RETS VIDENSKABS TEORI

Transkript

1 Carsten Munk-Hansen RETS VIDENSKABS TEORI Jurist- og Økonomforbundets Forlag

2 Retsvidenskabsteori

3 Carsten Munk-Hansen Retsvidenskabsteori Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2014

4 Carsten Munk-Hansen Retsvidenskabsteori 1. udgave, 1. oplag 2014 by Jurist- og Økonomforbundets Forlag Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering fra denne bog eller dele heraf er ifølge gældende dansk lov om ophavsret ikke tilladt uden forlagets skriftlige samtykke eller aftale med Copy-Dan. Omslag: Bo Helsted Tryk: Narayana Press, Gylling Printed in Denmark 2014 ISBN Jurist- og Økonomforbundets Forlag Gothersgade København K Telefon: Telefax: forlag@djoef.dk

5 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Kapitel 1. Om fremstillingen Formål Særlige pointer Systematik Kapitel 2. Almen videnskabsteori Videnskabsbegreb Terminologi og karakteristika Forskellige videnskaber Demarkation og filosofiske perspektiver Metodologiske perspektiver Erkendelse Ontologi Materialistisk ontologi Idealistisk ontologi Hybride aspekter Pragmatisme,»virkningens ontologi« Realisme Hermeneutik,»meningssammenhæng som ontologi« Konstruktivisme,»begreber som ontologi« Flersidet forskningspraksis Epistemologi Skepsis Empirisme Rationalisme Den uforstyrrede erkendelse Slutningsformer og udfordringer Deduktion Induktion Reliabilitet

6 4.4. Validitet Abduktion Metodologi Empirismens metodeidealer (materialistisk ontologi) Den hypotetisk-deduktive metode Intersubjektiv prøvbarhed Eliminering af irrelevante effekter og fejlkilder Retspositivistisk metode? Rationalismen metodeidealer Historismens og pragmatismens metodeidealer Retsdogmatikkens metodeidealer Falsifikationsteori og anomali Bevis eller modbevis Corroboration Anomalier og hjælpehypoteser Anomalier i retsvidenskab Forklaringsteori Forklaring eller ej Kausal forklaring Intentionel forklaring Funktionel forklaring Paradigme- og diskursteori Paradigmeteori Diskursteori Dogmatisme og relativisme Værdipræmisser Forskning Begreb Forskningsfrihed Videnskabsteoretiske udfordringer Videnskabsteori og tro Videnskabsteori og praksis Videnskabsteori og hjerneforskning Retsvidenskab Kapitel 3. Retsvidenskab Retsvidenskaber Retsdogmatik Analyse Metode

7 2.3. Deskription Systematik Dynamiske og konservative elementer En traditionel systematik Retsdogmatisk videnskabs særkende Videnskabsidealer Videnskabskriterier Relationen til retsudøverne Forholdet til retlige værdier Retshistorie Retssociologi Retsfilosofi International komparativ ret Retspolitik Kapitel 4. Retsfilosofier Introduktion til retsfilosofi Rettens formål Hvad er ret? Retsfilosofi og videnskabsteori Deskriptiv eller præskriptiv teori Retsfilosofiens induktionsproblem Retsfilosofi og retsanvendelse Rettens gyldighed Idealistisk ontologi Naturret Naturen Troen Fornuften Retsidealismen Baggrund Eksempler på retsidealister Menneskerettigheder Sammenfatning om retsidealisme Materialistisk ontologi og retspositivisme Træk af retspositivismens historie Den sociologiske positivisme, Storbritannien Den ideologiske positivisme, Tyskland Hans Kelsen

8 3.3. Retsrealismen Amerikansk retsrealisme Den nordiske realisme Alf Ross Sammenfatning om retsrealisme Herbert Hart Sammenfatning om retspositivisme Hybride erkendelsesaspekter Retspragmatisme Amerikansk retspragmatisme Retsøkonomi Begreb Retten genstand for økonomien Økonomi som eneste retlige argumentation Retspolitik Økonomiske hensyn »Erhvervsjura« Sammenfatning Pragmatiske træk i nordisk retsvidenskab Tidlig nordisk pragmatisme Træk af en konstruktiv skole i Norden Ny pragmatisk kritik af den konstruktive skole Nyere retspragmatisme Jürgen Habermas Nyere retspragmatisme Sammenfatning om pragmatisme Hermeneutik Retlig pluralisme og polycentri Epistemologi Sammenfatning om retsfilosofisk erkendelsesteori Kapitel 5. Retsdogmatisk metode Retsdogmatikkens opgaver Juridisk metode En universel beskrivelse En traditionel beskrivelse Betydningen af lette og svære sager Om at finde retten

9 2.5. Traditionens betydning Metodebeskrivelsen er under pres Ikke en logisk-deduktiv metode Læren udgør ikke et metodeprogram Retskildebegrebets meningsindhold? Retsdogmatisk metode Karakteristika Filosofi og retsdogmatisk metode Alment om filosofi og metode Retsvidenskab og almen metodeteori Retsvidenskab, retsfilosofi og metode Den retsdogmatiske metodes filosofielementer Retsforskning og retsliv et samspil? Forskerrefleksion og metode Retsforskningens videnskabsidealer Deskription Metoderefleksioner Normativ og deskriptiv retskildeteori Videnskabelig redelighed Global metode? Kapitel 6. Retlige værdier Formål og udfordringer Formål Udfordringer Mangfoldighed Erkendelse Afvejning Eksemplifikation Almindelige retlige værdier? Lighed Retssikkerhed Indretningssynspunkter Demokrati Den kompetente borger Meget store retsområder Offentlig ret Privatret Større og mindre retsområder

10 3. Fortolkning og skøn Lov og fortolkning Uskrevne reglers tolkning Sammenfatning Kapitel 7. Loven Grundloven Love vedtaget af Folketinget Loves tilblivelse Loves opbygning Lovbekendtgørelser Præceptiv eller deklaratorisk Autentisk tekst Kildesøgning Bekendtgørelser International ret Udenlandsk ret og spørgsmål om afsmitning Folkeret EU-ret Forordninger Direktiver Traktater og principper Forrang Kildesøgning Grundrettigheder CISG, privatretlige kodifikationer mv Retskildehierarkier Kapitel 8. Lovfortolkning og lovkonflikt Fortolkning Lovfortolknings grundelementer Semantik Kontekst Lovgivningsidealer Virkningen Indskrænkende fortolkning Præciserende fortolkning Udvidende fortolkning Fortolkningsresultater og værdier Fortolkningsvalg

11 Terminologi Ordlydsfortolkning Subjektiv fortolkning Objektiv fortolkning Formålsfortolkning Analogifortolkning Modsætningsfortolkning Ekstensiv fortolkning Restriktiv fortolkning Dynamisk fortolkning Sammenfatning om fortolkning Lovkonflikter Lex superior Lex specialis Lex posterior Regelkonflikter i almindelighed Kapitel 9. Retlige argumenter (andre retskilder) Retspraksis Domstolenes funktion Domstolenes organisation Retssagers tilrettelæggelse Dommes opbygning Domstolkning Ikke nationale domme Kildesøgning Retskildebetragtninger Sædvanen Retssædvanen Begreb Betingelser Anvendelse Contra legem? Kutymen God skik Kildesøgning Retskildebetragtninger Forholdets natur Baggrund Terminologi

12 Synonymer Oprindelse Domstolene og udviklingen Indhold af forholdets natur Retskildebetragtninger Retsgrundsætninger Planer Cirkulærer Vejledninger Ligningsvejledningen Administrativ praksis Rekurs Folketingets Ombudsmand Voldgift og Arbejdsretten Private ankenævn Retslitteratur Forarbejder Aftaler Forhandlede aftaler Massekontrakter Vedtægter Selvregulering Kollektive aftaler Teknologi Sammenfatning Appendiks I. Om at besvare case-opgaver Forståelse Opbygning Retlig argumentation Dokumentation Sprog Omfang Tvivl Snyd Appendiks II. Om at skrive projektopgaver Progression Rolle Emne

13 3.1. Interesse Krav til emne Hvor findes emnet? Allerede betrådte stier Om at gøre sig lækker Beskrivelse af emne Afgrænsning Disposition Betydning af disponering Struktur Projektets indledende del Undersøgelse Behandling af data Skriv dokumenteret Vigtigt for den faglige forfatter Kilder og forskelle på kilder Digitale kilder Fodnoter Prioritér analyse Tekst Budskabet Sproget Almindelige fejl Afsnit og overskrifter Omfang Tvivl Plagiat og andet snyd Litteraturliste, resumé, forkortelser Bilag Brug vejlederen Forkortelser Litteraturfortegnelse Retsafgørelser mv Stikordsregister