Risiko for udvalgte kræftformer blandt ansatte i Forsvaret i relation til arbejdsmæssige påvirkninger

Transkript

1 Risiko for udvalgte kræftformer blandt ansatte i Forsvaret i relation til arbejdsmæssige påvirkninger Christina Funch Lassen Johnni Hansen Christoffer Johansen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden København Ø

2 Indholdsfortegnelse Forord.. s. 3 Resume s. 4 Indledning s. 10 Formål.. s. 12 Udvælgelse af potentielt kræftfremkaldende påvirkninger i arbejdsmiljøet... s. 13 Metode s. 20 Resultater s. 26 Diskussion... s. 46 Konklusion.. s. 49 Tabel A til O s. 50 Referenceliste.. s. 66 Bilag (spørgeskema). s. 71 2

3 1. FORORD I nærværende rapport undersøges årsager til udvalgte kræftformer i perioden 1990 til 2003 blandt nuværende og tidligere ansatte indenfor Forsvaret. Læge, ph.d. Christina Funch Lassen, Arbejde og Kræft, har siden starten på dataindsamlingen i 2004 haft det daglige ansvar for undersøgelsens praktiske gennemførsel. Undersøgelsens design blev udarbejdet af seniorforsker, ph.d. Johnni Hansen i samarbejde med overlæge, dr. med. Christoffer Johansen, Professor, dr. med. Finn Gyntelberg, Arbejdsmedicinsk Klinik, Bispebjerg Hospital, kontorchef Susanne Kærup Hansen, Forsvarskommandoen, oberst, speciallæge Benny Bardrum, Forsvarets Sundhedstjeneste samt specialkonsulent Jimmy Jensen, Forsvarskommandoen. Herudover har repræsentanter fra Forsvarets medarbejderorganisationer deltaget, herunder med bidrag i form af ønsker til specifikke påvirkninger, som efterfølgende er blevet belyst i undersøgelsen. Afdelingslæge Bernadette Guldager, speciallæge i arbejdsmedicin, Forsvarets Sundhedstjeneste, kaptajn Richard L. Andersen (Forsvarskommandoen), generallæge Erik Darre, stabslæge og oberst Jørgen Torp Svendsen har deltaget i det initiale arbejde omkring undersøgelsens tilrettelæggelse. Alle takkes for væsentlige bidrag. Endelig takkes alle de nuværende og tidligere ansatte i Forsvaret, herunder deres pårørende, der har brugt tid på at besvare de mange spørgsmål. Alle indhentede oplysninger er behandlet strengt fortroligt, og kun ansatte på Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, der dagligt har arbejdet med undersøgelsen, har haft adgang til data. Undersøgelsen er godkendt af Datatilsynet. Januar

4 2.RESUME I 2003 viste en registerbaseret kortlægning af kræft blandt lønmodtagere under 85 år ( Kræftsygelighed blandt danske lønmodtagere ( ) fordelt på Arbejdstilsynets 49 branchegrupper ), at ansatte i Forsvaret i perioden havde en signifikant øget risiko for femten forskellige kræftformer sammenlignet med jævnaldrende lønmodtagere i Danmark. Årsagerne hertil kunne ikke umiddelbart forklares. Samtidig var der i medierne en debat om, hvorvidt arbejde med radarudstyr og radioaktiv maling kunne medvirke til kræft blandt ansatte i Forsvaret. I tilknytning hertil modtog Tv-avisen opfordrede henvendelser fra tidligere ansatte i Forsvaret, især yngre radarteknikere med sjældne kræftformer. Forsvaret tog derfor initiativ til nærværende undersøgelse, der har til formål at belyse tre hovedspørgsmål: 1) Kan bestemte påvirkninger i arbejdsmiljøet i eller udenfor Forsvaret relateres til den øgede forekomst af kræft i tyktarm, endetarm, bryst, modermærker, i huden i øvrigt, nyre, blærehalskirtel, testikler, blære, lunge, samt i livmoder? 2) Har ansatte, der har været beskæftiget med radarudstyr, selvlysende maling o.l. en øget risiko for ovennævnte kræftformer samt for kræft i hjernen, skjoldbruskkirtel og knogler? 3) Er risikoen for kræft i hjerne- og nervesystem, skjoldbruskkirtel samt leukæmi øget blandt ansatte under 45 år, og har disse personer arbejdet med radarudstyr, selvlysende maling, eller har de været udsat for andre muligt kræftfremkaldende påvirkninger? Materiale og metode Den samlede undersøgelse blev udført som en spørgeskemabaseret case-kohorte undersøgelse. Vi tog udgangspunkt i personer, som havde været ansat i Forsvaret i perioden 1964 til Disse personer blev identificeret med individuelle personnumre i registret for Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), og var alle i live den 1. januar 1990, og var endnu ikke var fyldt 75 år ved starten af dataindsamlingen ultimo På basis af personnumrene opsporede vi i Cancerregistret de personer, der var diagnosticeret med de udvalgte kræftformer i perioden fra 1990 frem til Vi udtrak endvidere en sammenligningsgruppe på i alt personer, der var en tilfældig stikprøve af de ansatte, som havde haft en ansættelsesperiode indenfor Forsvaret, og med nogenlunde samme fordeling på køn og fødselsår som personerne med kræft. Med henblik på at indsamle oplysninger om individuel udsættelse for specifikke potentielt kræftfremkaldende påvirkninger fik både personerne med og uden kræft tilsendt et spørgeskema eller fik tilbudt et telefoninterview. For de personer, der var døde i perioden efter 1990, forsøgte vi at indhente oplysninger fra nære pårørende til afdøde. Spørgsmålene om de enkelte ansættelser og arbejdsmiljøpåvirkninger omfattede alle ansættelser både i og udenfor Forsvaret. Spørgsmålene om specifikke påvirkninger blev udvalgt ved, at vi indledningsvis gennemgik den videnskabelige litteratur med henblik på at identificere arbejdsmiljøpåvirkninger, der var dokumenteret eller sandsynlige årsager til de 4

5 udvalgte kræftformer. Vi udvalgte også påvirkninger, der er karakteristiske for Forsvaret, men dårligt belyst med hensyn til kræftfremkaldende potentiale, f.eks. affyring af ammunition og brug af kemiske kampstoffer. Endvidere medtog vi spørgsmål om arbejdstempo og om indflydelse på arbejdet som indikatorer for arbejdsrelateret stress. Vi spurgte endelig om livslang udsættelse for væsentlige risikofaktorer for kræft, herunder om tobaksrygning og alkoholindtagelse m.v. Blandt personer med kræft var villigheden til at besvare spørgsmålene i gennemsnit 72 % for mænd og 58 % for kvinder, mens den tilsvarende var 61 % og 70 % i sammenligningsgruppen. Villigheden til at deltage afhang af kræftformen, og var størst blandt mænd med knoglekræft (89 %) og mindst blandt kvinder med kræft i skjoldbruskkirtlen (20 %). Endvidere var ældre personer generelt mere villige til at besvare spørgsmålene end yngre. For hver relation mellem en given påvirkning og tilhørende kræftform beregnede vi dels en relativ risiko (RR), der alene er justeret for alder, og dels en relativ risiko (RRj), der yderligere er justeret for risikofaktorer, der især forekommer udenfor arbejdsmiljøet, f.eks. tobaksrygning og alkoholindtagelse. Disse relative risici blev desuden beregnet både i forhold til nogensinde at have været udsat for påvirkningen versus aldrig at have været udsat, og dels som den relative risiko per års udsættelse, hvor der tages hensyn til gennemsnitlig varighed og hyppighed af påvirkningen indtil Endelig beregnede vi for alle resultater 95 % sikkerhedsgrænser (95 % SG). Resultater, hvor den nedre sikkerhedsgrænse er over 1, betragtes som statistisk signifikant øget. Eksempelvis svarer en RRj på 1,02 til en 2 % øget relativ risiko i forhold til de, der ikke har været udsat for påvirkningen, og justeret for andre risikofaktorer. Resultater Delformål 1: For mændene undersøgte vi cirka 300 relationer mellem 25 udvalgte arbejdsmiljøpåvirkninger og kræft i tyktarm, endetarm, modermærke, i huden i øvrigt, blære, blærehalskirtel, nyre og testikler. Nedenfor fremhæves de relationer, hvor vi observerede statistisk signifikant øgede relative risici (RRj) enten ved nogensinde at have været udsat for påvirkningen, og/eller ved beregning af den justerede relative risiko per års udsættelse. For kræft i blærehalskirtlen fandt vi, at de, der havde arbejdet udenfor normal dagarbejdstid, dvs. i tidsrummet fra kl. 17 til kl. 9, havde en øget RRj på 1,3 (0,7-2,2). Yderligere havde de, der havde haft denne type arbejde i mindst 15 år en RRj på 2,2 (1,1-4,5). Mænd, der arbejdede ombord på fly, havde en øget RRj på 2,3 (1,1-5,0) for kræft i tyktarmen. Den tilsvarende RRj per år var 1,02 (0,99-1,04). Derudover havde personerne, der har arbejdet på fly, en øget RRj på 2,2 (1,1-4,5) for modermærkekræft med en RRj per år på 1,03 (1,02-1,05). Samme gruppe havde også en øget RRj på 2,2 (1,4-3,4) for anden hudkræft, og RRj per år var 1,002 (0,990-1,015). Andre personalegrupper end piloter, der havde arbejde på fly, havde endelig en øget RRj på 3,0 (1,2-7,5) for kræft i blærehalskirtlen, samt en RRj per år på 1,01 (0,98-1,03). Undergruppen af piloter havde en øget RRj for 5

6 kræft i tyktarmen på 1,3 (0,5-3,8), og RRj per år var 1,02 (1,00-1,04). Endelig havde piloterne en øget RRj for modermærkekræft på 1,96 (0,96-4,00), og en RRj per år på 1,02 (1,01-1,04). For mænd med mekanikerarbejde, herunder automekanikere, fandt vi en ikke-signifikant nedsat RRj for endetarmskræft på 0,8 (0,4-1,5). Omvendt fandt vi en øget RRj per år på 1,02 (1,01-1,03). Endelig fandt vi for mænd, som havde afskudt ammunition indendørs, en ikke-signifikant nedsat RRj på 0,6 (0,3-1,3) for nyrekræft, og omvendt var RRj per år øget med en faktor 1,1 (1,0-1,2). Udover ovenstående fandt vi for mændene ikke sammenhæng mellem arbejdsmæssige påvirkninger og de otte undersøgte kræftformer. Blandt kvindelige ansatte undersøgte vi cirka 200 relationer mellem arbejdsmiljøpåvirkninger og kræft i tyktarm, endetarm, bryst, modermærker, i huden i øvrigt, nyre, og blære. De, der havde arbejdet mindst 6 år udenfor normal dagarbejdstid, havde en øget RRj på 1,6 (1,1-2,4) for brystkræft, baseret på 30 kvinder. Herudover fandt vi ikke sammenhæng mellem andre arbejdsmæssige påvirkninger og de øvrige kræftformer. Delformål 2: De påvirkninger, som indgår i dette delformål, er ifølge besvarelserne fra både ansatte med og uden kræft sjældne, og der er kun fra mellem en og seks ansatte med de omhandlede kræftformer, der har rapporteret udsættelse for arbejde med radarudstyr, senderør og selvlysende maling. Mænd, der rapporterede arbejde med radarudstyr, havde en øget RRj på 2,0 (0,8-5,0) for kræft i skjoldbruskkirtlen. RRj per år var 1,04 (1,01-1,07). Der var en øget RRj for knoglekræft på 2,2 (0,6-8,3) med en tilsvarende RRj per år på 1,02 (0,9-1,1). For hjernekræft var RRj 0,7 (0,3-2,0), mens RRj per år var 0,8 (0,4-1,4). Herudover fandt vi en øget RRj for leukæmi på 1,5 (0,6-3,5) og en RRj per år på 1,03 (1,00-1,06). Endelig fandt vi en øget RRj for kræft i endetarmen på 1,2 (0,6-2,6) med en RRj per år på 1,01 (0,99-1,03). Mænd, der angav at have arbejdet med senderør, havde en øget RRj på 3,8 (1,2-12,2) for kræft i skjoldbruskkirtlen, og RRj per år var 1,04 (1,00-1,08). Vi fandt en RRj på 0,7 (0,1-5,4) for hjernekræft, hvor det ikke var muligt at beregne RRj per år. RRj for leukæmi var 2,6 (0,8-8,1) og var per år 1,08 (1,03-1,13). Endelig fandt vi en øget RRj på 1,2 (0,4-3,5) for kræft i endetarmen med tilhørende RRj per år på 1,03 (1,01-1,04). For mænd, der angav, at de havde anvendt selvlysende maling, fandt vi en øget RRj på 1,8 (0,2-13,5) for kræft i skjoldbruskkirtlen, og RRj per år var 1,3 (1,1-1,5). Vi fandt endvidere en øget RRj på 1,9 (0,5-7,5) for hjernekræft, mens RRj per år var 1,1 (0,9-1,5). Desuden fandt vi en nedsat RRj på 0,8 (0,1-6,6) for kræft i endetarmen. Den tilsvarende RRj per år var 0,96 (0,66-1,39). Endelig beregnede vi en RRj på 0,7 (0,1-4,3) for kræft i blærehalskirtlen. Den tilsvarende RRj per år var 1,03 (1,01-1,06). For mændene med kræft påbegyndtes arbejdet i perioden fra 1950 erne og frem til Samme personer har angivet flere af de nævnte påvirkninger med potentiel udsættelse for ioniserende stråling 6

7 indenfor samme periode, hvorfor det ikke er muligt entydigt at adskille mulige bidrag fra de enkelte påvirkninger. Blandt kvindelige ansatte fandt vi ingen signifikant øget risiko for nogen af de undersøgte kræftformer i forbindelse med betjening af radarudstyr, kalibrering af senderør eller anvendelse af selvlysende maling. Delformål 3: Blandt mandlige undersøgelsesdeltagere, der fik stillet diagnosen, før de blev 45 år, var der henholdsvis 44 personer med hjernekræft, 18 med skjoldbruskkirtelkræft samt 25 med leukæmi. Disse personer er en delmængde af personerne, der indgår i delformål 2. Ingen af mændene med kræft i skjoldbruskkirtlen angav at have arbejdet med senderør eller at have arbejdet med selvlysende maling. Ligeledes var der ingen med leukæmi, der angav at have arbejdet med sidstnævnte. Der var en statistisk signifikant sammenhæng mellem at have arbejdet med senderør og leukæmi, idet RRj per år var øget med 1,15 (1,08-1,23). RRj for nogensinde at have haft denne påvirkning var ikkesignifikant øget med 1,5 (0,2-10,8). Udregningen er baseret på en person. Desuden fandt vi en RRj per år for kræft i skjoldbruskkirtlen på 1,04 (1,01-1,07) ved arbejde med radarudstyr. RRj for nogensinde at have haft denne påvirkning var 1,0 (0,2-4,4). Udregningen er baseret på to personer. Vi fandt ingen statistisk signifikante sammenhænge, hverken hvad angår nogensinde at have været udsat, eller RRj beregnet per års udsættelse for de undersøgte påvirkninger med potentiel udsættelse for radioaktiv stråling og kræft i hjernen. Endelig fandt vi ingen statistisk signifikante sammenhænge med andre af de undersøgte arbejdsmiljøpåvirkninger. Undersøgelse viser således, at der blandt mændene på under 45 år var nogenlunde samme øget risiko for leukæmi og kræft i skjoldbruskkirtlen som i den samlede gruppe af ansatte, der havde arbejdet med senderør og radarudstyr. Samlet kan undersøgelsen ikke bekræfte, at særlige forhold gør sig gældende for de mænd, der fik kræft i en relativ ung alder. Diskussion Høj og ensartet deltagelse hos personer med og uden kræft er væsentlig for fortolkning af resultater i en undersøgelse som denne. For de fleste kræftformer har deltagelsesandelen i nærværende undersøgelse været acceptabel, men for kræft i hjernen og kræft i blæren har deltagelsen været relativt lav. Hertil kommer lungekræft og livmoderkræft, hvor deltagelsen var så lav, at det ikke var formålstjenligt at beregne risici for disse grupper. Relative risici kan i en undersøgelse som denne overvurderes, hvis personerne med kræft er mere villige til at deltage i undersøgelsen, og er mere tilbøjelige at huske udsættelse for mulige risikofaktorer (recall bias) for kræft end personer uden sygdommen. Vi ser ingen systematiske tendenser hertil i 7

8 nærværende undersøgelse, da de to grupper rapporterer nogenlunde samme udsættelse for de fleste af de påvirkninger, hvor der vides ikke at være sammenhæng mellem påvirkning og kræftformen. Omvendt vil der blandt personerne med kræft være en væsentlig højere andel af afdøde, for hvilke det kun i begrænset omfang er muligt at indhente valide oplysninger om påvirkninger fra pårørende. Dette kan undervurdere en reel sammenhæng mellem påvirkning og kræftsygdom. I nærværende undersøgelse var 27 % af personerne med kræft og 5 % af personerne uden kræft afdøde, hvilket ikke giver væsentlig anledning til bekymring omkring undersøgelsens validitet. Endelig er massesignifikans et uundgåeligt problem, når der i en undersøgelse som denne er foretaget mange hundrede sammenligninger mellem påvirkninger og kræft med et signifikansniveau på 5 %. Derfor kan nogle af de beregnede relative risici være falsk signifikant enten øget eller nedsat. Mere end en tredjedel af både mænd og kvinder i sammenligningsgruppen uden kræft havde på et tidspunkt i deres arbejdsliv haft arbejde udenfor normal dagarbejdstid, og sammenholdt med de fundne øgede relative risici for brystkræft og for kræft i blærehalskirtlen synes denne type arbejde at kunne forklare en betydelig del af de tidligere fundne øgede risici for disse kræftformer. De relative risici, der er fundet i denne undersøgelse, er af nogenlunde samme størrelsesorden som de relative risici, der er fundet i andre undersøgelser uden for Forsvaret. En række tidligere undersøgelser har fundet sammenhæng mellem kræft i tarmen, huden, modermærker, bryst og blærehalskirtel ved arbejde ombord på fly i cockpit og kabine. I nærværende undersøgelse udgør alle deltagere med arbejde ombord på fly kun få procent af de ansatte i Forsvaret, og kan derfor kun forklare en mindre del af den tidligere fundne øgede risiko for disse kræftformer i den samlede gruppe af ansatte. Størrelsen af de relative risici, som vi har fundet i denne undersøgelse, svarer nogenlunde til de risici, der er fundet i andre epidemiologiske undersøgelser. Bortset fra hudkræft er der hverken i nærværende eller i andre undersøgelser påvist andre faktorer i arbejdsmiljøet som årsag til disse kræftformer. Der er tidligere rejst mistanke om, at arbejde med bl.a. smøreolie i autoværksteder kan være årsag til endetarmskræft, og den her fundne øgede risiko kan muligvis have relation til mekanikerarbejde, selvom det ikke har været muligt at pege på konkrete påvirkninger. Sammenhæng mellem indendørs afskydning af ammunition og nyrekræft er ikke rapporteret tidligere, men kan muligvis være relateret til blyudsættelse. Ud over de her beskrevne observationer har vi ikke kunnet påvise andre arbejdsmæssige faktorer, som kan forklare de tidligere fundne øgede risici for kræft i endetarm, nyre, blære eller testikel. De fleste af resultaterne for specifikke påvirkninger er baseret på beregninger med et begrænset antal personer med kræft, hvilket sammen med muligheden for recall bias bidrager til usikkerhed i fortolkningen af resultaterne. Dette gælder i særdeleshed i forhold til arbejde med radarudstyr, senderør og selvlysende maling. Resultaterne fra nævnte registerbaserede kortlægning af erhverv og kræft for perioden kan ikke yderligere forklares med resultaterne af nærværende studie. Undersøgelserne dækker forskellige 8

9 tidsperioder, og på trods af delvist overlap er de ansatte i nærværende undersøgelse væsentlig yngre end i registerundersøgelsen, og har påbegyndt deres erhvervskarriere i en periode, hvor arbejdsmiljøet i samfundet generelt har været bedre end i perioden for registerundersøgelsen. Konklusion Nærværende undersøgelse, der er den hidtil største af sin art, omhandler arbejdsmæssige årsager til kræft blandt ansatte i Forsvaret i Danmark i perioden 1990 til 2003 blandt personer under 75 år. Vi har genfundet mulige sammenhænge med risiko for kræft i tarmen, modermærkekræft og anden hudkræft, brystkræft og kræft i blærehalskirtlen, der tidligere har været rapporteret i videnskabelige undersøgelser udenfor Forsvaret og i andre lande. Disse sammenhænge omfatter arbejde ombord på fly, arbejde udenfor normal dagarbejdstid, samt arbejde som mekaniker. Det er ikke muligt entydigt at afgøre, om disse påvirkninger, der også har fundet sted før og efter ansættelsen i Forsvaret, især kan tilskrives ansættelsen i Forsvaret eller andetsteds. Hertil kommer en mulig sammenhæng mellem indendørs afskydning af ammunition og en øget risiko for nyrekræft, som ikke tidligere har været rapporteret. Mandlige ansatte, der kan have været udsat for ioniserende stråling, angivet som beskæftigelse med radarudstyr, herunder reparation af senderør mv. eller med selvlysende maling, har signifikant øgede relative risici for kræft i skjoldbruskkirtlen, endetarm, leukæmi og blærehalskirtel. Disse resultater er baseret på fra en til seks mænd med kræft i en periode på 14 år. Der var ingen af personerne med de undersøgte kræftformer, hvor påvirkningen var påbegyndt efter 1980'erne. Vi har hverken blandt mænd eller kvinder observeret signifikant øgede risici for kræft i hjernen, knogler eller andre kræftformer ved potentiel udsættelse for ioniserende stråling. Blandt de personer, der fik stillet deres diagnose, da de var under 45 år og har deltaget i undersøgelsen, har vi ikke observeret væsentlige forskelle i risici i forhold til personer, der fik kræft senere i livet. Undersøgelse viser samlet, at arbejde uden for normal dagarbejdstid er den erhvervspåvirkning, der bidrager mest som forklaring til de tidligere fundne øgede risici for kræft i Forsvaret. 9

10 3. INDLEDNING Ansatte indenfor Forsvaret kan være udsat for potentielt kræftfremkaldende påvirkninger. Eksempler herpå er kemikalier, brændstof, ioniserende stråling, elektromagnetiske felter, solstråling, forbrændingsprodukter fra motorer, stress, skiftearbejde samt afskydning af ammunition (Schubauer-Berigan and Wenzl 2001;Bleise, Danesi et al. 2003; Kang, Enzinger et al. 1987;Breckenkamp, Berg et al. 2003). Omvendt må det formodes, at den øgede fysiske aktivitet, der antagelig forekommer indenfor visse grupper i Forsvaret i forhold til hos andre lønmodtagere, beskytter mod kræft i f.eks. bryst, tarm og bugspytkirtel (Kang, Enzinger, Breslin, Feil, Lee, and Shepard 1987). Ligeledes må det formodes, at en del af de militært ansatte som udgangspunkt har et bedre helbred end den gennemsnitlige lønmodtager som følge af særlige fysiske og helbredsmæssige krav. Kortlægningsundersøgelsen Kræftsygelighed blandt danske lønmodtagere ( ) fordelt på Arbejdstilsynets 49 branchegrupper (Hansen J and Mehrsohn A 2003) viste, at den samlede gruppe af ansatte i politi og Forsvar m.fl., hvoraf over 85 % havde været ansat i Forsvaret, havde signifikant øgede risici for en række kræftformer: tyktarm, endetarm, blærehalskirtel, testikler, nyre, blære, i modermærker, anden hudkræft, Hodgkin's lymfom (lymfekræft), mund, tunge, bughinde, lunge, bryst samt livmoder. Sammenlignet med de øvrige 48 branchegrupper, der blev undersøgt, var militær og politi et af de områder, hvor der blev observeret flest kræftformer med signifikant øget risiko. Der indtil videre dokumenteret over 30 påvirkninger, der overvejende forekommer i arbejdsmiljøet som årsag til kræft og endnu flere påvirkninger er under mistanke herfor (Siemiatycki, Richardson et al. 2004). Det vides imidlertid ikke om ansatte i Forsvaret i højere grad end andre lønmodtagere har været udsat for disse eller andre kræftfremkaldende påvirkninger. Nogenlunde samtidig hermed foregik der en offentlig debat i en række Vesteuropæiske lande, herunder i blandt andet Belgien, Holland, Tyskland, Norge og Danmark om hvorvidt arbejde med radarudstyr kan være forbundet med kræftrisiko. Siden hen udvidedes debatten i Danmark til også at omfatte, hvorvidt arbejde med selvlysende (radiumholdig) maling kan medføre risiko for kræft, og om hvorvidt der var en særlig strålingsrelateret kræftrisiko blandt yngre radarteknikere. Sidstnævnte var foranlediget af, at TV AVISEN modtog en række opfordrede henvendelser fra især yngre radaroperatører og teknikere eller deres pårørende, der oplevede en ophobning af relativt sjældne kræftformer (hjerne- og nervesystem, bugspytkirtel, skjoldbruskkirtel samt leukæmi). Statens Institut for Strålehygiejne har i de sidste ca. 25 år foretaget et mindre antal målinger af ioniserende stråling på de radarsystemer, der har været brugt i Danmark. Resultaterne har ikke givet anledning til kritik af strålingsniveauet. I Danmark har vi gode betingelser for at gennemføre epidemiologiske undersøgelser med henblik på at vurdere mulige årsager til kræft, ikke mindst fordi vi har et velfungerende Cancerregister samt mulighed for entydig identifikation af alle borgere i det Centrale Person Register. Derudover har vi i 10

11 Danmark et unikt register for Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), der muliggør rekonstruktion af lønmodtageres ansættelseshistorie. En kobling af data fra disse registre anvendes som udgangspunkt for identifikation af de personer, fra hvem vi ønsker at hente detaljerede oplysninger om arbejdsmæssige påvirkninger, samt andre oplysninger af betydning for kræft. Nærværende undersøgelse omfatter såvel påvirkninger ved ansættelse i og udenfor Forsvaret samt arbejde med radarudstyr og selvlysende maling i Forsvaret. Derfor er der i undersøgelsen også medtaget kræftformer, for hvilke der ikke var fundet øget risiko i før nævnte registerundersøgelse (Hansen J and Mehrsohn A 2003). 11

12 4. FORMÅL Formålet er at undersøge om: - den øgede forekomst af kræft i tyktarm, endetarm, blærehalskirtlen, testikler, nyre, blære, modermærker, i huden i øvrigt, lunge, bryst samt livmoder, som blev fundet i en dansk registerundersøgelse, kan relateres til bestemte påvirkninger i arbejdsmiljøet i eller udenfor Forsvaret - personer, der har været beskæftiget med radarudstyr, selvlysende maling o.l. har en øget risiko for ovennævnte kræftformer samt for kræft i hjernen, skjoldbruskkirtel og knogler - risikoen for kræft i hjerne- og nervesystem, skjoldbruskkirtel samt leukæmi er forøget blandt personer under 45 år, og om disse personer har arbejdet med radarudstyr, selvlysende maling eller har været udsat for andre mulige kræftfremkaldende påvirkninger i Forsvaret. 12

13 5. UDVÆLGELSE AF POTENTIELT KRÆFTFREMKALDENDE PÅVIRKNINGER Med henblik på at undersøge om udsættelse for potentielt kræftfremkaldende påvirkninger i arbejdsmiljøet helt eller delvist kan forklare den øgede forekomst af en række kræftformer i Forsvaret, har vi taget udgangspunkt i klassificeringer af påvirkninger, som er foretaget af International Agency for Research on Cancer (IARC) under Verdenssundhedsorganisationen (WHO). IARC har siden begyndelsen af 1970 erne systematisk indsamlet og vurderet dokumentation om årsager til kræft ( På basis af tilgængelig videnskabelig litteratur om epidemiologiske undersøgelser, dyreforsøg, biologiske mekanismer m.v., foretages der en samlet vurdering af en påvirknings kræftfremkaldende potentiale hos mennesker. Der benyttes hertil fem kategorier til klassificering af dokumentationen. Gruppe 1 omfatter påvirkninger, der er vurderet som kræftfremkaldende hos mennesker; gruppe 2A er påvirkninger, der er sandsynligvis kræftfremkaldende hos mennesker; gruppe 2B påvirkninger der muligvis er kræftfremkaldende hos mennesker; gruppe 3 kan ikke kan klassificeres med hensyn til kræftfremkaldende virkning hos mennesker; gruppe 4 er sandsynligvis ikke kræftfremkaldende hos mennesker. Det er ved udgangen af 2007 vurderet, at 102 forskellige påvirkninger er kræftfremkaldende hos mennesker. Der er yderligere over 300 påvirkninger (gruppe 2A og 2B), der er under mistanke for at være kræftfremkaldende for mennesker, fordi de er kræftfremkaldende i flere uafhængige dyreforsøg og/eller der er fundet en øget risiko i epidemiologiske undersøgelser, uden at rimelig tvivl om andre årsager har kunnet udelukkes. Tobaksrygning, og til dels alkohol, soldyrkning, og reproduktionsforhold knyttet til vestlig kultur er årsag til en væsentlig del af kræfttilfældene i vores del af verden. Hvis sådanne påvirkninger forekommer i væsentligt forskelligt omfang i forskellige brancher, kan en tilsyneladende forøget relativ risiko på brancheniveau helt eller delvis skyldes forskelle i påvirkninger udenfor arbejdslivet. Vi forsøger at tage højde for sådanne påvirkninger udenfor arbejdsmiljøet, når vi beregner relative risici for kræft blandt de ansatte i Forsvaret. I nedenstående litteraturgennemgang redegøres for valget af potentielt kræftfremkaldende arbejdsmiljøpåvirkninger, der undersøges nærmere. 5.1 Ioniserende stråling, leukæmi, brystkræft, kræft i bugspytkirtlen samt modermærkekræft, anden hudkræft, kræft i skjoldbruskkirtlen, blærekræft, kræft i hjernen, knoglekræft, lungekræft (IARC gruppe 1). Ioniserende stråling er en veldokumenteret årsag til kræft hos mennesker (IARC monographs on the Evaluation of Carcinogenic Risks to Humans 2000). Ioniserende stråling stammer bl.a. fra naturlig kosmisk stråling, stråling fra diagnostiske og terapeutiske procedurer, nuklear-testning samt bidrag fra ulykker med kernekraft og militære aktiviteter. Vores nuværende viden er overvejende baseret på undersøgelser af overlevende efter atombomberne i Japan i slutningen af Anden Verdenskrig samt ulykker med og terapeutisk brug af ioniserende stråling. Mere end 100 studier har vist, at terapeutisk brug af 13

14 ioniserende stråling øger risikoen for kræft, dvs. at behandling med stråler medfører risiko for kræft, navnlig leukæmi, kræft i skjoldbruskkirtlen samt brystkræft ( Personer, som har arbejdet med diagnostisk røntgenudstyr, har øget risiko for modermærkekræft, anden hudkræft og andre kræftformer. Risikoen var højest før 1960 erne, hvor de arbejdsmiljømæssige forhold formodes at have været ringere sammenlignet med senere årtiers forbedrede viden om risikofaktorer (Freedman, Sigurdson et al. 2003; Yoshinaga, Hauptmann et al. 2005). Bestråling af huden uanset omstændigheder er en stærk risikofaktor for hudkræft (Lichter, Karagas et al. 2000;Levi, Randimbison et al. 2006). Ioniserende stråling menes også at være en mulig årsag til andre kræftformer, herunder hjernekræft og knoglekræft. Radium indtaget med drikkevandet kan øge risikoen for knoglekræft (Finkelstein and Kreiger 1996). Efter Tjernobyl-ulykken er der påvist øget lokal forekomst af blærekræft, som muligvis kan være forårsaget af bestråling (Romanenko, Morimura et al. 2003). Stråleterapi for kræft i blærehalskirtlen er muligvis en risikofaktor for udvikling af blærekræft (Chrouser, Leibovich et al. 2005;Shah, Lui et al. 2006). Det er vist, at kvinder, som malede med selvlysende radiumholdig maling i 1950'erne, havde en forhøjet risiko for knoglekræft (Fry 1998). Det er vist i flere undersøgelser, at f.eks. minearbejdere, som har været udsat for radon, har en øget risiko for lungekræft (Gundestrup and Storm 1999;Leuraud, Billon et al. 2007). Med hensyn til militære aktiviteter: der kan genereres røntgenstråler fra højspændingsrørene i radaranlægs sendedel (branchevejledning 2006). Såfremt der arbejdes på rørene under spænding uden afskærmning, er der risiko for, at de, der arbejder på rørene, f.eks. kalibrerer og reparerer senderørene, modtager ioniserende stråling. Udarmet uran: nylige beregninger tyder på, at den stråledosis, som amerikanske soldater og den irakiske civilbefolkning potentielt har været udsat for i forbindelse med kontakt med udarmet uran, måske ikke var tilstrækkelig høj til at medføre strålingsinduceret leukæmi eller fosterskader (Marshall 2007). En dansk undersøgelse blandt cirka Balkanveteraner fandt, at der bortset fra fire tilfælde af knoglekræft ikke var øget risiko for kræft relateret til tjeneste på Balkan (Storm, Jorgensen et al. 2006). 5.2 Kosmisk stråling, hudkræft, brystkræft, modermærkekræft, hjernekræft, leukæmi, testikelkræft, tyktarmskræft Det er vist, at flybesætninger har øget risiko for en række kræftformer, bl.a. hudkræft og kræft i modermærker (Haldorsen, Reitan et al. 2001;Tokumaru, Haruki et al. 2006). Det er vist, at kabinepersonales og piloters risiko for hudkræft og modermærkekræft til dels er uafhængig af påvirkning fra solens ultraviolette stråler (Rafnsson, Hrafnkelsson et al. 2003). Der er også fundet sammenhæng mellem risiko for udvikling af brystkræft og arbejde ombord på fly (Salhab and Mokbel 2006). En undersøgelse af kræft hos 2750 personer i det amerikanske luftvåben viste, at forekomsten af hjernekræft var mindre end i den generelle befolkning (Yamane 2006). En øget risiko for hjernekræft hos flyvende sammenlignet med ikkeflyvende personel i luftvåbnet vistes at været relateret til socialklasse, idet hjernekræft er relateret til højere 14

15 sociale klasser (Faggiano et al. 1997; Grayson 1996). Resultater vedrørende risikoen for testikelkræft er modstridende, men i én undersøgelse er der fundet fordoblet risiko for denne kræftform hos navigatører og andet flyvende personel på rekognosceringsfly (Yamane and Johnson 2003). Resultaterne vedrørende tyktarmskræft er ligeledes modstridende, idet flere undersøgelser har vist sammenhæng øget risiko for tyktarmskræft hos piloter og navigatører (Irvine and Davies 1992;Nicholas, Lackland et al. 1998), mens en kohorte-undersøgelse af personer med cockpit-arbejde ikke viste øget risiko (Blettner, Zeeb et al. 2002). En undersøgelse af personer med cockpit-arbejde fandt ikke øget risiko for udvikling af leukæmi (Blettner, Zeeb et al. 2003). Der er foretaget mere end 20 undersøgelser af arbejde ombord på fly, resultaterne er modstridende, aktuelt med overvægt i retning af, at der ikke er sammenhæng med leukæmi (Sigurdson and Ron 2004). 5.3 Elektromagnetiske felter, kræft i hjernen, tyktarmskræft, modermærkekræft og leukæmi (IARC gruppe 2B og gruppe 3) Statiske elektriske felter og magnetiske felter kan være høj- eller lavfrekvente; i almindelighed genereres felterne fra både naturlige kilder og fra menneskeskabte kilder, men ekstremt lavfrekvente felter er helt overvejende menneskeskabte og genereres f.eks. ved brug af elektriske og elektroniske instrumenter. Mistanken til, at lavfrekvente felter i beboelsesområder kan udgøre en risiko i sammenhæng med udvikling af leukæmi hos børn, opstod i 1970 erne. Konklusionen efter snart 40 års forskning er, at der er begrænset evidens for, at ekstremt lavfrekvente magnetiske felter kan være årsag til leukæmi hos børn (gruppe 2B) (Who/IARC 2002). Igennem flere årtier er det undersøgt, om arbejdsrelateret udsættelse for elektromagnetiske felter er en risikofaktor for udvikling af leukæmi og hjernekræft. Det er konkluderet, at påvirkning med ekstremt lavfrekvente magnetiske felter kan muligvis være en risikofaktor for udvikling af kræft hos mennesker (gruppe 2B), men denne konklusion bygger på de føromtalte undersøgelser af børn. De øvrige typer af felter kan ikke klassificeres i forhold til deres eventuelle kræftudvikling hos mennesker (gruppe 3), (IARC monographs on the Evaluation of Carcinogenic Risks to Humans 2002). I undersøgelser, der er foretaget efter IARC-klassifikationen, er det vist, at udsættelse for elektromagnetiske felter ved mobiltelefoni ikke synes at være en risikofaktor eller kun måske en meget svag risikofaktor for gliomer, der er en undertype af hjernekræft (Schuz, Jacobsen et al. 2006;Lahkola, Auvinen et al. 2007). Der er muligvis en sammenhæng mellem mangeårigt brug af mobiltelefon og udvikling af en knude på hørenerven (Schoemaker, Swerdlow et al. 2005). Det har været foreslået, men er ikke dokumenteret, at kombinationer af erhvervsmæssig påvirkninger med udsættelse for elektromagnetiske felter kan være en risikofaktor for hjernekræft, f.eks. i kombination med blyudsættelse eller organiske opløsningsmidler (Navas-Acien, Pollan et al. 2002). 15

16 Særlige undersøgelser af militære aktiviteter og elektromagnetiske felter, herunder radar offentliggjort før ovenstående vurdering: På basis af registeroptegnelser vedrørende tjenestetype og lokalisation af tjenestested viste en undersøgelse af dødsårsager, at ansatte i det polske forsvar, som ifølge deres stamoplysninger med hensyn til tjenesteområde kunne have været påvirket af elektromagnetiske felter, havde en forhøjet risiko for kræft i mave-tarm-kanal og hjerne samt for leukæmi og non-hodgkin lymfom (lymfekræft) (Szmigielski 1996). En anden undersøgelse af sammenhæng mellem potentiel udsættelse for elektromagnetiske felter og arbejde i søværnet viste øget risiko for leukæmi for ansatte med elektrikerfunktion (Garland, Shaw et al. 1990). En israelsk undersøgelse af teknikere med en række kræftformer kom til den konklusion, at de sygdomsramte havde været udsat for større påvirkning fra elektromagnetiske felter end deres raske kollegaer (Richter, Berman et al. 2000). En tysk undersøgelse af personer med testikelkræft viste, at der ikke var sammenhæng mellem selvrapporteret udsættelse for radarenheder og denne kræftform (Baumgardt-Elms, Ahrens et al. 2002). På mistanke om skadelig virkning af brugen af trafikradar blev der foretaget en undersøgelse af betjente i 1998; undersøgelsen viste en øget forekomst af testikelkræft og modermærkekræft, som dog ikke direkte kunne refereres til radarbrug (Finkelstein 1998). Særlige undersøgelser af militære aktiviteter og elektromagnetiske felter, herunder radar offentliggjort efter ovenstående vurdering: en ekspertvurdering af 9 store gruppeundersøgelser med hensyn til påvirkning fra elektro-magnetiske felter og udvikling af kræft konkluderede, at der ikke var sammenhæng (Breckenkamp, Berg, and Blettner 2003). En undersøgelse af belgiske soldater ansat i en bataljon, som bl.a. betjente radarudstyr (Degrave, Autier et al. 2005), viste ikke øget dødelighed i denne gruppe sammenlignet med en gruppe soldater med tjenestested, som ikke omfattede radarbetjening. En undersøgelse af dødelighed henover en 40-års periode blandt cirka amerikanske veteraner fra Korea-krigen med potentiel udsættelse for arbejde med radarudstyr, hvoraf halvdelen vurderedes at have særlig høj udsættelse, viste en lavere dødelighed blandt de undersøgte sammenlignet med den generelle befolkning i samme alder og køn, ingen forhøjet risiko for hjerne- eller testikelkræft, - men forhøjet risiko for leukæmi (Groves and Lazarchick 2003) blandt elektronikteknikere i luftbårne eskadriller. En undersøgelse har vist, at besætningens udsættelse for elektromagnetiske felter under flyvning med aktiv radar i et F-15 fly i det amerikanske luftforsvar ikke oversteg den anbefalede grænseværdi på 10 mw/cm 2 (Laughrey, Grayson et al. 2003). 5.4 Sennepsgas, lungekræft, øvre luftveje (IARC gruppe 1) Udsættelse for sennepsgas (Ghanei and Harandi 2007) øger risikoen for lungekræft samt kræft i øvre luftveje 5.5 Udstødningsgasser, lungekræft, blærekræft, leukæmi, testikelkræft (IARC gruppe 2A og 2B) 16

17 Udstødningsgasser indeholder talrige kemiske forbindelser, herunder vand, kuldioxid, organisk materiale, metalforbindelser (navnlig bly), partikulært kulstof m.v. Dieselmotorer afgiver omkring 40 gange flere partikler og mindst 20 gange flere nitrogenforbindelser end benzindrevne motorer. Klassifikationen er baseret på en række undersøgelser af erhvervsgrupper, der typisk er udsat for udstødningsgasser: skinnearbejdere, buschauffører, havnearbejdere og maskinfører i relation til risiko for bl.a. lungekræft, blærekræft, kronisk lymfatisk leukæmi og testikelkræft. Mistanken om en mulig sammenhæng med testikel- og blærekræft er svag. IARC vurderede i 1998, at udstødningsgasser fra dieseldrevne motorer sandsynligvis er kræftfremkaldende for mennesker (gruppe 2A), og at udstødningsgasser fra benzindrevne motorer muligvis er kræftfremkaldende for mennesker (gruppe 2B), det samme gælder udsættelse for benzin og visse typer diesel (IARC monographs on the Evaluation of Carcinogenic Risks to Humans 1998). Der er efterfølgende foretaget en række undersøgelser, der underbygger disse vurderinger yderligere (Boffetta, Dosemeci et al. 2001). 5.6 Ultraviolette stråler, modermærkekræft, anden hudkræft (IARC gruppe 1) Ultraviolette stråler fra solen og fra solarier er årsag til modermærkekræft og anden hudkræft. Solstråling er den væsentligste årsag til hudkræft, men stenkulstjære, sod samt visse mineralske olier er også risikofaktorer (Tolbert 1997). Buesvejsning producerer et fuldt UV-spektrum. Herudover opstår der ved visse typer svejsning elektromagnetiske felter af ekstrem lav frekvens og metalliske aerosoler. Det er foreslået, men ikke fuldt dokumenteret, at denne påvirkning også kan være en årsag til hudkræft (Currie and Monk 2000). 5.7 Organiske opløsningsmidler og arbejde som maler, lungekræft, blærekræft (IARC gruppe 1) Brugen af organiske opløsningsmidler har tidligere været særdeles udbredt og anvendes fortsat i f.eks. i malerprodukter, på trykkerier, i lim, ved gummifremstilling og til afrensning af metal og plastik med videre. En lang række epidemiologiske undersøgelser har vist, at benzenudsættelse øger risikoen for akut myeloid leukæmi (Huff 2007). Arbejde som maler indebærer udsættelse for bl.a. pigmenter, opløsningsmidler, bindemiddel, titandioxid, krom-, jern-, og blyforbindelser m.v. Flere metaanalyser baseret på over 50 undersøgelser har vist en øget risiko for både lunge- og blærekræft på omkring %. Arbejde som maler øger risikoen for lunge- og blærekræft (gruppe 1) (IARC monographs on the Evaluation of Carcinogenic Risks to Humans 2007). Endvidere er trichlorethylen og perchlorethylen vurderet som sandsynligvis kræftfremkaldende. 17

18 5.8 Metal og metalforbindelser (beryllium, cadmiumforbindelser, nikkelforbindelser, hexavalente kromforbindelser), lungekræft (IARC gruppe 1), bly, lungekræft, nyrekræft, kræft i nervesystemet (IARC gruppe 2A). Beryllium anvendes i fly- og elektronikindustrien og er vurderet til at øge risikoen for lungekræft samt kræft i nervesystemet (gruppe 1). Cadmium anvendes i batterier, ved galvanisering, som en stabilisator i plastikindustrien og som rødt/orange pigment; der er potentiel udsættelse for cadmium i loddeprocesser, og stoffet vides at øge risikoen for lungekræft og måske for kræft i blærehalskirtlen (gruppe 1), (IARC monographs on the Evaluation of Carcinogenic Risks to Humans 1997). Nikkelpåvirkning forekommer bl.a. ved svejsning, galvanisering og slibning af metalmateriale med indhold af nikkel m.v., f.eks. er der en potentiel udsættelse ved forarbejdning af rustfrit stål. Nikkelforbindelser øger risikoen for lungekræft (gruppe 1). Udsættelse for hexavalent krom forekommer f.eks. i svejserøg, ved udsættelse for visse gule og orange pigmenter, ved fremstilling og påføring af maling samt galvanisering med krom. Der kan ligeledes forekomme udsættelse for hexavalente kromforbindelser ved stålproduktion samt drejning og skæring i metal indeholdende kromforbindelser. Endelig har zinkchromat især været brugt til rustbekyttelse af metaloverflader. Hexavalente kromforbindelser er kræftfremkaldende for mennesker (gruppe 1). Uorganisk bly anvendes i diverse konstruktionsmaterialer, i batterier, tidligere som tilsætning i benzin og pigment og korrosionsinhibitorer i maling. Uorganisk bly øger sandsynligvis risikoen for lungekræft, kræft i nyren samt i nervesystemet (IARC monographs on the Evaluation of Carcinogenic Risks to Humans 2006). 5.9 Natarbejde, brystkræft (IARC gruppe 2A) IARC har i efteråret 2007 vurderet, at skiftearbejde, der indebærer døgnrytmeforstyrrelse (natarbejde), sandsynligvis øger risikoen for brystkræft. Indtil videre er der nogen men utilstrækkelig dokumentation for sammenhæng med kræft i tyk- og endetarm, kræft i blærehalskirtlen samt endometriet (livmoderen). Nogle, men ikke alle undersøgelser peger på, at risikoen for kræft især er øget efter års skiftearbejde (Hansen 2006; Hansen 2001; Megdal, Kroenke et al. 2005; Schernhammer, Kroenke et al. 2006) Kampstoffer og ammunition Der kan forekomme særlige påvirkninger knyttet til krigshandlinger samt øvelser, f.eks. udsættelse for kampstoffer (sennepsgas, tåregas, m.fl.) samt røg m.v. fra afskydning af ammunition. De fleste undersøgelser på området vedrører amerikanske soldater i Korea- og Vietnam-krigene. I forbindelse med affyring af håndvåben forekommer der udsættelse for bly. Niveauet af bly i jorden på skydebaner kan være relativt højt (Bennett, Kaufman et al. 2007), og kan måles i blodet hos skytterne (Lofstedt, Selden et al. 18

19 1999). Det er vist, at pistolskytter har øget koncentration af bly i blodet, som er dosisrelateret i forhold til ugentlig tid på indendørs skydebaner (Svensson, Schutz et al. 1992) Oversigt Nedenfor set en samlet oversigt over de udvalgte kræftformer og relaterede påvirkninger, der er vurderet af IARC Ioniserende stråling og dens kilder Tyktarm, endetarm, blærehalskirtel, testikler, nyre, blære, modermærker, hud, lunge, bryst, hjernen, skjoldbruskkirtel, knogle, leukæmi Ikke-ioniserende stråling Hjerne, tyktarm, modermærke, leukæmi 2B, 3 Benzen Leukæmi 1 Malerarbejde Urinblære, lunge 1 Metal- og metalforbindelser: beryllium, Lunge 1 cadmium, nikkelforbindelser, hexavalente kromforbindelser Bly, uorganisk Lunge, nyre, hjerne 2A Udvalgte arbejdsmiljøpåvirkninger, relaterede kræftformer og seneste IARC-klassifikation Påvirkning Kræftformer IARCklassifikation 1 Brændstof, dieselolie, benzin Lunge 2A, 2B Svejsning Lunge 2B Skiftearbejde, der indebærer døgnrytme forstyrrelse (natarbejde) Bryst 1: kræftfremkaldende hos mennesker 2A: sandsynligvis kræftfremkaldende hos mennesker 2B: muligvis kræftfremkaldende hos mennesker 3: kan ikke klassificeres med hensyn til, hvorvidt påvirkningen er kræftfremkaldende hos mennesker 2A 19

20 6. MATERIALE OG METODE 6.1 Case-kohorte design I nærværende case-kohorte studie indgår ansatte med de udvalgte kræftformer, samt en sammenligningsgruppe af ansatte fra Forsvaret, der er fælles for de forskellige kræftformer. Hver kræftgruppes påvirkninger sammenlignes med påvirkninger i sammenligningsgruppen, og på basis heraf kan en relativ risiko beregnes. Denne udtrykker, hvor mange gange hyppigere en given kræftform forekommer blandt de, der har været udsat for påvirkningen i forhold til de, der ikke har. Desuden har vi justeret den relative risiko for andre påvirkninger, der medvirker til den pågældende kræftform, som kan være skævt fordelt i grupperne, og som ikke direkte er forbundet med arbejdsmiljøpåvirkninger, eksempelvis tobaksrygning. 6.2 Identifikation af ansatte i Forsvaret Ved brug af Danmarks Statistiks erhvervsgrupperingskode for Forsvaret (91030) og de dertilhørende virksomhedsnumre som indgang har vi fra registret for Arbejdsmarkedets Tillægs Pension (ATP) udtrukket information om alle ansatte i Forsvaret, herunder ansættelses- og fratrædelsestidspunkter for hver ansættelse i Forsvaret tilbage til 1. april ATP-ordningen har som hovedformål at fungere som en slags pensionsordning. Der har siden ordningens oprettelse i 1964 været obligatorisk medlemskab for alle lønmodtagere, når der har været udbetalt løn for minimum én arbejdsdag per uge fra en arbejdsgiver. Ved indbetaling af ATP-bidraget oplyser arbejdsgiveren CPR-nummeret for den ansatte, eget 8-cifrede virksomhedsnummer samt perioden som indbetalingen omfatter. Vi har yderligere afgrænset den samlede undersøgelsesgruppe til de, der var i live 1. januar Dette er sket af undersøgelsestekniske grunde, fordi en større andel af de personer, der har fået kræft forud herfor, med stor sandsynlighed ville være døde på tidspunktet for interview. Da det yderligere kan være særligt vanskeligt for ældre mennesker at huske detaljer om arbejdsmiljø og andre påvirkninger (Checkoway 1986), har vi derfor kun medtaget den delmængde af personer, der endnu ikke var fyldt 75 år på tidspunktet for undersøgelsens start. 6.3 Identifikation af kræfttilfælde Via CPR-nummeret er personer med de udvalgte kræftformer, der er diagnosticeret i perioden 1. januar 1990 til 2003, identificeret i Cancerregistret. Cancerregistret, der i Danmark har fungeret siden 1942, registrerer formelt alle tilfælde af kræftsygdomme i Danmark. Det er den behandlende hospitalsafdeling eller den praktiserende læge, der har pligt til at anmelde til Cancerregistret. På anmeldelsen noteres ud over navn og CPR-nummer, dato for diagnose, samt en detaljeret beskrivelse af diagnosen. Ifølge Lov om patienters rettigheder skal man forud for kontakt af en patient have tilladelse fra den behandlende hospitalsafdeling, eller den praktiserende læge, hvilket vi forsøgte at opnå for alle patienter. 20

21 6.4 Identifikation af sammenligningsgruppen Personer i sammenligningsgruppen udgør en subkohorte af de ansatte i Forsvaret (kohorten). Personerne i denne subkohorte er udtrukket blandt de, som opfylder samme inklusionskriterier som deltagerne med kræft, dvs. de skulle være i live pr. 1. januar 1990 og være under 75 år på undersøgelsestidspunktet. For hver person med kræft er der fundet mindst to personer fra den samlede gruppe af ansatte i Forsvaret (kohorten) ved tilfældig lodtrækning således, at fordelingen på alder og køn er nogenlunde den samme som i selve kohorten. Subkohortens i alt medlemmer udgør et repræsentativt udtræk af den gruppe, hvorfra personerne med kræft er identificeret. 6.5 Oplysninger om afdøde En del af de identificerede personer med og uden kræft var ikke længere i live på undersøgelsestidspunktet. Informationer om de afdøde personers arbejde er derfor søgt indhentet hos deres nærmeste pårørende, dvs. ægtefæller, som de har været gift med i mindst 10 år eller børn over 18 år, som de har boet sammen med i mindst 10 år. 6.6 Den endelige undersøgelsesgruppe Vi identificerede personer, som fik kræft efter deres første ansættelse i Forsvaret og som opfyldte kriterierne for deltagelse. Efter indhentning af tilladelse fra de læger/hospitalsafdelinger, som havde anmeldt kræftsygdommen til Cancerregistret, til at kontakte personerne eller disses pårørende, kunne (86 %) personer deltage i undersøgelsen. Vi fandt navn og adresse for afdøde relevante pårørende, og i alt personer kunne inviteres til at deltage. Deltagelse i undersøgelsen blandt personer med kræft fremgår af tabel A. 6.7 Spørgeskemaet I samarbejde med Forsvarets Sundhedstjeneste og repræsentanter fra Forsvaret, inkl. lønmodtagerorganisationer og Arbejdsmedicinsk Klinik, Bispebjerg Hospital, udarbejdedes et spørgeskema til brug for indhentning af information vedrørende demografiske forhold, arbejdsmiljøpåvirkninger i og udenfor Forsvaret samt påvirkninger udenfor arbejdslivet f.eks. tobaksrygning, alkohol og soldyrkning. Efter et mindre pilotstudie blev det endelige spørgeskema udarbejdet. Skemaet indeholdt spørgsmål om skolegang og uddannelse, uddannelsesniveau indenfor Forsvaret inklusive specifikke tilknytningsforhold til militære enheder samt spørgsmål om civile versus militære ansættelser. Endvidere er der spørgsmål om alle ansættelser på over et års varighed, herunder om til- og fratrædelsesår, jobtitel og jobfunktioner. Derudover har nulevende deltagere oplyst, om de har arbejdet med de udvalgte arbejdsmiljømæssige påvirkninger, f.eks. om de har arbejdet i udstødningsgas fra dieselmotorer eller med 21

22 galvanisering uanset varigheden. De har oplyst, i hvilket år de første gang arbejdede med den pågældende påvirkning, og hvor ofte de arbejdede hermed i hvert årti fra 1950 erne og til den dag, de udfyldte spørgeskemaet. Svarmulighederne var: dagligt/næsten dagligt, et par gange om ugen, et par gange om måneden, et par gange om året, aldrig og ved ikke. For detaljer, se bilag. Påvirkningerne blev medtaget i spørgeskemaet, når de kunne antages at have en minimums-forekomst blandt deltagerne, og i det omfang, at der kunne formuleres spørgsmål om arbejdsmiljøpåvirkningerne, som ville efterlade mindst mulig tvivl om hvilken påvirkning, der blev spurgt til. Desuden blev der vedrørende interessen for ioniserende stråling og elektromagnetiske felter og eventuel sammenhæng mellem udsættelse for arbejde med radar og kræft stillet spørgsmål om arbejde med overvågningsudstyr i kontrolrum, arbejde i form af radarbetjening samt radartekniker-arbejde, som bl.a. kan bestå i reparationer eller kalibreringer af senderør, som genererer det elektromagnetiske felt, og som ved bieffekt genererer røntgenstråling. Eksempelvis har vi for arbejde med betjening af radarudstyr oplysninger om, hvor mange af deltagerne, der har svaret ja til, at de har betjent radarudstyr, hvilket år de først begyndte med dette arbejde, og hvor ofte de gennemsnitligt betragtet arbejdede med betjening af radarudstyr fra 1950 erne og op til nu. Desuden ved vi fra svarene på de supplerende spørgsmål hvilke deltagere, der har angivet at arbejde med radarudstyr inklusive detaljer, som drejer sig om, under hvilken stillingsbetegnelse de arbejdede hermed, hvilket kunne være radarplotter, plottergast, navigatør, flyveleder, elektriker, radartekniker, pilot m.v. På ønske fra lønmodtagerorganisationerne blev der indarbejdet spørgsmål om subjektiv vurdering af tempo/arbejdspres samt spørgsmål om indflydelse i forhold til kompetence. Endelig inkluderede vi spørgsmål om subjektiv livsfare i forbindelse med arbejde. Variablene blev parametriseret: højt/lavt tempo: over og under/lig 10 år med for højt arbejdspres; høj/lav indflydelse: over og under/lig 10 år med for lav indflydelse i forhold til kompetence. Livsfare: variablen anvendtes som livstruende begivenhed: ja/nej. Deltagerne blev bedt om at oplyse aktuel vægt og højde, som blev omregnet til et Body Mass Index (BMI), der er et mål for fedme, og beregnes som vægten i kg divideret med kvadratet på højden i meter. Deltagerne oplyste, hvor mange år de havde røget tobak, og hvor mange cigaretter de havde røget pr dag i 7 aldersintervaller fra teenagealderen. Data blev omregnet til pakkeår, dvs. tobaksforbruget i antal år med 20 cigaretter om dagen. Deltagerne oplyste, hvor mange genstande alkohol, de havde drukket om ugen i 5 aldersintervaller. Intervallerne blev omdannet til dikotome variable: over 10 eller mindre end/lig 10 genstande om ugen pr aldersinterval. Deltagerne oplyste endvidere, hvor mange timer de brugte pr uge på fysisk anstrengende aktiviteter igennem livet i 5 aldersintervaller. Intervallerne blev omdannet til dikotome variable: over 3 timer om ugen eller mindre end/lig 3 timer om ugen pr aldersinterval. Deltagerne oplyste deres vaner med hensyn til soldyrkning. Data blev grupperet, således at de, der udnyttede enhver mulighed for solbadning grupperedes for sig med øvrige grupper, som solbadede mindre, som referenceniveau. De, der udviklede blærer, smerte og afskalning ved solbadning, grupperedes for sig med øvrige grupper, som havde mindre udtalte reaktioner, som referenceniveau. Ligeledes blev de, der bliver fregnede og ikke solbrændte 22

23 ved solbadning, grupperet for sig med øvrige grupper med forskellige nuancer af brun som referenceniveau. Endelig oplyste kvinderne antallet af levendefødte børn, brug af p-piller samt behandling med kvindelige kønshormoner. Data relateret til disse tre variable blev brugt som lineære henv. kategoriske variable i analyserne. Spørgeskemaet blev postomdelt med ledsagende informationsskrivelse. De, der ikke svarede 2-3 uger efter forventet modtagelse, modtog et telefonopkald med opfordring til returnering af spørgeskema eller et telefoninterview. De, der ikke havde tilgængelig telefonregistrering i telefonselskabernes databaser, modtog en skriftlig rykker. Såfremt deltagerne kun havde udfyldt data vedrørende én ansættelse eller kun havde udfyldt to arbejdspåvirkninger, modtog de et telefonopkald med henblik på at opnå de resterende informationer. De, der ønskede det, blev tilbudt et struktureret interview. Alle pårørende modtog en introduktionsskrivelse med henblik på telefoninterview. Pårørende blev bedt om at oplyse alle stillinger og jobfunktioner gennem hele arbejdslivet for den afdøde. Desuden blev der spurgt om uddannelse og militær rang samt om tobaksrygning gennem hele livet. 6.7 Begrænsninger i brug af oplysninger om stillingsbetegnelse, jobfunktion, og kampstoffer For hver undersøgelsesdeltager er dennes egne eller en pårørendes oplysninger omkring jobforhold grupperet efter en samlet vurdering af stillingsbetegnelse og jobfunktioner for hvert oplyst arbejdsforhold. Det er vurderet ved gennemsyn af selvrapporterede oplysninger, hvorvidt det er sandsynligt, at deltagerne har besvaret spørgsmålene i den forståelsesramme, det var tænkt. F.eks. fandtes det, at spørgsmål vedrørende anvendelse af selvlysende maling, som i denne undersøgelse skulle forstås som radioaktiv radiumholdig maling, af nogle undersøgelsesdeltagere tilsyneladende blev opfattet som også at omfatte f.eks. autolak og tilsvarende produkter (f.eks. fluorescerende maling). I så fald indgår disse oplysninger ikke i beregningerne. Oplysninger vedrørende beskyttelsesforanstaltninger, f.eks. brug af maske til beskyttelse mod asbestfibre kunne ikke medtages i analyserne, da spørgsmålene kun var sporadisk besvaret. Gennemgang af sammenhæng mellem stillingsbetegnelse og jobfunktioner og angivelser med hensyn til udsættelse for kampstoffer (ikke tåregas i øvelsesrum og ikke sennepsgas, for hvilken påvirkning der er stillet et specifikt spørgsmål) viste, at der var ringe sammenhæng mellem deltagernes tilknytning til relevante jobfunktioner som f.eks. ABC-værn (atomic-biological-chemical), udsendelse med FN-styrker og øvrige jobfunktioner (minerydder, sprængningskommando), som kunne indikere, at ansatte indenfor det danske Forsvar kunne have været udsat for kemiske kampstoffer udover ovenstående. Kampstoffer er nervegasser som f.eks. Sarin, cyanforbindelser som nedsætter kroppens iltoptagelse, kvælegasser, nysegasser og toksiner (Beredskabsstyrelsens hjemmeside 2007). I flere tilfælde var en sådan udsættelse oplyst i forbindelse med arbejde udenfor Forsvaret og jobperioder i irrelevante sammenhænge, f.eks. kontorarbejde og arbejde indenfor levnedsmiddelindustrien. Det var ikke muligt at analysere eventuelle sammenhænge 23

24 mellem kampstoffer og de undersøgte kræftformer, idet der ikke var konsistent sammenhæng mellem angivelse af udsættelse, tidspunkt for udsættelse og angivelse for stillingsbetegnelse og jobfunktioner. 6.8 Statistiske analyser Relative risici (RR) er beregnet både i forhold til nogensinde versus aldrig at have været udsat for en given påvirkning, og dels som en relativ risiko per års påvirkning, hvor der er taget hensyn til både varighed og hyppighed af påvirkningen (arbejdsmængden). Endelig er der beregnet relative risici (RRj), der er justeret for bidraget af udsættelse for andre risikofaktorer for den givne kræftform. Der er beregnet a) en arbejdsmængde op til undersøgelsens start i 1990, som nogenlunde svarer til hvor mange år deltageren har arbejdet med hver påvirkning, b) en arbejdsmængde fra og frem til diagnosetidspunktet for kræftsygdommen eller udgang af undersøgelsen for subkohortens medlemmer (hvad der måtte komme først af udvandring, forsvinden, død eller undersøgelsens afslutning). Endelig blev der beregnet en samlet arbejdsmængde, som er summen af a) og b). Arbejdsmængde i 1950 erne og 1960 erne er vægtet efter 6 dages arbejdsuge og 4 ugers ferie pr. år og fuldtidsarbejde. Arbejdsmængde i 1970 erne og 1980 erne er vægtet efter 5 dages arbejdsuge og 5 ugers ferie pr. år og fuldtidsarbejde. Sidstnævnte er en tilnærmelse, idet der ikke er spurgt til, hvorvidt deltagerne har haft fuldtids- eller deltidsarbejde. Endvidere er der ikke spurgt til præcis hvor mange år personen f.eks. har arbejdet med lodning hver dag, men deltageren blev bedt om at angive et gennemsnit for arbejdsmængden pr årti. I de analyser, som er baseret på beregnet arbejdsmængde med hensyn til spørgsmålene 8-26, indgår kun arbejdsmængde op til det tidspunkt, hvorfra de første kræfttilfælde blev inkluderet i undersøgelsen, dvs I alt har % angivet arbejdsmængde ud af de, der har svaret bekræftende til hver enkelt påvirkning. For næsten alle de undersøgte kræftformer er der betydeligt flere mænd end kvinder i denne undersøgelse. Der er lavet analyser for mænd separat, hvorefter analyserne er gentaget for mænd og kvinder samlet. Det er kontrolleret om og i hvilket omfang, at resultaterne ændrer sig herved. Det er angivet i resultatafsnittet under hver kræftform, om resultaterne ændrede sig ved inklusion af nulevende kvindelige deltagere. Selvom enkelte undersøgelsesdeltagere har mere end én kræftsygdom, indgår hver deltager med en kræftform i undersøgelsen. Undtaget herfra er deltagere, som havde pådraget sig hudkræft, før de fik en anden kræftsygdom. Alle analyser blev foretaget ved brug af case-kohorte-design (Barlow, Ichikawa et al. 1999;Onland-Moret, van der et al. 2007). Analyserne udførtes i SAS statistikpakke Der kan være forskel på antallet af deltagere, som har oplyst, hvorvidt de har arbejdet med en udvalgt påvirkning og antallet af deltagere, der har beregnet arbejdsmængde. Såfremt der er foretaget udregninger, som inkluderer oplysninger vedrørende afdøde deltagere, er stillingsbetegnelser inklusive 24

25 eventuelle detaljerede oplysninger om stillingsbetegnelser inkluderet i analyserne som alternativ til påvirkningsarbejdsmængde. Det kunne være afdøde flymekanikere, der er inddraget pga. deres pårørendes angivelse af denne stillingsbetegnelse. 6.9 Fortolkning af resultater Ved vurdering af størrelsen på den relative risiko er det nødvendigt at tage højde for "støj" fra "tilfældig statistisk variation". Derfor har vi for hver relativ risiko beregnet sikkerhedsgrænser, der fortæller om omfanget af den statistiske usikkerhed på den relative risiko. Usikkerheden afhænger bl.a. af antallet af personer i den undersøgte gruppe og af størrelsen på den relative risiko. Jo flere kræfttilfælde og jo større risiko, desto mindre er usikkerheden, hvilket ses ved at både den nedre og øvre sikkerhedsgrænse nærmer sig værdien for den relative risiko. De beregnede 95 % sikkerhedsgrænser (95 % SG) skal ved fortolkningen af den relative risiko forstås således, at hvis RR er større end 1, og den nedre sikkerhedsgrænse også er større end 1, så er sandsynligheden lille (< 5 %) for, at RR er fremkommet ved tilfældig statistisk variation (f.eks. RR = 1,2; 95 % SG: 1,0-1,5). Hvis RR er mindre end 1, så anses den statistisk usikkerhed tilsvarende for "lille", hvis den øvre grænse er mindre end 1 (f.eks. RR= 0,7; 95 % SG: 0,5-0,9). RR kaldes i disse situationer for henholdsvis statistisk "signifikant" øget eller nedsat. Sikkerhedsgrænserne må ikke krydse tallet 1, for at RR betragtes som signifikant. 25

26 7. RESULTATER I alt besvarede 3,738 personer med og uden kræft spørgeskemaet eller deltog i telefoninterview. Svarprocenten blandt personer i subkohorten fremgår af tabel B. Tabel C viser skoleuddannelse, erhvervsuddannelse og militær rang for mænd og kvinder med og uden kræft. Tabel D viser tilknytningsforhold til militære enheder for mænd og kvinder med og uden kræft. Tabel E viser fordeling af de udvalgte arbejdsmæssige påvirkninger for mænd og kvinder med og uden kræft. Tabel F viser fordeling for arbejde med betjening af radarudstyr og hyppighed heraf fra 1950 erne til undersøgelsens start for mænd med og uden kræft. Tabel G viser fordeling for arbejde med overvågningsudstyr i operationsrum og hyppighed heraf fra 1950 erne til undersøgelsens start for mænd med og uden kræft. Tabel H viser fordeling for justering, reparation og kalibrering af senderør og hyppighed heraf fra 1950 erne til undersøgelsens start for mænd med og uden kræft. Tabel I viser hændelser forbundet med livsfare i forbindelse med arbejdets udførelse. Tabel J viser forekomsten af multiple påvirkninger hos samme personer. Tabel K viser fordelingen af ikkearbejdsmæssige risikofaktorer hos mænd med og uden kræft. Tabel L viser fordelingen af ikkearbejdsmæssige risikofaktorer hos kvinder med og uden kræft. Tabel M viser livsstilsfaktorer og sammenhæng med kræft. Tabel N er en oversigt over kemiske forbindelser og blandinger, som er kræftfremkaldende hos mennesker i relation til kræftformer. Tabel O er en oversigt over brancher og fag, hvor IARC har vurderet, at der er øget risiko eller sandsynlig øget risiko for kræft uden at arbejdsmiljøpåvirkningen er identificeret. 7.1 Tyktarmskræft Blandt mandlige nulevende deltagere har i alt 86 (70 %) med tyktarmskræft besvaret spørgeskemaet. Det fremgår af tabel 1, at der er en ikke-signifikant 20 % øget risiko for tyktarmskræft ved arbejde i tidsrummet fra kl. 17 til 9 (natarbejde). Der ses ingen signifikante forskelle i relative risici i forhold til om personerne har arbejdet i dette tidsrum i mindre end tyve år eller i længere perioder. Hvis endetarms- og tyktarmskræft analyses samlet, ses et tilsvarende mønster. 26

27 Tabel 1. Relativ risiko for tyktarmskræft ( ) blandt mandlige ansatte i Forsvaret Ved selvrapporteret arbejde i tidsrummet fra kl. 17 og 9. Varighed Procent af Procent af RR RRj 95 % SG kræfttilfælde (N = 86) subkohorte (N= 1125) Nogensinde 39,0 34,3 1,2 1,2 0,8-1, år 34,4 23,3 1,1 1,3 0,8-2,2 20 år 6,9 5,2 1,0 1,1 0,5-2,6 RR: justeret for alder; RRj: justeret for alder, alkohol, tobak, motion, kost og Body Mass Index 95 % SG: 95 % sikkerhedsgrænser. Vi fandt en ikke-signifikant øget RRj for tyktarmskræft på 30 % (N = 26; p = 0,3) i forbindelse med loddearbejde, ved vurdering af arbejdsmængden per år ved lodning var der ikke øget risiko for tyktarmskræft. Derudover var der ikke sammenhæng mellem arbejdsmiljøpåvirkninger (motorreparationer, arbejde i maskinrum, metalforarbejdning inkl. svejsning m.v., asbest, malerarbejde inkl. brug af organiske opløsningsmidler, afskydning af ammunition) og risikoen for tyktarmskræft. Ioniserende stråling: RRj for tyktarmskræft ved arbejde ombord på fly var signifikant mere end fordoblet (tabel 2). RRj for tyktarmskræft i relation til arbejdsmængde ombord på fly var 2 % ikkesignifikant øget per år (p = 0,07). Det var piloter, flymekanikere og ingeniører, der angav at arbejde ombord på fly. Den øgede risiko fandtes i pilotgruppen. Blandt de afdøde deltagere med tyktarmskræft var der fem flymekanikere, men ingen piloter. Analyser med både nulevende og afdøde flymekanikere ændrede ikke ved resultaterne. RRj for tyktarmskræft ved betjening af røntgenudstyr var 20 % ikke-signifikant øget (N = 3; p = 0,8). Ved vurdering af arbejdsmængde ved betjening af røntgenudstyr var der ingen øget relativ risiko for tyktarmskræft (detaljer ikke vist). Elektromagnetiske felter: betjening af radarudstyr, betjening af overvågningsudstyr. Vi fandt ikke sammenhæng med tyktarmskræft (tabel 2). Kvindelige deltagere: der er én kvinde, der har arbejdet som maler. Herudover er der ingen kvinder med denne kræftform, der har haft nogle af de øvrige udvalgte arbejdsmæssige påvirkninger. Ved analyser foretaget på mænd og kvinder som én gruppe fandtes ikke ændringer i risikoestimater på over 10 %. 27

28 Tabel 2. Relativ risiko for tyktarmskræft ( ) blandt mandlige ansatte i Forsvaret ved selvrapporteret udsættelse for udvalgte arbejdsmiljøpåvirkninger. Påvirkning Grundlag Procent af Procent af RR RRj 95 % SG kræfttilfælde (N = 86) subkohorte (N= 1125) Arbejde på fly ja/nej 9,3 3,0 2,5 2,3 1,1-5,0 Per år 8,1 2,0 1,02 1,02 0,99-1,04 Pilot Per år 4,7 1,8 1,02 1,02 1,00-1,04 Betjeneovervågningsudstyr ja/nej 15,1 11,7 1,1 1,1 0,6-2,0 Per år 14,0 9,7 1,01 1,00 0,99-1,00 Betjene radarudstyr ja/nej 17,4 12,9 1,1 1,1 0,6-1,9 Per år 14,0 11,0 1,0 1,00 0,98-1,00 Kalibrere senderør ja/nej 3,5 4,0 0,6 0,7 0,2-2,4 Per år 3,5 3,8 1,0 1,0 0,99-1,00 Anvende selvlysende maling ja/nej 1,1 1,9 0,5 0,5 0,06-3,92 Per år 1,1 1,5 1,0 0,95 0,85-1,07 RR: justeret for alder; RRj: justeret for alder, alkoholvaner, rygevaner, motionsvaner, kostvaner og Body Mass Index 95 % SG: 95 % sikkerhedsgrænser 7.2 Kræft i endetarm Blandt mandlige nulevende deltagere har i alt 52 mænd (72 %) med kræft i endetarmen besvaret spørgeskemaet. For motorreparationer var RRj for kræft i endetarmen signifikant øget med 2 % per år (N = 9; p = 0,004). Undersøgelsespersonerne var overvejende automekanikere og derudover andre mekanikere med blandede arbejdsfunktioner. RRj for kræft i endetarmen var ikke-signifikant 50 % øget for arbejde med organiske opløsningsmidler (p = 0,2). Ved vurdering af arbejdsmængde med organiske opløsningsmidler per år var der ingen øget relativ risiko for endetarmskræft (RRj = 1,009; p = 0,2). Derudover var der ikke sammenhæng mellem arbejdsmiljøpåvirkninger (fx arbejde i maskinrum, metalforarbejdning inkl. svejsning, lodning m.v., malerarbejde, afskydning af ammunition) og risikoen for endetarmskræft. Ioniserende stråling: RRj var 20 % ikke-signifikant øget for kræft i endetarmen (tabel 3) for mænd der havde justeret, kalibreret og repareret senderør. RRj var signifikant 3 % øget per år for kræft i endetarmen (N = 4; p = 0,0005). Personerne påbegyndte arbejdet i RRj var endvidere ikke-signifikant 50 % øget for kræft i endetarmen for arbejde ombord på fly (N = 3; p = 0,6), men ikke øget for arbejdsmængde (RRj 0,98; p = 0,4). RRj for kræft i endetarmen ved betjening af røntgenudstyr var ikke-signifikant 80 % øget (N = 10; p = 0,4). Ved vurdering af 28

29 arbejdsmængden ved betjening af røntgenudstyr var der ingen øget relativ risiko for kræft i endetarmen (RRj 0,80; p = 0,1). Elektromagnetiske felter: RRj var ikke-signifikant 20 % øget for kræft i endetarmen ved arbejde med radar (N = 10; p = 0,57). Ved vurdering af arbejdsmængden ved arbejde med radar sås en ikkesignifikant 1 % øget relativ risiko (p = 0,21). Tabel 3. Relativ risiko for endetarmskræft ( ) blandt mandlige ansatte i Forsvaret ved selvrapporteret udsættelse for udvalgte arbejdsmiljøpåvirkninger. Påvirkning Grundlag Procent af Procent af RR RRj 95 % SG kræfttilfælde (N = 52) subkohorte (N= 1125) Arbejde på fly ja/nej 5,8 3,0 1,8 1,5 0,4-5,3 Per år 5,8 2,0 1,0 1,0 0,9-1,0 Betjene overvågningsudstyr ja/nej 7,7 11,7 0,6 0,4 0,1-1,3 Per år 7,7 9,7 1,01 1,01 0,98 1,04 Betjene radarudstyr ja/nej 19,2 12,9 1,4 1,2 0,6-2,6 Per år 19,2 11,0 1,2 1,01 0,99-1,03 Betjene røntgenudstyr ja/nej 3,8 2,7 1,5 1,8 0,5-6,4 Per år 1,9 1,5 0,80 0,8 0,6 1,0 Kalibrere senderør ja/nej 7,7 4,0 1,5 1,2 0,4-3,5 Per år 7,7 3,8 1,03 1,03 1,01-1,04 Anvende selvlysende maling ja/nej 1,9 1,9 0,9 0,8 0,1-6,6 Per år 1,9 1,5 1,0 0,96 0,66-1,39 RR: justeret for alder; RRj: justeret for alder, alkoholvaner, rygevaner, motionsvaner, kostvaner og Body Mass Index 95 % SG: 95 % sikkerhedsgrænser Kvindelige deltagere: der var én kvinde, der havde haft natarbejde. Derudover var der ingen af de deltagende kvinder med denne kræftform, der har haft nogle af de øvrige udvalgte arbejdsmæssige påvirkninger. Ved analyser foretaget på mænd og kvinder som én gruppe, fandtes der ikke ændringer i risikoestimater på over 10 %. 7.3 Brystkræft I alt 141 (68 %) kvinder med brystkræft har besvaret spørgeskemaet. Risikoen for brystkræft blandt den samlede gruppe af kvinder, der har rapporteret regelmæssigt arbejde i tidsrummet fra kl. ca. 17 til kl. 9 er nogenlunde den samme som for kvinder med dagarbejde. Delgruppen af kvinder med mindst 6 års regelmæssig arbejde i tidsrummet fra kl. ca. 17 til kl. 9 har en 29

30 signifikant øget RRj for brystkræft på 1,6 (95 % SG 1,1-2,4) sammenlignet med kvinder med dagarbejde. (tabel 4). Kvinderne med brystkræft var bl.a. beskæftiget som signaloperatører, telegrafister, mellemledere samt ved omsorgsarbejde (f.eks. sygeplejerske), rengøring, kantinedrift og fabriksarbejde. Lidt over halvdelen af det rapporterede arbejde i tidsrummet fra kl. 17 til 9 foregik udenfor Forsvaret. Tabel 4. Relativ risiko for brystkræft ( ) blandt ansatte i Forsvaret ved selvrapporteret arbejde i tidsrummet fra kl. 17 til kl. 9. Varighed Procent af Procent af RR RRj 95 % SG kræfttilfælde (N = 141) subkohorte (N = 627) Nogensinde 39,5 34,3 1,1 1,0 0,7-1,4 1-5 år 9,9 12,0 0,9 0,8 0,4-1,3 6 år 21,3 13,7 1,6 1,6 1,1-2,4 RR: relativ risiko justeret for alder RRj: relativ risiko justeret for alder, rygning, alkoholvaner, fysisk aktivitet, børnefødsler, hormontilskud og Body Mass Index. 95 % SG: 95 % sikkerhedsgrænse RRj for brystkræft ved metalforarbejdning var ikke-signifikant fordoblet (RRj 2,0, 95 % SG 0,8-5,0; n = 6), mens RRj for brystkræft var ikke-signifikant nedsat ved vurdering af arbejdsmængde (RRj per år 0,3, 95 % SG 0,03-2,20) (detaljer ikke vist). RRj for brystkræft ved malerarbejde var ikke-signifikant øget (RRj 1,3, 95 % SG 0,6-2,9; n = 7), mens der ikke var øget relativ risiko ved vurdering af arbejdsmængden (RRj 0,99 per år, 95 % SG 0,99-1,05). Derudover fandt vi ikke sammenhæng mellem andre af de undersøgte arbejdsmiljøpåvirkninger (f.eks. motorreparationer, brug af organiske opløsningsmidler m.fl.) og risikoen for brystkræft. Ioniserende stråling: Ingen af kvinderne med brystkræft havde arbejdet ombord på fly, med kalibrering af senderør eller med maling med/afslibning af selvlysende radioaktiv maling. Fem kvinder havde arbejdet med røntgenudstyr på sygehus/klinikker. Vi fandt ikke sammenhæng mellem arbejde med røntgenapparatur og risikoen for udvikling af brystkræft (tabel 5). Elektromagnetiske felter: Det fremgår ligeledes af tabel 5, at RRj for brystkræft ved arbejde med overvågningsudstyr var ikke-signifikant øget med 30 % (p = 0.42). Der var ingen sammenhæng mellem radararbejde og risikoen for udvikling af brystkræft. 30

31 Tabel 5. Relativ risiko for brystkræft ( ) blandt ansatte i Forsvaret ved selvrapporteret udsættelse for udvalgte arbejdsmiljøpåvirkninger. Påvirkning Grundlag Procent af kræfttilfælde (N = 141) Procent af subkohorte (N = 627) RR RRj 95 % SG Betjene overvågningsudstyr ja/nej 8,5 6,0 1,4 1,3 0,7-2,3 Per år 8,5 4,9 1,0 0,99 0,97-1,01 Betjene radarudstyr ja/nej 2,8 3,2 0,9 0,7 0,2-2,0 Per år 2,8 2,4 1,0 0,97 0,93-1,02 Betjene røntgenudstyr ja/nej 3,5 4,2 1,0 0,8 0,3-2,2 Per år 3,5 3,0 1,0 1,0 0,96-1,04 RR: relativ risiko justeret for alder; RRj: relativ risiko justeret for alder, rygning, alkoholvaner, fysisk aktivitet, børnefødsler, hormontilskud og Body Mass Index. 95 % SG: 95 % sikkerhedsgrænser 7.4 Modermærkekræft I alt 201 (70 %) mænd med modermærkekræft har besvaret spørgeskemaet. Der var ikke sammenhæng mellem de undersøgte arbejdsmiljøpåvirkninger (fx motorreparationer, brug af organiske opløsningsmidler m.fl.) og risikoen for modermærkekræft. Ioniserende stråling: Mænd, der havde arbejde ombord på fly, havde en signifikant fordoblet relativ risiko for modermærkekræft, (RRj 2.2; 95 % SG 1,1-4,5; n = 12) (tabel 6). Ved vurdering af arbejdsmængde var RRj 3 % signifikant øget for modermærkekræft per år (p = 0,01). Det var piloter, flymekanikere, -elever og -specialister, der arbejdede ombord på fly. Den øgede risiko fandtes i pilotgruppen. Der var ingen piloter blandt de afdøde personer med denne kræftform. Elektromagnetiske felter: Vi fandt ikke sammenhæng mellem betjening af overvågningsudstyr eller betjening af radarudstyr og modermærkekræft (tabel 6). Kvinder: tyve kvinder med denne kræftform besvarede spørgeskemaet (svarprocent 62). Ved analyser foretaget på mænd og kvinder som én gruppe fandtes ikke ændringer i risikoestimater på over 10 %. 31

32 Tabel 6. Relativ risiko for modermærkekræft ( ) blandt mandlige ansatte i Forsvaret ved selvrapporteret udsættelse for udvalgte arbejdsmiljøpåvirkninger. Påvirkning Grundlag Procent af Procent af RR RRj 95 % SG kræfttilfælde (N= 201) subkohorte (N= 1125) Arbejde på fly ja/nej 5,9 3,0 2,1 2,2 1,1-4,5 Per år 4,9 2,0 1,03 1,03 1,02-1,05 Pilot Per år 3,1 1,8 1,03 1,02 1,01-1,04 Betjene overvågningsudstyr ja/nej 12,0 11,7 1,0 1,0 0,6-1,5 Per år 9,5 9,7 1,02 1,01 0,99-1,03 Betjene radarudstyr ja/nej 11,4 12,9 0,9 1,0 0,6-1,5 Per år 10,4 11,0 1,01 1,01 0,99-1,03 Betjene ja/nej 2,0 2,7 0,8 0,8 0,3-2,2 røntgenudstyr Per år 1,5 1,5 1,03 1,02 0,98-1,07 Kalibrere senderør ja/nej 2,6 4,0 0,8 0,8 0,3-1,9 Per år 2,6 3,8 1,03 1,02 0,98-1,07 Anvende ja/nej 1,9 1,9 1,1 1,1 0,4-2,9 selvlysende maling Per år 1,9 1,5 0,99 0,91 0,57-1,46 RR: relativ risiko, justeret for alder; RRj: relativ risiko, justeret for alder, soldyrkning og hudreaktion ved soldyrkning 95 % SG: 95 % sikkerhedsgrænser 7.5 Hudkræft I alt har 216 mænd (71 %) besvaret spørgeskemaet. Der var ikke sammenhæng mellem de undersøgte arbejdsmiljømæssige påvirkninger (fx motorreparationer, arbejde i maskinrum, metalforarbejdning inkl. svejsning, galvanisering, lodning m.v.) og risikoen for hudkræft. Ioniserende stråling: der var sammenhæng mellem at have arbejdet ombord på fly og hudkræft, RRj var 2,2 gange og statistisk signifikant øget for hudkræft (n = 20)(tabel 7). RRj for hudkræft ved vurdering af arbejdsmængde var ikke-signifikant marginalt øget (1,002; p = 0,7). Isoleredes risikoen for piloter, fandt vi en 1 % øget ikke-signifikant RRj for arbejdsmængde (tabel 7). RRj for hudkræft ved anvendelse af selvlysende maling var ikke-signifikant 40 % øget (p = 0,4). Ved vurdering af arbejdsmængde var der ikke sammenhæng med risiko for udvikling af hudkræft. Elektromagnetiske felter: RRj var ikke-signifikant 30 % øget for hudkræft ved betjening af radarudstyr (p = 0,2). Ved vurdering af arbejdsmængde var risikoen for hudkræft ikke øget (tabel 7). Der var personsammenfald mellem arbejde ombord på fly og arbejde med radarudstyr. Når de to påvirkninger 32

33 inkluderedes i de samme analyser, var der uforandret fordoblet risiko forbundet med arbejde på fly og en RRj på 1,2 ved betjening af radarudstyr (p = 0,41). Tabel 7. Relativ risiko for hudkræft ( ) blandt mandlige ansatte i Forsvaret ved selvrapporteret udsættelse for udvalgte arbejdsmiljøpåvirkninger. Påvirkning Grundlag Procent af Procent af RR RRj 95 % SG kræfttilfælde (N = 216) subkohorte (N = 1125) Arbejde på fly ja/nej 9,7 3,0 2,2 2,2 1,4-3,4 Per år 9,4 2,0 1,00 1,002 0,990-1,015 Pilot Per år 5,7 1,8 1,01 1,01 0,99-1,02 Betjene røntgenudstyr ja/nej 2,9 2,7 0,8 0,7 0,3-1,7 Per år 2,8 1,5 1,00 1,01 0,8-1,04 Betjene radarudstyr ja/nej 22,8 12,9 1,3 1,3 0,9-1,8 Per år 21,8 11,0 1,00 1,01 0,99-1,02 Kalibrere senderør ja/nej 5,3 4,0 0,9 1,0 0,5-1,8 Per år 5,2 3,8 1,01 1,01 0,99-1,04 Anvende selvlysende maling ja/nej 2,9 1,9 1,4 1,4 0,6-3,1 Per år 2,3 1,5 0,92 0,96 0,76-1,21 RR: relativ risiko, justeret for alder RRj: relativ risiko, justeret for alder, soldyrkning og hudreaktion ved soldyrkning 95 % SG: 95 % sikkerhedsgrænser Kvindelige deltagere: i alt 34 nulevende kvinder med hudkræft besvarede spørgeskemaet (69 %). Ved analyser foretaget på mænd og kvinder som én gruppe fandtes ikke ændringer i risikoestimater på over 10 %, og ingen estimater, som før var statistisk insignifikante, blev signifikante. 33

34 7.6 Knoglekræft I alt 14 mænd har besvaret spørgeskemaet (89 %). Vi fandt ikke sammenhæng mellem arbejdsmiljøpåvirkninger i form af motorreparationer, arbejde i maskinrum, metalforarbejdning inkl. svejsning og lodning, malerarbejde, arbejde med organiske opløsningsmidler, afskydning af ammunition og risikoen for knoglekræft. Ioniserende stråling: Ingen af deltagerne havde arbejdet ombord på fly, med reparation af senderør eller med selvlysende maling. RR var ikke-signifikant 90 % øget for knoglekræft ved betjening af røntgenudstyr (p = 0,6; n = 1), deltageren havde ikke oplyst yderligere (tabel 8). Elektromagnetiske felter: Tabel 8 viser, at RR var ikke-signifikant 50 % øget for betjening af overvågningsudstyr i operationsrum (p = 0,6), ved vurdering af arbejdsmængden var den relative risiko ikkesignifikant 1 % øget per år (p = 0,8). RR var ligeledes ikke-signifikant 2,4 fold øget for knoglekræft ved betjening af radarudstyr (p = 0,2). Ved vurdering af arbejdsmængden var den relative risiko for knoglekræft 2 % ikke-signifikant øget (p = 0,4). Det var de samme personer, der arbejdede med overvågningsudstyr, som også angav arbejde med radar. Tabel 8. Relativ risiko for knoglekræft ( ) blandt mandlige ansatte i Forsvaret ved selvrapporteret udsættelse for udvalgte arbejdsmiljøpåvirkninger. Påvirkning Grundlag Procent af Procent af RR 95 % SG kræfttilfælde (N = 14) subkohorte (N = 1125) Betjene overvågningsudstyr ja/nej 14,3 11,7 1,5 0,3-6,8 Per år 7,1 9,7 1,01 0,95-1,07 Betjene radarudstyr ja/nej 21,4 12,9 2,2 0,6-8,3 Per år 14,3 11,0 1,02 0,9-1,1 Betjene røntgenudstyr ja/nej 7,1 2,7 1,9 0,2-15,1 Per år - 1,5 - - RR: relativ risiko, justeret for alder; 95 % SG: 95 % sikkerhedsgrænser Kvindelige deltagere: der var 3 nulevende kvinder med knoglekræft og ingen afdøde kvinder med denne kræftform. Ved analyser foretaget på nulevende mænd og kvinder som én gruppe fandtes ikke ændringer i risikoestimater på over 10 %, og ingen estimater, som før var statistisk insignifikante, blev signifikante. 7.7 Leukæmi I alt 34 har mænd med alle leukæmi-former samlet besvaret spørgeskemaet (74 %). 34

35 Akut myeloid og akut lymfatisk leukæmi samt kronisk myeloid leukæmi er undersøgt som én gruppe for at opnå større beregningsmæssig styrke sammenlignet med analyser på de 3 leukæmiformer hver for sig. Der er ikke foretaget særskilte analyser for kronisk lymfatisk leukæmi, idet denne kræftform ikke er associeret til ioniserende stråling. RR var ikke-signifikant 70 % øget for leukæmi i forbindelse med metalforarbejdning (p = 0,1; n = 15). Ved vurdering af arbejdsmængden var den relative risiko for leukæmi ikke øget. RR var endvidere ikkesignifikant 40 % øget for loddearbejde (p = 0,4; n = 11). Ved vurdering af arbejdsmængden ved loddearbejde var risikoen for leukæmi ikke øget. Der var ingen af deltagerne med leukæmi, der angav, at de havde arbejdet i udstødningsgasser. Der var ingen sammenhæng mellem at arbejde som automekaniker og udvikling af leukæmi (detaljer ikke vist). Ioniserende stråling: RR var ikke-signifikant næsten trefold øget for de, der havde arbejdet med kalibrering af senderør (p = 0,1; n = 3) (tabel 9). RR for arbejdsmængden var signifikant øget (1,08; p = 0,002). Personerne arbejdede både med senderør og betjening af radarudstyr og overvågningsudstyr (se nedenfor). To af personerne udførte tre funktioner simultant, én person påbegyndte arbejdet med senderør 17 år efter påbegyndt betjening af radarudstyr. Arbejdet med senderør påbegyndtes i henholdsvis 1968, 1975 og Arbejdet med betjening af radarudstyr påbegyndtes i 1963, 1968 og Det er således ikke muligt at adskille påvirkningernes indvirkning på risikoen for leukæmi. RR var ikke-signifikant 30 % øget for leukæmi i forbindelse med arbejde ombord på fly (p = 0,8; n =1). Ved vurdering af arbejdsmængden var risikoen for leukæmi 6 % signifikant øget per år, men baseret på kun én person. Der var ingen deltagere med denne kræftform, der havde arbejdet med selvlysende maling. Elektromagnetiske felter: RR var ikke-signifikant 50 % øget for de, der havde betjent radarudstyr (p = 0,4; N = 6) (tabel 9). Ved vurdering af arbejdsmængden var risikoen for leukæmi 3 % signifikant øget per år (p = 0,03) (tabel 9). Diagnose før 45 år: der var statistisk signifikant sammenhæng mellem at have arbejdet med senderør og leukæmi, idet RRj per år var øget med 1,15 (1,08-1,23), mens RRj for nogensinde at have haft denne påvirkning var ikke-signifikant øget med 1,5 (0,2-10,8). Beregningen var baseret på én person. Herudover var der ikke sammenhæng med de undersøgte arbejdsmiljøpåvirkninger. 35

36 Tabel 9. Relativ risiko for leukæmi ( ) blandt mandlige ansatte i Forsvaret ved selvrapporteret udsættelse for udvalgte arbejdsmiljøpåvirkninger. Påvirkning Grundlag Procent af Procent af RR 95 % SG kræfttilfælde (N = 34) subkohorte (N = 1125) Arbejde ombord på fly ja/nej 2,9 3,0 1,3 0,2-9,6 Per år 2,9 2,0 1,06 0,99-1,12 Betjene overvågningsudstyr ja/nej 14,7 11,7 1,3 0,5-3,4 Per år 8,8 9,7 1,02 0,98-1,06 Betjene radarudstyr ja/nej 17,7 12,9 1,5 0,6-3,5 Per år 17,7 11,0 1,03 1,00-1,06 Kalibrere senderør ja/nej 8,8 4,0 2,6 0,8-8,1 Per år 8,8 3,8 1,08 1,03-1,13 RR: relativ risiko, justeret for alder 95 % SG: 95 % sikkerhedsgrænser Kvindelige deltagere: der er to kvinder med leukæmi, som har udfyldt spørgeskemaet. Ved analyser foretaget på mænd og kvinder som én gruppe fandtes ikke ændringer i risikoestimater på over 10 %. Der var ingen afdøde kvinder med de her undersøgte leukæmiformer, hvis pårørende deltog i undersøgelsen. 7.8 Nyrekræft I alt har 35 mænd med nyrekræft besvaret spørgeskemaet (77 %). RRj var ikke-signifikant 20 % øget for nyrekræft i forbindelse med galvanisering (p = 0,8) og ikkesignifikant 40 % øget i forbindelse med svejsning (p = 0,5). Ved vurdering af arbejdsmængde ved galvanisering og ved svejsning var RRj ikke øget (detaljer ikke vist). RRj for nyrekræft i forbindelse med metalforarbejdning var ikke-signifikant øget med en fordobling af risikoen (p = 0,07). RRj for arbejdsmængde var ikke øget. RRj for nyrekræft i forbindelse med loddearbejde var ikke-signifikant 20 % øget (p = 0,6) og ikke-signifikant 30 % øget for motorarbejde (p = 0,4), mens der ikke var sammenhæng med arbejdsmængde. Vi fandt ikke-signifikant 10 % øget RRj for nyrekræft ved arbejde med fortynder (p = 0,8), RRj ved arbejdsmængde var ikke øget. Endelig fandt vi, at RRj for nyrekræft i forbindelse med arbejde i maskinrum var ikke-signifikant fordoblet (p = 0,08), mens RRj ikke var øget i forhold til arbejdsmængde. Affyring af ammunition indendørs: RRj var ikke-signifikant nedsat med 40 % med hensyn til risikoen for nyrekræft for de, der nogensinde havde afskudt affyret ammunition indendørs (p = 0,2) (tabel 10). Ved vurdering af arbejdsmængden var risikoen for nyrekræft 10 % signifikant øget (p = 0,003). Analyserne var baseret på syv personers oplysninger, fordelt på syv arbejdsperioder indenfor Forsvaret og en udenfor Forsvaret samt en periode i hjemmeværnet. 36

37 Ioniserende stråling: Ingen af deltagerne havde arbejdet ombord på fly eller med røntgenudstyr. RRj var ikke-signifikant 60 % øget for de, der havde arbejdet med senderør (p = 0,7; n = 2). Vi fandt ikke sammenhæng med nyrekræft ved vurdering af arbejdsmængden med senderør. RRj var ikke-signifikant 10 % øget for nyrekræft i forbindelse med anvendelse af selvlysende maling (p = 0,9), mens vi fandt nedsat risiko for denne kræftform ved vurdering af arbejdsmængden (RRj 0,8; p = 0,5) (tabel 10). Elektromagnetiske felter: Vi fandt ingen sammenhæng mellem brug af overvågningsudstyr i operationsrum eller betjening af radar og risikoen for udvikling af nyrekræft. Tabel 10. Relativ risiko for nyrekræft ( ) blandt mandlige ansatte i Forsvaret ved selvrapporteret udsættelse for udvalgte arbejdsmiljøpåvirkninger. Påvirkning Grundlag Procent af Procent af RR RRj 95 % SG kræfttilfælde (N = 35) subkohorte (N = 1125) Betjene overvågningsudstyr ja/nej 8,1 11,7 0,6 0,6 0,2-2,0 Per år 8,1 9,7 1,01 1,01 0,98-1,05 Betjene radarudstyr ja/nej 11,4 12,9 0,7 0,7 0,3-2,1 Per år 11,4 11,0 1,02 1,02 0,97-1,06 Kalibrere senderør ja/nej 5,7 4,0 1,2 1,6 0,4-5,9 Per år 5,7 3,8 1,01 1,01 0,95-1,08 Anvende selvlysende maling ja/nej 2,8 1,9 1,2 1,1 0,1-9,8 Per år 2,8 1,5 0,78 0,80 0,41-1,58 Affyre ammunition inde ja/nej 22,8 30,7 0,7 0,6 0,3-1,3 Per år 20,0 23,5 1,1 1,1 1,03-1,18 RR: relativ risiko, justeret for alder; RRj: relativ risiko, justeret for alder og rygning, alkoholvaner, BMI, motionsvaner 95 % SG: 95 % sikkerhedsgrænser Kvindelige deltagere: der var én kvinde med nyrekræft, der havde besvaret spørgeskemaet. Ved analyser foretaget på mænd og kvinder som én gruppe fandtes ikke ændringer i risikoestimater på over 10 % Kræft i blærehalskirtlen I alt har 57 deltagere med denne kræftform besvaret spørgeskemaet (71 %). Der var en ikke-signifikant øget relativ risiko for kræft i blærehalskirtlen på 30 % blandt ansatte, der rapporterede, at de regelmæssigt arbejdede udenfor normal dagarbejdstid, dvs. mellem kl. 17 og kl. 9. Blandt dem der havde arbejdet mindst 15 år i dette tidsrum observerede vi en fordoblet RRj (tabel 11). Personerne med kræft havde bl.a. været beskæftiget som mekanikere/teknikere og mellemledere. En del af skiftearbejdet var relateret til ansættelser udenfor Forsvaret eller kunne ikke relateres til bestemt arbejde.. 37

38 Tabel 11. Relativ risiko for kræft i blærehalskirtlen ( ) blandt mandlige ansatte i Forsvaret ved selvrapporteret arbejde i tidsrummet fra kl. 17 til kl. 9. Varighed Procent af Procent af RR RRj 95 % SG kræfttilfælde (N = 57) subkohorte (N = 1106) Nogensinde 38,6 34,3 1,3 1,3 0,7-2, år 15,8 22,8 1,1 1,2 0,5-2,6 15 år 21,1 8,1 2,1 2,2 1,1-4,5 RR: justeret for alder; RRj: justeret for alder, alkohol, tobak motion, kost 95 % SG: 95 % sikkerhedsgrænser. Der var ikke statistisk signifikante sammenhænge mellem arbejdsmiljømæssige påvirkninger som motorreparationer, brug af organiske opløsningsmidler m.fl. og risikoen for kræft i blærehalskirtlen. Ioniserende stråling: RRj var signifikant tre gange øget for kræft i blærehalskirtlen i forbindelse med arbejde ombord på fly (p = 0,02), men vi fandt ikke sammenhæng mellem denne kræftform og arbejdsmængde. Det var piloter, flymekanikere, kontrolofficerer, der havde arbejde ombord på fly. Den øgede risiko lå ikke entydigt hos pilotgruppen. Deltagerne med kræft i blærehalskirtlen havde ikke haft arbejde med røntgenudstyr eller senderør. RRj for kræft i blærehalskirtlen i forbindelse med anvendelse af selvlysende maling var 30 % ikke-signifikant nedsat (p = 0,6; n = 1). RRj var 3 % signifikant øget for kræft i blærehalskirtlen ved vurdering af arbejdsmængde (p = 0,008), men resultatet er baseret på én persons arbejde og skal vurderes med stor forsigtighed. Personen begyndte dette arbejde i Elektromagnetiske felter: Vi fandt en ikke-signifikant 1 % øget RRj for kræft i blærehalskirtlen for betjening af radarudstyr ved vurdering af arbejdsmængden (p = 0,2). 38

39 Tabel 12. Relativ risiko for kræft i blærehalskirtlen ( ) blandt ansatte i Forsvaret ved selvrapporteret udsættelse for udvalgte arbejdsmiljøpåvirkninger. Påvirkning Grundlag Procent af kræfttilfælde (N = 57) Procent af subkohorte (N = 1125) RR RRj 95 % SG Arbejde ombord på fly ja/nej 14,0 3,0 2,9 3,0 1,2-7,5 Per år 10,6 2,0 1,00 1,01 0,98-1,03 Pilot ja/nej 5,3 1,8 1,9 1,7 0,6-5,0 Per år 5,3 1,8 1,01 1,02 0,99-1,05 Betjene overvågningsudstyr ja/nej 10,6 11,7 0,8 0,7 0,3-1,7 Per år 12,3 9,7 1,02 1,02 0,99-1,04 Betjene radarudstyr ja/nej 21,1 12,9 1,2 1,3 0,63-2,54 Per år 21,1 11,0 1,01 1,01 0,99-1,03 Anvende selvlysende maling ja/nej 1,8 1,9 0,8 0,7 0,1-4,3 Per år 1,8 1,4 1,03 1, ,06 RR: relativ risiko, justeret for alder; RRj: relativ risiko, justeret for alder, alkoholvaner, kostvaner, overvægt og motionsvaner. 95 % SG: 95 % sikkerhedsgrænser 7.11 Testikelkræft I alt har 203 mænd besvaret spørgeskemaet (71 %). RR var ikke-signifikant 30 % øget for testikelkræft for de, der havde svejset (p = 0,06), men ikke øget for arbejdsmængde. Derudover var der ikke sammenhæng med de udvalgte arbejdsmæssige påvirkninger (motorreparationer, metalforarbejdning inkl. galvanisering, lodning, malerarbejde, afskydning af ammunition m.fl.) og risikoen for testikelkræft. Ioniserende stråling: RRj var ikke-signifikant 40 % øget for testikelkræft for de, der havde anvendt selvlysende maling (p = 0,6). Der var ingen oplysninger om arbejdsmængde. Herudover var der ikke sammenhæng med ioniserende stråling (tabel 13). Elektromagnetiske felter: vi fandt ikke sammenhæng med testikelkræft (tabel 13). Vi fandt ikke sammenhæng mellem arbejde i udstødningsgasser og risiko for udvikling af denne kræftform (tabel 13). 39

40 Tabel 13. Risiko for testikelkræft ( ) blandt ansatte i Forsvaret ved selvrapporteret udsættelse for udvalgte arbejdsmiljøpåvirkninger. Påvirkning Grundlag Procent af kræfttilfælde (N = 201) Procent af subkohorte (N = 1125) RR 95 % SG Arbejde på fly ja/nej 3,6 3,0 0,70 0,22-2,17 Per år 3,0 2,0 1,02 0,98-1,05 Betjene overvågningsudstyr ja/nej 7,7 11,7 0,8 0,4-1,3 Per år 4,5 9,7 0,98 0,95-1,02 Betjene radarudstyr ja/nej 8,6 12,9 0,9 0,5-1,5 Per år 7,0 11,0 0,99 0,96-1,01 Betjene røntgenudstyr ja/nej 2,6 2,7 1,0 0,4-2,6 Per år 1,0 1,5 0,84 0,72-0,99 Kalibrere senderør ja/nej 1,5 4,0 0,7 0,2-2,2 Per år 1,5 3,8 0,81 0,64-1,04 Anvende selvlysende maling ja/nej 1,5 1,9 1,4 0,6-3,3 Per år Arbejdet i udstødningsgasser ja/nej 8,4 6,1 1,5 0,9-2,6 RR: relativ risiko justeret for alder; 95 % SG: 95 % sikkerhedsgrænser 7.12 Skjoldbruskkirtelkræft I alt besvarede 24 mænd spørgeskemaet (71 %). Der var ikke sammenhæng med de udvalgte arbejdsmæssige påvirkninger (metalforarbejdning m.m.) og risikoen for kræft i skjoldbruskkirtlen. Ioniserende stråling: RR var signifikant næsten firedoblet for kræft i skjoldbruskkirtlen for de, der angav at have justeret, kalibreret og repareret senderør (p= 0,03). RR var 4 % signifikant øget per år for kræft i skjoldbruskkirtlen ved vurdering af arbejdsmængden (p = 0,04) (tabel 14). Deltagerne med denne kræftform begyndte deres arbejde i 1960'erne. RR var ikke-signifikant 80 % øget for kræft i skjoldbruskkirtlen i forbindelse med anvendelse af selvlysende maling (p = 0,6; n = 1). Ved vurdering af arbejdsmængden var RR 30 % signifikant øget for kræft i skjoldbruskkirtlen (p = 0,0004). Elektromagnetiske felter: RR var ikke-signifikant 60 % øget for kræft i skjoldbruskkirtlen for de, der havde betjent overvågningsudstyr (p = 0,81; n = 4). Vi fandt ikke sammenhæng med arbejdsmængde. RR var endvidere ikke-signifikant fordoblet for kræft i skjoldbruskkirtlen i forbindelse med betjening af radarudstyr (p = 0,2; n = 5). Vi fandt den relative risiko 4 % signifikant øget per år for kræft i skjoldbruskkirtlen ved vurdering af arbejdsmængde (p = 0,01). Der var person-sammenfald mellem arbejde med senderør og arbejde med selvlysende maling og arbejde med radar. Pågældende deltagere påbegyndte deres arbejde med radar i samme periode, som de begyndte deres arbejde med senderør. Bidraget fra hver af de tre påvirkninger kan ikke adskilles entydigt i de øgede statistisk signifikante og ikke-signifikante resultater. 40

41 Tabel 14. Risiko for kræft i skjoldbruskkirtlen ( ) blandt mandlige ansatte i Forsvaret ved selvrapporteret udsættelse for udvalgte arbejdsmiljøpåvirkninger. Påvirkning Grundlag Procent af kræfttilfælde (N = 24) Procent af subkohorte (N = 1125) RR 95 % SG Betjening af overvågningsudstyr ja/nej 17,4 11,7 1,6 0,6-4,5 Per år 17,4 9,7 1,4 0,9-2,1 Betjening af radarudstyr ja/nej 21,7 12,9 2,0 0,8-5,0 Per år 21,7 11,0 1,04 1,01-1,07 Kalibrere senderør ja/nej 12,5 4,0 3,8 1,2-12,2 Per år 12,5 3,8 1,04 1,00-1,08 Anvende selvlysende maling ja/nej 4,2 1,9 1,8 0,2-13,5 Per år 4,2 1,4 1,3 1,1-1,5 RR: relativ risiko justeret for alder; 95 % SG: 95 % sikkerhedsgrænser Kvindelige deltagere: der var én kvinde med skjoldbruskkirtelkræft i undersøgelsen. Der var ingen afdøde kvinder med denne kræftform. Ved analyser foretaget på mænd og kvinder som én gruppe fandtes ikke ændringer i risikoestimater på over 10 %. Diagnose før 45 år: RRj for nogensinde at have arbejdet med radarudstyr var 1,0 (0,2-4,4). Udregningen var baseret på to personer. RRj per år var 1,04 (1,01-1,07). Herudover var der ikke statistisk signifikante sammenhænge med de undersøgte arbejdsmiljøpåvirkninger (f.eks. metalforarbejdning, motorreparationer m.v.) 7.13 Hjernekræft Der var I alt 54 mænd, der har besvaret spørgeskemaet (67 %). RR var ikke-signifikant 20 % øget for de, der havde svejset (p = 0,5; n = 18). Ved vurdering af arbejdsmængden var risikoen ikke-signifikant nedsat med 20 % (p = 0,3). RR var ikke-signifikant 40 % øget for de, der havde loddet (p = 0,3; n =17). Ved vurdering af arbejdsmængden fandt vi, at risikoen var ikke-signifikant nedsat med 30 %. RR var ikke-signifikant 30 % øget for de, der havde arbejdet med organiske opløsningsmidler (p = 0,4; n = 22), og vi fandt en ikkesignifikant 20 % øget RR ved vurdering af arbejdsmængden (p = 0,3). RR var ikke-signifikant 30 % øget for hjernekræft for dem, der havde arbejdet i maskinrum (p = 0,5; n = 8), og en 10 % ikke-signifikant nedsat relativ risiko i relation til arbejdsmængde. Ioniserende stråling: RR for mænd, der havde arbejdet med røntgenudstyr, var ikke-signifikant 30 % øget (p = 0,7; n = 2). Ved vurdering af arbejdsmængde var RR 10 % ikke-signifikant øget (p = 0,8). Vi 41

42 fandt ikke sammenhæng mellem arbejde med senderør eller maling med selvlysende maling og risikoen for hjernekræft. Ingen af deltagerne havde arbejdet ombord på fly (tabel 16). Elektromagnetiske felter: Vi fandt ikke sammenhæng mellem overvågningsarbejde i operationsrum eller betjening af radarudstyr og risikoen for udvikling af kræft i selve hjernevævet (tabel 16). Arbejde som elektromekaniker og arbejde som flymekaniker: ved isoleret undersøgelse af de nulevende deltagere, som havde en eller flere ansættelser med stillingsbetegnelsen elektro- eller flymekaniker og tilsvarende for de afdøde personer, fandt vi ingen sammenhæng mellem denne type arbejde og risikoen for kræft i hjernen. Diagnose før 45 år: for denne gruppe fandt vi ikke signifikante sammenhænge med de undersøgte arbejdsmiljøpåvirkninger. Tabel 15. Risiko for kræft i hjernen ( ) blandt mandlige ansatte i Forsvaret ved selvrapporteret udsættelse for udvalgte arbejdsmiljøpåvirkninger. Påvirkning Grundlag Procent af Procent af RR 95 % SG kræfttilfælde (N = 54) subkohorte (N = 1125) Betjening af overvågningsudstyr ja/nej 5,7 11,7 0,5 0,2-1,5 Per år 5,7 9,7 1,0 0,7-1,5 Betjening af radarudstyr ja/nej 7,6 12,9 0,7 0,3-2,0 Per år 3,7 11,0 0,8 0,4-1,4 Betjening af røntgenudstyr ja/nej 3,7 2,7 1,3 0,3-5,7 Per år 3,8 1,5 1,1 0,6-2,0 Kalibrere senderør ja/nej 1,9 4,0 0,7 0,1-5,4 Per år - 3,8 - - Anvende selvlysende maling ja/nej 3,7 1,9 1,9 0,5-7,5 Per år 1,9 1,4 1,1 0,9-1,5 RR: relativ risiko justeret for alder; 95 % SG: 95 % sikkerhedsgrænser Kvindelige deltagere: ved analyser foretaget på nulevende mænd og kvinder som én gruppe fandtes ikke ændringer i risikoestimater på over 10 %. Endvidere har vi belyst risici ved undergrupper af hjernekræft, nemlig meningeomer (svulstdannelse i hjernehinden, som omslutter hjernevævet) og for akustikusneurinomer (svulst på hørenerven). Meningeom: Nitten mænd besvarede spørgeskemaet. Ioniserende stråling og elektromagnetiske felter: RR var ikke-signifikant 20 % øget for meningeom for de, der havde betjent radarudstyr (p = 0,8), der var ingen signifikant sammenhæng med arbejdsmængden. 42

43 Kvindelige deltagere: der var syv nulevende eller afdøde kvindelige deltagere med denne type svulstdannelse. Resultaterne af analyserne var uændrede, når kvinder og mænd inkluderedes som én gruppe. Akustikusneurinom: Der var 22 mænd (67 %) med denne diagnose der deltog. Ioniserende stråling og elektromagnetiske felter: RR var ikke-signifikant fire gange øget for akustikusneurinom for de, der havde betjent røntgenudstyr (p = 0,1), mens risikoen var ikke-signifikant 10 % nedsat ved vurdering af arbejdsmængde. Kvindelige deltagere: der var ingen nulevende eller afdøde kvindelige deltagere med denne type knudedannelse Blærekræft I alt har 35 mænd besvaret spørgeskemaet (59 %). RRj var ikke-signifikant 30 % øget for blærekræft for de, der havde repareret motorer (p = 0,45; n = 12), men der var nedsat risiko for blærekræft ved vurdering af arbejdsmængde. RRj var ikke-signifikant 70 % øget for blærekræft for de, der havde anvendt organiske opløsningsmidler (p = 0,1; n = 19), men der var ingen sammenhæng med arbejdsmængde. RRj var ikke-signifikant 20 % øget for blærekræft for malere (p = 0,5; n = 12), men risikoen var omvendt 20 % ikke-signifikant nedsat for arbejdsmængde. Herudover var der ikke sammenhæng med de udvalgte arbejdsmæssige påvirkninger (metalforarbejdning m.m.) og risikoen for blærekræft. Ioniserende stråling: RRj var fire gange signifikant øget for blærekræft i forbindelse med betjening af røntgenudstyr (p = 0,01; n = 3), men ved vurdering af arbejdsmængde fandt vi en 7 % ikke-signifikant øget risiko (p = 0,9). RRj var ikke-signifikant fordoblet for blærekræft for de, der havde arbejdet ombord på fly (p = 0,3; n = 2), men der var ingen sammenhæng med arbejdsmængde. RRj for blærekræft var ikkesignifikant øget for reparation af senderør (p = 0,06; n = 3). Ved vurdering af arbejdsmængde var risikoen ikke-signifikant nedsat. Elektromagnetiske felter: RRj var ikke-signifikant 40 % øget for blærekræft for de, der havde betjent radarudstyr (p = 0,4; n =6), men vi fandt omvendt en ikke-signifikant 20 % nedsat risiko, når vi vurderede arbejdsmængde. Udstødningsgasser: vi fandt ikke signifikant sammenhæng mellem at arbejde i udstødningsgasser og risikoen for blærekræft (detaljer ikke vist). Kvindelige deltagere: der var seks kvinder med blærekræft, der havde udfyldt spørgeskemaet. Ved analyser foretaget på nulevende mænd og kvinder som én gruppe fandtes ikke ændringer i risikoestimater på over 10 %. 43

44 Tabel 16. Risiko for blærekræft ( ) blandt mandlige ansatte i Forsvaret ved selvrapporteret udsættelse for udvalgte arbejdsmiljøpåvirkninger. Påvirkning Grundlag Procent af kræfttilfælde (N = 35) Procent af subkohorte (N = 1125) RR RRj 95 % SG Arbejde ombord på fly ja/nej 5,8 3,0 2,8 2,8 0,7-11,4 Per år 2,9 2,0 0,9 0,9 0,8-1,1 Betjening af overvågningsudstyr ja/nej 14,3 11,7 1,1 1,0 0,4-2,5 Per år 11,4 9,7 1,0 1,0 0,98-1,1 Betjening af radarudstyr ja/nej 17,1 12,9 1,5 1,3 0,6-3,1 Per år 17,1 11,0 1,0 1,0 0,9-1,0 Betjening af røntgenudstyr ja/nej 8,6 2,7 3,8 3,7 1,1-1,9 Per år 5,8 1,5 1,0 1,0 0,9-1,1 Kalibrere senderør ja/nej 8,6 4,0 2,4 2,4 0,9-6,7 Per år 8,6 3,8 1,0 0,95 0,88-1,03 Anvende selvlysende maling ja/nej 2,9 1,9 1,1 1,1 0,2-7,6 Per år 2,9 1,9 1,5 1,5 0,7-3,6 RR: relativ risiko justeret for alder; RRj: relativ risiko justeret for alder, rygning og alkoholvaner; 95 % SG: 95 % sikkerhedsgrænser 7.15 Ansatte, der var under 45 år, da de fik kræft Blandt mandlige undersøgelsesdeltagere, der fik stillet diagnosen, før de blev 45 år, var der henholdsvis 44 personer med hjernekræft, 18 med skjoldbruskkirtelkræft samt 25 med leukæmi. Disse personer er en delmængde af personerne, der indgår i delformål 2. Ingen af mændene med kræft i skjoldbruskkirtlen i denne gruppe angav at have arbejdet med senderør eller at have arbejdet med selvlysende maling. Ligeledes var der ingen med leukæmi, der angav at have arbejdet med sidstnævnte. Der var en statistisk signifikant sammenhæng mellem at have arbejdet med senderør og leukæmi, idet RRj per år var øget med 1,15 (1,08-1,23). RRj for nogensinde at have haft denne påvirkning var ikkesignifikant øget med 1,5 (0,2-10,8). Udregningen er baseret på en person. Ifølge de pårørendes arbejdsoplysninger for afdøde personer med leukæmi, havde ingen i pågældende gruppe arbejdet med radarudstyr. Desuden fandt vi en RRj per år for kræft i skjoldbruskkirtlen på 1,04 (1,01-1,07) ved arbejde med radarudstyr. RRj for nogensinde at have haft denne påvirkning var 1,0 (0,2-4,4). Udregningen er baseret på to personer. 44

45 Vi fandt ingen statistisk signifikante sammenhænge, hverken hvad angår nogensinde at have været udsat, eller RRj beregnet per års udsættelse for de undersøgte påvirkninger med potentiel udsættelse for radioaktiv stråling og kræft i hjernen for nulevende deltagere. For afdøde deltagere med hjernekræft var den relative risiko 1,0 ved arbejde med radarudstyr, dvs. hverken øget eller nedsat. De pårørende oplyste om arbejde med radarudstyr, men ikke arbejde med senderør eller selvlysende maling. Endelig fandt vi ingen statistisk signifikante sammenhænge med andre af de undersøgte arbejdsmiljøpåvirkninger Indflydelse i forhold til uddannelse og selvvurderet arbejdstempo Vi fandt ingen sammenhæng mellem lav indflydelse og risikoen for kræft hos mænd og kvinder, ligesom vi ikke fandt sammenhæng mellem højt arbejdstempo og kræft blandt de ansatte i Forsvaret. 45

46 8. DISKUSSION Nærværende case-kohorte undersøgelse af arbejdsmiljø i Forsvaret, der er den hidtil største af sin art, omhandler arbejdsmæssige årsager til kræft blandt ansatte i Forsvaret i perioden 1990 til medio Deltagerne er født i perioden fra 1929 til Udgangspunktet for undersøgelsen var blandt andet resultaterne fra en deskriptiv registerbaseret undersøgelse af kræft i perioden 1970 til 1997 blandt ansatte i Forsvaret og politiet, der er født mellem 1897 og 1979 (Hansen and Meersohn 2003). Da deltagerne i registerundersøgelsen således i gennemsnit er født væsentlig tidligere end personerne i nærværende undersøgelse, har førstnævnte startet erhvervsarbejde i perioder, hvor påvirkningsniveauer i arbejdsmiljøet generelt har været højere end det har været for sidstnævnte (Kromhout and Vermeulen 2000;Creely, Cowie et al. 2007). Yderligere er der personer, der ikke har ønsket at deltage i case-kohorte undersøgelsen i modsætning til i registerundersøgelsen, hvor alle ansatte er med uanset vitalstatus. Resultaterne fra de to undersøgelser er derfor ikke direkte sammenlignelige. Det kan være en del af forklaringen på, at vi ikke i denne undersøgelse genfinder sammenhænge som fundet i den registerbaserede undersøgelse. Årsagerne til frafaldet blandt de inviterede personer med og uden kræft er ikke registreret systematisk. Baseret på spontane tilkendegivelser fra ikke-deltagere vurderes årsager til manglende deltagelse især at være spørgeskemaets omfang, fortrolighed omkring tidligere arbejdsopgaver, samt uklarhed med hensyn til tilhørsforhold til Forsvaret, hvis dette har været kortvarigt eller af civil karakter, f.eks. rengøring i en af Forsvarets kantiner. Høj og ensartet deltagelse hos personer med og uden kræft er væsentlig for resultaternes almene gyldighed. I nærværende undersøgelse var svarprocenten for de fleste grupper af personer med kræft tilfredsstillende (omkring 70 %), men for hjernekræft og blærekræft medførte lavere deltagelse et dårligere statistisk grundlag for beregningerne. Hertil kommer lungekræft (51 %) og livmoderkræft (32 %), hvor deltagelsen var så lav, at det ikke var formålstjenligt at beregne risici for disse grupper. Der er erfaringsmæssigt ofte større tilslutning til undersøgelser som nærværende blandt personer med kræft end blandt personer uden kræft. I denne undersøgelse var deltagelsen omkring 60 % blandt mænd i sammenligningsgruppen for de, der var født efter 1949 og lavere blandt visse grupper af kvinder, især blandt de, der er født efter Personer med kræft blev dermed forholdsmæssigt overrepræsenterede i analyserne, hvilket giver større usikkerhed på risikoberegningerne, og kan tendere mod en overvurdering af risici, hvis der blandt ikke-deltagerne er en overvægt af personer, der har været udsat for de undersøgte påvirkninger. I en undersøgelse som denne, hvor syge personer og personer uden sygdommen udspørges om mulige årsager til sygdommen, kan der erfaringsmæssigt også være tendens til, at de syge personer hyppigere rapporterer en given påvirkning end personer, der ikke er syge (Fritschi, Siemiatycki et al. 1996). Dette kan medvirke til, at overvurdere en given risiko (recall bias). Man må yderligere formode, at dette fænomen 46

47 forstærkes, hvis mulige sygdomsårsager har været debatteret offentligt, som det er tilfældet for arbejde med radarer og kræft. Det er ikke muligt at vurdere omfanget heraf i nærværende undersøgelse. I denne undersøgelse er der foretaget over 500 analyser af sammenhænge mellem påvirkninger og kræft. Da sammenhængene er testet ved brug af et signifikansniveau på 5 %, kan der på grund af tilfældig variation i datamaterialet være omkring 25 af de beregnede relative risici, der er enten falsk øget eller nedsat, uden at det er muligt at afgøre hvilke (massesignifikans). Vi observerede signifikant øgede risici for kræft i bryst og i blærehalskirtlen, og en ikke-signifikant øget risiko for kræft i tarmen ved arbejde i tidsrummet fra kl. ca. 17 til kl. 9. I de seneste år har der været stigende epidemiologisk interesse for kræft relateret til døgnrytmeforstyrrelser, herunder skiftearbejde, arbejde uden for normal dagarbejdstid, og udsættelse for lys om natten. Der er således gennemført en række epidemiologiske undersøgelser, som relativt konsistent har vist en øget risiko for brystkræft, mens der er et beskedent antal hypotesetestende undersøgelser, der viser en øget risiko for kræft i blærehalskirtlen, tarmen, og livmoder (IARC 2007). I nærværende undersøgelse har over en tredjedel af undersøgelsespersonerne haft arbejde i tidsrummet mellem kl. 17 og kl. 9. Blandt andre lønmodtagere i Danmark er den tilsvarende andel omkring 10 % (IARC 2007). Det forekommer derfor sandsynligt, at arbejde udenfor normal dagarbejdstid kan forklare en større andel af den i registerundersøgelsen fundne øgede risiko for kræft i bryst og blærehalskirtel og muligvis den observerede øgede risiko for kræft i tarm og livmoder. Vores undersøgelse fandt en øget risiko for kræft i blærehalskirtlen, tarm, hud, samt i modermærker ved arbejde ombord på fly, hvilket er observeret i en række tidligere undersøgelser (Haldorsen, Reitan, and Tveten 2001;Blettner, Zeeb, Langner, Hammer, and Schafft 2002;Tokumaru, Haruki, Bacal, Katagiri, Yamamoto, and Sakurai 2006). Årsagerne hertil er ikke fuldt kendte. Aktuelle hypoteser for kræft i tarm og i blærehalskirtel er dels, at flyvning over tidszoner samt skiftende arbejdstider forstyrrer døgnrytmen (Megdal, Kroenke et al. 2005; Stevens, Blask et al. 2007), og at kosmisk stråling kan forårsage skader på arvematerialet (Sigurdson and Ron 2004). Kun tre procent af personerne i denne undersøgelse har angivet arbejde ombord på fly, og sammenhængen kan derfor kun forklare en beskeden del af de i registerundersøgelsen fundne øgede risici for disse kræftformer. Vi fandt en statistisk signifikant øget relativ risiko per år for nyrekræft ved indendørs afskydning af ammunition baseret på syv udsatte personer. Det er ikke muligt ud fra spørgsmålet i undersøgelsen at afgøre, om afskydningen har været i forbindelse med arbejdet eller i fritiden. Der er tidligere fundet sammenhæng mellem brug af blyholdig ammunition og koncentrationen af bly i blodet, og at eksponeringsniveauet er højere på indendørs end på udendørs skydebaner (Svensson, Schutz et al. 1992; Di Lorenzo, Borraccia et al. 2006). Endvidere er udsættelse for uorganisk bly en sandsynlig årsag til kræft. En eventuel sammenhæng mellem afskydning af ammunition og kræft er imidlertid ikke undersøgt tidligere. Vi observerede, at risikoen for kræft i endetarmen var øget ved motorreparationer blandt (auto)mekanikere. Det er tidligere foreslået, at smøreolie kunne være en risikofaktor for denne kræftform, 47

48 idet der er fundet voksende risiko ved stigende påvirkning (Mirer 2003;Malloy, Miller et al. 2007). Mulige virkningsmekanismer er kun delvist belyst. For testikelkræft og blærekræft har vi ikke fundet sammenhæng med arbejdsmiljøpåvirkninger, der kan forklare de tidligere fundne øgede risici for mænd og kvinder i registerundersøgelsen (Hansen J and Mehrsohn A 2003). Foruden de nævnte resultater er der for flere af de undersøgte arbejdsrelaterede påvirkninger og kræftformer observeret ikke-signifikante øgede risici baseret på små grupper af udsatte personer. Der har været rejst mistanke om, at betjening af radarudstyr kan øge risikoen for kræft. Der er indtil videre ikke fundet forskningsmæssigt belæg for, at erhvervsmæssig udsættelse for elektromagnetiske felter øger risikoen for de her undersøgte kræftformer (Breckenkamp, Berg, and Blettner 2003;Willett, McKinney et al. 2003; Karipidis, Benke et al. 2007; Johansen, Raaschou et al. 2007). Udsættelse for ioniserende stråling er derimod veldokumenteret som årsag til kræft hos mennesker (IARC monographs on the Evaluation of Carcinogenic Risks to Humans 2000). Nærværende undersøgelse er en vurdering af sammenhænge mellem selvrapporteret betjening af radarudstyr og reparation, justering eller vedligeholdelse af senderør på radaranlæg samt anvendelse af selvlysende maling, og der foreligger ikke individuelle målinger af omfanget af ioniserende stråling. Arbejde med radar er tidligere undersøgt med hensyn til risikoen for tarmkræft, kræft i hjernen, leukæmi, modermærkekræft, testikelkræft, og resultaterne har været modstridende (Garland, Shaw et al. 1990; Szmigielski 1996; Finkelstein 1998; Groves, Page et al. 2002;Baumgardt-Elms, Ahrens et al. 2002; Degrave, Autier et al. 2005). Vi har ikke fundet videnskabelige undersøgelser, som er direkte sammenlignelige med nærværende undersøgelse med hensyn til den undersøgte gruppe eller selvrapporterede data. Vi observerede signifikant øgede risici for kræft i skjoldbruskkirtel, endetarm, leukæmi og blærehalskirtel hos mænd, der rapporterede arbejdet med radarudstyr, herunder senderør og/eller selvlysende maling. Resultaterne er baseret på fra en til seks mænd med pågældende kræftform, og recall bias kan medvirke til at overvurdere risikoen. Der var ingen af personerne med de undersøgte kræftformer, for hvilke påvirkningen var påbegyndt efter 1980'erne. Vores undersøgelse viste, at der blandt mændene på under 45 år var nogenlunde samme øgede risiko for leukæmi og kræft i skjoldbruskkirtlen som i den samlede gruppe af ansatte, der havde arbejdet med senderør og radarudstyr. Der var ingen sammenhæng mellem hjernekræft og de undersøgte påvirkninger. 48

49 9. KONKLUSION Nærværende undersøgelse, der er den hidtil største af sin art, omhandler arbejdsmæssige årsager til kræft blandt ansatte i Forsvaret i Danmark i perioden 1990 til 2003 blandt personer under 75 år. Vi har genfundet mulige sammenhænge med risiko for kræft i tarmen, modermærkekræft og anden hudkræft, brystkræft og kræft i blærehalskirtlen, der tidligere har været rapporteret i videnskabelige undersøgelser udenfor Forsvaret og i andre lande. Disse sammenhænge omfatter arbejde ombord på fly, arbejde udenfor normal dagarbejdstid, samt arbejde som mekaniker. Det er ikke muligt entydigt at afgøre, om disse påvirkninger, der også har fundet sted før og efter ansættelsen i Forsvaret, især kan tilskrives ansættelsen i Forsvaret eller andetsteds. Hertil kommer en mulig sammenhæng mellem indendørs afskydning af ammunition og en øget risiko for nyrekræft, som ikke tidligere har været rapporteret. Mandlige ansatte, der kan have været udsat for ioniserende stråling, angivet som beskæftigelse med radarudstyr, herunder reparation af senderør mv. eller med selvlysende maling, har signifikant øgede relative risici for kræft i skjoldbruskkirtlen, endetarm, leukæmi og blærehalskirtel. Disse resultater er baseret på fra en til seks mænd med kræft i en periode på 14 år. Der var ingen af personerne med de undersøgte kræftformer, hvor påvirkningen var påbegyndt efter 1980'erne. Vi har hverken blandt mænd eller kvinder observeret signifikant øgede risici for kræft i hjernen, knogler eller andre kræftformer ved potentiel udsættelse for ioniserende stråling. Blandt de personer, der fik stillet deres diagnose, da de var under 45 år og har deltaget i undersøgelsen, har vi ikke observeret væsentlige forskelle i risici i forhold til personer, der fik kræft senere i livet. Undersøgelse viser samlet, at arbejde uden for normal dagarbejdstid er den erhvervspåvirkning, der bidrager mest som forklaring til de tidligere fundne øgede risici for kræft i Forsvaret. 49

50 Tabel A. Deltagelse blandt mænd (M) og kvinder (K) med kræft fordelt på levende og afdøde samt status for opnået tilladelse til kontakt af den potentielle undersøgelsesperson Kræftform Levende Afdøde Med kontakt tilladelse Uden tilladelse Med kontakt tilladelse Uden tilladelse Antal % deltagelse Antal Antal % deltagelse Antal Skjoldbruskkirtel (M) (K) Tyktarm (M) (K) Endetarm (M) (K) Hud (M) (K) Knogle (M) (K) Modermærke (M) (K) Nyre (M) (K) Bryst (K) Testikel (M) Prostata (M) Blære (M) (K) Leukæmi* (M) (K) Hjernekræft (M) (K) *Alle leukæmiformer samlet, inkl. kronisk lymfatisk leukæmi 50

51 Tabel B. Procentvis deltagelse i undersøgelsen blandt personer i subkohorten (sammenligningsgruppen) fordelt på fødselsårsgrupper og køn Fødselsår Deltagelse (%) Kvinder Mænd Efter

52 Tabel C. Procentvis fordeling af skoleuddannelse, erhvervsuddannelse og militær rang blandt levende personer Mænd Kvinder Subkohorte (N = 1125) Kræfttilfælde (N = 1116) Subkohorte (N = 627) Kræfttilfælde (N = 245) Skoleuddannelse 7. klasse 11,3 11,8 16,9 17,1 8. klasse/1. real 4,6 5,3 4,8 5,9 9. klasse/2. real 13,8 13,3 13,2 11,5 10. klasse/3. real 31,6 31,5 34,5 32,1 Alm./udvidet teknisk forberedelseseksamen 3,6 4,3 1,8 2,6 Højere handelseksamen 5,3 4,7 7,6 6,0 Studenter- eller Hf-eksamen 23,0 21,4 18,2 12,4 Andet 6,7 7,6 2,6 12,4 Erhvervsuddannelse Ingen erhvervsuddannelse 11,6 13,3 23,9 21,6 Specialarbejderuddannelse 9,3 10,6 1,3 0,4 Kortvarig uddannelse, op til 1 år 1,7 1,9 10,5 9,0 Lærlinge, EFG- eller HG-uddannelse 26,0 22,6 15,8 17,1 Anden faglig uddannelse 17,8 22,0 9,3 16,7 Kort videregående uddannelse (under 3 år) 6,0 6,3 11,2 7,8 Mellemlang videregående uddannelse (3-4 år) 15,3 14,3 16,9 15,1 Militær videreuddannelse trin 1 for mellemledere 6,0 6,5 1,9 0,4 Militær videreuddannelse trin 2 for mellemledere 2,0 3,9 0,3 0,4 Militær videreuddannelse trin 1 for ledere 2,5 4,4 0,2 0,8 Militær videreuddannelse trin 2 for ledere 2,3 4,0 0,2 0,4 Lang videregående uddannelse (over 4 år) 13,4 10,2 4,5 3,3 Andet 11,0 13,3 11,1 15,1 Militær rang Civil ansat 6,5 8,2 67,6 76,7 Menig 54,5 51,8 9,3 4,5 Mellemleder 20,2 17,8 1,4 1,6 Officerer 14,0 18,6 2,2 3,3 Andet 2,4 2,4 2,6 5,3 52

53 Tabel D. Procentvis fordeling af tilknytningsforhold til militære enheder blandt levende personer Mænd Kvinder Subkohorte (N = 1125) Kræfttilfælde (N = 1116) Subkohorte (N = 627) Kræfttilfælde (N = 245) Kampvognsenhed 4,4 6,8 0,8 - Infanterienhed 18,8 19,0 1,1 0,4 Artillerienhed 11,6 10,6 0,5 0,8 Ingeniørenhed 4,5 4,0 0,2 - Forsyningsenhed 12,1 12,2 1,1 1,6 Telegrafenhed 5,7 5,4 6,2 3,2 Sanitets/infirmerienhed 4,4 4,5 1,4 2,4 Stabs- og skoleenhed 8,7 13,1 0,8 4,1 Depot- og lagerenhed 2,1 3,2 0,4 0,4 Flyveoperativ enhed 5,8 6,8 1,1 1,6 Flyværkstedsenhed 3,6 4,6 0,2 0,4 Jordbaseret luftforsvar, herunder i nærluft 4,3 4,7 1,1 1,6 Kontrol- og varslingssystemet 2,3 4,6 1,1 6,1 Nærforsvar og flyvestationsforsvar 4,4 4,3 0,2 0,4 Sejlende enheder 9,8 9,9 1,1 0,2 Ubådsenhed 0,9 1,1 1,0 - Dykkerenhed 0,7 0,7 1,0 - Siriuspatruljen 0,3 0,3 1,0 - Specialenheder 0,6 1,0 0,5 - Andet 12,5 12,9 8,0 7,0 53

54 Tabel E. Procentvis fordeling af arbejdsmiljømæssige påvirkninger blandt levende deltagere Mænd Kvinder Subkohorte (N = 1125) Kræfttilfælde (N = 1116) Subkohorte (N = 627) Kræfttilfælde (N = 245) Asbest 17,6 16,0 0,7 1,4 Galvanisering 3,0 2,1 1,6 0 Svejsning 27,8 29,1 3,2 0,9 Metalforarbejdning 29,7 31,1 3,9 4,1 Lodning 26,2 26,8 5,8 3,5 Motorreparationer 24,8 22,6 2,4 1,3 Organiske opløsningsmidler 35,0 39,7 9,9 9,8 Arbejde i maskinrum 12,6 12,1 7,9 3,5 Arbejde som maler 28,1 29,7 6,1 5,3 Arbejde ombord på fly 3,0 5,8 0,2 0,4 Arbejde på kommandobro 7,0 8,0 2,8 3,1 Ubåd 1,3 1,5 0 0 Arbejde med overvågningsudstyr 11,8 11,4 5,8 9,2 Arbejde med radarudstyr 12,9 15,3 3,1 4,8 Arbejde med røntgenudstyr 2,6 2,7 4,1 6,2 Justering, reparation og kalibrering af senderør 3,9 3,8 0,5 0,4 Arbejde med selvlysende maling 2,1 2,2 0,2 0 Afskydning af ammunition indendørs 30,8 29,6 9,2 13,1 Afskydning af ammunition udendørs 91,3 90,7 23,3 25,7 Livstruende hændelser 15,8 15,7 4,0 4,1 For højt arbejdstempo 18,6 17,2 22,3 35,5 For lav indflydelse 34,3 35,0 46,9 36,7 54

55 Tabel F. Fordeling af undersøgelsesdeltagere (mænd) efter arbejde med radarudstyr pr årti Subkohorten (n = 1125) Alle med kræft (n = 1116) Skjoldbruskkirtelkræft (n = 24) % Antal % Antal % Antal ja nej Ved ikke Mangler Hyppighed (%) dagligt Ugl. mdl. årligt dagligt Ugl. mdl. årligt dagligt Ugl. mdl. årligt 1950 erne 0,8 0,7 0,2 0,4 1,5 0,5 0,5 0, erne 2,4 1,6 0,5 0,6 4,2 1,2 0,4 0, erne 2,8 1,2 0,5 0,3 4,9 1,2 0,6 0, erne 2,4 1,4 0,8 0,6 3,8 2,4 1,2 0, erne 1,9 0,9 1,0 0,6 2,5 1,2 0,9 0, Efter ,1 0,5 0,4 0,3 1,2 0,4 0,2 0, Leukæmi (n = 34) Hjernekræft (n = 54) Knoglekræft (n = 14) ja nej Ved ikke Mangler Hyppighed (%) dagligt ugentlig månedligt årligt dagligt ugentligt månedligt årligt dagligt ugentligt månedligt årligt t 1950 erne erne 5,8 2, , erne 5, , erne 2,9 5, , , erne 0 2, , ,1 0 7,1 0 Efter n: antal undersøgelsespersoner 55

56 Tabel G. Fordeling af mænd efter arbejde med overvågningsudstyr i operationsrum pr årti Subkohorte (n = 1125) Alle med kræft (n = 1116) Skjoldbruskkirtelkræft (n = 24) % Antal % Antal % Antal ja nej Ved ikke Mangler Hyppighed (%) dagligt ugentligt månedligt årligt dagligt ugentligt månedligt årligt dagligt ugentligt månedligt årligt 1950 erne 0,4 0,4 0,1 0,2 0,6 0,2 0,4 0, , erne 2,0 1,2 0,8 0,1 2,6 0,7 0,4 0,2 4, erne 2,0 1,0 1,2 0,4 2,9 1,2 0,4 0,8 4,2 8,4 4, erne 2,0 1,2 1,0 0,6 2,5 1,8 0,8 0,4 4,2 8, erne 2,0 1,2 0,4 0,4 1,8 1,2 0,9 0,4 0 4,2 0 0 Efter ,2 0,6 0,4 0,4 1,2 0,5 0,4 0, Leukæmi (n = 34) Hjernekræft (n = 54) Knoglekræft (n = 14) % Antal % Antal % Antal ja nej Ved ikke Mangler Hyppighed (%) dagligt ugentligt månedligt årligt dagligt ugentligt månedligt årligt dagligt ugentligt månedligt årligt 1950 erne erne 5, erne 0 2, , erne 5, , , erne 2,9 2,9 2, ,1 7,1 0 0 Efter , ,1 0 0 n: antal undersøgelsespersoner 56

57 Tabel H. Fordeling af mænd efter arbejde med justering, reparation og kalibrering af senderør pr. årti Subkohorte (n = 1125) Alle kræfttilfælde (n = 1116) Skjoldbruskkirtelkræft (n = 24) Senderør (%) % Antal % Antal % Antal ja nej Ved ikke Mangler Hyppighed (%) daglig ugentligt månedligt årligt dagligt ugentligt månedligt årligt dagligt ugentligt månedligt årligt t 1950 erne 0,1 0,2 0,2 2,2 0,4 0,1 0,1 0, erne 0,4 0,5 0,6 0,5 0,9 0,5 0,4 0,8 4,2 8, erne 0,2 0,4 0,5 0,5 0,4 0,4 0,4 0,7 0 8, erne 0,1 0,5 0,4 0,6 0,5 0,3 0,5 0,3 0 4,2 0 4, erne 0,1 0,4 0,2 0,3 0,1 0,3 0,2 0, Efter ,1 0 0,2 0,2 0,1 0,3 0,2 0, Leukæmi (n = 34) Hjernekræft (n = 54) Knoglekræft (n = 14) Senderør (%) % Antal % Antal % Antal ja nej Ved ikke mangler Hyppighed (%) daglig ugentligt månedligt årligt dagligt ugentligt månedligt årligt dagligt ugentligt månedligt årligt t 1950 erne erne 0 2, erne 2, erne 5,8 2, erne 0 2, Efter n: antal undersøgelsespersoner 57

58 Tabel I: Selvrapportering af oplevelser forbundet med livsfare i forbindelse med arbejdets udførelse Antal hændelser Hændelse Mekanisk ulykke indenfor industrien og byggebranchen (f.eks. nedstyrtning eller klemning) Procent af alle hændelser Udstationering Trafikulykke Overfald i forbindelse med politimæssigt arbejde, andet overfald 38 9 Våbenbrug 38 9 Elektrisk stød 31 8 Skibsulykke 27 7 Flyuheld 23 6 Sprængning 15 4 Brand 10 3 Andet (f.eks. infektion m.v.) 9 2 Redningsarbejde 8 2 Eksplosion 8 2 Ulykke med kampvogn/pansret mandskabsvogn 8 2 Nærdrukneulykke 8 2 Mekanisk uheld på militært øvelsesterræn (f.eks. nedstyrtning) 7 2 Kemisk påvirkning 6 1 Vejrlig 2 0,5 Udspring 1 0,25 Nedstyrtning 1 0,25 I alt

59 Tabel J. Multiple påvirkninger hos samme personer Antal %* Kommandobro Overvågningsudstyr i operationsrum Radarbetjening Senderør 88 - Selvlysende maling 49 - Arbejde på fly 94 - Betjening af røntgenudstyr 98 - Kommandobro og overvågningsrum 89/ Kommandobro og fly 10/94 11 Kommandobro og senderør 23/88 26 Kommandobro og selvlysende maling 12/49 24 Kommandobro og røntgenudstyr 3/98 3 Arbejde på fly og overvågningsudstyr 16/311 5 radarbetjening og overvågningsudstyr 184/ Overvågningsudstyr og senderør 35/88 40 Selvlysende maling og overvågningsudstyr 12/311 4 Betjening af røntgenudstyr og overvågningsudstyr 9/311 3 Radarbetjening og senderør 72/88 82 Kommandobro og radarbetjening 119/ Selvlysende maling og radarbetjening 12/333 4 Arbejde på fly og radarbetjening 38/ Radarbetjening og betjening af røntgenudstyr 5/98 5 Senderør og arbejde på fly 9/94 10 Senderør og betjening af røntgenudstyr 4/94 4 Selvlysende maling og arbejde på fly 4/94 4 Selvlysende maling og senderør 8/88 9 Selvlysende maling og betjening af røntgenudstyr 0 - Betjening af røntgenudstyr og arbejde på fly 5/

60 Tabel K. Procentvis fordeling af ikke-arbejdsmæssige påvirkninger efter kræftform blandt nulevende mænd Subkohorte (N=1125) Tyktarm (N=86) Endetarm (N=52) Modermærke (N=201) Hud (N=216) Nyre (N=35) Blære (N=35) Testikel (N=203) Blærehalskirtel (N=57) Alkoholforbrug 10 genstande om ugen Op til 20 år år år år år og ældre Rygning Daglig ryger Ryger mindst gang om ugen Ryger sjældnere end gang om ugen Har tidligere røget Har aldrig røget Pakkeår Fysisk aktivitet 4 timer/uge 2 Op til 20 år år år år år og ældre Kostvaner 3 Op til 20 år år år år år og ældre BMI Solbader Altid Ugentligt Sjældent Aldrig Sart hud_1 4 ja Nej Sart hud_2 5 ja nej cigaretpakke (20 stk.) om dagen gange antal år, 2 fysiske aktiviteter i gennemsnit pr uge (sum af sport, cykle, husligt arbejde, havearbejde, og gåture); 3 andel, som har angivet, at de altid/næsten altid spiser magre fødevarer og eller mange grøntsager eller frugt samt fiberrig kost; 4 blæredannelse som reaktion på solstråler; 5 fregner, ikke solbrændt. nb der er ikke korrigeret for alder. For nogle spørgsmål er der missing data. 60

61 Tabel L. Procentvis fordeling af ikke-arbejdsmiljømæssige faktorer efter kræftform blandt nulevende kvinder Subkohorte (N=627) Bryst (N=141) Hud (N=35) Modermærke (N=20) Alkoholforbrug 10 genstande om ugen Op til 20 år år år år år og ældre Rygning Daglig ryger Ryger mindst 1 gang om ugen Ryger sjældnere end 1 gang om ugen Har tidligere røget Har aldrig røget Pakkeår Fysisk aktivitet 4 timer/uge 2 Op til 20 år år år år år og ældre Kostvaner 3 Op til 20 år år år år år og ældre BMI Solbader Altid Ugentligt Sjældent Aldrig Sart hud_1 4 Ja Nej Sart hud_2 5 Ja Nej Kvindelige hormoner 6 Ja Nej Børn 7 Ja Nej p-piller 8 Ja Nej

62 1 cigaretpakke (20 stk.) om dagen gange antal år, 2 fysiske aktiviteter i gennemsnit pr uge (sum af sport, cykle, husligt arbejde, havearbejde, og gåture); 3 andel, som har angivet, at de altid/næsten altid spiser magre fødevarer og eller mange grøntsager eller frugt samt fiberrig kost; 4 blæredannelse som reaktion på solstråler; 5 fregner, ikke solbrændt. 6 nogensinde behandlet med kvindelige hormoner, 7 nogensinde født, 8 nogensinde behandlet med p-pille. nb der er ikke korrigeret for alder. For nogle spørgsmål er der missing data. 62

63 Tabel M. Livsstilspåvirkninger som medvirker til specifikke kræftformer Kræftform Tobak Alkohol Lav fysisk aktivitet Børnefødsler* (kvinder) Solpåvirkning Bugspytkirtel x x Tyktarm x x Lunge x Bryst x x x Livmoderhals Nyre Urinblære x x x Modermærke Hud, anden x x Myeloid leukæmi x Kilde: International Agency for Research on Cancer ( *få eller ingen børnefødsler 63

64 Tabel N. Kemiske forbindelser og blandinger mv. som er kræftfremkaldende for mennesker (IARC, gruppe 1) i relation til kræftformer Kræftform Kemiske forbindelser eller blandinger Svælg Sennepsgas Spiserør Sod Lever Ioniserende stråling og dennes kilder, herunder især røntgen, γ-stråling, neutroner og radongas Vinylklorid Aflatoxin Næsesvælg Formaldehyd Næse og bihuler Træstøv Kromforbindelser, hexavalente Nikkelforbindelser, inklusiv kombinationer af nikkeloxider og sulfider i nikkelraffineringsindustri Mineralolier, ubehandlede og let behandlede Strube Asbest Sennepsgas Stærke uorganiske syretåger indeholdende svovlsyre Lunge Ioniserende stråling og dennes kilder, herunder især røntgen, γ-stråling, neutroner og radongas Asbest Krystallinsk kvarts Talkum med indhold af asbestfibre Beryllium Cadmium og -forbindelser Kromforbindelser, hexavalente Nikkelforbindelser, inklusiv kombinationer af nikkeloxider og sulfider i nikkelraffineringsindustri Stenkulstjære og -beg Mineralolie, ubehandlet og let behandlet Sod Bis(chloromethyl)ether og chloromethyl-methylether (teknisk grad) 2,3,7,8-tetrachlorodibenzo-p-dioxin (TCDD) Passiv rygning Sennepsgas Stærke uorganiske syretåger indeholdende svovlsyre Lungehinde mesotheliom Asbest Erionit (asbestlignende mineral) Urinblære Stenkulstjære/beg Mineralolie, ubehandlet og let behandlet Aromatisk amin-farver; 4-aminobifenyl, benzidin, 2-naphthylamin Modermærke Solstråling Hud (non-melanom) Solstråling Arsen og dets forbindelser Stenkulstjære og -beg Mineralolie, ubehandlet og let behandlet Skiferolie eller smøremidler udvundet af skifer Sod Knogle Ioniserende stråling og dennes kilder, herunder især røntgen, γ-stråling, neutroner og radongas Skjoldbruskkirtlen Ioniserende stråling og dennes kilder, herunder især røntgen, γ-stråling, neutroner og radongas Sarkom 2,3,7,8-tetrachlorodibenzo-p-dioxin (TCDD) Leukæmi Ioniserende stråling og dennes kilder, herunder især røntgen, γ-stråling, neutroner og radongas Benzen Ethylenoxid Non-Hodgkin's lymfom 2,3,7,8-tetrachlorodibenzo-para-dioxin (TCDD) 64

65 Tabel O. Oversigt over brancher og fag, hvor IARC har vurderet, at der er øget risiko eller sandsynlig øget risiko for kræft uden at arbejdsmiljøpåvirkningen er identificeret Kræftform Industri, fag eller arbejdsproces Mave Malere Næse og bihule Skotøjsindustri- og reparation Møbelfremstilling Isopropanolfremstilling (kemiske processer med stærke syrer) Strube Lunge Æggestok Nyre Urinblære Hud (non-melanom) Hjerne og nervesystem Leukæmi Non-Hodgkin's lymfom Isopropanolfremstilling (kemiske processer med stærke syrer) Gummiindustri Aluminiumsfremstilling Fremstilling af gas ud fra kul Koksfremstilling Frisører Jern- og stål støberier Malere Glasstøberier mv. Isopropanolfremstilling (kemiske processer med stærke syrer) Gummiindustri Frisører Koksfremstilling Aluminiumsfremstilling Auraminfremstilling Skotøjsindustri- og reparation Fremstilling af gas ud fra kul Koksfremstilling Frisører Magentafremstilling (farvestof) Råolie destillation mv. Malere Gummiindustri Fremstilling af gas ud fra kul Koksfremstilling Råolie destillation mv. Råolie destillation mv. Skotøjsindustri- og reparation Gummiindustri Frisører 65

66 Referenceliste 1. Barlow,W.E., Ichikawa,L., Rosner,D., and Izumi,S., Analysis of case-cohort designs, J.Clin.Epidemiol., 52 (1999) Baumgardt-Elms,C., Ahrens,W., Bromen,K., Boikat,U., Stang,A., Jahn,I., Stegmaier,C., and Jockel,K.H., Testicular cancer and electromagnetic fields (EMF) in the workplace: results of a population-based casecontrol study in Germany, Cancer Causes Control, 13 (2002) Bennett,J.R., Kaufman,C.A., Koch,I., Sova,J., and Reimer,K.J., Ecological risk assessment of lead contamination at rifle and pistol ranges using techniques to account for site characteristics, Sci.Total Environ., 374 (2007) Beredskabsstyrelsens hjemmeside. Beredskabsstyrelsens hjemmeside Bleise,A., Danesi,P.R., and Burkart,W., Properties, use and health effects of depleted uranium (DU): a general overview, J.Environ.Radioact., 64 (2003) Blettner,M., Zeeb,H., Auvinen,A., Ballard,T.J., Caldora,M., Eliasch,H., Gundestrup,M., Haldorsen,T., Hammar,N., Hammer,G.P., Irvine,D., Langner,I., Paridou,A., Pukkala,E., Rafnsson,V., Storm,H., Tulinius,H., Tveten,U., and Tzonou,A., Mortality from cancer and other causes among male airline cockpit crew in Europe, Int.J.Cancer, 106 (2003) Blettner,M., Zeeb,H., Langner,I., Hammer,G.P., and Schafft,T., Mortality from cancer and other causes among airline cabin attendants in Germany, , Am.J.Epidemiol., 156 (2002) Boffetta,P., Dosemeci,M., Gridley,G., Bath,H., Moradi,T., and Silverman,D., Occupational exposure to diesel engine emissions and risk of cancer in Swedish men and women, Cancer Causes Control, 12 (2001) Branchevejledning. Radaranlæg -undgå risiko Breckenkamp,J., Berg,G., and Blettner,M., Biological effects on human health due to radiofrequency/microwave exposure: a synopsis of cohort studies, Radiat.Environ.Biophys., 42 (2003) Checkoway,H., Methods of treatment of exposure data in occupational epidemiology, Med.Lav., 77 (1986) Chrouser,K., Leibovich,B., Bergstralh,E., Zincke,H., and Blute,M., Bladder cancer risk following primary and adjuvant external beam radiation for prostate cancer, J.Urol., 174 (2005) Creely,K.S., Cowie,H., van,t.m., Kromhout,H., Tickner,J., and Cherrie,J.W., Trends in inhalation exposure a review of the data in the published scientific literature, Ann.Occup.Hyg., 51 (2007) Currie,C.L. and Monk,B.E., Welding and non-melanoma skin cancer, Clin.Exp.Dermatol., 25 (2000) Degrave,E., Autier,P., Grivegnee,A.R., and Zizi,M., All-cause mortality among Belgian military radar operators: a 40-year controlled longitudinal study, Eur.J.Epidemiol., 20 (2005) Di Lorenzo,L., Borraccia,V., Corfiati,M., Mantineo,G.A., Petrillo,M.R., and Soleo,L., [Exposure to low doses of inorganic lead and arterial pressure among fire arm instructors of the Italian State Police], G.Ital.Med.Lav.Ergon., 28 (2006) Finkelstein,M.M., Cancer incidence among Ontario police officers, Am.J.Ind.Med., 34 (1998)

67 18. Finkelstein,M.M. and Kreiger,N., Radium in drinking water and risk of bone cancer in Ontario youths: a second study and combined analysis, Occup.Environ.Med., 53 (1996) Freedman,D.M., Sigurdson,A., Rao,R.S., Hauptmann,M., Alexander,B., Mohan,A., Morin,D.M., and Linet,M.S., Risk of melanoma among radiologic technologists in the United States, Int.J.Cancer, 103 (2003) Fritschi,L., Siemiatycki,J., and Richardson,L., Self-assessed versus expert-assessed occupational exposures, Am J Epidemiol, 144 (1996) Fry,S.A., Studies of U.S. radium dial workers: an epidemiological classic, Radiat.Res., 150 (1998) S21-S Garland,F.C., Shaw,E., Gorham,E.D., Garland,C.F., White,M.R., and Sinsheimer,P.J., Incidence of leukemia in occupations with potential electromagnetic field exposure in United States Navy personnel, Am.J.Epidemiol., 132 (1990) Ghanei,M. and Harandi,A.A., Long term consequences from exposure to sulfur mustard: a review, Inhal.Toxicol., 19 (2007) Groves,F.D. and Lazarchick,J.S., Re: "anthropometric characteristics, physical activity, and risk of non- Hodgkin's lymphoma subtypes and B-cell chronic lymphocytic leukemia: a prospective study", Am.J.Epidemiol., 158 (2003) Groves,F.D., Page,W.F., Gridley,G., Lisimaque,L., Stewart,P.A., Tarone,R.E., Gail,M.H., Boice,J.D., Jr., and Beebe,G.W., Cancer in Korean war navy technicians: mortality survey after 40 years, Am.J.Epidemiol., 155 (2002) Gundestrup,M. and Storm,H.H., Radiation-induced acute myeloid leukaemia and other cancers in commercial jet cockpit crew: a population-based cohort study, Lancet, 354 (1999) Haldorsen,T., Reitan,J.B., and Tveten,U., Cancer incidence among Norwegian airline cabin attendants, Int.J.Epidemiol., 30 (2001) Hansen J and Mehrsohn A. 'Kræftsygelighed blandt danske lønmodtagere ( ) fordelt på Arbejdstilsynets 49 branchegrupper' Hansen,J., Light at night, shiftwork, and breast cancer risk, J.Natl.Cancer Inst., 93 (2001) Hansen,J., Risk of breast cancer after night- and shift work: current evidence and ongoing studies in Denmark, Cancer Causes Control, 17 (2006) Hansen, J. and Meersohn, A. Kræftsygelighed blandt danske lønmodtagere ( ) fordelt på Arbejdstilsynets 49 branchegrupper København, Arbejdstilsynet. 32. Huff,J., Benzene-induced cancers: abridged history and occupational health impact, Int.J.Occup.Environ.Health, 13 (2007) IARC monographs on the Evaluation of Carcinogenic Risks to Humans. Shift-work, painting and fire-fighting. IARC (98) Lyon, International Agency for Research on Cancer. IARC monographs on the evaluation of carcinogenic risks to humans. (In press) 34. IARC monographs on the Evaluation of Carcinogenic Risks to Humans. Beryllium, cadmium IARC monographs on the Evaluation of Carcinogenic Risks to Humans. Diesel and gasoline engine exhaust

68 36. IARC monographs on the Evaluation of Carcinogenic Risks to Humans. Ionizing Radiation, Part 1: X- and Gamma (γ)-radiation, and Neutrons. vol IARC monographs on the Evaluation of Carcinogenic Risks to Humans. Non-ionizing radiation, static and extremely low-frequency (ELF) electric and magnetic fields. vol IARC monographs on the Evaluation of Carcinogenic Risks to Humans. Inorganic lead compounds. vol IARC monographs on the Evaluation of Carcinogenic Risks to Humans. Painting Irvine,D. and Davies,D.M., The mortality of British Airways pilots, : a proportional mortality study, Aviat.Space Environ.Med., 63 (1992) Johansen,C., Raaschou,N.O., Olsen,J.H., and Schuz,J., Risk for leukaemia and brain and breast cancer among Danish utility workers: a second follow-up, Occup.Environ.Med., 64 (2007) Kang,H., Enzinger,F.M., Breslin,P., Feil,M., Lee,Y., and Shepard,B., Soft tissue sarcoma and military service in Vietnam: a case-control study, J.Natl.Cancer Inst., 79 (1987) Karipidis,K.K., Benke,G., Sim,M.R., Kauppinen,T., and Giles,G., Occupational exposure to ionizing and nonionizing radiation and risk of glioma, Occup.Med.(Lond), 57 (2007) Kromhout,H. and Vermeulen,R., Long-term trends in occupational exposure: Are they real? What causes them? What shall we do with them?, Ann.Occup.Hyg., 44 (2000) Lahkola,A., Auvinen,A., Raitanen,J., Schoemaker,M.J., Christensen,H.C., Feychting,M., Johansen,C., Klaeboe,L., Lonn,S., Swerdlow,A.J., Tynes,T., and Salminen,T., Mobile phone use and risk of glioma in 5 North European countries, Int.J.Cancer, 120 (2007) Laughrey,M.S., Grayson,J.K., Jauchem,J.R., and Misener,A.E., Radio frequency radiation exposure of the F- 15 crewmember, Aviat.Space Environ.Med., 74 (2003) Leuraud,K., Billon,S., Bergot,D., Tirmarche,M., Caer,S., Quesne,B., and Laurier,D., Lung cancer risk associated to exposure to radon and smoking in a case-control study of French uranium miners, Health Phys., 92 (2007) Levi,F., Randimbison,L., Te,V.C., and La Vecchia,C., Cancer risk after radiotherapy for breast cancer, Br.J.Cancer, 95 (2006) Lichter,M.D., Karagas,M.R., Mott,L.A., Spencer,S.K., Stukel,T.A., and Greenberg,E.R., Therapeutic ionizing radiation and the incidence of basal cell carcinoma and squamous cell carcinoma. The New Hampshire Skin Cancer Study Group, Arch.Dermatol., 136 (2000) Lofstedt,H., Selden,A., Storeus,L., and Bodin,L., Blood lead in Swedish police officers, Am.J.Ind.Med., 35 (1999) Malloy,E.J., Miller,K.L., and Eisen,E.A., Rectal cancer and exposure to metalworking fluids in the automobile manufacturing industry, Occup.Environ.Med., 64 (2007) Marshall,A.C., Gulf war depleted uranium risks, J.Expo.Sci.Environ.Epidemiol., (2007). 53. Megdal,S.P., Kroenke,C.H., Laden,F., Pukkala,E., and Schernhammer,E.S., Night work and breast cancer risk: a systematic review and meta-analysis, Eur.J.Cancer, 41 (2005)

69 54. Mirer,F., Updated epidemiology of workers exposed to metalworking fluids provides sufficient evidence for carcinogenicity, Appl.Occup.Environ.Hyg., 18 (2003) Navas-Acien,A., Pollan,M., Gustavsson,P., Floderus,B., Plato,N., and Dosemeci,M., Interactive effect of chemical substances and occupational electromagnetic field exposure on the risk of gliomas and meningiomas in Swedish men, Cancer Epidemiol.Biomarkers Prev., 11 (2002) Nicholas,J.S., Lackland,D.T., Dosemeci,M., Mohr,L.C., Jr., Dunbar,J.B., Grosche,B., and Hoel,D.G., Mortality among US commercial pilots and navigators, J.Occup.Environ.Med., 40 (1998) Onland-Moret,N.C., van der,a.d., van der Schouw,Y.T., Buschers,W., Elias,S.G., van Gils,C.H., Koerselman,J., Roest,M., Grobbee,D.E., and Peeters,P.H., Analysis of case-cohort data: a comparison of different methods, J.Clin.Epidemiol., 60 (2007) Rafnsson,V., Hrafnkelsson,J., Tulinius,H., Sigurgeirsson,B., and Olafsson,J.H., Risk factors for cutaneous malignant melanoma among aircrews and a random sample of the population, Occup.Environ.Med., 60 (2003) Richter,E., Berman,T., Ben Michael,E., Laster,R., and Westin,J.B., Cancer in radar technicians exposed to radiofrequency/microwave radiation: sentinel episodes, Int.J.Occup.Environ.Health, 6 (2000) Romanenko,A., Morimura,K., Wanibuchi,H., Wei,M., Zaparin,W., Vinnichenko,W., Kinoshita,A., Vozianov,A., and Fukushima,S., Urinary bladder lesions induced by persistent chronic low-dose ionizing radiation, Cancer Sci., 94 (2003) Salhab,M. and Mokbel,K., Breast cancer risk in flight attendants: an update, Int.J.Fertil.Womens Med., 51 (2006) Schernhammer,E.S., Kroenke,C.H., Laden,F., and Hankinson,S.E., Night work and risk of breast cancer, Epidemiology, 17 (2006) Schoemaker,M.J., Swerdlow,A.J., Ahlbom,A., Auvinen,A., Blaasaas,K.G., Cardis,E., Christensen,H.C., Feychting,M., Hepworth,S.J., Johansen,C., Klaeboe,L., Lonn,S., McKinney,P.A., Muir,K., Raitanen,J., Salminen,T., Thomsen,J., and Tynes,T., Mobile phone use and risk of acoustic neuroma: results of the Interphone case-control study in five North European countries, Br.J.Cancer, 93 (2005) Schubauer-Berigan,M.K. and Wenzl,T.B., Leukemia mortality among radiation-exposed workers, Occup.Med., 16 (2001) Schuz,J., Jacobsen,R., Olsen,J.H., Boice,J.D., Jr., McLaughlin,J.K., and Johansen,C., Cellular telephone use and cancer risk: update of a nationwide Danish cohort, J.Natl.Cancer Inst., 98 (2006) Shah,S.K., Lui,P.D., Baldwin,D.D., and Ruckle,H.C., Urothelial carcinoma after external beam radiation therapy for prostate cancer, J.Urol., 175 (2006) Siemiatycki,J., Richardson,L., Straif,K., Latreille,B., Lakhani,R., Campbell,S., Rousseau,M.C., and Boffetta,P., Listing occupational carcinogens, Environ.Health Perspect., 112 (2004) Sigurdson,A.J. and Ron,E., Cosmic radiation exposure and cancer risk among flight crew, Cancer Invest, 22 (2004) Stevens,R.G., Blask,D.E., Brainard,G.C., Hansen,J., Lockley,S.W., Provencio,I., Rea,M.S., and Reinlib,L., Meeting report: the role of environmental lighting and circadian disruption in cancer and other diseases, Environ.Health Perspect., 115 (2007) Storm,H.H., Jorgensen,H.O., Kejs,A.M., and Engholm,G., Depleted uranium and cancer in Danish Balkan veterans deployed , Eur.J.Cancer, 42 (2006)

70 71. Svensson,B.G., Schutz,A., Nilsson,A., and Skerfving,S., Lead exposure in indoor firing ranges, Int.Arch.Occup.Environ.Health, 64 (1992) Szmigielski,S., Cancer morbidity in subjects occupationally exposed to high frequency (radiofrequency and microwave) electromagnetic radiation, Sci.Total Environ., 180 (1996) Tokumaru,O., Haruki,K., Bacal,K., Katagiri,T., Yamamoto,T., and Sakurai,Y., Incidence of cancer among female flight attendants: a meta-analysis, J.Travel.Med., 13 (2006) Tolbert,P.E., Oils and cancer, Cancer Causes Control, 8 (1997) WHO. IARC monographs on the Evaluation of Carcinogenic Risks to Humans. Non-ionizing radiation, static and extremely low-frequency (ELF) electric and magnetic fields Willett,E.V., McKinney,P.A., Fear,N.T., Cartwright,R.A., and Roman,E., Occupational exposure to electromagnetic fields and acute leukaemia: analysis of a case-control study, Occup.Environ.Med., 60 (2003b) Willett,E.V., McKinney,P.A., Fear,N.T., Cartwright,R.A., and Roman,E., Occupational exposure to electromagnetic fields and acute leukaemia: analysis of a case-control study, Occup.Environ.Med., 60 (2003a) Yamane,G.K., Cancer incidence in the U.S. Air Force: , Aviat.Space Environ.Med., 77 (2006) Yamane,G.K. and Johnson,R., Testicular carcinoma in U.S. Air Force aviators: a case-control study, Aviat.Space Environ.Med., 74 (2003) Yoshinaga,S., Hauptmann,M., Sigurdson,A.J., Doody,M.M., Freedman,D.M., Alexander,B.H., Linet,M.S., Ron,E., and Mabuchi,K., Nonmelanoma skin cancer in relation to ionizing radiation exposure among U.S. radiologic technologists, Int.J.Cancer, 115 (2005)

71 BILAG: SPØRGESKEMA Vejledning Y Spørgeskemaet bliver læst og bearbejdet maskinelt, hvilket stiller specielle krav til udfyldelsen. Derfor beder vi dig læse denne vejledning, før du udfylder skemaet. Brug en blå eller sort kuglepen til udfyldelsen, ikke tusch. Hvis du sætter et forkert kryds, fylder du boksen helt ud og sætter et nyt kryds Hvis du skriver et forkert tal, fylder du boksen helt ud og skriver det rigtige tal ved siden af boksen Enkelte steder skal du skrive tekst. Skriv tydeligt med blokbogstaver og kun i de angivne felter. Sidst i skemaet kan du skrive, hvis du har kommentarer til skemaet Når du har udfyldt spørgeskemaet, beder vi dig checke at du har udfyldt alt du skal. Derefter beder vi dig returnere skemaet til os i den vedlagte frankerede svarkuvert Eksempel på udfyldelse: Spm. 8. Har du arbejdet med asbest? (foretaget isolering, afisolering eller tilskæring) ( kun ét kryds) ja nej (gå til spørgsmål 9) ved ikke (gå til spørgsmål 9) På forhånd tak for din hjælp 71

72 fødselsdato dag måned år (studienummer) Uddannelse og arbejdspladser Z Spm. 1. Hvilken skoleuddannelse har du? 7. klasse 8. klasse/ 1. real 9. klasse/ 2.real 10. klasse/ 3. real Alm./udvidet teknisk forberedelseseksamen Højere handelseksamen Studenter- eller HF-eksamen Andet (sæt kun ét kryds) Spm. 2. Har du fuldført en erhvervsuddannelse? nej ja, specialarbejderuddannelse, f.eks. murer ja, kortvarig uddannelse (op til 1 år), f.eks. social-og sundhedshjælper ja, lærlinge, EFG- eller HG-uddannelse ja, anden faglig uddannelse ja, kort videregående uddannelse (under 3 år), f.eks. laborant ja, mellemlang videregående uddannelse (3-4 år), f.eks. sygeplejerske ja, militær videreuddannelse trin I for mellemledere (VUT I/ML) ja, militær videreuddannelse trin II for mellemledere (VUT II/ML) ja, militær videreuddannelse trin I for ledere (VUT I/L) ja, militær videreuddannelse trin II for ledere (VUT II/L) ja, lang videregående uddannelse (over 4 år), f.eks. jurist ja, andet (sæt gerne mere end ét kryds) 72

73 Spm. 3 Anfør din nuværende eller sidste militære rang (sæt kun ét kryds) X Er eller var civilt ansat i Forsvaret uden militær rang Menig Kadet, sergentelev Konstabel, Marinekonstabel, Flyverkonstabel Overkonstabel, Marineoverkonstabel, Flyveroverkonstabel Overkonstabel af 1. grad, Marinespecialist, Flyverspecialist Korporal Sergent, Mekaniker Oversergent, Overmekaniker-2 Seniorsergent, Overmekaniker-1 Chefsergent, Seniormekaniker Løjtnant Premierløjtnant Kaptajn, Kaptajnløjtnant Major, Orlogskaptajn Oberstløjtnant, Kommandørkaptajn Oberst, Kommandør samt General/Admiral-klassen Feltpræst, Orlogspræst, Flyverpræst, Hærprovst, Orlogsprovst, Flyverprovst Andet, anfør Spm. 4 Hvor længe har du i alt haft DIB- eller reaktionsstyrke kontrakt med Forsvaret? (DIB: den internationale brigade) år måneder Spm. 5 Hvor længe har du alt i alt været ansat i en stab eller myndighed, som er fælles for de tre værn? år måneder 73

74 Spm. 6 Har du været tilknyttet en militær enhed? A ja nej (gå til spørgsmål 7) Hvis ja, hvilke militære enheder har du været tilknyttet? (sæt gerne mere end ét kryds) A Kampvognsenhed B Infanterienhed C Artillerienhed D Ingeniørenhed E Forsynings- eller vedligeholdelsesenhed F Telegrafenhed G Sanitets- og infirmerienhed H Stabs- og skoleenhed I Depot- og lagerenhed J Flyveoperativenhed K Flyværkstedsenhed L Jordbaserede Luftforsvar, herunder Nærluftforsvar M Kontrol og Varslingssystemet N Nærforsvar og Flyvestationsforsvar O Sejlende enheder (båd, skib) P Ubådsenhed Q Dykkerenhed R Siriuspatruljen S Specialenheder: frømandskorpset, Jægerkorpset T Andet, anfør Hvis ja, hvilken af ovenstående enheder har du været knyttet til i længst tid? (angiv ét bogstav fra listen ovenfor) 74

75 Spm. 7. Anfør alle ansættelser med varighed over 1 år. E Begynd med første ansættelse efter endt skolegang. Slut af med nuværende eller seneste ansættelse. Anfør alle ansættelser i Forsvaret og alle ansættelser udenfor Forsvaret. Anfør de 4 hyppigst forekommende jobfunktioner. Brug blok-bogstaver Undgå forkortelser i jobtitler og jobfunktioner. Beskriv indholdet i arbejdet så grundigt som muligt. Undgå at gentage jobtitlen. Ex.: under jobfunktioner, gentag f.eks.. ikke kontorchef fra jobtitlen, men skriv computerarbejde og møder o.l. Eksempel Ansat som maskinmester 1953 til Privat ansættelse. Passede kedlerne, foretog isoleringsarbejde og reparationsarbejde på kedler, svejsede i rustfrit stål. 1. ansættelse: ansat fra til Var du ansat i Forsvaret? (kun ét kryds) Ja, hæren Ja, i søværnet Ja, i flyvevåbnet Ja, andet Nej Jobtitel Jobfunktion 1 Jobfunktion 2 Jobfunktion 3 Jobfunktion 4 MASKINMESTER OPFYRING I KEDLER ISOLERING REPARATION AF KEDLER SVEJSNING I RUSTFRIT STÅL 1. ansættelse: ansat fra til Var du ansat i Forsvaret? (kun ét kryds) ja, i Hæren ja, i Søværnet ja, i Flyvevåbnet ja, andet nej 75

76 Jobtitel Jobfunktion 1 Jobfunktion 2 Jobfunktion 3 Jobfunktion 4 76

77 2. ansættelse: ansat fra til F Var du ansat i Forsvaret? (kun ét kryds) ja, i Hæren ja, i Søværnet ja, i Flyvevåbnet ja, andet nej Jobtitel Jobfunktion 1 Jobfunktion 2 Jobfunktion 3 Jobfunktion 4 3. ansættelse: ansat fra til Var du ansat i Forsvaret? (kun ét kryds) ja, i Hæren ja, i Søværnet ja, i Flyvevåbnet ja, andet nej Jobtitel Jobfunktion 1 Jobfunktion 2 Jobfunktion 3 77

78 Jobfunktion 4 4. ansættelse: ansat fra til Var du ansat i Forsvaret? (kun ét kryds) ja, i Hæren ja, i Søværnet ja, i Flyvevåbnet ja, andet nej Jobtitel Jobfunktion 1 Jobfunktion 2 Jobfunktion 3 Jobfunktion 4 78

79 5. ansættelse: ansat fra til Var du ansat i Forsvaret? (kun ét kryds) ja, i Hæren ja, i Søværnet ja, i Flyvevåbnet ja, andet nej Jobtitel Jobfunktion 1 Jobfunktion 2 Jobfunktion 3 6. ansættelse: ansat fra til Var du ansat i Forsvaret? (kun ét kryds) ja, i Hæren ja, i Søværnet ja, i Flyvevåbnet ja, andet nej Jobtitel Jobfunktion 1 Jobfunktion 2 Jobfunktion 3 Jobfunktion 4 79

80 7. ansættelse: ansat fra til Var du ansat i Forsvaret? (kun ét kryds) ja, i Hæren ja, i Søværnet ja, i Flyvevåbnet ja, andet nej Jobtitel Jobfunktion 1 Jobfunktion 2 Jobfunktion 3 Jobfunktion 4 80

81 8. ansættelse: ansat fra til Var du ansat i Forsvaret? (kun ét kryds) ja, i Hæren ja, i Søværnet ja, i Flyvevåbnet ja, andet nej Jobtitel Jobfunktion 1 Jobfunktion 2 Jobfunktion 3 Jobfunktion 4 9. ansættelse: ansat fra til Var du ansat i Forsvaret? (kun ét kryds) ja, i Hæren ja, i Søværnet ja, i Flyvevåbnet ja, andet nej Jobtitel Jobfunktion 1 Jobfunktion 2 Jobfunktion 3 81

82 Jobfunktion ansættelse: ansat fra til Var du ansat i Forsvaret? (kun ét kryds) ja, i Hæren ja, i Søværnet ja, i Flyvevåbnet ja, andet nej Jobtitel Jobfunktion 1 Jobfunktion 2 Jobfunktion 3 Jobfunktion 4 (hvis der er brug for at angive mere end 10 ansættelser, udfyldes appendix I slutningen af skemaet) 82

83 Arbejdsfunktioner Det kan være svært at huske arbejdsfunktioner, men svar så godt du kan. Eksempel på besvarelse: Du begyndte at arbejde med asbest i Du arbejdede med asbest i årene og igen i Det kunne variere, men i gennemsnit arbejdede du med asbest få dage hver måned i de 4 år. Spm. 8. Har du arbejdet med asbest? (foretaget isolering, afisolering eller tilskæring) ( kun ét kryds) ja nej (gå til spørgsmål 9) ved ikke (gå til spørgsmål 9) Hvornår arbejdede du med asbest første gang? (angiv årstal) ved ikke Hvor ofte arbejdede du med asbest i hvert årti? (angiv et gennemsnit. Sæt ét kryds i hver linie) Dagligt/ næsten dagligt Et par gange om ugen Et par gange om måneden Få dage Om året Aldrig Ved ikke I 1950-erne I 1960-erne I 1970-erne I 1980-erne I 1990-erne Efter

84 Spm. 8. Har du arbejdet med asbest? (foretaget isolering, afisolering eller tilskæring) kryds) N ( sæt ét ja nej (gå til spørgsmål 9) ved ikke (gå til spørgsmål 9) Hvornår arbejdede du med asbest første gang? (angiv årstal) ved ikke Hvor ofte arbejdede du med asbest i hvert årti? (angiv et gennemsnit. Sæt ét kryds i hver linie) Dagligt/ næsten dagligt Et par gange om ugen Et par gange om måneden Få dage Om året Aldrig Ved ikke I 1950-erne I 1960-erne I 1970-erne I 1980-erne I 1990-erne Efter 1999 Spm. 9. Har du foretaget galvanisering i forbindelse med dit arbejde? (sæt ét kryds) ja nej (gå til spørgsmål 10) ved ikke (gå til spørgsmål 10) Hvornår foretog du galvanisering første gang? (angiv årstal) ved ikke Hvor ofte foretog du galvanisering i hvert årti? Dagligt/ Et par gange næsten dagligt om ugen (angiv et gennemsnit. Sæt ét kryds i hver linie) Et par gange Få dage Aldrig Ved ikke om måneden Om året I 1950-erne I 1960-erne I 1970-erne I 1980-erne I 1990-erne Efter

85 Spm. 10. Har du svejset i metal i forbindelse med dit arbejde? (sæt ét kryds) ja nej (gå til spørgsmål 11) ved ikke (gå til spørgsmål 11) Hvornår svejsede du første gang? (angiv årstal) ved ikke Hvor ofte svejsede du i hvert årti? (angiv et gennemsnit. Sæt ét kryds i hver linie) Dagligt/ næsten dagligt Et par gange om ugen Et par gange om måneden Få dage Om året Aldrig Ved ikke I 1950-erne I 1960-erne I 1970-erne I 1980-erne I 1990-erne Efter 1999 Spm. 11. Har du forarbejdet metal på anden måde i forbindelse med dit arbejde (f.eks. drejning eller slibning i metal)? (sæt ét kryds) ja nej (gå til spørgsmål 12) ved ikke (gå til spørgsmål 12) Hvornår forarbejdede du metal første gang? (angiv årstal) ved ikke Hvor ofte forarbejdede du metal i hvert årti? Dagligt/ Et par gange næsten dagligt om ugen (angiv et gennemsnit. Sæt ét kryds i hver linie) Et par gange Få dage Aldrig Ved ikke om måneden Om året I 1950-erne I 1960-erne I 1970-erne I 1980-erne I 1990-erne Efter

86 Spm. 12. Har du loddet i forbindelse med dit arbejde? ( kun ét kryds) V ja nej (gå til spørgsmål 13) ved ikke (gå til spørgsmål 13) Hvornår loddede du første gang? (angiv årstal) ved ikke Hvor ofte loddede du i hvert årti? (angiv et gennemsnit. Sæt ét kryds i hver linie) Dagligt/ næsten dagligt Et par gange om ugen Et par gange om måneden Få dage Om året Aldrig Ved ikke I 1950-erne I 1960-erne I 1970-erne I 1980-erne I 1990-erne Efter 1999 Spm. 13 Har du repareret motorer i forbindelse med dit arbejde? ( kun ét kryds) ja nej (gå til spørgsmål 14) ved ikke (gå til spørgsmål 14) Hvornår reparerede du motorer første gang? (angiv årstal) ved ikke Hvor ofte reparerede du motorer i hvert årti? (angiv et gennemsnit. Sæt ét kryds i hver linie) Dagligt/ næsten dagligt Et par gange om ugen Et par gange om måneden Få dage Om året Aldrig Ved ikke I 1950-erne I 1960-erne I 1970-erne I 1980-erne I 1990-erne Efter

87 Spm. 14. Har du anvendt fortynder f.eks. til afrensning, i maling eller lak i forbindelse med dit arbejde? ( kun ét kryds) ja nej (gå til spørgsmål 15) ved ikke (gå til spørgsmål 15) Hvornår anvendte du fortynder første gang? (angiv årstal) ved ikke Hvor ofte anvendte du fortynder i hvert årti? (angiv et gennemsnit. Sæt ét kryds i hver linie) Dagligt/ næsten dagligt Et par gange om ugen Et par gange om måneden Få dage Om året Aldrig Ved ikke I 1950-erne I 1960-erne I 1970-erne I 1980-erne I 1990-erne Efter 1999 Spm. 15. Har du arbejdet i maskinrum i forbindelse med dit arbejde? ( kun ét kryds) ja nej (gå til spørgsmål 16) ved ikke (gå til spørgsmål 16) Hvornår arbejdede du i maskinrum første gang? (angiv årstal) ved ikke Hvor ofte arbejdede du i maskinrum i hvert årti? (angiv et gennemsnit. Sæt ét kryds i hver linie) Dagligt/ næsten dagligt Et par gange om ugen Et par gange om måneden Få dage Om året Aldrig Ved ikke I 1950-erne I 1960-erne I 1970-erne I 1980-erne I 1990-erne Efter

88 Spm. 16. Har du foretaget malerarbejde (inkl. rustbeskyttelse) i forbindelse med dit arbejde? ( kun ét kryds) ja nej (gå til spørgsmål 17) ved ikke (gå til spørgsmål 17) Hvornår foretog du malerarbejde første gang? (angiv årstal) ved ikke Hvor ofte foretog du malerarbejde i hvert årti? (angiv et gennemsnit. Sæt ét kryds i hver linie) Dagligt/ næsten dagligt Et par gange om ugen Et par gange om måneden Få dage Om året Aldrig Ved ikke I 1950-erne I 1960-erne I 1970-erne I 1980-erne I 1990-erne Efter 1999 Spm. 17. Har du arbejdet som pilot, navigatør eller besætningsmedlem på fly? ( kun ét kryds) ja nej (gå til spørgsmål 18) ved ikke (gå til spørgsmål 18) Hvornår arbejdede du ombord på fly første gang? (angiv årstal) ved ikke Hvor ofte arbejdede du ombord på fly i hvert årti? (angiv et gennemsnit. Sæt ét kryds i hver linie) Dagligt/ næsten dagligt Et par gange om ugen Et par gange om måneden Få dage Om året Aldrig Ved ikke I 1950-erne I 1960-erne I 1970-erne I 1980-erne I 1990-erne Efter

89 Spm. 18. Har du arbejdet på kommandobro? ( kun ét kryds) + ja nej (gå til spørgsmål 19) ved ikke (gå til spørgsmål 19) Hvornår arbejdede du på kommandobro første gang? (angiv årstal) ved ikke Hvor ofte arbejdede du på kommandobro i hvert årti? (angiv et gennemsnit. Sæt ét kryds i hver linie) Dagligt/ næsten dagligt Et par gange om ugen Et par gange om måneden Få dage Om året Aldrig Ved ikke I 1950-erne I 1960-erne I 1970-erne I 1980-erne I 1990-erne Efter 1999 Spm. 19. Har du arbejdet neddykket med ubåd? ( kun ét kryds) ja nej (gå til spørgsmål 20) ved ikke (gå til spørgsmål 20) Hvornår arbejdede du neddykket med ubåd første gang? (angiv årstal) ved ikke Hvor ofte arbejdede du neddykket med ubåd i hvert årti? (angiv et gennemsnit. Sæt ét kryds i hver linie) Dagligt/ næsten dagligt Et par gange om ugen Et par gange om måneden Få dage Om året Aldrig Ved ikke I 1950-erne I 1960-erne I 1970-erne I 1980-erne I 1990-erne Efter

90 Spm. 20. Har du betjent overvågningsudstyr i operationsrum? ( kun ét kryds) = ja nej (gå til spørgsmål 21) ved ikke (gå til spørgsmål 21) Hvornår betjente du overvågningsudstyr første gang? (angiv årstal) ved ikke Hvor ofte betjente du overvågningsudstyr i hvert årti? (angiv et gennemsnit. Sæt ét kryds i hver linie) Dagligt/ næsten dagligt Et par gange om ugen Et par gange om måneden Få dage Om året Aldrig Ved ikke I 1950-erne I 1960-erne I 1970-erne I 1980-erne I 1990-erne Efter 1999 Spm. 21. Har du betjent en radar? ( kun ét kryds) ja nej (gå til spørgsmål 22) ved ikke (gå til spørgsmål 22) Hvornår betjente du en radar første gang? (angiv årstal) ved ikke Hvor ofte betjente du en radar i hvert årti? (angiv et gennemsnit. Sæt ét kryds i hver linie) Dagligt/ næsten dagligt Et par gange om ugen Et par gange om måneden Få dage Om året Aldrig Ved ikke I 1950-erne I 1960-erne I 1970-erne I 1980-erne I 1990-erne Efter

91 Spm. 22. Har du betjent et røntgenapparat? ( kun ét kryds) < ja nej (gå til spørgsmål 23) ved ikke (gå til spørgsmål 23) Hvornår betjente du et røntgenapparat første gang? (angiv årstal) ved ikke Hvor ofte betjente du et røntgenapparat i hvert årti? (angiv et gennemsnit. Sæt ét kryds i hver linie) Dagligt/ næsten dagligt Et par gange om ugen Et par gange om måneden Få dage Om året Aldrig Ved ikke I 1950-erne I 1960-erne I 1970-erne I 1980-erne I 1990-erne Efter 1999 Spm. 23. Har du repareret, justeret eller vedligeholdt senderør på radaranlæg? (f.eks. magnetron, thyrotron) ( kun ét kryds) ja nej (gå til spørgsmål 24) ved ikke (gå til spørgsmål 24) Hvornår håndterede du senderør første gang? (angiv årstal) ved ikke Hvor ofte håndterede du senderør i hvert årti? (angiv et gennemsnit. Sæt ét kryds i hver linie) Dagligt/ næsten dagligt Et par gange om ugen Et par gange om måneden Få dage Om året Aldrig Ved ikke I 1950-erne I 1960-erne I 1970-erne I 1980-erne I 1990-erne Efter

92 Spm. 24. Har du malet med eller afslebet selvlysende maling? ( kun ét kryds) ja nej (gå til spørgsmål 25) ved ikke (gå til spørgsmål 25) Hvornår håndterede du selvlysende maling første gang? (angiv årstal) ved ikke Hvor ofte håndterede du selvlysende maling i hvert årti? (angiv et gennemsnit. Sæt ét kryds i hver linie) Dagligt/ næsten dagligt Et par gange om ugen Et par gange om måneden Få dage Om året Aldrig Ved ikke I 1950-erne I 1960-erne I 1970-erne I 1980-erne I 1990-erne Efter 1999 Spm. 25. Har du afskudt ammunition indendørs? ( kun ét kryds) ja nej (gå til spørgsmål 26) ved ikke (gå til spørgsmål 26) Hvornår afskød du ammunition indendørs første gang? (angiv årstal) ved ikke Hvor ofte afskød du ammunition indendørs i hvert årti? (angiv et gennemsnit. Sæt ét kryds i hver linie) Dagligt/ næsten dagligt Et par gange om ugen Et par gange om måneden Få dage Om året Aldrig Ved ikke I 1950-erne I 1960-erne I 1970-erne I 1980-erne I 1990-erne Efter

93 Spm. 26. Har du afskudt ammunition udendørs? ( kun ét kryds)π ja nej (gå til spørgsmål 27) ved ikke (gå til spørgsmål 27) Hvornår afskød du ammunition udendørs første gang? (angiv årstal) ved ikke Hvor ofte afskød du ammunition udendørs i hvert årti? (angiv et gennemsnit. Sæt ét kryds i hver linie) Dagligt/ næsten dagligt Et par gange om ugen Et par gange om måneden Få dage Om året Aldrig Ved ikke I 1950-erne I 1960-erne I 1970-erne I 1980-erne I 1990-erne Efter 1999 Spm. 27. Har du haft én eller flere ansættelser, hvor du regelmæssigt mødte på arbejde efter cirka kl. 17 og gik hjem fra arbejde inden cirka kl. 9? (Overarbejde regnes ikke med). Ved regelmæssigt forstås at du arbejdede i det angivne tidsrum mindst én gang om ugen ja nej (gå til spørgsmål 28) ved ikke (gå til spørgsmål 28) Hvis ja, i hvor mange år arbejdede du regelmæssigt i det angivne tidsrum? (læg årene sammen for hele dit arbejdsliv) 1-2 år 3-5 år 6-9 år år år år 30 år eller mere 93

94 Spm. 28. Har du været i kontakt med sennepsgas eller anden blistergas? ( kun ét kryds) ja, flere gange ja, enkelte gange ja, én gang nej ved ikke Hvis ja, hvornår var du første gang i kontakt med sennepsgas eller anden blistergas? årstal ved ikke Spm. 29. Har du været i kontakt med andre kemiske kampstoffer (ikke tåregas i øvelsesrum)? ( kun ét kryds) ja, flere gange ja, enkelte gange ja, én gang nej ved ikke Hvis ja, hvornår var du første gang i kontakt med andre kemiske kampstoffer? årstal ved ikke Spm. 30. Har du stået og arbejdet i udstødningsgas fra dieselmotorer (dieselos) eller benzinmotorer (benzinos)? (sæt kun ét kryds) ja, flere gange ja, enkelte gange ja, én gang nej ved ikke Hvis ja, hvornår stod du første gang og arbejdede i dieselos eller benzinos? årstal ved ikke Hvis ja, hvor mange år har du sammenlagt stået og arbejdet i dieselos eller benzinos?(sæt kun ét kryds) 1-3 år 4-6 år 7-9 år 10 år og derover 94

95 Spm. 31. Har du stået og arbejdet i støv fra cement, byggestøv eller lignende? (sæt kun ét kryds) ja, flere gange ja, enkelte gange ja, én gang nej ved ikke Hvis ja, hvornår stod du første gang og arbejdede i støv fra cement, byggestøv eller lignende? årstal ved ikke Hvis ja, hvor mange år har du sammenlagt stået og arbejdet i støv fra cement, byggestøv eller lignende? (sæt kun ét kryds) 1-3 år 4-6 år 7-9 år 10 og derover 95

96 Spm. 32. Har du været i en livstruende situation i forbindelse med dit arbejde? kryds) ( kun ét ja, flere gange ja, enkelte gange nej (gå til spm. 36) ved ikke (gå til spm. 36) Hvis ja, hvornår var du i en livstruende situation? 1. gang årstal 2. gang årstal 3. gang årstal Hvis ja, på hvilken måde var du i en livstruende situation? Spm. 33. Synes du at dit arbejdspres eller dit arbejdstempo har været for højt for dig? kryds) ( kun ét ja nej (gå til spm. 37) ved ikke (gå til spm. 37) Hvis ja, hvor længe har dit arbejdspres eller arbejdstempo sammenlagt været for højt for dig? ( kun ét kryds) få dage få måneder 1-3 år 4-6 år 7-9 år 10 år eller derover Spm. 34. Har du haft passende indflydelse på dit arbejde i forhold til din kompetence? kryds) ( kun ét ja nej (gå til spm. 38) ved ikke (gå til spm. 38) Hvis ja, hvor længe har du sammenlagt haft passende indflydelse på dit arbejde? ( kun ét kryds) få dage få måneder 1-3 år 4-6 år 7-9 år 10 år eller derover 96

97 Visse arbejdsprocedurer kan være forbundet med risiko for udsættelse for helbredsskadelige påvirkninger. Beskyttelse mod skadelig påvirkning kan f.eks. være: sikkerhedsafstand maske handsker dragt udsug ved processen eller udsug i rummet, hvor processen foregik. Spm. 35 Angiv, om du har været beskyttet mod evt. skadelige påvirkninger ved disse procedurer. (hvis du ikke ved, om du har været beskyttet mod evt. skadelig påvirkning eller ikke kan huske det, sæt kryds i ved ikke. Hvis du ikke har haft den beskrevne type arbejde, sæt kryds i ikke relevant ) ( Sæt ét kryds i hver linie) Asbestarbejde Arbejde i maskinrum Galvanisering Metalforarbejdning Brug af fortynder Radarbetjening Betjening af røntgenapparat Håndtering af senderør på radaranlæg Brug af selvlysende maling Svejsearbejde Lodning Kontakt m. kemiske kampstoffer Ved udsættelse for udstødningsgasser Ved udsættelse for cement- eller byggestøv o.l. Altid Ofte Sjældent nej Ved ikke Ikke relevant 97

98 Personlige forhold Spm. 36. Hvilken grad af fysisk aktivitet har dit arbejdsliv krævet (militært og civilt)? (Tallene skal ved sammenlægning give 100 procent.) a) Meget let arbejde (f.eks.. siddende kontorarbejde) % b) Let arbejde (f.eks. stående arbejde med lidt muskelaktivitet, f.eks. finmekanisk arbejde) % c) Tungt arbejde (f.eks.. løft af byrder på 5-25 kg) % d) Meget tungt arbejde (f.eks. muskelarbejde med øget vejrtrækning eller % regelmæssige løft af byrder over 25 kg) Spm. 37 Hvor meget vejer du? (angiv hele kg) kg Hvor høj er du? cm Mandlige deltagere bedes gå til spørgsmål nr. 45 Spm. 38. Hvor gammel var du, da du fik menstruation første gang? Har du stadig menstruation? (Sæt ét kryds) Ja Nej Hvis nej, hvor gammel var du, da menstruationen ophørte? Hvis nej, ophørte menstruation: ( kun ét kryds) af naturlige årsager efter fjernelse af livmoderen anden årsag år år Spm.39. Har du nogensinde taget p-piller eller minipiller? Ja Nej Hvis ja, hvor gammel var du, da du begyndte at tage p-piller/minipiller? Hvis ja, hvor mange år har du i alt brugt p-piller eller minipiller? (NB p-piller blev legaliseret i 1968) år år 98

99 Spm. 40. Bortset fra p-piller, har du nogensinde fået behandling Ja Nej med kvindelige kønshormoner? ( kun ét kryds) Hvis ja, i hvor mange år du fået behandling med kvindelige kønshormoner? år Hvis ja, i hvor mange år du har fået behandling med kvindelige kønshormoner efter menstruationens ophør? år Spm. 41 Har du nogensinde været gravid? ( kun ét kryds) ja nej Hvis ja, hvor drenge har du født? Hvis ja, hvor mange piger har du født? Hvis ja, hvor mange aborter eller dødfødsler har du haft? Spm. 42. Har du nogensinde indtaget et muskelopbyggende præparat? ( kun ét kryds) Ja, regelmæssigt ja, af og til ja, men sjældent nej Spm. 43. Ryger du? ja, hver dag ja, mindst en gang om ugen ja, men sjældnere end en gang om ugen nej, men jeg har tidligere røget nej, jeg har aldrig røget (gå til spørgsmål 51) ( kun ét kryds) Spm. 44. Hvor gammel var du, da du begyndte at ryge? år Spm. 45. Hvor længe har du røget i alt? (fratræk eventuelle. ryge-stop perioder) år 99

100 Spm 46. Hvor mange cigaretter røg du dagligt, da du var i de følgende aldersgrupper? (hvis du ikke røg cigaretter i den pågældende alder, svares der 0. Udfyld rubrikker for alle aldersgrupper) Under 13 år år år år år år over 50 år Spm 47. Hvor mange pibestop eller cigarer/cerutter røg du dagligt, da du var i de følgende aldersgrupper? (hvis du ikke røg pibe, cigar eller cerut i den pågældende alder, svares der 0. Udfyld rubrikker for alle aldersgrupper) Under 13 år år år år år år over 50 år Spm. 48. Hvor gammel var du, da du begyndte at drikke én eller flere genstande? år Spm. 49. Hvor mange genstande drak du almindeligvis om ugen, da du var i følgende aldersgrupper: (anfør antal genstande øl, vin, hedvin og spiritus i alt. Udfyld rubrikker for alle aldersgrupper) Op til 20 år: genstande år genstande år genstande år genstande 50 år og ældre genstande 100

101 Spm. 50. Hvor mange timer om ugen bruger du på disse aktiviteter? (Transport til og fra arbejde tælles også med. Hvis der er nævnt aktiviteter, du ikke bruger tid på, svares 0 ) Går tur Cykle Husligt arbejde Passe have Dyrke sport timer/uge timer/uge timer/uge timer/uge timer/uge Spm. 51. Hvor mange timer / uge anstrengte du dig ved ovenstående aktiviteter, så du blev forpustet og svedig, da du var i følgende aldersgrupper: Op til 20 år: timer/uge ved ikke år timer/uge ved ikke år timer/uge ved ikke år timer/uge ved ikke 50 år og ældre timer/uge ved ikke Spm. 52. Hvor ofte spiste du sundt, da du var i følgende aldersgrupper (fx. magre fødevarer og/eller mange grøntsager eller frugt, fiberrig kost) Op til 20 år år år år 50 år og ældre Altid/ Ofte sjældent aldrig ved ikke Næsten altid 101

102 Spm. 53. Hvordan reagerer din hud, hvis den udsættes for stærkt sollys tidligt på året, uden solcreme? (Sæt ét kryds) Solskoldning med blærer, smerter og afskalning Solskoldning med smerter og afskalning Solreaktion med rødme, efterfulgt af bruning Brun uden anden reaktion Spm. 54. Hvor brun bliver du om sommeren? (sæt ét kryds) Meget solbrun Kun lidt solbrun Moderat solbrun Slet ikke solbrun, kun fregnet Spm. 55. Hvordan er dine solvaner om sommeren? (sæt kryds ved det udsagn der passer bedst. Sæt kun ét kryds) Jeg udnytter alle muligheder for solbadning Jeg solbader næsten ugentligt Jeg solbader sjældent Jeg solbader ikke Spm. 56. Er du A-menneske (morgenmenneske) B-menneske (aftenmenneske) ingen af delene Spm. 57: Anfør din blodtype (AB0) (sæt ét kryds) A B AB 0 ved ikke 102

103 Supplerende kommentarer kan skrives her Tak for din besvarelse! (nb.: er der brug for angivelse af mere end 10 ansættelser, udfyldes disse på de næste 2 sider) 103

104 11. ansættelse: ansat fra til Var du ansat i Forsvaret? (kun ét kryds) ja, i Hæren ja, i Søværnet ja, i Flyvevåbnet ja, andet nej Jobtitel Jobfunktion 1 Jobfunktion 2 Jobfunktion 3 Jobfunktion ansættelse: ansat fra til Var du ansat i Forsvaret? (kun ét kryds) ja, i Hæren ja, i Søværnet ja, i Flyvevåbnet ja, andet nej Jobtitel Jobfunktion 1 104

105 Jobfunktion 2 Jobfunktion 3 Jobfunktion ansættelse: ansat fra til Var du ansat i Forsvaret? (kun ét kryds) ja, i Hæren ja, i Søværnet ja, i Flyvevåbnet ja, andet nej Jobtitel Jobfunktion 1 Jobfunktion 2 Jobfunktion 3 Jobfunktion 4 105

106 14. ansættelse: ansat fra til Var du ansat i Forsvaret? (kun ét kryds) ja, i Hæren ja, i Søværnet ja, i Flyvevåbnet ja, andet nej Jobtitel Jobfunktion 1 Jobfunktion 2 Jobfunktion 3 Jobfunktion ansættelse: ansat fra til Var du ansat i Forsvaret? (kun ét kryds) ja, i Hæren ja, i Søværnet ja, i Flyvevåbnet ja, andet nej Jobtitel Jobfunktion 1 106

107 Jobfunktion 2 Jobfunktion 3 Jobfunktion ansættelse: ansat fra til Var du ansat i Forsvaret? (kun ét kryds) ja, i Hæren ja, i Søværnet ja, i Flyvevåbnet ja, andet nej Jobtitel Jobfunktion 1 Jobfunktion 2 Jobfunktion 3 Jobfunktion 107