RETSSYSTEMET OG JURIDISK METODE

Transkript

1 IND I RETTEN: - at studere jura - juraens discipliner - juraens problemstilling - informationssøgning - den juridiske profession DET RETLIGE LANDSKAB: - retten og retssystemet - retfærdighed - regeltyper og reguleringsformål RETTENS METODE OG KILDER: - retskilder - retsforskriften - domme og afgørelser - øvrige retskilder - international ret og EU-ret - rettens sprog - retskilders fortolkning RETTEN I KONTEKST: - ret og samfund - juristens ansvar og valg - retspolitik - juridisk dannelse Peter Blume, Professor dr.jur. Det Juridiske Fakultet. Københavns Universitet. ISBN RETSSYSTEMET OG JURIDISK METODE 3. UDG. Bogen beskriver de grundlæggende træk ved retssystemet og den juridiske metode. Der sættes fokus på: PETER BLUME RETSSYSTEMET OG JURIDISK METODE 3. UDG. JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

2 Retssystemet og juridisk metode

3 Peter Blume Retssystemet og juridisk metode 3. udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2016

4 Peter Blume Retssystemet og juridisk metode 3. udgave 2016 by Jurist- og Økonomforbundets Forlag Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering fra denne bog eller dele heraf er ifølge gældende dansk lov om ophavsret ikke tilladt uden forlagets skriftlige samtykke eller aftale med Copy-Dan. Omslag: Stine Trampe Broch, Tramperiet Tryk: Toptryk Grafisk, Gråsten Printed in Denmark 2016 ISBN E-bog ISBN Jurist- og Økonomforbundets Forlag Gothersgade København K Telefon: forlag@djoef.dk www. djoef- forlag. dk

5 Indholdsfortegnelse Forord Temaer og spørgsmål Del 1. Ind i retten Kapitel 1. At studere jura Studiets formål Toppen af isbjerget At tænke juridisk Ansvar for egen læring Studiegruppen Forelæsninger Pensum Rettens verden Faglig aktivitet Eksamen Forberedelsen Alene, men ikke forladt Spørgetimer Dommens dag Be Happy Kapitel 2. Juraens discipliner Den juridiske litteratur Retsdogmatik Disciplinopdeling Offentlig ret og privatret De enkelte discipliner Litteraturformer Kapitel 3. Juraens problemstilling Juristers temaer

6 Indholdsfortegnelse 2. Gældende ret Polycentri Korrekthed Rettens konsekvenser Retspolitik Sammenfatning Kapitel 4. Juridisk informationssøgning Udgangspunktet Publicering/formidling Informationssøgning Søgning af nationale rets kilder Lovforarbejder Love og bekendtgørelser Cirkulærer og vejledninger Kaldenavne Informationssystemer Lovbekendtgørelser Domssøgning Administrative afgørelser Litteratur Learning by doing Kapitel 5. Den juridiske profession Retsvæsenet Advokat Dommer Offentligt ansatte Andre områder Organisationer International ansættelse Videnskabelig ansættelse Den brede vifte Jurister og jura overalt Del 2. Det retlige landskab Kapitel 6. Retten Hvorfor findes der ret? Hvad er ret?

7 Indholdsfortegnelse 3. Karakteristik af retten Retten i samfundet Udfordringer Kapitel 7. Retfærdighed Indholdsmæssige krav Hvad er retfærdigt? Formel og materiel retfærdighed Juristers vurdering af retfærdighed Ret og frihed Kapitel 8. Rettens omfang og fornyelse Rettens omfang Rettens fornyelse Kapitel 9. Retssystemet og dets institutioner Retten som et system Grundloven Folketinget De politiske partier Regeringen Regenten EU-organer Forvaltningen Statslig forvaltning Kommunal forvaltning Folketingets Ombudsmand Domstolene EU-Domstolen Menneskeretsdomstolen Andre konfliktløsningsorganer Et sammenhængende system? Kapitel 10. Regeltyper og reguleringsformål Materiel, processuel og sanktionsorienteret ret Forholdsnormer og kompetencenormer Præcise og upræcise regler Retlige standarder Formålsbestemmelser Bemyndigelsesregler

8 Indholdsfortegnelse 7. Præceptive og deklaratoriske regler Skønsmæssige regler Retsforskriftens regler Reguleringsformål Borgerne Virksomhederne Myndighederne EU m.v Del 3. Rettens metoder og kilder Kapitel 11. Den juridiske metode Metodens formål Fortolkning Praktiske forhold Kapitel 12. Rets kilder Retskildebegrebet Retskildetyper Retsforskrifter Forarbejder Afgørelser Juridisk litteratur Uformaliseret ret Øvrige retskilder Digitale retskilder Retskildeanvendelse Hierarki Gensidig påvirkning Pragmatik Nye og gamle spørgsmål Kapitel 13. Retsforskriften Grundloven Love Lovbegrebet Loves tilblivelse Kundgørelse Et eksempel Forarbejdernes betydning

9 Indholdsfortegnelse 2.4. Lovreglen Tid Lovbekendtgørelser Administrative forskrifter Hjemmel Administration Folketing Forskriftstyper Bekendtgørelser Cirkulærer og vejledninger Retsforskrifters betydning Sammenfatning Kapitel 14. Afgørelsen Subsumption Afgørelsen Afgørelsestyper Retsafgørelser Afgørelsesformer Den modtagende rolle Domstolenes opbygning Procesordningen Straffesager Straffeproces Civile sager civilproces Præjudikater Administrative afgørelser Ombudsmanden Afgørelsens betydning Kapitel 15. Øvrige rets kilder Selvbestemmelsesret Aftaler Standardkontrakter Begrænset aftalefrihed Kutymer Retssædvaner Retsgrundsætninger Vedtægter Adfærdskodekser Selvregulering

10 Indholdsfortegnelse 11. Juridisk litteratur Kapitel 16. International ret og EU ret Internationale retsforskrifter Anvendelse internt Retskilder Menneskerettigheder EU-retten Retsakter EU-Domstolen Fremmed ret Kapitel 17. Rettens sprog Juridisk sprog Retskilderne Litteraturen Afgørelser Retsforskrifter Internationalisering Kapitel 18. Rets kilders fortolkning Lovfortolkning Den anvendelige regel Fortolkningsmetoder Præciserende fortolkning Indskrænkende fortolkning Udvidende fortolkning Modsætningsslutning Metodens brugbarhed Domsanalyse Præmisudformning Forståelighed Den rigtige begrundelse Aftalefortolkning Del 4. Retten i kontekst Kapitel 19. Ret og samfund Det ideelle billede Virker retten?

11 Indholdsfortegnelse 3. Tidsmæssige forhold Regelmodstand Retsuvidenhed Kan reglers virkninger forudses? Usikre forventninger Falske regler Retssociologi Retten som ideologi Retten som styringsmiddel Tværfaglighed Kapitel 20. Ansvar og valg Den enkeltes ansvar De forskellige juristroller Advokaten Dommeren Den offentligt ansatte Valget Retsvidenskabelig etik Den gode jurist Kapitel 21. Rettens politik pragmatik og principper Retsforskrifter Afgørelser Administrative afgørelser Den politiske understrøm Kapitel 22. Retspolitik Sådan er reglen Sådan bør reglen være Det grå område Bør juristen bedrive retspolitik Analogi Krav til retspolitik Enhver kan bedrive retspolitik Politik Retspolitisk ansvar Kapitel 23. Juridisk dannelse Retten

12 Indholdsfortegnelse 2. Gældende ret Metoden Etik og retfærdighed Retspolitik Retssystemet (de tre dimensioner) Fortolkning EU og internationalt Afgørelser Andre retskilder Juristfællesskabet Retten som skattekiste Domsregister Lovregister Stikordsregister

13 Forord Formålet med denne bog er at tilvejebringe en grundlæggende indføring i retssystemets indretning og den juridiske metode. Bogen retter sig først og fremmest til dem, der påbegynder det juridiske studium eller andre studier, hvori retlige emner indgår. Bogen kan derfor også have interesse for enhver, der har behov for viden om hvorledes retssystemet fungerer. I bogen beskrives den juridiske metode og de forskellige rets kilder, der tages i betragtning ved fastlæggelsen af gældende ret. Herudover inddrages retssystemets institutioner og den betydning, som jurister har. I denne forbindelse sættes fokus på spørgsmålet om retfærdighed og etik. Bogen inddrager udover de nationale rets kilder og institutioner, der er tillagt hovedvægt, de EU-retlige og internationalretlige kilder og systemer. Uanset ophav er disse rets kilder alle grundlaget for dansk ret og er en del af det danske retssystem. I forhold til 2.-udgaven (2014) er der sket en ændring i bogens kadence, idet også kapitelantallet er forøget med henblik på bedre at komme rundt i bogens fulde emnekreds. Erfaringer fra bogens brug i undervisningen og den omstændighed, at faget er blevet tillagt større betydning i studieordningen ved Københavns Universitet, har begrundet denne ændring. Herudover er der sket en opdatering. Det er mit håb, at bogen vil gøre nytte og bidrage til viden om og forståelse af, hvorledes retssystemet er indrettet, og karakteren af den juridiske metode. Bogens registre er ajourført af stud.jur. Emma Marie Borup. Tak. Frederiksberg, marts 2016 Peter Blume 13

14

15 Temaer og spørgsmål Denne bog tager sigte på at give viden om og forståelse af, hvorledes retssystemet er indrettet, hvilke funktioner og roller jurister varetager, hvilke fremgangsmåder og hvilken metode jurister anvender for at besvare retlige spørgsmål, og hvilke generelle hensyn juristen må tage i betragtning, når svarene på disse spørgsmål gives. Disse overordnede temaer implicerer en række spørgsmål og problemstillinger, der introduceres nedenfor. Bogen er skrevet med henblik på læsere, der befinder sig i starten af den juridiske uddannelse, og dermed også den læser, der i almindelighed efterspørger viden om, hvorledes retssystemet og juraen fungerer. Bogens primære læser befinder sig således på starten af vejen ind i den juridiske verden. Tavlen er blank og begynder langsomt at blive fyldt med juridisk viden. Ved udvælgelsen og især fremstillingen af de forskellige problemstillinger er der taget hensyn til, at mange af juraens discipliner og områder bliver opdyrket på et senere tidspunkt i studiet, hvorfor der ikke er grund til at behandle dem i nogen dybde her. Detaljerne må komme senere, hvilket især er tilfældet i relation til de metodiske spørgsmål, som er specifikke for de enkelte retsområder. Især for den del af bogen, der har fokus på den juridiske metodelære, gælder det, at disse specielle spørgsmål bedst forstås i sammenhæng med de enkelte retsområder. Som et eksempel kan nævnes, at spørgsmålet om, hvorvidt folketingsbeslutninger er retligt bindende og dermed har høj retskildemæssig status, henhører under forfatningsretten. Dette udelukker ikke, at bestemte retsområder kan anvendes eksemplarisk, hvilket da også til en vis udstrækning sker i de enkelte kapitler. Uanset sådanne eksemplifikationer er genstanden for denne fremstilling retssystemets overordnede træk samt den almindelige eller generelle juridiske metode, der er fælles for alle retsområder, selvom dens praktiske anvendelse i større eller mindre grad kan variere fra område til område. På denne baggrund er bogens formål ud over at tilvejebringe viden om retssystemets indretning at bidrage til at give den studerende et alment metodisk fundament og forhåbentlig pirre nysgerrigheden over for den juridiske verden. I bogens kapitler behandles mange komplicerede spørgsmål, der vender tilbage i forskellige iklædninger i løbet af studiet. Selvom bogens omfang 15

16 Temaer og spørgsmål kunne forlede til at tro noget andet, er dens emneverden stor; kvantitet er i øvrigt ikke ensbetydende med kvalitet. Fremstillingsmæssigt eller pædagogisk er bogen tilrettelagt med henblik på dem, der starter, men det kan ikke afvises, at også ældre studerende, endog færdige kandidater, kan have en vis nytte af bogen, men i givet fald vil dette blot være en art extra benefit. Bogen formidler almen viden, som man må forvente, at enhver jurist har. Den er en lærebog, som skal klæde sine læsere godt på, således at de herefter let kan begive sin rundt i det retlige landskab. Dette er årsagen til, at bogen står alene og ikke støtter sig på noter og henvisninger. Dette betyder ikke, at bogen påkalder sig originalitet, snarere det modsatte, fordi den blot formidler det almene grundlag for juraen og retten. Retten fungerer inden for et retssystem, og retten er derfor mere eller mindre tydeligt forbundet med bestemte institutioner. Det er inden for og i forhold til disse institutioner, at juristerne udøver deres virksomhed. For at forstå retten er det væsentligt at kende de forskellige institutioners grundtræk og den forbindelse, der er imellem dem. Det retlige system er ikke kun nationalt, men også internationalt, idet det er forbundet med andre retssystemer end det rent danske. Dette gælder på tre niveauer, som udgøres af EU, den internationale rets organer og andre landes retssystemer. Der er således en bred vifte af institutioner, der i dag danner retssystemet. Dette er i sig selv en vigtig facet ved nutidens retssystemlære. Der kan skelnes mellem disse niveauer, men samtidig repræsenterer de også en form for enhed, hvilket begrunder, at selvom bestemte problemstillinger behandles særskilt, bliver der ikke i denne bog foretaget en skarp skelnen. Dette gælder særligt i forhold til EU-retten og den internationale ret, der både institutionelt og metodemæssigt har en direkte sammenhæng med den nationale ret. Et udgangspunkt er således, at disse tre dimensioner tilsammen danner dansk ret, idet andre landes ret, såkaldt fremmed ret, kun spiller en sekundær rolle. Retten anvendes af mennesker med henblik på en eller anden samfundsmæssig aktivitet. Retten varetager en samfundsmæssig funktion, og rettens udøvelse er forbundet med dens aktører, hvoraf juristerne er de mest fremtrædende. Det er derfor væsentligt for en forståelse af retten at have en forståelse af juristerne. Disse varetager forskellige typer af funktioner, som er genstand for juristprofessionslæren. Jurister beskæftiger sig med et væld af forskelligartede problemstillinger, men dette sker på et fælles alment grundlag, der udgøres af den juridiske metode. Metoden fremstilles og forklares i den juridiske metodelære. Metodelærens formål er ikke at give svar på, hvilken retlig regel (norm) som finder anvendelse i forhold til en bestemt retlig problemstilling, eller med andre ord 16

17 Temaer og spørgsmål hvad der konkret er gældende ret, jf. herom nedenfor. Skal juristen f.eks. tage stilling til, om en bestemt adfærd medfører strafansvar eller erstatningsansvar, besvarer metodelæren ikke dette spørgsmål, men den angiver, på hvilket grundlag svaret kan gives. Metodelærens formål er dermed at gøre juristen i stand til at give et korrekt svar på retlige spørgsmål ved at klarlægge, hvilke normative faktorer der kan tages i betragtning, når et sådant svar skal gives. Formålet er ikke at fremstille de gældende regler på et bestemt retsområde, idet denne opgave varetages af retsdogmatikken, dvs. discipliner som f.eks. aftaleret og strafferet. Ved at give viden om retssystemet, den juridiske profession og den juridiske metode tilvejebringes juridisk dannelse. Juristen skal ikke blot være en tekniker, der har tilegnet sig en mængde regler, som mere eller mindre tilfældigt er gældende, men juristen bør også forstå det retssystem, der danner rammen om juristens professionelle liv. De foretagne værdivalg, afvejningen af de forskelligartede interesser, spændingen mellem det statiske og det dynamiske, den juridiske metode og juristens rolle hører alle til i denne forståelse. Metodelæren m.m. bidrager med de første byggeklodser til opbygningen af den almene forståelse af retssystemet og søger herved at lægge grundstenen til udøvelsen af den juridiske kunst og teknik. Denne bog er opbygget af fire hoveddele. I den første bevæger læseren sig ind i den retlige verden med en karakteristik af juraens discipliner og hvorledes de retlige kilder opspores. Fokus sættes endvidere på de forskellige dele af den juridiske profession. I anden del indkredses det retlige landskab med bl.a. fastlæggelse af, hvad der karakteriserer retten og retssystemet og i denne sammenhæng forholdet til retfærdigheden. Betydningen af samfundets retliggørelse og rettens stadige innovation inddrages ligeledes. Den tredje del vedrører metodelæren. Denne omfatter den teoretiske og i noget mindre udstrækning den praktiske retskildelære, der er behandlet i del 1. Metodelæren indkredser, hvilke normative faktorer, rets kilder, der kan tages i anvendelse ved en stillingtagen til retlige problemer, og angiver, hvorledes disse rets kilder i almindelighed indgår i den juridiske argumentation. Den juridiske metode er situationsbestemt i den forstand, at den bruges, når der er behov for at redegøre for eller at løse konkrete problemstillinger, som forudsætter et svar på, hvad der er gældende ret. Metodelæren bidrager på denne måde til fastlæggelsen af, hvad der overhovedet forstås ved gældende ret. Metodelæren perspektiveres yderligere i den fjerde og sidste del om retten i kontekst. Her sættes der fokus på etik og de valgsituationer, der kan møde juristen. Rettens samfundsmæssige rolle og retspolitik inddrages tillige, idet bogens afsluttende kapitel ud over at være en sammenfatning af bogens hovedresultater lægger vægten på juridisk dannelse. 17

18 Temaer og spørgsmål Den teoretiske forståelse af metoden og dens praktiske anvendelse er snævert forbundet. Selvom man i den foreliggende litteratur kan finde ansatser til en sådan integration, er dette sjældent særligt fremtrædende, idet der har været en udpræget tendens til, at hovedvægten bliver lagt på de teoretiske spørgsmål. Det er blevet forudsat, at den praktiske anvendelse af metoden er kendt, og at alle kan bruge den, således at der ikke foreligger en barriere for en hensigtsmæssig anvendelse af de rets kilder, der er metodens genstand. I praksis er denne forudsætning dog ikke altid opfyldt. På denne baggrund kan det være hensigtsmæssigt at søge at integrere metodelærens to dele, men dette sker dog kun i begrænset omfang i denne bog. Dette skyldes bl.a., at den praktiske metode i det moderne informationssamfund er udsat for dynamiske og ofte uforudsigelige forandringer, hvilket betyder, at en for detaljeret beskrivelse af de fremgangsmåder, der skal anvendes ved retskildesøgning, er dømt til forældelse inden for kort tid. Det er derfor alene visse generelle træk ved den praktiske metodeanvendelse, der her sættes i fokus. Temaet er, hvilke faktorer man i almindelighed skal være opmærksom på, når juridisk information søges. Det beskrives således i kapitel 4 generelt, hvor rets kilderne kan lokaliseres, idet centrale kildesamlinger og databaser m.m. bliver fremhævet. Det søges undgået, at bogen på dette punkt bliver en manual, der jo sjældent er spændende læsning. En anden årsag til denne vægtning af metodelærens to dele er, at denne bog og undervisningen i den studiemæssige virkelighed skal fungere som en helhed. Bogen er som lærebog skrevet med henblik på en bestemt situation, selvom den også kan anvendes i andre sammenhænge. Bogen behøver derfor ikke fortælle hele historien, idet integrationen bedst sker i undervisningen, hvor behovet for at mestre den juridiske metode både praktisk og teoretisk især bliver tydeliggjort i en caseorienteret undervisning, hvor der selvstændigt arbejdes med juridiske problemstillinger. Den juridiske metode er snævert forbundet med den juridiske profession. Juridisk metode kan anvendes af enhver, men den er først og fremmest juristernes metode. En forståelse af metoden bidrager samtidig til en forståelse af, på hvilken måde jurister arbejder. Metodens anvendelse fører ikke altid frem til et entydigt svar, men åbner derimod i nogle situationer for valgmuligheder, hvorfor det er vigtigt at inddrage, på hvilket grundlag sådanne valg træffes. Det er derfor, spørgsmålet om sammenhængen mellem ret og retfærdighed og mellem ret og politik samt juristers etik som nævnt ovenfor bliver inddraget i bogens anden og fjerde del. En kvantitativ indfaldsvinkel til metodelæren vil for en umiddelbar betragtning indebære, at metodens anvendelse i forvaltningen har størst interesse, eftersom det er her, at de fleste retlige afgørelser træffes, og et meget 18

19 Temaer og spørgsmål stort antal jurister er ansat. Normalt har metodelæren dog i større udstrækning været orienteret imod domstolene, idet det bl.a. har betydning, at der her træffes endelige afgørelser. I fremstillingen af metodelæren er en sådan institutionssynsvinkel så vidt muligt søgt undgået, idet det er juridisk metode som sådan, der er sat i centrum under hensyntagen til, at de forskellige dele af metoden anvendes på varierende måde i de forskellige dele af retssystemet. Metoden er som nævnt juristernes metode, og den anvendes i relation til retlige spørgsmål. Brugen af metoden forudsætter således, at der er en forståelse af, hvad ret er, og hvilke forhold som medfører, at der behov for en retlig regulering. Denne generelle problemstilling, der også har forbindelse med spørgsmålet om retfærdighed og juristers etik, bliver derfor som ovenfor nævnt behandlet i bogens anden og fjerde del, som indrammer de egentligt metodiske spørgsmål. Dette er emner, der sædvanligvis behandles i retsfilosofien, men det er vigtigt fra starten at have et blik for dem. I retsfilosofien kan man i større udstrækning behandle disse svære spørgsmål, som ofte ikke er forbundet med entydige svar, til bunds og i denne forbindelse inddrage de retsteoretiske og retsvidenskabsteoretiske teorier og»skoler«, der er udviklet gennem tiderne, og som kaster lys over, hvorledes grundlæggende retlige spørgsmål skal forstås, og hvorledes juraen og juristernes profession skal opfattes. I denne bog præsenteres enkelte af disse problemstillinger alene som en introduktion og appetitvækker. Det er ønskeligt, at den nye studerende tidligt får et blik for retssystemets almene sammenhænge og de udfordringer jurister møder, hvorefter dette blik kan gøres skarpere i løbet af studiet. Fremstillingen i denne bog adskiller sig også på andre måder i et vist omfang fra den klassiske retsfilosofiske bog ved, at den ikke i alle tilfælde lægger sig fast på det»rigtige«resultat, som i øvrigt ikke altid findes. Bogen præsenterer i neutral form også synspunkter, som dens forfatter ikke selv er enig i. I forhold til mange af de almene spørgsmål er en stillingtagen betinget af et valg, idet der ikke findes sande svar, og det er derfor for så vidt mindre væsentligt, hvilket valg forfatteren selv træffer. Dette gælder i særlig grad for en introducerende fremstilling. Bogens aspiration er, at dens læsere selv skal tænke og tage stilling. Fremstillingen er endvidere søgt gjort tilgængelig ved hovedsageligt at undlade at nævne teoretiske skoler eller retninger samt ligeledes stort set at undgå de»fine«ord og begreber. Dette er dels for tidligt i studiet, dels er disse ord og begreber faktisk ikke altid strengt nødvendige for at opnå en almen forståelse; i og for sig ej heller i retsfilosofien. Det er fortsat muligt at formidle bestemte dele af fagets terminologi. Denne fremstillingsform kan forlede læseren til at tro, at bogen er lettere, end den er, men dette er en acceptabel pris for en pædagogisk fremstilling. 19

20 Temaer og spørgsmål Metodelæren med tilknyttede områder præsenterer det stof, som juraen er gjort af. Metodelæren udgør fundamentet for juraen og for juristens arbejde. Metodelæren bidrager til en almen forståelse af retlige problemstillinger og giver mulighed for, at den enkelte kritisk kan vurdere disse problemstillinger og ligeledes de løsninger på specifikke retlige spørgsmål, der præsenteres i de retsdogmatiske fag. Metodelæren er ikke løsrevet eller isoleret fra retsdogmatikken, men giver derimod en mulighed for et yderligere perspektiv i forhold til denne del af retsvidenskaben, der selv forudsætter metoden. På denne måde kan metodelæren føre til, at tilegnelsen af retsdogmatikken, hard core-juraen, bliver en lille smule mere morsom, og dette vil i sig selv være et godt resultat, fordi det bør og kan være inspirerende og stimulerende at studere juraens mysterier. Metodelæren kan opfattes som en vejviser gennem den labyrint, som nutidens retssystem ofte kan sammenlignes med. Hvis bogen og den tilhørende undervisning danner en vellykket helhed, kan metodelæren med de tilknyttede områder bidrage til at formindske den usikkerhed, som mange jurister i dag oplever. Er denne bog en god vejviser, skulle det være muligt at undgå de blinde punkter og dermed på en god måde mestre juraens problemstillinger. På denne måde bidrager den juridiske metodelære med dens tilknytning til retssystemet og den juridiske profession til den begyndende transformation fra stud.jur. til jurist. Om den enkelte læser har startet sin rejse ind i juraens verden på en god måde, vil vise sig når den sidste side i bogen er læst, for så bør man kunne svare på følgende spørgsmål. Hvilke institutioner indgår i retssystemet? Ved at svare på dette kan man angive, hvilken betydning de enkelte institutioner har, og hvilken sammenhæng med hinanden de indgår i. Hvilke opgaver og funktioner varetages af jurister? Den juridiske profession er central for retssystemet, og det er derfor væsentligt at afklare, hvilke opgaver den udøver, og hvilke krav der i almindelighed stilles til juristen. Hvorfor findes der ret? Det er vigtigt at forstå, hvad ret er, og svaret herpå kan findes ved at afklare de forskellige formål, som retlig regulering søger at realisere. Hvad forstås ved gældende ret? Hvornår kan man sige, at en retlig regel er gældende, og finder man svaret på samme måde i alle dele af retssystemet. 20

21 Temaer og spørgsmål Hvilken betydning har retfærdighed? Hvad er retfærdighed, og giver det mening at stille krav om, at retten og retlige resultater, skal være retfærdige. Hvilke etiske krav skal juristen opfylde? Jurister producerer resultater, bl.a. i form af afgørelser. Spørgsmålet er, hvilke almene normer en jurist bør leve op til under varetagelse af sine opgaver. Hvad er retspolitik? Jurister ikke blot anvender retlige regler, men de er også med til at forandre dem. Spørgsmålet er, hvorledes man bedriver retspolitik, og om der er særlige krav, juristen skal leve op til i denne sammenhæng. Dette gælder især, i det omfang det er berettiget at betegne retten som politiseret. Hvad skal der forstås ved en retskilde? Ved en indkredsning af den juridiske metode er dette det første fundamentale spørgsmål, der må besvares. Retskilderne er juraens salt, og det er derfor nødvendigt at klarlægge disses karakteristika og kategorisere de forskellige former for rets kilder. Hvorfor anvendes rets kilder? Et er at forstå, hvad rets kilder er, noget andet er at forstå, hvilken funktion de varetager i juridisk virksomhed, og hvorfor rets kilderne er centralt placeret i den juridiske metode. Dermed gives også en forklaring på, hvorfor nye former for rets kilder kan få stor betydning. Hvordan benyttes rets kilder? Med dette spørgsmål sættes fokus på den juridiske argumentation. Svaret angiver, hvorledes jurister bruger rets kilderne, og på hvilken måde disse får betydning, når det fastlægges, hvorledes retstilstanden er på et bestemt samfundsmæssigt område. Hvor er rets kilderne? Det er en selvfølgelig forudsætning for at kunne forstå og anvende rets kilderne, at de kan opspores. Rets kilderne svæver ikke i den blå luft, og svaret på dette spørgsmål angiver, hvem der skaber de enkelte rets kilder, og dermed giver et grundlag for at kunne opspore dem. Hvorledes findes rets kilderne? Den omstændighed, at man kender svaret på, hvor rets kilderne er, betyder ikke, at det uden videre er sikkert, at de faktisk kan lokaliseres, når der er behov for dette. Mængden af rets kilder er overvældende, og de formidles på mange forskellige måder. Svaret på spørgsmålet angiver, hvorledes juristen bedst får adgang til de rets kilder, der i den konkrete situation er relevante. På hvilken måde gennemføres bedst en juridisk informationssøgning. 21

22

23 Del 1 Ind i retten

24

25 Kapitel 1 At studere jura 1. Studiets formål Det overordnede formål med at studere jura er at opnå viden om retlige spørgsmål, herunder gældende ret inden for udvalgte områder, jf. kapitel 2, kompetence til at kunne forstå og analysere retlige problemstillinger og færdigheder til at bearbejde retlige emner effektivt og på et højt fagligt niveau. I de studieordninger, der gælder på de universiteter, hvor der er en egentlig juristuddannelse, og på andre uddannelser, hvori juridiske fag indgår, kan det overordnede formål være beskrevet på forskelligartet måde, og der kan være angivet forskellige strategier og pædagogiske retningspile i henseende til, hvorledes målet opnås, men på et generelt niveau er målet det samme. I dette kapitel beskrives forskellige facetter ved at studere jura, og der gives en række råd i denne henseende. Udgangspunktet er det juridiske studium, således som det er tilrettelagt ved Københavns Universitet, idet denne bogs hovedadressater er studerende ved dette universitet, som forfatteren ligeledes er tilknyttet. Her er der som ved andre universiteter to grundlæggende juristuddannelser, bacheloruddannelsen, der efter 3 år resulterer i graden BA-Jur, og kandidatuddannelsen, der er to-årig og giver graden cand.jur. Det er en forudsætning for at tage kandidatuddannelsen, at den studerende er BA, og i dag gennemfører stort set alle studerende både BA- og KA-uddannelsen. Ved placeringen af de enkelte fag lægges det i et vist omfang til grund, at der reelt er tale om én uddannelse. Det er muligt at starte KA-uddannelsen på grundlag af faglige elementer fra en anden BA end den juridiske, idet der kan ske meritoverføring, men langt de fleste studerende er juridiske BA, når de går i gang med KA studiet. Kapitlets orienteringspunkt er starten af BA uddannelsen, hvor evnen til at studere jura skal erhverves. Uddannelsen er reguleret i en studieordning og i den gældende studieordning ved Københavns Universitet (»STO 11«) er der givet en nærmere angivelse af studiets formål. Det fremgår således, at når den enkelte har afsluttet 25

26 Kapitel 1. At studere jura studiet skal vedkommende»være i stand til på grundlag af solide juridiske kernekompetencer selvstændigt og sammen med andre kritisk at håndtere juridiske og samfundsmæssige problemstillinger i en kompleks og foranderlig global virkelighed«. Denne formålsangivelse er uddybet i en såkaldt kompetenceprofil, hvor der er angivet den viden, færdigheder og kompetencer, der skal være erhvervet i hvert enkelt fag. Det fastsættes bl.a. at den studerende skal have opnået»indgående kendskab til den juridiske metode«og»forståelse for juraens etiske og moralske problemstillinger«. I de enkelte fag er der fastlagt en målbeskrivelse, som nærmere udmønter kompetenceprofilen. Både her og ved andre læreanstalter er et godt råd at læse disse beskrivelser og herudover ved begyndelsen af hvert semester at læse de pågældende fags beskrivelse. Når man har gjort det har man en fornemmelse af hvad der bliver forventet og hvad man vil blive stillet til regnskab for, når man når frem til eksamen i det enkelte fag. 2. Toppen af isbjerget I almindelighed er det fra starten væsentligt at være opmærksom på, at de obligatoriske fag den enkelte studerende skal have og de fag den enkelte igennem studiet selv vælger kun er toppen af isbjerget. Der er langt flere juridiske områder i den virkelige verden end dem den enkelte studerende møder. Det er ikke muligt at have dem alle sammen med. Mange færdige jurister kommer til at arbejde inden for fagområder, som de ikke har stiftet bekendtskab med under studiet. Dette er tilfældet uanset de konkrete fag, der er medtaget i de enkelte uddannelsesinstitutioners studieordninger. Alle studiets fag er grundlæggende enkeltstående eksempler på den helhed, som juristen senere bliver en del af. De obligatoriske fag er medtaget først og fremmest fordi de omfatter viden, som enhver jurist bør være i besiddelse af, og er undertiden medtaget fordi de skønnes velegnede til at illustrere grundlæggende juridisk tænkemåde. Der lægges vægt på, at der er både offentligretlige og privatretlige fag ligesom i begrænset omfang almene fag. Enkelte fag indgår i studiet fordi de pædagogisk egnede. De valgfri fag er medtaget for at give mulighed for at lære forskellige vigtige juridiske fagområder ved at specialisere sig i dem, idet udbuddet af disse fag også i nogle tilfælde er betinget af pragmatiske hensyn, idet der må være undervisere til rådighed, som kan undervise i dem. Uanset hvorledes den enkelte foretager sine valg, vil alle til sidst kun have mødt en del af juraen, og derfor tilsigter studiet i væsentlig grad et overordnet mål, 26