1 Den fremtidige konkurrenceretlige regulering af motorkøretøjsbranchen

Transkript

1 Indhold: 1 Den fremtidige konkurrenceretlige regulering af motorkøretøjsbranchen 2 Nye regler om adgang til tekniske oplysninger 3 Bilimportør berettiget til at opsige forhandleraftale uden varsel som følge af omfattende salg af biler med henblik på videresalg 4 Tinglysning i Bilbogen - skjult gæld - digital tinglysning. 5 Bilforhandleres pligt til at overholde reglerne om hvidvask

2 1 Den fremtidige konkurrenceretlige regulering af motorkøretøjsbranchen Af advokat Gitte Holtsø og advokatfuldmægtig Daniel Barry Den 22. juli 2009 udsendte EU-Kommissionen en meddelelse indeholdende Kommissionens foreløbige konklusioner vedrørende den fremtidige konkurrenceretlige regulering af motorkøretøjsbranchen. Meddelelsen blev udsendt i anledning af, at den nuværende regulering, Forordning 1400/2002, gruppefritagelsen for vertikale aftaler om salg af nye biler, reparations- og vedligeholdelsesydelser samt reservedele ("Motorkøretøjsforordningen"), udløber den 31. maj Kommissionens meddelelse omhandler dels reguleringen af aftaler om salg af nye biler, dels reguleringen af aftaler om reparations- og vedligeholdelsesydelser samt salg af reservedele (eftermarkedet). Hvad er en gruppefritagelse? EF-traktatens art. 81, stk. 1 og den tilsvarende bestemmelse i konkurrencelovens 6 indeholder et generelt forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler. Art. 81, stk. 3 og konkurrencelovens 8 undtager konkurrencebegrænsninger fra forbuddets anvendelse, forudsat at en række betingelser er opfyldt, navnlig at begrænsningerne er nødvendige for at opnå effektivitets- eller andre fordele, der kommer forbrugerne til gode i form af lavere priser eller bedre kvalitet. En fritagelse i henhold til art. 81, stk. 3 eller konkurrencelovens 8 forudsætter imidlertid en nærmere individuel juridisk og økonomisk vurdering af begrænsningerne. En gruppefritagelse indeholder derimod en generel fritagelse for kategorier af aftaler, som af konkurrencemyndighederne antages normalt at opfylde undtagelsesbetingelserne i art. 81, stk. 3 og konkurrencelovens 8, uden at det er nødvendigt at foretage en konkret bedømmelse af aftalernes positive og negative virkninger. Aftaler om salg af nye biler For så vidt angår salg af nye biler, foreslår Kommissionen, at de relevante bestemmelser i Motorkøretøjsforordningen forlænges med 3 år indtil den 31. maj Herefter vil sektoren overgå til den generelle konkurrenceretlige regulering og vil som udgangspunkt være omfattet af den generelle gruppefritagelse, som gælder for vertikale aftaler uden for motorkøretøjsbranchen ("den Vertikale Gruppefritagelse"). Den gældende Vertikale Gruppefritagelse udløber ligeledes den 31. maj 2010, men Kommissionen har fremsat forslag til en ny gruppefritagelse, som vil gælde fra den 1. juni 2010, og som med enkelte undtagelser viderefører det nuværende regelsæt. Den Vertikale Gruppefritagelse vil imidlertid blive suppleret af en række sektorspecifikke bestemmelser, formentlig i form af vejledende retningslinjer (guidelines), om nogle af de forhold, der særligt gør sig gældende for motorkøretøjsbranchen, og som på nuværende tidspunkt er reguleret i Motorkøretøjsforordningen, herunder om mærke-eksklusivitet ("single branding"), begrænsninger af salgssteder ("location clauses") samt begrænsninger af parallelhandel ("tilgængelighedsklausuler"). En vigtig konsekvens af Kommissionens forslag i forhold til aftaler om salg af nye biler vil være, at muligheden for at indføre bestemmelser om mærkeeksklusivitet øges. En leverandør vil fra den 1. juni 2013 som udgangspunkt uden tidsbegrænsning kunne pålægge en forhandler at dække op til 80 % af sit årlige behov ved køb af leverandørens biler. Leverandøren vil tilmed kunne pålægge forhandleren at dække 80 % og derover af sit årlige behov ved køb af leverandørens biler, i hvert fald i en indledende periode på 5 år, som vil kunne forlænges, hvis begge parter samtykker. Efter den nugældende Motorkøretøjsforordning kan leverandøren højst forpligte en distributør til at dække 30 % af sit behov hos leverandøren.

3 Aftaler inden for eftermarkedet For aftaler inden for eftermarkedet mener Kommissionen, at den hidtidige regulering i Motorkøretøjsforordningen skal ophøre, og at sektoren allerede fra den 1. juni 2010 skal overgå til den generelle konkurrenceretlige regulering. I modsætning til aftaler om salg af nye biler, vil aftaler på eftermarkedet som udgangspunkt ikke være omfattet af den Vertikale Gruppefritagelse. Dette skyldes, at det er en betingelse for dennes anvendelse, at ingen af parterne til aftalen har en markedsandel, der overstiger 30 %. Da eftermarkedet som udgangspunkt anses for at være mærkespecifikt, vil leverandørens (producentens/importørens) markedsandel oftest overstige 30 %. Kommissionen vil ligeledes fastsætte en række sektorspecifikke bestemmelser for eftermarkedet, formentlig i form af en kombination af en fokuseret gruppefritagelse og et sæt vejledende retningslinjer, herunder om adgang til tekniske oplysninger, misbrug af garantiordninger og adgang til de autoriserede net af reparatører. Kommissionens forslag Aftaler om salg af nye biler: Motorkøretøjsforordningens bestemmelser forlænges med 3 år. Overgår 1. juni 2013 til den generelle konkurrenceretlige regulering. Som udgangspunkt omfattet af den generelle vertikale gruppefritagelse. Dog suppleret af sektorspecifikke guidelines. Aftaler inden for eftermarkedet: Motorkøretøjsforordningens bestemmelser forlænges ikke. Overgår 1. juni 2010 til den generelle konkurrenceretligere regulering. Som udgangspunkt ikke omfattet af den generelle vertikale gruppefritagelse. Sektorspecifikke bestemmelser i form af fokuseret gruppefritagelse og guidelines. Overordnet betydning Kommissionens forslag indebærer som udgangspunkt, at virksomhederne opnår mere aftalefrihed, da en lang række konkrete særregler for branchen, der ifølge Kommissionen kan have virket som en spændetrøje for markedet, forsvinder. Den nugældende Motorkøretøjsforordning har således bl.a. udmærket sig ved ikke alene at indeholde konkurrenceretlig regulering, men også kontraktretlige bestemmelser. Kommissionen har indset, at dette ikke er hensigtsmæssigt, og har foreslået, at det ikke længere skal være en betingelse for fritagelse, at aftalerne indgås enten for mindst 5 år eller uden tidsbegrænsning, at de indeholder bestemte opsigelsesvarsler, eller at de giver parterne ret til at henvise uoverensstemmelser til voldgift. Omvendt indebærer forslaget en øget retsusikkerhed for virksomhederne, eftersom konkurrencemyndighedernes skøn udvides. De nærmere konsekvenser af ændringerne vil afhænge af det præcise omfang og indhold af de sektorspecifikke bestemmelser, som Kommissionen vil udstede. Det forventes, at Kommissionen vil fremsætte de konkrete forslag til den nye regulering i slutningen af året eller i begyndelsen af næste år. Plesner vil løbende orientere om udviklingen på området i kommende nyhedsbreve. TILBAGE

4 2 Nye regler om adgang til tekniske oplysninger Af advokat Gitte Holtsø og advokatfuldmægtig Daniel Barry Med virkning fra 1. september 2009 (dog for nogle klasser af køretøjer først fra 1. september 2010) er det en betingelse for opnåelse af typegodkendelse af lette personbiler og lette erhvervskøretøjer, at producenten giver uafhængige aktører adgang til tekniske oplysninger om køretøjerne. Reglerne findes i EU-Forordning nr. 715/2007 og nr. 692/2008, der fastsætter harmoniserede EU-regler for typegodkendelse af lette personbiler og erhvervskøretøjer, særligt med henblik på begrænsning af emissioner (Euro 5 og Euro 6) samt adgang til tekniske oplysninger. Ifølge reglerne er producenten forpligtet til at give ubegrænset og standardiseret adgang til tekniske oplysninger via et umiddelbart tilgængeligt website til uafhængige aktører, herunder uautoriserede forhandlere og reparatører, producenter og forhandlere af reparationsudstyr, værktøj og reservedele, tekniske forlag, automobilklubber og vejservicevirksomheder. Adgangen skal gives på en sådan måde, at de uafhængige aktører ikke forskelsbehandles i forhold til de autoriserede forhandlere og reparatører. Adgang for tekniske forlag Særligt de tekniske forlags adgang til tekniske oplysninger er et emne, som Konkurrencestyrelsen har fokus på, og som Styrelsen har behandlet i Konkurrenceredegørelsen for De nye regler indeholder ikke særlige bestemmelser om uafhængige aktørers adgang til tekniske oplysninger med henblik på videreformidling til andre, herunder vedrørende betaling for adgangen. Det er dog fastlagt, at kopiering og offentliggørelse af de tekniske oplysninger kun må ske efter aftale med producenten. Forpligtelsen omfatter alle reparations- og vedligeholdelsesoplysninger samt OBD-informationer (oplysninger om egen diagnosesystemer), som er nødvendige for inspektion, diagnose, vedligeholdelse eller reparation af køretøjet, herunder servicehåndbøger, tekniske vejledninger, diagnoseinformationer og kredsløbsdiagrammer. Desuden er producenten forpligtet til at stille undervisningsmateriale til rådighed, hvilket dog ikke behø ver at foregå via et website. Producenten er forpligtet til stille oplysningerne til rådighed på både time-, dags- måneds- og årsbasis og er berettiget til at opkræve et rimeligt gebyr herfor. Det er ikke defineret, hvad der forstås ved "et rimeligt gebyr". Gebyret må dog ikke være højere end det gebyr, der afkræves de autoriserede reparatører, og det må ikke stå i misforhold til de uafhængige aktørers behov, således at de uafhængige aktører afholdes fra at søge adgang. En vis vejledning hertil kan findes i en række tilsagnsafgørelser fra EU-Kommissionen vedrørende de lignende regler om adgang til tekniske oplysninger i motorkøretøjsforordningen, som fastsætter de konkurrenceretlige rammer for branchen. I disse afgørelser måtte fire producenter stille de tekniske oplysninger til rådighed gennem et website for henholdsvis 3-4 EUR pr. time, EUR pr. dag, EUR pr. uge, EUR pr. måned og EUR pr. år (2007-prisniveau). Forholdet til de konkurrenceretlige regler Motorkøretøjsforordningen udløber den 31. maj EU-Kommissionen har dog i en meddelelse af 22. juli 2009 givet udtryk for, at forordningen vil blive forlænget med 3 år hvad angår aftaler om salg af nye biler, samt at der vil blive fastsat sektorspecifikke vejledende retninglinjer (guidelines) om bl.a. adgang til tekniske oplysninger. Kommissionen har endnu ikke fremsat konkrete forslag til udformningen eller indholdet af disse bestemmelser, men det forventes, at de vil blive fremsat

5 i slutningen af året eller begyndelsen af næste år. Formålet med fortsat at have konkurrenceretlige regler om adgang til tekniske oplysninger er navnlig at sikre uafhængige aktører adgang til oplysninger om ældre biler, fordi de nye regler kun gælder for nye biler, mens de konkurrenceretlige regler gælder for alle biler. Det forventes således, at de nye regler om adgang til tekniske oplysninger i en årrække fremover vil gælde sideløbende med lignende regler i den konkurrenceretlige lovgivning. Selvom reglerne i motorkøretøjsforordningen i vidt omfang har virket de facto bindende, er de, modsat de nye regler, ikke retligt bindende for producenten, fordi manglende overholdelse alene medfører, at producentens distributionsaftaler ikke uden videre er fritaget fra forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler. Motorkøretøjsforordningen indeholder heller ikke specifikke krav til, hvordan de tekniske oplysninger skal stilles til rådighed. Omvendt omfatter forpligtelsen efter de nye regler kun adgang til tekniske oplysninger og undervisningsmateriale, hvorimod motorkøretøjsforordningen tillige omfatter adgang til diagnoseudstyr, software, værktøj og undervisning. forpligtet til at stille en standardiseret, sikker teletjenester til rådighed for at sætte uafhængige reparatører i stand til at udføre indgreb, der kræver adgang til køretøjernes sikkerhedssystem. Reglerne om adgang til tekniske oplysninger Fordordning nr. 715/2007 og nr. 692/2008: Gælder kun nye biler (registreret efter 1. september 2009). Omfatter kun reparations- og vedligeholdelsesoplysninger, OBD-informationer samt undervisningsmateriale. Ingen undtagelse for følsomme oplysninger, men krav om fremlæggelse af sikkerhedscertifikat. Motorkøretøjsforordningen (Forordning 1400/2002): Gælder både nye og gamle biler. Omfatter udover reparations- og vedligeholdelsesoplysninger, OBD-informationer og undervisningsmateriale også diagnoseudstyr, software, værktøj og undervisning. Undtagelse for følsomme oplysninger. Motorkøretøjsforordningen indeholder en (snæver) undtagelse for så vidt visse følsomme oplysninger, herunder oplysninger der kan udnyttes til at omgå tyverisikringer eller foretage ulovlige ændringer af anordninger, der begrænser køretøjets hastighed. Efter de nye regler kan producenten som udgangspunkt ikke nægte adgang til sådanne oplysninger, men kan kræve, at den uafhængige aktør identificerer sig ved fremlæggelse af en sikkerhedsattest, som er i overensstemmelse med en særlig sikkerhedsstandard (ISO 20828). Fremtidige regler i forhold til tunge erhvervskøretøjer Reglerne i EU-Forordning nr. 715/2007 og nr. 692/2008 gælder alene for lette personbiler og lette erhvervskøretøjer, men EU-kommissionen har i forordning nr. 595/2009 fastsat tilsvarende regler hvad angår tunge erhvervskøretøjer. Disse regler træder dog først i kraft den 31. december Reglerne svarer stort set til reglerne i forordning 715/2007, som de også henviser til, men omfatter, ligesom motorkøretøjsforordningen, også adgang til diagnoseudstyr og andet udstyr, værktøjer og software. Endvidere er fabrikanten udtrykkeligt TILBAGE

6 3 Bilimportør berettiget til at opsige forhandleraftale uden varsel som følge af omfattende salg af biler med henblik på videresalg Af advokat Hans Hedegaard og advokatfuldmægtig Daniel Barry Ved dom af 19. maj 2009 afgjorde Højesteret, at Mazda Motor Danmark havde været berettiget til at opsige en autoriseret forhandler B uden varsel som følge af omfattende salg af biler, der reelt udgjorde salg med henblik på videresalg. B var autoriseret forhandler i henhold til en forhandleraftale udarbejdet i overensstemmelse med reglerne i EU-Kommissionens forordning nr. 1400/2002 (motorkøretøjsforordningen). Ifølge aftalen måtte B ikke sælge biler til personer eller selskaber med henblik på videresalg (salg til uautoriserede forhandlere), og såfremt B solgte biler i strid hermed, skulle B betale en konventionalbod svarende til 10 % af prisen på de solgte biler. Hvis B misligholdt aftalen, skulle Mazda, hvis det skønnedes passende, give B en rimelig frist til at afhjælpe misligholdelsen inden opsigelse. På et tidspunkt fik Mazda mistanke om, at B havde overtrådt forbuddet mod salg med henblik på videresalg, fordi B havde solgt et unormalt stort antal biler til to køreskoler, H og D, og i nogle tilfælde havde leveret biler, som ikke var klargjorte. Mazda skrev derfor til B og indskærpede reglerne og bad om dokumentation for salgene. B afviste at have overtrådt reglerne og dokumenterede, at bilerne var blevet indregistreret til banekørsel (på køreteknisk anlæg) inden udleveringen til H og D. I løbet af de følgende måneder bad Mazda i flere omgange forgæves B om yderligere dokumentation for salgene samt om at deltage i et møde til drøftelse heraf. Da dette ikke lykkedes, gennemførte Mazda to uanmeldte kontrolbesøg hos B. Ved kontrolbesøgene fik Mazda bestyrket mistanken om, at salgene til H reelt udgjorde salg med henblik på videresalg, navnlig fordi antallet af biler oversteg H's eget behov, fordi H havde samme telefonnummer som en uautoriseret bilforhand-

7 ler, C, og fordi personkredsen bag H og C var den samme. Dagen efter det andet kontrolbesøg opsagde Mazda derfor forhandleraftalen med øjeblikkelig virkning. Det viste sig senere, at H og C også havde samme adresse og blev repræsenteret af samme person, samt at bilerne købt af H var blevet betalt af C. Det fremkom også, at bilerne, som var blevet indregistreret til banekørsel, efterfølgende var blevet afmeldt igen i to omgange, hvilket kunne tyde på, at de var blevet videresolgt samlet. Desuden oplyste H under sagen at have eksporteret nogle af bilerne. B lagde sag an mod Mazda med påstand om betaling af 10 mio. kr. i erstatning for mistet fortjeneste med den begrundelse, at Mazda ikke havde givet B en frist til at afhjælpe misligholdelsen inden opsigelsen. Mazda påstod frifindelse og nedlagde selvstændig påstand om betaling af bl.a kr. i konventionalbod som følge af de uberettigede salg til H, C og D. Sø- og Handelsretten fandt, at salgene var sket med henblik på videresalg, og at B ikke kunne have været uvidende herom. I denne forbindelse fastslog retten, at et forbud mod salg med henblik på videresalg også omfatter biler, der - uanset at de f.eks. i en mellemliggende periode har været indregistreret til banekørsel - stadig er fabriksnye. B havde derfor handlet i strid med forhandleraftalen og blev pålagt at betale den opgjorte konventionalbod. På denne baggrund afgjorde Højesteret enstemmigt, at Mazda havde været berettiget til at opsige aftalen med øjeblikkelig virkning. Dommen slår fast, at hvis en autoriseret forhandler, der i overensstemmelse med reglerne i motorkøretøjsforordningen ikke må sælge biler med henblik på videresalg, har eller bør have en nærliggende mistanke om, at et konkret køb sker med henblik på videresalg, har forhandleren pligt til at undersøge forholdet nærmere. Forhandleren kan således ikke forlade sig på, at køberen erklærer, at bilerne købes til eget brug (eller på vegne af en bestemt slutkunde), eller på, at papirerne formelt er i orden, hvis omstændighederne i øvrigt bør give forhandleren grund til at tro, at der reelt er tale om køb med henblik på videresalg. I det tilfælde er forhandleren forpligtet til at afklare, om der er realitet i de oplysninger, han har fået. Mazda blev i sagen repræsenteret af Plesner. Angående spørgsmålet om Mazdas ophævelse af forhandleraftalen fandt rettens flertal, at aftalens bestemmelse om en rimelig frist til afhjælpning af misligholdelsen ikke fandt anvendelse i det konkrete tilfælde, fordi de betydelige og gentagne salg til uautoriserede forhandlere udgjorde en forsætlig og grov tilsidesættelse af B's forpligtelser. Mazda havde derfor været berettiget til at opsige aftalen uden varsel. For Højesteret erkendte B at have misligholdt forhandleraftalen, men fastholdt, at opsigelsen af aftalen uden varsel var uberettiget. Højesteret fandt, at B efter Mazdas skriftlige henvendelser ikke kunne være i tvivl om, at B ikke måtte sælge biler til H, C og D uden at sikre sig, at det ikke skete med henblik på videresalg, og at B måtte være klar over, at dette reelt var tilfældet, da B fortsatte med at sælge biler til virksomhederne.

8 4 Tinglysning i Bilbogen - skjult gæld - digital tinglysning Af advokat Jacob Christensen og advokat Søren Toft Bjerreskov Den nuværende administration af reglerne om tinglysning af gæld i biler lever ikke op til lovens krav. Køber har som følge heraf kun begrænset mulighed for at sikre sig imod skjult gæld i brugte biler. De nye regler om digital tinglysning, som endnu ikke er trådt i kraft, vil reducere risikoen, men ikke afskaffe problemet. Ved salg af nye biler er det ofte forekommende, at forhandleren tager køberens brugte bil i bytte. Mange forhandlere opkøber ligeledes (engros) brugte biler med henblik på videresalg. Det er både for forhandlere og privatpersoner af afgørende betydning at kunne gardere sig imod skjult gæld i biler, som tages i bytte i forbindelse med et salg eller købes med henblik på videresalg. På trods af det udtalte behov for en effektiv beskyttelse og de gode intentioner bag reglerne om tinglysning af gæld i biler, er der i øjeblikket et betydeligt efterslæb i relation til ekspeditionen af tinglysningsdokumenter. Da der samtidig ikke føres en offentligt tilgængelig dagbog, hvor man til enhver tid kan se, hvilke dokumenter, der indtil dato er indleveret til tinglysning, er der med den nuværende administration af reglerne en betydelig risiko for at købe "katten i sækken". Selvom køber vil kunne gøre et krav gældende mod sælger, vil dette krav ofte være illusorisk. Med de nye regler om digital tinglysning, som endnu ikke er trådt i kraft, har man søgt at minimere denne risiko, men køber vil fortsat kunne blive udsat for tilfælde af skjult gæld i brugte biler. Baggrund Bilbogen blev oprettet med et dobbelt formål. For det første skulle panthaver kunne beskytte sine rettigheder over en bil ved tinglysning. For det andet skulle køber kunne gardere sig imod skjult gæld i biler. Bilbogen hører i dag under Tinglysningsretten i Hobro. Tinglysningsreglerne indeholder utvetydige bestemmelser om, at der ved bilbogens kontor skal føres en dagbog, som indeholder en fortegnelse over de dokumenter, der anmeldes til tinglysning. Dagbogen skal føres for hver dag, kontoret er åbent, og dagbogen skal være offentlig tilgængelig.

9 Formålet med at føre en dagbog er, at enhver, der i forbindelse med køb, salg eller bytte af en bil har behov for at vide, om andre har rettigheder over bilen, kan gøre sig bekendt med, hvilke ejendomsforbehold, panterettigheder og/eller udlæg, der på en given dag måtte være anmeldt til tinglysning vedrørende den pågældende bil. Nuværende praksis I praksis administreres reglerne i tinglysningsloven sådan, at dagbogen føres i tilknytning til selve bilbogen. Der er ikke tale om to selvstændige registre. Såfremt der opstår et efterslæb i relation til tinglysning i bilbogen, vil det opståede efterslæb have samme indflydelse på dagbogen som på bilbogen. Problemet ved at samkøre de to registre (bilbogen og dagbogen) er således, at dagbogens funktion som en stedse ajourført fortegnelse over anmeldte dokumenter sættes ud af kraft ved blot det mindste efterslæb i relation til indføring af anmeldte dokumenter i bilbogen. Plesner har ved henvendelse til Tinglysningsretten fået oplyst, at der medio oktober 2009 er et efterslæb på mere end 1 måned fra tidspunktet for dokumenters anmeldelse til tinglysning og indtil det tidspunkt, hvor de anmeldte dokumenter indføres i bilbogen. Den fulgte praksis fører til, at forhandlere eller privatpersoner, som ønsker at tage en bil i bytte eller købe en (brugt) bil, risikerer, at der inden for den seneste måned er anmeldt dokumenter til tinglysning, men hvor de er afskåret fra på tidspunktet for aftalens indgåelse at undersøge, om der er gæld i bilen, idet der ikke er adgang til en opdateret fortegnelse over de dokumenter, som er anmeldt til tinglysning. Med det nuværende system løber forhandlere og privatpersoner således en betydelig risiko for uforvarende at købe biler, som er behæftede. Hvis man ønsker at gardere sig imod risikoen, vil det sikreste være at undlade at betale købesummen, indtil ekspeditionen ved bilbogen har passeret den dato, hvor aftalen er indgået, det vil med det nuværende efterslæb sige en ventetid på mere end 1 måned. Dette er imidlertid en upraktisk løsning, idet man risikerer at skulle vente i meget lang tid med at afslutte handlen. Hertil kommer, at der jo ikke er nogen købesum at tilbageholde i forbindelse med, at en brugt bil tages i bytte ved salg af en ny. Alternativt kan der i aftalen mellem køber og sælger formuleres visse forbehold, som kan påberåbes i tilfælde af, at der efter handlens afslutning skulle vise sig at være skjult gæld i bilen. Digital tinglysning Digital tinglysning i bilbogen forventes at træde i kraft i sommeren Det er hensigten med det nye digitale tinglysningssystem, at indsendte dokumenter skal tinglyses i "realtid", hvilket i praksis vil sige inden for 1/10 sekund efter, at dokumentet elektronisk er indsendt til Tinglysningsretten, hvorefter dokumentet vil være umiddelbart tilgængeligt for alle. Man har herved forsøgt at gardere sig imod situationer, hvor et efterslæb fører til, at købere m.fl. ikke kan få adgang til oplysning om indsendte dokumenter. Afhængig af fremtidig praksis på området vil et efterslæb i relation til (den manuelle) behandling af indsendte dokumenter imidlertid fortsat kunne udgøre et problem efter de fremtidige regler om digital tinglysning. Plesner har fået oplyst, at hvis et (elektronisk) indsendt dokument af den ene eller den anden årsag udtages til manuel behandling, vil den bil, som dokumentet vedrører, blive "låst", og dokumenter, som efterfølgende indsendes vedrørende denne bil vil komme til at "stå i kø". Købere vil i mellemtiden ikke have adgang til nærmere oplysninger om indholdet af de dokumenter, der står i kø. Risikoen for skjult gæld i biler vil således blive væsentligt reduceret med de nye regler om digital tinglysning, men der vil fortsat kunne opstå situationer, hvor køber ikke på forhånd vil kunne få oplyst, om der er gæld i den bil, som køber ønsker at erhverve. TILBAGE

10 5 Bilforhandleres pligt til at overholde reglerne om hvidvask Af advokat Lene Hartvigsen og advokatfuldmægtig Louise Rødgaard Forhandlere af genstande, herunder bilforhandlere, er omfattet af hvidvaskloven og er derfor underlagt forbuddet mod at modtage kontantbetalinger på kr. eller derover. En overtrædelse af forbuddet kan straffes med bøde, og manglende kendskab til kontantforbuddet er ikke afgørende for, om der foreligger en overtrædelse af forholdet. Hvidvasklovens betydning for bilforhandlere Hvidvaskloven har overordnet til formål at sikre, at Danmark bidrager til den internationale kamp mod hvidvask af penge og finansiering af terrorisme. Loven pålægger visse personer og virksomheder en række pligter med henblik på at opfylde dette formål. Det følger af hvidvasklovens 2, der trådte i kraft den 1. marts 2006, at forhandlere af genstande ikke må modtage kontantbetalinger på kr. eller derover, hvad enten betalingen sker på én gang eller som flere betalinger, der er indbyrdes forbundet. I Finanstilsynets vejledning om loven er det anført, at bl.a. bilforhandlere er omfattet af kontantforbuddet. Dette betyder, at en forhandler i forbindelse med et eller flere salg af biler skal afvise at tage imod kontantbetalinger, der enkeltstående eller samlet udgør kr. eller derover, ligesom loven pålægger de af loven omfattede forhandlere mv. at undersøge enhver mistanke om hvidvask eller terrorisme ( 7). En mistanke og en eventuel indgivelse af underretning til Hvidvasksekretariatet kan være begrundet i unormale handlinger, fortielser eller andre særegne og atypiske forhold hos kunden, der samlet leder opmærksomheden hen på et eventuelt forsøg på tilsløring af pengenes oprindelse - og som må formodes at have kriminel karakter. Hvidvaskloven har ikke blot betydning i forbindelse med kontantsalg. Også bilforhandlere, der på vegne af finansierings- eller leasingselskaber indgår kredit- eller (finansielle) leasing-aftaler rammes af loven, idet lovens krav (kap. 4) om at modtage billedlegitimation (pas, kørekort) samt navn, adresse og cpr-nr. fra kunden gælder i forbindelse med alle handler. Legitimationskravet gælder samtlige debitorer/leasingtagere på kontrakten. Hvis der opstår mistanke om hvidvask eller terrorisme, bør bilforhandleren undlade at indgå finansierings- /leasingaftalen og rette henvendelse til finansierings-/ leasingselskabet.

11 Et compliance program skal være praktisk anvendeligt, let forståeligt og udgøre en integreret del af virksomhedens uddannelsesprogram. Det er derfor vigtigt at have et individuelt udformet program, designet til den enkelte virksomhed. Ifølge hvidvasklovens 37 straffes overtrædelse af loven med bøde eller fængsel i indtil 6 måneder. Et samlet overblik over bilforhandlerens pligter fremgår af faktaboksen til højre. Første sag vedrørende overtrædelse af kontantforbuddet Vestre Landsret afsagde den 1. juli 2009 den første dom over en bilforhandler for at have modtaget store kontantbeløb i strid med hvidvaskloven. Sagen omhandlede en bilforhandler fra Silkeborg, der i forbindelse med salg af i alt 4 biler i perioden fra april 2006 til januar 2007 havde modtaget kontantbetalinger på kr. eller derover, hvilket stred mod kontantforbuddet i hvidvaskloven 2. Det forhold, at hverken direktøren eller de medarbejdere, der modtog kontantbetalingerne, var bekendt med kontantforbuddet, kunne ikke føre til frifindelse. Vestre Landsret straffede firmaet med en bøde på kroner og stadfæstede dermed byrettens dom. I byretten blev også direktøren dømt, men landsretten frifandt ham, fordi han ikke kendte til de konkrete handler, hvor der var blevet modtaget for store kontantbeløb. Plesner bistår gerne med udarbejdelsen og implementeringen af et compliance program samt ajourføring heraf, ligesom vi generelt yder rådgivning om hvidvaskreglerne. Hvidvasklovens krav Kontantforbud Undersøgelsespligt Indberetningspligt Legitimationskrav Konsekvenser af manglende overholdelse Bilforhandlerens pligter Maksimalt modtage kontantbetalinger på < pr. handel Enhver mistanke om hvidvask eller terrorisme skal undersøges Hvidvasksekretariatet skal underrettes, hvis der foreligger en mistanke Der kræves billedlegitimation, navn, adresse, cpr.nr i enhver handel - også hvor købet finansieres via leasing Overtrædelser af hvidvaskloven kan straffes med bøde eller fængsel i indtil 6 måneder Indførelse af et compliance program Med henblik på at undgå utilsigtede overtrædelser af hvidvaskloven kan man overveje at udarbejde og indføre et såkaldt compliance program - dvs. nogle interne retningslinjer - med henblik på at sikre, at medarbejdere får kendskab til reglerne og der indføres faste rutiner for overholdelse af hvidvaskloven. TILBAGE

12 Kontakt Jacob Christensen Hans Hedegaard Jacob Ørskov Rasmussen advokat, juniorpartner Christian Bøjsen-Møller Advokat, partner Karen Dyekjær Gitte Holtsø Tom Kári Kristjánsson Jakob Schou Midtgaard Andreas Kærsgaard Mylin Lene Hartvigsen advokat

13 Nina Christine Boserup advokat Jakob Røddik Thøgersen advokat Martin Andreas Gravengaard advokat Frederik Lassen advokat Søren Toft Bjerreskov advokat OM PLESNER. Med 200 jurister og en samlet medarbejderstab på 350 medarbejdere er Plesner et af landets førende internationale advokatfirmaer med specialer inden for alle erhvervs- og offentligretlige områder. Plesners vision er at være Danmarks bedste advokatfirma - "det naturlige valg for enhver dansk og udenlandsk virksomhed med behov for erhvervsjuridisk rådgivning." Dette nyhedsbrev er kun til generel oplysning og kan ikke erstatte juridisk rådgivning. Plesner påtager sig intet ansvar for tab som følge af fejlagtig information i nyhedsbrevet eller andre forhold i forbindelse hermed.