STRUKTURUDVIKLINGEN I SVINEPRODUKTIONEN
|
|
- Sandra Frederiksen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development STRUKTURUDVIKLINGEN I SVINEPRODUKTIONEN NOTAT NR Den langsigtede forventning til strukturudviklingen i svineproduktionen er at antal bedrifter med svin falder til i 2022 og antal søer stiger svagt til mio. stk. Stigende produktivitet medfører at smågriseproduktionen stiger til 36,4 mio. stk. og slagtesvineproduktionen stiger til 23,8 mio. i INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING MICHAEL GROES CHRISTIANSEN FINN UDESEN UDGIVET: 24. OKTOBER 2013 Dyregruppe: Fagområde: Smågrise og Slagtesvin Produktionsøkonomi Sammendrag Det er formålet med denne analyse af struktur- og produktionsudviklingen at forme et billede af hvordan den danske svinesektor ser ud i Udviklingen beskrives via antallet af bedrifter og de forhold, der påvirker strukturudviklingen, samt produktionens størrelse. Fremskrivningen tager udgangspunkt i den historiske udvikling og under den forudsætning at rammevilkårene for miljø og dyrevelfærd ikke ændres. Endvidere er det en forudsætning at rentabiliteten i svineproduktionen og finansieringen normaliseres. I perioden var indtjeningen under det normale niveau og finansieringen har siden 2008 været væsentlig vanskeligere end tidligere. 1
2 Historisk set har udviklingen på flere områder været næsten lineær de sidste fire til fem årtier, og kan derfor være et godt udgangspunkt for en fremskrivning af strukturudviklingen specielt på bedriftsniveau. I løbet af 10 år, fra 2012 til 2022, forventes det at antallet af svinebedrifter falder fra ca til ca Fordelt på driftsgrenene forventes der det største fald blandt de integrerede bedrifter, som falder fra til 445. Der er således en tydelig tendens i den hidtidige strukturudvikling i retning af at specialisere sig i smågrise- eller slagtesvineproduktion. Der er i denne prognose ikke taget hensyn til, at der sandsynligvis er større økonomisk gevinst for de store sobesætninger i at udvide værdikæden med slagtesvin end fortsat at udvide med søer. Det der er afgørende for at denne udvikling kommer til at ske er eksportpriserne på smågrise. I øjeblikket er eksportprisen så høj, at der er større fortjeneste ved at udvide smågriseproduktionen end ved at øge værdikæden med slagtesvin. Hvis smågrisebedrifterne ikke begynder at udvide værdikæden, vil det medføre at antallet af rene smågriseproducerende bedrifter kun falder fra 668 til 473. For de rene slagtesvinebedrifter forventes der et fald fra til i Tabel 1. Struktur 2012 og prognosen for 2022 Bedrifter/ år Prognose for bedriftsstrukturen Svinebedrifter i alt Slagtesvinebedrifter Integrerede bedrifter Sobedrifter Prognose for produktionen Søer, mio. stk Fravænnede grise pr. årsso 29,5 34,5 Fravænnede grise, mio. stk. 30,1 37,5 Producerede smågrise, mio. stk. 29,3 36,4 Smågriseproduktionen fordeles nedenfor Smågrise til slagtesvineproduktion, avl m.v. mio. stk. 20,10 25,09 Smågrise, slagtesvin, polte til eksport, mio. stk. 9,71 11,31 Der forventes en svag stigning i antal søer frem mod Smågriseproduktionen øges fra 29,3 mio. stk. i 2012 til 36,4 mio. stk. i Det øgede antal producerede smågrise skyldes ikke strukturelle forhold, men alene at der forventes en årlig produktivitetsstigning på gennemsnitlig 0,5 flere fravænnede grise pr. årsso. Stigningen vil være aftagende over tid. Der forventes en stigning i antal leverede slagtesvin fra 19,6 mio. i 2012 til 23,8 mio. i Denne stigning forudsætter en øget produktionseffektivitet, samt en øget effektivisering af produktionskapaciteten således, at slagtesvineproducenternes konkurrenceevne øges markant. Der er iværksat tiltag indenfor avl, fodring, sundhed, finasiering og rådgivning, som skal bane vejen for at få 2
3 øgede investeringer i rationelle stalde og en mere strømlinet produktion, inspireret fra kyllingeproducenterne. Der er indenfor slagtesvineproduktionen meget store uudnyttede potentialer i at få denne produktion samlet på færre lokaliteter. Potentialet ligger især i mindre arbejde og logistikomkostninger, samt bedre mulighed for at udnytte hjemmeblandet foder. I 2012 blev der leveret slagtesvin fra i alt lokaliteter tilhørende slagtesvinebedrifter eller integrerede bedrifter. De rene slagtesvinebedrifter leverede 16,7 mio. slagtesvin fra ca lokaliteter, heraf var der 181 lokaliteter hvor der blev produceret mere end slagtesvin årligt. Prognosen for slagtesvineproduktionen må dog anses for at være mere usikker end for smågriseproduktionen, idet den er påvirket af konkurrence om smågrisene fra andre lande. Under forudsætning af at rammevilkårene for dyrevelfærd ikke ændres i EU, må det formodes at soantallet stabiliserer sig i de enkelte lande. Da der er produktivitetsstigning i soholdet i alle lande, vil det på sigt medføre mindre behov for import af smågrise. Hvis efterspørgslen efter svinekød ikke øges tilsvarende, vil det medføre mindre efterspørgsel efter smågrise, og dermed bliver det lettere for de danske slagtesvineproducenter at indkøbe smågrise til rimelige priser. Samtidig vil det påvirke de store smågriseproducenter til at udvide værdikæden med slagtesvineproduktion. Konkurrencevilkårene i slagterisektoren kan dog også påvirke landenes udvikling i slagtesvineproduktionen. Den udvikling er set i f.eks. Tyskland og Polen, hvor udenlandske firmaer, herunder også danske, har etableret sig, fordi lønomkostningerne er væsentlig lavere i disse lande. Det er på den baggrund, at Tyskland har øget deres slagtesvineproduktion med godt 10 mio. over de sidste 10 år. Hvis slagtesvineproduktionen i Danmark skal stige markant de kommende år kræver det, at eksportmarkedet for smågrise bliver dårligere, udbygning af større slagtesvinestalde på stipladser, mere cost effektiv miljøteknologi og fuldstændig stop for yderligere økonomiske særbyrder, som kan fordyre produktionsomkostningerne og dermed forringe slagtesvineproducenternes konkurrenceevne om de danske smågrise. TILSKUD Projektet har fået tilskud fra Svineafgiftsfonden og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Den Europæiske Landbrugsfond for udvikling af Landdistrikterne. Aktivitetsnr.: 76. Journalnr.: D Baggrund Siden 1973 har faldet blandt bedrifter med svin været markant, og der er ikke umiddelbart tegn på, at udviklingen mindskes, standser eller vender. Strukturudviklingen betyder primært færre, men større og 3
4 mere specialiserede svinebedrifter, hvorved produktionen på langt sigt koncentreres hos få, store landbrug. Strukturudviklingen er nødvendig for at svineproducenterne kan bevare deres konkurrenceevne og have en tilfredsstillende indtjening. Den medfører øget produktivitet, større omkostningseffektivitet, bedre finansieringsmuligheder, bedre udnyttelse af teknologi og større innovationskraft. Materiale og metode Det er formålet at fremskrive svinebedrifternes udvikling frem til Fremskrivningen belyser dels antal bedrifter indenfor driftsgrenene: smågriseproducenter, slagtesvineproducenter og integrerede svineproducenter. Fremskrivningen tager udgangspunkt i den historiske udvikling og under den forudsætning, at rammevilkårene for miljø og dyrevelfærd ikke ændres. Endvidere er det en forudsætning, at driftsindtjeningen og finansieringen normaliseres. I perioden var indtjeningen under det normale niveau og finansieringen har siden 2008 været væsentlig vanskeligere end tidligere. Analyserne er opdelt på følgende områder: 1. Udviklingen i bedrifter med svin siden Udviklingen i bedrifternes specialiseringsgrad 3. Prognose for udviklingen i bedriftsstruktur. Udvikling antal søer samt leverede slagtesvin frem mod Produktionsstørrelser på site niveau fra , opgjort via CHR registret 5. Leverede pr. lokalitet fra via flyttedatabase 6. Prognose på forventet site størrelse frem mod Materiale og metode Udviklingen i svinebedrifter er baseret på data fra Danmarks statistik og deres definitioner af en svinebedrift. Udvikling i specialiseringsgrad er baseret på data fra CHR databasen ( ). Der er anvendt følgende krav til data. 1. Kun CHR numre som er aktive ultimo medtages i det pågældende år 2. Et CVR nummer kategoriseres kun som en svinebedrift, hvis mindst 1 svinelokalitet tilknyttet CVR nummeret har over 5 DE 3. Et CVR nummer kategoriseres efterfølgende som: En slagtesvinebedrift = ingen søer Integreret bedrift = en ratio mellem slagtesvin på stald og søer > 1 Sobedrift = en ratio mellem slagtesvin på stald og søer <=1 4
5 Sobedrifterne må således godt have egen produktion af polte og en eventuel meget lille restgriseproduktion. På basis af den historiske relative udvikling i antal bedrifter og lokaliteter er der lavet en fremskrivning, hvor faldet i bedrifter relativt er tilpasset det fald, der er set de sidste 10 år. Fremskrivningen kan beregnes med denne formel: f(x) = bedrifter år 2012 * potens(1-fald i procent; x-2012) Afgrænsninger Når forskellige kilder bruges, kan det problem opstå at de ikke giver samme resultat. Danmarks Statistik s data er i dette notat anvendt som den gyldne standard. Afvigelser i CHR og flyttedatabase er tilpasset tallene fra Danmarks Statistik. Resultater og diskussion Udvikling i antal bedrifter med svin viser et fald fra svinebedrifter i 1982 til i Det årlige procentuelle fald er ca. 8,2 procent. Det årlige fald har været mindre i 1990 erne, men er accelereret i det nye århundrede. Figur 1: Udviklingen i bedrifter med svin. Kilde Danmarks statistisk HDYR1. Y aksen er logaritmisk, så en ret linje fremkommer, når udviklingen beskrives med en årlig procentuel ændring af foregående års tal. 5
6 Den strukturelle udvikling i antal bedrifter har historisk passet meget godt med en årlig ændring i procent, i forhold til sidste års antal. Udviklingen i bedrifternes specialiseringsgrad Baseret på CHR databasen er specialiseringsgraden indenfor de tre driftsgrene analyseret. Alle tre typer svinebedrifter falder i antal årligt, men det er de integrerede svinebedrifter, som falder mest med 10,4 procent om året, efterfulgt af gruppen af slagtesvinebedrifter, som falder 5,6 procent om året. De specialiserede sobedrifter er dem, som falder mindst med 3,4 procent fald om året. Tabel 2. Udvikling i antal bedrifter År Slagtesvinebedrifter Integrerede bedrifter Sobedrifter Kilde: CHR database og egne beregninger Halveringstiden for antallet af bedrifter ligger hhv. på mellem 6,3, 17,3 og 20,1 år. Den gennemsnitlige halveringstid for antal svinebedrifter i Danmark er 12,1 år, for perioden Udviklingen i de forskellige bedriftstyper viser at produktionen bliver mere og mere specialiseret på hhv. so- og slagtesvinebedrifter. Tabel 3. Antal bedrifter Bedrifter/ år Årligt fald i % t ½ i år Svinebedrifter i alt ,57 12,1 Slagtesvinebedrifter ,92 17,3 Integrerede bedrifter ,37 6,3 Sobedrifter ,39 20,1 Kilde: CHR database og egne beregninger De integrerede bedrifter havde 436 søer i gns. i år 2012, og det forventes at stige til 653 i 2017 og 977 søer i Sobedrifter havde 661 søer i gns. i Det gennemsnitlige antal årssøer forventes at stige til 954 og i hhv og Kun bedrifter hvor mindst én lokalitet har mere end 5 DE er medtaget. 6
7 Slagtesvinebedrifter Antal bedrifter med slagtesvin er generelt faldende. Ifølge Danmarks Statistik havde bedrifter slagtesvin i 2012, når de rene sobesætninger med lidt slagtesvin udelades. Det ses af tabel 4 at udviklingen i retning af færre bedrifter med slagtesvin er accelereret de sidste fem år. Tabel 4. Bedrifter med slagtesvin og gennemsnitlig antal svin pr. bedrift Bedrifter med mellem slagtesvin Bedrifter med over slagtesvin I alt bedrifter Gns. slagtesvin på stald Grise > 50 kg Gns. slagtesvin på stald >1.000 Grise > 50 kg Sidste 5 år -14,4 % -2,8 % -8,0 % 5,4 % 7,4 % Sidste 10 år -13,2 % 4,4 % -10,2 % 3,5 % 2,8 % Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger. I figur 2 ses udviklingen i antal bedrifter indenfor hver driftsgren. Prognosen er baseret på udviklingen over de seneste 10 år. Figur 2. Udviklingen i antal bedrifter indenfor hver driftsgren: Kilde CHR database og egne beregninger Bortset fra en tendens til krumning indtil år 2004 har faldet i bedrifter været relativt lineært fra 2005 og frem til At udviklingen også inden for bedriftstyper kan beskrives som en potens funktion ville tydeligere fremgå, hvis figur 2 også havde haft logaritme skala på Y aksen, som figur 1. Analyser over udviklingen i struktur og produktion på lokalitetsniveau Søer pr. lokalitet Lokaliteter med under 500 søer falder med 13 procent om året og viser en tilbagegang i antal fra ca i 2002 til ca i Lokaliteter med mellem årssøer viser en årlig fremgang på 7
8 ca. 9 procent i perioden , men antallet topper allerede i 2010, og falder herfra fra 696 til 634 lokaliteter. Det må derfor formodes, at denne gruppe også falder i fremtiden. Det er kun lokaliteter med mere end søer, som viser en stabil fremgang, idet bedrifterne meget sjældent reducerer antallet af søer. Tabel 5. Antal lokaliteter med søer Rækkenavne >=1000 I alt Årlig ændring -12,8 % 9,0 % 12,5 % -10,5 % Kilde: CHR databasen og egne beregninger Det antages at der er millioner årssøer i Danmark i På basis af en nedskrivning årligt på 10,9 procent for lokaliteter med søer under 1.000, og en årlig stigning i gruppen med over søer på 12,5 er der hhv. 926 og 498 lokaliteter med søer i I tabel 6. ses prognosen over lokaliteter med søer i Det forventes at ca. 57 procent af søerne er på lokaliteter med over søer i Antallet af lokaliteter med søer forventes at være på med gennemsnitlig 762 søer, hvorimod antallet af bedrifter forventes at være på 918 med gennemsnitlig søer. Cirka halvdelen af bedrifterne forventes at have søer på mere end en lokalitet. Tabel 6. Prognose for lokaliteter med søer i 2022 Antal søer pr. lokalitet <1.000 >=1.000 Årlig ændring i procent -10,9 % 12,5 % Lokaliteter Søer Gns. antal søer pr. lokaltet Procentandel af sobestand 43 % 57 % 8
9 Udvikling i antal lokaliteter Antallet af lokaliteter med søer er faldet med 10,5 procent fra og antallet af lokaliteter med slagtesvin er kun faldet med 1,9 procent i samme periode. De helt små slagtesvinelokaliteter under 5 DE er faldet 16,7 procent i samme periode. Lokaliteter for slagtesvinebedrifter, integrerede bedrifter og for bedrifter med sohold er faldet 4,4, 14,9 og 3,8 procent pr. år i perioden Flyttedatabasen er brugt til at opgøre hvor mange grise, der sendes til slagteriet i Danmark pr. lokalitet. Lokaliteter med over slagtesvin leveret er øget fra 126 til 188 fra 2009 til Lokaliteter som kan levere mellem svin stiger fra ca til ca i perioden Lokaliteter med under leverede viser et fald fra små i 2009 til lidt under lokaliteter i I tabel 7. ses den forventede udvikling i slagtesvinebedrifternes størrelse. I 2012 produceredes der kun ca. 6 procent af slagtesvinene på lokaliteter, der leverede over svin årligt. Det forventes at stige til 27 procent i 2022 baseret på en lineær udvikling. Stordriftsfordelene i slagtesvineproduktionen vil med den udvikling ikke blive udnyttet i tilstrækkelig grad og det er nødvendigt med tiltag, der kan accelerere denne udvikling. Der skal arbejdes på at udvikle mere cost effektive miljøteknologier og bedre finansieringsmuligheder for at få tilstrækkelig konkurrencekraft ind i slagtesvineproduktionen, idet de mindre lokaliteter, der leverer under slagtesvin, ikke er konkurrencedygtige. Tabel 7. Prognose for udviklingen i slagtesvineproduktion fordelt på besætningsstørrelser Leverede svin/site >= Leverede totalt 2009 mio. stk. 12,45 5,83 1,17 19, mio. stk. 12,52 6,37 1,35 20, mio. stk. 12,38 6,85 1,73 20, mio. stk. 11,09 6,63 1,74 19,45 Prognose 2017 mio. stk. 9,14 8,20 3,36 20,70 Prognose 2022 mio. stk. 7,54 10,15 6,51 23,8 Prognose over svineproduktionen i Danmark På baggrund af bedriftsanalyserne samt analyserne over udviklingen på lokaliteterne er der udarbejdet en prognose over svineproduktionens størrelse frem til 2022 prognosen, som fremgår af tabel 8. 9
10 Tabel 8. Prognose for produktionen Bedrifter/ år Prognose for bedriftsstrukturen Svinebedrifter i alt Slagtesvinebedrifter Integrerede bedrifter Sobedrifter Prognose for produktionen Søer, mio. stk. 1,022 1,086 Fravænnede grise pr. årsso 29,5 34,5 Fravænnede grise, mio. stk. 30,1 37,5 Producerede smågrise, mio. stk. 29,3 36,4 Smågriseproduktionen fordeles nedenfor Smågrise til slagtesvineproduktion, avl mv. mio. stk. 20,1 25,09 Smågrise, slagtesvin, polte til eksport, mio. stk. 9,71 11,31 Konklusion I 10 året 2012 til 2022 forventes det at antal svinebedrifter falder fra ca til ca Fordelt på driftsgrenene forventes det største fald blandt de integrerede bedrifter, som falder fra til 445. Der er således en tydelig tendens i den hidtidige strukturudvikling i retning af at specialisere sig i smågriseeller slagtesvineproduktion. Tendensen er endnu tydeligere, når der ses på udviklingen på lokalitetsniveau, fordi de integrerede bedrifter udvikler sig i retning af at opdele søer og slagtesvin på forskellige lokaliteter. Antallet af rene smågriseproducerende bedrifter falder kun fra 668 til 473. Der forventes en svag stigning i antal søer frem mod Smågriseproduktionen øges fra 29,3 mio. stk. i 2012 til 36,4 mio. stk. i Det øgede antal producerede smågrise skyldes ikke strukturelle forhold, men alene det faktum at produktionen af smågrise øges med det samme antal søer. Der forventes en stigning i slagtesvineproduktionen fra 19,6 mio. i 2012 til 23,8 mio. i Denne stigning skal komme på baggrund af den stigende effektiviseringsproces, der er igangsat i slagtesvineproduktionen. Den vil gøre slagtesvineproducenterne mere konkurrencedygtige. Prognosen for slagtesvineproduktionen må dog anses for at være mere usikker end for smågriseproduktionen, idet den er påvirket af konkurrence om smågrisene fra andre lande. Øget slagtesvineproduktion i Danmark er dog afhængig af både en effektivisering indenfor slagtesvinesektoren og en konkurrencedygtig slagterisektor, idet slagtesvineproducenternes økonomi er helt afhængig af at de får samme afregningspris pr. kg svinekød, som dem de skal konkurrere med om de danske smågrise. 10
11 Endvidere forventes det at efterspørgslen efter smågrise på eksportmarkederne vil aftage hvilket vil medføre, at de store smågriseproducenter begynder at udvide produktionen med slagtesvineproduktion. Hvis slagtesvineproduktionen i Danmark skal stige de kommende år kræves det: 1. At danske slagtesvineproducenter får en konkurrencedygtig afregningspris 2. At der er en positiv rentabilitet for den bedste halvdel af svineproducenterne 3. At svineproducenterne og deres finansielle partnere tror på en positiv udvikling i økonomien i fremtiden 4. At slagtesvinesektoren effektiviseres gennem udbygning af større slagtesvinestalde på stipladser, hvilket er realistisk ved hjælp af mere cost effektiv miljøteknologi og tilskud til miljøvenlige stalde 5. At de økonomiske synergieffekter ved egenproduktion af foder udnyttes, og de danske særregler ved gødskning fjernes 6. At der ikke kommer yderligere økonomiske særbyrder, som kan fordyre produktionsomkostningerne og dermed forringe slagtesvineproducenternes konkurrenceevne om de danske smågrise. //fu// Tlf.: Fax: vsp-info@lf.dk en del af Ophavsretten tilhører Videncenter for Svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for Svineproduktion er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 11
STRUKTURUDVIKLING I DANSK SVINEPRODUKTION 2015
STRUKTURUDVIKLING I DANSK SVINEPRODUKTION 2015 NOTAT NR. 1537 De små svinelokaliteter mindskes fra ca. 5.800 i 2014 til ca. 3.000 i 2024. Med dem forsvinder ca. 5,8 mio. slagtninger. Hvis landets slagtesvineproduktion
Læs mereRENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015
RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.
Læs mereSTRUKTURUDVIKLING I DANSK SVINEPRODUKTION 2017
STRUKTURUDVIKLING I DANSK SVINEPRODUKTION 2017 NOTAT NR. 1737 Der var 2.988 svinebedrifter primo 2017. Dette er en et fald på 11,7 % i forhold til året før og et større fald end set i mange år. INSTITUTION:
Læs mereSVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012
SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 131 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereSVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012
SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereSTRUKTURUDVIKLING I DANSK SVINEPRODUKTION 2018
STRUKTURUDVIKLING I DANSK SVINEPRODUKTION 2018 NOTAT NR. 1844 Der var 2.937 svinebedrifter primo 2018. Dette er et fald på 1,7 % i forhold til året før. God griseøkonomi i 2017 bremsede strukturudviklingen
Læs mereSTRUKTURUDVIKLING I DANSK SVINEPRODUKTION 2016
STRUKTURUDVIKLING I DANSK SVINEPRODUKTION 2016 NOTAT NR. 1630 Primo 2016 var der cirka 3.380 svinebedrifter i Danmark, det er et fald på 6,7 % i forhold til året før. Prognosen for 2025 lyder på cirka
Læs mereFind retningen for din bedrift
Find retningen for din bedrift Der er flere muligheder at vælge imellem når bedriften skal udvides. Tema > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion 48 Den optimale udvikling af en bedrift
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2018
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 208 NOTAT NR. 84 Forventning om lave afregningspriser for svinekød for 208 og 209 samt forventning om stigende foderpriser forringer rentabiliteten i svineproduktionen.
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014
& European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION JANUAR 2018
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION JANUAR 2018 NOTAT NR. 1802 Faldende afregningspriser medfører forværret rentabilitet i svineproduktionen i 2018. Tendensen ser ud til at forsætte ind i 2019. INSTITUTION:
Læs mereRENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014
RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER NOTAT NR. 1501 Rentabiliteten i den danske svineproduktion bliver kraftigt forværret i. Den dårlige rentabilitet for svineproducenterne skyldes en lav slagtesvinenotering
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 2017
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 207 NOTAT NR. 728 Høje afregningspriser og lave foderpriser medfører fortsat god rentabilitet i svineproduktionen for 207 og 208. INSTITUTION: FORFATTER:
Læs mereSTRUKTURUDVIKLING I DANSK GRISEPRODUKTION 2019
STRUKTURUDVIKLING I DANSK GRISEPRODUKTION 2019 NOTAT NR. 1915 Der var 2.741 grisebedrifter primo 2019. Dette er et fald på 6,7 % i forhold til året før. Faldet er normalt i forhold til det gennemsnitlige
Læs mereDen gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011
NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 206 NOTAT NR. 625 Højere afregningspriser medfører forbedret rentabilitet i 206. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2017
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 207 NOTAT NR. 77 Højere afregningspriser samt lavere foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 207 og 208. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NOTAT NR. 1733 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
Læs mereØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013
ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 207 NOTAT NR. 705 Højere afregningspriser samt lave foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 206 og 207. INSTITUTION: FORFATTER:
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015
Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2019
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2019 NOTAT NR. 1840 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
Læs mereDB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013
Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden
Læs mereENERGIOMKOSTNINGER I SVINEPRODUKTIONEN
ENERGIOMKOSTNINGER I SVINEPRODUKTIONEN NOTAT NR.1530 Slagtesvineproducenterne havde et merforbrug i forhold til normforbrug på 26 % for årene 2013-2014. Det samme merforbrug ses ikke hos smågriseproducenterne,
Læs mereNotatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og
NØGLETAL FOR 2013 NOTAT NR. 1220 Nøgletallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige regnskabsposteringer. Ved budgetlægning kan bedriftens egne tal sammenlignes med disse
Læs mereSammendrag. Baggrund. Investering på svinebedrifter
NOTAT NR. 1028 Investeringer på svinebedrifterne faldt med godt kr. 4 mia. fra 2008 til 2009. Svineproducenten investerede i gns. kr. 347.000 i jord og fast ejendom, kr. 247.000 i driftsbygninger, kr.
Læs mereØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014
Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
Læs mereAKTIVERNES SAMMENSÆTNING HAR BETYDNING FOR DE ØKONOMISKE NØGLETAL
AKTIVERNES SAMMENSÆTNING HAR BETYDNING FOR DE ØKONOMISKE NØGLETAL NOTAT NR. 1813 Aktivernes sammensætning medfører, at slagtesvineproducenterne opnår et lavere afkast end smågriseproducenterne på bedriftsniveau.
Læs mereRentabilitet i svineproduktion
Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Fremstillingsprisen er steget med,95 kr. pr. kg slagtesvin, mens den opnåede afregningspris er steget med 2,02 kr.
Læs mereRentabilitet i svineproduktion
Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også
Læs mereTEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016
TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 206 NOTAT NR. 64 Fornyet optimisme om dansk svineproduktion. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN UDGIVET: 3.
Læs mereVIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE
DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som
Læs mereSammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK
I blev resultatet for svineproduktionen forbedret med 108 kr. pr. gris i forhold til. Resultaterne indeholder fuld aflønning af arbejdskraften samt forrentning af den investerede kapital. NOTAT NR. 0933
Læs merePrognose for svineproducenternes økonomiske resultater
Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2012 Juni 2011 Side 1 af 11 INDHOLD Sammendrag... 3 Tendens... 4 Smågriseproducenter... 5 Slagtesvineproducenter... 6 Integreret svineproduktion...
Læs mereUDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013
UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 NOTAT NR. 1425 I Danmark er cirka 66 % af alle SPF-besætninger fri for antistoffer mod PRRS og dermed deklareret som PRRS-negative i SPF-SuS. INSTITUTION:
Læs mereINVESTERING I SVINESTALDE 2006-2013
INVESTERING I SVINESTALDE 2006-2013 NOTAT NR. 1508 Tal fra Danmarks Statistik og udtræk fra regnskabsdatabasen ø90 viser, at investering i svinestalde er for lav i forhold til at fastholde produktion af
Læs mereSammendrag. Dyregruppe:
NOTAT NR. 1020 I forventes der et resultat fra svineproduktionen der er 17 kr. bedre end i. Resultat i er præget af usikkerhed om udviklingen i foderpriserne. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION
Læs mereVIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE
Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af
Læs mereFinn Udesen SEGES-VSP ØKONOMI I SVINEPRODUKTIONEN STALD & MÅNEGRISSEMINAR
Finn Udesen SEGES-VSP ØKONOMI I SVINEPRODUKTIONEN STALD & MÅNEGRISSEMINAR INDHOLD Den økonomiske situation Investeringer Hvorfor producere slagtesvin Verden rundt 2... Prognose marts 2015 2013 2014 2015
Læs mereDB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014
DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.
Læs mereSmågriseproducenterne
Smågriseproducenterne Smågriseproduktionen havde den højeste indtjening i 213. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for smågriseproducenter I 213 havde de danske
Læs mereFOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET
FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET NOTAT NR. 1801 Hvis man har styr på 0-punkts-dækningsbidraget pr. smågris, som er kapital- og kapacitetsomkostningerne, har man hele tiden styr på økonomien i den daglige drift,
Læs mereØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012)
ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (juni ) NOTAT NR. 1216 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på 3 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens de bedste 25 % besætninger forventes
Læs mereØkonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)
Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for
Læs mereSmågriseproducenterne
Smågriseproducenterne Driftsgrenen med den største fremgang fra 211 til 212 var smågriseproduktionen. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for
Læs mereOMKOSTNINGER VED FLERE PRODUKTIONSSTEDER I SVINEPRODUKTIONEN
OMKOSTNINGER VED FLERE PRODUKTIONSSTEDER I SVINEPRODUKTIONEN NOTAT NR. 1843 Omkostninger ved at have flere produktionssteder viser sig oftest som indirekte omkostninger med tab af management og ledelsesoverblik.
Læs mereGRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 NOTAT NR. 1430 Tillæg for Frilandssmågrise produceret efter Frilandskonceptet ændres med virkning fra uge 40, 2014, fordi smågrisepræmien
Læs mereØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012)
ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (MARTS ) NOTAT NR. 1204 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 36 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for de bedste
Læs mereDisse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring.
NOTAT NR. 1014 Benchmark af regnskaber fra svinebedrifter på dækningsgrad og overskudsgrad kan være et godt supplement, når en driftsleders evne til at skabe indtjening og overskud i virksomheden skal
Læs merefor smågriseproducenterne
Smågriseproducenterne > > Morten Sindberg og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsresultaterrne for smågriseproducenterne er forbedret i 21 bl.a. på grund af stigende dækningsbidrag.
Læs mereØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011)
ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR OG (SEPTEMBER ) NOTAT NR. 1128 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 136 kr. i gennemsnit, mens resultatet for de bedste 25 procent besætninger
Læs mereStrukturudviklingen på det danske smågrisemarked 2011
Strukturudviklingen på det danske smågrisemarked 2011 Undersøgelsens formål er at belyse det danske smågrisemarked og de forandringer, der kan forventes indtil 2015. Metode I en e-mail blev medlemmer af
Læs mereTILLÆG TIL SMÅGRISEPRISEN VED PRODUKTION AF GRISE OPDRÆTTET UDEN ANTIBIOTIKA
TILLÆG TIL SMÅGRISEPRISEN VED PRODUKTION AF GRISE OPDRÆTTET UDEN ANTIBIOTIKA NOTAT NR. 1803 1. juni 2018 ændrer Danish Crown OUA-tillægget fra 1,50 kr. til 1,20 pr. kg. Tillægget pr. 30 kg s OUA-smågris
Læs mereStrukturudvikling på det danske smågrisemarked
Strukturudvikling på det danske smågrisemarked Undersøgelsens formål er at belyse det danske smågrisemarked og de forandringer, der kan forventes i de næste fem år. Metode I en e-mail blev medlemmer af
Læs mereTOMME DRÆGTIGHEDSPLADSER MEN FYLDTE FARE- OG KLIMASTALDE
TOMME DRÆGTIGHEDSPLADSER MEN FYLDTE FARE- OG KLIMASTALDE NOTAT NR. 1817 Hvis fare- og klimastalde er 100 % udnyttet er det relativt billigt at have nogle tomme drægtighedspladser. I lavkonjunkturer kan
Læs mereFinn Udesen. Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend. Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser
Finn Udesen WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK E-MAIL: DSP-INFO@LF.DK Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser Smågriseeksport 8.000.000 7.000.000
Læs mereØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 OG 2013 (SEPTEMBER 2012)
ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR OG (SEPTEMBER ) NOTAT NR. 1223 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på -41 kr. pr. slagtesvin, en forbedring på 41 kr. i forhold til. Der forventes
Læs mereGRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 NOTAT NR. 1129 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er
Læs mereSlagtesvineproducenterne
Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien
Læs mereProduktionsøkonomi Svin
Produktionsøkonomi Svin 2013 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2013 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion
Læs mereStilhed før stormen. De næste 8 sider rives ud! STRUKTURUDVIKLING PÅ DET DANSKE SMÅGRISEMARKED
STRUKTURUDVIKLING PÅ DET DANSKE SMÅGRISEMARKED Stilhed før stormen Otte måneder inden EU-reglen om løsgående drægtige søer træder i kraft, står knap en tredjedel af alle danske søer stadig i stalde, der
Læs mereNYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER
& NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER NOTAT De nyetablerede svineproducenter i perioden 2009-2013 har en økonomi der ikke adskiller sig væsentligt fra gennemsnittet. De familiehandlede bedrifter har en højere
Læs mereSVINEPRODUKTION 2018 TAL OG GRAFER
Business Check SVINEPRODUKTION 2018 TAL OG GRAFER Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVINEPRODUKTION 2018 TAL OG GRAFER Forord Denne publikation indeholder datamaterialet
Læs mereSmågriseproducenterne
Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.
Læs mereRENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2015
RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 205 NOTAT NR. 57 Rentabiliteten er forsat meget lavere i 205 sammenlignet med sidste år. Den primære årsag til den dårlige rentabilitet er en lav notering på slagtesvin.
Læs mereIntegrerede producenter
Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede
Læs mereAKTIVERNES SAMMENSÆTNINGS BETYDNING FOR DE ØKONOMISKE NØGLETAL
AKTIVERNES SAMMENSÆTNINGS BETYDNING FOR DE ØKONOMISKE NØGLETAL NOTAT Driftsgrenen planteavl, fylder mere hos slagtesvineproducenterne end hos smågriseproducenterne. Dette betyder at slagtesvineproducenterne
Læs mereDLBR Økonomi. Business Check. Svin med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin
DLBR Økonomi Business Check Svin 2012 med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check Svin 2012 Hæftet er produceret i et samarbejde mellem de lokale DLBR-virksomheder og
Læs mereDANSKE MODELLER FOR INTEGRERET SVINEPRODUKTION - NYE VEJE TIL VÆKST I BALANCE
DANSKE MODELLER FOR INTEGRERET SVINEPRODUKTION - NYE VEJE TIL VÆKST I BALANCE Finn Udesen. SEGES, Erhvervsøkonomi Staldseminar 23. maj 2018 UDFORDRINGER FOR DANSK SVINEPRODUKTION Tyskland og Polen importerer
Læs mereSTORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION
STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION NOTAT NR. 1302 Store svineproducenter opnår stordriftsfordele, hvilket skyldes både lavere omkostninger og bedre produktivitet. Analysen identificerer de størrelsesøkonomiske
Læs mereSmågriseproducenterne
Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne oplevede i 2007 det økonomisk værste år i meget lang tid. Det dårlige resultat er en kombination af lavere indtægter, højere omkostninger og faldende besætningsværdier.
Læs mereDB-TJEK SOHOLD, 30 KG
Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG & European Agricultural Fund for Rural Development NOTAT NR. 1332 DB-tjek opgørelserne er analyseret for væsentlige faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden
Læs mereNÅR SAMARBEJDE MELLEM SMÅGRISE- OG SLAGTESVINEPRODUCENTER UDVIDES TIL OPEN BOOK
Støttet af: NÅR SAMARBEJDE MELLEM SMÅGRISE- OG SLAGTESVINEPRODUCENTER UDVIDES TIL OPEN BOOK NOTAT NR. 1910 Med baggrund i interviews af smågrise- og slagtesvineproducenter er det klarlagt, hvad der karakteriserer
Læs mereANALYSE AF DET DANSKE, TYSKE OG HOLLANDSKE SMÅGRISEMARKED
Støttet af: ANALYSE AF DET DANSKE, TYSKE OG HOLLANDSKE SMÅGRISEMARKED NOTAT NR. 147 Den danske puljenotering følger den tyske Nord-West notering med 4 ugers forsinkelse i gennemsnit. Drivkræfterne bag
Læs mereVelkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013
Velkommen til staldseminar 2013 Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 VSP s bud på udviklingen af den danske svineproduktion Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 04.06.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt
Læs mereGRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014 NOTAT NR. 1433 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er gældende
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 NOTAT NR. 1523 Landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser en fremgang på 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en stort set uændret
Læs mereBusiness Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?
Business Check Svin Individuel benchmarking for svineproducenter Formål Business Check er en sammenligning af bedrifters økonomiske resultat bedrift for bedrift. Det er kun hoveddriftsgrenen, der sættes
Læs mereSVINEPRODUKTION 2016 TAL OG GRAFER
Business Check SVINEPRODUKTION 2016 TAL OG GRAFER Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVINEPRODUKTION 2016 TAL OG GRAFER Forord Denne publikation indeholder datamaterialet
Læs mereProduktionsøkonomi Svin
Produktionsøkonomi Svin 2014 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion
Læs meresom er positive, fordi kornbeholdningerne steg mere i værdi, end slagtesvinene faldt i værdi.
Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne fik i 2007 det dårligste driftsresultat siden 2003. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger, Dansk Svineproduktion Totaløkonomi for
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 NOTAT NR. 1212 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2011 viser, at der er en jævn fremgang på ca. 0,7 fravænnet gris pr. årsso.
Læs mereABC i svineproduktionen
ABC i svineproduktionen - tabelsamling Af Arne Oksen, VFL og Brian Oster Hansen, VSP Indledning Denne tabelsamling indeholder en opgørelse af ti svinebedrifters ABC-fordeling af omkostninger for året 2011.
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2012
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2012 NOTAT NR. 1314 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2012 viser, at der er en fremgang på ca. 0,8 fravænnet gris pr. årsso.
Læs mereSammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Jens Vinther og Tage Ostersen SIDE 1
Notatet giver gennemsnitstal for produktionsresultaterne i sobesætninger, smågrisebesætninger og slagtesvinebesætninger for perioden 1. juli 2008 til 30. juni 2009. NOTAT NR. 0935 17. DECEMBER 2009 AF:
Læs mereTILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER
Støttet af: TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER ERFARING NR. 1402 Antibiotika tildelt til foder skal opblandes, så alle grise i en sti får den tiltænkte dosis. Der er testet forskellige metoder
Læs mereØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.
ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland
Læs mereSmågrisemarkedet i det udenlandske nærområde
Smågrisemarkedet i det udenlandske nærområde Hans Aarestrup, direktør, Landsforeningen af Markus Fiebelkorn, markedsanalytiker, Landsforeningen af Brancheforeningen Bedre end gennemsnittet 94 % af de adspurgte
Læs mereMarkant bedst økonomi i. i økologisk svineproduktion? Økonomien i økologisk svineproduktion
Markant bedst økonomi i økologisk svineproduktion svineproduktion giver et markant positivt resultat efter finansiering for både søer og slagtesvin. Tema > > William Schaar Andersen, Videncentret for Landbrug,
Læs mereLANDBRUGETS ØKONOMISKE RESULTATER
Webinar d. 20. maj 2016 v/ Klaus Kaiser - SEGES, Ø&V Erik Maegaard - SEGES, Planter & Miljø Susanne Clausen - SEGES, Kvæg Karsten Moesgaard Pedersen SEGES, Videncenter for Svineproduktion LANDBRUGETS ØKONOMISKE
Læs mereGRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2012
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2012 NOTAT NR. 1222 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er
Læs mereSlagtesvineproducenterne
Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne var for slagtesvineproducenterne i 2008 i frit fald bl.a. som følge af kraftige stigninger i foderomkostninger og negative konjunkturer. >> Anders B. Hummelmose,
Læs mere32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh
32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh Producent og formand for Bornholms Landbrug, Svinerådgivning 1 Disposition Introduktion Min bedrift Landets højeste gennemsnit Hvorfor? Udvikling af min bedrift
Læs mereSAMLING AF SEKS TIL TRE LOKALITETER PÅ INTEGRERET BEDRIFT
Støttet af: SAMLING AF SEKS TIL TRE LOKALITETER PÅ INTEGRERET BEDRIFT NOTAT NR. 1406 Fremstillingsomkostningerne kan sænkes med 21 øre pr. kg slagtevægt leveret ved at samle en integreret bedrift på tre
Læs mereSvinesektorens udfordringer er der løsninger sammen med biogas? Chefkonsulent Bent Ib Hansen Videncenter for Svineproduktion
Svinesektorens udfordringer er der løsninger sammen med biogas? Chefkonsulent Bent Ib Hansen Videncenter for Svineproduktion Axelborg Den 2. marts 2015 Svinekød markedsgrundlag - Adgang til 140 markeder
Læs mereGRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2012
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2012 NOTAT NR. 1235 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er
Læs mereGRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 NOTAT NR. 1503 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT
NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til
Læs mereIntegrerede bedrifter
Integrerede bedrifter Samlet set er driftsresultatet 955.000 kr. dårligere i 2007 end i 2006, hvilket resulterer i et negativ driftsresultat. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger,
Læs mere