foruden et månedsblad også temanumre og pjecer om forskellige emner. Foreningen har gratis og anonym rådgivning. Derudover udlejer foreningen fødekar og fødestole. Forældre og Fødsel har uddannede ammerådgivere. Foreningens blad kan ses på bibliotekerne. Her er oplysninger om kontaktpersoner, medlemskab mv. Danske Fysioterapeuter Nørre Voldgade København K Telefon Udgiver pjecen Bækkenløsning Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S Telefon Udgiver bl.a. bøger og pjecer om børn. Se side Forbrugerstyrelsen Amagerfælledvej København S Telefon Udgiver relevant informationsmateriale om børns sundhed og sikkerhed Center for Små Handicapgrupper Bredgade 25 Skt. Annæ Passage opgang F, 5. sal 1260 København K Telefon Samler informationer og koordinerer aktiviteter omkring forskellige typer af handicap. Ved at ringe til Centret kan du få yderligere informationer om, hvilke tilbud der er for dig og din familie VIL DU VIDE MERE? 169

171 Mødrehjælpen i København Studiestræde København K Telefon Mødrehjælpens væsentligste aktivitet er rådgivning. Der arbejder socialrådgivere, jordemødre, sundhedsplejersker, psykologer, advokater, jurister, læger, afspændingspædagoger mv. i Mødrehjælpen. Nogle steder i landet har Mødrehjælpen Cafebutikker, hvor enlige forældre kan mødes. Ved at ringe til Mødrehjælpen eller læse på deres hjemmeside kan du få informationer om, hvilke aktiviteter Mødrehjælpen eventuelt har i dit lokalmiljø Fagligt selskab for Sundhedsplejersker Fagligt selskab for sundhedsplejersker står bag denne hjemmeside med informationer om sundhedsplejen i mange af landets kommuner samt øvrige informationer til forældre Landsforeningen til støtte ved Spædbarnsdød Bernstorffsvej Hellerup Telefon Er en forening for forældre, der har mistet et spædbarn. Foreningen formidler viden og information om forældres situation, når et spædbarn dør. Foreningen formidler også kontakt mellem forældre. 170 VIL DU VIDE MERE?

172 Stikordsregister A Abort 10, 30, 49f, Aflastning Afspænding 64, 78, 84 Aids 46, 150 Alenemor 16 Alkohol, amning 106 Alkohol, graviditet 8f, 25, 27-28, 104 Allergi og amning 61 Ambulant fødsel 128f Ammeindlæg 100 Ammestart 90, 94ff Ammestillinger 95, 97 Amning, forberedelse 19, 60, 94 Anskaffelser til barnet 56 Arbejdsmiljø 8f, 30 B Bad under fødslen 79 Barnet vokser 44, 147 Barnets pleje 117f, 133 Barselsbesøg, jordemoder 135 Barselsbesøg, sundhedsplejerske 124f, 137 Barselsdepression, se Efterfødselsreaktion Barselsorlov 139f Barselstid på sygehus 124f, 158f Basal information 47 Blodprøver 46, 88, 136, 161 Blodtryk 26, 31ff, 45ff, 147 Blødning 9, 33, 66, 89, 144, 151, 155, 157ff Bristning 86, 89 Brystbetændelse 159 Brysterne 14ff, 92ff Brystvorter, indadvendte 19 Bækkenbundsøvelser 64, Bækkenløsning 151, 155 Børneafdeling 160ff C Colostrum 96, 103 CTG 50, 154 D Den femte børnesygdom 150 Doubletest 48 Down syndrom 47ff D-vitamin 107 Dødfødsel 165 E Efterfødselskursus 138f Efterfødselsreaktion 162 Efterveer 92, 110 Epiduralblokade, se rygmarvsbedøvelse 80f, 156f F Faderskabssag 138, 141 Faren 16, 69, 84, 112ff Faren og fødslen 69, 84 Faresignaler 66 Feber 147, 158f Flaskebarn 108f Folsyre 8, 25 For lidt/for meget mælk 95, 97f For tidlig fødsel 66, 144, 151 Forstoppelse 35, 86 Forældreforberedelse/ førfødselskurser 40ff, 52ff Forældreorlov 139f Fosterfedt 12, Fosterskøn 44 Fostervand/grønt 154 Fostervandet 19, 72, 75 Fostervandet, afgang 72, 75 Fostervandsprøve 49 STIKORDSREGISTER 171

173 Fraværsmelding 31 Fædreorlov 139f Fødekar 79, 85, 169 Fødested, valg af 39 Fødestillinger 86, 155, 81 Fødsel ambulant 39, 128 Fødsel hjemme 39, 72, 128 Fødsel på fødeklinik 39, 112, 124 Fødsel på sygehus 39, 72 Fødselsforberedelse, se Forældreforberedelse Fødselstidspunkt/terminsberegning 9 Fødselsvulst 92 Føllings sygdom/pku 125 G Gennemscanning 49 Graviditetsgener 35ff Graviditetsorlov 139f Graviditetsstriber 20 Graviditetstest 8 Gruppekonsultation hos jordemoderen 16, 40, 54f Gulsot 116, 161 Gymnastik/øvelser efter fødslen 110 Gymnastik/øvelser før fødslen 62ff H Handicap 47, 164 Haresyge 125, 149 Herpes 147 Hiv-test 150 Hjemmefødsel 128f Hjertelyd 51, 154 Hormonforandringer 20, 36, 92 Hovedpine 66, 82 Huden 119 Hudkløe 20 Humørsvingninger 14, 113f Hæmorider 35f Høreprøve 125f I Igangsættelse (fødslen) 152 Individuel konsultation hos jordemoderen 40 Indlæggelse under graviditeten 148 Information om undersøgelser 47 J Jern 25 Jordemoderkonsultationer, se Gruppekonsultation, Individuel konsultation Journalindsigt 165 K Kejsersnit 155 Klage 166 Klip/episiotomi 89, 167 Kløe 20, 148 Krampe i benene 37, 62 Kromosomer 11, 145 Kromosomundersøgelse 47ff Kvalme/opkastning 21, 35, 146 K-vitamin 92, 107 Køre en strimmel 50 L Lattergas 79, 84 Liv/barnets bevægelser 11, 50 Livmoder 10, 18 Livmoderen vokser 18, 37 Livmodermund 10, 73 Lussingesyge 150 M Mad 20ff Malke ud 102 Medicin og graviditet 8, 29 Mekonium 118 Moderkage 18ff, 21 Moderkageprøve 49 Modermælkserstatning 61, 102, 108ff Motion 26, 30, 147 Myxødem Mælkefeber 159 Mødregrupper 42, 137 N Narkotika/stoffer 30 Narresut 123 Navlen 118, STIKORDSREGISTER

174 Navlesnoren 19, 66, 88 Nedløbsrefleks 98, 102 O Orlov 52f, 139f P Parvovirus B-19 46, 150 Patientvejleder 166 Pethidin 80 Plukveer 70 Praktiserende læge, konsultationer 9, 38 Presseperiode 73, 80ff Protein i urinen 46, 148 Præmatur 107, 151 Pudendus blokade 80 Puslepladsen 57f R Risikovurdering (undersøgelser af det ufødte barn) 48 Rygmarvsbedøvelse 80f, 156f Rygning 28ff, 106 Røde hunde 149 Råmælk 96, 103 S Samliv, genoptagelse af 134 Samliv under graviditet 49 Scanning 49 Slimprop 71 Smertelindring 78ff, 83 Smerter 66, 72, 76, 110, 146, 151 Speciallæge 42 Spiral 9 Sport 31f Spændte bryster 97 Sugekop 154 Sukker i urinen 46, 147 Sundhedsplejerske 17, 41, 107 Svangerskabsforgiftning 46, 147 Symfyse-fundus-mål 64 Sædefødsel 151 Søgerefleks (amning) 90, 97 Søskende 112, 128 Søskendejalousi 115 Søskende med til fødslen 60, 69 T Tegnblødning 71f Termin 9f Terminsberegning 10 Tilskud/modermælkserstatning 61, 102 Toxoplasmose 125, 149 Tripletest 49 Tvillinger 152, 160 U Ubehag/graviditetsgener 16, 31, 35ff Udvidet information 47 Udvidelsesperiode 73, 75, 79 Ultralydsundersøgelse/-scanning 49, 144f, 147 Urin 86f, 112, 148 V Vand i kroppen 47, 66 Vandfødsel 85 Vandrejournal 38, 47 Veer 72 Ve- og hvilestillinger 74, 85 Vejrtrækning under fødslen 78, 85 Ve-måler 154 Ve-stimulation 153 Vitaminer 25, 105 Vitamintilskud til barnet 107 Vuggedød 29, 120, 162 Vægtstigning 20 Æ Æggeleder/æggestok 10 Ø Ødemer 98, 36, 47 Ømme brystvorter 98f Øvelser 62ff Å Åreknuder 36 STIKORDSREGISTER 173

175 Faglig baggrundsgruppe Ved første udgave af bogen deltog følgende fageksperter i Sundhedsstyrelsens baggrundsgruppe. Baggrundsgruppen har bidraget med kommentarer til manuskriptet. Professor, dr. med. Gert Almind Sundhedsstyrelsens sagkyndige i praktiserende lægevæsen Fysioterapeut Birthe Bonde Overlæge, professor, dr. Med. Jørgen Falck Larsen Sundhedsstyrelsens sagkyndige i gynækologi og obstetrik Chefjordemoder Hanne Kjærgaard Nielsen Sundhedsstyrelsens sagkyndige i jordemodervæsen Overlæge Carsten Lenstrup Speciallæge i gynækologi og obstetrik Direktør, læge Jens Mathiesen Komiteen for Sundhedsoplysning Alment praktiserende læge Peter von Scholten Speciallæge i almen medicin Kontorchef Lene Skak-Iversen Sundhedsstyrelsen Sundhedsplejerskeinspektør Jette Weiss Poulsen Sundhedsstyrelsen Ninna Åris, brugerrepræsentant Foreningen Forældre & Fødsel Denne udgave Til denne udgave har følgende fageksperter deltaget: Peter Saugmann-Jensen, afdelingslæge, Sundhedsstyrelsen Kit Broholm, alkoholkonsulent, Sundhedsstyrelsen Jørgen Falk, informationskonsulent, Sundhedsstyrelsen Sigrid Poulsen, afdelingslæge, Sundhedsstyrelsen Jens Aage Stauning, sagkyndig indenfor praktiserende lægevæsen Kim Toftager Larsen, sagkyndig indenfor gynækologi og obstetrik 174 FAGLIG BAGGRUNDSGRUPPE

176 BARN I VENTE Graviditet, fødsel, barselstid vejledning til gravide At være gravid, føde og opfostre et lille barn er en livsbekræftende og udfordrende periode i alle forældres liv. Intet bliver som før det er forandringernes tid. BARN I VENTE er Sundhedsstyrelsens vejledning til gravide. Bogen beskriver forløbet, fra graviditeten opstår til og med de første dage efter fødslen: Graviditeten måned for måned Graviditetsgener og hvordan de måske kan afhjælpes Fysisk aktivitet, sund kost og levevis, når man er gravid Undersøgelser af moren og det ufødte barn Praktiske forberedelser til barnets ankomst Fødslen: smertelindring, fødestillinger, den første amning Barselstid: morens krop, amning og det nyfødte barn Sociale rettigheder og pligter, når man er en ny familie. Bogen kan købes hos: Komiteen for Sundhedsoplysning Classensgade 71, København Ø Telefon Telefax [email protected] Hjemmeside: BARN I VENTE er skrevet til alle kommende forældre også til dem der har børn i forvejen. I forlængelse af denne bog kan læses SUNDE BØRN, som er Sundhedsstyrelsens vejledning til småbørnsforældre.