Klima for begyndere. Af Klaus Krogsbæk
|
|
- Sara Lauritsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Klima for begyndere Af Klaus Krogsbæk Hvorfor opvarmes kloden, hvad sker der, når den opvarmes? Hvad er drivhuseffekten, og hvad er drivhusgasser? Denne tekst skrevet af en lægmand for lægfolk - er et forsøg på at gøre rede for nogle af de basale klimaspørgsmål, deres årsager og konsekvenser for de menneskelige samfund. Artiklen vil senere blive fulgt op af supplerende tekster til belysning af klimaspørgsmålet. Vejr og klima Hvordan bliver vejret? Det er vigtigt at vide, når vi til daglig skal træffe beslutninger om hvilket fodtøj, vi skal tage på, eller om vi kan tage cyklen og lade bilen stå. Vejret betyder noget nu og her og har betydning for vores kortsigtede beslutninger. Klimaet handler derimod om de langsigtede beslutninger og har betydning for os alle. Hvor vejret er et øjebliksbillede, et snapshot, er klimaet de mange billeder sat sammen til en lang film. Vejret er atmosfærens faktiske tilstand på et bestemt tidspunkt, mens klimaet er den statistiske beskrivelse af vejret over en længere periode. At vurdere forandringer i vejret er derfor noget nemmere end at vurdere ændringer af klimaet. Det sidste kræver metodisk indsamling og systematisering af data igennem årtier. Når vi så sammenligner statistikken for en periode med statistikken for en anden, kan vi vurdere, om klimaet har ændret sig. Om kloden er blevet varmere kan derfor undersøges ved at sammenligne temperaturerne i et bestemt tidsrum med nogle såkaldte reference-temperaturer, som typisk er et gennemsnit over en periode på flere årtier. 1 Klimaændring er en længerevarende systematisk ændring af de statistiske data for de forskellige klimaelementer (som temperatur, lufttryk eller vind) målt over flere årtier eller længere. - The American Meteorological Society Kloden opvarmes På denne måde har man kunnet fastslå, at jordens gennemsnitlige temperatur steg med 0,85 C fra 1880 til 2012, og at hvert årti siden midten af det forrige århundrede har været varmere end det foregående. Denne figur illustrerer de globale gennemsnitlige afvigelser i overfladetemperaturerne for både land og vand i tidsrummet
2 Illustration: Houghton p blev det hidtil varmeste år med de højeste overfladetemperaturer, siden målingerne begyndte i 1880; 0,13 C højere end 2014, som også havde været et rekordår. Men i skrivende stund lader det til, at 2016 vil blive endnu varmere. 2 Fordi is smelter ved 0 C, er det en troværdig indikator for temperaturudviklingen. En række undersøgelser af isens tilstand og udbredelse bekræfter da også opvarmningen: Klodens gletsjere skrumper mere og mere; om sommeren er den arktiske havis mindre udbredt og mindre kompakt end tidligere; og den grønlandske indlandsis fylder stadig mindre. De stigende temperaturer får isen til at smelte og løbe ud i havene, hvilket får havstanden til at stige. Denne stiger også, fordi vand udvider sig (som andre ting også gør det), når temperaturen stiger, og det bliver varmere. Smeltede hele den grønlandske iskappe, ville det få verdenshavene til at stige med omkring syv meter.
3 Illustrationer: Disse fakta er nogle af de vigtigste beviser for, at kloden opvarmes. Men de er langt fra de eneste. Her tilføjer vi blot nogle få andre men nok så vigtige: Aftagende snedække på den nordlige halvkugle Optøning af den arktiske permafrost Stærkere vestenvinde på de midterste breddegrader Færre tilfælde af ekstremt koldt vejr og flere tilfælde af ekstremt varmt vejr Mere ekstremt nedbør (fx regn og hagl) Et utal af biologiske og økologiske forandringer EKSKURS Hvorfor skal jeg tro på, at klimaet ændrer sig, og kloden bliver varmere? Oplysningerne i dette hæfte bygger på konklusionerne fra FN s klimapanel - på engelsk Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC). Panelet har siden 1988 samlet eksperter i store skrivegrupper, som rapporterer om klimaændringerne, og om hvor videnskabeligt sikre vi er på dem. Eksperterne udpeges til panelet af alle landes regeringer. Udkast til panelets rapporter vurderes forud for udgivelse af andre eksperter og af landenes regeringer. Der laves et særligt resumé beregnet for politiske beslutningstagere ( Summary for Policymakers ), som er lettere at læse for alle os, der ikke er fagfolk og ikke har specialviden inden for de pågældende fagområder. Kun hvis der er enstemmighed eller næsten enstemmighed med højst et par uenige regeringer - bliver en sætning optaget i resumeet. På den måde etableres et fælles videnskabeligt grundlag for det videre forløb, som alle har tilsluttet sig og ingen kan undslå sig.
4 I øvrigt: Adskillige videnskabelige studier viser, at mindst 97 pct. af klimaforskerne er enige: Jordens opvarmning igennem det sidste århundrede er overordentlig sandsynlig en følge af den menneskelige aktivitet. Hvad sker der, når kloden opvarmes? Især som følge af forbruget af fossile brændstoffer som olie, kul og som følge af en voldsom afskovning er luftarten kuldioxid (CO2) udledt i stadig stigende mængder i atmosfæren siden industrialiseringen tog til for et par århundrede siden og ikke mindst siden Anden Verdenskrig. Hvert eneste år tilføjes flere tusinde millioner ton, som lægger sig om jorden som et isolerende lag, der holder på varmen; og som forbliver i atmosfæren i hvert fald i de næste hundrede år. I samme periode forventes det, at temperaturen vil stige hurtigere, end den har gjort på noget tidspunkt de seneste år. Konsekvenserne bliver højere havstand og særdeles markante klimaforandringer med flere hedebølger, voldsomme regnskyl og i det hele taget flere eksempler på ekstreme vejrforhold. De solstråler, som jorden modtager, skal nogenlunde svare til de varmestråler, som jorden og atmosfæren afgiver ud i rummet. Den globale opvarmning handler om ubalance i dette forhold. Den stigende mængde kuldioxid i atmosfæren fører nemlig til, at der kommer mere strålingsenergi ind, end der går ud. For at genoprette balancen øger jorden sine overfladetemperaturer. Og det er det, som får klimaet til at ændre sig. En vigtig forudsætning for denne proces er den termodynamiske lov om, at energi bevares dvs. den energi, der fragår et objekt, må tilgå et andet. Hvis altså den indgående energi svarer til den udgående, har vi den føromtalte balance, og objektets energi og temperatur er uforandret. Hvis derimod den energi, der tilføres objektet, overstiger den udgående, vil den interne energi stige og dermed også temperaturen. De kortbølgede solstråler passerer igennem atmosfæren og rammer jorden. Derimod forhindres jordens langbølgede varmestråler at returnere ud i atmosfæren i takt med, at omfanget af drivhusgas 3 i atmosfæren stiger. I stedet sker der en tilbagestråling af varmeenergi til jorden. Det er således ikke kun solen men også atmosfæren, som opvarmer kloden. Drivhuseffekten Det er drivhusgasserne i atmosfæren, som forhindrer jordens langbølgede stråler passage til rummet. I stedet sendes varmestrålingen retur, og jorden opvarmes. Det er denne trafik, som ligger bag begrebet drivhuseffekten. Den globale opvarmning kaldes for drivhuseffekten, fordi den groft sagt kan sammenlignes med det, der sker i et helt almindeligt drivhus. De kortbølgede solstråler trænger ind gennem glasset, mens de langbølgede varmestråler fra planter og jord ikke på samme måde kan trænge ud igen. Glasset reflekterer dem tilbage. Derfor er der dejlig varmt i et drivhus. Uden den naturlige drivhuseffekt ville den global gennemsnitstemperatur ikke ligge på ca. +15 C men derimod på ca. -18 C, altså over 30 C lavere end tilfældet er. Den naturlige drivhuseffekt skyldes luftarter som vanddamp og kuldioxid, som naturligt er tilstede i atmosfæren.
5 Drivhusgas En drivhusgas i atmosfæren absorberer de langbølgede (infrarøde) varmestråler, som jorden udsender. Kuldioxid er den vigtigste drivhusgas, når det handler om den menneskeskabte globale opvarmning. Kuldioxid (carbondioxid, kultveilte) med formlen CO2 er en farveløs og lugtfri luftart, som dannes ved forbrænding af kulstofholdigt materiale (fx fossile brændstoffer), når der er tilstrækkelig ilt tilstede. I en periode på 600 millioner år varierede CO2-koncentrationen i atmosfæren stærkt, var både lavere og højere end i dag. Men i de sidste år frem mod det industrielle gennembrud, varierede koncentrationen kun lidt, hvilket målinger fra borekerner af indlandsis viser os. Kuldioxid i atmosfæren over de seneste (a) år, (b) 250 år og (c) 50 år. Mængden af kuldioxid i atmosfæren befandt sig i år forud for industrialiseringen inden for et snævert interval, nemlig mellem ppm. Illustrationen er tilpasset efter Dessler p. 78. Som led i det naturlige kredsløb vil kulstofatomer i løbet af mange millioner år bevæge sig fra undergrunden, op i atmosfæren og tilbage igen. Men siden industrialiseringen og især i tiden efter Anden Verdenskrig har udvinding og forbrænding af de fossile brændsler 4 kul, olie og naturgas accelereret
6 processen. Alene over en tiårig periode i begyndelsen af dette årtusinde flyttede mennesket over 80 gange så meget kulstof fra undergrunden og op i atmosfæren, som der blev flyttet gennem de naturlige processer. Udledningen af drivhusgasser som følge af menneskelig aktivitet handler om bare 0,05 pct. af atmosfæren; den vigtigste drivhusgas, kuldioxid udgør 0,04 pct. Forskerne taler om drivhusgasserne i ppm - parts per million - dvs. hvor mange molekyler en given luftart udgør per én million luftmolekyler. Kuldioxid udgør således i dag 400 molekyler af hver én million luftmolekyler. I 1750 var koncentrationen af CO2 i atmosfæren ca. 280 ppm (parts per million). I september 2016 var den ca. 401 ppm. Illustration: Hvorfra udledes drivhusgasser? Det meste af udledningen af drivhusgasser stammer fra fossile brændsler. En femtedel kommer fra skovrydning og nedbrydning af organisk materiale i jordbunden. Resten er metan fra landbrug, affald og andre kilder, lattergas fra landbrug og industri samt industrigasser. Kul giver større CO2-udledninger end både olie og gas. Olie bruges især til transport, mens kul og naturgas bruges til fremstilling af elektricitet. Kul, olie og naturgas bruges også til opvarmning og i industrien. Her hænger de store udledninger sammen med olie- og mineraludvinding, cement, stål, aluminium og kemisk industri. Men også andre industrier og erhverv vejer tungt på grund af antallet af virksomheder og produkter. I Danmark stammer udledningen af drivhusgasser primært fra erhvervsvirksomheder; næsten 10 gange mere end fra husholdningerne. Handel og transport m.v. står for over halvdelen af erhvervslivets
7 udledning. Dernæst kommer landbrug, skovbrug og fiskeri efterfulgt af forsyningsvirksomhederne og industrien. 5 Udledning af drivhusgas Kuldioxid-udledninger forårsaget af menneskelige aktiviteter er nu højere end på noget tidspunkt i vores historie. I 2011 var det 150 gange højere end i Global menneskeskabt udledning af kuldioxid 1850 til Illustration: I 1850 var Storbritannien den største udleder af kuldioxid med næsten seks gange så meget som nummer to, USA. Derefter fulgte Frankrig, Tyskland og Belgien. I 2011 var Kina blevet verdens største udleder efterfulgt af USA, Indien, Rusland og Japan. I 2011 udledte USA 266 gange så meget som i 1850.
8 Illustration: "De, der igennem tiden har forurenet vores atmosfære, har en klar forpligtelse til at være en del af løsningen." Nobelprismodtager og fhv. amerikansk vicepræsident Al Gore 90 virksomheder stod for 63 pct. af den globale industrielle udledning af kuldioxid og metan mellem sammenlagt ca. 914 gigaton CO2. Halvdelen er udledt inden for de seneste 25 år, altså længe efter regeringer og virksomheder blev klar over risikoen ved udledning af drivhusgasser fra afbrænding af kul og olie. Mange af selskaberne sidder fortsat
9 på betydelige reserver af fossile brændsler, som - hvis de udvindes øger risikoen endnu mere for alvorlige klimaændringer. Syv af selskaberne er cementproducenter, mens 83 er energiselskaber med velkendte navne som Chevron, Exxon, BP, Shell, Saudi Aramco, Gazprom og Statoil. Næsten 30 pct. af udledningen blev produceret af blot 20 selskaber. Regeringsdrevne olie og kulselskaber i det tidligere Sovjetunionen producerede flere drivhusgasser end nogen andre - lige under 8,9 pct. af den samlede produktion. Kinas regeringskontrollerede selskaber følger efter på andenpladsen med 8,6 pct. af de samlede globale emissioner. ChevronTexaco har været den førende udleder blandt private selskaber med 3,5 pct. af udledningen. Exxon følger efter med 3,2 pct. og BP med 2,5 pct. 6 Se her en interaktiv oversigt over selskabernes samlede emissioner her: EKSKURS Cover up Naomi Oreskes, professor i videnskabshistorie på Harvard-universitetet har påpeget forbindelsen mellem flere store udvindingsselskaber og en række amerikanske akademikere og frimarkedstilhængere, som siden 1970 erne har benægtet betydningen af de menneskeskabte klimaændringer: Disse mennesker afviste klimaforskningen - ikke fordi de mente, at forskningen ikke var god, eller fordi der var fejl i de metoder, som forskerne havde brugt, eller fordi der ikke var beviser nok. Men fordi den truede deres politiske overbevisning. Der gik derfor lang tid, fra forskerne først fortalte os, at klimaet forandrer sig og frem til, at det amerikanske folk begyndte at forstå og acceptere det. Denne forsinkelse har virkelig kostet os dyrt. Der har været tale om 20 år, hvor drivhusgasserne er vokset, og hvor vi kunne have taget skridt til vedvarende energi, mere energieffektivitet eller udvikling af nye teknologier, der kunne have hjulpet os med at løse problemet. Nu står vi i en situation, hvor klimaforandringerne er på vej og gået fra at være en forudsigelse til en kendsgerning, og nu er de blevet langt sværere at tackle. 7 Max 2 grader To grader er FN s accepterede maximale temperaturstigning for udgangen af dette århundrede. Fortsætter den hidtidige udledning vil opvarmningen være mellem 3.7 og 4.8 C (fra 2,5 til 7,8 C) og føre til en "høj risiko for alvorlige, udbredte og uafvendelige virkninger globalt set" (FN s klimapanel). Ifølge en rapport fra 2014 fra klimapanelet vil det stadig være muligt at undgå en gennemsnitlig temperaturstigning ved udgangen af dette århundrede på mere end 2 C, men det kræver store ændringer. Klimapanelet beskriver en række scenarier, som stabiliserer den atmosfæriske koncentration af drivhusgasser. Hvert scenarie viser de nødvendige emissionsreduktioner frem mod 2100, hvis
10 temperaturstigningen i forhold til den førindustrielle periode skal forblive under bestemte niveauer ved udgangen af århundredet. Det bedste scenarie forudsætter, at de globale udledninger frem mod 2050 skal falde 70 til 95 pct. under 2010-niveauet. I 2100 skal de være faldet med 110 til 120 pct. Det er det eneste scenarie, som stopper opvarmningen ved de 1,5 C, som mange forskere opfatter som maximum for at undgå voldsomme ændringer. Rapporten fra klimapanelet lægger dog mest vægt på de scenarier, hvor en stigning på 2 C anses enten som sandsynlig, mere sandsynlig end ikke eller lige så sandsynlig som ikke. Disse scenarier tillader en fortsat men meget begrænset forøgelse af drivhusgasser i atmosfæren og kræver (ved en stabilisering på 450 ppm), at udledningerne i forhold til 2010 falder med op til 57 pct. i 2050 og med op til 118 pct. i Kilde: // I 2016 viste en analyse, at der med det nuværende emissionsniveau kun er fem år tilbage, hvis der skal være en 66 pct. sandsynlighed for at holde den globale temperaturstigning under 1.5 C ved udgangen af dette århundrede. På samme måde er det resterende budget godt 20 år for at forblive under 2 C og knap 56 år for at forblive under 3 C. 8 Se nærmere hvordan 1.5C, 2C og 3C kulstof budgetterne har ændret sig fra 1959 og frem i det interaktive skema her: Se også en animation af, hvordan de forskellige kulstofbudgetter er skrumpet - fra miljøtopmødet i Ria i 1992 og frem til 2021, hvor budgettet for at bevare temperaturen under 1,5 C forventes opbrugt:
11 Vores resultater tyder på, at globalt set skal en tredjedel af oliereserverne, halvdelen af alle gasreserver og over 80 procent af de nuværende kulreserver forblive uudnyttet mellem , for at nå målet på 2 C. The Nature, januar For at holde sig under en opvarmning på 2 C må 80 pct. af de nuværende kendte reserver af fossile brændstoffer forblive i jorden. Disse reserver er en del af olieselskabernes økonomiske aktiver, og en hver strategi for at fastholde stigningen på højst 2 C vil således indebære et indgreb over for disse; altså indebære destruktion af kapital. Klimapanelet fandt da også, at de realistiske strategier med høj sandsynlighed kunne devaluere de fossile brændstoffers værdi og reducere indtægterne for eksportører af fossile brændstoffer. Konsekvenser for mennesker og samfund I en rapport fra 2016 behandlede ulandsorganisationen Care Danmark 10 udsigterne til migration og fordrivelse som følge af klimaændringerne. I rapporten kan man læse, at klimarelaterede katastrofer i 2015 drev 14,7 mio. mennesker på flugt, hvilket var næsten dobbelt det antal, som flygtede på grund af voldelige konflikter. Det anslås, at pct. af den nuværende emigration fra Mellemøsten og Nord Afrika skyldes klimaændringer, primært tørke. I perioden fra 2008 til 2015 blev tæt på 175 millioner mennesker i udviklingslandene fordrevet af oversvømmelser, storme og andre ekstreme vejrforhold. På baggrund af den hidtidige klimaudvikling risikerer det samlede antal permanente flygtninge at vokse til 250 millioner mellem nu og 2050 som følge af bl.a. oversvømmelser, tørke og hungersnød. Dertil skal lægges udviklingen for resten af århundredet. Aftalen fra klimatopmødet i Paris i 2015 sigter efter en stigning på 1,5 C over det førindustrielle niveau ved udgangen af dette århundrede og opfattes som det optimale (men også som det, der er vanskeligst at opnå). Alligevel vil dette scenarie betyde en række negative og ødelæggende ændringer: Havstanden vil stige, oversvømme store landområder og nogle af verdens største byer og føre til at store dele af landbrugsjorden blive uegnet til at dyrke afgrøder. Care Danmark vurderer dog, at behovet for at migrere på grund af klimaændringer vil kunne begrænses og primært foregå inden for de nationale grænser. Ved en opvarmning på 2 C vil ændringerne blive mere drastiske og omfattende, og mulighederne for modvirkning og tilpasning vil være langt færre. Migrationen vil blive større, og mange flere vil blive permanent fordrevet på grund af oversvømmelser, storme, hede, tørke, ørkendannelse m.v. Samtidig med at Parisaftalen fra COP21 trådte i kraft i november 2016 kunne FN s Environment Programme rapportere om den fortsat store kløft mellem landenes annoncerede bidrag til reduktion af drivhusgasudledningen og målsætningen om at fastholde opvarmningen på 1,5-2 C ved udgangen af dette århundrede. Som det ser ud nu, vil vi i 2030 have reduceret gigaton CO2-ækvivalenter for lidt til at nå dette mål (til forståelse svarer en gigaton eksempelvis til al transport i EU). Lykkes det ikke at mindske kløften, vil temperaturstigningen blive på 2,9-3,4 C, hvilket alment vurderes som katastrofalt. Ved 3 C vil nogle områder i Mellemøsten og Afrika blive stort set ubeboelige på grund af høje temperaturer. Dertil kommer tørke og ørkendannelse, som vil true ernæringssikkerheden. Stigende
12 havstand, skiftende monsunregn og ekstreme storme ville få alvorlige konsekvenser i hele Asien. Risikoen for vedvarende konflikter om ressourcer og forsyninger vil tage til og medvirke til at fordrive folk. Stigende vandstand i havene, reduktion af gletsjere samt ørkendannelse Ved en stigning på 1,5 C vil den langsigtede havstigning (dvs. efter år 2100) være ca. 2,9 m og oversvømme områder, som i øjeblikket bebos af 137 millioner mennesker på verdensplan. Ved en opvarmning på 2 C vil den langsigtede havstigning kunne oversvømme områder, som i øjeblikket bebos af 280 millioner mennesker, og ved 3 C forventes den at oversvømme områder, som i dag bebos af 432 millioner mennesker. Havstigningen vil da være på 6,4 meter. Bevæger vi os frem mod en stigning på 3 C ved århundredets udløb, vil 200 millioner mennesker omkring år 2050 være permanent fordrevne som følge af ørkendannelse i landene umiddelbart syd for Sahara. Ekstremt vejr Fordrivelse som følge af ekstremt vejr forventes at stige på globalt plan; i de næste 10 år risikerer årligt mere end 40 millioner mennesker at blive fordrevet en stigning fra nuværende 27,5 millioner over en femårig periode. Ved en stigning på bare 2 C (frem mod århundredeskiftet) vil sommertemperaturerne i nogle områder allerede i 2050 ikke komme under 30 grader om natten, og temperaturerne forventes om dagen at stige til 46 C. Ved udgangen af århundredet kan middagstemperaturerne stige helt op til 50 C; eksempelvis i Mekka vil maximumtemperaturerne nærme sig 55 grader. Tørke I 2025 risikerer op til 2,4 milliarder mennesker at leve i områder med periodisk vandmangel. Det kan fortrænge så mange som 700 millioner i Klimaforandringer og konflikter Det anslås, at en fem procents ændring i nedbøren i Afrika syd for Sahara øger sandsynligheden for konflikt i det følgende år med 50 procent. Ved en opvarmning på bare 1,5 C forventes risikoen for voldelige konflikter at stige med mere end 14 procent og tvinge mange til at flygte. Kilde: Care Danmark: Fleeing Climate Change - Impacts on Migration and Displacement, 2016.
13 1 Andrew Dessler 2 NASA og NOAA samt DMI 3 Hvad en drivhusgas er, bliver forklaret senere. Ordet gas bruges her i teksten synonymt med ordet luftart dvs. et stof i luftformig tilstand (ikke at forveksle med atmosfærisk luft, der består af ca. 80 pct. kvælstof og ca. 20 pct. ilt). 4 Brændsel er noget, der brændes i forbindelse med opvarmning, elproduktion m.m. - fx petroleum, gas 5 Kilde: Faktalink og Danmarks Statistik 6 Kilde: samt 7 Kilde: 8 Kilde: Carbon Brief med data fra Global Carbon Project og IPCC. 9 The geographical distribution of fossil fuels unused when limiting global warming to 2 C by Christophe McGlade & Paul Ekins, The Nation - 517, (08 January 2015). 10 Care Danmark: Fleeing Climate Change - Impacts on Migration and Displacement, Anvendt litteratur John Houghton: Global Warming The Complete Briefing, Cambridge University Press 2015 Andrew Dessler: Introduction to Modern Climate Change, Cambridge University Press 2016 Ian Angus: Facing the Anthropocene, Monthly Review Press 2016 dmi.dk/klima Klimadebat.dk Klimaretter.info
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
Læs mere2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
Læs mereDrivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.
1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten
Læs mereSide 1 af 6 Jorden koger og bliver stadig varmere, viser ny klimarapport. 2015 var rekordvarm og fyldt med ekstreme vejrhændelser. På mange parametre går det faktisk præcis, som klimaforskerne har advaret
Læs mereDrivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.
1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten
Læs mere1. Er Jorden blevet varmere?
1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100
Læs mereBaggrundsmateriale noter til ppt1
Baggrundsmateriale noter til ppt1 Dias 1 Klimaforandringerne Afgørende videnskabelige beviser Præsentationen giver en introduktion til emnet klimaforandring og en (kortfattet) gennemgang af de seneste
Læs mereKlimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten
Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten 1. Hvad er specielt ved de klimaændringer vi taler om i dag? 2. Hvis global opvarmning er en alvorlig trussel mod mennesket / livet på jorden, Hvad
Læs mereBudgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag
Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid
Læs mereHvad er drivhusgasser
Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.
Læs mere1. Er jorden blevet varmere?
1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og
Læs mereGlobal Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja
Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...
Læs mereEnergioptimering af boliger
Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Energioptimering af boliger Undervisningsministeriet. Januar 2010. Revideret januar 2011. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg
Læs mereUSA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12
3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere
Læs mereKlima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:
Slutopgave Lav en aftale med dig selv! Hvad vil du gøre anderledes i den kommende tid for at mindske udledningen af drivhusgasser? (Forslag kan evt. findes i klimaudstillingen i kælderen eller på www.1tonmindre.dk)
Læs mereHvordan bliver klimaet fremover? og hvor sikre er forudsigelserne?
Hvordan bliver klimaet fremover? og hvor sikre er forudsigelserne? Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret den 9. oktober 2007 Anne Mette K. Jørgensen Chef, Danmarks Klimacenter, DMI Hvorfor er vi nu så
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august
Læs mereGrænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander
Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om
Læs mereStormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111
Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale
Læs mereJorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat?
Du kan gøre en forskel Du har sikkert allerede hørt om klimaforandringer og drivhuseffekt. Om overforbrug og madspild. Du har sikkert også set billeder af isbjerge, der smelter, af oversvømmelser eller
Læs mereKlima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd
Klima og Energisyn Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd er en fagligt velfunderet medlemsbaseret miljøorganisation med fokus på: Bæredygtigt byggeri Energi og klima
Læs mereOp og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI
MiljøForum Fyn Årsmøde 2007 Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI Menneske eller natur? Hvad ved vi om fremtidens klima? Hvad kan vi gøre for at begrænse fremtidige
Læs mereYann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut
Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 33 Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 33 Offentligt Notat om hovedpunkter i Synteserapporten til IPCC s Femte Hovedrapport Baggrund IPCC har ved et pressemøde i København d. 2.
Læs mereRoskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1
CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken
Læs mereDerfor kan en halv grad gøre en verden til forskel
Derfor kan en halv grad gøre en verden til forskel En halv grad fra eller til i global opvarmning har drastiske konsekvenser, viste den nye rapport fra FN's klimapanel i oktober 2018. Men der er ingen
Læs mereJORDEN: ET KÆMPESTORT DRIVHUS
LEKTION 1B JORDEN: ET KÆMPESTORT DRIVHUS DET SKAL I BRUGE Adgang til internettet 1 stort syltetøjsglas med låg termometre 1 saks stykker sort karton Ur Skriveredskaber LÆRINGSMÅL 1. I kan forklare drivhuse
Læs mereTAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010
TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 KLIMAET I NYHEDERNE Torsdag d. 10.9. 2009 FN S KLIMAPANEL (IPCC) DEN NATURLIGE DRIVHUSEFFEKT Sollys Drivhusgasserne
Læs mereSOM EKSPERT? Ekspert for Copenhagen Consensus Center HVAD SKAL MAN
Ekspert for Copenhagen Consensus Center DAGEN I DAG BESTÅR AF 3 SESSIONER 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne 2. session: Forhandlinger Politikerne
Læs mere5. Indlandsisen smelter
5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker
Læs mere5. Indlandsisen smelter
5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker
Læs mereGår jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug?
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug? Professor Jørgen E. Olesen Globale udfordringer Klimaændringer Befolkningstilvækst især middelklasse
Læs mereFremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune
Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige
Læs mereFAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?
FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange
Læs mereDansk industris energieffektivitet er i verdensklasse
Organisation for erhvervslivet December 2009 Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse AF KONSULENT CAMILLA DAMSØ PEDERSEN, CDP@DI.DK Der er et stort potentiale for at sænke verdens CO2-udslip
Læs mereForskere tog fejl: Den grønne planet set fra oven FAKTA
20 års daglig satellitovervågning viser, at det ikke kun er den stigende mængde CO2 i atmosfæren, der gør verden grønnere. Det er også menneskelige tiltag som intensiveret landbrug og skovrejsning - især
Læs mereSamfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde
Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:
Læs mereSide 1 af 5 Ekstreme temperaturer og vejrbegivenheder overrasker klimaforskerne. Forskerne er overraskede over de voldsomme temperaturstigninger i år, siger FN-organisationen World Meterological Organization
Læs mereForord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012
Forord Vores rapport om klimaets udvikling er udarbejdet i sammenhæng med 9. klasses obligatoriske projektforløb. Forløbet har strækket sig over 5 hele skoledage, hvor man med eget ansvar har, skulle tilpasse
Læs mereGrundskolen PR15. Undervis med rummet JORDEN UNDER LÅGET. Forstå drivhuseffekten. lærerguide & elevers arbejdsblade
Grundskolen PR15 Undervis med rummet JORDEN UNDER LÅGET Forstå drivhuseffekten lærerguide & elevers arbejdsblade Hurtige fakta side 3 Aktitvitet - resumé Indledning Aktivitet 1: Hvorfor har vi brug for
Læs mere9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?
9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,
Læs mereKlimakonference. -www.ve.dk
Klimakonference -www.ve.dk Agenda 1. Hvad er egentlig miljø- og klimapolitik 2. Hvad er klimaforandringer i den politiske verden a. Internationalt perspektiv b. Dansk perspektiv 3. Fremtidige udfordringer
Læs mereHvordan arbejder DIP/JØP med klimahensyn i investeringsstrategien?
Hvordan arbejder DIP/JØP med klimahensyn i investeringsstrategien? v/adm. direktør Torben Visholm 14. marts 2016 1 Temperaturstigninger Jordkloden bliver varmere Temperaturerne stiger i takt med øget koncentration
Læs mereFør topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd
Før topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det handler både om klimaet og forsyningssikkerheden Prisstigninger for fossile brændsler Kulpris Oliepris Hvad er målet En global
Læs mereKlimastrategi Politiske målsætninger
Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Klimaændringer har altid været en del af jordens naturlige udvikling, men nu er klimaændringer ikke længere udelukkende naturlige, men derimod i høj
Læs mereVi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord.
Vi har kun en jord! De miljøproblemer, vi hører om i medierne, er ofte usynlige for det blotte øje. Vi kan ikke se hullet i ozonlaget, lugte de hormonforstyrrende stoffer i legetøjet, smage resterne af
Læs mereGlobale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger?
Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger? Eigil Kaas Niels Bohr Institutet Københavns Universitet 1 HVAD ER DRIVHUSEFFEKTEN? 2 3 Drivhusgasser: H 2 O, CO 2, CH
Læs mereUd af klimakrisen. Vejledning for beslutningstagere. Hvor meget skal vi reducere vores udledninger af drivhusgasser? af Stig Melgaard og Palle Bendsen
Ud af klimakrisen Hvor meget skal vi reducere vores udledninger af drivhusgasser? af Stig Melgaard og Palle Bendsen Vejledning for beslutningstagere NOAH, Friends of the Earth Denmark, juni 2019 1 Skal
Læs mere3. Det globale kulstofkredsløb
3. Det globale kulstofkredsløb Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I kulstofkredsløbet bliver kulstof (C) udvekslet mellem atmosfæren, landjorden og oceanerne. Det sker når kemiske forbindelser
Læs mereEnergi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug
Energi 2. juni 2016 Emission af drivhusgasser 2014 Opgørelser over emissionen af drivhusgasser anvendes bl.a. til at følge udviklingen i forhold til Grønlands internationale mål for reduktion af drivhusgasudledninger.
Læs mereKlodens temperatur og drivhuseffekten.
Klodens temperatur og drivhuseffekten (vers. 1.0, 17-0-09) Klodens temperatur og drivhuseffekten. Grundlæggende bestemmes jordens temperatur af en energibalance mellem 1) stråling fra solen, der absorberes
Læs mereEnergiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning
Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler
Læs mereCOP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH
EU og klimaforhandlingerne Reduktioner Fleksible mekanismer International klimakonference, klimatopmøde, COP 15. Der skrives og snakkes meget om det store klimamøde i København i december. Forventningerne
Læs mereGlobal opvarmning og klimaændringer - 1 -
Global opvarmning og klimaændringer - 1 - Jeg valgte emnet global opvarmning og klimaændringer fordi jeg syndes det lød spændende og jeg vidste ikke så meget om det I forvejen. Jeg valgte også emnet fordi
Læs mereI dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?
I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke
Læs mereMILJØstyrelsen Juni 2005 Klima og Miljøstøtte Jr. Nr. 1034-0544
Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 28 Offentligt MILJØstyrelsen Juni 2005 Klima og Miljøstøtte Jr. Nr. 1034-0544 Notat om 2-graders målsætningen: Hvad indebærer den,
Læs mereNotat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen
Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter 2012-2050 i en dansk klimalov Kim Ejlertsen og Palle Bendsen NOAH Energi og Klima, 3. december 2011 Vores forslag til reduktionsmål i en dansk klimalov
Læs mereKlimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI
Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen
Læs mereMed andre ord: Det, som før var tillagt naturlige variationer i klimaet, er nu også tillagt os mennesker.
Ubelejlig viden HENRIK SVENSMARK Den seneste udgave af FNs klimapanels (IPCC) rapport SR15 blev offentliggjort for nylig. Rapporten er den seneste i en lang række af klimarapporter, som alle indeholder
Læs mere3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil
Indhold 1. Hvem er CONCITO? 2. Klimaudfordringen 3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil 4. Hvad siger FN, at vi kan og bør gøre? 5. Hvad kan vi selv gøre? Hvem er CONCITO? Danmarks grønne tænketank
Læs mereMentale landkort over klimasystemet
KØBENH AV NS UNIVERSITET Mentale landkort over klimasystemet skrevet af Philipp von Hessberg & Ole John Nielsen, (v 1.1, 5. 9. 009) Hvorfor er der så langt mellem 1) klimaforskernes forståelse af de menneskeskabte
Læs mereBaggrundsnotat om klima- og energimål
12. april 2016 Baggrundsnotat om klima- og energimål Indledning Der er indgået en række aftaler i såvel FN- som EU-regi om klima- og energimål. Aftalerne har dels karakter af politiske hensigtserklæringer,
Læs mereRen information om. Global opvarmning
Ren information om Global opvarmning Din hurtige guide til klimaproblemet Synes du, at vintrene er blevet mildere? Der er blevet sagt meget om klimaforandringer. Nogle tror stadig ikke rigtigt på dem.
Læs mere3. Det globale kulstofkredsløb
3. Det globale kulstofkredsløb Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I kulstofkredsløbet bliver kulstof (C) udvekslet mellem atmosfæren, landjorden og oceanerne. Det sker når kemiske forbindelser
Læs mereTilpasning til fremtidens klima i Danmark
Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark om regeringens strategi for klimatilpasning Oktober 2008 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Energistyrelsen
Læs mereSæt pris på klimaet. Få svar på alle spørgsmålene lige fra Kyoto til drivhuseffekten
Hvad er drivhuseffekten egentlig og hvad går Kyoto-aftalen ud på? Danmark har forpligtet sig til at reducere udledningen af drivhusgasser svarende til, at alle biler, busser og tog i Danmark skal stå stille.
Læs mereRoskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. Matematiks og samfundsfaglig analyse. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1
Matematiks og samfundsfaglig analyse Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Matematisk databehandling S. 3 4 baggrund Samfundsfaglig analyse S. 5-9 El værkstedet S. 10-14 Konklusion
Læs mereDen grønne omstilling gassens rolle. Poul Erik Morthorst, Professor i Energiøkonomi ved DTU og medlem af Klimarådet
Den grønne omstilling gassens rolle Poul Erik Morthorst, Professor i Energiøkonomi ved DTU og medlem af Klimarådet Ny IPCC Rapport i vinteren 2018-19 Temperaturen er steget 1 0 C det sidste århundrede
Læs mereCOP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH
EU og klimaforhandlingerne Reduktioner Fleksible mekanismer International klimakonference, klimatopmøde, COP 15. Der skrives og snakkes meget om det store klimamøde i København i december. Forventningerne
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: sommer 2017 Institution Kolding HF & VUC Uddannelse HFe Fag og niveau
Læs mereRen information om. Global opvarmning
Ren information om Global opvarmning Din hurtige guide til klimaproblemet Synes du, at vintrene er blevet mildere? Der er blevet sagt meget om klimaforandringer. Nogle tror ikke rigtigt på dem. Andre er
Læs mereVejledning i anvendelse af udledningsscenarier
Vejledning i anvendelse af udledningsscenarier Titel: Vejledning i anvendelse af udledningsscenarier Udarbejdet af DMI i samarbejde med MST. September 2018. Vejledning i anvendelse af udledningsscenarier
Læs mereKlimaændringer. hvordan bliver det i Danmark?
DHI er en selvejende, international rådgivnings- og forskningsorganisation, hvis mission er at fremme teknologisk udvikling og kompetenceopbygning indenfor områderne vand, miljø og sundhed. Instituttet
Læs mereVARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune?
VARME- KILDER Undervisningsmodul 1 Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? Hvordan bliver din bolig varmet op? Når vi tænder for radiatorerne, er vi vant til, at der bliver dej lig varmt. Det er især
Læs mereKOSTbar KLODE. Klimaforandringer og biodiversitet. Mad, klima og natur
KOSTbar KLODE Klimaforandringer og biodiversitet. Mad, klima og natur klimaforandringer og biodiversitet Mad, klima og natur Indhold: 1. Intro: Hvad er problemet? side 5 2. Vores kost påvirker klimaet
Læs mereParisaftalens klimamål - hvad er status, og hvordan når vi målet?
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18 EFK Alm.del Bilag 203 Offentligt Parisaftalens klimamål - hvad er status, og hvordan når vi målet? Anne Olhoff, UNEP DTU Partnership Høring om Danmarks klimaindsats
Læs mereHvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt
Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt (herunder køling, flytning fra stald til lager, separering og forbrænding) Sven G. Sommer Tekniske fakultet, Syddansk Universitet
Læs mereBør vi handle på klimaforandringerne?
Bør vi handle på klimaforandringerne? 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Spørgsmålet om, hvordan vi bør handle i hverdagen, hvis eksempelvis en mand falder om på gaden, synes knapt så svært at svare på. Her vil
Læs meremenneskeskabte klimaændringer.
Menneskeskabte klimaændringer - fup og fakta Interview med Eigil Kaas, DMI Der tales meget om menneskeskabte klimaændringer, og det fyger omkring med påstande - men hvad er egentlig fup og hvad er fakta.
Læs mereMellemøsten og klimaforandringerne
dfdf ANALYSE December 2009 Mellemøsten og klimaforandringerne Martin Hvidt Verdens statsledere og klimaforhandlere samt demonstranter og pressefolk er netop nu samlet til klimatopmødet i København, hvor
Læs mereKlimaændringer i Arktis
Klimaændringer i Arktis 1/10 Udbredelsen af den arktiske polaris Med udgangspunkt i en analyse af udviklingen i polarisens udbredelse, ønskes en vurdering af klimaændringernes betydning for de arktiske
Læs mereKlimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen
Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Oversigt Baggrund: Energiforbrug og CO 2 -udledning Global klimapolitik:
Læs mereKlima i tal og grafik
Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling
Læs mereStatus for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010
Status for CO2udledningen i Gladsaxe kommune 2010 Miljøudvalget 19.09.2011 Sag nr. 68, bilag 1 1. Ændring af CO2 udledning for 2007 Udgangspunktet for Gladsaxe Kommunes målsætning om et 25 % reduktion
Læs mereFREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden
FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere
Læs mereHæftet supplerer de materialer, som allerede er tilgængelige for skolerne om energi, vejr og klima og klimaændringer.
Klimakaravanen på vej mod en bedre fremtid Lærervejledning Debathæfte Klimakaravanen på vej mod en bedre fremtid? er et debathæfte til eleverne i 7. 9. (10.) klassetrin, der skal sætte eleverne i stand
Læs mere4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo
4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst
Læs merePLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ
PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne
Læs mereThe tipping point Klimaændringernes langsigtede konsekvenser NOAHs Forlag
The tipping point Klimaændringernes langsigtede konsekvenser Midt i 2016 passerede CO 2 -koncentrationen i atmosfæren et niveau på 400 parts per million (ppm). Og vi kan ikke forvente, at dette niveau
Læs mereStatus for Danmarks klimamålsætninger og -forpligtelser 2018
Status for Danmarks klimamålsætninger og -forpligtelser 218 1,5 grader kræver hurtig handling eller negative udledninger 5 4 3 2 1-1 -2 mia. ton CO 2 'Hurtig reduktion' 'Sen reduktion' Scenarier for den
Læs mereØkonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights:
Økonomisk analyse 21. december 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget Highlights: FN s seneste opgørelse
Læs mereDrivhuseffekt og klimaændringer
Drivhuseffekt og klimaændringer - diskussion af en række aktuelle spørgsmål (Foto: Forfatteren) Af Anne Mette K. Jørgensen, divisionschef, DMI De seneste 15 år har den menneskeskabte drivhuseffekt for
Læs mereEr Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013
Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mere4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo
4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst
Læs mereIPCC gennem tiden. Af Anne Mette K. Jørgensen, Bjarne Siewertsen & Niels Hansen, DMI
IPCC gennem tiden Af Anne Mette K. Jørgensen, Bjarne Siewertsen & Niels Hansen, DMI Viden om drivhuseffekten og menneskets bidrag til at øge den går mere end 100 år tilbage, men over det seneste par årtier
Læs mereFP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2. 9.-klasseprøven. December 2015
FP9 9.-klasseprøven GEOGRAFI December 2015 G2 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G2 Folkeskolens 9.-klasseprøve 2015 Indledning Klimaet ændrer sig Vi
Læs mereCopy from DBC Webarchive
Copy from DBC Webarchive Copy from: Peter Bondo Christensen : Det globale kulstofkredsløb er i ubalance This content has been stored according to an agreement between DBC and the publisher. www.dbc.dk
Læs mereKlimastrategi Politiske målsætninger
Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Stor vækst og brugen af fossile brændsler som kul, olie og naturgas til energiproduktion og transport betyder, at mængden af CO 2 i atmosfæren er steget
Læs mereBliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening
Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe
Læs mere