Arealer, hvor der var udlagt slagger fra et forbrændingsanlæg, skulle kortlægges efter jordforureningsloven.

Transkript

1 Arealer, hvor der var udlagt slagger fra et forbrændingsanlæg, skulle kortlægges efter jordforureningsloven. Miljøret 1.3. A og B erhvervede i 1996 en ejendom, hvor på der i 1992 lovligt var blevet udlagt 500 tons slagger hidrørende fra affaldsforbrænding. I 2004 traf det daværende Frederiksborg Amt (nu Region Hovedstaden), F, beslutning om at kortlægge dele af ejendommen som forurenet svarende til vidensniveau 2. A og B anlagde sag ved domstolene mod F med påstand om bl.a., at beslutningen om kortlægning var ugyldig, men fik ikke medhold af landsretten. Højesteret udtalte, at slagger fra affaldsforbrænding, der indgår som en del af jordmediet, må betragtes som en jordforurening, og at sådanne slagger er omfattet af jordforureningsloven, uanset om de er udlagt i et særskilt lag eller er blandet med jorden. Kortlægningen af arealet efter jordforureningslovens 5 forudsatte ikke, at forureningen ved den aktuelle anvendelse af ejendommen og den aktuelle placering af den forurenede jord kan have skadelig virkning på mennesker eller miljø, idet der også kan lægges vægt på risici, som kan opstå ved en ændret anvendelse af ejendommen eller ved flytning af den forurenede jord. Det forhold, at slaggerne i sin tid var udlagt lovligt, er uden betydning for adgangen til at kortlægge et areal efter lovens 5. Højesteret tiltrådte herefter, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte F's vurdering af de miljøog sundhedsmæssige risici ved de udlagte slagger, og tiltrådte, at F's beslutning om kortlægning var gyldig.[1] H.D. 9. november 2010 i sag 76/2009 (1. afd.) Katrine Højring og Jens Nytoft Rasmussen (adv. Vivi Bruhn Knudsen, Kbh., besk., for begge) mod Region Hovedstaden (adv. Håkun Djurhuus, Kbh.) Biintervenient til støtte for appellanterne: Affald Danmark (adv. Mogens Moe, Hellerup) Biintervenient til støtte for indstævnte: Miljøstyrelsen (Km.adv. v/adv. Britta Moll Bown, Kbh.). Østre Landsrets dom 15. januar 2009 (6. afd.), B (Rosenløv, Jens Kruse Mikkelsen, Niels Christian Baark (kst.)). Denne sag, der er anlagt ved Retten i Hillerød den 10. maj 2004 og ved kendelse af 16. juni 2004 henvist til Østre Landsret i medfør af de dagældende bestemmelser i retsplejelovens 226, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, drejer sig om, hvorvidt der i medfør af jordforureningsloven kan ske kortlægning af forurenede arealer efter lovlig udlægning af forbrændingsslagger. Sagsøgerne, Katrine Højring og Jens Nytoft Rasmussen, har endeligt påstået, at sagsøgte, Region Hovedstaden, tidligere Frederiksborg Amt, tilpligtes at anerkende, 1) at Region Hovedstadens afgørelse om kortlægning af 5. maj 2004 i henhold til jordforureningslovens 3 og 5 af et areal af matr.nr. 1- h Stokkerup By, Græsted, beliggende Stokkerupvej 13, Græsted, er ugyldig, og at Region Hovedstaden følgelig tilpligtes at ophæve kortlægningen, og 2) at Region Hovedstaden er uberettiget til, på det foreliggende dokumentationsgrundlag, i henhold til jordforureningslovens 3 og 5 at kortlægge det ved ridebanen på ejendommen matr.nr. 1-h Stokkerup By, Græsted, beliggende Stokkerupvej 13, Græsted, værende areal, hvorpå der er placeret slagge i en mile i henhold til Gribskov Kommunes landzonetilladelse af 11. august Region Hovedstaden har påstået frifindelse. Sagsfremstilling På ejendommen Stokkerupvej 13, Græsted, blev der efter anmeldelse af 9. november 1992 til Frederiksborg Amt udlagt ca. 500 tons slagger fra I/S Amagerforbrænding som bundbelægning i en ny hal og under et parkeringsareal (gårdspladsen). Det anførtes i anmeldelsen, at slaggen ville blive placeret over grundvandsspejlet, og at nærmeste private vandindvindingsanlæg lå i en afstand af ca. 250 m. Det blev efterfølgende den 11. november 1992 oplyst af Græsted-Gilleleje Kommune, at nærmeste offentlige vandindvindingsanlæg var placeret ca. 2 km fra ejendommen. Anmeldelsen var efter sædvanlig praksis vedlagt en rapport med analyseresultater for den udlagte slagge, hvorefter slaggen havde en ph-værdi på 10,1 og indeholdt blandt andet bly i en mængde svarende til mg/kg tørstof. Den 12. november 1992 godkendte Frederiksborg Amt udlægningen af slagger som anmeldt med bemærkning om, at slaggerne efter de foreliggende analyseresultater opfyldte kravene i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 568 af 6. december 1983 (slaggebekendtgørelsen). Frederiksborg Amt meddelte i brev af 11. november 2002 Katrine Højring og Jens Nytoft Rasmussen, der i 1996 havde erhvervet ejendommen Stokkerupvej 13, at 466 amtet i henhold til jordforureningsloven agtede at kortlægge arealer på ejendommen som forurenet svarende til vidensniveau 2. De arealer, der agtedes kortlagt, var henholdsvis gårdspladsen og et areal, hvorpå der er opført et maskinhus. Katrine Højring og Jens Nytoft Rasmussen gjorde i brev af 22. januar 2003 indsigelse mod den påtænkte kortlægning, navnlig under henvisning til at den udlagte slagge aktuelt ingen skadelig virkning havde på grundvand og mennesker. Sideløbende med Frederiksborg Amts overvejelser om kortlægning af Katrine Højring og Jens Nytoft Rasmussens ejendom anmodede amtet den 6. november 2002 om en generel udtalelse fra Miljøstyrelsen om kortlægning af slagger. Miljøstyrelsen tilkendegav i den anledning ved brev af 3. november 2003 blandt andet, at slagger, som fysisk indgår som en del af jordmediet, er at betragte som jordforurening. Endvidere udtalte styrelsen, at kortlægning efter jordforureningsloven generelt er uafhængig af, om jordforureningen er lovlig. Styrelsen henviste også til, at der for ejeren af ejendommen helt overvejende er tale om retsvirkninger, som ikke har betydning, medmindre der foretages bygge- og anlægsarbejder, jordflytning eller ændring til følsom arealanvendelse. Frederiksborg Amt traf ved brev af 11. november 2003 afgørelse om kortlægning af Katrine Højring og Jens Nytoft Rasmussens ejendom i overensstemmelse med den tidligere fremsendte agterskrivelse. Af afgørelsen fremgår blandt andet, at kortlægningen er besluttet på baggrund af hensynet til jordflytning. Efter ny indsigelse fremsat af Katrine Højring og Jens Nytoft Rasmussens advokat meddelte Frederiksborg Amt ved brev af 29. marts 2004, at man var indstillet på at ophæve kortlægningen for det areal, hvorpå der er opført et maskinhus, mens kortlægningen af parkeringsarealet (gårdspladsen) opretholdes. En ny afgørelse om kortlægning i overensstemmelse hermed blev herefter formelt truffet ved brev af 5. maj Efter kortlægningen af ejendommen og denne sags anlæg konstaterede Katrine Højring og Jens Nytoft Rasmussen, at der på en indhegnet løbegård til heste på ejendommen også var udlagt slagger. Dette blev under henvisning til miljøbeskyttelseslovens 21 indberettet til Græsted-Gilleleje Kommune ved brev af 27. maj Frederiksborg Amt, hvortil indberetningen var blevet videresendt, meddelte i den anledning ved brev af 28. oktober 2004, at amtet før stillingtagen til kortlægning af slaggen på løbegården ville afvente udfaldet af den verserende retssag. Katrine Højring og Jens Nytoft Rasmussen ønskede imidlertid at Copyright 2011 Thomson Reuters Professional A/S side 1

2 omlægge løbegården til en egentlig ridebane og i den forbindelse udføre gravearbejde på arealet. Efter en del korrespondance med Frederiksborg Amt og Græsted-Gilleleje Kommune (senere Gribskov Kommune), hvor Katrine Højring og Jens Nytoft Rasmussen ønskede tilsagn om, at arbejdet på arealet ikke ville skulle standses i medfør af jordforureningslovens 71, når der ved gravearbejdet konstateredes slagger, og hvor Katrine Højring og Jens Nytoft Rasmussen anmodede om landzonetilladelse til omdannelse af løbegården til ridebane, meddelte Gribskov Kommune i brev af 11. august 2008 landzonetilladelsen. Det er anført i tilladelsen, at tilskuerpladser til banen vil blive placeret oven på en mile, der bliver ½ til 1 m høj, og som vil indeholde den slagge, der har været udlagt på løbegårdsarealet umiddelbart under overfladen. Syn og skøn Der er til brug for sagen foretaget syn og skøn ved civilingeniør Peter E. Holm. Af skønserklæringerne af 10. marts 2007 og 30. marts 2008 fremgår blandt andet følgende:»spørgsmål 2: Skønsmanden anmodes om at oplyse, hvorvidt de af sagen omhandlede slagger, således som disse er udlagt, hvis kemiske sammensætning m.v. er beskrevet i sagens bilag 3, efter skønsmandens vurdering kan have skadelig virkning på grundvand, menneskers sundhed og miljøet i øvrigt, henholdsvis hvorvidt slaggerne kan have skadelig virkning på mennesker og miljø. Svar spørgsmål 2: Slaggens mulige virkning på grundvand, menneskers sundhed og miljøet i øvrigt er koblet til risikoen for direkte indtagelse af og kontakt med slaggen samt den stofafgivelse, der kan relateres til slaggen ved kontakt med vand, der i dette tilfælde primært vil være regnvand og grundvand. Nedenfor og med støtte af fotografier fra undersøgelserne på ejendommen er dette spørgsmål besvaret for den konkrete anvendelse på Stokkerupvej 13. Slaggeudlægning på parkeringsplads. Med henvisning til besvarelsen af spørgsmål 1 fremgår det, at slaggelaget befinder sig under terræn og således ikke ved den aktuelle arealanvendelse eksponeres til mennesker, som færdes på parkeringspladsen. Slaggeudlægning i hesteløbegård. Med henvisning til bilag 21 og 22 samt besigtigelsen den 6. februar 2007 og de af skønsmanden nærmere foretagne undersøgelser den 14. februar 2007 fremgår det, at der findes et 5-10 cm tykt terrænnært slaggelag. Med den nuværende arealanvendelse vurderes der ikke at være risiko for menneskers sundhed, idet der ikke er umiddelbar risiko for direkte kontakt med mennesker. Dæklaget ovenpå slaggen er imidlertid relativt tyndt, og det må vurderes, at der er en risiko for, at slaggen opblandes og kommer til overfladen, hvor den kan eksponeres og eksempelvis optages af dyr. 467 Spørgsmål 3: Spørgsmål 2 ønskes tillige besvaret for så vidt angår følgende situationer: A) Såfremt de af sagen omhandlede slagger flyttes fra ejendommen og udlægges indenfor en afstand, der er mindre end 20 meter fra et indvindingsanlæg for vandforsyning, hvortil der stilles krav om drikkevandskvalitet (Bekendtgørelse nr. 568, 7, stk. 1, litra a) F) Som overflademateriale på sportspladser, rideanlæg eller lignende. G) Såfremt slaggen eventuelt efter flytning udlægges i et område med følsom arealanvendelse. Svar spørgsmål 3: A) Under forudsætning af, at udlægningen af slagger er som beskrevet i svaret til spørgsmål 2, men med en placering der i afstand er mindre end 20 meter til indvindingsanlæg for vandforsyning, vil svarene være som til spørgsmål 2 med følgende ændringer: Udvaskningen af salte og sporelementer fra parkeringspladsen og hesteløbegården vil med afstanden på mindre end 20 meter til indvindingsanlægget for vandforsyning udgøre en risiko for forhøjede salt- og sporelementkoncentrationer i grundvandet, som indvindes. F) Såfremt slaggen udlægges som overflademateriale på sportspladser og rideanlæg som antages ikke at være overdækkede, vil der med nedsivende nedbør kunne foregå en stofudvaskning af salte og sporelementer til de underliggende jordlag. Desuden vil der kunne foregå en direkte eksponering fra slaggen til mennesker og dyr, som opholder sig på overfladematerialet. Eksponeringen vil være afhængig af en række faktorer, herunder hvor lang tid man opholder sig på slaggen. Gennem direkte eksponering af mennesker og dyr vil slaggen kunne have en uhensigtsmæssig indvirkning, dels fordi den er alkalisk (høj ph-værdi), dels fordi et indtag af slagge eksempelvis som støv (partikler) kan bevirke et øget indtag af sundhedsskadelige sporelementer så som bly. G) I tilfælde af, at slaggen flyttes til et område med følsom arealanvendelse, f.eks. som overflademateriale i villahaver eller ved skole eller børnehave vil de samme forhold som under svaret til F være gældende, men med øget risiko for menneskers sundhed, idet børn kan være udsat for direkte eksponering af slaggen over en længere periode. Dyrkning af spiselige grøntsager kan øge eksponering. Spørgsmål 6: Syns- og skønsmanden anmodes om at oplyse, hvorvidt det af sagen omhandlede parti slagger med den oprindelige sammensætning ville kunne anvendes til bygge- og anlægsarbejder i henhold til den nuværende genanvendelsesbekendtgørelse (Bekendtgørelse nr. 655 af 27. juni 2000 om genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder). Svar på spørgsmål 6: Den nuværende genanvendelsesbekendtgørelse (Bekendtgørelse nr. 655 af 27. juni 2000 om genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder) anvender krav i to trin, dels krav til det totale og dels krav til stofudvaskning. På baggrund af analyse af totalindhold og bestemmelse af stofudvaskningen fra slaggen kan slaggen inddeles i 3 kategorier, som fremgår af genanvendelsesbekendtgørelsens bilag 4. Skønsmanden vurderer, at den i sagen omhandlede slagge i sin oprindeligt udlagte form ville kunne anvendes i henhold til genanvendelsesbekendtgørelsens kategori 3, dvs. som anført i bekendtgørelsens bilag 3 til veje, stier og ledningsgrave med fast belægning samt krav til højde af udlæg og bortledning af overfladevand. Endvidere kan slaggen anvendes til fundamenter og gulve med krav til højden under bygninger. Spørgsmål C: C1) Skønsmanden anmodes om at oplyse, hvorvidt en værdi på 40 mg bly/kg TS i slagge udgør samme risiko for sundhed og miljø som jord indeholdende 40 mg bly/kg TS. C2) Skønsmanden anmodes om at oplyse, hvorledes»jordkvalitetskriterierne«for bly er fastsat for følsom anvendelse. C3) Skønsmanden anmodes om at besvare, hvorvidt sagkyndige i 1983 antog, at forureningskomponenter som bly er bundet i slaggen. C4) Såfremt C3 besvares bekræftende, anmodes skønsmanden om at redegøre for, hvilken betydning denne binding har. C5) Var det i 1983 alment kendt for sagkyndige, at bly kan udgøre en sundhedsmæssig risiko? Svar spørgsmål C: Cl) Da bindingen og dermed tilgængeligheden af bly i henholdsvis slagge og jord typisk vil være forskellig, skønnes det, at risikoen for sundhed og miljø er forskellig alt efter om bly findes i slagge eller i jord. Når der konkret tales om en værdi på 40 mg bly/kg TS, der er Copyright 2011 Thomson Reuters Professional A/S side 2

3 kravværdien for ren jord og baggrundsniveau for bly i jord, skønnes risikoen for sundhed og miljø at være lille både i relation til eksponering af jord såvel som slagge med indhold på 40 mg bly/kg TS. C2) Jordkvalitetskriterierne for bly er fastsat under hensyntagen til risikoen for børn og andre følsomme befolkningsgruppers direkte orale indtag af jord. C3) Skønsmanden mener, at sagkyndige i 1983 har ment, at bly overvejende var bundet på utilgængelig form i slaggen. 468 C4) Denne i spørgsmål C3 nævnte binding af bly i slagge betyder, at bly kun i meget ringe grad udvaskes fra slaggen. C5) Skønsmanden vurderer, at det i 1983 var almen kendt for sagkyndige, at bly kan udgøre en sundhedsmæssig risiko. Spørgsmål J: Under henvisning til besvarelse af spørgsmål 2 og A bedes skønsmanden, på grundlag af analyser og prøver udtaget repræsentativt mindst 1 sted under henholdsvis parkeringspladsen og hesteløbegården og udtaget i en dybde, der med stor sikkerhed er under opblandingsniveauet, redegøre for, hvorvidt der kan konstateres forhøjet indhold af clorider, sulfater, bly, kobber, cadmium og kviksølv i denne jord. Svar spørgsmål J: På baggrund af de af skønsmanden tidligere gennemførte undersøgelser i februar 07, hvor der blev redegjort for de terrænnære lag og slaggens placering (se svar spørgsmål l), har skønsmanden den 28. januar 2008 udtaget to jordprøver fra jordlag under slaggelaget fra henholdsvis parkeringspladsen og hesteløbegården. Prøverne er udtaget fra udførte håndboringer i umiddelbar nærhed af de tidligere udførte boringer ved undersøgelserne fra februar Boringerne er på skitsen i bilag 3 angivet som hhv. P5 og P6 under parkeringspladsen og H3 og H4 under hesteløbegården. Prøverne er udtaget som blandingsprøver af underjorden fra 10 til 20 cm's dybde målt fra underkanten af slaggelaget. I denne dybde kunne skønsmanden ikke observere slaggepartikler. Slaggelagets tykkelse i boringerne udgør i P5 18 cm, i P6 22 cm, i H3 7 cm samt i H4 6 cm. Desuden er der udtaget en referencejordprøve R (se bilag 3) i sammenlignelig dybde med de øvrige udtagne jordprøver udenfor området udlagt med slagge. Endelig er der udtaget 1 prøve (P6) af slaggen fra det udlagte slaggelag fra parkeringspladsen. Besvarelsen af spørgsmålet baseres på følgende to forhold: 1) Hvorvidt der kan konstateres forhøjede indhold af metaller og salte i jordlag under slaggelaget og om slaggen har forurenet de underliggende jordlag i en grad, som overskrider gældende jordkvalitetskriterier. 2) Om indholdet af metaller i salte i jordlag under slaggelaget er forhøjede i forhold til indholdene i referenceprøven. I henhold til gældende Genanvendelsesbekendtgørelse (Bekendtgørelse nr. 655 af 27. juni 2000 om genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder) kategoriseres jord og slagger både i forhold til indholdet i den faste fase og stofudvaskningen. Kravene til indholdet af metaller i jord og restprodukter, som i Genanvendelsesbekendtgørelsen er benævnt Kategori 1 kravværdier, er de såkaldte humantoksikologiske grænseværdier som jord skal overholde for at sikre, at der ikke er sundhedsmæssig risiko ved direkte human eksponering gennem indtagelse ved følsom arealanvendelse, f.eks. via børns indtagelse af jord, som angivet tidligere i svar til de oprindelige synsog skønstemaer, spørgsmål C2. Disse kategori 1 kriterier er gengivet i den højre kolonne af tabel 1. Tilsvarende er der defineret kategori 1 krav til den maksimale udvaskning af metaller og salte. Disse kriterier er angivet i den højre kolonne af tabel 2. I henhold til Genanvendelsesbekendtgørelsen må jord og restprodukter, som opfylder kategori 1 mht. indhold i den faste fase (tabel 1) og stofudvaskning (tabel 2), uden tilladelse genanvendes til bygge- og anlægsarbejder omfattet af bekendtgørelsen, medmindre andet følger af lov om miljøbeskyttelse og den øvrige lovgivning. I tabel 1 er resultaterne af de kemiske analyser (bilag 2) af slaggen og jorden opsummeret og opstillet for så vidt angår indhold og krav til den faste fase. Tabel 1. Målte fast fase indhold af metaller opsummeret og sammenlignet med kriterier. [Tabel 1] «Lovgrundlag Det fremgår af jordforureningslovens 1 blandt andet, at loven skal medvirke til at forebygge, fjerne eller begrænse jordforurening og forhindre eller forebygge skadelig virkning fra jordforurening på grundvand, menneskers sundhed og miljøet i øvrigt. Endvidere fremgår det, at der med loven tilsigtes særligt blandt andet at forebygge yderligere forurening af miljøet i forbindelse med anvendelse og bortskaffelse af jord (såkaldt jordflytning). I forarbejderne til bestemmelsen (Folketingstidende , tillæg A, s. 4327) hedder det blandt andet:»bestemmelsen i 1 angiver lovforslagets grundlæggende princip om, at yderligere jordforurening skal forebygges bl.a. ved styring af jordstrømme og ved overvågning af forureningstilstanden i jorden, således at der kan skabes grundlag for og gennemføres en koordineret og målrettet indsats.«i de specielle bemærkninger til lovens kapitel 1 (samme sted) anføres blandt andet:»forslaget til lov om forurenet jord tager udgangspunkt i situationen, hvor der er sket en forurening. De bestemmelser, der skal beskytte miljøet mod, at forurening sker, findes fortsat i miljøbeskyttelsesloven. Lovforslaget har imidlertid et selvstændigt forebyggende sigte, idet det er en overordnet målsætning at forhindre ny forurening og nye miljøproblemer som følge af flytning af jord samt gennem overvågning af forureningstilstanden i jorden og gennem en prioriteret og målrettet indsats at undgå yderligere spredning af jordforurening.«det fremgår af jordforureningslovens 2, stk. 1, at loven omfatter jord, der på grund af menneskelig påvirkning kan have skadelig virkning på grundvand, menneskers sundhed og miljøet i øvrigt. I forarbejderne til bestemmelsen (Folketingstidende , tillæg A, s ) anføres blandt andet:»bestemmelsen i 2 er en udvidelse af de gældende regler i affaldsdepotloven. Lovforslaget omfatter således enhver jordforurening, uanset hvornår den er opstået og uanset hvordan forureningen af jorden er sket. Det er ikke med formuleringen, at loven omfatter»jord«, tanken, at anvendelsesområdet indsnævres i forhold til den gældende affaldsdepotlovs anvendelsesområde. Det vil sige, at også affaldsdeponering i jorden, f.eks. i form af tønder med et indhold af forurenende stoffer eller i form af forurenet bygningsmateriale, kan være omfattet af loven. Forurenede bygninger eller bygningsanlæg omfattes ikke af loven. Forurenet jord dækker også olieforurenet sand eller andre jordbestanddele, som er forurenet med forskellige stoffer.«det fremgår endvidere af jordforureningslovens 5, at et areal betegnes som kortlagt på vidensniveau 2, hvis der er tilvejebragt et dokumentationsgrundlag, der gør, at det med høj grad af sikkerhed kan lægges til grund, at der på arealet er en jordforurening af en sådan art og koncentration, at forureningen kan have skadelig virkning på mennesker og miljø. Af forarbejderne til bestemmelsen (Folketingstidende , tillæg A, s. 4329) fremgår blandt andet:»kortlægningen kan tillige omfatte arealer, hvor der er sket en opfyldning med forurenet jord, hvor der er placeret slagger og flyveaske, hvor en nuværende eller tidligere skydebane har medført blybelastning af jorden eller forurenede arealer, hvor der kun er sket delvis oprydning. Copyright 2011 Thomson Reuters Professional A/S side 3

4 Kravet til undersøgelser, som grundlag for en kortlægning på vidensniveau 2, svarer til kravet ved en registrering efter affaldsdepotloven.«forklaringer Der er under sagen afgivet partsforklaring af Jens Nytoft Rasmussen, vidneforklaring af Uffe Juul Andersen og Ole Kirk samt afgivet forklaring af skønsmanden, civilingeniør Peter E. Holm. Jens Nytoft Rasmussen har forklaret blandt andet, at han sammen med sin hustru i 1996 erhvervede ejendommen Stokkerupvej 13 i Græsted. Ejendommen er en lille landbrugsejendom - et husmandssted - på ca. 4½ hektar, hvor de har kødkvæg og hestehold, og hvortil de også forpagter jord. De driver landbruget som deltidslandbrug, der er momsregistreret. Der er et begrænset overskud. De har begge andet arbejde. Han er ansat som seniorrådgiver hos Nordisk Råd og har tidligere været ansat i blandt andet Miljøministeriet. Han er forstkandidat af uddannelse og har navnlig arbejdet med naturbeskyttelse og skovdrift. Forud for købet af ejendommen fik de af Græsted-Gilleleje Kommune oplyst, at der var udlagt slagger på ejendommen. De fik i den forbindelse forevist godkendelsen af udlægningen, og der var en medarbejder i kommunen, som oplyste, at de ikke ville få problemer med de udlagte slagger. Da de modtog Frederiksborg Amts brev af 11. november 2002 med varsling af kortlægning, troede de først, at der var tale om en misforståelse. De undersøgte herefter de konsekvenser, som kortlægningen kunne få, herunder de økonomiske byrder. De mente ikke, at den myndighed, som havde godkendt slaggeudlægningen, efterfølgende kunne træffe afgørelse om kortlægning af grunden som forurenet. De fremsatte derfor den 22. januar 2003 indsigelse mod amtets kortlægning. De havde ikke, før de fremsatte indsigelse, foretaget fysiske undersøgelser af grunden. De vidste, at de udlagte slagger på gårdspladsen lå under et lag stabilgrus. De havde oven på dette lag selv lagt et lag skærver. Naboer har oplyst, at den tidligere ejer havde genopført huset på ejendommen, efter at det tidligere hus i 1992 var nedbrændt. Der blev 470 formentlig udlagt slagger i den forbindelse. Efter at kortlægningen var endeligt besluttet, og efter at retssagen var anlagt, foretog de undersøgelse af jordbunden i løbegården, idet de ville omdanne den til en ridebane. Dette ville kræve, at terrænet blev nivelleret. De konstaterede, at der i løbegården var et lag slagger, der var overfladenært. Efter råd fra deres advokat underrettede de i overensstemmelse med miljøbeskyttelseslovens 21 i maj 2004 kommunen om de nu konstaterede slagger. Først i oktober 2005 fik de en reaktion på indberetningen, idet Frederiksborg Amt oplyste, at amtet ville afvente udfaldet af den verserende retssag, før der ville blive taget stilling til en eventuel kortlægning af de nu konstaterede slagger. Den lange sagsbehandlingstid var meget utilfredsstillende for dem, da de ville i gang med at etablere ridebanen. De fik imidlertid hjælp af kommunen, der havde flere forslag til, hvordan de skulle forholde sig. Kommunen foreslog herunder, at de kunne bygge oven på slaggelaget eller flytte slaggelaget. Det var i den forbindelse ifølge kommunen væsentligt, at det var veldefineret, hvor på grunden de flyttede slagger lå. De fjernede derfor først det øverste lag jord, hvori der også var lidt slagger. Derefter fjernede de selve slaggelaget. De oplagde slaggen ved siden af ridebanen i en mile på 6 gange 12 meter og med en højde på ½ til ¾ meter. Milen er opbygget således, at slaggen ligger nederst, og den først fjernede jord med indhold af lidt slagger ligger øverst. Der er ikke lagt jord eller andet ovenpå. De fik herefter landzonetilladelse til omlægning af løbegården til ridebane. Efterfølgende har de også konstateret slagger, i forbindelse med at de fjernede hovedtrappen til huset. Kommunen henviste dem til at aflevere slaggerne på genbrugspladsen, hvor slagger skulle læsses af i en container, som også indeholdt toiletkummer mv. De har i 2008 haft problemer med at optage lån i ejendommen, idet Nordea Kredit nægtede at give et lån, under henvisning til at grunden var registreret som forurenet. Det var først efter nærmere dokumentation for, at der var tale om registrering af slagger, og at det var opført på vidensniveau 2 med forureningsklasse F0, at de fik bevilliget lånet. Uffe Juul Andersen har forklaret blandt andet, at han er uddannet kemiingeniør fra Han har siden 1986 arbejdet først som miljøingeniør og siden som miljøchef hos Amagerforbrænding. Siden februar 2008 har han været seniorkonsulent hos Amagerforbrænding. Slagger er et af hans ansvarsområder. Amagerforbrænding er medlem af Affald Danmark, som er en interesseorganisation. Affald Danmarks medlemmer er fem forbrændingsvirksomheder og nogle entreprenører, der beskæftiger sig med affaldshåndtering. Medlemmerne håndterer 70 pct. af det samlede affald i Danmark. Affald Danmark afgiver blandt andet høringssvar i anledning af ny affaldsmæssigt relevant lovgivning. Slagger er et materiale, der klart adskiller sig fra jord. Slagger indeholder næsten samtlige grundstoffer i det periodiske system. Salte af tungmetaller udgør ca pct. af slagger. Slagger indeholder herunder også bly, der er almindeligt forekommende i affald fra husholdninger mv. Bly er kraftigt bundet til slagger og udvaskes kun vanskeligt. Når et forbrændingsanlæg har produceret slagger, får dette lov til at ligge i 2-3 måneder, indtil der bliver givet tilladelse til udlægning. I forbindelse med at der udleveres slagger, sendes analyseresultatet for de pågældende slagger til amtet. Der har været god omsætning i slagger, også fordi DTU i 1980'erne lavede en undersøgelse, som viste, at slaggers fysiske egenskaber gør, at det er en udmærket erstatning for stabilgrus. Han er ikke bekendt med klager over, at slagger har givet anledning til miljømæssige problemer. Tidligere anvendte man slagger til at lægge ud på markveje og på ridestier i skove, hvor de lå frit og utildækkede. Dette er imidlertid ikke længere tilladt, da udlagte slagger i dag skal tildækkes. Amagerforbrænding har kontrakt med en entreprenør, som markedsfører slagger. Amagerforbrænding har arbejdsmiljøregler i forbindelse med forbrændingens behandling af slagger. Der er herunder regler om befugtning af slagger, således at de ikke støver. Der er også andre arbejdshygiejniske regler, men der er ingen ætsningsfare ved fysisk kontakt med slagger. Ole Kirk har forklaret blandt andet, at han er uddannet på Landbohøjskolen, økonomilinjen, og er leder af afdelingen for landboret på Landscenteret i Skejby, der rådgiver lokale rådgivningscentre og lokale konsulenter. Landscentrets opgaver er blandt andet at sende oplysninger om ny lovgivning mv. til de nævnte centre og konsulenter. Landscentret har herunder informeret om slaggebekendtgørelsen, da denne er relevant for landbruget. Slagger er blevet anvendt blandt andet til reparation af markveje og gårdspladser samt til pladser, hvor der står store maskiner. Slagger er et godt materiale, fordi vandet let trænger igennem et lag af slagger. Dermed sikrer man tørre markveje og gårdspladser. Der lægges typisk et bundmateriale og herefter et lag slagger. Derover lægges stabilgrus eller sand til at jævne vejen. Der har i landbruget ikke været betænkeligheder ved at anvende slagger, da det var tilladt at anvende slagger, og da der var regler om grænseværdier, som skulle overholdes, og som leverandørerne af slagger indestod for. Landscentret har rådgivet om slagger i overensstemmelse med den lovgivning, som forelå. Landscentret forventede ikke, at der senere blev indført regler om forureningskortlægning af udlagte slagger. Han har ikke mulighed for at give et overslag over, hvor mange steder der er udlagt slagger. Han er kun bekendt 471 med, at der er foretaget kortlægning af udlagt slagge på Sjælland. Peter E. Holm har vedstået skønserklæringerne og supplerende forklaret blandt andet, at sporstoffer i form af tungmetaller, herunder bly, bindes hårdt til det materiale, hvori det forekommer. Derfor vil der kun langsomt ske udvaskning af bly modsat de salte - klorin, sulfat og natrium - der også er indeholdt i slagger. De salte, der er indeholdt i den slagge, som er udlagt på ejendommen, må anses for i vidt omfang udvaskede. Det er ikke afgørende i henseende til udvaskningen, hvor tykt Copyright 2011 Thomson Reuters Professional A/S side 4

5 et lag slagge der udlægges. Hvis man udlægger slagger i en mile på ½ til ¾ m i højden, vil der udvaskes samme mængde stof pr. masse, men på et mindre areal. Når slagger udlægges på følsomme områder som for eksempel ved børnehaver eller lignende, vil der være mulighed for menneskelig påvirkning, i forbindelse med at børn rører ved eller smager på jorden eller ved påvirkning gennem støv fra slagger. Denne påvirkning er sundhedsskadelig. Procedure Katrine Højring og Jens Nytoft Rasmussen har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med deres påstandsdokument af 4. november 2008 og har herunder gjort gældende, at slagger ikke er jord efter jordforureningslovens 2, stk. 1, der alene omfatter forurenet jord, men ikke andre medier, herunder forurenede bygningsmaterialer og lignende. Slagger, der er lovlig anvendt i henhold til slaggebekendtgørelsen, er ikke og kan ikke karakteriseres som jord. Det kan heller ikke antages, at slagger er sammenlignelige med jord, idet slagger ikke har de karakteristika, der kendetegner jord. Endvidere opblandes slagger ikke med jorden i forbindelse med udlægningen, ligesom slaggerne også mange år senere - og endog når disse har været udlagt i en hesteløbegård - kan adskilles fra den underliggende jord. Det har ikke støtte i forarbejderne til jordforureningsloven - eller andet sted forud for Miljøstyrelsens vejledning nr. 8/ at udlagte slagger skal anses for jord og i den forbindelse endog forurenet jord. Herefter er der ikke i jordforureningslovens 5 hjemmel til kortlægning af den slagge, der er udlagt på Katrine Højring og Jens Nytoft Rasmussens ejendom, idet slagger hverken er jord, kan sammenlignes med jord eller er opblandet med jord, men tværtimod forefindes i et sammenhængende udlagt lag. Efter jordforureningslovens 5 er det en forudsætning og et ufravigeligt kriterium for kortlægning på vidensniveau 2, at der er konstateret en jordforurening, som kan have skadelig virkning på mennesker og miljø, og dette kriterium for kortlægning efter jordforureningslovens 5 var ikke opfyldt, da Frederiksborg Amt kortlagde ejendommen, selv hvis slagger anses for at være jord. Det gøres herunder gældende, at Frederiksborg Amt på kortlægningstidspunktet end ikke havde gennemført undersøgelser eller havde et tilsvarende dokumentationsgrundlag for at antage, at slaggerne indebar eller havde medført, at der var en forurening, som indebar en miljø- eller sundhedsmæssig risiko. Frederiksborg Amt havde derfor ikke det fornødne grundlag for kortlægning, da amtet traf afgørelse herom, og det gennemførte syn og skøn dokumenterer også, at de udlagte slagger hverken indebærer miljø- eller sundhedsmæssige risici i forhold til arealanvendelsen, indeklima, grundvand eller recipienter. For så vidt angår den udlagte slagge på ejendommen anerkendes det, at blandt andet tungmetalindholdet i slaggerne overstiger det af Miljøstyrelsen fastsatte jordkvalitetskriterium. Dette har imidlertid altid været tilfældet, og det må følgelig kunne lægges til grund, at miljøministeren med Miljøstyrelsens opbakning, da slaggebekendtgørelsen blev udstedt og var i kraft, lagde til grund, enten at slagger ikke kunne anses for jord, eller at anvendelse af slagger i overensstemmelse med slaggebekendtgørelsen ikke indebar og ikke ville medføre miljø- eller sundhedsmæssige risici. Katrine Højring og Jens Nytoft Rasmussens ejendom anvendes til almindelig beboelse, altså den anvendelse, der anses for den mest følsomme arealanvendelse. Det er altså ikke muligt, at ejendommen senere overgår til endnu mere følsom arealanvendelse end den nuværende. Dette i modsætning til vejarealer, der kan overgå til mere følsom arealanvendelse, f.eks. i forbindelse med vejomlægninger, ligesom jordflytning i forbindelse med vejopgravninger er noget mere almindelig end jordflytning fra private beboelsesejendomme som Katrine Højring og Jens Nytoft Rasmussens. Den supplerende skønserklæring og de konkret gennemførte undersøgelser på ejendommen bekræfter også, at de udlagte slagger ikke indebærer nogen miljø- eller sundhedsmæssige risici, således som slaggerne er lokaliseret på ejendommen. Dermed var kriteriet for kortlægning i forhold til jordforureningslovens 5 ikke opfyldt, da Frederiksborg Amt kortlagde ejendommen. Kriterierne er heller ikke efterfølgende opfyldt. Der er endvidere ikke hjemmel i jordforureningsloven til at tillægge flytning af den forurenede jord/slaggerne nogen betydning ved vurderingen af den miljø- og sundhedsmæssige risiko. Der er intet i forarbejderne, der støtter Region Hovedstadens standpunkt om, at det skulle have været lovgivers hensigt, at arealer skulle kunne kortlægges efter jordforureningslovens 5 (eller 4) alene ud fra et flytningshensyn. Kortlægning er heller ikke nødvendig af hensyn til styring af jordstrømme. De dagældende regler indebar ligesom de nugældende, at hverken slagger eller forurenet jord uden myndighedernes godkendelse kan flyttes, idet såvel slagger som jord i henhold til 472 affaldsdirektivet er affald, når indehaveren agter at skille sig af med dette. Frederiksborg Amts betragtninger om, at slagger efter en flytning ville kunne udgøre en miljø- eller sundhedsmæssig risiko, hviler følgelig på en antagelse af, at slaggen enten flyttes ulovligt, eller en formodning om, at de kommunale miljømyndigheder ikke foretager en miljø- eller sundhedsmæssig forsvarlig anvisning for disponering af slagger, der ønskes flyttet. Biintervenienten, Affald Danmark, har haft lejlighed til at udtale sig til støtte for Katrine Højring og Jens Nytoft Rasmussen. Region Hovedstaden har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument af 4. november 2008 og har herunder gjort gældende, at kortlægning i henhold til jordforureningslovens kapitel 2 er en pligtmæssig opgave for regionerne (tidligere amterne), når betingelserne for kortlægning i øvrigt er opfyldt, jf. herved jordforureningslovens 3, stk. 1. Det gøres gældende, at slaggerne og det jordmedie, som slaggerne befinder sig i, er at betragte som jordforurening af en sådan art og koncentration, at forureningen kan have skadelig virkning på mennesker og miljø, herunder ved flytning af jord og slagger i forbindelse med eventuelle senere bygge- og anlægsmæssige arbejder eller lignende på ejendommen. Som følge heraf er kortlægningskriteriet i jordforureningslovens 5 opfyldt, hvorfor kortlægningsafgørelsen ikke kan tilsidesættes som ugyldig. Det gøres endvidere gældende, at det beror på et forvaltningsmæssigt skøn, hvorvidt forureningen kan have skadelig virkning på mennesker og miljø. Det er ikke fra Katrine Højring og Jens Nytoft Rasmussens side godtgjort, at skønnet er udøvet forkert, endsige åbenbart urigtigt. Normativt for skønnet er blandt andet jordforureningslovens forarbejder og navnlig Miljøstyrelsens vejledning nr. 8/2000 om kortlægning af forurenede arealer. Det bestrides, at det er en forudsætning for kortlægning på vidensniveau 2, at forureningen aktuelt kan have skadelig virkning på mennesker og miljø. Forebyggelse, herunder i forbindelse med senere jordflytninger er tværtimod et af hovedformålene med jordforureningsloven og navnlig lovens kapitel 2 om kortlægning. Der henvises til, at det af den nugældende jordforureningslovs 12, litra a, fremgår, at en ejendom kan kortlægges på vidensniveau 2, forureningsklasse F0, selv om forureningen ikke udgør nogen risiko ved ejendommens aktuelle anvendelse som bolig. Jordflytningshensyn er således et legalt kriterium. Der henvises herom til Østre Landsrets 13. afdelings dom af 19. august 2005 i sag B , gengivet i Miljøretlige Afgørelser og Domme 2005, s Ø. I henhold til retspraksis kan forvaltningsmyndigheders pligtmæssige skøn alene tilsidesættes af domstolene, såfremt det over for domstolene godtgøres, at skønnet er udøvet åbenbart urigtigt. Bevisbyrden for, at skønnet skulle være udøvet åbenbart urigtigt, påhviler sagsøgerne. Sammenholdt med det miljørigtige forsigtighedsprincip må beviskravet anses for at være skærpet. Sagsøgerne har ikke løftet og kan heller ikke løfte bevisbyrden i så henseende. Copyright 2011 Thomson Reuters Professional A/S side 5

6 Biintervenienten, Miljøstyrelsen, har haft lejlighed til at udtale sig til støtte for Region Hovedstaden. Rettens begrundelse og resultat: Efter jordforureningslovens 1, stk. 1, skal loven medvirke til at forebygge, fjerne eller begrænse jordforurening og forhindre eller forebygge skadelig virkning fra jordforurening på grundvand, menneskers sundhed og miljøet i øvrigt. Efter lovens 2, stk. 1, omfatter loven jord, der på grund af menneskelig påvirkning kan have skadelig virkning på grundvand, menneskers sundhed og miljøet i øvrigt. Efter lovens forarbejder, herunder særligt de specielle bemærkninger til jordforureningslovens 2 og 5, må det lægges til grund, at begrebet»jord«ikke skal forstås snævert som jord i geologisk forstand, men må forstås som en henvisning til ethvert materiale, der indgår som en del af jordmediet, idet det dog udtrykkeligt er forudsat, at forurenede bygninger eller bygningsanlæg ikke omfattes af loven. Slagger må derfor anses for omfattet af jordforureningsloven, uanset om de er udlagt i et særskilt lag eller er opblandet med det øvrige jordmedie, og uanset om slaggedeponeringen var lovlig efter slaggebekendtgørelsen fra Efter jordforureningslovens 1, stk. 2, nr. 2 og 4, tilsigter loven særligt at forebygge blandt andet sundhedsmæssige problemer ved anvendelse af forurenede arealer og yderligere forurening af miljøet i forbindelse med anvendelse eller bortskaffelse af jord. Af forarbejderne til loven fremgår blandt andet, at indsatsen fremover skal rettes mod at forhindre fremtidig jordforurening, at overvåge den forurening, der sker, og at hindre spredning af jordforurening, der giver yderligere miljømæssige problemer. På den baggrund - og som det også er fastslået ved Østre Landsrets dom af 19. august 2005 (13. afd., sag nr. B , optrykt i Miljøretlige Afgørelser og Domme 2005, side 1205) - finder landsretten, at det ligger inden for jordforureningslovens rammer, at der ved vurderingen af, om en forurening skal kortlægges, lægges vægt på den fremtidige forureningsrisiko ved blandt andet jordflytning af allerede forurenet jord. Det afskærer således ikke kortlægning, at slaggerne ikke har en aktuel skadelig virkning på grundvand og mennesker ved den nuværende placering. 473 Kortlægning af et areal på vidensniveau 2 forudsætter efter jordforureningslovens 5, at der er tilvejebragt et dokumentationsgrundlag, der gør, at det med høj grad af sikkerhed kan lægges til grund, at der på arealet er en jordforurening af en sådan art og koncentration, at forureningen kan have skadelig virkning på mennesker og miljø. Efter lovens 7, stk. 2, kan tekniske undersøgelser undlades ved kortlægning frem til vidensniveau 2, i det omfang der i øvrigt foreligger dokumentation, der tilvejebringer et tilsvarende sikkert grundlag for at kortlægge arealet på dette vidensniveau. Det fremgår af forarbejderne til jordforureningslovens 5, at de jordkvalitetskriterier mv., der fremgår af Miljøstyrelsens vejledning nr. 6/1998, kan anvendes som retningsgivende for, hvornår en lokalitet bør kortlægges på vidensniveau 2. Med virkning fra den 1. januar 2007 skal arealer, hvor der alene forefindes lettere forurenet jord - dvs. hvor forureningsniveauet ligger mellem jordkvalitetskriterierne og de såkaldte afskæringskriterier - dog som udgangspunkt ikke kortlægges, jf. jordforureningslovens 3, stk. 3, og bekendtgørelse nr af 14. december I den foreliggende sag er der truffet afgørelse om kortlægningen af Katrine Højring og Jens Nytoft Rasmussens ejendom i 2004 på grundlag af analyseresultater af prøver udtaget af den slagge, der i 1992 blev udlagt på ejendommen, og under henvisning til det store indhold af tungmetaller. For bly er jordkvalitetskriteriet 40 mg/kg tørstof, og afskæringskriteriet er 400 mg/kg tørstof, jf. nu 1, stk. 2, nr. 1, i bekendtgørelse nr af 14. december Analysen af den slagge, der blev deponeret på ejendommen i 1992, viste et blyindhold på mg/kg tørstof, og den analyse, som skønsmanden har ladet foretage i 2008 af slaggelaget på ejendommens parkeringsplads, viser et blyindhold på mg/kg tørstof. Det bemærkes i den forbindelse, at det fremgår af skønserklæringen og af skønsmandens forklaring for retten, at tungmetaller, herunder bly, er stærkt bundet til slaggelaget. På denne baggrund finder landsretten ikke grundlag for at tilsidesætte den vurdering, som Frederiksborg Amt (nu Region Hovedstaden) foretog i den foreliggende sag i 2004, hvorefter man med analyseresultaterne fra 1992 havde et tilstrækkelig sikkert dokumentationsgrundlag for at kortlægge Katrine Højring og Jens Nytoft Rasmussens ejendom uden at foretage fornyede tekniske undersøgelser, eller for i øvrigt at tilsidesætte det af amtet udøvede skøn. Region Hovedstaden frifindes derfor. Under hensyn til sagens udfald, karakter og omfang skal Katrine Højring og Jens Nytoft Rasmussen i sagsomkostninger betale kr. til dækning af Region Hovedstadens udgifter til advokatbistand og kr. til dækning af udlæg til syn og skøn. Katrine Højring og Jens Nytoft Rasmussen har haft fri proces under sagen Højesterets dom. I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 6. afdeling den 15. januar I pådømmelsen har deltaget ni dommere: Børge Dahl, Peter Blok, Lene Pagter Kristensen, Jytte Scharling, Niels Grubbe, Marianne Højgaard Pedersen, Poul Dahl Jensen, Henrik Waaben og Michael Rekling. Påstande Appellanterne, Katrine Højring og Jens Nytoft Rasmussen, har gentaget deres påstande. Indstævnte, Region Hovedstaden, har påstået stadfæstelse, dog med bemærkning om, at sagsomkostningsbeløbet tilkendt af landsretten bør forhøjes, hvorved regionen har henvist til Højesterets kendelse af 23. oktober Supplerende sagsfremstilling I brevet af 5. maj 2004 fra Frederiksborg Amt til Katrine Højring og Jens Nytoft Rasmussen, hvori amtet traf afgørelse om kortlægning af parkeringsarealet, hedder det bl.a.:»frederiksborg Amt har indført et system til nuancering af grunde kortlagt på vidensniveau 2. Systemet skal gøre det nemmere for ejendomsmarkedets parter at vurdere en given forurenings betydning for boliganvendelsen. Systemet er beskrevet i vedlagte pjece. Din ejendom er hermed kategoriseret i Forureningsklasse 0 (F0).«I den vedlagte pjece hedder det bl.a.:»systemet til nuancering af jordforurening inddeler boliggrundene i tre kategorier: F0, F1 og F2. F0 betyder, at forureningen ikke udgør en risiko for anvendelsen af hus og have«. Om kategori F0 hedder det uddybende:»forureningsklasse 0 - F0 Forureningen er uden betydning for den nuværende anvendelse af hus og have. Forureningen ligger enten under bygning, tæt belægning eller så langt under jordoverfladen, at der ikke er risiko for kontakt med forureningen ved almindelig brug af hus og have. Forureningen er udelukkende kortlagt for at sikre, at den forurenede jord ikke flyttes og for at undgå, at man - uden at vide det - kommer i kontakt med forurenet jord. Amtet laver ikke yderligere undersøgelser eller oprydning af forurening, medmindre forureningen udgør en risiko for grundvandet. Copyright 2011 Thomson Reuters Professional A/S side 6 474

7 Jordforureningens betydning Er jorden forurenet, kan der være stor forskel på, hvilken sundhedsmæssig betydning forureningen udgør. Jordforurening uden betydning - F0 Nogle jordforureninger har ingen sundhedsmæssig betydning ved almindelig brug af hus og have. Disse forureninger ligger på en sådan måde, at man ikke kommer i direkte kontakt med dem ved almindelig brug af hus og have. Det kan f.eks. være forurening med tungmetaller, hvor de øverste forurenede jordlag er udskiftet med ren jord. Det kan også være forurening med olie fra en nedgravet tank eller et nedgravet rør, der ligger så dybt, at der ikke sker en påvirkning af indeklimaet i boligen. Forurening med f.eks. tjære eller tungmetaller, der ligger under fast belægning, er også uden betydning, da belægningen sikrer, at man ikke kan komme i kontakt med jordforureningen. Der kan også være efterladt en rest af forurenet jord, efter at en boliggrund er renset op. Restforureningen er efterladt, fordi den ikke har nogen sundhedsmæssig betydning ved almindelig brug af hus og have. Boliggrunde med sådanne typer jordforurening vil få en F0'er. Forureningen er kortlagt for at sikre, at den forurenede jord ikke flyttes og for at undgå, at man, uden at vide det, kommer i kontakt med den forurenede jord.«ved Højesterets kendelse af 23. oktober 2009 bestemtes, at det salær, som landsretten havde tilkendt advokat Vivi Bruhn Knudsen som beskikket advokat for Katrine Højring og Jens Nytoft Rasmussen på kr. med tillæg af moms, skulle forhøjes til kr. med tillæg af moms. Forklaringer Til brug for Højesteret har skønsmanden, Peter E. Holm, afgivet supplerende forklaring. Retsgrundlaget I medfør af den dagældende 11 i miljøbeskyttelsesloven blev der udstedt bekendtgørelse nr. 568 af 6. december 1983 om anvendelse af slagger og flyveaske (slaggebekendtgørelsen). Efter bekendtgørelsens 7, stk. 2, kunne bl.a. slagger fra forbrænding af affald anvendes uden tilladelse til bl.a. pladser på højst m2, når afstanden til indvindingsanlæg for vandforsyning, hvortil der stilles krav om drikkevandskvalitet, var mindst 20 m, og slagger udlagdes i lag, der er højst 30 cm tykke. Kemikalieaffaldsdepotloven fra 1983 var det første regelsæt om registrering af forurenede ejendomme. Den blev i 1990 afløst af affaldsdepotloven. Affaldsdepotloven indeholdt bestemmelser om registrering af visse depoter indeholdende kemikalieaffald eller olieaffald og visse lossepladser, såfremt disse kunne have skadelig virkning på mennesker og miljø. Ifølge bemærkningerne til lovforslaget til affaldsdepotloven (Folketingstidende , tillæg A, L 109, sp. 2753) kunne der også blive tale om at anvende loven på f.eks. slaggedepoter. Som betænkning nr. 1/1996 fra Miljøstyrelsen offentliggjordes en rapport fra et underudvalg under Jordforureningsudvalget med titlen Forurenet jord og uorganiske restprodukter. Betænkning nr. 1/1996 blev medtaget som et bilag til betænkning nr. 2/1996 fra Jordforureningsudvalget om forurenet jord. I betænkning nr. 1/1996 hedder det bl.a. s. 22 og s. 23:»1.1.1 Jord som medie for forurening Der er i dag en voksende erkendelse af, at forurening fra forskellige forureningskilder sammenblandes, omsættes og transporteres i miljøet, og at miljøindsatsen derfor bør tage udgangspunkt i en betragtning af miljøet som en helhed Jordforureningens karakter Ukontrolleret affaldsbortskaffelse, oplagring af råvarer og spild fra tankanlæg er de væsentligste kilder til den eksisterende jordforurening. En anden kilde er luftforurening, som afsættes på planter og jord og med tiden ophobes i jordmiljøet. Igennem årene er der sket en udvikling i myndighedernes erkendelse af forureningens karakter. Denne udvikling er først og fremmest sket gennem administrationen af affaldsdepotloven fra 1983 til i dag. Det oprindelige formål med loven var at tilvejebringe et administrativt grundlag for oprydninger efter tidligere tiders nedgravning af kemikalieaffald i jorden. Behovet for en sådan lov var opstået, fordi det havde vist sig, at det nedgravede kemikalieaffald kunne medføre sundhedsmæssig risiko og alvorlig fare for jord- og grundvandsforurening. Efter lovens vedtagelse begyndte amtskommunerne arbejdet med at opspore gamle kemikalieaffaldsdepoter. Det viste sig, at også andre typer affald kunne medføre forurening af grundvand og skade sundheden. Det gjaldt dels olieaffald og dels blandet affald i gamle lossepladser. Disse affaldstyper blev derfor inkluderet i loven i Fra 1990 til i dag er kortlægnings- og undersøgelsesarbejdet fortsat samtidig med, at oprydningsindsatsen er steget. Det har vist sig, at mange forureninger har en karakter, der vanskeligt kan beskrives som»affaldsdepoter«, men snarere som»forurenede grunde«. Forureningen er mere eller mindre spredt i de øvre jordlag på grund af mange års menneskelig aktivitet. Forureningens fysiske form er ikke altid klart afgrænset affald, idet der er gradvise overgange mellem affaldsopblandet jord og jordopblandet affald. 475 Et andet karakteristisk træk er, at der registreres forurening, som ikke med sikkerhed kan siges at stamme fra spildt, henlagt eller nedgravet affald. Det kan for eksempel være rester af slagger eller tjære, som er spredt efter anvendelse i veje eller lignende, eller med det formål at bekæmpe ukrudt.«s. 26 omtales slaggebekendtgørelsen, og det anføres om denne bl.a.:»de tilladte totalkoncentrationer af tungmetaller i slagger og flyveaske til fri anvendelse ved f.eks. anlæggelse af ridestier og parkeringsarealer ligger betydeligt over de tilsvarende koncentrationer, som accepteres efterladt i jord i forbindelse med oprydninger på depotgrunde. Det er således muligt uden tilladelse at udlægge slagger med højt tungmetalindhold efter afgravning af tungmetalholdig jord, og denne forskel har vel at mærke ikke hidtil været begrundet i dokumenterede forskelle i de to tungmetalkilders farlighed i relation til spredning i form af støv eller i relation til nedsivning til grundvandet. På baggrund af disse paradokser i den nuværende regulering, samt en generel mere forsigtig holdning til håndteringen af tungmetalholdige materialer og et øget kendskab til udvaskeligheden af diverse salte og tungmetaller fra slagger og flyveaske er det i dag klart, at bestemmelserne om anvendelse af såvel jord som restprodukter bør revurderes.«i betænkning nr. 2/1996 fra Miljøstyrelsen hedder det bl.a. s. 61 og 62:»5.3 Hvad skal kortlægningen anvendes til? De mere specifikke formål med udførelse af kortlægningsarbejdet kan nærmere beskrives som følger: Tilrettelæggelse af den offentlige oprensningsindsats Myndighedernes vejledning af grundejerne og fastsættelse af generelle regler Grundlag for en anmeldeordning til sikring af sundhed og miljø ved byggeri og ændret anvendelse på visse af de forureningskortlagte ejendomme Styring af jordstrømme Erfaringerne viser, at jordflytninger skaber nye miljøproblemer. Jord, der skal flyttes i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder, ender ofte i grusgrave eller på losse- og fyldpladser uden den nødvendige kontrol Copyright 2011 Thomson Reuters Professional A/S side 7