UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG DOM

Transkript

1 B HJS UDSKRIFT F ØSTRE LNDSRETS DOMBOG DOM fsagt den 8. januar 2014 af Østre Landsrets 2. afdeling (landsdommerne Inge Neergaard Jessen, Hedegaard Madsen og nne Bendfeldt Westergaard (kst.)). 2. afd. nr. B : Børne- & Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL) som mandatar for (advokat Søren Kjær Jensen) mod nkestyrelsen (Kammeradvokaten v/advokat Henrik Nedergaard Thomsen) Denne sag, der er anlagt ved Retten i Næstved den 7. marts 2013, er ved kendelse af 14. maj 2013 henvist til behandling ved Østre Landsret i medfør af retsplejelovens 226, stk. 1. Sagen drejer sig om, hvorvidt nkestyrelsen er berettiget til på ulovbestemt grundlag under behandlingen af en indbragt afgørelse om erhvervsevnetab tillige at genoptage og behandle spørgsmålet om anerkendelse af skaden, der ikke har været påklaget til nkestyrelsen.

2 - 2 - BUPL som mandatar for har nedlagt principal påstand om, at nkestyrelsen tilpligtes at anerkende, at nkestyrelsen har været uberettiget til ved brev af 22. november 2012 i en sag om genoptagelse af erhvervsevnetabserstatning som følge af anerkendt toksisk eksem tillige at beslutte også at behandle spørgsmålet om anerkendelse. Subsidiært er der nedlagt påstand om, at nkestyrelsen tilpligtes at anerkende, at nkestyrelsen har været uberettiget til at træffe afgørelse af 13. maj 2013 om at genoptage spørgsmålet om anerkendelse på ulovbestemt grundlag og hjemvise spørgsmålet om anerkendelse til rbejdsskadestyrelsen samt ophæve rbejdsskadestyrelsens afgørelse af 19. juli 2010 om anerkendelse. nkestyrelsen har over for den principale påstand nedlagt påstand om afvisning. Over for den subsidiære påstand har nkestyrelsen nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært hjemvisning til fornyet behandling ved nkestyrelsen. Sagsfremstilling Steffen Munkvad, speciallæge i hudsygdomme, anmeldte den 15. januar 2010 håndeksem til rbejdsskadestyrelsen som en arbejdsbetinget lidelse. 's På rbejdsskadestyrelsens foranledning og efter forudgående undersøgelse af udarbejdede Steffen Munkvad den 14. april 2010 en erklæring til brug for rbejdsskadestyrelsens behandling af sagen. f erklæringen fremgår blandt andet: rbejde: Uddannet X Pædagogseminarium som pædagog nsættelser: M Børnehave, pædagog S Børnehave, pædagog UB, pædagog Fra UM, pædagog Tidligere sygdomme: Patienten havde i barndommen atopisk eczem lokaliseret til albuebøjninger og knæhaser indtil teenage-årene, hvorefter denne eczemtendens forsvandt. Ec-

3 - 3 - zemtendensen med samme lokalisation som ovenfor har været til stede i hendes graviditeter i 2007, 2008 og også under hendes aktuelle graviditet. Patienten havde som barn ikke håndeczem, og der har ikke været høfeber eller astma. Der er ingen konkurrerende sygdomme. ktuelle sygdom: Patientens håndeczem debuterede i 2005 efter hun var færdiguddannet som pædagog. Hendes eczem har alene været lokaliseret i hænderne fraset de perioder, hvor hun har haft eczem andetsteds under sine graviditeter som nævnt ovenfor. Eczemet er værre om vinteren og bedres om sommeren, dog har hun fortsat eczemtendens gennem hele sommeren. Dorsalt på hånden er eczemet til stede mellem fingre, over fingrenes grundled og mellemled. Endvidere kan hun have eczem i håndfladerne. I sit arbejde som pædagog fra 2005 indtil december 2006 udførte hun håndvaske pr. dag, anvendte 10 par handsker når der var bleskift med afføring, samt udførte rengøring uden handsker i form af at tørre borde af med våde klude. Patienten gik på barsel i december 2006, og har ikke været på arbejdsmarkedet efter december Hun beskriver at hendes eczemtendens på hænderne er blevet værre, dog fortsat med årstidsvariation. Patienten er behandlet med fugtighedscreme og Betnovat creme samt instrueret i eczemprofylakse. Specielt eczemprofylaksen har bedret hendes eczemtendens betydeligt efter hendes første konsultation hos undertegnede 7/ Diagnose: Prurigo Besnier, Eczema manum toxicum professionalis. Sammenfatning af undersøgelsen: Jeg skønner at patienten har et erhvervsinduceret toksisk håndeczem. Patientens tilgrundliggende Prurigo Besnier skønnes at have en betydelig faktor i genesen til hendes håndeczem. t håndeczemet ikke alene er erhvervsinduceret støttes af, at det er blevet værre gennem flere år uden for arbejdsmarkedet. Den irritative komponent skønner jeg drejer sig om delt hyppige håndvaske samt brug af handsker. Jeg finder at der er overensstemmels mellem patientens klage over kløe og irritation og de objektive fund. rbejdsskadestyrelsen rettede den 22. april 2010 henvendelse til privatpraktiserende læge, Peter Henrik Kahlke, og udbad sig til brug for behandling af sagen kopi af det fulde journalmateriale eller tilsvarende oplysninger vedrørende allergi og eksem. 's Det hedder i henvendelsen til lægen endvidere bl.a.:

4 Journaludskriften fra lægen tog sin begyndelse den 4. september 2009 med angivelse af diagnosen Dermatit u spec og teksten Håndeksem -> Gervil. Der fremgår endvidere, at speciallæge i pædiatri, Morten Gervil, efter lægens henvisning den 10. november 2009 havde udfærdiget speciallæge-epikrise. f epikrisen fremgår blandt andet: For 1½ år siden set af hudlæge, som fandt, at det var atopisk eksem, og han anbefalede symptomatisk behandling. Ved den lejlighed blev ikke allergi-udredt. Siden da uændret og måske endda lidt værre eksem På rbejdsskadestyrelsens forespørgsel besvarede arbejdsgiver, Børnehaven mål: M 's Journalmaterialet skal så vidt muligt beskrive, hvad hun har oplyst om årsagen til sin sygdom og dens forløb før behandlingen. Tillige ønskes det oplyst, hvad du har bemærket om sygdommens art og mulige årsagssammenhæng med arbejdet, samt hvad du har foretaget i denne forbindelse., den 5. juli 2010 blandt andet følgende spørgs- således: 1. Hvis virksomheden mener, at virksomheden ikke skal betragtes som arbejdsgiver i denne sag, bedes virksomheden begrunde hvorfor? oplyser at hun tidligere har været ansat som tjener, hvor hun muligvis allerede var disponeret derfor er arbejdsgiver på skadestidspunktet usikkert. Spørgsmål 2: I hvilken periode har tilskadekomne været ansat i virksomheden? besvarede børnehaven således: rbejdsskadestyrelsen traf den 19. juli 2010 afgørelse om, at den anmeldte sygdom blev anerkendt som arbejdsskade, og fastsatte méngraden til 8%. Der blev samtidig truffet afgørelse om, at af erhvervsevne. ikke havde ret til erstatning for tab

5 - 5 - f afgørelsen fremgår blandt andet: Sagens oplysninger Du har arbejdet som pædagog hos Børnehaven M siden Du har fået toksisk eksem på begge hænder. Du havde forud herfor atopisk eksem i lettere grad lokaliseret til albuer og knæhaser indtil teenageårene. Du er endvidere allergisk overfor nikkel. Ifølge speciallægeerklæringen er nikkelallergien ikke erhvervsmæssigt induceret og uden relevans for dit toksiske håndeksem. Det toksiske håndeksem debuterede i 2005 efter at du var færdiguddannet som pædagog i form af udslæt mellem fingrene, over fingrenes grundled og mellemled. Du kan endvidere have eksem i håndfladerne. Du har haft hudbelastende arbejde i form af hyppig håndvask og handskebrug samt rengøring uden handsker. Du har vasket hænder cirka gange dagligt, du har brugt handsker cirka 10 gange dagligt i forbindelse med bleskift samt gjort rent uden handsker i form af rengøring af borde. Du gik på barsel i december 2006 og har efterfølgende fået to børn mere, og du har ikke været på arbejdsmarkedet siden. Dit eksem består fortsat og beskrives som forværret, der er dog sæsonvariation, således at eksemet er værst om vinteren. Din arbejdsgiver har bekræftet ansættelsen. Du har gener efter din arbejdsskade i form af lettere kroniske eksemforandringer på hænderne med hyppige udbrud. Du har dog forudbestående eksem i form af atopisk eksem i lettere grad Under afsnittet nerkendelse angav nkestyrelsen som Begrundelse følgende: Vi vurderer, at du under dit arbejde har pådraget dig et irritativt håndeksem (toksisk kontakteksem) som følge af dit arbejde med hyppig håndvask, handskebrug og rengøring uden handsker. Efter du gik på barsel i 2006 er dit eksem forværret og dette på trods af, at du ikke har været på arbejdsmarkedet siden du gik på barsel. Vi vurderer dog, at dette skyldes din forudbestående atopiske eksem, og vi vurderer samtidig, at der er årsagssammenhæng mellem dit arbejde og udviklingen af dit toksiske håndseksem. Endelig vurderer vi ikke, at din nikkelallergi har relevans i forhold til din toksiske håndeksem.

6 - 6 - rbejdsskadestyrelsens afgørelse af 19. juli 2010 blev ikke indbragt for nkestyrelsen. Den 20. april 2012 rettede fagforbund BUPL henvendelse til rbejdsskadestyrelsen med anmodning om genoptagelse af spørgsmålet om erhvervsevnetab. 's oplyste i den forbindelse bl.a.: Jeg er opsagt pga. sygdom som følge af skaden. Jeg får min sidste løn med udgangen af maj Ved afgørelse af 4. juni 2012 fandt rbejdsskadestyrelsen, at stadig ikke havde ret til erstatning for tab af erhvervsevne. rbejdsskadestyrelsens afgørelse herom blev herefter indbragt for nkestyrelsen, der ved brev af 22. november 2012 til anførte blandt andet følgende: Vedrørende din arbejdsskadesag nkestyrelsen behandler i øjeblikket din sag om tab af erhvervsevne som følge af anerkendt toksisk eksem. Vi har besluttet også at behandle spørgsmålet om anerkendelse. Vi er blevet opmærksomme på, at rbejdsskadestyrelsen, ved deres afgørelse om anerkendelse af 19. juli 2010, kan have begået fejl i forbindelse med oplysning af sagen. Vi vil derfor både træffe afgørelse om anerkendelse og tab af erhvervsevne. Har du bemærkninger hertil, beder vi om at få dem inden 14 dage rbejdsskadestyrelsen har den 13. maj og således efter, at retssagen blev anlagt ved byretten den 7. marts 2013, - truffet afgørelse i sag om arbejdsskade. Det fremgår af afgørelsen blandt andet: 's Resultatet er Vi genoptager spørgsmålet om anerkendelse på ulovbestemt grundlag og hjemviser spørgsmålet om anerkendelse til rbejdsskadestyrelsen. rbejdsskadestyrelsen skal træffe ny afgørelse om anerkendelse.

7 - 7 - Vi ophæver således rbejdsskadestyrelsens afgørelse af 19. juli 2010 om anerkendelse. Inden rbejdsskadestyrelsen træffer ny afgørelse, skal de indhente lægelige oplysninger til dokumentation for, at dit eksem opstod i 2005 som oplyst. rbejdsskadestyrelsen vil kontakte dig. fgørelsen om tab af erhvervsevne ophæves. Hvis rbejdsskadestyrelsen efter yderligere oplysning af din sag kommer frem til, at dit eksem skal anerkendes, vil de træffe ny afgørelse om tab af erhvervsevne, og her vil oplysningerne fra din advokat indgå. Begrundelsen for at genoptage spørgsmålet om anerkendelse på ulovbestemt grundlag, samt begrundelsen for afgørelsen om hjemvisning af spørgsmålet om anerkendelse. Vi har i brev af 22. november 2012 oplyst, at vi også ville behandle spørgsmålet om anerkendelse. rbejdsskadestyrelsen traf afgørelse om anerkendelse den 19. juli Du anmeldte den 21. januar 2010, at du havde fået eksem som følge af dit arbejde som pædagog. I speciallægeerklæringen af 14. april 2010 fremgår det, at dit eksem debuterede i 2005, hvor du var færdiguddannet pædagog. Det fremgår videre, at du arbejdede som pædagog frem til december 2006, hvor du gik på barsel, og at du ikke har været på arbejdsmarkedet siden. Der beskrives graviditet i 2007, 2008 og aktuel graviditet. rbejdsskadestyrelsen har i deres brev af 22. april 2010 bedt om fuld kopi af journalmateriale eller tilsvarende oplysninger vedrørende allergi og eksem. Det første notat i journalen fra din læge er af den 4. september Vi vurderer, at rbejdsskadestyrelsen har begået en væsentlig fejl ved ikke at oplyse sagen tilstrækkeligt, før de traf afgørelse. Vi har ved denne vurdering lagt vært på, at der ikke foreligger dokumentation for, at dit eksem er opstået i tidsmæssig sammenhæng med dit arbejde som pædagog, for eksempel i form af henvendelser til læge. Der forhold, at du efterfølgende i 2010 oplyser, at dit eksem startede i 2005, finder vi ikke er tilstrækkeligt til, at det kan danne grundlag for anerkendelse af dit eksem som en erhvervssygdom. Vi har derfor hjemvist spørgsmålet om anerkendelse til rbejdsskadestyrelsen. rbejdsskadestyrelsen skal indhente yderligere oplysninger, der dokumenterer, hvornår dit eksem opstod.

8 - 8 - rbejdsskadestyrelsen skal efterfølgende træffe ny afgørelse om anerkendelsesspørgsmålet. Vi har beskrevet reglerne for at genoptage en sag på ulovbestemt grundlag i afsnittet om regler.. Vi har også behandlet sagen efter forvaltningsretlige regler om genoptagelse på ulovbestemt grundlag. Vi genoptager sagen på ulovbestemt grundlag,. hvis der kommer nye oplysninger af så væsentlig betydning, at der er en vis sandsynlighed for, at sagen ville have fået et andet resultat, hvis vi havde haft oplysningerne i forbindelse med den oprindelige afgørelse hvis der sker en væsentlig ændring med tilbagevirkende kraft af de retlige forhold, som den oprindelige afgørelse blev afgjort efter hvis der i forbindelse med den oprindelige afgørelse blev begået væsentlige sagsbehandlingsfejl. I brev af 7. juni 2013 har sagsøgerens advokat over for rbejdsskadestyrelsen oplyst, at han har indhentet lægejournal, hvoraf fremgår, at til egen læge i september 2003 med håndeksem. henvendte sig Retsgrundlaget f retssikkerhedslovens 68, stk. 1 og 2, fremgår blandt andet, at nkestyrelsen ved afgørelse af den enkelte sag ikke er bundet af parternes påstande, og at afgørelsen kan gå ud på afvisning, stadfæstelse, hjemvisning, ophævelse eller ændring af den afgørelse, der er klaget over. Bestemmelsen er indsat ved lov nr. 453 af 10. juni 1997, Lovtidende 1997, III, s f bemærkningerne til de enkelte bestemmelser i lovforslag nr. 228 af 16. april 1997, FT , tillæg, bind VI, fremgår, at bestemmelsen er en videreførsel af 9 i Lov om Den Sociale nkestyrelse.

9 - 9 - I forslag til Lov om den sociale ankestyrelse af 11. oktober 1972, FT , Tillæg, s. 403, fremgår af bemærkningerne til lovforslagets 9 blandt andet, at bestemmelsen tilsigter at give den sociale ankestyrelse mulighed for at træffe en hvilken som helst afgørelse, der inden for lovgivningens rammer må betragtes som den rigtige i den konkrete situation uden hensyn til, om klageren selv måtte ønske en anden afgørelse. I Forvaltningsretsinfo nr. 12/0, der blandt andet har erstattet Forvaltningsretsinfo nr. 6/0, nkestyrelsen under overskriften: nkestyrelsens mulighed for at tage stilling til spørgsmål, der ikke er klaget over, i en afgørelse, eventuelt til skade for klager (reformatio in pejus) redegjort nærmere for adgangen til under en sag om godtgørelse eller erstatning at behandle spørgsmål om anerkendelse, der ikke tidligere er klaget over. Med udgangspunkt i Østre Landsrets dom af 14. maj 2008 er anført blandt andet, at nkestyrelsen kan træffe afgørelse i sådanne sager, hvis den tidligere, upåklagede afgørelse er behæftet med en væsentlig fejl, således at betingelserne for at genoptage sagen på ulovbestemt grundlag er opfyldt. I sådanne tilfælde går hensynet til en korrekt afgørelse forud for forsikringsselskabets eller arbejdsgivers passivitet med hensyn til at klage over anerkendelsen. Det er endvidere anført, at såfremt sagen er tilstrækkeligt oplyst, kan nkestyrelsen selv træffe afgørelse. I modsat fald hjemvises sagen til rbejdsskadestyrelsen. Dette beror på en konkret vurdering i den enkelte sag. Procedure BUPL som mandatar for har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdokument af 25. oktober 2013, hvoraf fremgår blandt andet: INDLEDENDE BEMÆRKNINGER: Indledningsvis bemærkes, at sagsøger som følge af nkestyrelsens påstand om afvisning har nedlagt en subsidiær påstand, idet det er sagsøgers opfattelse, at den principale påstand er dækkende for den nødvendige konsekvens af beslutning om at genoptage sagen, således at man også vil behandle spørgsmålet om anerkendelse, og at påstanden derfor som naturlig konsekvens heraf omfatter den senere trufne afgørelse. NBRINGENDER: Vedrørende den nedlagte påstand om afvisning, gør sagsøger gældende, at beslutningen om at ville genbehandle spørgsmålet om anerkendelse i sig selv indebærer en nødvendig konsekvens af, at der træffes afgørelse herom, men at det er beslutningen om at ville genbehandle spørgsmålet, der er omdrej-

10 ningspunktet, og denne beslutning har karakter af afgørelse i den relation, at denne danner baggrund for den senere trufne afgørelse. Særligt til støtte for den subsidiære påstand, gør sagsøger gældende, at i det omfang Retten ikke finder at kunne efterprøve selve beslutningen, skal Retten kunne foretage prøvelsen i relation til selve afgørelsen, som sagen i sin realitet handler om. Til støtte for påstanden i øvrigt, gør sagsøger endvidere gældende, at sagsøgte er uberettiget til af egen drift at genbehandle forvaltningsretlig, men ikke påklaget, afgørelse, og subsidiært når den ikke påklagede afgørelse ikke har været klart ulovlig; at Retssikkerhedslovens 68, stk. 2, udtømmende regulerer nkestyrelsens tema for afgørelsen og særlig angiver, at alene den afgørelse der er klaget over kan være omfattet af nkestyrelsens afgørelse; at denne praksis tillige er udtrykkeligt formuleret af nkestyrelsen ved forvaltningsretsinformation nr. 6/0, udarbejdet efter højesteretsdom U H, og nkestyrelsen derfor ikke i realiteten kan sikre en genbehandling ved denne afgørelse, som i vidt omfang beror på en skønsmæssig vurdering; at hensynet til de i Loven anførte ankefrister er overordentlig tungtvejende, herunder at forsikringsselskabet, der er part i sagen og er professionel, har haft alle muligheder for at varetage forsikringsselskabets synspunkter, hvilket da tillige giver sig udslag i nkestyrelsens egne synspunkter i dommen U H, hvorefter der i partstvister kan ske genoptagelse af sager til skade for forsikringsselskabet i ret vidt omfang, når skadelidte begunstiges, hvorimod der er mindre hensyn overfor forsikringsselskaberne end overfor den skadelidte; at den af nkestyrelsen påberåbte dom fra 14. maj 2008 ikke har nogen relevant præjudikatværdi, allerede fordi dommen ikke tillod genbehandling af en afgørelse, der ikke var påklaget; tillige fordi dommen ikke er et højesteretspræjudikat, og fordi dommen udtrykker en allerede fordi præmis og således ikke forholder sig til, hvilke øvrige betingelser, der skal være opfyldt for, at nkestyrelsen i givet fald skal kunne medinddrage en ikke påklaget afgørelse; at nkestyrelsens trufne beslutning om at ville genbehandle spørgsmålet om anerkendelse og den senere trufne afgørelse herom ikke kan sidestilles med nkeinstansens rolle som prøvelsesorgan for en påklaget afgørelse, hvori princippet om reformatio in pejus gælder, men snarere er at sammenligne med en tilbagekaldelse af en forvaltningsakt, idet nkestyrelsen reelt tilbagekalder rbejdsskadestyrelsens afgørelse om anerkendelse, som ikke har været påklaget, og uden at angive tilstrækkelige betingelser for at kunne fravige udgangspunktet om at afgørelser ikke kan tilbagekaldes, og da slet ikke begunstigende afgørelser.

11 nkestyrelsen har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdokument af 24. oktober Da sagsøgtes påstandsdokument imidlertid er udarbejdet inden sagsøgerens påstandsdokument, har sagsøgte under hovedforhandlingen præciseret, at afvisningspåstanden vedrører sagsøgerens principale påstand, og at frifindelses- og hjemvisningspåstanden vedrører den subsidiære påstand. f påstandsdokumentet fremgår blandt andet: Sagens genstand Denne sag kan efter 's påstand og anbringender alene angå en prøvelse af, om nkestyrelsens brev af 22. november 2012 (bilag 8) er en forvaltningsretlig afgørelse, der kan gøres til genstand for domstolsprøvelse og - i givet fald - om nkestyrelsen var berettiget til at beslutte også at behandle spørgsmålet om anerkendelse, eller om der alene er tale om et sagsbehandlingsskridt i form af partshøring eller tilsvarende. Sagen kan ikke angå en prøvelse af nkestyrelsens afgørelse af 13. maj 2013 (bilag ), allerede fordi ikke har nedlagt en påstand eller fremsat anbringender, der angår denne afgørelse. fvisningspåstanden Til støtte for den principale afvisningspåstand gøres det gældende, at nkestyrelsens brev af 22. november 2012 (bilag 8) til ikke er udtryk for en afgørelse i forvaltningslovens forstand, men et administrativt sagsbehandlingsskridt, der ikke selvstændigt kan gøres til genstand for domstolsprøvelse. nkestyrelsen kan som led i den administrative behandling af en sag om godtgørelse eller erstatning som følge af en arbejdsskade på ulovbestemt grundlag undtagelsesvis beslutte, at en tidligere afgørelse om anerkendelse, som ikke er påklaget, skal genoptages, hvis afgørelsen om anerkendelse er behæftet med en væsentlig fejl, jf. Østre Landsrets dom af 14. maj 2008 og nkestyrelsens offentliggjorte praksis i Forvaltningsinfo 12/0. Den blotte beslutning om som et led i behandlingen af en klagesag at tage stilling til en tidligere og ikke påklaget afgørelse om anerkendelse har ikke karakter af en afgørelse i forvaltningsretlig forstand, men er udtryk for et administrativt sagsbehandlingsskridt, jf. retssikkerhedslovens 57, nr. 2, og nkestyrelsens principafgørelse nr nkestyrelsens brev af 22. november 2012 (bilag 8) er således udtryk for et administrativt sagsbehandlingsskridt foretaget under og som led i nkestyrelsens administrative behandling af 's klagesag. En beslutning som den foreliggende, der drejer sig om et sagsbehandlingsskridt, og som ikke afslutter nkestyrelsens behandling af sagen, kan ikke selvstændigt gøres til genstand for en domstolsprøvelse. 's påstand ville derimod kunne fremføres som en indsigelse i en eventuel retssag om gyldigheden af nkestyrelsens afgørelse af 13. maj 2013 (bilag ).

12 Denne afgørelse har domstolene. imidlertid ikke indbragt for Det forhold, at brevet af 22. november 2012 ikke indeholder en begrundelse for beslutningen, udgør ikke en begrundelsesmangel, idet sagsbehandlingsskridt, i modsætning til afgørelser, ikke skal begrundes. nkestyrelsen har i afgørelsen af 13. maj 2013 (bilag ) anført begrundelsen for genoptagelsen på ulovbestemt grundlag af spørgsmålet om anerkendelse. Frifindelsespåstanden Til støtte for den subsidiære frifindelsespåstand gøres det gældende, at nkestyrelsen - sådan som det også fremgår af præmisserne i U H - ikke er bundet af parternes påstande, men for at opnå en materielt korrekt afgørelse er berettiget til at tage stilling til ethvert spørgsmål, som klagesagen måtte give anledning til, også selv om det måtte føre til frakendelse eller nedsættelse af den tilkendte erstatning. Dette fremgår også af nkestyrelsens offentliggjorte praksis i Forvaltningsinfo 12/0, der præciserer den tidligere praksis efter Forvaltningsinfo 6/0 (bilag 10), og beslutningen udgør derfor heller ikke en fravigelse af administrativ praksis i strid med den almindelige lighedsgrundsætning. Det fremgår af sagens akter, at oplysningen om, at 's håndeksem debuterede i 2005, alene beroede på hendes egne oplysninger og ikke i øvrigt er dokumenteret med lægelige oplysninger. Oplysningen under "aktuelle sygdom" i speciallægeerklæringen af 14. april 2010 (bilag 1) beror således også på hendes egne oplysninger. Derfor skrev nkestyrelsen med rette i brevet af 22. november 2012 (bilag 8), at rbejdsskadestyrelsen kunne have begået fejl i forbindelse med sagens oplysning, nemlig ved ikke at søge 's egen oplysning om symptomdebut belyst med lægelige oplysninger herom. Det har efter nkestyrelsens hjemvisning af sagen til rbejdsskadestyrelsen (bilag ) i øvrigt vist sig, at 's egen oplysning om symptomdebut var forkert. 's advokat har ved brev af 7. juni 2013 (bilag B) fremsendt kopi af 's journal fra egen læge (bilag C), hvoraf fremgår, at allerede den 12. september 2003 konsulterede sin læge om håndeksem. Hjemvisningspåstanden Sagsøgerens påstand må forstås som en påstand om, at nkestyrelsens beslutning om også at behandle spørgsmålet om anerkendelse, var uhjemlet. Hvis sagsøgeren får medhold i påstanden, skal sagen derfor hjemvises til fornyet behandling ved nkestyrelsen. Rettens begrundelse og resultat Indledningsvis bemærkes, at der mellem parterne er enighed om, at nkestyrelsen under behandlingen af en sag om godtgørelse eller erstatning som følge af en arbejdsskade på

13 ulovbestemt grundlag kan beslutte, at rbejdsskadestyrelsens afgørelse om anerkendelse, som ikke er påklaget, kan genoptages og behandles, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Sagsøgeren har under nærværende retssag imidlertid gjort gældende, at betingelserne herfor ikke er opfyldt. d sagsøgerens principale påstand nkestyrelsens beslutning som meddelt i brev af den 22. november 2012 om at genoptage spørgsmålet om anerkendelse afslutter ikke nkestyrelsens behandling af sagen, der blot udsættes til senere afgørelse vedrørende såvel spørgsmålet om anerkendelse som spørgsmålet om tab af erhvervsevne. Beslutningen, der indeholder en partshøring, og som i øvrigt ikke skal nærmere begrundes, medfører ikke retsvirkninger efter loven og må derfor i det hele anses for alene at være et administrativt sagsbehandlingsskridt foretaget som led i nkestyrelsens prøvelse af klagesagen, jf. retssikkerhedslovens 57, nr. 2. Landsretten finder derfor, at nkestyrelsens beslutning i brev af 22. november 2012 således ikke er udtryk for en afgørelse i forvaltningsretlig forstand og dermed heller ikke selvstændigt kan prøves af domstolene. Landsretten tager herefter nkestyrelsens afvisningspåstand over for sagsøgerens principale påstand til følge. d sagsøgerens subsidiære påstand Landsretten finder, at nkestyrelsens beføjelser efter retssikkerhedslovens 68, herunder som fastslået i Højesterets dom gengivet i U H, til at træffe afgørelse til ugunst for klageren, ikke i sig selv begrænser nkestyrelsen i på ulovbestemt grundlag at genoptage og behandle spørgsmål om anerkendelse, der ikke er påklaget til nkestyrelsen. Det fremgår af erklæring af 14. april 2010 fra Steffen Munkvad, speciallæge i hudsygdomme, blandt andet, at 's toksiske håndeksem debuterede i 2005, da hun var færdiguddannet som pædagog. Oplysningerne ses at bero på egne oplysninger og er ikke dokumenteret ved lægeligt journalmateriale. Det fremgår endvidere af sagen, at 's 's privatpraktiserende læge som

14 svar på rbejdsskadestyrelsens forespørgsel af den 22. april 2010 om kopi af det fulde journalmateriale om hudlidelsen har fremsendt udskrift af journalen begyndende fra den 4. september Under disse omstændigheder, hvorunder rbejdsskadestyrelsen har truffet afgørelse om anerkendelse uden at søge 's egne oplysninger om sygdommens debut yderligere lægeligt belyst, finder landsretten, at nkestyrelsen som følge af den herved muligt væsentlige sagsbehandlingsfejl har været berettiget til på ulovbestemt grundlag at genoptage spørgsmålet om anerkendelse, herunder at ophæve rbejdsskadestyrelsens afgørelse af 19. juli 2010 og at hjemvise spørgsmålet om anerkendelse til rbejdsskadestyrelsen med henblik på, at der træffes en ny afgørelse. Landsretten finder, at det under sagen ikke er godtgjort, at nkestyrelsens afgørelse af 13. maj 2013 udgør en fravigelse af nkestyrelsens praksis eller i øvrigt er truffet i strid med almindelige lighedsgrundsætninger. Landsretten tager herefter nkestyrelsens påstand om frifindelse til følge. BUPL som mandatar for skal betale sagsomkostninger for landsretten til nkestyrelsen med i alt kr., der udgør et passende beløb til dækning af udgiften til advokatbistand. Ved fastsættelsen af beløbet er der ud over sagsgenstandens værdi taget hensyn til sagens beskaffenhed, omfang og varighed. T h i k e n d e s f o r r e t : Den af Børne- & Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL) som mandatar for nedlagte principale påstand afvises. 's I øvrigt frifindes nkestyrelsen. I sagsomkostninger for landsretten skal Børne- & Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL) som mandatar for nkestyrelsen. inden 14 dage betale kr. til Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens 8 a.

15 (Sign.) Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret, den