Økonomisk analyse. Mere med mindre i landbruget. Highlights:
|
|
- Oliver Andreasen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Økonomisk analyse 10. august 2016 Axelborg, Axeltorv København V T F E info@lf.dk W Mere med mindre i landbruget Highlights: Gennem de sidste 25 år, fra 1990 til 2014, er den danske landbrugsproduktion steget med 22 pct., mens udledningen af drivhusgasser, kvælstof, fosfor og ammoniak er faldet. Den årlige udledning af drivhusgasser fra landbruget er i perioden faldet 16 pct. Heri er indregnet alle drivhusgasser i form af metan, lattergas, jordbearbejdning og fossile brændstoffer. En livscyklusanalyse af europæisk landbrugs drivhusgasudledning viser, at dansk landbrug er blandt de bedste i EU med hensyn til drivhusgasudledningen pr. produceret kg. Den årlige udledning af kvælstof til det marine miljø er faldet med knap 45 pct., mens markoverskuddet af fosfor, dvs. forskellen mellem tilført fosfor og fosfor fjernet ved høst, er faldet med 83 pct. Den årlige udledning af ammoniak fra landbruget er faldet med 44 pct. Landbrugets avlsarbejde, forbedringer af fodereffektiviteten, bedre gødningshåndtering, bedre plantesorter, fald i anvendelsen af handelsgødning og ændret jordbearbejdning er blandt de væsentligste faktorer, der er årsag til faldet i landbrugets miljøpåvirkning siden Fortsat teknologisk udvikling og ny viden vil kunne reducere landbrugets miljøpåvirkning yderligere fremover. Det gælder eksempelvis inden for fortsat udvikling inden for avl, fodereffektivitet, gødningshåndtering, valg og forædling af sorter, jordbearbejdning. Ligeledes vil øget anvendelse af husdyrgødning og halm til biogas, minivådområder, muslinge- og tangproduktion, stenrev og naturpleje kunne bidrage hertil. Produktionen er steget Samlet udvikling I perioden 1990 til 2014 er den årlige produktion målt i faste priser steget 22 pct., samtidig med at den årlige udledning af drivhusgasser, kvælstof, fosfor og ammoniak er faldet markant i perioden.
2 Udviklingen i landbrugets årlige produktion og miljøbelastning 140 Indeks, 1990= Produktion Drivhusgasser Kvælstof - diffus Ammoniaktab Fosforoverskud Kilder: DCE (2015), (2015a) og (2016); UNFCCC: National Inventory Submissions 2016; Danmarks Statistiks Nationalregnskab; EIONET. Central Data Repository: Inventories for the Convention on Long-range Transboundary Air Pollution. Kvælstofudledning Kvælstof er et plantenæringsstof, og høj udledning af kvælstof til det marine miljø kan medføre opblomstring af alger og iltsvind i havet. Kvælstof strømmer til kystområderne især via vandløbene, men har normalt relativt lille betydning for miljøet i selve vandløbene. Kvælstofbelastningen faldet Den såkaldte diffuse udledning af kvælstof, dvs. den landbaserede tilførsel fra diffuse kilder (hovedsageligt landbrug) til fjorde og kystnære områder, er ifølge DCE (2015) faldet fra tons N i 1990 til tons N i DCE har korrigeret udledningen for udsving i regnmængden, der har stor betydning for årsvariationen i udledningen. Det er dog ikke muligt at korrigere helt herfor, ligesom der kan være andre faktorer, der medfører naturlig variation. For at bedømme udviklingen over tid anvender DCE derfor en trend-analysemetode. DCE s beregninger på dette grundlag viser, at landbrugets årlige kvælstofudledning til fjorde og kystnære havområder er reduceret med 43 pct. fra 1990 til Dette svarer nogenlunde til reduktionen i markoverskuddet af kvælstof, der for et givent år opgøres som forskellen mellem den mængde kvælstof, der udbringes på marken og den mængde kvælstof, der fjernes fra marken ved høsten af afgrøderne. Markoverskuddet er således faldet med 45 pct. i perioden. Fosforudledning Fosfor er lige som kvælstof et plantenæringsstof, og tab af fosfor til overfladevand kan skabe eutrofiering i form af uønsket stor plantevækst i søer og fjorde. Fosfor bindes i jorden, og fosfortabet til vandløb sker hovedsageligt gennem erosion og på særlige lokaliteter, hvor jordens kapacitet til at binde fosfor er lille i forhold til de mængder, der tilføres i landbruget. Side 2 af 8
3 Betydningen af udledning af fosfor fra spildevand Landbrugets fosforoverskud faldet Ammoniakudledningen faldet Den samlede, årlige udledning af fosfor til fjorde og kystnære områder er fra 1990 til 2014 faldet med ca. 63 pct. Reduktionen skyldes først og fremmest reducerede udledninger af fosfor med spildevand. Som følge heraf har fosforudledningen fra diffuse kilder (hovedsageligt landbrug) fået relativt større betydning. Der er en meget stor variation i denne udledning, og der kan ifølge DCE 1 ikke påvises en statistisk sikker udvikling over tid. Det er derfor valgt ikke at vise udviklingen heri i grafen. I stedet er det valgt at vise udviklingen i det årlige fosforoverskud, dvs. forskellen mellem den mængde fosfor, der udbringes på marken og den mængde fosfor, der fjernes fra marken ved høsten af afgrøderne. Fosforoverskuddet er faldet fra tons i 1990 til tons i Det svarer til en reduktion på 83 pct. i perioden. Ammoniakudledning Landbrugets udledning af ammoniak til luften sker, når ammoniak fordamper fra husdyrgødning. Ammoniak virker som gødning for planter og er ikke umiddelbart skadeligt. Inden for korte afstande fra husdyrbrug kan ammoniak fra luften imidlertid medvirke til, at nøjsomme planter fortrænges af mere robuste planter. Det kan være et problem i visse typer af bevaringsværdig natur som højmoser, heder og overdrev, da naturtypen kan forandres. Endvidere kan ammoniak højt oppe i atmosfæren reagere med andre udledninger fra fx trafik og kraftværker og dermed medvirke til dannelsen af partikler, der kan have sundhedsskadelige effekter langt væk fra kilden. Ammoniakudledningen er faldet fra en årlig udledning på tons i 1990 til tons i 2014, hvilket svarer til en reduktion i den årlige udledning på 44 pct. i perioden. Udledning af drivhusgasser faldet Drivhusgasserne opgøres forskelligt FN opgørelser EU og DK opgørelser Valgt det mest dækkende Udledning af drivhusgasser Drivhusgasudledningen fra landbrug består af udledning af metan og lattergas, udledning af CO 2 fra anvendelse af fossil energi, samt ændret kulstoflagring. Danmark deltager i flere forskellige aftaler om reduktionen af drivhusgasudledningen. Det kan være lidt forvirrende, da målene og dermed rapporteringerne er aftalt på forskellige måder i de forskellige aftaler. I FN-regi indgår landbrugets udledning af metan og lattergas således i gruppen landbrug, mens landbrugets udledning af CO 2 fra anvendelse af fossile brændstoffer indgår i opgørelsen af gruppen transport og energi, og udledning fra landbruget i forbindelse med ændringer i kulstoflagring indgår i den såkaldte LULUCF-gruppe (Land-Use, Land-Use Change and Forestry). I EU-sammenhæng og i forbindelse med de danske reduktionsmålsætninger, indgår derimod alle de først nævnte typer udledning. Det er på den baggrund og for at vise det mest dækkende billede valgt at medtage alle grupper af landbrugets drivhusgasudledninger i dette notat. Opgørelsen af landbrugets drivhusgasudledning er i notatet baseret på de officielle opgørelser til FN s klimapanel, IPCC. IPCC opgør som nævnt alle typer drivhusgasudledninger fra landbruget, om end i forskellige databaser. 1 DCE (2015), s. 48. Side 3 af 8
4 Ændrede forudsætninger Reduktion på 16 pct. med de nye tal I sine seneste retningslinjer har IPCC ændret vurderingen af klimaeffekten af lattergas og metan, således at klimabelastningen fra lattergas er nedjusteret og klimabelastningen fra metan er opjusteret. 2. Desuden har IPCC reduceret emissionsfaktoren for lattergas, dvs. hvor meget lattergas der dannes pr. kg udledt kvælstof. Det betyder, at udledningerne er revurderet, også tilbage i tid, og at reduktionen af drivhusgasser afviger fra tidligere opgørelser. 3 De nye tal viser, at drivhusgasudledningen fra dansk landbrug er faldet fra 21,5 mio. tons CO 2 ækvivalenter i 1990 til 17,2 mio. tons CO 2 ækvivalenter i 2016, hvilket svarer til en reduktion på 16 pct. over perioden. Boks: Reduktionsmål i EU og DK 20 pct. reduktion i 2020 Som led i FN bestræbelserne på at reducere drivhusgasudledningerne vedtog EU i 2008 et reduktionsmål for EU samlet på 20 pct. i 2020 i forhold til Udledningerne fra energisektoren og de energitunge virksomheder er reguleret af EU's kvotehandelssystem. For de øvrige sektorer, nemlig landbrug, transport, opvarmning af bygninger og boliger, affald mv. er der aftalt nationale mål. Her har Danmark et reduktionsmål på 20 pct. i 2020 i forhold til 2005, der ifølge Energistyrelsens seneste basisfremskrivning overopfyldes. 40 pct. reduktion i 2030 I 2014 vedtog EU et mål om at reducere EU s CO 2 udledninger med mindst 40 pct. i 2030 i forhold til 1990-niveauet den såkaldte 2030-målsætning. Denne reduktion er endnu ikke fordelt på de enkelte medlemslande, hvilket vil ske inden for de næste år. Fordeling af drivhusgasudledningen på typer I tabellen nedenfor er vist fordelingen af den årlige drivhusgasudledning på typer. Den årlige udledning af drivhusgasser fra gødningshåndtering er steget 6 pct. fra 1990 til I perioden 2004 til 2014 er udledningen fra gødningshåndtering dog faldet. Den årlige udledning fra dyrenes fordøjelse (metan) er fra 1990 til 2014 faldet 8 pct., udledning fra jordbearbejdning 30 pct., fra fossile brændsler med 8 pct. Kalkning mv., der udgør en marginal del, er faldet med 61 pct. Den årlige udledning relateret til kulstoflagring svinger meget over tid, men er over perioden 1990 til 2014 faldet 17 pct. 2 Klimaeffekten af 1 ton lattergas er nedjusteret fra 310 tons CO2-ækvivalenter til 298 tons CO2- ækvivalenter, og klima-effekten af 1 ton metan er opjusteret fra 21 tons CO2-ækvivalenter til 25 tons CO2-ækvivalenter; såkaldte Global Warming Potential. 3 Se fx Landbrug & Fødevarer: Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget d. 21. december Side 4 af 8
5 Udledningen af drivhusgasser fordelt på kilde Mio. tons CO2 ækv. Kulstoflagre Andet (kalkning, mv.) 15 Fossile brændsler 10 Jordbearbejdning 5 Dyrenes fordøjelse Gødningshåndtering Kilder: UNFCCC: National Inventory Submissions Livscyklusanalyse Blandt de bedste internationalt Der foreligger ikke mange internationalt anerkendte studier, der sammenlignes landbrugets miljøbelastning i forskellige lande. Et eksempel er imidlertid en livscyklusanalyse af europæisk landbrugs drivhusgasudledning, som forskere fra Wageningen Universitet i Nederlandene har lavet (J.P. Lesschen et al., 2011). Analysen viser, at dansk landbrug er blandt de bedste i EU med hensyn til klimaeffektivitet. Forskerne har sammenlignet drivhusgasudledningen pr. kg for de vigtigste driftsgrene i de forskellige EU-lande. Analysen viser, at Danmark for mælkeproduktionen ligger som nr. 1 med den laveste drivhusgasudledning pr. kg. For oksekødsproduktion ligger Danmark nr. 2 med den næstlaveste udledning pr. kg, og inden for ægproduktion ligger Danmark også nr. 2. For produktionen af svinekød ligger Danmark nr. 7 og for fjerkræ på EU s gennemsnit. I figuren nedenfor er vist sammenligningen for mælk, hvor dansk landbrug som nævnt ligger på en førsteplads. Sammenligning af drivhusgasudledning fra mælkeproduktion Kg CO2 -ækv. Køernes fordøjelse Jordbearbejdning Gødningshåndtering Kalkning mv. 2,0 Handelsgødning Energiforbrug 1,5 1,0 0,5 0,0 Kilde: J.P. Lesschen et al. (2011). Side 5 af 8
6 Kombination af indsatser Avl og fodereffektivitet Landbrugets indsats Optimering af husdyravl og fodereffektivitet, bedre gødningshåndtering, bedre plantesorter, fald i anvendelsen af handelsgødning og ændring i jordbearbejdning er blandt de væsentligste faktorer, der har medvirket til at reducere landbrugets miljøpåvirkning. I denne udvikling har det stærke forsknings- og udviklingsmiljø på landbrugsområdet været en vigtig faktor. Udviklingen inden for husdyravl har for eksempel inden for svineproduktionen ført til en bedre foderudnyttelse, slankere grise med højere kødprocent og færre dage i stalden som følge af øget tilvækst. Inden for mælkeproduktion har avlsarbejde og mere effektiv fodring medført en højere mælkeydelse pr. ko. Inden for fodereffektivitet har anvendelse af aminosyrer i foderet til grise endvidere medvirket til at reducere kvælstofudskillelsen. Gødningshåndtering Miljøteknik i stalde ikke medregnet Som eksempler på bedre gødningshåndtering kan nævnes drænede gulve i stalde og brug af skrabere i staldene og slangeudlægning og nedfældning af gylle i stedet for bredspredning i marken. Desuden er opbevaringskapaciteten for gylle øget, hvilket forbedrer mulighederne for at udbringe gylle på de tidspunkter, hvor udnyttelsen er størst og miljøpåvirkningen mindst. En større andel af gødningen udbringes om foråret og sommeren, hvor der er plantevækst til at udnytte gødningen. DCE har oplyst, at opgørelserne af ammoniakudledningen ikke medtager reduktionseffekt fra anvendelse af miljøteknik i staldene, f.eks. forsuring af gylle og luftrensning i stalde. Den faktiske ammoniakudledning fra landbrugsproduktionen til omgivelserne er derfor mindre end opgørelser viser. Fortsat teknologisk udvikling Fortsat teknologisk udvikling og ny viden vil kunne reducere landbrugets miljøpåvirkning yderligere fremover. Klimagasser Dansk landbrug arbejder løbende på yderligere at reducere udledningen af drivhusgasser, både ved at reducere udledningen fra produktionen og ved at levere vedvarende energi til erstatning for fossile energikilder i form af biomasse, biogas samt vind- og solenergi. Flerårige afgrøder og forædling Gødningshåndtering, biogas og halm til vedvarende energi Naturpleje Inden for planteproduktionen kan drivhusgasudledningen reduceres yderligere ved dyrkning af flerårige afgrøder (fx pil og græs) eller ved udtagning eller ekstensivering af lavbundsarealer, mv. Mere effektiv staldmanagement med hurtig udslusning af gylle med henblik på afgasning i biogasanlæg kan yderligere reducere udslippet af drivhusgasser. Øget anvendelse af husdyrgødning til produktion af vedvarende energi i form af fx biogas kan bidrage til at reducere drivhusgaspåvirkningen, og der kan i højere grad anvendes halm til bioenergi. Endvidere kan dyrkning af flerårige afgrøder og efterafgrøder bidrage til produktion af bioenergi og kulstoflagring. På plejekrævende naturarealer, der ikke afgræsses, kan biomassen høstes og nyttiggøres i biogasanlæg til produktion af energi og gødning. Derved kombineres naturpleje med energiproduktion og miljøindsats. Side 6 af 8
7 Forskning og udvikling Minivådområder og drænfiltre Flerårige afgrøder og forædling Kystområder Biogas Forskning og udvikling Store investeringer Der er endvidere muligheder for at reducere udledningen af metan yderligere gennem forskning og udvikling inden for fodring, gødningshåndtering mv. I nordisk regi er der således igangsat forskningsprojekter inden for avl med det formål at forbedre fodereffektivitet og reducere metanudledningen fra mælkeproduktionen. Et nyt projekt skal undersøge muligheden for implementering af resultaterne. Næringsstoffer Minivådområder kan være en relativt billig og fleksibel metode til at fjerne næringsstoffer fra markdræn, inden de kommer ud i vandmiljøet, samtidig med at der skabes værdifulde biotoper til gavn for flora og fauna. Både testforsøg og fuldskala-anlæg har indtil videre vist gode resultater. Tilsvarende kan drænfiltre til opsamling af den fosfor, som ellers tabes fra markerne med drænvand, reducere udledning af fosfor til vandmiljøet. Ved dyrkning af flerårige afgrøder som pil eller græs kan der ligeledes etableres arealer, der reducerer udledningen af kvælstof, samtidig med der produceres biomasse og skabes plads til biodiversitet. Der er også et stort potentiale ved fortsat fokus på forædling for at optimere planteproduktionen gennem, herunder bedre næringsstofudnyttelse, resistens overfor plantesygdomme og skadedyr m.v., som kan bidrage til yderligere at optimere produktionen og mindske ressourceforbruget og miljøpåvirkningen. Muslinge- og tangproduktion kan opsuge næringsstoffer, hvorved vandet bliver klarere, og næringsstofindholdet reduceres. Genopretning af stenrev, der fungerer som naturlige næringsstoffiltre, kan bidrage til at reducere næringsstofbelastningen i havet omkring Danmark. Afgasning af husdyrgødning i biogasanlæg kan udover produktion af vedvarende energi også bidrage til at reducere næringsstofbelastningen og udledningen af drivhusgasser fra landbruget. Biogasanlæg bidrager dermed til synergieffekter mellem miljø, energi og klimaindsats. Et eksempel på forskning og udvikling er partnerskabet Future Cropping, hvor blandt andet SEGES er med. Målet med partnerskabet er at gøre det muligt for landmændene at høste højere udbytte og bedre kvalitet i afgrøderne uden at øge udledningen af næringsstoffer. Ideen er at udnytte de nye muligheder for præcisionsjordbrug og datakommunikation, således at store datamængder fra landbrugs- og miljøteknologier kan integreres med f.eks. areal- og vejrdata. Ammoniak I international sammenhæng er Danmark langt fremme med hensyn til at indføre tiltag til reduktion af ammoniakudledningen, fx med hensyn til slangeudlægning og nedfældning af gylle i stedet for bredspredning i marken, der har været forbudt siden Yderligere reduktion af ammoniakudledningen kræver store investeringer i modernisering af staldbygningerne, hvilket der på grund af den internationale konkurrencesituation ikke er økonomisk råderum til i dag. Side 7 af 8
8 Kilder Danmarks Statistiks Nationalregnskab: Årligt nationalregnskab, brancher; Tabel NABP69. Hentet fra Statistikbanken.dk Nationalregnskabet. DCE (2015): "Landovervågningsoplande 2014", videnskabelig rapport fra DCE, nr DCE (2015a): Vandløb Rapport nr November DCE (2016): "Emissionsopgørelser -> Reporting Sectors -> Agriculture". Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet (DCE), 13. april EIONET: Central Data Repository: Inventories for the Convention on Longrange Transboundary Air Pollution. J.P. Lesschen et al. (2011): Greenhouse gas emission profiles of European livestock sectors i Animal Feed Science and Technology (2011), UNFCCC (2016): National Inventory Submissions United Nations Framework Convention on Climate Change. Landbrug & Fødevarer Yderligere kontakt Axeltorv 3 T E info@lf.dk Frank Øland frha@lf.dk 1609 København V F W Anne Ohm ano@lf.dk
Økonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights:
Økonomisk analyse 21. december 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget Highlights: FN s seneste opgørelse
Læs mereØkonomisk analyse. Ammoniaktabets fordeling på sektorer. 3. oktober 2014. Highlights:
Økonomisk analyse 3. oktober 214 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Ammoniaktabets fordeling på sektorer Highlights: Den seneste opgørelse af fordelingen
Læs mereMiljøøkonomi. Vi producerer mere med mindre. Highlights:
Miljøøkonomi 21. maj 2014 Vi producerer mere med mindre Highlights: De seneste tal for landbrugets markbalancer for kvælstof og fosfor (2011) bekræfter, at der er sket en afkobling mellem landbrugsproduktion
Læs mereØkonomisk analyse. Danmark i front på miljøeffektiv mælkeproduktion i EU - Status for ammoniakudledningen
Økonomisk analyse 1. oktober 1 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +5 3339 F +5 3339 11 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark i front på miljøeffektiv mælkeproduktion i EU - Status for ammoniakudledningen
Læs mereØkonomisk analyse. Dansk mælkeproduktion fortsat i toppen på miljøeffektivitet - Status for ammoniakudledningen
Økonomisk analyse 7. februar 15 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +5 3339 F +5 3339 11 E info@lf.dk W www.lf.dk Dansk mælkeproduktion fortsat i toppen på miljøeffektivitet - Status for ammoniakudledningen
Læs mereBilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger
Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer
Læs mereUdvikling i aktivitetsdata og emission
Udvikling i aktivitetsdata og emission Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. marts 2019 Rikke Albrektsen, & Mette Hjorth Mikkelsen Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Miljøstyrelsen
Læs mereKvægbedriftens klimaregnskab
Kvægbedriftens klimaregnskab Hvorfor udleder kvægproduktionen klimagasser? Hvor stor er udledningen af klimagasser fra en kvægbedrift? Hvor sker udledningen i produktionskæden? Hvad er årsag til variationen
Læs mereHvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab
AARHUS UNIVERSITET 11-13 Januar 2010 Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab Plantekongres 2011 - produktion, plan og miljø 11-13. Januar 2011 Steen Gyldenkærne Afd. for
Læs mereMuligheder for et drivhusgasneutralt
Muligheder for et drivhusgasneutralt landbrug og biomasseproduktion i 2050 Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen, Søren O. Petersen, Bjørn Molt Petersen, Nick Hutchings, Troels Kristensen, John Hermansen & Jørgen
Læs mereLad os samtænke. Oplæg ved Lars Hvidtfeldt, viceformand i Landbrug & Fødevarer Debatmøde i Landbrugsforum 4. oktober 2017
Lad os samtænke Oplæg ved Lars Hvidtfeldt, viceformand i Landbrug & Fødevarer Debatmøde i Landbrugsforum 4. oktober 2017 Det handler om at finde balancen Uddrag af L&Fs biodiversitetspolitik: Landbrug
Læs mereUdfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030
Udfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030 Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på Gastekniske Dage den 24. maj 2017 Dagsorden
Læs mereAARHUS UNIVERSITY. Landbrugets rolle i klimakampen. Professor Jørgen E. Olesen TATION
Landbrugets rolle i klimakampen Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Mange forskellige kilder til klimagasser Nogle kilder til klimagasser øges med stigende input (fx gødning) eller antal dyr CO 2 CO 2
Læs mereKlædt på til klimadebatten Klima udfordringen i dansk kvægbrug ud fra forskellige perspektiver
Klædt på til klimadebatten Klima udfordringen i dansk kvægbrug ud fra forskellige perspektiver Kvægkongres 2019 Troels Kristensen, Aarhus University, Department of Agroecology Mail:troels.kristensen@agro.au.dk
Læs mereAARHUS UNIVERSITY. Løsninger på klimakrisen landbrugets rolle. Professor Jørgen E. Olesen TATION
Løsninger på klimakrisen landbrugets rolle Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Klimaændringer er reelle og vor tids største udfordring Temperatur stigningen følger den samlede CO2 udledning IPCC WG-I (2014)
Læs mereIngen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S
university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord
Læs mereEffektive veje til drivhusgasreduktion i landbruget. Forslag til klimaregnskab for den enkelte landbrugsbedrift
Effektive veje til drivhusgasreduktion i landbruget Forslag til klimaregnskab for den enkelte landbrugsbedrift 1 Landbrugets drivhusgasudledning skal reduceres Målsætninger for drivhusgasudledningen og
Læs mereEr Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget?
Er Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget? Plantekongressen 2011, Direktør Claus Søgaard-Richter, 11. januar 2011 Baggrund: Rammen FN (IPCC) Danmark har forpligtet
Læs mereOpdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013
N O T AT 13. august 2013 Ref. mis/abl Klima og energiøkonomi Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 Siden den seneste basisfremskrivning fra efteråret 2012, BF2012, er der
Læs mereLandbruget kan producere sig ud af klimakravene ved at levere mere biomasse til energi. Uffe Jørgensen
Landbruget kan producere sig ud af klimakravene ved at levere mere biomasse til energi Uffe Jørgensen Myter om biomasseproduktion Den samlede mængde biomasse er en fast størrelse Øget produktivitet på
Læs mereKlimaoptimering. Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE
Klimaoptimering Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af
Læs mereElforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,
Læs mereEnergi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug
Energi 2. juni 2016 Emission af drivhusgasser 2014 Opgørelser over emissionen af drivhusgasser anvendes bl.a. til at følge udviklingen i forhold til Grønlands internationale mål for reduktion af drivhusgasudledninger.
Læs mereReduktion af drivhusgasser fra landbruget: Muligheder og begrænsninger
Reduktion af drivhusgasser fra landbruget: Muligheder og begrænsninger Jørgen E. Olesen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Landbrugets udledninger drivhusgasser (2006)
Læs mereHvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt
Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt (herunder køling, flytning fra stald til lager, separering og forbrænding) Sven G. Sommer Tekniske fakultet, Syddansk Universitet
Læs mereTroels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:
Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden Troels Kristensen Aarhus Universitet, Ins4tut for agroøkologi Indlæg ved økologi kongres
Læs mereSamfundets krav til kvægbedrifterne inden for miljø og klima
Samfundets krav til kvægbedrifterne inden for miljø og klima Fremtidens helhedsorienterede og balancerede kvægproduktion Landskonsulent Ole Aaes, HusdyrInnovation, SEGES Hvad døde hummere i Gilleleje førte
Læs mereGår jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug?
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug? Professor Jørgen E. Olesen Globale udfordringer Klimaændringer Befolkningstilvækst især middelklasse
Læs mereVand, miljø, klima, natur
Kampen om EU-støtten rækker pengene i Landdistriktsprogrammet? Christiansborg, den 15. december 216 Vand, miljø, klima, natur hvad er det fremtidige behov for støtte? Landbrugsfaglig medarbejder Mio. kr.
Læs mereEfter Natur- og Landbrugskommissionen? Målrettet regulering, vækst og begejstring
Efter Natur- og Landbrugskommissionen? Målrettet regulering, vækst og begejstring Regionsmøder efteråret 2013 v/ gdr. Torben Hansen, formand for L&F, Planteproduktion Udbyttetab ved undergødskning Prisniveau
Læs mereDANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION
DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION Hvilke landbrugsprodukter er årsag til drivhusgasudledningen i landbruget? Klimarådet 8. december 2016 Konklusion del 1: Hovedparten af drivhusgasudledningerne
Læs mereLandbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion
Landbruget i fremtiden Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Udfordringer Konkurrenceevne Miljøregulering Klimadagsorden 2 Side Konkurrenceevne 3 Side Konkurrenceevnen under pres Konkurrenceevnen
Læs mereEnergiregnskab Skanderborg Kommune 2009
Energiregnskab Skanderborg Energiregnskab med CO2-udledning for hele Skanderborg Kommune, inklusive private og erhverv for 2009 er forelagt Miljø- og Planudvalget 6. juni 2011. Regnskabet er i lighed med
Læs mereEnergi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål
Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. juni 2018 og Revideret
Læs mereLandbrugsbidrag til klimagasreduktion Omkostningseffektive virkemidler
Landbrugsbidrag til klimagasreduktion Omkostningseffektive virkemidler Alex Dubgaard Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Plantekongres 2009 Herning, 13.-14. januar 2009 EU-Kommissionens forslag
Læs mereCO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)
CO 2 opgørelse 215 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) Indhold Indledning...1 Værktøjet har betastatus...1 Samlet CO2 udledning...2 Andel af vedvarende energi (VE)...2 Energi...3 Transport...4 Landbrug...6
Læs mereVurdering af konsekvenserne for udledning af drivhusgasser samt for naturen og biodiversiteten ved ændret kvælstofregulering
Vurdering af konsekvenserne for udledning af drivhusgasser samt for naturen og biodiversiteten ved ændret kvælstofregulering Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi og Dato: 21. marts 2013 DCA
Læs mereKlimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE
Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen
Læs mereLandbruget belaster klimaet mere end mange tror
Landbruget belaster klimaet mere end mange tror Lattergas, metan, kulstofbalancen i jorden og energiforbruget til maskiner og bygninger medfører udledning af klimagasser fra landbruget. Når vi regner det
Læs mereKvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef
KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik
Læs mereEKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/ Camilla K. Damgaard, NIRAS
EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/12-2016 Camilla K. Damgaard, NIRAS BAGGRUND OG FORMÅL Afdække de såkaldte eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen af eksternaliteterne og sætte pris på dem
Læs mereKLIMALANDMAND Værktøj til klimahandling på bedriften Klimaworkshop 12. juni 2019
KLIMALANDMAND Værktøj til klimahandling på bedriften Klimaworkshop 12. juni 2019 DAGENS MÅL & JERES ROLLE Input til værktøjets rammesætning Input til værktøjets faglige indhold Sikring af et operationelt
Læs mereBiomasse og det fleksible energisystem
Biomasse og det fleksible energisystem Indlæg ved energikonference 5. oktober 2009 af Institutleder Erik Steen Kristensen Spørgsmål som vil blive besvaret 1. Biomasse til energi mængder og typer? 2. Klima-
Læs mereAlternative virkemidlers rolle i vandplanerne
Alternative virkemidlers rolle i vandplanerne, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Indhold 1. Status for udledninger og påvirkninger 2. Hvordan er vi kommet hertil? 3. Alternative/supplerende
Læs mereKLIMA OG KØER HVAD ER OP, OG HVAD ER NED?
KLIMA OG KØER HVAD ER OP, OG HVAD ER NED? Landbrugets klimapåvirkning I Danmark har vi allerede en af verdens mest klimaeffektive fødevareproduktioner. Godt landmandskab, innovative virksomheder og en
Læs mereBæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014
Bæredygtig bioenergi og gødning Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014 Disposition Bæredygtighed: Udfordring fordring? Bioenergien Gødningen Handlemuligheder Foto:
Læs mereDen seneste valgperiode har været hård ved miljøet
Den seneste valgperiode har været hård ved miljøet Selvom flere partier i regeringen angiver at være de mest ambitiøse på klimaets vegne, er det på centrale klima- og miljøområder gået den gale vej de
Læs mereCO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)
CO 2 opgørelse 215 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) Værktøjet Energi og CO 2 regnskabet er udviklet af Energistyrelsen i samarbejde med KL og Realdania. Opgørelsen findes på https://sparenergi.dk/offentlig/vaerktoejer/energi
Læs mereNaturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer. Poul Erik Lærke
Naturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer Poul Erik Lærke Agenda Hvordan sikres de åbne ådale der tidligere er blevet afgræsset af kreaturer? Er det muligt at kombinere naturpleje
Læs mereEnergi-, Forsynings- og Klimaudvalget (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt N O T AT 14. september 2015 Center for Klima og Energiøkonomi Omkostninger forbundet med opfyldelse af 40 pct.
Læs merefremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne
fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne Next step af erhvervets store kampagne Fremtiden er ikke så sort, som den har været LANDBRUG & FØDEVARER MEDLEMMER: Budskabet fra første del
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august
Læs mereØkologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi
Økologisk jordbrug og klimaet Erik Fog, Økologi Er der ikke allerede sagt nok om klimaet? Selv om en fjerdedel af CO 2 udledningen stammer fra fødevareproduktion, har danskerne svært ved at se en sammenhæng
Læs mereEKSTERNALITETER VED BIOGAS Temadag, Brancheforeningen for biogas 7. marts 2017 Camilla K. Damgaard, NIRAS
EKSTERNALITETER VED BIOGAS Temadag, Brancheforeningen for biogas 7. marts 2017 Camilla K. Damgaard, NIRAS BAGGRUND OG FORMÅL Afdække de såkaldte eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen af eksternaliteterne
Læs mereNOTAT 10. Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi. Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd
NOTAT 10 Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd 12. Januar 2015 Dette notat beskriver antagelser og beregninger af den klima-effekt,
Læs mereAnnual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014
Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål
Læs mereHvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk
Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Indhold Bioenergi og biogas Råstofferne og muligheder Fordele og ulemper Biogas i Region Midt Biogas i Silkeborg Kommune Tendenser for biogas Bæredygtighed Vedvarende
Læs mereForbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret
Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle + Torkild Birkmose Forbrænding en fordel eller en ulempe? Fordele og ulemper ved forbrænding Fordele: Nitratudvaskning CO 2 -neutral
Læs mereGRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010
GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi
Læs merePotentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi
Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Målsætning om udnyttelse af 50% af gyllen i 2020 behov for energirig tilsætning www.ing.dk Tilsætning af
Læs mereFoders klimapåvirkning
Foders klimapåvirkning Fodringsseminar 2010 Torsdag d. 15. april, Herning Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet
Læs mereEn statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark
En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år
Læs mereFremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet
Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet v/ Michael Brockenhuus-Schack Formand for landsudvalget for Planteproduktion H:\BBI\oplæg - talepunkter\mbs
Læs mereLandovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET
Landovervågning Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed Status for miljøplaner ift. 2015 Reduktionsmål Rodzonen Havbelastning (%) (t N) 1987 Vandmiljøplan I 1998 Vandmiljøplan II 48 2004
Læs mereEU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Christian Ege og Leif Bach Jørgensen
Skodsborg, 24. august 2010 EU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Landbrug og Grøn Vækst - indhold Miljøpåvirkning og lovgivning i EU og DK EU s landbrugsreform i 2013 s scenarie for 2020: Mål
Læs mereNotat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016
Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2
Læs mereMiljødirektører: Der skal rettes op på ammoniakskandalen
Miljødirektører: Der skal rettes op på ammoniakskandalen Debat29. maj 2019 kl. 3:00 0 kommentarer Print Der er brug for at sætte ind overfor landbruget, som står for 94% af landets ammoniakforurening,
Læs mereØkonomisk analyse. High social costs of ammonia requirements. Highlights. 25. april 2014
Økonomisk analyse 25. april 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk High social costs of ammonia requirements Highlights The requirement for
Læs mereKlimaplan del 1 - Resumé
Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen
Læs mereTotale kvælstofbalancer på landsplan
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereGår jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer
Læs mereLandbrugets globale. Vi ser klimaet som et glo- balt anliggende, og derfor er det naturligt for os at bidrage til den globale klimadebat.
+ AF JENS ASTRUP MADSEN OG MADS HELLEBERG DORFF CHRISTIANSEN Landbrugets globale Vi ser os selv som en del af løsningen på klimaudfordringen og Landbrug & Fødevarer har igennem som et globalt fyrtårn for
Læs mereRESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?
RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? Seminar om termisk forgasning Tirsdag den 17. november 2015 hos FORCE Technology, Brøndby Ved Thorkild Frandsen, AgroTech INDHOLD
Læs mereFAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø
FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er
Læs mereEFFEKTEN AF RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
EFFEKTEN AF RANDZONER Institut for Bioscience, Aarhus Universitet Vores hypotese: Randzoner er et stærkt virkemiddel, som kan tilgodese både natur-, miljø- og produktions interesser men kun hvis deres
Læs mereBemærkninger til udkast til klimafremskrivning
Bemærkninger til udkast til klimafremskrivning fra EU-Kommissionen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. januar 2016 og DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Mette Hjorth
Læs mereNatur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering. V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer
Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer Værdi af primærproduktionen millioner kroner pr år Rammevilkår Skatter og
Læs mereKLIMAPLAN GULD- BORGSUND
Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato september 2009 KLIMAPLAN GULD- BORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUS- GASSER 2008 - RESUMÉ KLIMAPLAN GULDBORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUSGASSER 2008 - RESUMÉ
Læs mereLynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK.
Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling Notat Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 212 Dato: 15. juli 213 Fra: KR, CT Kopi til: TK Indledning Lynettefællesskabet har opstillet et mål for reduktionen
Læs mereNOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen
Læs mereBidrag til MOF alm. del - spm. 594 om eutrofiering og klimagasudledning
Bidrag til MOF alm. del - spm. 594 om eutrofiering og klimagasudledning Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. marts 2019 Steen Gyldenkærne 1, Thomas A.Davidson 2 & Liselotte S.
Læs mereBiogas. Fælles mål. Strategi
Udkast til strategi 17.03.2015 Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg.
Læs mereHvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug?
Hvorfor? Leif Bach Jørgensen, Det Økologiske Råd Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling Det bæredyg+ge landbrug? Tværfaglig / holis+sk
Læs mereDrivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? Hvor kommer landbrugets drivhusgasser fra? Drivhusgasserne
Klimabelastning fra fire økologiske bedrifter CH 4 N 2 O Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? 7% 8% 60% Landbrug Industri Losseplads Af Lisbeth Mogensen & Marie Trydeman Knudsen, Det
Læs mereHvordan kan biogassen optimere klimaindsatsen?
Temadag Vingsted, 18. marts 2019 Hvordan kan biogassen optimere klimaindsatsen? Bruno Sander Nielsen Klima Globale temperaturafvigelser i forhold til gennemsnit for perioden 1961-1990 Kilde: DMI Regeringens
Læs mereUdfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne
AARHUS UNIVERSITET Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne Indlæg ved NJF seminar Kringler Maura Norge, den 18 oktober 2010 af Institutleder Erik Steen Kristensen,
Læs mereKlimahandlingsplan 2016
Klimahandlingsplan 2016 Helgård og Røjlegård Esben Ingerslev Kæderupvej 8 3200 Helsinge Denne klimahandlingsplan Denne klimahandlingsplan er en aftalt plan mellem konsulent og landmand om, hvad landmanden
Læs mereproduktivitet og miljøeffekter Seniorforsker Poul Erik Lærke
Arealer med uudnyttet græs i Danmark - produktivitet og miljøeffekter Seniorforsker Poul Erik Lærke Agenda + 10 mio tons planen - med fokus på uudnyttet græs Hvordan påvirkes miljøet når der høstes enggræs?
Læs mereKlimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE
Klimaoptimering Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser.
Læs mereSammenligning af fremskrivning fra 2012 med seneste emissionsopgørelser for 2017
Sammenligning af fremskrivning fra 2012 med seneste emissionsopgørelser for 2017 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 19. marts 2019 Mette Hjorth Mikkelsen & Rikke Albrektsen Institut
Læs mereMarie Trydeman Knudsen Knudsen
Marie Mit oplæg Trydeman Knudsen FREMTIDENS INNOVATIVE LØSNINGER Hvordan arbejder vi på at skabe en mere klima- og miljøvenlig fødevareproduktion? Livscyklusvurderinger og grundlæggende spørgsmål om klima
Læs mereBiogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009
Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige
Læs mereBiomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt
Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt Uffe Jørgensen Inst. for Jordbrugsproduktion og Miljø DET FACULTY JORDBRUGSVIDENSKABELIGE OF AGRICULTURAL SCIENCES FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Procent
Læs mereStatus for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010
Status for CO2udledningen i Gladsaxe kommune 2010 Miljøudvalget 19.09.2011 Sag nr. 68, bilag 1 1. Ændring af CO2 udledning for 2007 Udgangspunktet for Gladsaxe Kommunes målsætning om et 25 % reduktion
Læs mereKlima, zink og kobber. Sektordirektør Christian Fink Hansen, SEGES Svineproduktion
Klima, zink og kobber Sektordirektør Christian Fink Hansen, SEGES Svineproduktion Bæredygtighed mulig CO 2 -reduktion frem mod 2050 Den danske regering har som mål, at Danmark i 2050 ikke længere bruger
Læs mereDen forventede udvikling frem til 2015
Den forventede udvikling frem til 2015 Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet VMP III aftalens enkelte elementer Målsætning 2015: Reduktion af fosforoverskud
Læs mereOKTOBER ikke-kvotebelagte sektorer. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
OKTOBER 2018 Reduktionsstrategi for de ikke-kvotebelagte sektorer Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet 2018/19:6 OKTOBER 2018 Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Stormgade 2-6 1470 København K
Læs mereKlimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI
Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen
Læs mereMulige forbedringer af emissionsopgørelsen af ammoniak fra landbruget
Mulige forbedringer af emissionsopgørelsen af ammoniak fra landbruget Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. marts 2019 Ole-Kenneth Nielsen, Rikke Albrektsen, & Mette Hjorth Mikkelsen
Læs mereKlimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug
G1 Efter Klimatopmødet i København Klimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug Søren Korsholm Chef for plante- og energipolitik MILJØ & ENERGI sok@lf.dk 1 12. januar 2010 Klimatopmødets konsekvenser
Læs mere