Dagsorden. OIO- Komitéens 3. møde. d. 21. maj 2008

Transkript

1 Dagsorden, OIO-komitéens møde den 21. maj 2008 Dagsorden OIO- Komitéens 3. møde d. 21. maj 2008 Mødet afholdes d. 21. maj 2008 fra kl. 12:00 i Direktionens mødelokale, 4 sal, IT- og Telestyrelsen, Holsteinsgade 63. Dagsorden 1. Velkomst 2. Godkendelse af dagsorden og referat (B) (Bilag 1) 3. Det nye OIO-katalog a. Status og visioner (O) (Bilag 2) b. Anvendelse af AGILE/SCRUM processer i udviklingen af OIOkataloget (O) (Bilag 3) 4. OIO-udvalgene a. Skabelon for Kommissorium for OIO-Udvalg (B) (Bilag 4) b. OIO-udvalg for stedbestemmende referencedata (B) (Bilag 5) c. OIO-udvalg for ESDH-området (B) (Bilag 6) d. Invitation til netværksmøde for OIO-udvalg (B) (Bilag 7) 5. Arkitekturkrav - opfølgning på workshop (B) (Bilag 8) 6. Målgruppedefinition på det sociale område (O) (Bilag 9) 7. Eventuelt 14. maj 2008 IT- og Telestyrelsen Datastandardiseringskontoret Holsteinsgade København Ø Telefon Telefax E-post itst@itst.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Per de Place Bjørn Telefon E-post ppb@itst.dk Punkter mærket B, D, E, O er til henholdsvis (B) Beslutning (D) Drøftelse (E) Efterretning (O) Orientering Dagsordenen er vedlagt en opdateret liste over standarder under behandling i OIO- Sekretariatet.

2 BILAG 1 Referat, OIO-komitéens møde den 16. april 2008 Referat, OIO-komitéens 2. møde, den 16. april Mødet afholdtes d. 16. april fra kl. 13 IT- og Telestyrelsen, Holsteinsgade :30 i Direktionens mødelokale, 4 sal, Til stede: Per Schultz Eeg, ITST, formand Thomas Andersen, Beskæftigelsesministeriet Kristian Alstrup Baden, Region Nordjylland Frank Carvalho, Skat Kaspar Didriksen, Miljøministeriet Peter Greifenstein, Rigspolitiet Franci Johansen, Direktoratet for Fødevareerhverv Ole Makne Jørgensen, Direktoratet for Kriminalforsorgen Flemming Nissen, Kort & Matrikelstyrelsen Mogens Pedersen, Integrationsministeriet Christian Plaschke, Finansministeriet Torben Sløk, Vejdirektoratet Jan Dalsten Sørensen, Statens Arkiver Peter Thrane, KL Gitte Jeppesen, ITST Michael Bang Kjeldgaard, ITST Michael Busk-Jepsen, ITST Søren Klostergaard Pedersen, ITST Per de Place Bjørn, ITST, referat 14. maj 2008 IT- og Telestyrelsen Datastandardiseringskontoret Holsteinsgade København Ø Telefon Telefax E-post itst@itst.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Per de Place Bjørn Telefon E-post ppb@itst.dk Dagsorden 1. Velkomst - Herunder kort præsentationsrunde 2. Godkendelse af dagsorden og referat (B) (Bilag 1) - Dagsorden og referat godkendt 3. Vejledningsnotat fra ITST vedrørende OIOXML som åben, obligatorisk standard (B) (Bilag 2) Oplæg: Efter ikrafttrædelsen af B103 om åbne, obligatoriske standarder pr. 1/1 2008, har der vist sig et behov for at tydeliggøre fortolkningen af B103 i forhold til anvendelsen af OIOXML. Især har Velfærdsministeriet været inte-

3 Referat, OIO-Komitéens møde den 21. februar 2008 resseret i en melding fra ITST angående rækkevidden af domænestandarder. Det vedlagte dokument OIOXML som åben, obligatorisk standard - uddybende vejledning skal ses dels som svar på Velfærdsministeriets henvendelse, dels som et generelt dokument der klarlægger fortolkningen af B103 i forhold til OIOXML. Det fremlagte dokument er blevet til under stramme tidsfrister og skal betragtes som et arbejdsdokument, hvortil komitéens bemærkninger indhentes. Der faldt en række bemærkninger: - Jesper Nielsen, Velfærdsministeriet, var fraværende, men havde på forhånd indgivet bemærkninger som fremlagdes af Per Schultz Eeg: Velfærdsministeriet bemærkede, at vejledningen overordnet betragtet udfyldte Velfærdsministeriets behov, og at fortolkningerne var brugbare i forhold til standardiseringsarbejdet i Domænebestyrelsen for det sociale område. Dog er der, i dokumentet, uklarhed om ansvars- og kompetencefordeling mellem domænebestyrelser og OIO-komitéen med hensyn til godkendelse af domænestandarder. - KL bemærkede, at der var en uklarhed med hensyn til definition af ansvar for, og ejerskab til standarder. - Der var enighed om at præcisere, at domænebestyrelser og OIO-udvalg fastlægger standarder for deres områder, og at OIO-komitéen sikrer, at høringsproces og koordination med eksisterende standarder er overholdt - Finansministeriet hilste vejledningen velkommen og bemærkede, at standardisering altid skal foregå efter en økonomisk konsekvensvurdering. - Der var enighed om dette - Finansministeriet bemærkede også, at begrebet domænestandard kan give anledning til misforståelse i fx domænebestyrelserne, når en standard refererer til et forretningsområde, der ikke er sammenfaldende med et domæne som defineret i FORM. Der var enighed om, at standarders gyldighedsområde skal kunne defineres ud fra FORM. Der var enighed om, at termen områdespecifikke standarder var dækkende. - KL bemærkede, at standardisering ikke kun er vigtig i B103-forstand, dvs. når der er tale om systematisk og regelmæssig dataoverførsel, men at standardisering i allerhøjeste grad faciliterer ad-hoc dataoverførsel. ITST bemærkede, at standardisering og deraf følgende interoperabilitet fremmer konkurrence og billiggør anskaffelse af it-løsninger. - Der var enighed om disse synspunkter. - Det blev besluttet at godkende vejledningen under forudsætning af, at konklusionerne ovenfor indarbejdes. En bearbejdet version er vedlagt dette referat til høring blandt komitéens medlemmer med frist for bemærkninger den 9. maj. 4. Drøftelse af, og beslutning om, tekniske standarder for procesbeskrivelse (B) (Bilag 3) Punktet udskydes til næste møde. 5. Opfølgning på dagsordenspunkt 4 fra mødet d. 21. februar: Revisionen af OIO-Kataloget (Bilag 4) (B) 14. maj 2008 IT- og Telestyrelsen Datastandardiseringskontoret Holsteinsgade København Ø Telefon Telefax E-post itst@itst.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Per de Place Bjørn Telefon E-post ppb@itst.dk

4 Referat, OIO-Komitéens møde den 21. februar 2008 Oplæg: På mødet den 21. februar blev den foreslående ajourføring af de 20 standarder, der havde været i høring, tiltrådt med den undtalgelse, at den forslåede ajourføring af tegnesættet UTF-8 til den nyeste version RFC-3629 på foaranledning af spørgsmål fra Anders Bo Nielsen, Statens Arkiver skulle afvente en nærmere afklaring. - Efterfølgende har Statens Arkiver meddelt, at de har undersøgt sagen nærmere, og at man herefter kan tilslutte sig den foreslåede ajourføring. - Komitéen tiltrådte det samlede forslag til ajourføring af OIOkataloget som forelagt på forrige møde. 6. Den nye governance-struktur: Domænebestyrelserne, KIU, OIO-komité og OIO-udvalg (O) Oplæg fra Den Digitale Task Force, Christian Plaschke, er vedlagt referatet - Fra flere sider i komitéen bemærkedes det, at der ved tværoffentlige projekter kan opstå uklarhed om fordeling af udgifter og høstning af gevinster. Samtidig er der uklarhed om domænebestyrelsernes beslutningskompetencer i økonomiske spørgsmål. - Finansministeriet replicerede, at domænebestyrelserne ikke er et nyt myndighedsniveau med specifik beslutningskompetence, men at der kan og skal uddelegeres specifikke beslutningskompetencer til dem. Udviklingen af evaluerbare Business Cases for standardiseringsprojekter skal skabe et grundlag for at træffe beslutning om, hvordan omkostninger og gevinster fordeles. 14. maj 2008 IT- og Telestyrelsen Datastandardiseringskontoret Holsteinsgade København Ø Telefon Telefax E-post itst@itst.dk Netsted CVR-nr Orientering om det nye OIO-Katalog (O) (Bilag 5) Oplæg: ISB2.0 projektet har skiftet navn til Det ny OIO-Katalog. OIO- Kataloget skal give én indgang til fællesoffentlig standardisering ligesom Virk.dk og Borger.dk skaber én samlet indgang til det offentlige for henholdsvis virksomheder og borgere. Projektet er finansieret af ITST og mange myndigheder har været involveret i udformningen af kravspecifikationen. Komitéens medlemmer indbydes til deltagelse i projektets referencegruppe (meld tilbage til forretningsmæssig projektleder Thomas Maarup på tpm@itst.dk). Der gennemføres proof-of-concept med open source-repositoriet Fedora som udviklingsplatform i foråret 2008 leverandører er indbudt til at byde på deltagelse. Til referat bemærkes, at der ved fristens udløb den 18/4 var indkommet seks relevante tilbud. Det prioriteres at tilgodese tilgængeligheden af indhold først, senere udvikles avanceret brugerinterface. Det nye OIO-katalog vil 1/ indeholde: Katalog over web-services OIO-kataloget (det gamle katalog over tekniske standarder) Infostrukturbasen (katalog over datastandarder) Arkitekturkrav Metadata for registre Sagsbehandler Per de Place Bjørn Telefon E-post ppb@itst.dk

5 Referat, OIO-Komitéens møde den 21. februar Der blev spurgt til, hvordan sammenhængen er mellem OIO-kataloget og Modernisering.dk Modernisering.dk indeholder fortrinsvis redskaber til udvikling af govenance inden for standardisering, mens OIO-Kataloget vil bestå af konkrete arbejdsredskaber til standardisering og arkitekturarbejde. - Der blev spurgt til yderligere demonstration af funktionalitet og mockups. Næste møde vil indeholde en mere dybtgående præsentation af vore planer. 8. Undersøgelse af 10 standardiseringsorganisationers åbenhed (O) (Bilag 6) Oplæg: For at give et redskab til vurdering af åbenhed og for at kvalificere debatten om standardisering har ITST i samarbejde med IDC gennemført en analyse af 10 standardiseringsorganisationers åbenhed. På IT-arkitekturkonferencen i Århus blev resultatet præsenteret, og der blev udsendt en pressemeddelese. Pressemeddelelsen og rapporten kan findes på: Søren Klostergaard Pedersen, ITST, fremlagde undersøgelsen; præsentationen er vedhæftet. - ITST forklarede, at resultaterne potentielt kunne bruges til at kvalificere debatten om foreslåede standarder ud fra den standardiserende organisations åbenhed. Ingen af de undersøgte organisationer skiller sig markant ud i graden af åbenhed, bl.a. fordi der tale om et trade-off mellem de forskellige dimensioner. Det er fx lettere at vedligeholde en standard, hvis standardiseringsorganisationen tager betaling for deltagelse i standardiseringsarbejdet. 9. Arkitekturkrav, opfølgning på workshop (O) Michel Bang Kjeldgaard fremlagde det foreløbige resultat af Arkitekturkravsworkshoppen og præsenterede diskussionsoplægget til næste workshop. Oplægget er indlagt i mødematerialet, der følger dette referat og som vil være tilgængeligt fra Præsentationen er vedlagt 14. maj 2008 IT- og Telestyrelsen Datastandardiseringskontoret Holsteinsgade København Ø Telefon Telefax E-post itst@itst.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Per de Place Bjørn Telefon E-post ppb@itst.dk 10. Rundbordsdiskussion - tilbagemeldinger fra ITA-Konferencen Michael Busk-Jepsen takkede for de tilstedeværendes indsats på ITarkitekturkonferencen og berettede om megen positiv og konstruktiv feedback. Der havde været gjort et stort arbejde med at gøre oplæggene indbyrdes konsistente, og man havde generelt oplevet, at oplæggene refererede fint til hinanden. Det havde været oplevet som problematisk, at nogle sessions var for godt besøgt i forhold til lokalestørrelse. - Komiteen bemærkede, at konferencen som vanligt var velgennemført og relevant, men at der nok var nogen tendens til, at der blev talt til de allerede indviede, og at det kunne være ønskeligt om konferencen var bredere besøgt. Måske kunne man have et spor specifikt for beslutningstagere.

6 Referat, OIO-Komitéens møde den 21. februar Eventuelt - På den anden side efterspurgte flere medlemmer en mere praktisk/teknisk profil evt. i form af et særskilt teknisk spor. - Endelig blev der efterspurgt mere luft i programmet til networking. Formanden foreslog til næste møde, at der blev givet en mere dybdegående gennemgang af OIO-kataloget, og at tekniske standarder for proces kom til behandling. Samtidig efterlystes medlemmernes forslag til emner eller temaer for de kommende møder. ITST gav tilsagn om at koordinere komiteens møder i forhold til Statens IT- Forum pga. personsammenfald. 14. maj 2008 IT- og Telestyrelsen Datastandardiseringskontoret Holsteinsgade København Ø Telefon Telefax E-post itst@itst.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Per de Place Bjørn Telefon E-post ppb@itst.dk

7 BILAG 2 Cover Dagsordenspunkt 3a, OIO- Komitéen, 21. maj 2008 Orientering Visioner for det nye OIO- katalog Vision OIO-kataloget bliver én indgang til offentlig it-arkitektur og standardisering ved at samle og erstatte det nuværende OIO-katalog, InfoStrukturBasen og Det Centrale Webserviceregister. Samtidig med at eksisterende funktionalitet kobles og derved beriges, skal det være væsentligt mere brugervenligt at benytte OIOkataloget i det meste af et standardiseringsforløb. Status Udviklingen af OIO-kataloget er igangsat primo maj efter en agil softwareudviklingsmetode, således at det i løbet af udviklingsprocessen vil være muligt at præge og justere retningen efter den viden, der opbygges både hos leverandør og bestiller. Demonstration OIO-komiteen vil få vist skærmbilleder, som kan illustrere de måder, som visionerne søges realiseret på. Det skal dog bemærkes, at ikke alt nødvendigvis kan realiseres. 9. maj 2008 IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade København Ø Telefon Telefax E-post itst@itst.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Thomas Pilegaard Maarup Telefon Telefax E-post tpm@itst.dk Side 1/1

8 BILAG 3 Cover Dagsordenspunkt 3 b, OIO- komitéen, 21. maj 2008 Orientering Anvendelse af AGILE/SCRUM processer i udviklingen af OIO- kataloget Sagsfremstilling: Pressemeddelelse: IT- og Telestyrelsen tager ny udviklingsmetode i brug Det er IT- og Telestyrelsens mål at etablere én indgang til offentlig it-arkitektur og standardisering med et nyt OIO-katalog. 1 Systemudviklingen sættes i gang nu i samarbejde med softwarevirksomheden Trifork, som har specialiseret sig i agil udvikling med metoden Scrum 2. OIO-kataloget vil sammenkoble og bygge videre på eksisterende open-sourcesoftware, og det er styrelsens ambition at være i dialog med og give videreudviklet funktionalitet tilbage til de communities, som står bag produkterne. På den måde kan også andre få gavn af de tilpasninger, IT- og Telestyrelsen laver. At basere et strategisk it-projekt på open-source og agil softwareudvikling er en radikalt anderledes måde at drive it-projekter på end den traditionelle, og IT- og Telestyrelsen bevæger sig ind på helt nyt land i offentlig sammenhæng. "Det er spændende at være blandt de første til at høste disse erfaringer, som kan komme mange offentlige it-projekter til gode. Vi går selvfølgelig nye veje, fordi vi tror, det giver os et bedre resultat. Samtidig er det vigtigt for os at overholde udbudsreglerne", siger Marie Munk, vicedirektør i IT- og Telestyrelsen og formand for projektets styregruppe. 14. maj 2008 IT- og Telestyrelsen Datastandardiseringskontoret Holsteinsgade København Ø Telefon Telefax E-post itst@itst.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Thomas Pilegaard Maarup Telefon Telefax E-post tpm@itst.dk Konsekvensen for det konkrete projekt er, at IT- og Telestyrelsen især fokuserer på at beskrive de situationer, løsningen skal bruges i. I et tæt samarbejde med leverandøren tilpasses og prioriteres udgangspunktet undervejs, så resultatet også udnytter den viden, der opbygges undervejs. "Vi har valgt at stille krav på denne nye måde, fordi vi forventer at få en bedre styring i projektet, fordi vi er sammen med leverandøren om at prioritere undervejs. Dermed får vi også en løsning, der i højere grad tilfredsstiller brugerne", siger Marie Munk. OIO-kataloget samler og erstatter eksisterende it-arkitektur- og standardiseringswebsites, blandt andet det eksisterende OIO-katalog og InfoStrukturBasen, i en betaversion 1. november i år

9 I forbindelse med it-projektet gennemgår IT- og Telestyrelsen desuden standardiseringens processer og sagsbehandling med henblik på at sikre størst mulig nytteværdi for aftagerne i de faglige domæner. Læs mere om projektet på eller kontakt > projektleder Thomas Maarup (tpm@itst.dk) på > implementeringsansvarlig Christian Lanng (chl@itst.dk) På mødet orienterer Chrisitan Lanng om sagen Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 2

10 BILAG 4 Cover Dagsordenspunkt 4a, OIO- komitéen, 21. maj 2008 Beslutning Skabelon for et kommissorium for et OIO- Udvalg Resumé Skabelonen for et kommissorium for et OIO-udvalg skal hjælpe nystartende OIOudvalg med at sammensætte et fyldestgørende og effektivt kommissorium for deres fremtidige virke. Sagsfremstilling OIO-udvalgene har en central rolle i OIO-arbejdet. Som de praktisk udførende aktører, er det yderst vigtigt at rammerne omkring deres arbejde er fyldestgørende specificerede, og at deres organisering er effektiv og målrettet. Kommissoriet for et OIO-udvalg definerer udvalgets virkefelt og formål, samtidig med at det specificerer udvalgets praktiske organisation og dets arbejdsmåder. OIO-komitéen godkender kommissorier for OIO-udvalg som led i den formelle oprettelse af OIO-udvalg. Herved sikres udvalgene mod unødvendigt overlappende virkefelter og generel formålstjenstlighed af udvalgenes organisation sikres. For at inspirere, hjælpe og vejlede OIO-udvalg i opstartsfasen har It- og Telestyrelsen formuleret en skabelon for et udvalgs kommissorium. 14. maj 2008 IT- og Telestyrelsen Datastandardiseringskontoret Holsteinsgade København Ø Telefon Telefax E-post itst@itst.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Per de Place Bjørn Telefon Telefax E-post ppb@itst.dk Skabelonen tænkes anvendt som tidligt input til grupperinger, som overvejer at danne et OIO-udvalg. Skabelonen indeholder elementer, der ofte er væsentlige for et OIO-udvalgs kommissorium samt forslag til formulering af elementer, som vil være specifikke for de enkelte OIO-udvalg. Skabelonen lægger vægt på en stærk organisation, som har den rette forankring i moderorganisationerne, og på en projektorienteret tilgang til standardiseringsarbejdet. Indstilling Det indstilles at komitéen godkender skabelonen for nye OIO-udvalg. Bilag Skabelon for et kommissorium for et OIO-udvalg.

11 Dette er en skabelon til brug for udformningen af kommissoriet for et OIO-udvalg for IT-Arkitektur og Standardisering. Vejledningen er angivet med blå tekst (som skal overskrives), mens den sorte tekst kan bibeholdes. Introduktion Et kommissorium for et OIO-udvalg er et arbejdsgrundlag, som har til formål at beskrive de rammer og retningslinier, som OIO-udvalget vil arbejde efter. Sektorstandardiseringsudvalget er en del af det tværoffentlige samarbejde om sammenhængende arkitektur og standardisering. Samarbejdet koordineres via KIU og OIO-komitéen for IT-Arkitektur og Standardisering. KIU og de OIO-komitéen har tilsammen til opgave at facilitere det fælles arbejde, der ligger i sammenhængende it-arkitektur og fælles standarder. [Ønsker man yderligere områdespecificeret introduktion, indsættes det efterfølgende] Godkendelse Dette kommissorium for [indsæt navn på område] er godkendt af OIO-komitéen den [indsæt dato]. [Ved en evt. efterfølgende revision, indsættes der en dato for denne og beskrivelse af ændringer fra det oprindelige kommissorium] Baggrund for OIO-udvalget [Her beskrives, hvad baggrunden for at oprette et OIO-udvalget er. Det kan f.eks. være, at man har lagt en strategi for standardisering på området, således at dataudvekslingen vil blive mere effektiv både internt og eksternt. Det kan også være, at man på nuværende tidspunkt er i gang med eller ved at opstarte et projekt, som vil føre til en standardisering på området, og at man i den forbindelse ønsker at sikre koordineringen mellem projektet/projekterne og hele området. Der kan være andre begrundelser.] Definition OIO-udvalget for [indsæt navn på område] defineres som værende [Her beskrives, hvilket område det drejer sig om. Det kan f.eks. være samtlige aktiviteter omkring udnyttelse af naturressourcer forbundet med fødevareproduktion ]

12 Mission Den overordnede mission er at sikre sammenhæng i den digitale forvaltning. Herunder at data kan udveksles frit og uhindret på tværs af organisatoriske skel inden for området og mellem områder. [Her redegøres for OIO-udvalgets mission, som det selv ser den. Det kan se således ud: Det er OIOudvalgets mission at skabe rammerne for en effektiv og vedholdende arkitekturudvikling og standardisering inden for området eller tilbyde bedre borgerservice eller effektivisere og forenkle forvaltningen ]. [Eksempel: Digitaliseringsstyregruppens og de permanente arbejdsgruppers opgaver i relation til it-arkitektur og standardiseringsarbejdet er: - at identificere behovet for dataudvekslinger inden for området - at identificere behov for fælles it-arkitektur i form af fx rammer, principper eller konkret itarkitekturdesign - at identificere behovet for igangsættelse af yderligere it-arkitektur- og standardiseringsprojekter - at koordinere it-arkitektur- og standardiseringsarbejdet inden for sektoren - at sikre sammenhæng og fremdrift i it-arkitektur- og standardiseringsarbejdet - at sikre videndeling og erfaringsopsamling i forbindelse med OIOXML-standardiseringen - at sikre koordinering mellem relevante grænseflader og OIO-udvalg - at vedtage områdespecifikke datastandarder og datastrukturer - at indstille forslag til datastandarder for OIOXML-definitioner til det OIO-komiteen via det offentlige OIOXML-sekretariat. - at udvikle og vedligeholde regelsæt og procesguide for OIOXML-udvikling for området]. Formål Formålet med OIO-udvalget er at sikre en koordinering og en fælles forståelse for områdets begreber samt at skabe interoperabilitet i området. [Her beskrives formålet med OIO-udvalget. Den kan f.eks. være, at udvalget skal sikre en koordineret standardisering af dataudveksling, fælles grundbegreber og datastrukturer eller fastlægge standarder for udvekslingen af data mellem offentlige myndigheder eller smidiggøre og billiggøre dataudveksling ] [Eksempel: Opgaveporteføljen omfatter standardisering og it-arkitekturudvikling med henblik på at sikre etablering og overholdelse af en fælles it-arkitektur samt en koordineret standardisering af dataudvekslinger, samt fælles grundbegreber og datastrukturer på området. Det er formålet at sikre, at begreberne OIOXML-standardiseres, samt at allerede etablerede standarder genbruges.]

13 Ansvarsområder OIO-udvalgets obligatoriske ansvarsområder er: Sagsbehandling af områdespecifikke standarder og andre områderelevante ressourcer, som tilhører områdets fagområder. Vedtagelse af områdespecifikke standarder samt opretholdelse af ejerskab til - og vedligeholdelse af - disse. Koordinering med områdets projekter og arbejdsgrupper inden for standardiseringsområdet. Afrapportering til OIO-komitéen hvert ½ år. Fremskaffelse og vedligeholdelse af områdets begrebsverden, herunder den konceptuelle model og definition af områdets vigtigste begreber. Promovere udbredelsen og anvendelse af de udarbejdede standarder. Markedsføre OIO-udvalget inden for området. Koordinering med andre OIO-udvalg. OIO-udvalgets andre ansvarsområder er: [Herefter indskrives de arbejdsområder, som OIO-udvalget ønsker at varetage. Det kunne. være at sikre sammenhæng og fremdrift i standardiseringsarbejdet og udvikling af it-arkitektur eller identifikation af behov for dataudveksling inden for området. Det kunne også være at vedligeholde og videreudvikle en drejebog og en procesguide for standardiseringen inden for området eller følge og levere input til det internationale standardiseringsarbejde på området.] Strategi [Det anbefales, at der lægges en strategi for OIO-udvalget inden for området. Herunder også en redegørelse for processer og metoder i datastandardiseringsarbejdet. Hensigten med strategien er at lave en langsigtet plan for områdets standardisering og it-arkitektur, således at man sikrer den nødvendige sammenhæng mellem forretningsudviklingen og standardiseringsudviklingen inden for området. Herunder at give området værktøjer til at kunne foretage det ønskede standardiseringsarbejde og it-arkitekturudvikling. Der kan henvises til et link, hvor der foreligger en nærmere redegørelse for, hvordan målet for udvalgets arbejde skal nås.] [Eksempel: Som basis for standardiseringsarbejdet etableres en række principper, som skal være retningsgivende for styregruppen og arbejdsgrupperne. Dog kan der i det konkrete arbejde være behov for en afvejning af principperne. Medlemmerne forpligter sig til at overholde de principper, der etableres for arbejdet med fælles itarkitektur på området, uanset om et eventuelt projekt sker i regi med digitaliseringsstrategien eller udenfor. Principperne er: Princip 1: Den fælles it-arkitektur etableres og implementeres i respekt for de allerede foretagne investeringer.

14 Arbejdet med fælles it-arkitektur må nødvendigvis tage udgangspunkt i den it-understøttelse, der allerede er etableret, og de investeringer, som er foretaget. Dette indebærer, at eksisterende systemer, som ikke lever op til den fælles it-arkitektur, som udgangspunkt ikke mødes med flere krav om større tilpasninger her og nu for at kunne leve op til de fælles krav. Derimod er det væsentligt, at man, særligt i forbindelse med nyinvesteringer og ved opgraderinger mv., sikrer sig, at it-arkitekturen gradvist bevæger sig i retning af den fælles it-arkitektur. Princip 2: It-løsninger etableres med udgangspunkt i forretningens behov. Udgangspunktet for investeringer i it er, at de er forretningsdrevne. Dvs. det er behovene i forretningen, der driver investeringerne i it. Det er således vigtigt, at de initiativer, der iværksættes på området, medvirker til at løse konkrete, påtrængende problemer for aktørerne på området. For at initiativerne får gennemslagskraft, er det derfor afgørende, at man lokalt kan se et konkret forretningsmæssigt behov for at foretage en given investering; kan man ikke det, vil der ikke være opbakning til at foretage de fornødne investeringer, og initiativerne vil ikke kunne realiseres. Denne tilgang forhindrer ikke, at der kan være enkelte initiativer af mere overordnet karakter, som vurderes at være vigtige, men hvor der ikke kan identificeres et konkret, påtrængende, lokalt behov. Dette gælder f.eks. dele af begrebs-, standardiserings og it-arkitekturarbejdet. Arbejdet her er dog vigtigt, fordi det skaber forudsætningerne og rammerne for at kunne sikre kommunikation, udveksling af data og integration til relevante områder. Princip 3: Strategiske it-investeringer og -initiativer skal tage udgangspunkt i den fælles itarkitektur. I forbindelse med større strategiske investeringer i it er det afgørende, at disse understøtter den fælles it-arkitektur. Det er særligt ved sådanne lejligheder som f.eks. større systemmoderniseringer og nyinvesteringer, at der er mulighed for at trække it-arkitekturen i den rigtige retning. Forud for sådanne strategiske it-investeringer skal implikationerne for den fælles it-arkitektur vurderes, og spørgsmålene behandles i den it-arkitektoniske arbejdsgruppe. Princip 4: Den fælles it-arkitektur tager udgangspunkt i og understøtter fællesoffentlige og tværgående initiativer. Den fælles it-arkitektur på området skal i videst mulige omfang understøtte tværgående og fællesoffentlige initiativer. Gennem deltagelse i fællesoffentlige initiativer på it-området kan udvalget medvirke til at sikre en realisering af de overordnede visioner for arbejdet med digital forvaltning om bedre sammenhæng på tværs af myndighedsskel. Alle myndigheder har således en fælles overordnet interesse i at bakke op om fællesoffentlige initiativer, også selvom det på den korte bane kan være mere besværligt end at gennemføre initiativerne selv. Interessenterne på [ ] området forpligter sig derfor til at forholde sig til fællesoffentlige initiativer og aktivt at undersøge mulighederne for at disse implementeres. Princip 5: Der anvendes en komponentbaseret it-arkitektur.

15 Udgangspunktet for it-arkitekturen på området baserer sig på SOA-principper, hvor der sigtes mod en stadig større anvendelse af en komponentbaseret it-arkitektur bl.a. med henblik på at skabe en åben adgang til markedet for nye leverandører. Herved bliver det muligt i større grad at anvende enkeltkomponenter fra forskellige leverandører eller at udskifte dele af et it-system som følge af nye krav mv. uden, at det samlede system skal udskiftes. En forudsætning herfor er, at der gennemføres et standardiseringsarbejde, der sikrer, at de enkelte sagsgange opdeles i en række elementer (legoklodser), som udviklingen af komponenterne kan basere sig på. Denne udvikling understøttes af etableringen af borgerportalen, der nødvendiggør, at man kan udstille informationer fra mange forskellige it-systemer ét sted. Etableringen af en komponentbaseret it-arkitektur sker ikke fra den ene dag til den anden. Etableringen kan også møde modstand fra allerede etablerede it-leverandører, der har erobret sig en stærk position i markedet. Det er derfor vigtigt, at man ved it-investeringer generelt og særligt ved fællesoffentlige/fælleskommunale initiativer understøtter målsætningen om etablering af en komponentbaseret it-arkitektur. Princip 6: Dokumentation af it-arkitektur og standarder deles og stilles til rådighed for andre myndigheder. En realisering af de fællesoffentlige målsætninger om en serviceorienteret it-arkitektur (SOA) og en øget anvendelse af en komponentbaseret it-arkitektur indebærer et behov for, at standarder og itarkitektur dokumenteres og stilles til rådighed for andre myndigheder, således at mulighederne for at etablere fælles snitflader mv. forbedres. Dokumentationen sker i de løsninger, som Videnskabsministeriet stiller til rådighed herfor og i overensstemmelse med de fastsatte principper herom. Princip 7: Der sker en løbende overvågning af og opfølgning på den teknologiske udvikling. Det er vigtigt, at man i [område] er på forkant med den teknologiske udvikling, og løbende forholder sig til, om der i lyset af udviklingen er behov for at iværksætte nye initiativer eller ændre i eksisterende initiativer. Hastigheden i udviklingen indebærer, at ting, som forekommer naturlige i dag, var utænkelige eller urealistiske for blot få år siden. Derfor er det vigtigt, at der løbende sker en overvågning og vurdering af, hvilke teknologiske landvindinger, der vil kunne implementeres i morgendagens it-systemer på området, således at man i videst mulig udstrækning kan forberede sig herpå.] Organisering OIO-udvalget oprettes som del af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi og OIO-arbejdet med itarkitektur og standarder. En forankring i det fællesoffentlige standardiseringsarbejde medfører en fælles koordinering i arbejdet på tværs af områder, der smidiggør processen omkring godkendelse af standarder.

16 Udvalget skal: 1. nedsætte sit eget sekretariat ved første møde (som bør bemandes med minimum et årsværk) 2. vælge en formand [Det anbefales, at der lægges en plan for organiseringen, altså hvem varetager sekretariatsfunktionen samt organiseringen af projektet, herunder også arbejdsgrupper, en tværfaglig begrebsgruppe og deres bemanding. Ved organisation af OIO-udvalget skal der tages stilling til antallet af medlemmer, roller, principper for kommunikation og mødefrekvens. Der bør som minimum være tre til fire nøgleinteressenter repræsenteret og maksimum f.eks. 20 personer af hensyn til praktiske forhold. Der skal tages stilling til, om der - udover formand/næstformand - evt. skal udpeges en sekretær og en kasserer samt en særlig kontaktperson til OIO-komitéen og andre eksterne interessenter. Derudover tages der stilling til, hvorledes principper for kommunikation skal være ( , publicering af dagsorden, referat, bilag mv.). Desuden skal OIO-udvalget beslutte om de vil nedsætte underarbejdsgrupper til at se på de konkrete områder, der findes relevante for arbejdet (anbefales). Ydermere skal de beslutte om de vil rådføre sig med et bredt fagligt kompetencemiljø, herunder et forum med repræsentanter for leverandører, relevante organisationer, forskning mv. eller tilknytte en eller flere eksterne konsulenter til komitéen. Der kan evt. henvises til et link, hvor der foreligger en nærmere redegørelse.] Medlemmer af OIO-udvalget [Her redegøres for, hvem medlemmerne er og hvilken organisation/forvaltning, de repræsenterer. De pågældende myndigheder, interessenter m.fl. kontaktes og inviteres med til det første møde. Parterne bør være repræsenteret på tilstrækkeligt højt niveau, idet de væsentligste kompetencer er strategisk og politisk forståelse, indsigt i de forretningsmæssige forhold samt beslutningskompetence. Der bør aftales en møderække med en minimums mødefrekvens fire gange årligt.] Sekretariatets opgaver Sekretariatets obligatoriske opgaver er: - Varetagelse af den daglige drift, herunder alle de administrative opgaver. - OIOXML sagsbehandling, herunder kandidatvurdering af potentielle områdespecifikke standarder. - Koordinering af OIO-udvalgets egne afleveringer. [Her indsættes en redegørelse for sekretariatets mange opgaver. Et velfungerede sekretariat er altafgørende for OIO-udvalgets succes. Sekretariatet har ansvar for at forberede udvalgets møder, sagsfremstilling, kommunikation med OIO-komiteen samt at facilitere og vejlede projektgrupperne. Det anbefales, at der, som en del af sekretariatsfunktionen, oprettes en sekretariatsmail.] Økonomi og ressourcer [Her redegøres for, hvorledes økonomien og ressourcerne er fordelt mellem aktørerne inden for området. Standardisering og udvikling af it-arkitektur kræver flere typer af ressourcer. Når

17 arbejdsgrupperne går i gang med deres arbejde, vil der være brug for deltagere til arbejdsgrupperne, uddannelse til deltagerne i arbejdsgrupperne samt evt. ekstern hjælp. Mængden af ressourcer vil være meget afhængig af OIO-udvalgets kommissorium og de efterfølgende OIO-projekters størrelser. Finansieringen bør hurtigst muligt komme på plads. Det er vigtigt, at finansieringen er et fælles anliggende mellem udvalgets medlemmer som ikke påvirker de vigtigste interessenter, således at de fravælger deltagelse på grund af manglende finansieringsmuligheder. Der kan henvises til et link, hvor der foreligger en nærmere redegørelse] Kommunikation [Der skal udarbejdes en plan for, hvorledes kommunikationen skal foregå, herunder kommunikationen eksternt til OIO-komitéen (og de halvårlige statusredegørelser), andre OIO-udvalg og interessenter samt den interne kommunikation. Det er oplagt at lade sekretariatet varetage den interne kommunikation med arbejdsgrupperne/projektet. Planen bør indeholde oplysninger angående dokumentationsformen, krav samt en redegørelse for, hvorledes OIO-udvalget forventer at blive informeret om arbejdsgruppernes resultater. Planen bør også indeholde en redegørelse for et evt. samarbejde med f.eks. områdets it-arkitekturgruppe, leverandørerne eller konsulenterne. Der kan henvises til et link, hvor der foreligger en nærmere redegørelse.] Leverancer [Her redegøres for de forventede leverancer i forhold til projektet/arbejdsgrupperne. Det kan f.eks. være en leveranceplan, beslutningsreferater fra møderne i arbejdsgrupperne, dokumentation for arbejdsgruppernes arbejde eller OIOXML skemaet. Resultatet af udvalgets arbejde skal gennem normal hørings- og godkendelsesproces (jævnfør vejledningen i anvendelse af OIOXML som åben, obligatorisk standard. Den er publiceret på Der kan henvises til et link, hvor der foreligger en nærmere redegørelse for leverancerne.] Evaluering og opfølgning [Her redegøres for, hvorledes arbejdet halvårligt skal evalueres, og hvorledes arbejdet skal videreføres for fremtiden]

18 BILAG 5 Cover Dagsordenspunkt 4b, OIO-komitéen, 21. maj 2008 Beslutning OIO- udvalg for stedbestemmende referencedata Sagsfremstilling INSPIRE-direktivet som forventes udmøntet i dansk lovgivning i løbet af 2009 sætter fokus på standardisering og udstilling af basale geografiske data. Den kommende lovgivning vil nødvendiggøre koordination af adgang til stedbestemmende referencedata og standardisering af udvekslingsformater for disse. Denne type data har tidligere været koordineret af Referencedataudvalget, nedsat af Servicefællesskabet for Geodata (SFG). Det er af stor betydning, at det kommende arbejde koordineres i OIO-regi. Det foreslås at oprette et OIO-udvalg for referencedata med det formål at koordinere tiltag på referencedataområdet med OIO-standardiseringen. Kort- og Matrikelstyrelsen har udarbejdet vedlagte notat om nødvendigheden af et OIO-udvalg for stedbestemmende referencedata. Indstilling Det indstilles at OIO-komitéen godkender, at der etableres et udvalg på baggrund af det foreliggende udkast til kommissorium. Bilag Notat om OIO-udvalg for stedbestemmende referencedata Kommissorium for OIO-udvalg for stedbestemmende referencedata 14. maj 2008 IT- og Telestyrelsen Datastandardiseringskontoret Holsteinsgade København Ø Telefon Telefax E-post itst@itst.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Per de Place Bjørn Telefon Telefax E-post ppb@itst.dk

19 OIO komiteen Strategi & Sekretariat J.nr. Ref. Den 13. maj 2008 OIO udvalg for stedbestemmende referencedata Introduktion til Inspire direktivet Direktivet om Infrastruktur for opbygning af en Geografisk Information i det Europæiske Fællesskab, Inspire, skal være implementeret i dansk ret senest 15. maj Den tekniske implementering skal være afsluttet i Direktivet, der er rettet mod infrastruktur for miljørelateret information, definerer indledningsvist Infrastruktur for Geografisk Information som: metadata, geodatasæt og geodatatjenester, nettjenester og netteknologier, aftaler om gensidig tilrådighedsstillelse, adgang og anvendelse, samt koordinerings- og overvågningsmekanismer, processer og procedurer. Denne definition er meget generel. Det kunne lige så godt have været definitionen på infrastruktur for digital forvaltning. Det er således kun de datatemaer, der er nævnt direktivet, der leder tanken hen på miljøområdet. Øvrige elementer i definitionen er generiske for en data/informations infrastruktur. Direktivet omfatter 34 datatemaer. Når vi relaterer datatemaerne til dansk administration kan vi se at 9-11 af ministerområderne administrerer Inspire data, ligesom Inspire formentlig i en hvis udstrækning vil berøre kommunale og regionale data. Implementeringen af Inspire vil således få stor indflydelse på udviklingen i den offentlige sektor i de kommende år. Den bliver formentlig normdannende. Udviklingen vil forløbe parallelt med implementeringen af digital forvaltning. Direktivet bestemmer indledningsvist, at Inspire bygger på infrastrukturer for geografisk information, der er oprettet og drives af medlemsstaterne. For at sikre at data i fremtiden kan flyde frit mellem landene og for at sikre interoperabilitet mellem data og tjenester indebærer Inspire en vis harmonisering af metadata, data og den nødvendige it-arkitektur. Se evt. direktiv teksten her: Kort & Matrikelstyrelsen Rentemestervej København NV Tlf Fax CVR EAN kms@kms.dk

20 Implementeringsregler Selve direktivet er et rammedirektiv der beskriver hvad landene skal gøre. De tekniske bestemmelser for hvordan implementeringen skal foregå bliver lagt fast i såkaldte implementeringsregler. De første, nemlig implementeringsreglerne for metadata for data og tjenester, er blevet godkendt den 14. maj i år. De resterende vil blive godkendt frem til Hvad betyder Inspire for Danmark? Først og fremmest kan vi konstatere, at der er god harmoni mellem den foreslåede udvikling og den hidtidige danske udvikling. Direktivet vil blive implementeret i dansk ret i form af: Lov om Infrastruktur for Geografisk Information. Herudover bestemmer direktivet, at der skal etableres et net af tjenester for søgning, visning, download (hele datasæt eller objekt samlinger via web-services) samt koordinat- og semantiske transformationer, at dataejerne skal tilknytte deres data til dette net og at data skal harmoniseres, enten direkte eller on the fly på leveringstidspunktet. Harmoniseringskravene til data afhænger af hvilken funktion data har. Data der er grundlaget for stedfæstelse af andre data (bilag I og II data) skal gennemgå en mere omfattende harmonisering end de rene miljørelaterede data (bilag III) data. De såkaldte bilag I og II data er i Inspire sammenhæng stedbestemmende referencedata (benævnes fremover referencedata). Når vi ser på disse datatemaer kan vi konstatere, at de samme data i vid udstrækning anvendes som referencedata i dansk administration. Inspire og digital forvaltning Vi har altså en situation, at der på samme tid som staten, regionerne og kommunerne implementerer digital forvaltningsinitiativerne vil der ske implementering af Inspire direktivets bestemmelser. Inspire implementeringen vil blive reguleret via Lov om Infrastruktur for Geografisk Information. Vi kan også konstatere at konceptet for det infrastrukturelle grundlag for de to implementeringer stort set er identiske, og at begge implementeringer vil påvirke store dele af den offentlige sektor. Begge implementeringer omfatter såvel it-arkitektur som data. Inspire vil være baseret på internationale standarder hvor digital forvaltning er baseret på OIO-strukturen, hvilket ikke udelukker brug internationale standarder. For at undgå dobbeltudviklinger og usikkerhed om hvilke regler der gælder for hvilke data og tjenester er det vigtigt at de to implementeringer i så høj grad som muligt koordineres. Fremdriften i de to implementeringer styres forskelligt. Inspire reguleres via loven om Infrastruktur for Geografisk Information og de forordninger der indeholder de tekniske beskrivelser. Digital forvaltning styres gennem det fælles offentlige samarbejde. Denne forskel i styring behøver ikke at være en barriere for en koordineret udvikling. Den behøver for eksempel ikke at være en hindring for udvikling af et dansk sæt standarder for referencedata og for den nødvendige itarkitektur i de tjenester som er en forudsætning for udveksling af data. 2

21 Forslag om OIO-udvalg for referencedata For at sikre denne sammenhæng indstilles til OIO-komiteen, at der etableres et OIO udvalg for (stedbestemmende) referencedata og de tilhørende tjenester, der sikrer at der etableres OIO standarder for de referencedatadata og tjenester der omfattes af Inspire og at der beskrives konceptuelle modeller for de øvrige stedbestemte data. Ved at etablere et OIO udvalg for referencedata og de tjenester der er omfattet af Inspire sikres det at der etableres den fornødne sikkerhed for koordinering med det arbejde der udføres i sektor- og domænestandardiseringsudvalg, samtidig med det regel- og aftalegrundlag, der ligger til grund for OIO standardiseringsprocessen kan anvendes, hvis der opstår uoverensstemmelser mellem to OIO-udvalg. Tilsvarende vil dokumentation og information blive ensartet. Alternativet til et OIO udvalg vil være enten at fortsætte arbejdet i det referencedataudvalg der er nedsat af Servicefællesskabet for Geodata eller af den projektorganisation der skal lede implementeringen af Inspire. Begge forslag lider af den svaghed. at de mangler det formelle strukturelle sammenhæng med OIO strukturen og de dermed ikke er omfattet af det aftalegrundlag for samarbejde mellem OIO udvalg som OIO strukturen er baseret på. Indstilling Det indstilles at OIO komiteen godkender, at der etableres et OIO-udvalg for referencedata. Til orientering vedlægges udkast til rammerne for et kommissorium baseret på skabelonen for et kommissorium for OIO-udvalg. Hvis komiteen godkender oprettelsen af OIO-udvalg for referencedata, vil udvalgets første opgave blive at udarbejde et endeligt kommissorium, hvor OIO-komitéens bemærkninger indarbejdes. Med venlig hilsen Jes Ryttersgaard Inspire Koordinator KMS 3

22 Udkast til kommissorium for OIO-udvalg for stedbestemmende referencedata Introduktion OIO-Udvalgets kommissorium er det arbejdsgrundlag, som beskriver de rammer og retningslinjer, som standardiseringsudvalget vil arbejde efter. Standardiseringsudvalget er en del af det tværoffentlige samarbejde om sammenhængende arkitektur og standardisering, som koordineres via KIU og OIO-komitéen for IT-arkitektur og Standardisering. KIU og de OIO-komitéen har tilsammen til opgave at facilitere det fælles arbejde med sammenhængende arkitektur og fælles standarder. Standardiseringsudvalget for referencedata sikrer, at der etableres OIO standarder for de data og itarkitekturer, der bliver omfattet eller påvirket af implementeringen af Inspire direktivet på tværs af sektorer og domæner. Godkendelse Dette kommissorium for standardiseringsudvalget for referencedata er godkendt af OIO-komitéen den [indsæt dato]. Baggrund for OIO-Udvalget Direktivet om Infrastruktur for opbygning af en Geografisk Information i det Europæiske Fællesskab, Inspire sikrer at en række miljørelaterede data i fremtiden kan flyde frit på tværs af grænser mellem lande og grænser mellem forvaltninger. Det forudsætter, at der skabes interoperabilitet mellem data og tjenester. Inspire vil derfor medføre en vis harmonisering af metadata, data og den nødvendige itarkitektur. Direktivet bestemmer at der skal etableres et net af tjenester for søgning, visning, download (hele datasæt eller objekt samlinger via web-services) samt koordinat- og semantiske transformationer, og hvilke datatemaer, der er omfattet. Direktivet bestemmer også, at dataejerne skal tilknytte deres data til dette net og at data skal harmoniseres, enten direkte eller on the fly på leveringstidspunktet. Harmoniseringskravene til data afhænger af hvilken funktion data har. Data der er grundlaget for stedfæstelse af andre data (bilag I og II data) skal gennemgå en mere omfattende harmonisering end de rene miljørelaterede data (bilag III) data.

23 De såkaldte bilag I og II data er i Inspire sammenhæng stedbestemmende referencedata (benævnes fremover referencedata). De samme data anvendes i stor udstrækning som referencedata i dansk administration. Direktivet omfatter 34 datatemaer som i Danmark administreres af 9-11 af ministerområderne og formentlig i en hvis udstrækning af kommuner og regioner. Implementeringen af Inspire vil forløbe parallelt med implementeringen af digital forvaltning. OIO-udvalget for referencedata skal sikre sammenhæng mellem de data- og de it-arkitekturer der er fælles for Inspire og digitalforvaltning og dermed også sikre synergi mellem de nødvendige udviklinger. Med et OIO udvalg for referencedata og de tjenester der er omfattet af Inspire sikres koordinering med det arbejde der udføres i sektor- og domænestandardiseringsudvalg, samtidig med det regel- og aftalegrundlag, der ligger til grund for OIO standardiseringsprocessen kan anvendes, hvis der opstår uoverensstemmelser mellem to OIO-udvalg. Tilsvarende vil dokumentation og information blive ensartet. Definition OIO-Udvalget for referencedata defineres med udgangspunkt i implementeringen af Inspire direktivets bestemmelser for data og tjenester som ansvarlig for etablering og vedligeholdelse af det grundlag der er en forudsætning for at sikre sammenhæng mellem og udveksling af danske stedbestemte data på tværs af sektorer og domæner. Mission OIO-Udvalget for referencedata har som mission, at skabe fælles forståelse for de begreber der er knyttet til brug af geodata på tværs af sektorer og domæner samt at sikre at en afgrænset gruppe af stedbestemmende data definerer referencer som entydigt, sikkert og effektivt forbinder informationer om personer, ting og begivenheder inklusive historiske og nutidige informationer. Formål OIO udvalget for referencedata har det primære formål at sikre koordinering og sammenhæng mellem Inspire s implementeringsregler for interoperabilitet mellem data og tjenester og OIO-standarderne for data og it-arkitektur for at sikre sammenhæng mellem stedbestemte data der er omfattet af Inspire og som indgår i digital forvaltning og anden dansk administration.

24 Gennem udvikling og vedligeholdelse af konceptuelle modeller for de geografiske komponenter i de offentlige datasamlinger og for standardiseringen af de stedbestemmende referencedata og de tilhørende tjenester skaber OIO-udvalget grundlaget for at offentlige data kan udveksles, sammenstilles og bruges på tværs af grænser mellem sektorer og forvaltningsniveauer. Det er OIO-udvalgets opgave at sikre at OIOXML-paradigmet anvendes hvor det er relevant og at der sker genbrug af allerede etablerede standarder. Arbejdet vil i så høj grad som muligt blive baseret på internationale standarder. Opgaveporteføljen omfatter: - standardisering af stedbestemmende referencedata og de tilhørende tjenester for søgning, visning, download, transformation m.v., - udvikling af fælles grundbegreber, datastrukturer og konceptuelle modeller for de geografiske komponenter, i offentlige datasamlinger, der sikrer sammenhæng med referencedata Ansvarsområder OIO-udvalget for referencedata koordinerer sine aktiviteter med OIO-Kernekomponentgruppen og OIO-udvalgene i de enkelte sektorer/domæner. OIO-Udvalgets obligatoriske ansvarsområder er: - at skabe sammenhæng mellem det samlede Inspire kompleks af implementeringsregler for interoperabilitet og OIO standardiserings strukturerne. - at identificere almindeligt anvendte stedbestemmende referencedata. - at udarbejde udvælgelseskriterier for nye referencedata - at beskrive konceptuelle modeller for den geografiske komponent i de data der er relateret til de stedbestemmende referencedata - at vedtage standarder for stedbestemmende referencedata og tilhørende tjenester - koordinering med øvrige sektorer og domæners projekter og arbejdsgrupper indenfor standardiseringsområdet, med særlig henblik på den geografiske komponent. - afrapportering til OIO-komitéen hvert ½ år. - at promovere udbredelsen og anvendelse af de udarbejdede standarder. - udvikling af og rådgivning om best-practice på området f.eks. i form af guidelines. - at sikre at dataudveksling sker via snitflader (udvekslingsformater) der er i overensstemmelse med gældende nationale og internationale standarder - at identificere behovet for igangsættelse af standardiseringsprojekter Strategi Udarbejdes sammen med udvalget. Kan f.eks. omfatte: At sikre sammenhæng mellem Inspire og digital forvaltning Udgangspunktet er Inspire annex I og II data